tværfagligt projektarbejde Innovative værktøjer i arbejdet med læring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "tværfagligt projektarbejde Innovative værktøjer i arbejdet med læring"

Transkript

1 tværfagligt projektarbejde Innovative værktøjer i arbejdet med læring

2 Forord Værktøjerne i dette hæfte er en del af resultaterne fra udviklingsprojektet Innovation og nye arbejdsformer, som Undervisningsministeriet har støttet i forbindelse med gymnasiereform Innovation er blevet et nøgleord i gymnasiernes formålsparagraffer ligesom det er blevet centralt i mange af gymnasiefagenes bekendtgørelser. I det tværfaglige projektarbejde, som desuden er en central arbejdsform i alle de fire gymnasiale uddannelser, anbefales det direkte at arbejde med innovative arbejdsformer. Udgangspunktet for projektet er: Det er i kraft af innovation og ny kreativ anvendelse af viden, at Danmark kan skabe sig et rum i den globale verden. Derfor må der sættes ind med tiltag, der kvalificerer de unge til innovative, kreative, ansvarlige valg. Ikke alene de unge, men også lærerne må arbejde med deres mentale modeller, således at de bliver mere dristige og risikovillige og derved tør udfordre vedtagne traditioner. I projektet har lærere og konsulenter fra nedenstående institutioner samarbejdet om at udvikle arbejdsformer og et kursusforløb med sigte på at styrke innovative tilgange til undervisningen i de gymnasiale ungdomsuddannelser. I foråret 2006 undersøgte og diskuterede projektgruppen innovationsproblematikken og dens muligheder i de gymnasiale ungdomsuddannelser. Mange af værktøjerne i nærværende materiale er anvendt og udviklet under projektgruppens eget udviklingsarbejde. Derudover er materialet i september 2006 blevet afprøvet og videreudviklet af i alt fire lærerteam på fire forskellige gymnasier. Dette materiale og et kursus for lærerteam er således det endelige resultat af udviklingsprocessen. Projektdeltagerne kommer fra: - Kongsholm Amtsgymnasium og HF - TEC, Lyngby Tekniske Gymnasium - Stenhus Gymnasium og HF - BEC Business - DEL-Øst - CVU Storkøbenhavn - Amtscentret for Undervisning i København Materialet er afprøvet af lærerteam fra: Kongsholm Amtsgymnasium og HF TEC, Lyngby Tekniske Gymnasium TEC, Frederiksberg Tekniske Gymnasium Stenhus Gymnasium og HF Amtscentret for Undervisnng i København Red. Anne-Marie Sikker Sørensen Nov

3 Kaosstyring - innovation I det tværfaglige projektarbejde må læreren opgive styringen i store dele af undervisningen / elevernes læringsforløb. Det kan være en udfordring, som mange lærere sandsynligvis har forskellige erfaringer med. Men hvad er det som sker, når en lærer lader en gruppe elever selv styre forløbet og beder dem finde en problemformulering og et projekt at arbejde med? Hvordan får eleverne ideer? Hvordan kvalificerer de ideerne og udvælger den rigtige? Hvordan organiserer de arbejdet i gruppen? Hvordan bliver de færdige til tiden? Og hvordan kan læreren støtte eleverne og vise dem veje uden at overtage styringen og dermed fratage dem initiativ og engagement? Det er denne form for kaosstyring, som vi håber, dette materiale kan hjælpe lærerne med. Materialet er todelt 1. Introduktion til et begrebsapparat og en systematik for innovationsområdet. 2. Præsentation af en række konkrete værktøjer, som kan anvendes isoleret eller kombineres til strukturering og styring af et længere projektforløb. Formål og hensigt med værktøjerne Formålet med de innovative værktøjer er - at præsentere et kvalificeret sprog, som kan benyttes, når man skal arbejde med innovation og innovative arbejdsformer - at præsentere en systematik baseret både på teori og erfaringer, som kan anvendes i arbejdet med innovative processer - at skitsere en række ideer, materialer og redskaber, som kan bruges i arbejdet med innovation Værktøjerne er udformet og beskrevet, så lærere kan sætte innovative læreprocesser i gang, men også så de kan bruges af elever uden lærerstyring og instruktion. Eksempelvis kan læreren præsentere samlingen for sine elever og instruere i anvendelsen af udvalgte værktøjer, og derefter kopiere dele af værktøjssamlingen til elevernes senere, selvstændige brug. Hensigten er således at - lærere, inden for de rammer som skolen sætter, arbejder innovativt med at udvikle arbejdsformer med udgangspunkt i projektarbejdet som - når de benyttes af eleverne, understøtter deres udvikling af innovative kompetencer Det vil muligvis opfattes modsætningsfuldt, at der gives værktøjer til og opskrifter på at være kreativ og innovativ. Men idet man går i gang med et af værktøjerne, vil man opdage, at det skal tilpasses og udvikles, så det bliver forankret i den lærerpersonlighed og den elevgruppe, som arbejder med det. Værktøjet vil i praksis være udgangspunktet for læreres og elevers udvikling af egne innovative arbejdsformer, som passer til dem og deres vaner og personligheder. 3

4 Definitioner Innovation defineres som: Udvikling af en ny ide og dens realisering i praksis (Den Store Danske Encyclopædi). Innovativ kompetence er en persons evne til, hvis situationen tillader det, at gennemføre synlige fornyelser indenfor et givent videns- og praksisområde. (Palle Rasmussen, direktør for Institut for læring, Aalborg Universitet.) Palle Rasmussen opererer med 3 delkomponenter 1 : - Transfer og kombinationsevne. Evne til at overføre, anvende og kombinere videns- og praksisformer på tværs af opgaver, domæner, situationer og miljøer. - Afbalanceret selvstændighed. Fornemmelse for givne felter med deres autoriteter og kvalitetskriterier, men samtidig tilstrækkelig personlig og faglig selvstændighed og selvtillid til at kunne og turde sætte sig ud over disse autoriteter og kvalitetskriterier. - Fokuseringsevne og disciplin. Evne til at kunne fokusere sin indsats på vanskeligt overskuelige problemer, og disciplin til at tilrettelægge og gennemføre indsatsen. Innovationsprocessen I dette materiale er der taget udgangspunkt i det begrebsapparat for innovation som Lotte Darsø, der er Ph.d i innovation, har udviklet 2. Det helt afgørende for Lotte Darsø er, at der opstilles et ægte problem som udgangspunkt for den innovative proces. Derfor kan der blive behov for en fase, hvor problemet formuleres eller konkretiseres, hvis problemet ikke er givet udefra. Et ægte eller autentisk problem indebærer, at der er en hård nød at knække og at der ikke er nogen lige og nem vej til problemløsningen. Det er altså ikke et ægte problem, hvis eleverne udelukkende skal finde det svar, som læreren allerede har. 1 Palle Rasmussen (2003): Kreativ og innovativ kompetence I, Det nationale kompetenceregnskab, Undervisningsministeriet 2 Lotte Darsø (2003): Findes der en formel for innovation? I Børsens Ledelseshåndbøger 4

5 Lotte Darsø deler arbejdet med innovation op i to faser: Prejekt-fasen og projekt-fasen. Formålet med prejekt-fasen er at - finde mål og rammer for det pågældende projekt - generere ideer - finde begejstring og energi Derfor er prejekt-fasen målsøgende, procesdrevet og kræver et forlænget og åbent beslutningsrum. Projekt-fasen er derimod målstyret og resultatdrevet. Formålet er, i denne fase, at realisere projektet. Ifølge Lotte Darsø er arbejdet i prejekt-fasen bygget op om fire dimensioner, som hun anskueliggør i en innovationsprocesmodel: Innovationsprocesmodel Koncepter Ikke-viden Viden Relationer Modellen illustrerer at hvis en proces skal være innovativ, skal alle fire dimensioner i spil, både - den eksisterende og eftersøgte viden, - de relationer mellem processens deltagere som må i spil, hvis der virkeligt skal ske noget - den ikke-viden, man ikke er klar over, at man mangler - det begrebsapparat (koncepter), man har og søger 5

6 En yderligere uddybning af modellen findes i, Lotte Darsøs artikel i Børsens Ledelseshåndbøger fra 2003 Findes der en formel for innovation? I dette materiale bruges modellens fire dimensioner til at strukturere værktøjerne til arbejdet i prejekt-fasen. Se skemaet side 9. Det skal understreges, at prejekt-fasen er en sammenhængende fase hvor man veksler mellem diamantens forskellige dimensioner. Innovative arbejdsformer i skolen Innovative arbejdsformer kan udvikles og bruges i alle fag og med mange forskellige formål. I dette materiale forsøges de mange mulige anvendelser at holdes åbne, samtidig med at det tværfaglige projektarbejde i de gymnasiale uddannelser er grundlaget for materialets værktøjer og struktur. Selvom materialet er udviklet med sigte på det tværfaglige projektarbejde, kan det også bruges i mange andre pædagogiske situationer, hvor innovative tilgange kan kvalificere undervisningen og gøre den sjovere og mere engagerende. Selvom det er udviklet med tanke på de gymnasiale uddannelser, kan det også bruges i de øvrige ungdomsuddannelser og i grundskolen. Lotte Darsøs begrebsapparat er udviklet med henblik på virksomheders udviklingsproblematikker af teknisk eller konceptuel art. Dette begrebsapparat kan ikke ukritisk overføres til en skolesammenhæng, hvor produktet ofte, men ikke altid, vil være en rapport eller en mundtlig fremlæggelse. Derfor må vi tænke selvstændigt ud fra dette begrebsapparat. Først og fremmest må man være opmærksom på, at i skolen kommer den stillede opgave, problemet ikke udefra, men findes alene i form af nogle faglige og indholdsmæssige rammer. I skolen overlades det derimod ofte til projektdeltagerne selv at opstille og udvikle en egentlig problemformulering. Hvor opgaven for projektgruppen i en virksomhed ofte er et krav om at udvikle et produkt med specificerede egenskaber, vil en gruppes opgave i en skolesammenhæng normalt først være at fastlægge et fokus og en problemformulering, for derefter at gennemarbejde området og byde på et nuanceret og diskuteret løsningsforslag. Det betyder, at i skolen skal prejekt-fasens værktøjer anvendes både i fasen med problemvalg og problemformulering og i den begyndende afsøgning af nye veje til problemløsning. Værktøjerne i prejektfasen kan således bruges til både at finde og fastlægge område, produktmål og problemformulering og til at finde den rigtige vej til at løse den selvstillede opgave. Dette er aktuelt uanset om det handler om et teknologiprojekt på HTX med et fysisk produkt eller i en tværfaglig projektopgave med et rapportprodukt som er typisk i det almene gymnasium. 6

7 Organisk projektmodel Modellen herunder illustrerer det organiske forhold mellem 1) kernen, i form af problemet 2) prejektet, i form af idegenereringen og motivationen og 3) projektet, i form af realiseringen. Alle delene hænger sammen og der foregår hele tiden en pendling frem og tilbage mellem delene. Alle delene skal med for at der er tale om et innovativt projekt. Organisk projektmodel Fokusering Ikke-viden Koncepter Problem Relationer Styring Viden Færdiggørelse Arbejdsdeling 7

8 Innovative værktøjer, et oversigtsskema Skemaet på næste side illustrerer det samme som den organiske projektmodel ved at systematisere de forskellige innovative værktøjer i forhold til Lotte Darsøs begrebsapparat. Det er bedragerisk i sin linearitet for som nævnt tidligere går dimensionerne i prejekt-fasen ind over hinanden. Mange af værktøjerne kan anvendes i flere af dimensionerne, og man vil ofte med fordel kunne vende tilbage til prejektfasen, når man står overfor problemer i projektfasen. Skemaet fastholdes dog, fordi det illustrerer og fastholder et sæt af begreber, som er så vigtige for at kunne tale om og dermed evaluere og udvikle delbegreberne inden for innovationsområdet. Systematikken understreger, at innovation også er et hårdt, struktureret og systematiseret arbejde. Det er ikke kun henrykte øjeblikke af stor og pludselig opstået kreativitet. Der er metoder og teknikker som fremmer kreativiteten, og kreativiteten er nytteløs, hvis den ikke følges op af hårdt og insisterende arbejde mod projektets mål. Gode råd: Det anbefales, ved anvendelsen af de forskellige værktøjer, at en af deltagerne leder og holder styr på processen samtidig med, at denne også deltager i processen. Dette anbefales, for at fastholde formålet med værktøjerne og sikre en seriøs arbejdsproces. Ved alle værktøjerne er der forslag til, hvordan refleksionen/evalueringen af arbejdsprocessen kan foretages. Det anbefales, at der afsættes tid til - og at deltagerne reelt foretager - denne refleksion/evaluering, da det fremmer deres bevidsthed om, hvilken effekt de forskellige arbejdsformer har for deres egen læring, samtidig med det fastholder resultatet af processen. Materiale er udarbejdet med fokus på tværfagligt projektarbejde, men værktøjerne kan også anvendes i enkeltfaglige forløb. Materialet er udarbejdet med henblik på, at læreren kan anvende det i forbindelse med undervisning af elever. Materialet er imidlertid anvendeligt i mange forskellige sammenhænge, hvor man ønsker at arbejde innovativt. Derfor er det også velegnet til lærernes eget innovative samarbejde med kolleger, i forbindelse med f.eks. udvikling af tværfaglige elevprojekter. Værktøjerne er i oversigstsskemaet, innovative værktøjer, på side 9 inddelt i forhold til de forskellige dimensioner i den organiske projektmodel på side 7. Dette skal betragtes som forslag til, hvilke dimensioner de enkelte værktøjer er anvendelige i. Det betyder dog ikke, at værktøjerne ikke kan anvendes i nogle af de andre dimensioner eller sammenhænge, de skal blot tilpasses andre formål. F.eks. er værktøjet, billedkort, som er beskrevet på side 13 anvendeligt til projektgruppers arbejde med deres egne relationer. Billedkort er i midlertidig også anvendelige til at arbejde med f.eks. koncepter, hvor man ønsker at hindre en indforståethed og falsk forståelse af projektet, eller at konkretisere og skabe et fælles billede af projektet. Billedkort kan desuden anvendes i enkeltfaglige forløb, hvor de f.eks. anvendes til at åbne for en snak om elevernes forventninger til et nyt fagligt forløb, eller til at perspektivere og finde sammenhænge ved slutningen af et undervisningsforløb. 8

9 Innovative værktøjer, et oversigtsskema Fase / formål Fokus Uddybning Værktøjer Side Prejekt-fase - finde mål og rammer for det pågældende projekt - udvikle ideer - finde begejstring og energi Viden Relationer Ikke-viden Indsamle og opbygge en vidensbase Udvikle relationer, skabe fælles afsæt Stille dumme og umulige spørgsmål, som bliver afsæt for nye svar - Post-it - Tænkestile - Brainstorm - Billedkort - Grupperoller - Ud i det blå - Coaching/spørgeteknik - Stafethistorien - Omvendt brainstorm Koncepter Afklare begreber og mentale modeller - Mindmap - Metaforer - Idéskrivning - Visualisering ved prototyper Projekt-fase - målstyret og resultatdrevet - realisere projektet Fokusering Styring Arbejdsdeling Finde vejen frem Planlægning, tilrettelæggelse Uddelegering - Udvælge veje - Projektstyring - Logbog - Projektkommunikation - Uddelegering af arbejdsopgaver Færdiggørelse Aflevering - Husk det hele 28

10 Fasen: Viden Navn: Post-it Indsamle og gruppere ideer for at finde fælles fodslag. Finde og strukturere den viden der er i gruppen. Evt. musikanlæg og behagelig musik. Et antal post-it blokke og penne. En flipover eller et stort stykke papir. Var det en god og inspirerende proces? Hvor blev det især inspirerende? Hvordan kommer I videre? Deltagerne gennemgår i fællesskab udgangspunkt og emneområde for projektet. Sæt eventuelt behagelig musik på. Det følgende foregår i stilhed. Hver deltager skriver ideer på hver sin post-it seddel. Skriv en hel sætning om ideen. Deltagerne sætter løbende deres sedler op på en flipover eller et stort stykke papir. Samtidig læser de, de andres ideer og bliver inspirerede til at udvikle disse eller finde nye. Når alle er færdige, læser deltagerne alle de opsatte post-it. Deltagerne flytter nu rundt på sedlerne, stadig uden at sige noget, så de samles i grupper efter tema eller anden strukturering. Ved uenighed prøver man at sætte sig ind i de andres tankegang og evt. bøje af. Musikken og tavsheden standser og deltagerne finder i fællesskab passende overskrifter til de forskellige grupper. Ca. 30 minutter 10

11 Fasen: Viden Navn: Tænkestile At vurdere og udfolde en idé eller et sæt ideer. At fremme forskellige perspektiver for definering af problemstillinger eller løsning af problemer. Papir, klodser, brikker eller andre genstande som har farverne gul, sort, hvid, rød, blå og grøn - hver i et antal svarende til deltagerne i processen Hvilke ideer viste sig brugbare? Hvilken betydning havde de forskellige tænkestile for processen? Hvordan kommer vi videre? Deltagerne sidder eller står omkring et bord. Emnet er en idé eller et løsningsforslag som skal vurderes. En af deltagerne styrer forløbet ved at varetage den blå funktion (se nedenfor). Deltagerne får først hver et eksemplar af den gule genstand som symbol på at de kun må udtale sig om ideen ud fra den gule tænkestil. Det er vigtigt at deltagerne på forhånd har forstået og accepteret disse spilleregler og at de derfor bliver i den tænkestil som er i spil. Farverne illustrerer følgende: Gul: Optimisme og positivitet. Fokus er, at finde muligheder og fordele via konstruktive og logiske argumenter. Det skaber engagement og motivation hos deltagerne. Sort: Finde risici og ulemper. Fokus er, at blive opmærksom på faldgruper og svagheder ved ideen. Hvid: Afdække objektive data og information. Fokus er, hvilke informationer har vi, hvilke informationer mangler vi, hvilke informationer vil vi gerne have og hvordan skaffer vi informationerne? Kun facts, ikke meninger. Rød: Udtrykker umiddelbare reaktioner og følelser. Fokus er, at subjektive opfattelser, fornemmelser og følelser kommer frem. Begrundelser er ikke nødvendige. Blå: Kontrol og disciplin. Fokus er organisering af tid og opstilling af regler og rammer for forløbet og at opsummere det. Denne funktion lægges ofte hos en af deltagerne, som leder, opsummerer og holder styr på processen samtidig med at denne også deltager i processen. Grøn: Kreativitet og forandring: Fokus er at komme med vilde indfald og og visioner. Alt er muligt, der er ingen begrænsede ressourcer, metoder eller regler. Formålet er at se flere perspektiver og muligheder i ideer som kan realiseres på længere sigt min. 1 1

12 Fasen: Viden Navn: Brainstorm Finde og strukturere den viden der er i gruppen. Finde projektmål og problemformulering og veje til at virkeliggøre projektet. Deltagerne gennemgår i fællesskab udgangspunkt og emneområde for projektet. Hver deltager sidder for sig selv, fokuserer på projektet, får ideer og skriver dem ned i stikord. Ideerne deles med og foldes ud sammen med en sidemand. De bedste ideer udvælges. Ideerne samles op, evt. i et fælles mindmap (se dette), for hele gruppen. Husk i processen: - jo flere ideer, jo bedre - byg videre på hinandens ideer - alles bidrag er nyttige og nødvendige - ingen kritik og latterliggørelse krav til lokalet: Roligt lokale, pen og papir. Bidrog alle? Hvordan er stemningen i gruppen? Er nogen blevet inspirerede? minutter Hvordan kommer I videre? Kan værktøjet Udvælge veje anvendes? 12

13 Fasen: Relationer Navn: Billedkort Afklaring af deltagernes forventninger til samarbejdet i gruppen/teamet. Hvordan ønsker deltagerne at samarbejdet er under projektforløbet? Billederne (se nødvendige hjælpemidler) spredes ud på et bord med billedsiden opad. Deltagerne i den aktuelle gruppe står/sidder rundt om bordet og vælger hver ét eller to kort, som de synes illustrerer, hvordan de ønsker deres samarbejde skal være under et givent projektforløb. Dette sker ud fra et overordnet spørgsmål, som stilles til alle deltagerne. Ideer til spørgsmål: Tag et kort, der illustrerer - hvordan I ønsker jeres samarbejde skal være under projekt. - hvordan I forventer samarbejdet under projekt.er - jeres ambition med projekt. Når alle har taget et kort, viser deltagerne på skift det valgte kort. De fortæller ud fra billedet og de associationer dette giver, hvordan de ønsker samarbejdet under projektforløbet skal være. Billedkort kan f.eks. købes hos Postkort og andre billeder kan også anvendes. Billederne kan være abstrakte, fra naturen, legetøj, mennesker, dyr mm. Der skal minimum være fire gange så mange kort, som reelt skal anvendes til øvelsen. Deltagerne kan også tage to kort som illustrerer følgende: - hvordan fungerer I selv i gruppesamarbejder og hvordan ønsker I at kunne fungere i gruppesamarbejde efter projekt. Proceduren er her som ovenstående, blot fortæller hver deltager først ud fra det ene kort, hvordan de f.eks. selv fungerer i gruppesamarbejde. Umiddelbart efter fortæller hver deltager ud fra det andet kort, hvordan de ønsker at kunne fungere i gruppesamarbejde efter projekt. Gruppen diskuterer, hvorvidt de er enige om deres forventninger til samarbejdet og aftaler, hvordan samarbejdet skal være, således at forventningerne kan nærme sig hinanden. Ca. 30 minutter 13

14 Fasen: Relationer Navn: Grupperoller At få bevidsthed om egne og andres stærke og svage sider og at udnytte denne bevidsthed i projektarbejdet. Gruppens deltagere overvejer individuelt, hvilke af følgende 5 roller der passer på gruppemedlemmernes stærke sider i gruppearbejder. De 5 grupperoller er repræsenterede af 5 symboler eller tegninger. Boss Hovedansvarlig for - at målet nås - overholdelse af tidsplan - kontakt til læreren Inspirator Hovedansvarlig for - nye ideer og måder at løse opgaven på - at alle aspekter bliver belyst - at andre løsningsmuligheder bliver undersøgt Faglig leder Hovedansvarlig for - det faglige niveau - at søge viden - at nå frem til et produkt Et uforstyrret gruppelokale. Fem tegninger eller symboler af/ på grupperollerne, som på forhånd er fremstillet. Forløb øvelsen i en positiv og konstruktiv atmosfære? Social leder Hovedansvarlig for - at samarbejdet fungerer - at stemningen er god - at alle bidrager Som en del af projektevalueringen diskuteres der, om fordelingen af grupperoller var optimal, og om deltagerne skal søge at fastholde deres rolle i kommende gruppearbejder. Færdiggører Hovedansvarlig for - orden i materialer - referater, logbog - at tingene bliver helt færdige Efter tur fremlægger deltagerne deres syn på hvordan grupperollerne kan fordeles i gruppen. Der begrundes evt. med eksempler fra tidligere gruppearbejder. De forskellige bud diskuteres og gruppen vedtager en foreløbig rollefordeling i det igangværende projektarbejde. Det er dog vigtigt, at alle deltagere tager et medansvar i forhold til alle rollerne, således at rollefordelingen ikke betragtes statisk og evt. hæmmende for et konstruktivt samarbejde. Deltagerne får et symbol eller en tegning der illustrerer deres rolle. Ca. 20 minutter 14

15 Fasen: Relationer Navn: Ud i det blå Værdsættelse og fokus på personlige kompetencer. At skabe tryghed og derigennem dynamik i gruppen. Gruppen på 3-6 deltagere går en tur sammen. En af deltagerne sendes i forvejen, mens de andre taler om vedkommende og udfylder et ark med følgende punkter: a. To-tre ting hos vedkommende, som gør at de er særligt glade for at have ham eller hende i projektgruppen b. en egenskab hos vedkommende, som gruppen ville blive glad for at se mere af c. tegn en symbolsk gave til vedkommende, som gruppen mener, at han eller hun vil blive glad for i sit arbejde med projektet På skift sendes alle gruppens deltagere i forvejen. Hjemme igen læses hver deltagers ark op for ham eller hende, og indholdet uddybes og diskuteres i en positiv ånd. Deltageren får derefter sit eget ark. Papir, blyant. Hvordan kan gruppedeltagernes forskellige egenskaber bedst muligt udnyttes i arbejdet med projektet? 1-2 timer 15

16 Fasen: Ikke-viden Navn: Coaching/spørgeteknik At kalde ubevidste styrkesider og idepotentialer frem hos den person eller gruppe, der skal generere ideer. At give denne ejerskab og lyst til at realisere ideerne. Den grundlæggende tanke i coaching er, at den person eller den gruppe, som har et problem, har ubevidste potentialer i sig selv til at arbejde sig frem mod en løsning. Potentialer, som kan komme frem, når der spørges i den rigtige ånd og på den rigtige måde. Først aftales hvem der er coach, hvem der coaches, hvor lang tid der samtales og vigtigst: Hvad er problemet og hvad skal coachingen fokusere på? Den der coaches, fortæller i sammenhæng om problemfeltet og den ønskede løsning. Coachen lytter og noterer stikord, som efterfølgende skal danne udgangspunkt for spørgsmål. Coachen stiller nu nysgerrige spørgsmål på en måde, som giver den fortællende selvtillid og mod på projektet. En dialog kommer i stand. Coachens opgave er at rose og at undre sig. Afvisning, nedgøring, kritik, overtagelse af projektet er forbudt. Coachen er en mental hjælper. Efter dialogen trækker gruppen sig tilbage for at bearbejde de impulser, samtalen har skabt. Bord til gruppe og coach. Alle bruger individuelt notespapir og blyant. Gruppen overvejer i hvilket omfang de ny impulser kan bidrage til en idéafklaring Ca. 15 min. til en coaching 16

17 Fasen: Ikke-viden Navn: Stafethistorien Åbne for utænkte, mulige veje i arbejdet med projektet. At danne billeder og finde motivation. Fantasi, disciplin og åbenhed. som børnene nu gik i skoven, så de 3 skolopendre og 400 myrer og en sagde: Bare vi kunne se på dem uden at de kravlede ind under bukserne og bed os Gruppen fokuserer på udgangspunktet for det projekt, den skal i gang med. En deltager starter historien: Der var engang en mand, som skulle i gang med et projekt om..(gruppens udgangspunkt) Han måtte gå så grueligt meget igennem Den næste deltager fortsætter historien, der bugter sig ud og ind med deltagernes associationer. Deltagerne prøver i deres fortsættelser af historien både at være opmærksomme på det første, skøre indfald i deres hoved og samtidig at have projektets udgangspunkt i baghovedet. Hvis en deltager ikke har en fortsættelse, kan han/hun hjælpes på vej med: Vi forstår godt det er svært, men hvis du nu havde en fortsættelse, hvordan ville den så lyde? Når der ikke er mere i historien, standser den og deltagerne morer sig og reflekterer over dens bugtede veje. Ligger der i historien kim til andre indfaldsvinkler på deres problematik? Kimene til nye tanker skrives ned. Kan ideerne/historierne blive til nye sammenhænge og begreber ved at de knyttes til eksisterende viden? Ca. 30 minutter Hvordan kan der arbejdes videre med dem? 17

18 Fasen: Ikke-viden og relationer Navn: Omvendt brainstorm At få nye ideer på en sjov måde, både i starten af en proces og hvor den innovative proces er ved at gå i stå. Udnytte kræfterne i den negative energi. Evt. musikanlæg og behagelig musik. Flipover eller et stort stykke papir. Penne. Mit navn er Georg Genial. Mine ideer er altid innovative, men ikke altid lige brugbare, f.eks Hvordan oplevede I processen? Lærte I noget om hinanden? Hvilke forventninger har I til hinanden i arbejdet med projektet? Hvordan kommer I videre? Gruppen har ideer til et problem og et produkt, men den mangler veje til at arbejde med problemet og produktet. I øvelsen kommer deltagerne med forslag til, hvordan projektet kan ødelægges på forskellige måder. Brainstormingen foregår i stilhed, sæt evt. behagelig musik på. På et stort stykke papir skrives problemet/produktet i en cirkel i midten. Deltagerne skriver nu på skift deres bud på, hvordan problemet ikke skal løses, hvordan sammenholdet i gruppen kan saboteres og hvad der er det værste, som kan ske? Det skrives som et mindmap (se dette), hvor beslægtede ideer kædes sammen. Alle skriver noget, ingen kommenterer eller griner. Når der ikke er flere omvendte ideer, brydes tavsheden og laves om til positive ideer, og relevante ideer udvælges. (Se f.eks. udvælgelsesmetoden Udvælge veje ) min. 18

19 Fasen: Koncepter Navn: Mindmap Udvikling af stof og ideer ud fra råideen med henblik på fokusdiskussion og strukturering. Flipover eller store stykker papir. Forskelligt farvede penne. Diskuter med udgangspunkt i det strukturerede mindmap forskellige fokusmuligheder og deraf følgende muligheder for problemformulering. Brug fættergrupperne som afsæt for en arbejdsplan. Projektideen i skitseform skrives midt på en flipover eller et stort stykke papir. Ideen er at skrive ét eller flere ord. Måske ord fra områder, som ikke umiddelbart kan forbindes. Indram ideen i en cirkel. Alle skriver nu, hver især, stikord ned til områder, som de associativt forestiller sig kunne være en del af det stof, der skal arbejdes med i projektet. Stikordene står ustrukturerede uden for idé-cirklen. Der associeres frit og uden bindinger. Det gælder om at få fyldt flipoveren. Tag også marginale aspekter med. Det er et mål at få så rigeligt med stof, at noget af det senere kan droppes. Saml derefter beslægtede stikord ved at indramme dem med samme farve. Stikord med ens farveindramning hører sammen udgør en gruppe. Til sidst laves et struktureret mindmap hvor grupperne samles og der trækkes forbindelseslinier inden for og mellem grupperne. 20 min. 19

20 Fasen: Koncepter Navn: Metaforer Hindre indforståethed og falsk forståelse mellem gruppedeltagerne. Konkretisering og afklaring og dermed skabelse af fælles billeder på deres projektideer på en levende og interessant måde. Gruppen visualiserer sin projektidé metaforisk, og beskriver derved ideen billedligt, levende og fremadrettet. Dette gøres ved at gruppen finder noget der ligner - en metafor - og taler om denne metafor frem for det begreb, den er et billede af. Hvis gruppen eksempelvis er kommet frem til en projektidé omhandlende emnet trafik, kan de fortælle hvordan de ser projektet som f.eks. en ordensbetjent (trafiksikkerhed) eller en sort sky (trafikkens betydning for miljøet). Ud fra en af de valgte metaforer uddyber gruppen hvordan projektet kan sammenlignes med f.eks en ordensbetjent eller en sort sky. Billeder, bøger og figurer, der kan være med til at skabe inspiration til metaforer, men det er ikke en absolut nødvendighed. Bidrog alle? Hvordan har metaforerne bidraget til en fælles forståelse for jeres projektidé? Hvordan har metaforerne været med til at udvikle jeres idé? min. 20

21 Fasen: Koncepter Navn: Idéskrivning At udnytte gruppens synergi i ideudviklingen. At skabe nye begreber og billeder. Papir og penne. Gruppen har en ide til et projekt, men ideen skal foldes ud og mulighederne i den skal frem. Øvelsen foregår i tavshed i grupper på 3-6. Hver deltager beskriver - gerne fantasifuldt - på ca. 10 linier, hvordan ideen kan realiseres efter hans/hendes mening. Når alle er færdige, sendes beskrivelsen til højre til sidemanden, og alle læser og skriver positivt videre på det idépapir, der nu ligger foran ham. Således fortsættes til deltagerne og ideerne er udtømte. Herefter brydes tavsheden og gruppen diskuterer, hvilke af ideerne, den vil gå videre med og på hvilken måde. Fik ideerne nye vinkler? Blev der skabt nye begreber og billeder? Ca. 30 minutter Hvordan kommer I videre? 21

tværfagligt projektarbejde Innovative værktøjer i arbejdet med læring

tværfagligt projektarbejde Innovative værktøjer i arbejdet med læring tværfagligt projektarbejde Innovative værktøjer i arbejdet med læring Forord Værktøjerne i dette hæfte er en del af resultaterne fra udviklingsprojektet Innovation og nye arbejdsformer, som Undervisningsministeriet

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Innovation er mere end bare ord

Innovation er mere end bare ord Innovation er mere end bare ord Lotte Darsø Lektor, Ph.d. i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvad er innovationskompetence?

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

Den innovative elevopgave i snedkeruddannelserne mellem 3. og 4.skoleperiode Pædagogisk vejledning for snedkerlærere

Den innovative elevopgave i snedkeruddannelserne mellem 3. og 4.skoleperiode Pædagogisk vejledning for snedkerlærere Den innovative elevopgave i snedkeruddannelserne mellem 3. og 4.skoleperiode Pædagogisk vejledning for snedkerlærere Fou-projekt 051.12D.021 Kolofon Dato Oktober 2010 Den innovative elevopgave i snedkeruddannelsen

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Innovationspædagogik og kreativitet

Innovationspædagogik og kreativitet Innovationspædagogik og kreativitet Lotte Darsø Lektor, PhDi innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvad er

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne.

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne. Drejebog, dagsforløb Herunder finder du en drejebog til et dagsforløb i Mobil Lab 3. Det er en drejebog for hvordan et forløb kan se ud, med 6 klokketimer til rådighed. Du har måske lidt mere eller lidt

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

10-trins raket til logo-design

10-trins raket til logo-design 10-trins raket til logo-design Stjerne-modellen Dette notat er udarbejdet i forbindelse med foredrag og kurser som supplement til bogen Virksomhedens logo. Ideen er, at det skal fungere sammen med bogen,

Læs mere

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Lotte Darsø Cand.Psych., PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@edu.au.dk

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Referat fra seminaret Seminar om projektets midtvejsevaluering Onsdag den 9. november 2011 blev midtvejsevalueringen af projektet behandlet.

Læs mere

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole Mit liv Min læring Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 Mit liv min læring Mit Liv - Min Læring er en helt ny måde at tænke undervisning på. ML-ML er understøttende undervisning for vores elever

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole Innovation i praksis Indhold Kort præsentation Business Class på Rørkjær skole Edison og camp-tanken Den innovative skole Afrunding Præsentation Læreruddannet fra Ribe Seminarium Lærer på Rørkjær skole

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Innovation i praksis. Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium. Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B]

Innovation i praksis. Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium. Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B] Innovation i praksis Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B] Industrielt Design kunstnerisk konference? Underviser indenfor teknologisk

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk

Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Formål: Inspiration til fornyelse Hvad er innovationskompetence? Hvorfor

Læs mere

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges

Læs mere

Projektet er støttet af:

Projektet er støttet af: Projektet er støttet af: Hvordan kan folkebiblioteket få en rolle i forhold til skolereformen? Hvordan kan vi arbejde med unges digitale dannelse? Hvordan designer vi læringsforløb målrettet understøttende

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Psykologi & Innovation

Psykologi & Innovation Psykologi & Innovation Lotte Darsø Cand.Psych., PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvorfor er innovation

Læs mere

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Oplægget 1. Projektets interesse 2. Begrebsafklaring 3. Baggrunden: Regering Fonden for Entreprenørskab curriculum læreruddannelsen

Læs mere

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde Mål: En mødeform, som kan bruges til at skabe fremadrettet handling på baggrund af en gennemført trivselsmåling. På dialogmødet arbejder man med at udvælge, prioritere og komme med forslag til handlemuligheder

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 VUC Videnscenter har fokus på innovation og anvendelsesorientering. Derfor tilbyder Videnscenteret nu alle VUC er, der arbejder med innovationsprojekter eller har planer

Læs mere

Samarbejde, Læring og Projektstyring SLP 8. Projektstyring. Introduktion. Gode råd fra procesanalyser, D320: Det gode samarbejde:

Samarbejde, Læring og Projektstyring SLP 8. Projektstyring. Introduktion. Gode råd fra procesanalyser, D320: Det gode samarbejde: Samarbejde, Læring og Projektstyring SLP 8 Det gode samarbejde: Introduktion Erfaringer fra procesanalyserne Samarbejdsaftale Gruppemødets organisering Kommunikationen i gruppen Uddelegering af opgaver

Læs mere

Lykke Kudsk Design kontaktlærer Bramdrup Skole 2010-2011

Lykke Kudsk Design kontaktlærer Bramdrup Skole 2010-2011 Designplan for Bramdrup skole Kolding Kommunes definition af design: Det engelske ord design betyder at udtænke eller planlægge. I daglig tale anvendes ordet på dansk i betydningen udformning af menneskeskabte

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovation og innovativ undervisning hvad forstår vi ved det? Hvad er din forståelse af begrebet

Læs mere

Innovationsledelse, innovationskompetence

Innovationsledelse, innovationskompetence Innovationsledelse, innovationskompetence og innovationskultur Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk

Læs mere

Mentor eller certificeret coaching

Mentor eller certificeret coaching Mentor eller certificeret coaching Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference 1 2 3 4 5 6 7 8

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller EPOS Augustseminar 2012 17. august 2012 i Nyborg Mette Vase chefkonsulent i ARGO mette@argo.dk 2616 0032 Tilmeld dig ARGOs Nyhedsbrev Navnet ARGO ARGO

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

RETNINGSLINJER. OPTAGELSESPRØVE FORÅR 2015 E-design

RETNINGSLINJER. OPTAGELSESPRØVE FORÅR 2015 E-design RETNINGSLINJER Deadline og indsendelse 1. Du kan kun søge optag på uddannelser, som du har søgt via Optagelse.dk. 2. Du kan indsende din besvarede optagelsesprøve frem til 7. april 2015 kl. 22.00, hvor

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Kortlæg din læringsstil

Kortlæg din læringsstil Kortlæg din læringsstil For hver af de 44 spørgsmål som følger skal du svare enten a eller b. Du skal vælge udelukkende ét svar for hver spørgsmål. Hvis du føler, at du både kan besvare et spørgsmål med

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri SKAB IDÉER Et spil om lokalt iværksætteri SPILMANUAL FOR DIG, DER SÆTTER SPILLET I GANG GENERELT Spillet består af en spilmanual, en spilleplade og 13 øvelseskort. Derudover har du denne spilmanual, som

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Det Kreative Rum - Erfaringer og anbefalinger til facilitering af idégenerering og idéudvikling

Det Kreative Rum - Erfaringer og anbefalinger til facilitering af idégenerering og idéudvikling KIEprojektet1 Det Kreative Rum - Erfaringer og anbefalinger til facilitering af idégenerering og idéudvikling Formulér et fælles mål fra starten Gør dig/gruppen formålet med den kreative session klar:

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

- Gennemgang af mål for kurset og kursusprogram. Frokost og gåtur. - Introduktion til modulopgave. -Arbejde med modulopgave om logbog

- Gennemgang af mål for kurset og kursusprogram. Frokost og gåtur. - Introduktion til modulopgave. -Arbejde med modulopgave om logbog Program 15-2 for Praktikvejlederuddannelsen for Social- og sundhedsassistenter - Trin 1. Modul 1, modul 2 og modul 3. Alle dage fra 8.30 til 15.55 Modul 1 Mandag d. 21/9 Underviser Helene Hillersdal -

Læs mere

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...

Læs mere

FIND-fasen er idéfasen, hvor eleverne udtænker løsninger på de problemstillinger, de har fundet.

FIND-fasen er idéfasen, hvor eleverne udtænker løsninger på de problemstillinger, de har fundet. FIND... FIND-fasen er idéfasen, hvor eleverne udtænker løsninger på de problemstillinger, de har fundet. I denne kreative proces udvælger eleverne de løsninger, de mener er realistiske at gennemføre. FIND

Læs mere

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014 Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 9 Kapitel 1 Projektkompetencer... 11 Hvorfor projektkompetencer?... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 KAPITEL 1 PROJEKTKOMPETENCER.... 11 Hvorfor projektkompetencer?.... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Velkommen til LOOP - et spil om samskabelse

Velkommen til LOOP - et spil om samskabelse Velkommen til LOOP - et spil om samskabelse Samskabelse er en metode til at finde nye løsninger på gamle udfordringer inden for velfærdsområdet. Samskabelse handler om at (gen-)finde ressourcer og muligheder

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Vejen til et bedre projekt

Vejen til et bedre projekt Lærervejledning Kort til handling Vejen til et bedre projekt Indhold: Udvikling og læring gennem deltagelse 2 Giv plads for nye tanker 2 Sådan bruger du 100 Kort til handling 3 Den digitale del 4 Eksempler

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere