GREENET, Esbjerg Vandrehjem, 5. september 2013

Transkript

1 Trafikstøj i kommunen GREENET, Esbjerg andrehjem, 5. september ejstøj i kommunen Program Kl Præsentation Kl Modul 1 Hvad er lyd? Hvordan regner man på lyd? Kl Kaffepause Kl Modul 2 Hvad er kommunernes opgaver og ansvar? Bestemmelse af støjbelastning fra veje og jernbaner Metoder til reduktion af trafikstøj Kl Frokost Kl Modul 2 fortsat ejstøj på tværs af kommunen Togstøj på tværs af kommune/region Kl Kaffepause Kl Gode og dårlige eksempler på planlægning Diskussion af eksempler fra deltagerne Kl Tak for i dag 2 1

2 Støj dræber! Det kan være forbundet med alvorlige helbredsmæssige konsekvenser at være udsat for vejstøj. Én ud af fem europæere får forstyrret nattesøvnen på grund af trafikstøj, WHO db stigning i støjen giver 12 % forøget risiko for blodprop i hjertet, Mette Sørensen 2012 Trafikstøj forøger risikoen for diabetes, EHP 2012/Mette Sørensen 5 % af alle slagtilfælde skyldes vejtrafikstøj, Kræftens Bekæmpelse Hvad er lyd/støj? Lyd er hurtige trykvariationer i den atmosfæriske luft Støj er uønsket lyd 4 2

3 Trafikstøj lydeksempler Landevej Landevej med dobbelt trafik Bygade Motorvej Jernbane Jernbane med syngende skinner 5 Hvad er db? Hørbar støj dækker over enorme forskellige i trykvariationer fra milliontedele Pa til tusind (0, til 1.000) Hr. Bel fik den idé at man kunne tage logaritmen af trykket og sætte den til 0 ved høregrænsen (0, Pa = 20 µpa). Så kan den hørbare støj beskrives med en skal fra 1 til 20 Bel. For at undgå (for mange) decimaler, så bruger vi 10*Bel dvs. deci Bel (db) det er nemmere med db end 0, ,4555 Pa. db-skalaen er også smart fordi vores ører gør det samme. En stigning fra 30 db til 35 db opfattes relativt lige så stor som en stigning fra 62 db til 67 db (svarer til henholdsvis 0, og 0, eller 40x) 6 3

4 Hvordan opfattes db er? Udæmpet -3 db -6 db -10 db -20 db 7 Hvad svarer db til? Effektivt dynamikområde 8 4

5 idere til regneregler 9 5

6 Hvordan regner man med db er Regneregler 2+2=5 Addition + Subtraktion - Multiplikation x Middelværdi (ækvivalent støj) 1 2 1

7 3 Lp,multiplikation = db1 + 10*log(N) 4 2

8 Hvordan regner man med db er? Tidsgennemsnit: Eksempel: N 1 L p, tidsgennemsnit = 10 log ti 10 Ttot i= 1 hvor T tot = Den totale tidsperiode t i = tidslængde for den i te db-værdi db i = db-værdi i den i te tidsperiode 12 timer á 60 db, 3 timer á 58 db og 9 timer á 51 db giver: dbi p, = 10 log = 58dB L middel 5 Tidsgennemsnit af konstant støj L p ~ L p,maks ~ L eq,t L p L p, maks Leq,T Tid T 6 3

9 Tidsgennemsnit af støjhændelse L p,maks > L eq,t L p L p, maks L eq,t Tid T 7 Tidsgennemsnit af trafikstøj Energiækvivalent støj L eq 9 4

10 Tidsgennemsnit af trafikstøj L DEN (Day-Evening-Night) er ny(ere) støjindikator, som erstatter L eq : L eq -dagniveauet (kl ) vægtes med 0 db L eq -aftenniveauet (kl ) vægtes med +5 db L eq -natniveauet (kl ) vægtes med +10 db 10 Tidsgennemsnit af trafikstøj 11 5

11 Lyd er også frekvenser Frekvens er antal tryksvingninger pr. sekund og måles i Hertz [Hz] 63 Hz 250 Hz 1000 Hz 4000 Hz 12 Hørevnen varierer med frekvensen 13 6

12 A-vægtning L eq bliver til L Aeq 14 Reduktionstal A 2 S Støjniveau ude, L1 R Støjniveau inde, L2 2 P1 p1 S R = 10log = 10log = L1 L2 + 10log 2 P p A S A 2 (db) 15 7

13 Reduktionstal Reduktionstallet måles i 1/3 oktav bånd med center frekvenser fra 100 Hz til 3150 Hz R, db Lydvindue, Frekvens, Hz 16 Reduktionstal Det vægtede reduktionstal, R w, findes ved hjælp af en normkurve. ærdien aflæses ved 500 Hz. R, db Lydvindue, R w = 35 db Frekvens, Hz 17 8

14 Reduktionstal Man har indført en vægtning af reduktionstallet for at synliggøre, hvilke vinduer der er bedst til at dæmpe trafikstøj. ægtningen betegnes C tr Kilde: elfac SOUND vinduer, elfac 18 Reduktionstal Det reduktionstal, som kan måles I det færdige byggeri, er oftest lavere end det laboratoriemålte tal, som vinduesleverandøren oplyser. ed projektering indregnes typisk en sikkerhed på 3 db. indue R w R w + C tr Projektering (R w + C tr ) (skønnet) 19 9

15 Kaffepause i mødes igen kl

16 Hvad skal kommunen? En kommune skal sikre sine borgere mod negative sundhedspåvirkninger fra støj Hvordan (begrænset til trafikstøj)? Kommunen skal foretage en overordnet planlægning af støj (kommuneplanen) Kommunen skal i forbindelse med lokalplanlægning af støjfølsomme områder sikre, at området afskærmes mod støj fra eksisterende lovlige aktiviteter Kommunen skal sikre, at nyt byggeri lever op til støjkravene i det gældende bygningsreglement samt i Miljøstyrelsens relevante vejledninger og bekendtgørelser. 1 Hvad skal kommunen? 1. Lov (kommuneplanloven gældende fra 2006) 15 a. En lokalplan må kun udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, hvis planen med bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger m.v., jf. 15, stk. 2, nr. 12, 18 og 21, kan sikre den fremtidige anvendelse mod støjgener. 2 1

17 Hvilke vejledninger findes? ejstøjs- biblen Gældende fra 1. juli 2007 ed lokalplaner vedtaget før 1. juli 2007 kan krav udelades/omgås 3 Støj fra veje Hvad står der i Støj fra veje : Rekreative områder, alle bygninger med overnatning samt kontorer skal sikres mod trafikstøj med følgende grænser: Område Rekreative områder i det åbne land, sommerhusområder, campingpladser o. lign. Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler, undervisningsbygninger, plejehjem, hospitaler o. lign. Endvidere kolonihaver, udendørs opholdsarealer og parker Hoteller, kontorer mv. Grænseværdi L den 53 db L den 58 db L den 63 db Disse krav skal overholdes alle steder! 4 2

18 Støj fra veje Undtagelse: Nye boliger i eksisterende boligområder: I eksisterende boligområder og områder for blandede byfunktioner i bymæssig bebyggelse kan der opstå ønske om at forny eller vitalisere boligkvarterer, herunder også i forbindelse med byfornyelse og såkaldt huludfyldning i eksisterende karrébyggeri, selvom grænseværdien på 58 db på ingen måde kan overholdes. Byomdannelsesområder er ikke omfattet heraf!!!!!! 5 Støj fra veje Hvis trafikstøjen overstiger L den = 58 db skal følgende opfyldes: Alle udendørs områder, der anvendes til ophold i umiddelbar tilknytning til boligerne har et støjniveau lavere end 58 db. Det samme gælder områder i nærheden af boligen, der overvejende anvendes til færdsel til fods (fx. gangstier, men ikke fortove mellem boligen og vejen Udformningen af boligernes facader sker, så der er et støjniveau på højst 46 db indendørs i sove- og opholdsrum med åbne vinduer. Boligerne orienteres, så der så vidt muligt er opholds- og soverum mod boligens stille facade og birum mod gaden. 6 3

19 Støj fra jernbaner Meget gammel vejledning, som venter på at blive revideret. I 2007 er udarbejdet et Tillæg til ejledning 1/ Støj fra jernbaner I tillægget angives støjgrænserne med de nye indikatorer: Rekreative områder, alle bygninger med overnatning samt kontorer skal sikres mod togstøj med følgende grænser: Disse krav skal overholdes alle steder! 8 4

20 Togstøj 9 Støj fra jernbaner Hvis togstøjen overstiger L den = 64 db skal følgende opfyldes: Alle udendørs områder, der anvendes til ophold i umiddelbar tilknytning til boligerne har et støjniveau lavere end 64 db. Det samme gælder områder i nærheden af boligen, der overvejende anvendes til færdsel til fods (fx. gangstier. Udformningen af boligernes facader sker, så der er et støjniveau på højst 52 db indendørs i sove- og opholdsrum med åbne vinduer. Boligerne orienteres, så der så vidt muligt er opholds- og soverum mod boligens stille facade og birum mod banen. 10 5

21 Stilleområder Kommuner har ikke pligt til at etablere stilleområder, mens hvis de gør, så skal kommunen sikre at de bibeholdes ved den fremtidige planlægning Følgende støjgrænser er gældende: L den db i byer L den db i det åbne land 11 Bygningsreglementet Bygningsreglement 2010 (med tilhørende DS 490 og SBianvisning nr. 230) foreskriver: For alle former for byggeri med overnatning skal støjniveauet indendørs i opholdsrum (med lukkede vinduer) opfylde L den 33 db. Undervisning og daginstitutioner skal opfylde L den 33 db. For kontorer og hospitaler anbefales L den 38 db Støjgrænserne gælder for hver støjtype (vej, tog) for sig 12 6

22 Ligegyldige vejledninger ejledning indeholder bl.a. beskrivelse af håndtering af midlertidige forhøjede støjgrænser. ejstøjsvejledningen overruler! 13 Ligegyldige vejledninger ejledningen beskriver hvorledes kommunen skal kortlægge vejstøjen fra alle betydende veje i kommunen inkl. nærliggende veje i nabokommuner. Overrulet af en bekendtgørelse, som fastlægger at kortlægning og handlingsplaner kun skal foretages i de 4 største danske byer 14 7

23 Bestemmelse af støjbelastningen Støjbelastningen fra veje og jernbaner kan fastlægges på to måder: ed en støjmåling på stedet ed en støjberegning 1 Måling af vejstøj En støjmåling kræver: En integrerende støjmåler En trafiktæller indmåler (8 slags vejr) Der skal fastlægges en årsmiddelværdi, som opfatter 8 forskellige prædefinerede meteorologiske målesituationer (som måske slet ikke optræder på det pågældende sted) 2 1

24 Støjberegning En støjberegning skal foretages efter Nord2000 metoden, som kræver følgende: Årsdøgnmiddeltrafikken fordelt på dag, aften og nat Middelhastigheden eller den skiltede hastighed Opdeling af køretøjer i 3 kategorier Personbiler, 2 akslede tunge, 3+ akslede tunge ejforløbet De topografiske forhold Standarddata for de 8 vejrklasser (indeholdt i beregningsprogrammet) 3 Støjberegning Nord2000 er kompliceret matematik, så principperne vises via den tidligere anvendte Fællesnordiske beregningsmetode Trafikstøjniveauet i et givet punkt beregnes efter formlen: L eq,24h = L eq,10m + L N + L A + L TF + L + L α + L g Hvor: L eq,10m = 68 db (udgangsværdien i 10 meters afstand fra vejmidten, svarende til personbiler/døgn) L erne er diverse korrektionsparametre 4 2

25 Støjberegning L N korrigerer for den aktuelle årsdøgnsmiddeltrafik: L N = 10*log(N/24000) hvor N er antallet af alle passerende køretøjer 12000: L N = -3 db 6000: L N = -6 db 3000: L N = -9 db 5 Støjberegning L A korrigerer for den aktuelle afstand (A) til vejmidten: L A = -10*log(A/10) hvor A er afstanden til vejmidten (bør være større end vejbredden) 20 meter: L A = -3 db 40 meter: L A = -6 db 80 meter: L A = -9 db 6 3

26 Støjberegning L TF korrigerer for procentdelen (p) af tunge køretøjer: L TF p 100 p = 10 log v 100 hvor p = procentandelen af tunge køretøjer p ϵ [0;100] v = middelhastigheden 10% heavy, 50 km/t: L TF = +2,8 db (re. 0%) 10% heavy, 80 km/t: L TF = +1,8 db (re. 0%) 20% heavy, 50 km/t: L TF = +4,5 db (re. 0%) 7 Støjberegning L korrigerer for den aktuelle hastighed (v): L A = 30*log(v/50) hvor v er middelhastigheden for alle køretøjerne 60 km/t: L = +2,4 db 70 km/t: L = +4,4 db 80 km/t: L = +6,1 db 130 km/t: L = +12,4 db 8 4

27 Støjberegning L α korrigerer for det vinkeludsnit (α) af vejen, som støjen beregnes fra i beregningspunktet: Formlerne er komplicerede - men Hvis du ser hele vejen(α [-90 ;+90 ]): L α = 0 db Hvis du ser halvdelen af vejen(α [0 ;+90 ]): L α = -3 db 9 Støjberegning L g korrigerer for terrænets virkning på lydudbredelsen: Terrænet er en refleksionsflade Hårdt terræn giver L g = +3 db hårdt terræn er noget, der ikke kan gro noget på Blødt terræn giver L g ϵ [-2;+2] db (typisk) Forholdet mellem vejareal og øvrigt udbredelsesareal har stor betydning 10 5

28 Støjberegning L s korrigerer for indflydelsen af evt. støjskærme eller volde: Hvis der ikke er afskærmning er L s = 0 Hvis der er skærme afhænger L s af følgende parametre Skærmens højde (høje skærme er bedst) Placeringen mellem vej og bolig. (Placering lige midt imellem er den dårligste løsning) Skærmens længde (den skal helst være uendelig lang ) Skærmmaterialet er næsten ligegyldigt blot skærmen vejer mindst kg/m 2 Modellen indeholder komplicerede formler, der beregner L s I praksis er det svært at opnå L s på mere end db 11 Støjberegning Nord2000 gør cirka det samme - men bare lidt mere kompliceret og 200 gange langsommere Resultatet er L den (Day-Evening-Night Level) for vejstøjen Programmet N2kR kan lave simple beregninger - link: Programmet Soundplan kan benyttes til komplicerede beregninger og præsentation af resultater 12 6

29 Støjberegning 13 Støjberegning Programmet Soundplan kan benyttes til komplicerede beregninger. 14 7

30 Støjberegning..og præsentation af resultater. 15 Fastlæggelse af togstøjbelastning Sker som ved vejstøj efter Nord2000 metoden, som kræver følgende: Årsdøgnmiddeltrafikken for hver togtype (gods, person, IC3 mm) Fordeling af trafikken på dag aften - nat Middelhastigheden for hver togtype på det pågældende sted. Der tages hensyn til, at togene standser ved stationerne Sporets forløb De topografiske forhold Standarddata for de 8 vejrklasser 16 8

31 Fastlæggelse af togstøjbelastning Resultatet er som for vejstøjen L den (Day-Evening-Night Level) MEN: For togstøjen beregner man derudover ofte den maksimale øjebliksværdi, L Amax, som kan opleves, når et tog drøner forbi. ed baner med lav trafikintensitet er det ofte maksimalværdien, som giver de væsentligste gener. 17 idere til metoder til reduktion af trafikstøjen 18 9

32 Reduktion af vejstøj Modtager Lydkilde Udbredelse 1 Reduktion af vejstøj - Lydkilde EU stiller stadig skrappere krav til Bilernes støjudsendelse Dæks støjudsendelse Den danske vognpark er i gennemsnit ca. 10 år gammel, så: i har ikke set nogen (mærkbar) støjreduktion endnu Elbiler vil reducere støjen men dækstøjen bliver dominerende ved hastigheder over km/t for personbiler lidt højere for lastbiler. Det er altså kun i den indre by, at elbiler vil gøre en forskel 2 1

33 Reduktion af vejstøj - Lydkilde ejbelægningen er også en væsentlig parameter for vejtrafikstøj Hullede belægninger kan støje meget ekstra Brosten støjer rigtig meget mere (ca. + 10dB) I støjberegninger forudsætter vi normalt at vejen er jævn og intakt Men der kan stadig være en afgørende forskel 3 Reduktion af vejstøj - Lydkilde Sådan lyder almindelig asfalt 4 2

34 Reduktion af vejstøj - Lydkilde Sådan lyder tyndlagsasfalt 5 Reduktion af vejstøj - Lydkilde Støjdæmpende tyndlagsasfalt giver 2-3 db Støjdæmpende drænasfalt giver 5-6 db Reduktion af antallet af køretøjer giver 3 db pr. halvering Reduktion af hastigheden giver op til 2 db pr -10 km/t Reduktion af antal tunge køretøjer giver op til ca. 3 db ved fuldstændig fjernelse 6 3

35 Reduktion af vejstøj - Udbredelsen Forøg afstanden mellem modtager og vej (3dB/fordobling) Etablér bløde arealer mellem vej og modtager (1-5 db) Etablér bevoksning (1 db/50 meter bevoksning) Etabler en støjskærm (0 15 db) α Jo større α, jo større dæmpning 7 Reduktion af vejstøj - udbredelsen Eksempel uden skærm 8 4

36 Reduktion af vejstøj - udbredelsen Eksempel med skærm 6 db Uden Med 9 Reduktion af vejstøj - udbredelsen Optimering af støjskærmens virkning α Jo større α, jo større dæmpning. Det kan ske ved: Større skærmhøjde Kortere afstand fra køretøj til skærmtop Kortere afstand fra modtager til skærmtop Nedgravning af vej eller hus Byg lavt Smallere veje skærm også i midterrabat 10 5

37 Reduktion af vejstøj - Udbredelsen 11 Reduktion af vejstøj - udbredelsen Optimal udformning Støjskærm (>20 kg/m² - tæt i hele levetiden) er god, da kan placeres på lille plads og få sit toppunkt tæt på enten kilde eller modtager Kræver typisk vedligeholdelse. Støjvold er en billig (nogen gange næsten gratis) løsning, men den er pladskrævende (3-4 gange højden) og toppen kan ikke komme tæt på kilde/modtager Kræver meget lidt vedligeholdelse. Bygninger er en super god støjskærm hvis de har en vis udstrækning langs med vejen på grund af den typisk ret store højde vedligeholder nærmest sig selv 12 6

38 Reduktion af togstøj Mønsteret er det samme som ved reduktion af vejstøj: Der startes med lydkilden, dvs. toget og skinnerne Dernæst udbredelsesvejen (støjskærme) Og endelig ved modtageren (isolering af huset) 13 Reduktion af togstøj - lydkilden Den væsentligste støjkild er kontakten mellem hjul og skinne. For dieseltog er der også motorstøj Og for højhastighedstog er der også betydelig vindstøj 14 7

39 Reduktion af togstøj - lydkilden Hjul-skinnestøjen kan nedbringes ved en række foranstaltninger Optimering af skinneopbygningen: Dvs. ballast, ballastmåtter, sveller, skinneunderlag og skinner. Omhyggelig vedligeholdelse af hjulene Retrofitting af gamle blokbremser med nye støjsvage typer Skinneslibning 15 Reduktion af togstøj - skinneslibning 16 8

40 Reduktion af togstøj - støjskærme Samme principper som for veje, men der er større bindinger på skærmens udformning og placering. 17 Reduktion af trafikstøj - Modtageren Udendørs opholdsarealer løses ved: Brug bygningerne som skærm dvs. placér opholdsarealer, således at bygningerne naturligt skærmer (i det omfang solen tillader det!) Etablér lokal skærm (gælder også altaner) 18 9

41 Reduktion af trafikstøj - Modtageren Indendørs støj Alm. rude + karmventil Lydrude + karmventil Lydrude + vægventil 19 Reduktion af trafikstøj - Modtageren Rudetyper +4 db Åbent vindue 20 10

42 Reduktion af trafikstøj - Modtageren 21 Reduktion af trafikstøj - Modtageren Russervinduet 22 11

43 Testrum ej 23 Testværelse, volumen 30 m 3, Udendørs niveau, L den = 70 db Pos. Mål (m) Antal inkel Eks. konstruktion Ny konstruktion Ldt til vejen Før Ldt Efter indue mod vejen 1,0 x 1,5 1 0 Kode : indue med almindelig termorude. induet er tæt. Kode : Termoruden udskiftes til en termolydrude, min som type db 34 db Ydervæg mod vejen 4,0x2,5 1 0 Kode 3200 F2: Hulmur af tegl med bindere. Ingen foranstaltning 21 db 21 db indue i siden 1,0 x 1, Kode 1500 Kode : indue med almindelig 4-1: Termoruden udskiftes til en termorude. induet er tæt.. termolydrude, min som type db 31 db Ydervæg i siden 3,0x2, Kode 3200 F2: Hulmur af tegl med bindere. Ingen foranstaltning 17 db 17 db Tag/loft 3,0x4,0 1 0 Kode 4730 T4: Gitterspærfag med tegl. Ingen foranstaltning 34 db 34 db God varmeisolering og loft af puds. Totalt støjniveau i rummet Før 43 db Efter 38 db 24 12

44 Fordeling af lydeffekt ægge Tag induer 25 Prioritering af indsatsen hvordan? Hvordan kan man vurdere og prioritere støjdæmpende indsatser i forbindelse med planlægning? 26 13

45 Reduktion af trafikstøj - urdering Svaret er Støjbelastningstallet (SBT) ejtrafikstøj Togstøj Støjklasse Genefaktor Støjklasse Genefaktor db 0, db 0, db 0, db 0, db 0, db 0, db 0,93 > 75 db 0,38 > 75 db 1,92 Få boliger med meget højt støjniveau giver stort bidrag til SBT Mange bolgier med lavere støjniveau giver også stort bidrag til SBT 27 Beregning af SBT Støjklasse Antal Genefaktor SBT db 11 0,11 1, db 14 0,22 3, db 9 0,45 4, db 0 0,93 0 > 75 db 0 1,92 0 8,34 Eksisterende forhold SBT/km 8,34/0,34 24,

46 A 28A 22A 16A 10A 4A Beregning af SBT Støjklasse Antal Genefaktor SBT db 5 0,11 0, Med db støjskærm 1 0,22 0, db 1 0,45 0, db 0 0,93 0 > 75 db 0 1,92 0 1, SBT/km 1,22/0,34 3, Næstved Kommune, støjskærme A 56C 54C 56 B 54A 56D 54D 54B 52 52A 52C 50C 50A 52B 52D 50D 50B A Østre Ringvej, etape 4. Beregning af støjbelastning fra Østre Ringvej og Nygårdsvej med støjafskærmning (af ). 47 Signatur Bygning 40 Sag: Dato: 27. februar 2002 ejmidte Skærm Længde skala 1: m Støjniveau LAeq,24t i db <= < <= < <= < <= < <= < <= < 29 Reduktion af vejstøj - Effekt 30 15

47 Reduktion af vejstøj - Omkostning kr./sbt Tyndlag Boligisolering 2-lag dræn Hastighed Skærme Frit efter ejstøjstrategien, ejstøjgruppen

48 ejstøj på tværs af kommunen Selvom kommuner ikke skal foretage en kortlægning af trafikstøjen, kan det være et godt redskab til prioritere indsatsen mod bedre støjmiljø og en god støtte til planlægning af arealanvendelser. De fleste kommuner har hele (eller i hvert fald det meste) af deres vejnet lagt ind i en digital GIS-model. Det er så en relativt overskuelig opgave, at lægge trafikdata for de betydende veje ind i vejtemaet. Parres disse data digitalt med BBR-registret kan støjbelastningen af hele eller dele af kommunen beregnes. Støjbelastningstallet kan beregnes for vejene, så de sorte strækninger kan prioriteres. Foranstaltningers effekt kan vurderes via SBT. 1 ejstøj på tværs af kommunen 2 1

49 ejstøj på tværs af kommunen 3 ejstøj på tværs af kommunen 4 2

50 ejstøj på tværs af kommunen 5 ejstøj på tværs af kommunen 6 3

51 ejstøj på tværs af kommunen 7 ejstøj lokalt i kommunen Eksisterende forhold 8 4

52 A 28A 22A 16A 10A 4A ejstøj lokalt i kommunen 38 Med støjskærm Næstved Kommune, støjskærme A 56C 54C 56 B 54A 56D 54D 54B 52 52A 52C 50C 50A 52B 52D 50D 50B A Østre Ringvej, etape 4. Beregning af støjbelastning fra Østre Ringvej og Nygårdsvej med støjafskærmning (af ). 47 Signatur Bygning 40 Sag: Dato: 27. februar 2002 ejmidte Skærm Længde skala 1: m Støjniveau LAeq,24t i db <= < <= < <= < <= < <= < <= < 9 Støj på tværs af kommunen Man tager veje Støjniveau LAeq24t i db <= < <= < <= < <= < <= < 10 5

53 Støj på tværs af kommunen -og jernbaner Støjniveau LAeq24t i db <= < <= < <= < <= < <= < 11 Støj på tværs af kommunen Dertil vindmøller Støjniveau LAeq24t i db 40 < <=

54 Støj på tværs af kommunen Og byområder (planlægningszoner) samt lufthavne Koger det hele et par timer 13 Støj på tværs af kommunen Så kan vi se, hvor der kan være stille 14 7

55 Region Syddanmark (Jylland) 1 Jernbaner i region Syddanmark 2 1

56 Jernbaner i region Syddanmark 3 4 2

57 5 6 3

58 7 8 4

59 9 10 5

60 Banedanmarks tilskudsordning Banedanmark lancerede i 1986 i tilskudsordning, hvor man tilbød økonomisk tilskud til at forbedre boligernes lydisolation overfor togstøj. Tilskud gradueres efter støjbelastningen Gruppe I : L den 74 db - Tilskud 90% af udgifterne Gruppe II: 69 L den < 74 Tilskud 75% af udgifterne Gruppe III: 64 L den < 69 Tilskud 50% af udgifterne 11 Banedanmarks tilskudsordning Banedanmarks tilskudsordning Hovedstrækninger Gruppe I Gruppe II Gruppe III E L E L E L i alt Indbudt Besigtiget Isoleret Isoleringspris 33,7 mio 5,1 mio 82,7 mio 27,7 mio 75,2 mio 91,4 mio 316 mio Tilskud 26,1 mio 4,7 mio 53,1 mio 23,7 mio 34,5 mio 45,4 mio 188 mio E står for ejerboliger, dvs. parcelhuse, rækkehuse mm L står for lejeboliger, dvs. etageboliger 12 6

61 Banedanmarks tilskudsordning Sidebanerne omfatter yderligere ca boliger, som er blevet indbudt i Banedanmarks tilskudsordning 14 7

62 Banedanmarks tilskudsordning Banedanmarks tilskudsordning Alle tidligere indbudte, som ikke benyttede sig af muligheden har nu en ekstra chance ved at søge via Banedanmarks hjemmeside MEN Det skal være inden den 30. september 2013!!!!! Tilbuddene prioriteres efter støjbelastningen, så de mest belastede får først 16 8

63 Banedanmarks tilskudsordning 17 ejdirektoratets tilskudsordning ejdirektoratet har siden 2003 gennemført en række tilskudsordninger, der er organiseret på samme måde som Banedanmarks tilskudsordning. I Sydjylland har der således været gennemført et projekt i ejle langs Fredericiavej/Damhaven, som er en statsvej. Der er startet med en detailstøjkortlægning, hvor støjbelastningen ved hver bolig er beregnet. 18 9

64 Brynet 1 A Fredericiavej 88 B Brummersvej 1 tv th ,7 57,7 57,7 57,7 Ø Ø Ø 66,3 Erhverv Erhverv Fredericiavej 88 A N N N N N N N N N N N N N N N N N N N N N N N N N N N N N N N N N N N N N N N N N N N N N '63,6 63,4 63,4 63,4 63,4 63,4 63,4 63,2 63,2 63,2 63,2 63,2 63,2 63,2 63,2 63,2 63,2 62,6 62,6 62,6 62,6 62,4 62,4 62,4 62,4 62,4 62,4 62,4 62,4 62,4 62,4 61,3 61,3 61,3 61,3 60,7 60,7 60,7 60,7 60,7 60,7 60,7 60,7 60,7 60,7 Fredericiavej 86A/B Ø Ø 65,9 64 Fredericiavej 100 Ø Erhverv Erhverv 63,7 Stampesvej tv th tv th S S S S S S 70,8 70, ,1 70,2 70,2 Stampesvej Niels Skousensvej 63 2 th tv S S S S S S S S S 69,3 64,6 64,6 69,9 64,2 64,2 Erhvev 63,1 63, > 73 db db db < 63 db vest for vejen 19 > 73 db db db < 63 db 20 10

65 ejdirektoratets tilskudsordning Fredericiavej i ejle Gruppe I Gruppe II Gruppe III E L E L E L i alt Indbudt Besigtiget Isoleret Samlet tilskud 2,4 mio 21 11

66 God/dårlig planlægning Støjklager 2011 Ny lokalplan beskriver afskærmning mod nordlig motorvej Ny lokalplan glemmer erhvervsområdet irksomhed etableres i 1997 Erhvervsområde lokalplanlægges i 1988 Ny samlet lokalplan i 2009 for hele området Boligområde (sydlig del) lokalplanlægges i 1991 Løbende bebygget 1 Den gordiske knude 2 1

67 Den gordiske knude - lokalt 3 Den gordiske knude - løst Det havde været smartere med en 3 meter høj støjskærm ved motorvejen! 4 2

68 Lokalplanlægning 5 Lokalplanlægning 6 3

69 Planlægning af nye veje Kilde: Motorvej Herning-Aarhus ved Silkeborg, D rap Byomdannelse Kilde: 8 4

70 Livets køretøjer 9 5