Råd og Vink. Forfattere: Susanne Gottlieb, Hans Henrik Koch og Dorrit Sørensen Projektnummer:

Transkript

1 Råd og Vink Forfattere: Susanne Gottlieb, Hans Henrik Koch og Dorrit Sørensen Projektnummer:

2 Kolofon Dato 21. april 2010 Råd og Vink Nationalt Center for Erhvervspædagogik Rosenørns Allé Frederiksberg C Forfattere: Susanne Gottlieb, Hans Henrik Koch og Dorrit Sørensen Projektnummer

3 Indholdsfortegnelse Indledning 1.0 Indledning Hvad står der i loven og hoved- og grundfagsbekendtgørelsen om innovation og iværksætteri? 3.0 Innovation hvad vil det sige? Der er flere slags innovation Motiver for innovation Roller i den kollektive innovationsproces Syv pointer om innovation 4.0 Innovation hvordan? Læring Kreativitet og kendt viden Innovationsdidaktik innovativ pædagogik i praksis Innovationstrappen og innovative værktøjer 5.0 Eksempler på undervisningsforløb Praktikum Innovation i smedeuddannelsen Samarbejde mellem iværksættere og undervisere Iværksætteri for ressourcesvage elever 6.0 Prøver og eksaminer Den afsluttende prøve (svendeprøven) Hvad er en projektsvendeprøve? Miljørigtigt bjerglandskab som svendeprøve i automatik- og procesuddannelsen Innovation i murerfaget De merkantile fagprøver Bedømmelsesgrundlag når det gælder innovative kompetencer 7.0 International inspiration Om entrepreneurship Holland Massachusetts, USA

4 7.1.4 Undervisning gennem cases Skolekultur, der understøtter entrepreneurship Inkubatormiljø Hvordan er hverdagen i et inkubatørmiljø i rugekasserne? Pædagogiske principper for tilrettelæggelse af innovative uddannelsesforløb Tilrettelæggelse af innovative undervisningsforløb 8.0 Innovation i samspil med omverdenen Innovative uddannelsesmiljøer i virksomheden Eksempel på virksomheder, der tænker innovation ind i praktikforløbet Partnerskaber hvordan kan de virke befordrende på skole/virksomhedssamarbejdet? TrænerGuide Innovatøruddannelse på Danfoss Udviklingsperspektiver 9.0 Den innovative skole Den innovative erhvervsskole kompetencecentret for erhvervsfaglig læring og udvikling Skoleorganisering Særlige lærerkompetencer, når det gælder innovation og iværksætteri Iværksætteri 10.0 Iværksætteri Hvad er iværksætteri? Iværksætteri, hvordan? 11.0 Litteratur

5 Indledning 1.0 Indledning I Globaliseringsrådets oplæg Fremgang, Fornyelse og Tryghed fremhæves det, at Danmarks evne til løbende at udvikle, producere og markedsføre nye varer og ydelser er afgørende for vor konkurrencekraft. Derfor er det vigtigt, at vi overalt i samfundet er innovative og omsætter nytænkning til værdi. Om iværksættere skrives der, Iværksættere spiller en vigtig rolle for dynamikken og væksten i økonomien. Gennem nye virksomheder sker der en stadig afprøvning af nye ideer og nye måder at gøre tingene på. Iværksættere udfordrer de eksisterende virksomheder og styrker konkurrencen. Her spiller erhvervsuddannelserne en vigtig rolle. Den tætte kontakt mellem skole og virksomhed og uddannelsernes evne for hurtig omstilling lægger et stort ansvar på aktørerne i erhvervuddannelsessystemet. Det er vigtigt at lærere og ledelse har fokus på fornyelsespotentialerne i de erhvervsuddannelser, de nu er involveret i. Denne publikation giver råd og vink til lærere, der vil i gang med at implementere innovation og iværksætteri i deres undervisning. I publikationen skelnes der mellem innovation og iværksætteri, idet forfatternes tese er, at innovation kan indgå i al undervisning, mens iværksætteri ikke behøver at være innovativ! Ofte er der dog overlapninger. Derfor vil der i praksis være eksempler på både innovation og iværksætteri i de fleste kapitler. De enkelte kapitler i publikationen har til hensigt at føre læreren rundt i de forskellige temaer, der vedrører innovation og iværksætteri. 5

6 I kapitel 2 kan man læse om de lovgivningsmæssige rammer. Desuden kan man læse om, hvad man forventer af fremtidens erhvervsuddannede. Hvad er innovation? Hvad betyder det i erhvervsuddannelserne? Det kan man læse om i kapitel 3. Kapitel 4 handler om, hvordan man underviser innovativt. Faserne i den innovative proces beskrives, og der er forslag til øvelser og eksempler på god praksis. Kapitel 5 giver eksempler på undervisningsforløb. Her kan man lade sig inspirere af andre erhvervsskolers innovative eksperimenter I kapitel 6 kan man læse om prøver og eksaminer. Her er inspiration, når det gælder svendeprøve og merkantile fagprøver. Der er ligeledes eksempler på, hvordan man kan spørge ind til og vurdere elevernes innovative kompetencer,. I kapitel 7 er der international inspiration, både når det gælder innovation og iværksætteri. Der er eksempler på god praksis fra henholdsvis Holland og USA; to lande, der hver især har gjort en systematisk indsats på området. Kapitel 8 har fokus på det, der sker i virksomheden. Hvordan kan man fremme innovative miljøer? Der er eksempler på virksomheder, der tænker innovation ind i praktikforløbet, og eksempler på andre tiltag, der fremmer elevernes evne til nytænkning i den praktiske del af erhvervsuddannelserne. Hvad kan skolen gøre for at fremme elevernes innovative kompetencer? Det ses der nærmere på i kapitel 9. I dette kapitel kan man også læse om nødvendige lærerkompetencer, når lærerne skal igangsætte innovative læringsforløb. Endelig koncentrerer kapitel 10 sig om iværksætteri. Hvorfor er det vigtigt? Hvad vil det sige? Og hvordan kan man arbejde med det i undervisningen? Det bliver der givet eksempler på i dette kapitel. Der er i udarbejdelsen af materialet trukket på en masse viden fra ind- og udland. Det vil der være links til. Der vil ligeledes være litteraturhenvisninger for interesserede, der ønsker at dykke dybere ned i området. God fornøjelse! 6

7 2.0 Hvad står der i loven og hoved- og grundfagsbekendtgørelsen om innovation og iværksætteri? I Strategien for uddannelse i entreprenørskab 1 er der opsat det mål for ungdomsuddannelserne, at alle unge gennem deres ungdomsuddannelse får kendskab til innovative metoder og entreprenørielle kompetencer. Konkret betyder det, at: Evaluering af elevernes entreprenørielle kompetencer skal indgå ved eksamen i relevante fag og faglige sammenhænge. Unge på ungdomsuddannelser skal i videst muligt omfang have adgang til at vælge fag inden for entreprenørskab. Relevante lærere på ungdomsuddannelserne skal have tilbud om kvalificering og efteruddannelse i innovativ pædagogik og didaktik samt kvalificering til undervisning i fag inden for entreprenørskab. Særligt talentfulde unge skal have mulighed for at deltage i talentudviklingsprogrammer til udvikling af egne projekter eller virksomheder. For erhvervsuddannelserne står der specielt i strategien: Ved den seneste lovrevision af erhvervsuddannelserne i juli 2007 er innovation og iværksætteri blevet styrket. I lovens formål er det nu fremhævet, at erhvervsuddannelserne skal imødekomme arbejdsmarkedets behov for en innovativ og kreativ arbejdsstyrke. Cirka halvdelen af alle erhvervsuddannelser indeholder nu grundfaget innovation og iværksætteri, og i en række erhvervsuddannelser undervises der derudover i innovation og iværksætteri i forbindelse med projekter og temaer. Alle erhvervsskoler skal desuden som valgfag tilbyde undervisning i etablering af egen virksomhed, herunder innovation. Gennem tilsyn med skolernes undervisningsplaner sikrer Undervisningsministeriet, at innovation indarbejdes tværfagligt i fagene med respekt for det enkelte fag og fagets kultur, og at evaluering af elevernes innovative kompetencer indarbejdes i de afsluttende prøver. I 2008 deltog ca. 30 pct. af eleverne i fag eller andre uddannelsesaktiviteter med fokus på innovation og entreprenørskab. 1 Strategi for uddannelse i entrepreneurskab, Forsknings- og Innovationsstyrlsem, november

8 Målet er, når det gælder erhvervsuddannelserne, at en væsentlig større andel af en erhvervsuddannelsesårgang har deltaget i fag eller andre uddannelsesaktiviteter, der konkret omhandler entreprenørskab. Det betyder konkret, at der skal udvikles eksamens- og prøveformer, der muliggør dokumentation af relevante entreprenørielle kompetencer i forhold til erhvervsuddannelsesområdet. Der skal være indstiftet aktiviteter på tværs af brancher, som tilskynder eleverne til innovativ tankegang og udvikling med udgangspunkt i egen branche. Det er et klart strategisk ønske at sikre innovation og iværksætteri inden for alle brancheområder inden for erhvervsuddannelsesområdet samt i andre uddannelser 2 : Danske virksomheder skal være blandt de mest innovative i verden, og Danmark skal være en førende iværksætternation. I lov nr. 1244, Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser, er innovation og iværksætteri blevet fremhævet på erhvervsuddannelsesområdet. Det står i 1 i formålsparagraffen: 1...Dette uddannelsessystem skal tilrettelægges således, at det i videst muligt omfang - er egnet til at give unge en uddannelse, der giver grundlag for deres fremtidige arbejdsliv,...herunder etablering af selvstændig virksomhed... - imødekommer arbejdsmarkedets behov for erhvervsfaglige og generelle kvalifikationer, samt for en innovativ og kreativ arbejdsstyrke. 22 Skoleundervisningen skal under hele uddannelsesforløbet på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleverne fornødne generelle og specielle kvalifikationer, herunder... give eleverne kompetencer, der retter sig mod innovation og selvstændig virksomhed Skolerne skal tilbyde eleverne undervisning i innovation og etablering af selvstændig virksomhed og i mindst et fremmedsprog ud over engelsk. Lov nr s bestemmelser vedrørende innovation og iværksætteri: 2 Mulighedernes samfund, Regeringsgrundlaget, november

9 I Hovedbekendtgørelsen 3 er kompetencer, der understøtter innovation og iværksætteri, ligeledes tydelige: 1 stk. 2 Uddannelsen skal herunder bidrage til udvikling af elevens evne til selvstændig stillingtagen, samarbejde og kommunikation. Uddannelsen skal endvidere fremme evnen til faglig og social problemløsning, udvikling af initiativ, fleksibilitet og kvalitetssans 1 stk.3 Uddannelsen skal i almindelighed bidrage til udvikling af elevens innovative og kreative kompetencer med henblik på elevens deltagelse i produkt- og serviceudvikling og erhvervelse af forudsætninger for etablering af egen virksomhed. 28 Skolen skal dog altid tilbyde undervisning i mindst ét fremmedsprog ud over engelsk samt undervisning i etablering af selvstændig virksomhed, herunder innovation. 29 3) Avanceret niveau. Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave eller aktivitet eller løse et problem også i ikke-rutinesituationer alene eller i samarbejde med andre Yderligere lægges vægt på kvalitetssans og kreativitet. 29 stk. 2 1) Ekspertniveau. Eleven kan løse komplekse arbejdsopgaver og kan argumentere for valgte løsninger af opståede problemer. Der lægges vægt på evnen til at kunne bruge allerede opnåede kompetencer i en ny kontekst, på evnen til at arbejde med overblik og deltage i arbejdspladsens innovative processer. Endvidere lægges vægt på, at eleven kan vurdere og begrunde behovet for forbedringer af arbejdsprocesser 3 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser BEK nr 1518 (Hovedbekendtgørelsen 3 ): 9

10 I grundfagsbekendtgørelsen til erhvervsuddannelserne er innovation og iværksætteri beskrevet som et selvstændigt fag. Faget innovation og iværksætteri i grundfagsbekendtgørelsen 4 siger at: Formålet med faget er, at eleverne kan starte egen virksomhed eller medvirke til udvikling og innovation i virksomheder på det private og offentlige arbejdsmarked samt får kendskab til erhvervsjura i forbindelse med produktudvikling. Der er således lagt op til, at innovation både skal tænkes ind i uddannelserne generelt, og at innovation skal medtænkes specifikt i forbindelse med etablering af selvstændig virksomhed. Det er nødvendigt, hvis man vil uddanne faglærte til et fremtidigt konkurrencedygtigt arbejdsmarked. I publikation Fremtidssikring af erhvervsuddannelserne har man beskrevet den type faglærte/erhvervsudøvere, der bliver behov for: Faglærte skal evne at tilegne sig informationer og ny viden, samt naturligvis evne at omsætte og anvende denne viden i det daglige arbejde. De forventes således at følge med i udviklingen i såvel deres eget fag som i tilstødende områder, i hele deres arbejdsliv. Den faglærte skal endvidere kunne se sine arbejdsopgaver som en del af virksomhedens samlede aktiviteter vise helhedsforståelse Faglærte skal have en god forretningsforståelse f.eks. være omkostningsog ressourcebevidste og være bevidste om værdien af god kundebetjening Da udviklingen i fremtiden antagelig vil gå endnu hurtigere end tilfældet er i dag forventes faglærte at være omstillingsparate og fleksible De faglærte forventes også at være løsningsorienterede, altså besidde evnen til at kunne tænke i løsninger og få nye ideer. Kommunikationsevne er ligeledes en vigtig kompetence, blandt andet at kunne formidle og dele viden med kolleger, kommunikere med kunder, læse manualer på engelsk og tysk samt evt. undervise andre (måske i forbindelse med outsourcing) Faglærte skal være selvstændige og være initiativrige f.eks. at kunne agere på afvigelser fra normen, identificere problemer og fejl, opstille løsningsforslag og evt. selv løse problemet (eller i hvert fald vide, hvem der kan). 4 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne, BEK nr. 444 af 08/06/2008, bilag nr

11 3.0 Innovation hvad vil det sige? Innovation betyder: Nyskabelse med forretningsøjemed/med værdiskabelse i bredere forstand for øje, altså en proces, hvor man ser muligheden, får en idé, gennemfører den og idéen skaber værdi Der er flere slags innovation Produktinnovation, hvor man ænder et eksisterende produkts egenskaber eller skaber et nyt produkt Serviceinnovation, hvor man ændrer en eksisterende serviceydelse eller skaber en ny Procesinnovation, hvor man ændrer måden, hvorpå fremstilling, bestilling eller levering af et produkt eller en forretningsgang finder sted eller udvikler en hel ny proces Man kan også lave en opdeling i nyudvikling og forbedring. I så fald kan man tale om: Radikal innovation, hvor man laver banebrydende ændringer Inkrementel innovation, hvor man forbedrer eller videreudvikler eksisterende produkter, processer eller serviceydelser Motiver for innovation Der kan være forskellige motiver til at innovere. Man kan tale om: Forskningsdreven innovation (for eksempel nanoteknologi). En sådan innovation finder oftest sted i team i et inspirerende forskningsmiljø. Oftest vil læring finde sted som mesterlæring. Prisdreven innovation (for eksempel udvikling af LEAN principperne. Her er baggrunden et ønske om at forstå, hvad der skaber værdi hos kunderne. Man fornyer ved at fjerne aktiviteter i værdikæden, der ikke skaber værdi, og strømliner produktionsprocesserne. Man satser på at gøre produktionen strømlinet). Det bagvedliggende syn er et helhedssyn, der indebærer inddragelse af hele organisationen. Brugerdreven innovation (for eksempel udvikling af kreativitet i et håndværk). Gennem observation af hverdagen tager man udgangspunkt i, hvilke ulemper der er i det nuværende system, og bider mærke i, hvad der irriterer brugerne. 11

12 Idéudvikling finder ofte sted systematisk gennem kollektiv brainstorming. Man udvikler prototyper tidligt i forløbet Roller i den kollektive innovationsproces Innovation er ikke et en-mands-projekt. Det indebærer kombinationer af mange roller - og mange forskellige kompetencer. Man kan tale om forskellige roller i innovationsprocessen: Ingen idé uden viden Antropologen observerer menneskelig adfærd Praktikeren afprøver ideer i virkeligheden Krydsforstøveren undersøger andre kulturer Ingen idé uden organisering Forhindringsløberen er ekspert i at overkomme problemer Koordinatoren bringer forskellige grupper sammen Instruktøren hjælper med at stimulere de forskelliges kreativitet Ingen idé uden implementering Designeren omformer innovationen, så den rent funktionelt får et attraktivt og brugervenligt design Indretningsarkitekten skaber miljø og fysiske omgivelser for kreative mennesker Omsorgsgiveren har fokus på det enkelte menneskes behov og ønsker Syv pointer om innovation Når innovation skal inddrages i undervisningen, er der syv pointer, det som lærer er værd at skrive sig bag øret: 1. Innovationer er nyskabelser 2. Innovation er resultatorienteret med fokus på proces 3. Innovation frembringer værdi 4. Frembringelsen fra idé til produkt er et resultat af en systematisk aktivitet 5. Innovation har både en konstruktiv og destruktiv side 6. Al innovation kræver viden 7. Innovation bygger på kreativitet 12

13 1. Innovation er nyskabelser Eleverne skal på én gang indføres i tradition og fornyelse og dermed få forudsætninger for både at udfolde og udvikle fagets traditioner og i den forstand være nyskabende og innovative. Det betyder: At eleverne skal have forudsætninger for udvikling af nye produkter og arbejdsprocesser inden for eget fag og brancheområde At eleverne understøttes aktivt af underviseren i et kreativt syn på nye udviklingsmuligheder i branchen At eleven ikke blot trænes i at reproducere mester, oplærer eller lærer, men også trænes i selv at tænke nyt og i at agere på en ny måde. 2. Innovation er resultatorienteret med fokus på proces Skolen skal på samme tid have fokus på elevernes læreprocesser og være opmærksom på, at processen resulterer i brugbare produkter. Produkterne bør have en værdi for brugerne. Brugernes behov og vurdering bør derfor indgå i hele arbejdsprocessen. Det betyder: At brugerne altid har en central betydning for kvalitetsvurderingen. De kan med fordel inddrages aktivt i innovationsprocessen. Det er bedst, hvis brugerne efterspørger fornyelsen på forhånd. At skolen tilrettelægger et læringsmiljø, hvor der er mulighed for kreative læringsprocesser, og hvor brugerne kan inddrages løbende. 3. Innovation frembringer værdi Værdien kan være i form af økonomisk overskud, men der kan også være tale om en værdi, som ikke umiddelbart kan måles. Det kan for eksempel være større brugertilfredshed eller oplevelser for kunden. At kunne få øje på de forskellige værdier er vigtigt. Dette kan understøttes af et dynamisk samarbejde mellem skole og virksomhed. Det betyder: At eleven skal vide, hvad der er værdifuldt for virksomhed, branche og kunde At elevernes innovative kompetencer udvikles ved at inddrage kontakt med kunder og brugere At eleverne skal have et helhedssyn på den branche, hvori deres innovative produkt/proces skal udvikles. 13

14 4. Frembringelsen fra idé til produkt er et resultat af en systematisk aktivitet En kreativ aktivitet veksler mellem faser, hvor forløbet er uforudsigeligt og med løse idéer til tider kaotisk og meget fantasifuldt og faser, hvor forløbet er præget af logisk, rationelt arbejde, hvor der foregår en systematisk udvælgelse og bearbejdning af idéer. I den innovative proces indgår både kreativitet, fantasi, kombinationsevne, fokuseringsevne og disciplin. Det betyder: At undervisningsforløbet tilrettelægges, så eleverne tilegner sig de kompetencer, der hører til de forskellige faser i et innovationsforløb At eleverne kan anvende metoder, der understøtter hele den innovative proces. 5. Innovation har både en konstruktiv og en destruktiv side Noget gammel viden skal aflæres og ny viden skal bygges på gamle viden, så adfærd og samværsformer ændres. Det betyder: At eleverne provokeres i deres vanetænkning og udfordres til at gå nye veje. 6. Innovation er baseret på viden Innovation opstår ofte ved at kombinere viden på nye måder. Det kan ske ved, at man oplever, at den eksisterende viden ikke slår til, og at man derfor må søge viden i beslægtede områder. Det betyder: At eleverne trænes i at idéudvikle med udgangspunkt i viden og erfaringer fra egen branche At eleverne trænes i at opsøge ny viden ud fra de idéer, de arbejder med At eleverne gennem hele deres uddannelse trænes i innovation, samt at innovationskompetencer bliver et mål i elevernes afsluttende eksamener og prøver. 7. Innovation bygger på kreativitet Kreativiteten er en grundsten i innovation. Uden den gode idé kommer der ingen innovation, og innovationen bliver aldrig bedre end den grundlæggende idé. Den gode idé kan udspringe af behovet for nye produkter inden for branchen, nye samarbejdsprocesser eller serviceydelser. 14

15 Det betyder: At eleverne trænes i at skabe og forbedre idéer inden for egen virksomhed og branche At eleverne trænes i at stille spørgsmål til det eksisterende og være nysgerrige på de helheder, som fagligheden skal fungere i At eleverne trænes i at være kreative og komme frem med deres idéer. Innovation Kreativitet 4.0 Innovation hvordan? Læring Hvordan skal lærerne imødekomme bekendtgørelsens krav? Arbejdet med innovation i undervisningen stiller krav til den pædagogiske praksis en praksis, hvor begreberne innovation og kreativitet indgår. Innovation kræver en ny tænkning et nyt mindset. Læring i forbindelse med at udvikle kompetencer, der retter sig mod innovation, trækker på mange genkendelige metoder og arbejdsformer, f.eks. brainstorm, feedback, refleksion og case- og projektarbejde. Det nye er, at disse arbejdsformer indgår i en struktur og en systematik, der styrer læringsprocesserne. En tilgang til at forstå, hvordan man arbejder med innovation i uddannelsessammenhæng, er bl.a. at forstå, hvordan kreativitet indgår som et væsentligt grundlag i innovation. En innovationsproces skifter mellem meget målrettede, logiske, rationelle faser (konvergent tænkning) og kreative, kaotiske faser (divergent tænkning). Kreativitet er en forudsætning for innovation. De fleste faglige aktiviteter foregår på grundlag af kendt viden, erfaring og rutinel. Denne "rutine" bygger på logiske/rationelle regler for handling, f.eks. kan snedkereleven få stillet opgaven "sæt en ny dør i familien Jørgensens indgangsparti". 15

16 For at sætte en innovationsproces i gang skal eleverne provokeres til at tænke nyt ved at arbejde kreativt. Og det gøres bedst ved at inddrage kreative processer. Snedkereleverne kan f.eks. som opstart på den førnævnte opgave i grupper blive bedt om at brainstorme på så mange forskellige løsninger som muligt. På den måde kommer der måske helt nye muligheder frem. En anden mulighed er, at snedkerleverne ud fra nogle billedkort skal udvælge de motiver, der bedst illustrerer, hvad der vigtigt i denne opgave. På denne måde kan der opstå nye erkendelser om f.eks. miljørigtighed, æstetik, prisbevidsthed og meget andet Kreativitet og kendt viden Nyt og nyttigt Kreativitet skal være en del af den aktuelle faglighed, udfordre de kendte rutiner og tage afsæt i den tillærte viden. På den måde trænes eleverne i at tænke nyt indenfor branchen. De lærer at stille spørgsmål til faglige kerneområder. Det nye bliver så nyttiggjort igennem innovative processer. Det er vigtigt at påpege, at innovationen inden for en faglighed skal have nytteværdi, og derfor er det af betydning, at opgaverne/visionerne/problemstillingerne udspringer af autentiske problemstillinger eller behov. Stimulering til idéudvikling og kreativitet kan bestå i, at man bevæger sig væk fra det det kendte og det rutineprægede. Eleven udvikler sin kreativitet ved at styrke de fire grundpiller, der indgår i den kreative proces: 1. Kreativ kompetence, som er evnen til at få idéer 2. Viden, som danner baggrund for idéen 3. Motivation, som er drivkraften til overhovedet at beskæftige sig med at løse et problem/en opgave 4. Relationskompetence, som er evnen til at bringe omverdenen i spil i forhold til idéen Innovationsdidaktik innovativ pædagogik i praksis For at planlægge innovationsforløb må alle lærerne være indstillede på at se sig selv som medlemmer af et lærerteam, hvor teamet tilsammen udviser metodeansvarlighed 5. Det vil sige, at undervisningen tilrettelægges ud fra følgende principper: 1. At være læringsorienteret med fokus på, at eleverne lærer noget 5 Per Fibæk og Helle Bjerresgaars, praktisk pædagogik (21) 16

17 2. At være eksperimenterende, idet lærerne hele tiden eksperimenterer og drager nye erfaringer med, hvordan undervisningen virker 3. At kunne beherske metodemangfoldighed forstået således, at lærerne behersker en palet af undervisningsmetoder, så han/hun altid kan vælge den rette metode til at opnå det konkrete mål sammen med de aktuelle elever 4. At handle evidensbaseret, hvilket indebærer, at læreren har kendskab til forskningen i, hvad der virker, når det gælder undervisning 5. At kunne have en professionel og kollegial tilgang til det didaktiske arbejde, det vil sige at kunne udvikle en fælles pædagogisk praksis i lærerteamet At udvise metodeansvarlighed indebærer, at metodefriheden altid tolkes ind i en læringsmæssig og kollegial sammenhæng. En model der illustrerer Innovationsdidaktikkens spændvidde vi i nedenstående model 6. Modellen illustrerer den arbejdsform og helhedstænkning, som må indgå i lærernes didaktiske forståelse, når de planlægger innovationsforløb: 6 Yrjö Engeström: Training for change: new approach. International Labour office Geneva 17

18 Didaktisk model over faktorer, der understøtter udviklingen af innovative kompetencer C Værktøjer der understøtter det pædagogiske arbejde A Den lærende B Mål og udbytte af arbejdet E Regler og normer for arbejde samarbejde D Arbejdsfællesskab F Arbejdsdeling Det indebærer en pædagogisk arbejdsform, der sætter nye kriterier for lærerens didaktiske arbejde. Lærerteam starter med at fokusere på opgaven, og hvilke(b) mål og udbytte, teamet forventer, at (A) eleverne skal opnå. Et godt råd! Lærer teamet kan stille sig arbejdsspørgsmål som: Hvad er det egentlig, vi gør? Hvordan tror vi, det virker? Hvad fører det til i næste led? Hvorfor tror vi, det sker? Hvad er betingelserne for, at dette sker? 18

19 Når man taler om innovationsdidaktik, er det ikke længere nok med den klassiske didaktiske sammenhæng mellem elev, lærer og indhold. Der skal flere parametre i spil. Lærerteamet må overveje, hvilke(c)arbejdsformer og værktøjer, der kan understøtte elevernes arbejde i innovationsprocessen. Pædagogiske værktøjer, der understøtter innovation, kan være værktøjer til de forskellige faser i innovationsprocessen, f.eks. idégenerering, idéudvælgelse, prototyping med mere. De arbejdsformer, der understøtter innovation kan være antropologisk orienterede arbejdsformer, hvor eleven går på opdagelse i klasserummet, uden for klasserummet eller uden for skolen. Eleven observerer, interviewer, lytter med henblik på dataindsamling. Andre arbejdsformer kan være relationsskabende som projekt- og gruppearbejde med mere. Disse arbejdsformer og værktøjer er med til at skabe rammerne for et (D)arbejdsfællesskab blandt eleverne og er med til at understøtte det (B)pædagogiske mål. For at (A) eleverne kan løse opgaven i fællesskab er det afgørende, at lærerteamet eller elevteamet er enige om (E)regler og normer for samarbejdet. Det kræver italesættelse af opgaven. Endelig er det vigtigt, at der er en aftalt (F)arbejdsdeling i forhold til de delopgaver, der skal løses undervejs til målet. Når man i lærerteamet planlægger ud fra denne model, sikres det, at det innovationsarbejde der skal igangsættes, understøtter elevernes kompetenceudvikling. Der findes mange forskellige værktøjer og modeller, når man skal fremme innovation i undervisningen. Disse metoder er vigtige værktøjer til at sikre innovationsforløb, og samtidig understøtter de elevernes, lærernes og ledernes kompetencer inden for innovation. Innovationstrappen er en planlægnings og procesmodel, der viser de forskellige innovationsfaser i et forløb. Det skal understreges, at metoder, der fremmer innovationen, er metoder, der kan anvendes overalt i organisationen. Det er for eksempel vigtigt, at ledelsen kan nyudvikle skolen, at lærerne kan udvikle nye undervisningsforløb sammen, og at eleverne kan udvikle nye idéer og vurdere idéernes bæredygtighed i forhold til branchen Innovationstrappen og innovative værktøjer I det følgende præsenteres innovationstrappen. Modellen er opdelt i syv faser, der adskiller sig fra hinanden ved dels at bygge på forskellige tænkemåder (divergent og konvergent tænkning). Samtidig er trappen en illustration af forløbet i en innovations 19

20 proces. Til hver fase vil der blive præsenteret nogle værktøjer. Værktøjerne kan anvendes i den daglige undervisning både i projektarbejder og mere procesorienterede arbejdsmetoder, man må vælge at arbejde med. Formålet med at præsentere værktøjerne er dels at skitsere en række ideer og metoder, der kan bruges i forbindelse med undervisning og arbejde med innovation, og dels at foreslå et muligt fælles sprog, der kan benyttes i forbindelse med arbejdet med innovationstrappen. Værktøjerne er beskrevet således, at lærere kan vælge at bruge dem til at sætte innovative processer i gang, eller de kan benyttes af elever uden lærerstyring. Værktøjerne kan gennemgås af lærere og efterfølgende deles ud til elever, der kan arbejde selvstændigt med disse. Det kan virke modsætningsfuldt at præsentere værktøjer som en opskrift på at være kreativ og innovativ. Men det vil også være en fejl ukritisk at forsøge at anvende dem. Man må selv tilpasse og udvikle værktøjerne, så de bliver forankrede i den enkelte lærers personlige undervisningsstil og i forhold til den gruppe af elever, som arbejder med dem. Værktøjerne kan være udgangspunktet for læreres og elevers udvikling af egne innovative arbejdsformer, som passer til dem, deres processer og deres måder at arbejde på. Innovationstrappen ser således ud: 20

21 21

22 Trin 1 og trin 2 Det, der i første omgang definerer, hvordan et innovativt arbejdsforløb starter, er hvilken type af opgave eller problemstilling, man vil arbejde med. Forestiller man sig, at en klasse/hold skal arbejde med et tema om klima uden at det er nærmere defineret, hvad der skal arbejdes med inden for temaet, så starter det innovative forløb med en kreativ proces. Der skal i første omgang skabes en idébank, som eleverne kan arbejde ud fra. Man starter på trin ét på innovationstrappen. Her skal kreativiteten sættes i centrum. Der kan arbejdes med brainstorm, omvendt brainstorm, idéskrivning, ud i det blå, mindmap. Værktøjets navn: Formål: Værktøjet: Hvilket trin på innovationstrappen Nødvendige hjælpemidler/krav til lokaler: Kommentarer: Tidsforbrug: Brainstorm Formålet er at finde og strukturere den viden der er i gruppen. Finde projektmål og problemformulering og veje til at virkeliggøre projektet. Deltagerne gennemgår i fællesskab udgangspunkt og emneområde for projektet. Hver deltager sidder for sig selv, fokuserer på projektet, får ideer og skriver dem ned i stikord. Ideerne deles med en sidemand. De bedste ideer udvælges. Ideerne samles op, evt. i et fælles mindmap for hele gruppen. Husk i processen: - jo flere ideer, jo bedre - byg videre på hinandens ideer - alles bidrag er nyttige og nødvendige - ingen kritik og latterliggørelse Trin 1 og 4 Roligt lokale, pen og papir. Bidrog alle? Hvordan er stemningen i gruppen? Er nogen blevet inspirerede? Hvordan kommer I videre? minutter 22

23 Værktøjets navn: Formål: Værktøjet: Omvendt brainstorm Formålet er at få nye ideer på en sjov måde, både i starten af en proces og hvor den innovative proces er ved at gå i stå. Ligeledes at udnytte kræfterne i den negative energi. Gruppen har ideer til et problem og et produkt, men man mangler veje til at arbejde med problemet og produktet. Brainstormingen foregår i stilhed, sæt evt. behagelig musik på. I øvelsen kommer deltagerne med forslag til, hvordan projektet kan ødelægges på forskellige måder. På et stort stykke papir skrives problemet/produktet i en cirkel i midten. Deltagerne skriver nu på skift deres bud på, hvordan man kan sikre sig, at problemet ikke løses, hvordan sammenholdet i gruppen kan saboteres. Det skrives som et mindmap (se dette), hvor beslægtede ideer kædes sammen. Hvilket trin på innovationstrappen: Nødvendige hjælpemidler/ krav til lokaler: Kommentarer: Tidsforbrug: Alle skriver noget, ingen kommenterer eller griner. Når der ikke er flere omvendte ideer, brydes tavsheden og laves om til positive ideer, og relevante ideer udvælges. 1 og 4 Evt. musikanlæg og behagelig musik. Flipover eller et stort stykke papir. Penne. Hvordan oplevede I processen? Hvordan virkede det at fokusere på, hvad der ikke virker? Lærte I noget om hinanden? Hvilke forventninger har I til hinanden i arbejdet med projektet? min. 23

24 Værktøjets navn: Formål: Værktøjet: Idéskrivning Formålet er at udnytte gruppens synergi i idéudviklingen og at skabe nye begreber og billeder. Gruppen har en ide til et projekt, men ideen skal foldes ud og mulighederne skal frem. Øvelsen foregår i tavshed i grupper på 3-6. Hver deltager beskriver - gerne fantasifuldt - på ca. 10 linjer, hvordan ideen kan realiseres efter hans/hendes mening. Når alle er færdige, sendes beskrivelsen til højre til sidemanden, og alle læser og skriver positivt videre på det idépapir, der nu ligger foran ham/hende. Således fortsættes til deltagerne og ideerne er udtømte. Hvilket trin på innovationstrappen: Nødvendige hjælpemidler/ krav til lokaler: Kommentarer: Tidsforbrug: Herefter brydes tavsheden og gruppen diskuterer, hvilke af ideerne, den vil gå videre med og på hvilken måde. 1 og 6 Papir og penne. Fik ideerne nye vinkler? Blev der skabt nye begreber og billeder? Hvordan kommer I videre? Ca. 30 minutter 24

25 Værktøjets navn: Formål: Værktøjet: Ud i det blå Formålet er værdsættelse og fokus på personlige kompetencer og at skabe tryghed og derigennem dynamik i gruppen. Gruppen på 3-6 deltagere går en tur sammen. En af deltagerne sendes i forvejen, mens de andre taler om vedkommende. Gruppen udfylder et ark med følgende punkter: a. To-tre ting hos vedkommende, som gør at de er særligt glade for at have ham eller hende i projektgruppen b. en egenskab hos vedkommende, som gruppen ville blive glad for at se mere af c. tegn en symbolsk gave til vedkommende, som gruppen mener, at han eller hun vil blive glad for i sit arbejde med projektet. På skift sendes alle gruppens deltagere i forvejen. Hvilket trin på innovationstrappen: Nødvendige hjælpemidler/ krav til lokaler: Kommentarer: Tidsforbrug: Hjemme igen læses hver deltagers ark op for ham eller hende, og indholdet uddybes og diskuteres i en positiv ånd. Deltageren får derefter sit eget ark. 1 og fremefter Papir, blyant. Hvordan virkede det at blive talt positivt om? Hvordan kan gruppedeltagernes forskellige egenskaber bedst udnyttes i arbejdet med projektet? 1-2 timer 25

26 Værktøjets navn: Formål: Værktøjet: Mindmap Formålet er udvikling af stof og ideer ud fra det overordnede tema med henblik på fokusdiskussion og strukturering. Projektideen i skitseform skrives midt på en flipover eller et stort stykke papir. Man starter med at skrive ét eller flere ord. Måske ord fra områder, som ikke umiddelbart kan forbindes. Indram ideen i en cirkel. Alle skriver nu, hver især, stikord ned til områder, som de associativt forestiller sig kunne være en del af det stof, der skal arbejdes med i projektet. Stikordene står ustrukturerede uden for idé-cirklen. Der associeres frit og uden bindinger. Det gælder om at få fyldt flipoveren. Tag også marginale aspekter med. Det er et mål at få så rigeligt med stof, at noget af det senere kan droppes. Saml derefter beslægtede stikord ved at indramme dem med samme farve. Stikord med ens farveindramning hører sammen udgør en gruppe. Hvilket trin på innovationstrappen: Nødvendige hjælpemidler/ krav til lokaler: Kommentarer: Tidsforbrug: Til sidst laves et struktureret mindmap, hvor grupperne samles, og der trækkes forbindelseslinjer inden for og mellem grupperne. 1 og 4 Flipover eller store stykker papir. Forskelligt farvede penne. Diskuter med udgangspunkt i det strukturerede mindmap forskellige fokusmuligheder og deraf følgende muligheder for problemformulering. 20 min. Er opgaven derimod mere afgrænset, som for eksempel en virksomhed/institution, der ønsker en løsning på et specifikt problem, ser det lidt anderledes ud. En bank eller et kontor kunne ønske forslag til, hvordan man inden for nogle givne rammer, kan forbedre trivslen på arbejdspladsen. Eller et møbelsnedkerfirma ønsker prototypemodeller til en bestemt kundes behov. I ovenstående eksempler kan man starte på trin to på innovationstrappen. Der skal arbejdes mere målrettet og logisk med opgavefordelinger, grupperoller, planlægning, mm 26

27 Der kan her arbejdes med værktøjer som grupperoller, logbog, projektkommunikation, projektstyring, uddelegering af arbejdsopgave/kompetenceprofil. Værktøjets navn: Grupperoller Formål: Formålet er at få bevidsthed om egne og andres stærke og svage sider og at udnytte denne bevidsthed i projektarbejdet. Værktøjet: Gruppens deltagere overvejer individuelt, hvilke af følgende 5 roller der passer på gruppemedlemmernes stærke sider i gruppearbejder. De 5 grupperoller er repræsenterede af 5 symboler eller tegninger. Boss Hovedansvarlig for - at målet nås - overholdelse af tidsplan - kontakt til læreren Inspirator Hovedansvarlig for - nye ideer og måder at løse opgaven på - at alle aspekter bliver belyst - at andre løsningsmuligheder bliver undersøgt Social leder Hovedansvarlig for - at samarbejdet fungerer - at stemningen er god - at alle bidrager Faglig leder Hovedansvarlig for - det faglige niveau - at søge viden - at nå frem til et produkt Færdiggører Hovedansvarlig for - orden i materialer - referater, logbog - at tingene bliver helt færdige 27

28 Efter tur fremlægger deltagerne deres syn på, hvordan grupperollerne kan fordeles i gruppen. Der begrundes eventuelt med eksempler fra tidligere gruppearbejder. Hvilket trin på innovationstrappen Nødvendige hjælpemidler/ krav til lokaler: Kommentarer: Tidsforbrug: De forskellige bud diskuteres og gruppen vedtager en foreløbig rollefordeling i det igangværende projektarbejde. Det er dog vigtigt, at alle deltagere tager et medansvar i forhold til alle rollerne, således at rollefordelingen ikke betragtes statisk og evt. hæmmende for et konstruktivt samarbejde. Deltagerne får et symbol eller en tegning der illustrerer deres rolle. 1 og 3 Et uforstyrret gruppelokale. Fem tegninger eller symboler på grupperollerne Forløb øvelsen i en positiv og konstruktiv atmosfære? Som en del af projektevalueringen diskuteres, om fordelingen af grupperoller var optimal, og om deltagerne skal søge at fastholde deres rolle i kommende gruppearbejder. Ca. 20 minutter 28

29 Værktøjets navn: Formål: Værktøjet: Hvilket trin på innovationstrappen: Nødvendige hjælpemidler/ krav til lokaler: Kommentarer: Tidsforbrug: Logbog Formålet er at rapportere og dokumentere projektets fremdrift og den læring og udvikling, som deltagerne oplever Logbogen består af referater af og refleksioner over gruppens arbejdsproces. Det er praktisk at deltagerne, på skift og efter hvert møde, skriver ind i en skabelon som for eksempel indeholder delene: - Sket siden sidst - Om samarbejdet - Hvad har vi lært? - Hvem gør hvad til næste gang? Når projektet er færdigt, kan udpluk fra logbogen indgå som evaluering og vurdering af projektforløbet. Logbogen kan være elektronisk, eller den kan skrives og opbevares mere traditionelt: Skabeloner udarbejdes og kopieres. 1 og fremefter Digital konference med en logbogsdel eller papir, mappe og kopimaskine. Udfyldes logbogen hver gang? Har den fungeret som styringsog refleksionsredskab? Kan den bruges som evaluering af projektforløbet i den afsluttende rapport? 10 minutter efter hvert møde 29

30 Værktøjets navn: Formål: Værktøjet: Hvilket trin på innovationstrappen: Nødvendige hjælpemidler/ krav til lokaler: Kommentarer: Tidsforbrug: Projektkommunikation Formålet er at sikre løbende kommunikation i og mellem projektets grupper I en IT-undervisningsportal oprettes projektkonferencer til hele gruppen og til hver undergruppe. Undergruppens konference opdeles i to dele. Én, som beskriver processen (se logbog), og én som efterhånden bliver til eller dokumenterer det færdige produkt. På aftalte tidspunkter rapporterer og dokumenterer grupperne i den elektroniske konference. Rapporteringen kan opdeles i rapport om arbejdsprocessen (refleksioner om læreprocesser og samarbejdet) og i rapport om produktets fremdrift, eventuelt i form af delmål. 1 og fremefter Digital portal med mulighed for selv at oprette konferencer til grupperne. Hvis man ikke har en sådan, kan en logbog benyttes som procesdokumentation, og et worddokument, som alle deltagerne skriver ind i, som proces eller produktdokumentation. Fungerer konferencen og rapporteringen som en støtte og nyttig strukturering af gruppens arbejde? Anvendes løbende 30

31 Værktøjets navn: Formål: Værktøjet: Hvilket trin på innovationstrappen: Nødvendige hjælpemidler/ krav til lokaler: Kommentarer: Tidsforbrug: Projektstyring Formålet er, at projektdeltagerne udarbejder en fælles overordnet plan, som de kan anvende til at styre projektgennemførelsen. At alle deltagere i gruppen ved, hvad de er ansvarlige for, og hvad de kan forvente af de andre. Projektdeltagerne udarbejder et skema. På skemaet er projektet splittet op i en vertikal og horisontal linje. I den vertikale linje er projektets forskellige aktiviteter/elementer defineret. Den horisontale linje er en tidslinje, som kan være splittet op i dage eller uger. Ved de forskellige aktiviteter tegnes en linje, som illustrerer, hvornår aktiviteten skal udføres og hvem, der udfører den. Længden af stregen illustrerer tidshorisonten og farven illustrerer personen, idet hver person får tildelt hver sin farve. 2 (1) Kortet kan udarbejdes - i et Excell regneark - i Word - i hånden på et stykke papir Under projektgennemførelsen anvender projektgruppen skemaet til at diskutere, om de holder tidsplanen, om tidsplanen skal laves om eller om arbejdsfordelingen evt. skal ændres. Udarbejdelse ca min. Anvendes løbende under projektgennemførelsen 31

32 Værktøjets navn: Formål: Værktøjet: Uddelegering af arbejdsopgaver/kompetenceprofil Formålet er, at projektdeltagerne bliver enige om gruppedeltagernes individuelle læringsmål. At projektdeltagerne bliver bevidste om deres egen læring. Projektdeltagerne definerer ud fra de forskellige opgaver, som indgår i projektarbejdet, hvem i gruppen, der har den største viden eller kompetence til at løse de forskellige opgaver. På baggrund af dette diskuteres, hvilke læringsmål projektdeltagerne individuelt har med projektet. Deltagerne arbejder således ikke med det de er bedst til, men det de ønsker at blive bedre til. Projektets navn: Arbejdsopgaver Ved at det findes. Har aldrig prøvet Har prøvet det, Men stadig usikker Kan udføre det selvstændigt Kan lære andre hvordan Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Hvilket trin på innovationstrappen: Nødvendige hjælpemidler/ krav til lokaler: Kommentarer: Tidsforbrug: 1 og fremefter Skemaet kan udarbejdes - i et Excel regneark - i Word - i hånden Under og efter projektgennemførelsen vurderer gruppen og den enkelte projektdeltager, hvorvidt de enkelte læringsmål er nået, og hvad der var årsagen til, at målet er nået i den pågældende udstrækning Ca. 45 min. til definition af læringsmål og ca. 45. min til refleksion ved afslutning af projektet 32

33 Trin 3 På dette trin skal der samles så mange oplysninger som muligt. Emnet skal belyses og dokumenteres i størst muligt omfang. Her skal man ud og observere, tage billeder, interviewe i institutionen, på kontoret, i virksomheden, hos kunder, brugergrupper, med mere. Her skal bruges værktøjer som observation, fotografering, video, båndoptager, skemaer til observation, interview guides. Værktøjets navn: Formål: Værktøjet: Hvilket trin på innovationstrappen: Nødvendige hjælpemidler/ krav til lokaler: Kommentarer: Tidsforbrug: Observation og interview Formålet er at indsamle data og tegn indenfor det aktuelle område Gruppedeltagerne indsamler kvalitative data gennem for eksempel interview, observation eller deltagelse i aktiviteter. Der udarbejdes skemaer til notater i felten: Hvad ser jeg? Hvad hører jeg? Hvad fornemmer jeg? Der kan ligeledes udarbejdes spørgerammer, så deltagerne i forvejen ved, hvad de vil spørge om 3 Båndoptager, papir, blyant, fotografiapparat Hvad fik I at vide? Hvad blev sagt med ord, og hvad kunne I observere? 2-3 timer og derover Trin 4 Nu er viden og data indsamlet, og man har været ude og observere. Nu skal man til at arbejde kreativt med observationer og data. Hvad er det, vi har set? Hvordan virker det? Hvad er problemet? Hvordan kan vi gøre det anderledes? Kan det gøres smartere? Nemmere? Billigere? Hurtigere? Og mange flere spørgsmål, der nu skal finde gode forslag til løsninger på. Man skal til at arbejde kreativt, og der skal anvendes strukturerede brainstormmetoder. Her kan der arbejdes med værktøjer som idégenerering, idéskrivning, cirkelskrivning, stafethistorien, båltale. 33

34 Værktøjets navn: Idégenerering - Individuel brainstorm og fælles præsentation Formål: At så mange individuelt nedskrevne ideer som muligt præsenteres i gruppen til fælles inspiration. Værktøjet: Individuel brainstorm og fælles præsentation. Hver gruppe lave individuel brainstorm og skriver én ide på hver post-it. (kun ét ord eller én sætning). (5 min). Gruppen samles omkring en flip-over og præsenterer kort hver sine ideer på skift. Der må ikke diskuteres, men kun spørges til uddybning/forklaring (10 min). Hvert gruppemedlem vælger én ide ud. Post-it sedlen tages med ned til gruppebordet. (5 min). Kommentarer: Øvelsen kan følge op af cirkelskrivning, par samtaler, mm Ark til cirkelskrivning Grundidé Her beskriver du én af dine ideer ganske kort Derefter sender du skemaet i cirkulation i gruppen Idéudvikling Når du modtager dette skema, der er i cirkulation, prøver du at tilføje flest mulige forbedringer til den beskrevne grundidé: Hvad kan du tilføje til denne idé? Hvordan kan denne idé forbedres? Sammenskrivning Når du får dit eget skema tilbage efter endt cirkulation, sammenskriver du resultatet. Du udvider og forbedrer din oprindelige idé med de tilføjelser, som du finder relevante og værdifulde 34

35 Værktøjets navn: Formål: Værktøjet: Stafethistorien Formålet er at åbne for utænkte, mulige veje i arbejdet med projektet og at danne billeder og finde motivation. Gruppen fokuserer på udgangspunktet for det projekt, den skal i gang med. En deltager starter historien: "Der var engang en mand, som skulle i gang med et projekt om.." (gruppens udgangspunkt) "Han måtte gå så grueligt meget igennem " Den næste deltager fortsætter historien, der bugter sig ud og ind med deltagernes associationer. Deltagerne prøver i deres fortsættelser af historien både at være opmærksomme på det første, skøre indfald og samtidig at have projektets udgangspunkt i baghovedet. Hvis en deltager ikke har en fortsættelse, kan han/hun hjælpes på vej med: "Vi forstår godt det er svært, men hvis du nu havde en fortsættelse, hvordan ville den så lyde?" Hvilket trin på innovationstrappen: Nødvendige hjælpemidler/ krav til lokaler: Kommentarer: Tidsforbrug: Når der ikke er mere i historien, standser den, og deltagerne morer sig og reflekterer over dens bugtede veje. Ligger der i historien kim til andre indfaldsvinkler på deres problematik? Kimene til nye tanker skrives ned. 1 og 4 Fantasi, disciplin og åbenhed. Kan ideerne/historierne blive til nye sammenhænge og begreber ved at de knyttes til eksisterende viden? Hvordan kan der arbejdes videre med dem? Ca. 30 minutter 35

36 Værktøjets navn: Båltale - idédeling Formål: Formålet er at få præsenteret alle ideer for hele gruppen og få dem grupperet i temaer. Værktøjet: Stå i en cirkel. En ad gangen præsenterer parrene deres idéer (1 min. pr. idé) og placerer et A4-ark med HVAD og HVORDAN på gulvet (bålet!). Ensformige idéer placeres sammen for at reducere dubletter. Brug overskrifter på post-it til at grupperer ens ideer, så hver gruppe får en overskrift. Output: 5-10 grupper af ideer på gulvet Hvilket trin på innovationstrappen: 4 Nødvendige hjælpemidler/ Plads på gulvet krav til lokaler: Tidsforbrug: Ca. 30 minutter Trin 5 Man står nu med en lang række forslag og ideer til løsning af problemstillingen. Nu skal der gang i et målrettet arbejde, hvor der opstilles kriterier for løsning af problemstillingen, og den endelige udvælgelse finder sted. Kriterierne kan strække sig fra alt lige fra kvalitet, design, funktionalitet over målgrupper, brugerkrav til kostpris, salgspriser, markedssegmenter, med mere Man kan her arbejde med værktøjer som tænkestile og udvælge veje. Værktøjets navn: Formål: Værktøjet: Tænkestile Formålet er at vurdere og udfolde en idé eller et sæt ideer. At fremme forskellige perspektiver for definering af problemstillinger eller løsning af problemer. Deltagerne sidder eller står omkring et bord. Emnet er en idé eller et løsningsforslag, som skal vurderes. En af deltagerne styrer forløbet ved at varetage den blå funktion (se nedenfor). Deltagerne får først hver et eksemplar af den gule farve som symbol på, at de kun må udtale sig om ideen ud fra den gule tænkestil. Det er vigtigt at deltagerne på forhånd har forstået og accepteret disse spilleregler, og at de derfor bliver i den tænkestil som er i spil. 36

37 Farverne illustrerer følgende: Gul: Optimisme og positivitet. Fokus er at finde muligheder og fordele via konstruktive og logiske argumenter. Det skaber engagement og motivation hos deltagerne Sort: Finde risici og ulemper. Fokus er at blive opmærksom på faldgrupper og svagheder ved ideen Hvid: Afdække objektive data og information. Fokus er, hvilke informationer vi har, hvilke informationer vi mangler, hvilke informationer vi gerne vil have og hvordan vi skaffer informationerne? Kun facts, ikke meninger Rød: Udtrykker umiddelbare reaktioner og følelser. Fokus er, at subjektive opfattelser, fornemmelser og følelser kommer frem. Begrundelser er ikke nødvendige Blå: Kontrol og disciplin. Fokus er organisering af tid og opstilling af regler og rammer for forløbet og at opsummere det. Denne funktion lægges ofte hos en af deltagerne, der som leder, opsummerer og holder styr på processen samtidig med at denne også deltager i processen Grøn: Kreativitet og forandring: Fokus er at komme med vilde indfald og visioner Hvilket trin på innovationstrappen: Nødvendige hjælpemidler/ krav til lokaler: Kommentarer: Tidsforbrug: Alt er muligt, der er ingen begrænsede ressourcer, metoder eller regler. Formålet er at se flere perspektiver og muligheder i ideer som kan realiseres på længere sigt. 4 og 5 Papir, klodser, brikker eller andre genstande, som har farverne gul, sort, hvid, rød, blå og grøn hver i et antal svarende til deltagerne i processen Hvilke ideer viste sig brugbare? Hvilken betydning havde de forskellige tænkestile for processen? Hvordan kommer vi videre? min. 37