Perceptionen af Forsvarsministeriets område. Bilag 1: Hovedresultater fra kvalitative interview KØBENHAVN SEPTEMBER Forsvarsministeriet

Transkript

1 ` Perceptinen af Frsvarsministeriets mråde Bilag 1: Hvedresultater fra kvalitative interview Frsvarsministeriet KØBENHAVN SEPTEMBER 2012 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS C TLF EPINION SAIGON 11 TH FLR. DINH LE BUILDING - 1 DINH LE STR., DIST. 4, HOCHIMINH CITY, VIETNAM TLF

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Hvedindtryk fra fkusgrupper med beflkningen Hvedindtryk fra interview med medarbejdere Hvedindtryk fra interview med meningsdannere

3 1. INDLEDNING Epinin beskriver her hvedindtrykkene fra de kvalitative interview (enkeltinterview g gruppeinterview), der er blevet fretaget i frbindelse med undersøgelsen af perceptinen af Frsvarsministeriets mråde. Jf. tilbuddet havde de kvalitative interview t frmål: At give input til den kvantitative undersøgelse (udpegning af de vigtigste temaer g undertemaer, samt input til spørgsmålsfrmuleringer) At bidrage til frtlkningen af de kvantitative data. På grund af den valgte rapprtfrm, der udelukkende er deskriptiv g talbaseret, er de kvalitative interview ikke integreret i hveddelen af rapprten. Det er derfr aftalt med Frsvarsministeriet, at de afrapprteres i dette særskilte ntat. 3

4 2. HOVEDINDTRYK FRA FOKUSGRUPPER MED BEFOLKNINGEN Der er sm led i prjektet afhldt t fkusgrupper med repræsentanter fr den vksne beflkning. Fkusgrupperne blev afhldt i København g Aarhus g blev mdereret af en af Epinins erfarne mderatrer. Der blev frud fr fkusgrupperne udarbejdet en semi-struktureret spørgeguide, der angav en række temaer g undertemaer fr fkusgrupperne g samtidig gav plads til de betninger g undertemaer, der måtte dukke p i diskussinen g fkusgrupperne. Der blev i fkusgrupperne anvendt prjektive teknikker (fx srteringsøvelser). Disse metder er bredt anvendte i denne type undersøgelser, frdi de kan hjælpe til at verbalisere hldninger g frestillinger m et givent emne. De vigtigste resultater fra fkusgrupperne er: Beflkningen har kendskab til en række myndigheder på Frsvarsministeriets mråde. Blandt de myndigheder, der nævnes uhjulpet er: Frsvaret, herunder Frsvarskmmanden, En række værn g myndigheder i frsvaret, Frsvarsministeriets departement blev dg ikke nævnt af de københavnske fkusgruppedeltagere, Hjemmeværnet, Frsvarets Efterretningstjeneste, Beredskabsstyrelsen blev dg ikke nævnt af de århusianske fkusgruppedeltagere. Deltagerne i fkusgrupperne blev bedt m at beskrive myndighederne ved hjælp af en række fruddefinerede rd. De rd, der blev udvalgt var: 4

5 Tabel 1: Ord benyttet til at beskrive de frskellige myndigheder Frsvaret Frsvarets Efterretningstjeneste Frsvarsministeriets departement Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnet Hierarki Kammeratskab Hierarki Handlekraftig Plads til alle Gammeldags Kmpetent Ansvarlig Kmpetent Oplevelser Lukket Autritet Autritet Ansvarlig Kammeratskab Relevant Hierarki Lukket Prfessinel Fællesskab Ansvarlig Prfessinel Gammeldags Autritet Ikke livsfare Ikke dialgrienteret Ikke ressurcebevidst Utrværdig Effektiv Ikke prfessinel Ikke lydhør Ikke plads til alle Ikke dialgrienteret Ikke dialgrienteret Utrværdig Ikke frståelig 5

6 3. HOVEDINDTRYK FRA INTERVIEW MED MEDARBEJDERE Der er gennemført interview med 8 medarbejdere i de myndigheder, der er mfattet af undersøgelsen. Medarbejderne er udvalgt fra en bruttliste udarbejdet af de respektive myndigheder. Hvedindtrykkene fra disse interview er: Medarbejderne er generelt særdeles glade fr deres arbejdsplads. Ingen af de medarbejdere, vi talte med, udtrykte markant kritik af de daglige arbejdsfrhld. Medarbejderne identificerer sig i høj grad med deres myndighed g føler fte stlthed ver arbejdspladsen. Medarbejderne har et gdt indtryk af deres nærmeste leder. De kan dg ngle gange have svært ved at se kblingen mellem det, der bliver kmmunikeret fra det øverste (plitiske) niveau g det, den nærmeste leder kmmunikerer. Fr ngle medarbejdere betyder dette, at de har svært ved at finde ud af hvad der er rigtigt g frkert, ligesm ngle dg et mindretal af de 8 interviewede medarbejdere følte, at de blev nødt til at frsvare arbejdspladsen uden tilstrækkelig viden til at gøre det. Medarbejderne pfatter et fællesskab med de øvrige myndigheder på Frsvarsministeriets mråde. Men det er fte et funktinelt fællesskab, der handler m samarbejde i pgaveløsningen, g sjældnere en fælles identitet. Medarbejderne har en klar pfattelse af, at der er en høj grad af fkus på øknmistyringen på Frsvarsministeriets mråde. Flere af de interviewede medarbejdere angiver således, at de i deres daglige virker mærker knsekvenserne af den strammere øknmistyring. 6

7 4. HOVEDINDTRYK FRA INTERVIEW MED MENINGSDANNERE Der er fretaget interview med 30 meningsdannere. Gruppen af meningsdannere består af følgende undergrupper: Plitikere (4 interview) Jurnalister (10 interview) Offentlige myndigheder (5 interview) Eksperter (5 interview) Interesserganisatiner (4 interview) Virksmheder (2 interview) Meningsdannerne er udvalgt på baggrund af en pririteret bruttliste udarbejdet af de respektive myndigheder. Meningsdannerne har frskellig baggrund samt frskellige behv g frventninger, ligesm de samarbejder med frskellige myndigheder på Frsvarsministeriets mråde. Det er derfr naturligt, at deres perceptin af mrådet er frskellig. På en række mråder deler meningsdannerne dg en fælles pfattelse af Frsvarsministeriets mråde. Disse mråder er: Ministermrådet pleves sm relevant g får gennemgående rs fr sin pgaveløsning. Meningsdannerne plever en prfessinel håndtering af kernepgaverne g stiller ikke spørgsmålstegn ved mrådets eksistensberettigelse. Den perative kerne er sund g yder en dedikeret indsats: Meningsdannerne har en pfattelse af, at de perative niveauer af ministeriets mråde yder en dedikeret, kmpetent g lyal indsat, lige sm de perative niveauer hviler på en sund kultur. Der skelnes mellem de perative niveauer g de øverste, plitiske niveauer: En meget str del af de interviewede meningsdannere gav i interviewene udtryk fr, at der er markant frskel på de perative niveauer på Frsvarsministeriets mråde g de øverste niveauer. Med de øverste niveauer refererede meningsdannerne enten til de øverste (plitiske) niveauer i departementet eller de øverste niveauer i ministeriet, samt det øverste niveau i Frsvarskmmanden. En række meningsdannere gav udtryk fr usikkerhed i frhld til, i hvr høj grad det øverste niveau i Frsvarskmmanden skal medregnes sm en del af det plitiske niveau. Meningsdannerne gav ikke udtryk fr, at de øvrige myndigheder på mrådet (Beredskabsstyrelsen, Hjemmeværnet samt Frsvarets Efterretningstjeneste) var præget af det samme mdsætningsfrhld mellem niveauerne. 7

8 Der er hs flertallet af de interviewede meningsdannere et indtryk af, at de øverste (plitiske) niveauer kmmunikerer meget strategisk g i højere grad end andre ministerier benytter sig af plitisk spin. Opfattelsen havde bevirket, at der hs en række meningsdannere havde dannet sig et indtryk af, at det kan være nødvendigt at frhld sig kritisk til ministeriets kmmunikatin. Langt de fleste af de interviewede meningsdannere giver udtryk fr, at Frsvarsministeriets mråde har styr på øknmistyringen. Der er en grundlæggende frventning m, at de øknmiske nøgletal, sm bliver fremlagt fr ministeriets mråde, er rigtige. 8