Dansk infrastruktur i forfald?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk infrastruktur i forfald?"

Transkript

1 AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER Dansk infrastruktur i forfald? - En hvidbog om vedligeholdelse % p.a. Samfundsmæssigt afkast Kloakker, veje, baner Havne markedsrenten Elnettet Renovering og vedligeholdelse, kr. p.a.

2

3 Forord Dansk infrastruktur i forfald? - En hvidbog om vedligeholdelse DANSK INFRASTRUKTUR I FORFALD? 1

4 Forord Akademiets formål er på et fagligt grundlag at fremme den teknisk-videnskabelige forskning og sikre anvendelsen af dens resultater for at øge værdiskabelsen og velfærden i det danske samfund. Dansk infrastruktur i forfald? - En hvidbog om vedligeholdelse Akademiet for de Tekniske Videnskaber, ATV Juni 2001 Layout: ATV Tryk: Buch s Grafiske A/S Omslagsfoto: NESA A/S ISBN DANSK INFRASTRUKTUR I FORFALD?

5 Forord Forord Infrastrukturen spiller en central rolle i et moderne samfund. Velfungerende systemer inden for trafik, kommunikation, forsyning, kloakering osv. er nødvendige forudsætninger for den daglige normale tilværelse og for et velfungerende erhvervsliv. De repræsenterer meget store værdier, og de skal løbende vedligeholdes, tilpasses og udbygges, hvis de også skal opfylde morgendagens behov. Vi bruger hvert år milliardbeløb på at udbygge, renovere og vedligeholde den offentligt ejede infrastruktur. Men vi ved alt for lidt om, hvorvidt vi bruger nok eller måske for meget eller om vi bruger pengene rigtigt. Om vi som samfundsborgere får det udbytte af de store beløb, vi ønsker og har krav på. Avisoverskrifterne kunne tyde på, at det ikke altid er tilfældet: Veje forfalder, broer bliver ikke tilstrækkelig vedligeholdt, kloakker bryder sammen osv. Det er ikke blot til gene her og nu, men efterlader også store regninger til vore efterkommere. I denne hvidbog fremlægges resultatet af et ATV-arbejde, hvor vi over det seneste år har sat fokus på infrastrukturen og særlig på renovering og vedligeholdelse af nogle af de store infrastruktursystemer. Vi har gjort det dels med redegørelser for forholdene inden for fem områder af væsentlig økonomisk betydning, men med meget forskellige udgangspunkter: Veje, elforsyning, havne, jernbaner og afløbssystemer, dels ved en tværgående belysning af de samfundsøkonomiske forhold, baseret på informationerne om de fem udvalgte områder. Resultatet er en klar indikation af, at vi over en årrække har opbygget et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb, men også at der er meget store forskelle fra område til område. Samfundsøkonomisk betyder dette, at vi ikke tilrettelægger vedligeholdelsen optimalt. På en række områder ville det være en særdeles god forretning at bruge flere penge på vedligeholdelse. På andre kan der være grund til at se kritisk på, om alle penge bruges hensigtsmæssigt. Det står imidlertid også klart, at der er mange vanskeligheder forbundet med at sikre, at vedligeholdelse og renovering sker på den bedst mulige og økonomisk mest hensigtsmæssige måde. Samfundet er generelt for dårligt til at formulere kravene til vedligeholdelsesstandarden, og operatørerne har ofte svært ved at redegøre for konsekvenserne af et givet investeringsniveau. Dermed bliver indsatsen for ofte et resultat af kortsigtede politiske overvejelser og af, hvad operatørerne ud fra snævre tekniske synsvinkler ønsker. Det er derfor klart, at der er behov for vedligeholdelsesstrategier, der både på kort og lang sigt er mere hensigtsmæssige under hensyn til både økonomi, teknologi og brugernes krav og forventninger. I denne forbindelse synes cost-benefit analyser at være et velegnet hjælpemiddel. Hvis vi kan blive enige om, hvilket serviceniveau vi ønsker både nu og i fremtiden og hvis vi sikrer os et tilstrækkeligt datagrundlag, er det betydeligt nemmere at sætte tal på, hvor meget der skal investeres. Men udfordringen består naturligvis i at definere kravene at turde sætte mål på, hvor ofte vi vil acceptere strømsvigt, hvor højt vi sætter sikkerhed, hastighed og komfort på veje og jernbaner, og hvor længe vi kan acceptere en nedslidt kloakledning, og at turde vælge de havne og banestrækninger fra, som vi reelt ikke har brug for. ATV håber med denne hvidbog at bringe ny næring til en politisk og faglig debat om et område af stor økonomisk, sikkerhedsmæssig og miljømæssig betydning for hele samfundet at være med til at skabe et bedre fundament for kommende beslutninger. DANSK INFRASTRUKTUR I FORFALD? 3

6 Forord Lad mig benytte lejligheden til at takke de mange mennesker, der har deltaget i arbejdet. Det gælder først og fremmest forfatterne, der trods en travl hverdag har fundet tid og ressourcer til at finde data og sætte disse i perspektiv. Det gælder også de mange fagfolk, der løbende har deltaget i debatterne og er kommet med saglig og konstruktiv kritik. Sidst, men ikke mindst, tak til COWIfonden og Knud Højgaards Fond for at have muliggjort projektet med bidrag til rejser, møder, sekretariatsbistand og resultaternes offentliggørelse. April 2001 Jørgen Huno Rasmussen Formand for projektstyregruppen 4 DANSK INFRASTRUKTUR I FORFALD?

7 Indhold Forord Indhold Forord 3 Indledning og resumé 6 Hvidbogens tilblivelse 9 Vedligeholdelse af den danske infrastruktur - nogle samfundsøkonomiske refleksioner 10 v/ Professor Hans E. Zeuthen En toptunet strømforsyning 21 Elforsyningen 21 v/ Energichef Willy Bergstrøm Poulsen, NESA A/S Det kan blive dyrt at spare på vejene 31 Offentlige veje 31 Bilag I: Amts- og kommuneveje 45 v/ Driftschef Niels Chr. Skov Nielsen, Vejdirektoratet En voksende milliardregning under jorden 49 Offentlige afløbssystemer 49 v/ Lektor Peter Steen Mikkelsen, Miljø og Ressourcer DTU De store havne bliver større - de små forfalder 63 Erhvervshavnene 63 v/ Direktør Hans Kjær, Hanstholm Havn Stigende trafik - øget slid på jernbanenettet 76 Jernbaner 76 v/ Områdechef Peter Bruun og områdechef Katrine Barslund, Banestyrelsen DANSK INFRASTRUKTUR I FORFALD? 5

8 Forord Indledning og resumé Veje, jernbaner, broer, havne, elledninger og kloakker er forudsætninger for, at det danske samfund kan fungere. Vi har investeret hundreder af milliarder kroner i infrastrukturen, og vi bruger årligt milliarder på renovering og vedligeholdelse. I denne rapport sætter vi fokus på, om vi bruger de mange penge rigtigt. (Billedet viser Vejle med Vejlefjordbroen, havne, veje og jernbane). Foto: Jan Kofod Winther, Biofoto. Indledning og resumé Denne rapport rummer data om og vurderinger af tilstand og behov inden for fem centrale infrastrukturområder: Stats-, amts- og kommuneveje, offentlige afløbssystemer, erhvervshavnene, jernbanenettet og elforsyningsnettet fra kraftværkerne frem til kundens tilslutning. Infrastrukturanlæggene på disse områder repræsenterer en værdi på over 600 mia. kr. (genanskaffelsesværdi), og vi bruger årligt over 13 mia. kr. på renovering og vedligeholdelse (R&V) af disse anlæg. De fremlagte data viser imidlertid, at der på en række områder er opbygget et efterslæb i R&V. Efterslæbet skønnes at være størst for kloakker og visse dele af vejnettet, mens der for elforsyningen ikke er noget erkendt efterslæb. Også med hensyn til havne og jernbaner er der tale om et efterslæb, men her tegner der sig et noget mere komplekst billede, idet noget af efterslæbet kan henføres til anlæg, der muligvis ikke fremover skal bruges til deres oprindelige formål. Data og vurderinger tyder desuden på, at der på en række området investeres så lidt, at efterslæbet må forventes at vokse yderligere i de kommende år. Denne udvikling er uheldig, fordi vi herved udhuler værdien af et samfundsgode, som vi ikke kan eller vil undvære, og dermed efterlader en betydelig efterregning til kommende generationer. Konsekvenserne af mangelfuld vedligeholdelse kan bl.a. være, at infrastrukturen teknisk set ikke fungerer som ønsket, og at der opstår uacceptable risici for sikkerhed og miljø. Hertil kommer, at mangelfuld vedligeholdelse i mange tilfælde er selvforstærkende (fordi den fører til accelererende nedbrydning), så den indsats, der før eller siden er uundgåelig, bliver uforholdsmæssig dyr og omfattende. Som eksempler på disse sammenhænge kan nævnes: Utætte kloakker udleder visse steder urenset spildevand til grundvandet og dræner omvendt rent grundvand, som sammenblandes med spildevandet og belaster kapaciteten på renseanlæg. 6 DANSK INFRASTRUKTUR I FORFALD?

9 Indledning og resumé Forord Hullede veje presser trafik over til andre veje, som derved overbelastes med nye skader til følge. Dårligt vedligeholdte banestrækninger betyder, at togene må køre med lave hastigheder, og at visse godsbanestrækninger faktisk er helt lukket for trafik. Trods en tendens til privatisering og brugerbetaling på nogle områder, er opgaver knyttet til infrastrukturen i det væsentlige stadig en statslig, amtskommunal eller kommunal opgave i Danmark. Beslutninger om nyanlæg, renovering og vedligeholdelse er derfor ikke kun tekniske, men i høj grad også politiske beslutninger. Det indebærer en risiko for, at de forskydes i retning af løsninger, der ikke er optimale ud fra mere overordnede overvejelser. Selvom der i nogle tilfælde kan være god mening i at udskyde eller fremskynde større bygge- eller renoveringsarbejder ud fra overvejelser om f.eks. beskæftigelseshensyn, er det ikke heldigt, hvis infrastrukturen i alt for stort omfang bruges som konjunkturregulator. Dertil kommer, at der i et politisk system kan være en tendens til at foretrække mere spektakulære nyinvesteringer fremfor renoverings- og vedligeholdelsesarbejder, der typisk er stærkt generende for borgerne, mens de står på. Det er forståeligt, hvis en borgmester er mere begejstret for at åbne en ny sportshal end for at bruge 20 mio. kr. på en stribe hver især ikke særlig markante vedligeholdelsesarbejder. Men det er ikke sikkert, at den prioritering på længere sigt er at foretrække, ej heller for de berørte beboere. I denne forbindelse kan der være grund til at pege på, at der er stor forskel på centralt fastsatte krav til vedligeholdelse mellem de forskellige sektorer. Mens Stærkstrømsbekendtgørelsen f.eks. fastsætter specifikke krav til regelmæssig kontrol af ledningsnettet, findes der ingen lovkrav eller tilsvarende, når det gælder kloaknettet, som er et kommunalt ansvar. Selvom hvidbogen understreger behovet for øgede investeringer i renovering og vedligeholdelse af væsentlige dele af den danske infrastruktur, er det ikke formålet med denne hvidbog alene at advokere for øgede bevillinger. Lige så vigtigt er det at sætte fokus på de samfundsøkonomiske overvejelser, der bør indgå med stor vægt i beslutninger om R&V. At bidrage til, at vi bliver bedre til at tilrettelægge teknisk og økonomisk fornuftige vedligeholdelsesstrategier. Der er flere forudsætninger for, at vi kan tilrettelægge en bedre strategi: For det første skal vi gøre os klart, hvad vore behov er nu og i årene fremover. Her er tale om både kvalitative og kvantitative mål. Kvaliteten har f.eks. at gøre med driftsikkerheden (om anlægget virker efter hensigten og hvor hyppigt vi kan acceptere afbrydelser/havari), med fremtidssikringen, med komfort (f.eks. vejenes eller banernes jævnhed) og med sikkerhedsmæssige forhold. Kvantiteten vedrører vurderingen af samfundets behov: Hvor meget vil vi køre i bil og hvor meget er vi villige til at holde i kø i årene fremover. Hvilke krav vil vi stille til spildevandsrensningen? Hvilke havne vil vi fortsat benytte som trafikhavne, og hvor store godsmængder skal de kunne håndtere? Hvilke banestrækninger skal der fortsat køre tog på, og hvilke skal definitivt nedlægges, så vi ikke bruger penge på at vedligeholde anlæg, der ikke længere er behov for? Dernæst skal vi gøre os klart, hvad der samfundsøkonomisk er hensigtsmæssigt. Der skal findes en balance mellem for lidt og for meget. Hvis vi sparer for meget på vedligeholdelse, udskyder vi problemerne, med det resultat at regningen siden hen bliver for stor. Et meget højt niveau vil i de fleste tilfælde ikke kunne forsvares ud fra økonomiske betragtninger. Vi vil få mere ud af at bruge den sidste DANSK INFRASTRUKTUR I FORFALD? 7

10 Forord Indledning og resumé krone på at afdrage på statsgælden frem for at raffinere et anlæg, der fungerer acceptabelt og er i forsvarlig stand. Endelig rummer enhver vedligeholdelsesstrategi et betydeligt element af teknik. Beslutninger af teknisk karakter vil ofte være bestemmende mange år ud i fremtiden, idet de indsnævrer valgmulighederne med hensyn til den fremtidige R&V. Et rigtigt og fremtidsorienteret valg af teknologi i anlægget og anvendelse af teknisk og økonomisk optimerede teknologier i selve R&V-processen er helt afgørende for at få mest muligt for pengene på lang sigt. Teknologianvendelsen berøres kun perifert i denne rapport, men det betyder ikke, at den ikke er vigtig - tværtimod. En løbende indsats i forskning og teknologiudvikling er afgørende for, at vi fortsat kan have en tidssvarende og rentabel infrastruktur i Danmark, men en detaljeret behandling heraf falder uden for denne rapports rammer. Det har ikke været muligt at behandle alle infrastrukturområder i rapporten. Væsentlige områder er derfor udeladt. Det gælder f.eks. lufthavnene, naturgasnettet og telekommunikationssystemerne, hvor den teknologiske udvikling foregår meget hurtigt. Disse sektorer har hver deres særpræg, men en række problemstillinger og sammenhænge, som er beskrevet under de fem sektorer, rapporten behandler, vil kunne genfindes her. Heller ikke de to største enkelte danske infrastrukturanlæg, de faste forbindelser over Store Bælt og Øresund, er behandlet, selvom de begge udgør vigtige led i de samlede vej- og baneforbindelser. Administrativt er de placeret i det statslige selskab Sund & Bælt, som i øjeblikket arbejder med at etablere bench markingsystemer i forhold til andre store internationale infrastrukturforvaltere inden for drift og vedligeholdelse. Derimod rummer rapporten, både gennem eksempler fra de fem udvalgte områder og gennem de samfundsøkonomiske betragtninger i det første kapitel, væsentlige elementer til forståelsen af sammenhængen mellem krav og økonomi. Hvis vi evner at præcisere og afveje de forskellige ønsker, vi har til infrastrukturen, er det principielt muligt gennem klare valg og cost-benefit-analyser at nærme sig et optimalt vedligeholdelsesniveau. Inden for nogle sektorer arbejdes med sådanne metodikker, men der er i høj grad behov for at raffinere metoderne og udbrede brugen af dem, ligesom der er behov for bedre data. 8 DANSK INFRASTRUKTUR I FORFALD?

11 Hvidbogens tilblivelse Forord Hvidbogens tilblivelse ATV s bygningstekniske gruppe gennemførte i oktober 1999 en rundbordssamtale, hvor emnet var infrastrukturens karakteristika og behov for vedligeholdelse. Ved mødet fremkom en række informationer om efterslæb i vedligeholdelsestilstanden, der gav anledning til bekymring. Samtidig stod det klart, at der er et meget uensartet og på mange områder mangelfuldt datagrundlag om den vedligeholdelsesmæssige tilstand - til skade for beslutninger på området. Akademiet besluttede på denne baggrund at udarbejde denne hvidbog og valgte at belyse udfordringerne på området gennem indlæg om fem udvalgte områder: Elforsyning, veje, afløbssystemer, havne og jernbaner. Forfatterkredsen har omfattet: Professor Hans E. Zeuthen Energichef Willy Bergstrøm Poulsen, NESA A/S Driftschef Niels Chr. Skov Nielsen, Vejdirektoratet Lektor Peter Steen Mikkelsen, Miljø og Ressourcer DTU Direktør Hans Kjær, Hanstholm Havn Områdechef Peter Bruun og områdechef Katrine Barslund, Banestyrelsen Et bærende element i arbejdet har været dialog med en bredere kreds af fagfolk, der gennem deltagelse i debatmøder og som referees for de enkelte kapitler har været med til at validere de fremlagte data og vurderinger. Denne kreds har omfattet: Adm. direktør Jørgen Huno Rasmussen, H. Hoffmann & Sønner A/S (formand for projektstyregruppen) Civilingeniør Alfred Andersen, Banestyrelsen Centerchef Inge Faldager, Teknologisk Institut Professor Jørgen Fredsøe, DTU Chefrådgiver Helge Gravesen, Carl Bro Anlæg Direktør Niels Haase, DEFU Ingeniørdocent Bjarne Chr. Jensen, Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum Adm. direktør Lars Holten Petersen, Birch & Krogboe A/S, Rådgivende Ingeniører Direktør Kim Steen-Petersen, Vision Management Underdirektør Bo Svarrer Hansen, NKT Cables Fra Akademiets sekretariat har deltaget: Projektleder, civilingeniør Birthe Schouby Informationschef Peter Sander Projektet er gennemført med økonomisk støtte fra: COWIfonden og Knud Højgaards Fond DANSK INFRASTRUKTUR I FORFALD? 9

12 Vedligeholdelse af den danske infrastruktur Vedligeholdelse af den danske infrastruktur - nogle samfundsøkonomiske refleksioner Professor Hans E. Zeuthen Indledning Regeringen udgav i januar 2001 Redegørelse om offentlige investeringer. Redegørelsen behandler flere steder reparations- og vedligeholdelsesaktiviteterne. Det anføres bl.a. at der således på flere områder (er) risiko for, at vedligeholdelsen af den offentlige infrastruktur ikke gives tilstrækkelig høj prioritet. I det konkluderende kapitel 12 heddet det: En del af råderummet for de offentlige investeringer bør målrettes til en styrkelse af vedligeholdelsesindsatsen. Det er ikke en hensigtsmæssig prioritering at undlade den nødvendige vedligeholdelse af den eksisterende infrastruktur for at skabe råderum til nyinvesteringer. Det er vigtigt at sikre den fornødne vedligeholdelse af den infrastruktur, der er bygget op gennem de seneste mange år. Med mindre den specifikke infrastruktur ikke længere skal anvendes, skal den vedligeholdes. Manglende vedligeholdelse går ud over funktionsevnen og kan i sidste ende blive kostbar. Undersøgelser tyder endvidere på, at det samfundsøkonomiske afkast af investeringer i vedligeholdelse er højere end afkastet af nyinvesteringer. Der er god økonomi i en ordentlig vedligeholdelse af veje, bygninger og andre dele af den offentlige infrastruktur. En forudsætning for, at en styrket indsats i forhold til vedligeholdelsen resulterer i en mærkbar forbedring af infrastrukturen er, at indsatsen kan vurderes og bedømmes... Det er imidlertid vanskeligt at belyse den samlede infrastruktur ud fra de foreliggende oplysninger. Der bør på den baggrund overvejes etableret et bedre tilsyn med tilstanden af den offentlige infrastruktur med henblik på at styrke grundlaget for fremtidige beslutninger om vedligeholdelses investeringer. Forskellige modeller herfor må overvejes. (side ) Formålet med denne hvidbog er netop at komme et stykke nærmere et bedre beslutningsgrundlag. Infrastrukturen i nationalregnskabssammenhæng De samlede investeringer i den danske økonomi udgjorde i mia. kr. eller 25 pct. af bruttofaktorindkomsten (lønindkomst + bruttooverskud i virksomhederne). Kun en mindre del af investeringerne blev foretaget i den offentlige sektor, nemlig ca. 50 mia. kr., altså en femtedel af de samlede investeringer eller 5 pct. af bruttofaktorindkomsten. Af de 50 mia. kr. blev godt tre femtedele foretaget i de overvejende brugerfinansierede offentlige virksomheder. En væsentlig del heraf vedrører den infrastruktur, der behandles i denne hvidbog. I 1997 vedrørte ca. 29 pct. af disse investerin- 10 DANSK INFRASTRUKTUR I FORFALD?

13 Vedligeholdelse af den danske infrastruktur ger i brugerfinansierede virksomheder energi- og vandforsyning, små 7 pct. kloakvæsen og rensningsanlæg og andre godt 7 pct. jernbanerne. Investeringerne i betalingsveje, -broer og - tunneler udgjorde hele 21 pct., mens blot 1 pct. gik til havnene. De resterende knap to femtedele af de 50 mia. kr. blev investeret i det, der i nationalregnskabsstatistikken kaldes offentlig forvaltning og service, dvs. den del af den offentlige sektor, der fortrinsvis finansieres over skatterne. Kun en mindre del af investeringerne på det skattefinansierede område er af interesse i forbindelse med denne hvidbog, nemlig de ca. 12 pct., der går til samfærdsel og kommunikation - fortrinsvis det betalingsfri vejsystem. Resten går til undervisning, socialog sundhedsområdet m.v., altså områder der ikke behandles i denne hvidbog. I runde tal bruger vi altså ca. 3 pct. af bruttofaktorindkomsten til investeringer i de offentlige virksomheder m.m. og 2 pct. til investeringer i den øvrige offentlige sektor. I begyndelsen af 1970 erne, altså årene op til den første oliekrise, brugte vi en lidt større del af bruttofaktorindkomsten på investeringer i al almindelighed, nemlig ca. 30 pct. En betydelig del af nedgangen siden da skyldes et fald i den andel, der er anvendt inden for sektoren offentlig forvaltning og service. I starten af 1970 erne brugte vi nemlig ca. 5 pct. af den samlede bruttofaktorindkomst her i landet på investeringer i denne sektor mod ca. 2 pct. i dag. Investeringerne i offentlig forvaltning og service er i dag så relativt beskedne, at nationalregnskabsstatistikerne mener, at der i realiteten ikke sker positive nettoinvesteringer i denne sektor. Den skønnede størrelse forbrug af fast realkapital, som er et nationalregnskabsteknisk mål for den fysiske og tekniske nedslidning i løbet af et år, var faktisk i 1999 ca. 6 mia. kr. større end værdien af bruttoinvesteringerne. Det er især på området samfærdsel og kommunikation, altså primært vejområdet, at der skønnes at være betydelige negative nettoinvesteringer. I 1999 var investeringerne på dette område på 2,4 mia. kr., mens den beregnede nedslidning var knap 6,6 mia. kr. Det bør dog i denne forbindelse noteres, at sektoren ikke omfatter de brugerfinansierede faste forbindelser, der er offentlige virksomheder. I de offentlige virksomheder er der som helhed tale om positive nettoinvesteringer. Dog var investeringerne i jernbaner (i 1997) en smule mindre end det beregnede forbrug af realkapital. Bruttoinvesteringerne omfatter alle investeringer, altså både investeringer, der så at sige erstatter nedslidte anlæg m.v., og helt nye, der ikke skal erstatte noget. Det forhold, at bruttoinvesteringerne er af nogenlunde samme omfang som det såkaldte forbrug af realkapital, indebærer at kapitalapparatet inden for et område stort set er konstant. Men eksempelvis helt nye jernbanestrækninger kan kun på makroniveau siges at kompensere for nedslidning andre steder. Investeringer større end forbruget af realkapital er således ikke nødvendigvis ensbetydende med, at erstatningsinvesteringerne har et tilstrækkeligt omfang. Omvendt er det principielt ikke sikkert, at der er noget galt, fordi investeringerne er mindre end det beregnede forbrug af realkapital. Hvis der eksempelvis næsten ikke anlægges veje eller kloakker nye steder, og det såkaldte forbrug af realkapital fortrinsvis har sammenhæng med, at velfungerende nyere anlæg blot kommer et år tættere på det tidspunkt, hvor der bliver behov for renovering, er det fornuftigt nok, at nettoinvesteringerne er negative. Men hvis store dele af realkapitalen er af ældre dato, som tilfældet er på flere områder i dagens Danmark, er det tvivlsomt, om det hænger sådan sammen. DANSK INFRASTRUKTUR I FORFALD? 11

14 Vedligeholdelse af den danske infrastruktur At finde det optimale renoveringsomfang er, som det fremgår af det følgende, en ret så kompliceret sag. Reparation og vedligeholdelse (R&V) omfatter naturligvis ikke kun den del af bruttoinvesteringerne, der har karakter af erstatningsinvesteringer, men også mere løbende vedligeholdelse og reparation, hvor der ikke sker udskiftning af de pågældende kapitalgenstande. Udskiftning af en transformator er eksempelvis en investering, mens maling af en bro ikke er det. I praksis er det naturligvis svært at sondre mellem reparationer og bruttoinvesteringer. Hertil kommer, at der ikke er nogen skarp grænse mellem vedligeholdelse og rene driftsopgaver. For statsvejene medregnes således alle driftsomkostninger til vedligeholdelsen eksempelvis også tømning af affaldsspande. Der findes ikke i nationalregnskabsopgørelserne nogen statistik over udgifterne til renoverings- og vedligeholdelsesarbejder. Erstatningsinvesteringerne kan ikke udsondres fra investeringerne, og reparationerne er ikke konsekvent adskilt fra de øvrige driftsomkostninger. Af tabel 1, næste side, der er opstillet på grundlag af oplysningerne i de efterfølgende kapitler, ses det imidlertid, at det aktuelle niveau for renovering og vedligeholdelse i de infrastruktursektorer, der behandles i denne hvidbog, alt i alt er på ca. 13 mia. kr. De 13 mia. kr. udgør ca. 1,2 pct. af bruttofaktorindkomsten og kan således siges at fylde relativt lidt i den samlede samfundsøkonomi. Beløbet svarer dog til hen imod det dobbelte af udgifterne til rets- og politivæsenet. Vedligeholdelse, renovering og nyanlæg svært at sondre præcist I praksis er det svært at holde anlægs-, renoverings-, reparations-, vedligeholdelsesog pasningsaktiviteter ude fra hinanden. Det synes umiddelbart rimeligt at karakterisere vedligeholdelse som de aktiviteter, der ikke øger kapaciteten og ikke forbedrer funktionaliteten ud over niveauet ved ibrugtagningen som ny (altså det der rent sprogligt ligger i begrebet renovering). Egentlige nyinvesteringer må omvendt defineres som aktiviteter, der alene øger kapaciteten eller forbedrer funktionaliteten, altså helt ny infrastruktur, samt hvad man måske kan beskrive som en ren opgradering af eksisterende anlæg eller lignende. Det er indlysende, at de fleste af virkelighedens aktiviteter ikke fuldt ud er det ene eller det andet. Renovering og opgradering er ofte og bør ofte være en integreret proces. I denne forbindelse er det værd at nævne begrebet forældelse, altså at en kapitalgenstand, selv om den måske fungerer lige så godt som den hele tiden har gjort, ikke inkorporerer de seneste tekniske landvindinger, eller ikke hensigtsmæssigt kan spille sammen med den nyeste teknik på andre områder. Selv om den infrastruktur, der behandles i denne hvidbog, ikke typisk er udsat for ekstrem hurtig forældelse, som det f.eks. kendes på IT-området, er det indlysende, at renovering ofte vil være ensbetydende med modernisering. En havnekran produceret i dag passer bedre til en moderne havn end en 30 år gammel kran med samme løftekapacitet, selv om man kunne hive en sådan uslidt og funktionsdygtig op af en mølpose. Den tekniske forældelse er naturligvis også i mange tilfælde af betydning for, hvor længe det kan betale sig at reparere frem for at gennemføre en egentlig erstatningsinvestering. Dette er tydeligvis tilfældet med hensyn til jernbanenettet, jf. kapitlet om jernbaner. 12 DANSK INFRASTRUKTUR I FORFALD?

15 Vedligeholdelse af den danske infrastruktur Tabel 1. Renovering og vedligeholdelse (R&V) af infrastrukturen indenfor de sektorer, der behandles i hvidbogen. Der henvises til de enkelte kapitler for uddybning af oplysningerne. Sektor Genan- Årlige Skønnede nød- Skønnede Skønnet skaffelses- udgifter til vendige årlige årlige udgifter samlet værdi R&V udgifter til R&V til R&V R&V- - uden indhentning af - hvis efterslæbet skal efterslæb efterslæb indhentes over 10/15 år Elnet (ledningsnet og transformerstationer) 125 mia. kr. 6,3 mia. kr./år Intet erkendt efterslæb Statsveje 46,1 mia. kr. 543 mio. kr. 550 mio. kr. 633 mio. kr./år 784 mio. kr. (heraf: bygværker Drift og vedlige- (forudsætter, at (over 10 år) 20,2 mia. og vej- holdelse normaltilstanden anlæg 25,9 mia.) (Finanslov 2000) er opnået) Amtsveje 1,17 mia. kr. - Bygværker 7 mia. kr. Drift og vedligeholdelse (1999). Heraf til brodrift Skønnet af beskeden størrelse ca. 35 mio. kr. - Vejanlæg Uoplyst Skønnet af beskeden størrelse Kommuneveje Skønnet af beskeden størrelse Skønnet af beskeden størrelse 76 mio. kr. Skønnet af beskeden str. - Bygværker Ca. 14 mia. kr. 2,74 mia. kr. Uoplyst 3½ mia. kr./år Ca. 0,8 mia. kr. - Vejanlæg Ca. 200 mia. kr. Drift og vedligeholdelse (1999). Heraf til brodrift ca. 40 mio. kr. Uoplyst over 10 år Ca. 10 mia. kr. Offentlige mia. kr. 1,2 mia. kr. 1,2-2,5 mia. kr./år 1,5-3,1 mia. kr./år 1,5-9,5 mia. kr. * afløbssystemer (revideret budget (over 15 år) * (ekskl. renseanlæg og 1999) private stikledninger inden for skel) Erhvervs- Min. 8 mia. kr. 274 mio. kr. 346 mio. kr./år Uoplyst Min. havne (ekskl. ydervær- (nutidsværdi af 700 mio. kr. ker, bygninger, udgifterne i 1992) kraner mv., der udgør yderligere over 5 mia. kr.) Jernbaner Genanskaffelses- Gennemsnitligt Behov for R&V anslået til ca. 14 mia. kr. Ej opgjort se- (statsejede - forvaltet af værdi ej opgjort. 1,2 mia. kr./år i (1998-priser) i parat, indgår i Banestyrelsen) Bogført værdi samlet behovs- 1999: 8,18 mia. kr. opgørelse på 14 mia. kr. *) Intervalbredden for oplysningerne om afløbssystemet afspejler forskellen mellem den seneste økonomiske aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening og et niveau svarende til investeringsplanerne i Aalborg Kommune, der har opgjort behovet for R&V mere grundigt end de fleste andre kommuner. DANSK INFRASTRUKTUR I FORFALD? 13

16 Vedligeholdelse af den danske infrastruktur Det bør også nævnes, at det man med helt gængs terminologi vil betegne som en ren renovering, der ikke øger funktionaliteten ud over det oprindelige niveau som ny, de facto i mange tilfælde vil øge kapaciteten i forhold til situationen før renoveringen. En vejstrækning med stort behov for renovering vil eksempelvis ofte have en ringere funktionalitet, end da den var ny. Ydelsen, vejen så at sige kaster af sig, er mindre før renoveringen end efter. Nedslidning ud over et vist niveau er ikke altid kun et spørgsmål om restlevetid, men kan også betyde, at der her og nu på en måde er mindre infrastrukturkapital. Det er nok i virkeligheden sjældent, at vedligeholdelsesarbejder mv. alene sikrer en lang levetid for infrastrukturkapitalen. Vedligeholdelse af kloaksystemet består f.eks. i høj grad i, at der nedlægges helt nye rør. Når man ofte opererer med forventede levetider for forskellige former for kapital (og dertil svarende afskrivninger) forudsætter det i virkeligheden en bestemt vedligeholdelses- og renoveringsadfærd. Når denne betingelse ikke er opfyldt, og når det, som i denne analyse, er vedligeholdelses- og renoveringsadfærden, der er i centrum, er de traditionelle sondringer næppe særlig hensigtsmæssige. Fælles for næsten alle aktiviteter spændende fra egentlige nyinvesteringer til rene vedligeholdelsesarbejder er, at de har et afkast af en eller anden art i fremtiden. Undtagelser er aktiviteter som snerydning og tømning af skraldespande ved rastepladser, hvor effekten ikke strækker sig over flere år. I denne hvidbog ses der ikke på egentlige nyanlæg eller nyinvesteringer, men dette er i virkeligheden en praktisk og ikke en principiel afgrænsning, idet det som nævnt er det fremtidige afkast, der i næsten alle tilfælde er i fokus. Man kan måske tilføje, at de egentlige nyinvesteringer analytisk nok er mindre komplicerede at håndtere end renovering, vedligeholdelse mv. På de områder, der behandles i hvidbogen, udgør de egentlige nyinvesteringerne i øvrigt også typisk en mindre del af de samlede investerings- og renoveringsaktiviteter. Dette skyldes dog i høj grad, at de nye faste forbindelser så at sige er lagt i en skuffe for sig selv. Mange faktorer bestemmer afkastet Den nytte, der er knyttet til den oprindelige nyinvestering, vil naturligvis gå igen, når man ser på de efterfølgende investeringer, uanset hvilket navn de har, og uanset om der er tale om kapacitets/ funktionalitetsforbedrende aktiviteter, rene erstatningsinvesteringer eller alene forlængelse af levetiden. De faktorer, der indgår i en traditionel cost-benefit analyse vedrørende nye anlæg o.l., må derfor også på bordet, når man vil optimere, hvad man måske bedst kan kalde de efterfølgende investeringer. Navnlig på trafikområdet er der tradition for at gennemføre sådanne beregninger. Det gælder især nybygningsområdet, men Vejdirektoratet har i de senere år også arbejdet en del med modeller for, hvordan man kan optimere vedligeholdelsesarbejder af vejbelægning (BELMAN-modellen) og vedligeholdelse af broer (DANBRO-modellen). Det særlige ved disse modeller er, at de både omfatter en systematiseret indsamling af data vedrørende vedligeholdelsestilstanden og opererer med en række forskellige reparationsstrategier. En optimering på de øvrige infrastrukturområder vil naturligvis forudsætte tilsvarende beregninger, ligesom det givetvis vil være frugtbart at arbejde videre med Vejdirektoratets modeller, herunder at gøre dem mere transparente. 14 DANSK INFRASTRUKTUR I FORFALD?

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

STATE OF THE NATION 2012

STATE OF THE NATION 2012 Præsentation for TØF den 29. april 2013 Henrik Garver, Adm. Direktør Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI VEJINFRASTRUKTURENS TILSTAND STATE OF THE NATION 2012 1 Hvorfor en State of the Nation rapport?

Læs mere

Medlemsmøde Danske Vandværker FVD. Regnskabsmæssige udfordringer efter forliget 29. april 2015

Medlemsmøde Danske Vandværker FVD. Regnskabsmæssige udfordringer efter forliget 29. april 2015 Medlemsmøde Danske Vandværker FVD Regnskabsmæssige udfordringer efter forliget 29. april 2015 Indholdet i det politiske forlig af 29. april 2015 1,3 mia. kr i effektivisering fra 2014-2020 Spildevand 0,9

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Find vej i kommunens økonomi - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Forord Med kommunalreformen blev der skabt større kommuner med flere opgaveområder

Læs mere

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr.

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen

Læs mere

Anlægsværdier i. vand- og spildevandsforsyningerne

Anlægsværdier i. vand- og spildevandsforsyningerne Anlægsværdier i vand- og spildevandsforsyningerne Forsyningssekretariatet februar 2011 Anlægsværdier i vandog spildevandsforsyningerne 1. INTRODUKTION OG RESUME Alle kommunale vand- og spildevandsforsyninger

Læs mere

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån Fokus på forsyning SPERA har tidligere set på spildevandsselskabernes investeringer og låntagning. Gennemgang af de seneste data viser stigende tendenser: Det gennemsnitlige selskab har investeret for

Læs mere

Af chefkonsulent Jens Zoëga Hansen og konsulent Holger N. Jensen

Af chefkonsulent Jens Zoëga Hansen og konsulent Holger N. Jensen Indblik Frederiksberg 17. oktober 2014 Danske el-net foran stor investeringspukkel Af chefkonsulent Jens Zoëga Hansen og konsulent Holger N. Jensen De danske elnet leverede i 2013 en rekordhøj stabilitet.

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 27. februar 2015 Indhold Kapitel 1 Introduktion... 3 1.1 Formålet med instruksen... 3 1.2 Prisloftbekendtgørelsens krav til investeringsregnskabet

Læs mere

Landsforeningen for elkabler i jorden. Foretræde for Energipolitisk Udvalg den 17. april 2008

Landsforeningen for elkabler i jorden. Foretræde for Energipolitisk Udvalg den 17. april 2008 Foretræde for Energipolitisk Udvalg den 17. april 2008 Præsentation af Landsforeningen : Landsforeningen blev dannet den 10. april 2007 Foreningen repræsenterer folket - og folket vil ikke have højspændingsmaster,

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Trafikområdet (4. november 2005) Aftaler om Finansloven for 2006 November 2005 75 Aftale

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper

Læs mere

Tilstanden i landets kloaksystemer

Tilstanden i landets kloaksystemer maj 2008 Tilstanden i landets kloaksystemer - om vedligeholdelse og fornyelse af det danske kloaknet Resumé Det danske kloaknet udgør et vigtigt fundament i den infrastruktur, der sikrer, at danske familier

Læs mere

Bedre vedligehold lavere livscyklusomkostninger. 21.05.2013 Præsenteret ved BaneBranchens Banekonference af Bo Nielsen

Bedre vedligehold lavere livscyklusomkostninger. 21.05.2013 Præsenteret ved BaneBranchens Banekonference af Bo Nielsen Bedre vedligehold lavere livscyklusomkostninger 21.05.2013 Præsenteret ved BaneBranchens Banekonference af Bo Nielsen Emner Introduktion Hvorfor fokus på livscyklusomkostninger / LifeCycleCosts (LCC) Sporfornyelse,

Læs mere

INVESTERINGER OG ASSET MANAGEMENT I HERNING VAND. Benny Nielsen, Afdelingsleder Plan og Projekt Tlf.:

INVESTERINGER OG ASSET MANAGEMENT I HERNING VAND. Benny Nielsen, Afdelingsleder Plan og Projekt Tlf.: INVESTERINGER OG ASSET MANAGEMENT I HERNING VAND Benny Nielsen, Afdelingsleder Plan og Projekt ben@herningvand.dk Tlf.: 3016 1975 INVESTERINGER OG AM HOS HERNING VAND - DISPONERING 1. Indledning og baggrund

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

OFFENTLIGE INVESTERINGER

OFFENTLIGE INVESTERINGER 19. maj 2008 af Martin Madsen direkte tlf. 33557718 OFFENTLIGE INVESTERINGER Investeringer i folkeskolen, på baneområdet og på handicapområdet er faldet under VK-regeringen. Det viser tal fra Finansministeriet.

Læs mere

Vejledning i indberetning og anvendelse af ekstraordinære effektiviseringsgevinster

Vejledning i indberetning og anvendelse af ekstraordinære effektiviseringsgevinster Vejledning i indberetning og anvendelse af ekstraordinære effektiviseringsgevinster Marts 2015 Vejledning i indberetning og anvendelse af ekstraordinære effektiviseringsgevinstervejledning i indberetning

Læs mere

Nærværende notat redegør for de elementer, der indgår i beslutningsgrundlaget for valget af en ny strategi.

Nærværende notat redegør for de elementer, der indgår i beslutningsgrundlaget for valget af en ny strategi. Faxe Forsyning A/S CVR-nr. 31 48 04 34 Jens Chr. Skous Vej 1 4690 Haslev Tlf.: 70 26 02 07 Fax: 56 37 34 99 post@faxeforsyning.dk www.faxeforsyning.dk 4. november 2015 Ny finansieringsstrategi og takster

Læs mere

Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring

Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring September 2015 Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring Udgivet af Banedanmark Grafisk tilrettelæggelse: Karen Krarup

Læs mere

Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014

Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Dato : 10. oktober 2003 Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Regeringen lægger op til en ny rammeaftale, der skal sikre de langsigtede rammer for jernbaneområdet. Aftalen

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

Egedal Kommune Etablering af nyt rådhus

Egedal Kommune Etablering af nyt rådhus Egedal Kommune Etablering af nyt rådhus Påvirkning af kommunalt serviceniveau Sammenfatning PwC har som led i vurderingen af projektøkonomien ved etableringen af et nyt rådhus udarbejdet to tidligere notater;

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

Udviklingen i prislofterne i vandsektoren

Udviklingen i prislofterne i vandsektoren Udviklingen i prislofterne i vandsektoren December 2015 SIDE 2 KAPITEL 1 RESUMÉ OG HOVEDKONKLUSIONER Udviklingen i prislofterne i vandsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

Energitilsynets sekretariats bemærkninger til de forskellige høringssvar

Energitilsynets sekretariats bemærkninger til de forskellige høringssvar ENERGITILSYNET Bilag 3 d. 11. juni 2010 Energicenter EL 4/0720-0200-0096 /LR Energitilsynets sekretariats bemærkninger til de forskellige høringssvar Høringssvar fra 1. høringsrunde ENERGITILSYNET sekretariatsbetjenes

Læs mere

Velkommen til. IshØjFORsyning. Vi sikrer dig rent vand i hanerne

Velkommen til. IshØjFORsyning. Vi sikrer dig rent vand i hanerne Velkommen til IshØjFORsyning Vi sikrer dig rent vand i hanerne og leder spildevandet bort www.ishøjforsyning.dk Det eneste, vi har i hovedet, er vand! Ishøj Forsyning A/S blev etableret i 2010 som følge

Læs mere

Analyse 23. oktober 2013

Analyse 23. oktober 2013 23. oktober 2013. Den samfundsøkonomiske værdi af Timemodellen kan være overvurderet Af Jens Hauch Trafikstyrelsen har, efter at der er truffet beslutning om Timemodellen, offentliggjort en samfundsøkonomisk

Læs mere

Fleksibelt elforbrug eller

Fleksibelt elforbrug eller Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 189 Offentligt Anders Stouge krise på Anders Stouge Ast@di.dk Hvorfor det?? Hvis der ikke gøres noget, skaber den ustyrlige og stigende andel af vedvarende

Læs mere

Kabellægning af eltransmissionsnettet udsættelse eller lavere ambitionsniveau?

Kabellægning af eltransmissionsnettet udsættelse eller lavere ambitionsniveau? N O T AT 18. januar 2012 J.nr. 3401/1001-3799 Ref. AHK Kabellægning af eltransmissionsnettet udsættelse eller lavere ambitionsniveau? I forhandlingerne om finansieringsbehovet i regeringens energiudspil

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

De nye standarder for kundeengagement

De nye standarder for kundeengagement De nye standarder for kundeengagement : Sammenfattende rapport April 2015 www.decisioningvision.com Indledning Hvordan kan du vide, om din forretningsmodel er velegnet i dag, og om fem år? Den teknologiske

Læs mere

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 NOTAT Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 Billund kommunes overordnede økonomiske politik, har i en årrække i hovedsagen været koncentreret om, at sikre et ordinært overskud på den skattefinansierede

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Det er således forslaget, at kommunalbestyrelsen vedtager en langsigtet økonomisk politik, som indeholder principielle mål for kommunens økonomi.

Det er således forslaget, at kommunalbestyrelsen vedtager en langsigtet økonomisk politik, som indeholder principielle mål for kommunens økonomi. Økonomisk Sekretariat 12. marts 2010 Kee/mpt/pej Oplæg Hvidovre Kommune, Langsigtet økonomisk politik De aktuelle såvel som de forventede fremadrettede udsigter for den kommunale økonomi er præget af krise

Læs mere

Indstilling. Anlægsbevilling til forbedring af Århus Kommunes telefonsystem. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Indstilling. Anlægsbevilling til forbedring af Århus Kommunes telefonsystem. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 25. april 2007 Århus Kommune IT- og Organisationsafdelingen Borgmesterens Afdeling Anlægsbevilling til forbedring af Århus Kommunes

Læs mere

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1654 Offentligt Det talte ord gælder Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet Samrådsspørgsmål AO Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Energitilsynets administrations- og dokumentationskrav i forbindelse med begrebet nødvendige nyinvesteringer i indtægtsrammebekendtgørelsen Resumé

Energitilsynets administrations- og dokumentationskrav i forbindelse med begrebet nødvendige nyinvesteringer i indtægtsrammebekendtgørelsen Resumé ENERGITILSYNET 16. februar 2005 Punkt 4 Notat til beslutning 3/1320-0200-0079 HTH Energitilsynets møde den 28. februar 2005 ENERGITILSYNET Energitilsynets administrations- og dokumentationskrav i forbindelse

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK 9. august 2004 Af Søren Jakobsen BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK I 2002 udgav regeringen sine visioner for uddannelsessystemet i Danmark med publikationen Bedre, hvor målsætningen er ambitiøs uddannelsestilbuddene

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Talemanuskript til brug for samråd vedrørende Limfjordsforbindelsen

Talemanuskript til brug for samråd vedrørende Limfjordsforbindelsen Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 228 Offentligt Side 1 af 9 Talemanuskript til brug for samråd vedrørende Limfjordsforbindelsen Spørgsmål R, S og T

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET

FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET i:\oktober-2000\7-c-okt-00.doc 17. oktober 2000 Af Lars Andersen - direkte telefon: 3355 7717 RESUMÈ FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET Der er stor uenighed om, hvordan regeringens fianslovforslag påvirker erhvervslivet.

Læs mere

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010 . oktober 9 Høj vækst i de offentlige investeringer i 9 og I 9 og er der planlagt en historisk høj vækst i de offentlige investeringer. Ikke siden udbygningen af velfærdsstaten i 9 erne har der været tocifrede

Læs mere

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S.

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. 1 OPP-princippet 2 Rationalet 3 Udfordringer 4 Konklusion 1. OPP-princippet Bestiller (offentlige institutioner) Aktionærer

Læs mere

Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk Prisen Vi har haft et varmesalg på i alt 12.197 MW mod 11.024 MW i det foregående år. Forbruget har dermed været godt 10 % højere end i 2011/12. De fleste kan

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen. Jens Andersen

TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen. Jens Andersen TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen Jens Andersen Regeringens plan for trafikinvesteringer 2003 Oversigt over projekterne - igangværende som nye Infrastrukturens betydning Vigtigt

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning Folketinget Att.: medlemmerne af Erhvervsudvalget Christiansborg 1240 København K cc. medlemmerne af Retsudvalget 8. januar 2010 Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Tillæg for 1:1 omkostninger udgør kr. 16.000 som følge af betaling til Forsyningssekretariatet og kr. 944.292 som spildevandsafgift.

Tillæg for 1:1 omkostninger udgør kr. 16.000 som følge af betaling til Forsyningssekretariatet og kr. 944.292 som spildevandsafgift. Hørsholm Vand ApS Prisloft 2011 Der foreligger på nuværende tidspunkt afgørelse af prisloft for vand for 2011 og udkast til afgørelse om prisloft for spildevand for 2011. Udkastene har resulteret i kommentarer

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune ishøj kommune lejre kommune odsherred kommune roskilde kommune solrød kommune vallensbæk kommune faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi Jernbanekapaciteten

Læs mere

15. juli Redegørelse om kloakledninger, overløbsbygværker og overløb

15. juli Redegørelse om kloakledninger, overløbsbygværker og overløb Faxe Forsyning A/S CVR-nr. 31 48 04 34 Jens Chr. Skous Vej 1 4690 Haslev Tlf.: 70 26 02 07 Fax: 56 37 34 99 post@faxeforsyning.dk www.faxeforsyning.dk 15. juli 2016 Redegørelse om kloakledninger, overløbsbygværker

Læs mere

Partneringmodeller i moderne vejforvaltning indlæg på Vejforum, december 2004

Partneringmodeller i moderne vejforvaltning indlæg på Vejforum, december 2004 20. oktober 2004 Partneringmodeller i moderne vejforvaltning indlæg på Vejforum, december 2004 Forfatter Manchet Driftschef Niels Christian Skov Nielsen, mail: nsn@vd.dk I artiklen omtales generelt partnering

Læs mere

Hvordan får Danmark mest vind og sol for pengene?

Hvordan får Danmark mest vind og sol for pengene? Hvordan får Danmark mest vind og sol for pengene? Dato: 14-8-217 vil gerne rose regeringen for at have afsat 1,3 mia. kr. til udbygning med vind og sol i de kommende år. De penge kan der blive god brug

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

et nordjylland i udvikling!

et nordjylland i udvikling! et nordjylland i udvikling! Nordjylland står sammen i samfundets interesse. Køen over Limfjorden bliver i de kommende år længere og længere. Limfjorden bliver snart en barriere for Nordjyllands udvikling.

Læs mere

Kan ministrene garantere, at ændringer i kulbrintebeskatningen i Nordsøen ikke vil føre til faldende investeringer og beskæftigelse?

Kan ministrene garantere, at ændringer i kulbrintebeskatningen i Nordsøen ikke vil føre til faldende investeringer og beskæftigelse? Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 233 Offentligt Talepapir samrådsspørgsmål V Kan ministrene garantere, at ændringer i kulbrintebeskatningen i Nordsøen ikke vil føre til faldende

Læs mere

D R I F T - O G V E D L I G E H O L D E L S E

D R I F T - O G V E D L I G E H O L D E L S E D R I F T - O G V E D L I G E H O L D E L S E G R U N D E J E R F O R E N I N G E N SØHOLM Udarbejdet af Haraldshus as i samarbejde med Ai-gruppen A/S G R U N D E J E R F O R E N I N G E N S Ø H O L M

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet.

Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet. Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet. Indhold Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet.... 1 1.0 Baggrund...

Læs mere

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

ERHVERVSØKONOMI august 2001 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte

ERHVERVSØKONOMI august 2001 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte .., 122 l Aalborg Universitet HD-studiet l.del ERHVERVSØKONOMI august 2001 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte Dette opgavesætbestår af 4 opgaver, der vejledende forventes at indgåi

Læs mere

Rebild Vand & Spildevand A/S Rebild Forsyning Holding A/S

Rebild Vand & Spildevand A/S Rebild Forsyning Holding A/S REFERAT SAG: Bestyrelsesmøde nr. 8 MØDESTED: Skørping, Sverriggårdsvej 3 TIDSPUNKT: 22. marts 2012 kl. 16.30 DELTAGERE: Mogens Schou Andersen Søren Søe-Larsen Morten Lem (deltog i pkt erne 1-4) Morten

Læs mere

Derfor mister danske virksomheder penge på deres ERP-opgradering

Derfor mister danske virksomheder penge på deres ERP-opgradering Derfor mister danske virksomheder penge på deres ERP-opgradering Værdien når ikke længere end til IT-afdelingen ANALYSE RP OVERBLIK Analysens konklusioner... side 3 Baggrund for analysen... side 4 5 nøglefaktorer

Læs mere

4. Introduktion til vedligeholdelse af kommunale bygninger

4. Introduktion til vedligeholdelse af kommunale bygninger 4. Introduktion til vedligeholdelse af kommunale bygninger J.nr.: 82.00.00.G01 Sagsnr.: 10/31866 BESLUTNING I EJENDOMS OG AREALUDVALGET DEN 01092010 Fraværende: Ingen. Taget til efterretning. INDSTILLING

Læs mere

Landsdækkende analyse af kommunal vejvedligeholdelsestilstand. Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet

Landsdækkende analyse af kommunal vejvedligeholdelsestilstand. Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Landsdækkende analyse af kommunal vejvedligeholdelsestilstand Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Disposition Baggrund for analyse Analysemodel Status for analyse Inspiration til det videre arbejde Baggrund

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Statens indtægter fra selskabsskatter

Statens indtægter fra selskabsskatter Statens indtægter fra selskabsskatter De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for tredje år i træk. I den forbindelse offentliggør Skatteministeriet en række nøgletal omkring

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

TILSTANDS- OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT

TILSTANDS- OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT TILSTANDS- OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT Ejendommen Kastrupvej 67 69 og Italiensvej 2, København S EF Schelenborg Vedligeholdelsesbudget for årene 2010 2021 Udgave : 1 Dato : juli 2010 Rev.dato : EKJ-sag

Læs mere

6. november 2011. Budget 2012 og takster for tømningsordningerne for samletanke og septiktanke til godkendelse

6. november 2011. Budget 2012 og takster for tømningsordningerne for samletanke og septiktanke til godkendelse 6. november 2011 Budget 2012 og takster for tømningsordningerne for samletanke og septiktanke til godkendelse Indstilling Denne indstilling er udarbejdet med udgangspunkt i byrådets beslutning i 2011 om

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016 Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Evalueringen resultater

Læs mere