En typologi for virksomheders designanvendelse. D2i Working Paper N O 5 / 12. januar 2015

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En typologi for virksomheders designanvendelse. D2i Working Paper N O 5 / 12. januar 2015"

Transkript

1 D2i Working Paper N O 5 / 12. januar 2015 ISBN: Postdoc Susanne Jensen Poul Rind Christensen Professor Marianne Storgaard Postdoc Pia Storvang Postdoc Benthe Hilligsø Videnskabelig assistent Kiki Mikkelsen Videnskabelig assistent

2 Forord D2i - Design to innovate er et udviklingsprogram, som har til formål at styrke danske virksomheders konkurrenceevne gennem brugen af design. Programmet har særlig fokus på mindre virksomheder i Region Syddanmark. I tilknytning til de mange udviklingsaktiviteter, D2i tilbyder virksomheder, organisationer og designere, gennemføres en række analyser, der samlet set har til formål at styrke og udvikle det vidensgrundlag, som D2i arbejder på. Der udarbejdes således analyser, som har til formål at opsamle, bearbejde og formidle den konceptuelle viden, som D2i har genereret. Ligeledes gennemføres analyser, som har til formål at vurdere effekterne af de udviklingsaktiviteter, D2i udfører. Andre analyser har til formål at analysere den rolle, design spiller som fundament og drivkraft for virksomhedernes innovation og konkurrenceevne. D2i Working Paper-serien har til formål at samle og formidle resultaterne af de analyser, som forskere og analysemedarbejdere ved D2i har gennemført. Analyseenheden i D2i består af professor Poul Rind Christensen, postdoc Susanne Jensen, postdoc Marianne Storgaard og postdoc Pia Storvang samt sekretær Jytte Krogh Jørgensen. Desuden har Benthe Hilligsø og Kiki Mikkelsen medvirket som forskningsassistenter i store dele af projektets løbetid. Side 2/20

3 1. Introduktion Virksomheder er i dag i stigende omfang nødt til at være innovative for at bevare og udbygge deres position på markedet. For at sikre et vedvarende fokus på innovation kan design spille en afgørende rolle. I de senere år har der da også i dansk erhvervspolitik været et fokus på den betydning, design kan have som drivkraft for innovation. Udmeldingen fra Erhvervsstyrelsen lyder således: Fra politisk side er der fokus på, at danske virksomheder skal have gode muligheder for at skabe vækst og fornyelse ved at inddrage design, oplevelser og kreativitet som innovationsmetoder. Derfor arbejder vi i Erhvervsstyrelsen med at skabe de bedste betingelser for dette. 1 Virksomhederne har dog forskellig praksis i deres tilgang til design. Praksis går fra, at design ikke er noget, virksomheden er opmærksom på værdien af, over det bevidste fokus og investering i udvikling af designkompetencer, til virksomheden, som har en ubevidst viden om designs værdi, og hvor de allerede opbyggede designkompetencer bruges uden at tænke over det. Forskellene i praksis har ikke bare betydning for virksomhedernes tilgang til arbejdet med design, men også for hvorledes der kan tilrettelægges relevante erhvervspolitiske tilbud, der kan skabe bedre rammebetingelser og matche praksis i de forskellige grupper af virksomheder. Formålet med dette Working Paper er at skabe et bedre grundlag for at udarbejde og gennemføre erhvervspolitiske udviklingsprojekter ud fra devisen samme hat passer ikke alle. For at kunne målrette indsatsen er det derfor vigtigt at kunne identificere og gruppere de forskellige praksisser. Det har tidligere været forsøgt med Dansk Design Centers Designtrappe (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2008; Erhvervs- og Byggestyrelsen og FO- RA, 2011). Der er imidlertid en stigende erkendelse af, at modellen ikke er særlig anvendelig til dette formål. Dels fordi den er for statisk i sin tilgang, dels fordi den kun fokuserer på et relativt begrænset aspekt af design. Designtrappen er ydermere karakteriseret ved, at den bruger output til at måle virksomhedernes præstationer, medens Designkapacitetsmodellen, som danner grundlag for arbejdet i dette papir, tager udgangspunkt i virksomhedernes input til designarbejdet. Derfor udvikles i dette arbejdspapir en typologi for virksomheders ledelse af designprocesser med udgangspunkt i dimensionerne i Designkapacitetsmodellen (Storvang m.fl., under udgivelse; Jensen m.fl., 2013). Denne model tegner på flere punkter et mere nuanceret billede af virksomhedernes aktuelle og designkompetencer. En typologi kan ses som en forenklet, men overskuelig inddeling af et fænomen i en række typer på grundlag af systematiske forskelle og ligheder (Gyldendals åbne encyklopædi). Den centrale udfordring i artiklen er at 1 hentet 11. juli Side 3/20

4 analysere forskellene i virksomhedernes og ud fra dette identificere en mulig typologi. Her analyseres virksomhedernes ud fra de 32 casevirksomheder, som er blevet interviewet i forbindelse med D2i - Design to innovate-projektet. På baggrund af de 32 virksomheders forskellige designpraksisser opbygges en typologi. I det følgende afsnit diskuteres de metodemæssige overvejelser. Herefter følger en præsentation af Designkapacitetsmodellen i afsnit 3. Selve typologien præsenteres og diskuteres i afsnit 4, ligesom afsnittet indeholder en diskussion af, hvordan designbevidsthed og -kompetencer supplerer hinanden. Derefter skitseres de mulige indsatsområder for erhvervspolitikken. Endelig afsluttes med konklusion og mulige implikationer i afsnit Metode og data Som tidligere nævnt, danner virksomhedernes aktuelle og designkompetencer, som det kommer til udtryk ved dimensionerne i Designkapacitetsmodellen, udgangspunkt for udviklingen af typologien. I forbindelse med D2i-projektet blev 32 casevirksomheder i Region Syddanmark (og enkelte udenfor) interviewet om deres designforståelse og. Interviewene blev gennemført i perioden fra sommeren 2012 til foråret Som en konsekvens af nogle af de første interview blev Designkapacitetsmodellen udviklet for at supplere Dansk Design Centers Designtrappe. Virksomhederne er i forbindelse med interviewene blevet bedt om at placere sig selv i forhold til Designkapacitetsmodellens dimensioner. Placeringen angav både en status på, hvor virksomheden befandt sig på interviewtidspunktet, men også hvor man gerne så sig placeret i fremtiden. For de få virksomheder, som er interviewet, før modellen var udviklet, har forskerne i D2i-teamet foretaget indplaceringen i modellen efterfølgende. Det kan have givet et slør i billedet, da virksomhedens egen opfattelse ikke nødvendigvis stemmer overens med forskernes opfattelse af situationen. Virksomhederne i undersøgelsen er udvalgt repræsentativt med hensyn til geografisk lokalisering i Region Syddanmark, størrelse inden for gruppen af SMV ere, branche, hvor der er skelet til regionens styrkepositioner, og endelig i forhold til placering i værdikæden, hvor det kan have betydning, om det er B2B- eller B2C-virksomheder. Det har ikke været betydningsfuldt for udvælgelsen, om virksomhederne tidligere har vist interesse for design, snarere tværtimod, da det har været et klart formål også at få inddraget de virksomheder, som ikke umiddelbart forbinder deres aktiviteter og processer med design. Udgangspunktet for kontakten til virksomhederne og selve interviewene har derfor også været virksomhedernes innovationsaktiviteter, og derfra har dialogen bevæget sig over mod designs mulige rolle og den forståelse af design, som ligger bag, at virksomheden anvender eller ikke anvender design. Side 4/20

5 Typologien er fremkommet på basis af oplysningerne om virksomhedernes. For at identificere typerne er hver virksomheds designkapacitet blevet visualiseret i Designkapacitetsmodellen. Herefter er der sket en gruppering ud fra, at virksomhederne inden for en type skal ligne hinanden så meget som muligt på de udvalgte kriterier, dvs. være homogene, mens forskeligheden til andre grupper skal være størst mulig (det vil sige heterogen). Grupperingen er dels blevet foretaget af hovedforfatteren, dels på to workshops. På den første workshop blev de øvrige forskere i D2i-teamet fra Syddansk Universitet bedt om at gruppere virksomhederne i typer ud fra en visualisering af hver virksomheds Designkapacitetsmodel. På den anden workshop blev det tilsvarende spørgsmål stillet til designkonsulenterne i D2i-teamet fra Designskolen Kolding. Designkonsulenterne har i forbindelse med designkonsultationer afholdt med virksomheder i D2i-regi også brugt Designkapacitetsmodellen, og de har derfor et godt kendskab til modellen og også erfaringer med de forskellige virksomheders designforståelse og -anvendelse. Ved begge workshops har deltagerne selv defineret kriterierne for deres inddeling af virksomhederne i typer. De er desuden ikke blevet pålagt restriktioner med hensyn til, hvor mange typer der skulle defineres. Diskussionerne fra de to workshops er dokumenteret på bånd samt ved forskelligt skriftligt materiale. Arbejdet med grupperingerne har langt hen ad vejen givet nogenlunde enslydende resultater. På baggrund af diskussionerne har vi identificeret en typologi med 6 typer af designpraksisser, som bygger på markante forskelle i virksomhedernes designprofil. Dette vender vi tilbage til i afsnit 4. Først skal den grundlæggende Designkapacitetsmodel præsenteres. 3. Designkapacitetsmodellen Designkapacitetsmodellen blev udviklet af forskerne i D2i-teamet i 2012 og beskriver danske virksomheders ved at inddrage 5 dimensioner (Storvang m.fl., under udgivelse; Jensen m.fl., 2013). Modellen er inspireret af en lignende model for kinesiske virksomheder (Heskett & Liu, 2012), men har i den danske version i højere grad fokus på små og mellemstore virksomheder. Ligeledes står drivkraften bag virksomhedernes innovation, designkompetencer og designs rolle i de interne processer tydeligere. Dimensionerne indbefatter (se figur 1): virksomhedens designbevidsthed designs betydning i de interne processer graden af brugerinvolvering i udviklingsprocesser drivkraften bag innovation tilstedeværelsen af designkompetencer Derudover inddrages også oplysninger om virksomhedens status, da alle virksomheder er underlagt forhold i omgivelserne, som påvirker deres strategi, ledelse og daglige drift. Disse rammebetingelser belyses ved at se på Side 5/20

6 virksomhedens markedsforhold, de interne ressourcer, som er opbygget, samt relationer til leverandører og kunder. Designkapacitetsmodellen har desuden en dynamisk tilgang, hvor der både ses på status for n, men også ønsket position inddrages, da virksomhederne ikke eksisterer i et vakuum, men er under fortsat udvikling. Figur 1. Designkapacitetsmodellen 1. Designbevidsthed Hvem tænker design? Alle medarbejdere ser design som en vigtig faktor Design er på dagsordenen i enkelte afdelinger Ledelsen har design på den strategiske dagsorden Opmærksomhed på at design kunne være en mulighed 2. Designs betydning i interne processer Hvor bruges design? Strategi og ledelse Produktionsproces Produkt- og serviceudvikling herunder finish og styling Innovationsprojekter 5. Designkompetencer Hvorfra kommer designkompetencerne? Design indgår ikke som element Marketing Ingen betydning Har både interne og eksterne designere Har designere internt i huset / designafdeling Har eksterne designere tilknyttet Har ikke designere ansat / tilknyttet Teknologidreven innovation Ingen involvering Anvendelse af brugersurveys og anden brugerinfo Information indhentes gennem brugerobservationer og fokusgrupper Brugerne deltager som integrerede aktører i virksomhedens processer Leverandørdreven innovation Anvendelse af brugerfællesskaber og lead users Markedsdreven innovation 3. Brugerinvolvering I hvilken grad er brugerne involveret? 4. Innovationsdrivkraft Hvad driver innovationsprocessen? Designdreven innovation (visioner, marked og teknologi) Kilde: D2i Side 6/20

7 Designkapacitetsmodellens dimension om designbevidsthed tager udgangspunkt i, hvem der tænker design i virksomheden. For nogle virksomheder vil denne bevidsthed overhovedet ikke være til stede. Hos andre er der en begyndende opmærksomhed på, at design kunne være en mulighed, og hos andre igen er alle medarbejdere bevidste om design, og man kan tale om, at der i virksomheden er skabt en egentlig designkultur, som alle medarbejdere deler. Designs betydning i interne processer handler om, hvor design mere konkret bruges i virksomheden. Er det i forbindelse med markedsføring til f.eks. at skabe en fælles identitet i virksomhedens visuelle udtryk, eller bruges design i forbindelse med produktudvikling eller på det strategiske og ledelsesmæssige plan? Ved denne dimension kan virksomheden godt afkrydse flere måder at bruge design på. I hvor høj grad, brugerne er involveret, behandles af dimensionen brugerinvolvering. Virksomhederne kan i nogle tilfælde have et meget begrænset fokus på at inddrage brugerne i deres udviklingsprocesser, mens det i andre virksomheder i meget høj grad er brugerne, som er udfarende og endog til en vis grad styrende for processen enten i form af brugerfællesskaber som f.eks. i Lego eller som lead users. Hvilke faktorer, der driver virksomhedens innovationsprocesser, er grundtanken bag dimensionen innovationsdrivkraft. Det kan være markedets behov, som er en drivkraft for virksomhedens innovationsproces. Det kan også være samspillet med en eller flere leverandører, som er drivkraften, eller det kan være teknologisk udvikling. Endelig kan også design via et samspil mellem teknologi og brugerhensyn give nye meninger og dermed være den faktor, som skubber mest til virksomhedens innovation. Den sidste dimension i Designkapacitetsmodellen handler om virksomhedens designkompetencer. Denne dimension giver et billede af, hvorfra designkompetencerne stammer. Er der ansat uddannede designere i virksomheden, eller købes designydelserne eksternt eller ved at have eksterne designere tilknyttet, eller er det en kombination af interne og eksterne designere, der bærer virksomhedens. Samlet giver Designkapacitetsmodellen et billede af forskellige aspekter af virksomhedens. Det samlede billede kan f.eks. illustrere en virksomhed, hvor der hverken er bevidsthed om design, eller design ingen rolle spiller i de interne processer. Modsat kan billedet også vise en virksomhed, som har design helt inde under huden hos alle medarbejdere, og hvor design er en del af virksomhedens DNA. Side 7/20

8 4. Designtypologi og mulige indsatsområder for erhvervspolitikken 4.1. Typologien På baggrund af casene og de afholdte workshops er der identificeret en typologi med 6 typer af (se figur 2). Typerne er kendetegnet ved at være homogene inden for grupperne og heterogene mellem grupperne. Brugerinvolvering er den dimension, som er mest heterogen inden for en type. Det skyldes, at virksomhederne har meget forskellige tilgange til, om det er givtigt at involvere brugerne, og om brugerne faktisk kan formulere eller på anden måde udtrykke deres behov. I det følgende beskrives, hvad der karakteriserer de 6 typer, og hvordan de kan identificeres. Type A - Ingen design har ingen eller meget begrænset opmærksomhed på design, og design anvendes ikke bevidst i virksomhedens processer. Hvis design anvendes, er det i meget begrænset omfang og typisk i tilknytning til marketing og/eller styling. Vi kan tale om tøvende designbrugere og til dels om tilstedeværelsen af tavs design. Virksomheder i denne gruppe er meget ofte markedsdrevne inden for helt traditionelle produktog serviceområder, uden at de dog inddrager brugerne i deres udviklingsprocesser. Side 8/20

9 Figur 2. De seks typer af A. Ingen design (4) B. Design i marketing (7) C. Design på vej (4) D. Faglighed uden for design (4) E. Godt kørende design (6) F. Designkøbmænd (7) Kilde: D2i 32 virksomhedscases. Note: Tal i parentes angiver, hvor mange af de 32 virksomhedscases der befinder sig i den pågældende gruppe. Virksomhederne under Type B - Design i marketing er opmærksomme på design, men deres brug er begrænset til markedsføring. Vi kan tale om markedsorienteret design, hvor design primært bruges i forhold til marketing, branding, kommunikation og til dels styling af virksomhedens produkter. Fokus er således på det visuelle. Opgaverne varetages typisk af eksternt tilknyttede designere hos f.eks. et kommunikationsbureau eller et designbureau. Markedet er drivkraften for innovation for alle virksomheder i denne gruppe. Det betyder også, at virksomhederne som minimum anvender brugersurveys og anden brugerinformation, ligesom nogle få ind- Side 9/20

10 henter information gennem brugerobservationer, brugerrejser og fokusgrupper. For type C - Design på vej (se figur 2) er der som for gruppe B s vedkommende en opmærksomhed på, at design kan være en mulighed for at fastholde eller forbedre virksomhedens konkurrenceevne. Men i modsætning til gruppe B, hvor design primært bruges til marketing og styling, bruger gruppe C s virksomheder design i forbindelse med produkt- og serviceudvikling og i nogle tilfælde også innovationsprojekter som sådan. Så design har her i meget højere grad end for gruppe B s vedkommende et fokus på de interne forhold, hvor gruppe B primært bruger design i forhold til deres visuelle identitet og deres eksterne forhold. Der er således tale om udviklingsorienteret design. For en del af virksomhederne i denne gruppe er det relativt nyt, at de har fået bevidstheden om, at design kan være en mulighed, hvorfor de endnu ikke er kommet så langt i deres implementering af design i deres processer. Det interne fokus har som konsekvens, at virksomhederne i højere grad har designere ansat internt i virksomheden, eller de gør sig i hvert fald nogle tanker om, hvordan de kan forankre design i virksomheden. Dette gør sig specielt gældende for virksomheder, som først fornyligt er begyndt med design. Forankringen vil i nogle tilfælde ske hos ansatte, som er designkyndige, men ikke nødvendigvis har en formel designuddannelse. De pågældende ansatte har interessen for design og de nødvendige kompetencer kan (videre-)udvikles f.eks. via efteruddannelsesprogrammer. Desuden vil leverandørerne også ofte være en videnskilde, specielt for SMV erne. Virksomhederne i denne gruppe er som nævnt på mange måder nybegyndere inden for design, men de har fået erkendelsen af, at design kan være en mulighed, og derfor har de f.eks. også et begyndende fokus på i højere grad at involvere brugerne i deres udviklingsprocesser. På den måde kan man argumentere for, at virksomhederne her er på vej. I virksomhederne i Type D - Faglighed uden for design er der en stor bevidsthed om design hos alle medarbejdere. Til gengæld har virksomhederne ikke ansatte designere, da de designmæssige kompetencer er forankret hos andre faggrupper som f.eks. ingeniører og faglærte. Virksomhederne i denne gruppe er ofte teknologidrevne og befinder sig på B2Bmarkedet. Derfor har de også ofte tæt kontakt til deres kunder, men ikke nødvendigvis slutbrugerne. Kontakten til kunderne er ofte præget af usystematiske metoder til indsamling af informationer. Kontakten sker snarere gennem en dialog, hvor man hen ad vejen taler sig frem til kundespecifikke løsninger, så virksomheden er kundetilpasser snarere end kundeudvikler. Design bruges som oftest til produkt- og serviceudvikling samt i innovationsprojekter. Side 10/20

11 For virksomhederne i type E - Godt kørende i design eksisterer der en bevidsthed om design i enkelte afdelinger, og brugen af design knytter sig som oftest også til specifikke projekter. Der er således ikke en egentlig designkultur i virksomheden, som omfatter alle medarbejdere, men afdelingerne arbejder systematisk med design i de interne processer typisk i forbindelse med innovationsprojekter, men det kan også være strategi og ledelse eller produkt- og serviceudvikling. Design vil ofte indgå i flere af de interne processer. Virksomhedens fokus på design betyder også, at virksomheden som oftest har ansatte designere internt i virksomheden, evt. i kombination med tilknytning af eksterne designere. Virksomhedernes innovationsprocesser er i helt overvejende grad drevet af impulser fra markedet. Det betyder, at brugerne i et eller andet omfang involveres i udviklingsprocesserne. Den måde, de inddrager brugerne på, kan dog veksle meget - fra alene at anvende forskellige former for brugersurveys og anden brugerinformation til at inddrage brugerne som integrerede aktører i virksomhedens processer. Type F - Designkøbmænd er kendetegnet ved virksomheder, som er designorienterede og ofte har været det i mange år, eller ved nyere virksomheder, som har været det helt fra starten. Virksomhederne er designorienterede, fordi de har en designkultur, hvor alle medarbejdere ser design som en vigtig faktor. De fleste af virksomhederne bruger også design i forhold til strategi og ledelse, men også andre interne processer. Det kan skyldes, at de har brug for at samordne og integrere designprocesser og andre opgaver i virksomheden. Desuden er virksomhederne kendetegnet ved at være designdrevne i deres innovationsprocesser. Det betyder, at stort set alle virksomheder har interne designere ansatte, i en del tilfælde kombineret med et samarbejde med eksterne designere. Virksomhederne har en godt funderet, men ofte ubevidst designforståelse, der knytter sig forholdsvis tæt til det traditionelle designbegreb, hvor design ses som formgivning af et produkt/service, mens den nyere procesforståelse, hvor design også ses som formgivning af strategier, forretningsmodeller eller innovationsprocesser, er mindre udtalt. Det er desuden bemærkelsesværdigt, at virksomhederne har en lav grad af involvering af brugerne. En del af virksomhederne inddrager slet ikke brugerne i udviklingsprocesserne. Argumentet for dette er ofte, at brugerne ikke kender deres latente behov og kan have svært ved at give udtryk for dem, verbalt eller på andre måder Designbevidsthed og designkompetencer supplerer hinanden En forudsætning for, at virksomhederne vil inddrage design på den ene eller anden måde i deres processer, er en bevidsthed om mulighederne ved design, samt at de kan se værdien af design. Dette uanset at der kan være store forskelle i, hvorledes design konkret indlejres i virksomheden, og hvordan det præger virksomheden. Bevidstheden om design kan enten være eksplicit eller implicit. Har man arbejdet med et område eller gjort en bestemt aktivitet i lang tid, vil ens måde at tackle situationen på ofte blive Side 11/20

12 ubevidst og indlejret i bestemte rutiner og måder at gøre tingene på. Det gælder f.eks. en lille ting som at køre på cykel, men kan også gælde mere komplekse ting som f.eks. arbejdet med design. Som illustreret i figur 3 kan bevidstheden og opmærksomheden på design gå fra at være ikkeeksisterende over at være eksplicit til at være implicit. Typen af bevidsthed kan have betydning for, om design anvendes, men også hvordan design anvendes. Figur 3. Sammenhængen mellem designkompetencer og designbevidsthed Designkompetencer Interne/eksterne Interne designere C E F Eksterne designere B Andre end designere D Ingen A 111 Ingen Eksplicit Implicit Bevidsthed om design(s værdi) Bevidsthed om designs værdi kan også have betydning for efterspørgslen efter designydelser, og dermed hvem der kan dække virksomhedernes behov for designkompetencer. Dette behov kan dækkes dels via ansættelse af designere internt i virksomheden, men også ved at eksterne designere tilknyttes for kortere eller længere perioder. I nogle tilfælde vil det være en kombination mellem eksterne og interne designere. Endelig kan andre faggrupper af ansatte end designere også udføre designlignende opgaver. I figur 3 kombineres bevidstheden om design med, hvorfra designkompetencerne kommer. 2 I figuren er desuden indsat, hvordan de 6 identificerede typer af A til F placerer sig i figuren. I udgangssituationen, hvor en virksomhed ikke er bevidst om designs værdi, eller hvor de mener, at design ikke har værdi, ser de naturligt nok heller ikke behovet for folk med designkompetencer hverken internt eller eksternt. 2 Denne kombination har bl.a. været brugt af projektleder Karsten Bech til formulering af målgruppen for D2i-projektets aktiviteter. Side 12/20

13 For virksomheder med en gryende bevidsthed om designs værdi vil man ofte starte med at købe sig til ydelserne eksternt. Det kan have flere årsager, ofte vil virksomheden ikke umiddelbart have kompetencerne internt, og opgaverne kan være så specialiserede og langt fra virksomhedens kerneområder, at det giver god mening at få adgang til kompetencerne eksternt. Dertil kommer, at opgavernes omfang kan være mindre end en fuld stilling. Opgaverne kan også stille krav om så forskellige kompetencer, at de må dækkes af flere personer. Dertil kommer, at brug af eksterne designere kan give større fleksibilitet i forhold til at kunne ændre f.eks. den visuelle identitet eller stylingen af produkterne, da en anden leverandør som regel vil have andre ideer. For virksomheder med en gryende bevidsthed om design kan tvivlen - om design nu er den rigtige løsning - også spille ind i forhold til spørgsmålet om ansættelse af designere, da brugen af eksterne designere kan være en måde at prøve designs værdi uden at skulle binde sig i samme grad økonomisk som ved en ansættelse. For virksomheder som f.eks. type C og F bruges design i højere grad i de interne processer end for type B, hvilket gør det naturligt, at de er mere tilbøjelige til at ansætte personer med designkompetencer, evt. i kombination med brugen af eksterne designere og efteruddannelse af nuværende medarbejdere. 3 For virksomheder med en implicit bevidsthed om design har det flere implikationer. For det første kan de tilhøre den gruppe af virksomheder, hvor design er bundet op på andre faggrupper end designere. Her er virksomheden ikke egentlig opmærksom på værdien af design, og i egen forståelse arbejder man måske nok med design, men det er deres klare holdning, at de ikke gør det på den måde, designere nu engang gør. For det andet kan virksomheden tilhøre typen af virksomheder, som er designorienterede, og hvor design er så stor en del af både deres forståelse og praksis, at virksomheden går fra en bevidst til en ubevidst brug af design. Der går så at sige cykelrutiner i den måde, hvorpå virksomheden arbejder med design. I figur 3 er de repræsenteret ved gruppe F, hvor designkompetencerne er til stede internt, eksternt eller i kombination, men hvor man ikke længere er specielt eksplicitte om designs værdi. I Chaizes optik (1994) svarer det til ubevidst kompetence 4, hvor virksomheden godt nok har tilegnet sig en viden, men hvor det stadig er væsentligt at holde sig målet med brugen af design og designmetoder for øje for fortsat at kunne udvikle sig ved hjælp af vedvarende læring. 3 Organiseringen af virksomhedernes designkompetencer er mere uddybende analyseret i et andet D2i-arbejdspapir af Christensen et al (2015). 4 Chaize (1994) taler også om ubevidst inkompetence, hvor man ikke er klar over sin uvidenhed. Side 13/20

14 4.3. Indsatser Typologien for virksomheders afslører, at der er store forskelle mellem virksomhederne i deres opmærksomhed på og anvendelse af design i virksomhedens processer. Har man derfor som mål fra politisk hold at øge virksomhedernes brug af design ved hjælp af erhvervspolitikken, vil det være forskellige indsatser og tiltag, som med fordel kan anvendes i forhold til typologiens forskellige grupper af virksomheder. I det følgende skitseres indsatser, der kan være anvendelige i en sådan erhvervspolitisk kontekst. Indsatserne er bl.a. fremkommet med basis i erfaringerne fra D2i-projektet, hvor udviklingsaktiviteterne på primært Designskolen Kolding har haft forskellige målgrupper og har gjort brug af forskellige typer af designværktøjer. Erfaringerne fra aktiviteterne er bl.a. opsamlet i slutevalueringen af projektet (lb analyse og SDU, 2015), men også andre typer af effektvurderinger gennemført i projektets levetid, har medvirket til de forslag, som er fremkommet i tabel 1. Til inspiration er også brugt en variant af Chaizes (1994) kompetencecirkel (se figur 4). Den markerer, hvilke værktøjer der kan bruges i forhold til virksomhedstypernes forskellige behov for en indsats. Den grundlæggende præmis i modellen er, at forandring nødvendiggør tilegnelsen af ny viden. Afhængig af hvor virksomheden befinder sig i kompetencecirklen, vil det kræve forskellige former for indlæring. Chaizes model bygger på, at virksomheden kan besidde en kompetence inden for et felt eller modsat har de ikke kompetencerne. Dernæst kan virksomheden være bevidst om, at de har kompetencerne, eller at de mangler dem, ligesom de kan være ubevidst om både tilstedeværelsen og manglen på kompetencer. I Chaizes oprindelige model har kompetencecirklen tre ringe (Chaize, 1994). Vi vil dog kun beskæftige os med den inderste ring, selvom vi anerkender at også den midterste ring, som omhandler, hvad der skal til for at virksomheden skal kunne lære, og den yderste ring vedrørende læring foregår i en social kontekst også har stor betydning for indlæringsmulighederne. Den inderste cirkel er dog forudsætningen for de to øvrige. Denne ring handler om, hvad der skal læres ved at blive klar over formålet, hvilke hindringer der eksisterer for læring og identificere, hvad der er de reelle problemer for ud fra dette at kunne tilrettelægge en læringsproces og tilegne sig den nødvendige viden og praksis. Til dette kan bruges forskellige værktøjer, som f.eks. kunne være designmetoder. De 6 typer af virksomheders placering i forhold til Chaizes kompetencecirkel er indtegnet i figur 4 og vil blive diskuteret i det følgende. Side 14/20

15 Figur 4. Kompetencecirkel med de 6 typer virksomheder indplaceret E D Program D Tilegnelse F Værktøjer Bevidst Ubevidst Problem Hindring Bevidst Kompetence Inkompetence Ubevidst Knowhow C Mission A D B Kilde: Baseret på Chaize (1994: 232) Side 15/20

16 Tabel 1. Forskellige indsatser afhængig af type Type A. Ingen design B. Design i marketing C. Design på vej D. Faglighed uden for design E. Godt kørende i design F. Designkøbmænd Type Ingen opmærksomhed på design Opmærksomhed på design, men kun brugt i marketingøjemed og til styling Opmærksomhed på design og bruges internt Design, men ikke udført af designere Design i enkelte afdelinger Design gennemsyrer virksomheden Indsats Italesætte mulighederne for design og designs værdi for at opnå opmærksomhed. Konkrete eksempler i den enkelte virksomhed på, hvor design kunne betyde noget. Konkrete eksempler i den enkelte virksomhed på, hvor design kan betyde noget for andet end marketing og styling. Italesætte hvordan virksomheden kan få adgang til designkompetencer eksternt eller ved ansættelse af nye medarbejdere eller efteruddannelse af nuværende. Konkrete eksempler i den enkelte virksomhed på, hvor design kan betyde noget. Italesætte hvordan virksomheden kan få adgang til designkompetencer - eksterne eller ved ansættelse af nye medarbejdere eller efteruddannelse af nuværende. Ser ikke selv, at de gør brug af design - deres faglighed ligger et andet sted. Italesætte designs værdi for at opnå en mere bevidst opmærksomhed. Konkrete eksempler i den enkelte virksomhed på, hvor andre tilgange til design, end den de allerede har, kan betyde noget. Er allerede godt på vej, men kan inddrage flere medarbejdere og også lade design indgå i flere processer. Efteruddannelse af interne medarbejdere. Pege på værdien af at integrere design på tværs af afdelinger. De har kompetencerne, men de bruger dem nok ret snævert. Give input til og eksempler på, hvor design kan bruges strategisk Side 16/20

17 For virksomheder, som ikke har opmærksomhed på design, eller hvor det kun er i sin vorden, handler det om at få gjort virksomhederne bevidste om, at design kunne være en mulighed. I Chaizes terminologi vil vi tale om ubevidst inkompetence. Indsatsen skal med andre ord skabe en bevidstgørelse. Dette gælder f.eks. for type A-virksomhederne. Bevidstgørelsen kan komme fra flere kanaler, dels ved at oplyse om design og komme med generelle eksempler på værdien, dels ved at virksomheden får mulighed for at arbejde med design i forhold til en konkret problemstilling i virksomheden. Det sidste er bl.a. sket i forbindelse med aktiviteten designkonsultationer i D2i-regi, hvor virksomheden ved en endagskonsultation har haft mulighed for at få præsenteret forskellige designværktøjer til løsning af en konkret problemstilling, de selv har været med til at definere. Det har været en øjenåbner for mange virksomheder, der ikke tidligere har været synderligt opmærksomme på design: Designkonsultationen gav os nye værktøjer til at se kundens behov og se på os selv med nye øjne. (Kommentar fra virksomhed i slutevalueringen af D2i). For virksomheder, hvor man måske nok har en opmærksomhed på design, men f.eks. kun har brugt design i enkelte, begrænsede processer som marketing eller styling, kan et tiltag være at få dem gjort bevidste om, at design også kan bruges andre steder internt i virksomheden. Igen kan en måde være at bruge konkrete eksempler fra virksomheden selv, hvor virksomheden umiddelbart kan se værdien og målet med at arbejde med design. I Chaizes forståelse vil denne type virksomhed have en bevidst kompetence på de områder, de allerede bruger design, men have ubevidst inkompetence på andre. Det betyder, at de ikke får udnyttet potentialet ved design i andre grene af virksomhedens virke (virksomhedstype B i typologien). Fordi virksomheden allerede har en vis forståelse for design, vil det være lettere at tilegne sig den nye viden. Har den enkelte virksomhed først fået en bevidsthed om design (f.eks. type C og E), og de også ser en positiv værdi, handler næste trin om, hvordan virksomheden kan komme til at bruge design, og hvorfra designkompetencerne skal komme. Derfor opstår spørgsmålet, om virksomheden skal ansætte en designer, købe sig til ydelserne eksternt eller efter- og videreuddanne nuværende ansatte, så de kan varetage opgaverne - og for virksomheder, som allerede længe har arbejdet med design og har designere ansat, kan det handle om videreuddannelse oven på designuddannelsen. For virksomheden kan det derfor være vigtigt at få kortlagt, hvad behovet er, og hvordan de vil bruge design. Ofte vil designkompetencerne komme flere steder fra, og selvom en virksomhed vælger at købe designydelserne eksternt, kan der stadig være et behov for at videreuddanne ansatte til at varetage funktionen som interne tovholdere. I nogen omfang handler det også om at gå fra nybegynderens bevidste kompetence til de drevne fagfolks ubevidste kompetence (Chaize, 1994:221). Samtidig er det dog også nødvendigt for denne type virksomhed at have et vedvaren- Side 17/20

18 de fokus på læring. Chaize (1994) peger således på, at hvis virksomhedens viden slides op, kan det blive problematisk at fastholde konkurrenceevnen. Sidstnævnte gælder også i udpræget grad for virksomhederne af type D og F, hvor kompetencerne er blevet ubevidste, og der derfor kan være en tendens til at glemme, hvad der er virksomhedens kerne. 5. Konklusion, implikationer og fremtidig forskning På baggrund af syddanske virksomheders, som det kommer til udtryk i Designkapacitetsmodellen, er der i dette papir identificeret en typologi med 6 typer. Typerne er udtryk for, at virksomhederne har endog meget forskellig designpraksis. Det er derfor nærliggende at konkludere, at samme hat ikke passer alle, hvis man f.eks. fra politisk hold ønsker at fremme virksomhedernes brug af design i forhold til innovation og vækst. Der er således meget stor forskel på, hvilken indsats der vil hjælpe en virksomhed, som allerede i mange år har haft fokus på design, og hvor behovet kan være helt anderledes end for en virksomhed, hvor der først er en gryende opmærksomhed på mulighederne ved design, og hvor der kan være tale om at hjælpe virksomheden med at afdække, hvor designkompetencerne findes, og hvordan f.eks. et design brief kan være med til at definere, hvad designopgaverne skal løse af problemstillinger. Derfor skal der også fremover udvikles koncepter og værktøjer, som er rettet mod forskellige målgrupper af virksomheder. Der er dog stadig indsatsområder, der kan gå på tværs af virksomhedstyper. Et sådant er netværksdannelse. I litteraturen er der mange eksempler på, at ikke kun interne forhold spiller en rolle for virksomheden, men også det eksterne og samarbejdet med andre har betydning. Verganti (2006) peger således på, at for industrivirksomheder i Lombardiet i Norditalien har antallet og styrken af bånd til andre virksomheder, (design)skoler, designere og andre aktører haft stor betydning for områdets fokus på og succes med designdreven innovation. Netværket behøver ikke nødvendigvis være mellem ligesindede virksomheder, også netværk mellem forskellige typer af virksomheder kan have betydning (Stadil & Waldstrøm, 2009). Typologien for er udviklet på baggrund af casestudier blandt 32 virksomheder i D2i-projektet og med udgangspunkt i Designkapacitetsmodellen. Imidlertid har arbejdet i D2i også omfattet en række udviklingsaktiviteter, hvor specielt designkonsultationerne på Designskolen Kolding også har gjort brug af Designkapacitetsmodellen. Designkonsultationerne er et tilbud til virksomhederne om en endagsworkshop, hvor virksomheden får indblik i, hvordan designere arbejder med at forandre processer, løse udfordringer og finde nye veje, og mere generelt: hvad en designproces kan tilføre virksomheden. Konsultationen tager typisk udgangspunkt i en konkret problemstilling i virksomheden. Designkapacitetsmodellen bruges i de indledende samtaler med virksomheden og som et efterfølgende evaluerende redskab. Som sådan har Designkapacitets- Side 18/20

19 modellen ført til en nuancering af den rådgivningsmæssige indsats overfor virksomheder på forskellige trin på designtrappen. Samtidig vil der i det fremadrettede arbejde med typologien være mulighed for at teste dens styrke og anvendelighed på yderligere virksomhedscases, hvilket kan være med til at validere typologien. Side 19/20

20 Referencer Chaize, J Døren til forandring åbnes indefra - virksomhedens tre mutationer. Forlaget Ankerhus og Danfoss a/s, Hinnerup Christensen, P. R.; Jensen, S.; Storgaard, M.; Storvang, P.; Hilligsø, B.; Mikkelsen, K. D., 2015 Organisering af virksomhedernes designkompetencer. Syddansk Universitet, Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, D2i - Design2innovate Working Paper; Nr. 08/2015 Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2008 Design skaber værdi - udbredelse og effekter af design, København Erhvervs- og Byggestyrelsen & FORA 2011 Danske virksomheders brug af design 2011, København Lb analyse og SDU, 2015 Evaluering af D2i - Design to innovate, Stadil, C. & Waldstrøm, C., 2009 Corporate Networking - strategisk ledelse af virksomhedens netværk. Gyldendal Business Storvang, P.; Jensen, S.; Christensen, P.R., (under udgivelse) Innovation through Design: A Framework for Design Capacity in a Danish Context. In: Design Management Journal Verganti, R., 2006 Innovation through design. Harvard Business Review, vol. 84, no. 12, December 2006, pp Heskett, J. & X. Liu, 2012 Models of developing design capacity: Perspective from China, Conference Proceedings, International Design Management Research Conference, August 8-9, Boston, M.A., USA Jensen, S.; Christensen, P. R.; Mikkelsen, K. D.; Storgaard, M.; Storvang, P., 2013 Måling af virksomhedernes designkapacitet og designpotentiale. Syddansk Universitet, Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, D2i - Design2innovate Working Paper; Nr. 01/2013, s Side 20/20

Måling af virksomhedernes designkapacitet og designpotentiale. D2i Working Paper N O 1 / 31. maj 2013

Måling af virksomhedernes designkapacitet og designpotentiale. D2i Working Paper N O 1 / 31. maj 2013 D2i Working Paper N O 1 / 31. maj 2013 ISBN: 9788791070464 Postdoc Susanne Jensen sjen@sam.sdu.dk Poul Rind Christensen Professor rind@sam.sdu.dk Kiki Dreyer Mikkelsen Videnskabelig assistent kdm@sam.sdu.dk

Læs mere

Designs anvendelse i virksomhederne i Region Syddanmark. D2i Working Paper N O 6 / 3. februar 2015

Designs anvendelse i virksomhederne i Region Syddanmark. D2i Working Paper N O 6 / 3. februar 2015 D2i Working Paper N O 6 / 3. februar 2015 ISBN: 9788791070518 Postdoc Susanne Jensen sjen@sam.sdu.dk Poul Rind Christensen Professor rind@sam.sdu.dk Forord D2i - Design to innovate er et udviklingsprogram,

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv.

En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv. Pressemeddelelse Ny analyse: Fremtidens industri i Danmark En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv. Udflytningen af dansk produktion vil

Læs mere

Guide til Designkapacitetsmodellen

Guide til Designkapacitetsmodellen Guide til Designkapacitetsmodellen 8. august 2013 Designkapacitetsmodellen bygger på 5 kriterier, som måler, hvor rustet virksomheden er til at bringe design i spil til støtte for virksomhedens udvikling

Læs mere

Design som værktøj for forandring - effektvurdering af designkonsultationer. D2i Working Paper N O 10 / 30. marts 2015

Design som værktøj for forandring - effektvurdering af designkonsultationer. D2i Working Paper N O 10 / 30. marts 2015 D2i Working Paper N O 10 / 30. marts 2015 ISBN: 9788791070556 Postdoc Susanne Jensen sjen@sam.sdu.dk Poul Rind Christensen Professor rind@sam.sdu.dk Forord D2i - Design to innovate er et udviklingsprogram,

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11 PEST analyse Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet S i d e 1 11 Indhold Forord... 3 1. Hvad er en PEST analyse... 4 2. Hvad er formålet med en PEST analyse... 5 3. Hvordan er en

Læs mere

Tegn på læring sådan gør I

Tegn på læring sådan gør I Tegn på læring sådan gør I 1 2 3 Tegn på læring sådan bruger I materialet At sætte ord på læring sådan gør I At evaluere læring sådan gør I 4 Redskaber sådan holder I fokus 5 Cases sådan kan det gøres

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Resultatkontrakt 2006

Resultatkontrakt 2006 Resultatkontrakt 2006 1. Indledning...3 2. Formål, opgaver, mission og værdier...3 3. Vision...4 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling af viden:...8

Læs mere

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN Er jeres virksomhed klar til at skalere? Gennemgå fundament-kortene for at sikre, at jeres virksomhed har grundlaget i orden, før skaleringsprocessen går

Læs mere

Innovation B valgfag, juni 2010

Innovation B valgfag, juni 2010 Bilag 17 Innovation B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Innovation er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger

Læs mere

MapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden.

MapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden. SYNLIGGØR DIT KLIMA De globale klimaforandringer er nogle af vor tids største udfordringer. Indsatsen for at bekæmpe klimaændringer og finde nye miljøvenlige energiløsninger berører alle dele af samfundet

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

J.nr.: 09/12776. WindPowerTree. Projektnavn: A/S Brdr. Kurt Hansen & Co. Ansøger: Adresse: Nordre Ringvej 50 5700 Svendborg Kontaktperson:

J.nr.: 09/12776. WindPowerTree. Projektnavn: A/S Brdr. Kurt Hansen & Co. Ansøger: Adresse: Nordre Ringvej 50 5700 Svendborg Kontaktperson: Bilag 25b Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden kr. kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 2.756.000 kr. 2.756.000 kr. Ansøger om Regionale

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune Vores fundament Miljø og Teknik Randers Kommune I efteråret 2009 har vi arbejdet med at skabe et nyt fælles fundament for Miljø og Teknik. Ambitionen har været at skabe en klar retning for vores fremtidige

Læs mere

Socialøkonomisk virksomhed

Socialøkonomisk virksomhed Socialøkonomisk virksomhed Case - Magneten René Risom Johansen & Jens Christian Kobberø 50i180 i Frederiksberg Kommune Marts 2015 Indledning Denne rapport er blevet til under projektet 50 akademikere i

Læs mere

HVORDAN KAN DESIGNPROCESSEN UNDERSTØTTE UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJEHJEM?

HVORDAN KAN DESIGNPROCESSEN UNDERSTØTTE UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJEHJEM? HVORDAN KAN DESIGNPROCESSEN UNDERSTØTTE UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJEHJEM? PROCES- & YDELSESBESKRIVELSE Nærværende udkast til en proces- & ydelsesbeskrivelse er udarbejdet på baggrund af et møde mellem

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Brugerdreven innovation - værktøjer til udvikling med brugeren i centrum Det får du ud af at deltage: n Få en innovationsprofil af din virksomhed n Skab optimale produkter og processer gennem brugernes

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau)

1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau) Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Handlingsplan... 2 1.1 Baggrund... 2 1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau)... 2 1.2.1 Systematisk videndeling... 2 1.2.2 Implementering

Læs mere

Forstærk virksomhedens innovation og styring

Forstærk virksomhedens innovation og styring KOMPETENCE- OG VIRKSOMHEDSUDVIKLING Forstærk virksomhedens innovation og styring Bliv bedre til at effektivisere og forny forretningsprocesser internt i virksomheden og eksternt med leverandører 2 Det

Læs mere

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium

Læs mere

JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF

JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF DYNAMISK UDVIKLINGSCHEF TIL GREVE KOMMUNE Er du god til strategisk udvikling af medarbejdere og organisation? Og er du stærkt processuelt forankret og har talent

Læs mere

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION Marts 215 VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION AF CHEFKONSULENT HANNE MERETE LASSEN HAML@DI.DK Mange danske virksomheder arbejder med innovation for at styrke deres konkurrenceevne og indtjening.

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Design Innovation Informationsmøde om kreativ vækst KEA 14. april 2016

Design Innovation Informationsmøde om kreativ vækst KEA 14. april 2016 Design Innovation Informationsmøde om kreativ vækst KEA 14. april 2016 THE EUROPEAN UNION The European Social Fund THE EUROPEAN UNION The European Regional Development Fund Investing in your future D2i

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Ekstra Nyhedsbrev fra MidtLab Januar 2014

Ekstra Nyhedsbrev fra MidtLab Januar 2014 Ekstra Nyhedsbrev fra Januar 2014 Diplomforløb i innovation, værktøjskasse og blive-klogere-sammen arrangementer Velkommen til denne ekstraudgave af s nyhedsbrev! Grunden til at vi beder om din opmærksomhed

Læs mere

Hvad sker der, når brugerne involveres? D2i Working Paper N O 11 / 24. november 2014

Hvad sker der, når brugerne involveres? D2i Working Paper N O 11 / 24. november 2014 Et studie af brugernes rolle i mindre virksomheders design- og innovationsarbejde D2i Working Paper N O 11 / 24. november 2014 ISBN: 9788791070563 Postdoc Pia Storvang pia.storvang@sam.sdu.dk Kiki Mikkelsen

Læs mere

1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau)

1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau) Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Handlingsplan... 2 1.1 Baggrund... 2 1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau)... 2 1.2.1 Systematisk videndeling... 2 1.2.2 Implementering

Læs mere

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................

Læs mere

24-03-2014. Til direktionen KFF. Sagsnr. 2014-0059806. Kommissorium for Borgerkontakt og Digital Innovation. Dokumentnr.

24-03-2014. Til direktionen KFF. Sagsnr. 2014-0059806. Kommissorium for Borgerkontakt og Digital Innovation. Dokumentnr. KØBENHAVNS KOMMUNE Københavns Borgerservice Frontoffice NOTAT Til direktionen KFF Kommissorium for Borgerkontakt og Digital Innovation Borgerne, brugerne, tilflytterne og turisterne Hver dag har vores

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

Hvad er kompetenceudvikling?

Hvad er kompetenceudvikling? Hvad er kompetenceudvikling? 17.11.06 Kompetenceudvikling handler om at udvikle den enkelte medarbejders og personalegruppers kompetencer, så kvaliteten i opgaveløsningen sikres nu og i fremtiden. Af Væksthus

Læs mere

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

Et dansk elitemiljø et dansk MIT Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive

Læs mere

METODESAMLING TIL ELEVER

METODESAMLING TIL ELEVER METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:

Læs mere

Netværk for optimering af drift og vedligehold. Strategi 2016-2018. fordi vedligehold er mennesker

Netværk for optimering af drift og vedligehold. Strategi 2016-2018. fordi vedligehold er mennesker Netværk for optimering af drift og vedligehold Strategi 2016-2018 fordi vedligehold er mennesker Strategi 2016-2018 DDV strategien for 2016-2018 er en opdatering af strategien fra 2015. Den endelige udgave

Læs mere

Hvad kan medarbejderne gøre for at bevare og udvikle arbejdspladser i Danmark?

Hvad kan medarbejderne gøre for at bevare og udvikle arbejdspladser i Danmark? LO s arbejdsmarkeds- uddannelses- og erhvervspolitiske konference 2013 Hvad kan medarbejderne gøre for at bevare og udvikle arbejdspladser i Danmark? Erhvervspolitisk konsulent Henrik Keinicke Dansk Metals

Læs mere

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation

Læs mere

LB Analyses Faglig Fredag Godsbanen i Århus, 14. Marts 2014

LB Analyses Faglig Fredag Godsbanen i Århus, 14. Marts 2014 LB Analyses Faglig Fredag Godsbanen i Århus, 14. Marts 2014 Program for dagen 1. Velkomst 2. De virkelige Helte, Ejerlederens DNA v) Carsten Steno (kl. 13.10-14.10) 3. Pause (kl. 14.10-14.25) 4. Hvem skal

Læs mere

STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017

STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017 2015-2017 STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017 Side 4 EAL Strategi INTRODUKTION Erhvervsakademiet Lillebælt har i 2014 gennemført en proces, hvor bestyrelse, ledelse og medarbejdere i fællesskab har udfoldet strategigrundlaget

Læs mere

Projektplan 2005 Kvægproduktion 2010

Projektplan 2005 Kvægproduktion 2010 December 2004 Projektplan 2005 Kvægproduktion 2010 Indhold Projektet Kvægproduktion 2010... 1 Aktiviteter og Budget 2005... 7 Delprojekt 1: Rådgivning med Fremdrift... 9 Delprojekt 2: Driftsledelse og

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark Udkast juni 00 FORSLAG TIL STRATEGI DET JYSK-FYNSKE ERHVERVSSAMARBEJDE 00-00 FORORD Vestdanmark er et dynamisk område, hvor der skabes vækst. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation

TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation Studienævn for Erhvervsøkonomi i Kolding Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget

Læs mere

Designkupon støtte til virksomhedernes konkrete arbejde med design. D2i Working Paper N O 4 / 23. marts 2015

Designkupon støtte til virksomhedernes konkrete arbejde med design. D2i Working Paper N O 4 / 23. marts 2015 D2i Working Paper N O 4 / 23. marts 2015 ISBN: 9788791070495 Postdoc Susanne Jensen sjen@sam.sdu.dk Poul Rind Christensen Professor rind@sam.sdu.dk Johan Bidstrup Hansen Studenterassistent Kirstine Tilsted

Læs mere

FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi

FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi 1 FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi Vi lever i idéernes verden. Den verden, hvor drivkraften grundlæggende er at kunne skabe idéer og omsætte

Læs mere

SERVICE design. Et lynkursus i servicedesigns fordele & forløb. Dansk Design Center

SERVICE design. Et lynkursus i servicedesigns fordele & forløb. Dansk Design Center SERVICE design Et lynkursus i servicedesigns fordele & forløb Dansk Design Center SERVICEdesign et lynkursus i servicedesigns fordele & forløb Udgivet af: Dansk Design Center HC Andersens Boulevard 27

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for Ledelse. Virksomhedsplan 2015 2016

Holmstrupgård. Retningslinje for Ledelse. Virksomhedsplan 2015 2016 Holmstrupgård Retningslinje for Ledelse Virksomhedsplan 2015 2016 Februar 2015 Indholdsfortegnelse Holmstrupgårds virksomhedsplan...1 Mission...1 Vision...1 Fundamentet, der baner vejen for visionen...2

Læs mere

Årsberetning for året 2008.

Årsberetning for året 2008. Årsberetning for året 2008. Så er det igen blevet tid til at se tilbage på endnu et år i NOCA, og jeg vil derfor her gøre status over foreningens aktiviteter i 2008. Som også vil være temaet for konferencen

Læs mere

Bestyrelsesevaluering øger præstationen

Bestyrelsesevaluering øger præstationen Bestyrelsesevaluering øger præstationen Undersøgelser viser, at bestyrelsesevalueringer med stor sandsynlighed forbedrer bestyrelsens præstationer. Det drejer sig om en kontinuerlig udviklingsproces, som

Læs mere

HUB FOR DESIGN & LEG

HUB FOR DESIGN & LEG RESPEKT FOR LEGEN I SIG SELV HUB FOR DESIGN & LEG ÅBENHED OVER FOR DET NYE OG UAFPRØVEDE LEGEUDVIKLING MED HØJ FAGLIGHED FRIHED OG FLEKSIBILITET MOTIVATION OG ENGAGEMENT 10 INDSIGTER OM DEN DANSKE TILGANG

Læs mere

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Præsentationens indhold: Indledning Mål Kritiske succesfaktorer for at nå målet Uddybning af kritiske succesfaktorer Hvordan kommer vi i gang? Uddrag

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Indledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen

Indledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen 1 Indhold Indledning... 3 Udbyttet af ICDP uddannelsen... 3 Arbejdet med sundhed og trivsel... 5 Det tværfaglige samarbejde... 5 Det fremtidige tværfaglige samarbejde... 7 2 Indledning Ishøj Kommune har

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

imo-learn MOVED BY LEARNING

imo-learn MOVED BY LEARNING imo-learn MOVED BY LEARNING Lær inkorporeret læring at kende, lær imo-learn at kende imo-learn MOVED BY LEARNING imo-learn omdefinerer den måde, vi lærer på, og sikrer en revolutionerende ny læringsoplevelse.

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Innovations- og medborgerskabsudvalget

Innovations- og medborgerskabsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Innovations- og medborgerskabsudvalget Styrkelse af det aktive medborgerskab Sammenhæng til vision 2018: Et grundlæggende princip i Vision 2018 Vilje til vækst er, at det er et fælles

Læs mere

Et praktisk bud på hvordan man kan arbejde med driftsledelse og visuelle styringstavler

Et praktisk bud på hvordan man kan arbejde med driftsledelse og visuelle styringstavler Et praktisk bud på hvordan man kan arbejde med driftsledelse og visuelle styringstavler Motivation for at skrive artiklen er at dele erfaringer med driftsledelse som ledelsesdisciplin og brug af visuelle

Læs mere

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

Kompetencestrategi for Nota 2009-2012

Kompetencestrategi for Nota 2009-2012 Kompetencestrategi for Nota 2009-2012 Formålet med denne strategi er at sikre, at Notas ansatte besidder de kompetencer, der er nødvendige, for at Nota kan opfylde de mål, der er beskrevet i den overordnede

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

KiU og professionsdidaktik

KiU og professionsdidaktik KiU og professionsdidaktik Forskningsprojektet KiU og professionsdidaktik har primært fokus på at undersøge, på hvilke måder læreres kompetenceløft i undervisningsfag (KiU) sætter sig spor i praksis i

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -

Læs mere

Evaluering af progressionen i elevernes innovative kompetencer set i en faglig sammenhæng

Evaluering af progressionen i elevernes innovative kompetencer set i en faglig sammenhæng Evaluering af progressionen i elevernes innovative kompetencer set i en faglig sammenhæng Jan Alexis Nielsen Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Baseret på: Nielsen, J. A. (in press).

Læs mere

Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet

Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet Baggrund for projektet Projektet startede på idéplan i foråret 2014 og blev yderligere aktualiseret ved reformen på beskæftigelsesområdet, der blev

Læs mere

Fokus på udsatte børn

Fokus på udsatte børn Fokus på udsatte børn Evaluering af projekt "Mangfoldighed og pædagogisk forandringsledelse" Bent B. Andresen December 2008 Forord Pædagogiske dagtilbud er formodentlig den bedste investering i børns fremtid

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk K E N aseret b s g n i n forsk NDSVIDENSKAB for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk 1 Tina Eisenhardt, Erhvervskonsulent, Middelfart Erhvervscenter Jeg har fået nogle nye redskaber, som jeg kan bruge

Læs mere

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER HOLD 4 - FORÅRET 2016 TRAC S INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FOR LEDERE AF PROFESSIONEL KREATIVITET 2 HVOR MEGET SKAL DU STYRE? HVAD SKAL DU STYRE? HVEM SKAL DU STYRE? LÆR

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Kanalstrategi 2012-2015

Kanalstrategi 2012-2015 Kanalstrategi 2012-2015 Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi 2011-2015 giver retningen for arbejdet med digitalisering i de kommende år. Målene i strategien er høje, og der ligger store udfordringer

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Forord I år 2018 står tre ting lysende på tavlen, når der bliver talt om Assens Kommune. Nemlig:

Forord I år 2018 står tre ting lysende på tavlen, når der bliver talt om Assens Kommune. Nemlig: INNOVATIONSSTRATEGI Forord I år 2018 står tre ting lysende på tavlen, når der bliver talt om Assens Kommune. Nemlig: - Vækst & udvikling - Flere vil bo her - Alle får uddannelse. For at nå dertil skal

Læs mere

Samskabelse på den gode måde

Samskabelse på den gode måde PROJEKTBESKRIVELSE Samskabelse på den gode måde Baggrund for projektet I de seneste år er den danske velfærd under stadig stigende pres. Pres forstået som prioritering af at få velfærdskronerne til at

Læs mere

Workshop om reduktion af energiforbrug til tørring, inddampning og opvarmning

Workshop om reduktion af energiforbrug til tørring, inddampning og opvarmning Workshop om reduktion af energiforbrug til tørring, inddampning og opvarmning Udviklingsgruppen for intelligent energi omkostningseffektivisering under Innovationsnetværket VE Net inviterer til workshop.

Læs mere

INNOVATION I AARHUS. Introduktion til innovationsspillet AARHUS KOMMUNE BA MSB MSO MBU MKB MTM

INNOVATION I AARHUS. Introduktion til innovationsspillet AARHUS KOMMUNE BA MSB MSO MBU MKB MTM INNOVATION I AARHUS Side 1 af 7 - Et innovationsspil for alle, der vil udfordre vanetænkningen AARHUS KOMMUNE BA MSB MSO MBU MKB MTM Introduktion til innovationsspillet 1. Før du går i gang Innovationsspillet

Læs mere

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Formål, opgaver, mission og værdier... 2 3. Vision... 3 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Kolding Kommune Analyse og Udvikling. Forord

Kolding Kommune Analyse og Udvikling. Forord Kolding Kommune Fundraising strategi 2016 Kolding Kommune Analyse og Udvikling Forord Kolding Kommunes fundraising strategi skal bidrage til, at der skaffes ekstern finansiering til projekter og aktiviteter,

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020. Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011

Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020. Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011 Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020 Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011 1 Vision for 2020 Syddanmark er i 2020 kendetegnet ved høj vækst drevet af høj produktivitet og beskæftigelse

Læs mere

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Notat Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Formålet med projektet er at skabe et overblik over, hvordan institutionerne indhenter viden om fremtidens

Læs mere