Projektet Dato:

Transkript

1 Morten Thiel Nielsen Fra: Fra Cykelpuljen Sendt: 25 februar :01 Til: Bjarne Vagn Pedersen Emne: Ansøgning om cykelpulje Projektet Dato: Ansøger: Projektets titel: Projektets hovedformål: Overordnet beskrivelse af projektet: (Uddybes i bilag 1) Forventede resultater og effekter: (Uddybes i bilag 2) Km ny * Jammerbugt Kommune * Banesti i Jammerbugt Kommune * Jammerbugt Kommune ønsker at fremme cykeltrafikken i kommunen, hvorfor der søges støtte fra statens "Pulje til mere cykeltrafik" Formålet med projektet, der søges støtte til, er at motivere flere til at cykle, hvorved folkesundheden kan forbedres og miljøpåvirkningerne som følge af reduceret bilkørsel kan mindskes Yderligere kan projektet forbedre trafiksikkerheden og forholdene for turismen i området samt skabe sammenhæng mellem kommunens byer og rekreative områder langs kysten * Projektet er et stiprojekt med tilknyttede støttefunktioner, der skaber sammenhæng imellem en række af kommunens byer og naturområder over en strækning på 55 km Projektet tager afsæt i områdets kulturhistorie, ved at anvende en tidligere banestrækning til rekreativ cykelrute Herved skabes en cykelrute med få og flade stigninger, som er egnet til et bredt udsnit af cyklister - herunder skolebørn og brugere af haller og andre fritidsfaciliteter i nabobyerne, som ellers ikke ville cykle Store dele af stien findes i dag, men den samlede rute er opdelt i mindre brudstykker, som dette projekt skal kæde sammen Stien består af følgende fysiske anlægsprojekter: Opgradering af græssti til cykelsti fra kommunegrænsen til Biersted (1,4 km) Opgradering af græssti til cykelsti og forlængelse af eksisterende sti fra Birkelse til Arentsminde (4,2 km) Etablering af krydsningspunkt Ny sti etableres fra Arentsminde til Halvrimmen (3,2 km) Opgradering af græssti til cykelsti mellem Halvrimmen og Brovst (2,9 km) samt ny banesti til Terndrup (0,25 km) Krydsningspunkter i Brovst Evt krydsningspunkt og 0,3 km ny cykelsti i Fjerritslev Nyetablering og opgradering af græssti fra Gøttrupvej over Klim til Vester Torup (8,6 km) Stien understøttes med kort, kampagne- og informationsmateriale til såvel fastboende som turister, og der etableres rastepladser, som kan understøtte cykellivet Aalborg Kommune ansøger i samme omgang til fortsættelsen af banestien fra kommunegrænsen og de 10 km ind til Nørresundby, hvorved der skabes sammenhæng mellem de rekreative arealer langs hele Jammerbugten og storbyen Aalborg med blandt andet dens kultur og handelsliv Ligeledes skabes forbindelse til banestiens videre forbindelse i Thisted Kommune, hvor Vejlerne og Naturpark Thy er attraktive mål * Ved realisering og gennemførsel af projektet forventes det at have en række positive effekter for at fremme cyklismen i Jammerbugt Kommune Disse effekter er bla: Øget cyklisme Bedre folkesundhed Mindre miljøpåvirkning Reduktion i bilisme Afhjælpe trængsel Reduktion af antal af trafikrelaterede uheld Forbedre mulighederne for turisme Foruden de generelle effekter, som øget cyklisme medfører, har de enkelte delprojekter nogle effekter af mere kontekstafhængig karakter Effekterne er regnet som gennemsnit over hele året, men forventes at være mest markante i sommerperioden, hvor både lokale og turister benytter stien * 21,4 Km

2 cykelsti/cykelbane: Projektets slutdato: * 2014 Opgørelse af forventede effekter (udfyldes for de effekter hvor det er relevant, uddybes i bilag 2) jf tabellen i ansøgningsvejledningens afsnit 6 Effekt Forventning Måleenhed Øgning af cykeltrafik: Mindskning af biltrafik: Effekt på tryghed: Reduktion af uheld: Effekt på fremkommelighed: Øvrige effekter: Brovst/Fjerritslev området: + 15%; Øvrige banesti:+ 10%;Sideeffekt på stierne til Pandrup og Blokhus: + 10% ÅDT Ansøger Ansøger (kommune, organisation mv): * Jammerbugt Kommune Adresse: * Lundbakkevej 5 Postnr: * 9490 By: * Pandrup * bvp@jammerbugtdk Telefonnr: * Ansøger type: * Kommune Projektet søges i fællesskab med: Projektets budget eks moms (uddybes i bilag 3), jf ansøgningsvejledningens afsnit 6 Postering Projektgennemførelse Projektevaluering Ansøgers egne lønudgifter Kr 0 Kr Evt overhead Kr 0 Kr Ekstern leverance Kr Kr Øvrige omkostninger 0 Kr 0 Kr Samlet budget Samlet Kr Kr kr Moms Ikke-refunderbar moms i budgettet, hvis højere end 0 (Dokumenteres i bilag 3, 4 eller 5): 0 Kr Tilskudsandel der søges Ansøgt tilskudsandel: * 40 % Eventuelle bemærkninger til ansøgt tilskudsandel: Er der søgt/opnået tilskud til delprojekter der kan have relation til projektet, fra * Nej anden tilskudsordning under Transportministeriet?: Hvis ja, hvilket beløb: 0 Kr Hvis ja, hvilken pulje:

3 Supplerende bemærkninger Supplerende bemærkninger, feks evt kontaktperson: KOntaktperson: Bjarne Vagn Pedersen Bilagene må samlet maksimalt fylde 20 MB og samlet udskrevet maksimalt fylde 30 A4 sider Bilag 1 (Nærmere beskrivelse af projektets indhold) * Bilag 2 (Redegørelse for forventede effekter og evalueringsplan) * Bilag 3 (Specifikation af projektets samlede budget opdelt på * delposter) Bilag 4 (Andet) Bilag 5 (Andet)

4 Jammerbugt Kommune Ansøgning til cykelpulje - bilag 1 Banesti i Jammerbugt Kommune COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken Aalborg Telefon Telefax wwwcowidk 1 Baggrund Jammerbugt Kommune ønsker at fremme cykeltrafikken i kommunen, hvorfor der søges støtte fra statens "Pulje til mere cykeltrafik" Formålet med projektet, der søges støtte til, er at motivere flere til at cykle for at forbedre folkesundheden og reducere miljøpåvirkningerne fra bilkørsel Projektet skaber et langt, sammenhængende stiforløb i det gamle jernbanetracé mellem Aalborg og Thisted Ved etablering af de beskrevne dele af banestien kan der opnås et sammenhængende forløb på næsten 55 km alene i Jammerbugt Kommune Aalborg Kommune ansøger i samme omgang til fortsættelsen af banestien fra kommunegrænsen og de 10 km ind til Nørresundby, hvorved der skabes sammenhæng mellem de rekreative arealer langs hele Jammerbugten og storbyen Aalborg med blandt andet dens kultur og handelsliv Ligeledes skabes forbindelse til banestiens videre forbindelse i Thisted Kommune, hvor Vejlerne og Naturpark Thy er attraktive mål Banestien vil være et attraktiv for såvel cykelturisme og fritidscykling Banestien skaber forbindelse til såvel en række seværdigheder som unikke naturområder Der er mange muligheder for at stoppe op og nyde naturen og roen, idet der skabes en forbindelse der er trukket væk fra de store færdselsårer i den øst-vestgående korridor mod Fjerritslev og Thisted Cykelturisme baserer sig for mange på friheden, valgfriheden og det at opleve omgivelser i et menneskeligt tempo På banestien mellem Aalborg og Thisted er der en række muligheder for at tage en afstikker enten mod nord til kysten ud mod Jammerbugten eller mod syd til Limfjorden, ligesom der er mange unikke naturområder langs strækningen Projektet omfatter etablering af stier på de dele af banesti-strækningen, hvor der i dag ikke er etableret sti Det vil som udgangspunkt blive tilstræbt at etablere stien i eget tracé i det gamle jernbanespor med en belægning i cykelvenlig stenmel På dele af strækningen vil eksisterende enkeltrettede cykelstier langs vejen (rute 11) være et godt alternativ, eftersom jernbanetracéet kommer så tæt på den eksisterende vej Her vil der med krydsningsheller ol blive søgt sikret en god krydsning af landevejen i samarbejde med Vejdirektoratet, der er vejmyndighed Foruden de nye stianlæg inkluderer projektet også andre cykelfremmende tiltag såsom feks stivejvisning og informationsskilte, etablering af cykelrastepladser, kortmateriale på både trykt og elektronisk form samt markedsføring og kampagner Dokumentnr P A-2-2 Version 12 Udgivelsesdato 25 februar Kommune/Jammerbugt Kommune - banesti_2011_bilag 1docx Udarbejdet Kontrolleret Godkendt mkni aiha mkni

5 2 / 10 feks i form af guidede cykelture til rekreative områder langs banestien eller geocaching Dette vil anspore flere til at vælge cyklen, hvad enten det er som en del af en ferie i området, en rekreativ cykeltur for de fastboende eller som alternativ pendlerrute på de dele af strækningen, hvor byerne ligger forholdsvis tæt Banestien vil skabe forbindelse mellem byerne langs den gamle jernbanestrækning mellem Aalborg og Thisted Via Aabybro skabes ydermere forbindelse via stier til Pandrup, Blokhus, Løkken og flere af de øvrige turist- og kystbyer langs vestkysten Der skabes forbindelse til den såkaldte "gateway" i Blokhus for cyklende og vandrere, der er et udviklingsprojekt i EU-regi Udviklingsprojektet består i Nordjylland af tre gateways, hvor Blokhus er den første Gatewayen består blandt andet af pakketilbud og et mobilt informationssystem med information om overnatning, spisesteder, cykelreparation, attraktioner mm Af bilag 4 ses en beskrivelse af eksisterende planer og projekter i Jammerbugt Kommune, der danner baggrund for arbejdet med at fremme cyklisme 2 Beskrivelse af projekt Det ansøgte projekt omfatter hhv en del med anlæg af konkrete stiforløb og en anden del med vejvisning og markedsføring af den nye sammenhængende banesti inkl sammenkobling med de allerede eksisterende strækninger 21 Stianlæg Det ansøgte projekt omfatter en række delelementer i tracéet for den gamle jernbane På dele af strækningen er banestien allerede etableret - endda i asfalt og med belysning Andre steder er der fastholdt et spor med græssti, mens dele af strækningen helt mangler På Figur 1-3 ses status for hele banestien, ligesom den er beskrevet i tabel 1 fra øst mod vest Kommune/Jammerbugt Kommune - banesti_2011_bilag 1docx

6 3 / 10 Figur 1 Status for banesti fra kommunegrænse mod Aalborg til vest for Arentsminde Figur 2 Status for banesti fra Brovst til Fjerritslev Figur 3 Status for banesti fra Fjerritslev til kommunegrænse mod Thisted Strækning Længde Status Bemærkning Kommunegrænse- Biersted 1,4 km Sti i græs, tilgroet Jammerbugt Kommune ejer Græssti opgraderes til sti i cykelvenlig stenmel Kobles med sti i Aalborg Kommune Gennem Biersted Eksisterende mindre vej benyttes Borgergade og Svendbjergårdsvej benyttes som alternativ til banetra- Kommune/Jammerbugt Kommune - banesti_2011_bilag 1docx

7 4 / 10 Biersted - Birkelse Gennem Birkelse Birkelse - Arentsminde 8,6 km Eksisterende banesti i asfalt med belysning og eksisterende mindre veje fra Biersted til den mindre vej Bindeleddet i Birkelse Fra Bindeleddet følges mindre veje til banestiens tracé ved udkanten af byen 4,2 km Første del i græssti/spor ejet af Jammerbugt Kommune Anden del uden sti - eksisterende landbrugsjord cé, da denne løber gennem en række haver Eksisterende banesti benyttes Gennem Aabybro benyttes dog på mindre dele af strækningen eksisterende veje Græssti opgraderes til sti i cykelvenlig stenmel Resterende etableres fra bunden i stenmel Eksisterende sti forlænges fra Vedsted Kærvej over Ulveskovvej og videre langs skoven til Plesnervej i Arentsminde 200 m gangsti fra Plesnervej til Nr Økse Engvej opgraderes Arentsminde- Halvrimmen Halvrimmen- Brovst 3,2 Enkeltrettede cykelstier langs rute 11 (landevejen) Thyvej - Aalborgvej - Thistedvej - Østergade Meget befærdet vej og har ikke præg af rekreativ rute Banetracé i landbrugsjord og kyllingefarm 3,2 km Mindre vej ved gammel grusgrav på første del (1,5 km), græssti på sidste del (1,5 km) frem til Brovst, 200 manglende sti frem til Terndrupvej Gennem Brovst 2 km Enkeltrettede cykelstier langs rute 11 (landevejen) Gennem byen hhv industrivej og mindre veje Krydsningspunkt etableres i Arentsminde med henblik på kobling til eksisterende stier Ny banesti etableres Arealerhvervelse kan blive vanskelig I givet fald kan mindre veje med længere rute til følge benyttes Mindre vej ved grusgrav benyttes, græssti opgraderes Gl Kongevej, Søgårdsvej) Ny Banesti fra græssti til Terndrupvej (250m) Via mindre veje (Terndrupvej og Stationsvej) gennem Brovst og kobling til banesti ved Tranumvej (2,2 km) Der etableres eventuelt cykelbaner på Terndrupvej Krydsning af Terndrupvej og Tranumvej sikres Brovst - 1,9 km Poststrædet og eksisterende banesti Eksisterende banesti benyttes Kommune/Jammerbugt Kommune - banesti_2011_bilag 1docx

8 5 / 10 Skovsgaard Skovsgaard - Flegumvej Flegumvej- Fjerritslev Gennem Fjerritslev Fjerritslev- Gøttrupvej Gøttrupvej - Klim 1,5 km Ingen sti - Aarupvej er en mindre vej, der kun er let befærdet 13,2 km Offentlig grusvej med vægtbegrænsning, hvorfor der ikke kører tunge køretøjer Jammerbugt Kommune ejer 2,2 km Cykelrute langs eksisterende, mindre veje, der flere steder er sammenfaldende med banesporet Alternativt benyttes eksisterende cykelstier langs hovedvejen gennem Fjerritslev 1,9 km Grusvejen Jernbanegades forlængelse, som Jammerbugt Kommune ejer 3,0 km Offentlig sti, men stien er borte Jammerbugt Kommune ejer Krydsningspunkt vest for Brovst bør etableres, dette er dog statsvej Stiruten føres via Aarupvej til Flegumvej Grusvej benyttes frem til Østergade i Fjerritslev Der etableres krydsning ved Østergade og føres via eksisterende cykelstier gennem hovedgade Der etableres cykelsti på Industri, der kobler sammen med den videre stiforbindelse Alternativt etableres sikker krydsning af Bygholmvejlevej og 300m ny cykelsti med asfaltbelægning fra Lejrmarksvej til Parkvej Eksisterende grusvej benyttes Sti retableres i cykelvenlig stenmel frem til Kirkegade Klim- Vester Torup Vester Torup- Vustholmevej Vustholmevejkommunegrænsen 2,8 km Offentlig sti, men stien er delvis borte Jammerbugt Kommune ejer Sti retableres i cykelvenlig stenmel Særlig opmærksomhed på sti gennem Klim via Kirkegade til Stationsvej nord om ejendommen i Vester Thorup 2,8 km Offentlig sti i græs fra Toftholmvej Græssti opgraderes til sti i cykelvenlig stenmel Særlig opmærksomhed på sti gennem Vester Torup 1,5 km Mindre offentlig vej Eksisterende mindre vej benyttes Der sikres kobling til videre forbindelse i Thisted Kommune Tabel 1 Status for banestien mellem Aalborg og Thisted på den strækning, der forløber gennem Jammerbugt Kommune Det ansøgte projekt omfatter en færdiggørelse af banestien fra kommunegrænsen mod Aalborg til kommunegrænsen mod Thisted Projektet omfatter en lang strækning og vil eventuelt kunne gennemføres i etaper, der hver især skaber forbindelse mellem nogle byer eller mellem byer og nogle rekreative mål Kommune/Jammerbugt Kommune - banesti_2011_bilag 1docx

9 6 / 10 De rekreative kvaliteter omfatter foruden naturen en række lokale seværdigheder Her er bla Aabybro Mejeri, hvis speciale, Ryå is, er kendt viden om I Brovst passerer ruten tæt forbi herregården Bratskov, hvor også egnens turistbureau er lokaliseret I Brovst passerer banestien direkte forbi hal og boldbaner og skaber dermed god forbindelse fra oplandet til Brovst til disse fritidsfaciliteter Flere campingpladser ligger langs ruten ved Brovst, Klim og Fjerritslev, og man passerer igennem en varieret natur I de fleste af rutens krydsningspunkter med større og mindre byer vil det desuden være muligt at stige på en bus Ud over de rekreative tilbud ligger der 8 folkeskoler på ruten, hvoraf 3 går til 7 klasse Flere af disse deler halfunktioner, hvor en bedre stiforbindelse vil kunne styrke sammenhængen imellem skolerne og give en sikker skolevej for de elever, der tager overbygningen i en anden by Nedenfor er angivet en etapedeling samt beskrivelse af hvilken funktion det omtalte stykke sti vil få 1 Opgradering af græssti til sti i cykelvenlig stenmel mellem kommunegrænse og Biersted En opgradering af banestien mellem Biersted og kommunegrænsen mod Aalborg vil skabe forbindelse fra kommunegrænsen helt til Aabybro og Birkelse, idet der fra Biersted til Birkelse allerede er etableret en cykelsti Der skabes således et sammenhængende forløb på ca 10 km Aalborg Kommune ansøger ligeledes cykelpuljen om midler til banesti på deres side af kommunegrænsen og der kan således med dette stykke banesti skabes forbindelse mellem Biersted og Vadum og videre ind mod Nørresundby og Aalborg Den eksisterende banesti omkring Aabybro og Biersted benyttes allerede i vidt omfang og det vurderes, at en videreførelse mod Vadum ligeledes vil tiltrække såvel cyklende som gående Der vil primært være tale om fritidscykling, men den vil også fungere som en alternativ rekreativ pendlerrute på de lidt længere distancer i forhold til stierne langs rute 11 Gennem Biersted benyttes på dele af strækningen mindre veje, idet der er bygget huse i det gamle banetracé Skiltning vil sikre rutens sammenhæng Banestien skaber samtidig en mere tryg cykelrute for børn og kan dermed benyttes af eksempelvis skoleklasser på cykeltur eller familier med madkurv 2 Nyetablering af banesti mellem Birkelse og Brovst En banesti mellem Birkelse og Arentsminde vil passere gennem Ulveskoven og byde på gode, rekreative oplevelsesmuligheder, samtidig med at den tilbyder et vigtigt alternativ til hovedlandevejen Thistedvej/Røgildvej Kommune/Jammerbugt Kommune - banesti_2011_bilag 1docx

10 7 / 10 I Arentsminde videreføres banestien til en eksisterende grusvej ved det nyligt reetablerede naturområde ved en gammel grusgrav Ved grusgraven er der etableret et madpakkehus med overdækket bålplads Banestien er med til at skabe en tryg og god forbindelse fra såvel Halvrimmen, Arentsminde og Brovst til dette naturområde og ventes at blive benyttet i stort omfang Med etablering af krydsningspunkter i hhv Arentsminde og Brovst vil stien skabe en sikker rute mellem de to større byer i området; Brovst og Aabybro Det vil give beboerne i de mellemliggende bysamfund Arentsminde, Birkelse og Halvrimmen gode muligheder for at benytte tilbud i begge byer inkl skole og handelsliv Fra stien vil der være forbindelse nordpå til Harmonikamuseet og Rævhede Plantage primært via grusveje og mindre stier Stien vil dermed give mulighed for flere rundture i naturen omkring Birkelse og Arentsminde Banestiens forløb gennem Brovst skaber ydermere forbindelse til en eventuelt kommende cykelstiforbindelse mellem Brovst og Tranum, som der søges midler til i en anden ansøgning til cykelpuljen 3 Brug af eksisterende veje mellem Skovsgaard - Flegumvej Gennem Skovsgaard og videre mod vest benyttes de eksisterende små veje ti at skabe forbindelse til grusvejen videre mod vest Cykelruten mellem Brovst og Fjerritslev skaber udover en rekreativ forbindelse mellem de to store bysamfund også forbindelse til Tingskoven Tingskoven er en privat skov, ejet af Nørlund Fonden, men der er offentlig adgang på alle stier og veje og skoven kan danne grundlag for en skovtur 4 Cykelsti og krydsning i Fjerritslev Etableringen af en krydsning af hovedlandevejen Bygholmvejlevej og 300m ny cykelsti fra Lejrmarksvej til Parkvej vil skabe en cykelvenlig forbindelse gennem Fjerritslev af eksisterende, mindre veje Alternativt er der mulighed for at etablere en forbindelse via eksisterende cykelstier langs byens hovedgade, Vestergade og etablering af cykelsti på en kort strækning på Industrivej Dette vil der blive taget stilling til ved detailprojektering af den samlede strækning Begge ruteforløb vil sammen med de to ovenstående stiprojekter i og omkring Skovsgaard og Brovst skabe en sammenbinding mellem Fjerritslev og Brovst, som byder på interessante forløb via Tingskoven 5 Nyetablering banesti Gøttrupvej - Klim En sti i banesport mellem Gøttrupvej og Klim vil give en sikker cykelforbindelse imellem Fjerritslev og Klim som alternativ til hovedlandevejen Thistedvej Da Thorup-Klim Skole i Klim kun går til 7 klasse, vil stien komme de ældste skolebørn til gode, da hovedparten af dem vælger at fortsætte på Fjerritslev Skole Stien vil forløbe i et åbent landbrugslandskab Kommune/Jammerbugt Kommune - banesti_2011_bilag 1docx

11 8 / 10 med å og søer, og den vil give en vigtig forbindelse for såvel turister som lokale, da den gør det muligt at cykle fra Klim til Brovst 6 Nyetablering banesti Klim-Vester Torup Klim og Vester Torup deler i dag skole, som er placeret i Klim Stien vil være et vigtigt alternativ til hovedlandevejen Thistedvej, og vil give en direkte rute for cyklister imellem de to byer Der ud over vil stien gøre det muligt at færdes sikkert til fods og på cykel hele vejen fra Klim til Vejlerne, som er et enestående naturområde med et rigt dyreliv Indkørsel til kommende banesti i Vester Thorup 7 Opgradering af græssti til cykelvenlig stenmel fra Vester Torup til Vustholmvej En opgradering af dette stykke vil give bedre forhold for besøgende til Vejlerne Stien vil gå syd om Jammerbugt Camping i ca 1 kilometers afstand, og der kan måske etableres adgang for cyklister via markveje til campingpladsen og det nærliggende skovområde Kommune/Jammerbugt Kommune - banesti_2011_bilag 1docx

12 9 / 10 Eksisterende græssti/hjulspor på dele af strækningen Der skabes forbindelse til den mindre vej videre ud i Vejlerne og videre til banestiens videre forløb i Thisted Kommune Ved Vejlerne har Aage V Jensens fond etableret flere udkigstårne og er et yndet mål for fuglekiggere og andre der gerne vil ud og opleve den unikke natur, der er i området Med banestien bliver området mere tilgængeligt på cykel og til fods Banestiens forbindelsen videre mod Thisted Kommune 22 Vejvisning og markedsføring af banestien Stivejvisning For at understøtte de nye stianlæg samt skabe sammenhængen med de eksisterende stier indebærer projektet også en gennemgang af stivejvisningen og op- Kommune/Jammerbugt Kommune - banesti_2011_bilag 1docx

13 10 / 10 sætning af stivejvisning på de nye stier samt de gamle stier i det omfang denne er mangelfuld Information og kort Med henblik på at informere om den samlede banesti, seværdigheder undervejs samt historien bag stien indeholder projektet opstilling af informationsskilte, ligesom der udarbejdes kortmateriale på såvel trykt som elektronisk form Kortmaterialet vil blive gjort tilgængeligt på turistbureauer, biblioteker mv samt på kommunens og Visitjammerbugts hjemmesider Rastepladser For at understøtte rekreative mål langs banestien og dermed øge incitamentet til at benytte banestien til fritidscykling indeholder projektet etablering af 3 rastepladser på strækningen En rasteplads kan bestå af nogle borde og bænke, en bålplads, informationsskilt ol Kampagne & markedsføring Til at understøtte det samlede projekt er der afsat midler til at gennemføre en markedsføringskampagne Kampagnen kunne bestå i: Udvikling af applikationer til smartphones, der kan benyttes som guide på banestien Guidede ture på banestien Involvering af skoleklasser på skoler langs ruten, hvor de ledes til at benytte banestien feks gennem konkurrencer og guidede ture Beskrivelse af banestien i turistbrochurer og på hjemmesider 23 Projektets tidsplan og organisering Projektet forventes påbegyndt i foråret 2012 og gennemføres over 2 år Der foretages evalueringer og effektmålinger ved projektets afslutning Anlægsprojekter stianlæg 2012 Gennemførelse Stivejvisning, informationstavler på eksisterende stier samt rastepladser Kampagner og markedsføring Forår/sommer 2013 Evaluering Kommune/Jammerbugt Kommune - banesti_2011_bilag 1docx

14 Jammerbugt Kommune Ansøgning til cykelpulje - bilag 2 Banesti i Jammerbugt Kommune COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken Aalborg Telefon Telefax wwwcowidk 1 Projektets forventede effekter Ved realisering og gennemførsel af projektet forventes det at have en række positive effekter i forhold til at fremme cyklismen i Jammerbugt Kommune Disse effekter er bla: Mindre miljøpåvirkning Bedre folkesundhed Øget brug af rekreative ruter ifm pendling Mere rekreativ cykling og øget tilgængelighed til rekreative mål Forbedret tryghed Forøgelse af cykeltrafik I det følgende gennemgås de forventede generelle effekter af delprojekterne samt effekter, som knytter sig specifikt til de enkelte delprojekter 11 Generelle effekter Øget cyklisme har en række generelle effekter Disse er bla: Mindre miljøpåvirkning Når cyklen vælges som transportmiddel frem for bil eller knallert, reduceres miljøpåvirkningen, hvilket har betydning på det lokale og globale niveau Luftforureningen minimeres og de negative effekter på flora og fauna reduceres, og ved at fremme cyklismen signalerer Jammerbugt Kommune, at der tages ansvar for den globale situation på det lokale niveau Bedre folkesundhed Det ansøgte projekt skaber et sammenhængende stiforløb, der forbinder en række byer Betingelserne for cyklisme optimeres derfor, og incitamentet til at vælge cyklen som transportmiddel øges Dette har en gavnlig effekt på folkesundheden, og foruden fysiske sygdomme relateret til inaktivitet, menes fysisk Dokumentnr P A-2-3 Version 10 Udgivelsesdato 25 februar Kommune/Jammerbugt Kommune - banesti_2011_bilag 2docx Udarbejdet Kontrolleret Godkendt mkni aiha mkni

15 2 / 3 bevægelse også at styrke trivsel og velvære blandt folk Stierne vil indgå i et nærrekreativt tilbud, som gør cykling på trygge stier let tilgængelig for såvel børn som voksne og giver god adgang til de rekreative muligheder udenfor byerne At stierne forbinder en række skolebyer betyder også, at skoleeleverne vænnes til at bruge cyklen som transportmiddel Det vurderes således, at mange vil benytte de nye stier samt at antallet, der benytter de eksisterende strækninger ligeledes vil stige Aktivitetsniveauet vurderes således at kunne øges for både børn og voksne ved etablering af de pågældende cykelstier Øget brug af rekreative ruter ifm pendling Et sammenhængende cykelstinet giver mulighed et sammenhængende forløb som en del af en ferie- eller fritidstur Den sammenhængende banesti giver adgang til en række rekreative mål og byerne bindes sammen Dette giver mulighed for at benytte stien som et alternativ til cykelstierne langs med landevejen (rute 11) i forbindelse med pendling mellem byerne De friske kan tage turen helt ind til Aalborg/Nørresundby Stien giver desuden mulighed for at cykle mellem byerne i forbindelse med fælles brug af halfaciliteter ol ligesom skolerne i højere grad kan benytte cyklen som et led i undervisningen, da de nu får en tryg rute at cykle på Banestien er en tryg rute, der på det meste af strækningen er trukket væk fra den øvrige trafik og den vil gøre det muligt og mere attraktivt for børnefamilier til at cykle mere Mere rekreativ cykling og øget tilgængelighed til rekreative mål Med etablering af de manglende dele af banestien øges tilgængeligheden fra byerne til de rekreative mål langs banestien Banestien forløber centralt gennem byerne og giver god adgang ud i naturen både til fods og på cykel Via Aabybro skabes der ydermere forbindelse via stier til Pandrup, Blokhus, Løkken og flere af de øvrige turist- og kystbyer langs vestkysten Hermed skabes desuden forbindelse til den såkaldte gateway i Blokhus for cyklende og vandrere, der er et udviklingsprojekt i EU-regi Udviklingsprojektet består i Nordjylland af tre gateways, hvor Blokhus er den første Gatewayen består af blandt andet af pakketilbud, mobilt informationssystem med information om overnatning, spisesteder, cykelreparation, turistattraktioner mm Forbedret tryghed Den oplevede tryghed for cyklende øges ved at etablere en sammenhængende banesti, da cyklende på det meste af strækningen kan cykle på en sti i eget tracé adskilt fra den øvrige trafik Forøgelse i cykeltrafik Der forventes en forøgelse i cykeltrafikken på banestien i forår, sommer og efterår Stien udformes i stenmel, hvorfor der ikke ryddes for sne og dermed kan den ikke med sikkerhed benyttes i vinterperioden Kommune/Jammerbugt Kommune - banesti_2011_bilag 2docx

16 3 / 3 Forøgelsen i cykeltrafikken vurderes at være størst i den østligste del af banestien samt omkring byerne I den østligste del af banestien fra Birkelse over Aabybro og Biersted forventes en forøgelse på 25% i sommersæsonen Omkring Brovst og Fjerritslev vurderes en forøgelse på 15% På resten af strækningen vurderes en forøgelse på 10% Det vurderes desuden, at den øgede fokus på cykling i kommunen vil betyde, at der kommer en generel stigning i cykeltrafikken, ligesom der på de tilstødende stier blandt andet mod Pandrup og Blokhus kan ventes en forøgelse Dette vurderes at være ca 10% 12 Evalueringsplan I det følgende gennemgås hvorledes evaluering er tiltænkt Til evaluering af projektet registreres cyklister ved følgende lokaliteter: Biersted-Aabybro (før/efter) Aabybro-Birkelse (før/efter) Arentsminde-Brovst (før/efter) NB Vejdirektoratets strækning Brovst-Skovsgaard Skovsgaard-Fjerritslev Tællingerne foretages i sommerhalvåret, da der er tale om en stiforbindelse, som udlægges i stenmel, og som derfor ikke ryddes for sne For at sammenholde cykeltrafikken på banestien med cykeltrafikken på den parallelle rute langs Thisted Landevej foretages også registreringer af cykeltrafikken mellem Aabybro og Vadum For alle strækninger opgøres ulykker i før- og efterperioden ud fra data indhentet fra politiets register Uheldsregistreringen sammenholdes med uheldsregistrering på Thisted Landevej Dette kan suppleres med en undersøgelse af borgernes oplevelse tryghed for at afklare om forholdene for cyklister på de pågældende strækninger opleves som mere sikre og trygge at færdes på efter etablering af de nye cykelstier Der suppleres med en undersøgelse af i hvor stort omfang skolerne langs banestien benytter stien Kommune/Jammerbugt Kommune - banesti_2011_bilag 2docx

17 Jammerbugt Kommune Ansøgning til cykelpulje - bilag 3 Banesti i Jammerbugt Kommune COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken Aalborg Telefon Telefax wwwcowidk 1 Budget 11 Anlæg Anlægsprojekt Længde/antal Pris Etablering af banesti -Nyetablering -Opgradering græs-stenmel Heraf arealerhvervelse 19,1 km (9,4 km) (7,9 km) kr kr Etablering af enkeltrettede cykelstier 0,3 km kr Etablering af cykelbaner 2, kr Etablering af krydsningspunkter kr Anlæg i alt kr Udgiften er inkl projektering, tilsyn og trafiksikkerhedsrevision 12 Stivejvisning & information Der vil der blive gennemført følgende cykelfremmende tiltag Disse består af: Stivejvisning i form af skilte på ruten og ved tilstødende veje og stier Yderligere vil der blive opsat informationsskilte langs ruten Kortmateriale på såvel trykt som elektronisk form Samlet udgift: kr heraf lønudgift kr Dokumentnr P A-2-4 Version 11 Udgivelsesdato 25 februar Kommune/Jammerbugt Kommune -banesti_2011_bilag 3docx Udarbejdet Kontrolleret Godkendt mkni aiha mkni

18 2 / 2 13 Kampagne, markedsføring & rastepladser Af andre tiltag, der kan fremme brugen af banestien kan være: Udvikling af applikationer til smartphones, der kan benyttes som guide på banestien Guidede ture på banestien Involvering af skoleklasser på skoler langs ruten, hvor de ledes til at benytte banestien feks gennem konkurrencer og guidede ture Etablering af rastepladser i form af feks borde og bænke, en bålplads, informationsskilt ol Beskrivelse af banestien i turistbrochurer og på hjemmesider Samlet udgift: kr heraf lønudgift kr 14 Samlet budget I det følgende er delprojekternes samlede budget listet op De angivne beløb er overslag, og en præciseringen heraf følger Banesti Jammerbugt Anlæg af banesti, Anlæg af cykelsti og cykelbane Anlæg af krydsningspunkter Stivejvisning & information Kampagne, markedsføring & rastepladser Evaluering Projektledelse og afrapportering Budget total 8,57 mio kr 1,20 mio kr 0,20 mio kr 0,10 mio kr 0,13 mio kr 0,10 mio kr 0,10 mio kr 10,4 mio kr Kommune/Jammerbugt Kommune -banesti_2011_bilag 3docx

19 Jammerbugt Kommune Ansøgning til cykelpulje bilag 4 Banesti i Jammerbugt Kommune COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken Aalborg Telefon Telefax wwwcowidk 1 Eksisterende planer og projekter Jammerbugt Kommunes ønsker for cykelfremmende tiltag understøttes af en række planer og projekter, som blandt andet er: Planstrategi og Strategi for Agenda 21 Helhedsplan 2009 Sundhedspolitik Trafiksikkerhedsplan 2010 Busterminal i Blokhus Planstrategi og Strategi for Agenda 21 Jammerbugt Kommune har i sin planstrategi sat fokus på de nærrekreative områder for bla at fremme sundheden for befolkningen Det drejer sig både om gang-, cykel og ridestier Kommunen vil tage initiativ til, at der laves en langsigtet overordnet stiplan for hele kommunen, og at der afsættes ressourcer til udarbejdelse af den Af planstrategien fremgår, at kommunen vil skabe sundhedsfremmende tiltag for at gøre det mere attraktivt at komme ud i naturen Dette skal sikres ved at skabe god tilgængelighed til naturen ved at etablere et netværk af cykelstier, der forbinder byer og turistområder med friluftsoplevelser i de nære landskaber Status i dag er, at der findes både nationale og regionale cykelstier indenfor kommunen, men disse løber primært i retningen øst-vest Udbuddet af nordsydgående cykelruter er mangelfuldt, men realisering af det foreslåede projekt vil afhjælpe dette problem Helhedsplan 2009 Jammerbugt Kommune pointerer i Helhedsplan 2009 vigtigheden af, at trafikken afvikles under hensyntagen til borgernes behov for sikkerhed og tryghed Af politikken fremgår det derfor, at bløde trafikanter som blandt andet cykli- Dokumentnr Version 10 Udgivelsesdato 16 februar Kommune/Jammerbugt Kommune -banesti_2011_bilag 4_nydocx Udarbejdet Kontrolleret Godkendt mkni aiha mkni

20 2 / 3 ster, gående og ryttere skal tilbydes sikre og trygge forhold samt adgang til naturoplevelser og rekreative områder De ansøgte projekter imødekommer dette hensyn Med ca 1 mio overnatninger på hoteller og campingpladser om året og med næsten 8000 feriehuse, er Jammerbugt Kommune en af Danmarks betydeligste turistkommuner Medtages overnatninger i feriehusene drejer det sig om ca 2 mio turistrelaterede overnatninger i Jammerbugt Kommune om året Med det volumen har turismeerhvervet meget stor betydning for kommunen mht beskæftigelsen og for erhvervsdrivende Jammerbugt Kommune arbejder ud fra, at der i den kommunale planlægning skal sikres de nødvendige rammer og betingelser for turismeerhvervet, så det kan udvikle sig, og kvaliteten forbedres Ved kvalitet menes der en kontinuerlig udvikling af elementer som miljøhensyn, en grøn profil, etiske normer, personalepolitik, højt niveau for servicering af gæster, samspil med og hensyn til lokalsamfundet, økoturisme, kompetenceog virksomhedsudvikling i tæt samarbejde med kommunens turist- og erhvervsressourcepersoner og med øvrige aktører på området Af tiltag på turismeområdet kan nævnes, at Jammerbugt Kommune arbejder ud fra at forlænge sæsonen for turisme, således at kommunen kan tiltrække turister hele året rundt Yderligere har kommunen haft overvejelser om at skabe turistmæssige fyrtårne i form af resortområder nær bla Fårup Sommerland, hvormed interessen for forlystelsesparken vil kunne styrkes Med hensyn til folkesundheden vil kommunen støtte og udvikle rekreative miljøer, herunder cykelstier, der inspirerer til motion Yderligere peges der i Helhedsplan 2009 på, at offentlighedens adgang til og langs kysten opretholdes og forbedres på et bæredygtigt grundlag, hvilket cykelstierne i det foreslåede projekt kan bidrage væsentligt til Konkret henvises i retningslinjerne til, at kommunalbestyrelsen i Budget 2009 har fastlagt, at der skal etableres cykelsti mellem Brovst og Tranum langs Tranumvej Der er dog ikke afsat midler til at gennemføre projektet, men der foreligger en hensigtserklæring fra politisk side Sundhedspolitik Jammerbugt Kommune har formuleret en sundhedspolitik, hvori fysisk aktivitet udgør en væsentlig del Visionen er, at kommunen støtter og udvikler sunde miljøer, gode levevaner og livskvalitet for hver eneste borger gennem forebyggelse, sundhedsfremme og særlig indsats Dette skal blandt andet ske ved at indtænke gode betingelser for fysisk aktivitet i al fysisk planlægning således, at borgernes muligheder for at være fysiske aktive øges Det ansøgte projekt understøtter således kommunens sundhedspolitik Trafiksikkerhedsplan Jammerbugt Kommune har i 2010 vedtaget en Trafiksikkerhedsplan med det primære formål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken Trafiksikkerhedsplanen fastlægger rammerne for de kommende års trafiksikkerhedsarbejde på kommunens veje og stier Trafiksikkerhedsplanen er baseret på analyser af politiregistrerede trafikulykker og borgernes oplevede tryghed, når Kommune/Jammerbugt Kommune -banesti_2011_bilag 4_nydocx

21 3 / 3 de færdes på kommunens veje og stier Flere af strækningerne langs de ansøgte cykelstier betegnes af borgerne i området som usikre, og der peges på, at cykelstier på disse strækninger vil forbedre trafiksikkerheden for de bløde trafikanter De mest utrygge strækninger er langs Pirupvejen til Fårup Sommerland samt Brøndumvej i Fjerritslev, som udgør væsentlige dele af cykelstierne præsenteret i delprojekt 2 og 3 Busterminal i Blokhus Jammerbugt Kommune har modtaget midler fra Fremkommelighedspuljen til at foretage en opgradering af bustoppestedet i Blokhus til en decideret busterminal I dette projekt indgår passagerinformation til buspassagerer samt etablering af cykelparkering såvel i Blokhus som ved en række busstoppesteder i kommunen Projektet har blandt andet til formål at skabe bedre mulighed for at kombinere kollektiv trafik og cyklisme, og det danner samtidig et godt grundlag for en videre satsning på at øge cykeltrafikken i kommunen Kommune/Jammerbugt Kommune -banesti_2011_bilag 4_nydocx

22 Banestien - adgangen til det åbne land Udviklingsafdelingen Marts 2010

23 Indhold Resume 3 Vision 3 Det udvalgte lokalområdes udfordringer og målgruppe og Vision 4 Proces 7 Planlægningsmæssige sammenhæng 8 Projektets typologi 9 Organisering 9 Projektets kontaktperson Lars Haagensen lah@jammerbugtdk

24 Resume af projektet Banestien Med projektet ønsker Jammerbugt Kommune at undersøges, hvorvidt den nedlagte jernbane kan genetableres som motionssti i sin fulde længde, og udarbejde en plan for, hvordan en evt genetableret sti skal anlægges/indrettes således, at stien kan være den naturlig adgang til det åbne land, hvorved stien vil åbne en bred vifte af muligheder for, at motivere borgerne i Jammerbugt Kommune til at dyrke motion i det daglige - uden først, at skulle sætte sig i en bil Vision Baggrund - I foråret 1969 blev jernbanen, der løbt igennem det nuværende Jammerbugt Kommune nedlagt og erstattet med rutebiler I de forløbne 40 år er dele af banen blev omdannet til cykelsti, andre til trampestier og endnu andre dele er ved jordomfordelinger, salg eller bare overtaget blevet omlagt til landbrugsjord Strækningen fra Vadum til Fjerritslev via Aabybro er cirka 40 kilometer Fra Aabybro mod nord er strækningen cirka 20 kilometer Den grønne linie markerer den nedlagte jernbanes forløb gennem Jammerbugt Kommune Med kommunesammenlægningen har der fra flere af lokalsamfundene og Dansk Naturfredningsforening været fremsat ønsker om, at mulighederne omkring, at skabe et sammenhængende sti forløb via den nedlagte jernbane undersøges og i bedste fald realiseres - herunder at der tænkes kreativt omkring, hvordan stien kan anvendes/indrettes Initiativtagerne har bla fremført som argument, at den nedlagte bane kan være med til, at binde den nye kommunen sammen både fysisk og mentalt - samtidig med, at bane kan udvikles til et rekreativt forløb, der vil få kommunens borgere til i højere grad at dyrke motion 3

25 Det udvalgte lokalområdes udfordringer, målgruppe og Vision Jammerbugt Kommune er iflg Ministeriet for FødevareEhvervs Landdistriktsprogram kategoriseret som en Landkommune Hvilket er en indikator for, at Jammerbugt Kommune har en række af de udfordringer, der typisk er kendetegnet ved udkantsområder Udfordringer som eksempelvis; udflytning af arbejdspladser, negativbefolkningstilvækst, lavere uddannelsesniveau end i centerbyerne og en nedslidt boligmasse i flere landsbyer Men også udfordringer med folkesundheden For at arbejde aktivt med disse problemstillinger arbejder Jammerbugt Kommune aktivt med landdistriktsudvikling Bla forventer JamIndgangen til banestien fra landsbyen Birkelse merbugt Kommunes i 2010 at bruge 8 millioner kroner på indsatsen mod kondemnerings modne bygninger Udover en synlig forbedring af boligmassen, er det forventningen, at indsatsen kombineret med andre handlingsorienterede indsatser vil bidrage til, at udvikle landsbyens sociale og kulturelle kapital I løbet af 2010 vil Jammerbugt Kommune initiere projektet Landdistriktspolitik vers 2,0 Jammerbugt Kommunes 24 lokalsamfund vil blive inviteret til, at deltage på et internat På internatet skal repræsentanter fra de enkelte lokalsamfund via forskellige processor indlede et arbejde med, at skabe en udviklingsplan for deres landsby, en udviklingsplan som efterfølgende skal videre udvikles og bredt forankres og implementeres i de enkelte landsbyer Udviklingsplanen skal fokusere på det fysiske rum, men som også sætte fokus på udvikling af landbyens fællesskab ud fra en tese om, at en levende landsby er attraktivt at bo og leve i I forbindelse med implementeringen af den handlingsorienterede landdistriktspolitik har der været afholdt udviklingsværksteder i lokalsamfundene, et tilbagevendende tema har været stier og adgangen til naturen fra kommunens byer På flere borgermøder er det blevet fremført og diskuteret, at det er svært finde trafiksikre gå/løbe/ cykelruter af en vis længde generelt i Jammerbugt Kommunes byer, og især i de mindre landsbyer Pga de strukturelle ændringer i landbruget er det paradoksalt nok således, at det er svært for indbyggere i mindre byer og landsbyer at komme ud i det åbne land, uden først at skulle sætte sig ind i en bil - Derfor var et af ønskerne, i forbindelse med udarbejdelsen af Helhedsplanen; At der etableres løbestier rundt omkring byerne med en længde på 5-10 km Underlaget skal være af grus / jord og eksisterende stier kan anvendes, men de skal skiltes og vedligeholdes Problemstillingen er ikke speciel for Jammerbugt, men et generelt problem af flere årsager For det 4

26 første er mange arealer, som tidligere var udenfor omdrift, i dag taget under plov Danmark er måske det land i Europa, der har den største del af sit landbrugsareal under dyrkning, så fremkommeligheden er i forvejen ikke for stor For det andet er en del af de udyrkede arealer, der før var uhegnede, i dag under hegn, enten som hjortefarme eller som andre former for hobbypræget dyrehold feks heste Det ses uheldigvis især i nærheden af byer, hvor behovet for uformel blød færdsel netop er særlig stort For det tredje er mængden af markveje i forbindelse med landbrugets fortsatte koncentrering og specialisering af produktionen gået meget tilbage Tidligere betød den alsidige produktion og den svage mekaniseringsgrad, at der på den enkelte bedrift var behov for et relativt finmasket net af markveje til transport af landbrugsprodukter og redskaber mm på hestevogn mellem de relativt mange små marker I dag hvor Børnehuset holder trafikskole på banestien produktionen på den enkelte bedrift er mere enstrenget, og hvor maskinernes kraft er steget betydeligt, bliver stort set hele arealet dyrket Ved den fortsatte strukturudvikling i landbruget vil stadig flere veje overgå fra at være fællesveje, som ikke må nedlægges, til at blive enkeltmandseje og dermed efter de gældende regler blive udsat for at blive lukket eller nedlagt (Højring og Caspersen 1999) Udover at banestien kan fungere som et stisystem, der forbinder by og land, og derved gør det lettere for borgerne i Jammerbugt Kommune, at dyrke motion i det fri, kan den nedlagte bane også få en mere multifunktionel karakter - visionen er at banestien får flg funktioner: Et sti forløb, der kan danne den fysiske ramme om gå-, løbe og cykelture Et sti forløb, der sikrer adgangen for bløde trafikanter fra byen ud i det åbne land Et sti forløb, der fungerer som adgangen til kulturmiljøer Et sti forløb, der kan rummer naturlige og anderledes former for fysiske udfoldelses muligheder Et sti forløb, der kan bruges til alternative kunstformer som eksempelvis forskellige typer af landart Set i dette lys er det Jammerbugt Kommunes ønske med projektet Banestien - adgangen til det åbne land, at den nedlagte bane genetableres som et sammenhængende sti forløb, der vil øge borgernes mulighed for adgang til det åbne land og give borgerne gode betingelser for at dyrke motion, et projekt der henvender sig bredt til befolkningen i Jammerbugt Kommune - derfor er formålet med arbejdet med visionen, at arbejde videre med flg punkter: At den nedlagte banes forløb genetableres i det omfang det er muligt, hvilket vil kræve: 5

27 En detaljeret gennemgang af ruten En planlægning af og dialog om, hvordan dele, der er pløjet op kan genetableres, eller hvordan der alternativt findes nye ruter via allerede eksisterende stier At der planlægges og etableres en skiltning, der kan vise brugere på vej At der laves en plan for, hvordan dele af ruten kan indrettes med naturlige former for redskaber, der kan anvendes af motionister til øvelser, der bidrager til at øge den generelle sundhed i Jammerbugt Kommune At den genetablerede sti forbindes med andre kulturmiljøer eller interessante landskabelige herligheder Møde med banestien og offentligtransport i Ryå At der laves en formidlingsindsats overfor Jammerbugt Kommunes borgere omkring projektet og det at dyrke motion At Banestien forsøgs ind tænkt i Jammerbugt Kommunes sundhedsforebyggende indsats Naturen bliver mere og mere eftersøgt som træningsarena I de henvisninger vi får igennem vores forebyggende Sund By aktiviteter, giver borgerne øget udtryk for at kunne bruge naturen som et naturligt træningsredskab Ofte anvendes naturen til løb og gåture, men mange borgere mangler inspiration til anden form for bevægelse, når de er i naturen Det er både børn, voksne og ældre Det er vigtigt, at børn har adgang til naturen og det må meget gerne ske sammen med deres forældre eller bedsteforældre For det første tilbyder naturen et godt og ujævnt underlag som tumleplads for leg og fysisk aktivitet Det stimulerer blandt andet sanser, muskler, knogler og led og styrker dermed den fysiske og motoriske udvikling For det andet er naturen en næsten ubegrænset kilde til læring og viden Når naturen anvendes som træningsmulighed for den voksne, giver det en helt anden form for energi og lyst, end når træningen foregår indendørs Voksne er ikke så søgende efter nye stimuli som børn De har brug for inspiration undervejs Det er det vore borgere efterspørger I jammerbugt kommunes sundhedsafdelingen møder vi over 2000 borgere om året i alle aldre Det kan dreje sig både om forebyggelse og behandlinger I sundhedsafdelingen sættes der større fokus på træning i natur Der er også sket øget samarbejde med foreninger, således borgere sluses ud til aktivitet i deres nærmiljø Banen kan også være en træningsarena der kan anvendes i kommu6

28 nalt træningsforløb og foreninger Herved skabes højere opmærksomhed på Banen i Jammerbugt kommune Det er Jammerbugt Kommunes klare opfattelse at banestien vil få stor betydning for områdets friluftliv og befolkningens muligheder for motion og oplevelse af landskab og natur Visionen er også, at brugere af banestien skal møde uventede overraskelser som kunst, kulturmiljøer og kolbøtter Eksempelvis passerer stien i Ryå forbi ejendommen, hvor skipper Clement angiveligt skulle være født Her vil det selvfølgelig være oplagt, at der kan gøres ophold og historien om Grevens Fejde fortælles Visionen er at Banestien skal være en oplevelse både fysisk og mentalt Spor fra Landsbyen Biersted ud i det åbne land Stien vil udgøre en et vigtig element i udviklingen af Jammerbugt Kommunes lokalområder, og i høj grad få betydningen for den fremtidige bosætning, da stiens etablering vil gøre lokalsamfundene mere attraktive at bo i Stien kan således blive et hovedelement for udviklingen i hele området Håbet er selvfølgelig også, at stien kan tiltrække gæster, der ønsker at benytte banestien for at kommen gennem Jammerbugt Kommune Proces Hvis projektet Banestien - adgangen til det åbneland skal opnå den nødvendige forankring i hele Jammerbugt Kommune, er det nødvendig, at Jammerbugt Kommunes lokalsamfund, idrætsforeninger, lokalhistoriske foreninger og andre interesseorganisationer inddrages i udviklingen af projektet sammen med flere af forvaltningerne i Jammerbugt Kommune Derfor har Jammerbugt Kommune allerede indledt en dialog med Danmarks Naturfredningsforening om projektet Velvidende, at der er tale om et stort projekt har den første dialog med Danmarks Naturfredningsforening omhandlet strækningen fra Landsbyen Biersted ud mod kommune grænsen til Aalborg Kommune En Strækning, der både drejer sig om forbedring af stien og adgangsveje til Bjørkær Skov, hvor Danmarks Naturfredningsforening er i dialog med lodsejere om et sti forløb, der tage en afstikker fra banen igennem skoven og tilbage til banen længere fremme på strækningen Jammerbugt Kommune vil i samarbejde med kommunens 24 lokalsamfund i løbet af 2010 udarbejde en udviklingsplan for de enkelte lokalsamfund (som tidligere beskrevet), i dette arbejde planlægges at inddrage udviklingen af banestien Dette arbejde vil blive indledt med et internat, hvor samtlige lokalsamfund vil blive inviteret På internatet vil det være naturligt at processen om7