Lige børn leger bedst eller gør de?
|
|
- Viggo Thomsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Aktuel analyse 53 Lige børn leger bedst eller gør de? Tine Wedege, Fakulteten för Lärande och Samhälle, Malmö Högskola Abstract: Regeringens lovforslag om en folkeskolereform indeholder bl.a. en større frihed til kommuner og skoler. Det kan fx betyde at børnene lokalt opdeles efter fagligt niveau. Spørgsmålet er om det er en god idé når faget er matematik. Opdeling af børnene i hold, klasser og skoler er et tilbagevendende tema i debatten om folkeskolen. Målet skulle være at sammensætte homogene hold. Det er en udbredt spontan opfattelse blandt politikere og i befolkningen at lige børn lærer bedst. Mange synes det er oplagt at fx matematikundervisningen kan tilrettelægges mere kvalificeret og eleverne lære bedre hvis de er sammen med nogle af samme slags. Men hvori består ligheden når vi taler om skolematematik? Mulighederne for ligheder er mangfoldige: alder, social og kulturel baggrund og forgrund, etnicitet, køn, interesse, fagligt niveau m.m. plus en række kombinationer af disse faktorer som viser kompleksiteten. Spørgsmålet er om det faglige niveau i sig selv giver et grundlag for en opdeling i såkaldte homogene hold eller klasser? Og hvordan måles det faglige niveau? Er det afgørende elevernes abstraktionsevne, regnefærdigheder, årskarakter, deres hverdagskompetencer eller scoring i en PISA-test? Inden fremlægning af folkeskolereformen her først i december var det mest debatterede emne ressourcestærke forældres fravalg af folkeskolen. Fortalere for en folkeskole for alle har bl.a. talt om de tosprogede elevers sproglige ressourcer som kunne udnyttes i sprogundervisningen. I denne analyse handler det også om en folkeskole for alle, men fokus er matematikundervisningen som der ifølge regeringens forslag til reform skal være mere af.
2 54 Tine Wedege Aktuel analyse Hvad siger forskningen? Matematikdidaktik er den forskning som formulerer og besvarer spørgsmål om matematikundervisning, matematiklæring, matematiske kompetencer og menneskers forhold til matematik både i skolen og i samfundet (se fx Wedege, 2008). Som vi skal se om lidt, bryder den internationale forskning med den spontane opfattelse om lighed og læring hvor man forestiller sig at læreren kan rette undervisningen mod præcis den målgruppe som er på holdet, og at eleverne derved kan lære mere. Forskning viser nemlig at det er en fordel for både dygtige og mindre dygtige elever at blive undervist sammen i matematik på folkeskoleniveau. De dygtige udfordres bl.a. på deres kommunikationskompetence som er vigtig i samarbejdssituationer senere i livet. De mindre dygtige undgår stemplet ikke egnet. En undtagelse er dog de elever som kræver specialundervisning. Når det gælder elever med Aspergers syndrom, som ofte er dygtige til matematik, kræves der en specielt tilrettelagt undervisning på grund af deres sociale handicap. I en række lande har det sædvanlige været at eleverne fx fra sjette trin er blevet opdelt efter deres resultater ved afslutningen af femte på samme måde som man gjorde for mere end 50 år siden i Danmark med den lille mellemskoleeksamen hvor de ikkeegnede blev sorteret fra til fri mellem. De kritiske matematikdidaktikere siger at det er alt for tidligt at opdele børnene, og de fremhæver den danske model med enhedsskolen den model som nu er under angreb i den danske debat. Kritikerne peger også på disse landes relativt dårlige resultater i PISA som dokumentation for det problematiske i en deling efter evner og færdigheder. Australsk forskning viser bl.a. at opdeling efter konstaterede evner på 5. klassetrin i skoleforløbet har alvorlige konsekvenser for de unges forhold til matematik (Zevenbergen, 2005). Opdelingen kommer til at bestemme deres tilbøjelighed (eller mangel på samme) til at lære matematik. I denne sammenhæng skal konstaterede evner forstås som læreres eller andre uddannelsesplanlæggeres tolkning af elevernes individuelle matematikpræstationer. Der er altså ikke tale om medfødte evner. Den matematikdidaktiske forskning udfordrer som fx Zevenbergen generelt forestillingen om medfødte evner eller talent som grundlag for opdeling af eleverne. Menneskers forhold til matematik Internationalt foregår gruppering efter konstaterede evner på mange forskellige måder. Der kan være tale om inddeling på tværs af fag og inden for et fag på klasseeller skoleniveau. Ud fra et matematikdidaktisk perspektiv kan man analytisk inddele menneskers forhold til matematik i en kognitiv dimension (kundskaber), en affektiv dimension (holdninger og følelser) og en social dimension (opfattelser). Forskernes opmærksomhed er de sidste 20 år blevet rettet mod den affektive side og betydnin-
3 Aktuel analyse Lige børn leger bedst eller gør de 55 gen af holdninger til og følelser for kompetencer og læring (Zan, 2006). Mine egne forskningsresultater om voksnes forhold til matematik er baseret på empirisk forskning i Danmark, Norge og Sverige samt international forskning. Vi har bl.a. foretaget livshistoriske interviews hvor interviewpersonerne er blevet bedt om at fortælle om deres forhold til matematik gennem livet (Wedege, 2003). Et centralt resultat er at matematik for mange voksne er blevet til Det jeg ikke kan til trods for at de klarer mange matematiske udfordringer i hverdagen. Det kan fx være ophængning af en boghylde, overslagsregning ved indkøb i supermarkedet eller tilrettelæggelse af en bridgeturnering. Skoleeleven Emil er blevet berømt. Han optræder både i statsministerens nytårstale sidste år og i undervisningsministerens visioner om en ny folkeskole. Man aner at han måske er en af dem som har svært ved at lære matematik undervist på den klassiske facon i klasseværelset. Emil lærer matematik i sløjdlokalet gennem det praktiske arbejde lærer han ifølge ministrene Pythagoras. Det kan være meget rigtigt, hvis man altså husker at nøjagtigheden af beregninger og målinger ikke er den samme i værkstedet som i det matematiske klasserum. Man skal også huske at den form for Pythagoras der oftest anvendes på snedkeres og tømreres arbejdspladser, er den såkaldte trekant som danner en ret vinkel. Man lærer ikke automatisk at bruge matematik når man lærer teoretisk matematik i klasselokalet (Skovsmose, 1994). Man skal faktisk lære at anvende matematik hvis det skal have en praktisk betydning i hverdagen og senere måske i en teknisk uddannelse. Men hvem skal undervise er det sløjdlæreren eller matematiklæreren eller en lærer som har begge fag? I erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne forsøger man mange steder at bringe matematikken ud i værkstedet, men det er svært og kræver at den erhvervsfaglige lærer er god til matematik. Det kræver også at matematiklæreren har erfaringer fra den pågældende branche. Under alle omstændigheder kræver det en dialog mellem matematik- og faglærer en dialog som skal ligge i lærernes forberedelsestid. Hvis løsningen af en matematikopgave står i modsætning til sædvanlig praksis, kan det give bagslag og føre til en konklusion fra eleverne som denne: Hvad sagde jeg: Matematik kan ikke bruges til noget i det daglige. Virkelighed i matematiktimen International forskning viser at elever fra de laveste socialgrupper i højere grad inddrager hverdagserfaringer når de løser tekstopgaver. Derved går de ofte galt i byen. Det kan dreje sig om tekstopgaver af denne udbredte type som jeg har hentet fra tysk forskning (Gellert, 2008):
4 56 Tine Wedege Aktuel analyse Opgave 4. Hanna, Sabrina og Katrine tager på ferie. En af pigerne rejser til Sydfrankrig, en anden rejser til Schwarzwald, og den tredje rejser til Vesterhavet. I ved at: 1) Sabrina låner snorkeludstyr fra den pige som rejser til Schwarzwald. 2) Pigen som rejser til Schwarzwald, og pigen som hedder Katrine, rejser på ferie med deres forældre. 3) Sabrina har brug for flere kufferter end pigen som rejser til Sydfrankrig. Hvilken pige rejser til hvilket rejsemål? Eleverne løser opgaven i grupper. I en gruppe med tre drenge og en pige udspiller der sig følgende dialog: Dreng 1: Må jeg? Sabrina låner snorkler fra den pige som rejser til Sydtyskland, ikke også? Dreng 2: Det er dykkerudstyr, øh, som dykkerbriller, snorkel, og Dreng 3: Ja, snorkel. Dreng 2: Eller, eller, der findes andet dykkerudstyr. Enten snorkler eller en slags gasmaske, ja, gasmasker. Dreng 1: Så tror jeg at Sabrina på en eller anden måde rejser til Østersøen eller sådan noget lignende. Dreng 2: Men der står Vesterhavet. Dreng 1: Vesterhavet, det var det jeg mente. Dreng 3: Men hun kan også tage til Sydfrankrig, for der er jo sikkert varmt dernede. ( ) Dreng 3: I Schwarzwald kan man bestemt ikke I Schwarzwald er der kun en flod, og i en flod kan man ikke Pige: Sabrina låner dykkerudstyret. Derfor ville jeg sige at Sabrina tager til Vesterhavet alligevel. Dreng 2: OK, men i Sydfrankrig er der også et hav. ( ) Gruppen fortsætter snakken et stykke tid ud fra det første kriterium. De starter med svømmefødderne og konkluderer at Sabrina tager til Sydfrankrig. Så går de videre med andet kriterium, men når de inddrager det tredje kriterium, opdager de at deres svar er i modstrid med det. For at løse opgaven korrekt skal de inddrage alle tre kriterier fra start og gennemføre et logisk ræsonnement. Som mange af matematikopgaverne i PISA har opgaven nemlig ikke noget med virkeligheden at gøre, og man kommer galt afsted hvis man som gruppen ovenfor støtter sig til erfaring fra hverdagen. Den kode som det forudsættes at eleverne lærer inden udgangen af 9. klasse, er at glemme alt om indholdet i opgaverne (ferierejser, mobilabonnementer, indkøb af slik osv.) og løse dem som rene matematik- eller regneopgaver. Opgaven om rejsemålene kan løses ved at begynde med udelukkelsesmetoden og konstatere at pigen som rej-
5 Aktuel analyse Lige børn leger bedst eller gør de 57 ser til Schwarzwald, hverken er Sabrina eller Katrine (kriterium 1 og 2). Det vil sige at Hanna rejser til Schwarzwald. Dernæst konstateres det at Sabrina ikke er pigen som rejser til Sydfrankrig (kriterium 3). Sabrina rejser altså til Vesterhavet. Endelig kan det konkluderes at Katrines rejse går til Sydfrankrig. Fra interviews med voksne ved vi at mange opfatter opgaver som den om ferierejser som det rene volapyk, hvad de i en vis forstand også er. For at løse opgaverne korrekt skal man glemme alt om virkeligheden og koncentrere sig om tallene og de matematiske dimensioner. Det gælder fx en testopgave fra PISA om samling af en boghylde. Den kvikke skoleelev som har lært koden, ved at det ikke handler om boghylder og vinkelbeslag, men om en almindelig tekstopgave hvor man bare skal regne ikke reflektere. Boghylder, brædder og skruer er her kun et påskud for at få det unge menneske til at optræde netop som elev og bruge den rent matematikfaglige kompetence for at opnå det rigtige facit (Wedege, 2006). Mange af os husker et par scener fra TV-serien Nana for børn og voksne, hvor hverdag og matematik støder sammen. I den ene prøver Nanas far ved hjælp af appelsiner at lære hende at trække fra. I den anden er det et forældremøde hvor matematiklæreren tegner og forklarer ved tavlen: Her er fire liter mælk. På spørgsmål fra forældrene siger han: Lad os sige at de koster 5 kr. pr. styk. Nogle forældre begynder at diskutere mælkepriser og rabatter i forskellige supermarkeder. Læreren siger at prisen ikke betyder noget, og en far slutter debatten ved at sige: Skolelæreren må ha en god løn når prisen er ligegyldig (citeret efter hukommelsen). Nana er tilsyneladende den eneste udover matematiklæreren, som forstår hvad det drejer sig om, og hun forklarer: Det er bare et eksempel. Behov for målrettet undervisning I forbindelse med offentliggørelsen af regeringens forslag til en folkeskolereform udtalte formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, at der kræves en velforberedt undervisning i forhold til den enkelte elev hvis vi skal sikre at alle elever får det maksimale ud af undervisningen. Som det fremgår af mine spørgsmål og udsagn i denne analyse, så er italesættelsen af problemstillinger om lighed i matematik afgørende for de svar der fremkommer fx om lighed formuleres som faglig eller social. Hvis der som foreslået af regeringen skal være mere matematik i folkeskolen, er det vigtigt at man støtter sig til eksisterende forskningsresultater som de ovenfor nævnte. De kan bl.a. anvendes til at differentiere undervisningen, det vil sige at tilrettelægge en målrettet matematikundervisning hvor eleverne vel at mærke også er med til at definere målet for deres egen læring. Som det hedder i Manifest for Ny Nordisk Skole: Sikre, at hver enkelt [elev] tages alvorligt, udfordres og støttes, så alle får lige muligheder. (efter Horst et al., 2012, s. 69). Hvis børn skal
6 58 Tine Wedege Aktuel analyse være lige, skal de undervises forskelligt. Men først er det nødvendigt at gøre sig klart hvilken lighed vi går efter. Referencer Gellert, U. (2008). Validity and Relevance: Comparing and Combining Two Sociological Perspectives on Mathematics Classroom Practice. ZDM The International Journal on Mathematics Education, 40(2), s Horst, S., Dolin, J., Laursen, K.B., Andersen, H.M., Goldbech, O. & Kjeldsen, T.H. (2012). Matematik og naturfagene i Ny Nordisk Skole. MONA, 2012(4) s Skovsmose, O. (1994). Philosophy of Critical Mathematics Education. Dordrecht: Kluwer Academic Publishers. Wedege, Tine (2003). Matematik det er det jeg ikke kan. I: M. Blomhøj & O. Skovsmose (red.), Kan det virkelig passe? Om matematiklæring (s ). København: L&R Uddannelse. Wedege, Tine (2006). Påskud påstand postulat? MONA, 2006(1), s Wedege, Tine (red.) (2008). Identitet og forskning: Ni essays om at blive matematikdidaktisk forsker. København: NAVIMAT, Nationalt Videncenter for Matematikdidaktik. Zan, R., Brown, L., Evans, J. & Hannula, M.S. (2006). Affect in Mathematics Education: An Introduction. Educational Studies in Mathematics, 63(2), s Zevenbergen, R. (2005). The Construction of Mathematical Habitus: Implications of Ability Grouping in the Middle Years. Journal for Curriculum Studies, 37(5), s
Ræsonnement og tankegang. DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC
Ræsonnement og tankegang DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Mål og indhold for workshoppen Mål At I kan Indhold opstille og synliggøre læringsmål knyttet til ræsonnement og tankegang på
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereDanske elevers oplevelser af og syn på udeskole
Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling
Læs mereUdvikling af faglærerteam
80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereFokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012
Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Lena Lindenskov & Uffe Thomas Jankvist Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup 15 16 januar 2015 Hvad vi bl.a. vil
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mereMarianne Jelved. Samtaler om skolen
Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................
Læs mereIndividuelle læringsmål i matematik
Individuelle læringsmål i matematik Mie Engelbert Jensen er lektor i matematik ved Læreruddannelsen i Jelling, University College Lillebælt (UCL). Hun er meget optaget af individuelle læringsmål, herunder
Læs mereStyrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar
Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal
Læs mereLÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK
TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi
Læs mereRæsonnement og tankegang. DLF-Kursus Ringsted 17.-18.9 2015 Eva Rønn UCC
Ræsonnement og tankegang DLF-Kursus Ringsted 17.-18.9 2015 Eva Rønn UCC Vivianis sætning - optakt Vicenzo Viviani (1622-1703) var en italiensk matematiker. Han var elev af Galilei. Denne opgave handler
Læs mereAf jord er vi kommet
Evaluering af Matematik for 5 og 6 kl.: Af jord er vi kommet Heden, Samsø, Ulla Fredsøe Undervisningsplan Emne: Af jord er vi kommet Fag: Matematik 6. kl. Forløbsperiode: August September 2013 Begrundelse
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereUNDERVISNING I PROBLEMLØSNING
UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes
Læs mereNy Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Læs mereAnalyse 20. januar 2015
20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.
Læs mereÅrsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013
Årsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013 Undervisere: Marianne Kvist (MKV) & Asger Poulsen (APO) Omfang: mandag kl. 10 00 11 20, onsdag kl. 10 00 11 20 4 lektioner pr. uge Matematikken i 6.c
Læs mereArbejdet med børnemiljø hos. Børnehaven Kornblomsten. Marts 2015
Børnemiljø Sådan! Arbejdet med børnemiljø hos Børnehaven Kornblomsten Marts 2015 Følgende dokumenterer vores arbejde med at undersøge børnemiljøet og udvikle det ved hjælp af bestemte indsatser. Trin 1:
Læs mereThomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard
Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereTrivsel og social baggrund
Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne
Læs mereMANGOEN. Et undervisningsforløb
MANGOEN Et undervisningsforløb Udarbejdet af: Maria Wulff Christiansen, Anne Borg Jensen, Maria Buch Jensen og Mikkel Dresen. Hvorfor er emnet relevant? I Danmark har der gennem tiden været en tradition
Læs mereDen mundtlige dimension og Mundtlig eksamen
Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen Mål med oplægget At få (øget) kendskab til det der forventes af os i forhold til den mundtlige dimension At få inspiration til arbejdet med det mundtlige At
Læs mereEr tiden løbet fra samling?
AF rikke WetteNdorFF Er tiden løbet fra samling? Foto: EiDsvoll museums Fotosamling 6 Danmarks EvaluEringsinstitut SAMLING Siden daginstitutionens spæde barndom har samling spillet en central rolle i den
Læs mereABSALONS SKOLE ROSKILDE KOMMUNE FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG
FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG Eleverne skal i faget bridge lære bridgespillets grundlæggende principper både i forhold til det faglige og det sociale/etiske aspekt, således at de efter et år er i stand
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs mereBedre læring til Danmarks børn
Bedre læring til Danmarks børn 2 Bedre læring til Danmarks børn Hvis læringsresultaterne for børn i Danmark skal forbedres, kan det ikke nytte kun at se på forholdene i skolerne. Vi skal blive bedre til
Læs merePisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat
Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der
Læs mereQuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa
HistorieLab http://historielab.dk QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa Date : 5. april 2016 Bliv udfordret på din sammenhængsforståelse for Europas historie, kulturelle mangfoldighed og politiske
Læs mereLæreres Læring. Aktionsforskning i praksis
Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs merehar kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?
Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,
Læs mereÅrsplan for matematik i 1. klasse 2010-11
Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden
Læs mereEn dialogisk undervisningsmodel
8 Lær e r v e j l e d n i n g En dialogisk undervisningsmodel Helle Alrø gør i artiklen En nysgerrigt undersøgende matematikundervisning 6 rede for en måde at samtale på, som kan være et nyttigt redskab,
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereKompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereTal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng
Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereMÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes.
Side 1 af 3 3.1 TANKER OM TRIVSEL Gruppearbejde MÅL At eleverne har viden om faktorer, der kan påvirke unges trivsel. At eleverne har kendskab til aktører, der arbejder med at fremme unges trivsel. MÅLGRUPPE
Læs mereMatematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen
Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens
Læs mereBilag 6. Transskription af interview med Emil
Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereFolketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen
Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Det er almindelig kendt, at regeringen har en målsætning om,
Læs mere27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Regler for holddannelse Reglerne for holddannelse er blevet justeret i den ny folkeskolelov. Dette
Læs mereBachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440
Klasse: 6.x og y Fag: Tysk (Observering af 2. rang) Dato: 24.10.12. Situation: Stafette mit Zahlen Temaer: Igangsætning og mundtlighed Tema Person Beskrivelse: Hvad bliver der sagt? Hvad sker der? Igangsætning
Læs mereFibonacciprojekt 2010. 4. klasse på Hpr. og 5. klasse på Bindslev skole vil arbejde med følgende i matematik. Chance
4. klasse på Hpr. og 5. klasse på Bindslev skole vil arbejde med følgende i matematik. Chance Vi laver et kort oplæg til eleverne med tre små eksempler med hhv. lykkehjul, terningespil og kortspil. Eleverne
Læs mereSkolen er alt for dårlig til at motivere de unge
DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål for matematik i 1. og 2. klasse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne efter 2. klasse har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,
Læs mereHar vi matematik eller hva?
Har vi matematik eller hva? Af Henning Westphael, lektor Kan matematikundervisningen også rumme elementer af medborgerskabsundervisning? Har vi matematik eller hva? Sådan spurgte en elev i forbindelse
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereNatur/teknologi i 6 klasse affald og affaldshåndtering, rumfang, målestok og matematik
Natur/teknologi i 6 klasse affald og affaldshåndtering, rumfang, målestok og matematik Dette er en beskrivelse af et samspil mellem fagene Natur/Teknologi og matematik i to 6. klasser på Tingkærskolen
Læs mereHvad virker i undervisning
www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereNyt i faget Matematik
Almen voksenuddannelse Nyt i faget Matematik Juli 2012 Indhold Bekendtgørelsesændringer Ændringer af undervisningsvejledningen Den nye opgavetype ved den skriftlige prøve efter D Ændringer af rettevejledningen
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mere1-2-3 klasse Præsentationsporteføjle
1-2-3 klasse Præsentationsporteføjle Hvorfor: Dokumentation m. progression (elever, lærer, forældre) Ansvarlighed Værdi - føle ejerskab - stolthed Tilfredsstillelse for eleverne Bevidstgørelse (elever,
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mereKompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Læs mereAnerkendelse eller miskendelse. Etniske minoritetsunges møde med velfærdsprofessionerne
Anerkendelse eller miskendelse Etniske minoritetsunges møde med velfærdsprofessionerne Problemformulering Hvordan beskriver etniske minoritetsunge, der er i risiko for marginalisering, at deres sproglige,
Læs mereEngelsk og tysk fra 1.-9. klasse. 22.-23.10.2015 Krogerup Højskole
Engelsk og tysk fra 1.-9. klasse 22.-23.10.2015 Krogerup Højskole Fælles oplæg Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk, Petra Daryai-Hansen Sproglig opmærksomhed Karoline Søgaard Taskbaseret sprogundervisning,
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereFORSKNINGSBASERET VIDEN OM MATEMATIK
FORSKNINGSBASERET VIDEN OM DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING INDHOLD 1. Mathematical literacy... side 3 2. Systematiske tilgange til matematisk problembehandling... side 5 3. Bevidsthed om egen
Læs mereEksempler på elevbesvarelser af gådedelen:
Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Elevbesvarelser svinger ikke overraskende i kvalitet - fra meget ufuldstændige besvarelser, hvor de fx glemmer at forklare hvad gåden går ud på, eller glemmer
Læs mereDer har været fokus på følgende områder:
Indledning Projekt Flerkulturel rummelighed i skolen er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe bevidsthed om, hvad der fremmer den flerkulturelle rummelighed i samfundet generelt og i folkeskolens
Læs mereKapitlet indledes med en beskrivelse af - og opgaver med - de tre former for sandsynlighed, som er omtalt i læseplanen for 7.- 9.
Kapitlet indledes med en beskrivelse af - og opgaver med - de tre former for sandsynlighed, som er omtalt i læseplanen for 7.- 9. klassetrin: statistisk sandsynlighed, kombinatorisk sandsynlighed og personlig
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereVejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10
Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-36 Geometri 1 Indlæring af geometriske navne Figurer har bestemte egenskaber Lære at måle vinkler med vinkelmåler
Læs mereIshøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012
Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved
Læs mereLæreren som vejviser lærerroller inden for humaniora
Læreren som vejviser lærerroller inden for humaniora Forventninger til lærerrollernes diversitet Roskilde Katedralskole og IKV, SDU Den didaktiske trekant STOF HUMANIORA Elevcentreret/ lærercentreret/
Læs mereEt blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Læs mereKære kommunalbestyrelse 22-09-2014
Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen
Læs mereDet store danske Sprogplanlægningsprojekt
ANALYSE September 2008 Det store danske Sprogplanlægningsprojekt Helle Lykke Nielsen Vi er i disse år vidne til et af Danmarkshistoriens største sprogplanlægningsprojekter: Alle fremmede - indvandrere,
Læs mereKvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer]
Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014 [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Da resultaterne for nationale test ikke må offentliggøres er de fjernet fra redegørelsen. 1. Indledning Kvalitetsredegørelsen
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 2 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 4 Fokusområder 5 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 5 Matematikken i førskolealderen 6 Matematikken
Læs mereInterview med drengene
Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I
Læs mereNGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre
NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole
Læs mereTransskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november
Læs mereHorslunde Realskole Tilsynets årsberetning 2014/15
Til generalforsamlingen ved Horslunde Realskole I det forløbende skoleår har jeg besøgt Horslunde Realskole ved forskellige lejligheder. Det er blevet til to halve skoledage. Foruden deltagelse i lærermøde,
Læs merePrædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække
1 Urup Kirke. Søndag d. 29. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre, den mægtige konge med ære
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle
Undervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle Arbejdet med undervisningsmiljøvurdering på Idrætsefterskolen Ulbølle tager afsæt i elevholdet 2010/11 og afvikles i november måned 2010. Formålet
Læs mereKvaliteter hos den synligt lærende elev
Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke
Læs mereVirksomhedsprojekt ved Kolding kommunes skolevæsen. Matematiklærerkompetencer!
Virksomhedsprojekt ved Kolding kommunes skolevæsen. Matematiklærerkompetencer! Indholdsfortegnelse Kort teoretisk resumé.... 3 Formål med virksomhedsprojekt... 6 Undersøgelser.... 6 Resultat af spørgeskemaundersøgelse....
Læs mere"Billeder af situationen i den danske grundskole", Thomas Nordahl og Niels Egelund "Billeder af en udviklingsorienteretfolkeskole", Bent B.
Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Bilag 399 Offentligt læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen.dk PROFESSIONSHØJSKOLEN University College Nordjylland Til Medlemmet og suppleanter af FOLKETINGETS
Læs mere31. årgang Nr. 38 30.oktober 2011
31. årgang Nr. 38 30.oktober 2011 E-mail: Bakkanalen@bf-bakken.dk Hjemmeside: www.bfbakken.com Redaktion Hjørdis Deadline søndag kl. 16 00 Redigeres af bofæller Indlæg til Bakkanalen: Skriv teksten i arial
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereJeg hedder Leif Jensen og er næstformand for SAND.
Bestyrelsens beretning for 2011 Kære hjemløse venner Jeg hedder Leif Jensen og er næstformand for SAND. Det plejer at være formanden, der får lov at stå her og fortælle hvad der er sket i løbet af året.
Læs mereNiels Johnsen Problembehandlingskompetencen
Niels Johnsen Problembehandlingskompetencen Kursus arrangeret af UCC og Danmarks Lærerforening Ringsted 18.9.2015 Matematiske problemer matematiske spørgsmål, der ikke kan besvares udelukkende med rutinemetoder
Læs mereLedelsens mundtlige beretning 2013
Ledelsens mundtlige beretning 2013 Livsmod gennem faglig og kreativ udfoldelse (v/ forstander Mette Sanggaard Schultz) "Vi har ikke spændende featureuger, hvor vi slår på tromme - Udtaler skoleleder Jesper
Læs mereSundhed og livsstil går hånd i hånd på Matematikkens Dag 2011
Pressemeddelelse Dag Sundhed og livsstil går hånd i hånd på Dag 2011 Kroniske sygdomme og ikke mindst livsstilssygdomme fylder meget i menneskers bevidsthed og oplevelse af livskvalitet, og koster samfundet
Læs mereMælkeby, matematik, 2.-3. klasse
Mælkeby, matematik, 2.-3. klasse RAMMESÆTNING Mælkeby er et projekt som er baseret på, at elever, i matematik i indskolingen, skal kunne forstå, bearbejde og herved flytte et fysisk projekt ind i et digitalt,
Læs mereSamarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen
Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor
Læs mere