Udvikling af uddannelsesstrukturen for erhvervsfiskere

Transkript

1 Udvikling af uddannelsesstrukturen fr erhvervsfiskere Udvikling af uddannelsesstrukturen fr erhvervsfiskere, der kan medføre en systematisk brug af AMU g dermed bidrage til at løfte ufaglærte til faglært niveau. Udarbejdet af Fiskerisklen EUC Nrdvest g Navigatrs på vegne af TUR - Transprterhvervets Uddannelser Nvember 2014

2 1. Indledning Denne rapprt er udarbejdet på pdrag af TUR Transprterhvervets Uddannelser i frbindelse med et ønske m at udvikle uddannelsesstrukturen inden fr erhvervsfiskere. Rapprten baserer sig på resultater fra en kvantitativ analyse gennemført sm en spørgeskemaundersøgelse blandt aktører i erhvervsfiskeriet, relevante rganisatiner g relaterede erhverv. Rapprten er udarbejdet i tæt samarbejde mellem TUR, Fiskerisklen EUC Nrdvest g Navigatrs, sm har været prjektansvarlig under frløbet. Baggrund Danmark har ver km kystlinje g ca. 2,5 gange så strt hav- sm landareal samt en lang traditin fr fangst g pdræt af fisk. Fiskerierhvervet dækker både industrifiskeri, knsumfiskeri, rekreativt fiskeri g akvakultur. I dag er den kmmercielle fiskeri- g akvakultursektr af relativt beskedent mfang: Erhvervet beskæftigede i 2013 samlet set inkl. følgeerhverv persner på fartøjer g 222 akvakulturanlæg g havde en bruttmsætning på 4 mia. krner (Kilde: NaturErhverv). Erhvervsfiskeriet gennemgår i disse år en rivende teknlgisk udvikling g mstilling. Fra at skulle betjene frhldsvist enkelt, lavteknlgisk udstyr skal erhvervsfiskeren i dag frhlde sig til helt andre kmplicerede styringsteknikker g anlæg. Fiskeskibene g de dertilhørende kvter er blevet millinfrretninger, der drives prfessinelt i lighed med mderne virksmheder i øvrigt. Uddannelsesniveau, mkstningsreducering g værdifrøgelse på alle mråder af driften er blevet langt mere afgørende fr vækst, udvikling g succes i erhvervet. Erhvervsfiskeriet er derfr meget afhængigt af dygtige g faglærte medarbejdere, hvis kvalifikatiner g viden direkte påvirker kvaliteten af prdukter g tjenester. Erhvervsfiskerne g skipperne/rederne skal msætte de stadigt stigende teretiske udfrdringer til praktisk handling. Flåden kræver minimalt tab af havdage ved at vedligehldelse g mindre reparatiner af teknisk udstyr g fiskeredskaber skal kunne fretages til søs. Dette stiller krav m nye g betydeligt højere tekniske kmpetencer i fiskeriuddannelserne. Frmål Frmålet med at gennemføre analysen g udarbejde nærværende rapprt er at identificere erhvervsfiskeres nuværende g eventuelt kmmende behv med henblik på at understøtte kmpetenceudvikling g frbedre kvaliteten af uddannelsessystemerne inden fr erhvervsfiskere fr på den måde at medvirke til at løfte ufaglærte til faglært niveau. Frmålet er ligeledes at understøtte frbindelsen mellem Fiskerisklen g relevante aktører i erhvervet med henblik på at inddrage aktørerne i krtlægningen af nuværende g fremtidige behv fr færdigheder. S i d e 1

3 Rapprtens struktur Rapprtens indledning præsenterer baggrund, frmål samt den anvendte metde. Herefter præsenteres hvedresultaterne fra analysen samt en vurdering af besvarelserne. Rapprtens sidste del er et idékatalg med frslag til arbejdsbeskrivelser, sm eventuelt fremver kan indgå i de Fælles KmpetenceBeskrivelser (FKB) fr erhvervsfiskere. Vedlagt sm bilag bagerst i rapprten er alle de kmmentarer, der er angivet i besvarelserne (bilag 1) samt selve spørgerammen anvendt til spørgeskemaundersøgelsen (bilag 2). Den anvendte metde Analysen g dermed indhldet af nærværende rapprt er blevet til på baggrund af følgende delundersøgelser: 1) Desk research Der er blevet gennemført desk research med det frmål at skabe et verblik ver den nuværende uddannelsesstruktur fr erhvervsfiskere samt regler fr g muligheder i AMU systemet. Den indledede afdækning af den nuværende situatin samt udvælgelse af fkusmråder g udpegning af respndenter til spørgeskemaundersøgelsen har fungeret sm en invlveringsprces, hvr frstanderen g en faglærergruppe fra Fiskerisklen, TUR g Navigatrs har deltaget. 2) Spørgeskemaundersøgelse På baggrund af verblikket ver uddannelsesstrukturen g de knkrete ønsker fra TUR udarbejdede Navigatrs i samarbejde med Fiskerisklen spørgerammen fr analysen (jf. bilag 2). Fiskerisklen udsendte spørgeskemaet elektrnisk via til 267 mdtagere g til 27 mdtagere via SMS. Derudver udsendte Fiskeriets Servicefag spørgeskemaet til deres medlemmer. Danmarks Fiskerifreninger samt fiskerifreninger i udvalgte havnemråder blev kntaktet g bedt m ligeledes at udsende til deres medlemmer. 3) Analyse g vurdering Efter en første databehandling af de indkmne svar blev resultaterne præsenteret g bearbejdet på en wrkshp med deltagelse af frstanderen g faglærergruppen fra Fiskerisklen samt Navigatrs. Herefter blev data yderligere behandlet, g første udkast til rapprten g herunder idékatalget blev udarbejdet. Den endelig kvalitetssikring af indhld g vurdering af sammenfald mellem frslagene i idékatalget g FKB en er sket i tæt samarbejde mellem Fiskerisklen g Navigatrs. S i d e 2

4 2. Resultater af analysen I det følgende afsnit bliver hvedresultaterne fra analysen præsenteret. Afsnittet afsluttes med en vurdering af respndenternes besvarelser af spørgeskemaet. Omfang g prfil Fra Fiskerisklen er spørgeskemaet udsendt til 294 mdtagere. Hvr mange, der har mdtaget skemaet fra henhldsvis Fiskeriets Servicefag g frskellige fiskerifreninger, er ikke plyst. Der er i alt indkmmet 76 besvarelser på spørgeskemaet, hvilket baseret på de 294 kendte mdtagere giver en svarprcent på 26 %. Mange af de 76 respndenterne har i høj grad tilføjet uddybende g fyldestgørende kmmentarer, sm kan læses i bilag 1. Hvrdan frdelingen af respndenter ser ud kan læses af figur 1. Figur 1: Frdeling af respndenter Frdeling af respndenter Skippere Lærlinge Erhvervsfiskere Fiskerifrening 2 Frarbejdningsvirksmhed Havn Auktin Fiskehandlere Fagfrening Erhvervsskle 6 9 Andet De 16 respndenter under andet er henhldsvis en knsulent, prpeller g gearleverandør, rådgiver liberalt erhverv, kursushlder, fiskeriudvikler, imprtør/eksprtør, skibsmægler, engrs, rederi, trading virksmhed, pdrætter, arbejdsmiljøknsulenter, vdbinder, advkat, finansiering g skibsværft. Fr at nuancere undersøgelsen er besvarelserne pdelt i t grupper, alt efter m der er tale m henhldsvis skippere / erhvervsfiskere / lærlinge eller respndenter fra relaterede erhverv. S i d e 3

5 Kvalifikatiner g kmpetencer Generelt viser undersøgelsen en tendens til, at man mangler eller kmmer til at mangle kmpetencer fr at løse arbejdspgaver tilfredsstillende inden fr de fleste nævnte mråder, jf. figur 2. Hs skippere / erhvervsfiskere / lærlinge udpeges især elektrnik g el, mtr g hydraulik samt IT sm mråder, hvr man mangler eller kmmer til at mangle færdigheder. Har du arbejdspgaver i dag eller frventer du at få det i fremtiden, hvr du mangler enkelte eller flere kvalifikatiner/færdigheder fr at kunne løse pgaven tilfredsstillende? Figur 2. Den prcentvise andel sm finder de nævnte mråder aktuelle Figur 2 viser eksempelvis, at 48 % af skipperne / lærlingene / erhvervsfiskerne mener, at elektrnik g el er et mråde, hvr de mangler kmpetencer. S i d e 4

6 Undersøgelsen viser en efterspørgsel på især grundlæggende viden g kendskab til el på fiskeskibe, vedrørende både anlæg g instrumenter. Inden fr mtr g hydraulik efterspørges mere kendskab til fejlfinding, samt pasning af mtr g mindre reparatiner til havs. Inden fr IT-mrådet gælder et generelt kmpetenceløft, da IT bliver en stadig større del af erhvervsfiskerens hverdag mbrd. Se alle kmmentarer til spørgsmålene g de besvarelser, der findes under andet i bilag 1. Til sammenligning viser undersøgelsen, at generelt udvælger de relaterede erhverv i højere grad flere mråder hs erhvervsfiskerne, hvr der mangler kmpetencer eller kvalifikatiner fr at løse arbejdspgaverne tilfredsstillende. Det ses på den generelt højere prcentsats. Jf. figur 3 til sammenligning med figur 2. Hs de relaterede erhverv udpeges især kvalitet / håndtering af prdukt sm et mråde, hvr der mangler kmpetencer inden fr erhvervsfiskeriet. IT samt arbejdsmiljø g sikkerhed er ligeledes mråder, der i høj grad vælges sm mråder, hvr der er behv fr et løft i kvalifikatiner / kmpetencer. Udfører erhvervsfiskerne arbejdspgaver i dag, eller frventer du at de kmmer til det i fremtiden, hvr der er behv fr enkelte eller flere kvalifikatiner/færdigheder, fr at kunne løse pgaven tilfredsstillende? Figur 3. Den prcentvise andel sm finder de nævnte mråder aktuelle S i d e 5

7 Figur 3 viser eksempelvis, at 64 % af de relaterede erhverv, sm er repræsenteret i undersøgelsen, mener, at kvalitet / håndtering af prdukt er et mråde, hvr erhvervsfiskerne mangler kmpetencer. I relatin til kvalitet / håndtering af prdukt efterlyses pkvalificeringer inden fr både rensning, temperaturer g pakning, således at kvaliteten g dermed værdien af prduktet øges. Inden fr IT efterlyses øgede kmpetencer inden fr både anvendelse af fiskeriredskaber, indberetninger, regnskab g øknmi samt andre registreringer. På arbejdsmiljø- g sikkerhedsmrådet fremhæves behvet fr generelt øget fkus samt løbende pkvalificeringer på mrådet. Det gælder både fysisk g psykisk arbejdsmiljø samt sikkerhed på en farlig arbejdsplads. Ud ver de pstillede muligheder nævner flere respndenter, at der mangler kmpetencer inden fr fiskeribilgi g fiskerifrvaltning. Herudver mangler øgede kmpetencer inden fr driftsøknmi g ledelse. Se yderligere kmmentarer i bilag 1. Pririteringer i efteruddannelse Generelt er der enighed blandt både skippere / erhvervsfiskere / lærlinge g de relaterede erhverv m, hvilke mråder der er vigtige i frhld til efteruddannelse. Hvad er vigtigt fr dig i frhld til efteruddannelse? (Skippere / erhvervsfiskere / lærlinge) Figur 4. Hvrdan vægtes de frskellige faktrer af skippere / erhvervsfiskere / lærlinge Figur 4 viser eksempelvis, at 28 % af skipperne / erhvervsfiskerne / lærlingene mener, at uddannelse ikke kster nget er meget vigtigt. S i d e 6

8 I figur 4 ses det, at skipperne / erhvervsfiskerne / lærlingene især vægter højt, at der gives et certifikat. Her svarer hele 79 %, at det er meget vigtigt eller vigtigt. 73 % vægter gså højt (meget vigtigt eller vigtigt), at uddannelsen kan bruges i en anden sammenhæng. At uddannelsen kan tages tæt på hjemmet, at uddannelsen er gratis samt den internatinale anerkendelse vægtes af gdt halvdelen sm meget vigtigt eller vigtigt. Om efteruddannelsen er lvpligtig, mener 73 % er mindre vigtigt, uden betydning eller har ingen hldning til. Der tegner sig et enslydende billede, hvis man ser på de relaterede erhvervs besvarelser, jf. figur 5. Af besvarelserne fra de relaterede erhverv ses, at 80 % vurderer, at erhvervsfiskerne må finde mulighed fr brug af uddannelsen i andre sammenhænge sm meget vigtigt eller vigtigt. 76 % mener, at det, at der udstedes certifikat, må være meget vigtigt eller vigtigt. Sm fr skipperne / erhvervsfiskerne / lærlingene gælder det, at mtrent halvdelen vurderer, at det må være meget vigtigt eller vigtigt, at uddannelsen kan tages tæt på hjemmet, at uddannelsen er gratis samt den internatinale anerkendelse. I denne gruppe mener 42 %, at lvpligtigheden må være meget vigtig eller vigtig, mens 49 % mener, at det må være mindre vigtigt eller uden betydning. Hvad trr du er vigtigst fr erhvervsfiskeren i frhld til efteruddannelse? (Relaterede erhverv) Figur 5. Hvrdan vægtes de frskellige faktrer af relaterede erhverv Figur 5 viser eksempelvis, at 26 % af de relaterede erhverv mener, at det at uddannelsen ikke kster nget er meget vigtigt. S i d e 7

9 En kmmentar fra de relaterede erhverv lyder, at det vigtigste fr erhvervsfiskeren må være, at uddannelsen er rettet md knkrete udfrdringer inden fr erhvervet, eksempelvis øknmi, planlægning, regulering sv. Varighed af efteruddannelsen Med hensyn til varigheden af efteruddannelsen er der vervejende enighed m, at 4-7 dage er et passende frløb fr et efteruddannelsesfrløb. Det ses dg gså, at 31 % af skippere / erhvervsfiskere / lærlinge mener, at 2 eller 3 dage er passende, mens 36 % af de relaterede erhverv giver udtryk fr det samme. Det understreges i kmmentarfeltet, at det vigtigste er, at indhldet i uddannelsen er relevant, g at varigheden er tilpasset hertil. Se figur 6 g 7, der begge viser den prcentvise frdeling af, hvr langt tid et uddannelsesfrløb bør være ifølge henhldsvis skippere / erhvervsfiskere / lærlinge g ifølge det relaterede erhverv. Hvr lang tid mener du er passende at bruge på et enkelt efteruddannelsesfrløb? Figur 6: Den prcentvise frdeling ifølge skipperne / erhvervsfiskerne / lærlingene Figur 7: Den prcentvise frdeling ifølge det relaterede erhverv S i d e 8

10 Vurdering Det er værd at bemærke, at der på ngle mråder er en væsentlig frskel på, hvr mange der mener, at mrådet kræver yderligere kvalifikatiner / kmpetencer. Eksempelvis mener kun 10 % af skipperne / erhvervsfiskerne / lærlingene, at arbejdsmiljø er et mråde, sm kræver yderligere løft, mens 43 % af de relaterede erhverv har udpeget dette mråde. Der fremgår ikke en ensrettet tendens i undersøgelsen, sm kan frklare denne frskel, men der efterspørges både mere undervisning g et større fkus g struktur på mrådet i hverdagen. På mrådet kvalitet g håndtering af prdukt ses gså en væsentlig frskel med 24 % hs skippere / erhvervsfiskere / lærlinge md 64 % hs de relaterede erhverv, hvr flere er aftagere af de prdukter, erhvervsfiskerne leverer. Denne frskel kunne i sig selv være et billede på det, sm de relaterede erhverv tilsyneladende efterspørger hs erhvervsfiskerne: Større frståelse fr værdikæden g den indvirkning, kvaliteten af prdukterne har på værdien g indtjeningsmulighederne. Resultatet, der viser, at både skippere / erhvervsfiskere / lærlinge g de relaterede erhverv i høj grad vurderer det meget vigtigt eller vigtigt, at uddannelsen kan bruges i andre sammenhænge, kan ses sm et udtryk fr den til stadighed hurtigere frandring g krav til udvikling, sm gså dette erhverv plever. Ligeledes pleves udfrdringer med at rekruttere nk kvalificeret arbejdskraft til erhvervsfiskeriet. Fr at kunne tilpasse sig arbejdsmarkedet må man derfr gså kunne bruge sine kmpetencer i andre brancher / erhverv samt kunne verføre kvalifikatiner fra andre erhverv g uddannelser ind i erhvervsfiskeriet. Mere samspil mellem alle de maritime brancher gså på uddannelsessiden. Det skal være nemmere at kmme fra fiskeriet ver i søfart g mvendt. Ngle af kmmentarerne i undersøgelsen giver udtryk fr en kultur blandt erhvervsfiskerne, hvr plæring traditinelt set baseres mere på mesterlære end på (erhvervs)uddannelse. Det kan ligge til grund fr den mdsatrettede tendens, der ses i undersøgelsen ved, at skipperne / erhvervsfiskerne / lærlingene selv ligger relativt lavt i besvarelserne på, hvilke g hvr mange mråder der kræver flere kvalifikatiner fremver (jf. figur 2), mdsat de relaterede erhverv g aktører sm i højere grad ytrer ønsker m pkvalificering (jf. figur 3). Jeg mener ikke, der er behv fr flere efteruddannelser [ ]. Jeg føler mig sm skipper gdt rustet til selv at uddanne de flk jeg har ansat (hvis de er interesserede). S i d e 9

11 Ligeledes gøres der pmærksm på, at en gruppe af dem, der vælger at beskæftige sig sm erhvervsfiskere, sm udgangspunkt ikke søger en bglig uddannelse, g flere peger på, at frmen af uddannelsen skal være praksisnær. Det vigtigste må være, at der er relevant indhld, g at den enkelte undervisningsdag tager udgangspunkt i, at der er tale m [flk] der ikke er vant til at sidde ved et sklebrd. Undersøgelsen indikerer gså, at størstedelen af begge deltagergrupper i spørgeskemaundersøgelsen ikke ville finde det frdelagtigt at gøre (alle) uddannelserne lvpligtige, jf. figur 4 g 5. På baggrund af det g de frrige citater virker det rimeligt at antage, at det kræver en meget tæt dialg med erhvervsfiskerne m g fr at gøre uddannelserne attraktive, samt indhldet af uddannelsen praksisnært g direkte anvendeligt. Nærværende undersøgelse kan betragtes sm et indledende frsøg på at starte en sådan dialg. [ ] uddannelsen skal enten give mening eller være lvbestemt, ellers er der meget langt til sklebænken fr de fleste. S i d e 10

12 3. Idékatalg Ud fra spørgeskemaundersøgelsen g analysen vil der i dette afsnit blive præsenteret frslag til arbejdsbeskrivelser, sm kan indgå i de Fælles KmpetenceBeskrivelser (FKB) fr erhvervsfiskere, g dermed danne grundlag fr eventuelle ændringer i uddannelsesstrukturen fr erhvervsfiskere. Arbejdsmiljø g sikkerhed 1. Da erhvervsfiskeren arbejder med fødevarer, sm er frdærvelige g kan udvikle sundheds- g livsfarlige gasser, skal erhvervsfiskeren have kendskab til bakteriernes udvikling g fiskens behandling. Erhvervsfiskeren skal gså kunne anvende det teknlgiske udstyr, sm kan teste fr farlige gasser. [Her tænkes især på udvikling af farlige gasser i skidtfisk, sm fr nyligt kstede t fiskere livet.] 2. Erhvervsfiskeren skal have kendskab til sikker brug af rengøringsmidler fr last samt kgeudstyr fr at sikre kvaliteten af prduktet. 3. De redskaber g teknlgien, sm erhvervsfiskerne anvender, udvikles løbende. De fartøjer, sm er erhvervsfiskernes arbejdsplads, kan være en farlig arbejdsplads. Frslag m certifikatkrav til efteruddannelse i sø- g arbejdssikkerhed hvert 5. år. 4. Erhvervsfiskeren skal have kendskab til hensigtsmæssig affaldshåndtering g srtering. 5. Erhvervsfiskeren skal have kendskab til håndtering af det psykiske arbejdsmiljø. Herudver skal erhvervsfiskeren have kendskab til kblingen mellem arbejdsmiljø g en systematiseret tilgang til egenkntrl. Findes i FKB? (ja / nej) 1. Til dels i Anvendelse af fangstredskaber Nævnes verrdnet under Anvendelse af fangstredskaber Til dels i Specielle sikkerhedsmæssige aspekter mbrd. Frslaget med certifikatkrav g efteruddannelse hvert 5. år er nyt. 4. Nyt, nævnes ikke i FKB 5. Nyt, nævnes ikke i FKB 6. Erhvervsfiskeren skal have viden m sikkerhed ved lsning af fisk. 6. Er del af FKB en under Anvendelse af fangstredskaber... S i d e 11

13 Teknlgi 7. Fr at kunne ptimere udnyttelsen af teknlgi mbrd skal erhvervsfiskeren have kendskab til, hvr pdateret viden m relevant teknlgi kan frefindes. Elektrnik g el 8. Erhvervsfiskeren skal have viden m den elektrnik g de elinstallatiner, der findes mbrd. Erhvervsfiskeren skal kunne udføre fejlfinding g skal have viden m, hvilke reparatiner g vedligehldelsespgaver, erhvervsfiskeren på frsvarlig vis kan g må udføre g skal kunne udføre disse. 7. Nyt, nævnes ikke i FKB 8. Til dels under Drift af mtrer g hydrauliske systemer. 9. Erhvervsfiskeren skal have kendskab til elektrniske instrumenter g kmpnenter mbrd, deres virkemåder g fejlfinding samt mindre reparatiner g udskiftning af kmpnenter. 10. Da ngle fartøjer har et strt energifrbrug, skal erhvervsfiskeren have kendskab til energiptimering både ved kaj g på søen. Reparatiner g vedligehld 11. Fartøjet kan befinde sig langt fra land, g da det kan give øknmiske tab at måtte gå i land i utide ved behv fr reparatiner g vedligehld samt af sikkerhedsmæssige årsager, skal erhvervsfiskeren have kendskab til fejlfinding samt reparatiner g systematisk, rettidig vedligehld af fiskegrej, hydrauliske systemer, pumper g sugeanlæg samt anden maskinel g mtr mbrd. Mindst én mbrd skal have svejsecertifikat. 12. Erhvervsfiskeren skal gså have IT-kundskab til at kunne finde supprt eller løsninger via htlines, manualer på internettet eller gdkendte hjemmesider, når man er langt fra nærmeste reparatør. Kvalitet / håndtering af prdukt 13. Erhvervsfiskere aflønnes i de fleste tilfælde sm partsfiskere, hvilket betyder, at de i alt væsentligt mdtager en prcentdel af fangstens udbytte. [Fra Arbejdsmarkedsfrhld g driftsøknmi i erhvervsfiskeriet ] Derfr er det vigtigt, at erhvervsfiskeren har kendskab til prduktkvalitet sm et knkurrenceparameter g viden m, hvad der påvirker kvaliteten g dermed værdifrøgelsen af prdukterne fra afsejling fra havn til landing. 9. Til dels under Navigatin g Instrumentbetjening. Nyt med fejlfinding. 10. Nyt, nævnes ikke i FKB 11. Det står til dels under Drift af mtrer g hydrauliske systemer + i Anvendelse af fangstredskaber. Det med fejlfinding eller systematisk vedligehld står der ikke. Decideret svejsecertifikat står der ikke. 12. Kendskab til hvr man kan finde supprt + ITkundskaber er nyt. 13. Det står til dels under Arbejdsmarkedsfrhld g driftsøknmi + Anvendelse af fangstredskaber. Det med værdifrøgelsen står der ikke. Ej heller kendskab til værdikæden fr prduktet. S i d e 12

14 Det indebærer blandt andet kendskab til bakterilgi, hygiejne, srtering, behandling g håndtering af fisk, gså i lasten herunder krrekt rensning, skylning, pakning g temperaturer. Erhvervsfiskeren skal gså have kendskab til brug af kemiske prdukter. Redskaber / selektering 14. Rammerne fr erhvervsfiskernes erhverv sættes i høj grad af plitiske bestemmelser m blandt andet discardfrbud g landingspåbud. Denne lvgivning skal erhvervsfiskeren have kendskab til g hlde sig løbende pdateret på, så hensigtsmæssig justering g selektin af redskaber kan fretages, gså med hensyn til kmmende discardfrbud. 14. Er i FKB en under "Anvendelse af fangstredskaber sm kendskab til lvgivning. 15. Lvgivningen g påbud, samt udviklingen af fangstredskaber sætter ligeledes krav til, at erhvervsfiskeren har kendskab til redskabernes pbygning g funktin, sammenhænge mellem redskaber, materialer, maskestørrelser fr at selektere i fangster g fiskestørrelser. 15. Er i FKB en under "Anvendelse af fangstredskaber 16. Erhvervsfiskeren skal have kendskab til, hvilket redskab der fisker mest krrekt i frhld til både redskabets pførsel under vand samt fiskenes reaktin i frbindelse med fangst. 16. Er i FKB en under "Anvendelse af fangstredskaber 17. Erhvervsfiskeren skal kunne udføre bødning af net, garn g trawl til søs. Mtr g hydraulik 18. Mderne fartøjer inden fr erhvervsfiskeriet har en større mtrkraft på ver 1000 HK. Dette stiller krav til, at minimum en persn mbrd har gyldigt duelighedsbevis til mtrpasning. 19. Erhvervsfiskeren skal kunne udføre generel pasning af mtr, fejlfinding, ad hc prblemløsning g mindre reparatiner til havs. Dette indehlder gså verhldelse af serviceintervaller. Læse / skrive / regne 20. Da erhvervsfiskeriet sidestilles med drift af andre mderne virksmheder, er det nødvendigt, at erhvervsfiskeren har et niveau i læse-, skrive-, g regnefærdigheder, sm svarer til minimum bestået 10. klasse. Dette er gså basalt fr kendskab til andre sprg ved besætning fra andre lande samt grundlæggende IT-færdigheder. 17. Er i FKB en under "Anvendelse af fangstredskaber 18. Drift af mtrer g hydrauliske systemer. 19. Drift af mtrer g hydrauliske systemer. 20. Står delvist under Arbejdsmarkedsfrhld S i d e 13

15 IT 21. Herudver skal erhvervsfiskeren have kendskab til g frståelse fr kutterregnskabet g fartøjets basale driftsøknmi. Herudver er det gså en frdel med kendskab til investering, frrentning, afskrivning, salg, værditilvækst g andre mråder fr at kunne fastlægge en realistisk frretningsplan i frbindelse med ejerskab, partnerskab g anden selvstændig udøvelse af erhvervet. Evner til at handle g leje fiskekvter g kendskab til samt evner til at kmmunikere hensigtsmæssigt med relevante myndigheder er ligeledes en frdel. 22. Da IT anvendes til en stadigt større del af dkumentatinen, afrapprtering, registreringer, indberetninger, øknmistyring, prgramstyring, fejlfinding g frbindelse med mverdenen, når erhvervsfiskeren er til søs, skal erhvervsfiskeren på brugerniveau kunne frstå g anvende pdaterede IT-systemer, der anvendes på fartøjet. 21. Er i FKB en under Arbejdsmarkedsfrhld 22. Der står lidt under Arbejdsmarkedsfrhld Andet 23. Erhvervsfiskeren skal have kendskab til fiskeribilgi således, at man er i stand til at langtidsplanlægge sit fiskeri samt ptimere fiskerifrvaltningen. 23. Anvendelse af fangstredskaber 24. Erhvervsfiskeren skal gså have kendskab til erhvervsaktører g strukturer g kunne kmmunikere med eksempelvis kmmune eller andre aktører. 24. Nyt, nævnes ikke i FKB en 25. Basal sømandskab nævnes sm et mråde, der mangler fkus. Med udgangspunkt i Den Stre Danskes beskrivelse af begrebet, kunne man skrive følgende ind i FKB: Krrekt håndtering af et skib, dets udrustning g udstyr samt dets ladning. Sømandskab mfatter dermed manøvrering med skibet under hensyntagen til bl.a. vind g vejr, anden trafik samt eget g andre skibes sikkerhed; endvidere lastning g lsning samt ladningens frsvarlige placering m brd, hvr der skal tages hensyn til ladningens art g til en hensigtsmæssig vægtfrdeling, så skibet ligger på et frnuftigt trim med passende stabilitet, g samtidig sådan, at der er let adgang til de enkelte ladningspartier, hvis der lastes g lsses i flere havne. Endelig mfatter sømandskab betjening g vedligehldelse af skibet g dets udstyr, herunder ikke mindst dets sikkerhedsudrustning. 25. Til dels i afsnittet Navigatin g instrumentbetjening + g i Specielle sikkerhedsmæssige aspekter mbrd. Nyt med ladningens frsvarlige placering + let adgang til de enkelte ladningspartier. S i d e 14

16 26. Skipperen skal have kendskab g kmpetence til på én gang at udfylde frskellige rller sm blandt andre direktør, HR-chef g øknmichef. 26. Nyt, nævnes ikke i FKB en S i d e 15

17 Efterrefleksin Sm det fremgår af klnnerne til højre i idékatalget, så indgår de fleste mråder, der udpeges i spørgeskemaundersøgelsen allerede i FKB en. Den kendsgerning, at mråderne stadig bliver udpeget til trds fr, at de fremgår af FKB en, at erhvervsfiskerne allerede skal kunne beherske mråderne, bør give anledning til at stille en række spørgsmål. Besvarelserne af spørgeskemaundersøgelsen giver indtryk af, at der er et behv fr et løft i kvalifikatiner g kmpetencer, gså i frhld til flere af de mråder, der allerede i dag indgår i FKB en, g det vil være interessant at dykke i, m det skyldes mangel på tilstrækkelige g tilpassede uddannelsestilbud på mråderne, m der ikke stilles nk krav til certifikater eller nget helt tredje. S i d e 16

18 Bilag 1 I dette bilag findes en samlet versigt ver kmmentarerne til de enkelte undersøgelsesspørgsmål fra begge deltagergrupper. Har du/erhvervsfiskerne arbejdspgaver i dag eller frventer du at få/at de får det i fremtiden, hvr du/de mangler enkelte eller flere kvalifikatiner/færdigheder fr at kunne løse pgaven tilfredsstillende? Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø er en bred ting. Men det skal bankes ind i hvedet. Der kan pstå farlige gasser især i skidt fisk. Og når der er udstyr til at teste det syntes jeg man skal lære g brug det. Det gør ndt i sjælen at en nyuddannet mkm sammen med sin far fr nget tid siden. Der kmmer mere g mere fkus på arbejdsmiljø - gså det psykiske. Jeg ved ikke m erhvervsfiskerne mangler færdigheder indenfr arbejdsmiljø, vi er nået langt g vi vil frtsætte af samme vej, det er et mråde vi sikkert aldrig bliver færdig med, efterhånden sm teknlgien udvikler sig, vil der være behv fr øget færdigheder inden fr arbejdsmiljøet. Der bør undervises i de almene frhld der gælder arbejdsmiljø samt de specielle frhld der gælder på havet. At det er et hårdt jb g det er ikke altid at lv g ret virker krrekt på søen. Alt arbejdsmiljø afhænger af egenkntrl Hldning g viden Der var 2 sm døde i Strandby, det var måske frdi de ikke have samme tilgang sm eks. lastptagere til arbejdet med at lsse industri fisk. Affaldshåndtering. Srtering mv. Brug af rengøringsmidler fr last samt kgeudstyr. Det kunne være dejligt med nget genpfriskning, når en ung mand på 16 år får sin uddannelse, hører han ikke mere til arbejdsmiljø. Kunne arbejde systematiseret med arbejdsmiljø g sikkerhedskultur Igen så må jeg sige at det skal pinteres at mr ikke er med på arbejdspladsen, der er kun en selv til at ryd p g gøre rent, der dukke stadig væk en elev p sm ikke har frstået det.(men det er svært, vi har alle frskellige grænser, g det kmmer gså rigtig meget an på Skipperens standart. Dem der ikke har har været igennem sikkerhedskurser trænger til at kmme igennem det. Det er den ældre generatin der er svær at flytte. Overhlde reglerne Evnen til at frstå vigtigheden af et gdt arbejdsmiljø. / Frståelse fr hvrdan man i fællesskab hlder et gdt arbejdsmiljø Sikkerhed Sikkerhedskursus fr fiskere hvr der undervises på engelsk. Overrdnet sikkerhed, genpfriskning til erfarne fiskere. S i d e 17

19 At besætningen indser hvr farlig en arbejdsplads de arbejder på g at en simpel ting sm en hjelm kan være det altafgørende mellem liv g død hvis uheldet er ude men det bliver svært at få dem til at bruge det når det ikke er en krav. Der er g kmmer generelt mere g mere fkus på sikkerhed. Jeg trr det er på samme vis sm ved arbejdsmiljøet, der er løbende en udvikling i sikkerhed, det betyder, at fiskerne ligeledes skal pdaterer deres sikkerhedsviden g det er en plagt pgave til fiskerisklen g det er nødvendigt, vi skulle gerne arbejde i retningen af, at få sikkerhedsuddannelserne bligatriske fr alle fiskere, det er gså en pgave fr arbejdsmarkedes parter. Når en fisker påbegynder en ny arbejdspgave, handler det j m alle dele af pgaven, herunder sikkerhed sm en selvfølge, det må være målet. Alm. kurser i sikkerhed samt de specielle frhld der er gældende på en af de farligste arbejdpladser. Hldning g bevidsthed Det er generelt altid gdt at udbygge sikkerheden, da der er mange løft i strpper g lign. Generel pmærksmhed g fkus. Ikke nget specifikt! Sikker brug af rengøringsmidler. Træning hvert 5 år i søsikkerhed 1 dag svarende til STCW kurset i søsikkerhed g 1 dag med brandrulle g evakuering af eget skib. Fiskeren skal være mere pmærksm at det meste mkring ham-s har langt større belastning end før.blkke wier styrerør taljegrej er tit ude fr meget høje belastninger pga bådene har større slæbe kraft''en evne båden har pnået ved større gearring samt skruedysse Større frtrlighed med brugen af udstyr g ideer til afhldelse af øvelser m brd på eget fartøj Viden sikkerhed ved lsning af industrifisk, må jeg desværre bemærke. Vi har gså haft en enkelt sm ikke har været nærværende g frstående fr at man skal læse faren før den kmmer, men der ligger nk gså en del erfaring i det! Påse at sikkerhedsreglerne bliver verhldt g undgå sløseri Evnen til at frstå vigtigheden af høj sikkerhed / Frståelse fr hvrdan man i fællesskab hlder en høj sikkerhed Teknlgi Når man er lærling er man bare en arbejdshest. Og får ikke lv g være så meget med i styrehus, hvr der evt. skal indstilles snar g ekkld Også generelt - teknlgi g it er kmmet fr at blive - der bliver hele tiden udviklet på mrådet. Her er der ligeledes en str udvikling g jeg trr fiskerne kntakte fiskerisklen, jeg trr gså, at fiskerisklen skal kntakte fiskeriet. Jeg kan ikke påpege knkret pgaver. Muligheder fr at vende tilgængelig teknlgi, der gør hverdags rutiner nemmere Generel bedre frståelse fr teknlgi med de muligheder/krav der ligger i det Ecdis g Arpha kurser. Større mulighed fr at tilegne sig viden, der gør udnyttelsen af teknlgien m brd bedre Fiskeri kræver meget mere teknlgi I dag end tidligere g udviklingen går hurtigt. Derfr er det vigtigt at fiskeren hlder sig ajur fr at kunne ptimere indsatsen. Regneark til kvter g kvte udnyttelse priser Gennemgå kursus generelt indenfr aktuel g fremtids teknlgi Mateialekendskab - tvværk g net. Løbende at hlde sig ajur med den teknlgiske udvikling S i d e 18

20 Uddannelse indenfr it- g sprgkundskaber. Elektrnik / el Alm. Rep af el g elektrnik + Lidt af hvert + generel frståelse + mere viden Generel viden samt tydning af diagram Grundlæggende kendskab til el på fiskeskibe. Trubleshting, prblemløsning til besætning g skipper. Lære de grundlæggende ting i evt i El skab, eksempvis. Ik fr mig fr jeg er faglært landmand g 24 år gammel. Men giver du en årig en sikring i hånden ved de Ik hvr den tilhøre Navigatinsmidler. srtering g søpakning g vejesystemer med printning Mere indsigt i el mbrd da der bliver mere g mere mbrd g en bagatel kan være årsag til at gå i havn. Vi har selv El-spil g 2 stk el lssespil. I lasten har vi 2 stk travers anlæg med el-taljer til at stable kasser.ku faktisk være en gd ting med kursus m el mbrd i skibene.vil selv tilmelde mig sammen med 3-4 andre mbrd hvis det kmmer. Syntes man mangler at lærer lidt m de elektrniske instrumenter mbrd på fiskeskibe. Såsm pltter, marlec sv Kendskab til elektrnisk udstyr, g hvad det kan gøre fr at ptimere til mere effektivt fiskeri. / - Fejlfinding i el generelt samt vedligehld af elinstallatiner. Der er virkelig ngle ting her, sm fiskerne ikke skal rde alt fr meget ved uden at have den nødvendige uddannelse, strømfrsyningen mbrd på større fartøjer er virkelig nget med amp, men herfr måske, skal fiskerne j gså vide hvrnår/hvr de kan/må udfører en reparatin. Elektrnik er et strt mråde, lige fra elektrnisk værktøj, svejse/skærer værktøj, her vil naturligvis gså være en rivende udvikling, herfr uddannelse, det er stre mråder. Det ville være fint hvis fiskerne kunne lære lidt m hvrdan man f.eks. måler strøm g hvad man skal passe på. Fartøjerne er afhængig af elektrnik, så grundlæggende fejlfinding. Med det stre energi frbrug, der er fr ngle fartøjer (5-600 kwh) vil kendskab til energi ptimering være en frdel - både ved kaj g i søen Et grundlæggende kursus mkring EL. Der anvendes i stigende grad elektrisk udstyr g kmpnenter m brd. Der mangler uddannelsesmuligheder inden fr dette mråde, her tænker jeg på kendskab til systemernes virkemåder g fejlfinding samt mindre reparatiner eller udskiftning af kmpnenter Man skal være frtrlig med den teknik der frefindes. Uddannelse Reparatiner g vedligehld Mere almen vedligehld af fartøjet i drift. Dæksudstyr Specielt vedligehld smøring Svejsning.Rep g vedligehld af spule-lænse g brandpumper bla udskiftning af pakdåser g pretning af pumper g el mtrer. Et gdt kendskab både fr at kunne gøre en rejse færdig. g kan spare penge i den alm vedklighldelse. Reparatin af fiskegrej er ligeledes en nødvendighed g i almindelighed kræve uddannelse, der er mange andre mråder der kræves reparatin under fiskeri, kæder - hydrauliske systemer - pumper/sugeanlæg g vedligehldelse af disse vil kræve uddannelse. S i d e 19