Evaluering af projektet Kollegial Vejledning om Abort og Indvandrerkvinder (KVAI)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af projektet Kollegial Vejledning om Abort og Indvandrerkvinder (KVAI)"

Transkript

1 Evaluering af projektet Kollegial Vejledning om Abort og Indvandrerkvinder (KVAI) af Thorkil Thorsen Roskilde Juli 2006

2 2 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Baggrund og formål for evalueringen...4 Metoder og data...4 Resultater...5 Om rekrutteringen til KVAI-møderne...5 Om forløbet af selve KVAI-møderne...6 Lægernes oplevelser og vurderinger...7 Hvad skete der på mødet?...7 Mødernes format...7 Hvorfor havde deltagerne meldt sig? Hvilke overvejelser havde de gjort sig inden?...8 Udbytte hvad gør deltagerne angiveligt anderledes efter mødet?...8 Den pædagogiske tilgang (hvad er ressourcepersonens rolle?)...10 Vurderinger af metoden mere generelt. Hvad kan den bruges til?...11 Krav til ressourcepersonen...11 Ressourcepersonernes oplevelser og vurderinger...12 Forventningerne til at være ressourceperson contra virkeligheden...12 Uddannelsen til ressourceperson var den tilstrækkelig?...12 Vurdering af møderne...13 Dimensionering af møderne...13 Det gode møde...14 Forslag til forbedringer...15 Øvrige resultater...15 Diskussion...15 Konklusioner...17 Bilag A: Faktuelle oplysninger vedr. KVAI-projektet...18 Denne rapport er afleveret til rekvirenterne, Sundhedsstyrelsen og Lægeforeningens Uddannelsessekretariat, 28. juli Dataindsamling, analyse og rapportering er gennemført af kultursociolog Thorkil Thorsen, konsulentfirmaet SYNTHESE,

3 3 Resumé Evaluering af projektet Kollegial Vejledning om Abort og Indvandrerkvinder (KVAI) Baggrund I perioden september 2005 juni 2006 er praktiserende læger i udvalgte amter blevet tilbudt kollegial vejledning om præventionsrådgivning til indvandrerkvinder. Der er afholdt 21 KVAI-møder i almen praksis med gennemsnitligt 4,3 deltagere. Møderne blev ledet/modereret af såkaldte ressourcepersoner. Disse var selv alment praktiserende læger, som var blevet uddannet specielt til opgaven. Projektets formål var at fremme lægernes opmærksomhed på de særlige behov, som indvandrerkvinder har for rådgivning og vejledning om prævention, abort og graviditet. Evalueringen af projektet har haft til formål at forsyne KVAI-projektets baggrundsgruppe med relevant viden for en stillingtagen til projektets fremtid, samt at vurdere kollegial vejledning som metode i efteruddannelsen. Evalueringsmetode Dataindsamling er gennemført vha. kvalitative interviews med ressourcepersoner, udvalgte deltagende læger og et medlem af projektets baggrundsgruppe, samt vha. observation af to KVAI-møder og af projektets afslutningsmøde. Desuden indgår ressourcepersonernes mødereferater samt projektets mødestatistik som datagrundlag. Resultater Et af KVAI-projektets opstillede succesmål (200 læger skal ved projektets afslutning have deltaget i et KVAI-møde) er ikke blevet nået, idet kun 91 læger og personale har deltaget. Dette forklares dels med ringe interesse for emnet, dels med problemer vedrørende logistik og effektivitet i mødeindkaldelsesprocedurer og mødeplanlægning. Kollegial vejledning som metode i efteruddannelsen af alment praktiserende læger er blevet vel modtaget af de læger, der er blevet interviewet til dette projekt. Deres opmærksomhed på behovet for præventionsrådgivning af indvandrerkvinder er blevet skærpet, og de mener, at den øgede bevågenhed også vil blive efterfulgt af en ændret klinisk praksis. Nogle mødedeltagere kunne også fortælle om ændringer, de konkret ville eller allerede havde indført. Ressourcepersonernes ledelse/moderering af møderne blev vurderet positivt af de interviewede deltagere. Ressourcepersonerne selv fandt moderator-opgaven udfordrende og anderledes i forhold til almindelig undervisning; og de kan anbefale, at kommende kollegiale vejledere får en intensiv og længere oplæring i metoden, end de 2 x 1½ time, de selv havde fået. Opgaven med at arrangere møderne havde været uforholdsmæssigt meget tidskrævende; og ressourcepersonerne så gerne, at den varetages af andre. Konklusion Projektet nåede ikke sit kvantitative mål for mødedeltagelse. De afholdte møder blev positivt vurderet af både de interviewede deltagere og af ressourcepersonerne. Deltagere fik øget opmærksomhed på emnet og inspiration og ideer til ændret klinisk praksis. Kollegial vejledning som efteruddannelsesmetode synes at være anvendelig i hvert fald over for de læger, som er vant til og parate til at reflektere over egen praksis og egne rutiner.

4 4 Baggrund og formål for evalueringen Projektet om Kollegial Vejledning om Abort og Indvandrerkvinder (KVAI) har haft til formål at opgradere alment praktiserende læger om emnet og sikre, at de er opmærksomme på de særlige behov, som indvandrerkvinder har for rådgivning og vejledning om reproduktiv sundhed, prævention, abort, graviditet og barsel. 1 På KVAI-projektets hjemmeside 2, der som en slags annoncetekst henvender sig til alment praktiserende læger med tilbud om at deltage i møder, hedder det: På KVAI-møderne tilbydes du redskaber og materiale, der gør dig bedre i stand til at tackle udfordringer i mødet med den etniske patient: - Er der særlige forhold omkring AC i forskellige etniske grupper vi bør tage hensyn til? - Er der særlige hensyn ved valg af tolk til denne type konsultationer? - Hvilke konkrete oplysninger har indvandrerkvinder brug for i.f.m. abort og prævention? - Hvordan overvinder jeg mulige barrierer i konsultationen? Alment praktiserende læger i 4 amter fik på denne måde mulighed for at få et fagligt løft på området og relevante redskaber og materialer. På den nævnte hjemmeside eller gennem indsendelse af en talon fra andet PR-materiale kunne de melde deres interesse i at deltage i et møde, hvorefter de ville blive kontaktet med henblik på nærmere aftale om tid og sted. KVAI-møderne skulle bestå af 4-6 kollegaer i lokalområdet, og de ville blive afholdt en eftermiddag i praksis, hvor kollegial sparring og erfaringsudveksling stod i centrum. Til disse møder stillede projektet en lokal ressourceperson til rådighed til at sætte fokus på indvandrerkvinder. For en nærmere beskrivelse af projektets historie og forløb og deltagelsen heri mm. henvises til Bilag A. Det aftaltes med rekvirenten af evalueringen, at den har til formål at forsyne KVAI-projektets baggrundsgruppe med relevant viden for en stillingtagen til projektets fremtid. Gennem beskrivelse af forløbet af konkrete KVAI-møder og beskrivelse af deltageres oplevelse af møderne og selve konceptet, samt gennem en vurdering af relevansen af uddannelsen af ressourcepersonerne til at varetage deres opgave, skal evalueringen beskæftige sig med disse hovedpunkter: 1. Anvendeligheden af kollegial vejledning som metode 2. KVAI-mødernes (den kollegiale vejlednings) relevans og modtagelse blandt praktiserende læger. 3. KVAI-mødernes effekt i almen praksis. Metoder og data Evalueringen bygger på følgende data: - Observation af undervisningen af ressourcepersonerne (kun på den 2. undervisningsseance). - Ressourcepersonernes korte skriftlige referater og vurderinger efter hvert afholdt møde om mødets forløb og deltagernes tilfredshed. - Evaluators observation af 2 KVAI-møder, hvori foruden ressourcepersonen deltog 3 læger og 2 personaler, henholdsvis 6 læger og 2 sekretærer og 1 sygeplejerske. - Interview med et af baggrundsgruppens medlemmer ang. projektets baggrund, historie og selvforståelse. 1 Sundhedsstyrelsen: Abort og indvandrerkvinder - Kollegial vejledning til praktiserende læger. Udateret notat. 2

5 5 - Interviews med 6 kvindelige praktiserende læger (hvoraf de 2 blev interviewet sammen) angående deres erfaringer, vurderinger og holdninger til det KVAI-møde, de havde deltaget i, og til kollegial vejledning mere generelt som efteruddannelsesmetode. Rekruttering af lægerne til interview skete dels via Uddannelsessekretariatets forespørgsel pr. til de læger, som havde deltaget i et KVAI-møde (6 af disse svarede positivt tilbage, at de gerne stillede op til et interview, og heraf interviewedes de 5), dels gennem evaluators egen forespørgsel efter observation af et KVAI-møde til en enkelt læge, som indvilgede og blev interviewet. Interviewene, som varede mellem ¾ og 1 time, gennemførtes i lægens praksis 1-8 måneder efter KVAI-mødet. - Gruppeinterview (1½ time) med de 4 ressourcepersoner umiddelbart inden projektets afslutningsmøde. - Observation af afslutningsmødet, hvori deltog projektets baggrundsgruppe og de 4 ressourcepersoner. - Møde- og mødeindkaldelsesstatistik mm. Observations- og interviewdata er analyseret med henblik på at beskrive projektforløb og deltageroplevelser i relation til evalueringens hovedspørgsmål. Resultater Om rekrutteringen til KVAI-møderne Rekrutteringen af alment praktiserende læger i de deltagende amter til at deltage i KVAI-møder skete via annoncering i medicinske tidsskrifter, Internet-sites og mass s til ca læger eller målrettede mails til udvalgte læger (se Bilag A i denne rapport). Som det fremgår af bilag A, så levede tilslutningen til KVAI-møderne ikke op til det på forhånd opstillede succeskriterium. For det første var interessen for projektet ikke overvældende: Kun 127 læger meldte sig som interesserede i at deltage i et møde. For det andet var der logistiske problemer: Det lykkedes for kun 91 (læger og personale) at deltage i et møde. At det ikke lykkedes at afholde KVAI-møde med alle dem, der ønskede det, skyldtes ifølge Udannelsessekretariatet (Bilag A) primært sidsteøjebliks-afbud og problemer med at få skaffet en anvendelig dato. Hvorfor har den massive markedsføring af tilbuddet ikke ført til et større antal henvendelser? Som det fremgår nedenfor, så havde de fleste af de interviewede deltagere meldt sig, ikke fordi de oplevede problemer med præventionsvejledning, eller fordi de direkte havde eksplicitte ønsker om at dygtiggøre sig på dette felt. Ressourcepersonerne mener endda at kunne have sporet en tendens til, at kun få af deltagerne i KVAI-møderne har haft mange indvandrere blandt deres patienter eller omvendt formuleret: indvandrer-tunge praksis har ikke stået i kø for at deltage. Ressourcepersonerne forestiller sig som mulig forklaring herpå, at læger med mange kvindelige indvandrere tænker, at de på grund af de mange indvandrerpatienter er tilstrækkeligt øvede i at gennemføre fornuftige samtaler om prævention. En anden af ressourcepersonernes vurdering er, at selve overskriften på tilbuddet, Kollegial Vejledning om Abort og Indvandrerkvinder, måske sendte det forkerte signal. De opfatter abort som alt for smalt og misvisende, fordi det jo mere skulle handle om prævention, og om hvordan man snakker om det. Endelig har dette efteruddannelsestilbud skullet konkurrere med et meget stort antal andre tilbud, og indvandrer-relaterede emner har måske ikke den største appeal eller status i målgruppen. En af bag-

6 6 grundsgruppens medlemmer mente på afslutningsmødet, at indvandrere er et typisk brokke-emne, dvs. at mange praktiserende læger synes, det er et besværligt område, men at det til trods herfor er sjældent forekommende, at de deltager i relevante (efteruddannelses)tilbud. Den beherskede tilslutning til KVAI-møderne kan således ikke nødvendigvis fortolkes som praktiserende lægers forbehold over for selve metoden, kollegial vejledning. Angående logistikken gav de fleste af ressourcepersonerne ved projektets afslutning udtryk for, at der havde været meget bøvl med den anvendte rekrutteringsmetode og med planlægningen omkring de konkrete møder. En af dem kunne fortælle følgende, som til fulde illustrerer besværlighederne: Der har været bøvl med kommunikationsvejene. Der har været sådan lidt spredt fægtning med tilmeldinger. Og fra starten prøvede de også herfra [fra Uddannelsessekretariatet]at få disse her mennesker samlet. Med det resultat, at dem der ikke fik det i deres egen praksis, de dukkede bare ikke op. Eller meldte fra og blev kontaktet og så skete der ikke mere. ( ) Altså, de første gange jeg forsøgte hvad det tog af tid! Når man havde 3, man skulle prøve og spørger: Hvornår kunne du tænke dig? Nå, det kunne de sådan og sådan. På et tidspunkt gik jeg ud til dem og sagde: Jeg har nu 3 forslag. Hvornår kan du i den praksis, man regnede med at det skulle være, ikke. Og så vendte tilbage til de andre. Hvis det så ikke duede, så var det det hele forfra igen. Jeg synes ikke, det fungerede! Nogle af ressourcepersonerne fortalte, at de havde brugt mere tid på at skrive s, telefonere, lave aftaler, arrangere møder osv. end på den egentlige kerneydelse: at facilitere selve KVAImøderne. En af ressourcepersonerne havde været meget pragmatisk og fortalt de interesserede, hvem der ud over dem selv havde meldt sig, og havde opfordret dem til selv at finde en dato og et mødested og så ville hun møde op dér. (Denne model var kun mulig, fordi ressourcepersonen sidder i delepraksis og derfor havde en stor fleksibilitet for afholdelsen af KVAI-møderne). Ressourcepersonerne fandt, at sekretariatet havde været meget beredvilligt med at stå til rådighed og hjælpe med mødeindkaldelser mv. Men de havde også oplevet, at effektiviteten ikke altid stod mål med paratheden. Der var en hel del småfejl, som det blev udtrykt. Der kunne berettes om dårlig kommunikation og dårlig brevveksling, om møder, der var blevet aflyst af sekretariatet, som ikke skulle have været aflyst. Om forløbet af selve KVAI-møderne De korte mødereferater fra ressourcepersonerne og evaluators observationer og interviews tegner et ensartet billede af, hvordan KVAI-møderne almindeligvis forløb. Møderne varede mellem 1½ og 2½ time. Det er evaluators indtryk, at den brugte tid tilpassedes og passede til deltagernes ønsker og behandlingen af emnet. Deltagerne fandt, at man var kommet godt rundt om de relevante problemstillinger på en stille og rolig måde, som en af de interviewede udtrykte det. Og på den anden side syntes de interviewede ikke, at der havde været tomgangssnak. Det var på forhånd annonceret, at møderne henvendte sig til læger, men at praksispersonale også var velkomment. Hovedparten af de 21 møder havde deltagelse af læger (herunder uddannelseslæger og praksisreservelæger) og personale (sygeplejersker og/eller sekretærer), mens der i ca. 1/3 af møderne kun deltog læger. Nogle af de interviewede læger, som ikke havde haft personale med,

7 7 angav, at de ikke havde været opmærksomme på den mulighed. I et af tilfældene havde sekretæren fået forfald. Godt halvdelen af KVAI-møderne havde deltagelse kun fra den praksis, hvor mødet foregik. Alle møder afholdtes i praksis lokaler, og det foregik typisk i forlængede frokostpauser eller efter konsultationstidens ophør. Ikke i alle tilfælde var det dog muligt at sikre beskyttede rammer for mødet. Således måtte sekretærer tage telefonen undervejs, eller deltagende læger kaldtes til telefonen. Et eksempel på, hvilke forhindringer en sådan praksisnær mødeform kan komme ud for, beskrives af en af ressourcepersonerne i de skriftlige kommentarer efter et møde, hvori skulle have deltaget lægen, en uddannelseslæge og en sygeplejerske: Uddannelseslægen ikke til stede grundet hustrus fødsel, sygeplejerske kaldt hjem grundet barn syg, lægen kaldt akut ud til døende patient. Det, der skulle have været et kollegialt praksismøde, udviklede sig til en afbrudt individuel vejledning. Lægernes oplevelser og vurderinger Hvad skete der på mødet? Ikke alle interviewede læger kunne huske forløbet af det KVAI-møde, de havde deltaget i (for nogens vedkommende lå det 5 måneder tilbage i tiden). Men der tegner sig dette billede (hvilket også understøttes af evaluators observation af 2 KVAI-møder samt af ressourcepersonernes notater): Ressourcepersonen indledte med at kridte banen op: Fortalte om høje abortrater blandt indvandrerkvinder fra bestemte lande og spurgte om deltagernes erfaringer og forventninger til mødet. Undervejs eller ved afslutningen uddelte ressourcepersonen skriftlige materialer og et lamineret ark med bl.a. illustration af forskellige præventionsmidler. De interviewede kunne også (umiddelbart eller lidt hjulpet på vej af interviewer) huske, at der var blevet snakket ud fra cases, og at brug af tolke også havde været et tema. Ved mødet afslutning var det almindeligt, at ressourcepersonen bad deltagerne om at fortælle, hvad de havde fået ud af det hvad de tog med hjem. Alle interviewede gav i øvrigt udtryk for, at der havde været ivrig deltagelse af alle tilstedeværende og at dette var hjulpet godt på vej gennem ressourcepersonernes inviterende og åbne facon. De interviewede fortalte også, at det havde været godt at tage udgangspunkt i de case-beskrivelser, som ressourcepersonen havde taget med. Endvidere fortalte de om udlevering af skriftlige materialer (nogle steder på flere sprog). Mødernes format De interviewede læger havde deltaget i KVAI-møder med 2-6 deltagere foruden ressourcepersonen. Deres vurderinger angående størrelsen på sådanne møder var, at de skal være på max. 8 deltagere (for at muliggøre at alle kan komme til orde, og for at undgå at nogen sidder og putter sig). Der skal på den anden side heller ikke være for få, for så er det samlede (og sammenlagte) erfaringsgrundlag ikke stort nok. Og en af de interviewede ville betakke sig for at få individuel vejledning: Nej, det ville jeg ikke have kunnet lide. Jeg kan godt lide, at der sidder andre og tager lidt af opmærksomheden. Jeg er lidt tryghedsnarkoman. Jeg skal også høre lidt, hvad de andre siger, for at jeg tør sige noget. Det ville føles som eksamen, hvis de kun kom ud til mig. Og jeg vil også gerne høre om andres erfaringer. Nogle havde ikke opfattet, at mødet var et tilbud også til praksispersonalet. Der var blandt dem, der ikke havde haft personalet med, delte meninger om, hvorvidt det kunne have været relevant for deres praksis og/eller for personalet.

8 8 Om de møder, hvor der faktisk deltog praksispersonale, fortalte de interviewede, at alle havde deltaget på lige fod, og at personalet bagefter havde givet udtryk for, at det havde været gavnligt for dem at deltage. Også ressourcepersonernes små notater efter hvert møde giver indtryk af, at personalet har været engagerede deltagere. Hvorfor havde deltagerne meldt sig? Hvilke overvejelser havde de gjort sig inden? De 6 interviewede læger blev spurgt om, hvorfor de havde meldt sig til et KVAI-møde. Det typiske svar var ikke, at de syntes, at de havde problemer med at snakke prævention med kvindelige patienter af indvandrerbaggrund eller oplevede høje abortrater blandt disse. Nogle af de adspurgte angav endda eksplicit, at de ikke har mange indvandrerkvinder i deres praksis, og at temaet derfor ikke forekom dem særligt påtrængende. En af de interviewede forklarede sin deltagelse med, at hun har en del indvandrerkvinder, hvoraf nogle skulle have abort, og at hun på den måde måske kan siges ikke at have gjort det godt nok. Hendes forventninger var, at hun ved at høre, hvad andre gør, kunne blive lidt klogere: Kan jeg stramme lidt op om, hvad jeg gør; og måske endda få lidt mere styr på, at det skal foregå sådan og sådan. En af de andre begrundelser for at melde sig til KVAI-mødet var en vis nysgerrighed over for selve konceptet kollegial vejledning. Fx siger en af de interviewede: Fordi jeg syntes det lød som en spændende måde at lære nogle nye ting på. Det tror jeg egentlige er det væsentligste. Altså, jeg ville gerne være med til at prøve metoden. På projektets afslutningsmøde og i interviewet med ressourcepersonerne kom det også frem, at de deltagere, som havde meldt sig, nok ikke var dem, der havde flest patienter med indvandrerbaggrund eller havde de største problemer med at rådgive disse om prævention. Udbytte hvad gør deltagerne angiveligt anderledes efter mødet? Kunne de interviewede læger så fortælle evaluator, hvad mødet havde givet dem? Det var svært for alle umiddelbart at beskrive udbyttet i helt konkrete vendinger. Det største udbytte synes i første omgang at ligge i den bevidstgørelse og den fokusering på emnet, som møderne gav. Og denne bevidstgørelse forventes at medføre ændret praksis. Her er nogle af de interviewedes egne beskrivelser: Læge 1: Men jeg vil nok have svært ved at sige, hvad jeg specifikt har fået ud af det. Om jeg har ændret på noget. Det er jeg ikke sikker på, jeg har. Men jeg er i hvert fald blevet bevidst om nogle flere ting, ikke. Og at jeg... åh lige skal sådan øh,.. jamen være mere opmærksom måske, ikke. Interviewer: Så du kan ikke nævne 3 konkrete ting, hvor du siger: Det her var ikke noget, jeg tænkte på inden, men nu ved jeg det nu tænker jeg på det? Læge 1: Nej, det får jeg nok svært ved. Andet end at jeg skal være mere opmærksom, og være mere opmærksom på de helt unge indvandrerpiger. Om de overhovedet bruger prævention, ikke. Og at de ikke bare. nå, ja ser hvad der sker, ikke. Jeg har svært ved at sige lige præcis dette har jeg ændret noget ved. Det har jeg. Andet end opmærksomhedsmæssigt. Bevidstgørelse, ikke. Og det kan jo så på længere sigt ændre nogle ting, ikke. Men jeg har svært ved at sige det konkret. Læge 2: Helt ærligt, syntes jeg ikke jeg fik vanvittigt meget ud af det. Måske også fordi mange af de indvandrerkvinder, jeg har, de er mange af dem er forholdsvis godt integreret. Og mange af dem kan man godt fortælle, at de skal bruge p-piller. Og det forstår de fuldt ud. Og de kommer selv og spørger om det. Så indtil nu har jeg ikke haft mange af de helt store problemer. Men det kan være,

9 9 at jeg får det, ikke. [ ] Og når jeg hørte, hvad de andre gjorde, så synes jeg, at det var ikke helt tosset, det, jeg går og laver. Så det var ikke sådan, at lyset åbenbaredes for mig. Interviewer: Skyldes det indholdet på mødet og den måde det blev kørt på, eller skyldes det, at det du gør i forvejen, tilsyneladende er godt nok. Eller fordi de problemer, som I snakkede om, ikke er de problemer, som du har? Læge 2: Det ved jeg ikke rigtigt. Selvfølgelig, man kan sige, at så længe der er en der skal have en abort, så er det måske ikke godt nok. Jeg har da givetvis problemer, og selvfølgelig jeg kan da ikke sige, at jeg slet ikke fik noget ud af det, for man bliver jo gjort opmærksom på, at man skal selv være mere opmærksom og se igennem de der ting. Så jeg kan ikke sige, at jeg slet ikke fik noget ud af det. Og grunden til, at jeg måske ikke fik mere ud af det end jeg gjorde, ja? Altså, selvfølgelig, hvis der kom en eller anden fra obstetrisk selskab og sagde, at her er der nogle retningslinjer, og dem skal I følge, så kan man selvfølgelig sige, at så fik man noget konkret ud af det. Men det her møde det man fik ud af det det var selvfølgelig opmærksomheden på problemet. Interviewer: Hvad vidste du efter mødet, som du ikke vidste inden, om det her område? Læge 2: Ja. Høh... Ja! Ja, nu er det snart længe siden [griner] Jeg sidder og tænker lidt. Øh Hm [Lang pause]. Jaeh, jeg kan ikke sige dig noget konkret, egentlig. Det kan jeg ikke. Interviewer: Udover måske en øget opmærksomhed, som du sagde før? Læge 2: Ja. Ja. Interviewer: Har den øgede opmærksomhed givet sig udtryk i, at du har handlet anderledes, når du har siddet med indvandrerpatienter? Læge 2: Ja, måske. Har ikke haft så mange med den problemstilling. Når jeg tænker tilbage over tid, kan ikke lige komme i tanker om, at her gjorde jeg noget, som jeg ellers ikke ville have gjort. En anden læge, som havde meldt sig mest af nysgerrighed over for metoden, siger: Jamen, jeg lærte da nogle ting. Helt klart. Og hun eksemplificerer det bl.a. med, at hun fremover vil gøre det til rutine at snakke prævention, når moderen kommer med barnet til børneundersøgelse eller efter en graviditet. Andre angiver at have lært, at det er vigtigt at snakke prævention på dette rette niveau og at starte med at spørge patienten, hvad vedkommende ved, for ikke at snakke helt ved siden af. En læge fra en praksis, hvor præventionsrådgivning siges at være et af deres kerneområder, fortæller om sit udbytte: Jeg har sådan tænkt lidt over det, hvad har vi egentlig fået ud af det, og hvad har været implementeret. Hvad har man brugt i praksis bagefter. Så er jeg bare kommet til den konklusion, at jeg ikke har haft så mange indvandrerkvinder efter det møde, så jeg synes ikke mit statistiske materiale er særligt overbevisende. Men der er stadigvæk nogle ting, hvor jeg tænker, sådan lige de der hovedkerneområder: Spørge kvinderne, hvor mange børn de skal have, og så høre lidt mere ind til, hvordan tror de selv, det her prævention det virker. Hvad er deres forventninger og forestillinger omkring det. Det tror jeg nok er de store kasser jeg har taget med mig. Interviewer: Kunne du have stillet de spørgsmål uden at have vært på det her møde? Lægen: Jo, det kunne jeg godt. Men så havde jeg ikke sat det op på den måde. Jeg synes, jeg er blevet mere klar over, hvor problemerne kan ligge i forhold til rådgivning af de kvinder, ikke. Og hvor vigtigt det er at have fokus på, at vi er meget forskelligt opdraget. Og den her baggrund, man har altså hvilken betydning den her baggrund har, for at man skal give et budskab videre. Det går igen i interviewene, at selv om forventningerne til udbyttet måske ikke havde været store, så var det dog en almindelig oplevelse, at det gik op for én, at der var mange ting, man ikke havde tænkt på, og som det ville være fornuftigt at have med fremover. Det nævnes flere gange, at det var overraskende at få at vide, at indvandrerkvinder generelt gerne vil snakke prævention, og at de helst

10 10 vil gøre dette med deres praktiserende læge. Denne ny viden har i hvert fald skabt intentioner hos deltagerne om at være mere inviterende i forhold til patienten, eller om at være mere direkte og spørge til hendes ønsker om at få flere børn, eller spørge til hendes viden om prævention osv. I nogle tilfælde var der imidlertid endda så meget dynamik på mødet, at deltagerne på stedet aftalte med hinanden, at de fx ville lave nye rutiner i deres praksis, eller at de ville skrive til praksisudvalget for at få gjort noget ved tolkesituationen, som de fandt meget problematisk og hæmmende for konsultationerne. Alt i alt kan man sige, at deltagerne er blevet bevidstgjorte om nogle forhold, som de ikke havde gjort sig forestillinger om på forhånd. Fx høje abortrater blandt visse indvandrergrupper; indvandrerkvindernes parathed til at snakke om prævention og seksualitet; indvandrerkvindernes ønske om at have deres praktiserende læge som samtalepartner desangående. Den øgede bevidsthed om disse forhold, mente de interviewede, vil i fremtiden påvirke deres håndtering af emnet. Men da mange af de interviewede ikke har mange indvandrerpatienter, så kunne kun en enkelt på interviewtidspunktet berette, at hun allerede havde afprøvet de nye ideer i en konsultation. Den pædagogiske tilgang (hvad er ressourcepersonens rolle?) De interviewede læger blev bedt om at beskrive, hvordan mødet forløb mht., hvem der styrede fremdriften; om ressourcepersonen vidste mere end deltagerne; hvad det betyder for udbyttet, at alle bidrager osv. Det følgende længere interview-udpluk er ganske rammende og opsummerende for, hvad også de andre interviewede læger betragtede som styrken i den kollegiale vejledning: Interviewer: Vidste hun [ressourcepersonen] mere end I gjorde hver især eller tilsammen? Lægen: Det var egentlig det, jeg syntes var så rart ved det her, at vi lagde vores fælles viden sammen og blev klogere. Hun havde nogle faktuelle ting, som vi andre ikke havde opsøgt, men, men, men altså ved at vi talte om tingene på den måde, som vi gjorde, så føler jeg, at det var hele gruppens viden, som blev samlet sammen, og vi blev alle sammen løftet. Så jeg synes ikke specielt det var hende, som kom med... men hun var sådan altså, fordi hun var der, og fordi det var det emne, vi skulle tale om, så mobiliserede vi alle sammen den viden, vi havde om de der ting. Altså, sådan oplevede jeg det. Interviewer: Så hun var en slags moderator eller? Lægen: Facilitator. Ja, det synes jeg. Interviewer: Når jeg nu spørger til, hvem der havde løsningerne eller de rigtige svar, og du siger, at det havde vi faktisk alle sammen Lægen: Jo men ikke som enkeltpersoner, måske, men som gruppe. Altså, nogen sad med en løsning på et lille problem; en anden havde noget om et andet, og nogen om et tredje, ikke. Og så ved at vi det stimulerede os alle sammen til at tænke på en anden måde. Eller til at mobilisere den viden, vi havde. Det var egentlig det, jeg oplevede undervejs. Interviewer: Hvordan kan man være sikker på, at den måde, som en af jer fremhæver som god, nu er den mest hensigtsmæssige, og som man så kan bruge? Lægen (tøvende i begyndelsen): Det kan du vel heller ikke, fuldstændig. Men så tror jeg, at gruppen ville stille spørgsmålstegn ved det. Hvorfor gør du sådan? Og der tror jeg der synes jeg, at klimaet stemningen i gruppen var sådan, at Det var dog noget underligt noget, ville vi have sagt, hvis vi syntes Så jeg synes ikke, det var hende [ressourcepersonen], der sad med nogle løsninger, som hun gerne ville have, vi skulle komme frem til. Men hun havde så været i nogle andre grupper, hvor hun sådan kunne sige, at jamen i den gruppe gjorde de sådan eller jeg hørte, at

11 11 Vurderinger af metoden mere generelt. Hvad kan den bruges til? Kollegial vejledning som metode fik positive anmeldelser. De interviewede læger hæftede sig ved, at alle kom til orde; at man kunne lære af de andre menige deltagere; at ressourcepersonen vidste noget mere end deltagerne og derfor havde tilstrækkeligt overblik til at kunne facilitere og holde diskussionen fokuseret; at der havde været et befordrende diskussionsklima; at de anvendte cases havde været givtige at snakke udfra; at det udleverede skriftlige materiale havde været relevant. Disse erfaringer og skudsmål er godt nok hentet i KVAI-projektet, men de kan næppe betragtes som eksklusivt gældende for emnet indvandrerkvinder og abort. De fremhævede kvaliteter må ses som værende af mere generisk karakter. Interviewene med lægerne kom også ind på, om kollegial vejledning er egnet til andre emner end det aktuelle. De fleste af de 6 læger mente, at metoden kunne bruges til alle slags emner. En enkelt af dem var dog lidt skeptisk over for rent håndværksmæssige emner (fx behandling af hypertension), hvor faktuel og relevant viden lige så godt kunne formidles gennem eksempelvis en klinisk vejledning. En af de interviewede understregede, at metoden kollegial vejledning ikke egner sig til emner, som ingen af deltagerne ved noget om i forvejen. For så er der ikke en fælles erfaring at trække på eller individuelle erfaringer at lægge sammen. Direkte adspurgt af intervieweren fortalte et par af lægerne, at kollegial vejledning som praktiseret i dette projekt ikke har nogen løftet pegefinger, sådan som man eventuelt kan føle det, når fx den amtslige lægemiddelkonsulent kommer med sine statistikker, som viser, at man ligger dårligt til i forhold til kollegaerne i amtet. En tredje læge fandt dog ikke sådanne statistikker negative, og hun ville ikke hvis det havde været muligt og meningsfuldt have noget imod sammenlignelige statistikker om indvandrerkvinders abortrater i forskellige praksis. Krav til ressourcepersonen De interviewede læger gav alle udtryk for, at det er meget vigtigt for ikke at sige: afgørende at ressourcepersonen selv er alment praktiserende læge. Det har den fordel, at han/hun er godt indsat i almen praksis hverdag, at vedkommende har det samme erfaringsgrundlag og taler samme sprog som deltagerne. Ressourcepersonen skal ifølge de interviewede ikke være specialist (fx gynækolog eller fra et andet medicinsk speciale) eller ekspert. Og de betragtede da heller ikke den konkrete ressourceperson som ekspert. Men alle mente, at ressourcepersonen skal vide mere om emnet end de læger, som hun besøger. Hun skal være et hestehoved foran, som en af dem udtrykte det. Hun skal have sat sig mere ind i problemstillingen end målgruppen, og dette skal give sig udslag i, at hun har et større overblik og kan systematisere sin viden til gavn for den dialog, som ifølge de interviewede bør kendetegne kollegial vejledning. I øvrigt gav flere af de interviewede spontant udtryk for, at de ikke brød sig om begrebet ressourceperson. En af dem udtrykte det på den måde: Jeg synes, at det der ord ressourcepersoner, det er sådan noget virkeligt.øøøøiijjh. Ressourceperson er sådan noget moderne, aehh. Ressourceperson. Hva Søren, lige da du sagde, der troede jeg, at det var mig, der var ressourceperson. Så gik det op for mig, at det var det ikke. Det var underviseren.

12 12 Heller ikke ressourcepersonerne selv var synderligt tilfredse med betegnelsen ressourceperson og havde andre ideer (som de dog heller ikke var helt tilfredse med), fx underviser eller vidensdeler eller oplægsholder eller igangsætter eller eller... eller. Ressourcepersonernes oplevelser og vurderinger Forventningerne til at være ressourceperson contra virkeligheden Ressourcepersonerne i dette projekt var alle selv alment praktiserende læger. Da de sagde ja til at fungere som ressourceperson i projektet viste det sig senere var de ikke helt klar over, hvad de gik indtil. Deres bevæggrunde for at være med var typisk, at de så kunne blive klogere på emnet og dermed bedre rustede til deres egen kliniske hverdag og til at undervise kollegaer. Men det skulle senere vise sig, at det ikke handlede om undervisning, men om at få en kollegial diskussion i gang og holde den ved lige og holde fokus. Fx siger en af de interviewede: I første omgang tænkte jeg, at nu skal jeg blive rigtigt klog på det her, så jeg kan fortælle andre, hvordan tingene hænger sammen. Hvad alle statistikkerne siger. Men så gik det op for mig herinde [til introduktionsdagen og undervisningen i Uddannelsessekretariatet], at det jeg skulle, var i virkeligheden bare at katalysere. Og det er i virkeligheden meget, meget sværere at komme ud til sine kollegaer og egentlig ikke skulle undervise, men skulle sætte en proces, en diskussion i gang. Få vendt nogle ting, gjort nogle overvejelser. Og den måde er de fleste af os ikke vant til at arbejde på. Vi er vant til at få katedral undervisning, de steder vi kommer. Så det var den største udfordring at tænke på, hvordan skal man få alle, der sidder omkring bordet, bragt på banen. Forventede også større tilslutning. Næsten sådan, at jo flere indvandrere der er i et område, des mindre har interessen faktisk været for disse møder. Uddannelsen til ressourceperson var den tilstrækkelig? Ressourcepersonerne havde inden og undervejs i projektet modtaget undervisning i KVAIprojektets emne og metode (se Bilag A). Emnet indvandrerkvinder, prævention og abort var genstand for en del af undervisningen, hvor der præsenteredes undersøgelser, statistik mm., og hvor der var en tyrkisk tolk, som skulle kaste lys over, hvordan kvinder kunne betragte den praktiserende læges rolle, og hvad de ville tale med ham/hende om. Undervisningen i kollegial vejledning som metode gennemførtes af Karen Faurfelt (Center for Voksenuddannelse og Vejledning) og varede 2 x 1½ time. Ressourcepersonerne siger, at de fik små redskaber med til at sikre en god proces og gøre møderne vellykkede. Men det var lidt overvældende ved den første undervisningsseance. Anden gang faldt alting lidt mere på plads. Som eksempler på redskaber og gode fif, nævnte ressourcepersonerne, at man helt banalt kunne spørge: Hvorfor har du meldt dig? Hvad er dine forventninger? Og opsamlende: Er nogle af dine forventninger blevet indfriet? Er der 3 ting eller én du kan tage med? Endvidere var det godt at blive gjort opmærksom på og træne, at man kan lade samtalen køre i noget længere tid; og at holde sig tilbage og søge at få mere gruppedynamik ud af det ved at være mindre styrende selv. Et par af de fire ressourcepersoner fortalte i det afsluttende gruppeinterview med evaluator, at det godt kunne være svært ved de første KVAI-møder at håndtere rollen som moderator/facilitator. Man kunne være tilbøjelig til selv at snakke lidt for meget og komme med for lange oplæg. I interviewet ved projektets afslutning sagde ressourcepersonerne, at de nok kunne have ønsket sig, at undervisningen med Karen Faurfelt var blevet optaget på video, sådan at de havde haft mulighed

13 13 for senere at spole tilbage og gense noget af den instruktion, de havde fået men måske stadig var lidt usikre på. Eller de kunne ønske sig, at der havde været afsat flere timer til hendes undervisning, og at der havde været mulighed for træning af de forskellige teknikker og rollespil med det konkrete emne. En supervisor kunne også have været ønskelig. Men vurderet ud fra de 6 interviewede lægers beskrivelser og ud fra evaluators observation af 2 KVAI-møder, så formåede ressourcepersonerne generelt at leve op til de standarder, som projektet implicit havde sat for deres virke som facilitatorer. Der kunne selvsagt opstå faktuelle spørgsmål fra deltagerne på KVAI-møderne, som ressourcepersonerne ikke kunne svare på. Men det havde ikke givet anledning til panik, fordi selve processen ikke var blevet hæmmet derved. Ressourcepersonerne fortalte under interviewet, at de jo også havde lært, at man kan forhøre sig i gruppen, om andre har et svar (hvad meget vel kunne være tilfældet). Og endelig havde ressourcepersonerne jo også lært, at det er vigtigt indledningsvis at kridte banen op og gøre KVAI-mødet opmærksom på, hvilken rolle deltagerne har, herunder at ressourcepersonen er tildelt rollen som den, der styrer. Vurdering af møderne Det var ressourcepersonernes gennemgående opfattelse, at en del af deltagerne ikke på forhånd så det indlysende i at være med til et KVAI-møde (som endda skulle vare to timer). Men undervejs gik det op for deltagerne, at der var mange ting, som de slet ikke havde tænkt på før. Og ressourcepersonerne mener, at det er noget nyt og anderledes i forhold til at sidde passivt og modtage undervisning og få en manual med hjem. Ud over at finde ud af, at der var ting, man ikke havde tænkt over tidligere, så har mødedeltagerne ifølge ressourcepersonerne også fået ideer til ændret praksis. Fx sagde en af ressourcepersonerne: Folk synes det har været godt. De har fået mere ud af formen, end de havde ventet. Formen har været meget mere spændende og givet anledning til noget refleksion de fleste steder ikke alle steder og ændret noget i deres dagligdag: Altså, nå så kunne vi gøre sådan eller sådan; og det må vi huske, og sådan. På den måde har formen givet anledning til ændringer i rutinerne og andre tanker end en almindelig anden undervisning ville have gjort. Ressourcepersonerne var også enige om, at energiniveauet hos deltagerne faktisk typisk var højere ved mødernes slutning end ved deres begyndelse, hvilket sås som et godt tegn. Det blev også fremhævet som noget positivt, når der både er personale og læger til stede ved møderne, fordi det fremmer dialog og interkollegialitet. Ressourcepersonerne havde ofte haft den fornemmelse, at de havde sat en proces i gang, som ville køre videre, efter at de var ude af døren. Dimensionering af møderne Ressourcepersonerne fortalte, at de i begyndelsen af projektet havde afsat 3 timer til afholdelse af KVAI-møderne, men at deres erfaring viste, at 1½-2 timer var mere passende. Spørgsmålet om mødernes størrelse og deltagernes sammensætning er ikke helt enkelt. For mens der kan være masser af dialog og dynamik på nogle møder med 2 eller 3 deltagere, kan andre møder med et tilsvarende antal være mere tunge særligt måske hvis deltagerne kender hinanden rigtigt godt i forvejen. Større møder med potentielt mere dynamik indeholder til gengæld nogle gange andre problemer. En af ressourcepersonerne beskriver dilemmaerne på denne malende måde:

14 14 Møder er for små, hvis der kun er 2-3 til stede. Har prøvet med 2 læger og en sygeplejerske eller en sekretær. Det var simpelthen for uinteressant, der skete ikke nok. Der skal være en til stede ud over mig, synes jeg. Interviewer: Der sker ikke nok, fordi? Ressourceperson: Fordi Det har også været nogen, der kendte hinanden godt. De kender hver en tanke. De går op og ned ad hinanden hver dag. Hvis der skal ske noget, så skal der være noget, som én siger, der bringer den anden lidt videre, som bringer den tredje lidt videre, og som får den femte til at tænke på noget i forbindelse med det. Hvis man er to læger, som går op og ned ad hinanden hver dag, så jamen, det er måske bare den ene gang, jeg havde de to læger, jeg synes sgu det var lidt uinteressant på en eller anden måde. Hvor blev det af? Det er jo ikke noget statistisk, det kan også være, at det bare var mig, der ikke var god nok, det skal jeg ikke kunne sige. Men hvor møderne var store, var det til gengæld svært at få alle med. Nogle sad og puttede lidt i et hjørne og måske pippede lidt. Og så nogle, der hurtigt var havde enormt meget, de ville af med, og var lidt svære at styre, synes jeg. Vi kunne heller ikke sidde i en rundkreds, der var ikke plads til det, så vi sad lidt i lag, lidt op og ned ad skabe, og en telefon der kimer. Det kan hurtigt blive sådan en lidt forvirret stemning. (Man kan i denne beskrivelse også lægge mærke til, at det omtalte møde ikke havde sikret beskyttet tid, og at når telefonen derfor ringede undervejs, bidrog også dette til en forvirret stemning). Møder med 4-8 deltagere synes dog at være ressourcepersonernes foretrukne format. Og det fremhævedes, at det var positivt at have deltagelse af både læger og personale, fordi begge parter dermed kan få et bredere, mere nuanceret perspektiv på problemstillingen og få belyst, hvordan verden ser ud ude ved skranken og inde hos lægen. Når den kollegiale vejledning jo bl.a. lever af og gennem gensidig erfaringsudveksling og inspiration, så må det i læringsøjemed betragtes som hensigtsmæssigt, at der er flere praksis repræsenteret ved mødet. Det gode møde Evaluator bad ressourcepersonerne beskrive, hvad der gør et kollegialt vejlednings-møde til en succes. Det gode møde er ifølge svarene kendetegnet ved, at ressourcepersonen ikke har haft en så voldsomt synlig, aktiv rolle, men hvor hun har fået sat bolden i spil, og hvor hun selv også har kunnet mærke, at hun gav tid, dvs. lod pauserne stå en gang imellem og dermed gav plads til, at deltagerne kunne tænke. At have en mindre synlig rolle giver fx rum og ro til, at en læge og en sekretær måske helt konkret på selve mødet aftaler en ny arbejdsdeling el. lign. Det gode møde er også ifølge ressourcepersonerne kendetegnet ved en dialog, hvor man har kunnet holde sig til emnet; hvor det har været tydeligt, hvad der for deltagerne var det centrale og vigtige, også selvom det ikke altid var det samme, deltagerne syntes, de fik med sig hjem. På det gode møde fastholdt ressourcepersonen diskussionen omkring det centrale og formåede at stoppe de selvgode historier, hvor en læge fortæller langt og indgående om, hvordan han har gjort i nogle helt særlige, exceptionelle situationer. Det gode møde kræver også en resonansbund. Der, hvor de er vant til at reflektere over deres dagligdag og hvad de egentlig gør og hvad de tænker, dér går det ret nemt, dér er det et taknemmeligt møde, fortalte en af ressourcepersonerne. Men i de praksis, hvor man opfatter sin lægerolle som en

15 15 slags manual vi går fra punkt A til punkt B til punkt C, og du gør det bare sådan, jamen, dér er det meget vanskeligt at kunne bringe dem videre, for det er slet ikke den tradition de har. Med andre ord skulle dette betyde, at kollegial vejledning ikke er en metode, der egner sig til alle. Forslag til forbedringer Ressourcepersonerne pegede enstemmigt på særligt to hovedpunkter, som de mente burde justeres ved fremtidige projekter med kollegial vejledning, nemlig uddannelsen til at være kollegial vejleder, og logistikken omkring mødeindkaldelser mm. Som nævnt var facilitator-rollen ikke umiddelbart helt nem at falde ind i. Der var derfor ønske om længerevarende og flerstrenget undervisning i facilitator-rollen; og der var ønsker om at få undervisningen optaget på video; ligesom man anbefalede brug af rollespil med det konkrete emne (in casu: præventionsrådgivning og indvandrerkvinder) som genstandsområde. Administrationen af mødeplanlægning og -indkaldelse bør efter ressourcepersonernes mening strammes op. Og det forekommer dem uforståeligt og uhensigtsmæssigt, at de selv skal bruge mere tid på logistikken end på selve kerneydelsen (indholdet i kollegial vejledning, selve møderne), sådan som det for flere af dem har været tilfældet i dette projekt. Ressourcepersonerne foreslår, at evt. fremtidige møder med kollegial vejledning skal annonceres mere i stil med, hvordan efteruddannelseskurser almindeligvis udbydes: Der skal angives faste datoer og tidspunkter for, hvornår møderne afholdes. Så kan interesserede vælge et af disse tidspunkter; og de er fri for selv (med eller uden ressourcepersonernes eller sekretariatets bistand) at flytte rundt på datoer og tidspunkter og mødesteder. Eller al tilkendegivelse af interesse i at deltage i et møde med kollegial vejledning skal gå til et centralt sted, som så sørger for at bringe de rette mennesker sammen. Derudover fandt de fire ressourcepersoner, at det er vigtigt at finde en dækkende titel til emnet for den kollegiale vejledning, sådan at overskriften i sig selv ikke afholder nogen fra at melde sig. Øvrige resultater I Bilag A kan der læses mere om projektets forløb og fakta. Diskussion Tilmeldingerne til KVAI-møderne lod en del tilbage at ønske i forhold til det opstillede mål. Og en del af dem, som havde tilmeldt sig, lykkedes det ikke at inkludere, fordi møder blev aflyst, eller fordi særlige ønsker om mødetidspunkter ikke kunne honoreres. I det hele taget var selve tilrettelæggelsen og afholdelsen af møder et stort logistisk problem, som belaster dette aktuelle projekts succes målt som tilslutning og deltagelsesrate. Men det belaster selvsagt ikke det egentlige kerneprodukt, selve KVAI-møderne. Den anvendte pædagogik med aktivering af deltagernes erfaringsgrundlag, viden og ideer synes at have været velegnet til at aktivere læger og personale i de afholdte møder. Ressourcepersonernes adfærd har fremmet denne proces, idet de har været gode til at opmuntre alle til at komme med synspunkter og indlæg, og de har givet tidsmæssigt rum til refleksion i deltagergruppen. Ressourcepersonerne har ikke optrådt som eller været betragtet som eksperter på området, men mere som dem, der har sat sig så meget ind i emnet, at de med et større overblik er i stand til at faci-

16 16 litere og fokusere en gruppeproces, som bevidstgør deltagerne og inspirerer dem til ændringer i den daglige praksis. Denne proces har tilsyneladende været hjulpet godt på vej af, at ressourcepersonen selv var praktiserende læge og som kollega var hun i stand til at forstå de problemstillinger og den hverdag, som mødedeltagerne sidder med i hver deres praksis. Facilitator-rollen kræver nogle andre kvaliteter end den traditionelle underviserrolle. Der foreligger ikke noget eksplicit og enkeltstående forbillede for udformningen af den her anvendte kollegiale vejledning. Projektets baggrundsgruppe har dog angiveligt 3 været inspireret af Per Lauvås/Camilla Rumps bog "Vor fælles viden. Kollegavejledning som metode til udvikling af undervisning ved højere læreanstalter" samt af Karen Faurfelts vejledningsbaserede undervisningsprincipper. Den anvendte metode i KVAI-projektet kan dog ud fra det empiriske materiale kort beskrives på følgende måde: Ressourcepersonen en alment praktiserende læge (kollega) leder mødet, hvori deltager praktiserende læger (fra en eller flere praksis) og gerne også personale. Ressourcepersonen ved ikke alt, men har en større faktuel baggrundsviden om det aktuelle emne end de øvrige deltagere, hvilket sætter ham/hende i stand til at give korte (introducerende og afklarende) oplæg og at fokusere og fastholde dialogen. Ressourcepersonen har i øvrigt flair for gruppedynamikken og for at skabe et tillidsfuldt, dialogbefordrende klima og formår at aktivere alle og give plads til pauser og refleksion. I den fælles refleksionsproces aktiveres deltagernes samlede viden og erfaringer. Dette giver hver enkelt mulighed for at lære af kollegaer og at blive inspireret til ændret (klinisk) adfærd og reciprokt til at give og inspirere andre. 4 Denne form for pædagogik og læring appellerer næppe til alle praktiserende læger. Men i hvor høj grad det er formen, og i hvor høj grad det er indholdet i KVAI-projektet og -møderne, der har afholdt målgruppen fra at tilmelde sig i det ønskede omfang, kan ikke afgøres. Men det er sandsynligvis givet, at hvis man vil opdatere og opgradere et maksimalt antal praktiserende læger på et bestemt emne, så bør kollegial vejledning ikke være det eneste tilbud. Lægers læringsstil er forskellig, og derfor bør efteruddannelsestilbuddet inden for et bestemt tema være differentieret. Den form for efteruddannelse (kollegial vejledning), som den her er praktiseret, kan forekomme relativt omkostningstung, idet en honoreret ressourceperson har undervist /faciliteret gennemsnitligt kun 4 personer pr. gang. Spørgsmålet om, hvorvidt den opnåede bevidstgørelse om emnet og inspiration til adfærdsændringer ville kunne opnås vha. andre efteruddannelsesmetoder med større omkostningseffektivitet, lader sig ikke vurdere i denne evaluering. Det er værd at bemærke, at evalueringen har beskæftiget sig målgruppens egen beskrivelser af øget bevidsthed og viden og handlingsintentioner, men at den ikke har haft mulighed for at afdække, om den kollegiale vejledning (interventionen) har haft en konkret effekt på lægernes præventionsrådgivning, endsige på indvandreres abortrater. Vurdering af sådanne effekter ville have krævet et andet evalueringsdesign. Evalueringen bygger nogle af sine iagttagelser og konklusioner på udsagn og vurderinger fra 6 praktiserende læger, som alle responderede positivt på en anmodning om at blive interviewet af evaluator. Det kan ikke afvises, at disse 6 lægers parathed til at lade sig interviewe afspejler en ge- 3 Ifølge uddannelseskonsulent Thomas Kjær Jensen, Uddannelsessekretariatet. Personlig meddelelse 24. maj Metoden minder meget om peer learning partnership eller peer-based professional development sådan som dette er beskrevet fx i: Mary-Jane Eisen: Peer-Based Professional Development Viewed Through the Lens of Transformative Learning. Holist Nurs Pract 2001;16(1):30-42.

17 17 nerelt positiv holdning til hele KVAI-projektet og gode oplevelser med deltagelsen i et KVAImøde. Og på den anden side kan læger, som eventuelt har haft negative erfaringer med konceptet og mødedeltagelsen, måske have været uinteresserede i at bruge mere tid på det i form af et interview. De interviewede lægers synspunkter på projektet kan derfor ikke nødvendigvis generaliseres til at gælde alle deltagere. (Det har ikke ligget inden for evalueringens rammer at bruge ressourcer på at indhente tilsagn fra læger, som ikke i første omgang responderede positivt på henvendelsen). Konklusioner Trods en omfattende markedsføring af KVAI-projektet nåedes ikke den antalsmæssige deltagelse fra praktiserende læger, som baggrundsgruppen havde som mål. Dette kan skyldes, at selve emnet ikke er en sællert, eller at kollegial vejledning som metode ikke appellerer til særligt mange praktiserende læge. Derudover var der problemer med at få møder arrangeret, og en ganske stor del af de 127 læger, som havde anmeldt deres interesse i at deltage, havde ved projektets afslutning ikke fået imødekommet deres ønske. Dette skyldes problemer med den måde, som tilmelding og tilrettelæggelse af møder var ordnet på. Sådanne problemer vil kunne minimeres med en mere strømlinet tilmeldingsprocedure og med på forhånd fastlagte mødetidspunkter. Den væsentligste bevæggrund for at tilmelde sig et møde synes ikke at have været en patientpopulation med mange indvandrerkvinder eller oplevede problemer med at rådgive indvandrere om prævention. En mere diffus interesse og nysgerrighed over for konceptet kollegial vejledning synes at have været en del af drivkraften. De interviewede deltagere syntes, at ressourcepersonen var dygtig til at involvere alle og til at få gode forslag og beskrivelser frem til fælles overvejelse. De vurderer det deltagerinvolverende element i kollegial vejledning som et givtigt aktiv. Det væsentligste udbytte af møderne synes at have været en bevidsthedsøgning omkring temaet. Flere af de interviewede deltagere kunne fortælle, at mødet havde afsløret for dem, at de vidste mindre om emnet, end de umiddelbart havde troet. Den øgede opmærksomhed på emnet og den kollektive refleksionsproces, som møderne anvendte sig af med gensidig erfaringsudveksling og læring, gav deltagerne ideer og inspiration til at indføre nye rutiner. Der udtryktes intentioner om at være mere initiativtagende og inviterende fremover, når der kommer en indvandrerkvinde i den fødedygtige alder. De positive vurderinger af metoden kollegial vejledning har ganske vist KVAI-møderne som empirisk grundlag. Men de elementer, der fremhæves som positive, har en mere generisk karakter og er ikke bundet op på det behandlede tema. Kollegial vejledning må derfor betragtes som en metode, der vil være anvendelig på flere områder og givtig for læger med en læringsstil, der korresponderer med dens refleksions- og dialogpræg.

18 18 Bilag A: Faktuelle oplysninger vedr. KVAI-projektet af uddannelseskonsulent Thomas Kjær Jensen, Lægeforeningens Uddannelsessekretariat Kollegial Vejledning om Abort og Indvandrerkvinder herefter forkortet KVAI- blev undfanget i følgegruppens forberedende arbejde i løbet af vinter 2004 og forår I løbet af denne forberedende periode blev rollefordelingen og følgegruppens kommissorium afklaret. Endvidere blev der udarbejdet projektplan for KVAI-projektet. I følgegruppen sad praktiserende læge Lise Dyhr og Pia Koefoed, Niels Sandø (I sidste fase overtaget af Regitze Siggaard) fra Sundhedsstyrelsen samt Thomas Kjær Jensen fra Lægeforeningens Uddannelsessekretariat. Følgegruppens primære formål var at fungere som ressourcegruppe. Herunder at komme med forslag til hvordan projektet kunne initieres og hvorledes opkvalificeringen af ressourcepersoner kunne foregå bedst muligt. Rekruttering af nøglepersoner Første udadvendte opgave var at rekruttere fem ressourcepersoner til varetagelse af KVAI-møderne. Projektets forventninger til ressourcepersonerne fremgår af nedenstående uddrag af jobannonce bragt i Ugeskrift, på nettet og i Lægekredsforeningernes blade. Vi forventer at du: Er alment praktiserende læge nedsat i Københavns kommune, Københavns amt, Fyns amt eller Århus amt Besidder en vis viden og interesse i at sætte fokus på emnet abort og indvandrerkvinder Lyst til kollegial vejledning og sparring om emnet Er indstillet på at gennemføre ca.10 KVAI-møder for grupper på 4-8 læger, samt et mindre antal individuelle vejledningssamtaler i perioden efteråret 2005 til efteråret Vi tilbyder: Dækning for tabt arbejdsfortjeneste samt honorar jvf. Lægeforeningens takster Et kursus i sensommeren 2005, hvor du bliver klædt på til at gennemføre de kollegiale vejledningsmøder samt løbende bistand fra Uddannelsessekretariatet. Et spændende projekt, der bidrager til større oplysning om et aktuelt emne. Opkvalificering af Ressourcepersoner Ressourcepersonerne dækkede de pågældende amter med undtagelse af Århus Amt. Til gengæld vurderedes Københavns Amt at være så stor at to ressourcepersoner skulle dække dette amt. I alt mødtes de fire ressourcepersoner til følgende opkvalificeringsmøder: - Introduktionsdag 14. juni Uddannelses- og undervisningsdag d.7. september Midtvejseminar inkl. undervisning 9. februar Afslutnings- og evalueringsmøde 22. juni 2006

19 19 På opkvalificeringsdagene indgik emner som: - Afstemning af forventninger - Sundhedsstyrelsens undersøgelser og anbefalinger - Kollegavejledning som pædagogisk metode. - Hvordan gøres individuel viden til fælles gods? - Lægens barrierer i kommunikation med etnisk patient om familieplanlægning. Herunder tolkeregler. - Etniske patienters barrierer i kommunikation med lægen om familieplanlægning - Sex- og præventionsvejledning til etniske patienter - Materialeanvendelse i.f.m. KVAI-møder - Fælles overenskomst om forløbet af KVAI-møderne - Organisatoriske forhold vedr. mødeaftaler og afvikling af KVAI-møder Deltagere på KVAI-møder I perioden 1. september 2005 til 20.juni afvikledes i alt 21 KVAI-møder med deltagelse af 91 praktiserende læger og praksispersonale. Et gennemsnit på 4,3 deltagere pr. periode hvilket lever op til vores ønske om smågruppe-baseret vejledning. Fordelt på de 5 amter ser fordelingen således ud. Bemærk at Århus kun var medtaget som indsatsområde efteråret Amt Ress.person Antal møder Antal deltagere Københavns Amt Susanne, Anette Københavns Komm Jette, (Lise) 5 20 Fyn Helle 5 23 Århus Lise 1 4 Af de 91 deltagere udgjorde 29 deltagere ikke-læger: Sekretærer eller sygeplejersker med tilknytning til lægens praksis. Alle møder undtagen ét havde karakter af kollegiale vejledningssamtaler i lægens praksis. Et enkelt møde havde karakter af indlæg på seminar om tilstødende emner. Ingen møder havde karakter af individuel vejledning. Ovennævnte tre muligheder for kontakt til ressourcepersoner fremgik af udsendt mødemateriale og tilmeldingstalon. Uddannelsessekretariatet fik på baggrund af udsendt mødemateriale med tilhørende tilmeldningsblanket samt etablering af hjemmeside på adressen: henvendelse fra i alt 127 læger, der eksplicit ønskede afholdelse af KVAI-møde. At det ikke lykkedes at afholde KVAI-møde med alle de 127 der henvendte sig skyldtes primært sidste afbud i sidste øjeblik samt efterfølgende problemer med at få samlet de rigtige deltagere til den rigtige dato. Omtale af KVAI-projektet KVAI-projektets oplysningsdel hvilede på to søjler: Generel opmærksomhed i.f.m. KVAIprojektets tema samt rekruttering af mødedeltagere til KVAI-møder. Oplysningen har været kanaliseret ud ved brug af nedenstående medier:

20 20 Udsending til ca.1100 praktiserende læger KVAI s egen hjemmeside Pr. 20. juni 2006 har siden haft 1879 hits. PLO-orientering febr. 06 Tidsskriftet Practicus marts 06 Tidsskriftet PI. marts 06 Ugeskrift for læger. sep05 og jan06 PLO s hjemmeside. efterår 05 Uddannelsessekretariatets hjemmeside på Laeger.dk Læger.dk Mass s til ca.1000 praktiserende læger Målrettede mails til udvalgte praktiserende læger Succeskriterier Projektets succeskriterier var iflg. målbeskrivelsen følgende: At læger/praksisser, beliggende i områder hvor der er en høj koncentration af beboere med indvandrerbaggrund, har fået tilbudt kollegial vejledning. At 70 % af deltagerne i kurser/kollegial vejledning giver udtryk for at de har fået anvendelige redskaber i deres kontakt med patienter med anden etnisk baggrund end dansk. At der har været bragt 5 artikler eller mere om projektets temaer i blade og magasiner, der er målrettet praktiserende læger At der har været annoncer om projektet i landsdækkende og lokale medier for praktiserende læger (projektbeskrivelse ). Det fremgik endvidere i projektbeskrivelsen, at det tilstræbes at ca. 200 læger skal deltage i et KVAI-møde. Dette mål er med sine 91 personer ikke nået! Bortset herfra må succeskriteriet vurderes at være nået. tkj 19. juli 2006

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Bilag 5 Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Midtvejsevaluering (medio 2011) Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet igangsattes i marts 2010

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN. SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Æresrelaterede konflikter D. 8 november 2013 evaluering. Hvordan har informationen om arrangementet været?

Æresrelaterede konflikter D. 8 november 2013 evaluering. Hvordan har informationen om arrangementet været? Æresrelaterede konflikter D. 8 november 2013 evaluering Hvordan har informationen om arrangementet været? god meget god Hvordan var din oplevelse af lokaler og faciliteter? Utilfreds tilfreds meget tilfreds

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

Det gode og effektive møde Malene Rix Forhandling og Facilitering www.malenerix.dk Program Viden om møder - forskningsresultater og erfaringer Mødeforberedelse - drejebogen som redskab Formål med møder

Læs mere

Kommunikationskursus

Kommunikationskursus Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Lærings- & trivselsbarometer

Lærings- & trivselsbarometer Lærings- & trivselsbarometer - hvordan du styrker din formidling og undervisning ved hjælp af elevernes feedback En vejledning til underviseren. Indhold Materialer Barometret Som man spørger, får man svar

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012.

Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012. Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012. Antal tilbagemeldinger: 157 ud af 172 mulige 1: Havde du problemer

Læs mere

Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC.

Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC. Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC. I Bilag 3a finder du det fulde interview med Tårngruppen, Sarah. Lydfil, interview med Sarah fra Tårngruppen:

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

Evaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted

Evaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted Evaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted I denne præsentation står besvarelserne ukommenteret. Samtlige kvantitative besvarelser er medtaget samt udvalgte eksempler på kvalitative besvarelser.

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Evaluering af projektet

Evaluering af projektet Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken.

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. I denne workshop inviteres du til at arbejde med og diskutere overvejelser,

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Introduktion til den almen medicinske portefølje

Introduktion til den almen medicinske portefølje Introduktion til den almen medicinske portefølje Kære kollega. Den nye almen medicinske speciallæge uddannelse er i lighed med alle andre nye speciallæge uddannelser er målstyret dvs. en række mål eller

Læs mere

Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder. Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011

Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder. Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011 Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

2. Spm1. Er det en fordel med et preformuleret(?) specialeprojekt? Og i givet fald hvorfor? Eller er det bedst selv at være med?

2. Spm1. Er det en fordel med et preformuleret(?) specialeprojekt? Og i givet fald hvorfor? Eller er det bedst selv at være med? Udkast til referat af fokusgruppeinterview angående temaet det gode specialeforløb. Tirsdag d 24.03.09, Det biovidenskabelige fakultet. Deltagere: Interviewer/ordfører: Jakob Lundgren Willesen Medinterviewer/logbogsholder:

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Bilag 11. Søren: Transskriberet og kodet interview - ekstra

Bilag 11. Søren: Transskriberet og kodet interview - ekstra (Interviewer) (Informant) Bilag 11 Søren: Transskriberet og kodet interview - ekstra 00.02 Hvordan blev du første gang introduceret for TDC 2.0 00:09 er det her sådan nogle spørgsmål vi ikke fik sidste

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN

NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetdecember2012 ForfattetafSocialRespons: SofieBertoltWinther,EaHelthØgendahlogLotteKarlsgaardThost.

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Evaluering af klinikophold i Psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester,

Evaluering af klinikophold i Psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester, Evaluering af klinikophold i Psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester, 18.10-1.11-2011 Antal tilbagemeldinger: 89 af 93 mulige 1: Havde du problemer med at finde det rigtige mødested? 24

Læs mere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Videndeling i praksis. Praksiscenter 2015 Et format til videndeling i afdeling og team

Videndeling i praksis. Praksiscenter 2015 Et format til videndeling i afdeling og team Videndeling i praksis Praksiscenter 2015 Et format til videndeling i afdeling og team At dele viden i praksis Selvom vi til dagligt omgås med hinanden så har vi det med at holde vores egne små praksisser

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Ledervurdering - evaluering/status

Ledervurdering - evaluering/status Ledervurdering - evaluering/status Denne opsamling er lavet på baggrund af tilbagemeldinger fra ledere på 3., 4. og 5. niveau i forbindelse med 2. kursusdag (forberedelse af det gode udviklingsforløb/den

Læs mere

Skolens fællesskab er for alle - inklusion i grundskolen. Afrapportering vedrørende interviewundersøgelse. Baggrund

Skolens fællesskab er for alle - inklusion i grundskolen. Afrapportering vedrørende interviewundersøgelse. Baggrund Skolens fællesskab er for alle - inklusion i grundskolen Afrapportering vedrørende interviewundersøgelse Baggrund I projekt Skolens fællesskaber er for alle inklusion i grundskolen er det ønsket at høre

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder. PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som

Læs mere

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: js@sfi.dk September 2016 Casen

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Sådan håndterer du et forumspil!

Sådan håndterer du et forumspil! Sådan håndterer du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til: Studerende Undervisere HR-ansvarlige Proceskonsulenter Peter Frandsen, Forumkonsulent

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Evaluering - kommuner

Evaluering - kommuner Baggrund I forbindelse med afslutning af Spar 20% projektet har Energi tjenesten sendt et link til en elektronisk spørgeskemaundersøgelse til alle de deltagende kommuner, som hermed fik mulighed for at

Læs mere

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på. Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Aktionslæring. Sommeruni 2015 Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere