Analyse af behov og relevans af professionsmasteruddannelser

Transkript

1 Analyse af behv g relevans af prfessinsmasteruddannelser DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Analyse af behv g relevans af prfessinsma- steruddannelser 2011Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter kmma efter Dansk Sprgnævns anbefalinger, dvs. at der sm hvedregel ikke sættes kmma fran ledsætninger. Publikatinen er kun udgivet i elektrnisk frm på: ISBN (www)

3 Indhld 1 Resume 4 2 Indledning Frmål g analysedesign Organisering g tidsplan 7 3 Interessenters vurderinger Vurderinger af behvet fr g relevansen af prfessinsmasteruddannelser Eksempler på mulige knkrete prfessinsmasteruddannelser Overslag ver øknmiske frhld 12 4 Freliggende arbejdsmarkedsanalyser 15 5 Videreuddannelsessystemet i Hlland g Nrge Sammenfatning Hlland Nrge 21 6 Vurderinger af behv g relevans i kmmuner g på sygehuse Sammenfatning Metdiske vervejelser Udviklingstendenser g afledte kmpetencebehv Argumenter fr at der er behv fr prfessinsmasteruddannelser Argumenter fr at der ikke er behv fr prfessinsmasteruddannelser Perspektiver på praksisfrløb g øknmiske frhld 28 7 Prfessinshøjsklernes selvvurderinger af faglige miljøer 29 Bilag: 1. Definitin på udviklingsbaseret prfessinsmasteruddannelse (Undervisningsministeriet 2011) 2. Samlet versigt ver centrale interessenters vurderinger g synspunkter 3. Mulige eksempler på knkrete prfessinsmasteruddannelser frmuleret af interessenter 4. Resumeer af udvalgte freliggende arbejdsmarkedsanalyser 5. Kilder anvendt ved beskrivelse af videreuddannelsessystemerne i Hlland g i Nrge 6. Arbejdsgivere i telefninterviewundersøgelsen 7. Faglige miljøer ved prfessinshøjsklerne.

4 1 Resume I analysen er behvet fr g relevansen af prfessinsmasteruddannelser sm ny udviklingsbaseret vksenuddannelse på kandidatniveau blevet afdækket på grundlag af bidrag fra centrale interessenter på mrådet. Der er desuden blevet gennemført en række frskellige dataindsamlingsaktiviteter. Sammenfattende kan det siges at analysen tegner et meget sammensat billede, g at der eksisterer meget frskellige vurderinger g synspunkter sm resulterer i meget frskelligartede svar på spørgsmålet m hvrvidt der er behv fr prfessinsmasteruddannelser. Interessenters vurderinger De centrale interessenter der er blevet inddraget, er Prfessinshøjsklernes Rektrkllegium, Danske Universiteter, Danske Reginer, KL, FTF, AC, Ingeniørfreningen (IDA), DI g Indenrigsg Sundhedsministeriet/Sundhedsstyrelsen. Interessenternes vurderinger g synspunkter rummer markante frskelle på flere punkter. Hvad angår det helt grundlæggende spørgsmål m hvrvidt der er behv fr at give prfessinsbachelruddannedes kmpetencer et niveauløft ét trin p, er behvet ifølge KL meget begrænset. De øvrige interessenter svarer mere eller mindre ud fra den antagelse at der er et sådant videreuddannelsesbehv blandt persner med en prfessinsbachelruddannelse. Her er der imidlertid ikke enighed m hvrvidt videreuddannelsesbehvet mest hensigtsmæssigt kan pfyldes inden fr de eksisterende rammer fr universiteternes udbud af masteruddannelser (DI, AC, Danske Universiteter), eller m prfessinernes behv er af en sådan karakter at de ikke kan dækkes af denne type masteruddannelse, men kræver at der indføres prfessinsmasteruddannelser sm en ny type uddannelse på samme niveau (FTF, IDA, Prfessinshøjsklernes Rektrkllegium). Danske Reginer påpeger at det på baggrund af de nuværende videreuddannelsesudbud er uklart hvilket behv en prfessinsmasteruddannelse skal dække. Interessenternes vurderinger er uddybet i kapitel 3. Freliggende arbejdsmarkedsanalyser EVA har gennemgået seks freliggende rapprter med analyser af efter- g videreuddannelsesbehv fr prfessinsbachelrer fr at undersøge i hvilken grad de identificerer behv fr viden, færdigheder g kmpetencer sm kan begrunde etableringen af prfessinsmasteruddannelser sm ny uddannelsestype. Rapprterne mhandler fagmråderne/prfessinerne sygepleje, sundhed, lærere, pædagger, scialrådgivere g bygningsknstruktører. På scialrådgivermrådet nedsatte Undervisningsministeriet i 2009 en arbejdsgruppe der havde til pgave at vurdere hvrvidt der var behv fr at revidere scialrådgiveruddannelsen. Fr at imødekmme behvet fr praksisnær frskning på det sciale mråde anbefalede arbejdsgruppen i sin rapprt at der skulle udvikles (...) en praksisnær g prfessinsrettet efter- g videreuddannelse på niveau ver diplmuddannelserne på det sciale mråde, sm er kendetegnet ved en stærk prfessinsfrankring g et højt specialiseret udviklingsbaseret videngrundlag. Da det i anbefalingen understreges at kmpetencebehvet er kendetegnet ved en stærk prfessinsfrankring g er på et niveau ver diplmuddannelser, vurderer EVA at der tilkendegives et behv fr prfessinsmasteruddannelser. Ifølge EVA s vurdering er der ikke i ngen af de øvrige analyser klare indikatiner på et behv fr prfessinsmasteruddannelser. Rapprternes knklusiner er uddybet i kapitel 4. Analyse af behv g relevans af prfessinsmasteruddannelser 4

5 Internatinale erfaringer EVA har undersøgt erfaringerne i Hlland g Nrge med tilsvarende videreuddannelser fr vksne. Det gælder både Hlland g Nrge at alle videregående uddannelsesinstitutiner udbyder videreuddannelser på kandidatniveau (niveau 7) af relevans fr prfessinsbachelruddannede. I begge lande kan/skal alle institutinerne desuden udføre frskning. I Hlland har man en klar binær struktur på det videregående uddannelsesmråde med en pdeling i universities f higher prfessinal educatin (HBO-institutiner) sm varetager prfessinsrienterede uddannelser g udfører praksisrienteret frskning, g en universitetssektr sm udbyder uddannelser g varetager frskning inden fr traditinelle universitære faglige discipliner. Nrges videregående uddannelsessystem er enstrenget i den frstand at alle de videregående uddannelser baserer sig på de samme frmelle krav til videngrundlag fr uddannelserne g til frsknings- g udviklingsarbejde. Der tilstræbes generelt en meget str sammenhæng g fleksibilitet i den nrske videregående uddannelsessektr. Dette ses både i institutinsstrukturen hvr de enkelte institutiner gennem akkrediteringssystemet har mulighed fr at skifte institutinskategri fra højskle til universitet, g i frhld til de studerende sm har adgang til videreuddannelser på tværs af den tidligere pdeling mellem prfessinsrettede g universitære uddannelser. Videreuddannelsessystemerne i Hlland g Nrge er uddybet i kapitel 5. Vurderinger af behv g relevans i kmmuner g på sygehuse En telefninterviewundersøgelse blandt 20 direktører i kmmuner g på sygehuse viser at den dminerende psitin blandt arbejdsgiverne er at der er et behv fr videreuddannelse af de prfessinsuddannede. Arbejdsgiverne ser imidlertid ikke ens på hvrvidt der er behv fr at etablere prfessinsmasteruddannelser sm ny uddannelsestype fr at imødekmme kmpetencebehvene. Med frbehld fr at undersøgelsen ikke er repræsentativ, kan det plyses at lidt ver halvdelen af de interviewede arbejdsgivere vurderer at der er behv fr prfessinsmasteruddannelser. Ifølge arbejdsgiverne vil prfessinsmasteruddannelser kunne bidrage til at øge medarbejdernes metdiske kmpetencer uden at være fr frskningspræget. Vurderingen er at det på universiteternes masteruddannelser er p til de studerende selv at fretage kblingen mellem prfessinen g det teretiske, mens denne kbling kan udgøre basis fr selve uddannelsesfrløbet på prfessinsmasteruddannelser. Det frventes at de studerende på prfessinsmasteruddannelser skal frhlde sig til metdeudvikling på driftsmråderne g udvikling af nye faglige tilbud g metder. Lidt under halvdelen af de interviewede arbejdsgivere vurderer at der ikke er et behv fr at etablere prfessinsmasteruddannelser. Arbejdsgiverne mener ikke der er behv fr prfessinsmasteruddannelser frdi behvet fr videreuddannelse dækkes af det eksisterende uddannelsessystem. Der gives gså udtryk fr det synspunkt at det er væsentligt at analysere de eksisterende uddannelsesmuligheder g undersøge arbejdsgivernes behv grundigere inden en ny uddannelsestype prettes. I kapitel 6 uddybes variatin, dybde g detaljeringsgrad i arbejdsgivernes frskellige argumenter. Prfessinshøjsklernes selvvurderinger af faglige miljøer Prfessinshøjsklerne har udarbejdet selvvurderinger af deres faglige miljøer g i den frbindelse peget på hvilke faglige miljøer, eventuelt hvilke faglige miljøer på tværs af institutiner, der allerede nu eller i nær fremtid vil kunne danne basis fr en prfessinsmasteruddannelse. Knkret peges der på tte fagmråder inden fr hvilke prfessinshøjsklerne har givet knkrete eksempler på relevante muligheder fr at etablere prfessinsmasteruddannelser Det fremgår af redegørelserne at prfessinshøjsklerne varetager en lang række videnprducerende g -msættende aktiviteter med frskellig samarbejdskarakter. En samarbejdstype er kendetegnet ved at aktiviteterne fregår i regi af partnerskaber, dvs. sm led i bindende aftaler m Analyse af behv g relevans af prfessinsmasteruddannelser 5

6 systematisk samarbejde. Partnerskaberne er typisk baseret på samarbejdsaftaler med universiteter g prfessiner, herunder kmmuner g reginer. En anden type er aktiviteter i regi af videncentre. Videncentrene udgør faglige miljøer sm fte går på tværs af prfessinshøjsklerne i frm af natinale videncentre. På trds af at prfessinshøjsklernes pgave hidtil alene har været at udbyde uddannelser på bachelrniveau, har flere prfessinshøjskler erfaringer med at deltage i udbud af masteruddannelser i samarbejde med andre institutiner. Flere prfessinshøjskler redegør gså fr at en del af deres undervisere samtidig er eksterne undervisere på universiteternes kandidat- g masteruddannelser. Hvad angår undervisernes frmelle kmpetencer, råder prfessinshøjsklerne ver medarbejdere med ph.d.-grad inden fr alle de relevante fagmråder. Det fremgår af selvvurderingerne at prfessinshøjsklerne i udstrakt grad satser på at pbygge fælles platfrme fr at styrke deres videnmiljøer. Prfessinshøjsklernes selvvurderinger afspejler generelt den hldning at de faglige miljøer allerede er stærke, g at de vil kunne udgøre et gdt fundament fr etablering af prfessinsmasteruddannelser. Der gives udtryk fr at videnprduktinen g -msætningen i fremtiden kan øges g gøres mere rbust gennem øget satsning dels på videncentermiljøer, dels på tværgående samarbejder mellem prfessinshøjskler g dels på partnerskaber med universiteter g kmmuner/reginer. I kapitel 7 uddybes resultatet af prfessinshøjsklernes selvvurderinger. Analyse af behv g relevans af prfessinsmasteruddannelser 6

7 2 Indledning Undervisningsministeriet har bedt EVA m at gennemføre en analyse sm belyser behvet fr g relevansen af at udvikle prfessinsmasteruddannelser sm en ny gradstype på niveau 7 (kandidatniveau) i den danske kvalifikatinsramme. En prfessinsmasteruddannelse vil indgå i det parallelle kmpetencesystem fr vksne g dermed frudsætte t års frudgående relevant erhvervserfaring ud ver en uddannelse på (prfessins-)bachelrniveau (niveau 6 i kvalifikatinsrammen). En prfessinsmasteruddannelse skal være udviklingsbaseret g direkte prfessinsrettet hvrfr et praksisfrløb sm udgangspunkt vil være en integreret del af uddannelsen. Det bliver sm udgangspunkt prfessinshøjsklerne der står sm udbydere af prfessinsmasteruddannelserne sm får en samlet varighed på mellem 60 g 90 ECTS-pints. Undervisningsministeriets definitin af udviklingsbaseret prfessinsmasteruddannelse findes i bilag 1. I det følgende redegøres der nærmere fr analysens frmål g metde samt rganiseringen af prjektet. 2.1 Frmål g analysedesign Analysens frmål er at afdække behvet fr g relevansen af at udvikle prfessinsmasteruddannelser sm ny udviklingsbaseret vksenuddannelse på kandidatniveau. Analysen baserer sig dels på bidrag fra centrale interessenter på mrådet, dels en række frskellige dataindsamlingsaktiviteter. I analysen søger EVA at skelne mellem fagligt-plitisk rienterede hldninger til prfessinsmasteruddannelser g mere arbejdsmarkedsnære vurderinger af behv fr viden, færdigheder g kmpetencer erhvervet gennem prfessinsmasteruddannelser. Analysedesignet mfatter fem frskellige aktiviteter til data- g infrmatinsindsamling: 1. Kntakt til centrale interessenter m vurdering af behv g relevans mv. (behandles i kapitel 3) 2. Desk-research på eksisterende arbejdsmarkedsanalyser mv. (behandles i kapitel 4) 3. Krtlægning af internatinale erfaringer med tilsvarende uddannelser (behandles i kapitel 5) 4. Undersøgelse af behv g relevans i kmmuner g reginer (behandles i kapitel 6) 5. Selvvurdering af faglige miljøers bæreevne på prfessinshøjsklerne (behandles i kapitel 7). De centrale interessenter der er blevet inddraget, er Prfessinshøjsklernes Rektrkllegium, Danske Universiteter, Danske Reginer, KL, FTF, AC, Ingeniørfreningen (IDA), DI g Indenrigsg Sundhedsministeriet/Sundhedsstyrelsen. 2.2 Organisering g tidsplan Analysen er gennemført af en prjektgruppe bestående af metdeknsulent Kristine Als Velling, metdeknsulent Camilla Franziska Hansen g specialknsulent Birgitte Thmsen (prjektleder). Analysen er gennemført i periden fra den 22. august til den 11. nvember Analyse af behv g relevans af prfessinsmasteruddannelser 7

8 3 Interessenters vurderinger I dette kapitel præsenteres en række bidrag til analysen udarbejdet af centrale interessenter på mrådet, det vil sige Prfessinshøjsklernes Rektrkllegium, Danske Universiteter, Danske Reginer, KL, FTF, AC, Ingeniørfreningen (IDA), DI g Indenrigs- g Sundhedsministeriet/Sundhedsstyrelsen. 3.1 Vurderinger af behvet fr g relevansen af prfessinsmasteruddannelser Med udgangspunkt i Undervisningsministeriets definitin af udviklingsbaseret prfessinsmasteruddannelse (bilag 1) har interessenterne frmuleret deres vurderinger af g synspunkter m etablering af prfessinsmasteruddannelser. Interessenternes vurderinger g synspunkter psummeres i det følgende. De samlede besvarelser findes i bilag 2. Sammenfattende kan det siges at interessenternes vurderinger g synspunkter rummer markante frskelle på flere punkter. Hvad angår det helt grundlæggende spørgsmål m hvrvidt der er behv fr at give prfessinsbachelruddannedes kmpetencer et niveauløft ét trin p, er behvet ifølge KL meget begrænset. De øvrige interessenter svarer mere eller mindre ud fra den antagelse at der er et sådant videreuddannelsesbehv blandt persner med en prfessinsbachelruddannelse. Her er der imidlertid ikke enighed m hvrvidt videreuddannelsesbehvet mest hensigtsmæssigt kan pfyldes inden fr de eksisterende rammer fr universiteternes udbud af masteruddannelser (DI, AC, Danske Universiteter), eller m prfessinernes behv er af en sådan karakter at det ikke kan dækkes af denne type masteruddannelse, men kræver at der indføres prfessinsmasteruddannelser sm en ny type uddannelse på samme niveau (FTF, IDA, Prfessinshøjsklernes Rektrkllegium). Danske Reginer påpeger at det på baggrund af de nuværende videreuddannelsesudbud er uklart hvilket behv en prfessinsmasteruddannelse skal dække. I det følgende præsenteres de enkelte interessenters vurderinger af behvet fr at indføre prfessinsmasteruddannelser sm ny uddannelsestype i Danmark set på baggrund af de eksisterende efter- g videreuddannelsesmuligheder. KL: Kmmunernes behv fr pkvalificering dækkes i vervejende grad gennem diplmuddannelser (fr persner med en mellemlang videregående uddannelse) g i mindre grad gennem masteruddannelser. Desuden g det gælder navnlig i frhld til sundhedsmrådet dækkes behvet gennem særlige specialuddannelser. Danske Reginer: Overrdnet set er Danske Reginers hldning, at videreuddannelser skal have en slid frankring i relevante frskningsmiljøer g være evidensbaserede fr at sikre kmpetencer, der giver høj kvalitet i patientbehandlingen. Danske Reginer er således bekymrede fr, m der sker en udvanding af masterniveauet, ved at masteruddannelser udbydes på prfessinshøjsklerne, hvr man ikke har en frskningsfrpligtigelse. Der findes i dag en lang række videreuddannelsesmuligheder inden fr sundhedsmrådet, der er rettet md prfessinsbachelrer. Flere af videreuddannelsesmulighederne er rettet md knkrete patientfrløb g md den kliniske praksis. Dette gælder fr specialuddannelserne, hvr der indgår klinisk undervisning. I de eksisterende masterudbud tages der Analyse af behv g relevans af prfessinsmasteruddannelser 8

9 gså udgangspunkt i udvikling af g frskning i egen praksis g de er således gså praksisrettede. Endelig findes en række kandidatuddannelser, der er rettet generelt md de sundhedsfaglige prfessinsbachelruddannelser, g kandidatuddannelser rettet md sygeplejersker (cand.cur.) g fysiterapeuter (kandidatuddannelse i fysiterapi). Set i lyset af de nuværende videreuddannelsesudbud er det uklart, hvilket behv en prfessinsmaster skal dække. DI: DI finder det helt afgørende, at prettelse af nye uddannelser tager udgangspunkt i, m der er et udækket kmpetencebehv på arbejdsmarkedet. Ligeledes er det vigtigt, at dette kmpetencebehv ikke i frvejen dækkes af eksisterende uddannelser. Dette er særligt vigtigt, når det drejer sig m at prette en helt ny type af uddannelse sm i dette tilfælde en prfessinsmaster. De hidtidige drøftelser m prettelse af prfessinsmasteruddannelser har ikke taget udgangspunkt i et udækket kmpetencebehv på arbejdsmarkedet, hvr arbejdsgiverne har efterspurgt en ny type kandidater med et anderledes videngrundlag, men derimd i at prfessinsbachelrerne ved visse lejligheder har udtrykt ønske m at få flere efter- g videreuddannelsesmuligheder ( ). Prfessinshøjsklens Rektrkllegium: Der er behv fr en prfessinsmaster, der angiver en karriere- g specialiseringsvej fr prfessinerne, der dels svarer på praksis krav, dels er med til at gøre prfessinerne mere attraktive. Fr at pfylde de stadig stigende samfundsmæssige krav m service g kvalitet er der et strt behv fr at skabe nye karriere- g udviklingsveje i prfessinerne fr at fasthlde de mange dygtige g ambitiøse talenter, der ellers frlader prfessins- g praksisfeltet fr med en akademisk tilbygning i master- eller kandidatfrm at avancere i ny funktin. Det nødvendige kmpetenceløft kan ikke tilvejebringes af de eksisterende tilbud m efterg videreuddannelse fr de prfessinelle. Det nuværende diplmudbud er velfungerende g knslideret, men udgør ikke en tilstrækkelig attraktiv eller praksisnær mulighed på et niveau højere end bachelrniveauet. Masteruddannelserne, der findes i dag, indehlder ikke den grundlæggende tilgang m læringipraksis i uddannelsen, men er teretisk funderet i regi af landets universiteter. Firkantet sagt er de nuværende masteruddannelser med få undtagelser tilbud til prfessinsbachelrer, der allerede har frladt, eller sm ønsker at frlade brger- g praksisnære funktiner. Danske Universiteter: Det er Danske Universiteters vurdering, at der i dag allerede er et bredt tilbud af efter- /videreuddannelse inden fr universiteternes nuværende uddannelsesudbud. Danske Universiteter har i et tidligere fremsendt skema beskrevet de ver 100 master- g kandidatuddannelser, sm universiteterne udbyder, g sm enten er målrettet prfessinsbachelrer, eller sm har et betydeligt ptag af prfessinsbachelrer, fx master i klinisk sygepleje, udsatte børn g unge, ledelse af byggeri, sundhedsinfrmatik g ledelse af uddannelsesinstitutiner. Disse uddannelser er gegrafisk spredt, g der kan være behv fr, at uddannelser, sm kun udbydes ét sted i landet, bliver udbudt på flere universiteter. Dette vil Danske Universiteter meget gerne tage en dialg med prfessinshøjsklerne m. Universiteterne er verrdnet meget psitive mkring de gde relatiner, der eksisterer mellem universiteter g prfessinshøjskler. Det er Danske Universiteters vurdering, at en udvidelse af dette samarbejde er langt mere hensigtsmæssigt end etableringen af prfessinsmasteruddannelser både fr institutinerne selv, de studerende g velfærdssamfundet generelt. FTF: Universiteternes udbud af kandidat- g masteruddannelser dækker på ngle mråder behvet fr videreuddannelse, mens der på andre prfessinsmråder er behv fr at udvide udbuddet af videreuddannelser med uddannelser på masterniveau, sm tager afsæt i prfessinsrettet frskning, herunder anvendt frskning, sm højsklen selv har frestået, g et tæt samspil med praksis, altså prfessinsmasteruddannelser. Det gælder især inden fr Analyse af behv g relevans af prfessinsmasteruddannelser 9

10 sundhedsmrådet. Prfessinsmasteruddannelser skal imødekmme det behv, der er fr et samlet uddannelsesløft g fr tilegnelse af nye metder til at dkumentere g anvende viden i nye pgaver g sammenhænge eller i tilfælde, hvr videreuddannelse skal kvalificere til nye pgaver g ansvar i rganisatinen. De prfessinsmasteruddannelser, der efterspørges, skal være frskningsbaserede g kunne indplaceres i kvalifikatinsrammens niveau 7 g nyde samme anerkendelse sm universiteternes masteruddannelser set i frhld til fx adgang til frskeruddannelser. Det er afgørende, at der ikke bliver tale m A- g B-masteruddannelser. Behvet fr uddannelserne kan ikke vurderes isleret fra de rammer, de udbydes inden fr, g de vilkår, de udbydes under. Heri indgår, at der sikres øknmi til udvikling af det videnmiljø, sm en prfessinsmasteruddannelse frankres i, g at udgifter til udvikling g drift af masteruddannelser har deres egen tilstrækkelige finansiering g ikke trækkes ud af uddannelsestaxametre til grunduddannelserne. AC: IDA: AC lægger str vægt på, at prfessinsbachelrerne får videreuddannelsesmuligheder på linje med andre bachelrer. Men det er AC s vurdering, at løsningen af prfessinsbachelrernes efteruddannelsesbehv ikke kan isleres til spørgsmålet m at etablere en ny uddannelsestype sm prfessinsmaster i den videregående uddannelsesstruktur. AC er ikke enig i den underliggende præmis bag frslaget m prfessinsmasteruddannelse, at en ny gradstype er eneste svar på behvet fr videreuddannelse. Der udbydes i dag mere end 50 master- g mere end 40 kandidatuddannelser af relevans fr målgruppen, jf. versigt fra DU. AC er tøvende ver fr, hvrvidt der reelt er et marked fr prfessinsmasteruddannelser. De generelle erfaringer viser, at prfessinsbachelrerne udgør en str deltagergruppe på flere af masteruddannelserne. Mange af disse studerende angiver ønsket m at få en decideret universitetsuddannelse sm mtiv fr at have søgt ind på en master. Man må antage, at dette mtiv gså fremver vil være tungtvejende. Diplmingeniøruddannelsen adskiller sig fra andre prfessinsbachelruddannelser ved at være nævnt direkte i adgangsbekendtgørelsen til kandidatdelen fr civilingeniøruddannelserne. Dermed er diplmingeniørerne sikret mulighed fr direkte adgang til en kandidatuddannelse. IDA er dg af den pfattelse, at en prfessinsmaster er nødvendig fr at sikre det faglige niveau på prfessinshøjsklerne. Det er IDAs erfaring, at uddannelsesmiljøerne på prfessinshøjsklerne plever udfrdringer i frhld til at tiltrække undervisningskapaciteter til sklernes uddannelser. Samtidig akkumuleres der en masse faglig viden i prfessinshøjsklesektren qua den tætte praksiskbling, sm det er meget relevant at kunne bygge udviklingsmæssigt ven på. Dette skal ikke pfattes sm en devaluering af universiteternes kvaliteter, men en påpegelse af et uudnyttet ptentiale på prfessinshøjsklerne. I de følgende t versigter vises eksempler på interessenternes vurderinger af frdele/styrker g ulemper/svagheder ved at indføre prfessinsmasteruddannelser sm ny uddannelsestype først set i frhld til prfessinen/prfessinerne/arbejdsmarkedet g dernæst set i frhld til uddannelsernes videngrundlag g uddannelsesinstitutinerne. Analyse af behv g relevans af prfessinsmasteruddannelser 10

11 Frdele/styrker (eksempler) Ulemper/svagheder (eksempler) i frhld til prfessinen/prfessinerne g arbejdsmarkedet: Der er behv fr mere specialiserede kmpetencer på et højere niveau g kvalifikatiner sm ikke dækkes af eksisterende videreuddannelser. En prfessinsmaster vil give mulighed fr denne pkvalificering uden at uddanne ud af prfessinen (FTF). Øgede kmpetencer kvalificerer ydelser g prdukter i en situatin med færre hænder g løbende effektiviseringskrav samtidig med stigende krav til specialisering, sammenhæng på tværs g/eller effektivitet g til medarbejderne m selvstændigt at kunne tænke i nye metder g nye løsninger (Prfessinshøjsklernes Rektrkllegium). Nye vækstmråder pstår gerne på tværs af fagligheder, g fte sker dette ude i prfessinerne. En prfessinsmasteruddannelse kan være den uddannelsesramme der hurtigst kan underbygge sådanne nye mråder med en dybere faglighed (IDA). Målrettede tilbud kun til prfessinsbachelrer kan styrke prfessinsidentiteten hs den enkelte yderligere, men hindre den synergi der kan pstå via efteruddannelse med andre faggrupper, g hindre mbiliteten på arbejdsmarkedet, da uddannelserne bliver mere snævert fkuseret på bestemte arbejdsfunktiner f.eks. ledelse udelukkende i frhld til daginstitutiner (DI). Uklarhed i frhld til uddannelsesgrader er en str ulempe fr prfessinerne, idet arbejdsgivere kan finde det vanskeligt at skelne mellem de kmpetencer, masteruddannelser henhldsvis prfessinsmasteruddannelser giver (Danske Universiteter). Der vil være ngle praktiske frhld mkring tabt arbejdsfrtjeneste, der alt andet lige vil være vanskeligere i en uddannelse med erhvervsaktive sm målgruppe, g sm indehlder praktikfrløb (AC). Frdele/styrker (eksempler) Ulemper/svagheder (eksempler) i frhld til uddannelsernes videngrundlag g uddannelsesinstitutinerne: Et øget fkus på anvendt frskning vil bidrage til at løfte det faglige grundlag fr uddannelserne, både på grunduddannelser g på efter- g videreuddannelserne. Det er plagt at prfessinshøjsklernes ekspertise på mrådet udvikles g udbygges ved at styrke prfessinshøjsklernes muligheder fr at bedrive anvendt frskning sm videngrundlag fr prfessinsuddannelserne. Der er ikke tale m at akademisere prfessinerne, men m at øge anvendelsen g msætningen af frskning i relatin til praksis g de prblemstillinger, der her defineres (Prfessinshøjsklernes Rektrkllegium). Overrdnet set er det psitivt fr uddannelsesinstitutinerne at have kntakt til relevante frskningsmiljøer. Dette sikres på nuværende tidspunkt gennem de mange samarbejdsaftaler mellem prfessinshøjskler g universiteter. Danske Universiteter vil meget gerne arbejde fr, at samarbejdet mellem prfessinshøjskler g universiteter styrkes yderligere (Danske Universiteter). Uddannelser udbudt på prfessinshøjsklerne har i ligeså høj grad sm universitetsuddannelserne behv fr at kunne inddrage den nyeste viden, men har gså ptentiale til selv at bidrage med g skabe ny viden til uddannelsernes vidensfundament (IDA). Det er grundlæggende uklart, hvrdan prfessinsmasteruddannelsen adskiller sig fra diplmuddannelsen. KL er bekymret fr, at der udbydes en ny gradstype på master-/kandidatniveau, sm reelt ikke synes at have den frskningsbasering, sm uddannelser på niveau 7 i kvalifikatinsrammen nrmalt må antages at frudsætte. Dette frhld understreges af, at prfessinshøjsklerne ikke råder ver frskningsaktiviteter (KL). Hvis prfessinshøjsklerne gså står fr prfessinsbachelrernes uddannelse på masterniveau, vil kblingen g samarbejdet med universiteterne blive svagere (DI). Frslaget kan ses sm et alternativ til et øget samarbejde mellem prfessinshøjsklerne g universiteterne m udvikling af masteruddannelser g samfinansieredeph.d.-prjekter (AC). Hvis fx 30 ECTS-pint af en uddannelse på i alt 60 ECTS-pint udgøres af et praktikfrløb, vil de resterende 30 ECTS-pint være meget lidt til at nå de definerede læringsmål (Danske Universiteter). Der vil være bundet betydelige ressurcer i udviklingen g etableringen af prfessinsmasteruddannelser på prfessinshøjsklerne, herunder markedsføring g udbygning af lærerstaben (DI). Analyse af behv g relevans af prfessinsmasteruddannelser 11

12 3.2 Eksempler på mulige knkrete prfessinsmasteruddannelser Interessenterne er gså blevet bedt m at verveje knkrete kmpetencebehv g frmulere eksempler på mulige knkrete prfessinsmasteruddannelser. Begrundet i primært stigende krav til faglig specialviden fremhæver FTF behv fr prfessinsmasteruddannelser inden fr sundhedsmrådet, ernæring g sundhed, det tekniske mråde samt det scialfaglige mråde, g Prfessinshøjsklernes Rektrkllegium fremhæver behv inden fr ældremrådet, beskæftigelsesmrådet, psykiatri g sindslidende samt skleledelse. Bl.a. nævnes følgende eksempler: Sundhedsmrådet: prfessinsmaster i kræftsygepleje i sundhedspleje til uddannelse af kliniske ekspertsygeplejersker, fx inden fr det krniske mråde g psykiatrien i ergterapi (faglig specialisering, kvalitetssikring, evidensbasering g prjektledelse) i sundhedskmmunikatin, sundhedsfremme g frebyggelse i radigrafisk billedfrståelse g -tlkning Det tekniske mråde: prfessinsmaster sm BIM-krdinatr (Building Infrmatin Mdeling) (ledelse af digital prjektering af byggeri) i energirenvering (planlægning g ledelse af hvrdan eksisterende bygninger ptimeres i frhld til at nedbringe energifrbruget) i planlægning g ledelse i byggeriet, herunder både på taktisk (praktisk) niveau g på strategisk (teretisk) niveau. i arbejdsmiljø i byggeriet Det scialfaglige mråde: prfessinsmaster på beskæftigelsesmrådet på mrådet fr udsatte børn g unge Det pædaggiske mråde: prfessinsmaster i digitale læremidler i skleledelse i scial inklusin. Tværgående: prfessinsmaster i velfærdskrdinering FTF har udarbejdet beskrivelser af de t førstnævnte eksempler (prfessinsmaster i kræftsygepleje g i sundhedspleje), g de er blevet anvendt i behvsundersøgelsen blandt kmmuner g sygehuse sm behandles i kapitel 6. Beskrivelserne vedlægges i bilag Overslag ver øknmiske frhld KL, Danske Reginer, FTF g Prfessinshøjsklernes Rektrkllegium er blevet bedt m at bidrage til at indsamle relevante plysninger m g vurderinger af mkstninger frbundet med eller afledt af at etablere prfessinsmasteruddannelser. Det drejer sig m kursusudgift (deltager-/arbejdsgiverbetaling i frbindelse med åben uddannelse) arbejdsgiverens mkstninger ved tabt arbejdstid (difference mellem frtsat lønudbetaling g gdtgørelse) ptentiel lønstigning fr prfessinsbachelrer efter endt prfessinsmasteruddannelse (lønstatistiske frventninger) mkstninger fr praktikvirksmheder g -institutiner. Analyse af behv g relevans af prfessinsmasteruddannelser 12

13 Nedenfr præsenteres resultatet heraf. Det skal bemærkes at der ikke freligger særskilte plysninger m reginerne. EVA har gså undersøgt mulighederne fr at indhente tilsvarende øknmiplysninger m universiteternes masteruddannelser i Kntret fr vksenuddannelsesstøtte i Undervisningsministeriet g i Øknmi i Universitets- g Bygningsstyrelsen. Brtset fra plysninger m deltagerbetaling g vksenuddannelsesstøtte freligger de efterspurgte plysninger ikke. Kursusudgift (deltager-/arbejdsgiverbetaling i frbindelse med åben uddannelse) Prfessinshøjsklernes Rektrkllegium vurderer at deltagerbetalingen ved en prfessinsmasteruddannelse under frudsætning af en taxameterrdning sm ved andre masteruddannelser anslået vil være kr. Rektrkllegiet understreger at det generelt er frbundet med str unøjagtighed at prisfastsætte uddannelser hvr rammerne endnu ikke er givet, g at tallet derfr skal betragtes sm et løst estimat. Sm baggrundsinfrmatin har EVA indhentet plysninger på universiteternes hjemmesider m priser fr deltagelse i de af universiteternes masteruddannelser der ifølge Danske Universiteter i særlig grad henvender sig til persner med en prfessinsbachelruddannelse. Priserne varierer fra kr. (master i sundhedsinfrmatik) til kr. (Master in Management and Technlgy). En tredjedel af disse uddannelser har en deltagerbetaling på kr. eller derver, g t tredjedele en deltagerbetaling under kr. Udviklingsmkstninger De frventede udviklingsmkstninger fr en prfessinsmasteruddannelse anslår Prfessinshøjsklernes Rektrkllegium skønsmæssigt til kr. Arbejdsgiverens mkstninger ved tabt arbejdstid (difference mellem frtsat lønudbetaling g gdtgørelse) Ifølge Undervisningsministeriets definitin af udviklingsbaseret prfessinsmasteruddannelse (bilag 1) vil en udviklingsbaseret prfessinsmasteruddannelse skulle etableres inden fr rammerne af videreuddannelsessystemet fr vksne. Efter reglerne i lv m åben uddannelse skal uddannelserne tilrettelægges på deltid sådan at de kan følges af persner der samtidig varetager et fuldtidsarbejde. Inden fr visse rammer kan uddannelsesinstitutinerne dg udbyde deltidsuddannelserne på heltid. Prfessinsmasteruddannelsen freslås ifølge Undervisningsministeriet at have en varighed på 60 til 90 ECTS-pint. Dette svarer til 1-1,5 årsværk mregnet til heltidsuddannelse. Hvis den studerende har indgået en aftale med sin arbejdsgiver m at hlde rlv til uddannelsen g uddannelsen er tilrettelagt på heltid, kan den studerende mdtage statens vksenuddannelsesstøtte (SVU). Sm en del af den tidligere regerings genpretningspakke blev SVU nedsat til 80 % af dagpengebeløbet med virkning fra april SVU til en videregående uddannelse kan gives i højst 52 uger, men sm led i genpretningspakken frventes varigheden nedsat til 40 uger fra 2012 (Kntret fr vksenuddannelsesstøtte). Hvad angår de SVU-tildelinger der blev ydet til universiteternes masterstuderende i 2009, var den gennemsnitlige ydelse ca kr. pr. tildeling (svu.dk). Det skal samtidig bemærkes at anvendelsen af SVU ved masteruddannelserne er meget begrænset, idet hvedparten af de studerende følger frløb tilrettelagt på deltid. I 2009 udgjrde antallet af tildelinger kun 104 hvilket skal sammenhldes med at studieaktiviteten ved masteruddannelserne i 2008/09 udgjrde ver kursister, svarende til årselever (UNI-Cs databank, uvm.dk). Oplysning m aktiviteten pgjrt sm antallet af persner (persnnumre) freligger ikke. Sm led i en vurdering af arbejdsgiveres mkstninger ved tabt arbejdstid i en situatin hvr en medarbejder får rlv med løn til at deltage i uddannelse på heltid, har EVA bedt KL g Danske Reginer m at plyse de gennemsnitlige årlige lønmkstninger pr. ansat inden fr de frskellige prfessiner. Freningerne er gså blevet bedt m at plyse i hvilken udstrækning man fr- Analyse af behv g relevans af prfessinsmasteruddannelser 13

14 venter at ville give medarbejdere der deltager i prfessinsmasteruddannelser, rlv med løn til at deltage i undervisning på heltid. KL har i versigten nedenfr angivet en række gennemsnitlige årlige lønmkstninger fr en række frskellige prfessiner. Det bemærkes at aflønningerne vedrører den verenskmstgruppe sm nyansatte prfessinsbachelrer i basisstillinger vil blive mfattet af. De årlige lønmkstninger stiger betragteligt såfremt der tages højde fr at der fr allerede ansatte er mulighed fr at være mfattet af et andet lønfrløb eller en højere stilling end de angivne basisstillinger. Stilling Løn pr. år i kr. ekskl. pensin (niveau ) Løn pr. år i kr. inkl. pensin mv. (niveau ) Pædagger , ,- Lærere , ,- Sygeplejersker , ,- Scialrådgivere , ,- Ifølge plysningerne fra KL vil KL ikke aftale centrale regler i verenskmsterne der hjemler tjenestefrihed med løn til ansatte sm tager en prfessinsmasteruddannelse. Der er imidlertid hjemmel til at den enkelte kmmune kan bevillige tjenestefrihed med løn i det knkrete tilfælde. Dette ses i praksis i frbindelse med efteruddannelse på kandidat- g masterniveau. Ptentiel lønstigning KL plyser at kmmunalt ansatte der gennemfører en prfessinsmasteruddannelse, sm hvedregel vil få en lønstigning hvis de gør brug af uddannelsen i deres beskæftigelse. Princippet er indbygget i en række af de kmmunale verenskmster, fx skal der aftales kvalifikatinsløn til scialrådgivere der gennemfører en relevant diplm- eller kandidatuddannelse. Nedenfr gives et eksempel der illustrerer frskellen i den verenskmstfastsatte grundløn fr en nyuddannet akademiker på henhldsvis bachelr- g kandidatniveau. Der er i eksemplet en verenskmstfastsat lønfrskel på ca kr. Hertil kmmer den frskel der frmdes at være i individuelle lkale tillæg aftalt i den enkelte kmmune. Stilling Løn pr. år i kr. ekskl. pensin (niveau ) AC-bachelr (BA) ,- (basis 1) AC-kandidat (cand.) ,- (basis 4) Omkstninger fr praktikvirksmheder g -institutiner KL plyser at mkstningen fr praktikvirksmheder g -institutiner i tilfælde af at der indlægges et lønnet praktikfrløb i prfessinsmasteruddannelsen, frventes at være meget høj, idet der sm ftest vil være tale m persner sm allerede er i beskæftigelse. Der skal endvidere tages højde fr at kmmunen fr egne allerede ansatte vil have en mkstning fr mistet arbejdskraft i relatin til sædvanlig pgavevaretagelse. Derudver skal der påregnes lønudgifter til praktikansvarlige samt udgifter til administratin g frvaltning af praktikpladser mv. Analyse af behv g relevans af prfessinsmasteruddannelser 14

15 4 Freliggende arbejdsmarkedsanalyser I dette kapitel redegøres fr seks udvalgte rapprter m analyser af kmpetencekrav g efter- g videreuddannelsesmuligheder fr prfessinsuddannede. I gennemgangen af rapprterne er det undersøgt i hvilken grad kmpetenceanalyserne identificerer behv fr viden, færdigheder g kmpetencer sm kan begrunde etableringen af prfessinsmasteruddannelser sm ny udviklingsbaseret vksenuddannelse på kandidatniveau. Kriterierne fr at udvælge rapprterne har været aktualitet g et ønske m at afdække de stre prfessinsmråder. De fagmråder/prfessiner der er dækket af rapprterne, er sygepleje, sundhed, scialrådgivere, flkesklelærere, pædagger samt bygningsknstruktører. I det følgende præsenteres en verrdnet vurdering af hvrvidt der kan udledes et behv fr prfessinsmasteruddannelser ud fra de valgte rapprter. Resumeer af de enkelte rapprter findes i bilag 4. Overrdnet vurdering af indikatiner på behv fr prfessinsmasteruddannelser I alle rapprterne peges der på at samfundsudviklingen medfører en række nye pgaver g kmpetencebehv fr prfessinsuddannede på de frskellige mråder, g de udfrdringer sm de prfessinsuddannede står ver fr, er blevet undersøgt fr at identificere hvilke kmpetencer arbejdsmarkedet har behv fr på nuværende tidspunkt g i fremtiden. Det fremgår ikke entydigt af rapprterne i hvilken grad de kmpetencer der efterlyses, er udtryk fr et generelt behv fr revisin af eksisterende uddannelsesmuligheder, eller m de er udtryk fr behv fr nye udviklingsbaserede vksenuddannelser på kandidatniveau. På scialrådgivermrådet vurderer EVA imidlertid at der er belæg i materialet fr et behv fr en videreuddannelsesmulighed på kandidatniveau. Undervisningsministeriet nedsatte i 2009 en arbejdsgruppe der havde til pgave at vurdere hvrvidt der er behv fr at revidere scialrådgiveruddannelsen. Fr at imødekmme behvet fr praksisnær frskning på det sciale mråde anbefaler arbejdsgruppen at der udvikles ( ) en praksisnær g prfessinsrettet efter- g videreuddannelse på niveau ver diplmuddannelserne på det sciale mråde, sm er kendetegnet ved en stærk prfessinsfrankring g et højt specialiseret udviklingsbaseret videngrundlag. Da det i anbefalingen understreges at kmpetencebehvet er kendetegnet ved en stærk prfessinsfrankring, g at det er på et niveau ver diplmuddannelser, vurderer EVA at der kan være behv fr prfessinsmasteruddannelser. De fire rapprter der mhandler sygepleje, sundhed, lærere, pædagger, fremhæver at videreuddannelsesudbuddet på de respektive mråder verrdnet set er dækkende. Rapprten der mhandler bygningsknstruktørers kmpetencebehv, viser derimd at der er et stærkt behv fr nye efteruddannelsesmuligheder inden fr byggebranchen. Fælles fr de fem rapprter er at de påpeger et behv fr revisin af de eksisterende efter- g videreuddannelsesmuligheder på de respektive mråder, men at der ikke kan identificeres et egentligt behv fr prfessinsmasteruddannelser. I denne sammenhæng bør det bemærkes at rapprterne ikke eksplicit beskæftiger sig med spørgsmålet m på hvilket niveau de efterspurgte uddannelser skal være, g at dette gør det vanskeligt at drage knklusiner herm. Nedenfr vil hver af de seks rapprter blive gennemgået ganske krt. Analyse af behv g relevans af prfessinsmasteruddannelser 15

16 Sygepleje Efter- g videreuddannelsesbehv på sygeplejemrådet ifølge rapprten Vurdering af fremtidige behv fr efter- g videreuddannelse indenfr sygeplejen, Undervisningsministeriet, 2009 Rapprten peger på en række fagmråder hvr der pleves eller frmentlig vil kunne pleves et behv fr nye kmpetencer blandt sygeplejersker g andet sundhedspersnale. Rapprten angiver at en del af kmpetencebehvene kan dækkes gennem videreudvikling af fagindhldet på grunduddannelsen, mens andre kmpetencebehv er eller vil kunne dækkes af eksisterende videreuddannelsesmuligheder. Derudver fremhæver rapprten at der kan være et behv fr at styrke frskning inden fr den kliniske sygepleje g fr at der bør prettes flere ph.d.-stillinger inden fr de sygeplejefaglige mråder. Det er ikke muligt på baggrund af rapprten at udlede nget knkret m behvet fr prfessinsmasteruddannelser rettet md sygeplejen. Kun i frbindelse med nye behv i de almene lægepraksisser bliver der fremhævet et behv fr sygeplejersker med ekspertviden, hvilket måske kunne indikere et behv fr videreuddannelse på højere niveau. Sundhedsprfessinelle Efter- g videreuddannelsesbehv fr sundhedsprfessinelle ifølge rapprten Samlet analyse af fremtidens krav til sundhedsprfessinelle, MUUSMANN Research & Cnsulting, udarbejdet fr Undervisningsministeriet, 2006 Rapprten pinterer at der er væsentlig afstand mellem de kmpetencer sm de sundhedsprfessinsstuderende pnår gennem deres uddannelse, g de kmpetencer der efterspørges i praksis. I denne sammenhæng anbefaler rapprten at der udvikles flere kmpetencegivende tilbud m efter- g videreuddannelse, g at disse bør have en tydelig kbling til praksis. Samtidig er det ifølge rapprten væsentligt at uddannelsesmulighederne skaber rum fr at sundhedsprfessinerne kan videreuddanne sig i deres i fag i mdsætning til at uddanne sig ud af faget. Heraf udleder EVA at det inden fr sundhedsprfessinerne kunne være gavnligt hvis der udbydes nye kernefaglige efter- g videreuddannelsesmuligheder. Ud fra materialet er det dg ikke muligt at sige nget m hvrvidt dette behv frdrer uddannelsesmuligheder på kandidatniveau sm kunne tilgdeses af nye prfessinsmasteruddannelser, eller m behvet kan tilfredsstilles på lavere kmpetenceniveauer, fx i frm af diplmuddannelser. Scialrådgivere Efter- g videreuddannelsesbehv fr scialrådgivere ifølge rapprten Scialrådgiveruddannelsen. Arbejdsmarkedsanalyse, Danmarks Evalueringsinstitut, 2010 samt anbefalinger fra Undervisningsministeriets arbejdsgruppe. Rapprten fremhæver at udbuddet af videreuddannelsesmuligheder til scialrådgivere er dækkende i frhld til frskellige specialiseringer, bl.a. beskæftigelsesmrådet, børnemrådet g mrådet fr udsatte vksne. Videreuddannelser inden fr disse specialiseringer udbydes både sm kandidat- g masteruddannelser, sm diplmuddannelser g i frm af krtere kvalifikatinskurser. Rapprten viser endvidere at scialrådgiveruddannelsen verrdnet set vurderes psitivt af aftagerne, men at der samtidig er efterspurgte kmpetencer sm ikke i tilstrækkelig grad indgår i grunduddannelsen. Det drejer sig især m kmpetencer der vedrører rganisatinsfrståelse g administratin, krdinering af tværgående arbejde samt kmmunikatin, rådgivning g samtale. Med baggrund i rapprten g fr at imødekmme behvet fr praksisnær frskning på mrådet anbefaler Undervisningsministeriets arbejdsgruppe, sm nævnt venfr, at der etableres en praksisnær g prfessinsrettet efter- g videreuddannelse på niveau ver diplmuddannelserne. Dette kan ses sm en tydelig påpegning af et behv fr praksisknær uddannelse på kandidatniveau sm kunne tilgdeses af prfessinsmasteruddannelser. Analyse af behv g relevans af prfessinsmasteruddannelser 16

17 Lærere Efter- g videreuddannelsesbehvet fr lærere ifølge rapprten Lærernes undervisningskmpetence Undervisningsministeriet, KL g prfessinshøjsklerne, 2010 Rapprten peger på at udbuddet af efteruddannelser på væsentlige mråder, fx klasserumsledelse, it i undervisningen, undervisningsdifferentiering g anvendelse af evalueringsdata samt evidensbaseret undervisning, er dækkende. Dg påpeges det at der i frhld til evidensbaseret undervisning på nuværende tidspunkt ikke findes diplmuddannelsesfrløb. Dette tyder på at der er behv fr yderligere efteruddannelsesmuligheder på dette mråde. Hvrvidt dette behv er rettet md samme niveau sm kandidatuddannelser, er dg ikke til at sige ud fra rapprten. Rapprten fremhæver at det er væsentligt, at diplmuddannelserne revideres så de i højere grad tager afsæt i de undervisningsmæssige udfrdringer sm flkesklen står verfr. I den frbindelse anbefaler rapprten at diplmuddannelserne bør tilrettelægges så de fremmer lærernes kmpetencer til at basere undervisningen på den nyeste viden g de nyeste frskningsresultater på det pågældende fagmråde, g så de i højere grad sammenknytter fagfaglighed, undervisningsdifferentiering g evaluering. Ud fra venstående er det fr EVA ikke muligt at udlede et knkret behv fr prfessinsmasteruddannelser inden fr lærerprfessinen. Pædagger Efter- g videreuddannelsesbehvet fr pædagger ifølge rapprten Krtlægning g analyse af efteruddannelses- g kmpetenceudviklingsmuligheder på dagtilbudsmrådet, NIRAS Analyse & Strategi g UdviklingsFrum fr Servicestyrelsen, 2010 Rapprten viser at der verrdnet set er sammenfald mellem det eksisterende udbud af efteruddannelser g efterspørgslen heraf. Rapprten pinterer desuden at væsentlige mråder såsm sprgstimulering, læreplaner, evaluering g dkumentatin, udsatte børn samt ledelse, er bredt repræsenteret på alle udbudstyper, dvs. at udbydes i frm af enten master- eller diplmuddannelser eller af lange hhv. krte kurser. Fremfr et decideret behv fr en ny uddannelsestype, peger rapprten i denne sammenhæng snarere på et behv fr at få en ensartethed i eksisterende uddannelser g fr at få disse indplaceret i det frmelle uddannelsessystem. Der kan derfr ud fra rapprten ikke udledes et behv fr en videreuddannelsesmulighed sm plagt kunne tilgdeses i frm af prfessinsmasteruddannelser. Bygningsknstruktører Efter- g videreuddannelsesbehvet fr bygningsknstruktører ifølge rapprten Byggestyring g ledelse. Uddannelsesbehv i byggeerhvervet. Bülw Management a/s fr Dansk Byggeri, Rapprten knkluderer at der freligger et meget strt behv fr at udvikle de prjekt-/byggelederfunktiner sm bl.a. bygningsknstruktører varetager i byggebranchen. Ifølge rapprten vil en sådan udvikling gavne både byggebranchens øknmi, tiltrækningsevne, effektivtiet g renmme. Rapprten fremhæver i denne sammenhæng at der specielt inden fr mråderne ledelse, kmmunikatin, frhandlingsteknik, frretningsfrståelse, risikstyring g byggeteknisk viden, er væsentlig afstand mellem de kmpetencer sm byggelederne pnår gennem deres uddannelse, g de kmpetencer der efterspørges i praksis. Rapprten knkluderer videre at efteruddannelse er det afgørende element i frhld til at udvikle de manglende kmpetencer inden fr alle seks temaer. Heraf udleder EVA at det inden fr bygningsknstruktørprfessinen vil være gavnligt at udbyde nye efter- g videreuddannelsesmuligheder. Ud fra materialet er det dg ikke muligt at sige nget m hvrvidt dette behv frdrer uddannelsesmuligheder på kandidatniveau sm kunne tilgdeses af nye prfessinsmasteruddannelser. Analyse af behv g relevans af prfessinsmasteruddannelser 17

18 5 Videreuddannelsessystemet i Hlland g Nrge I dette kapitel præsenteres erfaringer fra Hlland g Nrge med videreuddannelser der ligesm prfessinsmasteruddannelser er tænkt i Danmark er placeret på kandidatniveau (niveau 7 i kvalifikatinsrammen) g er målrettet erhvervsaktive vksne. Der henvises til bilag 5 fr anvendte kilder. Fkus rettes md disse lande frdi de har eller har haft traditin fr praksisnære uddannelser g en binær videregående uddannelsessektr i lighed med den danske hvr de studerende på bachelrniveau (niveau 6) kan vælge mellem på den ene side prfessinsbachelruddannelser udbudt af prfessinshøjskler g med et videngrundlag der er karakteriseret ved prfessinsbasering g udviklingsbasering, g på den anden side bachelruddannelser udbudt af universiteterne g med et videngrundlag karakteriseret ved frskningsbasering. Det skal bemærkes at EVA alene har undersøgt Hlland g Nrge, g at gennemgangen således ikke siger nget m udbud af prfessinsmasteruddannelser i andre lande. 5.1 Sammenfatning Det gælder både Hlland g Nrge at alle videregående uddannelsesinstitutiner udbyder videreuddannelser på kandidatniveau (niveau 7) af relevans fr prfessinsbachelruddannede. I begge lande kan/skal alle institutinerne desuden udføre frskning. I Hlland har man en klar binær struktur på det videregående uddannelsesmråde med en pdeling i universities f higher prfessinal educatin (HBO-institutiner) sm varetager prfessinsrienterede uddannelser g udfører praksisrienteret frskning, g en universitetssektr sm udbyder uddannelser g varetager frskning inden fr traditinelle universitære faglige discipliner. I Hlland sm har en beflkning tre gange så str sm den danske, er der 14 universiteter g 44 HBO-institutiner. Hertil kmmer 68 private ffentligt anerkendte uddannelsesinstitutiner. Nrges videregående uddannelsessystem er enstrenget i den frstand at alle de videregående uddannelser baserer sig på de samme frmelle krav til videngrundlag fr uddannelserne g til frsknings- g udviklingsarbejde. Der tilstræbes generelt en meget str sammenhæng g fleksibilitet i den nrske videregående uddannelsessektr. Dette ses både i institutinssektren hvr de enkelte institutiner har mulighed fr at skifte institutinskategri, g i frhld til de studerende sm har adgang til videreuddannelser på tværs af den tidligere pdeling mellem prfessinsrettede g universitære uddannelser. I Nrge sm har en beflkning på størrelse med den danske, er der 8 universiteter, 9 videnskabelige højskler g 29 højskler sm alle udbyder (eller kan udbyde) videregående uddannelser p til ph.d.-niveau. Hertil kmmer 34 private uddannelsesinstitutiner sm gennem knkrete uddannelsesakkrediteringer har pnået gdkendelse til at udbyde videregående uddannelser. Analyse af behv g relevans af prfessinsmasteruddannelser 18

19 5.2 Hlland Uddannelsesinstitutinerne Videregående uddannelse i Hlland varetages af 14 universiteter g 44 universities f higher prfessinal educatin (HBO-institutiner) g 68 private, men ffentligt anerkendte uddannelsesinstitutiner. Beflkningen i Hlland er tre gange så str sm den danske. Universiteterne har til pgave at udbyde teretiske g frskningsbaserede uddannelser på niveau 6 (bachelr), niveau 7 (kandidat) g niveau 8 (ph.d.-niveau) samt gennemføre frskning. Derudver skal de uddanne frskere g designingeniører samt viderefrmidle viden til frdel fr samfundet. HBO-institutinerne udbyder prfessinsrettede uddannelser på niveau 6 (prfessinsbachelr) g niveau 7 (prfessinsrettet master) der typisk er mere praktisk rienterede end universiteternes uddannelser g leder til udøvelsen af en prfessin. Derudver skal de ligesm universiteterne viderefrmidle viden til frdel fr samfundet. Af lvgivningen fremgår det at HBO-institutinerne kan frske, men det er ikke et krav. Hvis de gør, vil frskningen typisk være anvendelsesrienteret, hvilket vil blive uddybet i afsnittet m videngrundlag. Frmelt set kan både universiteter g HBO-institutiner udbyde uddannelser med enten en akademisk eller en prfessinsrettet rientering. I praksis synes det dg ikke at være en mulighed sm institutinerne gør brug af. Videreuddannelser på kandidatniveau I Hlland er der tre uddannelsestyper indplaceret på niveau 7. Kandidatuddannelser der udbydes af universiteterne, prfessinsrettede masteruddannelser der udbydes af HBO-institutinerne, g pst-initial master sdegree prgrammes der kan udbydes både af universiteter g af HBOinstitutiner, afhængigt af uddannelsens rientering. De fleste kandidatuddannelser har en varighed på 1-1½ år, men ngle har en større arbejdsbyrde g er nrmeret til 2-3 år. Det gælder fx uddannelserne til tandlæge, læge g dyrlæge. Kandidatuddannelserne kan gennemføres i umiddelbar frlængelse af universiteternes bachelruddannelser eller efter ngle års erhvervsarbejde, g på den måde kan kandidatuddannelserne gså udgøre en videreuddannelsesmulighed fr vksne. De prfessinsrettede masteruddannelser er blevet udbudt siden 2003 g har en varighed på 1-1½ år. De prfessinsrettede masteruddannelser er en videreuddannelsesmulighed målrettet prfessinsbachelrer med erhvervserfaring. Kravet til mfanget af erhvervserfaring fastsættes fr de enkelte uddannelser. De studerende har typisk fem års erhvervserfaring. Prfessinsbachelrer kan gså blive ptaget på en kandidatuddannelse, men det er nrmalt et krav at der gennemføres et brbygningsfrløb inden. Det er således muligt at gå på tværs af den binære struktur i uddannelsernes rientering. Prfessinsrettede masteruddannelser bliver udbudt på en række fagmråder, herunder velfærdsmråderne. Uddannelserne har fkus på at give de studerende enten en dybere viden inden fr prfessinen eller en bredere viden på tværs af prfessiner. De prfessinsrettede masteruddannelser er tæt knyttet til prfessinen/prfessinerne, g målet er at dimittenderne skal kunne løse kmplekse g tværdisciplinære prblemstillinger inden fr prfessinens mråde eller på tværs af prfessiner. Uddannelserne er tilrettelagt sm deltidsstudier de studerende gennemfører sideløbende med deres erhvervsarbejde. Der indgår ikke et særskilt praksisfrløb i uddannelsen da praksiserfaringer fra jbbet skal inddrages i uddannelsesfrløbet. Finansiering sker sm hvedregel via brugerbetaling, g det er typisk de studerendes arbejdsgivere der afhlder udgiften. Ngle prfessinsrettede masteruddannelser er dg ffentligt finansierede frdi det vurderes at de har en væsentlig samfundsmæssig betydning. HBO-institutinerne fastsætter selv prisen fr de prfessinsrettede masteruddannelser, g priserne varierer mellem g eur. Analyse af behv g relevans af prfessinsmasteruddannelser 19

20 Pst-initial master sdegree prgrammes udbydes af universiteterne hvis uddannelsen er akademisk rienteret, g af HBO-institutinerne hvis den er prfessinsrettet. Uddannelserne bygger ikke direkte ven på en specifik bachelr- eller prfessinsbachelruddannelse, men er designet til flk der allerede har væsentlig erhvervserfaring inden fr fagmrådet g ønsker at udvikle kmpetencer på masterniveau inden fr det fagmråde hvr de arbejder. Ngle studerende har allerede gennemført en kandidat- eller masteruddannelse inden fr et andet fagmråde. Uddannelserne er ikke ffentligt finansierede, men studerende der ikke har brugt al den øknmiske støtte de er berettigede til, kan få den her, under frudsætning af at uddannelsen er akkrediteret af den hllandske kvalitetssikringsrganisatin NVAO. Pst-initial master sdegree prgrammes frekmmer at være en mindre veletableret uddannelsestype end kandidatuddannelser g prfessinsrettede masteruddannelser. Uddannelsernes videngrun v idengrundlag dlag HBO-institutinernes frening beskriver uddannelsernes frskellige videngrundlag på følgende måde: Universiteterne arbejder ud fra et videngrundlag der er baseret på akademisk frskning inden fr frskellige faglige discipliner g er rienteret md frståelse. Videngrundlaget på HBOinstitutinerne er baseret på interaktin mellem prfessinerne g praksisrienteret frskning g er rienteret md anvendelse. Frmålet med HBO-institutinernes frskning er at bidrage til prethldelse g udvikling af prfessinen, herunder eksperimental udvikling af nye prdukter g ydelser. HBO-institutinerne illustrerer frskellen i den frskning der udøves af universiteter g HBO-institutiner, ved hjælp af figuren nedenfr. Kilde: The Eurpean Netwrk fr Universities f Applied Science (2009). De frskellige videngrundlag sm universiteter g HBO-institutiner arbejder ud fra, afspejles i uddannelserne g den viden de studerende udvikler. Frskellene fremgår bl.a. af den hllandske kvalifikatinsramme g dens beskrivelse af mål fr de frskellige uddannelsestyper. På universiteterne udvikles de studerendes viden gennem interaktinen mellem deres uddannelse g videnskabelig frskning, g der er en klar sammenhæng til aktuelle videnskabelige terier. En str del af fagene undervises af frskere sm bidrager til udviklingen af fagmrådet. På HBO-institutinerne udvikles de studerendes viden gennem interaktin mellem litteratur, prfessinen g/eller (anvendt) frskning. Halvdelen af underviserne er uddannet på ph.d.-niveau, mens den anden halvdel har str erfaring fra prfessinen. I frbindelse med det afsluttende speciale skal de studerende demnstrere deres evner inden fr anvendt frskning. Uddannelsestypernes frskellige videngrundlag var gså afspejlet i de akkrediteringskriterier der var gældende indtil Af de nuværende akkrediteringskriterier der anvendes til akkreditering af universiteter g HBO-institutiner, fremgår det at uddannelsesinstitutinerne skal invlvere sig i frskning i et eller andet mfang, gså selv m de ikke selv udfører frskning. Selve frskningen g videngrundlaget vurderes ikke i frbindelse med akkrediteringen, men det er et krav at der er udfrmet en plitik fr hvrdan frskning indgår i uddannelserne. Analyse af behv g relevans af prfessinsmasteruddannelser 20