Vejlederteamet. - en evaluering af et forsøg med vejledning af ledige med andre problemer end ledighed. Oktober Sanne Ipsen og Pernille Bottrup

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejlederteamet. - en evaluering af et forsøg med vejledning af ledige med andre problemer end ledighed. Oktober 2002. Sanne Ipsen og Pernille Bottrup"

Transkript

1 Vejlederteamet - en evaluering af et forsøg med vejledning af ledige med andre problemer end ledighed Oktober 2002 Sanne Ipsen og Pernille Bottrup

2 CASA Vejlederteamet - en evaluering af et forsøg med vejledning af ledige med andre problemer end ledighed Oktober 2002 Sanne Ipsen og Pernille Bottrup Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax Homepage:

3 Vejlederteamet en evaluering af et forsøg med vejledning af ledige med andre problemer end ledighed CASA, Oktober 2002 Elektronisk udgave: ISBN Rapporten kan bestilles hos Arbejdsmarkedsrådet for Nordjyllands Amt tlf.:

4 Forord Hjørring Kommune, Arbejdsformidlingen i Hjørring og arbejdsløshedskasserne i Hjørring har siden 1999 gennemført et forsøg med en forstærket vejledningsindsats overfor ledige dagpengemodtagere, som havde særlige problemer på arbejdsmarkedet. Forsøget blev støttet af Arbejdsmarkedsrådet i Nordjylland. Denne rapport indeholder en evaluering af forsøget, som er blevet fulgt løbende af CASA, blandt andet med interview med både styregruppe, medarbejdere og ledige. Vi vil gerne takke alle, som har brugt tid og ressourcer på at bidrage til evalueringen. Især tak til projektleder Grethe Lind Jakobsen og projektkoordinator Lizi Jepsen for deres store hjælpsomhed og imødekommenhed i forbindelse med vores arbejde med evalueringen. CASA Oktober 2002

5 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og konklusion Indledning Konklusion Teamets arbejde og redskaber Medarbejdernevedteamet Processeniarbejdet Lægeogpsykolog Fleksjob Gruppevejledning Teametsvurderingafredskaberne Kompetencerogressourceriteamet Organisation og styring af projektet Projektlederensrolleogfunktion Projektledelsesgruppens rolle og funktion Styregruppens rolle og funktion Organisationomkringteametfremover Henvisninger Hvemhenvisertilteamet? Teametssamspilmedhenviserne Vurderingafhenvisningerne Målgruppen Karakteristikafbrugerne Tilknytningtilteamet Vurdering af målgruppen Brugernes vurdering af teamet og dets aktiviteter Henvisningoginformationomteamet Førstemødemedteamet Forskellige typer af brugere Brugernes holdning til gruppevejledningen Brugernesholdningtilandreenkeltaktiviteter Brugernesoverordnedevurderingafteamet Brugernesvurderingafresultaterne Resultater for brugerne Resultater af gruppevejledningen...64

6 8 Teamets samspil med systemerne brobygning og læreprocesser på tværs Samspilmellemteamogkommunen SamspilmellemteamogAF Samspilmellemteamoga-kasser Fastholdelse af teamets faglighed teammedarbejderesajourføringmedegetsystem Samspilmellemsystemerudenomteamet Vurdering af samspillet mellem systemerne...75 Bilag: Metode...77

7 1 Indledning og konklusion 1.1 Indledning Hjørring Kommune, Arbejdsformidlingen og A-kasseudvalget i Hjørring indgik i 1999 et samarbejde om et 2-årigt forsøgsprojekt Projekt Vejlederteam. Der blev bevilget midler til forsøget fra Det regionale Arbejdsmarkedsråd. Projektets formål Målgruppen for projektet er marginaliserede og marginaliseringstruede dagpengeberettigede ledige, specielt langvarigt sygemeldte, ledige i den sidste del af aktivperioden, ledige med ingen eller perifer tilknytning til arbejdsmarkedet og ledige, der synes at have andre problemer end ledighed. Formålet med projektet er at styrke indsatsen for målgruppen ved en hurtigere afklaring og anvisning af brugbare løsninger for den enkelte. Til dette blev der nedsat et team bestående af medarbejdere fra de tre involverede instanser, kommunen, AF og a-kassen, hvor hensigten var, at disse medarbejdere skulle fastholde en tæt tilknytning til hver af instanserne i arbejdet. Der er to delformål i projektet samt en række succeskriterier. Delmål: 1. Brobygning mellem de tre instanser, der er tættest på målgruppen. 2. Hurtigere afklaring af ledige i målgruppen. Succeskriterier: C at mindst 300 personer afklares via teamet i forsøgsperioden til arbejde, uddannelse eller varig foranstaltning f.eks. fleks- og skånejob C at afklaringen til videre forløb skal ske inden 4 uger, efter den enkelte ledige er henvist til teamet C at der visiteres hurtigere til den rigtige foranstaltning for den enkelte ledige, fordi der kan trækkes på muligheder i alle tre systemer samt hurtig lægefaglig vurdering af SME C at der, så vidt som det overhovedet er muligt, satses på genindtræden på det ordinære arbejdsmarked eller uddannelsessystem C at systemerne udvikler et meget tættere og mere formaliseret samarbejde med forankring i de etablerede systemer også udover forsøgsperioden. Evalueringen Evalueringen er tilrettelagt som en forløbsevaluering, der for det første har til formål at vurdere forsøgets resultater i forhold til de opstillede mål og succeskriterier. For det andet skulle teamets arbejdsproces og ændringerne i denne følges og beskrives i evalueringen. 7

8 Evalueringen har inddraget forskellige metodiske tilgange: 1 C kvalitiative interview med teamets medarbejdere, projektledelse og styregruppe samt med udvalgte brugere fra teamet C dokumentationsanalyse af forskelligt materiale fra teamet C registrering af data og statistisk bearbejdning om brugerne fra journaler. Undervejs i forsøgsperioden er der udarbejdet to delrapporter, som der vil blive refereret til i denne rapport: C en midtvejsevaluering, somindeholder en diskussion af mål, succeskriterier og målgruppe samt en status for teamets arbejde i det første år. C en seminarrapport, om et seminar afholdt med teamet efter godt to års arbejde, foranlediget af en forlængelse af projektperioden. Rapporten indeholder refleksioner over teamets arbejde i forhold til, hvilke ændringer der var sket undervejs, samt hvilke problemstillinger medarbejderne syntes var væsentlige på tidspunktet for seminaret. Afgrænsning af evalueringsperioden Da forsøget er forlænget ud over de to år, er evalueringen ligeledes blevet forlænget. I løbet af 2001 blev der indgået aftale med to andre kommuner, Sindal og Hirtshals, om også at deltage i teamet fra 1. januar Denne udvidelse af teamets arbejde er ikke inddraget i evalueringen, idet det rejser nogle selvstændige problemstillinger, som ikke kan rummes i den oprindelige evalueringsplan, og Arbejdsmarkedsrådet har ikke ønsket at udvide evalueringen mere end det, der var en konsekvens af periodens forlængelse. 1.2 Konklusion I det følgende konkluderes først i forhold til Projekt Vejlederteam s overordnede mål, succeskriterier og målgruppe. Derefter fokuseres på teamets arbejdsproces, metoder og redskaber samt på organiseringen af forsøgsprojektet. Da det må anses for at være besluttet, at teamet skal fortsætte under en eller anden form, er dette spørgsmål derimod ikke inddraget i konklusionen. Konklusion: Mål, succeskriterier og målgruppe Delmål: Brobygning mellem systemerne samt succeskriteriet: et tættere og mere formaliseret samarbejde. Teamets arbejde kan i sig selv ses som et eksempel på brobygning og formaliseret samarbejde mellem de tre systemer. En videreførelse af teamet i en eller anden form, som der tilsyneladende lægges op til, er derfor et konkret resultat af projektet, som bidrager til brobygningen. Det er imidlertid efter vores vurde- 1 Se mere om evalueringens metode i bilag: Metode. Registreringen af data er foretaget af evaluator ud fra brugernes journaler. De forskelle, der måtte være mellem evalueringens statistik og teamets egen statistik, skyldes især evalueringens afgrænsning af analyseperiode. 8

9 ring ikke tilstrækkeligt til at nå det formulerede mål. For at dette kan ske, skal der også etableres et samarbejde mellem systemerne udenfor teamet. Et vigtigt område for samarbejde har været henvisning af brugere til teamet. Det har drejet sig om at få henvist alle de relevante brugere i forhold til den formulerede målgruppe og give passende begrundelser for henvisningerne. Dette samspil fungerer rimeligt i relation til kommune og AF, mens der stadig er visse problemer i forhold til nogle af a-kasserne. Opbygning af en god arbejdsdeling i forhold til og et godt samspil med henvisere imødekommer dog heller ikke i sig selv målet om brobygning. Der er ligeledes sket en vis udveksling af informationer, viden og erfaringer på tværs af systemerne undervejs. De er imidlertid fortrinsvis foregået i uformelle fora og har således kun undtagelsesvis haft karakter af egentligt formaliseret samarbejde. Ansatser til et mere formaliseret og forpligtende samarbejde på tværs, der på sigt kan række ud over teamet, ligger i de møder, som holdes mellem teammedarbejdere og deres kolleger i systemerne samt i rundbordssamtaler og a-kassers deltagelse i teamets vejledermøder. Her bidrager deltagerne aktivt til i fællesskab at skabe de bedst mulige løsninger for brugerne. De får indblik i hinandens arbejdsmetoder og mulighed for at bringe gode ideer tilbage til eget system. Endvidere lægger samarbejdet op til et fælles ansvar for beslutningerne og derfor en forpligtelse til at hjælpe med at føre den ud i livet. Her skabes samarbejdsflader, som potentielt rækker ud over teamet. Generelt kan man sige, at teamet og projektet som sådan har været med til at bane vej for forbedrede relationer mellem de tre systemer. Man taler mere sammen på tværs af disse, har færre forbehold overfor hinanden end tidligere og har fået større forståelse for hinandens arbejdsopgaver og -metoder. Det må forventes på sigt at gøre systemerne i stand til at yde en bedre service til deres brugere generelt, dvs. også til de der ikke er omfattet af teamets aktiviteter. Delmål: Hurtigere afklaring samt succeskriterierne: den ledige visiteres hurtigere til den rigtige foranstaltning, og at der i videst muligt omfang satses på genindtræden på det ordinære arbejdsmarked eller uddannelsessystem. I forhold til målets vægt på hvor hurtigt afklaringen foregår, har det ikke været muligt at foretage en konkret vurdering af om teamets afklaring foregår hurtigere, idet der ikke er foretaget sammenligninger med sager i de tre systemer. En overordnet vurdering ud fra de resultater som foreligger fra teamet er dog, at teamet på forholdsvis kort tid er i stand til at hjælpe brugerne til holdbare og for manges vedkommende mere permanente løsninger af deres problemer. Denne konklusion er især baseret på: C at 26% af brugerne fortsætter i ordinær beskæftigelse eller uddannelse 9

10 C C at 12% fortsætter i et fleksjob mens 18% fortsætter i jobtræning eller revalidering at kun 5% af de brugere, der er sygemeldt ved henvisningen, fortsat er sygemeldt efter afklaringen på teamet. 40% af de oprindeligt sygemeldte fortsætter i jobtræning, uddannelse eller revalidering, og de må således siges at være blevet fastholdt i en tilknytning til arbejdsmarkedet. Brugerne er gennemsnitligt tilknyttet teamet i gennemsnit knap 4 måneder, fra de henvises til deres sag afsluttes. I betragtning af at mange af brugerne forud for henvisningen til teamet har gået ledige eller været sygemeldte i længere perioder eller har deltaget i mange forskellige arbejdsmarkedsforanstaltninger u- den et positivt resultat, må en tid på 4 måneder til at finde en holdbar løsning skønnes at være rimelig. Succeskriteriet: Mindst 300 er afklaret i forsøgsperioden Der var pr henvist 192 personer til teamet. Det dækker en periode, der er knap et halvt år længere end den oprindelige forsøgsperiode. Antallet 300 i succeskriteriet er tilsyneladende fastsat ud fra nogle politiske hensyn, hvorimod det oprindelige skøn som var på mellem 150 og 200 personer var foretaget ud fra en vurdering af målgruppens størrelse i de tre systemer. Undervejs i forsøgsperioden har måltallet været genstand for megen diskussion, men især medlemmerne af projektledelsesgruppen som er repræsentanter for de tre samarbejdende systemer synes ikke at have tillagt det nogen særlig betydning, at måltallet ikke kunne opfyldes. Da teamet ikke selv har kunnet kontrollere tilgangen af henviste, har det opstillede måltal uden tvivl været en medvirkende årsag til, at teamet har været meget opmærksomme på at holde kontakten til henviserne. Et spørgsmål er dog, om det mere realistiske måltal ikke ville have haft samme effekt. En anden problemstilling er, at der i hele forsøgsperioden har været store udsving i antallet af henvisninger både samlet og for den enkelte henviserinstans. Nogle af udsvingene har haft karakter af sæsonsvingninger, andre kan måske føres tilbage til, at nogle af henviserne har haft tendens til at glemme teamet som mulighed. Især i perioder med få henvisninger har dette ført til diskussioner om, hvorvidt teamet skulle have andre typer af personer henvist f.eks. personer på bestemte tidspunkter i deres ledighedsforløb, dvs. også personer som ikke nødvendigvis tilhørte målgruppen. => Det er vigtigt at tage i betragtning, at der også fremover formentlig vil være disse udsving. At kæde dette problem sammen med henvisninger, der ikke kun vægter andre problemer end ledighed, kan dog føre til, at fokus på teamets arbejde skifter fra brugernes behov for afklaring til, hvilke ressourcer teamet har, og hvilke opgaver de vil kunne udføre. Dermed vil der være en risiko for, at teamets arbejde mere får ka- 10

11 rakter af sagsbehandling end vejledning, og det kan desuden føre til at teamets profil udviskes. Succeskriteriet: Afklaring indenfor 4 uger Dette mål havde sin oprindelse i en regel fra AF, som undervejs i forsøgsperioden blev mindre relevant. Målet blev omformuleret til, at der skulle ligge en væsentlig beslutning eller en plan inden for en måned. Dette mål må siges at være opfyldt, idet stort set alle brugere inden for en måned har været til første samtale ved teamet. Sagen er blevet fremlagt og diskuteret på et vejledermøde, og der er opstillet målsætninger for den videre vejledning og afklaring på teamet. Målgruppen Målgruppen for teamet er bredt defineret blandt andet med den hensigt ikke fra starten at lægge for snævre grænser for, hvem der kan henvises. Ud fra teamets egne vurderinger og ud fra evalueringens beskrivelse af brugerne, er der ikke sket systematiske ændringer i sammensætningen af målgruppen, forstået som de personer, der er blevet henvist til teamet undervejs i forsøgsperioden. Dette kan på den ene side ses som, at det fra starten er lykkedes at få henviserne til at henvise de rigtige personer til teamet, men på den anden side kunne det ses som tegn på, at der ikke er sket en udvidelse af teamets eller henvisernes forståelse af, hvem der kunne have fordel af at blive henvist. At det sidste til dels kunne være tilfældet kan ses ved, at en a-kasse har henvist en gruppe af brugere, som på flere måder adskiller sig fra de øvrige brugere både med hensyn til baggrundskarakteristika og resultater af afklaringen. => Det er vigtigt også fremover at være åben overfor at andre grupper af ledige end dem, der typisk er blevet henvist til teamet i forsøgsperioden, kan have fordel af et vejledningsforløb på teamet. Henvisninger Tendensen til at henvise varierer en del både mellem henvisersystemerne og internt hos den enkelte henviser. Specielt har a-kasserne gennemgående henvist færre brugere end kommunen og AF. Der er flere forklaringer på dette, nogle a-kasser kan have en egentlig modvilje mod at henvise deres medlemmer, andre a-kasser har ikke en lokalrepræsentation, som har mulighed for at have kontakt til teamet. Endvidere kan det skyldes, at a-kassemedarbejderne ikke har den kompetence, der skal til for at afdække, at medlemmet har problemer udover ledigheden. Dette problem skønnes også at være tilstede blandt AFs medarbejdere. => En egentlig opkvalificering af de medarbejdere hos henviserne, som er ansvarlige for henvisninger kunne være en fordel. Der kunne eventuelt arbejdes med fælles opkvalificeringsforløb for medarbejdere på tværs af systemerne. 11

12 Konklusion: Teamets arbejdsproces og redskaber Teamet har igennem forsøget formået at etablere en organisering af arbejdet, hvor de arbejder konstruktivt tværfagligt, og bruger mulighederne i de tre systemer til at hjælpe brugerne med at løse deres problemer. De anerkender og bruger hinandens faglige viden og styrker, og samtidig har de oparbejdet samarbejdsformer, som styrker tværfagligheden sammen med det fælles ansvar for brugerne under hele forløbet. Centrum i teamets arbejde er vejledermødet, hvor alles viden og kompetencer kommer i spil sammen. Dette kan bl.a. lade sig gøre, fordi teamet har en størrelse, som betyder, at alle medarbejdere kan deltage i mødet, uden at det bliver et for stort forum for beslutninger. Samtidig har antallet af igangværende sager sjældent været større end, at alle medarbejdere har kunnet bevare et overblik over dem og fastholde en fornemmelse af ejerskab. => Det er vigtigt at fastholde, at teamet heller ikke i fremtiden bliver større, end at vejledermødet stadig kan fungere. => Det bør desuden inddrages både ved overvejelser over nye typer af opgaver og ved inddragelse af flere kommuner, at alle stadig skal kunne have et vist overblik over de løbende sager. Det må konkluderes, at teamet stort set har tilstrækkelige redskaber og kompetencer til at arbejde fuldt ud med vejledning og afklaring inden for de tre systemer. I denne sammenhæng har det været en stor fordel for teamet at have en læge tilknyttet teamet, hvad enten det er sket gennem SME (Socialmedicinsk Enhed) eller en lægekonsulent. Psykologfunktionen har vist sig at være af central betydning for teamets muligheder for at kunne afklare f.eks. brugere med psykiske problemer. Men det er ikke lykkedes i løbet af forsøgsperioden at finde frem til en tilfredsstillende løsning på, hvad en sådan funktion skal indeholde. => Der bør arbejdes mere målrettet med at afdække både teamets behov for, hvad en psykologisk konsulentfunktion skal indebære samt de realistiske muligheder og rammer for dette. I løbet af forsøget er der kommet en klarere og mere givende sammenhæng mellem de forskellige vejledninger og afklaringer, der foregår, herunder på gruppevejledningen og i forlængelse af denne. Der har i den periode, som er inddraget i evalueringen, været afholdt 7 gruppevejledningsforløb. Gruppevejledningen er blevet udviklet gradvist, og der er blevet arbejdet mere og mere målrettet med praktik. Den forbedrede sammenhæng mellem gruppevejledningen og det øvrige team kan blandt andet henføres til flere ændringer i teamets arbejdsmetoder: C indførelsen af eksplicit formulerede målsætninger for hver enkelt bruger C mere målrettet visitation til gruppevejledningen 12

13 C C forbedrede muligheder for individuel vejledning, både for brugere som ikke deltager i gruppevejledningen, og for deltagere i gruppevejledningen, som har behov for en længere tilknytning til teamet mere systematisk gennemførelse af opfølgningssamtaler i løbet af gruppevejledningen. Der er således generelt blevet lagt vægt på at integrere mest mulig viden om brugerens gruppevejledningsforløb i den samlede afklaring. => Det må dog anses for at være et problem, at jobkonsulentens viden fra praktikforløbene ikke indgår systematisk i det øvrige vejledningsarbejde. Vedligeholdelse af teamets kompetencer og kvalifikationer I den periode teamet har fungeret, har der ikke været fokuseret meget på vedligeholdelse af teammedarbejdernes kvalifikationer og viden. Dette må anses for at være problematisk, specielt for socialrådgiveren og for a-kassemedarbejderen. Socialrådgiverne har haft muligheder for at deltage i kommunens generelle opkvalificering, men det har tilsyneladende været vanskeligt at finde tid til dette. Hvis teamet skal fortsætte, kan der være behov for at opprioritere socialrådgivernes deltagelse i den faglige opkvalificering i kommunen eventuelt ved, at projektlederen og kolleger hjælper med til at skaffe tiden og venligt skubber på. Hvad der i givet fald er nødvendigt og ønskeligt for teamets a-kassemedarbejderen, vil afhænge af den konkrete model, man lægger sig fast på med hensyn til a-kassernes fremtidige deltagelse. Men man kunne f.eks. sikre sig, at a-kassemedarbejderen fast fik mulighed for at prioritere deltagelse i de jævnlige opkvalificeringstiltag, som arrangeres af a-kasserne. Udover disse muligheder for vedligeholdelse af kvalifikationer kunne der mere systematisk tænkes i egentlige rotationsordninger mellem teamets medarbejdere og systemerne, således at medarbejderne skifter med et ikke for kort interval, f.eks. 2 år. Dette kunne dels sikre, at teammedarbejderne stadig har god kontakt til deres organisation og er ajour med viden og arbejdsmetoder. Dels kunne det være et led i brobygningen mellem systemerne og teamet, når en medarbejder vender tilbage til systemet med erfaringer fra teamets arbejde og med kendskab til metoderne her. Brugerne I den del af evalueringen, som har fokuseret på brugernes vurdering af teamet, fremstår der fire typer af brugere: C brugere der bare skal have et arbejde C brugere med kort kontakt til teamet 13

14 C C brugere med behov for inspiration og afklaring brugere der gerne vil være i fred. Den første gruppe er gennemgående mindst positiv overfor teamet. De er typisk fysisk nedslidte, har behov for at skifte arbejdsområde og er meget motiverede for at få et arbejde. Specielt i teamets første periode blev denne gruppe visiteret til gruppevejledning, men de synes ikke personligt at have profiteret meget af denne. Samtidig har de oplevet en følelse af umyndiggørelse og intimidering ved den meget personlige tilgang, der har været på både gruppevejledningen og i de øvrige samtaler på teamet. Resultaterne må dog siges at have været gode for gruppen med hensyn til job og uddannelse. Den anden gruppe føler sig generelt godt behandlet og vejledt på teamet, især hvis de har fået løst deres problemer i form af et fleksjob eller muligheder for uddannelse. De har ikke deltaget i gruppevejledning, og kontakten til teamet har typisk bestået i få møder. Den tredje gruppe er typisk brugere, som ikke har konkrete forestillinger om, hvad de ønsker sig af fremtiden. De har haft stor fordel af at deltage i gruppevejledningen og har sat pris på den personlige tilgang. De har fået et personligt løft, og selv om en del af dem stadig var ledige efter afklaringen, var de mere optimistiske med hensyn til fremtiden. Dette kunne tyde på, at gruppevejledningen særligt tilgodeser brugere, der har behov for god tid og hjælp til at finde sigselvogsitegetspor. Den sidste gruppe består fortrinsvis af sygemeldte kvinder, som ikke har nogen særlige ønsker om at blive tættere tilknyttet arbejdsmarkedet. Deres holdning til teamet er dobbelt, idet de på den ene side er glade for at komme ud af hjemmet og møde andre, men på den anden side ser de tilknytningen til teamet som noget, de har pligt til at gennemføre. Konklusion: Projektets organisering Projektets organisation har fungeret tilfredsstillende. Projektlederen har haft en vigtig rolle ved dels at sørge for den interne udvikling i teamet, dels at varetage en række af de udadvendte og mere administrative opgaver. Det har givet teamet og dets koordinator ro til at koncentrere sig om det konkrete arbejde med brugerne. Projektlederen har endvidere i samarbejde med projektledelsesgruppen løst de problemer, der er opstået for teamet undervejs i form af tildeling af ekstra personaleressourcer m.m. Det har bl.a. været muligt, fordi gruppen har bestået af ledere fra de tre systemer. Styregruppen har været sparringspartner for projektledelsesgruppe og team på de overordnede linjer, men har ikke blandet sig i teamets daglige arbejde. => Der vil også fremover være brug for en person eller gruppe, som kan beskytte teamet og fungere som problemknuser, så teamet kan koncentrere sig om arbejdet med brugerne. 14

15 => Ligeledes kan det være en fordel fortsat at have en overordnet ledelse for teamet i form af en styregruppe eller bestyrelse. Den skal sammensættes anderledes end i dag, fordi der nu er tale om en driftsaktivitet og ikke et forsøgsprojekt, men alle interessenter bør stadig være repræsenteret, herunder a-kasserne. De har en vigtig rolle i at videreformidle viden om og erfaringer fra teamet til deres eget bagland. En rolle der er blevet ekstra vigtig efter, at de nye kommuner er blevet en del af samarbejdet. Projektledelsesgruppen har desuden fungeret som et uformelt diskussionsforum for deltagerne fra de tre systemer. Problemer i samspillet mellem systemerne, også udover teamsamarbejdet, er blevet vendt, og man har udvekslet ideer til løsninger og til nye fælles initiativer. => Hvis projektledelsesgruppen nedlægges i forbindelse med en ny organisering af teamet, skal der så vidt muligt etableres andre fora og anledninger, hvor ledere eller andre repræsentanter fra de tre systemer har mulighed for at tage en åben og uformel diskussion om fælles, relevante problemstillinger. Perspektivering I takt med at teamet bliver en etableret og stadig mere selvstændig enhed, er der stigende risiko for, at samarbejdet mellem systemerne koncentreres her, og at den gensidige forståelse, der er ved at blive bygget op på tværs, igen fortoner sig. Det er set med vores øjne helt afgørende, at teamet bevarer og måske udbygger kontakten til de tre systemer, hvis det fortsat skal bane vej for et forbedret samarbejde mellem disse. Det er teamet, som har muligheden for at formidle kontakt, etablere konkret samarbejde om sager osv. Hvis de i teamet lukker sig om sig selv og definerer for skarpe arbejdsdelinger i forhold til systemerne og deres sagsbehandlere, kan de ende med at blive en ny selvstændig institution. De kan levere et godt stykke arbejde, men det vil ikke være noget, som systemerne i nævneværdig grad lærer noget af, eller som kan fremme deres indbyrdes samspil. Systemerne må ikke reduceres til kun at være henvisere i teamets bevidsthed. De må ses som egentlige samarbejdspartnere. 15

16 2 Teamets arbejde og redskaber Som indledning til evalueringen er der i dette kapitel en beskrivelse af teamets arbejde, redskaber og kompetencer. Processen i teamets arbejde med sagerne gennemgås, og samtidig indeholder beskrivelsen teamets egen vurdering af elementerne i processen. 2.1 Medarbejderne ved teamet Til arbejdet i teamet indgår ved slutningen af forsøgsperioden: to socialrådgivere fra Hjørring Kommune, hvoraf den ene er koordinator for teamet, en erhvervsvejleder fra AF, en medarbejder med a-kasse-viden på halv tid, en gruppevejleder og en jobkonsulent, som deles med Formidlingscenter Nord. Derudover er der til teamet knyttet en lægekonsulent og en psykolog, begge med få timer om ugen. Teamets medarbejderstab er blevet udvidet undervejs i forsøget. Årsagerne til dette er belyst i et senere afsnit. 2.2 Processen i arbejdet I forsøgsperioden er der efterhånden oparbejdet bestemte mere eller mindre faste rutiner for, hvorledes en persons vejledningssag skal forløbe, alt efter hvilke problemstillinger, der er tale om. Selvom brugerne og deres problemsammensætning er meget varierede og derfor behandles forskelligt, er der nogle faste procedurer for forløbet. Den henviste indkaldes først til en førstegangssamtale, som skal afdække brugerens situation og problemer, og hvor der med brugeren eventuelt aftales indhentning af yderligere oplysninger fra f.eks. henviser eller læge. Derefter bringes henvisningen og oplysningerne med til Vejledermødet, hvor sagen diskuteres mellem alle teammedarbejdere, og det besluttes, hvordan det videre forløb skal være, og hvem der går videre med den. En del af beslutningen er, hvorvidt brugeren skal fortsætte med gruppevejledning eller med individuel vejledning. Senere i forløbet kan der være tale om, at brugeren kommer i praktik, somet led enten i gruppevejledningen eller i et individuelt afklaringsforløb. Undervejs i afklaringen kan der ligeledes blive gennemført rundbordssamtaler med brugeren og forskellige relevante personer, både fra teamet og udefra, f.eks. a-kassen. Nedenfor uddybes de forskellige faste led i forløbene. 16

17 Førstegangssamtaler Alle henviste indkaldes først til en samtale med en socialrådgiver. Der optages anamnese og gennemføres en dialog med brugeren om problemer. Udgangspunktet for samtalen er begrundelse for henvisningen, som brugeren principielt har set og godkendt ved henviseren. Men i løbet af samtalen kan det vise sig, at brugeren har problemer, som ikke har været en del af henvisningen, og som er væsentlige for brugerens vanskeligheder med at opnå eller fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. Samtalen kan også berøre eventuelle forestillinger om fremtiden, men dette er dog ikke altid tilfældet, f.eks. hvis det skønnes, at brugeren har behov for først at få afklaret sine problemer og derfor kan have vanskeligt ved at fokusere på fremtiden. Nogle brugere har bisidder med til samtalen f.eks. fra den faglige organisation. Tilbudet om bisidder bliver givet i indkaldelsen til samtalen. Referat af førstegangssamtalen og oplysninger om brugeren indgår i dennes journal, som er et vigtigt redskab for alle teamets medarbejdere i det videre forløb. Vejledermøder Vejledermøderne er det centrale tværfaglige forum, som afholdes en gang om ugen, og hvor sagerne, både nye og igangværende, tages op og diskuteres i forhold til, hvad næste skridt skal være eller med en vurdering af om sagen forløber som planlagt. Alle teammedarbejderne deltager i mødet, og desuden deltager lægekonsulenten og psykologen. I de sidste måneder har der desuden deltaget en repræsentant for a-kasserne. For nye brugere, som ikke er sygemeldte, besluttes, om de skal deltage i gruppevejledning, eller om de hellere skal fortsætte i individuel vejledning. Der opstilles mål for hver enkelt bruger, og disse mål inddrages løbende i vurderingen af, hvorledes sagen forløber. Det diskuteres på mødet, hvilke informationer der skal indhentes til sagen, og hvem der går videre med dette. For nogle af de igangværende sager diskuteres, om det vil være en fordel at indkalde til en rundbordssamtale, og hvem der i givet fald bør deltage i denne. I løbet af forsøget har vejledermødet udviklet sig som samarbejdsform og som beslutningsforum. Det er ofte meget lange og krævende møder, og der viste sig et behov for, at de blev mere formaliserede med ordstyrerhverv på skift. Teamets medarbejdere mener, at vejledermødet er hjertet i teamet. Det er især her de forskellige tilgange kommer i spil med hinanden. Teammedarbejderne lærer af, at der sættes forskellige synsvinkler på et problem, og at viden fra forskellige systemer inddrages. Samtidig betyder diskussionen af sagerne på mø- 17

18 det, hvor alle har ret og pligt til at melde ind med synspunkter og viden, at alle teammedarbejdere får en fornemmelse af ejerskab til og ansvar for alle sager. Møderne bruges også som personalemøder, og en af teammedarbejderne mener, at denne funktion bør udskilles fra vejledermøderne. Dels bliver de personalerelaterede emner ofte nedprioriteret, fordi møderne er lange, og det kan være vanskeligt at nå alle punkter på dagsordenen, dels er der ofte deltagere på vejledermøderne udefra, og de personalemæssige emner har ingen relevans for dem. Mål for brugerne Undervejs i forsøget er der blevet arbejdet på at tydeliggøre og præcisere de mål og handlingsplaner, der blev opstillet både for de brugere, som skal deltage i gruppevejledningen og for dem, som fortsætter med individuel vejledning. I løbet af gruppevejledningen bliver målene bearbejdet og nuanceret. Eksempler på målsætninger kan være: vejledning til erhvervsskift/uddannelse med henblik på ordinært arbejde eller vurdering af helbredsforholdenes betydning i forhold til jobønske. Støtte til afdækning af andre jobområder. Teamets medarbejdere giver udtryk for, at det har været en fordel for arbejdet både i gruppevejledningen og i den individuelle vejledning, at der blev opstillet klare mål for hver enkelt deltager. Målsætningerne betragtes som teamets arbejdsredskaber, og de bliver ikke diskuteret med brugerne. Denne tydeliggørelse af mål og handlingsplaner har sit udspring i behov hos medarbejderne dels for bedre at kunne vurdere indsatsen overfor brugerne, dels for at have pejlemærker i vejledningsarbejdet, specielt i forhold til gruppevejledningen. Desuden har der været et behov for, at alle teammedarbejderne kunne få en fælles viden om målene for de enkelte brugere, således at vejledningen retter sig mod det samme, uanset hvem fra teamet der deltager i vejledningen. Samtidig blev der udarbejdet funktionsbeskrivelser for alle medarbejdere ved 2 teamet. Dette blev gjort for at tydeliggøre teammedarbejdernes kompetencer og arbejdsdelingen i teamet. Gruppevejledning Gruppevejledningen er et 12 ugers vejledningsforløb, som bruges som redskab for afklaring af brugerens ønsker og muligheder på arbejdsmarkedet. Gruppevejledningen er finansieret af AF og er beregnet for ledige i aktivperioden, men ikke for sygemeldte ledige. Dog er det undervejs i forsøget besluttet, at der på hvert hold kan deltage op til to sygemeldte, hvis der er ledige pladser. Udviklingen i gruppevejledningen uddybes nedenfor i et selvstændigt afsnit. 2 Se Seminarrapport 18

19 Praktik Både som led i gruppevejledningen og for brugere i individuel vejledning arrangeres praktikforløb. Det sidste halve år af forsøgsperioden er praktikpladserne blevet fundet af en jobkonsulent, ansat af kommunen, men tilknyttet teamet på halv tid. Tidligere blev praktikpladserne fundet af gruppevejlederen, undertiden i samarbejde med a-kassemedarbejderen. At brugerne er i praktik, er klart blevet opprioriteret gennem forsøget. I starten af forsøget var kun få brugere i praktik i forbindelse med gruppevejledningen, men gradvist er arbejdet med praktikken blevet mere systematiseret. Arbejdet med at finde praktikpladser og følge op på praktikforløbene er omfattende, og det var en stor belastning for gruppevejlederen også at skulle have disse funktioner sammen med selve vejledningsarbejdet. Teamets medarbejdere og gruppevejlederen er enige om, at det er en stor fordel, at praktikarbejdet er overgået til jobkonsulenten. Praktikforløbet for den enkelte bruger følges af jobkonsulenten eller gruppevejlederen gennem besøg på praktikstedet. Undertiden er det nødvendigt, at en bruger gennemfører mere end et praktikforløb for at nå til en afklaring. I andre tilfælde går praktikforløbet direkte over i en jobtræningsansættelse eller et 3 fleksjob. Individuel vejledning De brugere, som ikke deltager i gruppevejledning, får i stedet en individuel vejledning af teamets medarbejdere. Dette gælder både sygemeldte, som ikke kan deltage i gruppevejledningen, fordi denne finansieres af AF, og andre, som af forskellige årsager ikke skønnes at have behov for et langt vejledningsforløb eller som ikke vil kunne profitere af dette. Der har undervejs i forsøget vist sig nogle problemer i forhold til den individuelle vejledning. For det første kan det være vanskeligt at bevare kontakten til en bruger, hvis sagen f.eks. indeholder lægeundersøgelser eller indhentning af andre oplysninger, som kan strække sig over en længere periode med ventetider. For det andet skulle ledige, som ikke deltog i gruppevejledning, i princippet aktiveres, og en henvisning til teamet blev ikke betragtet som aktivering. Dette sidste problem er nu delvist løst ved, at ledige i individuel vejledning bliver aktiveret på teamet med Intensiv jobsøgning, således at tilknytningen ikke brydes med anden aktivering. Dette giver også mulighed for, at brugere, som ikke er helt afklarede efter gruppevejledningen, kan fastholde tilknytningen til teamet gennem denne ordning. Problemet med at bevare en løbende kontakt er endnu ikke løst, men der arbejdes med planer om at etablere faste mødedage for både raske ledige og sygemeldte, f.eks. en gang ugentlig, hvor der kan være fælles arrangementer for disse grupper. Temaerne på arrangementerne kunne være parallelle til en del 3 Se mere om praktik i afsnittet om gruppevejledning senere i kapitlet 19

20 af emnerne i gruppevejledningen, f.eks. lovgivning, fleksjob, andre aktuelle emner eller sociale aktiviteter. Dette kunne også bidrage til at udvide brugernes sociale kontaktnet og gøre det lettere for dem selv at henvende sig til medarbejderne på teamet, hvis de har behov for det. Endelig kunne disse arrangementer i højere grad opfylde de intentioner, der er indeholdt i ordningen med Intensiv jobsøgning. Rundbordssamtaler Rundbordssamtaler har været benyttet i hele forsøgsperioden. De bruges især, når der skal tages beslutninger, som involverer mere end en instans. F.eks. kan de bruges i forbindelse med beslutning om fleksjob, hvis det vurderes, at brugeren ikke er til rådighed på det ordinære arbejdsmarked. De bruges ligeledes ofte i forbindelse med opfølgningssamtalerne i gruppevejledningen. Sammensætningen af deltagerne besluttes især på vejledermøderne, og den tager udgangspunkt i, hvilke personer der er relevante for de beslutninger, der skal træffes. Men teammedarbejderne er samtidig meget opmærksomme på at minimere antallet af deltagere for brugerens skyld. Der er i beslutningen om deltagere således en balance mellem behovet for at inddrage alle, som kan bidrage til samtalen, og behovet for at begrænse deltagelsen for at gøre situationen mindre belastende for brugeren. Brugerens a-kasse er ofte repræsenteret ved samtalen, fordi samtalerne hyppigt handler om rådighed. Teammedarbejderne vurderer, at disse møder fungerer godt, blandt andet fordi a-kasserepræsentanterne er aktive og medspillende beslutningstagere på mødet. A-kasserepræsentanterne mener også, at deres deltagelse har betydning for beslutningerne. Generelt vurderes, at rundbordssamtalerne er et godt forum at træffe de rigtige beslutninger i. Det er en fordel, at alle er med til at tage beslutninger, og teammedarbejderne mener, at der er færre problemer med forskellige opfattelser af, hvilke beslutninger der er taget. 2.3 Læge og psykolog Fra starten af forsøget var planlagt et samarbejde med Socialmedicinsk Enhed (SME) i Hjørring Kommune. Og i den oprindelige forsøgsperiode på to år var der derfor en læge fra SME tilknyttet teamet på halv tid. Efter de to år trak SME sine lægeressourcer ud fra teamet, og der blev i stedet indgået aftale med en lokal læge om at fungere som konsulent for teamet. Den første læge fungerede i få måneder, hvorefter der blev skiftet til en anden lokal læge. Samtidig med ændringer i lægens status, blev der tilknyttet en psykolog fra SME, som ligeledes skulle fungere som konsulent i sager, hvor der indgik psykiske lidelser og andre psykologiske problemstillinger. 20

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

"Med på Holdet" - SiD, 2. distrikt. - en erfaringsopsamling. November 2002. Mette Marie Juul CASA

Med på Holdet - SiD, 2. distrikt. - en erfaringsopsamling. November 2002. Mette Marie Juul CASA "Med på Holdet" - SiD, 2. distrikt - en erfaringsopsamling November 2002 Mette Marie Juul CASA CASA "Med på Holdet" - SiD, 2. distrikt - en erfaringsopsamling November 2002 Mette Marie Juul Center for

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv Tilbud, rettigheder og pligter A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Rettigheder, pligter og muligheder Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik giver tilbud til ledige og til arbejds-

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig - Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Lov om aktiv socialpolitik IDÈEN BAG TILBUDDET Alle kan bruges til noget, og

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 1. EVA anbefaler at projektets sigte og overordnede mål tydeliggøres for alle der er tilknyttet projektet, og at der på den baggrund formuleres klare og konkrete

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Tilbage til fremtiden Projektperiode : 1. februar 2009 31. maj 2009

Læs mere

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Motivator Projektperiode : 5.5.2008-12.9.2008 Sommerferie følger praktikstedets

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby 1 FORORD TIL UUs MÅLSÆTNING 2013 2014 UU Tårnbys indsats i det kommende år tager udgangspunkt i det mål, at vi sammen med grundskolerne yderligere øger

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Business Case nr. I 309/02

Business Case nr. I 309/02 Business Case nr. I 309/02 Forslagets overskrift: Flere udrednings- og opkvalificeringsforløb i Beskæftigelsescenteret Forslagsstiller: Job- og SocialCenteret sudfordring (vision): Ved at erstatte midlertidige

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam - En materialesamling Indhold 1. Identificerede målgrupper i forandringsteoriprojektet:... 3 2. Målgruppekarakteristikker... 4 3. Forandringsteorier...

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Målsætning: At styrke sygedagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet At afklare sygedagpengemodtagernes

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Ansøgning om støtte. til projekt:

Ansøgning om støtte. til projekt: Ansøgning om støtte til projekt: FREMTIDENS MEDARBEJDER Ansøgningen sendes til: Silkeborg Kommune Att. LBR Silkeborg v/lauge Clemmensen Drewsensvej 58-60 8600 Silkeborg E-post: lc@silkeborg.dk Tlf. 8970

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer Den 16. april 2010 Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer og FTF a-kasser KL/FTF-udmeldingen af 24. juni 2009 indeholder tre samarbejdskoncepter, hvor KL og FTF anbefaler,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Drejebog for håndtering af sygefravær

Drejebog for håndtering af sygefravær Drejebog for håndtering af sygefravær I Gribskov kommune er arbejdsmiljø herunder trivsel, sundhed og arbejdsglæde et fælles anliggende, som ledere og medarbejdere i det daglige arbejder sammen om. Denne

Læs mere

Procedure ved sygefravær

Procedure ved sygefravær Procedure ved sygefravær Al sygefravær skal registreres. Sygemelding: Sygemelding skal ske ved arbejdstids begyndelse eller et aftalt tidspunkt til nærmeste leder med personaleansvar eller den medarbejder,

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2014 22.2.2015 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer Samarbejdsaftale Denne aftale er indgået mellem A-kasser/faglige organisationer under og Jobcentrene i Norddjurs kommune og Syddjurs kommune. 1. Aftalens formål Formålet med aftalen er, at samarbejde om

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud

Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud Hjerneskadecentrets Fleksible Tilbud MÅLGRUPPE Personer over 18 år i den erhvervsaktive alder, der har pådraget sig en hjerneskade som ung eller voksen, og som følge

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.

Læs mere

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den

Læs mere

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC.

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Nordvestsjællands HF og VUC er i den samme situation som en række andre uddannelsesinstitutioner, nemlig at tilmeldingstallene ser

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser

Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser Dato: oktober 2014 Formål med projektet Det primære formål med projektet er at forebygge udsættelser af lejere. Det sekundære formål er at udbygge samarbejde

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 1. GENERELLE OPLYSNINGER a) Projektets navn Ung i Uddannelse b) Ansøgers navn, adresse, tlf., e-mail,

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet

Læs mere

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Line Laursen Teamkoordinator Kort om mig. Uddannet Klinisk diætist og Civiløkonom Projektleder i Horsens kommune fra 2008 Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Sidder i det

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014 Jobcenter og Borgerservice Dato: 17-6-214 Sagsnr.: 11/47387 Dokumentnr.: 26 Sagsbehandler: Sekretariatet Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 214 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Jobcenter København Indledning I Københavns Kommune er der 12.000 kontanthjælpsmodtagere i match 2. Kommunen bruger ca. 250 millioner kroner om året til en aktiv beskæftigelsesindsats for denne gruppe.

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. juni 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. juni 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. juni 2014 Sag 21/2013 (1. afdeling) Københavns Kommune (advokat Anders Valentiner-Branth) mod Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (tidligere Arbejdsmarkedsstyrelsen)

Læs mere

Oversigt over projekter finansieret af Det Lokale Beskæftigelsesråd for Faaborg Midtfyn fra 2007-2011

Oversigt over projekter finansieret af Det Lokale Beskæftigelsesråd for Faaborg Midtfyn fra 2007-2011 Oversigt over projekter finansieret af Det Lokale Beskæftigelsesråd for Faaborg Midtfyn fra 2007-2011 Projekttitel Ansøger Væsentligste indhold projektperiode Iværksættelse af jobrotationsprojekter Videreudvikling

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere