Vejdirektoratet Niels Juels Gade 1 Postboks København Telefon: Telefax:

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejdirektoratet Niels Juels Gade 1 Postboks 1569 1020 København Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35"

Transkript

1

2 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 1 Postboks København Telefon: Telefax: Titel: Cykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerende kryds Rapport nr. 51 Dato: August 1996 Forfatter: Civilingeniør Søren Underlien Jensen Civilingeniør Michael Aakjer Nielsen Oplag: Udgiver: Copyright: Pris: 750 Herrmann & Fischer Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljøafdelingen Eftertryk Tilladt med kildeangivelse Gratis ISSN: ISBN:

3 Cykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerede kryds Rapport nr. 51

4

5 Forord Et af de største trafiksikkerhedsproblemer i danske byer er knyttet til cykel og knallerttrafikken. Således udgjorde cyklister og knallertkørere i 1994 ifølge de officielle statistikker halvdelen af alle dræbte og tilskadekomne trafikanter i byerne. Denne rapport beskriver den sikkerhedsmæssige effekt af at anlægge cykelfelter i signalregulerede kryds. Cykelfelter i kryds har været anvendt til bekæmpelse af cykel og knallertuheld. Idéen med cykelfelter er at stimulere bilister og motorcyklister til at se mere efter cyklister og knallertkørere. Cykelfelter skal også medvirke til at separere trafikarterne fra hinanden inde i krydset. Eksempelvis adskiller afmærkningen ligeudkørende bilister fra ligeudkørende cyklister, og cykelfeltet medvirker måske også til, at højresvingende bilister i mindre grad spærrer for ligeudkørende cyklister inde i krydset. Rapporten er udarbejdet i Vejdirektoratets afdeling for Trafiksikkerhed og Miljø. Undersøgelsen er gennemført på baggrund af oplysninger fra de medvirkende amter og kommuner; Nordjyllands, Viborg, Århus, Ringkøbing, Fyns, Sønderjyllands, Ribe, Vejle, Vestsjællands, Storstrøms, Roskilde, Frederiksborg og Københavns Amt samt Aalborg, Randers, Silkeborg, Århus, Vejle, Fredericia, Esbjerg, Svendborg, Holbæk, Helsingør, Gentofte, Gladsaxe, Hvidovre, Køge, Københavns, Frederiksberg, Odense, Hillerød, Kolding, Roskilde, Slagelse, Nyborg, Odder, Hadsund, Horsens og Åbenrå Kommune. Vejdirektoratet takker amter og kommuner for tid, kræfter, oplysninger og samarbejdsvilje. 1

6

7 Indholdsfortegnelse Forord 1 Sammenfatning Indledning Formål Cykelfelter i signalregulerede kryds Metode Kryds og cykelfelttyper Uheld Eneuheld ved udskridning på afmærkninger i kryds Andre undersøgelser Resultater Cykelfelter i signalregulerede kryds Uheld Personskader Trafikantgrupper Partskombinationer Uheldssituationer Rødkørsel Cykelfelttyper Krydstyper og trafikmængder Dobbeltrettede cykelfelter Føre, lys og vejrforhold Eneuheld ved udskridning på afmærkninger i kryds Konklusion...23 Litteraturliste...25 Bilag 1 Statistiske tests og sammenligningsgrundlag...27 Bilag 2 Krydsdata

8 4

9 1 Sammenfatning I arbejdet med revision af vejreglerne for signalregulerede kryds er der fremkommet ønske om at undersøge den sikkerhedsmæssige effekt af anlæg af cykelfelter i signalregulerede kryds. Det primære mål med undersøgelsen er at vurdere sikkerhedseffekten med hensyn til antal uheld og personskader ved anlæg af cykelfelter. Et sekundært mål er at vurdere, om cykelfelter giver anledning til, at tohjulede køretøjer skrider ud på cykelfeltet ved svingning. Undersøgelsen bygger på opgørelser af politiregistrerede uheld og personskader før og efter etablering af cykelfelter i signalregulerede kryds samt gennemlæsning af uheldstekster fra eneuheld med motorcyklister, knallertkørere og cyklister i kryds. I før/efteruheldsundersøgelsen indgår 47 kryds. I 32 af de 47 kryds er andre foranstaltninger etableret samtidig med cykelfeltet. Vurderingen af den sikkerhedsmæssige effekt bygger på 248 politiregistrerede uheld. Uheldene er opdelt i to hovedgrupper: Cykel og knallertuheld er uheld, der er sket i krydset med mindst én cyklist eller knallertkører, der med sit kørselsmønster kunne benytte et cykelfelt i efterperioden. Øvrige uheld er resten af krydsuheldene fra de 15 kryds, hvor der ikke er anlagt andre foranstaltninger end cykelfelter. Tabel 1 viser rapportens hovedresultater. Hovedresultater Forventet Observeret Virkning Pct. ændring Cykel Uheld Signifikant Fald 36% Personskader Tendens Fald ( 32%) Alvorlige skader Signifikant Fald 57% Lette skader Knallert Uheld 7 9 Personskader 5 5 Alvorlige skader 2 1 Lette skader 3 4 Øvrige Uheld Personskader 10 9 Alvorlige skader 6 6 Lette skader 4 3 Tabel 1. Cykel og knallertuheld i alle kryds samt øvrige uheld i de 15 kryds, hvor der ikke er anlagt andre foranstaltninger end cykelfelter. 5

10 Antallet af cykeluheld er faldet signifikant med ca. 36%, efter cykelfelterne er blevet anlagt. Faldet i cykeluheld har medført et tendensielt fald i antal skadede cyklister på ca. 32%. De resterende cykeluheld er blevet mindre alvorlige. Antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne cyklister er faldet signifikant med ca. 57%. 137 cykeluheld er analyseret. Antallet af knallertuheld er for få til, at der kan påvises signifikante ændringer i antallet af uheld og personskader. 28 knallertuheld er analyseret. For de øvrige uheld kan der ikke påvises signifikante ændringer i antallet af uheld og personskader. 84 øvrige uheld er analyseret. En samlet opgørelse med alle uheld fra de 15 kryds, hvor der ikke er anlagt andre foranstaltninger end cykelfelter, viser en reduktion på ca. 28% i antal personskader, hvilket dog ikke er signifikant. Reduktionen i antal cykeluheld skyldes primært færre uheld mellem venstresvingende biler og modkørende cyklister, det såkaldte 410uheld. Der sker også færre uheld mellem ligeudkørende cyklister og biler, som kører i samme retning. Ved sammenligning af de enkelte cykelfelttyper viser det sig, at de blå cykelfelter har den bedste sikkerhedsmæssige effekt. For de tre forskellige typer af cykelfelter, der er afmærket ved 30 cm brede stiplede hvide striber (se evt. figur 2 side 10), er talmaterialet for spinkelt til, at der kan påvises signifikante ændringer. Undersøgelsen viser også, at afmærkninger såsom fodgængerfelter, cykelfelter, spærreflader mv. meget sjældent er den direkte årsag til, at motorcykler, knallerter og cykler vælter som følge af udskridning. Ud af 738 politiregistrerede eneuheld med motorcykler, knallerter og cykler er kun to uheld måske opstået på grund af afmærkningernes overflade. I begge tilfælde er fodgængerfeltet nævnt, og uheldene sker i vådt føre. Cykelfelter er slet ikke nævnt i forbindelse med eneuheld. Der er derfor ingen umiddelbar grund til at tro, at anlæg af cykelfelter vil øge antallet af uheld, hvor motorcykler, knallerter og cykler vælter som følge af udskridning på cykelfeltet. 6

11 2 Indledning 2.1 Formål Formålet med undersøgelsen er at belyse, hvordan anlæg af cykelfelter har påvirket trafiksikkerheden i signalregulerede kryds. Undersøgelsen omhandler især cyklisters og knallertkøreres trafiksikkerhed. Udover før/efteruheldsundersøgelse af anlæg af cykelfelter studeres eneuheld i kryds, hvor motorcyklister, knallertkørere og cyklister skrider ud på cykelfeltet ved svingning. Eneuheld er undersøgt, da der har været formodning om, at cykelfelter måske bliver glatte i f.eks. regnvejr. 2.2 Cykelfelter i signalregulerede kryds Metode Den anvendte metode er en før/efteruheldsundersøgelse, hvor trafiksikkerheden i de samme kryds før og efter anlæg af cykelfelter sammenlignes. For at forbedre datagrundlaget er der anvendt før og efterperioder af forskellige længder, dog er før og efterperioden højest 5 år. Datagrundlaget består af politiregistrerede uheld. Uheldene er opdelt i to hovedgrupper. Cykel og knallertuheld er uheld, der er sket i krydset med mindst én cyklist eller knallertkører, der med sit kørselsmønster kunne benytte et cykelfelt i efterperioden. Figur 1 side 8 giver en visuel forklaring på cykelog knallertuheld. Den anden hovedgruppe betegnes øvrige uheld. I nogle af krydsene er der sket fysiske eller signaltekniske ændringer udover de anlagte cykelfelter. Øvrige uheld er resten af krydsuheldene fra de kryds, hvor der ikke er anlagt andre foranstaltninger end cykelfelter. De resterende uheld i kryds, hvor der er etableret andre foranstaltninger end cykelfelter, er ikke analyseret, idet de andre foranstaltninger menes at ville påvirke uheldsudviklingen i betydelig grad især for biluheld. Cykelfelternes sikkerhedsmæssige virkning måles som forskellen mellem antallet af uheld, der faktisk er sket, efter cykelfelterne blev anlagt, og antallet af uheld der ville være sket, hvis cykelfelterne ikke var blevet anlagt. Et virkeligt uheldstal for en given periode efter anlæg af cykelfelter sammenlignes altså med et tænkt uheldstal for samme periode. Det tænkte uheldstal kaldes det forventede, mens det virkelige uheldstal kaldes det observerede. Det forventede uheldstal beregnes som uheldstallet, fra perioden før cykelfelterne blev anlagt, ganget med en korrektionsfaktor. Korrektionsfaktoren for cykel og knal 7

12 lertuheld er beregnet på baggrund af uheldsudviklingen på landsplan måned for måned for henholdsvis cykel og knallertuheld i henholdsvis 3 og 4benede signalregulerede kryds. Tallene på landsplan er altså kontrolgruppe i undersøgelsen. Korrektionsfaktoren for øvrige uheld er beregnet på baggrund af alle krydsuheld i henholdsvis 3 og 4benede signalregulerede kryds. Korrektionsfaktoren er forholdet mellem antallet af uheld i efterperioden på landsplan og antallet af uheld i førperioden på landsplan. På grund af utilstrækkelige oplysninger om trafikmængderne i krydsene indgår trafikudviklingen ikke i beregningen af korrektionsfaktoren. Figur 1. Mindst én cyklist eller knallertkører skal i hovedgruppen cykel og knallertuheld skal have haft et kørselsmønster, som vist i figuren, således at et cykelfelt kunne benyttes i efterperioden. Fordelingen mellem dræbte, alvorligt tilskadekomne, lettere tilskadekomne og uskadte har ikke ændret sig bemærkelsesværdigt (<5%) i kontrolgruppen. Derfor er samme korrektionsfaktorer benyttet til beregning af antal forventede personskader, som der blev brugt til beregning af det forventede uheldstal. For at vurdere forskellen mellem de forventede og observerede uheldstal er det undersøgt, om de observerede uheldstal afviger mere fra de forventede, end tilfældig variation i uheldstallene kan forklare. Undersøgelsen er gennemført ved en statistisk standardmetode, der er beskrevet i bilag 9 i rapporten "Sikkerhedsmæssig effekt, vejledning for vejbestyrelser", Sekretariatet for sikkerhedsfremmende vejforanstaltninger, 8

13 Vejdirektoratet, Der er brugt følgende sprogbrug ved fortolkningen af de statistiske test (test 2 i bilag 1): Signifikant: Forskellen på de to uheldstal anses for sikker. Sandsynligheden for, at forskellen skyldes tilfældige variationer, er under 5%. Tendens: Forskellen på de to uheldstal anses for at være sandsynlig, men lidt usikker. Sandsynligheden for, at forskellen skyldes tilfældige variationer, er 510%. Svag tendens: Forskellen på de to uheldstal anses for at være mulig, men noget usikker. Sandsynligheden for, at forskellen skyldes tilfældige variationer, er 1015%. : Forskellen på de to uheldstal er sandsynligvis et udslag af tilfældige variationer og den tillægges ikke betydning. Resultatet kan skyldes, at enten har anlæg af cykelfelter ikke påvirket uheldstallet, eller at talgrundlaget er for lille til, at en virkning kan påvises. Ved signifikante og tendensielle ændringer i uheldstallet er virkningen beregnet i procent på baggrund af et ikke afrundet forventet uheldstal. Procenten er angivet i parentes ved tendensielle ændringer i uheldstallet. Procenten skal i alle tilfælde betragtes som et cirkatal. Den sikkerhedsmæssige virkning er testet for, om de fundne ændringer i uheldstal og personskader skyldes tilfældige udslag af én og samme virkning (test 1 i bilag 1). Hvis virkningen i ét eller nogle få af krydsene er markant anderledes set i forhold til de andre kryds, vil resultatet af testet pege i retning af, at uheldstallene for de enkelte kryds ikke kan adderes. Dette test er vigtigt, fordi der er anlagt andre foranstaltninger udover cykelfelter i 32 af de 47 kryds, der indgår i undersøgelsen. Der er foretaget en sammenligning mellem virkningen på cykel og knallertuheld i de 15 kryds, hvor der kun er anlagt cykelfelter, og virkningen på cykel og knallertuheld i de 32 kryds, hvor der er anlagt andre foranstaltninger. I bilag 1 er resultater af tests og sammenligninger vist. Testene indikérer, at de fundne virkninger på uheld og personskader er stikprøver af samme fælles effekt, altså er der ikke markante forskelle på virkningen mellem de enkelte kryds. Sammenligningerne viser, at virkningen i de kryds, hvor der kun er anlagt cykelfelter, er nogenlunde den samme som i de kryds, hvor der er anlagt andre foranstaltninger Kryds og cykelfelttyper Undersøgelsen omfatter 47 kryds, heraf 16 Tkryds og 31 firebenede kryds. I de 47 kryds er der i alt anlagt 111 cykelfelter i perioden Krydsene findes i byer over hele landet. Krydsene er meget forskellige i størrelse og geometri. Trafikmæng 9

14 derne varierer fra til indkørende biler pr. døgn i krydsene. I 32 af de 47 kryds er der udover etablering af cykelfelter sket ændringer ved f.eks. krydsets geometri, anlagt cykelsti/bane, afmærkning og signalteknik. Der er anlagt fire forskellige typer af cykelfelter i krydsene. De fire typer er illustreret i figur 2. I alt er der anlagt 31 kvarte felter (kvart Freisleben), ni halve felter, ti hele felter (internationalt cykelfelt) og 61 blå felter. Figur 2. De fire typer af cykelfelter i før/efteruheldsundersøgelsen. I tre af krydsene findes dobbeltrettet cykelsti. I de tre kryds er der etableret blå cykelfelter. Uheldene i disse kryds vil blive omtalt særskilt. 10

15 2.2.3 Uheld Grundlaget for undersøgelsen er uheld inklusive ekstrauheld i de 47 kryds. I alt indgår 248 politiregistrerede uheld i før/efteruheldsundersøgelsen, heraf 143 personskadeuheld. Uheldene er fordelt på de to hovedgrupper med 84 øvrige uheld og 164 cykelog knallertuheld, heraf 137 cykeluheld og 28 knallertuheld. Uheldene er sket i 39 af de 47 kryds. Før og efterperioden er i gennemsnit henholdsvis 4½ år og 2½ år. I bilag 2 er de enkelte kryds beskrevet ved beliggenhed, antal uheld og personskader. 2.3 Eneuheld ved udskridning på afmærkninger i kryds Eneuheld i kryds (uheldssituation 030) er undersøgt ved at gennemlæse uheldstekster fra alle politiregistrerede eneuheld i kryds med motorcyklister, knallertkørere og cyklister, der forekom i perioden Hvis trafikantens kørsel tilsyneladende er blevet påvirket af afmærkningens overflade i krydset, er uheldet undersøgt nærmere. Denne metode medfører visse begrænsninger, idet der i den forholdsvis korte uheldstekst oftest kun er medtaget de væsentligste eller ingen af de faktorer, der kan have været årsag til uheldet. Afmærkninger kan derfor have været medvirkende årsag til uheldets opståen, selvom uheldsteksterne ikke beretter herom. Uheld med flere parter er ikke undersøgt, fordi sandsynligheden for, at afmærkningens overflade er omtalt i uheldsteksten, formodes at være væsentligt mindre end for eneuheld. I alt er uheldsteksterne fra 738 eneuheld i kryds gennemlæst, heraf 269 cykeluheld, 294 knallertuheld og 175 motorcykeluheld. 2.4 Andre undersøgelser I 37 kryds i Malmø blev der i 1985 anlagt dobbeltrettede blå cykelfelter. Baggrunden herfor var en stigning i antallet af uheld som følge af anlæg af dobbeltrettede cykelstier. Nogle kryds var signalregulerede andre vigepligtsregulerede. Sikkerhedseffekten blev undersøgt dels ved en før/efteruheldsundersøgelse dels ved brug af den svenske konfliktteknik. Før/efteruheldsundersøgelsen viste, at dobbeltrettede blå cykelfelter ingen virkning havde på antallet af personskadeuheld med cyklister, se tabel 2. FØR EFTER Politiregistrerede personskadeuheld med cyklister Indkørende cyklister x Personskadeuheld pr. cyklist x ,0 12,1 Tabel 2. Personskadeuheld før og efter anlæg af dobbeltrettede blå cykelfelter i 37 kryds i Malmø. (Nettelblad, 1990) 11

16 12 Linderholm (1992) brugte den svenske konfliktteknik, og opgjorde antal alvorlige konflikter eller næstenuheld i to signalregulerede kryds for fire konfliktsituationer: Højresvingende bil mod ligeudkørende cyklist i den "rigtige" retning, venstresvingende bil mod ligeudkørende cyklist i den "rigtige" retning samt samme situationer blot med ligeudkørende cyklister i den "forkerte" kørselsretning. Linderholms resultater viste en tendens til et fald i den beregnede frekvens for personskadeuheld pr. cyklist på 56% for venstresvingende bil mod ligeudkørende cyklist i den "forkerte" kørselsretning, mens der samlet ikke kunne påvises nogen sikkerhedseffekt af dobbeltrettede blå cykelfelter.

17 3 Resultater 3.1 Cykelfelter i signalregulerede kryds Undersøgelsens resultater er opnået på baggrund af en før/efteranalyse af politiregistrerede uheld og personskader i kryds, hvor der er anlagt cykelfelter Uheld Forventet Observeret Virkning Pct. ændring Cykel og knallertuheld Signifikant Fald 30% Tabel 3. Cykel og knallertuheld i alle kryds. Tabel 3 viser, at antallet af cykel og knallertuheld reduceres signifikant med ca. 30% ved anlæg af cykelfelter i signalregulerede kryds. I førperioden er der sket 122 cykelog knallertuheld, hvilket medfører et forventet uheldstal på 60 uheld. I efterperioden er der sket 42 uheld. Samlet er de 164 uheld sket i 35 kryds. På baggrund af uheldenes fordeling over tid kan det konkluderes, at cykelfeltets virkning ikke aftager med tiden, hvis det vedligeholdes. Langtidsvirkningen af anlæg af cykelfelter er tilsyneladende den samme som virkningen på kort sigt. Dette skal ses på baggrund af en gennemsnitlig efterperiode på 2½ år. Forventet Observeret Virkning Pct. ændring Cykel og knallertuheld Øvrige uheld Alle uheld Tabel 4. Uheld i kryds, hvor der ikke er anlagt andre foranstaltninger end cykelfelter Den lille stigning i øvrige uheld i tabel 4 skyldes udelukkende flere fodgængeruheld, der er sket parallelt med de anlagte cykelfelter og i samme vejside. Antallet af cykelog knallertuheld falder med ca. 33% i de 15 kryds, hvor der ikke er anlagt andre foranstaltninger end cykelfelter, hvilket er et lidt større fald end i de kryds, hvor der er 13

18 anlagt andre foranstaltninger. Samlet er uheldstallet status quo i de 15 kryds, hvor der ikke er anlagt andre foranstaltninger end cykelfelter. I 14 af de 15 kryds er der anlagt blå cykelfelter. I det sidste kryds, hvor der er anlagt kvarte cykelfelter, er der ikke sket uheld Personskader Cykel og knallertuheld Forventet Observeret Virkning Pct. ændring Personskader Svag tendens Fald Alvorlige skader Signifikant Fald 57% Lette skader Tabel 5. Personskader i cykel og knallertuheld i alle kryds. I før og efterperioden er der i alt forekommet 111 personskader i cykel og knallertuheldene. Det er udelukkende cyklister og knallertkørere, der er blevet skadet. I tabel 5 ses en positiv udvikling. Etableringen af cykelfelterne har reduceret antallet af alvorlige skader med ca. 57%. I førperioden forekom fire dødsuheld. De fire dræbte var cyklister. Det forventede antal dræbte er beregnet til to. Der er ikke observeret dræbte i efterperioden. Uheldene er altså blevet mindre alvorlige. Der findes også en svag tendens til færre personskader et fald på ca. 29%. Betegnelsen alvorlige skader i tabel 5 og tabellerne fremover dækker over dræbte og alvorligt tilskadekomne. Øvrige uheld Forventet Observeret Virkning Pct. ændring Personskader 10 9 Alvorlige skader 6 6 Lette skader 4 3 Tabel 6. Personskader i øvrige uheld i kryds, hvor der ikke er anlagt andre foranstaltninger end cykelfelter. Trods en beskeden stigning i antallet af øvrige uheld viser tabel 6, at antallet af personskader er nogenlunde uændret. I førperioden forekom to dødsuheld, hvor to bilister i personbiler blev dræbt. Det forventede antal dræbte er beregnet til én, men der er ikke observeret dræbte i efterperioden. Det samlede talmateriale for øvrige uheld peger i retning af, at trafiksikkerheden for de øvrige trafikanter ikke forringes. 14

19 Alle uheld Forventet Observeret Virkning Pct. ændring Personskader Alvorlige skader Lette skader 9 8 Tabel 7. Personskader i alle uheld i kryds, hvor der ikke er anlagt andre foranstaltninger end cykelfelter. Tabel 7 viser, at antallet af personskader og især alvorlige skader er faldet i de kryds, hvor der ikke er anlagt andre foranstaltninger end cykelfelter. Baggrunden for faldet er de færre skader blandt cyklister og knallertkørere. Talmaterialet er for lille til, at ændringerne kan påvises ud fra statistiske metoder. Alligevel er et fald på ca. 28% i antallet af personskader jo udemærket, og især når det næsten udelukkende skyldes færre alvorlige skader Trafikantgrupper Cykel Forventet Observeret Virkning Pct. ændring Cykeluheld Signifikant Fald 36% Cyklistsskader Tendens Fald ( 32%) Alvorlige skader Signifikant Fald 57% Lette skader Tabel 8. Cykeluheld og personskadede cyklister i alle kryds. Etableringen af cykelfelterne har medført et signifikant fald på ca. 36% i antallet af cykeluheld, mens antallet af alvorlige personskader blandt cyklister er reduceret med ca. 57%. Antallet af cyklister med lette skader er uændret. Cykelfelter har åbenbart en ganske positiv sikkerhedseffekt for cyklisterne. Knallert Forventet Observeret Virkning Pct. ændring Knallertuheld 7 9 Knallertkørerskader 5 5 Alvorlige skader 2 1 Lette skader 3 4 Tabel 9. Knallertuheld og personskadede knallertkørere i alle kryds. 15

20 Antallet af knallertuheld er meget få. Der kan der ikke påvises ændringer i uheldstallet. Det begrænsede talmateriale tillader ikke megen fortolkning, men umiddelbart ser det ifølge tabel 9 ud til, at cykelfelter ikke har betydelige sikkerhedsmæssige effekter for knallertkørere. Cykeluheld Alle kryds Knallertuheld Alle kryds Alle uheld * Kryds kun cykelfelt Antal kryds med stigning i uheldstallet Antal kryds med uændret uheldstal Antal kryds med fald i uheldstallet Tabel 10. Antal kryds med stigende, uændret eller faldende uheldstal som følge af etablering af cykelfelter. * Alle uheld i kryds, hvor der kun er anlagt cykelfelter. Tabel 10 viser, at i halvdelen af krydsene er uheldstallet faldet for cyklisterne. Kun i 21% af krydsene stiger antallet af cykeluheld. I fire af de ti kryds, hvor antallet af cykeluheld stiger, er der samtidig med cykelfeltet anlagt cykelsti frem til krydset. Resultaterne fra en dansk undersøgelse viser, at antallet af cykeluheld forøges i signalregulerede kryds ved anlæg af cykelstier (Vejdirektoratet, 1985). Kun i to af de ti kryds er ikke anlagt andre foranstaltninger end cykelfelter. Antallet af kryds med henholdsvis stigning og fald i uheldstallet er ca. det samme for knallertkørere. Antallet af kryds med henholdsvis stigning og fald i uheldstallet er nogenlunde det samme, når alle uheld betragtes i de 15 kryds, hvor der ikke er anlagt andre foranstaltninger end cykelfelter. Da udviklingen for øvrige uheld ikke giver anledning til bekymring, er øvrige uheld ikke undersøgt nærmere, hvorfor de efterfølgende resultater udelukkende omhandler cykel og knallertuheldene Partskombinationer Af de 164 cykel og knallertuheld er 6 sket mellem lette trafikanter. Én motorcykel har været involveret i uheld. Motorcyklisten indgik i et venstresvingsuheld med en cyklist, ingen kom til skade og motorcyklen skred ikke ud. Virkningerne, der kan erfares i tabel 8 og 9, skyldes ændringer i antallet af uheld mellem cykler/knallerter og biler Uheldssituationer Tabel 11 viser virkningen af anlæg af cykelfelter fordelt på uheldssituationer. Øvrige uheld indgår ikke i tabel 11. Kun de hyppigste uheldssituationer og uheldssituationer, hvor der er påvist en virkning, er medtaget i tabel

21 Tabel 11. Uheldssituationer, cykel og knallertuheld i alle kryds. Tabel 11 viser et tendensielt fald i antal uheld i hovedsituation 1. Dette tyder på, at de ligeudkørende bilister, cyklister og knallertkørere i højere grad ved, hvor de skal placere sig i krydset, når der findes et cykelfelt i krydset. De forventede tre uheld i hovedsituation 1 er beregnet på baggrund af seks uheld i førperioden. Fem af de seks uheld er sket i større kryds med over indkørende motorkøretøjer pr. døgn, hvilket peger på problemet, at i større kryds har bilister, cyklister og knallertkørere svært ved at finde "deres plads". Problemet kan tilsyneladende løses ved at anlægge cykelfelter. 17

22 Overraskende viser tallene, at anlæg af cykelfelter ingen effekt har på antallet af 312 uheld (uheld ved højresving ind foran medkørende). 312uheldene bliver dog mindre alvorlige. Antallet af alvorlige skader falder fra forventet fem til observeret to, mens antallet af lette skader stiger fra forventet én til observeret seks. Der er en svag tendens til, at anlæg af cykelfelter reducerer antallet af 410uheld med ca. 39%. Antallet af alvorlige skader i forbindelse med 410uheld falder fra forventet 12 til observeret seks, altså en reduktion på ca. 50%, mens antallet af lette skader falder fra forventet syv til observeret fem. I førperioden skete der fem uheld i hovedsituation 6, hvilket giver et forventet uhelds. tal på fire uheld. Af disse fem uheld i hovedsituation 6 er to uheld sket i kryds, der samtidig med anlæg af cykelfelter blev signalreguleret. Kun ét af de fem uheld er ske i kryds, hvor der ikke er anlagt andre foranstaltninger end cykelfelter. Derved kan det ikke påvises, at anlæg af cykelfelter reducerer antallet af uheld i hovedsituation Rødkørsel For uheld i forbindelse med rødkørsel kan der kun med hensyn til cyklister påvises er ændring i uheldstallet. Antallet af cyklister, der cykler over for rødt lys og indgår i uheld, falder tendensielt fra forventet syv uheld til observeret to uheld. Antallet af uheld, hvor andre trafikantgrupper kører eller går overfor rødt, er uændret. Samlet falder antallet af uheld i forbindelse med rødkørsel fra forventet 13 uheld til observeret syv uheld, hvilket ikke er tilstrækkeligt til med statistisk sikkerhed at påvise en ændring Cykelfelttyper De fleste cykel og knallertuheld i denne undersøgelse er sket i kryds, hvor der er anlagt blå cykelfelter. Tabel 12 viser, at der kan påvises et tendensielt fald på ca. 31% i antallet af uheld ved anlæg af blå cykelfelter. Uheldstallene for de andre typer af cykelfelter er for små til, at ændringer kan påvises. Cykel og knallertuheld Forventet Observeret Virkning Pct. ændring Blåt cykelfelt Tendens Fald ( 31 %) Helt cykelfelt 9 5 Halvt cykelfelt 1 3 Kvart cykelfelt 3 2 Tabel 12. Cykel og knallertuheld i alle kryds fordelt på cykelfelttyper. 18

23 Det er vanskeligt at vurdere den sikkerhedsmæssige effekt af de andre cykelfelttyper end det blå. Dels er der sket få uheld og dels er der anlagt andre foranstaltninger end cykelfelter i de kryds med uheld, hvor der er anlagt hele, halve og kvarte cykelfelter. Derfor er virkningerne af de hele, halve og kvarte cykelfelter lagt sammen og stillet overfor virkningen af de blå cykelfelter i tabel 13. Blå/andre cykelfelter Forventet Observeret Virkning Pct. ændring Blå Cykeluheld Andre Cykeluheld Signifikant Fald 38% Blå Knallertuheld Andre Knallertuheld Blå Personskader Andre Personskader Tendens Fald ( 34%) Blå Alvorlige skader Andre Alvorlige skader Signifikant Fald 69% Blå Lette skader Andre Lette skader Blå Hovedsituation 1 Andre Hovedsituation Tendens Fald ( 100%) Blå 410uheld Andre 410uheld Svag tendens Fald Tabel 13. Uheld, personskader og uheldssituationer fordelt på henholdsvis blå og andre typer af cykelfelter, cykel og knallertuheld i alle kryds. Sammenlignes den sikkerhedsmæssige effekt af de blå og de andre typer af cykelfelter er de blå de bedste. Dette skyldes, at antallet af alvorlige skader falder med ca. 69% ved anlæg af blå cykelfelter, mens de andre typer af cykelfelter kun medfører et beskedent fald på ca. 9%. Generelt er den sikkerhedsmæssige effekt bedre med blå cykelfelter end de andre cykelfelttyper. Med det sparsomme uheldsmateriale for de andre cykelfelttyper er det ikke til at sige, hvor stor den sikkerhedsmæssige effekt er af henholdsvis hele, halve og kvarte cykelfelter Krydstyper og trafikmængder I Tkrydsets primærretning virker anlæg af cykelfelter godt uheldstallet falder signifikant med ca. 83%, hvilket kan erfares i tabel 14. Antallet af uheld i Tkrydset sekundærretning er for få til statistiske konklusioner. Umiddelbart må virkningerne være anderledes i Tkrydsets sekundærretning, hvor cyklister og knallertkørere i 410uheld 19

24 oftest må have en lav hastighed før ulykken. Derudover har cykelfelter tilsyneladende ingen effekt på 312uheld. Desuden kan uheld mellem biler og cykler/knallerter i hovedsituation 1 i Tkrydsets sekundærretning umuligt forekomme. Cykel og knallertuheld Forventet Observeret Virkning Pct. ændring Tkryds primærretning 12 2 Signifikant Fald 83% Tkryds sekundærretning 1 3 Firebenede kryds Tabel 14. Cykel og knallertuheld i alle kryds fordelt på krydstype og retningen på cykelfeltet. I firebenede kryds kan der ikke påvises en ændring i uheldstallet, dog bliver uheldene signifikant mindre alvorlige, hvor antallet af alvorlige skader falder fra forventet 24 til observeret 11, mens antallet af lette skader stiger fra forventet ni til observeret 17. Cykel og knallertuheld Forventet Observeret Virkning Pct. ændring biler/døgn biler/døgn 11 2 Signifikant Fald 83% Over biler/døgn Tendens Fald ( 37%) Tabel 15. Cykel og knallertuheld i alle kryds fordelt på antal indkørende biler/døgn. Ifølge tabel 15 har anlæg af cykelfelter tilsyneladende størst effekt i de store kryds Dobbeltrettede cykelfelter Der er anlagt tre dobbeltrettede blå cykelfelter. I de tre kryds er der ikke anlagt andre foranstaltninger. Der er observeret ét uheld i efterperioden, hvor der kunne forventes tre. Antallet af uheld er for få til at bekræfte eller afkræfte resultaterne fra de svenske undersøgelser. Samlet er der sket ti uheld i før og efterperioden. Cyklister og knallertkørere har kørt i den "forkerte" retning i alle uheld, altså mod den normale kørselsretning Føre, lys og vejrforhold Med hensyn til vejrforhold kan det ikke påvises, at anlæg af cykelfelter har en forskellig effekt i henholdsvis regn, sne eller tørt vejr. Anlæg af cykelfelter har tilsyneladende også samme effekt i glat, vådt og tørt føre. 20

25 Cykel og knallertuheld Forventet Observeret Virkning +/ Dagslys Signifikant Fald 36% Mørke og tusmørke Tabel 16. Cykel og knallertuheld fordelt på lysforhold. Umiddelbart bør et cykelfelt virke bedre i dagslys end i mørke og tusmørke, fordi det nemmere bliver set i dagslys. Dette er måske baggrunden for cykelfelternes gode sikkerhedsmæssige effekt for cyklister i dagslys samt det uændrede uheldstal i mørke og tusmørke, se tabel Eneuheld ved udskridning på afmærkninger i kryds Det er undersøgt i hvilket omfang afmærkninger såsom fodgængerfelter, cykelfelter, spærreflader mv. har været medvirkende til, at motorcyklister, knallertkørere og cyklister er skredet ud i forbindelse med svingning i kryds. Kun ét af de 175 motorcykeleneuheld i kryds tyder på, at afmærkninger måske har givet anledning til uheldet. Uheldsteksten er gengivet nedenfor: "Part 1 kørte ad Farum Hovedgade mod vest, da han i krydset Farum Hovedgade/ Ryttergaardsvej under svingning mod Ryttergaardsvej mistede herredømmet over motorcyklen, idet den skred ud på fodgængerfeltet." Den 30årige mand kom alvorligt tilskade ved højresvinget, der foregik i vådt føre. For de øvrige 174 motorcykeleneuheld er tre forhold særligt tydelige: Motorcyklisten overser Tkrydset, når vedkommende kommer ad sekundærvejen, for høj hastighed og spiritus. Dertil kommer uregelmæssigheder på kørebanen f.eks. sten, olie, kartofler og blade. Glat føre og mindre asfaltarbejder er også beskrevet i uheldsteksterne, som forhold der muligvis har medvirket til uheldets opståen. Kun ét af de 294 knallerteneuheld i kryds tyder på, at afmærkninger direkte har givet anledning til uheldet. Uheldsteksten er her gengivet: "Part 1, der kørte ad Moldevej i nordlig retning, foretog et højresving ind på Finlandsvej mod øst. Part 1 hævdede, at han bremsede lidt med baghjulsbremsen, idet han kørte hen over en stribe i fodgængerfeltet, hvorfor knallerten pga. regnvåd kørebane skred ud på striben. Part 1 væltede og fik knallerten over sig." Den 31årige mand, der var påvirket af alkohol, kom alvorligt tilskade. 21

26 For de øvrige 293 knallerteneuheld er det specielt kantsten og fejl på knallerten, der gør sig gældende i uheldsteksten som uheldsårsager. I 16 tilfælde er kantstenen mellem cykelsti og kørebane, når knallertkøreren skal ind på cykelstien, angivet som medvirkende årsag til uheldene. I mange andre tilfælde er kantsten ved heller og mellem fortov og kørebane angivet som medvirkende årsag til uheldene. Fodhvileren og bremsefejl er ofte nævnt som medvirkende årsager til uheldene, mens for høj hastighed, spiritus og overseelse af krydset næsten aldrig er nævnt i uheldsteksten. I mange af uheldsteksterne er der ikke beskrevet faktorer til uheldets opståen. 269 cykeleneuheld i kryds er gennemgået. Ingen af uheldene tyder på, at afmærkninger direkte har givet anledning til uheldet. Hvorfor cykeleneuheldene er opstået, beskriver uheldsteksterne kun sjældent. I seks tilfælde har cyklisten påkørt kantstenen mellem cykelstien og kørebanen, når vedkommende skulle op på cykelstien. Bagage, der er kommet ind i hjulene, især forhjulet, er beskrevet som medvirkende årsag i få tilfælde. Ligeledes er mindre vejarbejder beskrevet som medvirkende årsag. Samlet tyder gennemlæsningen af uheldsteksterne på, at afmærkninger af kørebaner m.v. meget sjældent er den direkte årsag til opståen af eneuheld i kryds. Ud af 738 uheld er to uheld måske opstået på grund af afmærkningernes overflade. I begge tilfælde er det fodgængerfeltet, der er nævnt, og uheldene sker i vådt føre. Cykelfelter er slet ikke nævnt i forbindelse med eneuheld. Der er derfor ingen umiddelbar grund til at tro, at anlæg af cykelfelter vil øge antallet af uheld, hvor motorcykler, knallerter og cykler vælter som følge af udskridning på cykelfeltet. Politiet registrerer under 5% af eneuheldene (UlykkesAnalyseGruppen, 1995). Blandt de mange eneuheld politiet ikke registrerer, kan der være cyklister mv., der skrider ud på cykelfelter og andre afmærkninger. 22

27 Konklusion I rapporten er resultaterne fra en før/efteruheldsundersøgelse af anlæg af cykelfelter i signalregulerede kryds beskrevet. Derudover findes resultater af gennemlæsning af uheldstekster fra eneuheld i kryds med tohjulede køretøjer. Målet med rapporten har været at belyse den sikkerhedsmæssige effekt ved at anlægge cykelfelter i signalregulerede kryds og undersøge risikoen for eneuheld i forbindelse med udskridning på afmærkninger i kryds. På baggrund af undersøgelsen kan følgende konkluderes: Anlæg af cykelfelter medfører en væsentlig forbedring af cyklisters sikkerhed. Antallet af cykeluheld, der er sket i krydset med mindst én cyklist, der med sit kørselsmønster kunne benytte et cykelfelt i efterperioden, er faldet signifikant med ca. 36%. Der er en tendens til et fald i personskader, mens alvorlige skader falder signifikant med ca. 57%. 137 cykeluheld er analyseret. Antallet af knallertuheld er for få til, at der kan påvises signifikante ændringer i uheldstallet. 28 knallertuheld er analysret. Samlet ændrer antallet af uheld for alle trafikanter sig ikke i de kryds, hvor der ikke er anlagt andre foranstaltninger end cykelfelter. Antallet af personskader i alle uheld er reduceret med ca. 28%, hvilket skyldes færre skadede cyklister. Denne reduktion er dog ikke signifikant. 134 uheld er analyseret i kryds, hvor der ikke er anlagt andre foranstaltninger end cykelfelter. En sammenligning af de enkelte cykelfelttyper viser, at de blå cykelfelter har den bedste sikkerhedsmæssige effekt. For cykelfelter, der er afmærket ved 30 cm brede stiplede hvide striber, kan der ikke påvises signifikante ændringer i antallet af uheld og personskader. Anlæg af cykelfelter øger tilsyneladende ikke antallet af eneuheld, hvor motorcykler, knallerter og cykler vælter som følge af udskridning på cykelfeltet. 738 eneuheld er analyseret. På baggrund af resultaterne kan det konkluderes, at specielt de blå cykelfelter er en effektiv foranstaltning til reduktion af cykeluheld. Anlæg af cykelfelter har tilsyneladende en god effekt i store firebenede kryds og i Tkrydsenes primær retning. De blå cykelfelter er samtidig en billig løsning på trafiksikkerhedsproblemer. Dette skrives vel vidende, at de blå cykelfelter ofte kritiseres for at forringe vejens æstetiske værdi. 23

28 24

29 Litteraturliste Linderholm, Leif (1992): Traffic Safety Evaluation of Engineering Measures, University of Lund, Institute of Technology, Department of Traffic Planning and Engineering, Bulletin 105. Nettelblad, Per (1990): Resultat av blåmaling av cykelöverfart i Malmö, Gatukontoret i Malmö, (ikke publiceret). UlykkesAnalyseGruppen (1995): Ulykker 1994, Odense Universitetshospital. Vejdirektoratet (1981): Sikkerhedsmæssig effekt vejledning for vejbestyrelser, Sekretariatet for Sikkerhedsfremmende Vejforanstaltninger. Vejdirektoratet (1985): Cykelstier i byer den sikkerhedsmæssige effekt, Sekretariatet for Sikkerhedsfremmende Vejforanstaltninger. 25

30 26

31 Bilag 1 Statistiske tests og sammenligningsgrundlag Tabel 17. Statistiske test og sammenligningsgrundlag for rapportens tekst og tabeller. 27

32 28

33 Bilag 2 Krydsdata Tabel 18. Uheld fordelt på kryds, der er beskrevet ved andre anlagte foranstaltninger. 29

34

35

Cykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerede kryds

Cykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerede kryds Cykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerede kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Vejdirektoratet, Trafiksikkerhed og Miljø Dette paper beskriver resultater fra en før/efter-uheldsundersøgelse

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Af Søren Underlien Jensen, Trafitec, suj@trafitec.dk Evalueringerne af trafiksanering af veje og signalregulering af fodgængerovergange

Læs mere

Cykelstiers trafiksikkerhed - en før-efterundersøgelse af 48 nye cykelstiers sikkerhedsmæssige effekt

Cykelstiers trafiksikkerhed - en før-efterundersøgelse af 48 nye cykelstiers sikkerhedsmæssige effekt Cykelstiers trafiksikkerhed - en før-efterundersøgelse af 48 nye cykelstiers sikkerhedsmæssige effekt Forfattere: Niels Agerholm, hyttel-agerholm@stofanet.dk Sofie Caspersen, scas01@plan.aau.dk Harry Lahrmann,

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI UDFORMNING AF KRYDS Sikre rundkørsler Projektet Cyklisters sikkerhed i rundkørsler har gennem flere studier sat fokus på rundkørsler og trafiksikkerhed. Artiklen beskriver sikre design for både cyklister

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering 40 TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Evalueringer viser, at trafiksanering og signalregulering giver sikkerhedsmæssige gevinster. Stilleveje

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004 Trafikudvalget TRU alm. del Bilag 4 O Trafikuheld Året 24 April 25 Niels Juels Gade Postboks 98 22 København K Tlf. 4 Fax 5 65 Notat Trafikuheld Året 24 April 25 Dato 28. april 25 Forfattere Stig R. Hemdorff

Læs mere

Bløde trafikanter udenfor signalregulering

Bløde trafikanter udenfor signalregulering Bløde trafikanter udenfor signalregulering i vejkryds Uheldsanalyse og adfærdsundersøgelse Søren Underlien Jensen Belinda la Cour Lund Puk Kristine Andersson Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

i den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode.

i den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode. Personskader og byområder (paper) Trafikdagene 1998 I dette paper beskrives udviklingen i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i vejtrafikken i byområder i perioden 1984 til 1996 målt pr. 1. indb.

Læs mere

Trafikuheld. Året 2008

Trafikuheld. Året 2008 Trafikuheld Året 28 September 29 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 918 122 København K Tlf.: 7244 3333 Fax.: 3315 6335 Notat: Trafikuheld Året 28 (Alene elektronisk) Dato: 11. september 29 Revideret

Læs mere

Titel: Cyklisters sikkerhed i byer, rapport 10-1994. Udgivelsesår: Forfattere:

Titel: Cyklisters sikkerhed i byer, rapport 10-1994. Udgivelsesår: Forfattere: Titel: Cyklisters sikkerhed i byer, rapport 10-1994 Udgivelsesår: 1994 Forfattere: Lene Herrstedt (projektleder) Michael Aakjer Nielsen Lárus Agústsson Karen Marie Lei Else Jørgensen N.O. Jørgensen Oplag:

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2012 TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE 1-2 Revision 1 Dato 2012-01-23 Udarbejdet af JPL Kontrolleret af CM Godkendt af Beskrivelse CM Baggrundsrapport

Læs mere

Færdselsuheld 2009. Road traffic accidents

Færdselsuheld 2009. Road traffic accidents FÆRDSELSUHELD 2009 Færdselsuheld 2009 Road traffic accidents Færdselsuheld 2009 Udgivet af Danmarks Statistik December 2010 77. årgang Oplag: 160 Printet hos ParitasDigitalService Foto omslag: Morten

Læs mere

Færdselsuheld 2004. Road traffic accidents

Færdselsuheld 2004. Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Udgivet af Danmarks Statistik September 2005 72. årgang Oplag: 325 Danmarks Statistiks trykkeri ISBN 87-501-1484-0 ISSN 0070-3516 Pris: 126,00

Læs mere

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2

Læs mere

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller

Læs mere

Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 2

Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 2 128 Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 2 Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 3 Titel: Højresvingsulykker med

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 12 København K Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35 Titel: Trafiksikkerhedseffekten af cykelbaner i byområder Rapport nr. 5 Dato: 1996 Forfatter:

Læs mere

Odense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds

Odense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds Odense Kommune Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds Juli 2004 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 BAGGRUND 4 2.1 Lokaliteter 4 2.2 Metode 5 3

Læs mere

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Evaluering af minirundkørsler i Odense Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK Hastighedsplan Baggrundsrapport 4 Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse VIA TRAFIK August 24 Kortlægningen er foretaget i 23 2. Indholdsfortegnelse:. Indholdsfortegnelse:...2 1. Baggrund og formål...3

Læs mere

Trafikuheld på Frederiksberg 2007

Trafikuheld på Frederiksberg 2007 Trafikuheld på Frederiksberg Indholdsfortegnelse Forord side 2 Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan side 3 Uheldssituationen generelt side 4 Personskader og trafikanttyper side Unge side 9 Cyklister

Læs mere

Effekter af cykelstier og cykelbaner

Effekter af cykelstier og cykelbaner Før-og-efter evaluering af trafiksikkerhed og trafikmængder ved anlæg af ensrettede cykelstier og cykelbaner i Københavns Kommune Søren Underlien Jensen Oktober 2006 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej,

Læs mere

Smalle cykelbaner ved lyskryds

Smalle cykelbaner ved lyskryds Smalle cykelbaner ved lyskryds Før-og-efter uheldsevaluering Søren Underlien Jensen Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Juni 2010 Indhold Resumé... 3 1. Introduktion... 5 2. Metode... 7

Læs mere

Alle uheld 64 48-25% Tilskadekomne 1,32 1,00

Alle uheld 64 48-25% Tilskadekomne 1,32 1,00 Else Jørgensen, Vejdirektoratet, TSM N.O.Jørgensen, Danmarks Tekniske Universitet, IVTB Sikkerhed i nyere danske rundkørsler. Siden midten af 1980'erne har der i mange europæiske lande - herunder i Danmark

Læs mere

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Civilingeniør Camilla Sloth Andersen, Viborg Amt e-mail: camilla@schioldan.net Det er almindelig kendt, at den officielle uheldsstatistik kun dækker 10-20

Læs mere

UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009

UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 Bilag til Trafiksikkerhedsplan 2012-2018 Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 1 1 Indledning...3 1.1 Læsevejledning...4 2 Deninitioner og afgrænsninger...5

Læs mere

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010 temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler - ulykker med børn i personog varebiler - Dette notat handler om personskadeulykker i trafikken, hvor der har været tilskadekomne børn enten i person-

Læs mere

Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds

Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds Kritisk interval og passagetid Belinda la Cour Lund Per Bruun Madsen Poul Greibe Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk December 2010 Indhold Resumé...

Læs mere

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 7 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 2. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 DATO: Jan 2014 FOTO: Christoffer Askman og Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770609586 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2014 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

Ulykkestal 2012 fordelt på politikredse

Ulykkestal 2012 fordelt på politikredse Ulykkestal 212 fordelt på politikredse >>> STATUS FOR ULYKKER 212 3 4 Indhold 1 Forudsætninger og indhold 6 1.1 Kilde 6 1.2 Definitioner 6 2 Udviklingen i Danmark 6 2.1 Personskader fordelt på transportmiddel

Læs mere

Effekten af kommunernes integrationsindsats

Effekten af kommunernes integrationsindsats Effekten af kommunernes integrationsindsats målt ved udlændinges beskæftigelse April 2005 Indhold Kapitel 1: Indledning 1.1 Baggrund 2 1.2 Rapportens opbygning 3 Kapitel 2: Sammenfatning 4 Kapitel 3: Effekten

Læs mere

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP 28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.

Læs mere

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion

Læs mere

,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent

,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent Økonomisk analyse fra HORESTA juli 2006,, 34 procent har oplevet en omsætningsfremgang på mindst 6 procent Hotellerne går frem De danske hoteller har oplevet en positiv udvikling i såvel omsætning som

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs

Læs mere

- Systematisk litteraturstudie - Før-efter uheldsevaluering af 332 ombygninger i Danmark

- Systematisk litteraturstudie - Før-efter uheldsevaluering af 332 ombygninger i Danmark Søren Underlien Jensen Sikkerhedseffekter af rundkørsler - Systematisk litteraturstudie - Før-efter uheldsevaluering af 332 ombygninger i Danmark Definition af rundkørsel Dette er ikke en rundkørsel!!!

Læs mere

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde - et samarbejde om kommuneveje Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde 2 Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet, april 2000. Rapport: Redaktion: Oplag: Tryk: Eksisterende nøgletal

Læs mere

Detailudformning af cykelstier i kryds - En undersøgelse baseret på skadestuedata

Detailudformning af cykelstier i kryds - En undersøgelse baseret på skadestuedata Detailudformning af cykelstier i kryds - En undersøgelse baseret på skadestuedata Civilingeniør Michael Fjorback, Aalborg Kommune, michael-fjorback@stofanet.dk Lektor Harry Lahrmann, Aalborg Universitet,

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSFOR BEDRINGER PÅ. Hvidovre Kommune. Beskrivelse af skitseprojekt. Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ

TRAFIKSIKKERHEDSFOR BEDRINGER PÅ. Hvidovre Kommune. Beskrivelse af skitseprojekt. Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ Til Hvidovre Kommune Dokumenttype TRAFIKSIKKERHEDSFOR Beskrivelse af skitseprojekt Dato BEDRINGER PÅ Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ Forbedring af cykelforhold på Avedøre Tværvej Revision A Dato 2014-10-01

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

BOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 8 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 3. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder

Læs mere

Effekter af overkørsler og blå cykelfelter

Effekter af overkørsler og blå cykelfelter Før-og-efter evaluering af trafiksikkerheden ved anlæg af overkørsler i vigepligtsregulerede kryds og blå cykelfelter i signalregulerede kryds i Københavns Kommune Søren Underlien Jensen Oktober 2006 Forskerparken

Læs mere

Trafikuheld. Året 2007

Trafikuheld. Året 2007 Trafikuheld Året 007 Juli 008 Vejdirektoratet Niels Juels Gade Postboks 908 0 København K Tlf.: 7 Fax.: 5 65 Notat: Trafikuheld Året 007 (Alene elektronisk) Dato:. juli 008 Forfatter: Stig R. Hemdorff

Læs mere

Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital

Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital 48 Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital Der blev i 24 behandlet et lidt større antal tilskadekomne trafikanter end i 23. Antallet af tilskadekomne steg

Læs mere

Danmarks 100 største byers mediesynlighed 2011

Danmarks 100 største byers mediesynlighed 2011 Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedias analyseafdeling, januar 2012 HOVEDRESULTATER København er Danmarks mest omtalte by med 51.815 i, en førsteplads hovedstaden også kunne fejre i. Anderledes

Læs mere

Uheld ved jernbaneoverkørsler

Uheld ved jernbaneoverkørsler Udvikling og opdeling på sikringsform Søren Underlien Jensen Marts 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning... 3 1. Indledning... 5 1.1 Uheldsudtræk... 5 1.2 Organisering

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009 Juni 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORUDSÆTNINGER OG INDHOLD...3 GENEREL UDVIKLING...5 Transportmidler...9 Uheldssituationer...11 Alder...12 Spiritusuheld...14

Læs mere

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler Til: Fra: Vedr.: Teknik- og Miljøudvalget Niels Tørsløv Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler 18. september 2007 Baggrund CTR er

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt

Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Sektionsleder, civilingeniør Henning Jensen Vejplanafdelingen, Århus Amt E-mail: hej@ag.aaa.dk Ph.d.-studerende, civilingeniør Michael Sørensen Trafikforskningsgruppen,

Læs mere

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune Ulykkesanalyse 27 November 29 Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune BRØNDERSLEV KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Ulykkesudviklingen 1998-27 6 3. Personskader og køretøjstyper 1998-27 8

Læs mere

Rundkørsler, trafiksikkerhed og cyklister

Rundkørsler, trafiksikkerhed og cyklister Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 21-25 Foranalyse nr. 2, 26. Revideret 27 116 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister

Læs mere

Fodgængeres trafiksikkerhed. Analyser og foranstaltninger

Fodgængeres trafiksikkerhed. Analyser og foranstaltninger Fodgængeres trafiksikkerhed Analyser og foranstaltninger Rapport nr. 130 1998 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Tlf.: 33933338 Fax.: 33156335 Notat: Fodgængeres trafiksikkerhed

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 FØDSELSREGISTERET 2004 (FORELØBIG OPGØRELSE) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

UDKAST. Sekretariatet for Supercykelstier. Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for Farumruten NOTAT 11. december 2014 IH/MKK

UDKAST. Sekretariatet for Supercykelstier. Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for Farumruten NOTAT 11. december 2014 IH/MKK UDKAST Sekretariatet for Supercykelstier Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for NOTAT 11. december 2014 IH/MKK Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Resumé... 4 3 Metode... 5 3.1

Læs mere

Liz T. Johannesen. Venlig hilsen Liz T. Johannessen Furesø Kommune Byrådssekretariatet 3500 Værløse Telefon 7235 4505 E-mail: ltj@furesoe.

Liz T. Johannesen. Venlig hilsen Liz T. Johannessen Furesø Kommune Byrådssekretariatet 3500 Værløse Telefon 7235 4505 E-mail: ltj@furesoe. Tilbud - Williams Plads Page 1 of 3 Liz T. Johannesen Fra: Bjørn Weitemeier (BJW) [BJW@nyvig.dk] Sendt: 24. april 2007 17:04 Til: Jytte Olander Jensen Emne: RE: Tilbud - Williams Plads Vedhæftede filer:

Læs mere

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden 1930 været

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Trafikuheld i det åbne land

Trafikuheld i det åbne land Trafikuheld i det åbne land Af ph.d.-studerende Michael Sørensen Aalborg Universitet, Trafikforskningsgruppen Hmichael@plan.aau.dkH Trafiksikkerhedsarbejdet i Danmark hviler på en målsætning om, at antallet

Læs mere

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej 1 Værløse Kommune Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej Hovedrapport August 1999 Dokument nr. 44438-001 Revision nr. 1 Udgivelsesdato August 1999 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt MSD 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Speciale på civilingeniøruddannelsen Vej- og trafikteknik på Aalborg Universitet Cykel- og knallerttrafik Højest Næstmest

Læs mere

Knallerter på stier i eget tracé?

Knallerter på stier i eget tracé? Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen 2. august 2007/LYA Knallerter på stier i eget tracé? Baggrunden for dette notat er en række henvendelser om knallertkørsel på Gjernstien igennem Resenbro. Regler

Læs mere

UDKAST. Sekretariatet for Supercykelstier. Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for Ishøjruten. NOTAT 11. december 2014 IH/MKK

UDKAST. Sekretariatet for Supercykelstier. Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for Ishøjruten. NOTAT 11. december 2014 IH/MKK UDKAST Sekretariatet for Supercykelstier Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for NOTAT 11. december 2014 IH/MKK Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Resumé... 4 3 Metode... 5 3.1

Læs mere

Mere sikker på cykel i Randers

Mere sikker på cykel i Randers Mere sikker på cykel i Randers Før-og-efter uheldsevaluering Notat 5 2002 Søren Underlien Jensen Mere sikker på cykel i Randers Før-og-efter uheldsevaluering Notat 5 2002 Søren Underlien Jensen ere sikker

Læs mere

Lærervejledning til filmen

Lærervejledning til filmen Drengen der ikke kunne blive bange Lærervejledning til filmen Drengen der ikke kunne blive bange Indhold I. Filmens handling II. Om det gamle folkeeventyr III. De tre prøver i trafikken IV. Fakta om cykelulykker

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER

48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER 48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER Bilkørsel med alkohol og andre stoffer Af seniorforsker Inger Marie Bernhoft BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER 49 Selv om forekomsten af alkohol hos bilister

Læs mere

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne TEMASTATISTIK 2015:3 Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne Brøndby og den københavnske vestegn har den relativt største almene boligsektor set i forhold til kommunernes samlede boligmasse, viser

Læs mere

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse Trafiksikkerhedsplan 25. januar 2010 Rev. 04. marts 2010 Odsherred kommune Indholdsfortegnelse 1 Uheldsstatistik... 3 1.1 Datagrundlag...3 1.2 Uheldsfaktorer...4 1.3 Uheldsudviklingen 1986-2008...4 1.4

Læs mere

Cykelstiers sikkerhedseffekt og uheldsevalueringer

Cykelstiers sikkerhedseffekt og uheldsevalueringer TRAFIKSIKKERHED Cykelstiers sikkerhedseffekt og uheldsevalueringer Aalborg Universitet konkluderede sidste sommer, at anlæg af cykelstier øger antallet af personskadeuheld med 35%. Men evalueringen var

Læs mere

DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL

DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 7. november 2012 Mette Engelbrecht Larsen metl@vd.dk 7244 3348 DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL RESULTATER FRA DEN UDVIDEDE DØDSULYKKESSTATISTIK INDLEDNING Vejdirektoratet

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Sikkerhedsadfærd for cyklister og holdninger til cykling

Sikkerhedsadfærd for cyklister og holdninger til cykling Sikkerhedsadfærd for cyklister og holdninger til cykling Af Thomas Krag, Dansk Cyklist Forbund Indledning Cyklister beskyldes ofte for ikke at overholde færdselsreglerne og for ikke at tage hensyn til

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse).

Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse). Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse). Kontaktperson: Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Sundhedsstyrelsen forventer nu at have

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB UDKAST Dragør Kommune NOTAT 8. april 2016 JKD/SB Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Indledning... 1 2 Trafikulykker 2010-2014... 2 2.1 Kirkevej / Hartkornsvej... 5 2.2 Fælledvej/Sdr. Kinkelgade/Brydevej/Søndergade...

Læs mere

Statusrapport. - cykelruteplan

Statusrapport. - cykelruteplan - cykelruteplan JANUAR 2011 2 Tønder Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 4 2 STANDARDER FOR CYKELRUTENETTET 5 2.1 Kvalitetskrav for stinettets udformning og sammenhæng 5 2.2 Fysiske krav til

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af

Læs mere

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning Indhold Resume 1. Indledning Formål og baggrund Overordnet om undersøgelsen 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning 2. Taxivognmændenes

Læs mere

temaanalyse fodgængerulykker

temaanalyse fodgængerulykker temaanalyse fodgængerulykker 2001-2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet. ISBN NR: 9788770606561 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 FODGÆNGERULYKKER 2001-2010 Dette notat handler om

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. september 2013 13/06643-5 René Juhl Hollen rhp@vd.dk MIDTVEJSSTATUS FORSØG MED DIFFERENTIEREDE HASTIGHEDER PÅ HOVEDLANDEVEJSNETTET Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012 DATO: April 2013 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770607520 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2013 INDHOLD OPSUMMERING AF 3. KVARTAL 2012... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

CYKELSIKRE LETBANEKRYDSNINGER I BYER TRAFIKSIKKERHEDSMÆSSIG GENNEMGANG AF 7 UDVALGTE SIGNAL- OG VIGEPLIGTSREGULEREDE KRYDS METROSELSKABET I/S

CYKELSIKRE LETBANEKRYDSNINGER I BYER TRAFIKSIKKERHEDSMÆSSIG GENNEMGANG AF 7 UDVALGTE SIGNAL- OG VIGEPLIGTSREGULEREDE KRYDS METROSELSKABET I/S CYKELSIKRE LETBANEKRYDSNINGER I TRAFIKSIKKERHEDSMÆSSIG GENNEMGANG AF 7 UDVALGTE SIGNAL- OG VIGEPLIGTSREGULEREDE KRYDS BYER METROSELSKABET I/S SIKKERHEDSKATALOGER - HVORFOR DET? Redskab til at tale om sikkerhedsarbejde

Læs mere