Udvikling af uddannelsesstrukturen for erhvervsfiskere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvikling af uddannelsesstrukturen for erhvervsfiskere"

Transkript

1 Udvikling af uddannelsesstrukturen fr erhvervsfiskere Udvikling af uddannelsesstrukturen fr erhvervsfiskere, der kan medføre en systematisk brug af AMU g dermed bidrage til at løfte ufaglærte til faglært niveau. Udarbejdet af Fiskerisklen EUC Nrdvest g Navigatrs på vegne af TUR - Transprterhvervets Uddannelser Nvember 2014

2 1. Indledning Denne rapprt er udarbejdet på pdrag af TUR Transprterhvervets Uddannelser i frbindelse med et ønske m at udvikle uddannelsesstrukturen inden fr erhvervsfiskere. Rapprten baserer sig på resultater fra en kvantitativ analyse gennemført sm en spørgeskemaundersøgelse blandt aktører i erhvervsfiskeriet, relevante rganisatiner g relaterede erhverv. Rapprten er udarbejdet i tæt samarbejde mellem TUR, Fiskerisklen EUC Nrdvest g Navigatrs, sm har været prjektansvarlig under frløbet. Baggrund Danmark har ver km kystlinje g ca. 2,5 gange så strt hav- sm landareal samt en lang traditin fr fangst g pdræt af fisk. Fiskerierhvervet dækker både industrifiskeri, knsumfiskeri, rekreativt fiskeri g akvakultur. I dag er den kmmercielle fiskeri- g akvakultursektr af relativt beskedent mfang: Erhvervet beskæftigede i 2013 samlet set inkl. følgeerhverv persner på fartøjer g 222 akvakulturanlæg g havde en bruttmsætning på 4 mia. krner (Kilde: NaturErhverv). Erhvervsfiskeriet gennemgår i disse år en rivende teknlgisk udvikling g mstilling. Fra at skulle betjene frhldsvist enkelt, lavteknlgisk udstyr skal erhvervsfiskeren i dag frhlde sig til helt andre kmplicerede styringsteknikker g anlæg. Fiskeskibene g de dertilhørende kvter er blevet millinfrretninger, der drives prfessinelt i lighed med mderne virksmheder i øvrigt. Uddannelsesniveau, mkstningsreducering g værdifrøgelse på alle mråder af driften er blevet langt mere afgørende fr vækst, udvikling g succes i erhvervet. Erhvervsfiskeriet er derfr meget afhængigt af dygtige g faglærte medarbejdere, hvis kvalifikatiner g viden direkte påvirker kvaliteten af prdukter g tjenester. Erhvervsfiskerne g skipperne/rederne skal msætte de stadigt stigende teretiske udfrdringer til praktisk handling. Flåden kræver minimalt tab af havdage ved at vedligehldelse g mindre reparatiner af teknisk udstyr g fiskeredskaber skal kunne fretages til søs. Dette stiller krav m nye g betydeligt højere tekniske kmpetencer i fiskeriuddannelserne. Frmål Frmålet med at gennemføre analysen g udarbejde nærværende rapprt er at identificere erhvervsfiskeres nuværende g eventuelt kmmende behv med henblik på at understøtte kmpetenceudvikling g frbedre kvaliteten af uddannelsessystemerne inden fr erhvervsfiskere fr på den måde at medvirke til at løfte ufaglærte til faglært niveau. Frmålet er ligeledes at understøtte frbindelsen mellem Fiskerisklen g relevante aktører i erhvervet med henblik på at inddrage aktørerne i krtlægningen af nuværende g fremtidige behv fr færdigheder. S i d e 1

3 Rapprtens struktur Rapprtens indledning præsenterer baggrund, frmål samt den anvendte metde. Herefter præsenteres hvedresultaterne fra analysen samt en vurdering af besvarelserne. Rapprtens sidste del er et idékatalg med frslag til arbejdsbeskrivelser, sm eventuelt fremver kan indgå i de Fælles KmpetenceBeskrivelser (FKB) fr erhvervsfiskere. Vedlagt sm bilag bagerst i rapprten er alle de kmmentarer, der er angivet i besvarelserne (bilag 1) samt selve spørgerammen anvendt til spørgeskemaundersøgelsen (bilag 2). Den anvendte metde Analysen g dermed indhldet af nærværende rapprt er blevet til på baggrund af følgende delundersøgelser: 1) Desk research Der er blevet gennemført desk research med det frmål at skabe et verblik ver den nuværende uddannelsesstruktur fr erhvervsfiskere samt regler fr g muligheder i AMU systemet. Den indledede afdækning af den nuværende situatin samt udvælgelse af fkusmråder g udpegning af respndenter til spørgeskemaundersøgelsen har fungeret sm en invlveringsprces, hvr frstanderen g en faglærergruppe fra Fiskerisklen, TUR g Navigatrs har deltaget. 2) Spørgeskemaundersøgelse På baggrund af verblikket ver uddannelsesstrukturen g de knkrete ønsker fra TUR udarbejdede Navigatrs i samarbejde med Fiskerisklen spørgerammen fr analysen (jf. bilag 2). Fiskerisklen udsendte spørgeskemaet elektrnisk via til 267 mdtagere g til 27 mdtagere via SMS. Derudver udsendte Fiskeriets Servicefag spørgeskemaet til deres medlemmer. Danmarks Fiskerifreninger samt fiskerifreninger i udvalgte havnemråder blev kntaktet g bedt m ligeledes at udsende til deres medlemmer. 3) Analyse g vurdering Efter en første databehandling af de indkmne svar blev resultaterne præsenteret g bearbejdet på en wrkshp med deltagelse af frstanderen g faglærergruppen fra Fiskerisklen samt Navigatrs. Herefter blev data yderligere behandlet, g første udkast til rapprten g herunder idékatalget blev udarbejdet. Den endelig kvalitetssikring af indhld g vurdering af sammenfald mellem frslagene i idékatalget g FKB en er sket i tæt samarbejde mellem Fiskerisklen g Navigatrs. S i d e 2

4 2. Resultater af analysen I det følgende afsnit bliver hvedresultaterne fra analysen præsenteret. Afsnittet afsluttes med en vurdering af respndenternes besvarelser af spørgeskemaet. Omfang g prfil Fra Fiskerisklen er spørgeskemaet udsendt til 294 mdtagere. Hvr mange, der har mdtaget skemaet fra henhldsvis Fiskeriets Servicefag g frskellige fiskerifreninger, er ikke plyst. Der er i alt indkmmet 76 besvarelser på spørgeskemaet, hvilket baseret på de 294 kendte mdtagere giver en svarprcent på 26 %. Mange af de 76 respndenterne har i høj grad tilføjet uddybende g fyldestgørende kmmentarer, sm kan læses i bilag 1. Hvrdan frdelingen af respndenter ser ud kan læses af figur 1. Figur 1: Frdeling af respndenter Frdeling af respndenter Skippere Lærlinge Erhvervsfiskere Fiskerifrening 2 Frarbejdningsvirksmhed Havn Auktin Fiskehandlere Fagfrening Erhvervsskle 6 9 Andet De 16 respndenter under andet er henhldsvis en knsulent, prpeller g gearleverandør, rådgiver liberalt erhverv, kursushlder, fiskeriudvikler, imprtør/eksprtør, skibsmægler, engrs, rederi, trading virksmhed, pdrætter, arbejdsmiljøknsulenter, vdbinder, advkat, finansiering g skibsværft. Fr at nuancere undersøgelsen er besvarelserne pdelt i t grupper, alt efter m der er tale m henhldsvis skippere / erhvervsfiskere / lærlinge eller respndenter fra relaterede erhverv. S i d e 3

5 Kvalifikatiner g kmpetencer Generelt viser undersøgelsen en tendens til, at man mangler eller kmmer til at mangle kmpetencer fr at løse arbejdspgaver tilfredsstillende inden fr de fleste nævnte mråder, jf. figur 2. Hs skippere / erhvervsfiskere / lærlinge udpeges især elektrnik g el, mtr g hydraulik samt IT sm mråder, hvr man mangler eller kmmer til at mangle færdigheder. Har du arbejdspgaver i dag eller frventer du at få det i fremtiden, hvr du mangler enkelte eller flere kvalifikatiner/færdigheder fr at kunne løse pgaven tilfredsstillende? Figur 2. Den prcentvise andel sm finder de nævnte mråder aktuelle Figur 2 viser eksempelvis, at 48 % af skipperne / lærlingene / erhvervsfiskerne mener, at elektrnik g el er et mråde, hvr de mangler kmpetencer. S i d e 4

6 Undersøgelsen viser en efterspørgsel på især grundlæggende viden g kendskab til el på fiskeskibe, vedrørende både anlæg g instrumenter. Inden fr mtr g hydraulik efterspørges mere kendskab til fejlfinding, samt pasning af mtr g mindre reparatiner til havs. Inden fr IT-mrådet gælder et generelt kmpetenceløft, da IT bliver en stadig større del af erhvervsfiskerens hverdag mbrd. Se alle kmmentarer til spørgsmålene g de besvarelser, der findes under andet i bilag 1. Til sammenligning viser undersøgelsen, at generelt udvælger de relaterede erhverv i højere grad flere mråder hs erhvervsfiskerne, hvr der mangler kmpetencer eller kvalifikatiner fr at løse arbejdspgaverne tilfredsstillende. Det ses på den generelt højere prcentsats. Jf. figur 3 til sammenligning med figur 2. Hs de relaterede erhverv udpeges især kvalitet / håndtering af prdukt sm et mråde, hvr der mangler kmpetencer inden fr erhvervsfiskeriet. IT samt arbejdsmiljø g sikkerhed er ligeledes mråder, der i høj grad vælges sm mråder, hvr der er behv fr et løft i kvalifikatiner / kmpetencer. Udfører erhvervsfiskerne arbejdspgaver i dag, eller frventer du at de kmmer til det i fremtiden, hvr der er behv fr enkelte eller flere kvalifikatiner/færdigheder, fr at kunne løse pgaven tilfredsstillende? Figur 3. Den prcentvise andel sm finder de nævnte mråder aktuelle S i d e 5

7 Figur 3 viser eksempelvis, at 64 % af de relaterede erhverv, sm er repræsenteret i undersøgelsen, mener, at kvalitet / håndtering af prdukt er et mråde, hvr erhvervsfiskerne mangler kmpetencer. I relatin til kvalitet / håndtering af prdukt efterlyses pkvalificeringer inden fr både rensning, temperaturer g pakning, således at kvaliteten g dermed værdien af prduktet øges. Inden fr IT efterlyses øgede kmpetencer inden fr både anvendelse af fiskeriredskaber, indberetninger, regnskab g øknmi samt andre registreringer. På arbejdsmiljø- g sikkerhedsmrådet fremhæves behvet fr generelt øget fkus samt løbende pkvalificeringer på mrådet. Det gælder både fysisk g psykisk arbejdsmiljø samt sikkerhed på en farlig arbejdsplads. Ud ver de pstillede muligheder nævner flere respndenter, at der mangler kmpetencer inden fr fiskeribilgi g fiskerifrvaltning. Herudver mangler øgede kmpetencer inden fr driftsøknmi g ledelse. Se yderligere kmmentarer i bilag 1. Pririteringer i efteruddannelse Generelt er der enighed blandt både skippere / erhvervsfiskere / lærlinge g de relaterede erhverv m, hvilke mråder der er vigtige i frhld til efteruddannelse. Hvad er vigtigt fr dig i frhld til efteruddannelse? (Skippere / erhvervsfiskere / lærlinge) Figur 4. Hvrdan vægtes de frskellige faktrer af skippere / erhvervsfiskere / lærlinge Figur 4 viser eksempelvis, at 28 % af skipperne / erhvervsfiskerne / lærlingene mener, at uddannelse ikke kster nget er meget vigtigt. S i d e 6

8 I figur 4 ses det, at skipperne / erhvervsfiskerne / lærlingene især vægter højt, at der gives et certifikat. Her svarer hele 79 %, at det er meget vigtigt eller vigtigt. 73 % vægter gså højt (meget vigtigt eller vigtigt), at uddannelsen kan bruges i en anden sammenhæng. At uddannelsen kan tages tæt på hjemmet, at uddannelsen er gratis samt den internatinale anerkendelse vægtes af gdt halvdelen sm meget vigtigt eller vigtigt. Om efteruddannelsen er lvpligtig, mener 73 % er mindre vigtigt, uden betydning eller har ingen hldning til. Der tegner sig et enslydende billede, hvis man ser på de relaterede erhvervs besvarelser, jf. figur 5. Af besvarelserne fra de relaterede erhverv ses, at 80 % vurderer, at erhvervsfiskerne må finde mulighed fr brug af uddannelsen i andre sammenhænge sm meget vigtigt eller vigtigt. 76 % mener, at det, at der udstedes certifikat, må være meget vigtigt eller vigtigt. Sm fr skipperne / erhvervsfiskerne / lærlingene gælder det, at mtrent halvdelen vurderer, at det må være meget vigtigt eller vigtigt, at uddannelsen kan tages tæt på hjemmet, at uddannelsen er gratis samt den internatinale anerkendelse. I denne gruppe mener 42 %, at lvpligtigheden må være meget vigtig eller vigtig, mens 49 % mener, at det må være mindre vigtigt eller uden betydning. Hvad trr du er vigtigst fr erhvervsfiskeren i frhld til efteruddannelse? (Relaterede erhverv) Figur 5. Hvrdan vægtes de frskellige faktrer af relaterede erhverv Figur 5 viser eksempelvis, at 26 % af de relaterede erhverv mener, at det at uddannelsen ikke kster nget er meget vigtigt. S i d e 7

9 En kmmentar fra de relaterede erhverv lyder, at det vigtigste fr erhvervsfiskeren må være, at uddannelsen er rettet md knkrete udfrdringer inden fr erhvervet, eksempelvis øknmi, planlægning, regulering sv. Varighed af efteruddannelsen Med hensyn til varigheden af efteruddannelsen er der vervejende enighed m, at 4-7 dage er et passende frløb fr et efteruddannelsesfrløb. Det ses dg gså, at 31 % af skippere / erhvervsfiskere / lærlinge mener, at 2 eller 3 dage er passende, mens 36 % af de relaterede erhverv giver udtryk fr det samme. Det understreges i kmmentarfeltet, at det vigtigste er, at indhldet i uddannelsen er relevant, g at varigheden er tilpasset hertil. Se figur 6 g 7, der begge viser den prcentvise frdeling af, hvr langt tid et uddannelsesfrløb bør være ifølge henhldsvis skippere / erhvervsfiskere / lærlinge g ifølge det relaterede erhverv. Hvr lang tid mener du er passende at bruge på et enkelt efteruddannelsesfrløb? Figur 6: Den prcentvise frdeling ifølge skipperne / erhvervsfiskerne / lærlingene Figur 7: Den prcentvise frdeling ifølge det relaterede erhverv S i d e 8

10 Vurdering Det er værd at bemærke, at der på ngle mråder er en væsentlig frskel på, hvr mange der mener, at mrådet kræver yderligere kvalifikatiner / kmpetencer. Eksempelvis mener kun 10 % af skipperne / erhvervsfiskerne / lærlingene, at arbejdsmiljø er et mråde, sm kræver yderligere løft, mens 43 % af de relaterede erhverv har udpeget dette mråde. Der fremgår ikke en ensrettet tendens i undersøgelsen, sm kan frklare denne frskel, men der efterspørges både mere undervisning g et større fkus g struktur på mrådet i hverdagen. På mrådet kvalitet g håndtering af prdukt ses gså en væsentlig frskel med 24 % hs skippere / erhvervsfiskere / lærlinge md 64 % hs de relaterede erhverv, hvr flere er aftagere af de prdukter, erhvervsfiskerne leverer. Denne frskel kunne i sig selv være et billede på det, sm de relaterede erhverv tilsyneladende efterspørger hs erhvervsfiskerne: Større frståelse fr værdikæden g den indvirkning, kvaliteten af prdukterne har på værdien g indtjeningsmulighederne. Resultatet, der viser, at både skippere / erhvervsfiskere / lærlinge g de relaterede erhverv i høj grad vurderer det meget vigtigt eller vigtigt, at uddannelsen kan bruges i andre sammenhænge, kan ses sm et udtryk fr den til stadighed hurtigere frandring g krav til udvikling, sm gså dette erhverv plever. Ligeledes pleves udfrdringer med at rekruttere nk kvalificeret arbejdskraft til erhvervsfiskeriet. Fr at kunne tilpasse sig arbejdsmarkedet må man derfr gså kunne bruge sine kmpetencer i andre brancher / erhverv samt kunne verføre kvalifikatiner fra andre erhverv g uddannelser ind i erhvervsfiskeriet. Mere samspil mellem alle de maritime brancher gså på uddannelsessiden. Det skal være nemmere at kmme fra fiskeriet ver i søfart g mvendt. Ngle af kmmentarerne i undersøgelsen giver udtryk fr en kultur blandt erhvervsfiskerne, hvr plæring traditinelt set baseres mere på mesterlære end på (erhvervs)uddannelse. Det kan ligge til grund fr den mdsatrettede tendens, der ses i undersøgelsen ved, at skipperne / erhvervsfiskerne / lærlingene selv ligger relativt lavt i besvarelserne på, hvilke g hvr mange mråder der kræver flere kvalifikatiner fremver (jf. figur 2), mdsat de relaterede erhverv g aktører sm i højere grad ytrer ønsker m pkvalificering (jf. figur 3). Jeg mener ikke, der er behv fr flere efteruddannelser [ ]. Jeg føler mig sm skipper gdt rustet til selv at uddanne de flk jeg har ansat (hvis de er interesserede). S i d e 9

11 Ligeledes gøres der pmærksm på, at en gruppe af dem, der vælger at beskæftige sig sm erhvervsfiskere, sm udgangspunkt ikke søger en bglig uddannelse, g flere peger på, at frmen af uddannelsen skal være praksisnær. Det vigtigste må være, at der er relevant indhld, g at den enkelte undervisningsdag tager udgangspunkt i, at der er tale m [flk] der ikke er vant til at sidde ved et sklebrd. Undersøgelsen indikerer gså, at størstedelen af begge deltagergrupper i spørgeskemaundersøgelsen ikke ville finde det frdelagtigt at gøre (alle) uddannelserne lvpligtige, jf. figur 4 g 5. På baggrund af det g de frrige citater virker det rimeligt at antage, at det kræver en meget tæt dialg med erhvervsfiskerne m g fr at gøre uddannelserne attraktive, samt indhldet af uddannelsen praksisnært g direkte anvendeligt. Nærværende undersøgelse kan betragtes sm et indledende frsøg på at starte en sådan dialg. [ ] uddannelsen skal enten give mening eller være lvbestemt, ellers er der meget langt til sklebænken fr de fleste. S i d e 10

12 3. Idékatalg Ud fra spørgeskemaundersøgelsen g analysen vil der i dette afsnit blive præsenteret frslag til arbejdsbeskrivelser, sm kan indgå i de Fælles KmpetenceBeskrivelser (FKB) fr erhvervsfiskere, g dermed danne grundlag fr eventuelle ændringer i uddannelsesstrukturen fr erhvervsfiskere. Arbejdsmiljø g sikkerhed 1. Da erhvervsfiskeren arbejder med fødevarer, sm er frdærvelige g kan udvikle sundheds- g livsfarlige gasser, skal erhvervsfiskeren have kendskab til bakteriernes udvikling g fiskens behandling. Erhvervsfiskeren skal gså kunne anvende det teknlgiske udstyr, sm kan teste fr farlige gasser. [Her tænkes især på udvikling af farlige gasser i skidtfisk, sm fr nyligt kstede t fiskere livet.] 2. Erhvervsfiskeren skal have kendskab til sikker brug af rengøringsmidler fr last samt kgeudstyr fr at sikre kvaliteten af prduktet. 3. De redskaber g teknlgien, sm erhvervsfiskerne anvender, udvikles løbende. De fartøjer, sm er erhvervsfiskernes arbejdsplads, kan være en farlig arbejdsplads. Frslag m certifikatkrav til efteruddannelse i sø- g arbejdssikkerhed hvert 5. år. 4. Erhvervsfiskeren skal have kendskab til hensigtsmæssig affaldshåndtering g srtering. 5. Erhvervsfiskeren skal have kendskab til håndtering af det psykiske arbejdsmiljø. Herudver skal erhvervsfiskeren have kendskab til kblingen mellem arbejdsmiljø g en systematiseret tilgang til egenkntrl. Findes i FKB? (ja / nej) 1. Til dels i Anvendelse af fangstredskaber Nævnes verrdnet under Anvendelse af fangstredskaber Til dels i Specielle sikkerhedsmæssige aspekter mbrd. Frslaget med certifikatkrav g efteruddannelse hvert 5. år er nyt. 4. Nyt, nævnes ikke i FKB 5. Nyt, nævnes ikke i FKB 6. Erhvervsfiskeren skal have viden m sikkerhed ved lsning af fisk. 6. Er del af FKB en under Anvendelse af fangstredskaber... S i d e 11

13 Teknlgi 7. Fr at kunne ptimere udnyttelsen af teknlgi mbrd skal erhvervsfiskeren have kendskab til, hvr pdateret viden m relevant teknlgi kan frefindes. Elektrnik g el 8. Erhvervsfiskeren skal have viden m den elektrnik g de elinstallatiner, der findes mbrd. Erhvervsfiskeren skal kunne udføre fejlfinding g skal have viden m, hvilke reparatiner g vedligehldelsespgaver, erhvervsfiskeren på frsvarlig vis kan g må udføre g skal kunne udføre disse. 7. Nyt, nævnes ikke i FKB 8. Til dels under Drift af mtrer g hydrauliske systemer. 9. Erhvervsfiskeren skal have kendskab til elektrniske instrumenter g kmpnenter mbrd, deres virkemåder g fejlfinding samt mindre reparatiner g udskiftning af kmpnenter. 10. Da ngle fartøjer har et strt energifrbrug, skal erhvervsfiskeren have kendskab til energiptimering både ved kaj g på søen. Reparatiner g vedligehld 11. Fartøjet kan befinde sig langt fra land, g da det kan give øknmiske tab at måtte gå i land i utide ved behv fr reparatiner g vedligehld samt af sikkerhedsmæssige årsager, skal erhvervsfiskeren have kendskab til fejlfinding samt reparatiner g systematisk, rettidig vedligehld af fiskegrej, hydrauliske systemer, pumper g sugeanlæg samt anden maskinel g mtr mbrd. Mindst én mbrd skal have svejsecertifikat. 12. Erhvervsfiskeren skal gså have IT-kundskab til at kunne finde supprt eller løsninger via htlines, manualer på internettet eller gdkendte hjemmesider, når man er langt fra nærmeste reparatør. Kvalitet / håndtering af prdukt 13. Erhvervsfiskere aflønnes i de fleste tilfælde sm partsfiskere, hvilket betyder, at de i alt væsentligt mdtager en prcentdel af fangstens udbytte. [Fra Arbejdsmarkedsfrhld g driftsøknmi i erhvervsfiskeriet ] Derfr er det vigtigt, at erhvervsfiskeren har kendskab til prduktkvalitet sm et knkurrenceparameter g viden m, hvad der påvirker kvaliteten g dermed værdifrøgelsen af prdukterne fra afsejling fra havn til landing. 9. Til dels under Navigatin g Instrumentbetjening. Nyt med fejlfinding. 10. Nyt, nævnes ikke i FKB 11. Det står til dels under Drift af mtrer g hydrauliske systemer + i Anvendelse af fangstredskaber. Det med fejlfinding eller systematisk vedligehld står der ikke. Decideret svejsecertifikat står der ikke. 12. Kendskab til hvr man kan finde supprt + ITkundskaber er nyt. 13. Det står til dels under Arbejdsmarkedsfrhld g driftsøknmi + Anvendelse af fangstredskaber. Det med værdifrøgelsen står der ikke. Ej heller kendskab til værdikæden fr prduktet. S i d e 12

14 Det indebærer blandt andet kendskab til bakterilgi, hygiejne, srtering, behandling g håndtering af fisk, gså i lasten herunder krrekt rensning, skylning, pakning g temperaturer. Erhvervsfiskeren skal gså have kendskab til brug af kemiske prdukter. Redskaber / selektering 14. Rammerne fr erhvervsfiskernes erhverv sættes i høj grad af plitiske bestemmelser m blandt andet discardfrbud g landingspåbud. Denne lvgivning skal erhvervsfiskeren have kendskab til g hlde sig løbende pdateret på, så hensigtsmæssig justering g selektin af redskaber kan fretages, gså med hensyn til kmmende discardfrbud. 14. Er i FKB en under "Anvendelse af fangstredskaber sm kendskab til lvgivning. 15. Lvgivningen g påbud, samt udviklingen af fangstredskaber sætter ligeledes krav til, at erhvervsfiskeren har kendskab til redskabernes pbygning g funktin, sammenhænge mellem redskaber, materialer, maskestørrelser fr at selektere i fangster g fiskestørrelser. 15. Er i FKB en under "Anvendelse af fangstredskaber 16. Erhvervsfiskeren skal have kendskab til, hvilket redskab der fisker mest krrekt i frhld til både redskabets pførsel under vand samt fiskenes reaktin i frbindelse med fangst. 16. Er i FKB en under "Anvendelse af fangstredskaber 17. Erhvervsfiskeren skal kunne udføre bødning af net, garn g trawl til søs. Mtr g hydraulik 18. Mderne fartøjer inden fr erhvervsfiskeriet har en større mtrkraft på ver 1000 HK. Dette stiller krav til, at minimum en persn mbrd har gyldigt duelighedsbevis til mtrpasning. 19. Erhvervsfiskeren skal kunne udføre generel pasning af mtr, fejlfinding, ad hc prblemløsning g mindre reparatiner til havs. Dette indehlder gså verhldelse af serviceintervaller. Læse / skrive / regne 20. Da erhvervsfiskeriet sidestilles med drift af andre mderne virksmheder, er det nødvendigt, at erhvervsfiskeren har et niveau i læse-, skrive-, g regnefærdigheder, sm svarer til minimum bestået 10. klasse. Dette er gså basalt fr kendskab til andre sprg ved besætning fra andre lande samt grundlæggende IT-færdigheder. 17. Er i FKB en under "Anvendelse af fangstredskaber 18. Drift af mtrer g hydrauliske systemer. 19. Drift af mtrer g hydrauliske systemer. 20. Står delvist under Arbejdsmarkedsfrhld S i d e 13

15 IT 21. Herudver skal erhvervsfiskeren have kendskab til g frståelse fr kutterregnskabet g fartøjets basale driftsøknmi. Herudver er det gså en frdel med kendskab til investering, frrentning, afskrivning, salg, værditilvækst g andre mråder fr at kunne fastlægge en realistisk frretningsplan i frbindelse med ejerskab, partnerskab g anden selvstændig udøvelse af erhvervet. Evner til at handle g leje fiskekvter g kendskab til samt evner til at kmmunikere hensigtsmæssigt med relevante myndigheder er ligeledes en frdel. 22. Da IT anvendes til en stadigt større del af dkumentatinen, afrapprtering, registreringer, indberetninger, øknmistyring, prgramstyring, fejlfinding g frbindelse med mverdenen, når erhvervsfiskeren er til søs, skal erhvervsfiskeren på brugerniveau kunne frstå g anvende pdaterede IT-systemer, der anvendes på fartøjet. 21. Er i FKB en under Arbejdsmarkedsfrhld 22. Der står lidt under Arbejdsmarkedsfrhld Andet 23. Erhvervsfiskeren skal have kendskab til fiskeribilgi således, at man er i stand til at langtidsplanlægge sit fiskeri samt ptimere fiskerifrvaltningen. 23. Anvendelse af fangstredskaber 24. Erhvervsfiskeren skal gså have kendskab til erhvervsaktører g strukturer g kunne kmmunikere med eksempelvis kmmune eller andre aktører. 24. Nyt, nævnes ikke i FKB en 25. Basal sømandskab nævnes sm et mråde, der mangler fkus. Med udgangspunkt i Den Stre Danskes beskrivelse af begrebet, kunne man skrive følgende ind i FKB: Krrekt håndtering af et skib, dets udrustning g udstyr samt dets ladning. Sømandskab mfatter dermed manøvrering med skibet under hensyntagen til bl.a. vind g vejr, anden trafik samt eget g andre skibes sikkerhed; endvidere lastning g lsning samt ladningens frsvarlige placering m brd, hvr der skal tages hensyn til ladningens art g til en hensigtsmæssig vægtfrdeling, så skibet ligger på et frnuftigt trim med passende stabilitet, g samtidig sådan, at der er let adgang til de enkelte ladningspartier, hvis der lastes g lsses i flere havne. Endelig mfatter sømandskab betjening g vedligehldelse af skibet g dets udstyr, herunder ikke mindst dets sikkerhedsudrustning. 25. Til dels i afsnittet Navigatin g instrumentbetjening + g i Specielle sikkerhedsmæssige aspekter mbrd. Nyt med ladningens frsvarlige placering + let adgang til de enkelte ladningspartier. S i d e 14

16 26. Skipperen skal have kendskab g kmpetence til på én gang at udfylde frskellige rller sm blandt andre direktør, HR-chef g øknmichef. 26. Nyt, nævnes ikke i FKB en S i d e 15

17 Efterrefleksin Sm det fremgår af klnnerne til højre i idékatalget, så indgår de fleste mråder, der udpeges i spørgeskemaundersøgelsen allerede i FKB en. Den kendsgerning, at mråderne stadig bliver udpeget til trds fr, at de fremgår af FKB en, at erhvervsfiskerne allerede skal kunne beherske mråderne, bør give anledning til at stille en række spørgsmål. Besvarelserne af spørgeskemaundersøgelsen giver indtryk af, at der er et behv fr et løft i kvalifikatiner g kmpetencer, gså i frhld til flere af de mråder, der allerede i dag indgår i FKB en, g det vil være interessant at dykke i, m det skyldes mangel på tilstrækkelige g tilpassede uddannelsestilbud på mråderne, m der ikke stilles nk krav til certifikater eller nget helt tredje. S i d e 16

18 Bilag 1 I dette bilag findes en samlet versigt ver kmmentarerne til de enkelte undersøgelsesspørgsmål fra begge deltagergrupper. Har du/erhvervsfiskerne arbejdspgaver i dag eller frventer du at få/at de får det i fremtiden, hvr du/de mangler enkelte eller flere kvalifikatiner/færdigheder fr at kunne løse pgaven tilfredsstillende? Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø er en bred ting. Men det skal bankes ind i hvedet. Der kan pstå farlige gasser især i skidt fisk. Og når der er udstyr til at teste det syntes jeg man skal lære g brug det. Det gør ndt i sjælen at en nyuddannet mkm sammen med sin far fr nget tid siden. Der kmmer mere g mere fkus på arbejdsmiljø - gså det psykiske. Jeg ved ikke m erhvervsfiskerne mangler færdigheder indenfr arbejdsmiljø, vi er nået langt g vi vil frtsætte af samme vej, det er et mråde vi sikkert aldrig bliver færdig med, efterhånden sm teknlgien udvikler sig, vil der være behv fr øget færdigheder inden fr arbejdsmiljøet. Der bør undervises i de almene frhld der gælder arbejdsmiljø samt de specielle frhld der gælder på havet. At det er et hårdt jb g det er ikke altid at lv g ret virker krrekt på søen. Alt arbejdsmiljø afhænger af egenkntrl Hldning g viden Der var 2 sm døde i Strandby, det var måske frdi de ikke have samme tilgang sm eks. lastptagere til arbejdet med at lsse industri fisk. Affaldshåndtering. Srtering mv. Brug af rengøringsmidler fr last samt kgeudstyr. Det kunne være dejligt med nget genpfriskning, når en ung mand på 16 år får sin uddannelse, hører han ikke mere til arbejdsmiljø. Kunne arbejde systematiseret med arbejdsmiljø g sikkerhedskultur Igen så må jeg sige at det skal pinteres at mr ikke er med på arbejdspladsen, der er kun en selv til at ryd p g gøre rent, der dukke stadig væk en elev p sm ikke har frstået det.(men det er svært, vi har alle frskellige grænser, g det kmmer gså rigtig meget an på Skipperens standart. Dem der ikke har har været igennem sikkerhedskurser trænger til at kmme igennem det. Det er den ældre generatin der er svær at flytte. Overhlde reglerne Evnen til at frstå vigtigheden af et gdt arbejdsmiljø. / Frståelse fr hvrdan man i fællesskab hlder et gdt arbejdsmiljø Sikkerhed Sikkerhedskursus fr fiskere hvr der undervises på engelsk. Overrdnet sikkerhed, genpfriskning til erfarne fiskere. S i d e 17

19 At besætningen indser hvr farlig en arbejdsplads de arbejder på g at en simpel ting sm en hjelm kan være det altafgørende mellem liv g død hvis uheldet er ude men det bliver svært at få dem til at bruge det når det ikke er en krav. Der er g kmmer generelt mere g mere fkus på sikkerhed. Jeg trr det er på samme vis sm ved arbejdsmiljøet, der er løbende en udvikling i sikkerhed, det betyder, at fiskerne ligeledes skal pdaterer deres sikkerhedsviden g det er en plagt pgave til fiskerisklen g det er nødvendigt, vi skulle gerne arbejde i retningen af, at få sikkerhedsuddannelserne bligatriske fr alle fiskere, det er gså en pgave fr arbejdsmarkedes parter. Når en fisker påbegynder en ny arbejdspgave, handler det j m alle dele af pgaven, herunder sikkerhed sm en selvfølge, det må være målet. Alm. kurser i sikkerhed samt de specielle frhld der er gældende på en af de farligste arbejdpladser. Hldning g bevidsthed Det er generelt altid gdt at udbygge sikkerheden, da der er mange løft i strpper g lign. Generel pmærksmhed g fkus. Ikke nget specifikt! Sikker brug af rengøringsmidler. Træning hvert 5 år i søsikkerhed 1 dag svarende til STCW kurset i søsikkerhed g 1 dag med brandrulle g evakuering af eget skib. Fiskeren skal være mere pmærksm at det meste mkring ham-s har langt større belastning end før.blkke wier styrerør taljegrej er tit ude fr meget høje belastninger pga bådene har større slæbe kraft''en evne båden har pnået ved større gearring samt skruedysse Større frtrlighed med brugen af udstyr g ideer til afhldelse af øvelser m brd på eget fartøj Viden sikkerhed ved lsning af industrifisk, må jeg desværre bemærke. Vi har gså haft en enkelt sm ikke har været nærværende g frstående fr at man skal læse faren før den kmmer, men der ligger nk gså en del erfaring i det! Påse at sikkerhedsreglerne bliver verhldt g undgå sløseri Evnen til at frstå vigtigheden af høj sikkerhed / Frståelse fr hvrdan man i fællesskab hlder en høj sikkerhed Teknlgi Når man er lærling er man bare en arbejdshest. Og får ikke lv g være så meget med i styrehus, hvr der evt. skal indstilles snar g ekkld Også generelt - teknlgi g it er kmmet fr at blive - der bliver hele tiden udviklet på mrådet. Her er der ligeledes en str udvikling g jeg trr fiskerne kntakte fiskerisklen, jeg trr gså, at fiskerisklen skal kntakte fiskeriet. Jeg kan ikke påpege knkret pgaver. Muligheder fr at vende tilgængelig teknlgi, der gør hverdags rutiner nemmere Generel bedre frståelse fr teknlgi med de muligheder/krav der ligger i det Ecdis g Arpha kurser. Større mulighed fr at tilegne sig viden, der gør udnyttelsen af teknlgien m brd bedre Fiskeri kræver meget mere teknlgi I dag end tidligere g udviklingen går hurtigt. Derfr er det vigtigt at fiskeren hlder sig ajur fr at kunne ptimere indsatsen. Regneark til kvter g kvte udnyttelse priser Gennemgå kursus generelt indenfr aktuel g fremtids teknlgi Mateialekendskab - tvværk g net. Løbende at hlde sig ajur med den teknlgiske udvikling S i d e 18

20 Uddannelse indenfr it- g sprgkundskaber. Elektrnik / el Alm. Rep af el g elektrnik + Lidt af hvert + generel frståelse + mere viden Generel viden samt tydning af diagram Grundlæggende kendskab til el på fiskeskibe. Trubleshting, prblemløsning til besætning g skipper. Lære de grundlæggende ting i evt i El skab, eksempvis. Ik fr mig fr jeg er faglært landmand g 24 år gammel. Men giver du en årig en sikring i hånden ved de Ik hvr den tilhøre Navigatinsmidler. srtering g søpakning g vejesystemer med printning Mere indsigt i el mbrd da der bliver mere g mere mbrd g en bagatel kan være årsag til at gå i havn. Vi har selv El-spil g 2 stk el lssespil. I lasten har vi 2 stk travers anlæg med el-taljer til at stable kasser.ku faktisk være en gd ting med kursus m el mbrd i skibene.vil selv tilmelde mig sammen med 3-4 andre mbrd hvis det kmmer. Syntes man mangler at lærer lidt m de elektrniske instrumenter mbrd på fiskeskibe. Såsm pltter, marlec sv Kendskab til elektrnisk udstyr, g hvad det kan gøre fr at ptimere til mere effektivt fiskeri. / - Fejlfinding i el generelt samt vedligehld af elinstallatiner. Der er virkelig ngle ting her, sm fiskerne ikke skal rde alt fr meget ved uden at have den nødvendige uddannelse, strømfrsyningen mbrd på større fartøjer er virkelig nget med amp, men herfr måske, skal fiskerne j gså vide hvrnår/hvr de kan/må udfører en reparatin. Elektrnik er et strt mråde, lige fra elektrnisk værktøj, svejse/skærer værktøj, her vil naturligvis gså være en rivende udvikling, herfr uddannelse, det er stre mråder. Det ville være fint hvis fiskerne kunne lære lidt m hvrdan man f.eks. måler strøm g hvad man skal passe på. Fartøjerne er afhængig af elektrnik, så grundlæggende fejlfinding. Med det stre energi frbrug, der er fr ngle fartøjer (5-600 kwh) vil kendskab til energi ptimering være en frdel - både ved kaj g i søen Et grundlæggende kursus mkring EL. Der anvendes i stigende grad elektrisk udstyr g kmpnenter m brd. Der mangler uddannelsesmuligheder inden fr dette mråde, her tænker jeg på kendskab til systemernes virkemåder g fejlfinding samt mindre reparatiner eller udskiftning af kmpnenter Man skal være frtrlig med den teknik der frefindes. Uddannelse Reparatiner g vedligehld Mere almen vedligehld af fartøjet i drift. Dæksudstyr Specielt vedligehld smøring Svejsning.Rep g vedligehld af spule-lænse g brandpumper bla udskiftning af pakdåser g pretning af pumper g el mtrer. Et gdt kendskab både fr at kunne gøre en rejse færdig. g kan spare penge i den alm vedklighldelse. Reparatin af fiskegrej er ligeledes en nødvendighed g i almindelighed kræve uddannelse, der er mange andre mråder der kræves reparatin under fiskeri, kæder - hydrauliske systemer - pumper/sugeanlæg g vedligehldelse af disse vil kræve uddannelse. S i d e 19

Vejledning før-fasen IKV i AMU for ledige

Vejledning før-fasen IKV i AMU for ledige Vejledning før-fasen IKV i AMU fr ledige Side 1 af 11 Organisering af før-fasen Virkeligheden er ikke at ledige står i kø fr at få udarbejdet en IKV. Derfr bør der være et tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutinen,

Læs mere

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse Opsamling, Wrkshp, Bedst Praksis Ledelse I frbindelse med prjektet Bedst Praksis Ledelse blev der d. 24. ktber afhldt en wrkshp, hvr de 1. linieledere g øvrige ledere i AaK, sm er blevet interviewet i

Læs mere

AutoPilot kurser og servicebesøg

AutoPilot kurser og servicebesøg AutPilt - Kursusbeskrivelse AutPilt kurser g servicebesøg KORSGAARD EDB tilbyder følgende kurser, sm giver et gdt indblik i g en slid viden m AutPilt. Basiskurser: Administratin, Fakturering g Sagsplanlægning.

Læs mere

Personalepolitik. Værdigrundlag for. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning

Personalepolitik. Værdigrundlag for. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning Persnaleplitik Værdigrundlag fr Midt- g Sydsjællands Brand & Redning Telefn 5578 7800 Frrd Det persnaleplitiske værdigrundlag fr Midt- g Sydsjællands Brand & Redning (MSBR) er udarbejdet på baggrund af

Læs mere

Undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs ydelser og service i 2015

Undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs ydelser og service i 2015 Undersøgelse af virksmhedernes tilfredshed med Jbcenter Esbjergs ydelser g service i 2015 Esbjerg, marts 2016 Side 1 af 13 1. Indledning Denne virksmhedstilfredshedsundersøgelse er baseret på udsendelse

Læs mere

Din læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune

Din læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune Din læringsrejse En guide til Det Fælles Lederaspirantfrløb i Aarhus Kmmune Indhldsfrtegnelse 1. Indledning 3 2. Samtale med nærmeste leder 4 3. Skabeln fr samtale med nærmeste leder 4 4. Lederpraktikken

Læs mere

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond Systematisk feedback Et udviklingsprjekt på Ekstra Bladet 2007-08 Prjektet er støttet af Pressens Uddannelsesfnd En UPDATE-evaluering april 2008 1 Indhld 1. Baggrund 2. Målsætning g succeskriterier 3.

Læs mere

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis Oktber 2014 Udgivelsesdat : 10. Oktber 2014 Vres reference : 18.1953.27 Udarbejdet : Pia Rasmussen Kntrlleret : Jacb Ilsøe Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 2 2 BOLIGKONTORET 2 3 BOLIGKONTORETS

Læs mere

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet Frslag til øget videndeling mellem almentilbud g specialtilbud på sklemrådet Specialtilbuddene sm kmpetencecentre Allerede i frbindelse med Fremtidens specialundervisning, sm blev plitisk vedtaget i 2008,

Læs mere

Kandidatlisten Vedrørende skolebestyrelsesvalget 2010

Kandidatlisten Vedrørende skolebestyrelsesvalget 2010 Lerbjergsklen 25.03.10 Marts 2010 Kandidatlisten Vedrørende sklebestyrelsesvalget 2010 Hvem er du? Navn: Mette Dræby Alder: 37 år Børn på hvilke klassetrin Jeg har børn i 1. A, 3.A g 5. X Evt. erfaring

Læs mere

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 (EU-reference nr. 2011-031741) Udbud af krtlægning af erfaringerne med efterværn g mægling samt afdækning af nye frmer fr støttemuligheder fr mænd g kvinder, der har været

Læs mere

Kompetenceplan for Glostrup Kommunes skolevæsen 2014-20

Kompetenceplan for Glostrup Kommunes skolevæsen 2014-20 Glstrup Kmmune Center fr Dagtilbud g Skle Versin: maj 2015 Kmpetenceplan fr Glstrup Kmmunes sklevæsen 2014-20 Indhld 1. Indledning... 2 2. Baggrund... 2 3. Frmålet med kmpetenceudvikling... 3 3.2. Principper...

Læs mere

Screening i Jobcenter Esbjergs virksomhedspanel

Screening i Jobcenter Esbjergs virksomhedspanel Screening i Jbcenter Esbjergs virksmhedspanel September 2016 Esbjerg, september 2016 Side 1 af 8 1. Indledning Jbcenter Esbjerg har etableret et virksmhedsnetværk, hvr interesserede ledere g nøglemedarbejdere

Læs mere

Har du psyken til at være leder?

Har du psyken til at være leder? Har du psyken til at være leder? Du ønsker at finde ud af, m du har den frnødne persnlige styrke g psykiske rbusthed til (frtsat) karriereudvikling med yderligere kmpleksitet, ansvar g udfrdringer TalentfuldeKvinder.dk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7 Indhldsfrtegnelse Beretning fra censrfrmandskaberne fr Ingeniøruddannelserne g Diplmuddannelserne fr IT g Teknik fr periden september 2013 til september 2014... 2 Resume... 2 Uddannelsernes niveau... 2

Læs mere

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG Februar 2014 1 HVORDAN ARBEJDER PR UDVALGET OG HVAD ER DERES ROLLE Indledning PR udfrdringer i Danmark PR er en prces der

Læs mere

Udbuds- og udliciteringspolitik 2012 for EUC Nordvest

Udbuds- og udliciteringspolitik 2012 for EUC Nordvest Udbuds- g udliciteringsplitik 2012 fr EUC Nrdvest EUC Nrdvest ønsker gennem udbuds- g udliciteringsplitikken fr 2012 at afspejle, hvilke plitikker g beslutninger der ligger til grund fr sklens udbud af

Læs mere

Biogasproduktion i Tyskland

Biogasproduktion i Tyskland Bigasprduktin i Tyskland Af Prjektleder Henning Lyngsø Fged, Center fr Bienergi g Miljøteknlgisk Innvatin, hlf@cbmi.dk Tyskland har ca. 4.000 bigas gårdanlæg, g ca. halvdelen af den bimasse de prducerer

Læs mere

Folkeskolereform. Kære forældre

Folkeskolereform. Kære forældre Flkesklerefrm Kære frældre Arbejdet med flkesklerefrmen i Nrddjurs Kmmune skrider hastigt frem. Flere arbejdsgrupper har afsluttet deres arbejde g udarbejdet frslag til indhldet i fremtidens flkeskle.

Læs mere

PERSPEKTIV- OG HANDLINGSPROGRAM

PERSPEKTIV- OG HANDLINGSPROGRAM PERSPEKTIV- OG HANDLINGSPROGRAM 2014-15 Der er brug fr en prgressiv rød stemme i dansk plitik, der kan presse på fr scialistiske samfundsfrandringer, rganisere ungdmmen g vise, at det kan la sig gøre at

Læs mere

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dat: 3. juni 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske

Læs mere

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik Hillerød Kmmune It-sikkerhedsplitik Overrdnet plitik 23-02-2011 Plitik Frrd Dette er Hillerød Kmmunes it-sikkerhedsplitik, sm er udarbejdet af Administratinen, med udgangspunkt i DS484-2005 g ISO27001.

Læs mere

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune Til alle lærere i Frederiksberg Kmmune Frederiksberg, den 16. december 2013 Kære alle, Dette brev udsendes til alle lærere ansat i Frederiksberg Kmmune. Brevet beskriver de rammer, sm vil være udgangspunktet

Læs mere

It-plan for Valsgård Skole 2011

It-plan for Valsgård Skole 2011 It-plan fr Valsgård Skle 2011 1 Beskrivelse Grundlaget fr brug af IT i er beskrevet i Faghæfte 48. http://www.uvm.dk/~/media/publikatiner/2009/flke/faelles%20maal/filer/faghaefter/100503_it_g_ mediekmpetencer.ashx

Læs mere

1. Indledning. 2. Visionen

1. Indledning. 2. Visionen 1 1. Indledning Københavns Kmmune g staten har samlet beskæftigelsesindsatsen i ét jbcenter fr brgere g virksmheder. Jbcenter København fungerer dermed sm én indgang fr alle. I frbindelse med, at Københavns

Læs mere

Kajakpolitik på Faaborgegnens Efterskole

Kajakpolitik på Faaborgegnens Efterskole Kajakplitik Kajakplitik på Faabrgegnens Efterskle Indledning De sidste år er der i samfundsdebatten, g inden fr kajakmiljøet, blevet et større g større fkus g diskussin mkring sikkerhed i kajaksejlas.

Læs mere

Mig og min ADHD -profil:

Mig og min ADHD -profil: Mig g min ADHD -prfil: - et hjælperedskab til dig, sm kan have svært ved at beskrive dine vanskeligheder g hvad ADHD gør ved lige netp dit liv. Denne skabeln kan du bruge, hvis du ligesm mange andre med

Læs mere

Notat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015

Notat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015 SKOLER OG INSTITUTIONER Dat: 17. april 2015 Tlf. dir.: 4477 3258 Fax. dir.: 4477 2707 E-mail: shl@balk.dk Kntakt: Susanne Hlst Larsen Sagsid: 17.00.00-G01-1-15 Ntat Indledning Dette ntat er en beskrivelse

Læs mere

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune 14. nvember 2013 Ntat Et nyt paradigme den samarbejdende reginskmmune Den ffentlige sektr er til debat. Gennem de seneste år er fkus i stigende grad blevet rettet md, hvrdan vi indretter det danske velfærdssamfund

Læs mere

Mediestrategi i Dagplejen

Mediestrategi i Dagplejen Mediestrategi i Dagplejen Leg g medier i børnehøjde GOD FORNØJELSE Dagplejen Skanderbrg Kmmune "Det er den pædaggiske praksis, der afgør, hvrdan de digitale mediers muligheder anvendes" Klaus Thestrup

Læs mere

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan Kravspecifikatin fr den pædaggiske læreplan Den pædaggiske læreplan Indhld Indledning... 3 Del 1. Lvgrundlag... 4 Del 2. Generelle plysninger... 5 Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer... 8 3.1 Vkseninitieret

Læs mere

at administrationen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud og i samarbejdet med operatørerne.

at administrationen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud og i samarbejdet med operatørerne. Plitisk dkument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 11. september 2008 SEL 15 Udbudsstrategi Indstilling: Direktinen indstiller, at administratinen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud g i samarbejdet

Læs mere

FOA Aalborg den 18. juni Tjekliste. Høringssvar til påtænkt uansøgt afsked

FOA Aalborg den 18. juni Tjekliste. Høringssvar til påtænkt uansøgt afsked 1 FOA Aalbrg den 18. juni 2014 Tjekliste Høringssvar til påtænkt uansøgt afsked 1 Indledning I det følgende gives der en tjekliste til, hvad man bør være pmærksm på, når der udarbejdes høringssvar til

Læs mere

Bestyrelsesmøde for SOSU Nykøbing Falster Referat 26. maj 2011 kl. 15-17

Bestyrelsesmøde for SOSU Nykøbing Falster Referat 26. maj 2011 kl. 15-17 Bestyrelsesmøde fr SOSU Nykøbing Falster Referat 26. maj 2011 kl. 15-17 Afbud fra: Skjld de la Mtte, Grete Breinhild, Pia Stryger, Berit Henriksen g Martin (elev) 1. Gdkendelse af dagsrden g evt. tilføjelser

Læs mere

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19.

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19. VELFÆRDSMINISTERIET Vejledning m ansøgning til Særligsc 2009 / 2010 Tips g Lttpuljen til særlige sciale frmål - frivilligt scialt arbejde - 7. 18. 19. 50 Ansøgningsfrist 16. februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 11 Kvalitetsstandard fr støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Frmålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet rd fr serviceniveau. Den beskriver indhldet g mfanget

Læs mere

Skoleleder på Jægerspris Skole Frederikssund Kommune

Skoleleder på Jægerspris Skole Frederikssund Kommune Jbprfil Skleleder på Jægerspris Skle Frederikssund Kmmune 1. Indledning Frederikssund Kmmune ønsker at ansætte en skleleder på Jægerspris Skle. Stillingen er ledig g ønskes besat snarest muligt. Dette

Læs mere

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud.

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud. Udkast til CenterMED 24. marts 2011 Mppeplitik Mppefri-kultur ja-tak! En mbbefri kultur giver mulighed fr, at den enkelte medarbejder/leder tør flde sine ideer g ressurcer ud. En mbbefri kultur fremmer

Læs mere

Effektevaluering af gruppetilbud og individuel vejledning i Handicap & Socialpsykiatri i Stevns Kommune Januar 2016

Effektevaluering af gruppetilbud og individuel vejledning i Handicap & Socialpsykiatri i Stevns Kommune Januar 2016 Effektevaluering af gruppetilbud g individuel vejledning i Handicap & Scialpsykiatri i Stevns Kmmune Januar 2016 Side 1 af 15 Indhld Hvedresultater... 3 Effektevaluering af kvalitet... 3 Test fr at frskellen

Læs mere

Bølgeplan - Vejledning

Bølgeplan - Vejledning Bølgeplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER BØLGEPLAN... 3 2. FORMÅL MED BØLGEPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER BØLGEPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF BØLGEPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er bølgeplan

Læs mere

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Naturbørnehaven Mols Bjerge.

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Naturbørnehaven Mols Bjerge. PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2012. INDHOLD: Principper g rammer fr pædaggisk tilsyn i Syddjurs Kmmune. Tilsynsrapprt Naturbørnehaven Mls Bjerge. ML-CONSULT, Østergårdsparken

Læs mere

Referat fra møde i Sundhedspolitisk Dialogforum d. 23. oktober 2014

Referat fra møde i Sundhedspolitisk Dialogforum d. 23. oktober 2014 Referat fra møde i Sundhedsplitisk Dialgfrum d. 23. ktber 2014 Del 1: Status vedr. Plitisk Sundhedsaftale Det er stadig de samme 4 verrdnede pejlemærker i Den Plitiske Sundhedsaftale. Fkus på at få indsat

Læs mere

Evaluering af projekt "Kompetenceafklaring og innovative læringsforløb"

Evaluering af projekt Kompetenceafklaring og innovative læringsforløb Når Viden skaber resultater--- Statens Center fr Kmpetence- g Kvalitetsudvikling Evaluering af prjekt "Kmpetenceafklaring g innvative læringsfrløb" April 2008 Statens Center fr Kmpetence- g Kvalitetsudvikling

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse. Specialpædagogiske pladser ved Symfonien. Børnehuset Regnbuen

Ydelsesbeskrivelse. Specialpædagogiske pladser ved Symfonien. Børnehuset Regnbuen Ydelsesbeskrivelse Specialpædaggiske pladser ved Symfnien Børnehuset Regnbuen Frmål: Ydelsesbeskrivelsen bruges til at synliggøre fr frældre, fagsekretariatet g andre samarbejdspartnere, hvad det er fr

Læs mere

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim DATS g Sklerefrmen Ved børne- g unge teaterknsulent Gitte Gry Bech Ballesheim Samarbejdsprjekt mellem fem skler g Dansekapellet i København NV 2013. Kulturminister Marianne Jelved afsætter 40 mi. krner

Læs mere

Fællesskab i Kerteminde Kommune LEDELSESGRUNDLAG

Fællesskab i Kerteminde Kommune LEDELSESGRUNDLAG Fællesskab i Kerteminde Kmmune LEDELSESGRUNDLAG 2015 Kerteminde Kmmune VIL fællesskaberne! Baggrunden Kerteminde Kmmune har pr. 1. april fået en ny rganisatin sm bl.a. skal bidrage til at: Øge plevelsen

Læs mere

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune Opsamling på høringssvar i frbindelse med frslaget m at etablere ferieinstitutiner i sklefritidsrdninger i Randers Kmmune 1. Indledning Børn g skleudvalget besluttede på deres møde d. 7. februar 2012,

Læs mere

Udbud af konsulentopgave for REG LAB om fokusanalysen: Kvalificeret arbejdskraft til hele landet?

Udbud af konsulentopgave for REG LAB om fokusanalysen: Kvalificeret arbejdskraft til hele landet? KØBENHAVN D. 13. NOVEMBER 2015 Udbud af knsulentpgave fr REG LAB m fkusanalysen: Kvalificeret arbejdskraft til hele landet? REG LAB FLÆSKETORVET 68,1. 1711 KØBENHAVN V WWW.REGLAB.DK INFO@REGLAB.DK Frist

Læs mere

Belbin Teamrolle Profil for

Belbin Teamrolle Profil for Belbin Teamrlle Prfil fr J Pink Clurful Cmpany PLC Rainbw HR Belbins 9 Teamrller Teamrlle Bidrag Tilladelige svagheder Idémand Kreativ, fantasifuld, frit tænkende. Genererer ideer g løser vanskelige prblemer.

Læs mere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere Inspiratin til etablering af læringsmiljøer fr medarbejdere Varde Kmmune 2013 Dk. nr. 181170-13 Dette dkument har til frmål at give inspiratin g sætte pejlemærker fr det lkale arbejde i Varde Kmmunes skler,

Læs mere

Norddjurs Kommune. Implementering. Politik for inklusion og tidlig indsats samt politik for 7.-10. årgang

Norddjurs Kommune. Implementering. Politik for inklusion og tidlig indsats samt politik for 7.-10. årgang Nrddjurs Kmmune Implementering Plitik fr inklusin g tidlig indsats samt plitik fr 7.-10. årgang Skle- g dagtilbudsafdelingen August 2012 Side 2 Indhld FUNDAMENTET Faglig g rganisatrisk visin 2014 Pririterede

Læs mere

Er genopretningsaftalen er et forvarsel om nye måder at tænke tilskud?

Er genopretningsaftalen er et forvarsel om nye måder at tænke tilskud? nr. 32 Er genpretningsaftalen er et frvarsel m nye måder at tænke tilskud? INDHOLD Genpretningsaftalen - finanslv 2011. Regeringens aftale med Danske Flkeparti indebærer en nedsættelse af tilskuddet til

Læs mere

Vores klub. - Hammel GF Fodbold - Hammel GF Fodbold undersøger sit DNA. På baggrund af Spørgeskemaundersøgelse i Hammel GF Fodbold.

Vores klub. - Hammel GF Fodbold - Hammel GF Fodbold undersøger sit DNA. På baggrund af Spørgeskemaundersøgelse i Hammel GF Fodbold. Vres klub - Hammel GF Fdbld - På baggrund af Spørgeskemaundersøgelse i Hammel GF Fdbld Hammel GF Fdbld undersøger sit DNA Udarbejdet af: AFSNIT: 1. Overrdnet m undersøgelsen 2. Sammenfatning 3. Diagrammer;

Læs mere

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Revideret 2014 Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Indledning Peder Lykke Sklen har en sammenhængende trivselsplan, sm løbende gennemarbejdes g revideres, således at den

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG KÆRBO

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG KÆRBO BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG KÆRBO Sundheds- g Omsrgsfrvaltningen Brugerundersøgelse : Plejeblig 1 Brugerundersøgelse Plejeblig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinin P/S g Afdeling fr Data g Analyse,

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune 2012 Frmål Den sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune skal sikre en tæt sammenhæng mellem det generelle frebyggende arbejde i kmmunen g den målrettede

Læs mere

Effektiv digital selvbetjening

Effektiv digital selvbetjening Udviklingsønsker fr Navne- g adressebeskyttelse 1. Indledning Nedenstående beskriver kmmunale frslag til udviklingstiltag fr eksisterende g nye løsninger inden fr mrådet Navne- g adressebeskyttelse. Frslagene

Læs mere

YEKBUN YÜKSEKKAYA, MARIA L. MORTENSEN, ASTRID K. MADSEN & METTE S. KVINT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM

YEKBUN YÜKSEKKAYA, MARIA L. MORTENSEN, ASTRID K. MADSEN & METTE S. KVINT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM YEKBUN YÜKSEKKAYA, MARIA L. MORTENSEN, ASTRID K. MADSEN & METTE S. KVINT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM 13/2-2014 Indhldsfrtegnelse Indledning... 3 Teri & Design... 3 Målgruppe... 4 Kmmunikatinsmdellen...

Læs mere

1 Baggrund og sammenfatning

1 Baggrund og sammenfatning Byrådssekretariat Sagsnr. 91362 Brevid. 882362 Ref. NIR Dir. tlf. 46 31 80 09 niclair@rskilde.dk NOTAT: Evaluering af Særligt Tilrettelagt Ungdmsuddannelse (STU) Januar 2010 1 Baggrund g sammenfatning

Læs mere

1 ESB-SEKRETARIAT * v /Lajla Pedersen * ProjektCare * Tlf. 2515 7909 * lajla@projektcare.dk * www.esb-netvaerk.dk

1 ESB-SEKRETARIAT * v /Lajla Pedersen * ProjektCare * Tlf. 2515 7909 * lajla@projektcare.dk * www.esb-netvaerk.dk Til ESB-netværkets FU Mgens Schlüter, SOSU Esbjerg Mia Rasmussen, Aarhus Tech Karin Rsenmejer, København VUC Mrten Hlst Nielsen, TEC ESB-sekretariatet Ebbe S. Hargbøl Lajla Pedersen Maj 2012 Referat af

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende 15. maj 2015 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget fr Kultur, Uddannelse, Frskning g Kirke vedrørende Frslag til Inatsisartutbeslutning m at Naalakkersuisut pålægges at fremlægge en redegørelse m integratin.

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprjekter m en længere g mere varieret skledag Kmmune:Vesthimmerland Invlverede skler i prjektet: Overlade Skle Evalueringsrapprten er udarbejdet af: Lene Juel Petersen Kntaktplysninger:

Læs mere

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spirer og grønsmutter. Varighed: 3 trin + et engagement

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spirer og grønsmutter. Varighed: 3 trin + et engagement Verdensbrger Hjem Målgruppe: Spirer g grønsmutter Årstid: Hele året. Evt. i frbindelse med Spejderhjælpsugen Varighed: 3 trin + et engagement Hjem - niveau 1 g 2 - trin fr trin Danske pigespejdere skal

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR REVISIONSKOMITEEN I DSV A/S. Global Transport and Logistics

FORRETNINGSORDEN FOR REVISIONSKOMITEEN I DSV A/S. Global Transport and Logistics FORRETNINGSORDEN FOR REVISIONSKOMITEEN I DSV A/S Glbal Transprt and Lgistics Indhldsfrtegnelse Nr. Kapitel Side 1 FORMÅL, MÅLSÆTNING OG KONSTITUERING 3 2 REVISIONSKOMITEENS OPGAVER 3 3 MØDER 4 4 DAGSORDEN

Læs mere

Generalforsamling den 23. april 2014

Generalforsamling den 23. april 2014 Generalfrsamling den 23. april 2014 Referat 1. Indledning med andagt v/ Martin Lykkegaard 2. Valg af dirigent - Kristian Søndergaard blev valgt 3. Bestyrelsens beretning g visiner - Året der gik i Elim.

Læs mere

Ansøgning. Vedrørende. Hvad skal vi leve af i vores lokalområde i fremtiden?

Ansøgning. Vedrørende. Hvad skal vi leve af i vores lokalområde i fremtiden? Ansøgning Vedrørende Hvad skal vi leve af i vres lkalmråde i fremtiden? Et udviklingsprjekt mellem gymnasiale uddannelser g private g ffentlige virksmheder m bæredygtighed, cirkulær øknmi g innvatin 1.4.2014-31.12.2017

Læs mere

Faggruppelandsmøde

Faggruppelandsmøde Faggruppelandsmøde Dat: 19. - 20. maj 2015 Dagsrden: 1. Velkmst g præsentatin 2. Valg af mødeleder g referent 3. Gdkendelse af dagsrden 4. Arbejdsfællesskaber: Smatik, Det nære sundhedsvæsen, Psykiatrien

Læs mere

Værdiregelsæt er opbygget sammen med vores vision og mission

Værdiregelsæt er opbygget sammen med vores vision og mission Værdiregelsæt er pbygget sammen med vres visin g missin Sklens visin: Flere lærer mere Østbirk skle bygger fremtiden Sklens missin: 1. Flkesklen skal udfrdre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Læs mere

Perceptionen af Forsvarsministeriets område. Bilag 1: Hovedresultater fra kvalitative interview KØBENHAVN SEPTEMBER 2012. Forsvarsministeriet

Perceptionen af Forsvarsministeriets område. Bilag 1: Hovedresultater fra kvalitative interview KØBENHAVN SEPTEMBER 2012. Forsvarsministeriet ` Perceptinen af Frsvarsministeriets mråde Bilag 1: Hvedresultater fra kvalitative interview Frsvarsministeriet KØBENHAVN SEPTEMBER 2012 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30

Læs mere

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016 Opfølgning g fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi fr vksenmrådet på Handicap g Psykiatri, 2013-2016 den indledende tekst under hvert punkt er fra den tidligere besluttede strategi, pfølgning

Læs mere

Strategi for udvikling af det talte og skrevne sprog hos børn og unge mellem 0 16 år i Rebild Kommune

Strategi for udvikling af det talte og skrevne sprog hos børn og unge mellem 0 16 år i Rebild Kommune Strategi fr udvikling af det talte g skrevne sprg hs børn g unge mellem 0 16 år i Rebild Kmmune 1 2 Indledning Med denne strategi ønsker Rebild Kmmune at understøtte g styrke den røde tråd i indsatsen

Læs mere

Guide til netværk LÆR AT TACKLE

Guide til netværk LÆR AT TACKLE Guide til netværk LÆR AT TACKLE Guide til netværk Kmiteen fr Sundhedsplysning 2. udgave, 1. plag 2015 Med støtte fra Indhld Guide til netværk... 2 Hvrdan kan netværket rganiseres?... 3 Hvrdan frdeles pgaverne?...

Læs mere

EPINIÇJN. VS: Oplæg - færgeforbindele og turismepotentiale. Side i af i. Ole Paaske (op@aar.dk) Erling Post (erling@viderup.

EPINIÇJN. VS: Oplæg - færgeforbindele og turismepotentiale. Side i af i. Ole Paaske (op@aar.dk) Erling Post (erling@viderup. VS: Oplæg - færgefrbindele g turismeptentiale Side i af i Fra: Til: Ole Paaske (p@aar.dk) Erling Pst (erling@viderup.cm) Dat: 08/06/2010 13:52 Emne: VS: Oplæg - færgefrbindele g turismeptentiale Attachments:

Læs mere

Mange måder at lære på Et forskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kommune og Universe Research Lab

Mange måder at lære på Et forskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kommune og Universe Research Lab Mange måder at lære på Et frskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kmmune g Universe Research Lab Resumé December 2009 Sønderbrg, Danmark 1 Universe Research Lab Alsin 2 DK - 6400 Sønderbrg Telefn

Læs mere

Erhvervsskolen Søbæk SØBÆK SKOLE DAGBEHANDLINGSTILBUDDET STU Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse

Erhvervsskolen Søbæk SØBÆK SKOLE DAGBEHANDLINGSTILBUDDET STU Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse Red 2011-02-06 EF Erhvervssklen Søbæk SØBÆK SKOLE DAGBEHANDLINGSTILBUDDET STU Særligt tilrettelagt ungdmsuddannelse SKOLE ÅRET 2011-2012 ADMINISTRATION TLF. 59 24 83 00 51 21 30 50 SØBÆKSPARKEN 10, 4450

Læs mere

Ungdomsskolen har derfor i uge 32 og 33 gennemført en undersøgelse af de unges egen mening om behovet for en Ungdomscafé.

Ungdomsskolen har derfor i uge 32 og 33 gennemført en undersøgelse af de unges egen mening om behovet for en Ungdomscafé. Frederikssund den 18. august 2010 UngdmsCafé Ungdmssklen/Afdækning/Ungdmscafé Indledning Ungdmssklen er, på baggrund af Byrådets supplerende bemærkninger til budget 2010, blevet anmdet m at gennemføre

Læs mere

En samlet ungeindsats i Center Arbejdsmarked

En samlet ungeindsats i Center Arbejdsmarked En samlet ungeindsats i Center Arbejdsmarked Indsatsen ift. de unge er helt central fr jbcentrets virke. Det er vigtigt, at de unge får en uddannelse g efterfølgende jb, da det er den bedste frsikring

Læs mere

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt Appendiksversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse Bilag 2 Spørgeguide til kvalitative interviews Bilag 3 Interviewversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse NCK 2.5, undersøgelse 3 - fase 2 Titel Barrierer

Læs mere

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013 SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013 KVALITET I LIVET HELE LIVET. FORORD. I 2008 vedtg byrådet et sæt skleplitiske målsætninger. De blev til efter knapt et års grundige drøftelser i en arbejdsgruppe

Læs mere

Kikhøj. Rapport over uanmeldt tilsyn 2011. Socialcentret

Kikhøj. Rapport over uanmeldt tilsyn 2011. Socialcentret Kikhøj Rapprt ver uanmeldt tilsyn 2011 Scialcentret 1 Indhld Beskrivelse af enheden: Lvgrundlag, rammer g vurdering... 2 Navn g Adresse...2 Ledelse...3 Målgruppe...3 Dat fr tilsynet...3 Anvendte tilsynsmetder...3

Læs mere

Programplan - Vejledning

Programplan - Vejledning Prgramplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER PROGRAMPLAN... 3 2. FORMÅL MED PROGRAMPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER PROGRAMPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF PROGRAMPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er prgramplan

Læs mere

Referat fra interview med to ledige borgere

Referat fra interview med to ledige borgere Referat fra interview med t ledige brgere Interviews fretaget den 19. g 20. ktber 2015. Interviewfrmål: Test af indsigter g antagelser fra wrkshppen den 7. ktber 2015. Interviews fretaget af: Kristina

Læs mere

RETTEBEMÆRKNINGER TIL SKRIFTLIG KVALIFIKATIONSEKSAMEN 2011 Side 1 af 7 sider

RETTEBEMÆRKNINGER TIL SKRIFTLIG KVALIFIKATIONSEKSAMEN 2011 Side 1 af 7 sider Side 1 af 7 sider RETTEBEMÆRKNINGER TIL SKRIFTLIG KVALIFIKATIONSEKSAMEN FOR REGISTREREDE REVISORER 26. AUGUST 2011 Side 2 af 7 sider Generelt. Ved bedømmelsen lægges dels vægt på de i efterfølgende vejledning

Læs mere

Referat. Fra møde i LEU. Mandag den 23. januar 2012 fra klokken 8.30 til 10.00. Mødet afholdes Bjerggade 4M, 6200 Aabenraa, Lokale 0.

Referat. Fra møde i LEU. Mandag den 23. januar 2012 fra klokken 8.30 til 10.00. Mødet afholdes Bjerggade 4M, 6200 Aabenraa, Lokale 0. Bjergparken Bjerggade 4M 6200 Aabenraa Tlf.: 73 33 43 00 ssu@ssu-syd.dk www.ssu-syd.dk Referat Kntakt: Kntakt Dat: Dat CPR-nr.: Cpr Fra møde i LEU Side 1 af 5 Mandag den 23. januar 2012 fra klkken 8.30

Læs mere

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet Dansk Selskab fr Fysiterapi 17. marts 2016 NYHEDSBREV 2/2016 Kære alle. Det er ikke så længe siden, at jeg udsendte et nyhedsbrev. Siden sidst har bestyrelsens hldt et rigtig gdt bestyrelsesseminar. Det

Læs mere

Implementering. Norddjurs Kommune

Implementering. Norddjurs Kommune Nrddjurs Kmmune Implementering Organisatin, rammer g strategier vedrørende implementering af plitikker g indsatser i Skle- g dagtilbudsmrådet Skle- g dagtilbudsafdelingen August 2012 Side 2 Indhld FUNDAMENTET

Læs mere

Projektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage!

Projektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage! NOTAT juni 2008 Prjektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage! J.nr. 08-70-232 2. kntr/upe,hjh,itc 3. kntr/ath, aj Baggrund g frmål Erfaringerne fra bl.a. indsatsen NY CHANCE.TIL ALLE viser, at en aktiv,

Læs mere

Vejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose

Vejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose Vejledning til tilskudsrdning fr Grøn industrisymbise Dette er en vejledning til virksmheder, sm ønsker at søge m tilskud til teknisk, finansiel eller juridisk rådgivning i frbindelse med etablering af

Læs mere

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt Inklusin af børn g unge med autisme En pgave der kræver viden g indsigt I denne artikel vil jeg diskutere g perspektivere de erfaringer jeg har med inklusin. Mit ønske er, at du sm læser vil få nuanceret

Læs mere

Vedr. opfølgningsplan rettet mod skolens resultater: Projekt Fagligt Løft

Vedr. opfølgningsplan rettet mod skolens resultater: Projekt Fagligt Løft Rungsted d, 5. Maj 2014 Undervisningsministeriet Kvalitets- g tilsynsstyrelsen Frederikshlms Kanal 25 1220 København K. Vedr. pfølgningsplan rettet md sklens resultater: Prjekt Fagligt Løft I henhld til

Læs mere

Samtale og aftaleskema for TUS i Fødevarestyrelsen TeamUdviklingsSamtale

Samtale og aftaleskema for TUS i Fødevarestyrelsen TeamUdviklingsSamtale Samtale g aftaleskema fr TUS i Fødevarestyrelsen TeamUdviklingsSamtale År Supplement til MUS (frivilligt at gennemføre) Institut: Afdeling/kntr/enhed: Afdeling: Ledernavn: Deltager: Stilling: Krt vejledning

Læs mere

Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse November 2014. Afsluttende evaluering af samordningskonsulenter i Region Hovedstadens Psykiatri

Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse November 2014. Afsluttende evaluering af samordningskonsulenter i Region Hovedstadens Psykiatri Enhed fr Evaluering g Brugerinddragelse Nvember 2014 Afsluttende evaluering af samrdningsknsulenter i Regin Hvedstadens Psykiatri Afsluttende evaluering af samrdningsknsulenter i Regin Hvedstadens Psykiatri

Læs mere

MUS Et samlet koncept for Bjerringbro gymnasium

MUS Et samlet koncept for Bjerringbro gymnasium MUS Et samlet kncept fr Bjerringbr gymnasium Udarbejdet fr samarbejdsudvalget af CC, CI, CK, La, RC, AJ, PF, LN, PS g DG Indhldsfrtegnelse Medarbejderudviklingssamtalen MUS... 2 Specielt fr lærere... 2

Læs mere

CSR redegørelse 2014 - Kemp & Lauritzen koncernen

CSR redegørelse 2014 - Kemp & Lauritzen koncernen CSR redegørelse 2014 - Kemp & Lauritzen kncernen Der arbejdes aktivt fr at skabe et sikkert g sundt arbejdsmiljø fr medarbejderne i kncernen g samtidig er det hensigten at minimere belastningen af miljøet

Læs mere

Fagligt og økonomisk tilsyn på BPA-ordninger

Fagligt og økonomisk tilsyn på BPA-ordninger Fagligt g øknmisk tilsyn på BPA-rdninger Tilsynspunkt Stikrd Frberedelse Egne bservatiner Afdækning af behvet fr hjælp Nuværende behv, jf. bevilling Aktivitetsbehv med ledsagelse det seneste år Seneste

Læs mere

Styringsmodel for programmer og projekter i Digitaliseringsforeningen

Styringsmodel for programmer og projekter i Digitaliseringsforeningen Styringsmdel fr prgrammer g prjekter i Digitaliseringsfreningen Versin af 1. december 2015 Versin Dat Status Kmmentar 0.1 7/10-15 Udkast Struktur g eksisterende data lagt ind 0.2 22/10-22 Synpsis 0.3 29/10-22

Læs mere

Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej

Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej Rapprt ver tilsyn 2013 Scialcentret 1 Indhld Hjemmeplejen, Distrikt... 1 Hesseløvej... 1 Beskrivelse af enheden: Lvgrundlag, rammer g vurdering... 3 Navn g Adresse...

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ØSTBIRK SKOLE 2014/2015

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ØSTBIRK SKOLE 2014/2015 FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ØSTBIRK SKOLE 2014/2015 Østbirk Skle Sklegade 2 8752 Østbirk 7629 7240 www.estbirk-skle.dk estbirk-skle@hrsens.dk Indledning Med denne skrivelse vil vi i skleledelsen give jer et

Læs mere

Allan B. Grønkjær (sportschef) samt skytterepræsentanterne Jan Bang (compound), Nynne Holdt-

Allan B. Grønkjær (sportschef) samt skytterepræsentanterne Jan Bang (compound), Nynne Holdt- DBSF Eliteudvalgsmøde 26. nvember 2012 Sted: Lavia Odense Til stede var: Klaus Lykkebæk, Jeanette Riis Nielsen, Dan Hansen (alle medlemmer af Eliteudvalg), Allan B. Grønkjær (sprtschef) samt skytterepræsentanterne

Læs mere

Stillings- og personprofil Afdelingschef for Søterritoriet

Stillings- og personprofil Afdelingschef for Søterritoriet Stillings- g persnprfil Afdelingschef fr Søterritriet Kystdirektratet Juli 2014 [1] Opdragsgiver Adresse Stilling Refererer til Ansættelsesfrhld Kystdirektratet Kystdirektratet Højbvej 1, 7620 Lemvig Telefn

Læs mere