EUROPA-KOMMISSIONEN. Statsstøttesag SA (2015/N) Danmark Sænkede bidrag til finansiering af VE-støtte for energiintensive brugere

Transkript

1 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den C(2015) 6122 final TIL OFFENTLIGGØRELSE Dette dokument er et internt kommissionsdokument, som der udelukkende gives indsigt i til orientering. Vedr.: Statsstøttesag SA (2015/N) Danmark Sænkede bidrag til finansiering af VE-støtte for energiintensive brugere Hr. udenrigsminister 1. SAGSFORLØB: ANMELDELSE, KORRESPONDANCE, FRISTER OSV. (1) Ved elektronisk anmeldelse valideret den 2. juli 2015 og registreret i Kommissionen samme dag anmeldte de danske myndigheder en planlagt støtteforanstaltning i form af en nedsættelse af bidragene til finansiering af støtten til elektricitet fra vedvarende energikilder (VE) for energiintensive brugere. (2) De danske myndigheder fremsendte efter anmodning fra Kommissionen yderligere oplysninger herom den 16. juli og den 21. august DETALJERET BESKRIVELSE AF FORANSTALTNINGEN 2.1. Nedsættelse af bidraget til finansiering af VE-støtten for energiintensive brugere (3) I Danmark finansieres udgifterne til støtte til elektricitet fra vedvarende energi gennem en del af den såkaldte PSO-afgift, som elektricitetskunderne skal betale. Udenrigsminister Kristian Jensen Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Commission européenne/europese Commissie, 1049 Bruxelles/Brussel, BELGIQUE/BELGIË - Tlf

2 (4) PSO-afgiften finansierer forskellige aktiviteter i relation til forsyningssikkerhed og fremme af miljøvenlig energiproduktion. Ca % af indtægterne fra PSOafgiften bruges til at finansiere støtten til elektricitet fra vedvarende energikilder. Den anmeldte støtteordning vedrører kun den del af PSO-betalingen, der bruges til at finansiere støtten til produktion af elektricitet på basis af vedvarende energikilder. (5) PSO-afgiftssatsen fastsættes hvert kvartal som et fast beløb pr. kwh elektricitet. På det tidspunkt, hvor afgiften for det kommende kvartal skal fastsættes, kendes de faktiske udgifter i dette kvartal endnu ikke, og afgiften fastlægges derfor på basis af forventningerne til elforbrug, elproduktion og elmarkedspris. Det resulterer i, at der bliver en forskel mellem afgiftsindtægterne og de faktiske udgifter. Denne forskel indregnes imidlertid i afgiften for det følgende kvartal for at sikre en tilnærmelse mellem indtægter og udgifter. I 2014 udgjorde den PSOfinansierede støtte til vedvarende energi 14,56 øre pr. kwh (gennemsnitsbeløb for 2014). (6) Det er den danske transmissionssystemoperatør, Energinet.dk, der beregner den PSO-afgift, forbrugerne skal betale, og står for fordelingen af indtægterne på de forskellige aktiviteter, afgiften skal finansiere, herunder bl. a. tilskud til producenterne af vedvarende energi. Det er de lokale elselskaber, der står for opkrævningen hos forbrugerne og afregningen med Energinet.dk. (7) For at sænke elintensive virksomheders omkostninger ved at finansiere den støtte til VE-energi, der ydes via PSO-afgiften, har Danmark besluttet at indføre den puljeordning, der er genstand for denne anmeldelse, og ifølge hvilken disse virksomheder vil modtage et tilskud baseret på deres elektricitetsforbrug. (8) Hovedformålet med denne ordning er at sikre, at PSO-afgiften ikke lægger så store byrder på elintensive virksomheder, at den mærkbart svækker deres konkurrenceevne, og samtidig at fremme forbedringer af energieffektiviteten i disse virksomheder gennem aftaler om energieffektivisering. (9) Danmark anslår, at tilskuddet vil ligge på omkring 7 øre/kwh. Dette er baseret på et forventet samlet tilskudsberettiget elektricitetsforbrug på 2,6 TWh (2012-tal) og et årligt budget for ordningen på 185 mio. DKK (ca. 24,8 mio. EUR) 1. De danske myndigheder forventer, at det samlede tilskudsberettigede elektricitetsforbrug vil holde sig stabilt under hele ordningens varighed (dvs. frem til 2020). (10) Da Danmark har til hensigt at fordele hele puljen blandt tilskudsmodtagerne, kan tilskuddet pr. kwh imidlertid variere, alt efter den faktiske VE-andel af PSOafgiften og størrelsen af det tilskudsberettigede elforbrug i det givne år. Tilskudssatsen beregnes hver måned på basis af tilskudsmodtagernes faktiske elforbrug, men med et loft på 85 % af den forventede VE-andel af den PSO-afgift, der er gældende i den måned. (11) Tilskudsmodtagerne får ikke omgående det fulde anslåede tilskud, men kun en del af det. Den præcise andel er endnu ikke fastlagt, men vil formentlig komme til at ligge på mellem 60 % og 75 %. De danske myndigheder vil desuden ved 1 Omregningen til EUR er foretaget på basis af referencekursen pr. 2. juli 2015 (anmeldelsesdatoen). 2

3 udgangen af hvert kvartal, når de faktiske VE-udgifter i dette kvartal kendes, kontrollere, at den støtte, der er udbetalt, ikke udgør over 85 % af de faktiske VEudgifter, der er finansieret via PSO-afgiften i det foregående kvartal. Hvis der er udbetalt beløb udover de 85 %, vil det for meget udbetalte blive fratrukket i den pågældende tilskudsmodtagers tilskud for den efterfølgende måned. Reglerne om tilbagebetaling af for meget udbetalte tilskud vil, hvis det skønnes nødvendigt, også gælde i dette tilfælde. (12) Ved årets udgang, når det samlede årlige tilskudsberettigede elektricitetsforbrug og de samlede VE-udgifter kendes, vil tilskudsmodtagerne modtage den resterende del af tilskuddet. Er der penge til overs på budgettet, vil de desuden blive fordelt ligeligt på alle tilskudsmodtagerne i forhold til deres elektricitetsforbrug. Den resterende del af tilskuddet udbetales kun i det omfang, hvor tilskudsmodtageren ikke når op på en samlet støtte på over 85 % af de faktiske samlede VE-udgifter i det år. Hvis en tilskudsmodtager ved årets udgang har modtaget tilskud på over 85 % af de faktiske VE-udgifter i det år, vil de danske myndigheder tilbagesøge det for meget udbetalte. (13) Kompensationen for 2015 vil blive beregnet på samme måde som for de andre år. På grund af den lavere tilskudsberettigede elektricitetsmængde i 2015 ventes tilskuddet pr. kwh for 2015 at kunne blive på et højere niveau end normalt. Men der ydes kun tilskud til elektricitet forbrugt efter ordningens ikrafttrædelse, og tilskuddet må ikke overstige 85 % af de faktiske VE-udgifter efter ordningens ikrafttrædelse. (14) Tilskudsordningen kommer til at gælde for elintensive virksomheder med produktionsenheder inden for sektorer klassificeret med de NACE-koder, der er anført i bilag 3 til energi- og miljøstøtteretningslinjerne 2. Der er for øjeblikket tale om virksomheder inden for 68 forskellige sektorer, bl.a. cementproduktion, raffinaderier, jern og stål, papir, enzymer, industrigasser, glasfibre og stenuld. Ved beregningen af det tilskudsberettigede elforbrug vil der blive taget hensyn til det samlede elforbrug i produktionsenheder klassificeret inden for de sektorer, der er opført i bilag 3 til energi- og miljøstøtteretningslinjerne. Der ydes kun tilskud til elforbrug, hvoraf der er svaret den fulde PSO-tarif. Tilskud er betinget af, at de elintensive virksomheder indgår en aftale med Energistyrelsen om energieffektiviseringstiltag. (15) I disse energieffektiviseringsaftaler skal virksomheden forpligte sig til at: (a) indføre og implementere certificeret energiledelse i henhold til den internationale standard for energiledelse ISO 50001, som kræver, at virksomheden opstiller sin egen energipolitik og egne mål og efterlever dem. Virksomheden skal f. eks. kortlægge sit energiforbrug, løbende overvåge sit energiforbrug, sætte ind med korrigerende og forebyggende foranstaltninger, motivere sine medarbejdere til at være energibevidste, gennemføre interne og eksterne energisyn, evalueringer osv. (b) gennemføre de pilotprojekter og særlige undersøgelser af sit energiforbrug, der er aftalt med Energistyrelsen, i aftaleperioden. Ansøgeren skal indlede drøftelser med Energistyrelsen om, hvilke 2 Retningslinjer for statstøtte til miljøbeskyttelse og energi. EUT C 200 af 28. juni 2014, s. 1. 3

4 undersøgelser eller projekter der skal gennemføres i aftaleperioden. Formålet er at indkredse potentielle, specifikke og dokumenterbare energiforbedringer gennem grundige analyser af energiforbruget i en proces eller produktionsenhed, eller analyser af de samlede produktionsog energisystemer med fokus på, om indførelse af ny produktionsteknologi eller ændring af metoder kan bidrage til at nedbringe energiforbruget på længere sigt. Ansøgeren behøver ikke at gennemføre alle de foreslåede pilotprojekter, men vil skulle gennemføre de projekter, der har det største energisparepotentiale. En uafhængig ekstern ekspert skal vurdere potentialet og godkende virksomhedens ansøgning. (c) gennemføre alle elspareprojekter med en bestemt simpel tilbagebetalingstid. Implementering af energiledelsessystemer som den krævede ISO vil hjælpe virksomhederne med at identificere potentielle energispareprojekter. Sådanne identificerede energispareprojekter skal gennemføres, hvis de har en simpel tilbagebetalingstid på under 5 år. Tilbagebetalingstiden skal beregnes af en uafhængig ekstern ekspert. Energispareprojekterne i virksomheden identificeres af en uafhængig energisynsekspert. Hvis virksomheden har gennemført et energisyn i overensstemmelse med artikel 8 i energieffektiviseringsdirektivet (direktiv 2012/27/EF), behøver den ikke at inddrage en uafhængig energisynsekspert, men kan bruge de projekter med en simpel tilbagebetalingstid på under fem år, der er identificeret i energisynsrapporten. (16) Den anmeldte ordning indeholder en " kr.-tærskel", idet der i det årlige tilskudsbeløb fratrækkes DKK (ca EUR). Der vil således ikke blive udbetalt tilskud under denne minimumsgrænse. Overstiger tilskudsbeløbet denne tærskel, udbetales kun den del, der overstiger DKK. Denne minimumsgrænse gælder imidlertid ikke for virksomheder, der er med i kollektive energieffektiviseringsaftaler indgået med Energistyrelsen. Sådanne "fællesaftaler" kan indgås via brancheorganisationer eller grupper af virksomheder, der har en konsulent til at administrere aftalen. Brancheorganisationerne skal også administrere aftaler for virksomheder, som ikke er medlemmer af den pågældende brancheorganisation, således at det sikres, at der ikke sker diskrimination. Tilskudsmodtagere, der er med i sådanne kollektive aftaler, vil modtage det fulde tilskudsbeløb uden noget fradrag. (17) Danmark har forklaret, at kr.-tærsklen blev indført for at holde den tilskudsydende myndigheds administrationsomkostninger nede ved at begrænse antallet af ansøgninger - ikke antallet af ansøgere/tilskudsmodtagere - mest muligt. Danmark finder det vigtigt at give virksomhederne mulighed for at gå sammen om at udarbejde deres ansøgninger og reducere administrationsomkostningerne i godkendelsesperioden. Alle virksomheder kan derfor vælge at indgå en kollektiv aftale og undgå minimumsgrænsen på de DKK. (18) Virksomhederne skal for at opnå tilskud indgive ansøgning til Energistyrelsen. Energistyrelsen vil kræve, at ansøgeren oplyser NACE-kode og fremsender ISO energiledelsescertifikat og et forslag til pilotprojekter, der skal gennemføres i aftaleperioden. Energistyrelsens rolle består i at kontrollere, at ansøgeren rent faktisk tilhører en sektor, der er opført i bilag 3 til energi- og miljøstøtteretningslinjerne, opfylder betingelsen om at have implementeret et 4

5 energiledelsessystem og vil indgå en aftale om energieffektiviseringstiltag med Energistyrelsen. (19) Hvis ansøgeren opfylder tilskudskriterierne, vil virksomheden kunne få et betinget tilsagn om tilskud. I dette tilsagn vil det være anført, at ansøgeren er tilskudsberettiget, fra hvilken dato tilskuddet vil blive udbetalt, samt de nærmere vilkår for tilsagnet, bl. a. at det er betinget af, at virksomheden indgår en aftale om energieffektiviseringstiltag med Energistyrelsen. (20) Energinet.dk vil få ansvaret for måling af virksomhedens elektricitetsforbrug, udbetale tilskuddet til modtagerne og sørge for, at for meget udbetalte tilskud tilbagebetales Varighed, støtteydende myndighed, retsgrundlag og budget (21) Retsgrundlaget for den anmeldte foranstaltning er Lov om statstilskud til elintensive virksomheder (lov nr. 574 af 4. maj 2015) og gennemførelsesbestemmelserne hertil (Bekendtgørelse om statstilskud til elintensive virksomheder). (22) Ordningen træder i kraft i 2015 og vil være gældende indtil den 31. december Danmark har forsikret, at ordningen ikke vil træde i kraft, før den er blevet godkendt af Kommissionen. (23) Støtten finansieres direkte over finansloven og udbetales af Energinet.dk. (24) De danske myndigheder anslår det tilskudsberettigede årlige forbrug til ca. 2,6 TWh. Det tilskudsberettigede årlige elforbrug er beregnet på basis af de senest tilgængelige data (fra 2012). (25) Antallet af tilskudsmodtagere anslås at ville ligge på mellem 500 og 1000, og den anmeldte ordning har et årligt budget på 185 mio. DKK Andre elementer Gennemsigtighed (26) De danske myndigheder har forsikret, at gennemsigtighedskravene i afsnit i energi- og miljøstøtteretningslinjerne vil blive efterlevet. De krævede oplysninger vil blive givet senest den 1. juli 2016, i overensstemmelse med punkt 106 i retningslinjerne Kumulering (27) De danske myndigheder har bekræftet, at den støtte, der ydes under den anmeldte ordning, ikke kan kumuleres med anden støtte til de samme støtteberettigede omkostninger Ingen ny støtte, så længe tidligere ydet uforenelig støtte ikke er tilbagesøgt (28) De danske myndigheder har givet tilsagn om at indstille udbetaling af enhver støtte under den anmeldte ordning til en støttemodtager, som tidligere har modtaget ulovlig støtte, der ved en kommissionsafgørelse er fundet uforenelig 5

6 med det indre marked, indtil den pågældende har tilbagebetalt eller på en spærret konto har indbetalt det fulde beløb af den ulovlige og uforenelige støtte med tilbagesøgningsrenter. 3. VURDERING AF FORANSTALTNINGEN 3.1. Statsstøtte efter artikel 107, stk. 1, i TEUF (29) Det fastsættes i artikel 107, stk. 1, i TEUF, at bortset fra de i traktaterne hjemlede undtagelser er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med det indre marked i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne. (30) I den foreliggende sag opnår de elintensive virksomheder en fordel, fordi de får kompensation for en del af den obligatoriske PSO-afgift, der opkræves af elforbrugere, og som bruges til at finansiere støtten til energi fra vedvarende energikilder. (31) Tilskuddet finansieres direkte over finansloven og udbetales til tilskudsmodtagerne af Energinet.dk. Tilskudsmodtagerne skal ansøge om tilskud hos Energistyrelsen. Energistyrelsen kontrollerer, om de i loven fastsatte kriterier for tilskudsberettigelse er opfyldt. Heraf følger, at støtten finansieres med statsmidler og kan tilregnes staten. (32) Foranstaltningen er også selektiv, da kun energiintensive virksomheder i bestemte sektorer har adgang til ordningen. (33) Alle de potentielle støttemodtagere er energiintensive virksomheder, der er aktive i de sektorer, som er opført på bilag 3 til energi- og miljøretningslinjerne De er følgelig aktive inden for sektorer, der er genstand for samhandel mellem medlemsstaterne, jf. punkt 185 i energi- og miljøstøtteretningslinjerne. Foranstaltningen vil derfor kunne fordreje konkurrencen og påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne Støttens lovlighed (34) Denne lempelse af energiintensive virksomheders omkostninger til VE-støtten blev anmeldt til Kommissionen den 2. juli 2015,. Danmark har forsikret, at den anmeldte foranstaltning ikke vil blive iværksat før Kommissionens godkendelse. Danmark har følgelig opfyldt sine forpligtelser efter traktatens artikel 108, stk Forenelighed (35) Da denne ordning alene yder energiintensive virksomheder kompensation for den del af PSO-afgiften, der anvendes til at finansiere VE-støtten, har Kommissionen vurderet den på grundlag af energi- og miljøstøtteretningslinjerne ("retningslinjerne"), særlig afsnit (Støtte i form af sænkede bidrag til finansiering af støtte til energi fra vedvarende energikilder). (36) Ifølge punkt i retningslinjerne skal støtte begrænses til sektorer, som er udsat for en risiko med hensyn til deres konkurrencemæssige stilling på grund af de omkostninger, der er forbundet med finansieringen af støtte til energi fra 6

7 vedvarende energikilder, afhængigt af deres elektricitetsintensitet og deres eksponering for international handel. Der kan således kun ydes støtte, hvis virksomheden tilhører de sektorer, der er nævnt i bilag 3 til retningslinjerne. Eftersom den anmeldte ordning kun gælder for virksomheder, der tilhører de i bilag 3 opførte sektorer, er dette kriterie opfyldt. (37) Desuden fastsættes det i punkt 187 i retningslinjerne, at medlemsstaterne kan fastsætte yderligere kriterier for støtteberettigelse, forudsat at valget af støttemodtagere inden for de støtteberettigede sektorer træffes på basis af objektive, ikke-diskriminerende og gennemsigtige kriterier, og at støtten i princippet ydes på samme måde for alle konkurrenter i samme sektor, hvis de er i samme faktuelle situation. I den anmeldte ordning stilles der følgende yderligere betingelser: (38) For det første skal tilskudsmodtagerne have en aftale med Energistyrelsen, ifølge hvilken de forpligter sig til visse energieffektiviseringstiltag, enten individuelt eller ved at gå med i en aftale indgået mellem Energistyrelsen og en brancheorganisation. Disse aftaler, hvis indhold vil blive fastlagt ved lov, omfatter implementering af ISO 50001, gennemførelse af alle energispareprojekter med en simpel tilbagebetalingstid på under 5 år og gennemførelse af visse pilotprojekter. Disse elementer er nærmere beskrevet ovenfor i betragtning (15). (39) En fuldstændig liste med forslag til pilotprojekter vil blive offentliggjort på Energistyrelsens hjemmeside. Ansøgerne vil skulle gennemføre de projekter, der har det største energisparepotentiale ifølge en vurdering foretaget af en uafhængig ekstern ekspert som led i ansøgningsprocessen. (40) Desuden vil der blive identificeret potentielle energispareprojekter efter den procedure, der er beskrevet ovenfor i betragtning 15 (c). Ansøgeren vil have pligt til at gennemføre alle identificerede energispareprojekter med en simpel tilbagebetalingstid på under 5 år. (41) Kriterierne angående energieffektiviseringsaftaler er ens for alle tilskudsmodtagere. Kommissionen bemærker desuden, at kriterierne i forbindelse med energiledelse tager hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for den enkelte tilskudsmodtager. Kriterierne er afpasset efter de forskellige tilskudsmodtageres energisparepotentiale såvel som deres ressourcer, og de anvendes derfor uden nogen diskrimination mellem virksomheder, der befinder sig i den samme faktuelle situation. (42) For det andet indeholder ordningen en minimumsgrænse for udbetaling af støtte på DKK (ca EUR), jf. betragtning (16) og (17). Denne minimumsgrænse gælder for alle tilskudsmodtagere, undtagen dem, der er med i en "kollektiv" energieffektiviseringsaftale (dvs. indgået mellem Energistyrelsen og en brancheorganisation eller gruppe af virksomheder, der har en konsulent til at administrere aftalen). De kollektive aftaler indgås på vegne af virksomheder med en sammenlignelig produktion og derfor også sammenlignelige energiledelsesudfordringer og sammenlignelige energisparemuligheder. Når virksomhederne indgår kollektive aftaler, bliver antallet af aftaler, der skal forhandles og undersøges, betydeligt reduceret, og det mindsker Energistyrelsens administrative byrde betydeligt i forhold til et system, hvor der alene indgås individuelle aftaler. De administrative byrder bliver også mindsket for de 7

8 tilskudsmodtagere, der forhandler kollektive energieffektiviseringsaftaler, idet de undgår at skulle bære de fulde omkostninger ved individuelt forhandlede aftaler. (43) Alle tilskudsmodtagere kan frit vælge mellem en individuel eller en kollektiv energieffektiviseringsaftale. Brancheorganisationerne har pligt til også at administrere aftaler for virksomheder, der ikke er medlemmer af den pågældende organisation, hvilket sikrer, at der ikke sker diskrimination. Formålet med at indføre DKK-tærsklen for virksomheder med individuelle aftaler og fritage virksomheder med kollektive aftaler fra denne tærskel er at tilskynde virksomhederne til at indgå kollektive aftaler og dermed mindske den tilskudsydende myndigheds administrationsomkostninger ved at reducere antallet af ansøgninger. Det forventede antal tilskudsmodtagere ligger på mellem 500 og På grund af det store antal potentielle tilskudsmodtagere finder Kommissionen det fornuftigt at indføre et økonomisk incitament til at handle kollektivt. Kommissionen anerkender, at den tilskudsydende myndigheds administrative omkostninger ved at forhandle og administrere kollektive aftaler må antages at være lavere pr. tilskudsmodtager end for individuelle aftalers vedkommende. Af forvaltningsøkonomiske grunde forekommer differentieringen mellem tilskudsmodtagere baseret på aftaletype derfor logisk, objektiv og ikkediskriminerende. I den forbindelse bemærker Kommissionen, at alle tilskudsmodtagere kan vælge mellem at indgå en individuel eller en kollektiv aftale, og at muligheden for at indgå kollektive aftaler kan gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder at deltage i ordningen, især for de virksomheder, der ellers ikke ville modtage tilskud på grund af kr.-tærsklen, samtidig med at det undgås at påføre den tilskudsydende myndighed unødige administrative byrder. (44) I lyset af det ovenstående finder Kommissionen, at disse yderligere kriterier for støtteberettigelse, der er beskrevet i betragtning (38)-(43), er objektive og gennemsigtige og ikke diskriminerer mellem virksomheder i samme faktiske situation. (45) Ifølge punkt 188 i energi- og miljøstøtteretningslinjerne anses støtten for at være proportional, hvis støttemodtagerne betaler mindst 15 % af de supplerende omkostninger uden nedsættelse. Det system, Danmark har indført, opfylder denne betingelse, da den maksimalt ydede støtte ikke kan overstige 85 % af den del af PSO-afgiften, der anvendes til at finansiere støtten til energi fra vedvarende energikilder. For at sikre, at denne betingelse overholdes, vil kun en del af det beregnede tilskud blive udbetalt hver måned. Ved udgangen af hvert kvartal, når de faktiske VE-udgifter og elforbruget i det foregående kvartal kendes, vil de danske myndigheder kontrollere, om 85 %-grænsen er overholdt. Hvis der er udbetalt tilskud udover de 85 %, vil det for meget udbetalte blive fratrukket i den pågældende tilskudsmodtagers tilskud for den efterfølgende måned. Reglerne om tilbagebetaling af for meget udbetalte tilskud vil, hvis det skønnes nødvendigt, også gælde i dette tilfælde. (46) Ved årets udgang, når det samlede årlige tilskudsberettigede elektricitetsforbrug og de samlede VE-udgifter kendes, vil tilskudsmodtagerne modtage den resterende del af tilskuddet. Er der penge til overs på budgettet, vil de desuden blive fordelt ligeligt på alle tilskudsmodtagere i forhold til deres elektricitetsforbrug. Denne resterende del af tilskuddet udbetales kun i det omfang, hvor tilskudsmodtageren ikke når op på en samlet støtte på over 85 %- grænsen. Hvis en tilskudsmodtager ved årets udgang har modtaget tilskud på over 8

9 85 % af de samlede VE-udgifter i det år, vil de danske myndigheder tilbagesøge det for meget udbetalte. Kommissionen finder derfor, at den anmeldte ordning stemmer overens med punkt 188 i energi- og miljøstøtteretningslinjerne. (47) Ifølge punkt 192 i energi- og miljøstøtteretningslinjerne kan medlemsstaterne yde støtte i form af en afgiftsnedsættelse, som en fast årlig kompensation eller som en kombination af de to. Danmark har forklaret, at støtten vil blive ydet som en afgiftsnedsættelse via en kompensation fra budgettet, baseret på det faktiske årlige elforbrug. Bestemmelserne i punkt 192 i retningslinjerne er følgelig opfyldt. (48) Ifølge bestemmelserne i afsnit i energi- og miljøstøtteretningslinjerne skal medlemsstaterne offentliggøre visse oplysninger om støttemodtagere før den 1. juli Kommissionen har noteret sig Danmarks tilsagn om at opfylde disse gennemsigtighedskrav fra og med 1. juli KONKLUSION Kommissionen har derfor besluttet ikke at modsætte sig denne støtte, da den er forenelig med det indre marked efter artikel 107, stk. 3, litra c), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Hvis dette brev indeholder fortrolige oplysninger, som ikke må videregives til tredjemand, bedes De informere Kommissionen herom senest femten arbejdsdage fra modtagelsesdatoen. Har Kommissionen ikke inden udløbet af denne frist modtaget en begrundet anmodning om fortrolig behandling, vil den gå ud fra, at De er indforstået med, at brevets tekst offentliggøres i sin helhed på det autentiske sprog på følgende websted: Anmodning om fortrolig behandling sendes elektronisk til følgende adresse: Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Konkurrence State Aid Greffe 1049 Bruxelles/Brussel Stateaidareffe@ec.europa.eu Med venlig hilsen På Kommissionens vegne Margrethe VESTAGER Medlem af Kommissionen 9