tværfagligt projektarbejde Innovative værktøjer i arbejdet med læring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "tværfagligt projektarbejde Innovative værktøjer i arbejdet med læring"

Transkript

1 tværfagligt projektarbejde Innovative værktøjer i arbejdet med læring

2 Forord Værktøjerne i dette hæfte er en del af resultaterne fra udviklingsprojektet Innovation og nye arbejdsformer, som Undervisningsministeriet har støttet i forbindelse med gymnasiereform Innovation er blevet et nøgleord i gymnasiernes formålsparagraffer ligesom det er blevet centralt i mange af gymnasiefagenes bekendtgørelser. I det tværfaglige projektarbejde, som desuden er en central arbejdsform i alle de fire gymnasiale uddannelser, anbefales det direkte at arbejde med innovative arbejdsformer. Udgangspunktet for projektet er: Det er i kraft af innovation og ny kreativ anvendelse af viden, at Danmark kan skabe sig et rum i den globale verden. Derfor må der sættes ind med tiltag, der kvalificerer de unge til innovative, kreative, ansvarlige valg. Ikke alene de unge, men også lærerne må arbejde med deres mentale modeller, således at de bliver mere dristige og risikovillige og derved tør udfordre vedtagne traditioner. I projektet har lærere og konsulenter fra nedenstående institutioner samarbejdet om at udvikle arbejdsformer og et kursusforløb med sigte på at styrke innovative tilgange til undervisningen i de gymnasiale ungdomsuddannelser. I foråret 2006 undersøgte og diskuterede projektgruppen innovationsproblematikken og dens muligheder i de gymnasiale ungdomsuddannelser. Mange af værktøjerne i nærværende materiale er anvendt og udviklet under projektgruppens eget udviklingsarbejde. Derudover er materialet i september 2006 blevet afprøvet og videreudviklet af i alt fire lærerteam på fire forskellige gymnasier. Dette materiale og et kursus for lærerteam er således det endelige resultat af udviklingsprocessen. Projektdeltagerne kommer fra: - Kongsholm Amtsgymnasium og HF - TEC, Lyngby Tekniske Gymnasium - Stenhus Gymnasium og HF - BEC Business - DEL-Øst - CVU Storkøbenhavn - Amtscentret for Undervisning i København Materialet er afprøvet af lærerteam fra: Kongsholm Amtsgymnasium og HF TEC, Lyngby Tekniske Gymnasium TEC, Frederiksberg Tekniske Gymnasium Stenhus Gymnasium og HF Amtscentret for Undervisnng i København Red. Anne-Marie Sikker Sørensen Nov

3 Kaosstyring - innovation I det tværfaglige projektarbejde må læreren opgive styringen i store dele af undervisningen / elevernes læringsforløb. Det kan være en udfordring, som mange lærere sandsynligvis har forskellige erfaringer med. Men hvad er det som sker, når en lærer lader en gruppe elever selv styre forløbet og beder dem finde en problemformulering og et projekt at arbejde med? Hvordan får eleverne ideer? Hvordan kvalificerer de ideerne og udvælger den rigtige? Hvordan organiserer de arbejdet i gruppen? Hvordan bliver de færdige til tiden? Og hvordan kan læreren støtte eleverne og vise dem veje uden at overtage styringen og dermed fratage dem initiativ og engagement? Det er denne form for kaosstyring, som vi håber, dette materiale kan hjælpe lærerne med. Materialet er todelt 1. Introduktion til et begrebsapparat og en systematik for innovationsområdet. 2. Præsentation af en række konkrete værktøjer, som kan anvendes isoleret eller kombineres til strukturering og styring af et længere projektforløb. Formål og hensigt med værktøjerne Formålet med de innovative værktøjer er - at præsentere et kvalificeret sprog, som kan benyttes, når man skal arbejde med innovation og innovative arbejdsformer - at præsentere en systematik baseret både på teori og erfaringer, som kan anvendes i arbejdet med innovative processer - at skitsere en række ideer, materialer og redskaber, som kan bruges i arbejdet med innovation Værktøjerne er udformet og beskrevet, så lærere kan sætte innovative læreprocesser i gang, men også så de kan bruges af elever uden lærerstyring og instruktion. Eksempelvis kan læreren præsentere samlingen for sine elever og instruere i anvendelsen af udvalgte værktøjer, og derefter kopiere dele af værktøjssamlingen til elevernes senere, selvstændige brug. Hensigten er således at - lærere, inden for de rammer som skolen sætter, arbejder innovativt med at udvikle arbejdsformer med udgangspunkt i projektarbejdet som - når de benyttes af eleverne, understøtter deres udvikling af innovative kompetencer Det vil muligvis opfattes modsætningsfuldt, at der gives værktøjer til og opskrifter på at være kreativ og innovativ. Men idet man går i gang med et af værktøjerne, vil man opdage, at det skal tilpasses og udvikles, så det bliver forankret i den lærerpersonlighed og den elevgruppe, som arbejder med det. Værktøjet vil i praksis være udgangspunktet for læreres og elevers udvikling af egne innovative arbejdsformer, som passer til dem og deres vaner og personligheder. 3

4 Definitioner Innovation defineres som: Udvikling af en ny ide og dens realisering i praksis (Den Store Danske Encyclopædi). Innovativ kompetence er en persons evne til, hvis situationen tillader det, at gennemføre synlige fornyelser indenfor et givent videns- og praksisområde. (Palle Rasmussen, direktør for Institut for læring, Aalborg Universitet.) Palle Rasmussen opererer med 3 delkomponenter 1 : - Transfer og kombinationsevne. Evne til at overføre, anvende og kombinere videns- og praksisformer på tværs af opgaver, domæner, situationer og miljøer. - Afbalanceret selvstændighed. Fornemmelse for givne felter med deres autoriteter og kvalitetskriterier, men samtidig tilstrækkelig personlig og faglig selvstændighed og selvtillid til at kunne og turde sætte sig ud over disse autoriteter og kvalitetskriterier. - Fokuseringsevne og disciplin. Evne til at kunne fokusere sin indsats på vanskeligt overskuelige problemer, og disciplin til at tilrettelægge og gennemføre indsatsen. Innovationsprocessen I dette materiale er der taget udgangspunkt i det begrebsapparat for innovation som Lotte Darsø, der er Ph.d i innovation, har udviklet 2. Det helt afgørende for Lotte Darsø er, at der opstilles et ægte problem som udgangspunkt for den innovative proces. Derfor kan der blive behov for en fase, hvor problemet formuleres eller konkretiseres, hvis problemet ikke er givet udefra. Et ægte eller autentisk problem indebærer, at der er en hård nød at knække og at der ikke er nogen lige og nem vej til problemløsningen. Det er altså ikke et ægte problem, hvis eleverne udelukkende skal finde det svar, som læreren allerede har. 1 Palle Rasmussen (2003): Kreativ og innovativ kompetence I, Det nationale kompetenceregnskab, Undervisningsministeriet 2 Lotte Darsø (2003): Findes der en formel for innovation? I Børsens Ledelseshåndbøger 4

5 Lotte Darsø deler arbejdet med innovation op i to faser: Prejekt-fasen og projekt-fasen. Formålet med prejekt-fasen er at - finde mål og rammer for det pågældende projekt - generere ideer - finde begejstring og energi Derfor er prejekt-fasen målsøgende, procesdrevet og kræver et forlænget og åbent beslutningsrum. Projekt-fasen er derimod målstyret og resultatdrevet. Formålet er, i denne fase, at realisere projektet. Ifølge Lotte Darsø er arbejdet i prejekt-fasen bygget op om fire dimensioner, som hun anskueliggør i en innovationsprocesmodel: Innovationsprocesmodel Koncepter Ikke-viden Viden Relationer Modellen illustrerer at hvis en proces skal være innovativ, skal alle fire dimensioner i spil, både - den eksisterende og eftersøgte viden, - de relationer mellem processens deltagere som må i spil, hvis der virkeligt skal ske noget - den ikke-viden, man ikke er klar over, at man mangler - det begrebsapparat (koncepter), man har og søger 5

6 En yderligere uddybning af modellen findes i, Lotte Darsøs artikel i Børsens Ledelseshåndbøger fra 2003 Findes der en formel for innovation? I dette materiale bruges modellens fire dimensioner til at strukturere værktøjerne til arbejdet i prejekt-fasen. Se skemaet side 9. Det skal understreges, at prejekt-fasen er en sammenhængende fase hvor man veksler mellem diamantens forskellige dimensioner. Innovative arbejdsformer i skolen Innovative arbejdsformer kan udvikles og bruges i alle fag og med mange forskellige formål. I dette materiale forsøges de mange mulige anvendelser at holdes åbne, samtidig med at det tværfaglige projektarbejde i de gymnasiale uddannelser er grundlaget for materialets værktøjer og struktur. Selvom materialet er udviklet med sigte på det tværfaglige projektarbejde, kan det også bruges i mange andre pædagogiske situationer, hvor innovative tilgange kan kvalificere undervisningen og gøre den sjovere og mere engagerende. Selvom det er udviklet med tanke på de gymnasiale uddannelser, kan det også bruges i de øvrige ungdomsuddannelser og i grundskolen. Lotte Darsøs begrebsapparat er udviklet med henblik på virksomheders udviklingsproblematikker af teknisk eller konceptuel art. Dette begrebsapparat kan ikke ukritisk overføres til en skolesammenhæng, hvor produktet ofte, men ikke altid, vil være en rapport eller en mundtlig fremlæggelse. Derfor må vi tænke selvstændigt ud fra dette begrebsapparat. Først og fremmest må man være opmærksom på, at i skolen kommer den stillede opgave, problemet ikke udefra, men findes alene i form af nogle faglige og indholdsmæssige rammer. I skolen overlades det derimod ofte til projektdeltagerne selv at opstille og udvikle en egentlig problemformulering. Hvor opgaven for projektgruppen i en virksomhed ofte er et krav om at udvikle et produkt med specificerede egenskaber, vil en gruppes opgave i en skolesammenhæng normalt først være at fastlægge et fokus og en problemformulering, for derefter at gennemarbejde området og byde på et nuanceret og diskuteret løsningsforslag. Det betyder, at i skolen skal prejekt-fasens værktøjer anvendes både i fasen med problemvalg og problemformulering og i den begyndende afsøgning af nye veje til problemløsning. Værktøjerne i prejektfasen kan således bruges til både at finde og fastlægge område, produktmål og problemformulering og til at finde den rigtige vej til at løse den selvstillede opgave. Dette er aktuelt uanset om det handler om et teknologiprojekt på HTX med et fysisk produkt eller i en tværfaglig projektopgave med et rapportprodukt som er typisk i det almene gymnasium. 6

7 Organisk projektmodel Modellen herunder illustrerer det organiske forhold mellem 1) kernen, i form af problemet 2) prejektet, i form af idegenereringen og motivationen og 3) projektet, i form af realiseringen. Alle delene hænger sammen og der foregår hele tiden en pendling frem og tilbage mellem delene. Alle delene skal med for at der er tale om et innovativt projekt. Organisk projektmodel Fokusering Ikke-viden Koncepter Problem Relationer Styring Viden Færdiggørelse Arbejdsdeling 7

8 Innovative værktøjer, et oversigtsskema Skemaet på næste side illustrerer det samme som den organiske projektmodel ved at systematisere de forskellige innovative værktøjer i forhold til Lotte Darsøs begrebsapparat. Det er bedragerisk i sin linearitet for som nævnt tidligere går dimensionerne i prejekt-fasen ind over hinanden. Mange af værktøjerne kan anvendes i flere af dimensionerne, og man vil ofte med fordel kunne vende tilbage til prejektfasen, når man står overfor problemer i projektfasen. Skemaet fastholdes dog, fordi det illustrerer og fastholder et sæt af begreber, som er så vigtige for at kunne tale om og dermed evaluere og udvikle delbegreberne inden for innovationsområdet. Systematikken understreger, at innovation også er et hårdt, struktureret og systematiseret arbejde. Det er ikke kun henrykte øjeblikke af stor og pludselig opstået kreativitet. Der er metoder og teknikker som fremmer kreativiteten, og kreativiteten er nytteløs, hvis den ikke følges op af hårdt og insisterende arbejde mod projektets mål. Gode råd: Det anbefales, ved anvendelsen af de forskellige værktøjer, at en af deltagerne leder og holder styr på processen samtidig med, at denne også deltager i processen. Dette anbefales, for at fastholde formålet med værktøjerne og sikre en seriøs arbejdsproces. Ved alle værktøjerne er der forslag til, hvordan refleksionen/evalueringen af arbejdsprocessen kan foretages. Det anbefales, at der afsættes tid til - og at deltagerne reelt foretager - denne refleksion/evaluering, da det fremmer deres bevidsthed om, hvilken effekt de forskellige arbejdsformer har for deres egen læring, samtidig med det fastholder resultatet af processen. Materiale er udarbejdet med fokus på tværfagligt projektarbejde, men værktøjerne kan også anvendes i enkeltfaglige forløb. Materialet er udarbejdet med henblik på, at læreren kan anvende det i forbindelse med undervisning af elever. Materialet er imidlertid anvendeligt i mange forskellige sammenhænge, hvor man ønsker at arbejde innovativt. Derfor er det også velegnet til lærernes eget innovative samarbejde med kolleger, i forbindelse med f.eks. udvikling af tværfaglige elevprojekter. Værktøjerne er i oversigstsskemaet, innovative værktøjer, på side 9 inddelt i forhold til de forskellige dimensioner i den organiske projektmodel på side 7. Dette skal betragtes som forslag til, hvilke dimensioner de enkelte værktøjer er anvendelige i. Det betyder dog ikke, at værktøjerne ikke kan anvendes i nogle af de andre dimensioner eller sammenhænge, de skal blot tilpasses andre formål. F.eks. er værktøjet, billedkort, som er beskrevet på side 13 anvendeligt til projektgruppers arbejde med deres egne relationer. Billedkort er i midlertidig også anvendelige til at arbejde med f.eks. koncepter, hvor man ønsker at hindre en indforståethed og falsk forståelse af projektet, eller at konkretisere og skabe et fælles billede af projektet. Billedkort kan desuden anvendes i enkeltfaglige forløb, hvor de f.eks. anvendes til at åbne for en snak om elevernes forventninger til et nyt fagligt forløb, eller til at perspektivere og finde sammenhænge ved slutningen af et undervisningsforløb. 8

9 Innovative værktøjer, et oversigtsskema Fase / formål Fokus Uddybning Værktøjer Side Prejekt-fase - finde mål og rammer for det pågældende projekt - udvikle ideer - finde begejstring og energi Viden Relationer Ikke-viden Indsamle og opbygge en vidensbase Udvikle relationer, skabe fælles afsæt Stille dumme og umulige spørgsmål, som bliver afsæt for nye svar - Post-it - Tænkestile - Brainstorm - Billedkort - Grupperoller - Ud i det blå - Coaching/spørgeteknik - Stafethistorien - Omvendt brainstorm Koncepter Afklare begreber og mentale modeller - Mindmap - Metaforer - Idéskrivning - Visualisering ved prototyper Projekt-fase - målstyret og resultatdrevet - realisere projektet Fokusering Styring Arbejdsdeling Finde vejen frem Planlægning, tilrettelæggelse Uddelegering - Udvælge veje - Projektstyring - Logbog - Projektkommunikation - Uddelegering af arbejdsopgaver Færdiggørelse Aflevering - Husk det hele 28

10 Fasen: Viden Navn: Post-it Indsamle og gruppere ideer for at finde fælles fodslag. Finde og strukturere den viden der er i gruppen. Evt. musikanlæg og behagelig musik. Et antal post-it blokke og penne. En flipover eller et stort stykke papir. Var det en god og inspirerende proces? Hvor blev det især inspirerende? Hvordan kommer I videre? Deltagerne gennemgår i fællesskab udgangspunkt og emneområde for projektet. Sæt eventuelt behagelig musik på. Det følgende foregår i stilhed. Hver deltager skriver ideer på hver sin post-it seddel. Skriv en hel sætning om ideen. Deltagerne sætter løbende deres sedler op på en flipover eller et stort stykke papir. Samtidig læser de, de andres ideer og bliver inspirerede til at udvikle disse eller finde nye. Når alle er færdige, læser deltagerne alle de opsatte post-it. Deltagerne flytter nu rundt på sedlerne, stadig uden at sige noget, så de samles i grupper efter tema eller anden strukturering. Ved uenighed prøver man at sætte sig ind i de andres tankegang og evt. bøje af. Musikken og tavsheden standser og deltagerne finder i fællesskab passende overskrifter til de forskellige grupper. Ca. 30 minutter 10

11 Fasen: Viden Navn: Tænkestile At vurdere og udfolde en idé eller et sæt ideer. At fremme forskellige perspektiver for definering af problemstillinger eller løsning af problemer. Papir, klodser, brikker eller andre genstande som har farverne gul, sort, hvid, rød, blå og grøn - hver i et antal svarende til deltagerne i processen Hvilke ideer viste sig brugbare? Hvilken betydning havde de forskellige tænkestile for processen? Hvordan kommer vi videre? Deltagerne sidder eller står omkring et bord. Emnet er en idé eller et løsningsforslag som skal vurderes. En af deltagerne styrer forløbet ved at varetage den blå funktion (se nedenfor). Deltagerne får først hver et eksemplar af den gule genstand som symbol på at de kun må udtale sig om ideen ud fra den gule tænkestil. Det er vigtigt at deltagerne på forhånd har forstået og accepteret disse spilleregler og at de derfor bliver i den tænkestil som er i spil. Farverne illustrerer følgende: Gul: Optimisme og positivitet. Fokus er, at finde muligheder og fordele via konstruktive og logiske argumenter. Det skaber engagement og motivation hos deltagerne. Sort: Finde risici og ulemper. Fokus er, at blive opmærksom på faldgruper og svagheder ved ideen. Hvid: Afdække objektive data og information. Fokus er, hvilke informationer har vi, hvilke informationer mangler vi, hvilke informationer vil vi gerne have og hvordan skaffer vi informationerne? Kun facts, ikke meninger. Rød: Udtrykker umiddelbare reaktioner og følelser. Fokus er, at subjektive opfattelser, fornemmelser og følelser kommer frem. Begrundelser er ikke nødvendige. Blå: Kontrol og disciplin. Fokus er organisering af tid og opstilling af regler og rammer for forløbet og at opsummere det. Denne funktion lægges ofte hos en af deltagerne, som leder, opsummerer og holder styr på processen samtidig med at denne også deltager i processen. Grøn: Kreativitet og forandring: Fokus er at komme med vilde indfald og og visioner. Alt er muligt, der er ingen begrænsede ressourcer, metoder eller regler. Formålet er at se flere perspektiver og muligheder i ideer som kan realiseres på længere sigt min. 1 1

12 Fasen: Viden Navn: Brainstorm Finde og strukturere den viden der er i gruppen. Finde projektmål og problemformulering og veje til at virkeliggøre projektet. Deltagerne gennemgår i fællesskab udgangspunkt og emneområde for projektet. Hver deltager sidder for sig selv, fokuserer på projektet, får ideer og skriver dem ned i stikord. Ideerne deles med og foldes ud sammen med en sidemand. De bedste ideer udvælges. Ideerne samles op, evt. i et fælles mindmap (se dette), for hele gruppen. Husk i processen: - jo flere ideer, jo bedre - byg videre på hinandens ideer - alles bidrag er nyttige og nødvendige - ingen kritik og latterliggørelse krav til lokalet: Roligt lokale, pen og papir. Bidrog alle? Hvordan er stemningen i gruppen? Er nogen blevet inspirerede? minutter Hvordan kommer I videre? Kan værktøjet Udvælge veje anvendes? 12

13 Fasen: Relationer Navn: Billedkort Afklaring af deltagernes forventninger til samarbejdet i gruppen/teamet. Hvordan ønsker deltagerne at samarbejdet er under projektforløbet? Billederne (se nødvendige hjælpemidler) spredes ud på et bord med billedsiden opad. Deltagerne i den aktuelle gruppe står/sidder rundt om bordet og vælger hver ét eller to kort, som de synes illustrerer, hvordan de ønsker deres samarbejde skal være under et givent projektforløb. Dette sker ud fra et overordnet spørgsmål, som stilles til alle deltagerne. Ideer til spørgsmål: Tag et kort, der illustrerer - hvordan I ønsker jeres samarbejde skal være under projekt. - hvordan I forventer samarbejdet under projekt.er - jeres ambition med projekt. Når alle har taget et kort, viser deltagerne på skift det valgte kort. De fortæller ud fra billedet og de associationer dette giver, hvordan de ønsker samarbejdet under projektforløbet skal være. Billedkort kan f.eks. købes hos Postkort og andre billeder kan også anvendes. Billederne kan være abstrakte, fra naturen, legetøj, mennesker, dyr mm. Der skal minimum være fire gange så mange kort, som reelt skal anvendes til øvelsen. Deltagerne kan også tage to kort som illustrerer følgende: - hvordan fungerer I selv i gruppesamarbejder og hvordan ønsker I at kunne fungere i gruppesamarbejde efter projekt. Proceduren er her som ovenstående, blot fortæller hver deltager først ud fra det ene kort, hvordan de f.eks. selv fungerer i gruppesamarbejde. Umiddelbart efter fortæller hver deltager ud fra det andet kort, hvordan de ønsker at kunne fungere i gruppesamarbejde efter projekt. Gruppen diskuterer, hvorvidt de er enige om deres forventninger til samarbejdet og aftaler, hvordan samarbejdet skal være, således at forventningerne kan nærme sig hinanden. Ca. 30 minutter 13

14 Fasen: Relationer Navn: Grupperoller At få bevidsthed om egne og andres stærke og svage sider og at udnytte denne bevidsthed i projektarbejdet. Gruppens deltagere overvejer individuelt, hvilke af følgende 5 roller der passer på gruppemedlemmernes stærke sider i gruppearbejder. De 5 grupperoller er repræsenterede af 5 symboler eller tegninger. Boss Hovedansvarlig for - at målet nås - overholdelse af tidsplan - kontakt til læreren Inspirator Hovedansvarlig for - nye ideer og måder at løse opgaven på - at alle aspekter bliver belyst - at andre løsningsmuligheder bliver undersøgt Faglig leder Hovedansvarlig for - det faglige niveau - at søge viden - at nå frem til et produkt Et uforstyrret gruppelokale. Fem tegninger eller symboler af/ på grupperollerne, som på forhånd er fremstillet. Forløb øvelsen i en positiv og konstruktiv atmosfære? Social leder Hovedansvarlig for - at samarbejdet fungerer - at stemningen er god - at alle bidrager Som en del af projektevalueringen diskuteres der, om fordelingen af grupperoller var optimal, og om deltagerne skal søge at fastholde deres rolle i kommende gruppearbejder. Færdiggører Hovedansvarlig for - orden i materialer - referater, logbog - at tingene bliver helt færdige Efter tur fremlægger deltagerne deres syn på hvordan grupperollerne kan fordeles i gruppen. Der begrundes evt. med eksempler fra tidligere gruppearbejder. De forskellige bud diskuteres og gruppen vedtager en foreløbig rollefordeling i det igangværende projektarbejde. Det er dog vigtigt, at alle deltagere tager et medansvar i forhold til alle rollerne, således at rollefordelingen ikke betragtes statisk og evt. hæmmende for et konstruktivt samarbejde. Deltagerne får et symbol eller en tegning der illustrerer deres rolle. Ca. 20 minutter 14

15 Fasen: Relationer Navn: Ud i det blå Værdsættelse og fokus på personlige kompetencer. At skabe tryghed og derigennem dynamik i gruppen. Gruppen på 3-6 deltagere går en tur sammen. En af deltagerne sendes i forvejen, mens de andre taler om vedkommende og udfylder et ark med følgende punkter: a. To-tre ting hos vedkommende, som gør at de er særligt glade for at have ham eller hende i projektgruppen b. en egenskab hos vedkommende, som gruppen ville blive glad for at se mere af c. tegn en symbolsk gave til vedkommende, som gruppen mener, at han eller hun vil blive glad for i sit arbejde med projektet På skift sendes alle gruppens deltagere i forvejen. Hjemme igen læses hver deltagers ark op for ham eller hende, og indholdet uddybes og diskuteres i en positiv ånd. Deltageren får derefter sit eget ark. Papir, blyant. Hvordan kan gruppedeltagernes forskellige egenskaber bedst muligt udnyttes i arbejdet med projektet? 1-2 timer 15

16 Fasen: Ikke-viden Navn: Coaching/spørgeteknik At kalde ubevidste styrkesider og idepotentialer frem hos den person eller gruppe, der skal generere ideer. At give denne ejerskab og lyst til at realisere ideerne. Den grundlæggende tanke i coaching er, at den person eller den gruppe, som har et problem, har ubevidste potentialer i sig selv til at arbejde sig frem mod en løsning. Potentialer, som kan komme frem, når der spørges i den rigtige ånd og på den rigtige måde. Først aftales hvem der er coach, hvem der coaches, hvor lang tid der samtales og vigtigst: Hvad er problemet og hvad skal coachingen fokusere på? Den der coaches, fortæller i sammenhæng om problemfeltet og den ønskede løsning. Coachen lytter og noterer stikord, som efterfølgende skal danne udgangspunkt for spørgsmål. Coachen stiller nu nysgerrige spørgsmål på en måde, som giver den fortællende selvtillid og mod på projektet. En dialog kommer i stand. Coachens opgave er at rose og at undre sig. Afvisning, nedgøring, kritik, overtagelse af projektet er forbudt. Coachen er en mental hjælper. Efter dialogen trækker gruppen sig tilbage for at bearbejde de impulser, samtalen har skabt. Bord til gruppe og coach. Alle bruger individuelt notespapir og blyant. Gruppen overvejer i hvilket omfang de ny impulser kan bidrage til en idéafklaring Ca. 15 min. til en coaching 16

17 Fasen: Ikke-viden Navn: Stafethistorien Åbne for utænkte, mulige veje i arbejdet med projektet. At danne billeder og finde motivation. Fantasi, disciplin og åbenhed. som børnene nu gik i skoven, så de 3 skolopendre og 400 myrer og en sagde: Bare vi kunne se på dem uden at de kravlede ind under bukserne og bed os Gruppen fokuserer på udgangspunktet for det projekt, den skal i gang med. En deltager starter historien: Der var engang en mand, som skulle i gang med et projekt om..(gruppens udgangspunkt) Han måtte gå så grueligt meget igennem Den næste deltager fortsætter historien, der bugter sig ud og ind med deltagernes associationer. Deltagerne prøver i deres fortsættelser af historien både at være opmærksomme på det første, skøre indfald i deres hoved og samtidig at have projektets udgangspunkt i baghovedet. Hvis en deltager ikke har en fortsættelse, kan han/hun hjælpes på vej med: Vi forstår godt det er svært, men hvis du nu havde en fortsættelse, hvordan ville den så lyde? Når der ikke er mere i historien, standser den og deltagerne morer sig og reflekterer over dens bugtede veje. Ligger der i historien kim til andre indfaldsvinkler på deres problematik? Kimene til nye tanker skrives ned. Kan ideerne/historierne blive til nye sammenhænge og begreber ved at de knyttes til eksisterende viden? Ca. 30 minutter Hvordan kan der arbejdes videre med dem? 17

18 Fasen: Ikke-viden og relationer Navn: Omvendt brainstorm At få nye ideer på en sjov måde, både i starten af en proces og hvor den innovative proces er ved at gå i stå. Udnytte kræfterne i den negative energi. Evt. musikanlæg og behagelig musik. Flipover eller et stort stykke papir. Penne. Mit navn er Georg Genial. Mine ideer er altid innovative, men ikke altid lige brugbare, f.eks Hvordan oplevede I processen? Lærte I noget om hinanden? Hvilke forventninger har I til hinanden i arbejdet med projektet? Hvordan kommer I videre? Gruppen har ideer til et problem og et produkt, men den mangler veje til at arbejde med problemet og produktet. I øvelsen kommer deltagerne med forslag til, hvordan projektet kan ødelægges på forskellige måder. Brainstormingen foregår i stilhed, sæt evt. behagelig musik på. På et stort stykke papir skrives problemet/produktet i en cirkel i midten. Deltagerne skriver nu på skift deres bud på, hvordan problemet ikke skal løses, hvordan sammenholdet i gruppen kan saboteres og hvad der er det værste, som kan ske? Det skrives som et mindmap (se dette), hvor beslægtede ideer kædes sammen. Alle skriver noget, ingen kommenterer eller griner. Når der ikke er flere omvendte ideer, brydes tavsheden og laves om til positive ideer, og relevante ideer udvælges. (Se f.eks. udvælgelsesmetoden Udvælge veje ) min. 18

19 Fasen: Koncepter Navn: Mindmap Udvikling af stof og ideer ud fra råideen med henblik på fokusdiskussion og strukturering. Flipover eller store stykker papir. Forskelligt farvede penne. Diskuter med udgangspunkt i det strukturerede mindmap forskellige fokusmuligheder og deraf følgende muligheder for problemformulering. Brug fættergrupperne som afsæt for en arbejdsplan. Projektideen i skitseform skrives midt på en flipover eller et stort stykke papir. Ideen er at skrive ét eller flere ord. Måske ord fra områder, som ikke umiddelbart kan forbindes. Indram ideen i en cirkel. Alle skriver nu, hver især, stikord ned til områder, som de associativt forestiller sig kunne være en del af det stof, der skal arbejdes med i projektet. Stikordene står ustrukturerede uden for idé-cirklen. Der associeres frit og uden bindinger. Det gælder om at få fyldt flipoveren. Tag også marginale aspekter med. Det er et mål at få så rigeligt med stof, at noget af det senere kan droppes. Saml derefter beslægtede stikord ved at indramme dem med samme farve. Stikord med ens farveindramning hører sammen udgør en gruppe. Til sidst laves et struktureret mindmap hvor grupperne samles og der trækkes forbindelseslinier inden for og mellem grupperne. 20 min. 19

20 Fasen: Koncepter Navn: Metaforer Hindre indforståethed og falsk forståelse mellem gruppedeltagerne. Konkretisering og afklaring og dermed skabelse af fælles billeder på deres projektideer på en levende og interessant måde. Gruppen visualiserer sin projektidé metaforisk, og beskriver derved ideen billedligt, levende og fremadrettet. Dette gøres ved at gruppen finder noget der ligner - en metafor - og taler om denne metafor frem for det begreb, den er et billede af. Hvis gruppen eksempelvis er kommet frem til en projektidé omhandlende emnet trafik, kan de fortælle hvordan de ser projektet som f.eks. en ordensbetjent (trafiksikkerhed) eller en sort sky (trafikkens betydning for miljøet). Ud fra en af de valgte metaforer uddyber gruppen hvordan projektet kan sammenlignes med f.eks en ordensbetjent eller en sort sky. Billeder, bøger og figurer, der kan være med til at skabe inspiration til metaforer, men det er ikke en absolut nødvendighed. Bidrog alle? Hvordan har metaforerne bidraget til en fælles forståelse for jeres projektidé? Hvordan har metaforerne været med til at udvikle jeres idé? min. 20

21 Fasen: Koncepter Navn: Idéskrivning At udnytte gruppens synergi i ideudviklingen. At skabe nye begreber og billeder. Papir og penne. Gruppen har en ide til et projekt, men ideen skal foldes ud og mulighederne i den skal frem. Øvelsen foregår i tavshed i grupper på 3-6. Hver deltager beskriver - gerne fantasifuldt - på ca. 10 linier, hvordan ideen kan realiseres efter hans/hendes mening. Når alle er færdige, sendes beskrivelsen til højre til sidemanden, og alle læser og skriver positivt videre på det idépapir, der nu ligger foran ham. Således fortsættes til deltagerne og ideerne er udtømte. Herefter brydes tavsheden og gruppen diskuterer, hvilke af ideerne, den vil gå videre med og på hvilken måde. Fik ideerne nye vinkler? Blev der skabt nye begreber og billeder? Ca. 30 minutter Hvordan kommer I videre? 21

tværfagligt projektarbejde Innovative værktøjer i arbejdet med læring

tværfagligt projektarbejde Innovative værktøjer i arbejdet med læring tværfagligt projektarbejde Innovative værktøjer i arbejdet med læring Forord Værktøjerne i dette hæfte er en del af resultaterne fra udviklingsprojektet Innovation og nye arbejdsformer, som Undervisningsministeriet

Læs mere

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder Inno-elev SÅDAN KOMMER DU I GANG! Drejebog til undervisningsforløb i innovative arbejdsmetoder Projektleder: Annie Bekke Kjær Faglig projektleder: Alan Proschowsky Inno-Agent: Lene Gundersen Inno-Agent:

Læs mere

PV5: Kreativitetsworkshop idéer til projektopstart Hvad skal vi i dag? Billede:

PV5: Kreativitetsworkshop idéer til projektopstart Hvad skal vi i dag? Billede: PV5: Kreativitetsworkshop idéer til projektopstart Hvad skal vi i dag? Finde svar på spørgsmålene: Hvad er kreativitet? Brainstorms er det så simpelt? og anvende metoderne til: Udvikling af jeres problemformuleringer

Læs mere

Råd og Vink. Forfattere: Susanne Gottlieb, Hans Henrik Koch og Dorrit Sørensen Projektnummer: 125365

Råd og Vink. Forfattere: Susanne Gottlieb, Hans Henrik Koch og Dorrit Sørensen Projektnummer: 125365 Råd og Vink Forfattere: Susanne Gottlieb, Hans Henrik Koch og Dorrit Sørensen Projektnummer: 125365 Kolofon Dato 21. april 2010 Råd og Vink Nationalt Center for Erhvervspædagogik Rosenørns Allé 31 1970

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

Innovation er mere end bare ord

Innovation er mere end bare ord Innovation er mere end bare ord Lotte Darsø Lektor, Ph.d. i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvad er innovationskompetence?

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

METODESAMLING TIL ELEVER

METODESAMLING TIL ELEVER METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops.

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops. FASE 4: IDÉ I skal nu bruge jeres viden fra opdagelsesrejsen og tematiseringen som brændstof til at få nye ideer, der giver jer svaret på jeres innovationsspørgsmål. I de foregående faser fik I med stor

Læs mere

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Nyhedsbrev nr. 4 Januar 2013 Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Inspiration til innovation i AMU Det seneste år har Industriens Uddannelser i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole,

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

14-09-2011. Sprogpakken. Forankring af praksis i. Indhold. Om at møde udfordringer: skabe længsler og drømme

14-09-2011. Sprogpakken. Forankring af praksis i. Indhold. Om at møde udfordringer: skabe længsler og drømme Sprogpakken Forankring af praksis i et innovativt perspektiv Udgave 22 05 2011 6 dages kursus SUM, VIA 1 12.30-12.45 Om at skabe længsler og drømme Innovation som en måde at møde udfordringer på Indhold

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Innovationspædagogik og kreativitet

Innovationspædagogik og kreativitet Innovationspædagogik og kreativitet Lotte Darsø Lektor, PhDi innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvad er

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Hvordan ting kan vokse op nedefra!

Hvordan ting kan vokse op nedefra! Hvordan ting kan vokse op nedefra! - en kreativ arbejdsmodel som redskab til at skabe nye tanker, idéer og alternative løsninger i pædagogiske miljøer Af Anne Sofie Møller Sparre i kreativt samarbejde

Læs mere

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

Lærervejledning. Teamopgave 1: Samarbejde og kunsten at kommunikere

Lærervejledning. Teamopgave 1: Samarbejde og kunsten at kommunikere Teamopgave 1: Samarbejde og kunsten at kommunikere En astronaut, som havde været på en reparationsmission på et rumfartøj, sagde engang halvt i spøg i et interview, at det at arbejde i vægtløs tilstand

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Sådan skaber du dialog

Sådan skaber du dialog Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

Materiale til kursus i brugercentreret design

Materiale til kursus i brugercentreret design Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,

Læs mere

En oversigt over, hvornår du arbejder med processkemaet. Opgaveark med spørgsmål til arbejdet med processkemaet

En oversigt over, hvornår du arbejder med processkemaet. Opgaveark med spørgsmål til arbejdet med processkemaet Processkema Processkema Hvorfor og hvordan Processkemaet er gennemgående i kurset og har til hensigt at binde kursets indhold sammen med din dagligdag, så læring omsættes til din daglige praksis og derved

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2 Forbered dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 2 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver handlinger i Forbered fasen, og hvordan de kan træne innovationskompetencer gennem disse

Læs mere

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING TIL BRUG I INDSKO- LINGEN Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 HÆFTETS OPBYGNING:... 4 LÆSEVEJLEDNING:... 4 GARMANNS GADE...

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Lærings- & trivselsbarometer

Lærings- & trivselsbarometer Lærings- & trivselsbarometer - hvordan du styrker din formidling og undervisning ved hjælp af elevernes feedback En vejledning til underviseren. Indhold Materialer Barometret Som man spørger, får man svar

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne.

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne. Drejebog, dagsforløb Herunder finder du en drejebog til et dagsforløb i Mobil Lab 3. Det er en drejebog for hvordan et forløb kan se ud, med 6 klokketimer til rådighed. Du har måske lidt mere eller lidt

Læs mere

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Lotte Darsø Cand.Psych., PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@edu.au.dk

Læs mere

Elevens alsidige personlige udvikling

Elevens alsidige personlige udvikling Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Introduktion - Modul 2

Introduktion - Modul 2 Introduktion - er det andet forløb af 4 og er i materialet sat til to dage. handler om at få nye ideer, at drømme om hvad der er muligt og blive klogere på kreativitet og hvordan man kan tænke nye tanker.

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

KREATIVITET - OG FILOSOFI

KREATIVITET - OG FILOSOFI P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter?

Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter? Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter? Lars Ulriksen, Christine Holm, Aase B. Ebbensgaard På mødet for skolekoordinatorerne den 8.april rejste flere deltagere

Læs mere

Innovation Step by Step

Innovation Step by Step Innovation Step by Step Elevhæfte. kl. verdens bedste læserum Et tværfagligt forløb mellem dansk og billedkunst Innovation Step by Step Et undervisningsmateriale til mellemtrinnet med fokus på arkitektur

Læs mere

Vejledning til. korttids. værkstedet. - en effektiv metode til løsning af arbejdsmiljøproblemer. Dansk Socialrådgiverforening

Vejledning til. korttids. værkstedet. - en effektiv metode til løsning af arbejdsmiljøproblemer. Dansk Socialrådgiverforening Vejledning til korttids værkstedet - en effektiv metode til løsning af arbejdsmiljøproblemer Dansk Socialrådgiverforening Indhold Indhold og forord Forord 3 Korttidsværkstedet - metoden og principperne

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening I må gerne sætte jer ned Det vi ser og forstår er styret af mønstre I hjerne og krop Vi ser det vi plejer at se Vi forstår

Læs mere

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål LEGOeducation.com Ofte stillede spørgsmål Konceptet Sp: Hvordan forklarer jeg LEGO Education BuildToExpress for mine ledere eller forældrene? De tror, at eleverne bare leger med LEGO klodser. Du kan bruge

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus). Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Workshop om Innovation og Entrepenørskab

Workshop om Innovation og Entrepenørskab Rom og cola er en innovation; To kendte ting kombineres og skaber noget nyt Workshop om Innovation og Entrepenørskab v/ Per Bak Christensen og Torben 1 Entreprenørskab er, når der bliver handlet på muligheder

Læs mere

Psykologi & Innovation

Psykologi & Innovation Psykologi & Innovation Lotte Darsø Cand.Psych., PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvorfor er innovation

Læs mere

LISE - Camp Fase 1 LISE. Læring Innovation Science Esbjerg. Drejebog til Campforløb hvor innovative og naturvidenskabelige arbejdsmetoder er i fokus.

LISE - Camp Fase 1 LISE. Læring Innovation Science Esbjerg. Drejebog til Campforløb hvor innovative og naturvidenskabelige arbejdsmetoder er i fokus. LISE - Camp Fase 1 LISE Læring Innovation Science Esbjerg Drejebog til Campforløb hvor innovative og naturvidenskabelige arbejdsmetoder er i fokus. 1 Dag 1 fem lektioner Materialer: PostIt, stimulikort,

Læs mere

DEMOKRATI OG DELTAGELSE

DEMOKRATI OG DELTAGELSE DEMOKRATI OG DELTAGELSE Arne Juul, Slagelse Boligselskab Ønsket om øget inddragelse Mange taler om det, men færre gør noget ved det. Mange har ønsket om det, men færre ved hvordan de skal gøre det. Hvordan

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Nyt fra Projektet Samdrift af institutionerne på Ørbækvej 47-53 September 2008 130 til stormøde 130 forældre og medarbejdere deltog i stormøde om

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Handling: Iværksættelse Værdiskabelse Kommunikation Samarbejde. Faglighed. Kreativitet Idéer og muligheder Anvende viden Løsninger

Handling: Iværksættelse Værdiskabelse Kommunikation Samarbejde. Faglighed. Kreativitet Idéer og muligheder Anvende viden Løsninger UVM Projekt: Intro til projektlærere Grafisk intro til progressionsmodellen: Handling: Iværksættelse Værdiskabelse Kommunikation Samarbejde Omverdensforståelse Kultur Kontekster Marked Økonomi Faglighed

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk

Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Formål: Inspiration til fornyelse Hvad er innovationskompetence? Hvorfor

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1 Introdag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 1 Læringsmål At deltagerne får præsenteret sig selv og egne forventninger til kurset At deltagerne får viden om visionen for BOOST At deltagerne

Læs mere

Den innovative elevopgave i snedkeruddannelserne mellem 3. og 4.skoleperiode Pædagogisk vejledning for snedkerlærere

Den innovative elevopgave i snedkeruddannelserne mellem 3. og 4.skoleperiode Pædagogisk vejledning for snedkerlærere Den innovative elevopgave i snedkeruddannelserne mellem 3. og 4.skoleperiode Pædagogisk vejledning for snedkerlærere Fou-projekt 051.12D.021 Kolofon Dato Oktober 2010 Den innovative elevopgave i snedkeruddannelsen

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole Mit liv Min læring Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 Mit liv min læring Mit Liv - Min Læring er en helt ny måde at tænke undervisning på. ML-ML er understøttende undervisning for vores elever

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

GGK i Korsør 30.9.15 Øvelse 1 Analyse af interessenters reaktion på en UBU-fremme-strategi

GGK i Korsør 30.9.15 Øvelse 1 Analyse af interessenters reaktion på en UBU-fremme-strategi GGK i Korsør 30.9.15 Øvelse 1 Analyse af interessenters reaktion på en UBU-fremme-strategi 1. Vælg en gruppeleder og en kommune som case for jeres analyse 2. Drøft og skriv post-its med mulige interessenter

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger

Læs mere

Avu-didaktik og pædagogisk ledelse. de lært det? Målbevidst undervisning

Avu-didaktik og pædagogisk ledelse. de lært det? Målbevidst undervisning Avu-didaktik og pædagogisk ledelse 4. august 2015 Titel Jeg har sagt det, men har de lært det? Målbevidst undervisning tendenser i ny forskning om uddannelse Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor,

Læs mere

Drejebog til temadag med Tegn på læring

Drejebog til temadag med Tegn på læring Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang

Læs mere

SPIL med tidsplan. Formål: Kernestof: Vejledning til opgaven:

SPIL med tidsplan. Formål: Kernestof: Vejledning til opgaven: Side 1 SPIL med tidsplan Formål: arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet dokumentere og

Læs mere

Kærlighed ved andet blik. Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO

Kærlighed ved andet blik. Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO Kærlighed ved andet blik Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO Disposition 1. Generelle betragtninger om kvalitet og meningsfuldhed 2. Hvad skal der overordnet til for at arbejde

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

kreativitetslaboratoriet

kreativitetslaboratoriet kreativitetslaboratoriet Den Kreative Platform 55067_krealab.indd 1 29/08/07 10:20:16 Den Kreative Platform er kernen i Kreativitetslaboratoriet Den Kreative Platform er en metafor for et sted, hvor deltagerne

Læs mere

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset 12 Værktøj 2 Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset Ved hjælp af værktøj 2 kan du undersøge, om der er for stort arbejdspres blandt den gruppe af medarbejdere, du har personaleansvar for. For stort arbejdspres

Læs mere

Film - 7 gode argumenter for at arbejde med film

Film - 7 gode argumenter for at arbejde med film Film - 7 gode argumenter for at arbejde med film Film er så stor en del af børns hverdag, at det er vigtigt at arbejde pædagogisk med film helt ned til børnehavealderen og i hele skoleforløbet. Der er

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

KREATIV IDÉ- & KONCEPTUDVIKLING

KREATIV IDÉ- & KONCEPTUDVIKLING KREATIV IDÉ- & KONCEPTUDVIKLING AGENDA Divergent vs. Konvergent tænkning Idéudvikling Kickstart kreativiteten Kreative metoder til idé- & konceptudvikling Konceptudvikling DIVERGENT VS. KONVERGENT Divergent

Læs mere

Kreativ nytænkning. Få nye ideer til innovation og forandring. Kreativitet på kommando. Hvem deltager? Bryd dine tankemønstre, og lær at få nye ideer

Kreativ nytænkning. Få nye ideer til innovation og forandring. Kreativitet på kommando. Hvem deltager? Bryd dine tankemønstre, og lær at få nye ideer Kreativ nytænkning Kreativ nytænkning Bryd dine tankemønstre, og lær at få nye ideer Få nye ideer til innovation og forandring Vi lever i en verden fuld af forandring. Hvis du har vanskeligt ved at bryde

Læs mere