Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 2"

Transkript

1 128

2 Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 2

3 Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 3

4 Titel: Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister Udgivet: 2 Layout: Ole Søndergaard Copyright: Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Oplag: Kun net-udgave Udgiver: Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Net ISBN: Eftertryk i uddrag tilladt med kildeangivelse Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 4

5 Indhold INDHOLD SAMMENFATNING 7 FORMÅL 7 BAGGRUND 7 INDHOLD 7 RESULTATER 7 DET VIDERE ARBEJDE 1 PERSONSKADEULYKKER DATAGRUNDLAG 11 PERSONSKADER 11 DE INVOLVEREDE TRAFIKANTER 13 ULYKKESSTEDERNE 1 PERSONSKADEULYKKER DATAGRUNDLAG 17 PERSONSKADER 17 DE INVOLVEREDE TRAFIKANTER 18 ULYKKESSTEDERNE 19 TRAFIKANTERNES ADFÆRD 21 UNDEROPDELING AF ULYKKESSITUATIONERNE 23 ANDRE FORHOLD OG KARAKTERISTIKA VED ULYKKERNE 26 Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse

6 Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 6

7 Sammenfatning Formål Baggrund Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) begyndte den 1. maj 2 indsamling af data om personskadeulykker, hvor en højresvingende lastbil rammer en ligeudkørende cyklist de såkaldte 312-ulykker. Som en foranalyse og forberedelse til temaet, har HVU analyseret ulykker, hvor en højresvingende lastbil, et sættevognstog eller en bus rammer en ligeudkørende cyklist eller knallertkører, der kommer til skade eller bliver dræbt. Foranalysen medtager således også busser og knallerter. I 24 registrerede politiet 1429 tilskadekomne cyklister. Heraf blev 3 dræbt. I forhold til året før drejer det sig om et fald i tilskadekomne (fra 13), men en stigning i antal dræbte (fra 47). I de seneste 6-7 år er der kun sket en yderst beskeden reduktion i de alvorligste ulykker og tilskadekomster med cyklister. Samtidig er det velkendt, at specielt cyklistulykker er underrepræsenteret i den officielle ulykkesstatistik baseret på politiindberettede ulykker. Det reelle problem kan således være meget større, end tallene viser. Af de politiregistrerede personskadeulykker med cyklister sker ca. 8 % i byzone og ca. 2/3 i kryds. I næsten alle dødsulykker i kryds er cyklistens modpart et motorkøretøj, og ca. 2/3 af disse ulykker sker i vigepligtsregulerede kryds. Indhold Resultater Antal personskader Analysen er delt i to dele: 1. Statistisk gennemgang af politiregistrerede personskadeulykker af ovennævnte type i perioden 2 24 baseret på oplysninger fra Vejsektorens Informations System (VIS) 2. En gennemgang af politirapporter vedr. politiregistrerede personskadeulykker i 24 af ovennævnte type suppleret med yderligere oplysninger fra VIS. Hvert år er mellem 7 og 1 cyklister/knallertkørere blevet dræbt i ulykker med et højresvingende tungt køretøj. Knapt 4 cyklister og 1 knallertkørere kom hvert år til skade. Andelen af alvorlige skader er meget større end andelen af lette skader i forhold til andre typer ulykker. Krydstyper Knapt halvdelen af ulykkerne sker i 4-benede signalregulerede kryds i byområder, hvor hastighedsgrænsen er km/t. Resten af ulykkerne sker i kryds uden signalregulering, i 3 benede kryds og i rundkørsler. ¾ af ulykkerne i de i signalregulerede kryds er sket efter, at begge trafikanter har holdt for rødt signal. På ¾ af strækningerne er der cykelsti op til krydsene; i halvdelen af krydsene er der en eller anden form for cykelafmærkning/-anlæg i selve krydset, og i 1/3 af krydsene er der højresvingsbane. Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 7

8 I knapt 1/3 af krydsene er der tilbagetrukket stopstreg for bilisterne, som har til formål at gøre det nemmere for chaufførerne at se cyklisterne, når begge holder for rødt. I mange af disse kryds har tiltaget ikke haft betydning, fordi signalet viste grønt i ulykkesøjeblikket. I få tilfælde har tiltaget ikke virket, fordi stopstregen har været trukket mindre end de anbefalede m tilbage. Ulykkesvarianter I halvdelen af ulykkerne rammer/rammes to-hjuleren af køretøjets side. I 1/3 af ulykkerne kører chaufføren ind i to-hjuleren bagfra - de fleste af disse sker i signalregulerede kryds. I resten af ulykkerne kører to-hjulerne vinkelret ind i siden på køretøjet, der er under svingning. Trafikanten chauffør I de fleste tilfælde udtaler chaufføren, at han orienterede sig i spejlene inden han foretog højresvinget. Men i ¾ af alle tilfælde så chaufføren ikke tohjuleren. De fleste chauffører opdager først situationen, når ulykken er sket. Kun i et tilfælde når chaufføren at reagere. I 2/3 af tilfældene så chaufføren ikke to-hjuleren før ulykken. Hver femte chauffør var udenlandsk. Trafikanten to-hjuler En del to-hjulere prøver uden held at undvige lastbilen ved at: To-hjuleren drejer med lastbilen til højre To-hjuleren kører bevidst ind i lastbilens dæk for ikke at ende under køretøjet To-hjuleren prøver at skubbe sig væk fra lastbilen. I nogle få tilfælde har to-hjulerens adfærd været medvirkende til ulykkens opståen: To-hjulerens opmærksomhed har været rettet mod noget andet end trafikken To-hjuleren har kørt på cykel/knallert selvom han/hun var lettere påvirket af spiritus To-hjuleren har kørt med for høj hastighed i forhold til omstædighederne. Samtlige knallertkørere brugte styrthjelm, men næsten ingen cyklister brugte cykelhjelm. De cyklister, der døde pga. hovedskader, ville næppe have overlevet, selvom de havde haft cykelhjelm på de blev kørt over af lastbilen. Vejen og omgivelserne I nogle få ulykker nævnes forhold ved vejen eller omgivelserne som en mulig årsag til ulykkerne: Glat vej med sne og is, regn og vand på siderude, mørke, træer og kunst mellem cyklisten og lastbilen. Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 8

9 Køretøjet I 1 % af ulykkerne har bilinspektøren haft bemærkninger til køretøjet: Dårlig vedligeholdelse af køretøjet samt ting i køretøjets kabine, som gjorde, at chaufføren ikke kunne se to-hjuleren. I knapt halvdelen af ulykkerne er der oplysninger om køretøjets indstilling af spejle. I halvdelen af disse ulykker er det konstateret, at køretøjets spejle var forkert indstillet. Man kunne se for meget af selve køretøjet og dermed for lidt af området til højre for køretøjet. Ulykkernes alvorlighed kan knyttes til de store køretøjer netop pga. deres størrelse. Mange cyklister vælter ind under køretøjerne. Hvis modparten havde været en personbil, var dette næppe sket. Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 9

10 Det videre arbejde Nærværende analyse peger på en række forhold, som det er væsentligt, at Havarikommissionen for vejtrafikulykker (HVU) ser nærmere på i sin dybdeanalyse af 312-ulykker. Det drejer sig om: Trafikanterne I hvilken grad skyldes ulykkerne chaufførens manglende opmærksomhed på det relevante, og hvad tager chaufførens opmærksomhed i ulykkessituationen? I hvilken grad skyldes ulykkerne cyklistens manglende opmærksomhed og cyklistens manglende forståelse for det farlige i situationen? Er udenlandske chauffører overrepræsenteret i 312-ulykker i forhold til andre ulykker og kan dette i givet fald forklares ved manglende kendskab og erfaring med den danske cykelkultur? Hvilke skader pådrager cyklisterne sig, og hvordan kan skaderne minimeres? Vejen og omgivelserne Hvilken betydning har krydsets udformning, herunder cyklistfaciliteter, og hvordan ser den sikreste krydsudformning ud? Køretøjet Hvilken betydning har spejlenes konstruktion og indstilling for ulykkens opståen? Hvilken betydning har indretning af kabinen for chaufførens opmærksomhed og på udsynet fra chaufførens plads? Der er forventning om, at de i dette notat beskrevne forhold omkring ulykkerne kan uddybes ved den igangværende dybdegående analyse. De mange forhold som ikke har været oplyst i politirapporterne, vil det være muligt at indhente oplysninger om. Herudover vil HVU yderligere kunne indhente oplysninger om den tur, trafikanterne var på, og belyse trafikanternes handlinger i tiden op til ulykken. Det forventes herved, at det er muligt at afgøre hvilken betydning de psykiske forhold har på bl.a. trafikanternes opmærksomhed og adfærd i situationen. HVU rapporten vil resultere i en beskrivelse af, hvorfor ulykkerne sker, og hvorfor de bliver så alvorlige. Derudover beskrives forslag til tiltag, som forventes at kunne reducere antallet af 312-ulykker, herunder køretøjstekniske og vejtekniske løsninger. Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 1

11 Personskadeulykker 2 24 Datagrundlag Uheldssituation 312 (Højresving ind foran medkørende) med højresvingende lastbiler, sættevognstog og busser (rutebusser og turistbusser) og en ligeudkørende cyklist eller knallertkører (knallert eller ændret knallert) er i årene 2 24 registreret 24 gange i uheldstatistikken. Personskader I disse ulykker er 242 personer dræbt eller kommet alvorligt til skade. I de fleste ulykker er der kun en person, der er kommet til skade. I ét tilfælde er der dog både en voksen og et barn på samme cykel, der er kommet til skade, og i et andet tilfælde kommer to cyklister til skade i samme ulykke, hvor den ene er et barn, der fulgtes med en voksen. Det samlede antal dræbte og tilskadekomne er derfor 242. Antal personskader pr. år Oplysningerne stammer fra politiets informationer inddateret i Vejsektorens Informations System (VIS). antal personskader Antallet af personskadeulykker af ulykkessituationen 312 pr. år har ligget mellem 4 og 6 de sidste år, som må anses for at være en forholdsvis stor spredning. Antal personskader pr. år fordelt på måned antal personskader 7, 6,, 4, 3, 2, 3,4 2,4 3,8 4,8 6,4 4,4 2,8 6,,4 4, 2,8 3, 1,, Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 11

12 De fleste af ulykkerne er sket fra april til september, dvs. i de måneder hvor cykeltrafikken er størst. Undtagelsen er dog juli måned, som kan skyldes mindre trafik pga. ferie. Samlet set er der sket flest ulykker i maj måned (32) og august (3). Antal personskader pr. år fordelt på alvorlighed 6 1 antal personer antal lettere tilskadekomne antal alvorligt tilskadekomne antal dræbte Antal dræbte ligger mellem 7 og 1 pr. år, og antal alvorligt tilskadekomne ligger mellem 22 og 32 pr. år. Til gengæld er der forholdsvis stor spredning på antal lettere tilskadekomne, som varierer fra til 18 skader pr. år. Ud fra disse tal kan det forventes, at mellem 4 og dør eller kommer til skade på 12 måneder i ulykker mellem højresvingende lastbiler, sættevogne eller bus mod en ligeudkørende cyklist eller knallertkører. Personskadeulykker med højresvingende lastbiler, sættevognstog og busser mod cyklister eller knallertkørere er mere alvorlige end de fleste andre typer ulykker. Mellem 7 og 9 % af personerne dør eller kommer alvorligt til skade i disse ulykker. Generelt for alle ulykker ligger tallet omkring %. Samlet for de år er mere end 3 ud af 4 dræbt eller kommet alvorligt til skade. Ingen personer er kommet til skade i lastbilerne, sættevognstog eller i busserne i disse ulykker. Antal personskader opdelt på skadens type antal Alvorligt tilskadekommen Dræbt Arm Ben Bryst Flere Hoved Ryg Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 12

13 De alvorligste personskader fordeler sig som vist på figuren. De fleste af de dræbte har pådraget sig flere skader, men der er også mange, der har fået skader på bryst eller på hoved, som er dræbt som følge af ulykken. Til gengæld fører skader på arm(e) og ben, som er meget almindelige, sjældent til død. De 6 ulykker, der førte til lettere skader, er ikke med i figuren. De involverede trafikanter Involverede elementer Lastbil Sættevognstog Turistbus Rutebus Samlet Antal personskader Cyklist Knallertkører 46 To-hjuleren er oftest en cykel, men i 46 tilfælde drejer det sig om knallert. Fire knallerter var ulovlige pga. konstruktive ændringer. Størstedelen af de involverede køretøjer er lastbiler, men der forekommer også mange sættevognstog og en del busser. Køn og alder: højresvingende køretøj antal personer 1 1 Mand Kvinde Ikke oplyst samlet Størsteparten af chaufførerne er mandlige, hvilket hænger sammen med, at få kvinder arbejder som lastbilchauffører. De fleste chauffører er i aldersgruppen 2 6 år. Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 13

14 Køn og alder: cyklister antal personer Mand Kvinde samlet Flere kvinder end mænd er kommet til skade som cyklist i alle aldersgrupper. Af de 17 årige er kun 4 under 1 år gamle. Køn og alder: cyklisternes transportarbejde mio. km pr. år Mand Kvinde samlet Ifølge transportundersøgelsen 22/3 er cyklisternes årlige transportarbejde på henholdsvis 1.14 mio. km for mænd og 1.17 mio. km for kvinder. Især mænd i alderen 2-64 år cykler mere end kvinderne. Til gengæld må der antages at der er forskel mellem mændenes og kvindernes turlængde og antal. Køn og alder: knallertkører antal personer Mand Kvinde samlet Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 14

15 Hele 3 af 46 knallertkørere er mandlige. De fleste kvindelige knallertkørere er 2 64 år, og der er ingen kvindelige knallertkørere under 18 år. Forholdsvis mange knallertkørere er under 18 år. Aldersfordelingen for cyklisterne og knallertkørerne er samlet set jævn: 1/3 er 2 eller yngre, 1/3 er og 1/3 er eller ældre. Ulykkesstederne By/land og hastighedsgrænse antal personer Ikke oplyst By Land I langt de fleste tilfælde er ulykkerne sket på veje med generel hastighedsgrænse på km/t. Men 19 personskader er sket på landeveje med hastighedsgrænse på 7 eller 8 km/t. Signal/ ikke signal Antal kryds Signalregulering Ikke signalregulering Ikke oplyst 3 Der er sket flere personskader i signalregulerede kryds (139), end der er sket personskader i kryds uden signalregulering (98). Der er registreret ubetinget vigepligt i 8 tilfælde. Dette gælder ulykker, hvor cyklist/knallertkørere (og dermed også chaufføren) er kommet ad en sidevej med ubetinget vigepligt. Det skal bemærkes, at chaufføren har vigepligt i forhold til to-hjuleren i samtlige af disse ulykker. Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 1

16 Ingen af chaufførerne har kørt over for rødt eller gult signal ifølge politiets registreringer. I de fleste tilfælde er to-hjuleren kommet kørende ad en cykelsti. De 136 personskader i signalregulerede kryds er sket ved kørsel mod grønt lys, en to-hjuler er kommet til skade ved at køre overfor gult, og to kørte over for rødt. Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 16

17 Personskadeulykker 24 Datagrundlag I 24 er der af politiet registreret ulykker mellem højresvingende lastbil, sættevognstog og busser og en ligeud kørende cyklist eller knallertkører. I marts 2 anmodede HVU de 21 politikredse, hvor disse ulykker skete, om at sende kopi af politirapporter fra disse ulykker. HVU har modtaget politirapporter fra 43 af disse ulykker. Rapporter fra 7 ulykker er ikke medtaget af diverse årsager. Følgende oplysninger stammer fra politirapporterne, suppleret med oplysningerne fra Vejsektorens Informations System (VIS). Der er kommet en person til skade i samtlige ulykker. Personskader Antal personskader opdelt på skadens type 2 2 antal personer Flere Hoved Ryg Ben Arm 2 1 dræbte 1 1 alvorligt tilskadekomne De fleste af de dræbte har fået flere skader. To dør pga. svære hovedskader og en enkelt dør pga. rygskade. I over halvdelen af de analyserede ulykker er cyklisten/ knallertkøreren kommet alvorligt til skade. De fleste alvorlige skader er på ben (ben kørt over), og i 7 tilfælde drejer det sig om skader på arme. To personer overlever med henholdsvis flere skader og hovedskader. Tallene i figuren baseres på indberetningerne i VIS. I politirapporterne findes mere detaljerede oplysninger om skaderne. Der er dog ikke her valgt at analysere disse yderligere. Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 17

18 De involverede trafikanter De involverede parter antal personskader Lastbil Sættevognstog Bus Cykel Kanllert 37 cyklister er involveret i de 43 ulykker og 6 knallertkørere, heraf var den ene knallert ulovlig da der var foretaget konstruktive ændringer. 2 lastbiler er involveret, 14 sættevognstog inkl. blokvogne og lastbiler med anhænger mm. (se næste side) og 4 busser ikke Totalvægt i kg oplyst Samlet lastbil sættevognstog blokvogn 1 1 forvogn til sættevognstog* 1 1 lastbil med påhængsvogn 1 1 bus Samlet * sættevogn ikke tilkoblet De fleste højresvingende køretøjer var solo lastbiler (2 stk.). Der var 11 sættevognstog, og 4 busser var involveret. Kun en enkelt lastbil havde påhængsvogn, og i et tilfælde var der tale om forvognen til en sættevogn. Én blokvogn var involveret. Tre af lastbilerne var renovationsvogne. 13 var under 2 tons, 11 mellem 2 og 2 tons og 8 over 2 tons. I tolv af politirapporterne mangler oplysninger om køretøjets vægt. De fleste chauffører involveret i 312-ulykke i 24 er i aldersgruppen 2 64, som hænger sammen med, at de fleste chauffører er i denne aldersgruppe. Tre chauffører er under 2 år og en enkelt er over 64 år. Kun 3 chauffører er kvinder. Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 18

19 De 8 chauffører var udenlandske. Disse kommer både fra nabolande, hvor der er en del cykeltrafik (tre fra Tyskland og to fra Holland og en fra Sverige) samt fra lande, hvor der må formodes, at der ikke er meget cykeltrafik (en fra Ukraine og en fra Letland). Køn og alder: cyklister antal personer Mand Kvinde samlet alder De fleste skadede cyklister er i gruppen 2 64 år. Der er ingen skadede cyklister under 1 år i 24. Der er kun 6 knallertkørere. Fire er mænd og to er kvinder. Fire er mellem 2 og 64, en er under 18 og en er over 64. Ulykkesstederne Kun en enkelt af de 43 ulykker er sket udenfor byområde. Krydstyper antal kryds Signalreguleret Ikke signalreguleret T-kryds F-kryds Rundkørsel Ikke oplyst I 14 tilfælde er ulykken sket i T-kryds (kryds hvor tre veje støder sammen eller 3-benet kryds). De 7 af disse kryds er sidevejskruds hvor en mindre vej skærer en større vej. I 6 af disse kryds kommer to-hjuler og køretøj fra den overordnede vej. Det ene T-kryds er på en gågade. Kun T-kryds er signalregulerede. Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 19

20 I 2 tilfælde drejer det sig om F-kryds (kryds hvor to veje krydser hinanden eller 4 benet kryds). 22 af disse er signalreguleret. To af krydsene er rundkørsler. Af det rekvirerede materiale er det ikke muligt at afgøre krydstypen i to tilfælde, det fremgår dog, at det ene er sket i signalreguleret kryds og det andet i vigepligtskryds. I det følgende omtales cykelanlæg i og før ulykkeskrydsene. Der omtales kun den strækning cyklisten/knallertkøreren kom fra, og den del af krydset cyklisten/ knallertkøreren havde til hensigt at fortsætte ad. Cykelanlæg på strækninger og i kryds 2 2 Cykelanlæg kryds: gennemført cykelsti blåt felt + symbol stiplet stribe intet ikke oplyst antal anlæg cykelsti intet ikke oplyst Cykelanlæg strækning 3 De fleste strækninger op til krydsene har en cykelsti eller cykelbane (31), og 21 kryds har yderligere et cykelfelt i selve krydset. I 12 kryds er der en stiplet stribe halvvejs over krydset, og i et enkelt tilfælde fortsætter striben hele vejen over krydset. kryds ved sideveje har en gennemført cykelsti, dvs. de højresvingende køretøjer skal køre hen over cykelstien. Kun 3 kryds har et blå malet cykelfelt med cykelsymboler. I 3 kryds er der ikke noget cykelfelt, selvom der er cykelsti på strækningen op til krydset. 8 ulykker er sket i kryds, hvor der hverken er cykelanlæg på strækningen eller i krydset. Der mangler oplysninger om forholdene i 11 kryds. Højresvingsbane eller ej kontra signal eller ej antal kryds Signal Ikke signal højresvingsbane + ligeud + busbane nej ikke oplyst Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 2

21 16 kryds har en højresvingsbane, de 13 er signalregulerede og tre af disse er delt. Der er 23 kryds, som ikke har en højresvingsbane inkl. de 3-benede sidevejskryds og de to rundkørsler. Der mangler oplysninger fra 4 kryds. cykelsti min. m kørebane(r) 12 kryds har en såkaldt tilbagetrukket stopstreg (se skitsen) som netop har til hensigt at gøre det nemmere for køretøjer, der holder for rødt signal at se en cyklist/knallertkører, der gør det samme. For at dette skal have optimal betydning for situationen med en højresvingende lastbil, anbefales at stopstregen ligger mindst m længere tilbage end cyklisternes stopstreg (se i øvrigt Vejreglerne herom). Desværre er stopstregen i kryds trukket for kort tilbage, således at lastbilchaufføren alligevel ikke kan se cyklisten/ knallertkøreren, når begge holder for rødt. I 6 tilfælde hjalp det ikke, fordi parterne ikke holdt for rødt, og i et tilfælde holdt lastbilen for rødt foran stoplinien, og derfor kunne chaufføren ikke se cyklisten alligevel (se mere herom senere). Trafikanternes adfærd Signalvisning før ulykken antal ulykker Rødt Grønt Grønt/gult Ikke signalreguleret Ikke oplyst I 21 tilfælde holdt begge parter for rødt inden ulykken i de 28 signalregulerede kryds. I 6 tilfælde var signalet grønt, og i et enkelt tilfælde skiftede signalet til grøn/gult på det tidspunkt, da parterne kørte over stoplinien. I 12 tilfælde var der ikke signaler, og i 3 tilfælde mangler oplysninger herom. Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 21

22 Brug af blinklys I 17 tilfælde blinkede chaufføren, og kun i et enkelt tilfælde er det konstateret, at blinklyset ikke blev aktiveret. I de fleste tilfælde bygger oplysningen på chaufførens eget udsagn alene. I 2 tilfælde mangler der oplysning herom. Spejle 2 2 antal personer Indstilling af spejle Korrekt Forkert, men ikke ulovligt Kunne slet ikke anvendes Ikke oplyst 3 Ja Mener at have gjort Anvendelse af spejle Husker ikke Nej Ikke oplyst 2 2 I 26 tilfælde orienterede chaufføren sig i spejle, i et enkelt tilfælde udtaler han, at han ikke kan huske det, og i et tilfælde indrømmer han, at han ikke orienterede sit tilstrækkeligt. Oplysningen bygger som regel på chaufførens eget udsagn. I 1 tilfælde mangler der oplysning. I 9 tilfælde fremgår der oplysninger enten fra politi eller bilinspektionen om, at spejlene var uhensigtsmæssigt indstillede. I 2 tilfælde var de direkte ulovligt indstillede. I 7 tilfælde var de lovlige, men uhensigtsmæssigt meget kunne ses af selve køretøjet og dermed for lidt af området ved siden af køretøjet, som giver unødvendigt stor blind vinkel. I 1 tilfælde fremgår det at spejle er korrekt indstillede. I 24 tilfælde er der ikke oplysninger om indstilling af spejle. Så chaufføren cyklisten i forhold til signalvisning Rødt Grønt Grønt/gult Ikke signal Ikke oplyst antal ulykker Så to-hjuler Så ikke to-hjuler Kan ikke huske Ikke oplyst Samlet I 27 tilfælde så chaufføren ikke to-hjuleren, og i et enkelt tilfælde kan han ikke huske det. I 7 tilfælde mangler der oplysning. Denne oplysning bygger (selvfølgelig) på chaufførens eget udsagn. I de 21 tilfælde, hvor signalet viste rødt, var der kun 3 gange, hvor chaufføren havde set to-hjuleren før ulykken. Ved grønt, var det kun en Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 22

23 enkelt gang, chaufføren så to-hjuleren. Til gengæld så chaufføren cyklisten i 4 ud af 9 tilfælde, hvor oplysningen findes, og hvor ulykken skete i et kryds uden signalregulering. I kun 6 tilfælde er der ikke oplyst, om chaufføren så to-hjuleren. Chaufførernes udtalelser er muligvis ikke altid hele sandheden, men det er sikkert, at i mange tilfælde har de orienteret sig uden at se nogen cyklister. Desværre ofte fordi spejlene var uhensigtsmæssigt indstillet, eller fordi spejlene, selvom de var korrekt indstillet, havde blinde vinkler. Nogen få gange fremgår det, at chaufføren holdt for en (anden) cyklist og siden kørte videre, dvs. at chaufføren mente, der ikke kom flere cyklister, og derfor begyndte at køre. Det drejer sig i nogle tilfælde om ældre langsomme cyklister, som bruger længere tid på at sætte i gang end de andre cyklister. Enkelte chauffører udtaler, at de havde set cyklisten, men troede, denne ville holde tilbage. Mange chauffører blev først opmærksomme på situationen, når et vidne råbte eller dyttede. Så var det som regel for sent. Ét sættevognstog nåede at køre mindst 2 m, inden chaufføren opdagede ulykken. En anden chauffør så i spejlene, at noget lå bagved sættevognstoget. I begge tilfælde blev cyklisten dræbt. Underopdeling af ulykkessituationerne Gennemlæsning af de 43 politirapporter giver anledning til at underopdele ulykkessituationerne i 3 varianter: ulykker hvor køretøjet kører ind i cyklisten/knallertkøreren bagfra ulykker hvor cyklisten/knallertkøreren kører skråt ind i siden af det store køretøj ulykker hvor cyklisten/knallertkøreren kører næsten vinkelret ind i siden af køretøjet Antal: 1 Antal: 22 Antal: 4 Variant 1 Variant 2 Variant 3 Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 23

24 I mindst hver tredje af ulykkerne er cyklisten/knallertkøreren foran det store køretøj, når ulykken sker (chaufføren kører op i cyklisten/knallertkøreren). I mindst 22 af ulykkerne rammes to-hjuleren af køretøjets højre side. 4 gange kører cyklisten/ knallertkøreren nærmest vinkelret ind i køretøjet. I kun 2 tilfælde er der ikke muligt at afgøre, hvordan parternes retning i forhold til hinanden var i ulykkesøjeblikket. Ulykker hvor køretøjet kører ind i cyklisten/ knallertkøreren bagfra antal ulykker Antal: 1 4 Signalreguleret Ikke signalreguleret 2 Variant 1 1 Variant 1 Ulykkesvariant 1 sker typisk i signalregulerede kryds, hvor begge parter holder for rødt, og hvor der ikke findes en tilbagetrukket stopstreg, eller denne er for kort (se før). I et enkelt tilfælde var der (som tidligere nævnt) en tilbagetrukket stopstreg, og begge parter holdt for rødt, men lastbilen holdt et godt stykke foran stopstregen, og chaufføren kunne derfor ikke se cyklisten. I tre af disse tilfælde skriver bilinspektøren, at lastbilens indretning kan have været medvirkende årsag til ulykken. I det ene tilfælde drejer det sig om en monitor, der tager udsigten, i et andet tilfælde er det en bordplade, og i det sidste tilfælde er det en bamse, som ligger i forruden. Ulykker hvor cyklisten/ knallertkøreren kører skråt ind i siden af det store køretøj antal ulykker Antal: 22 2 Signalreguleret Ikke signalreguleret Variant 2 Variant 2 Variant 2 sker i alle typer kryds (inkl. de to rundkørsler). Lastbilen har ofte overhalet cyklisten på strækningen. Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 24

25 I mindst to tilfælde, hvor der ikke er cykelanlæg op til krydset, prøver lastbilen at spærre af, så cyklisten ikke kan køre på højre siden af denne. Dette lykkes ikke, idet cyklisten alligevel bevæger sig mellem kantstenen og lastbilen (muligvis ved brug af fortov), og derfor pludselig er placeret et sted, hvor chaufføren ikke regnede med, at der var nogen, og hvor chaufføren har svært ved at få øje på cyklisten i spejlene. Når lastbilen sætter i gang, kommer cyklisten i klemme mellem lastbilen og kantstenen. I mindst 4 tilfælde prøver cyklisten/knallertkøreren at undvige ved at dreje rundt med køretøjet. Disse ulykker sker først ved sidevejens fodgængerfelt, fordi cyklisten kommer i klemme og vælter. I andre tilfælde tror cyklisten, at chaufføren har set ham, idet lastbilen kører meget langsomt og måske holder helt stille ude i krydset. Men det har chaufføren ikke, i flere tilfælde fordi spejlene ikke er korrekt indstillet, eller fordi der er blinde vinkler (se før). I en ulykke der er sket efter 1. oktober 24, udtaler chaufføren, at han finder de nye cyklistspejl meget dårligt og misvisende 1. I 9 tilfælde har et sættevognstog lavet et stort sving fra ligeud spor, selvom der på stedet var et højresvingsspor. Et stort sving er ofte nødvendigt for de store køretøjer for at kunne dreje rundt uden at påkøre f.eks. kantsten. Svinget starter ofte med, at chaufføren drejer lidt mod venstre! Dette kommer bag på cyklisterne, som tror, køretøjet skal lige ud, ifølge cyklisterne. Ulykker hvor cyklisten/ knallertkøreren kører næsten vinkelret ind i siden af køretøjet antal ulykker Antal: Variant 3 Signalreguleret Ikke signalreguleret Variant 3 1 Montering af særlige blindvinkelspejl blev gjort obligatorisk pr. 1. oktober 24. Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 2

26 vej Græsrabat Cykelsti Variant 3 ligner variant 2 en del. Forskellen er dog, at to-hjuleren er nærmest vinkelret på det store køretøj idet det store køretøj er færdigt med svingningen. Et eksempel på denne situation er kryds, hvor der er langt mellem kørebanen og cykelstien, dvs. der er en stor græsrabat. Lastbilen kan nå at holde med fronten ved cykelstien uden at genere trafikken på den vej, han kom fra. Dette er også tilfældet i nogen af de mindre T-kryds. Situationen giver andre vinkler for chaufføren at orientere sig. I et af disse tilfælde, var det en knallertkører der kørte 4 km/t på en knallert der var ændret. I tre tilfælde troede cyklisten at han var blevet set og lastbilen ville standse. Andre forhold og karakteristika ved ulykkerne Undvigemanøvrer Mindst 4 cyklister prøver at undvige ved at dreje med lastbilen til højre. Dette resulterer i, at de kommer for tæt på lastbilen og vælter. Nogen vælter væk fra lastbilen og slipper heldigt fra situationen, andre er mindre heldige og vælter under lastbilen/sættevognstoget. I et enkelt tilfælde vælter en knallertkører uden at ramme lastbilen, som kører videre og først vender om efter, at et vidne gør ham opmærksom på ulykken. Disse ulykker sker faktisk først ved fodgængerfeltet på den vej, lastbilen drejede til. En cyklist udtaler, at han styrede bevidst efter forhjulet på lastbilen, da han var klar over, at han ikke kunne undgå sammenstød, for ikke at ende under lastbilen. De fleste chauffører opdager først situationen, når ulykken er sket. Det er således kun i et enkelt tilfælde, at det direkte fremgår, at chaufføren prøvede at bremse. I et andet tilfælde prøver chaufføren at accelerere for at komme væk, inden han bliver ramt af en knallert. I mindst 3 tilfælde prøver cyklisten at skubbe sig væk fra lastbilen, men vælter. Trafikanten I nogen få tilfælde er der noget, der tyder på, at cyklistens/knallertkørerens adfærd har været hovedårsag eller medvirkende faktor til ulykkens opståen. Her kan nævnes en ændret knallert, som kører 4 km/t. Knallertkøreren havde sandsynligvis nået at bremse, inden han ramte bussen, hvis han kun havde kørt 3 km/t. De fleste to-hjulere og alle chaufførerne kører langsomt lige inden ulykken. I et enkelt eller to tilfælde er der dog tale om en cykelsti, der går ned ad Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 26

27 bakke, og hvor der er antydet i politirapporten at cyklisten kørte i hurtigt tempo. En knallertkører, på en ændret knallert, vurderes til at have kørt 4 km/t, lige før ulykken. Lastbilernes hastighed opgives af politiet til 2 km/t, to-hjulernes hastighed vurderes af politiet til 1 2 km/t med de nævnte undtagelser. I et enkelt tilfælde har chaufføren promille på mindst 1,2. I to ulykker er cyklisten skønnet lettere beruset, uden at det dog bliver målt. I mindst et tilfælde har chaufføren fejltolket/fejlvurderet situationen. Chaufføren udtaler, at han havde set en ældre cyklist og troede, han kunne nå at svinge, inden cyklisten cyklede ud i krydset. En ældre cyklist baksede med at få fødderne til at ramme pedalerne og havde derfor ikke opmærksomheden på trafikken. I et enkelt tilfælde udtaler et vidne, at chaufføren snakkede med en passager, og derfor ikke havde opmærksomheden på trafikken. I en enkelt ulykke omtales en mobiltelefon. Et vidne påstår, at den afdøde cyklist talte i mobiltelefon. Dette er dog ikke bevist. I en enkelt ulykke var der tale om gentagen chikane mellem cyklist og buschauffør. Ét vidne påstår, at chaufføren med vilje kørte ind i cyklisten. Samtlige knallertkørere havde styrthjelm på, men næsten ingen cyklister havde cykelhjelm. To cyklister døde og én kom alvorligt til skade pga. hovedskader. De to døde cyklister ville dog næppe have overlevet, selvom de havde haft cykelhjelm på de blev kørt over af lastbilen. Vej og omgivelser I et enkelt tilfælde nævnes, at det var glat med sne og is. Én ulykke skete i mørke på en gågade, hvor der var træer og kunst mellem den del af gågaden, cyklisten kom fra, og den del hvor lastbilen kom fra. I en enkelt ulykke nævnes regn som årsag - chaufføren kunne ikke se cyklisten gennem sideruden pga. vand. I én ulykke nævnes ujævn cykelsti og i en anden dårlig afmærkning, men det fremgår ikke direkte, at disse forhold har haft betydning for ulykken. I få tilfælde har en cyklist muligvis slået hovedet på en kantsten. Køretøjet I de ca. 1 ulykker hvor bilinspektionen har været tilkaldt, er der kun alvorlige bemærkninger i 4 tilfælde. Her nævnes dårlig vedligeholdelse af køretøjet i et enkelt tilfælde. De andre 3 tilfælde er allerede nævnt (indretning af førerhus). Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 27

28 Ulykkernes alvorlighed kan knyttes til de store køretøjer netop pga. deres størrelse. Mange cyklister vælter ind under køretøjerne. Hvis modparten havde været en personbil, var dette næppe sket. Det sker også, at cyklisterne kommer i klemme mellem dæk og selve lastbilen. Chaufførens adfærd efter sammenstød De fleste chauffører skynder sig ud for, at se hvad der er sket, når de opdager, der er noget der er galt. De er chokerede. Nogen af dem må flytte køretøjet for at få cyklisten fri. Andre vælger at flytte køretøjer efter, at de har konstateret, at det er ok, for ikke at holde i vejen. Med mindre vidner allerede har ringet 112 gør chaufføren dette. Mange venter i førerhuset på, at politiet kommer, såfremt vidner tager sig af den tilskadekomne. To kører fra stedet, inden politiet kommer; den ene fordi han slet ikke opdager ulykken (der var sandsynligvis ikke sammenstød) og en anden for at aflevere varer. Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 28

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 21-25 Foranalyse nr. 2, 26. Revideret 27 116 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister

Læs mere

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010 temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler - ulykker med børn i personog varebiler - Dette notat handler om personskadeulykker i trafikken, hvor der har været tilskadekomne børn enten i person-

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Tæt på de udsatte fodgængere HVU v. Henriette Thorlacius-Ussing, htu@vd.dk Temakoordinator i Havarikommissionen for Vejtrafikulykker(HVU)

Tæt på de udsatte fodgængere HVU v. Henriette Thorlacius-Ussing, htu@vd.dk Temakoordinator i Havarikommissionen for Vejtrafikulykker(HVU) Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Typiske ulykker med ældre bilister

Typiske ulykker med ældre bilister Typiske ulykker med ældre bilister 15 2 Typiske ulykker med ældre bilister De almindeligste ulykkesårsager i trafikken er kørsel med høj hastighed og kørsel med sprit eller narkotika i blodet. Ældre bilister

Læs mere

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler Til: Fra: Vedr.: Teknik- og Miljøudvalget Niels Tørsløv Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler 18. september 2007 Baggrund CTR er

Læs mere

Bløde trafikanter udenfor signalregulering

Bløde trafikanter udenfor signalregulering Bløde trafikanter udenfor signalregulering i vejkryds Uheldsanalyse og adfærdsundersøgelse Søren Underlien Jensen Belinda la Cour Lund Puk Kristine Andersson Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Lærervejledning til filmen

Lærervejledning til filmen Drengen der ikke kunne blive bange Lærervejledning til filmen Drengen der ikke kunne blive bange Indhold I. Filmens handling II. Om det gamle folkeeventyr III. De tre prøver i trafikken IV. Fakta om cykelulykker

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

Højresvingskampagne 2015

Højresvingskampagne 2015 Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Højresvingskampagne 2015 Udviklingen i højresvingsulykker Helt overordnet er udviklingen

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Færdselsuheld 2009. Road traffic accidents

Færdselsuheld 2009. Road traffic accidents FÆRDSELSUHELD 2009 Færdselsuheld 2009 Road traffic accidents Færdselsuheld 2009 Udgivet af Danmarks Statistik December 2010 77. årgang Oplag: 160 Printet hos ParitasDigitalService Foto omslag: Morten

Læs mere

Færdselsuheld 2004. Road traffic accidents

Færdselsuheld 2004. Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Udgivet af Danmarks Statistik September 2005 72. årgang Oplag: 325 Danmarks Statistiks trykkeri ISBN 87-501-1484-0 ISSN 0070-3516 Pris: 126,00

Læs mere

Ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister

Ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister Retsudvalget REU alm. del - Bilag 107 Offentligt Havarikommissionen Ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Ulykker mellem højresvingende

Læs mere

Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital

Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital 48 Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital Der blev i 24 behandlet et lidt større antal tilskadekomne trafikanter end i 23. Antallet af tilskadekomne steg

Læs mere

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 1 Postboks 1569 1020 København Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 1 Postboks 1569 1020 København Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 1 Postboks 1569 1020 København Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35 Titel: Cykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerende kryds Rapport nr. 51 Dato: August

Læs mere

10 gode råd om færdsel

10 gode råd om færdsel 10 gode råd om færdsel 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Træn skolevejen med jeres barn både før og efter skolestart Vælg den skolevej der er sikrest ikke kortest Opstil få og enkle regler for færdsel i trafikken Lær

Læs mere

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ.

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE Trafik 28. september 2015 Vangelystvej 10, 5250 Odense SV Tlf. 6160 7260 Mail: steen@setrafik.dk CVR-nr. 3492 6093 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion

Læs mere

Titel: Cyklisters sikkerhed i byer, rapport 10-1994. Udgivelsesår: Forfattere:

Titel: Cyklisters sikkerhed i byer, rapport 10-1994. Udgivelsesår: Forfattere: Titel: Cyklisters sikkerhed i byer, rapport 10-1994 Udgivelsesår: 1994 Forfattere: Lene Herrstedt (projektleder) Michael Aakjer Nielsen Lárus Agústsson Karen Marie Lei Else Jørgensen N.O. Jørgensen Oplag:

Læs mere

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse Trafiksikkerhedsplan 25. januar 2010 Rev. 04. marts 2010 Odsherred kommune Indholdsfortegnelse 1 Uheldsstatistik... 3 1.1 Datagrundlag...3 1.2 Uheldsfaktorer...4 1.3 Uheldsudviklingen 1986-2008...4 1.4

Læs mere

Værd at vide. om skolepatruljen. Indhold:

Værd at vide. om skolepatruljen. Indhold: Værd at vide om skolepatruljen Indhold: Introduktion, 2 Belønning, 2 Bevis, 2 Blinde vinkler, 2 Diplom, 3 Farlig opførsel, 3 Forsikring, 3 Forældremøder, 3 Forældres accept, 3 Hastighed, 4 Hensigt, 4 Hvor

Læs mere

KNALLERT - SIKKERT AF STED

KNALLERT - SIKKERT AF STED KNALLERT - SIKKERT AF STED Velkommen til den evaluerende knallertprøve A Du har ti minutter til at besvare alle spørgsmålene. Du skal lave en ring om det rigtige svar. Efter prøven er slut, skal du aflevere

Læs mere

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Slagelse Kommune Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Trafiksikkerhedsrevision Juni 2009 COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse

Læs mere

Læseplan for emnet færdselslære

Læseplan for emnet færdselslære Læseplan for emnet færdselslære Indledning Færdselslære er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til 9.klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: 1 3. kl., 4-6. kl. og7-9. kl.

Læs mere

Hvorfor sker trafikulykkerne?

Hvorfor sker trafikulykkerne? Dybdeanalyse af 291 ulykker Velkommen Hvorfor sker trafikulykkerne? HVU - Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Henrik Værø huv1@vd.dk marts 2015 Velkommen Præsentation af de hyppigst forekommende ulykkesfaktorer

Læs mere

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve.

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve. Dias 1 Cyklistprøve Rute Ulrikkenborg Engelsborgskolen, Billum Private Skole, Lyngby Private Skole Sankt Knud Lavard Skole og Lyngby Friskole Denne powerpoint er beregnet til brug af klasselæreren så ruten

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

BEDØMMELSESSKEMA Praktisk prøve kategori AM(lille)

BEDØMMELSESSKEMA Praktisk prøve kategori AM(lille) BEDØMMELSESSKEMA Praktisk prøve kategri AM(lille) Elevens navn: Persnnummer: Underviser: Censr: Ungdmsskle: Prøvedat: Tid: Hldnummer: Prøverute: Du har i dag været til praktisk prøve på lille knallert.

Læs mere

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm. Michael Bloksgaard, Århus Kommune. Karen Marie Lei, COWI A/S. Indlægsholdere:

Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm. Michael Bloksgaard, Århus Kommune. Karen Marie Lei, COWI A/S. Indlægsholdere: Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm Indlægsholdere: Michael Bloksgaard, Århus Kommune Karen Marie Lei, COWI A/S # 1 9. dec. 2010 Vejforum 2010 3 forsøgsprojekter Variable tavler for cyklister

Læs mere

STRATEGI FOR FOREBYGGELSE AF HØJRESVINGSULYKKER

STRATEGI FOR FOREBYGGELSE AF HØJRESVINGSULYKKER Marts 2014 STRATEGI FOR FOREBYGGELSE AF HØJRESVINGSULYKKER - MELLEM LASTBIL OG CYKLIST SIDE 1 INDHOLD En fælles udfordring en fælles løsning... 3 ANBEFALINGER... 5 Adfærdsmæssige tiltag... 5 Information

Læs mere

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller

Læs mere

OPLÆG TIL TRAFIKPLAN FOR TYRINGEVEJ MM. for VEJLAUGET SVANEPARKEN Notat af 2007.09.25 Principper og skitseforslag

OPLÆG TIL TRAFIKPLAN FOR TYRINGEVEJ MM. for VEJLAUGET SVANEPARKEN Notat af 2007.09.25 Principper og skitseforslag DINES JØRGENSEN & CO. A/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. OPLÆG TIL TRAFIKPLAN FOR TYRINGEVEJ MM. for VEJLAUGET SVANEPARKEN Notat af 2007.09.25 Principper og skitseforslag Baggrund og forudsætninger. Baggrunden

Læs mere

UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009

UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 Bilag til Trafiksikkerhedsplan 2012-2018 Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 1 1 Indledning...3 1.1 Læsevejledning...4 2 Deninitioner og afgrænsninger...5

Læs mere

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI UDFORMNING AF KRYDS Sikre rundkørsler Projektet Cyklisters sikkerhed i rundkørsler har gennem flere studier sat fokus på rundkørsler og trafiksikkerhed. Artiklen beskriver sikre design for både cyklister

Læs mere

Hvorfor kan jeg ikke bare køre mit barn frem og tilbage? Kære forældre. Cyklisternes By og Fyns Politi KOM SIKKERT TIL SKOLE MED DEN NYE MOBIL APP

Hvorfor kan jeg ikke bare køre mit barn frem og tilbage? Kære forældre. Cyklisternes By og Fyns Politi KOM SIKKERT TIL SKOLE MED DEN NYE MOBIL APP Kære forældre Hvorfor kan jeg ikke bare køre mit barn frem og tilbage? KOM SIKKERT TIL SKOLE MED DEN NYE MOBIL APP Scan koden og hent app en GRATIS! Eller læs mere på www.odense.dk/skolevej Er du klar

Læs mere

Uheldsanalyse fra interview med trafikofre

Uheldsanalyse fra interview med trafikofre Uheldsanalyse fra interview med trafikofre Af Trafikingeniør Pablo Celis, Dansk Cyklist Forbund marts 2002 Baggrund I efteråret 2001 blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Rådet

Læs mere

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2

Læs mere

Redegørelse. Traktor kørt ud foran tog i overkørsel ved Holbæk HCLJ611-2013-155 Alvorlig ulykke Kollision Togkørsel Dato: 04.06.2013 Tidspunkt: 09.

Redegørelse. Traktor kørt ud foran tog i overkørsel ved Holbæk HCLJ611-2013-155 Alvorlig ulykke Kollision Togkørsel Dato: 04.06.2013 Tidspunkt: 09. 28.05.2014 Side 1 af 7 Redegørelse Traktor kørt ud foran tog i overkørsel ved Holbæk HCLJ611-2013-155 Alvorlig ulykke Kollision Togkørsel Dato: 04.06.2013 Tidspunkt: 09.47 Sted: Holbæk Infrastrukturforvalter:

Læs mere

D O M. afsagt den 6. februar 2015 af Vestre Landsrets 7. afdeling (dommerne Hanne Aagaard, Lars E. Andersen og Kirsten Schmidt (kst.

D O M. afsagt den 6. februar 2015 af Vestre Landsrets 7. afdeling (dommerne Hanne Aagaard, Lars E. Andersen og Kirsten Schmidt (kst. D O M afsagt den 6. februar 2015 af Vestre Landsrets 7. afdeling (dommerne Hanne Aagaard, Lars E. Andersen og Kirsten Schmidt (kst.)) i ankesag V.L. B 2344 13 Forsikringsselskabet Vejle Brand af 1841 g/s

Læs mere

Statistik. Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland

Statistik. Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland Statistik Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland Kriterier for søgningen Uheldene er sket i perioden 28-212. Uheldene er sket i Politikredsen Syd- og Sønderjylland. Ekstrauheld 1 er ikke

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

i den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode.

i den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode. Personskader og byområder (paper) Trafikdagene 1998 I dette paper beskrives udviklingen i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i vejtrafikken i byområder i perioden 1984 til 1996 målt pr. 1. indb.

Læs mere

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem.

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. Vejene Trafiksikkerhed nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. sikkerhed Vejdirektoratet arbejder målrettet med at øge trafiksikkerheden

Læs mere

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Dialogkort 28 dialogkort Penge, Hjerne, Statistik Venner Gruppedialog om alle kort Tema-baseret Penge Venner

Dialogkort 28 dialogkort Penge, Hjerne, Statistik Venner Gruppedialog om alle kort Tema-baseret Penge Venner Dialogkort Spillet består af 28 dialogkort med spørgsmål, svar og perspektiverende spørgsmål i fire kategorier: Penge, Hjerne, Statistik og Venner. 7.-10. klasse / 15-60 min. Spillevejledning: Gruppedialog

Læs mere

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK Hastighedsplan Baggrundsrapport 4 Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse VIA TRAFIK August 24 Kortlægningen er foretaget i 23 2. Indholdsfortegnelse:. Indholdsfortegnelse:...2 1. Baggrund og formål...3

Læs mere

Mere sikker på cykel i Randers

Mere sikker på cykel i Randers Mere sikker på cykel i Randers Randersbro i Randers centrum. af det totale antal ulykker med cyklister forventes. Signalregulerede kryds Bilisternes stoplinie er rykket fem meter tilbage i forhold til

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Viden indsamlet i forbindelse med projektet om ældre cyklister

Viden indsamlet i forbindelse med projektet om ældre cyklister Notat 23. februar 2015 ANM Viden indsamlet i forbindelse med projektet om ældre cyklister 2014-2015 Ældre 1 cyklisters uheldsrisiko Ældre kommer mere alvorligt til skade i uheld Det er vigtigt at være

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

temaanalyse Ulykker i signalregulerede kryds 2001-2010

temaanalyse Ulykker i signalregulerede kryds 2001-2010 temaanalyse Ulykker i signalregulerede kryds 2001-2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet. ISBN NR: 9788770606400 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 Ulykker i Signalregulerede kryds

Læs mere

Kvalitetssikring for cyklister. Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter

Kvalitetssikring for cyklister. Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter Kvalitetssikring for cyklister Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter Odense Kommune 2015 1 Baggrund I 2014 vedtog Odense Byråd en ny ambitiøs cykelhandlingsplan. Frem til 2018 skal cykelturene

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSFOR BEDRINGER PÅ. Hvidovre Kommune. Beskrivelse af skitseprojekt. Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ

TRAFIKSIKKERHEDSFOR BEDRINGER PÅ. Hvidovre Kommune. Beskrivelse af skitseprojekt. Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ Til Hvidovre Kommune Dokumenttype TRAFIKSIKKERHEDSFOR Beskrivelse af skitseprojekt Dato BEDRINGER PÅ Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ Forbedring af cykelforhold på Avedøre Tværvej Revision A Dato 2014-10-01

Læs mere

PAS PÅ DE SMÅ I TRAFIKKEN. Opgaver til dig og dine forældre

PAS PÅ DE SMÅ I TRAFIKKEN. Opgaver til dig og dine forældre PAS PÅ DE SMÅ I TRAFIKKEN Opgaver til dig og dine forældre Det her er Arthur. Han er 6 år og lige begyndt i skole. Han har trænet skolevejen sammen med sin mor og far. Men der er stadig meget, han ikke

Læs mere

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej 1 Værløse Kommune Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej Hovedrapport August 1999 Dokument nr. 44438-001 Revision nr. 1 Udgivelsesdato August 1999 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt MSD 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Odense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds

Odense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds Odense Kommune Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds Juli 2004 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 BAGGRUND 4 2.1 Lokaliteter 4 2.2 Metode 5 3

Læs mere

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

Økonomikørsel for DE BLAA OMNIBUSSER

Økonomikørsel for DE BLAA OMNIBUSSER Økonomikørsel for DE BLAA OMNIBUSSER De Blaa Omnibusser A/S Skovlytoften 36, Øverød 2840 Holte CVR.: 73111714 Indholdsfortegnelse. På forsiden vises billeder af en Volvo hybridbus og almindelig Volvo bus.

Læs mere

Høje Tåstrup Kommune

Høje Tåstrup Kommune Høje Tåstrup Kommune Tåstrup Bymidte: Køgevej, Vesterparken, Østerparken Trafiksikkerhedsrevision efter udførelse af Køgevej fase 1 Diverse revisionstrin 10-06-04 Sag 0472821 J.nr. D00002-1-LLJ.doc Udarb.

Læs mere

Trafikuheld på Frederiksberg 2007

Trafikuheld på Frederiksberg 2007 Trafikuheld på Frederiksberg Indholdsfortegnelse Forord side 2 Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan side 3 Uheldssituationen generelt side 4 Personskader og trafikanttyper side Unge side 9 Cyklister

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet

Læs mere

Indhold Side 1 Indledning 3

Indhold Side 1 Indledning 3 Indhold Side 1 Indledning 3 2 Vejstruktur 4 2.1 Overordnet trafikvej 5 2.2 Trafikvej 5 2.3 Overordnet lokalvej 5 2.4 Lokalvej 6 3 Målsætninger 7 3.1 Trafiksikkerhed 7 3.2 Uheldsudvikling 7 3.3 Tryghed

Læs mere

Tilskadekomne ved trafi kulykker på Fyn - 2005

Tilskadekomne ved trafi kulykker på Fyn - 2005 1 Tilskadekomne ved trafi kulykker på Fyn - 2005 Overlæge Lars Binderup Larsen Ortopædkirurgisk afdeling O, OUH Tilskadekomne ved trafikulykker i 2005 Der blev i 2005 behandlet 4.805 tilskadekomne personer

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Af Informationsmedarbejder Sofie Ottesen og projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet. Den 1. oktober 2002 udbredes den automatiske trafikkontrol

Læs mere

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Aarhus Kommune Att. Teknisk Udvalg Rådhuset 8100 Århus C Skåde, den 12. juni 2016 Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Fremlæggelse mandag den 13. juni kl.

Læs mere

Sådan cykler vi ikke i ACK

Sådan cykler vi ikke i ACK Sådan cykler vi ikke i ACK Teoriprøve for håbløse cyklister Eksemplerne i prøven bygger desværre delvist på virkelige begivenheder, som tidligere er oplevet i klubben. Formålet med prøven er derfor, på

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger Hørsholm Kommune Trafikanalyse af Lågegyde COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Forudsætninger 1 3 Grundlag

Læs mere

Velkomme Velkomme n n

Velkomme Velkomme n n Velkommen Velkommen Dybdeanalyse Ulykker på landeveje Sven Krarup Nielsen 4. april 2011 Oversigt Datagrundlaget - kort Gennemgående ulykkestyper Særlige træk Vejen Hastighed Alkohol Alvorlige skader HVU

Læs mere

Bilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3

Bilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3 Bilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3 Registrering af bilister der overskrider spærrefladen på specifik delstrækning af M3. Teknisk notat. Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund Marts 2009 Scion-DTU

Læs mere

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve.

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve. 1 Ordrup Skole, Skovgårdsskolen, Sankt Joseph Søstrenes Skole og Munkegårdsskolen Cyklistprøve Rute 4 Denne powerpoint er beregnet til brug af klasselæreren så ruten kan gennemgås med eleverne og reglerne

Læs mere

Forslag/Udkast til trafikforanstaltninger Lille Sverige

Forslag/Udkast til trafikforanstaltninger Lille Sverige Forslag/Udkast til trafikforanstaltninger Lille Sverige Udkast til Trafikforanstaltninger af lokale trafikforhold i Lille Sverige / Ny Hammersholt på Gl. Frederiksborgvej for strækningen Slettebjerget/Lille

Læs mere

Trafikuheld. Året 2008

Trafikuheld. Året 2008 Trafikuheld Året 28 September 29 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 918 122 København K Tlf.: 7244 3333 Fax.: 3315 6335 Notat: Trafikuheld Året 28 (Alene elektronisk) Dato: 11. september 29 Revideret

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB UDKAST Dragør Kommune NOTAT 8. april 2016 JKD/SB Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Indledning... 1 2 Trafikulykker 2010-2014... 2 2.1 Kirkevej / Hartkornsvej... 5 2.2 Fælledvej/Sdr. Kinkelgade/Brydevej/Søndergade...

Læs mere

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP Veje og Grønne områder Trekronerskolen 1 Skolerunde 2013 - Trekronerskole kolen Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. VGO: Veje og Grønne områder CP: Cyklistplan 2012 TSP:

Læs mere

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk

Læs mere

Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds

Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds Kritisk interval og passagetid Belinda la Cour Lund Per Bruun Madsen Poul Greibe Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk December 2010 Indhold Resumé...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

Knallerter på stier i eget tracé?

Knallerter på stier i eget tracé? Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen 2. august 2007/LYA Knallerter på stier i eget tracé? Baggrunden for dette notat er en række henvendelser om knallertkørsel på Gjernstien igennem Resenbro. Regler

Læs mere

Hvad gør du, når du møder en lastbil? Både når du går, og når du cykler? Hvordan skal din cykelhjelm sidde? Er din cykel nu også helt lovlig?

Hvad gør du, når du møder en lastbil? Både når du går, og når du cykler? Hvordan skal din cykelhjelm sidde? Er din cykel nu også helt lovlig? Hvad gør du, når du møder en lastbil? Både når du går, og når du cykler? Hvordan skal din cykelhjelm sidde? Er din cykel nu også helt lovlig? Sikker på skolevejen Alt det og meget mere kan du læse om i

Læs mere

Når man kører på skateboard i trafikken, skal man køre på - Vejen - Cykelstien - Fortovet - Det er ikke tilladt at køre på skateboard i trafikken

Når man kører på skateboard i trafikken, skal man køre på - Vejen - Cykelstien - Fortovet - Det er ikke tilladt at køre på skateboard i trafikken Trafik Quiz De rigtige svar er markeret med fed. 1. 2. 3. 4. 5. Hvor meget reduceres fodgængeres risiko for at komme til skade i mørke, hvis de bærer reflekser? - 15 % - 25 % - 55 % - 85 % Når man kører

Læs mere

Udvalgte færdselstavler

Udvalgte færdselstavler Udvalgte færdselstavler 59 6 Udvalgte færdselstavler Advarselstavler Advarselstavler er trekantede med rød kant. Spidsen vender opad. Tavlerne bruges til at advare trafikanterne om farer, som man ikke

Læs mere

DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal

DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal Øvelsen består af 2 madskåle eller lignende fristelser samt 2 kegler, stolper eller personer og der skal gås et 8-tal rundt om de to yderste kegler.

Læs mere

Historien om ulykken. Ulykke på ringvejen OPGAVE 2A

Historien om ulykken. Ulykke på ringvejen OPGAVE 2A OPGAVE 2A - Hvorfor cyklede offeret alene? Hvorfor på ringvejen, hvor der ingen cykelsti er? - Hvad snakkede de om, da hun sagde farvel? - Havde offeret cykelhjelm på? Ulykke på ringvejen Onsdag aften

Læs mere

Statusrapport. - cykelruteplan

Statusrapport. - cykelruteplan - cykelruteplan JANUAR 2011 2 Tønder Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 4 2 STANDARDER FOR CYKELRUTENETTET 5 2.1 Kvalitetskrav for stinettets udformning og sammenhæng 5 2.2 Fysiske krav til

Læs mere

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune

Læs mere

følg os på Twitter Midt- og Vestjyllands Politi Ledelsesstøtte & Kommunikation Skivevej 2 (gl. Retsbygning) 7500 Holstebro

følg os på Twitter Midt- og Vestjyllands Politi Ledelsesstøtte & Kommunikation Skivevej 2 (gl. Retsbygning) 7500 Holstebro følg os på Twitter POLITIETS DØGNRAPPORT Uddrag af seneste døgns anmeldelser: Mandag den 4. november 2013 Tirsdag den 5. november 2013 Symbolforklaring til kortudsnittet på næste side: Brand Manddrab Vold

Læs mere

Det er ikke gratis at overtræde færdselsloven Men hvad koster det

Det er ikke gratis at overtræde færdselsloven Men hvad koster det Det er ikke gratis at overtræde færdselsloven Men hvad koster det? P 669 (01/06) 1 BØDETABEL I tabellen er anført Rigsadvokatens vejledende bødetakster for en række af de mest almindelige over trædelser.

Læs mere

Bilag 1C: Brostatistik

Bilag 1C: Brostatistik Vejdirektoratet Side 1 Bilag 1C: Brostatistik Bilag 1C: Brostatistik 1. Bro statistik for Storebæltsbroen I midtvejsrapporten fra foråret 2010, var der i det daværende bilag 1B vist de tal, som Storebælt

Læs mere

CYKELULYKKER

CYKELULYKKER CYKELULYKKER 2005-2014 Dette notat handler om ulykker i trafikken med cyklister involveret. Cykelulykker er defineret som en politiregistreret trafikulykke med en dræbt eller tilskadekommen cyklist involveret

Læs mere