Færdselsuheld Road traffic accidents

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Færdselsuheld 2009. Road traffic accidents"

Transkript

1 FÆRDSELSUHELD 2009

2

3 Færdselsuheld 2009 Road traffic accidents

4 Færdselsuheld 2009 Udgivet af Danmarks Statistik December årgang Oplag: 160 Printet hos ParitasDigitalService Foto omslag: Morten Stricker/Scanpix Trykt udgave: Pris: 60,00 kr. inkl. 25 pct. moms Kan købes på Tlf ISBN ISSN Pdf-udgave: Kan hentes gratis på ISBN ISSN Adresser: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf Fax e-post: Signaturforklaring 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker til at angives... Oplysning foreligger ikke - Nul Danmarks Statistik 2010 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

5 Forord Denne årspublikation er den sidste udgave af Færdselsuheld. Af budgetmæssige årsager har Danmarks Statistiks Styrelse besluttet at nedlægge publikationen fra og med statistikåret Statistikken vil fortsat blive publiceret i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken. Færdselsuheld 2009 er en fortsættelse af de årlige publikationer om færdselsuheld, der er udkommet siden Statistikken bygger på detaljerede oplysninger fra politiet om færdselsuheld med personskade. Indberetningen foregår elektronisk, og er indbygget som en del af politirapporten, idet indberetningen automatisk udfyldes, samtidig med at der optages politirapport. Fra og med 1. januar 2003 er indberetningssystemet ændret således, at det er Vejdirektoratet, der modtager politiets rapporter, mod tidligere Danmarks Statistik. Tekstafsnittet omfatter tre artikler. I den første artikel præsenteres statistikkens hovedresultater i form af tekst, oversigtstabeller og figurer. I artiklen belyses væsentlige træk af udviklingen set over en længere periode, og desuden redegøres for færdselsuheld med personskade i En række baggrundsoplysninger om færdselsuheldene inddrages i beskrivelsen. Afsnittet indeholder desuden en international oversigt. I den anden artikel gennemgås det samlede statistiksystem. Den tredje artikel omhandler politiets sigtelser af de førere, der har været involveret i færdselsuheld. Denne artikel bringes for første gang. Tidligere årgange af Færdselsuheld har indeholdt en artikel om personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestue- og sygehusregistreringer og politirapporter. Artiklen har måttet udgå af Færdselsuheld 2009, da de nødvendige oplysninger om skadestue- og sygehusregistreringer ikke forelå på tidspunktet for publikationens færdiggørelse. I tilknytning til den første artikel er der et tabelafsnit med mere detaljerede oplysninger. Publikationen er udarbejdet i Danmarks Statistiks kontor for Befolkning af overassistent Dorrit Ingvorsen under ledelse af specialkonsulent Lisbeth Laursen. En følgegruppe bestående af Stig Hemdorff fra Vejdirektoratet, Søren Troels Berg fra Rådet for Sikker Trafik og Gitte Carstensen fra DTU Transport har fulgt udarbejdelsen af publikationen. Danmarks Statistik, november 2010 Jan Plovsing / Anita Lange

6 4 Indholdsfortegnelse 1 Færdselsuheld med personskade 2009 Tekst med oversigtstabeller og figurer Tabelafsnit 1.1 Indledning Udviklingen i hovedtræk Personskader efter køn, alder og skadestype Implicerede førere og fodgængere Tid og sted Uheldssituationer Implicerede transportmidler Anvendelse af fodgængerovergange, cykelstier mv Spiritusuheld Korrektion for ændret definition af hjernerystelse International oversigt Personskader fordelt efter alder og køn Implicerede førere fordelt efter transportmiddel og alder Implicerede førere fordelt efter kørekortets udstedelsesår Uheld og personskader fordelt efter måned og klokkeslæt Uheld fordelt på hovedsituation og transportmiddel Uheld og personskader fordelt efter de anvendte transportmidler Implicerede førere og fodgængere fordelt efter spirituspåvirkning Førere fordelt efter alder, transportmiddel og spirituspåvirkning Uheld og dræbte i færdselsuheld i en række OECD-lande Statistiksystemet 2.1 Formål Definitioner og afgrænsninger Oplysninger om færdselsuheld Dækningsgrad Indberetningssystem Offentliggørelse Sigtelser af førere involveret i færdselsuheld 3.1 Indledning Datagrundlag og metode Resultater Opsummering

7 5 1. Færdselsuheld med personskade Indledning Færdselsuheldsstatistikken er baseret på indberetninger fra politiet og omfatter derfor kun uheld, som politiet har fået kendskab til. Uheldets sværhedsgrad og transportmidlets art har betydning for, om et uheld kommer til politiets kendskab. Næsten alle uheld med dræbte indgår i statistikken, og uheld med alvorlig personskade indberettes oftere end uheld med lettere personskade. Desuden bliver uheld med biler oftere indberettet end uheld med cykler. For en nærmere uddybning henvises til afsnit 2, statistiksystemet. 1.2 Udviklingen i hovedtræk Stort fald i antal trafikdræbte Oversigtstabel 1a. I 2009 omkom 303 trafikanter. Det er 103 eller 25 pct. færre end i 2008, jf. oversigtstabel 1a. Der var alvorligt tilskadekomne, hvilket er et fald på 12 pct. i forhold til Antallet af lettere tilskadekomne faldt med 21 pct. til Der er et brud i den relative fordeling af lettere og alvorligt tilskadekomne fra 1997 på grund af en ny vejledning til politiet om færdselsuheldsindberetning, se afsnit Antal uheld og personskader Antal Antal personskader uheld i alt Dræbte Alvorligt Lettere tilskade- tilskadekomne komne I alt Antal indberettede materielskadeuheld i alt pct. færre uheld Politiet rapporterede i alt uheld med personskade i 2009, hvilket er 17 pct. færre end i 2008.

8 6 Lille fald i biltrafikken i 2009 Halvering af uheld og personskader i forhold til 1995 Trafikindekset fra Vejdirektoratet viser, at biltrafikken i 2009 faldt med 1,5 pct. i forhold til Cykel/knallert-30 trafikken faldt lidt mere, nemlig med 1,9 pct. fra 2008 til Siden 1995 er biltrafikken vokset med i alt 25 pct. Niveauet for cykel/knallert-30 trafikken er med få undtagelser faldet igennem hele perioden og lå i pct. lavere end cykel/knallert-30 trafikken i Både antal færdselsuheld og antal personskader (tilskadekomne og dræbte tilsammen) er 50 pct. lavere i 2009 end i Antal uheld er således faldet fra til og antal personskader fra til Figur 1 viser udviklingen i antal uheld og personskader. Det ses, at der er et jævnt fald i antal færdselsuheld igennem hele perioden, dog med stigninger i årene 1999, 2002 og senest i Udviklingen i det samlede antal personskader viser det samme mønster. Figur 1. Antal uheld og personskader Uheld Personskader Igen fald i antal trafikdræbte Udviklingen i antal dræbte fra 1995 til 2009 er vist i figur 2. På trods af enkelte år med stigninger har antallet af dræbte vist et jævnt fald i perioden frem til og med I 2007 steg antallet af dræbte kraftigt og holdt sig på samme høje niveau i I 2009 er der indtruffet et kraftigt fald, så niveauet nu er det samme som i 2006.

9 7 Figur 2. Antal dræbte ved færdselsuheld Dræbte i seks pct. af uheldene Oversigtstabel 1b. I de fleste uheld er der ingen dræbte. I 2009 gjaldt det for 94 pct. af uheldene. Det er en andel, der har været stort set konstant siden 1997 jf. oversigtstabel 1b. Uheld fordelt efter antal dræbte dræbte 1 dræbt 2 dræbte antal 3 eller flere dræbte I alt 0 dræbte 1 dræbt 2 dræbte pct. 3 eller flere dræbte I alt Størst fald i uheld med lastbiler mv. Oversigtstabel 2 viser udviklingen i antal uheld fordelt efter hvilke transportmidler, der har været involveret. Mens det samlede antal uheld faldt med 17 pct. fra 2008 til 2009 var der store forskelle i udviklingen, når der ses på de forskellige typer af transportmidler. Størst var faldet for uheld med lastbiler mv. involveret, nemlig 32 pct. For uheld med personbiler involveret var faldet på 15 pct. For uheld med cykler involveret var faldet 18 pct. og for uheld med fodgængere på 12 pct.

10 8 Uheld med cyklister involveret er faldet med to tredjedele siden 1995 Oversigtstabel 2. Totalt set er der i perioden sket et fald på 50 pct. i antallet af uheld. Det største fald skete i antallet af uheld med varebiler, cyklister og fodgængere involveret med fald på mellem 58 og 65 pct. Det mindste fald er sket for knallerter-30, hvor der er kun er blevet 27 pct. færre uheld. Den relative fordeling mellem de implicerede transportmidler er ændret en smule: Mens der i 1995 var personbiler involveret i 73 pct. af uheldene, er der i 2009 personbiler med i 79 pct. Omvendt var der cyklister med i 29 pct. af uheldene i 1995, mens det kun gjaldt for 21 pct. af uheldene i Uheld fordelt efter transportmiddel I alt Transportmiddel Personbil Varebil Lastbil mv. 1 Motorcykel Knallert Knallert- 30 Cykel Fodgænger Inkl. bus og traktor. 2 Knallert-45 blev indført i Størst fald i personskader blandt lastbiler fra 2008 til 2009 Personskader blandt personer i lastbiler faldet med 71 pct. siden 1995 Oversigtstabel 3 viser udviklingen i antal personskader fordelt efter transportmiddel. Det største fald i personskader fra 2008 til 2009 er sket for personer i lastbiler mv. (dvs. inkl. busser og traktorer), hvor 49 pct. færre mistede livet eller kom til skade og for personer i varebiler og knallert 30-kørere, hvor faldet var på henholdsvis 23 pct. og 25 pct. Blandt personbilister var der 15 pct. færre personskader i 2008 end i 2009 og blandt cyklister 18 pct. færre. Som den eneste trafikantgruppe skete der en stigning på 6 pct. i antallet af personskader blandt knallert 45-kørere. Siden 1995 er faldet i antallet af personskader størst blandt personer i varebiler, lastbiler mv., cyklister og fodgængere og mindst blandt knallert-30 kørere, motorcyklister og personbilister. Således er antal personskader for personer i lastbiler mv. faldet med 71 pct. fra 203 i 1995 til 58 i For cyklister og fodgængere har faldet været på henholdsvis 64 og 57 pct. For personer i personbiler er der sket et fald i antal personskader på 48 pct.

11 9 Oversigtstabel 3. Personskader fordelt efter transportmiddel I alt Transportmiddel Varebil Lastbil mv. 1 Motorcykel Knallert- 45 Knallert- 30 Cykel Personbil Fodgænger Inkl. bus og traktor. Størst fald i antal dræbte cyklister og knallert 30-kørere Størst fald i antallet af dræbte svage trafikanter fra 1995 til 2009 Det samlede antal dræbte i 2009 er faldet med 25 pct. i forhold til Det største fald er sket blandt knallert 30-kørere og cyklister, hvor henholdsvis 57 pct. og 54 pct. færre mistede livet i trafikken i 2009 i forhold til Blandt fodgængerne skete der et fald på 10 pct. og blandt personbilisterne et fald på 17 pct., jf. oversigtstabel 4. Antal dræbte cyklister er faldet fra 77 i 1995 til 25 i 2009, svarende til et fald på 68 pct. For både fodgængere og knallert 30-kørere har der været et fald på 56 pct., mens faldet for personbilister har været på 43 pct.

12 10 Oversigtstabel 4. Dræbte fordelt efter transportmiddel I alt Transportmiddel Personbil Varebil Lastbil mv. 1 Motorcykel Knallert- 45 Knallert- 30 Cykel Fodgænger Inkl. bus og traktor. 1.3 Personskader efter køn, alder og skadestype Flest dræbte blandt årige og blandt de ældre Lidt mindre forskel end for 15 år siden Større forskel for de unge kvinder I forhold til indbyggertallet havde mænd langt flere personskader end kvinder. Pr indbyggere forekom 120 personskader blandt mænd mod 71 blandt kvinder. Antallet af personskader pr indbyggere var størst blandt de unge på år med 337 mod 95 for alle aldersgrupper. De unge på år har også et højt antal dræbte pr indbyggere, nemlig 18. De ældre på 75 år ligger også forholdsvis højt med 10 dræbte pr indbyggere. Unge mænd i alderen år, som netop er blevet gamle nok til at erhverve kørekort til motorcykel og bil, skiller sig særlig markant ud: De årige mænd havde i personskader pr indbyggere, dvs. mere end fire gange så mange som gennemsnittet for hele befolkningen, jf. figur 3 og tabel 1 (side 36). Denne forskel er blevet lidt mindre end for 15 år siden, hvor de unge mænd i alderen år havde 470 personskader pr indbyggere mod gennemsnitligt 100 skader for hele befolkningen. Det tilsvarende tal for 2009 er 435, jf. figur 4. For de unge kvinder er der derimod sket en ret kraftig stigning i antallet af personskader pr indbyggere. I 1995 havde de årige kvinder 195 personskader pr indbyggere i forhold til gennemsnittet på 100 skader for hele befolkningen. I 2009 var dette antal steget til 272, jf. figur 5.

13 11 Figur 3. Personskader pr indbyggere fordelt efter alder og køn Mænd Kvinder Figur 4. Personskader pr mænd fordelt efter alder. Index, hele befolkningen = og 2009 Index, hele befolkningen = Figur 5. Personskader pr kvinder fordelt efter alder. Index, hele befolkningen = og 2009 Index, hele befolkningen = Fald for alle aldersgrupper, men størst for de store børn Der har for alle aldersgrupper været tale om et fald i de 15 år fra i antallet af personskader pr indbyggere. For kvinderne har der typisk været tale om et fald på pct., dog næsten 70 pct. for de 7-14-årige og kun lidt over 30 pct. for årige. Mændene adskil-

14 12 ler sig fra kvinderne ved at have haft større fald både for de årige og for personer over 74 år, og ved at mænd i alderen år kun har haft et fald på ca. 35 pct. jf. figur 6. Figur 6. Fald i antal personskader pr indbyggere 1995 og Fordelt efter alder og køn. Pct Mænd Kvinder Fordeling efter alder og transportmiddel Transportmiddel og skadens type Set under ét er der ikke sket meget store ændringer i personskadernes relative fordeling på transportmiddel. Men for nogle aldersgrupper er der sket ret markante ændringer. Fx er personskader som passager i eller fører af personbil for de årige og de årige steget fra at udgøre henholdsvis 57 pct. og 50 pct. til at udgøre 69 pct. og 61 pct. af alle skader. Omvendt er andelen af skader som cyklist faldet for disse alders-grupper. Også for de endnu yngre aldersgrupper er der sket et fald i den andel personskaderne som cyklist udgør. For de 7-14 årige udgjorde personskaderne som cyklist således halvdelen i 1995, men kun en tredjedel i Og personskaderne blandt de årige skete i 2009 i højere grad som knallert 30-kørere og i mindre grad som cyklister. For de årige skete en mindre del af personskaderne i personbiler i 2009 end i 1995, til gengæld oplevede denne gruppe skader som kørere af motorcykler og knallerter. For de ældre på 74 år og derover er der en større andel af skaderne, der sker for førere af eller passager i personbiler og en mindre andel, der sker som fodgængere, jf. oversigtstabel 5. For ca. halvdelen af alle personskader er der tale om alvorlig tilskadekomst og for den anden halvdel om lettere tilskadekomst. Der er imidlertid nogen variation med typen af transportmiddel. Således er 77 pct. af de tilskadekomne på motorcykel kommet alvorligt til skade. Det er især læsion af skulder, arm, hånd, hofte, ben og fod, der er overrepræsenteret blandt denne type trafikanter, jf. oversigtstabel 6.

15 13 Oversigtstabel 5. Personskader fordelt på alder og transportmiddel og 2009 I alt 0-6 år 7-14 år år år år år år år Over 74 år I alt Personbil Motorcykel Knallert Knallert Cykel Fodgænger Øvrige pct.

16 14 Oversigtstabel 6. Personskader fordelt efter skadernes type og transportmiddel I alt Kraniebrud, piskesmæld Læsion af brystkasse, underliv Læsion af rygsøjle, bækken Læsion i skulder, arm, hånd Læsion i hofte, ben, fod Læsion i flere kropsområder Forbrænding Alene lettere skade, hjernerystelse I alt Personbil Varebil Lastbil mv Motorcykel Knallert Knallert Cykel Fodgænger Inkl. bus og traktor. En tredjedel af de tilskadekomne bliver indlagt på hospital Oversigtstabel 7. Ca. en tredjedel af de personer, der kommer til skade ved et færdselsuheld bliver hospitalsindlagt, og yderligere 24 pct. bliver indlagt til observation. 28 pct. af de hospitalsindlagte havde læsioner i hofte, ben og fod, og 16 pct. havde pådraget sig et kraniebrud eller piskesmæld. Over 90 pct. af de personer, der havde læsioner i flere kropsområder blev hospitalsindlagt, mens det kun gjaldt for 34 pct. af de tilskadekomne med læsion i skulder, arm og hånd, og for 56 pct. af de tilskadekomne med kraniebrud og piskesmæld, jf. oversigtstabel 7. Personskader 1 fordelt efter skadernes type og hospitalsbehandling I alt Kraniebrud, piskesmæld 2 Læsion af brystkasse, underliv Læsion af rygsøjle, bækken Læsion i skulder, arm, hånd Læsion i hofte, ben, fod Læsion i flere kropsområder Forbrænding Alene lettere skade 3 I alt Indlagt på hospital Indlagt til observation Skadestuebehandlet Personskader med oplysning om hospitalsbehandling. 2 Inkl. personer med konstateret hjernerystelse. 3 Inkl. personer indlagt til observation for hjernerystelse.

17 Implicerede førere og fodgængere Implicerede førere og fodgængere Fordelt efter køn Fordelt efter alder Kørekort Oversigtstabel 8a. I trafikken er der betydeligt flere mænd end kvinder, der er førere og derfor bliver også flere mænd impliceret i færdselsuheld som førere af motorkøretøjer. Mandlige førere og fodgængere udgjorde 69 pct. af samtlige implicerede førere og fodgængere. Mændenes andel var størst blandt lastbilførere og motorcyklister med henholdsvis 95 pct. og 92 pct., og mindst blandt cyklister og fodgængere med 53 pct. og 45 pct., jf. oversigtstabel 8a. Når der alene ses på spiritusuheld er mændenes andel endnu højere, jf. oversigtstabel 19. Tabel 2 (side 37) viser de implicerede førere og fodgængere fordelt efter alder. 20 pct. af de implicerede førere af almindelig personbil og 31 pct. af de implicerede førere af lastbiler var i alderen år, mens 25 pct. af de implicerede førere af varebil var i alderen år. De unge i alderen år udgjorde 58 pct. af de implicerede førere på ulovlige knallerter-30. Andelen af ældre over 74 år udgjorde 16 pct. af alle implicerede fodgængere, men kun 4 pct. af samtlige implicerede. Førere af implicerede motorcykler og knallerter-45 er mindre erfarne i trafikken end førere af personbil. 18 pct. af de implicerede motorcyklister og 35 pct. af de implicerede førere af knallert-45 med oplysninger om kørekort havde således ikke kørekort til det benyttede køretøj, mens det kun gælder for 5 pct. af førere af personbil, jf. tabel 3 (side 38). Implicerede førere og fodgængere fordelt efter transportmiddel og køn I alt Mænd Kvinder I alt Personbil Varebil Lastbil mv Motorcykel Knallert Knallert Cykel Fodgænger Inkl. bus og traktor. pct. Førere af tohjulede køretøjer kommer oftest til skade Blandt cyklister involveret i færdselsuheld kommer næsten alle til skade. Der er kun 6 pct., der slipper uskadt fra et færdselsuheld, jf. oversigtstabel 8b. Også for førere af motorcykler, knallerter-45 og knallerter-30 er det forholdsvis få, der er uskadte: 9, 8 og 14 pct. Til sammenligning er der blandt førere af personbil 61 pct. og blandt førere af lastbil mv. 90 pct., der ikke kommer til skade.

18 16 Oversigtstabel 8b. Førere og fodgængere fordelt efter transportmiddel og personskade I alt Dræbte Alvorligt tilskadekomne pct. Lettere tilskadekomne Uskadte I alt Personbil Varebil Lastbil mv Motorcykel Knallert Knallert Cykel Fodgænger Inkl. bus og traktor. Børn involveret i færdselsuheld kommer oftere til skade end voksne Oversigtstabel 8c. Blandt børn, der er involveret i et færdselsuheld som førere eller fodgængere, er der en langt større andel, der kommer til skade end blandt voksne. Hovedparten - 87 pct. - af de 0-17 årige børn og unge, der har været involveret i et færdselsuheld som fører eller fodgænger, er således kommet til skade eller er blevet dræbt, mens det kun gælder for pct. af de voksne førere og fodgængere, jf. oversigtstabel 8c. Førere og fodgængere fordelt efter alder og personskade I alt Dræbte Alvorligt tilskadekomne pct. Lettere tilskadekomne Uskadte I alt Under 18 år år år år år år år Uoplyst Unge førere af personbil kommer oftest til skade For førere af personbil er der størst andel af de unge, der kommer til skade, når de er involveret i et færdselsuheld. For de årige er det således ca. halvdelen, der kommer til skade, mens det for førere over 24 år er mellem 32 og 40 pct., jf. oversigtstabel 8d.

19 17 Oversigtstabel 8d. Førere af personbil fordelt efter alder og personskade I alt Dræbte Alvorligt tilskadekomne pct. Lettere tilskadekomne Uskadte I alt Under 18 år år år år år år år Uoplyst Tid og sted Uheld fordelt på tidspunkt Figur 7. De fleste uheld forekom i september, hvor der i gennemsnit skete 14 uheld pr. dag, mod 11 for hele 2009 i gennemsnit, jf. figur 7 og tabel 4 (side 39). Færrest uheld blev noteret i februar med i gennemsnit 9 uheld pr. dag. Gennemsnitligt antal uheld pr. dag fordelt efter måned Jan. Feb. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Fredag farligst Fredag er den farligste dag at færdes i trafikken. Om fredagen skete i gennemsnit 13,4 uheld, mens søndag var sikrest med 8,9 uheld, jf. oversigtstabel 9. Antal personskader fordelt på ugedag viser, at der var flest personskader fredag med 16,9 pr. dag mod 14,4 pr. dag for samtlige personskader i Om søndagen skete færrest personskader med 12,2 pr. dag.

20 18 Oversigtstabel 9. Uheld og personskader fordelt efter ugedag I alt Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag antal Uheld i alt Pr. dag 11,4 11,3 11,7 11,7 12,3 13,4 10,8 8,9 Personskader i alt Pr. dag 14,4 13,7 14,2 14,2 14,5 16,9 14,9 12,2 Dræbte i alt Pr. dag 0,8 0,8 0,8 0,8 0,6 0,9 1,0 1,0 Flest uheld i myldretiden Figur 8. Fordelt på uheldstidsrum sker de fleste uheld i myldretiderne om morgenen fra kl. 7 til 8 og om eftermiddagen fra kl. 15 til 18. Færrest uheld sker i nattetimerne fra kl. 01 til 06, jf. figur 8 og tabel 4 (side 39). Gennemsnitligt antal uheld pr. time fordelt efter klokkeslæt ,5 1,0 0,5 0, Uheld udenfor byzone de alvorligste Oversigtstabel 10. I 2009 forekom de fleste af uheldene i byområder. Men uheldene udenfor byzone er langt alvorligere. 58 pct. af alle uheld og 52 pct. af samtlige personskader skete i byområder, men udenfor byzone forekom flest trafikdrab 70 pct. af alle trafikdræbte i 2009, jf. oversigtstabel 10. Uheld og personskader fordelt efter by- eller landområde I byzone Udenfor byzone I alt I byzone Udenfor byzone I alt antal pct. Uheld ,7 42,3 100,0 Personskader ,8 48,2 100,0 Dræbte ,4 69,6 100,0

21 Uheldssituationer En central faktor blandt uheldsoplysningerne er uheldssituationen. Baggrunden for brugen af uheldssituationerne er omtalt i afsnit 2.3. Uheldssituationerne er inddelt i 10 hovedsituationer, der kan karakteriseres som følger: Symboler for uheldssituationer Hovedsituation 0 er uheld med ét køretøj, alene eller med forhindring uden for kørebanen. Situationen benævnes eneuheld. Hovedsituation 1 er uheld mellem ligeud kørende på samme vej med samme retning: indhentningsuheld. Hovedsituation 2 er uheld mellem ligeud kørende på samme vej med modsat retning: mødeuheld. Hovedsituation 3 er uheld mellem kørende på samme vej med samme retning med svingning: svingningsuheld mellem medkørende. Hovedsituation 4 er uheld mellem kørende på samme vej med modsat retning og med svingning: svingningsuheld mellem modkørende. Hovedsituation 5 er uheld mellem ligeud kørende i kryds: uheld mellem krydsende køretøjer. Hovedsituation 6 er uheld mellem kørende på hver sin vej med svingning: svingningsuheld mellem krydsende køretøjer. Hovedsituation 7 er uheld mellem et kørende og et parkeret køretøj: parkeringsuheld. Hovedsituation 8 er uheld mellem et køretøj i bevægelse og en fodgænger: fodgængeruheld. Hovedsituation 9 er uheld mellem et køretøj og en forhindring på eller over kørebanen: forhindringsuheld. Som det fremgår af oversigtstabel 11, var eneuheld dominerende med 23 pct. af samtlige uheld i Indhentningsuheld og fodgængeruheld udgjorde hver omkring 11 pct. af samtlige uheld. Omvendt udgjorde forhindringsuheld under 2 pct. af alle uheld. Antal personskader fordelt efter hovedsituation Mødeuheld er farligst I gennemsnit for samtlige uheld var der 126 personskader pr. 100 uheld og 7 dræbte. Fodgængeruheld tegnede sig med 107 personskader for det laveste antal skader pr. 100 uheld. Mødeuheld var farligst med 168 personskader og 20 dræbte pr. 100 uheld. Antal dræbte i fodgængeruheld var på 11 pr. 100 uheld. Antal dræbte i svingningsuheld, i indhentningsuheld, i uheld mellem krydsende køretøjer, i parkeringsuheld og i forhindringsuheld var på 3-6 pr. 100 uheld.

22 20 Oversigtstabel 11. Uheld og personskader fordelt efter hovedsituation I alt Uheld I alt Pct. 100,0 23,0 11,3 8,3 9,8 9,0 9,5 12,2 3,8 11,6 1,6 Personskader I alt Pct. 100,0 22,8 12,4 11,1 8,8 9,2 9,3 11,7 3,4 9,9 1,5 Dræbte I alt Pct. 100,0 27,4 7,6 23,1 4,3 4,6 5,9 5,6 3,3 16,8 1,3 Flest eneuheld blandt motorcyklister Tabel 5 (side 40) viser antal uheld fordelt efter hovedsituation og transportmiddel. Eneuheld forekom hyppigst med motorcykel, knallert-45, knallert-30 og personbil, hvor mellem 19 og 26 pct. var eneuheld. 57 pct. af uheldene med cyklister involveret var svingningsuheld. Desuden var 31 pct. af uheldene med bus involveret fodgængeruheld, og ca. hvert fjerde uheld med lastbil involveret var indhentningsuheld. 1.7 Implicerede transportmidler Der skelnes i færdselsuheldsstatistikken mellem transportmidler, der udgøres af køretøjer og fodgængere, og andre elementer, der udgøres af forhindringer på, over eller uden for kørebanen, fx dyr, afspærringsmateriel, luftledninger og vejtræer. Med henblik på en nøjere belysning af forskelle mellem de enkelte transportmidler er der i oversigtstabel 12 foretaget en opgørelse over antallet af implicerede transportmidler i forhold til antallet af enheder af samme art medio 2007, 2008 og 2009.

23 21 Oversigtstabel 12. Implicerede transportmidler, fodgængere og forhindringer I alt Pr enheder I alt Personbil i alt Personbil, almindelig Hyrevogn Udrykningskøretøj max. 3.5 t Varebil i alt kg totalvægt kg totalvægt Lastbil over kg totalvægt i alt Sololastbil Lastbil med anhænger Sættevognstog Køretøj under udrykning Bus i alt Rutebus Bus i øvrigt Traktor i alt Traktor Motorredskab Motorcykel i alt Motorcykel Knallert Knallert-30 i alt Knallert-30 lovlig Knallert-30 ulovlig Cykel Fodgænger Rytter, hestevogn Uoplyst køretøj Forhindring Antal implicerede i forhold til samtlige transportmidler af den pågældende art. Fald i antal implicerede transportmidler Antallet af implicerede transportmidler faldt med 17 pct. fra 2008 til Der har været et fald i antallet af implicerede almindelige personbiler på 15 pct., i antallet af implicerede varebiler på 21 pct. og i antallet af implicerede lastbiler på 35 pct. Antallet af implicerede motorcykler faldt med 7 pct., mens antallet af knallerter-45 faldt med 4 pct. I forhold til antallet af enheder var hyrevogne, busser og lastbiler de hyppigst implicerede i færdselsuheld med personskade. Dette betyder ikke nødvendigvis, at de er de mest risikobelastede køretøjer, idet deres

24 22 gennemsnitlige årskørsel uden tvivl er større end for de øvrige køretøjer. Motorcykler, knallert-45, varebiler kg og personbiler var impliceret i færdselsuheld med den samme hyppighed i 2009: 2 pr enheder. Det indikerer en større uheldsrisiko for motorcykler, da den gennemsnitlige årskørsel er mindre for motorcykler end for personbiler. Flest uheld med to transportmidler Personbil var impliceret i 79 pct. af samtlige uheld og 79 pct. af alle trafikdræbte blev dræbt i personbiluheld Lastbil og bus er farligst for modtrafikanter De svage trafikanter Færdselsuheld med to transportmidler impliceret udgjorde 69 pct. af alle uheld i 2009, og antal uheld med flere end to transportmidler impliceret udgjorde 7 pct., jf. oversigtstabel 13. Personbil var impliceret i 79 pct. af alle uheldene, og cykler var impliceret i 21 pct. af samtlige uheld. De tunge køretøjer som lastbiler og busser var impliceret i henholdsvis 5 og 2 pct. af uheldene. Fodgængere var involveret i 12 pct. af uheldene. Antallet af personskader fordelt efter transportmiddel vises i oversigtstabel 14. Antallet af personskader i personbiluheld var 4.299, hvoraf 60 pct. befandt sig i personbil. I personbiluheld blev 238 trafikanter dræbt, svarende til 79 pct. af alle trafikdræbte i Af de 238 dræbte i personbiluheld befandt 164 sig i personbil. Lastbiler, busser og traktorer var som nævnt impliceret i relativt få uheld, men konsekvenserne heraf var meget alvorlige, især for modtrafikanterne. I lastbiluheld blev 37 trafikanter dræbt, heraf 34 modtrafikanter, i busuheld blev i alt 9 dræbt, alle modtrafikanter og i traktoruheld blev 6 dræbt, også alle modtrafikanter. De svage trafikanter er i høj grad udsat for personskader. I motorcykeluheld (inkl. knallert-45) rammer personskaderne for det meste motorcyklisterne selv. 367 trafikanter blev dræbt eller kom til skade ved motorcykeluheld i pct. af personskaderne i motorcykeluheld ramte motorcyklisterne selv. Også i knallert-30 uheld blev 88 pct. af personskaderne tilføjet knallertkørerne selv. I cykeluheld var det tilsvarende tal 96 pct., og i fodgængeruheld 93 pct. I motorcykel-, knallert-45-, knallert-30-, cykel- og fodgængeruheld var næsten alle dræbte svage trafikanter. Tabel 6 (side 41) viser, hvilket transportmiddel, som har forårsaget personskader mod personer i et andet transportmiddel. For knallert-45, knallert-30, cykel og fodgænger var lastbil modpart i mellem 2 og 4 pct. af uheldene, men disse uheld tegnede sig for 17 pct. af alle trafikdræbte svage trafikanter.

25 23 Oversigtstabel 13. Uheld fordelt efter implicerede transportmidler mv I alt Med et transportmiddel impliceret Med to transportmidler impliceret Med tre eller flere transportmidler impliceret Uheld i alt Transportmiddel Personbil Personbil, almindelig Hyrevogn Udrykningskøretøj max. 3,5 t Varebil kg totalvægt kg totalvægt Lastbil over 3,5 t totalvægt Sololastbil Lastbil med anhænger Sættevognstog Køretøj under udrykning Bus Rutebus Bus i øvrigt Traktor Traktor Motorredskab Motorcykel Motorcykel Knallert Knallert Knallert-30 lovlig Knallert-30 ulovlig Cykel Fodgænger Medbringende barnevogn, cykel mv Rytter, hestevogn Uoplyst køretøj Forhindring

26 24 Oversigtstabel 14. Personskader fordelt efter implicerede transportmidler, fodgængere og forhindringer I alt Dræbte Tilskadekomne inden i transportmidlet uden for transportmidlet inden i transportmidlet uden for transportmidlet inden i transportmidlet uden for transportmidlet Transportmiddel Personbil Personbil, almindelig Hyrevogn Udrykningskøretøj max. 3,5 t Varebil kg totalvægt kg totalvægt Lastbil over 3,5 t totalvægt Sololastbil Lastbil med anhænger Sættevognstog Køretøj under udrykning Bus Rutebus Bus i øvrigt Traktor Traktor Motorredskab Motorcykel Motorcykel Knallert Knallert Knallert-30 lovlig Knallert-30 ulovlig Cykel Fodgænger Medbr. barnevogn, cykel mv Rytter, hestevogn Uoplyst køretøj Forhindring Anvendelse af fodgængerovergange, cykelstier mv. Der findes forskellige fysiske anlæg, fx fortov, fodgængerovergange og cykelstier, som har til formål at begrænse skaderne blandt de svage trafikanter.

27 25 Oversigtstabel 15. Personskader blandt fodgængere fordelt efter fodgængernes placering I alt Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Personskader i alt Langsgående fodgængere Fortov benyttet Fortov fandtes, men ikke benyttet Langsgående fodgængere i øvrigt Krydsende fodgængere Fodgængerfelt benyttet Fodgængerfelt fandtes, men ikke benyttet Fodgængerfelt fandtes ikke Fodgænger på helle el.lign. ifm. med krydsning Fodgænger der opholder sig på kørebanen uden at være hverken langsgående eller krydsende Inkl. 11 personer med uoplyst placering. Det ses i oversigtstabel 15, at 60 pct. af de dræbte og tilskadekomne fodgængere enten ikke benyttede et eksisterende fortov/fodgængerfelt eller færdedes et sted, hvor fortov/fodgængerfelt ikke fandtes. 49 pct. af personskaderne blandt førere af knallert-30 og 38 pct. af personskaderne blandt cyklister skete på steder uden cykelsti, jf. oversigtstabel 16. Oversigtstabel 16. Implicerede knallerter-30 og cykler fordelt efter benyttelse af cykelsti mv Knallert-30 Cykel I alt Med cykelsti Uden cykelsti Uoplyst I alt Med cykelsti Uden cykelsti Uoplyst Implicerede transportmidler i alt På fodgængerareal Anlæg benyttet Anlæg ej benyttet Uoplyst Personskader i alt På fodgængerareal Anlæg benyttet Anlæg ej benyttet Uoplyst

28 Spiritusuheld Førere og fodgængere, der er impliceret i færdselsuheld, kan på politiets foranledning underkastes spiritusprøve. Endvidere har politiet mulighed for at anføre, at en fører eller en fodgænger er skønnet spirituspåvirket, uden at der er udtaget spiritusprøve. Spiritusuheld og spirituspåvirket Færre dræbte i spiritusuheld Oversigtstabel 17. Spiritusuheld er alle uheld, hvor mindst én af de implicerede førere eller fodgængere har været spirituspåvirkede. En person anses som spirituspåvirket, enten når denne har en promille der overstiger 0,5, eller når politiet skønner, at vedkommende er påvirket, uden at der er udtaget spiritusprøve. Definitionen blev ændret fra og med 1997 i forhold til tidligere år, hvor personer med en promille på 0,5 også blev medregnet. Ved en promille på over 0,5 rejses i henhold til loven automatisk tiltale for promille/spirituskørsel. Ved lavere promille kan der også rejses tiltale, hvis det skønnes, at personen er uegnet til at færdes i trafikken. Promillegrænsen blev ændret fra 0,8 til 0,5 pr. 1. marts I 2009 registrerede politiet 680 spiritusuheld med i alt 861 personskader jf. oversigtstabel 17. Spiritusuheld udgjorde hermed 16 pct. af alle uheld, hvilket er næsten det samme som i 1995, hvor spiritusuheld udgjorde 15 pct. af alle uheld. Der omkom 75 trafikanter i spiritusuheld i 2009, hvilket er 18 færre end i Antallet af dræbte i spiritusuheld udgjorde hermed 25 pct. af alle dræbte i trafikken. Det er en lille stigning i forhold til 1995, hvor de dræbte i spiritusuheld udgjorde 21 pct. af alle dræbte i trafikken. 786 personer kom i 2009 til skade i spiritusuheld mod 919 i Spiritusuheld og personskader Antal spiritusuheld i alt Dræbte Antal personskader Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne I alt

29 27 Udviklingen Figur 9. Siden 1995 er antallet af spiritusuheld faldet med 47 pct., mens antallet af dræbte i spiritusuheld er faldet med 39 pct., og antallet af tilskadekomne er faldet med 49 pct. Til sammenligning er antallet af øvrige uheld faldet 51 pct. siden 1995, antallet af dræbte med 50 pct. og antallet af tilskadekomne med 51 pct. Det vil sige, at faldet i antal dræbte og tilskadekomne i spiritusuheld har været mindre end de tilsvarende fald for øvrige uheld. Selv om det samlede antal af spiritusuheld og tilskadekomne i spiritusuheld er mindre i 2009 end i 1995 ses det af figur 9 og figur 10, at der har været en svingende udvikling i perioden med både stigninger og fald. Spiritusuheld og personskader Uheld Personskader Figur 10. Dræbte ved spiritusuheld Spirituspåvirkede førere af personbil impliceret i næsten halvdelen af spiritusuheldene I 2009 var der i næsten halvdelen af spiritusuheldene spirituspåvirkede førere af personbil involveret. Det er en andel, der har været nogenlunde konstant i perioden I 1995 var der involveret spirituspåvirkede cyklister og fodgængere i tilsammen hvert femte uheld. I 2009 var det kun i hvert syvende spiritusuheld, jf. oversigtstabel 18a.

30 28 Oversigtstabel 18a. Uheld med spirituspåvirket fører eller fodgænger I alt Heraf med spirituspåvirket fører af: Med spiritus- Personbil Varebil Lastbil mv. 1 Motorcykel 2 Knallert- 45 Knallert- 30 Cykel påvirket fodgænger Anm. Da der forekommer færdselsuheld med mere end én spirituspåvirket fører/fodgænger impliceret, vil uheldet og personskaderne i forbindelse hermed være anført i 2 eller flere kolonner under de transportmidler, som de spirituspåvirkede benyttede. Derfor vil summen af kolonnerne være større end»i alt«-kolonnen. 1 Inkl. bus og traktor. 2 Fra inkl. knallert-45. Skaderne ramte især de spirituspåvirkede selv og deres passagerer Skaderne i spiritusuheld rammer i høj grad de spirituspåvirkede selv, især når det gælder spiritusuheld med to-hjulede køretøjer og fodgængere; for disse trafikantgrupper var 86 pct. af de dræbte og tilskadekomne selv spirituspåvirkede førere/fodgængere, mens andelen for spiritusuheld med biler under ét var 58 pct. Af samtlige dræbte i spiritusuheld var 68 pct. spirituspåvirkede førere. Af de i alt 186 dræbte og tilskadekomne passagerer var de 145 passagerer hos spirituspåvirkede førere. Det svarer til 78 pct. To tredjedele af de dræbte passagerer befandt sig i et køretøj med en spirituspåvirket fører, jf. oversigtstabel 18b.

31 29 Oversigtstabel 18b. Personskader i spiritusuheld Førere/fodgængere Passagerer Spirituspåvirket Ikke spirituspåvirket I alt Hos spirituspåvirket fører Øvrige passagerer I alt I alt Personbil Varebil Lastbil/bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Fodgænger Andet Dræbte Personbil Varebil Lastbil/bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Fodgænger Andet Tilskadekomne Personbil Varebil Lastbil/bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Fodgænger Andet De fleste spirituspåvirkede førere er mænd Spirituspåvirkede mænd optræder langt oftere i færdselsuheld end spirituspåvirkede kvinder, jf. oversigtstabel pct. af alle implicerede spirituspåvirkede førere og fodgængere var mænd. 100 pct. af alle spirituspåvirkede førere af lastbil mv. og af motorcykel var mænd, og mellem 92 og 95 pct. af de implicerede spirituspåvirkede førere af personog varebiler, knallerter-45 og knallerter-30 var mænd. Af de spirituspåvirkede cyklister var 17 pct. kvinder, og af de spirituspåvirkede fodgængere udgjorde kvinder 21 pct. Til sammenligning udgjorde mændene kun 64 pct. af øvrige førere og fodgængere. For cyklister var der en næsten ligelig fordeling mellem mænd og kvinder.

32 30 Færre spirituspåvirkede førere og fodgængere Oversigtstabel 19. Antallet af spirituspåvirkede førere og fodgængere var 695 i Det er 140 færre end i Næsten halvdelen af samtlige spirituspåvirkede førere var førere af personbil. En fjerdedel af samtlige implicerede førere af knallert-30 var spirituspåvirket, mens der blandt førere af hyrevogne, lastbiler og busser var ingen eller næsten ingen spirituspåvirkede, jf. tabel 7 (side 42). Implicerede førere og fodgængere i spiritusuheld og øvrige uheld fordelt efter transportmiddel og køn Spiritusuheld Øvrige uheld I alt Mænd Kvinder I alt 1 Mænd Kvinder pct. pct. I alt Personbil Varebil Lastbil mv Motorcykel Knallert Knallert Cykel Fodgænger Anm. Summen af tallene i de enkelte fordelinger vil ikke altid udgøre den anførte total, da der ikke for alle uheld foreligger samtlige oplysninger. 1 Inkl. uoplyst. 2 Inkl. bus og traktor. Halvdelen af alle implicerede mandlige knallert-30 kørere i alderen år var spirituspåvirkede Blandt de mandlige knallert-30 kørere var der en stigende andel spirituspåvirkede med alderen frem til år, hvor over halvdelen af de implicerede førere var spirituspåvirkede. For de mandlige førere af personbiler var mønsteret lidt anderledes, idet det her var blandt de årige, der var størst andel spirituspåvirkede, hvorefter der er en faldende andel med alderen, jf. figur 11 og tabel 8 (side 43). For de helt unge under 18 år uden kørekort var der 47 pct. af førerne af personbil, der var spirituspåvirkede. Dette skal dog tolkes med forsigtighed, da der er tale om ganske få personer.

Færdselsuheld 2004. Road traffic accidents

Færdselsuheld 2004. Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Udgivet af Danmarks Statistik September 2005 72. årgang Oplag: 325 Danmarks Statistiks trykkeri ISBN 87-501-1484-0 ISSN 0070-3516 Pris: 126,00

Læs mere

Færdselsuheld Road traffic accidents

Færdselsuheld Road traffic accidents FÆRDSELSUHELD 2008 Færdselsuheld 2008 Road traffic accidents Færdselsuheld 2008 Udgivet af Danmarks Statistik December 2009 76. årgang Oplag: 300 Printet hos ParitasDigitalService Trykt udgave: Pris:

Læs mere

Færdselsuheld Road traffic accidents

Færdselsuheld Road traffic accidents Færdselsuheld 2007 Road traffic accidents Færdselsuheld 2007 Udgivet af Danmarks Statistik September 2008 75. årgang Oplag: 325 Printet hos ParitasDigital Trykt udgave: Pris: 55,00 kr. inkl. 25 pct. moms

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

1. Færdselsuheld med personskade 1999

1. Færdselsuheld med personskade 1999 7 1. Færdselsuheld med personskade 1999 1.1 Indledning Færdselsuheldsstatistikken er baseret på indberetninger fra politiet og omfatter derfor kun uheld, som politiet har fået kendskab til. Uheldets sværhedsgrad

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

1. Færdselsuheld med personskade 2000

1. Færdselsuheld med personskade 2000 7 1. Færdselsuheld med personskade 2000 1.1 Indledning Færdselsuheldsstatistikken er baseret på indberetninger fra politiet og omfatter derfor kun uheld, som politiet har fået kendskab til. Uheldets sværhedsgrad

Læs mere

Trafikuheld. Året 2008

Trafikuheld. Året 2008 Trafikuheld Året 28 September 29 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 918 122 København K Tlf.: 7244 3333 Fax.: 3315 6335 Notat: Trafikuheld Året 28 (Alene elektronisk) Dato: 11. september 29 Revideret

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller

Læs mere

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010 temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler - ulykker med børn i personog varebiler - Dette notat handler om personskadeulykker i trafikken, hvor der har været tilskadekomne børn enten i person-

Læs mere

Trafikuheld. Året 2007

Trafikuheld. Året 2007 Trafikuheld Året 007 Juli 008 Vejdirektoratet Niels Juels Gade Postboks 908 0 København K Tlf.: 7 Fax.: 5 65 Notat: Trafikuheld Året 007 (Alene elektronisk) Dato:. juli 008 Forfatter: Stig R. Hemdorff

Læs mere

Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital

Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital 48 Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital Der blev i 24 behandlet et lidt større antal tilskadekomne trafikanter end i 23. Antallet af tilskadekomne steg

Læs mere

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden 1930 været

Læs mere

i den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode.

i den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode. Personskader og byområder (paper) Trafikdagene 1998 I dette paper beskrives udviklingen i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i vejtrafikken i byområder i perioden 1984 til 1996 målt pr. 1. indb.

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009 Juni 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORUDSÆTNINGER OG INDHOLD...3 GENEREL UDVIKLING...5 Transportmidler...9 Uheldssituationer...11 Alder...12 Spiritusuheld...14

Læs mere

Ulykkestal 2012 fordelt på politikredse

Ulykkestal 2012 fordelt på politikredse Ulykkestal 212 fordelt på politikredse >>> STATUS FOR ULYKKER 212 3 4 Indhold 1 Forudsætninger og indhold 6 1.1 Kilde 6 1.2 Definitioner 6 2 Udviklingen i Danmark 6 2.1 Personskader fordelt på transportmiddel

Læs mere

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998 34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden starten af

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 DATO: Jan 2014 FOTO: Christoffer Askman og Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770609586 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2014 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2012 TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE 1-2 Revision 1 Dato 2012-01-23 Udarbejdet af JPL Kontrolleret af CM Godkendt af Beskrivelse CM Baggrundsrapport

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004 Trafikudvalget TRU alm. del Bilag 4 O Trafikuheld Året 24 April 25 Niels Juels Gade Postboks 98 22 København K Tlf. 4 Fax 5 65 Notat Trafikuheld Året 24 April 25 Dato 28. april 25 Forfattere Stig R. Hemdorff

Læs mere

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 26. september 2013 13/19058-1 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN SEPTEMBER 2013 Niels Juels Gade 13 22 København K vd@vd.dk

Læs mere

Statistik. Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland

Statistik. Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland Statistik Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland Kriterier for søgningen Uheldene er sket i perioden 28-212. Uheldene er sket i Politikredsen Syd- og Sønderjylland. Ekstrauheld 1 er ikke

Læs mere

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Dato: Marts 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-02-2 Foto: Vejdirektoratet og Christoffer Askmann Copyright:

Læs mere

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune Ulykkesanalyse 27 November 29 Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune BRØNDERSLEV KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Ulykkesudviklingen 1998-27 6 3. Personskader og køretøjstyper 1998-27 8

Læs mere

DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL

DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 7. november 2012 Mette Engelbrecht Larsen metl@vd.dk 7244 3348 DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL RESULTATER FRA DEN UDVIDEDE DØDSULYKKESSTATISTIK INDLEDNING Vejdirektoratet

Læs mere

Uheldsstatistik Året Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik Året Tabeller og udvikling Uheldsstatistik Året 215 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik - året 215 Tabeller og udvikling Dato: Juni 216 ISSN (NET): 2445-494X ISBN (NET): 978-87-93436-34-3 Foto: Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

Trafikuheld. Året 2006

Trafikuheld. Året 2006 Trafikuheld Året 006 Juni 007 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 3 Postboks 908 0 København K Tlf.: 744 3333 Fax.: 335 6335 Notat: Trafikuheld Året 006 Dato: 8. juni 007 Forfatter: Stig R. Hemdorff Udgiver:

Læs mere

Figur trafik 1. Antal tilskadekomne behandlet på skadestuen, Figur trafik 2.

Figur trafik 1. Antal tilskadekomne behandlet på skadestuen, Figur trafik 2. 72 Figur trafik 1. Antal tilskadekomne behandlet på skadestuen, Odense Universitetshospital efter færdselsulykke i perioden 1978 til 23. 4 23 35 3 25 2 22 21 2 1999 1998 1997 1996 1995 1994 1993 1992 1991

Læs mere

Uheldsstatistik 2. kvartal Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik 2. kvartal Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal Tabeller og udvikling Uheldsstatistik - 2. kvartal Tabeller og udvikling Dato: April 2016 ISSN (NET): 2445-494X ISBN (NET): 978-87-93436-18-3 Foto: Vejdirektoratet Copyright:

Læs mere

Statistikdokumentation for Færdselsuheld 2013

Statistikdokumentation for Færdselsuheld 2013 Statistikdokumentation for Færdselsuheld 2013 1 / 11 1 Indledning Formål med færdselsuheldsstatistikken er at indsamle og offentliggøre oplysninger om færdselsuheld for at danne et informationsgrundlag

Læs mere

Trafikuheld på Frederiksberg 2007

Trafikuheld på Frederiksberg 2007 Trafikuheld på Frederiksberg Indholdsfortegnelse Forord side 2 Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan side 3 Uheldssituationen generelt side 4 Personskader og trafikanttyper side Unge side 9 Cyklister

Læs mere

Tilskadekomne ved trafi kulykker på Fyn - 2005

Tilskadekomne ved trafi kulykker på Fyn - 2005 1 Tilskadekomne ved trafi kulykker på Fyn - 2005 Overlæge Lars Binderup Larsen Ortopædkirurgisk afdeling O, OUH Tilskadekomne ved trafikulykker i 2005 Der blev i 2005 behandlet 4.805 tilskadekomne personer

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Udvikling i risiko i trafikken

Udvikling i risiko i trafikken Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne

Læs mere

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 1 Postboks 1569 1020 København Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 1 Postboks 1569 1020 København Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 1 Postboks 1569 1020 København Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35 Titel: Cykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerende kryds Rapport nr. 51 Dato: August

Læs mere

Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011

Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011 21. NOVEMBER 2012 Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011 AF ANN-KATHRINE EJSING Resumé Blandt børn og unge i alderen 0-24 år skete der i 2011 270.000 ulykker, hvilket afspejler, at 13,6 pct. var udsat

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

Formodet brandårsag: Påsat brand

Formodet brandårsag: Påsat brand Formodet brandårsag: Påsat brand 3. ÅRGANG NOVEMBER 28 NR. 3 Redningsberedskabet (brandvæsenet) rykker i gennemsnit ud til 17.5 brande om året. I 27 blev det til 18.276 udrykninger til brande. De kommunale

Læs mere

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2

Læs mere

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6

Læs mere

Færdselsuheld Road traffic accidents

Færdselsuheld Road traffic accidents Færdselsuheld 2001 Road traffic accidents Færdselsuheld 2001 Udgivet af Danmarks Statistik Nov. 2002 69. årgang Oplag: 400 Danmarks Statistiks trykkeri, København ISBN 87-501-1259-7 ISSN 0070-3516 Pris:

Læs mere

Trafikulykker for året 2016

Trafikulykker for året 2016 Trafikulykker for året 2016 Trafikulykker for året 2016 Dato: Juni 2017 ISBN (NET): 978-87-93436-73-2 Copyright: Vejdirektoratet, 2017 Indhold Opsummering af året 2016 4 Forudsætninger og indhold 5 Generel

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012 DATO: April 2013 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770607520 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2013 INDHOLD OPSUMMERING AF 3. KVARTAL 2012... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

temaanalyse fodgængerulykker

temaanalyse fodgængerulykker temaanalyse fodgængerulykker 2001-2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet. ISBN NR: 9788770606561 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 FODGÆNGERULYKKER 2001-2010 Dette notat handler om

Læs mere

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 21-25 Foranalyse nr. 2, 26. Revideret 27 116 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011 DATO: Juni 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978 87 7060 698 1 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF ÅRET 2011... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik KRIMINALSTATISTIK. Kriminalretlige afgørelser i Grønland 1993-1998

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik KRIMINALSTATISTIK. Kriminalretlige afgørelser i Grønland 1993-1998 Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:2 KRIMINALSTATISTIK Kriminalretlige afgørelser i Grønland Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Kriminalstatistikkens indhold

Læs mere

tabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012

tabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012 tabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012 DATO: Februar 2013 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770607445 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2013 indhold OPSUMMERING AF 2. KVARTAL 2012... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Arbejdsmarked 2011:1 Ledigheden i byerne i 2010 Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Stigning i antallet af medio ledige og i antallet af berørte af ledighed Antallet af medio ledige i byerne var

Læs mere

Sikkerhedsadfærd for cyklister og holdninger til cykling

Sikkerhedsadfærd for cyklister og holdninger til cykling Sikkerhedsadfærd for cyklister og holdninger til cykling Af Thomas Krag, Dansk Cyklist Forbund Indledning Cyklister beskyldes ofte for ikke at overholde færdselsreglerne og for ikke at tage hensyn til

Læs mere

TURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse.

TURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2 TURISME Flystatistikken 1997 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Resultaterne for 1997...2 Endagsbesøg...5 Metode...6

Læs mere

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK Hastighedsplan Baggrundsrapport 4 Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse VIA TRAFIK August 24 Kortlægningen er foretaget i 23 2. Indholdsfortegnelse:. Indholdsfortegnelse:...2 1. Baggrund og formål...3

Læs mere

Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 2

Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 2 128 Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 2 Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 3 Titel: Højresvingsulykker med

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

Bløde trafikanter udenfor signalregulering

Bløde trafikanter udenfor signalregulering Bløde trafikanter udenfor signalregulering i vejkryds Uheldsanalyse og adfærdsundersøgelse Søren Underlien Jensen Belinda la Cour Lund Puk Kristine Andersson Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Trafikanters uheldsrisiko

Trafikanters uheldsrisiko Trafikanters uheldsrisiko Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Rådet for Trafiksikkerhedsforskning Ermelundsvej 11, 8 Gentofte, Danmark Indledning I bestræbelserne på at mindske risikoen for færdselsuheld,

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012 DATO: December 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-7060-728-5 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL 2012...

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Energi Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Ved årsskiftet 2013-2014 kørte der mere end ti gange så mange personbiler rundt på de grønlandske veje som for knap 50

Læs mere

Statusrapport. - cykelruteplan

Statusrapport. - cykelruteplan - cykelruteplan JANUAR 2011 2 Tønder Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 4 2 STANDARDER FOR CYKELRUTENETTET 5 2.1 Kvalitetskrav for stinettets udformning og sammenhæng 5 2.2 Fysiske krav til

Læs mere

Roskilde Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014 Kortlægning

Roskilde Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014 Kortlægning Trafiksikkerhedsplan 2014 Kortlægning TEKNISK NOTAT rev. 5 15.juli 2014 chs/mkk/tvo Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Sammenfatning kortlægning... 5 3 Vejnet... 9 4 Uheld... 11 4.1 Datagrundlag...

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2002:18 4. april 2002 Familiernes brug af internet 2001 Næsten ¾ har adgang til internettet fra enten hjem eller arbejdsplads. Internetadgang er mest udbredt hos studerende (96 ) og funktionærer

Læs mere

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1 Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret

Læs mere

MILJØ OG ENERGI. 2002:21 29. november 2002. Familiernes miljøvaner august 2002. 1. Indledning. 2. Transportvaner

MILJØ OG ENERGI. 2002:21 29. november 2002. Familiernes miljøvaner august 2002. 1. Indledning. 2. Transportvaner MILJØ OG ENERGI 2002:21 29. november 2002 Familiernes miljøvaner august 2002 Halvdelen af den voksne befolkning kører dagligt i bil til arbejde eller uddannelsessted. 27 kører på cykel og 13 kører med

Læs mere

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2

Læs mere

Om Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010

Om Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010 Årsopgørelse 2010 Om Attavik 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Inatsisartut

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder

Læs mere

Børne- og Ungetelefonen

Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.

Læs mere

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI UDFORMNING AF KRYDS Sikre rundkørsler Projektet Cyklisters sikkerhed i rundkørsler har gennem flere studier sat fokus på rundkørsler og trafiksikkerhed. Artiklen beskriver sikre design for både cyklister

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Transport. Transport. 1. Vejtransport. Statistisk Årbog 2004 Transport 351

Transport. Transport. 1. Vejtransport. Statistisk Årbog 2004 Transport 351 Transport Transport 1. Vejtransport Figur 1 Vejnettet Der var 71.951 km offentlig vej i Danmark pr. 1. januar 2003, hvoraf 84 pct. var kommuneveje. Længden af det offentlige vejnet er steget med næsten

Læs mere

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk

Læs mere

Trafikundersøgelse på Stensbjergvej og Lykkebækvej

Trafikundersøgelse på Stensbjergvej og Lykkebækvej Trafikundersøgelse på Stensbjergvej og Lykkebækvej I forbindelse med et foredrag om det kommende supersygehus (universitetssygehus) i Køge samt et arbejde med statistik og sandsynlighedsregning i matematik

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

Uheldsrapport 2012 Uheldsperiode

Uheldsrapport 2012 Uheldsperiode Thisted Kommune Uheldsrapport 212 Uheldsperiode 28-212 Juni 213 Thisted Kommune Asylgade 3 77 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S Indholdsfortegnelse

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE

174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE Sådan transporteres danskerne Af Data- og Modelcenter, DTU Transport SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 175 For at kunne træffe hensigtsmæssige beslutninger om landets trafik

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen Sønderborg Kommune Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen april 2009 Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro A/S INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 SAMMENFATNING

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 08/06/16 Indledning Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport

Læs mere

1 Uheldsgrundlag... 3. 2 Sammenligning med andre kommuner... 4. 3 Færdselssikkerhedskommissionens målsætning... 5. 4 Uheldsudvikling...

1 Uheldsgrundlag... 3. 2 Sammenligning med andre kommuner... 4. 3 Færdselssikkerhedskommissionens målsætning... 5. 4 Uheldsudvikling... NOTAT Projekt: Trafiksikkerhedsplan 2012-2016 Emne: Uheldsanalyse København, den 08.10.2012 Projekt nr.: 6510-001 Dir. tlf.: +45 2540 0382 Reference: epr/tfj@moe.dk Notat nr.: 01 Rev.: 0 Fordeling: Jane

Læs mere

Alm. Brand Stop cykeltyven

Alm. Brand Stop cykeltyven Alm. Brand Stop cykeltyven Userneeds - Marts 2016 Agenda Målgruppe Metode Konklusion Kontrolgruppe Overordnet Kontrolgruppe Stjålne cykler Eksperimentgruppe 2 Kontrolgruppe - Målgruppe og Metode Målgruppe:

Læs mere

Trafikuheld i det åbne land

Trafikuheld i det åbne land Trafikuheld i det åbne land Af ph.d.-studerende Michael Sørensen Aalborg Universitet, Trafikforskningsgruppen Hmichael@plan.aau.dkH Trafiksikkerhedsarbejdet i Danmark hviler på en målsætning om, at antallet

Læs mere

TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE

TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE 2001-2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 9788770606578 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 ULYKKER VED VEJARBEJDE 2001-2010 SAMMENFATNING

Læs mere

BOSTEDSANALYSE. Udviklingsenheden SPIR

BOSTEDSANALYSE. Udviklingsenheden SPIR Udviklingsenheden SPIR BOSTEDSANALYSE UNDERSØGELSE AF INDLÆGGELSER FRA KOMMUNALE OG PRIVATE BOSTEDER SAMT OPGANGSFÆLLESSKABER I SEKS KOMMUNER I PSYKIATRIEN VEST INDHOLD Undersøgelsens formål er at skaffe

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014 Årsrapport 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Indledning 3 1.1 Hovedresultater

Læs mere

C - Forbudstavler. Højresving forbudt. Venstresving forbudt. Vending forbudt. Indkørsel forbudt. Kørsel i begge retninger forbudt

C - Forbudstavler. Højresving forbudt. Venstresving forbudt. Vending forbudt. Indkørsel forbudt. Kørsel i begge retninger forbudt C 11.1 1)) Højresving forbudt 2)) ) 5) I C 11.2 Venstresving forbudt I Opsættes normalt i venstre side. Bør placeres før krydset. Kan placeres over kørebanen C 12 Vending forbudt I Opsættes normalt i venstre

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 FØDSELSREGISTERET 2004 (FORELØBIG OPGØRELSE) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere