Evaluering af det kriminal- præventive projekt. Et samarbejde mellem Hjørring og Frederikshavn politikredse

Transkript

1 Evaluering af det kriminal- præventive projekt Et samarbejde mellem Hjørring og Frederikshavn politikredse Andreas Christensen, juni 2000

2 Indhold RESUMÉ 6 OM DIG & MIG 11 BAGGRUNDEN FOR DIG & MIG 11 PROCESSEN FREM MOD ET FÆRDIGT PROJEKT 12 KLARGØRELSEN AF PROJEKTET 13 PROJEKTETS ORGANISERING 13 PROJEKTETS FASER 14 BRUGEN AF DE TO BUSSER 15 DELPROJEKTER MED ANVENDELSE AF BUSSERNE 16 ØKONOMI 16 PR-TILTAG 18 EVALUERINGSDESIGN OG -PLAN 19 EVALUERINGENS FORLØB 22 RESULTATERNE AF EVALUERINGEN 23 ERFA-GRUPPENS OG STYREGRUPPENS VURDERING AF DIG & MIG 23 DIG & MIG SOM PR-PROJEKT ELLER KRIMINALPRÆVENTIV INDSATS 23 Tabel 1: Skal Dig & Mig styrke politiets renommé eller den kriminalpræventive indsats? 23 Tabel 2: Skal Dig & Mig styrke ERFA-gruppens renommé eller den kriminalpræventive indsats? 23 Tabel 3: I hvilket omfang mener du, at projekt Dig & Mig er iværksat for at opnå pr? 24 BRUGEN AF MEDIERNE 24 Tabel 4: Hvad mener ERFA-gruppen om forskellige aktørers brug af medierne? 24 Tabel 5: Hvad mener styregruppen om forskellige aktørers brug af medierne? 24 OPFATTELSE AF MEDEJERSKAB TIL DIG & MIG 25 Tabel 6: Hvem har haft størst indflydelse på, hvordan Dig & Mig skal se ud? 25 Tabel 7: Hvem har præget idéfasen mest? 25 Tabel 8: Hvor stor betydning har det at medvirke aktivt i startfasen? 25 Figur 1: Er du tilfreds med projektets udformning i forhold til deltagelse i startfase (ERFA-gruppen) 26 HAR DIG & MIG GIVET KONSULENTERNE BEDRE VÆRKTØJER I DERES ARBEJDE? 27 Busserne som værktøj 27 Disketterne som værktøj 27 Tabel 9: Styrkelse af det tværkommunale samarbejde (ERFA-gruppen) 27 Tabel 10: Inspiration til eget arbejde (ERFA-gruppen) 28 PROJEKTETS UDVIKLING 28 Tabel 11: I hvilken retning har Dig & Mig udviklet sig siden projektets start? 28 Tabel 12: Har Dig & Mig styrket samarbejdet med kollegerne? 28 Tabel 13: Har Dig & Mig styrket samarbejdet med de andre? 29 Tabel 14: Har Dig & Mig styrket de faglige eller menneskelige kvalifikationer (ERFA-gruppen)? 29 ENGAGEMENT OG ANSVARSFØLELSE 29 Tabel 15: Er konsulenternes deltagelse i Dig & Mig konstant? 29 Tabel 16: Hvordan er den enkelte konsulents engagement i Dig & Mig? 30 Tabel 17: ERFA-gruppens ansvarsfølelse for, hvordan Dig & Mig udvikler sig 30 Figur 2: Er du tilfreds med projektets udformning i forhold til ansvarsfølelse 31 DEN ENKELTES GENNEMSLAGSKRAFT 31 Tabel 18: Har Dig & Mig gjort ERFA-gruppens medlemmer mere bevidste om de faglige midler, de kan bruge til at opnå deres mål? 31 Tabel 19: Indeholder Dig & Mig de nødvendige elementer for at udføre jobbet? 31 Tabel 20: Er projektets virkemidler effektive eller ineffektive? 32 Tabel 21: Lyttes der til den enkelte i ERFA-gruppen (eller mere til andre)? 32 MOTIVATION 32 Tabel 22: Lyst til at deltage i et lignende projekt 32 Tabel 23: Har den generelle motivation inden for Dig & Mig været

3 FAGLIGE ERFARINGER SOM FØLGE AF DIG & MIG 33 Tabel 24: Har Dig & Mig givet dig faglige erfaringer, som du ellers ikke ville have fået? 33 Tabel 25: Har du fået faglige erfaringer, som de andre konsulenter i ERFA-gruppen ikke sidder inde med? 33 Tabel 26: Benytter du ofte ERFA-gruppens erfaringer i dine egne projekter? 33 Tabel 27: Er der i delprojekterne skabt resultater, som ellers ville have været svære at opnå? 34 ARBEJDSGLÆDE OG TILFREDSHED 34 Tabel 28: Tror du, at et flertal i ERFA-gruppen mener, at Dig & Mig er: 34 Tabel 29: Konsulenternes udbytte af og forventninger til ERFA-gruppens møder 34 KULTUR 35 Tabel 30: Hvad mener ERFA-gruppen om styregruppens troværdighed? 35 Tabel 31: ERFA-gruppens indbyrdes tillid og kollegiale støtte under Dig & Mig 35 Tabel 32: Interessen for ERFA-gruppens arbejde 35 ANSVARET FOR, HVORDAN DIG & MIG FUNGERER 36 Tabel 33: Hvis fortjeneste er det især, at Dig & Mig fungerer, som det oprindeligt var planlagt? 36 Tabel 34: Hvis ansvar er det især, at Dig & Mig ikke fungerer, som det oprindeligt var planlagt? 36 KREATIVITET OG UDFOLDELSE 37 Tabel 35: Opfattes Dig & Mig som et kreativt projekt? 37 FORMALISEREDE STRUKTURER 38 Tabel 36: ERFA-gruppens formelle pligter i forbindelse med Dig & Mig 38 Tabel 37: Styregruppens vurdering af delingen af arbejdsbyrden i Dig & Mig 38 Tabel 38: Kompetence- og ansvarsfordelingen mellem styregruppen og ERFA-gruppen 38 INTERN INFORMATION 39 Tabel 39: ERFA-gruppens vurdering af den interne information i Dig & Mig 39 Tabel 40: Styregruppens vurdering af den interne information i Dig & Mig 39 Tabel 41: Erfaringsopsamlingen i ERFA-gruppen 39 UFORMELLE STRUKTURER 40 Tabel 42: Samarbejdet med koordinatoren 40 Tabel 43: Den enkelte konsulents samarbejde med de øvrige konsulenter i ERFA-gruppen 40 Tabel 44: Er dette samarbejde blevet bedre gennem Dig & Mig? 40 Tabel 45: Indgår aktørerne i andre, mere givende grupper end tilfældet er i Dig & Mig? 41 OVERORDNET VURDERING AF PROJEKTFORMEN 41 Tabel 46: Er brede projekter som Dig & Mig eller smalle projekter som Hashprojektet bedst? 41 VURDERINGEN AF DIG & MIG BLANDT LOKALE VOKSNE 43 Tabel 47: Svarpersonernes profession 43 Tabel 48: Har du deltaget i kriminalpræventive projekter? 43 Tabel 49: Kendskabet til Dig & Mig 43 Tabel 50: I hvilket omfang mener du, at Dig & Mig er iværksat for at opnå pr? 44 Tabel 51: Den vigtigste effekt af busserne 44 Figur 3: Den vigtigste effekt af busserne (i forhold til kommunestørrelse) 44 Tabel 52: Busserne som muligt arbejdsredskab 45 Figur 4: Busserne som muligt arbejdsredskab (i forhold til kommunestørrelse) 45 Tabel 53: Er Dig & Mig et nyskabende projekt? 45 Tabel 54: Har Dig & Mig medvirket til at skabe projekter, som ellers ikke ville være opstået? 46 Figur 5: Har Dig & Mig skabt nye projekter (i forhold til kommunestørrelse) 46 Tabel 55: Er din lyst til at deltage i projekter under Dig & Mig? 46 Tabel 56: Har du deltaget i projekter under Dig & Mig? 47 Tabel 57: Lyst til at deltage i projekter under Dig & Mig i forhold til tidligere deltagelse 47 VURDERING AF DIG & MIG FRA LOKALE VOKSNE, DER HAR DELTAGET I PROJEKTET 47 Tabel 58: Har projekter under Dig & Mig givet bedre eller nye værktøjer? 47 Tabel 59: Har du benyttet busserne i forbindelse med dit arbejde med børn og unge? 47 Figur 6: Bedre eller nye værktøjer (i forhold til benyttet busserne) 48 Tabel 60: Har projekt Dig & Mig givet dig inspiration til dit arbejde? 48 Tabel 61: Har projekt Dig & Mig givet dig faglige erfaringer, som du ellers ikke ville have fået? 48 Tabel 62: Har du i delprojekter under Dig & Mig skabt resultater, som ellers ville være svære at nå? 49 Tabel 63: Samarbejdet med den kriminalpræventive konsulent 49 Tabel 64: Er samarbejdet blevet bedre gennem Dig & Mig? 49 Tabel 65: Brede projekter sammenlignet med smallere, fælles projekter om et afgrænset emne? 50 Figur 7: Brede projekter sammenlignet med smalle (i forhold til kommunestørrelse) 50 ERFA-GRUPPENS VURDERING AF DELPROJEKTERNE 51 3

4 BORGMESTRENES VURDERING AF DIG & MIG 52 Tabel 66: Deltager kommunen for tiden i andre tværkommunale, kriminalpræventive projekter? 52 Tabel 67: Hvilket af projektets fem mål er det vigtigste, og hvilket er bedst opfyldt i dag? 52 Tabel 68: Betydningen for samarbejdet mellem forvaltning, politi og konsulenter i kommunen 52 Tabel 69: Er du tilfreds med din kommunes udbytte af Dig & Mig, og er det dit indtryk, at andre kommuner har fået bedre udbytte af projektet? 53 Tabel 70: Tilpas antal af kommuner i projektet? 53 Tabel 71: Ville det være bedre at holde projektet inden for én politikreds? 53 Tabel 72: Geografisk fællesskab sammenlignet med fællesskab på baggrund af interesser 53 Tabel 73: Brede projekter sammenlignet med smallere, fælles projekter om et afgrænset emne? 53 Tabel 74: I hvilket omfang er projekt Dig & Mig iværksat for at opnå pr? 54 Tabel 75: Er Dig & Mig et nyskabende projekt? 54 Tabel 76: Har Dig & Mig medvirket til at skabe projekter, som ellers ikke ville være opstået? 54 Tabel 77: Ville du være interesseret i, at din kommune deltag i lignende projekter igen? 54 DISKUSSION OG KONKLUSION 55 UDFORMNINGEN OG IMPLEMENTERINGEN AF DIG & MIG 55 PROJEKTETS ORGANISERING 57 ER DER SKABT ET BÆREDYGTIGT, KRIMINALPRÆVENTIVT NETVÆRK? 61 PROJEKTETS SYNLIGHED 62 PROJEKTFORMEN 65 ANBEFALINGER 69 BILAG 70 BILAG 1: BESKRIVELSE AF DE 11 KOMMUNERS KRIMINALPRÆVENTIVE STRUKTUR OG PROJEKTER 71 BILAG 2: SPØRGESKEMAERNE MED SVARFORDELING 88 BILAG 3: PROJEKTBESKRIVELSEN FOR DIG & MIG 109 4

5 Tak Denne rapport baserer sig på fire spørgeskemaundersøgelser og to interviewrunder, som blev gennemført i april 2000 og hvori forskellige aktører i forhold til det tværkommunale, kriminalpræventive projekt Dig & Mig kommer til orde. Det drejer sig om medlemmerne af ERFA-gruppen, styregruppen, projektkoordinatoren, borgmestrene i de 11 kommuner samt voksne med kontakt til børn og unge. Der skal her udtrykkes en stor tak til alle for velvillig deltagelse i evalueringen af Dig & Mig. En særlig tak til projektkoordinator Charlotte Dahl Skovhus for betydelig assistance med både den praktiske og indholdsmæssige side af evalueringen. Rapporten er udarbejdet af: Andreas Christensen Stickelbergs Bureau Jægergårdsgade 14, Århus C Tlf ac@stickelberg.dk Henvendelse vedrørende ekstra eksemplarer af rapporten skal ske til kriminalassistent Bent Kirkegaard, Hjørring Politi, tlf

6 Resumé Om projektet Dig & Mig er et kriminalpræventivt samarbejde fra Vendsyssel, som gennemføres i perioden 15. oktober december Denne evaluering er foretaget i april-maj 2000 og omfatter således ikke den sidste del af projektet. Det overordnede formål med projekt Dig & Mig er at gøre en ekstraordinær indsats på det kriminalpræventive område i Hjørring og Frederikshavn politikredse og de 11 kommuner her 1. I projektet ligger et ønske om at iværksætte en anderledes form for kriminalprævention, hvor man i højere grad satser på samarbejde og et mere formaliseret kriminalpræventivt netværk. Hensigten med Dig & Mig er, blandt andet gennem brug af to specialindrettede busser, at kunne tilpasse en række kriminalpræventive indsatser til forskellige målgrupper. Dette sker under projektets fælles paraply, således at delprojekterne skal opfylde et eller flere af målene for Dig & Mig. Formålet med Dig & Mig er således også at yde bistand til udformningen og gennemførelsen af delprojekterne. Ifølge projektbeskrivelsen bør de lokale indsatser være langsigtede, så de kan bestå også efter udløbet af projektperioden. Projektets hovedmålgruppe er børn og unge fra de 11 kommuner. Målgrupperne er i øvrigt ikke nærmere defineret, da hensigten har været at sigte bredt, for at give mulighed for at målrette indsatsen efter de enkelte kommuners specifikke behov. Rammerne for evalueringen Formålet med evalueringen har været at vurdere de foreløbige resultater og effekter af Dig & Mig. Evalueringen skal bruges fremadrettet i forhold til yderligere at styrke og udvikle det kriminalpræventive samarbejde i Hjørring og Frederikshavn politikredse og de elleve kommuner. Desuden sigter evalueringen imod at give en række anbefalinger for fremtidige kriminalpræventive indsatser, med udgangspunkt i erfaringerne fra Dig & Mig. Evalueringen har været koncentreret om følgende punkter: A Hvordan har samarbejdet omkring Dig & Mig været? (herunder udformningen og implementeringen af projektet) B Har projektet opfyldt sine fem mål? (herunder delprojekternes rolle) 1) At skabe et bæredygtigt kriminalpræventivt netværk 2) At udvikle en større fælles ansvarlighed 3) At øge befolkningens tryghed 4) At forebygge uhensigtsmæssig adfærd blandt børn og unge, så de får muligheden for at vælge et godt liv 5) At anvende busserne som middel hertil. C Hvilken betydning har projektformen for de lokale indsatser? 1 De 11 kommuner er: Skagen, Frederikshavn, Sæby, Læsø, Dronninglund, Hirtshals, Sindal, Hjørring, Løkken-Vrå, Pandrup og Brønderslev. 6

7 Evalueringen henvender sig primært til ERFA-gruppen, styregruppen og de deltagende kommuner. Desuden skal evalueringsrapporten bruges som dokumentation over for sponsorerne blandt andet Justitsministeriet og Den Sociale Sikringsstyrelse. Endelig kan evalueringen også have interesse for andre politikredse eller kommuner, som ønsker at gennemføre lignende projekter. Evalueringen består af en kvalitativ og kvantitativ del, som supplerer hinanden og til sammen skal forsøge at give svar på de tre hovedspørgsmål. Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse med efterfølgende interviewrunde, hvor medlemmer dels fra ERFA-gruppen, dels fra styregruppen samt projektkoordinatoren kommer til orde. Desuden er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt i alt godt 100 voksne, som enten har været involveret i lokale projekter under Dig & Mig eller som kunne være potentielle deltagere. Det drejer sig blandt andet om lærere, pædagoger, betjente eller forældre, som er registrerede under de enkelte projekter (40-50 personer). Desuden har SSP-kontaktlærerne på samtlige skoler i de 11 kommuner modtaget et spørgeskema. Endelig er også de 11 borgmestre, via et særligt, kort spørgeskema, blevet spurgt om deres vurdering af projektforløbet. Resultaterne af evalueringen Udformningen og implementeringen af Dig & Mig Det samlede indtryk er klart, at mens styregruppen (politiet) opfatter, at de har et medejerskab til Dig & Mig, som de også finder er godt, så er det modsatte snarere tilfældet for ERFA-gruppens vedkommende. Problemer i startforløbet er centrale for mange af konsulenternes frustration i forbindelse med projektet. Det positive i projektets udvikling må siges at ligge i de bedre samarbejdsrelationer mellem ERFAgruppens medlemmer, mens projektet ikke har haft nogen indflydelse på samarbejdet med andre aktører. Nogle medlemmer af gruppen har fået styrket deres faglige kvalifikationer, men det skal understreges, at ERFA-gruppen selv mener, at det har at gøre med gruppens møder og ikke med Dig & Mig. Projektets organisering Samarbejdet Det interne samarbejde i ERFA-gruppen vurderes af gruppens medlemmer som godt der er stor kollegial støtte, lydhørheden er stor og det samme gælder den indbyrdes tillid. Lokalt i kommunerne er samarbejdet også godt, men det er næppe blevet meget bedre på grund af Dig & Mig. Et centralt problem i projektet er, at ERFA-gruppen opfatter styregruppen som fjern, og at styregruppen ikke har virket overvældende troværdig i ERFA-gruppens øjne. Dette hænger utvivlsomt sammen med ERFA-gruppens manglende fornemmelse af ejerskab til projektet, som har rod i den måde, hvorpå projektet kom i gang. Der vil næppe mellem de to grupper være enighed om, hvem der har det primære ansvar for startforløbet, men det er et problem, at motivationen og tilliden hos de udførende i et projekt som dette ikke er højere, end tilfældet er. Kompetence- og ansvarsfordelingen Både i ERFA-gruppen og styregruppen er der en del, der mener, at styregruppen er mindre fleksibel og mindre effektiv. Derimod er alle i styregruppen tilfredse med magtfordelingen, mens et stort flertal i ERFA-gruppen mener, at styregruppen har for stor magt. Mange fra ERFA-gruppen mener, 7

8 at styregruppen på den ene side blander sig i for meget og på den anden side gør for lidt for at styre projektet. Kommentarerne i styregruppen går mere på, at politiet er de bedste til at administrere, og at det i øvrigt var politiet, der fik pengene. At man har valgt ikke at have en projektledelse, men blot en projektadministration (styregruppen) har altså medført manglende klarhed i forhold til kompetence- og ansvarsfordelingen. Dette har igen medført, at de forskellige aktører har haft forventninger til hinanden, som ikke er blevet opfyldt. En direktørmodel, hvor en projektleder havde det daglige ansvar for projektet, inklusive økonomien, med ansvar over for styregruppen (som altså ville fungere som en bestyrelse), ville sikkert være mere fleksibel og i hvert fald en tydeligere ledelsesform. Selvom projektlederen således skulle tage beslutninger om den daglige drift af Dig & Mig, behøvede vedkommende jo ikke at bestemme, hvad konsulenterne skulle arbejde med. Den enkeltes deltagelse i Dig & Mig I forhold til Dig & Mig er ERFA-gruppens medlemmer delt i en ret engageret gruppe og en (lidt mindre) ikke så engageret gruppe, og der er en direkte sammenhæng mellem engagement og tilfredshed med projektets udformning. Mens styregruppens medlemmer, i lighed med borgmestrene, er meget interesserede i at deltage i et lignende projekt, gælder dette kun for en tredjedel af ERFAgruppens medlemmer. De to grupper er uenige om den generelle motivation i projektet. Alle i styregruppen mener, at motivationen er stor, mens ERFA-gruppen er delt i to grupper. Et flertal i ERFA-gruppen mener, at Dig & Mig er uden betydning, og kun 5 synes, det er et godt projekt. Her vurderer styregruppen fejlagtigt, at et flertal af ERFA-gruppen sikkert synes, at Dig & Mig er et godt projekt. Som det også kommer til udtryk flere andre steder, har styregruppen for lille føling med, hvad der rører sig i ERFA-gruppen. På baggrund af styregruppens åbenbare fornemmelse af, at der er problemer med motivationen i projektet, virker det som om, at gruppen som helhed vælger at sige, at det går godt. Det forstærker indtrykket af, at styregruppen er for isoleret i forhold til ERFA-gruppen. Arbejdsglæden i ERFA-gruppen er blandet, og det er især de utilfredse, som får mindre ud af gruppens møder. Men ellers vurderer ERFA-gruppen deres samarbejdet som godt, og det er også blevet bedre gennem Dig & Mig, mener et flertal. Alligevel indgår halvdelen i andre, mere idéudviklende grupper og netværk, og der spores en vis mødetræthed hos nogle. Det har altså nogle omkostninger at styrke ERFA-gruppen. Den interne information Den interne information må siges at fungere godt i projektet. Er der skabt et bæredygtigt, kriminalpræventivt netværk? Der findes lokalt et stabilt netværk, som man kan trække på ved fremtidige projekter og som dermed er bæredygtigt. Om dette netværk er finmasket nok, og om det er blevet udvidet på grund af Dig & Mig er det sværere at sige noget om. På konsulentplan må det tværkommunale samarbejde siges at være blevet styrket af Dig & Mig. Hvis Fase 3-projekterne (mellemkommunale samarbejdsprojekter om konkrete emner) bliver til noget, hvilket nogle af ERFA-gruppens medlemmer vurderer vil ske, kan Dig & Mig også siges 8

9 at have styrket det konkrete samarbejde om projekter. Ellers må man nøjes med at konstatere, at projektet har styrket det generelle, tværkommunale samarbejde. Måske er trægheden i Fase 3 udtryk for, at der, når det kommer til stykket, ikke er så stor interesse for den konkrete, tværkommunale kriminalprævention i hvert fald når den organiseres så bredt som tilfældet er her. Under alle omstændigheder bør hver enkelt kommune nok overveje, om det tværkommunale samarbejde er ønskeligt eller nødvendigt i forhold til kommunens eget kriminalpræventive arbejde. Det kan være godt at samarbejde, men nok så vigtigt er det vel, hvad man samarbejder om samt om man har de samme faglige interesser. Udbredelse af faglige erfaringer De enkelte konsulenters faglige erfaringer bliver delt med de øvrige medlemmer af ERFA-gruppen, som altså fungerer efter sit formål. Det gjorde den utvivlsomt også inden Dig & Mig, men projektet har intensiveret ERFA-gruppens arbejde og dermed også udbyttet. Den ene del af ERFA-gruppens medlemmer kan bruge projektet til fagligt at kvalificere sig, men der er nok i høj grad tale om de nyere i faget, som måske ikke har deltaget i ret mange ERFAgruppemøder inden Dig & Mig gik i gang. Den anden del mener hverken, at de er blevet mere bevidste om de faglige midler, eller at Dig & Mig indeholder de nødvendige elementer. Projektets synlighed For få af de professionelle, som burde kende til Dig & Mig, har hørt om projektet. Hvis man vil nå flere, kræves der åbenbart en mere omfattende eller mere målrettet pr-indsats for projektet. De fleste i ERFA-gruppen opfatter busserne som en nyskabelse, der har medvirket til at skabe projekter, som ellers ikke ville være opstået. Størstedelen af gruppens medlemmer mener også, at busserne kan være et godt arbejdsredskab for dem, og i to grupper af kommuner arbejdes der i øjeblikket med at overtage busserne permanent. Også de lokale voksne, der har deltaget i projekter under Dig & Mig, mener helt overvejende, at busserne kan være et redskab lokalt. De disketter, som styregruppen fik fremstillet til fordeling blandt skoleelever i de 11 kommuner, må siges at have været en fiasko. Udover at de havde en teknisk fejl, som begrænsede deres anvendelighed, havde disketterne heller ikke den store appel til de unge. Blandt konsulenterne, som skulle fordele dem, var modstanden imod disketterne desuden stor på grund af styregruppens tidligere afvisning af pr-tiltag, som ERFA-gruppen havde foreslået. Projektformen Har projektet fungeret? Dig & Mig har ikke umiddelbart indfriet forventningerne hos de borgmestre, som har stået bag projektet, men halvdelen af borgmestrene er alligevel tilfredse med deres kommunes udbytte af projektet. Blandt styregruppen og ERFA-gruppen er er ikke enighed om, hvorvidt Dig & Mig har skabt nye resultater, og lokalt er der også usikkerhed i forhold til dette spørgsmål. Derimod er det kriminalpræventive samarbejde kommunerne og politikredsene imellem er blevet bedre på grund af projektet. Indtrykket er, at selvom busserne har muliggjort visse anderledes projekter (eller måder at afvikle projekter på), har Dig & Mig nok ikke haft den store direkte effekt over for målgruppen af børn og unge. Flertallet af delprojekterne ville også have eksisteret uden Dig & Mig. Effekten af Dig 9

10 & Mig skal derfor nok først og fremmest findes i, at det tværkommunale, kriminalpræventive netværk er blevet kvalificeret. Det vil sikkert også styrke arbejdet i den enkelte kommune. Spørgsmålet er dog, om denne effekt på netværket ikke også kunne have været opnået, hvis de to politimestre og de 11 borgmestre havde sat sig sammen og pålagt deres kriminalpræventive konsulenter at intensivere mødeaktiviteten i ERFA-gruppen, for at fremme udvekslingen af erfaringer mellem kommunerne. Man havde sparet hele udgiften til Dig & Mig, man havde ganske vist ikke fået busserne som middel, men det kriminalpræventive netværk kunne sikkert have være styrket i samme grad, som det er nu. Under alle omstændigheder er busserne ikke noget billigt middel. Selvom de har været brugt, nu de var der, ville konsulenterne måske lige så gerne have en pulje med kr. til lokale projekter i stedet for busser. Overordnet vurdering af projektformen Mens styregruppen og borgmestrene hovedsagelig er positive over for de brede projekter, mener halvdelen af ERFA-gruppen, at de smalle projekter er bedst. Der er dog også en del i begge grupper, der svarer Ved ikke. I lyset af de holdninger, der i øvrigt kommer til udtryk i denne evaluering, kan dette ikke undre at ERFA-gruppen er mere kritisk i forhold til dette spørgsmål. Med cirka en tredjedel på henholdsvis Ja, Nej og Ved ikke er de lokale voksne meget delte, når det gælder om at foretrække den ene projektform frem for den anden. Sammenholder man foretrukken projekttype med kommunestørrelser, ser det ud som om, at det brede Dig & Mig -projekt særligt har talt til de mellemstore kommuner, mens både de små og de helt store kommuner foretrækker den smalle projekttype som Hash-projektet. Det hænger måske sammen med, at smalle projekter i de små kommuner er nemmere at gå til med de begrænsede ressourcer, der ofte findes der, og at man i de største kommuner selv foretager sig så meget, at man nemmere kan indpasse et smalt og kort projekt i det daglige arbejde. Nogle medlemmer af ERFA-gruppen går imod den geografiske løsning, hvor 11 kommuner arbejder sammen gennem tilknytningen til to politikredse. De er mere interesserede i interessefællesskaber, hvor et færre antal kommuner går sammen om en indsats, som alle har en interesse i. Flere fremhæver, at erfaringsudvekslingen bliver mere relevant, når arbejdsopgaverne ligner hinanden, hvilket ikke kan siges generelt om de 11 kommuners konsulenter. Der kommer i øvrigt mange argumenter frem i forhold til begge projektformer. Delprojekterne og værktøjer ERFA-gruppen vurderer langt de fleste af delprojekterne positivt, og målgruppen har, ifølge konsulenterne, også givet positiv respons på projekterne. Projekterne er meget forskellige, både med hensyn til indsatsen og målgruppens størrelse, og der kan ikke siges noget generelt om, hvor mange man når med projekterne. Hensigten med de fleste projekter er, at de fortsætter ud over Dig & Mig. Dig & Mig har med busserne givet både ERFA-gruppen og de lokale voksne et godt arbejdsredskab, og der er ved evalueringens afslutning planer i to grupper af kommuner om at videreføre busserne i fællesskab. Det tværkommunale samarbejde er blevet styrket gennem projektet, og de fleste i ERFA-gruppen har fået inspiration til deres arbejde. En tilsvarende opfattelse finder man blandt de lokale voksne, som har deltaget i projekter. I et vist omfang har projektet også styrket både ERFA-gruppens og de lokale voksnes faglige kvalifikationer. 10

11 Om Dig & Mig Beskrivelsen er udarbejdet på baggrund af fire føljetoner, som først kriminalassistent Bent Kirkegaard, senere projektkoordinator Charlotte Dahl Skovhus har ført for at beskrive projektforløbet. Føljetonerne er henholdsvis fra starten af 1998 (Bent Kirkegaard) og november 1998, maj 1999 og januar 2000 (Charlotte Dahl Skovhus). Sammenskrivningen fremstår som en temmelig grundig fremstilling af projektforløbet, inklusive mange af de vanskeligheder, man undervejs stødte på. Den bringes derfor her i rapporten, således af erfaringerne fra Dig & Mig kan medtages i overvejelserne omkring lignende projekter i fremtiden. Baggrunden for Dig & Mig Forud for Dig & Mig har der gennem flere år eksisteret et tæt, kriminalpræventivt samarbejde mellem Frederikshavn og Hjørring politikredse og de tilhørende 11 kommuner samt Foldbjergcentret, som er Nordjyllands Amts forebyggelsesafdeling. I de seneste 10 år er der efterhånden blevet opbygget et netværk af nøglepersoner med SSP-udvalgene som grundlag. Alle 11 kommuner har således en SSP- eller ungdomskonsulent, enten på deltid eller på fuld tid. Begge politikredse har afsat en kriminalassistent som fuldtidsbeskæftiget med kriminalpræventivt arbejde, ligesom flere politifolk i begge kredse er deltidsbeskæftigede med dette arbejde. Endvidere har to tredjedele af samtlige skoler, cirka 90, afsat ressourcer i form af timer til kriminalpræventivt arbejde, ligesom amtets forebyggelsesafdeling har afsat ressourcer efter behov til samarbejdet. I starten af 1990 erne blev ERFA-gruppe 53/54 dannet af førnævnte SSP- og ungdomskonsulenter, de to kriminalassistenter og en repræsentant fra Foldbjergcentret. Under ERFA-gruppen er der nedsat et forretningsudvalg, bestående af en konsulent fra hver politikreds samt de to kriminalpræventive medarbejdere fra politiet. Hensigten er, at der her kan træffes løbende beslutninger om den daglige drift, som ikke kan afvente et ERFA-møde eller hvor ERFA-gruppen anses for at være for stor en gruppe at diskutere enkelte spørgsmål. Udvalget mødes yderst sjældent, men det er i ERFAgruppen besluttet af opretholde udvalget, og trække på det om nødvendigt. Det er endvidere muligt at danne arbejdsgrupper under ERFA-gruppen til ad hoc-opgaver, og det er brugt i forskellige sammenhænge. Samarbejdet blev afprøvet i , da de 11 kommuner samarbejdede om en kampagne mod hash, der rettede sig mod samtlige klasser cirka børn som gennem en uge udelukkende arbejdede med hash, efter forundringsmetoden. Tilknyttet dette projekt var Det Kriminalpræventive Råd. Da Hash-projektet var slut, ønskede man ikke, at netværket og erfaringsgrundlaget skulle gå til spilde, hvorfor ERFA-gruppen på et evalueringsmøde på Læsø besluttede, at man i fællesskab ville søge at få forældrene mere med i arbejdet. Det viste sig, at der i de enkelte kommuner var meget forskellige meninger om metoden. Man besluttede ved et senere møde i ERFA-gruppen, at man ville forsøg at afvikle individuelle projekter i hver kommune med samme mål og under samme hat, men spørgsmålet var hvordan. Løsningen kom senere i forbindelse med politiforliget, hvor det kriminalpræventive blev opprioriteret, hvilket resulterede i, at Justitsministeriet fik ressourcer til det kriminalpræventive arbejde. En skitse begyndte at tage form, og forretningsudvalget indhentede projektbeskrivelser fra Assens og Bornholm, hvor man på det tidspunkt arbejdede med kriminalpræventive zoner. ERFA-gruppen var enige om, at det nye projekt skulle ramme bredere, og at man nu virkelig skulle ud og skabe samar- 11

12 bejde om fælles problemer og skabe noget, der var bæredygtigt også ud over projektets tidsramme, så man kunne undgå det sædvanlige, at handlingerne stoppede ved projektets afslutning. Processen frem mod et færdigt projekt Der blev afholdt flere møder med forslag og skitser, projektet fik navnet Dig & Mig som et overordnet begreb, der kunne dække over de vinkler, som man ønskede at få med i projektet begreber som tryghedsskabende, sammenkædning af fælles ansvar, synliggørelse af tværfaglige myndigheder i det kriminalpræventive arbejde mv. Herefter løb Dig & Mig ind i en meget besværlig proces, idet det kostede store menneskelige ressourcer og mange timer at nå til et fælles fodslaw omkring projektformer, trods enighed om målet. Dette skyldes stor forskellighed i kommunernes størrelser den mindste er på cirka indbyggere og de to største på cirka indbyggere. Området dækker samlet cirka indbyggere. Endvidere består ERFA-gruppen af 11 individuelle ildsjæle, hver med deres meninger og metoder og også meget forskellige jobbeskrivelser og betingelser. I januar 1997 blev der afholdt et internatseminar for ERFA-gruppen med deltagelse af Det Kriminalpræventive Råd, hvor man enedes om en råskitse til projektbeskrivelsen og dermed ansøgningen om midler til projektet fra Justitsministeriets særlige kriminalpræventive pulje ( JM-puljen ). Råskitsen blev herefter udarbejdet og forelagt som idé for kommunernes borgmestre af de to politimestre i henholdsvis Hjørring og Frederikshavn. Tilbagemeldingen var, at man principielt var med på idéen. Herefter var der møde med lederne i Det Kriminalpræventive Råd, der påpegede, at såfremt rådet skulle anbefale og eventuelt støtte projektet med ressourcer, måtte man begrænse projektets omfang. Et nyt forslag blev herefter udarbejdet i forretningsudvalget, og godkendt af ERFA-gruppen som overskueligt, idet man bestemte, at platformen skulle bestå af to mobile baser, i form af to busser, der skulle være krumtappen i arbejdet, og dermed også i de enkelte tiltag i kommunerne delprojekter, som alle skulle have samme overordnede mål, men med lokalt forskellige indfaldsvinkler og metoder, som var tilpasset de enkelte kommuners behov og forhold. De to politimestre deltog i færdiggørelsen af projektbeskrivelsen, og der blev udfærdiget en ansøgning til Justitsministeriet om økonomisk støtte på kr., underskrevet af de to politimestre. Projektperioden blev fastsat til to år, med begyndelse 1998 og evaluering i Udarbejdelsen af projektet var en lang og ressourcekrævende procedure, på trods af et i forvejen godt og fasttømret netværk, der var vant til at samarbejde. Set i bakspejlet skønnes processen at være nødvendig, når så mange med så forskellig baggrund skal samarbejde om et fælles mål. I september 1997 fik kommunerne tildelt beløbet som ansøgt, med de betingelser, at der skulle udfærdiges projektbeskrivelser over kommunernes tiltag. Efter udredning af et par misforståelser med Det Kriminalpræventive Råd, henvendte man sig til de 11 borgmestre og kommunernes SSP-udvalg med meddelelse om, at man ville søge kommunerne om 1 kr. pr. indbygger til projektet. Et andet problem var, at i et så stort projekt ønskede man mindst en halvtids projektleder/sekretær, til at styre det hele. Da det ikke var muligt at benytte de tildelte midler til dette, blev der indsendt en ansøgning til Nordjyllands Amt om sekretærhjælp eller økonomisk støtte til dette. Der blev endvidere udarbejdet en foreløbig oversigt over de enkelte kommuners øjeblikkelige problemer med unge, og det viste sig, at flere kommuner havde sammenfaldende problemer, som formentlig kunne løses i fællesskab. 12

13 Klargørelsen af projektet Der blev lejet to busser af Hjørring Privatbaner, som tager sig af garageplads, vedligeholdelse, syn mv. En arbejdsgruppe har tager sig af indretning af busserne med pc er, tv, videomaskiner, køleskabe mv. Sidst i januar 1999 var den første bus færdigindrettet og sidst i april kom den anden bus. I januar 1998 fik man, via Narkotikarådet, kontakt til Den Sociale Sikringsstyrelse, og herfra fik man i juli positiv tilbagemelding på kr. til ansættelsen af en projektkoordinator. Efter sommerferien 1998 fik forretningsudvalget til opgave at ansætte en koordinator. Det blev udarbejdet en jobprofil, og det blev bestemt, at Bent Kirkegaard skulle henvende sig til Aalborg Universitet, der henviste ansøgere til stillingen. Den 15. oktober 1998 tiltrådte Charlotte Dahl Skovhus som koordinator, med placering i Hjørring. I begyndelsen af november 1999 blev handlingsplanen og koordinatorens opgaver præciseret. Koordinatorens opgave omfatter blandt andet koordinering af delprojekter, udveksling af viden og erfaringer, hjælp til projektbeskrivelser, hjælp til søgning af midler, vejledning til evaluering, koordinering af busserne, referater af styregruppe- og ERFA-gruppemøder samt omdeling af information. En af konsulenterne, Preben Ottosen fra Skagen, udarbejdede et logo for projektet. Desuden blev der nedsat en arbejdsgruppe til at udvikle et evalueringsdesign, både til delprojekterne og til en afsluttende evaluering af Dig & Mig. Gruppen bestod af Tage Andersen, DKR, Preben Ottosen, Skagen, Helle Mariager, Hjørring, Bent Kirkegaard og Charlotte Dahl Skovhus. Denne følgegruppe har virket som sparringgruppe for den eksterne evaluator. Gennem videnskabsbutikken på Aalborg Universitet har projektet haft kontakt til et hold studerende, som har udarbejdet et oplæg til evalueringsdesign. Dette design er anvendt som udgangspunkt for evalueringen af Dig & Mig. Den 15. februar 1999 startede Dig & Mig officielt ved et arrangement på Læsø, med deltagelse af justitsminister Frank Jensen. Af den lange række af projekter, som kommunerne havde beskrevet, var en hel del på det tidspunkt allerede i gang. Projektets organisering Projektet administreres af en overordnet styregruppe med økonomisk kompetence, bestående af de to politimestre og en repræsentant for borgmestrene i hver politikreds, foruden afdelingsledere og andre fra politiet. ERFA-gruppen skulle være praktisk ansvarlig for de enkelte kommuners projekter/handleplaner. Fra Hjørring politikreds: Politimester Per Klingenberg, Politiassessor Aksel Stiggaard, Vicepolitiinspektør Bent Lambertsen (Blev pensioneret i starten af 2000, og udgik derfor) Kriminalassistent Bent Kirkegaard Fra Frederikshavn politikreds: Politimester Søren Kamp Knudsen Politiassessor Torben Kaufmann Kriminalinspektør Jørgen Hansen Politiinspektør Stig Lundbo Vicepolitikommissær Carsten Peter Kjær Repræsentant for borgmestrene i Hjørring politikreds: 2. Viceborgmester og Bankdirektør Jørgen Lind Thomsen Repræsentant for borgmestrene i Frederikshavn politikreds: 13

14 Tidligere politimand og tidligere borgmester Leif Bak. Som det fremgår, er der lidt forskel på sammensætningen af medlemmer fra de to politikredse. Det har været op til politimestrene at beslutte, hvem fra politiet der skulle sidde i gruppen. Officielt er Bent Kirkegaard og Carsten Peter Kjær med som observatører. Koordinatoren er med som referent og aflægger rapport om budget og status. Carsten Peter Kjær har været med siden august 1999, da han afløste Carsten Møller Christensen, som den kriminalpræventive medarbejder hos Frederikshavn Politi. De to repræsentanter for borgmestrene er valgt af borgmestre og politimester på lokalrådsmøde. De skal fungere som bindeled til kommunerne/forvaltningerne. ERFA-gruppen består af ungdoms- og SSP-konsulenter fra de 11 kommuner. Frederikshavn kommune er repræsenteret af både en SSP-konsulent og en kurator ansat i hhv. børne- og Ungdomsforvaltningen og i Skoleforvaltningen. Hjørring kommune har ansat både en Ungdomskonsulent og en opsøgende medarbejder, der skiftes til at komme. I Hirtshals kommune er Ungdomsskoleinspektøren med på sidelinien, dvs. han modtager møde-indkaldelser og referater, men deltager ikke i møderne. I Dronninglund har formanden for SSP-udvalget deltaget i enkelte møder. De øvrige kommuner er repræsenteret af én person, deres ansættelsesvilkår og funktion vil fremgå af beskrivelserne fra kommunerne (Bilag 1, side 71). ERFA-gruppen har under Dig & Mig mødtes cirka en gang om måneden, hvor den inden projektet mødtes cirka fire gange årligt. På møderne diskuteres løbende, hvad der sker i projektet, og der er mulighed for at snakke om konkrete projekter, forslag og ønsker til fælles indsatser mv. Forretningsudvalget under ERFA består formelt set stadig, men har ikke været aktivt siden ansættelsen af koordinatoren. Også styregruppen mødes jævnligt, cirka hver 6. uge. Her diskuteres de overordnede linier i Dig & Mig, og styregruppen træffer de endelige afgørelser i forhold til økonomien. Foldbjergcentret, der er amtets misbrugscenter, er også med på ERFA-møderne. Deres repræsentant er netop skiftet ud, således at det nu er lederen Alice Thaarup der er med i gruppen. Siden november har også Leif Bak deltaget. Det skete som følge af, at der havde været nogen utilfredshed i forholdet med Styregruppen, dog uden at utilfredsheden blev konkretiseret. På samme tid blev der indført en lidt anderledes mødeform, hvor konsulenterne på nogle af møderne skiftes til at holde oplæg om forskellige emner, som de hver især har specialiseret sig i. ERFAgruppens møder er derfor forlænget fra to timer til tre timer. Som det fremgår, eksisterede ERFA-gruppen før Dig & Mig, og man kan sige, at projektet rent praktisk afvikles under ERFA-gruppen. Konsulenten i den enkelte kommune afgør suverænt, hvilke delprojekter og indsatser i kommunen, der skal høre under Dig & Mig. Projektets faser Som tidligere beskrevet skulle projektet gennemføres i fem faser. Det er dog ikke gået helt som planlagt. Fase 1 var den officielle start. Fase 2 var den efterfølgende lokale start i kommunerne. Det var op til den enkelte kommunes konsulent at planlægge og gennemføre denne fase. Fase 3 var planlagt som en fælles indsats i kommunerne, hvor konsulenterne sammen tog til de enkelte kommuner og iværksatte forskellige indsatser. Konsulenterne havde på forhånd meldt ud, hvilke emner de kunne holde oplæg om, og der skulle laves foldere over de enkelte temaer, som kunne bruges som udgangspunkt for indsatserne. Arbejdet omkring folderne gik i vasken, og det blev på et ERFA-møde besluttet, at det var op til den enkelte konsulent at planlægge indsatsen og 14

15 bede de øvrige konsulenter om hjælp stadig med udgangspunkt i de emner, de hver især havde meldt sig til. Vi skal helt frem til den 28. april 2000, før et tværkommunalt fase 3-projekt blev gennemført, foreløbig første og eneste gang, i Løkken-Vrå kommune. Emnet var vold og mobning, og der blev sat ind over for elever, forældre og ældre. Fase 4 er de indsatser/delprojekter, som løbende gennemføres i kommunerne. Der er stor variation i antallet og typerne af indsatser og også i kommunernes brug af busserne. Fase 5 er evaluering og opfølgning på projektet. Brugen af de to busser Nedenstående skema giver et overblik over, hvor mange dage busserne har været bestilt i de enkelte måneder af projektperioden. Da der er tale om bestillinger, kan tallene på grund af aflysninger være både lidt for store eller lidt for små, men der er i givet fald tale om få afvigelser. Oversigt over bestillinger af busserne i Dig & Mig (antal dage) Januar - 0 Februar - 3 Marts April 21 9 Maj Juni Juli August 17 - September 18 - Oktober 25 - November 28 - December 17 - Oversigten viser, at anvendelsen af busserne er afhængig af årstiden, således at de benyttes mest i sommer- og efterårsmånederne. Den noget lavere anvendelse i foråret 2000, sammenlignet med 1999, skyldes blandt andet, at Løkken-Vrå ikke som sidste år har afviklet Mobilt værested. En lignede sammentælling af antallet af dage, de enkelte kommuner har benyttet busserne, giver følgende resultat: Oversigt over kommunernes brug af busserne (antal dage) Skagen 10 Hjørring 28 Frederikshavn 12 Sindal 13 Sæby 16 Pandrup 42 Læsø 1 Løkken-Vrå 60 Dronninglund 16 Brønderslev 16 Hirtshals 27 2 På det tidspunkt var der endnu kun én bus. 3 Tallene er foreløbige. 15

16 Der er store variationer i antallet af dage, busserne er brugt i træk i de enkelte kommuner. Nogle kommuner har haft mange endags-arrangementer, andre steder har busserne typisk været udlånt en uge i træk i forbindelse med forskellige arrangementer. Tallene viser meget klart, at busserne har været benyttet langt mere i Hjørring politikreds (i alt 186 gange) end i Frederikshavn politikreds (i alt 55 gange), hvilket nok må tilskrives placeringen af busserne i Hjørring. Delprojekter med anvendelse af busserne Også arten af delprojekter varierer. Et af de mest succesfulde er "mobilt værested" fra Løkken-Vrå kommune, hvis idé foreløbig har bredt sig til fire andre kommuner. I projektet benyttes busserne til at lave opsøgende arbejde i de mindre byer, hvor der ikke er de samme fritidsmuligheder, som i de større byer. I nogle tilfælde er der tale om socialt belastede områder, hvor der er behov for forskellige indsatser, i andre byer har projektet givet konsulenten kontakt til flere unge og dermed et godt indtryk af, hvad der sker. Atter andre steder er der, som følge af det mobile værested, opstået permanente, lokale tiltag som for eksempel netcaféer. Busserne har også været brugt ved forskellige sportsstævner eller sommerskoler, hvor de gennem en uge har været placeret det samme sted. I forbindelse med sportsarrangementer har nogle kommuner haft bedre besøgstal i busserne end andre, og konsulenterne tilskriver det blandt andet alderen på stævnets deltagere, idet det er lettest at få kontakt med de yngre. Busserne har fungeret godt som netcafé, og de er i den forbindelse også blevet flittigt brugt. Pc'erne er ofte det væsentligste trækplaster ved denne type arrangementer. I andre sammenhænge bruges busserne til endags-arrangementer i forbindelse med temadage, narkotikainformation, alkoholkampagne (sammen med GODA-bilen), oplysning om bilsikring mv. Typisk laves en udstilling om emnet i og eventuelt omkring bussen, og den bemandes med politi, konsulenter eller andre efter arrangørernes ønske. Den helt klare erfaring er her, at busserne alene ikke kan tiltrække målgruppen, hvis de blot stilles op et sted. De gode besøgstal opnås primært i de tilfælde, hvor busserne bruges i forbindelse med andre arrangementer. Det gælder for eksempel hvis der gives narkoinformation i tilknytning til forældremøder, i modsætning til de tilfælde, hvor eleverne blot har fået en seddel med hjem om arrangementet. Behovet for information synes reelt, og målgruppen viser typisk, når de møder op, stor interesse for emnet. Der er indkøbt musikanlæg til busserne, og KODA-afgiften betales over driftsbudgettet. ERFAgruppen har besluttet, at der skal være forskelligt undervisningsmateriale i bussen, for eksempel video, cd-rom og hæfter. Desuden er der indkøbt forskelligt udendørs udstyr til busserne, blandt andet transportable basketballstativer, volleyballudstyr, hockeyudstyr, badmintonudstyr, fodbold og petanque. Som udgangspunkt planlægger konsulenterne selv indsatserne efter de lokale behov. Hensigten er, at man tager de dele af projekt Dig & Mig som er anvendelige og aktuelle i den enkelte kommune. Økonomi Projektet hviler på nedenstående økonomiske fundament. Fra Den Sociale Sikringsstyrelses OPS-pulje har projektet modtaget kr. Pengene går til løn og følgeomkostninger til projektkoordinatoren herunder leje af lokale, telefon mv. samt til administrationsomkostninger i Sæby kommune, som har administreret pengene. På grund af et uforudset rådighedstillæg til koordinatoren, bliver den oprindelige toårige periode forkortet, således at ansættelsen i stedet løber fra 15. oktober 1998 til 30. juni

17 Fra Justitsministeriet har projektet modtaget kr. Pengene brugs til to års leje af de to busser, til indretning af busserne med blandt andet sofaarrangement, køkken, opslagstavler, tidsskriftsholdere mv. samt til driften af busserne i de to år. Pr. 8. juni 2000 er der på denne konto et overskud på godt kr., og styregruppen har derfor besluttet, at busserne (og styregruppen) fortsætter indtil 31. december Pengene bruges til supplerende leje af busserne året ud samt til forskellige løbende udgifter i forbindelse med driften af busserne. Det Kriminalpræventive Råd har stillet kr. til rådighed De er afsat til at evaluere projektet i slutningen af projektperioden. Der er her ud over givet kr. til den officielle start af Dig & Mig. Endelig vil der stadig være mulighed for at søge penge fra DKR s puljer til gennemførelse af delprojekter i kommunerne. Fonden Idéer for livet (Skandia) har sponsoreret udstyr samt kr. Fonden har givet seks pc er, som står tre og tre i busserne, hvor der er indrettet bord til dem, og hvor de er koblet på netværk. Det giver mulighed for at spille, lave undervisning, oplysning mv. De kr. er brugt til hjælp til tv og video i busserne og de resterende kr. er brugt til at male bus nummer 2 i samme blå farve som den første, da der er tale om en tidligere bybus, som derfor var gul. Spar Nord har sponsoreret kr. Pengene herfra er primært brugt til at sætte Dig & Mig -logoet på busserne, samt til udstyr i bussen som forskellige pc-spil og andre spil. Pengene er også brugt til kaffemaskiner og el-kedler i busserne og i mindre omfang til fremstilling af foldere og skilte i forbindelse med delprojekter. Ligeledes er pengene brugt til at oprette en hjemmeside til projektet. I forhold til Spar Nord-støtten skal det bemærkes, at momsen ikke, som først oplyst, kunne trækkes fra, hvorfor det reelle rådighedsbeløb var mindre end først antaget. Ansøgningen til kommunerne De 11 kommuner i de to politikredse blev ansøgt om hver 1 krone pr. indbygger, i alt cirka kr. Pengene fra kommunerne er placeret i en fælles pulje, som administreres af politimestrene. Pengene bruges blandt andet til fællesarrangementer og hensigten har ligeledes været, at den enkelte kommune herfra kunne søge støtte til gennemførelse af projekter. De væsentligste udgifter på denne konto har været til fremstilling af disketter med projektets logo, indkøb af udendørs aktiviteter til busserne, herunder basketball-, hockey-, volleyballudstyr mv., samt til indspilning af filmen Af sporet til forebyggelse af vold. I forhold til kommunekontoen skal det ligeledes bemærkes, at momsen ikke, som først oplyst, kunne trækkes fra, hvorfor det reelle rådighedsbeløb var mindre end først antaget. Der har været foretaget en stram økonomisk styring af den pulje, som udgøres af de kommunale bevillinger på én krone pr. indbygger. Puljen har pr. 8. juni 2000 et overskud på godt kr., hvortil kommer cirka kr., som endnu mangler fra kommunerne i Frederikshavn Politikreds. Overskuddet fra kommunepuljen vil blive tilbagebetalt til kommunerne efter den 31. december 2000, som er den formelle slutdato for Dig & Mig. Ud af en samlet pulje på cirka kr. er der altså brugt mindre end to tredjedele af de kommunale midler, som var afsat til Dig & Mig. Pengene har været administreret af styregruppen og har ikke været øremærket særlige former for tiltag inden for projektet. 17

18 Delprojekter Til gennemførelsen af de forskellige delprojekter i kommunerne, er der i flere tilfælde søgt penge hos forskellige offentlige og private fonde gennem projekt Dig & Mig. Økonomien har generelt kørt som planlagt. På JM-kontoen er der i 2000 overskud på driftsbudgettet, og styregruppen har besluttet, at pengene kan bruges til benzin til generatoren (en udgift, der ellers var pålagt brugeren) samt til den før omtalte KODA-afgift. På kommunekontoen er der stadig en del penge til delprojekter, fællestiltag mv. Der mangler stadig at blive indbetalt de sidste penge fra Frederikshavn politikreds. Pr-tiltag Projektet har oprettet en hjemmeside på adressen Der har desuden været undersøgt forskellige muligheder for reklame f.eks. TV Nord og ANR, men styregruppen har ment, at det var for dyrt i forhold til udbyttet. Det er besluttet, at pengene er bedre brugt til blandt andet delprojekter, hvor der så er mulighed for at invitere pressen, og få gratis omtale. Der er eksempler herpå i forbindelse med narkoinformation i gågaden i Frederikshavn og SIV-videoen i Hjørring, hvor både den skrivende presse og TV Nord har været med. ERFA-gruppen har længe ytret ønske om noget fra Dig & Mig, som kunne deles ud, og forskellige muligheder er blevet undersøgt. Man blev i styregruppen enige om at få fremstillet disketter med logo på, og på disketterne blev lagt forskellige oplysninger om blandt andet stoffer og alkohol, som både politi og konsulenter ofte bliver spurgt om. Disketterne er fordelt mellem konsulenterne efter indbyggertal i kommunerne, men de har ikke været nogen succes. 18

19 Evalueringsdesign og -plan Følgende evalueringsdesign har dannet grundlaget for evalueringen af Dig & Mig. Designet er udarbejdet af den eksterne evaluator, Andreas Christensen, på baggrund af ønsker fra følgegruppen. Om projektet Det overordnede formål med projekt Dig & Mig er at gøre en ekstraordinær indsats på det kriminalpræventive område i Hjørring og Frederikshavn politikredse og de 11 kommuner her 4. I projektet ligger et ønske om at iværksætte en anderledes form for kriminalprævention, hvor man i højere grad satser på samarbejde og et mere formaliseret kriminalpræventivt netværk. Hensigten med Dig & Mig er, blandt andet gennem brug af to specialindrettede busser, at kunne tilpasse en række kriminalpræventive indsatser til forskellige målgrupper. Dette sker under projektets fælles paraply, således at delprojekterne skal opfylde et eller flere af målene for Dig & Mig. Formålet med Dig & Mig er således også at yde bistand til udformningen og gennemførelsen af delprojekterne. Ifølge projektbeskrivelsen bør de lokale indsatser være langsigtede, så de kan bestå også efter udløbet af projektperioden. Projektets hovedmålgruppe er børn og unge fra de 11 kommuner. Målgrupperne er i øvrigt ikke nærmere defineret, da hensigten (ifølge projektbeskrivelsen) har været at sigte bredt, for at give mulighed for at målrette indsatsen efter de enkelte kommuners specifikke behov. Projektet gennemføres i perioden 15. oktober oktober Evalueringen foretages i løbet af foråret 2000 og vil således ikke omfatte den sidste del af projektet. Formålet med evalueringen Formålet med evalueringen er at vurdere de foreløbige resultater og effekter af Dig & Mig. Evalueringen skal bruges fremadrettet i forhold til yderligere at styrke og udvikle det kriminalpræventive samarbejde i Hjørring og Frederikshavn politikredse og de elleve kommuner. Desuden sigter evalueringen imod at give en række anbefalinger for fremtidige kriminalpræventive indsatser, med udgangspunkt i erfaringerne fra Dig & Mig. Evalueringen skal blandt andet vurdere Dig & Mig ud fra projektets egne, opstillede mål. Denne resultatevaluering vil forsøge at svare på, i hvor høj grad man med projektet har nået de fem, bredt formulerede mål fra projektbeskrivelsen. Desuden skal evalueringen vise, hvilke effekter projektet indtil nu har haft. Dette skal ske ved at undersøge projektets gennemslagskraft samt ved at klargøre, hvordan de involverede har oplevet projektet. 4 De 11 kommuner er: Skagen, Frederikshavn, Sæby, Læsø, Dronninglund, Hirtshals, Sindal, Hjørring, Løkken-Vrå, Pandrup og Brønderslev. 19

20 Følgegruppen, som er nedsat i forbindelse med evalueringen, har opstillet tre hovedpunkter, som man ønsker at koncentrere evalueringen om: A Hvordan har samarbejdet omkring Dig & Mig været? (herunder udformningen og implementeringen af projektet) B Har projektet opfyldt sine fem mål? (herunder delprojekternes rolle) 1) At skabe et bæredygtigt kriminalpræventivt netværk 2) At udvikle en større fælles ansvarlighed 3) At øge befolkningens tryghed 4) At forebygge uhensigtsmæssig adfærd blandt børn og unge, så de får muligheden for at vælge et godt liv 5) At anvende busserne som middel hertil. C Hvilken betydning har projektformen for de lokale indsatser? Punkterne A og C vedrører samarbejdet og projektformen, og spørgsmålene besvares derfor bedst af projektets brugere, for det er dem, der har oplevet samarbejdet og betydningen af Dig & Mig for de lokale projekter. Punkt B vedrører opfyldelsen af målene fra projektbeskrivelsen. Her vil opfyldelsen af målene 1, 2 og 5 også bedst kunne belyses ved at spørge projektets brugere. Såvel netværk, fælles ansvarlighed og anvendelsen af busserne er temaer, som vedrører brugerne. Målene 3 og 4 handler om projektets eventuelle virkninger blandt målgrupperne. Da der ikke foreligger nogen registrering af en førsituation i forhold til viden, holdninger og adfærd blandt disse grupper, vil det ikke være muligt at vurdere, om Dig & Mig har opfyldt disse to mål. De mest kompetente svar på disse spørgsmål vil derfor kunne opnås gennem brugernes vurdering. Ved at spørge konsulenterne og de lokale brugere om de lokale projekters gennemslagskraft, vil det i begrænset omfang være muligt at danne sig et (subjektivt) billede af, i hvilken grad Dig & Mig har opfyldt mål 3 og 4. En gennemgang af kriminalitetsstatistikken for 1998 og 1999 vil ikke kunne fortælle noget om, hvorvidt eventuelle ændringer skyldes projektet, men statistikken vil kunne beskrive den virkelighed, som Dig & Mig rammer ned i. Evalueringen henvender sig primært til ERFA-gruppen, styregruppen og de deltagende kommuner. Desuden skal evalueringsrapporten bruges som dokumentation over for sponsorerne blandt andet Justitsministeriet og Den Sociale Sikringsstyrelse. Endelig kan evalueringen også have interesse for andre politikredse eller kommuner, som ønsker at gennemføre lignende projekter. Dataindsamling Evalueringen har en kvalitativ og kvantitativ del, som supplerer hinanden og til sammen skal give svar på de tre hovedspørgsmål. Der gennemføres en spørgeskemaundersøgelse med efterfølgende interviewrunde, hvor medlemmer dels fra ERFA-gruppen, dels fra styregruppen samt projektkoordinatoren kommer til orde. Interviewene tager udgangspunkt i spørgeskemabesvarelserne og afvikles på cirka en halv time hver. De struktureres ret stramt ud fra en gennemgående interviewguide. Desuden gennemføres en spørgeskemaundersøgelse blandt i alt godt 100 voksne, som enten har været involveret i lokale projekter under Dig & Mig eller som kunne være potentielle deltagere. Det kan for eksempel dreje sig om lærere, pædagoger, betjente eller forældre, som er registrerede under de enkelte projekter (40-50 personer). Desuden spørges SSP-kontaktlærerne på samtlige sko- 20