Dansk infrastruktur i forfald?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk infrastruktur i forfald?"

Transkript

1 AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER Dansk infrastruktur i forfald? - En hvidbog om vedligeholdelse % p.a. Samfundsmæssigt afkast Kloakker, veje, baner Havne markedsrenten Elnettet Renovering og vedligeholdelse, kr. p.a.

2

3 Forord Dansk infrastruktur i forfald? - En hvidbog om vedligeholdelse DANSK INFRASTRUKTUR I FORFALD? 1

4 Forord Akademiets formål er på et fagligt grundlag at fremme den teknisk-videnskabelige forskning og sikre anvendelsen af dens resultater for at øge værdiskabelsen og velfærden i det danske samfund. Dansk infrastruktur i forfald? - En hvidbog om vedligeholdelse Akademiet for de Tekniske Videnskaber, ATV Juni 2001 Layout: ATV Tryk: Buch s Grafiske A/S Omslagsfoto: NESA A/S ISBN DANSK INFRASTRUKTUR I FORFALD?

5 Forord Forord Infrastrukturen spiller en central rolle i et moderne samfund. Velfungerende systemer inden for trafik, kommunikation, forsyning, kloakering osv. er nødvendige forudsætninger for den daglige normale tilværelse og for et velfungerende erhvervsliv. De repræsenterer meget store værdier, og de skal løbende vedligeholdes, tilpasses og udbygges, hvis de også skal opfylde morgendagens behov. Vi bruger hvert år milliardbeløb på at udbygge, renovere og vedligeholde den offentligt ejede infrastruktur. Men vi ved alt for lidt om, hvorvidt vi bruger nok eller måske for meget eller om vi bruger pengene rigtigt. Om vi som samfundsborgere får det udbytte af de store beløb, vi ønsker og har krav på. Avisoverskrifterne kunne tyde på, at det ikke altid er tilfældet: Veje forfalder, broer bliver ikke tilstrækkelig vedligeholdt, kloakker bryder sammen osv. Det er ikke blot til gene her og nu, men efterlader også store regninger til vore efterkommere. I denne hvidbog fremlægges resultatet af et ATV-arbejde, hvor vi over det seneste år har sat fokus på infrastrukturen og særlig på renovering og vedligeholdelse af nogle af de store infrastruktursystemer. Vi har gjort det dels med redegørelser for forholdene inden for fem områder af væsentlig økonomisk betydning, men med meget forskellige udgangspunkter: Veje, elforsyning, havne, jernbaner og afløbssystemer, dels ved en tværgående belysning af de samfundsøkonomiske forhold, baseret på informationerne om de fem udvalgte områder. Resultatet er en klar indikation af, at vi over en årrække har opbygget et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb, men også at der er meget store forskelle fra område til område. Samfundsøkonomisk betyder dette, at vi ikke tilrettelægger vedligeholdelsen optimalt. På en række områder ville det være en særdeles god forretning at bruge flere penge på vedligeholdelse. På andre kan der være grund til at se kritisk på, om alle penge bruges hensigtsmæssigt. Det står imidlertid også klart, at der er mange vanskeligheder forbundet med at sikre, at vedligeholdelse og renovering sker på den bedst mulige og økonomisk mest hensigtsmæssige måde. Samfundet er generelt for dårligt til at formulere kravene til vedligeholdelsesstandarden, og operatørerne har ofte svært ved at redegøre for konsekvenserne af et givet investeringsniveau. Dermed bliver indsatsen for ofte et resultat af kortsigtede politiske overvejelser og af, hvad operatørerne ud fra snævre tekniske synsvinkler ønsker. Det er derfor klart, at der er behov for vedligeholdelsesstrategier, der både på kort og lang sigt er mere hensigtsmæssige under hensyn til både økonomi, teknologi og brugernes krav og forventninger. I denne forbindelse synes cost-benefit analyser at være et velegnet hjælpemiddel. Hvis vi kan blive enige om, hvilket serviceniveau vi ønsker både nu og i fremtiden og hvis vi sikrer os et tilstrækkeligt datagrundlag, er det betydeligt nemmere at sætte tal på, hvor meget der skal investeres. Men udfordringen består naturligvis i at definere kravene at turde sætte mål på, hvor ofte vi vil acceptere strømsvigt, hvor højt vi sætter sikkerhed, hastighed og komfort på veje og jernbaner, og hvor længe vi kan acceptere en nedslidt kloakledning, og at turde vælge de havne og banestrækninger fra, som vi reelt ikke har brug for. ATV håber med denne hvidbog at bringe ny næring til en politisk og faglig debat om et område af stor økonomisk, sikkerhedsmæssig og miljømæssig betydning for hele samfundet at være med til at skabe et bedre fundament for kommende beslutninger. DANSK INFRASTRUKTUR I FORFALD? 3

6 Forord Lad mig benytte lejligheden til at takke de mange mennesker, der har deltaget i arbejdet. Det gælder først og fremmest forfatterne, der trods en travl hverdag har fundet tid og ressourcer til at finde data og sætte disse i perspektiv. Det gælder også de mange fagfolk, der løbende har deltaget i debatterne og er kommet med saglig og konstruktiv kritik. Sidst, men ikke mindst, tak til COWIfonden og Knud Højgaards Fond for at have muliggjort projektet med bidrag til rejser, møder, sekretariatsbistand og resultaternes offentliggørelse. April 2001 Jørgen Huno Rasmussen Formand for projektstyregruppen 4 DANSK INFRASTRUKTUR I FORFALD?

7 Indhold Forord Indhold Forord 3 Indledning og resumé 6 Hvidbogens tilblivelse 9 Vedligeholdelse af den danske infrastruktur - nogle samfundsøkonomiske refleksioner 10 v/ Professor Hans E. Zeuthen En toptunet strømforsyning 21 Elforsyningen 21 v/ Energichef Willy Bergstrøm Poulsen, NESA A/S Det kan blive dyrt at spare på vejene 31 Offentlige veje 31 Bilag I: Amts- og kommuneveje 45 v/ Driftschef Niels Chr. Skov Nielsen, Vejdirektoratet En voksende milliardregning under jorden 49 Offentlige afløbssystemer 49 v/ Lektor Peter Steen Mikkelsen, Miljø og Ressourcer DTU De store havne bliver større - de små forfalder 63 Erhvervshavnene 63 v/ Direktør Hans Kjær, Hanstholm Havn Stigende trafik - øget slid på jernbanenettet 76 Jernbaner 76 v/ Områdechef Peter Bruun og områdechef Katrine Barslund, Banestyrelsen DANSK INFRASTRUKTUR I FORFALD? 5

8 Forord Indledning og resumé Veje, jernbaner, broer, havne, elledninger og kloakker er forudsætninger for, at det danske samfund kan fungere. Vi har investeret hundreder af milliarder kroner i infrastrukturen, og vi bruger årligt milliarder på renovering og vedligeholdelse. I denne rapport sætter vi fokus på, om vi bruger de mange penge rigtigt. (Billedet viser Vejle med Vejlefjordbroen, havne, veje og jernbane). Foto: Jan Kofod Winther, Biofoto. Indledning og resumé Denne rapport rummer data om og vurderinger af tilstand og behov inden for fem centrale infrastrukturområder: Stats-, amts- og kommuneveje, offentlige afløbssystemer, erhvervshavnene, jernbanenettet og elforsyningsnettet fra kraftværkerne frem til kundens tilslutning. Infrastrukturanlæggene på disse områder repræsenterer en værdi på over 600 mia. kr. (genanskaffelsesværdi), og vi bruger årligt over 13 mia. kr. på renovering og vedligeholdelse (R&V) af disse anlæg. De fremlagte data viser imidlertid, at der på en række områder er opbygget et efterslæb i R&V. Efterslæbet skønnes at være størst for kloakker og visse dele af vejnettet, mens der for elforsyningen ikke er noget erkendt efterslæb. Også med hensyn til havne og jernbaner er der tale om et efterslæb, men her tegner der sig et noget mere komplekst billede, idet noget af efterslæbet kan henføres til anlæg, der muligvis ikke fremover skal bruges til deres oprindelige formål. Data og vurderinger tyder desuden på, at der på en række området investeres så lidt, at efterslæbet må forventes at vokse yderligere i de kommende år. Denne udvikling er uheldig, fordi vi herved udhuler værdien af et samfundsgode, som vi ikke kan eller vil undvære, og dermed efterlader en betydelig efterregning til kommende generationer. Konsekvenserne af mangelfuld vedligeholdelse kan bl.a. være, at infrastrukturen teknisk set ikke fungerer som ønsket, og at der opstår uacceptable risici for sikkerhed og miljø. Hertil kommer, at mangelfuld vedligeholdelse i mange tilfælde er selvforstærkende (fordi den fører til accelererende nedbrydning), så den indsats, der før eller siden er uundgåelig, bliver uforholdsmæssig dyr og omfattende. Som eksempler på disse sammenhænge kan nævnes: Utætte kloakker udleder visse steder urenset spildevand til grundvandet og dræner omvendt rent grundvand, som sammenblandes med spildevandet og belaster kapaciteten på renseanlæg. 6 DANSK INFRASTRUKTUR I FORFALD?

9 Indledning og resumé Forord Hullede veje presser trafik over til andre veje, som derved overbelastes med nye skader til følge. Dårligt vedligeholdte banestrækninger betyder, at togene må køre med lave hastigheder, og at visse godsbanestrækninger faktisk er helt lukket for trafik. Trods en tendens til privatisering og brugerbetaling på nogle områder, er opgaver knyttet til infrastrukturen i det væsentlige stadig en statslig, amtskommunal eller kommunal opgave i Danmark. Beslutninger om nyanlæg, renovering og vedligeholdelse er derfor ikke kun tekniske, men i høj grad også politiske beslutninger. Det indebærer en risiko for, at de forskydes i retning af løsninger, der ikke er optimale ud fra mere overordnede overvejelser. Selvom der i nogle tilfælde kan være god mening i at udskyde eller fremskynde større bygge- eller renoveringsarbejder ud fra overvejelser om f.eks. beskæftigelseshensyn, er det ikke heldigt, hvis infrastrukturen i alt for stort omfang bruges som konjunkturregulator. Dertil kommer, at der i et politisk system kan være en tendens til at foretrække mere spektakulære nyinvesteringer fremfor renoverings- og vedligeholdelsesarbejder, der typisk er stærkt generende for borgerne, mens de står på. Det er forståeligt, hvis en borgmester er mere begejstret for at åbne en ny sportshal end for at bruge 20 mio. kr. på en stribe hver især ikke særlig markante vedligeholdelsesarbejder. Men det er ikke sikkert, at den prioritering på længere sigt er at foretrække, ej heller for de berørte beboere. I denne forbindelse kan der være grund til at pege på, at der er stor forskel på centralt fastsatte krav til vedligeholdelse mellem de forskellige sektorer. Mens Stærkstrømsbekendtgørelsen f.eks. fastsætter specifikke krav til regelmæssig kontrol af ledningsnettet, findes der ingen lovkrav eller tilsvarende, når det gælder kloaknettet, som er et kommunalt ansvar. Selvom hvidbogen understreger behovet for øgede investeringer i renovering og vedligeholdelse af væsentlige dele af den danske infrastruktur, er det ikke formålet med denne hvidbog alene at advokere for øgede bevillinger. Lige så vigtigt er det at sætte fokus på de samfundsøkonomiske overvejelser, der bør indgå med stor vægt i beslutninger om R&V. At bidrage til, at vi bliver bedre til at tilrettelægge teknisk og økonomisk fornuftige vedligeholdelsesstrategier. Der er flere forudsætninger for, at vi kan tilrettelægge en bedre strategi: For det første skal vi gøre os klart, hvad vore behov er nu og i årene fremover. Her er tale om både kvalitative og kvantitative mål. Kvaliteten har f.eks. at gøre med driftsikkerheden (om anlægget virker efter hensigten og hvor hyppigt vi kan acceptere afbrydelser/havari), med fremtidssikringen, med komfort (f.eks. vejenes eller banernes jævnhed) og med sikkerhedsmæssige forhold. Kvantiteten vedrører vurderingen af samfundets behov: Hvor meget vil vi køre i bil og hvor meget er vi villige til at holde i kø i årene fremover. Hvilke krav vil vi stille til spildevandsrensningen? Hvilke havne vil vi fortsat benytte som trafikhavne, og hvor store godsmængder skal de kunne håndtere? Hvilke banestrækninger skal der fortsat køre tog på, og hvilke skal definitivt nedlægges, så vi ikke bruger penge på at vedligeholde anlæg, der ikke længere er behov for? Dernæst skal vi gøre os klart, hvad der samfundsøkonomisk er hensigtsmæssigt. Der skal findes en balance mellem for lidt og for meget. Hvis vi sparer for meget på vedligeholdelse, udskyder vi problemerne, med det resultat at regningen siden hen bliver for stor. Et meget højt niveau vil i de fleste tilfælde ikke kunne forsvares ud fra økonomiske betragtninger. Vi vil få mere ud af at bruge den sidste DANSK INFRASTRUKTUR I FORFALD? 7

10 Forord Indledning og resumé krone på at afdrage på statsgælden frem for at raffinere et anlæg, der fungerer acceptabelt og er i forsvarlig stand. Endelig rummer enhver vedligeholdelsesstrategi et betydeligt element af teknik. Beslutninger af teknisk karakter vil ofte være bestemmende mange år ud i fremtiden, idet de indsnævrer valgmulighederne med hensyn til den fremtidige R&V. Et rigtigt og fremtidsorienteret valg af teknologi i anlægget og anvendelse af teknisk og økonomisk optimerede teknologier i selve R&V-processen er helt afgørende for at få mest muligt for pengene på lang sigt. Teknologianvendelsen berøres kun perifert i denne rapport, men det betyder ikke, at den ikke er vigtig - tværtimod. En løbende indsats i forskning og teknologiudvikling er afgørende for, at vi fortsat kan have en tidssvarende og rentabel infrastruktur i Danmark, men en detaljeret behandling heraf falder uden for denne rapports rammer. Det har ikke været muligt at behandle alle infrastrukturområder i rapporten. Væsentlige områder er derfor udeladt. Det gælder f.eks. lufthavnene, naturgasnettet og telekommunikationssystemerne, hvor den teknologiske udvikling foregår meget hurtigt. Disse sektorer har hver deres særpræg, men en række problemstillinger og sammenhænge, som er beskrevet under de fem sektorer, rapporten behandler, vil kunne genfindes her. Heller ikke de to største enkelte danske infrastrukturanlæg, de faste forbindelser over Store Bælt og Øresund, er behandlet, selvom de begge udgør vigtige led i de samlede vej- og baneforbindelser. Administrativt er de placeret i det statslige selskab Sund & Bælt, som i øjeblikket arbejder med at etablere bench markingsystemer i forhold til andre store internationale infrastrukturforvaltere inden for drift og vedligeholdelse. Derimod rummer rapporten, både gennem eksempler fra de fem udvalgte områder og gennem de samfundsøkonomiske betragtninger i det første kapitel, væsentlige elementer til forståelsen af sammenhængen mellem krav og økonomi. Hvis vi evner at præcisere og afveje de forskellige ønsker, vi har til infrastrukturen, er det principielt muligt gennem klare valg og cost-benefit-analyser at nærme sig et optimalt vedligeholdelsesniveau. Inden for nogle sektorer arbejdes med sådanne metodikker, men der er i høj grad behov for at raffinere metoderne og udbrede brugen af dem, ligesom der er behov for bedre data. 8 DANSK INFRASTRUKTUR I FORFALD?

11 Hvidbogens tilblivelse Forord Hvidbogens tilblivelse ATV s bygningstekniske gruppe gennemførte i oktober 1999 en rundbordssamtale, hvor emnet var infrastrukturens karakteristika og behov for vedligeholdelse. Ved mødet fremkom en række informationer om efterslæb i vedligeholdelsestilstanden, der gav anledning til bekymring. Samtidig stod det klart, at der er et meget uensartet og på mange områder mangelfuldt datagrundlag om den vedligeholdelsesmæssige tilstand - til skade for beslutninger på området. Akademiet besluttede på denne baggrund at udarbejde denne hvidbog og valgte at belyse udfordringerne på området gennem indlæg om fem udvalgte områder: Elforsyning, veje, afløbssystemer, havne og jernbaner. Forfatterkredsen har omfattet: Professor Hans E. Zeuthen Energichef Willy Bergstrøm Poulsen, NESA A/S Driftschef Niels Chr. Skov Nielsen, Vejdirektoratet Lektor Peter Steen Mikkelsen, Miljø og Ressourcer DTU Direktør Hans Kjær, Hanstholm Havn Områdechef Peter Bruun og områdechef Katrine Barslund, Banestyrelsen Et bærende element i arbejdet har været dialog med en bredere kreds af fagfolk, der gennem deltagelse i debatmøder og som referees for de enkelte kapitler har været med til at validere de fremlagte data og vurderinger. Denne kreds har omfattet: Adm. direktør Jørgen Huno Rasmussen, H. Hoffmann & Sønner A/S (formand for projektstyregruppen) Civilingeniør Alfred Andersen, Banestyrelsen Centerchef Inge Faldager, Teknologisk Institut Professor Jørgen Fredsøe, DTU Chefrådgiver Helge Gravesen, Carl Bro Anlæg Direktør Niels Haase, DEFU Ingeniørdocent Bjarne Chr. Jensen, Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum Adm. direktør Lars Holten Petersen, Birch & Krogboe A/S, Rådgivende Ingeniører Direktør Kim Steen-Petersen, Vision Management Underdirektør Bo Svarrer Hansen, NKT Cables Fra Akademiets sekretariat har deltaget: Projektleder, civilingeniør Birthe Schouby Informationschef Peter Sander Projektet er gennemført med økonomisk støtte fra: COWIfonden og Knud Højgaards Fond DANSK INFRASTRUKTUR I FORFALD? 9

12 Vedligeholdelse af den danske infrastruktur Vedligeholdelse af den danske infrastruktur - nogle samfundsøkonomiske refleksioner Professor Hans E. Zeuthen Indledning Regeringen udgav i januar 2001 Redegørelse om offentlige investeringer. Redegørelsen behandler flere steder reparations- og vedligeholdelsesaktiviteterne. Det anføres bl.a. at der således på flere områder (er) risiko for, at vedligeholdelsen af den offentlige infrastruktur ikke gives tilstrækkelig høj prioritet. I det konkluderende kapitel 12 heddet det: En del af råderummet for de offentlige investeringer bør målrettes til en styrkelse af vedligeholdelsesindsatsen. Det er ikke en hensigtsmæssig prioritering at undlade den nødvendige vedligeholdelse af den eksisterende infrastruktur for at skabe råderum til nyinvesteringer. Det er vigtigt at sikre den fornødne vedligeholdelse af den infrastruktur, der er bygget op gennem de seneste mange år. Med mindre den specifikke infrastruktur ikke længere skal anvendes, skal den vedligeholdes. Manglende vedligeholdelse går ud over funktionsevnen og kan i sidste ende blive kostbar. Undersøgelser tyder endvidere på, at det samfundsøkonomiske afkast af investeringer i vedligeholdelse er højere end afkastet af nyinvesteringer. Der er god økonomi i en ordentlig vedligeholdelse af veje, bygninger og andre dele af den offentlige infrastruktur. En forudsætning for, at en styrket indsats i forhold til vedligeholdelsen resulterer i en mærkbar forbedring af infrastrukturen er, at indsatsen kan vurderes og bedømmes... Det er imidlertid vanskeligt at belyse den samlede infrastruktur ud fra de foreliggende oplysninger. Der bør på den baggrund overvejes etableret et bedre tilsyn med tilstanden af den offentlige infrastruktur med henblik på at styrke grundlaget for fremtidige beslutninger om vedligeholdelses investeringer. Forskellige modeller herfor må overvejes. (side ) Formålet med denne hvidbog er netop at komme et stykke nærmere et bedre beslutningsgrundlag. Infrastrukturen i nationalregnskabssammenhæng De samlede investeringer i den danske økonomi udgjorde i mia. kr. eller 25 pct. af bruttofaktorindkomsten (lønindkomst + bruttooverskud i virksomhederne). Kun en mindre del af investeringerne blev foretaget i den offentlige sektor, nemlig ca. 50 mia. kr., altså en femtedel af de samlede investeringer eller 5 pct. af bruttofaktorindkomsten. Af de 50 mia. kr. blev godt tre femtedele foretaget i de overvejende brugerfinansierede offentlige virksomheder. En væsentlig del heraf vedrører den infrastruktur, der behandles i denne hvidbog. I 1997 vedrørte ca. 29 pct. af disse investerin- 10 DANSK INFRASTRUKTUR I FORFALD?

13 Vedligeholdelse af den danske infrastruktur ger i brugerfinansierede virksomheder energi- og vandforsyning, små 7 pct. kloakvæsen og rensningsanlæg og andre godt 7 pct. jernbanerne. Investeringerne i betalingsveje, -broer og - tunneler udgjorde hele 21 pct., mens blot 1 pct. gik til havnene. De resterende knap to femtedele af de 50 mia. kr. blev investeret i det, der i nationalregnskabsstatistikken kaldes offentlig forvaltning og service, dvs. den del af den offentlige sektor, der fortrinsvis finansieres over skatterne. Kun en mindre del af investeringerne på det skattefinansierede område er af interesse i forbindelse med denne hvidbog, nemlig de ca. 12 pct., der går til samfærdsel og kommunikation - fortrinsvis det betalingsfri vejsystem. Resten går til undervisning, socialog sundhedsområdet m.v., altså områder der ikke behandles i denne hvidbog. I runde tal bruger vi altså ca. 3 pct. af bruttofaktorindkomsten til investeringer i de offentlige virksomheder m.m. og 2 pct. til investeringer i den øvrige offentlige sektor. I begyndelsen af 1970 erne, altså årene op til den første oliekrise, brugte vi en lidt større del af bruttofaktorindkomsten på investeringer i al almindelighed, nemlig ca. 30 pct. En betydelig del af nedgangen siden da skyldes et fald i den andel, der er anvendt inden for sektoren offentlig forvaltning og service. I starten af 1970 erne brugte vi nemlig ca. 5 pct. af den samlede bruttofaktorindkomst her i landet på investeringer i denne sektor mod ca. 2 pct. i dag. Investeringerne i offentlig forvaltning og service er i dag så relativt beskedne, at nationalregnskabsstatistikerne mener, at der i realiteten ikke sker positive nettoinvesteringer i denne sektor. Den skønnede størrelse forbrug af fast realkapital, som er et nationalregnskabsteknisk mål for den fysiske og tekniske nedslidning i løbet af et år, var faktisk i 1999 ca. 6 mia. kr. større end værdien af bruttoinvesteringerne. Det er især på området samfærdsel og kommunikation, altså primært vejområdet, at der skønnes at være betydelige negative nettoinvesteringer. I 1999 var investeringerne på dette område på 2,4 mia. kr., mens den beregnede nedslidning var knap 6,6 mia. kr. Det bør dog i denne forbindelse noteres, at sektoren ikke omfatter de brugerfinansierede faste forbindelser, der er offentlige virksomheder. I de offentlige virksomheder er der som helhed tale om positive nettoinvesteringer. Dog var investeringerne i jernbaner (i 1997) en smule mindre end det beregnede forbrug af realkapital. Bruttoinvesteringerne omfatter alle investeringer, altså både investeringer, der så at sige erstatter nedslidte anlæg m.v., og helt nye, der ikke skal erstatte noget. Det forhold, at bruttoinvesteringerne er af nogenlunde samme omfang som det såkaldte forbrug af realkapital, indebærer at kapitalapparatet inden for et område stort set er konstant. Men eksempelvis helt nye jernbanestrækninger kan kun på makroniveau siges at kompensere for nedslidning andre steder. Investeringer større end forbruget af realkapital er således ikke nødvendigvis ensbetydende med, at erstatningsinvesteringerne har et tilstrækkeligt omfang. Omvendt er det principielt ikke sikkert, at der er noget galt, fordi investeringerne er mindre end det beregnede forbrug af realkapital. Hvis der eksempelvis næsten ikke anlægges veje eller kloakker nye steder, og det såkaldte forbrug af realkapital fortrinsvis har sammenhæng med, at velfungerende nyere anlæg blot kommer et år tættere på det tidspunkt, hvor der bliver behov for renovering, er det fornuftigt nok, at nettoinvesteringerne er negative. Men hvis store dele af realkapitalen er af ældre dato, som tilfældet er på flere områder i dagens Danmark, er det tvivlsomt, om det hænger sådan sammen. DANSK INFRASTRUKTUR I FORFALD? 11

14 Vedligeholdelse af den danske infrastruktur At finde det optimale renoveringsomfang er, som det fremgår af det følgende, en ret så kompliceret sag. Reparation og vedligeholdelse (R&V) omfatter naturligvis ikke kun den del af bruttoinvesteringerne, der har karakter af erstatningsinvesteringer, men også mere løbende vedligeholdelse og reparation, hvor der ikke sker udskiftning af de pågældende kapitalgenstande. Udskiftning af en transformator er eksempelvis en investering, mens maling af en bro ikke er det. I praksis er det naturligvis svært at sondre mellem reparationer og bruttoinvesteringer. Hertil kommer, at der ikke er nogen skarp grænse mellem vedligeholdelse og rene driftsopgaver. For statsvejene medregnes således alle driftsomkostninger til vedligeholdelsen eksempelvis også tømning af affaldsspande. Der findes ikke i nationalregnskabsopgørelserne nogen statistik over udgifterne til renoverings- og vedligeholdelsesarbejder. Erstatningsinvesteringerne kan ikke udsondres fra investeringerne, og reparationerne er ikke konsekvent adskilt fra de øvrige driftsomkostninger. Af tabel 1, næste side, der er opstillet på grundlag af oplysningerne i de efterfølgende kapitler, ses det imidlertid, at det aktuelle niveau for renovering og vedligeholdelse i de infrastruktursektorer, der behandles i denne hvidbog, alt i alt er på ca. 13 mia. kr. De 13 mia. kr. udgør ca. 1,2 pct. af bruttofaktorindkomsten og kan således siges at fylde relativt lidt i den samlede samfundsøkonomi. Beløbet svarer dog til hen imod det dobbelte af udgifterne til rets- og politivæsenet. Vedligeholdelse, renovering og nyanlæg svært at sondre præcist I praksis er det svært at holde anlægs-, renoverings-, reparations-, vedligeholdelsesog pasningsaktiviteter ude fra hinanden. Det synes umiddelbart rimeligt at karakterisere vedligeholdelse som de aktiviteter, der ikke øger kapaciteten og ikke forbedrer funktionaliteten ud over niveauet ved ibrugtagningen som ny (altså det der rent sprogligt ligger i begrebet renovering). Egentlige nyinvesteringer må omvendt defineres som aktiviteter, der alene øger kapaciteten eller forbedrer funktionaliteten, altså helt ny infrastruktur, samt hvad man måske kan beskrive som en ren opgradering af eksisterende anlæg eller lignende. Det er indlysende, at de fleste af virkelighedens aktiviteter ikke fuldt ud er det ene eller det andet. Renovering og opgradering er ofte og bør ofte være en integreret proces. I denne forbindelse er det værd at nævne begrebet forældelse, altså at en kapitalgenstand, selv om den måske fungerer lige så godt som den hele tiden har gjort, ikke inkorporerer de seneste tekniske landvindinger, eller ikke hensigtsmæssigt kan spille sammen med den nyeste teknik på andre områder. Selv om den infrastruktur, der behandles i denne hvidbog, ikke typisk er udsat for ekstrem hurtig forældelse, som det f.eks. kendes på IT-området, er det indlysende, at renovering ofte vil være ensbetydende med modernisering. En havnekran produceret i dag passer bedre til en moderne havn end en 30 år gammel kran med samme løftekapacitet, selv om man kunne hive en sådan uslidt og funktionsdygtig op af en mølpose. Den tekniske forældelse er naturligvis også i mange tilfælde af betydning for, hvor længe det kan betale sig at reparere frem for at gennemføre en egentlig erstatningsinvestering. Dette er tydeligvis tilfældet med hensyn til jernbanenettet, jf. kapitlet om jernbaner. 12 DANSK INFRASTRUKTUR I FORFALD?

15 Vedligeholdelse af den danske infrastruktur Tabel 1. Renovering og vedligeholdelse (R&V) af infrastrukturen indenfor de sektorer, der behandles i hvidbogen. Der henvises til de enkelte kapitler for uddybning af oplysningerne. Sektor Genan- Årlige Skønnede nød- Skønnede Skønnet skaffelses- udgifter til vendige årlige årlige udgifter samlet værdi R&V udgifter til R&V til R&V R&V- - uden indhentning af - hvis efterslæbet skal efterslæb efterslæb indhentes over 10/15 år Elnet (ledningsnet og transformerstationer) 125 mia. kr. 6,3 mia. kr./år Intet erkendt efterslæb Statsveje 46,1 mia. kr. 543 mio. kr. 550 mio. kr. 633 mio. kr./år 784 mio. kr. (heraf: bygværker Drift og vedlige- (forudsætter, at (over 10 år) 20,2 mia. og vej- holdelse normaltilstanden anlæg 25,9 mia.) (Finanslov 2000) er opnået) Amtsveje 1,17 mia. kr. - Bygværker 7 mia. kr. Drift og vedligeholdelse (1999). Heraf til brodrift Skønnet af beskeden størrelse ca. 35 mio. kr. - Vejanlæg Uoplyst Skønnet af beskeden størrelse Kommuneveje Skønnet af beskeden størrelse Skønnet af beskeden størrelse 76 mio. kr. Skønnet af beskeden str. - Bygværker Ca. 14 mia. kr. 2,74 mia. kr. Uoplyst 3½ mia. kr./år Ca. 0,8 mia. kr. - Vejanlæg Ca. 200 mia. kr. Drift og vedligeholdelse (1999). Heraf til brodrift ca. 40 mio. kr. Uoplyst over 10 år Ca. 10 mia. kr. Offentlige mia. kr. 1,2 mia. kr. 1,2-2,5 mia. kr./år 1,5-3,1 mia. kr./år 1,5-9,5 mia. kr. * afløbssystemer (revideret budget (over 15 år) * (ekskl. renseanlæg og 1999) private stikledninger inden for skel) Erhvervs- Min. 8 mia. kr. 274 mio. kr. 346 mio. kr./år Uoplyst Min. havne (ekskl. ydervær- (nutidsværdi af 700 mio. kr. ker, bygninger, udgifterne i 1992) kraner mv., der udgør yderligere over 5 mia. kr.) Jernbaner Genanskaffelses- Gennemsnitligt Behov for R&V anslået til ca. 14 mia. kr. Ej opgjort se- (statsejede - forvaltet af værdi ej opgjort. 1,2 mia. kr./år i (1998-priser) i parat, indgår i Banestyrelsen) Bogført værdi samlet behovs- 1999: 8,18 mia. kr. opgørelse på 14 mia. kr. *) Intervalbredden for oplysningerne om afløbssystemet afspejler forskellen mellem den seneste økonomiske aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening og et niveau svarende til investeringsplanerne i Aalborg Kommune, der har opgjort behovet for R&V mere grundigt end de fleste andre kommuner. DANSK INFRASTRUKTUR I FORFALD? 13

16 Vedligeholdelse af den danske infrastruktur Det bør også nævnes, at det man med helt gængs terminologi vil betegne som en ren renovering, der ikke øger funktionaliteten ud over det oprindelige niveau som ny, de facto i mange tilfælde vil øge kapaciteten i forhold til situationen før renoveringen. En vejstrækning med stort behov for renovering vil eksempelvis ofte have en ringere funktionalitet, end da den var ny. Ydelsen, vejen så at sige kaster af sig, er mindre før renoveringen end efter. Nedslidning ud over et vist niveau er ikke altid kun et spørgsmål om restlevetid, men kan også betyde, at der her og nu på en måde er mindre infrastrukturkapital. Det er nok i virkeligheden sjældent, at vedligeholdelsesarbejder mv. alene sikrer en lang levetid for infrastrukturkapitalen. Vedligeholdelse af kloaksystemet består f.eks. i høj grad i, at der nedlægges helt nye rør. Når man ofte opererer med forventede levetider for forskellige former for kapital (og dertil svarende afskrivninger) forudsætter det i virkeligheden en bestemt vedligeholdelses- og renoveringsadfærd. Når denne betingelse ikke er opfyldt, og når det, som i denne analyse, er vedligeholdelses- og renoveringsadfærden, der er i centrum, er de traditionelle sondringer næppe særlig hensigtsmæssige. Fælles for næsten alle aktiviteter spændende fra egentlige nyinvesteringer til rene vedligeholdelsesarbejder er, at de har et afkast af en eller anden art i fremtiden. Undtagelser er aktiviteter som snerydning og tømning af skraldespande ved rastepladser, hvor effekten ikke strækker sig over flere år. I denne hvidbog ses der ikke på egentlige nyanlæg eller nyinvesteringer, men dette er i virkeligheden en praktisk og ikke en principiel afgrænsning, idet det som nævnt er det fremtidige afkast, der i næsten alle tilfælde er i fokus. Man kan måske tilføje, at de egentlige nyinvesteringer analytisk nok er mindre komplicerede at håndtere end renovering, vedligeholdelse mv. På de områder, der behandles i hvidbogen, udgør de egentlige nyinvesteringerne i øvrigt også typisk en mindre del af de samlede investerings- og renoveringsaktiviteter. Dette skyldes dog i høj grad, at de nye faste forbindelser så at sige er lagt i en skuffe for sig selv. Mange faktorer bestemmer afkastet Den nytte, der er knyttet til den oprindelige nyinvestering, vil naturligvis gå igen, når man ser på de efterfølgende investeringer, uanset hvilket navn de har, og uanset om der er tale om kapacitets/ funktionalitetsforbedrende aktiviteter, rene erstatningsinvesteringer eller alene forlængelse af levetiden. De faktorer, der indgår i en traditionel cost-benefit analyse vedrørende nye anlæg o.l., må derfor også på bordet, når man vil optimere, hvad man måske bedst kan kalde de efterfølgende investeringer. Navnlig på trafikområdet er der tradition for at gennemføre sådanne beregninger. Det gælder især nybygningsområdet, men Vejdirektoratet har i de senere år også arbejdet en del med modeller for, hvordan man kan optimere vedligeholdelsesarbejder af vejbelægning (BELMAN-modellen) og vedligeholdelse af broer (DANBRO-modellen). Det særlige ved disse modeller er, at de både omfatter en systematiseret indsamling af data vedrørende vedligeholdelsestilstanden og opererer med en række forskellige reparationsstrategier. En optimering på de øvrige infrastrukturområder vil naturligvis forudsætte tilsvarende beregninger, ligesom det givetvis vil være frugtbart at arbejde videre med Vejdirektoratets modeller, herunder at gøre dem mere transparente. 14 DANSK INFRASTRUKTUR I FORFALD?

STATE OF THE NATION 2012

STATE OF THE NATION 2012 Præsentation for TØF den 29. april 2013 Henrik Garver, Adm. Direktør Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI VEJINFRASTRUKTURENS TILSTAND STATE OF THE NATION 2012 1 Hvorfor en State of the Nation rapport?

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Medlemsmøde Danske Vandværker FVD. Regnskabsmæssige udfordringer efter forliget 29. april 2015

Medlemsmøde Danske Vandværker FVD. Regnskabsmæssige udfordringer efter forliget 29. april 2015 Medlemsmøde Danske Vandværker FVD Regnskabsmæssige udfordringer efter forliget 29. april 2015 Indholdet i det politiske forlig af 29. april 2015 1,3 mia. kr i effektivisering fra 2014-2020 Spildevand 0,9

Læs mere

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 NOTAT Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 Billund kommunes overordnede økonomiske politik, har i en årrække i hovedsagen været koncentreret om, at sikre et ordinært overskud på den skattefinansierede

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån Fokus på forsyning SPERA har tidligere set på spildevandsselskabernes investeringer og låntagning. Gennemgang af de seneste data viser stigende tendenser: Det gennemsnitlige selskab har investeret for

Læs mere

et nordjylland i udvikling!

et nordjylland i udvikling! et nordjylland i udvikling! Nordjylland står sammen i samfundets interesse. Køen over Limfjorden bliver i de kommende år længere og længere. Limfjorden bliver snart en barriere for Nordjyllands udvikling.

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Find vej i kommunens økonomi - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Forord Med kommunalreformen blev der skabt større kommuner med flere opgaveområder

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Indførelse af Asset Management i Sæby kommune et pilotprojekt

Indførelse af Asset Management i Sæby kommune et pilotprojekt Indførelse af Asset Management i Sæby kommune et pilotprojekt Af Karsten Thorn, Kommuneingeniør, Sæby Kommune, Email kat@saeby.dk og Jørn R. Kristiansen, Markedschef, Carl Bro as, Email: jnk@carlbro.com

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 27. februar 2015 Indhold Kapitel 1 Introduktion... 3 1.1 Formålet med instruksen... 3 1.2 Prisloftbekendtgørelsens krav til investeringsregnskabet

Læs mere

Vejledning i indberetning og anvendelse af ekstraordinære effektiviseringsgevinster

Vejledning i indberetning og anvendelse af ekstraordinære effektiviseringsgevinster Vejledning i indberetning og anvendelse af ekstraordinære effektiviseringsgevinster Marts 2015 Vejledning i indberetning og anvendelse af ekstraordinære effektiviseringsgevinstervejledning i indberetning

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Egedal Kommune Etablering af nyt rådhus

Egedal Kommune Etablering af nyt rådhus Egedal Kommune Etablering af nyt rådhus Påvirkning af kommunalt serviceniveau Sammenfatning PwC har som led i vurderingen af projektøkonomien ved etableringen af et nyt rådhus udarbejdet to tidligere notater;

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens anbefalinger vedrørende transportinfrastruktur tager udgangspunkt i følgende

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato]

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato] l Økonomisk Politik 1 Godkendt i Byrådet den [skriv dato] Forord Fredensborg Kommunes økonomi kan på mange måder sammenlignes med en almindelig husholdningsøkonomi. Vi skal have balance mellem indtægter

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast

Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast Fokus på forsyning SPERA har undersøgt spildevandsselskabernes investeringer. For det første er selskabernes investeringsniveau samt sammenhængen mellem alder og effekten af foretagne investeringer undersøgt.

Læs mere

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Notat Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Til: Produktivitetskommissionen Fra: Dansk Erhverv Offentligt-privat samarbejde styrker produktiviteten Det er Dansk Erhvervs

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

VÆRKTØJER TIL RENOVERINGSPLANLÆGNING

VÆRKTØJER TIL RENOVERINGSPLANLÆGNING VÆRKTØJER TIL RENOVERINGSPLANLÆGNING TEMADAGE OM PRÆISOLEREDE FJERNVARMERØR, INDLÆG VED KLAUS FAFNER KARL ERIK HANSEN RAMBØLL ENERGI GENERELT OM PROJEKTET Projektet er støttet af Dansk Fjernvarmes F&U-konto.

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013

Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013 Dato Ansvarlig Sags ID. 16. maj 2013 Frits Klemmensen USG-2013-00007 Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013 Spørgsmål Kloak: Hvorfor laver man ikke regnvandskloak alle steder? Hvor skelner

Læs mere

Dansk Energi Rosenørns Alle 9 1970 Frederiksberg C

Dansk Energi Rosenørns Alle 9 1970 Frederiksberg C Dansk Energi Rosenørns Alle 9 1970 Frederiksberg C 15. december 2011 Sag 4/0720-8901-0211 / LBA Deres ref. Anmeldelse af betaling af tilslutningsbidrag for ladestandere til elbiler opstillet i det offentlige

Læs mere

ERHVERVSØKONOMI august 2001 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte

ERHVERVSØKONOMI august 2001 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte .., 122 l Aalborg Universitet HD-studiet l.del ERHVERVSØKONOMI august 2001 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte Dette opgavesætbestår af 4 opgaver, der vejledende forventes at indgåi

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

132-150 kv AC stationer

132-150 kv AC stationer 132-150 kv AC stationer Valg af stationskonfiguration EDS-50-03 design standard Document no. 13/90592-120 REVISION VIEW Document no.: Version Author Document status/change Reviewer Approver Date CRA, ASK,

Læs mere

NRGi Net A/S Dusager 22 8200 Aarhus N. Vejledende udtalelse til NRGi Net A/S om den regulatoriske behandling af et nyt, kollektivt forsyningsanlæg

NRGi Net A/S Dusager 22 8200 Aarhus N. Vejledende udtalelse til NRGi Net A/S om den regulatoriske behandling af et nyt, kollektivt forsyningsanlæg NRGi Net A/S Dusager 22 8200 Aarhus N 27. maj 2014 Sag 13/09826 Deres ref. LRN Vejledende udtalelse til NRGi Net A/S om den regulatoriske behandling af et nyt, kollektivt forsyningsanlæg 1. Sagsfremstilling

Læs mere

Omsætning Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012.

Omsætning Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012. Spildevand A/S Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012. Fast bidrag I budgettet er regnet med 18.144 stik.

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober

Læs mere

Anlægsarbejder Bag Slotsgraven m.fl.

Anlægsarbejder Bag Slotsgraven m.fl. Anlægsarbejder Bag Slotsgraven m.fl. Aftenens emner Præsentation af os Projektet frem til nu Præsentation af vandarbejder Præsentation af kloakarbejder Præsentation af fjernvarmearbejder Tidsplan Trafikafvikling

Læs mere

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S.

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. 1 OPP-princippet 2 Rationalet 3 Udfordringer 4 Konklusion 1. OPP-princippet Bestiller (offentlige institutioner) Aktionærer

Læs mere

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Michael Møller 22/04/2014 Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Elsektoren har et betydeligt realkapitalapparat. Det kan med fordel deles op i det allerede eksisterende kapitalapparat

Læs mere

Kommunernes regnskaber 2013

Kommunernes regnskaber 2013 Bo Panduro og Jørgen Mølgaard Lauridsen Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

TRAFIKFORLIG: FORTSAT MEST TIL VEJENE

TRAFIKFORLIG: FORTSAT MEST TIL VEJENE 1. november 2006 af Frithiof Hagen direkte tlf. 3355 7719 Resumé: TRAFIKFORLIG: FORTSAT MEST TIL VEJENE Trafikforliget giver 700 mill.kr. ekstra til vejene pr. år mod kun knap 590 mill.kr. til jernbanen.

Læs mere

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1654 Offentligt Det talte ord gælder Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet Samrådsspørgsmål AO Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Rammen for Provas. Vision

Rammen for Provas. Vision Forretningsgrundlag Rammen for Provas Provas forretningsgrundlag tegner rammerne om vores virksomhed i det daglige arbejde. Det sammenfatter det strategiarbejde, vi har udført i 2009 og 2010 med vision,

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020 Assersvej 12 A-D Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til spildevandsplan... 3 2.

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Favrskov Spildevand A/S

Favrskov Spildevand A/S Favrskov Spildevand A/S Referat Mødedato 10. september 2012 Starttidspunkt 17:30 Mødested/mødelokale Hammel Administrationsbygning Afbud fra INDHOLD Favrskov Spildevand A/S 10. september 2012 Sagsnr. Side

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Juli 2014 Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 2 - Kommentarer til høringsskrivelse fra HMN dateret 29. maj

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Formanden foreslog Børge V. Rasmussen, forsamlingen godkendte valget.

Formanden foreslog Børge V. Rasmussen, forsamlingen godkendte valget. Referat fra Generalforsamlingen i Liseleje Vandværk Afholdt på Le Papillon Liselejevej 64 Søndag den 4. august 2013 kl. 10.00 Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsen aflægger beretning om det forløbne

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling Århus Kommunale Værker, Bautavej 1, 8210 Århus V

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling Århus Kommunale Værker, Bautavej 1, 8210 Århus V ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling Århus Kommunale Værker, Bautavej 1, 8210 Århus V INDSTILLING Til Århus Byråd Den 3. november 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 1550 Jour. nr.: 00.01A00, ÅKV/2004/02410

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

HØRINGSSVAR - UDKAST TIL MARKEDSAFGRÆNSNING PÅ ENGROSMARKEDET FOR TERMINERING AF SMS I INDIVIDUELLE MOBILNET

HØRINGSSVAR - UDKAST TIL MARKEDSAFGRÆNSNING PÅ ENGROSMARKEDET FOR TERMINERING AF SMS I INDIVIDUELLE MOBILNET E-MAIL (postmar@erst.dk) Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø HØRINGSSVAR - UDKAST TIL MARKEDSAFGRÆNSNING PÅ ENGROSMARKEDET FOR TERMINERING AF SMS I INDIVIDUELLE MOBILNET 1. INDLEDNING

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu 3. LIMFJORDSFORBINDELSE - EN GOD INVESTERING Det nye Folketing skal sikre, at der nu vedtages en anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse, samt at der anvises en statslig finansiering. 14 gode grunde

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Application Management Service

Application Management Service Application Management Service I dette Whitepaper vil vi beskrive nogle af vores erfaringer med Application Management. De fleste virksomheder har på et tidspunkt lavet, eller fået lavet, en mindre applikation,

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent.

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent. N O T AT 25. januar 2013_rev juni 2013 J.nr. Ref. mra, hdu Klimaplan Krav om energibesparelser i statslige bygninger 1. Beskrivelse af virkemidlet I den energipolitiske aftale fra 2008 blev det vedtaget,

Læs mere

GENERELLE BUDGETFORUDSÆTNINGER FOR 2013

GENERELLE BUDGETFORUDSÆTNINGER FOR 2013 UDGIFTER: KONTO 106 - EJENDOMSSKAT Som følge af skattestoppet er der indført et loft over, hvor meget ejendomsskatten må stige fra år til år. Loftet er for 2005 fastlagt sådan, at ejendomsskatten ikke

Læs mere

I fortsættelse af behageligt møde afholdt den 20. januar 2014 følger de aftalte videre analyser af følgende forhold:

I fortsættelse af behageligt møde afholdt den 20. januar 2014 følger de aftalte videre analyser af følgende forhold: Hejrevangens Boligselskab c/o Boligkontoret Danmark Holger Danskes Vej 91, 3. sal 2000 Frederiksberg Att. Projektleder Per Bager Vedr.: Hejrevangens Boligselskab afd. 6 og 5 11. februar 2014 I fortsættelse

Læs mere

Sag Brug af selvhjælpshandling og politianmeldelse ved manglende kloakering eller spildevandsrensning Sagsnr. 13/1539 Initialer Heidkjae.

Sag Brug af selvhjælpshandling og politianmeldelse ved manglende kloakering eller spildevandsrensning Sagsnr. 13/1539 Initialer Heidkjae. Sag Brug af selvhjælpshandling og politianmeldelse ved manglende kloakering eller spildevandsrensning Sagsnr. 13/1539 Initialer Heidkjae Åben sag Resumé En del af kommunes borgere skal i disse år enten

Læs mere

Denne og tidligere vejledende svar kan også findes på Naturstyrelsens hjemmeside www.nst.dk.

Denne og tidligere vejledende svar kan også findes på Naturstyrelsens hjemmeside www.nst.dk. Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4408-00265 Ref. todue Den 23. april 2015 Spørgsmål og vejledende svar nr. 2 om regler om afdragsordninger og minimumsfrist i forbindelse med påbud om

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

Investeringer ERHVERVSAKADEMI

Investeringer ERHVERVSAKADEMI ERHVERVSAKADEMI Investeringer En virksomheds daglige regnskabsføring består af en lang række kedsommelige ekspeditioner af små og store fakturaer. Enhver cykelsmed med nogle få timers kursus i bogføring

Læs mere

Krystalkuglen. Gæt et afkast

Krystalkuglen. Gæt et afkast Nr. 2 - Marts 2010 Krystalkuglen Nr. 3 - Maj 2010 Gæt et afkast Hvis du vil vide, hvordan din pension investeres, når du vælger en ordning i et pengeinstitut eller pensionsselskab, som står for forvaltningen

Læs mere

Likviditetsbudget 2012 - Middelfart Spildevand A/S

Likviditetsbudget 2012 - Middelfart Spildevand A/S Notat Oprettelsesdato: 22. oktober 2010 Udarbejdet af: Jacob Støving Sagsnummer: Likviditetsbudget 2012 - Middelfart Spildevand A/S Budget 2012 for Middelfart Spildevand A/S indeholder anlægsinvesteringer

Læs mere

DANMARKS VEJNET EN INVESTERING

DANMARKS VEJNET EN INVESTERING DANMARKS VEJNET EN INVESTERING December 2013 2 indhold 2 Indhold og baggrund 3 Det er dyrt at spare 4 To cases 5 Den dyre forskel 6 De kommunale budgetter 7 Et nyt mindset 1521 december 2013. Fotos: COWI/Niels

Læs mere