Nye bilafgifter og energiforbrug Energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringen i april Januar 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye bilafgifter og energiforbrug Energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringen i april 2007. Januar 2009"

Transkript

1 Energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringen i april 2007 Januar 2009

2

3 Nye bilafgifter og energiforbrug Energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringen i april 2007 Januar 2009

4 Forord I denne rapport beskriver vi en række effekter af de ændrede bilafgifter i april Projektet er gennemført i 2008 af Tetraplan A/S med støtte fra Energistyrelsens Energiforskningsprogram 2007 (Energistyrelsens journalnummer / ). Desuden har De Danske Bilimportører; Dansk Industri, Bilbranchen og Tetraplan A/S bidraget økonomisk til projektet. Formålet med projektet er at undersøge, hvordan de ændrede bilafgifter påvirker folks valg og brug af bil samt at belyse de energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringen. Der er gennemført interview med købere af nye biler efter afgiftsændringen, en spørgeskemaunderundersøgelse samt analyser af salgsdata. Resultater fra projektet er præsenteret på et møde i november 2008 for en række offentlige og private interessenter. Formålet med dette møde var at præsentere resultaterne og modtage input inden projektets afslutning. Nu foreligger resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen samt analyserne af salgsdata, og de foreløbige energi- og CO 2 -mæssige effekter af de ændrede bilafgifter er beregnet. Dermed er videngrundlaget omkring forholdet mellem bilafgifter og energiforbrug øget, hvilket kan bidrage til eventuelt kommende ændringer i bilafgifterne i Danmark eller i udlandet. Projektet er gennemført af en projektgruppe i Tetraplan A/S med følgende deltagere: Konsulent og projektleder Rasmus Gravesen Stud. polit. Laura Vestergaard Chefkonsulent Claus Hedegaard Sørensen Derudover har flere medarbejdere i Tetraplan A/S og medlemmer af følgegruppen leveret nyttige input og ydet væsentlige bidrag til opgavens løsning.

5 Indholdsfortegnelse Resumé... 1 Abstract Sammenfatning Baggrund og formål Omlægningen af bilafgifterne i Bilafgifter og energiforbrug Arbejdshypoteser Salgsdata Effektberegninger Resultater af spørgeskemaundersøgelsen Indledning Baggrund Projektet formål Omlægningen af bilafgifterne i april Energi- og CO 2 -mæssige forventninger til afgiftsomlægningen Bilafgifter og valg og brug af bil Arbejdshypoteser Analysen Analyse af salgsdata Samlet set Personbiler Varebiler CO 2 - og energieffekter Indledning til CO 2 - og energieffekter Ny bil versus tidligere bil Alternativ vs. ny bil Alternativ vs. ny bil kun de påvirkede bilkøbere Spørgeskemaundersøgelse: Bilejerskab Ny bil Tidligere bil Alternative valg af bil Firmabil Spørgeskemaundersøgelse: Nye bilafgifter Påvirkning af ændrede pris Betydning af nye bilafgifter... 80

6 7 Spørgeskemaundersøgelse: Valg af bil Størst betydning for valg af bil Afgiftsændringer, brændstofpriser, klimaforandringer Nye livsvilkår og valg af bil Spørgeskemaundersøgelse: Holdningsspørgsmål Holdning til valg af bil Holdning til brug af bil Holdning til generelle spørgsmål Spørgeskemaundersøgelse: Kommentarer Afgifter Valg af bil Interview Referencer Bilag Salgsdata Spørgeskemaundersøgelse Effektberegninger Identifikation af forandringssituationer Statistik

7 Resumé Afgifterne på person- og varebiler blev ændret i april Ændringerne omfatter nye afgifter for varebiler, en differentiering af registreringsafgiften efter brændstofforbrug samt ændrede fradrag for sikkerheds- og miljøudstyr. Målet med de ændrede afgifter er blandt andet at mindske CO 2 -udledningen. Dette projekt undersøger, hvordan de nye bilafgifter påvirker private folks valg og brug af bil. Derudover belyser projektet de foreløbige energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringen. Hovedkonklusionerne er opsummeret nedenfor. Effekterne af den finansielle krise og den økonomiske afmatning er først for alvor indtruffet efter, at dette projekt er gennemført. Samlet set en mindre omlægning med en mindre effekt Alt i alt virker afgiftsændringen efter hensigten, idet de private bilisters CO 2 -udledning mindskes. Dog er effekten begrænset, da der ikke er tale om en fundamental omlægning af bilafgifterne. Bilens pris spiller en væsentlig rolle for folks valg af bil. Differentieringer af afgifter efter energiforbrug og CO 2 -udledning indeholder et stort potentiale, idet ændringer i prisen kan få tre ud af fire bilkøbere til at vælge en mere brændstoføkonomisk bil. Bilkøberne bakker desuden op om, at bilafgifterne i endnu højere grad bør afspejle bilernes energiforbrug og CO 2 -udledning samt at afgifterne bør omlægges fra køb til brug af bil. CO 2 -udledningen er foreløbigt reduceret med ca. en halv procent som en direkte følge af afgiftsændringen Projektet viser, at kun én ud af fem bilkøbere har ændret deres valg af bil som følge af de ændrede bilafgifter i Det ændrede bilvalg har isoleret set medført et fald i CO 2 - udledningen på 0,4 procent for biler solgt i et år efter afgiftsændringen i forhold til en situation uden ændringer. Resultatet er en foreløbig effekt, der ikke umiddelbart kan sammenlignes med Skatteministeriets skøn af de CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringen, når hele bilparken er udskiftet. Salget af personbiler skifter mod mere brændstoføkonomiske modeller det skyldes primært stigende brændstofpriser og i mindre grad afgiftsændringen Salget af mindre og mere brændstoføkonomiske personbiler er steget markant efter afgiftsændringen. Brændstoføkonomi har betydning for valg af bil for seks ud af ti købere af personbiler. Grunden til at vælge en mere brændstoføkonomisk bil lyder i prioriterede rækkefølge: 1. På grund af de stigende olie- og brændstofpriser 2. For at begrænse energiforbrug og CO 2 -udslip 3. Fordi bilafgifterne blev ændret i april 2007 At bilkøberne vælger mere brændstoføkonomiske biler skyldes således en kombination af flere faktorer med de stigende brændstofpriser som den primære grund. Afgiftsændringen har dog i sig selv medført, at salget af personbiler skifter mod mere brændstoføkonomiske modeller. Det er primært salget af de mindre biltyper, der er påvirket af afgiftsændringen, da de er faldet mest i pris. Side 1

8 I gennemsnit har købere af nye personbiler som en direkte følge af afgiftsændringen valgt modeller, der kører ca. tre procent længere per liter brændstof. Afgiftsændringen har næsten udelukkende påvirket private købere af personbiler, hvis brændstoføkonomi er blevet forbedret med tæt på fem procent, mens de firmakøbte personbiler stort set har uændret brændstoføkonomi efter afgiftsændringen. Den brændstoføkonomiske forbedring skyldes i høj grad overgang fra benzin til dieselbiler. Bilkøberne skifter fra benzin til dieselbiler skiftet skyldes kun i mindre grad afgiftsændringen Salget af dieselbiler er steget markant på blot ét år. Efter afgiftsændringen har private købere af personbiler fordoblet deres andel af dieselbiler. Men det store skifte fra benzin til dieselbiler skyldes kun i mindre grad selve afgiftsændringen. Baggrunden er derimod en kombination af flere ting: Dieselteknologien er blevet almindelig også for mindre bil, og den er blevet mere energieffektiv. Dieselbilerne er blevet relativt billigere i løbet af de seneste år. Med det øgede fokus på energiforbrug og CO 2 -udledning, samt stigende olie- og brændstofpriser (frem til sommeren 2008), er dieselbiler ligeledes blevet mere attraktive. Diesel er desuden ikke pålagt samme afgifter som benzin 1, og dieselbiler holder deres gensalgsværdi bedre end benzinbiler. Netop på grund af overgang til diesel fører de brændstoføkonomiske forbedringer som følge af afgiftsændringen dog ikke til tilsvarende energi- og CO 2 -mæssige forbedringer, idet én liter diesel indeholder mere CO 2 og energi end én liter benzin. Salget af varebilerne til privat og blandet anvendelse er næsten halveret og det skyldes i høj grad afgiftsændringen Samlet set er salget af varebiler til privat og blandet privat/erhvervsmæssig anvendelse faldet med 44 procent efter afgiftsændringen. Faldet dækker over, at salget af varebiler under to ton, der praktisk talt ikke eksisterede før afgiftsændringen, er mangedoblet og nu står for 14 procent af det samlede salg, mens salget af varebiler over to ton derimod er halveret efter afgiftsændringen. De ændrede bilafgifter har således bidraget til at sænke både størrelsen og udbredelsen af varebiler til privat og blandet anvendelse. Bilkøberne anskaffer i stigende omfang personbiler i stedet for varebiler afgiftsændringen medfører dog også, at et lille antal går den anden vej Mens salget af varebiler til privat og blandet anvendelse næsten er halveret, er salget af personbiler steget med 13 procent efter afgiftsændringen. Isoleret set har ændringen af varebilbeskatningen dog også medført, at et lille antal bilkøbere, der før afgiftsændringen ville have købt en personbil, i dag vælger en varebil på under to ton i stedet - netop fordi registreringsafgiften for denne gruppe næsten er halveret fra 95 til 50 procent. Afgiftsændringen har kun marginal betydning for firmabilisters valg af bil og beskatningsreglerne giver ringe incitament til at vælge en brændstoføkonomisk firmabil De ændrede bilafgifter fra 2007 påvirker kun hver tiende firmabilists valg af bil, mens afgiftsændringen til sammenligning påvirker valget af bil for hver fjerde private køber af en personbil. 1 Til gengæld er ejerafgiften for dieselbiler relativt højere. Side 2

9 Firmabilister beskattes af en procentdel af bilens pris. Halvdelen af firmabilisterne mener ikke, at beskatningsreglerne giver dem grund til at vælge en brændstoføkonomisk bil, og 20 procent havde i privat regi valgt en mere brændstoføkonomisk bil. Undersøgelsen viser, at firmabilister har et ringe økonomisk incitament til at vælge små, energiøkonomiske biler, der netop er blevet billigere som følge af afgiftsændringen i 2007, blandt andet fordi firmabilister som minimum bliver beskattet af en pris på kr. Flere firmabilister efterspørger i det hele taget større økonomiske incitamenter til at vælge brændstoføkonomiske firmabiler. Valg af bil skyldes primært økonomi og bilens egenskaber miljøforhold prioriteres generelt lavere Bilkøberne prioriterer primært økonomi, sikkerhed, mærke/model og pladsforhold, når de vælger ny bil. Miljøforhold, som CO 2 -udledning og partikelfilter for dieselbiler, er sjældent afgørende for valg af bil. Brug af bil bestemmes i høj grad af økonomiske faktorer og kun i mindre grad af miljøforhold Fire ud af ti bilkøbere mener ikke, klimaforandringerne har indflydelse på deres brug af bil. Samme andel mener til gengæld, at prisen på brændstof har indflydelse på, hvordan de bruger deres bil. Afgiftsændringer kan i høj grad få bilister til at vælge brændstoføkonomiske biler særligt private købere af personbiler er påvirkelige Tre ud af fire bilkøbere er enige i, at ændringer i prisen på biler kan få dem til at vælge en mere brændstoføkonomisk bil. Resultatet viser, at der er et stort potentiale for energibesparelse ved at differentiere bilafgifterne efter energiforbrug. Afgiftsændringer påvirker især private købere af personbiler, mens firmabilister og købere af varebiler til privat og blandet anvendelse er mindre påvirkelige. Blandt bilkøberne er der bred opbakning til en større omlægning af bilafgifterne både fra køb til brug af bil og i forhold til energiforbrug og CO 2 -udledning Seks ud af ti købere af nye biler efter afgiftsændringen er enige i, at bilafgifter generelt er velegnede til at styre valg og brug af bil. Halvdelen af bilkøberne mener, at bilafgifterne bør omlægges fra køb af bil til brug af bil. Og seks ud af ti mener desuden, at bilafgifterne i endnu højere grad bør afspejle bilens energiforbrug og CO 2 -udledning. Side 3

10 Abstract In April 2007 the Danish taxation on passenger vehicles was changed to, amongst other things, lower the CO 2 emission. The changed taxation affects one out of five people, who have purchased a new vehicle for passenger use. And it has improved the overall fuel efficiency of the newly sold passenger vehicles by three percent. However, much of the improvement is based on a shift from gasoline to diesel engines leading to only a slightly lower overall energy consumption and CO 2 emission about a half percent. The general trend of downsizing and shift from gasoline to diesel engines is only partly due to the changed taxation. Rising oil and fuel prices as well as increased focus on energy consumption and CO 2 emission are the major reason for buying a more fuel efficient vehicle for passenger use. Three out of four people buying new passenger vehicles are willing to choose a more fuel efficient type if the purchase tax and thus the price is lowered. Half of the people buying new passenger vehicles also agree on changing the taxation on passenger vehicles from a purchase based tax, which is quit high in Denmark, to a tax based on the use of the vehicles. Moreover, a majority agree that the taxes on passenger vehicles should, to an even larger extend than today, be based on energy use and CO 2 emission. Side 4

11 1 Sammenfatning 1.1 Baggrund og formål I april 2007 blev afgifterne på person- og varebiler ændret. Ændringerne omfatter blandt andet en differentiering af registreringsafgiften efter brændstofforbrug samt ændrede fradrag for sikkerheds- og miljøudstyr. Desuden blev afgiftsstrukturen for varebiler ændret, således at afgifterne for større varebiler til privat eller blandet privat/erhvervsmæssig anvendelse øgedes, mens afgiften for mindre varebiler lempedes. Formålet med dette projekt er at afdække, i hvilken grad de ændrede bilafgifter fra 2007 påvirker befolkningens køb og brug af biler. Desuden foretages en beregning af de foreløbige energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringen. I forhold til de politiske beslutninger er formålet at øge videngrundlaget omkring sammenhængen mellem bilafgifter og energiforbrug/co 2 -udledning og derved bidrage med input til eventuelt kommende justeringer i bilafgifterne i Danmark eller udlandet. 1.2 Omlægningen af bilafgifterne i 2007 Folketinget vedtog den 1. juni 2007 at omlægge bilbeskatningen for person- og varebiler blandt andet for at formindske CO 2 -udledningen. Omlægningen har virkning fra april 2007, hvor lovforslaget blev fremlagt, og består overordnede af seks dele: En omlægning af varebilsbeskatningen En omlægning og styrkelse af sikkerhedsfradragene Indførelse af fradrag og tillæg i registreringsafgiften for person- og varebiler afhængig af bilens brændstofforbrug En forhøjelse af skalaknækket for personbiler og motorcykler En stramning af reglerne for autocampere Et fradrag for partikelfiltre på dieselbiler Det samlede formål med ændringerne er i bemærkningerne til lovforslaget formuleret således: Formålet med lovforslaget er dels at formindske forskellene i afgiftssystemet mellem forskellige typer af køretøjer, dels at lette registreringsafgiften der, hvor afgiftsniveauet er størst, dvs. personbiler, og endelig at styrke incitamenterne til at vælge sikre køretøjer og køretøjer med lavt brændstofforbrug (Folketinget, 2007: almindelige bemærkninger). Skatteministeriet skønner, at afgiftsomlægningen samlet set reducerer udledningerne fra vare- og personbiler med ca ton CO 2 årligt på sigt, det vil sige, når hele bilparken er blevet udskiftet. Det svarer til at mindske udledningerne fra person- og varebiler med to procent. Størstedelen heraf, ca ton, kan henføres til ændringen i afgiftsstrukturen for varebiler, mens den resterende del, ca ton, kan henføres til personbiler. Disse tal afspejler ifølge Skatteministeriet hensigten med omlægningen: At hente miljøgevinsterne der, hvor omkostningerne ved CO 2 -reduktionen er mindst, hvilket Side 5

12 er tilfældet for varebiler. Det overordnede billede i omlægningen er således at stramme beskatningen for varebiler og give lettelser for personbiler (Skatteministeriet, 2007a). Ændringerne forventes stort set at være provenuneutrale. Som hovedtendens består omlægningerne af et øget provenu på varebilsbeskatningen og et reduceret provenu på personbiler. 1.3 Bilafgifter og energiforbrug I forhold til bilejerskab ligger danskerne i den lave ende i Europa. Det gælder både for biler, der er indregistreret som personbiler, og når der tages højde for, at mange varebiler reelt anvendes som personbiler. Generelt set afhænger bilejerskabet både af anskaffelsesprisen og en lang række andre faktorer som prisen på at eje og køre i bilerne, geografiske forhold, udbuddet af kollektiv trafik etc. Generelle antagelser Som udgangspunkt antages det, at en afgiftsreduktion, der fører til en samlet prisreduktion på én eller flere biltyper, vil resultere i lavere priser for køberne og derfor en øget efterspørgsel efter disse biltyper. På tilsvarende vis antages det, at en afgiftsstigning, der fører til højere pris på én eller flere biltyper, medfører højere priser for køberne og lavere efterspørgsel efter disse biltyper. En afgiftsdifferentiering i forhold til energiforbrug og CO 2 -udledning resulterer ikke nødvendigvis i lavere CO 2 -udledning. På den ene side kan en lavere CO 2 -udledning være et resultat af, at afgiftsændringen stimulerer købere af nye biler til i højere grad at vælge mindre personbiler frem for store varebiler. Eller det kan være en følge af, at købere samlet set vælger mere brændstoføkonomiske biler. På den anden side kan man også forestille sig, at afgiftsændringen bidrager til at øge bilejerskabet og/eller brugen af bilerne, og dermed en højere CO 2 -udledning, for eksempel fordi de helt små biler er blevet billigere som følge af afgiftsændringen. Der tegner sig to yderpunkter som en mulig konsekvens af afgiftsændringen fra april 2007: a) At bilkøberne samlet set vælger mindre biler, der er mere energiøkonomiske, og som dermed bidrager til at dæmpe udledningen af CO 2. b) At det totale salg af biler og/eller anvendelsen af bilerne øges, så det samlede energiforbrug og dermed CO 2 -udledning forøges Herimellem kan man forestille sig en række kombinationer, for eksempel at bilkøberne vælger mindre biler samtidig med, at salg og anvendelse af bilerne stiger. I så fald er det uvist, i hvilken retning de energi- og CO 2 -mæssige peger. 1.4 Arbejdshypoteser Vi har opstillet en række arbejdshypoteser, der illustrerer mulige, konkrete effekter af afgiftsændringen fra april 2007 i forhold til folks valg og brug af bil. De konkrete arbejdshypoteser danner rammen for analysen af, i hvor høj grad de ændrede bilafgifter Side 6

13 påvirker befolkningens køb og brug af bil samt beregningerne af de foreløbige energi- og CO 2 -mæssige af afgiftsændringen. Arbejdshypoteserne lyder: 1. CO 2 -udledningen reduceres med to procent årligt 2. Bilkøberne anskaffer mindre varebiler 3. Bilkøberne anskaffer i stigende omfang personbiler i stedet for varebiler 4. Salget af personbiler skifter mod mere brændstoføkonomiske biler 5. Bilkøberne får større incitament til at vælge dieselbiler frem for benzinbiler Nedenfor opsummeres baggrunden for arbejdshypoteserne samt konklusionerne vedrørende arbejdshypoteserne. Efterfølgende opsummeres de væsentligste resultater af analysen af salgsdata, effektberegninger og spørgeskemaundersøgelsen CO 2 -udledningen reduceres med to procent årligt Den første arbejdshypotese er baseret på Skatteministeriet forventning til, at CO 2 - udledningen som følge af afgiftsændringen på sigt reduceres med ton årligt. Det svarer til to procent af det årlige udslip fra person- og varebiler. Skatteministeriets skøn omhandler en fremtidig situation, når hele bilparken er udskiftet, og beregningerne er baseret på en kompleks model med fremskrivning af relevante faktorer. Vi har derimod, på baggrund af respondenternes svar vedrørende alternativ valg af bil i en situation uden afgiftsændringen, et mål for de foreløbige CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringen. På grund af usikkerhed skal beregningsresultaterne tolkes som størrelsesordner frem for eksakte værdier. Populationen er antallet af solgte biler i et helt år efter afgiftsændringen; det vil sige andet halvår 2007 plus første halvår Som illustreret i tabel 1.1 nedenfor viser resultaterne af effektberegningerne, at købere af nye biler i et alternativ scenario uden afgiftsændringen ville have bidraget med 0,4 procent højere CO 2 -udledning, end det reelt er tilfældet i dag efter afgiftsændringen. CO 2 -udledning Total for populationen, i ton per år Personbiler Alternativ bil Ny bil Ændring Ændring i % Firma ,4% Privat ,5% Personbiler, i alt ,5% Varebiler Alternativ bil Ny bil Ændring Ændring i % Firma ,7% Privat ,7% Varebiler, i alt ,7% Samlet ,4% Tabel 1.1 Ændring i CO 2 -udledning som følge af afgiftsændringen 2007 Med andre ord har afgiftsændringen isoleret set medført et fald i CO 2 -udledningen på omkring en halv procent for biler solgt et år efter afgiftsændringen. Det marginale fald i samlede CO 2 -udledningen skyldes alene, at private købere af personbiler på grund af afgiftsændringen har mindsket deres CO 2 -udledning med 1,5 procent i gennemsnit. Personer, der har købt eller fået ny, firmaejede personbil eller varebil til privat eller blandet anvendelse, har i gennemsnit forøget deres CO 2 -udledning marginalt som følge af afgiftsændringen. Side 7

14 De energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringen uddybes i afsnit Bilkøberne anskaffer mindre varebiler Afgiftsændringen har medført højere registreringsafgift for køb af de fleste varebiler indregistreret til privat og blandet privat/erhvervsmæssig anvendelse over to ton samt lavere registreringsafgift for varebiler under to ton. På den baggrund forventes det samlet set, at købere af varebiler anskaffer sig mindre varebiler. Udviklingen i salgstallene efter afgiftsændringen understøtter denne hypotese. Salget af varebiler under to ton, der praktisk talt ikke eksisterede før afgiftsændringen, er mangedoblet efter afgiftsændringen, og udgør nu 14 procent af det samlede salg af varebiler til privat og blandet anvendelse. Samtidig er salget af varebiler på 2-2,5 ton samlet set faldet med 66 procent, hvilket primært skyldes, at salget til private er faldet markant med 76 procent. Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen understøtter ligeledes hypotesen. De viser, at der er en tendens til, at biler i de mindre klasser i højere grad efter afgiftsændringen indregistreres som varebiler til privat og blandet anvendelse. Resultatet er en konsekvens af, at registreringsafgiften for varebiler under to ton er sænket fra 95 til 50 procent, mens registreringsafgiften for varebiler over to ton til privat og blandet anvendelse er steget fra 30 til 50 procent Bilkøberne anskaffer i stigende omfang personbiler i stedet for varebiler Afgiftsændringen inkluderer en generelt højere registreringsafgift for varebiler til privat og blandet privat/erhvervsmæssig anvendelse og mindre afgiftslempelser for især de små personbiler. På den baggrund forventes det, at private bilkøbere i stigende omfang vælger en personbil frem for en varebil. Analyser af salgstal fra før og efter afgiftsændringen understøtter denne hypotese. Samlet set er der sket et markant fald i antallet af nyregistrede varebiler til privat og blandet anvendelse fra andet halvår 2006 til 2007, mens antallet af nyregistrerede personbiler i samme periode er steget med samlet set 13 procent. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen nuancerer dog konklusionen fra salgsdata: Alt i alt har afgiftsændringen påvirket ca. hver femte bilkøbers valg af bil. Ser man nærmere på den denne femtedel, viser det sig (lidt overraskende), at ændringen i bilafgifterne isoleret set har fået flere bilkøbere til at gå fra en personbil til en varebil end omvendt. Resultatet fra spørgeskemaundersøgelsen illustrerer først og fremmest, afgiftsændringen også har fået et lille antal bilkøbere, der før afgiftsændringen havde valgt en personbil, til i dag at vælge en varebil. Der er typisk tale om varebiler under to ton totalvægt til privat eller blandet anvendelse, da de er blevet billigere efter afgiftsændringen. Ligeledes viser holdningspørgsmålene fra spørgeskemaundersøgelsen, at afgiftsændringen både får folk, der tidligere ville have købt en varebil, til at købe en personbil i stedet og omvendt. Alt i alt viser salgsdata dog, at der sælges markant færre varebiler og i hvert fald midlertidigt lidt flere personbiler efter afgiftsændringen. Side 8

15 1.4.4 Salget af personbiler skifter mod mere brændstoføkonomiske biler På baggrund af afgiftsdifferentieringen i forhold til bilernes brændstofforbrug forventes det samlet set, at salget af personbiler skifter mod mere brændstoføkonomiske biler. Salgsdata konfirmerer hypotesen, idet det primært er de mindre modeller, der bidrager til det øgede salg af personbiler efter afgiftsændringen. For eksempel var den mest solgte personbil før afgiftsændringen en bil i den større mellemklasse, mens den efter afgiftsændringen er en bil i den lille mellem-klasse. Salgstallene viser således en generel tendens til downsizing, det vil sige, at folk vælger mindre biler. Toyota Aygo, den mest solgte bil i 2008 en bil i supermini-klassen. Stigningen i salget af mindre biler skyldes dog en kombination af flere faktorer, som nuancerer resultatet. Den generelle trend mod downsizing er ikke kun et dansk fænomen, og resultater fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at det kun er hver tiende bilkøber og i højere grad privatbilister end firmabilister der mener, at de uden afgiftsændringen havde valg en større bil. Resultaterne viser desuden, at grunden til at vælge en mere brændstoføkonomisk bil i prioriterede rækkefølge lyder: 1. På grund af de stigende olie- og brændstofpriser 2. For at begrænse energiforbrug og CO 2 -udslip 3. Fordi bilafgifterne blev ændret i april 2007 At salget af personbiler skifter mod mere brændstoføkonomiske biler tilskrives således en kombination af flere faktorer, herunder de stigende olie- og brændstofpriser, øget fokus på klimaforandringer, bedre og billigere dieselmodeller, som kører længere på literen, samt afgiftsændringen. Den finansielle krise og den økonomiske afmatning bidrager ligeledes til, at salget af de mindre biler stiger relativt, men effekterne af finanskrisen vurderes ikke at have stor betydning for rapportens resultater, som blev indhentet, før krisen eskalerede. Side 9

16 Hvis man ser isoleret på betydningen af afgiftsændringen i forhold til valg af mere brændstoføkonomisk bil, er der et par yderligere nuancer: Dels påvirker afgiftsændringen primært salget af mindre modeller. Effekten af afgiftsændringen i forhold til downsizing er derfor først og fremmest fra mellemklassebilerne til mini-klassen og fra mini til superminiklassen. Dels viser effektberegninger, at private personbilister som følge af afgiftsændringen har forbedret deres brændstoføkonomi med næsten fem procent, mens firmabilister næsten ikke har forbedret deres brændstoføkonomi. Resultatet bekræfter, at det næsten udelukkende er private købere af mindre personbiler, der har forbedret deres brændstoføkonomi direkte som følge af afgiftsændringen. Og at den brændstoføkonomiske forbedring blandt andet skyldes en større andel solgte dieselbiler i dag sammenlignet med en situation uden afgiftsændringer Bilkøberne får større incitament til at vælge dieselbiler frem for benzinbiler Ifølge skatteministeriet vil fradraget for brændstoføkonomiske biler isoleret set give et incitament til at vælge dieselbiler, der kører langt på literen (Skatteministeriet, 2007a, svar på spr. 4). Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen bekræfter hypotesen, men nuancerer også resultatet. Afgiftsændringen har isoleret set fået 22 procent af dem, hvis valg af bil er påvirket af afgiftsændringen, til at gå fra benzin (i en alternativ situation uden afgiftsændringen) til diesel efter afgiftsændringen. Kun 10 procent er gået den anden vej i forhold til drivmiddel på baggrund af afgiftsændringen. Resultatet illustrerer, at afgiftsændringen i sig selv, men dog kun i mindre grad, bidrager til, at en lille del af de nye bilkøbere vælger dieselbiler frem for benzinbiler. Den markante stigning i antallet af dieselbiler kan således langt fra alene tilskrives afgiftsændringen og skyldes i høj grad en kombination af flere aspekter, herunder at dieselteknologien er blevet almindelig også for mindre biler, og at dieselbilerne inden for de sidste par år er blevet relativt billigere. Hertil kommer, at dieselbiler typisk kører 20 til 30 procent længere per liter brændstof sammenlignet med tilsvarende benzinbiler, at diesel ikke er pålagt de samme afgifter som benzin 2, og at dieselbiler holder deres gensalgsværdi bedre end benzinbiler. Overgangen til diesel, der har et højere energi- og CO 2 -indhold sammenlignet med benzin, er hovedforklaringen på, at den brændstoføkonomiske forbedring ikke fører til tilsvarende energi- eller CO 2 -mæssige forbedringer. 1.5 Salgsdata Dette afsnit opsummerer resultaterne fra analysen af salgsdata, hvor antallet af solgte bil i andet halvår 2006 og 2007 sammenlignes, det vil sige umiddelbart før og efter afgiftsændringen. 2 Til gengæld er ejerafgiften for dieselbiler relativt højere. Side 10

17 Analysen beskriver udviklingen i antallet af solgte personbiler og antallet af solgte varebiler til privat eller blandet privat/erhvervsmæssig anvendelse. Det er vigtigt at pointere, at afgiftsændringen kun er et af flere forhold, der påvirker antallet af solgte biler, så resultaterne af analysen af salgstal skal ses i sammenhæng med rapportens øvrige resultater Personbiler Samlet set er antallet af nyregistrerede personbiler steget 13 procent fra andet halvår 2006 til andet halvår Hovedparten af nyregistredede personbiler i Danmark udgøres, såvel før som efter afgiftsændringen, af biler i mini og mellemklasserne. Blot er der en tendens til, at flere bilkøbere har valgt en lidt mindre bil efter afgiftsændringen. Antallet af nyregistrede, privatejede personbiler steg med 18 procent i andet halvår 2007 sammenlignet med Stigningen inkluderer et mindre fald blandt benzinbiler og en fordobling i antallet af nyregistrede dieselbiler særligt blandt de mindre modeller. Samlet set udgør de dieseldrevne biler således 43 procent af de nyregistrerede, privatejede personbiler i andet halvår 2007 mod kun 25 procent i andet halvår Antallet af nyregistrerede, firmaejede personbiler er steget med seks procent fra andet halvår 2006 til De firmaejede personbiler udgør både før og efter afgiftsændringen omkring 40 procent af alle nyregistrerede personbiler. I lighed med de privatejede personbiler er der også sket i stor forskydning blandt de firmaejede personbiler fra benzin til diesel. En typisk firmaejet personbil er en større mellemklassebil, selvom antallet af mindre firmabiler også stiger på nær de helt små, hvor salget falder. Samlet set skal stigningen i antallet af personbiler ses i relation til faldet i antallet af varebiler, særligt de privatejede varebiler. Derudover viser resultatet, at de mindre personbiler er blevet væsentlig mere populære, specielt dieselbilerne, hvilket hænger sammen med de stigende brændstofpriser, øgede fokus på klimaforandringer og afgiftsændringen. Side 11

18 Citroën C1, et eksempel på en af de nye superminier, som der er solgt mange af efter afgiftsændringen Varebiler Antallet af nyregistrerede varebiler til privat eller blandet privat/erhvervsmæssig anvendelse er samlet set faldet med 44 procent fra andet halvår 2006 til andet halvår Det er især vægtklassen 2-2,5 ton, der er faldet med to-tredjedele, mens vægtklassen under to ton er steget markant, og nu står for 14 procent af salget af varebiler til privat og blandet anvendelse. Det er primært salget af nyregistrerede, privatejede varebiler, der er faldet efter afgiftsændringen. Fra andet halvår 2006 til 2007 er salget mindsket med 63 procent. Udviklingen dækker over et fald på 76 procent for varebiler mellem 2-2,5 ton og en markant stigning blandt varebiler under to ton. Før afgiftsændringen blev der praktisk talt ikke indregistreret varebiler under to ton, hvilket har ændret sig betydeligt efter afgiftsændringen. Antallet af nyregistrerede, firmaejede varebiler til privat eller blandet anvendelse er samlet set steget 14 procent fra andet halvår 2006 til Udviklingen dækker over et fald i vægtgruppen 2-2,5 ton, en stigninger i gruppen over 2,5 ton samt en markant stigning i antallet af nyregistreringer i gruppen under to ton som i tilfældet med de privatejede varebiler. Netop varebiler under to ton fik lempet registreringsafgiften fra 95 til 50 procent i forbindelse med afgiftsændringen. Side 12

19 Billede Et eksempel på en varebil under to ton; en Seat Leon på gule plader. Før afgiftsændringen var det typisk storebroren, Seat Altea, der blev indregistreret som varebil og vejet op over to ton. 1.6 Effektberegninger Afsnittet opsummerer de foreløbige energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringen fra april De energimæssige effekter er i rapporten beregnet i forhold til to vinkler: 1. Nye bilejerskab over for tidligere bilejerskab 2. Alternative bilejerskab over for nye bilejerskab Førstnævnte relaterer sig ikke direkte til afgiftsændringen fra april 2007, og der henvises til afsnit 4.2 for en uddybning. Den anden vinkel, det alternative bilejerskab, refererer til et muligt alternativt valg af bil, hvis afgiftsændringerne ikke var blevet gennemført. Resultatet viser de foreløbige energi- og CO 2 -mæssige effekter efter afgiftsændringen. Beregningerne er opdelt på personbil/varebil og firmaejede/privatejede, og effekterne opgøres i brændstoføkonomi (km/l.), energiforbrug (joule) og CO 2 -udledning (kg). Effekterne opgøres både som gennemsnit per bil og som total af populationen, der består af antallet af solgte biler til privat eller blandet privat/erhvervsmæssig anvendelse i et år efter afgiftsændringen Alternative bil versus ny bil For at isolere de energi- og CO 2 -mæssige effekter af selve afgiftsændringen er respondenterne blevet bedt om at angive, hvilken type bil de havde valgt, hvis Side 13

20 bilafgifterne ikke var blevet ændret i april Ligeledes er der også spurgt til indregistrering, ejerskab og drivmiddel i en alternativ situation uden afgiftsændringen. I gennemsnit har kun én ud af fem bilkøbere ændret deres valg af bil som følge af de ændrede bilafgifter. Ca. fire ud af fem havde valgt præcist den samme bil, selvom bilafgifterne ikke var blevet ændret. Det er primært private købere af personbiler, der har ændret deres valg af bil som følge af afgiftsændringen (tæt på hver fjerde) mens kun hver tiende bruger af firmaejede personbiler har valgt en anden bil. Tabel 1.2 viser respondenternes brændstoføkonomi for deres nye bil købt efter afgiftsændringen og deres alternativ valg af bil i en situation uden afgiftsændringen. Brændstoføkonomi, km/liter Gennemsnit pr. Bil Personbiler Alternative bil Ny bil Ændring Ændring i % Firma 13,7 13,8-0,1-0,9% Privat 15,2 16,0-0,8-4,8% Personbiler, i alt 14,6 15,2-0,5-3,4% Varebiler Alternative bil Ny bil Ændring Ændring i % Firma 12,6 12,7 0,0-0,3% Privat 13,5 13,5 0,0 0,2% Varebiler, i alt 13,1 13,1 0,0 0,0% Samlet 14,5 15,0-0,5-3,3% Tabel 1.2 Ændringen i brændstoføkonomi som følge af afgiftsændringen 2007 Tabel 1.2 viser, at respondenterne, der i dag i gennemsnit kører 15 km/l. i deres nye biler, havde valgt biler med samlet set dårligere brændstoføkonomi i en situation uden afgiftsændringen. Med andre ord har de nye bilafgifter isoleret set medført, at biler solgt efter afgiftsændringen kører godt tre procent længere per liter brændstof. Især private købere af personbiler havde i en alternativ situation uden afgiftsændringen valg biler med dårligere specifik brændstoføkonomi, næsten fem procent. Resultatet bekræfter, at det først og fremmest er private købere af personbiler, der har forbedret deres specifikke brændstoføkonomi som direkte følge af afgiftsændringen. Den forbedrede brændstoføkonomi skyldes blandt andet, at andelen af solgte dieselbiler, der kører længere på literen end tilsvarende benzinbiler, efter afgiftsændringen er højere sammenlignet med en situation uden afgiftsændringen. Side 14

Effekter af ændrede bilafgifter i 2007

Effekter af ændrede bilafgifter i 2007 Effekter af ændrede bilafgifter i 2007 Energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringer i april 2007 Rasmus Gravesen, projektleder Laura Vestergaard M.fl. Ændrede Trafikdage bilafgifter / 25. august

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler REGISTRERINGSAFGIFT: Registreringsafgiften vil falde, i takt med at brændstoføkonomien bliver bedre. Det er konklusionen på en analyse af

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Bilafgifter og energiforbrug Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Marts 2008

Bilafgifter og energiforbrug Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Marts 2008 Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler Marts 2008 Bilafgifter og energiforbrug Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler Marts 2008 Forord I denne rapport beskriver

Læs mere

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005 Udvikling i nye danske personbilers CO 2 udledning og energiforbrug årgang 2005 December 2006 Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 3 EU-Strategi 3 DANSK INDSATS 4 Oplysningsarbejde 4 Grøn ejerafgift 4

Læs mere

Vedrørende L 217 Forslag om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven

Vedrørende L 217 Forslag om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N Tlf. 35361212 Fax. 35361217 noah@noah.dk www.noah.dk København 1. maj 2007 Skatteministeriet Folketingets Skatteudvalg Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 93 Offentligt J.nr. 2006-518-0200 Dato: 19. December 2006 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. (Alm.

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Der bliver kørt flere kilometer Medlemmerne har gennemsnitligt kørt 32.200 erhvervskilometer i 2015, hvilket er et lille fald i forhold til 2014, men ellers på niveau med de foregående år. Den private

Læs mere

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem 13-12-2012 Holger Jensen, konsulent Hvorfor beskatter vi privatbilisme Historisk: Provenu Nu: Fremtiden: A.) Provenu B.) Adfærd Reducere CO2-udledning,

Læs mere

Til Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg. Analyse af udviklingen i beskatningen af biler og brændstof. København 24.

Til Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg. Analyse af udviklingen i beskatningen af biler og brændstof. København 24. NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.dk København 24. november 2011 Til Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg Analyse af udviklingen i beskatningen af

Læs mere

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016?

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016? Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med Copenhagen Economics er af Tesla Motors blevet bedt om at robusthedstjekke regeringens provenuestimater ved at forlænge

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål Af Analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 Juni 2014 Den danske registreringsafgift er den højeste i den vestlige verden og indebærer allerede en meget kraftig tilskyndelse til at køre

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Analyse fra AutoBranchen Danmark

Analyse fra AutoBranchen Danmark Nr. 1 20. marts 2014 (1. kvartal) Analyse fra AutoBranchen Danmark Effekten af højere totalskadegrænse kan allerede ses Forsikringsbranchen skummer fløden Stigning i antallet af totalskader Salget i 2014

Læs mere

Trafikafgifter og klimapåvirkning Af Hans Ege, Det økologiske Råd, Hejn@bane.dk

Trafikafgifter og klimapåvirkning Af Hans Ege, Det økologiske Råd, Hejn@bane.dk 1 Trafikafgifter og klimapåvirkning Af Hans Ege, Det økologiske Råd, Hejn@bane.dk Opgave, formål I EU-kommissionens forslag af 23.1.8 til EU s energi- og klimapakke skal landenes CO 2 -udledning fra landbrug,

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Baggrund Som et middel til at reducere CO2-emissionen fra biler har EU bestemt sig for at indføre

Læs mere

MotorcykelImportørForeningen (MIF)

MotorcykelImportørForeningen (MIF) Skatteudvalget L 217 - Bilag 19 Offentligt MotorcykelImportørForeningen (MIF) 010507 Høringssvar til L 217 - Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgifsloven Konstruktivt forslag

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Beskrivelse af værktøjet: TCO beregner

Beskrivelse af værktøjet: TCO beregner Beskrivelse af værktøjet: TCO beregner TCO beregneren er en hjælp til at lægge budget og beregne CO 2 udledning for en eller flere biler. Beregneren henvender sig til både privatbilister og erhverv. Dog

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Analyse fra AutoBranchen Danmark

Analyse fra AutoBranchen Danmark Nr. 2 16. september 2014 Analyse fra AutoBranchen Danmark Skal forsikringsselskaberne have rabat? - Model til konsekvensberegning af rabatter Bilsalget: Endnu et rekordår undervejs Forhøjelse af totalskadegrænsen

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

Benzin Diesel. Guide. eller. sider. Oversigt benzin-vindere og diesel-vindere samt nøgletal for 28 biler

Benzin Diesel. Guide. eller. sider. Oversigt benzin-vindere og diesel-vindere samt nøgletal for 28 biler Foto: Scanpix Guide Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Benzin Diesel eller 12 sider Oversigt benzin-vindere og diesel-vindere samt nøgletal for 28 biler BENZIN ELLER DIESEL INDHOLD:

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling DECEMBER 2014 COWI-analyse Elbiler vejen til økonomiske besparelser og grønne gevinster En analyse af kommunernes potentiale for omstilling til elbiler i Region Hovedstaden INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Indhold

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Omlægning af registreringsafgiften

Omlægning af registreringsafgiften Omlægning af registreringsafgiften Rapport fra arbejdsgruppen om en omlægning af registreringsafgiften Skatteministeriet Omlægning af registreringsafgiften April 2003 Udgiver: Skatteministeriet København

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget (2. samling) L 42 - Svar på Spørgsmål 18 Offentligt J.nr. 2007-511-0012 Dato: 31. marts 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 42 - Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven,

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt. En grøn omlægning af bilbeskatning

Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt. En grøn omlægning af bilbeskatning Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt En grøn omlægning af bilbeskatning Dansk Elbilalliance 25. september 2012 Forfattere: Helge Sigurd Næss-Schmidt, Economist Jens Sand Kirk, Researcher

Læs mere

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Go Green Grøn kørsel kurser Operationel leasing af El-biler Køb af klimakvoter for klimaneutralitet CO ² Rapporter Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Spar penge på dieselbiler Bilpolitik baseret på

Læs mere

Omlægning af bilafgifterne

Omlægning af bilafgifterne Fremtidens transport II Session 3: Road pricing Ingeniørhuset 18. januar 2010 Omlægning af bilafgifterne hvorfor og hvordan? En grøn transportpolitik 2 side 7 Transportsektorens afgifter 3 Kilde: Nøgletal

Læs mere

Hydrogen for transport

Hydrogen for transport Hydrogen for transport April 2011, Jacob Krogsgaard, Managing director, H2 Logic A/S H2 98 D LPG About H2 Logic A/S Established 2003 35 employees + 4 PhD students Annual growth & accumulated positive profit

Læs mere

Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier

Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier Center for Grøn Transport Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier Den 25. august 2009 blev der indført energi- og miljøkrav til taxier jf. bekendtgørelse

Læs mere

bliv godt kørende uden at binde penge hvorfor lease? Leasing af biler, varebiler og lastbiler

bliv godt kørende uden at binde penge hvorfor lease? Leasing af biler, varebiler og lastbiler Leasing af biler, varebiler og lastbiler bliv godt kørende uden at binde penge Med leasing betaler du for brugsretten og binder derfor ingen penge. Læs side 2 hvorfor lease? Lad pengene arbejde der, hvor

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

En grøn omlægning af bilbeskatning

En grøn omlægning af bilbeskatning En grøn omlægning af bilbeskatning Dansk Elbilalliance 25. september 2012 Forfattere: Helge Sigurd Næss-Schmidt, Economist Jens Sand Kirk, Researcher Tina Lykke Pedersen Indholdsfortegnelse 1 Studiets

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppen. vedrørende. mulig omlægning og forenkling af registreringsafgiften

Rapport fra arbejdsgruppen. vedrørende. mulig omlægning og forenkling af registreringsafgiften Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende mulig omlægning og forenkling af registreringsafgiften Kapitel 1. Arbejdsgruppens sammensætning og kommissorium Kommissorium På opfordring fra De Danske Bilimportører,

Læs mere

Reduktion af partikelemissioner fra varebiler og taxier. Johan Nielsen, Michael Henriques og Tim Gustav Weibel TetraPlan A/S

Reduktion af partikelemissioner fra varebiler og taxier. Johan Nielsen, Michael Henriques og Tim Gustav Weibel TetraPlan A/S Reduktion af partikelemissioner fra varebiler og taxier Johan Nielsen, Michael Henriques og Tim Gustav Weibel TetraPlan A/S Miljøprojekt Nr. 939 2006 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Søren Cajus. DI Bilbranchen

Søren Cajus. DI Bilbranchen Elbiler og det danske Søren Cajus Chefkonsulent DI Bilbranchen www.bil.di.dk dk Personlig profil Karriere - DI Bilbranchen siden 2005 - DI siden 2000 - Danmarks Statistik 1998-2000 - Dansk Volleyball Forbund

Læs mere

Klimavenlig transportbeskatning

Klimavenlig transportbeskatning 24. februar 2014 RAPPORT Personbiler er blevet billigere og mere energiøkonomiske i Danmark i de seneste år. Den samlede CO2-udledning fra personbiltrafikken er imidlertid ikke faldet, da de billigere

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Analyse fra AutoBranchen Danmark

Analyse fra AutoBranchen Danmark Nr. 3 8. december 214 Analyse fra AutoBranchen Danmark Sikkerhedsfradraget redder liv og sparer samfundet milliarder Bilsalget: Leasing giver nyt rekordår Stigning i antal skader fortsat presset eftermarked

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler Anbefalinger Indkøb af personog varebiler August 2012 +++ A Indhold Anbefalinger indkøb af person- og varebiler.... side 3 Trin for trin før du køber biler............................. side 4 Anbefalinger

Læs mere

DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN. - i tal og tekst DE DANSKE BILIMPORTØRER. Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 DK-1787 København V

DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN. - i tal og tekst DE DANSKE BILIMPORTØRER. Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 DK-1787 København V DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN - i tal og tekst 2002 DE DANSKE BILIMPORTØRER Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 DK-1787 København V Telefon +45 3916 2323 Telefax +45 3916 2424 E-mail:

Læs mere

Test: Biler der kører længst på literen

Test: Biler der kører længst på literen Test: Biler der kører længst på literen De nye regler om energimærkning har gjort det lettere for normalforbrugeren at se, hvilke biler, der tilbyder den bedste brændstoføkonomi. Af Hans Uffe Christensen,

Læs mere

#1 6. december 2012 Side 1 bil.di.dk

#1 6. december 2012 Side 1 bil.di.dk Reservedelssalget TEMA I FOKUS #1 6. december Side 1 bil.di.dk I har flere led i værdikæden været under pres, herunder også salget af reservedele. Årsagerne hertil er flere. I denne første udgave af Bilbranchens

Læs mere

Ministeren bedes redegøre for status på en reform af bilafgifter inden september, jf. regeringsgrundlandet

Ministeren bedes redegøre for status på en reform af bilafgifter inden september, jf. regeringsgrundlandet Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 647 Offentligt 4. maj 2015 J.nr. 15-1295861 Samrådsspørgsmål Å og AA - Tale til besvarelse af spørgsmål Å og AA den 5. maj 2015 Spørgsmål Å

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik december 2010 70% 60% 60% 50% 49% 40% 30% 27% 20% 10% 0% 1% 6% 21% Meget højere Højere På samme

Læs mere

Bilpendlere på statsstøtte

Bilpendlere på statsstøtte Bilpendlere på statsstøtte Februar 2012 Karl Vogt-Nielsen og Ivan Lund Pedersen CASA Bilpendlere på statsstøtte Februar 2012 Karl Vogt-Nielsen og Ivan Lund Pedersen Center for Alternativ Samfundsanalyse

Læs mere

Begrænsning af transportsektorens CO 2 -udslip. Regeringens handlingsplan

Begrænsning af transportsektorens CO 2 -udslip. Regeringens handlingsplan Begrænsning af transportsektorens CO 2 -udslip Regeringens handlingsplan 2 Indhold FORORD... 4 1. INDLEDNING... 5 1.1 Effektivisering af transportsektoren... 6 1.2 Indikatorer for udviklingen i effektivisering

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Tillykke med et imponerende stykke arbejde. Jeg har ikke haft lejlighed til at se grundigt på hele modellen, men har et par kommentarer vedrørende:

Tillykke med et imponerende stykke arbejde. Jeg har ikke haft lejlighed til at se grundigt på hele modellen, men har et par kommentarer vedrørende: Kommentarer til Energistyrelsens Alternative Drivmiddel model version 3.0 Hellerup den 10. november 2014 Tillykke med et imponerende stykke arbejde. Jeg har ikke haft lejlighed til at se grundigt på hele

Læs mere

Grøn trafik. Målsætninger Socialdemokraterne fastsætter følgende tre målsætninger for transportsektoren i Danmark, der skal opfyldes senest i 2030:

Grøn trafik. Målsætninger Socialdemokraterne fastsætter følgende tre målsætninger for transportsektoren i Danmark, der skal opfyldes senest i 2030: 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Grøn trafik Socialdemokraternes investeringsplan for Danmarks infrastruktur Antal danskere der bruger kollektiv trafik skal fordobles. Spildtid i

Læs mere

Leasing - hvad skal du være opmærksom på?

Leasing - hvad skal du være opmærksom på? Forberedelse Budget Benzin, diesel eller el Leasing eller køb Bilen ved forhandleren Udstyr Garanti Prøvetur Service Rabat Finansiering Gode råd Forsikring Slutseddel BilBasens købsguide til nye biler

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 70% 60% 62% 50% 44% 40% 36% 30% 20% 10% 0% 1% 8% 14% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Elbiler og den samfundsøkonomiske værdi v/auc Trafikdagene, den 22. august 2011

Elbiler og den samfundsøkonomiske værdi v/auc Trafikdagene, den 22. august 2011 Elbiler og den samfundsøkonomiske værdi v/auc Trafikdagene, den 22. august 2011 06-09-2011 Lærke Flader, Branchechef Dansk Elbil Alliance Agenda Skal Danmark være foregangsland eller udkantsland? Er der

Læs mere

Vejen til grøn biltrafik

Vejen til grøn biltrafik Vejen til grøn biltrafik Det Radikale Venstres folketingsgruppe, januar 2010 Vejen til grøn biltrafik Radikale Venstre vil skabe en grønnere trafik i Danmark. Vi vil reducere bilernes CO2- udledning med

Læs mere

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Disposition Flytrafikken Skibstransporten Vejtransporten opsummering

Læs mere

Energirenovering. En befolkningsundersøgelse

Energirenovering. En befolkningsundersøgelse Energirenovering En befolkningsundersøgelse Januar 2015 Energirenovering Indledning Siden den første store oliekrise i begyndelsen af 70 erne har der været stigende bevidsthed om fordelene ved at isolere

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier m.v.

Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier m.v. UDKAST Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 www.trafikstyrelsen.dk Sagsnummer:TS20703-00028 Sagsbehandler: PJL Dato 30.04.2013 Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse

Læs mere

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder Ny opgørelse fra Dansk Byggeri viser, at rekordmange kommuner sænker dækningsafgiften i år, mens ingen kommuner sætter den op. Holbæk Kommune har valgt helt at afskaffe afgiften i år, mens 18 andre kommuner

Læs mere

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner Notat Maj 2015 Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg Kommune har valgt afskaffe dækningsafgiften i

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Spar penge på bilvalget sider Gul eller hvid?

guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Spar penge på bilvalget sider Gul eller hvid? guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Spar penge på bilvalget 8 sider Gul eller hvid? Gul eller hvid? INDHOLD I DETTE HÆFTE: Gul eller hvid?... 3 Gulpladebilsanalyse privat april

Læs mere

Den danske sommerhusejer

Den danske sommerhusejer 11. april 2011 Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Anders Friis Binzer abin@rd.dk Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN. - i tal og tekst DE DANSKE BILIMPORTØRER. Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 DK-1787 København V

DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN. - i tal og tekst DE DANSKE BILIMPORTØRER. Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 DK-1787 København V DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN - i tal og tekst 2004 DE DANSKE BILIMPORTØRER Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 DK-1787 København V Telefon +45 3916 2323 Telefax +45 3916 2424 E-mail:

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Er ministeren klar til at løse dette problem ved at gennemføre en omlægning af bilafgifterne? Samrådsspørgsmål C og D - SAU alm.

Er ministeren klar til at løse dette problem ved at gennemføre en omlægning af bilafgifterne? Samrådsspørgsmål C og D - SAU alm. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 83 Offentligt 6. november 2014 J.nr. 14-4481639 Samrådsspørgsmål C og D - SAU alm. del Samrådsspørgsmål C Vil ministeren være med til at se

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Folketingetsmiljøudvalg 13.november 2006 J.nr. 56.743

Folketingetsmiljøudvalg 13.november 2006 J.nr. 56.743 Miljø- og Planlægningsudvalget, Skatteudvalget MPU alm. del - Bilag 76,SAU alm. del - Bilag 44 Offentligt 1 Folketingetsmiljøudvalg 13.november 2006 J.nr. 56.743 Skriftligt oplæg til Danmarks Automobilforhandler

Læs mere

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Afgifterne på øl og sodavand blev reduceret 1. juli 2013 i forbindelse med Vækstplan DK. Sigtet var at mindske grænsehandelen. En foreløbig status på afgiftsændringerne

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99

Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99 Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99 - Af Anette Pittelkow, Anker Lohmann-Hansen, Harry Lahrmann, Jan Kildebogaard og Johan Nielsen. Keywords - dansk: kørselsafgifter, afgifter,

Læs mere

Concito. Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN

Concito. Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN Concito Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN Mulighed for at øge Danmarks selvforsyning på energiområdet Permanente danske grønne arbejdspladser Danske virksomheder har ekspertise og

Læs mere

Skatteministeriet Att.: Annette Høegh Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K

Skatteministeriet Att.: Annette Høegh Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 20. september 2012 JARA Skatteministeriet Att.: Annette Høegh Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K DI har den 23. august 2012 modtaget et lovforslag om ændring af lov om afgift af elektricitet og

Læs mere

DelebilFonden. Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter. Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC.

DelebilFonden. Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter. Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC. DelebilFonden 28. november 2011 Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC. Nærværende notat giver et overblik over udbredelsen

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 4 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 16. november 2005 Til underretning for

Læs mere

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Den rigeste femtedel af familier i Danmark har et forbrug af el, varme, gas, benzin og diesel, som er næsten dobbelt så stort, som det den fattigste femtedel

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere