Erfaringerne med udviklingen af olieindustrien i Newfoundland og Labrador

Transkript

1

2 Illustrationen viser Newfoundland og Labrador samt de aktive oliefelter (kilde: Stantec) Råstofdirektoratet Postboks Nuuk Grønland T: F: E: NIRAS Greenland A/S Postboks Nuuk Grønland T: F: E: 2

3 INDHOLD 1 INDLEDNING Baggrund og fokus Fremgangsmåde SAMMENFATNING PERSPEKTIVER OG ANBEFALINGER DEN SAMFUNDSØKONOMISKE BETYDNING AF OLIEINDUSTRIEN I NEWFOUNDLAND OG LABRADOR Befolkning og arbejdsmarked Økonomisk betydning De blivende effekter af olieindustri Opsummering ORGANISERING OG STYRING AF OLIEINDUSTRIEN Det lovmæssige grundlag Aktører med relation til olieindustrien Detaljer om Benefit Plan Opsummering PROVINSREGERINGENS STRATEGI Historisk udvikling Lokale benefits Usikkerhed og læring fra Aberdeen og Stavanger Information Regulering og forhandling Styring af olieindustrien Opsummering INVOLVERING AF LOKALE VIRKSOMHEDER Krav til olieselskaberne Krav til lokale virksomheder Løsninger på udfordringerne Faktisk involvering Opsummering ARBEJDSMARKED OG UDDANNELSE Udviklingen på arbejdsmarkedet Reaktioner på udviklingen Uddannelse Forskning Lokales beskæftigelse i anlægsfasen Opsummering SOCIOKULTURELLE PROBLEMSTILLINGER Inklusion på arbejdsmarkedet Sociale konsekvenser Opsummering

4 9 LITTERATUR BILAG 1: INTERVIEWPERSONER I NEW FOUNDLAND BILAG 2: OLIEPRIS OG OLIENS ØKONOMISKE EFFEKT

5 1 INDLEDNING Nye aspekter præger i dag samfundsudviklingen i Grønland. Grønland oplever nu, at det er realistisk at tale om udviklingen af nye væksterhverv indenfor råstofsektoren især. Den stigende interesse for Grønlands offshore potentiale giver grundlag for optimisme i forhold til at forbedre samfundsøkonomien og dermed også skabe bedre balance i de offentlige finanser, der de senere år har været under forøget pres. Med det nuværende antal efterforsknings- og udnyttelseslicenser forventes licenshaverne (olieselskaberne) investere op mod 15 mia. kr. alene i efterforskningsaktiviteter i Grønland i løbet af de næste ti år. Det er derfor af afgørende betydning, at Grønland sikres størst muligt udbytte ved igangværende og kommende efterforskningsaktiviteter, og sidenhen og hvis muligt i anlægs- og driftsfaserne såfremt, der bliver gjort kommercielle fund. I forhold til nuværende og fremtidige overvejelser om perspektiverne i og vilkårene for de igangværende efterforskningsaktiviteter og efterfølgende udvikling af olieindustrien, hvis der bliver gjort kommercielle fund, er det vigtigt for Selvstyret at bidrage. Der er således et ønske fra Selvstyret om at få større indsigt i konsekvenserne af udviklingen, så positive følgevirkninger kan forstærkes, negative konsekvenser adresseres, og udviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag. Med udgangspunkt i et studie af erfaringerne med udviklingen af olieindustrien i den canadiske atlanterhavsprovins Newfoundland og Labrador er formålet med nærværende rapport at undersøge, hvilke socioøkonomiske konsekvenser en tilsvarende udvikling kan få for det grønlandske samfund, og ikke mindst hvordan Selvstyret kan styre udviklingen i den ønskede retning. Foruden at bidrage til det videngrundlag, der skal danne basis for generel oplysning af den grønlandske befolkning og diverse interessenter med henblik på at fordre forventningsafstemning og tilpasning til usikkerhederne forbundet med de igangværende efterforskningsaktiviteter, skal nærværende rapport indgå som baggrundsmateriale i Råstofdirektoratets arbejde med kommissorium for udarbejdelse af en strategisk vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af olieindustrien. Om end grundlaget for udviklingen af en olieindustri i Grønland er et andet end i Newfoundland og Labrador, er den canadiske provins på grund af den geografiske nærhed og lighed et naturligt referencepunkt for udviklingen af en tilsvarende industri i Grønland. Det skal dog understreges, at Newfoundland og Labrador provinsen og Grønland i dag befinder sig i to vidt forskellige faser af udviklingen af olieindustrien. Newfoundland og Labrador har gennemgået en over 25 år lang proces, hvori udviklingen er gået fra en efterforskningsfase uden fund og frem til i dag hvor tre større oliefelter er i produktion, og anlægget af et fjerde projekt forventes igangsat i Grønland derimod befinder sig i dag i den fase som Newfoundland og Labrador provinsen befandt sig i for 25 år siden en efterforskningsfase med nogen aktivitet, men fortsat uden nogen fund af kommerciel betydning. Dette bør man som læser have in mente ved gennemlæsning af rapporten og efterfølgende anvendelse af de i Newfoundland og 5

6 Labrador gjorte erfaringer i drøftelserne af en tilsvarende udvikling i Grønland, samt styringen heraf. 1.1 Baggrund og fokus Studiet fokuserer primært på Newfoundland og i mindre grad på Labrador, da der endnu ikke har været nogen nævneværdig udvikling i olieindustrien der. Newfoundland var indtil midten af det forrige århundrede et selvstændigt land. I 1932 oplevede landet dog en statsbankerot, der i 1949 førte til indlemmelse i Canada. Provinsen har historisk set primært bestået af isolerede fiskersamfund, og den lokale økonomi har i perioder været præget af en kriseramt fiskeindustri, høj arbejdsløshed, og derfor været udsat indtil de senere år. Newfoundland og Labrador råder i dag over en olieindustri, der målt på produktion er af samme størrelse som den danske olieindvinding i Nordsøen. Flere fakta, der beskriver provinsen, fremgår af Tabel 1. Tabel 1: Fakta om Newfoundland og Labrador Newfoundland og Labrador Areal, km Befolkning * Andel af befolkning på selve Newfoundland 94 % Andel af befolkning med aboriginal baggrund 3,2 % Indbyggere i St. John s * Arbejdsstyrke ** Arbejdsløshed 14,4 % ** Ansatte i olie- og gasudvinding samt støttevirksomheder 5.200* Olieudvinding, mio. tønder 97,6* *2009,**2010 Anm.: I følge Statistikbanken og indvindes der ca. 96 mio. tønder i den danske del af Nordsøen, hvilket giver beskæftigelse til personer (2009-tal). Kilder: Statistics Canada, Newfoundland & Labrador (2010) og City of St. John s (2010) Newfoundland og Labrador har siden indlemmelsen i Canada været en såkaldt have not -provins i den føderale Canadiske udligningsordning mellem provinserne. I 2008 blev Newfoundland og Labrador klassificeret som en have -provins, idet provinsregeringen for første gang havde overskud på budgettet. 6

7 Overgangen fra en have not - til en have -provins fylder meget i lokalbefolkningens selvforståelse, og repræsenterer en positiv socioøkonomisk udvikling over de seneste år. Årsagen er royalties fra olieproduktionen og dens afledte effekter i provinsens samfundsøkonomi i øvrigt. En olieindustri udvikler sig i faser. Typisk opdeles den livscyklus, der er forbundet med en olie- eller gasproduktion, i fire faser: 1. Efterforskningsfasen 2. Anlægsfasen 3. Driftsfasen 4. Afviklingsfasen I et land, hvor olieindustrien er etableret, består industrien typisk af flere felter i forskellige faser. Newfoundland og Labrador befinder sig nu primært i driftsfasen, men står også over for nyanlæg og sporadisk efterforskning, sådan at olieindustrien samlet set veksler mellem fase 1-3. Industrien er således moden, og har endnu ikke påbegyndt afviklingen af felter. Nærværende rapport fokuserer primært på de første faser, som inden for en overskuelig fremtid kan blive virkelighed i Grønland, såfremt igangværende og kommende efterforskningsaktiviteter skulle lede til kommercielle fund. Det er imidlertid svært at skelne mellem de socioøkonomiske effekter af de enkelte faser, dersom felternes anlægs- og driftsfaser er overlappende. Rapporten fokuserer derfor dels på udviklingen over tid, dels på eksempler fra udviklingen af det første oliefelt, Hibernia, der i anlægsfasen var det eneste aktive projekt i provinsen. Der vil i rapporten løbende blive draget paralleller mellem vilkårene for udviklingen i Newfoundland og Labrador og Grønland. Foruden at undersøge hvorledes provinsregeringen og andre centrale aktører har formået at påvirke udviklingen i positiv retning, belyses de socioøkonomiske konsekvenser, som udviklingen har haft for den canadiske provins. Fokus vil være på erfaringerne med følgende temaer, der i grønlandsk sammenhæng er højt prioriteret: Involvering af lokalt erhvervsliv Inddragelse af lokal arbejdskraft Vidensoverførsel, herunder omfang og metode, der har sikret, og fortsat sikrer langsigtet kompetenceopbygning og lokale kompetencer indenfor olieindustrien og tilhørende erhverv Værn om sociokulturelle værdier og traditioner 7

8 Rapportens struktur afspejler denne tematiske opdeling. 1.2 Fremgangsmåde Nærværende rapport er udarbejdet af NIRAS Greenland A/S efter opdrag fra Råstofdirektoratet. Studiet af erfaringerne med udviklingen af olieindustrien i Newfoundland og Labrador består dels af et litteraturstudie, dels af en interviewundersøgelse gennemført i Newfoundland og Labrador provinsens hovedstad St. John s i foråret Udgangspunktet for rapporten er litteraturstudiet, der beskriver fakta om størrelsesordner, forvaltning mm. Interviewene binder elementerne sammen, og giver mulighed for at besvare de tværgående spørgsmål, der ligger til grund for en perspektivering til grønlandske forhold. Figuren herunder viser fremgangsmådens tre hovedelementer: 2. En del, som primært baseres på et litteraturstudie og 3. En del, der hovedsageligt bygger på interviewene. Figur 1: Fremgangsmåde for casestudiet 1. En indledende del, der også sammenfatter de væsentligste perspektiver for Grønland Sammenfatning af de følgende kapitler Kapitel 1 og 2: Indledning og sammenfatning Hovedsagligt baseret på litteraturstudie Kapitel 3: Olieindustrien og dens betydning for samfundet Kapitel 4: Organisering og styring af olieindustrien Hovedsagligt baseret på interview Kapitel 5: Provinsregeringens strategi Kapitel 6: Involvering af lokale virksomheder Kapitel 7: Arbejdsmarked og uddannelse Kapitel 8: Sociokulturelle problemstillinger Interviewpersonerne var udvalgt, så de repræsenterede et bredt udsnit af private og offentlige aktører, der er oplistet i Tabel 2. Navnene på de enkelte interviewpersoner fremgår af bilag 1. 8

9 Gennem interviewene blev der frembragt dels konkret information, herunder relevante publikationer, dels interviewpersonernes vurderinger af olieindustriens konsekvenser. Disse vurderinger er centrale i studiets opbygning, da de fremstår som ekspertudsagn på tværgående områder, der ikke er belyst selvstændigt i litteraturen. Tabel 2: Oversigt over interview Fokus Organisation Organisationer Myndigheder Universiteter Olieselskaber Rådgivere Newfoundland Employer s Council Federation of Labour National Ocean Industries Association (NOIA) Fish Food & Allied Workers Union One Ocean Canada Newfoundland Offshore Petroleum Board Department of Business Department of Natural Resources Department of Human Resources, Labour & Employment Memorial University Exxon Mobile Husky Energy Stantec Canning & Pitt Associates 9

10 2 SAMMENFATNING PERSPEKTIVER OG ANBEFALINGER Udviklingen af nye og bæredygtige økonomiske sektorer i Grønland er ekstra vigtige i en tid, hvor de økonomiske prognoser er dystre og status-quo ikke er et alternativ. I de seneste år har Grønland oplevet et forøget pres på de offentlige finanser. Udgifterne til velfærdsforanstaltninger stiger, mens der ikke har været en tilsvarende stigning på indtægtssiden. Den stigende interesse for Grønlands offshore potentiale giver derfor grundlag for optimisme i forhold til at forbedre samfundsøkonomien, og dermed også skabe bedre balance i de offentlige finanser. Det ses således som et af de vigtigste skridt i vejen til ikke blot at blive et olieproducerende land, men også til at olieøkonomien kan danne baggrund for en mere selvbærende økonomi i Grønland. Det er derfor af afgørende betydning, at Grønland sikres størst mulig værditilvækst ved igangværende og kommende efterforskningsaktiviteter, og sidenhen og hvis muligt i anlægs- og driftsfaserne såfremt, der bliver gjort kommercielle fund. Sigtet med nærværende rapport har således været at undersøge de mulige socioøkonomiske konsekvenser af udviklingen af olieindustrien, samt styringen heraf. Udgangspunktet for undersøgelsen har været et studie af erfaringerne fra Newfoundland og Labrador provinsen i det nordøstlige Canada. På trods af en række centrale forskelle Newfoundland og Labrador og Grønland imellem, og at Newfoundland og Labrador har en veletableret olieindustri med tre større oliefelter i produktion i modsætning til Grønland, der fortsat befinder sig i efterforskningsfasen uden nogen fund af kommerciel betydning, vurderes det overordnet at være relevant at trække på en del af de erfaringer, som er gjort i den canadiske provins. Ikke mindst at bidrage til at skabe større indsigt i konsekvenserne af udvikling af olieindustrien, således at positive følgevirkninger kan forstærkes og negative konsekvenser adresseres. Styring På trods af en række centrale udfordringer er det overordnet lykkedes provinsregeringen i Newfoundland og Labrador at sikre dels etablering af en olieindustri, dels høj inddragelse af lokalt erhvervsliv og lokal arbejdskraft, dels hvad der nu er et solidt offentligt provenu. Studiet af Newfoundland og Labrador understreger dog, at udvikling af industrien kræver aktiv styring og fleksibel og langsigtet planlægning med henblik på at imødekomme de mange usikkerheder, tage højde for ændringer i forudsætningerne undervejs, og sikre en bæredygtig udvikling, hvor der fokuseres på kvalitet og kapacitetsopbygning frem for kvantitet i involveringen af lokalt erhvervsliv og lokal arbejdskraft. Det bidrager ligeledes til politisk troværdighed, et mere stabilt arbejdsmarked, og er vigtig for olieselskabernes fortsatte interesse i et lands offshore potentiale, og myndighedernes mulighed for at stille større krav i aftalerne med selskaberne. Endvidere fremhæves dels vigtigheden af tidligt at understøtte åben kommunikation og information til offentligheden. Kommunikation af usikkerheder skal komme tidligt for at sikre forståelse for usikkerhederne og dermed mulighed for rettidig reaktion i befolkning og erhvervsliv. Dels at det er afgørende med dialog med og involvering af centrale aktører som arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutioner, fiskeriet m.fl. Det vil 10

11 sikre en forståelse for usikkerhederne forbundet med udviklingen, og dermed forventnings-afstemning og langsigtet tillid, og mulighed for involvering, mådehold og rettidig reaktion. Provinsregeringen i Newfoundland og Labrador har ligesom Selvstyret anvendt internationale rådgivere, og i industriens tidlige udviklingsstadier hentet inspiration fra andre lande. Overførsel af erfaringerne har imidlertid været problematisk i nogle situationer, hvor de udenlandske erfaringer ukritisk er overført til den lokale kontekst. Det være sig både med hensyn til gennemførelsen af konkrete offentlige investeringer, der illustrerer, at tiltag bør tilpasses og kun iværksættes, når de reelle behov er kendt, samt indretningen af det formelle grundlag for styringen af industrien og udviklingen. Grønland har i vid udstrækning hentet inspiration i netop Newfoundland og Labrador i indretningen af det formelle grundlag for udviklingen af industrien med bl.a. en vurdering af projekternes socioøkonomiske virkninger (Social Impact Assessment - SIA), miljømæssige virkninger (Environmental Impact Assessment - EIA) og benefit-planer, der alene fokuserer på, at ansøger kan påvise, at alle rimelige tiltag er blevet gjort for at sikre lokal deltagelse i projektet, og dermed størst mulig værditilvækst. Endvidere har Råstofdirektoratet som ansvarlig myndighed for forvaltningen af råstofområdet i Grønland samme beføjelser som den ansvarlige myndighed i Newfoundland og Labrador, The Canada-Newfoundland and Labrador Offshore Petroleum Board (C-NLOPB). Nedenstående skema illustrerer ligheder og forskelle Newfoundland og Labrador, og Grønland imellem, og indeholder elementer af den socioøkonomiske model begge steder. Den skematiske oversigt er opdelt i fire faser: En efterforskningsfase; første fund (Hibernia); andet fund (Terra Nova); og tredje fund (White Rose). Tabel 3: Sammenligning af fokusområder i de forskellige faser Fase Newfoundland og Labrador Grønland Efterforskningsfasen Ingen krav til Impact and Krav om IBA, herunder Benefit Agreement (IBA) involvering af lokal arbejdskraft, lokale virksomheder, samt videnoverførsel m.v. men tilpasset aktiviteternes omfang Første fund Ingen krav om involvering af lokal arbejdskraft og lokalt erhvervsliv i efterforskningsfasen Minimalt fokus på government take. Provinsregeringen dækkede op til 90 % af udgifterne til efterforskningsboringer. Intet båret partnerskab Diverse støtteordninger og lånegarantier Stort fokus på IBA, herunder involvering af lokal ar- Krav om udarbejdelse af vurdering af aktiviteternes samfundsmæssige bæredygtighed Stort fokus på government take Båret partnerskab ved Nunaoil A/S Ingen støtteordninger eller lånegarantier Stort fokus på og skærpede krav til IBA, herunder invol- 11

12 bejdskraft, lokale virksomheder, samt konkrete krav til finansiering af forskning og uddannelse Stor investering fra de føderale myndigheder til udvikling af projektet (1 mia. CAD) samt lånegarantier på 1,6 mia. CAD Minimalt fokus på government take vering af lokal arbejdskraft, lokale virksomheder, samt fortsættelse af og større allokering af midler til national uddannelsesfond Deltagelse af Selvstyret i form af Nunaoil A/S (omfanget ukendt) Fortsat stort fokus på government take Andet fund Mindre krav til IBA Fortsat øget fokus på og skærpede krav til IBA Stigende fokus på government take Fortsat fokus på government take Ingen deltagelse af hverken den føderale regering eller provinsregeringen Fortsat deltagelse af Selvstyret i form af Nunaoil A/S (omfanget ukendt, men formentlig større end ved første fund) Mulige offentlige medinvesteringer i infrastruktur (anlæg af havne m.m.), men i samarbejde med industrien Tredje fund Stort fokus på IBA Do. Stort fokus på government take Deltagelse af provinsregeringen i videreudvikling af feltet gennem det offentlige energiselskab Nalcor Energy Den skematiske oversigt fremhæver følgende centrale pointer: At provinsregeringens strategi for forhandlinger og aftaler med olieselskaberne har udviklet sig fra udviklingen af det første felt, Hibernia, til det tredje felt, White Rose, og det seneste felt, Hebron, hvor anlægsfasen forventes påbegyndt i Bag ændringerne ligger der en række forhold og erkendelser, der er yderst relevante for Grønland. Ingen krav om IBA i efterforskningsfasen. Stor finansiel støtte fra det offentlige til udviklingen af det første kommercielle fund. Provinsregeringens strategi til håndtering af udviklingen i olieindustrien har udviklet sig over de sidste årtier fra støtteordninger og lånegarantier til langt skrappere krav til royalty og medejerskab. Det er bl.a. også medvirkende til, at den fulde økonomi- 12

13 ske effekt af udviklingen først er slået igennem de seneste år. To væsentlige årsager hertil er for det første opbygningen af erfaring, den generelt forbedrede økonomi og udviklingen af en større politisk og administrativ kapacitet i provinsen, der gør, at der nu stilles langt højere krav til olieindustrien. For det andet har regeringsskifte i henholdsvis 1989 og 2003 ligeledes betydet ændret kurs undervejs. Provinsregeringen ser derfor i høj grad videreudviklingen af det tredje fund, White Rose, som projektet, hvor der er opnået mere favorable forhold på både royalties, ejerandele og benefits. De overlappende olieprojekter har sikret progression i lokale kompetencer og konkurrenceevne fra det ene felt til det næste, og efterhånden er det lokale erhvervsliv blevet udviklet. Derfor har olieselskaberne nu nemmere ved at levere på kravene om lokal involvering, end det var tilfældet under udviklingen af de første projekter. Provinsregeringen kan nu stille mere tilpassede krav til olieselskabernes benefitleverancer, fx omkring forsknings- og uddannelsesinvesteringer og inklusion på arbejdsmarkedet. At kravene til IBA i Newfoundland først kom i fokus da første kommercielle fund var gjort og siden er blevet skærpet løbende og i takt med udviklingen af aktiviteterne i industrien. I Grønland har der fra starten af været fokus på at krav til at en IBA-aftale skulle indgås allerede ved de første efterforskningsboringer. Imidlertid er det også vigtigt at understrege nødvendigheden af realisme i de krav, der stilles i forbindelse med IBA-aftaler. I efterforskningsfasen i særdeleshed er det vigtigt at holde sig tidsperspektivet for øje. Der kan således være tale om kortvarige efterforskningsprogrammer, hvorfor kravene til IBA bør afspejle dette. At der i Grønland er større fokus på IBA og government take, samt deltagelse af Nunaoil A/S allerede i efterforskningsfasen, samt ved eventuelle kommercielle fund og efterfølgende udvikling af felterne. Ligeledes fremgår det, at de grønlandske krav til IBA, fokus på government take samt båret partnerskab overstiger tilsvarende krav i efterforskningsfasen i Newfoundland og Labrador. Det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at der ikke kan stilles højere krav, men blot at styringen af udviklingen i Grønland er på højde, hvis ikke bedre end den tilsvarende i Newfoundland og Labrador på daværende tidspunkt. Provinsregeringen i Newfoundland og Labrador har således først indenfor de seneste år haft øget ejerskab gennem målrettet investering i ejerandele som strategisk mål, hvorimod Selvstyret deltager allerede i efterforskningsfasen som båret partner ved Nunaoil A/S, hvilket giver indtægtsmuligheder i en tidlig fase, samt ved hel eller delvis frasalg af ejerandelene efterfølgende. Selvstyreaftalen med Danmark medvirkede bl.a. til, at Grønland selv skal finansiere udvikling af råstofområdet. I modsætning til Newfoundland og Labrador, der via udligningsordninger og direkte økonomisk støtte fra den føderale regering har fået hjælp til finansieringen af projekter, skal Grønland selv finansiere en eventuel ejerandel. Det stiller særlige økonomiske udfordringer, og gør, at omfanget af Selvstyrets deltagelse i første omgang er ukendt, men formegentlig vil stige såfremt, der bliver gjort flere kommercielle fund. 13

14 Positive følgevirkninger I studiet af Newfoundland og Labrador fremhæves en række positive følgevirkninger af udviklingen i olieindustrien, hvoraf nogle er af mere vedvarende karakter end andre. Følgende fire områder fremhæves som værende centrale: En ny sektor i økonomien; diversificering af økonomien; eksport af knowhow; og øget entreprenørskab og konkurrencedygtighed. Derudover har udviklingen bidraget til øget om end fluktuerende beskæftigelse i kraft inddragelse af lokale virksomheder og lokal arbejdskraft, underbygning af lokal kultur, samt sikret en ny selvforståelse i provinsen, og dermed erstattet en afhængighedskultur med større grad af selvværd. Udviklingen har bidraget til betydelig vækst i og en diversificering af økonomien. Særligt i de seneste ti år har provinsen oplevet en høj vækst i BNP, og en stigning i beskæftigelsen, hvilket har haft positiv indvirkning på de offentlige finanser, idet der i 2010 for første gang nogensinde er overskud. Det skyldes primært indtægter fra beskatning, provinsregeringens ejerandele i videreudvikling af et enkelt af de producerende felter, provenuet fra person- og selskabsskatter, samt det generelle løft af økonomien. Indregnes afledte effekter af olieindustriens køb af vare- og serviceydelser, opnås et BNPbidrag på ca. 30 pct. Ses der bort fra lønpres i enkelte sektorer, samt et stigende prisniveau på boligmarkedet, er inflationen ikke steget væsentligt som følge af det stigende aktivitetsniveau i økonomien. Det skyldes dels, at det i stort omfang har været muligt at imødekomme den forøgede efterspørgsel indenfor for byggebranchen efter kvalificeret arbejdskraft, dels tilknytningen til den canadiske økonomi og arbejdsmarked. Endvidere er det delvist lykkedes at imødekomme den store efterspørgsel efter arbejdskraft, at levere forskning til industrien, at opnå en forholdsvis høj grad af og tidlig involvering af lokale virksomheder og af mere end 50 pct. lokal arbejdskraft i anlægsfaserne og over 80 pct. i driftsfaserne. Det tilskrives bl.a.: Gennemførelsen af professionsopdelte fremskrivninger af arbejdskraftbehovet, at sammenholde det med den eksisterende arbejdsstyrke og arbejde strategisk med jobskabelse, opkvalificering gennem uddannelsestiltag og mobilitet, samt sikre tilgangen af udefrakommende arbejdskraft, herunder implementering af en nemmere administrativ praksis til håndteringen heraf. Tilstedeværelsen af et stort og velrenommeret universitet og et generelt velfungerende uddannelsessystem. Opbygningen af lokale organisationer til at arbejde med og om nødvendigt modarbejde olieindustrien. Det gælder organisering af arbejdskraften, virksomhederne, fiskeriet, og uddannelses- og forskningsindsatsen. Lokalbefolkningens uddannelsesmæssige engagement, forudgående erfaring med beskæftigelse i olieindustrien fra ansættelse uden for provinsen, samt sprogkundskaber. 14

15 Videndeling mellem henholdsvis lokale virksomheder, lokale organisationer, de internationale partnere, olieselskaberne samt lokale videninstitutioner. Udbudstekniske tiltag, samt facilitering af internationale partnerskaber, og tilstedeværelsen af en lokal iværksætterånd. På mange måder har den økonomiske udvikling ligeledes været medvirkende til at løse frem for at skabe sociale problemstillinger. Kulturlighed, dialog og lokalt engagement fremhæves som væsentlige faktorer. Ovennævnte positive følgevirkninger er dog udfordret af en række forhold i en grønlandsk sammenhæng, og der skal en indsats til på disse områder for at sikre tilsvarende positiv udvikling i Grønland af evt. oliefund. Det er væsentligt at være opmærksom på eventuelle barrierer for mulige negative konsekvenser, der besværliggør ønsket om en bæredygtig og stabil udvikling af industrien. Såfremt de igangværende og kommende efterforskningsaktiviteter i Grønland måtte lede til kommercielle fund, er det derfor vigtigt at påpege nogle af de barrierer, som studiet af Newfoundland og Labrador har fremhævet, ligeledes kan forventes at være relevante for Grønlands vedkommende. Udfordringer Udviklingen af olieindustrien fra den tidligere efterforskningsfase til anlægs- og driftsfasen er karakteriseret ved uforudsigelighed og derfor generelt forbundet med stor usikkerhed. Usikkerhederne giver sig blandt andet til udtryk i udviklingens takt, tidsperspektiv og omfang på følgende måder: Høj initial usikkerhed: De store omkostninger i efterforsknings- og anlægsfasen stiller høje krav til størrelsen af evt. oliefund, tilgængelighed, investeringsbehov mv. for at sikre rentabilitet i udnyttelsen. Hvis der etableres en olieindustri i Grønland, kan den således blive af mindst samme størrelsesorden som i Newfoundland og Labrador. Usikker tidshorisont: Der har været et betydeligt gab i tid mellem afholdte udgifter i anlægsfasen og indtægter fra produktionsfasen. I Newfoundland og Labrador gik der ca. 15 år fra det første felts anlæg blev påbegyndt, til provinsen modtog de første indtægter. Fluktuation: Varierende aktivitet i efterforsknings- og anlægsfaserne medfører store udsving i beskæftigelsen. Ligeledes kan fluktuation i oliepris og -produktion medføre stor variation i indtægterne i produktionsfasen. Udviklingsfaser: Efterforskning, anlæg, drift samt på længere sigt afvikling er forskellige faser med forskellige aktivitetstyper. Faserne for de enkelte felter vil overlappe hinanden, og det faktiske forløb for olieindustriens udvikling er således summen af aktiviteten på de enkelte felter. Håndtering af disse usikkerheder repræsenterer en stor udfordring. Det betyder, at planlægning og forvaltning af udviklingen skal være tilpas fleksibel til at kunne tage 15

16 højde for ændrede forudsætninger undervejs i projekterne, og den skal samtidig være langsigtet til at sikre en bæredygtig udvikling. Foruden udfordringerne forbundet med den store usikkerhed, er der en række øvrige konkrete udfordringer, der bør fremhæves: På trods af olieindustriens positive beskæftigelseseffekt i St. Johns er der fortsat høj arbejdsløshed, især blandt unge, samtidig med at der forekommer rekrutteringsproblemer som følge af arbejdsmarkedets begrænsede kapacitet. Arbejdsmarkedet er præget af flaskehalse på flere områder, hvilket bl.a. er forbundet med svag rekruttering af udefrakommende arbejdskraft, manglende evne til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft, den demografiske udvikling i provinsen, og problemer med den lokale arbejdskrafts kompetencer og mobilitet. Selvom udviklingen ikke har haft den store effekt på det generelle prisniveau, bortset fra en stigning i boligpriserne, eller lønniveauet, forventes de langsigtede rekrutteringsproblemer at medføre risici for overophedning og lønpres på hele arbejdsmarkedet, men i særlig grad indenfor byggeriet, tekniske videregående uddannelser samt uddannet sundhedspersonale. Bl.a. vil et stort behov for tiltrækning af udefrakommende arbejdskraft medføre et stigende behov for investering i infrastruktur i form af boliger, skoler m.m. Store fluktuationer i især beskæftigelsen i forbindelse med anlægsarbejder betyder bl.a., at den tidlige indsats med involvering af lokale erhvervsliv og arbejdskraft har været kritiseret for at være for kortsigtet. Fokus på maksimering af lokal involvering allerede i efterforsknings- og anlægsfaserne kan medføre store udsving i beskæftigelsen og stille uhensigtsmæssige krav til de lokale virksomheders opbygning af kapacitet. En varig involvering bør derfor være målsætningen, hvilket indebærer en langsigtet strategi og indsats, for at skabe fremadrettede jobmuligheder og for at opkvalificere med henblik på at skabe kompetencer. Selvom omfanget af negative sociale konsekvenser som følge af udviklingen har været begrænsede, betyder en generel centralisering i samfundet, at størstedelen af den økonomiske aktivitet er koncentreret omkring provinshovedstaden St. John's. Endvidere er arbejdsmarkedet præget af manglende ligestilling, herunder inklusion af grupper med lavere beskæftigelsesgrader, og den manglende interne mobilitet har medvirket til, at der på en og samme tid er fuld beskæftigelse og flaskehalse på arbejdsmarkedet i provinshovedstaden St. John s samtidig med en høj samlet arbejdsløshed i hele provinsen. Udfordringerne forbundet med erhvervslivets manglende kritiske masse, samt kapacitet til og erfaring med leverancer af vare- og serviceydelser til industrien fremhæves som væsentlig i forhold til at sikre en højere grad af involvering af lokale virksomheder og dermed værditilvækst. Det lokale erhvervsliv har vanskeligt ved at efterleve olieindustriens store krav til leverandørernes overholdelse af relevante internationale kvalitetsstandarder, sikkerhedsprocedurer, samt at afholde høje omkostninger forbundet med at tilvejebringe nødvendig kapacitet, materiel og viden. 16

17 I en grønlandsk sammenhæng vil disse konkrete udfordringer være mindst lige så store og formentlig større end de har været i Newfoundland. For at forstærke de positive følgevirkninger samt adressere udfordringerne og sikre en bæredygtig udvikling ved en eventuel olieindustriudvikling, vil styringen, herunder Selvstyrets rolle være vigtig. Det er imidlertid ikke alene er en opgave for Selvstyret, men det kræver nært samarbejde med andre offentligt og private aktører med interesse i udviklingen, samt en omstillingsparat befolkning. Udviklingen i Newfoundland vidner om, at den økonomiske udvikling på mange måder har været med til at løse frem for at skabe sociale problemstillinger. Her står Grønland givetvis også med en stor udfordring. Der vil være en række kulturelle og sproglige barrierer, som kræver en særlig indsats fra lokalbefolkningen, myndigheder og olieselskaber at håndtere. Anbefalinger Skal Grønland sikres størst mulig værditilvækst af de igangværende og kommende efterforskningsaktiviteter, samt videreudvikling af industrien såfremt, der bliver gjort kommercielle fund, understreger nærværende rapport nødvendigheden af, at der opstilles konkrete, målrettede og langsigtede handlingsplaner for til stadighed at imødegå de udfordringer, der er på erhvervsområdet, arbejdsmarkedsområdet, uddannelsesområdet, og det sociale område, eller som forventes at ville fremkomme i fremtiden. Det er nødvendigt at anskue disse udfordringer i en helhedsbetragtning, og det er vigtigt at fastsætte grundlæggende principper for indsatsen i forbindelse med udviklingen af en eventuel fremtidig olieindustri. På denne baggrund anbefales det derfor, at Råstofdirektoratet snarest påbegynder arbejdet med en strategisk vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af en mulig olieindustri i Grønland for at finde bæredygtige løsninger på nogen af de centrale problemstillinger, der fremhæves i nærværende rapport. Disse løsninger skal samtidigt prioritere behovet for at finde langsigtede, realistiske og økonomisk forsvarlige løsninger, og i øvrigt tage udgangspunkt i en afvejning mellem at sikre størst muligt udbytte i Grønland og fortsat interesse fra industriens side. Med henblik på konkrete løsninger og nye initiativer kan der med rette hentes inspiration i erfaringerne fra Newfoundland og Labrador med henholdsvis en aktiv og målrettet arbejdsmarkeds-, uddannelses-, og erhvervspolitik. Det er dog vigtigt, at Grønland tilpasser løsningerne til dets egen kontekst, og ikke blot overfører erfaringerne direkte. Af konkrete anbefalinger fremhæves følgende: At erhvervsfremme-, arbejdsmarkeds-, og uddannelsespolitik og tiltag styrkes. Det kræver bl.a. et nært samarbejde mellem det offentlige og private erhvervsliv. For at modvirke arbejdsmarkedets og erhvervslivets begrænsede kapacitet anbefales det dels at gennemføre en analyse af, hvor der med rette kan og bør sættes ind, og at der gennemføres professionsopdelte fremskrivninger. 17

18 Både råstofsektoren og energiintensiv industri præges af behov for overførsel af international kapital, viden og avanceret teknologi til Grønland. Det betyder, at der opstår en naturlig arbejdsdeling, hvor et udenlandsk selskab går ind med direkte investeringer og viden, og hvor forskellige opgaver som transport, entreprenørvirksomhed, catering m.v. outsources til andre virksomheder. Det er afgørende, at grønlandske virksomheder på alle måder er beredt til at imødekomme de krav, som udbud af sådanne opgaver stiller til virksomhederne. Det anbefales, at Selvstyret i samarbejde med erhvervslivet faciliterer disse samarbejder og partnerskaber. At der arbejdes med udbudskrav med henblik på at sikre øget involvering af lokalt erhvervsliv. Af konkrete krav kan nævnes: Udbud med langt varsel, begrænsede udbud, så mindre virksomheder kan byde ind; teknologioverførsel; etablering af rejsefond. At der allokeres midler til en fokuseret vifte af uddannelsestiltag. Eventuelt i fremtidige IBA forhandlinger hente inspiration i de konkrete krav, der nu stilles til selskaberne i efterforskningsfasen i Newfoundland og Labrador, herunder at udgifter til forskning og uddannelse skal udgøre ca. 5 pct. af de samlede efterforskningsudgifter. Midlerne reserveres til etablering og vedligehold af uddannelsesinstitutioner, teknologioverførsel og at fremme erhvervsuddannelser samt støtte til forskerstillinger og stipendier. At Selvstyret sikrer, at de relevante aktører bliver klædt på til at agere i forhold til olieindustrien. Selvstyrets rolle kunne eksempelvis være at facilitere dialogen mellem lokale organisationer og olieindustrien samt støtte de lokale interesseorganisationer i opbygningen af en struktur samt kompetenceopbygning, der gør det muligt at handle kollektivt i forhold til olieindustrien, og at gøre disse til ligeværdige forhandlingspartnere med olieindustrien. Etablering af et tilsvarende samarbejdsorgan som One Ocean til at sikre overensstemmelse og gode samarbejdsrelationer fiskerierhvervet og olieindustrien imellem. 18

19 3 DEN SAMFUNDSØKONOMISKE BETYDNING AF OLIEINDUSTRIEN I NEWFOUNDLAND OG LABRADOR I modsætning til Grønland, har olieindustrien i Newfoundland og Labrador en 100-årig lang historie. Offshore aktiviteten tog for alvor fart i 1990 erne på baggrund af efterforskningsaktiviteter fra 1950 erne og frem. Der har dog kun været produktion siden 1998 (Gov. of Newfoundland and Labrador, uden år). Olieindustrien har haft og har fortsat stor betydning for økonomien i Newfoundland og Labrador. Den stigende interesse for Grønlands offshore potentiale giver derfor grundlag for optimisme i forhold til udvikling af nye og bæredygtige økonomiske sektorer, og dermed en forbedring af den grønlandske samfundsøkonomi. Det er dog vigtigt at understrege, at det kun er såfremt, der bliver gjort kommercielle fund, og der efterfølgende etableres kommerciel udnyttelse af forekomsterne i de grønlandske havområder. Dette kapitel giver et generelt overblik over produktion og beskæftigelse i olieindustrien i Newfoundland og Labrador samt indvirkningen på de offentlige finanser, inflation, migration m.m. Nedenfor ses den fluktuerende udvikling i olieudvinding og beskæftigelse i St. John s, hvor der i perioden er blevet produceret fra tre felter (Figur 2). Figur 2: Udvikling i oliebeskæftigelse (venstre akse) og -produktion (højre akse) Ansatte (tusinde) 2,5 2 1,5 1 0,5 0 A Ansatte i produktion Ansatte i støtteaktiviteter Olieproduktion Anm.: Tallene for beskæftigelse dækker de to afgrænsede statistiske kategorier: Oil and Gas Extraction samt Support Activities for Mining and Oil and Gas Extraction. Der er således et vist overlap med provinsens mineindustri, mens der ikke er medtaget bl.a. anlæg, raffinering og engrossalg. Kilde: Statistics Canada Der udvindes i dag ca. 98 mio. tønder årligt, hvilket er lidt under niveauet for 00 erne (Figur 2). Reserverne er skønnet til mio. tønder olie og 300 mia. m 3 naturgas, hvor udvindingen af sidstnævnte ikke er indledt (C-NLOPB 2010) Olieproduktion (mio. tønder) 19

20 Beskæftigelsen i olieproduktion og støtteaktiviteter udgør i dag ca fordelt nogenlunde ligeligt på ansatte i selve produktionen og ansatte i støtteaktiviteter (Figur 2). Generelt er der store fluktuationer i beskæftigelsen i forbindelse med anlægsarbejderne. Eksempelvis var ca. 400 beskæftiget med anlægsaktiviteter i 2002, hvilket steg kraftigt til knap to år senere for at blive reduceret til blot 15 i 2006 (PRAC 2009). I Tabel 4 og Figur 3 ses et overblik over de økonomiske aktiviteter i offshoresektoren i Newfoundland og Labrador. Heraf fremgår det bl.a., at: Der gik år fra et felt blev fundet, til anlægsfasen blev påbegyndt. Der gik herefter yderligere 3-6 år, før produktionen startede. Der er store udsving i efterforskningsaktiviteterne fra år til år. Eksempelvis var der næsten ingen aktivitet i 1990 erne, mens 1980 erne og 00 erne var præget af hhv. megen og nogen aktivitet. I sidste halvdel af 00 erne blev anlægsfasen helt afløst af driftsfasen, som nu er den dominerende. Det første offshore projekt, Hibernia, er en boreplatform af typen Gravity Based Structure (GBS), hvoraf det fra myndighedernes side blev stillet som krav, at en stor del af anlægsarbejdet blev udført i Newfoundland. De to efterfølgende projekter, Terra Nova og White Rose, er af typen Floating Process, Storage and Offloading (FPSO), og begge produceret på udenlandske værfter men samlet i Newfoundland. Det kommende Hebron-projekt er planlagt som GBS, og skal bygges i de samme anlæg ved Bull Horn som Hibernia. Figur 3 illustrerer olieindustriens faseopdelte udvikling fra 1980 erne til 00 erne. Samtidig viser det seneste årtis forløb, at efterforskningsfasen blev gentaget efter en pause under anlæggelsen af Hibernia. Generelt er billedet, at faserne for de enkelte felter overlapper hinanden. En væsentlig årsag til de store udsving i aktiviteten er, at aktiviteterne set under ét består af en bred efterforskningsindsats med fokus på mange felter samt af en anlægs- og driftsfase for de få felter, hvor udvinding indledes. Det faktiske forløb for aktiviteterne bliver således summen af aktiviteterne i de enkelte felter. Efterforskningsaktiviteterne gælder både felter, der ikke er blevet til noget, og felter, hvor kommerciel udnyttelse allerede finder sted. Som det fremgår, kan perioden mellem fund og anlægsfase variere en del. Hibernia blev opdaget og anlagt først. Hebron blev opdaget som det andet felt, men anlægsfasen forventes først påbegyndt i Der kan være en række årsager til denne tidsmæssige forskydning mellem faserne for de enkelte felter. Vigende oliepriser påvirker felternes rentabilitet, og vil derfor have indflydelse på, hvor hurtigt et fund kommer i produktion. Sammenlignet med i dag var olieprisen på verdensmarkedet relativ lav i 1980 erne og 1990 erne, hvorefter den steg omkring årtusin- 20

21 Felt Felt fundet deskiftet til et væsentligt højere, men fluktuerende niveau i 00 erne (jf. bilag 2). Men også andre forhold som eksempelvis den tekniske kompleksitet, olieselskabernes øvrige portefølje verden over samt forhandlinger mellem myndigheder og olieselskaberne har betydning. Tabel 4: Oversigt over offshore projekter Start af driftsfasen Start af anlægsfasen Platformtype *Gravity Based Structure;** Hibernia Management and Development Company Ltd. (herunder ExxonMobil, Chevron m.fl.) *** Floating Process, Storage and Offloading: **** planlagt Kilde: Gov. of Newfoundland and Labrador, 2010 Produktion (2009), mio. tønder Udvindelige reserver, mio. tønder, i alt Akkumuleret produktion, mio. tønder, ultimo 2009 Primært olieselskab Hibernia GBS * 45, HMDC ** Terra Nova FPSO *** Suncor Energy White FPSO ** 137 Husky Energy 22,8 339 Rose Hebron **** 2017 **** GBS * ExxonMobil Figur 3: Udgifter til efterforskning (orange), anlæggelse (grøn og lilla) samt produktion (blå) i perioden , mio. CAD Kilde: C-NLOPB i PRAC (2009) 21

22 De første tre projekters anlægsfaser har afløst hinanden, hvilket har været med til at udjævne den samlede beskæftigelse i projekterne. Alligevel har der været store udsving i anvendelsen af arbejdskraft (Figur 4). Det ses ligeledes, at beskæftigelsen varierer meget fra projekt til projekt, især i anlægsfasen. Samtidig indikerer figuren, at beskæftigelsen i driftsfasen er nogenlunde lige stor for de tre felter på trods af, at størrelsen på produktionen varierer. Det kan med andre ord være vanskeligt at estimere såvel det samlede behov for arbejdskraft som behovet for arbejdskraft for et enkelt oliefelt i de enkelte faser. Figur 4: Offshore-projekternes samlede beskæftigelse i anlægs- og driftsfasen Anm.: Den statistiske afgrænsning af beskæftigelse varierer fra den anvendt i Figur 2, hvilket forklarer, hvorfor tallene er forskellige. Tallene her er opgjort pr. offshoreprojekt og inkluderer anlægsfasen, hvorimod Figur 2 er baseret på snævre, men tværgående statistiske kategorier. Kilde: Gov. of Newfoundland and Labrador (2007) Figur 5 illustrerer den betydelige forskel på felternes størrelse. Den årlige produktion fra Hibernia er således nogenlunde lige så stor som den samlede produktion fra Terra Nova og White Rose. Hibernias samlede reserver næsten dobbelt så store som i de to andre felter til sammen (Tabel 4). Samtidig kendes felternes faktiske størrelse ikke, før produktionen er i gang. Selvom Tabel 4 angiver de samlede udvindelige reserver for de tre igangværende oliefelter, er det usikkert hvor meget af reserven, det er rentabelt at udnytte. Figur 5: Oliefelternes historiske og fremskrevne produktion, kumulerede tal, Hebron White Rose Terra Nova Hibernia Mio. tønder Kilde: Wade Locke (pers. kontakt) 22

23 Netop usikkerheden om fx beskæftigelsens og produktionens størrelse for selv et enkelt oliefelt understreger, at planlægningen i forbindelse med udviklingen af olieindustrien bør være fleksibel. Den store usikkerhed forårsages af en række ubekendte faktorer såsom: Antallet af oliefelter. Hvor mange oliefelter vil der blive tale om? Hvis der først bliver fundet olie/gas et sted, er det sandsynligt, at der bliver fundet olie/gas flere steder, da efterforskningen i givet fald vil blive intensiveret. Oliefelternes størrelse og indhold, herunder olie eller gas eller begge dele. Den forventede længde af felternes anlægsfase, driftsfase, samt den anvendte teknologi. Betingelser for inddragelse af lokal arbejdskraft, lokale virksomheder og lokal produktion, herunder udbuddet af kvalificeret arbejdskraft samt tilstedeværelsen af et konkurrencedygtigt lokalt erhvervsliv. Nødvendigheden og omfanget af følgeinvesteringer i infrastruktur, herunder havneanlæg, lufthavne, bydele mv. Graden af beskæftigelse i indirekte erhverv. Det afhænger af svarene på ovenstående spørgsmål, samt af hvor meget og hvor godt, lokalsamfundet er til at udnytte de nye muligheder. Usikkerheden vanskeliggør forudsigelse af udviklingen. Det er derfor centralt, at planlægningen er fleksibel og i stand til at tage højde for ovennævnte faktorer og løbende ændringer i forudsætningerne. Denne pointe tages op løbende i rapporten, belyses fra forskellige vinkler, og er en central konklusion på studiet af udviklingen i Newfoundland. 3.1 Befolkning og arbejdsmarked Newfoundland og Labrador har ca. 0,5 mio. indbyggere med hovedparten bosiddende i provinshovedstaden St. John s med knap 0,2 mio. indbyggere. Befolkningsudviklingen medfører et forventet fald i arbejdsstyrken, fordi antallet af indbyggere over 64 år forventes at stige fra til over de næste 15 år på trods af et stort set konstant samlet folketal. Med sine 350 forsynings- og servicevirksomheder og tilstedeværelsen af internationale olieselskaber kalder St. John s sig Energihovedstad 1. Byens indbyggertal har fluktueret med udviklingen i oliesektoren, og afhænger både af vandringen fra land til by internt i provinsen og immigration udefra. For første gang siden midten af 1970 erne er der fra 2008 positiv nettomigration til Newfoundland og Labrador (Figur 6). Provinsregeringen forbinder immigrationen i de

24 seneste år med stærk økonomisk udvikling, forbedret beskæftigelse og dårligere tider i de canadiske økonomiske lokomotiver Ontario og Alberta (Gov. of Newfoundland and Labrador 2010). Figur 6 viser i øvrigt, at migrationen var negativ og faldende, da anlægsaktiviteten var på sit højeste i begyndelsen af 1990 erne, men siden 1997 er udviklingen vendt til en positiv immigration i takt med, at driftsfasen blev påbegyndt. Dette bekræfter dels provinsregeringens pointe om betydningen af en stærk økonomi, dels at driftsfasen i højere grad anvender lokal arbejdskraft, herunder tiltrækker veluddannede som bosætter sig i provinsen, fastholder fastboende, og får fraflyttere til at vende hjem til provinsen. Figur 6: Nettomigration Nettomigragtion (tusinde personer) Anm.: Figurens år 1990 dækker over andet halvår 1990 og første halvår 1991 og så fremdeles. Kilde: Statistics Canada Sammenholdt med Newfoundland og Labrador vil mønstret i Grønland givetvis være anderledes. Et eventuelt kommercielt fund af olie i Grønland, og en efterfølgende udvikling af anlægs- og driftsfasen vil afstedkomme en positiv nettomigration som følge af en øget tilgang af grønlændere bosat i udlandet, udefrakommende samt mulig fastholdelse af den nuværende arbejdskraft. Selvom det først er i de seneste år, at der har været nettotilflytning, er der ikke tvivl om, at olieindustrien har drevet væksten gennem flere år. Ifølge sammenslutningen Petroleum Research Atlantic Canada (PRAC 2009, se bilag 2) har olieindustrien i gennemsnit genereret knap direkte og afledte job årligt i provinsen samt reduceret arbejdsløsheden med 1,7 procentpoint i perioden Samtidig har de højere olielønninger og stigende befolkningstal øget arbejdsstyrken. Groft sagt så steg arbejdsstyrken med to personer, hver gang der blev skabt tre nye job i oliesektoren. Arbejdsmarkedet behandles nærmere i kapitel 7 om arbejdsmarked og uddannelse. 24

25 Olieindustrien er ligeledes blevet tilskrevet et højere årligt befolkningsniveau på gennemsnitligt personer i perioden (PRAC 2009, se bilag 2). Tallet varierer betragteligt fra år til år, hvilket indikerer, at en stor andel af arbejdskraften kun opholder sig i provinsen i en kortere periode. De store udsving i beskæftigelse og befolkning besværliggør ønsket om bæredygtig og stabil vækst. Især i anlægsfasen og udbygningen af oliefelterne er der store udsving i beskæftigelsen. 3.2 Økonomisk betydning Newfoundland og Labrador har været inde i en positiv økonomisk udvikling. Således har væksten i BNP været stigende siden årtusindeskiftet (Figur 7).I den viste periode steg provinsens nominelle BNP med 171 pct. mod kun 125 pct. i hele Canada. Det kan bl.a. tilskrives udviklingen af den lokale olieindustri. Udelades kriseåret 2009, ville tendensen være endnu mere udpræget (Figur 7). Figur 7: BNP, , løbende priser 35 CAD mia Totalt BNP (Newfoundland og Labrador) BNP (olie) Anm.: Vi har ikke kendskab til modelleringer af oliens BNP-effekt efter Kilde: Statistics Canada, PRAC (2009, se bilag 2) Indregnes indirekte konsekvenser i form af afledte effekter af olieindustriens vare- og serviceindkøb, opnås et BNP-bidrag på ca. 35 pct. (PRAC 2009; se bilag 2). Den økonomiske effekt for befolkningen i Newfoundland og Labrador er dog væsentlig mindre, da store dele af indkomsterne tilfalder udenlandske selskaber og udenlandske ansatte. Modelberegninger viser, at kun ca. 5 pct. af provinsens lønninger mv. kan tilskrives olieaktiviteten. Det svarer til 0,6 mia. CAD årligt. Tilsvarende estimeres det, at olien bidrager med 5 pct. af detailhandlen og husbyggeriet. Dette svarer til hhv. 0,3 mia. CAD og 0,1 mia. CAD (PRAC 2009; se bilag 2). Olieindustriens internationale karakter gør således, at BNP godt kan vokse uden, at den følges af en tilsvarende udvikling i de lokale gevinster. 25