Vejlederteamet. - en evaluering af et forsøg med vejledning af ledige med andre problemer end ledighed. Oktober Sanne Ipsen og Pernille Bottrup

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejlederteamet. - en evaluering af et forsøg med vejledning af ledige med andre problemer end ledighed. Oktober 2002. Sanne Ipsen og Pernille Bottrup"

Transkript

1 Vejlederteamet - en evaluering af et forsøg med vejledning af ledige med andre problemer end ledighed Oktober 2002 Sanne Ipsen og Pernille Bottrup

2 CASA Vejlederteamet - en evaluering af et forsøg med vejledning af ledige med andre problemer end ledighed Oktober 2002 Sanne Ipsen og Pernille Bottrup Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax Homepage:

3 Vejlederteamet en evaluering af et forsøg med vejledning af ledige med andre problemer end ledighed CASA, Oktober 2002 Elektronisk udgave: ISBN Rapporten kan bestilles hos Arbejdsmarkedsrådet for Nordjyllands Amt tlf.:

4 Forord Hjørring Kommune, Arbejdsformidlingen i Hjørring og arbejdsløshedskasserne i Hjørring har siden 1999 gennemført et forsøg med en forstærket vejledningsindsats overfor ledige dagpengemodtagere, som havde særlige problemer på arbejdsmarkedet. Forsøget blev støttet af Arbejdsmarkedsrådet i Nordjylland. Denne rapport indeholder en evaluering af forsøget, som er blevet fulgt løbende af CASA, blandt andet med interview med både styregruppe, medarbejdere og ledige. Vi vil gerne takke alle, som har brugt tid og ressourcer på at bidrage til evalueringen. Især tak til projektleder Grethe Lind Jakobsen og projektkoordinator Lizi Jepsen for deres store hjælpsomhed og imødekommenhed i forbindelse med vores arbejde med evalueringen. CASA Oktober 2002

5 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og konklusion Indledning Konklusion Teamets arbejde og redskaber Medarbejdernevedteamet Processeniarbejdet Lægeogpsykolog Fleksjob Gruppevejledning Teametsvurderingafredskaberne Kompetencerogressourceriteamet Organisation og styring af projektet Projektlederensrolleogfunktion Projektledelsesgruppens rolle og funktion Styregruppens rolle og funktion Organisationomkringteametfremover Henvisninger Hvemhenvisertilteamet? Teametssamspilmedhenviserne Vurderingafhenvisningerne Målgruppen Karakteristikafbrugerne Tilknytningtilteamet Vurdering af målgruppen Brugernes vurdering af teamet og dets aktiviteter Henvisningoginformationomteamet Førstemødemedteamet Forskellige typer af brugere Brugernes holdning til gruppevejledningen Brugernesholdningtilandreenkeltaktiviteter Brugernesoverordnedevurderingafteamet Brugernesvurderingafresultaterne Resultater for brugerne Resultater af gruppevejledningen...64

6 8 Teamets samspil med systemerne brobygning og læreprocesser på tværs Samspilmellemteamogkommunen SamspilmellemteamogAF Samspilmellemteamoga-kasser Fastholdelse af teamets faglighed teammedarbejderesajourføringmedegetsystem Samspilmellemsystemerudenomteamet Vurdering af samspillet mellem systemerne...75 Bilag: Metode...77

7 1 Indledning og konklusion 1.1 Indledning Hjørring Kommune, Arbejdsformidlingen og A-kasseudvalget i Hjørring indgik i 1999 et samarbejde om et 2-årigt forsøgsprojekt Projekt Vejlederteam. Der blev bevilget midler til forsøget fra Det regionale Arbejdsmarkedsråd. Projektets formål Målgruppen for projektet er marginaliserede og marginaliseringstruede dagpengeberettigede ledige, specielt langvarigt sygemeldte, ledige i den sidste del af aktivperioden, ledige med ingen eller perifer tilknytning til arbejdsmarkedet og ledige, der synes at have andre problemer end ledighed. Formålet med projektet er at styrke indsatsen for målgruppen ved en hurtigere afklaring og anvisning af brugbare løsninger for den enkelte. Til dette blev der nedsat et team bestående af medarbejdere fra de tre involverede instanser, kommunen, AF og a-kassen, hvor hensigten var, at disse medarbejdere skulle fastholde en tæt tilknytning til hver af instanserne i arbejdet. Der er to delformål i projektet samt en række succeskriterier. Delmål: 1. Brobygning mellem de tre instanser, der er tættest på målgruppen. 2. Hurtigere afklaring af ledige i målgruppen. Succeskriterier: C at mindst 300 personer afklares via teamet i forsøgsperioden til arbejde, uddannelse eller varig foranstaltning f.eks. fleks- og skånejob C at afklaringen til videre forløb skal ske inden 4 uger, efter den enkelte ledige er henvist til teamet C at der visiteres hurtigere til den rigtige foranstaltning for den enkelte ledige, fordi der kan trækkes på muligheder i alle tre systemer samt hurtig lægefaglig vurdering af SME C at der, så vidt som det overhovedet er muligt, satses på genindtræden på det ordinære arbejdsmarked eller uddannelsessystem C at systemerne udvikler et meget tættere og mere formaliseret samarbejde med forankring i de etablerede systemer også udover forsøgsperioden. Evalueringen Evalueringen er tilrettelagt som en forløbsevaluering, der for det første har til formål at vurdere forsøgets resultater i forhold til de opstillede mål og succeskriterier. For det andet skulle teamets arbejdsproces og ændringerne i denne følges og beskrives i evalueringen. 7

8 Evalueringen har inddraget forskellige metodiske tilgange: 1 C kvalitiative interview med teamets medarbejdere, projektledelse og styregruppe samt med udvalgte brugere fra teamet C dokumentationsanalyse af forskelligt materiale fra teamet C registrering af data og statistisk bearbejdning om brugerne fra journaler. Undervejs i forsøgsperioden er der udarbejdet to delrapporter, som der vil blive refereret til i denne rapport: C en midtvejsevaluering, somindeholder en diskussion af mål, succeskriterier og målgruppe samt en status for teamets arbejde i det første år. C en seminarrapport, om et seminar afholdt med teamet efter godt to års arbejde, foranlediget af en forlængelse af projektperioden. Rapporten indeholder refleksioner over teamets arbejde i forhold til, hvilke ændringer der var sket undervejs, samt hvilke problemstillinger medarbejderne syntes var væsentlige på tidspunktet for seminaret. Afgrænsning af evalueringsperioden Da forsøget er forlænget ud over de to år, er evalueringen ligeledes blevet forlænget. I løbet af 2001 blev der indgået aftale med to andre kommuner, Sindal og Hirtshals, om også at deltage i teamet fra 1. januar Denne udvidelse af teamets arbejde er ikke inddraget i evalueringen, idet det rejser nogle selvstændige problemstillinger, som ikke kan rummes i den oprindelige evalueringsplan, og Arbejdsmarkedsrådet har ikke ønsket at udvide evalueringen mere end det, der var en konsekvens af periodens forlængelse. 1.2 Konklusion I det følgende konkluderes først i forhold til Projekt Vejlederteam s overordnede mål, succeskriterier og målgruppe. Derefter fokuseres på teamets arbejdsproces, metoder og redskaber samt på organiseringen af forsøgsprojektet. Da det må anses for at være besluttet, at teamet skal fortsætte under en eller anden form, er dette spørgsmål derimod ikke inddraget i konklusionen. Konklusion: Mål, succeskriterier og målgruppe Delmål: Brobygning mellem systemerne samt succeskriteriet: et tættere og mere formaliseret samarbejde. Teamets arbejde kan i sig selv ses som et eksempel på brobygning og formaliseret samarbejde mellem de tre systemer. En videreførelse af teamet i en eller anden form, som der tilsyneladende lægges op til, er derfor et konkret resultat af projektet, som bidrager til brobygningen. Det er imidlertid efter vores vurde- 1 Se mere om evalueringens metode i bilag: Metode. Registreringen af data er foretaget af evaluator ud fra brugernes journaler. De forskelle, der måtte være mellem evalueringens statistik og teamets egen statistik, skyldes især evalueringens afgrænsning af analyseperiode. 8

9 ring ikke tilstrækkeligt til at nå det formulerede mål. For at dette kan ske, skal der også etableres et samarbejde mellem systemerne udenfor teamet. Et vigtigt område for samarbejde har været henvisning af brugere til teamet. Det har drejet sig om at få henvist alle de relevante brugere i forhold til den formulerede målgruppe og give passende begrundelser for henvisningerne. Dette samspil fungerer rimeligt i relation til kommune og AF, mens der stadig er visse problemer i forhold til nogle af a-kasserne. Opbygning af en god arbejdsdeling i forhold til og et godt samspil med henvisere imødekommer dog heller ikke i sig selv målet om brobygning. Der er ligeledes sket en vis udveksling af informationer, viden og erfaringer på tværs af systemerne undervejs. De er imidlertid fortrinsvis foregået i uformelle fora og har således kun undtagelsesvis haft karakter af egentligt formaliseret samarbejde. Ansatser til et mere formaliseret og forpligtende samarbejde på tværs, der på sigt kan række ud over teamet, ligger i de møder, som holdes mellem teammedarbejdere og deres kolleger i systemerne samt i rundbordssamtaler og a-kassers deltagelse i teamets vejledermøder. Her bidrager deltagerne aktivt til i fællesskab at skabe de bedst mulige løsninger for brugerne. De får indblik i hinandens arbejdsmetoder og mulighed for at bringe gode ideer tilbage til eget system. Endvidere lægger samarbejdet op til et fælles ansvar for beslutningerne og derfor en forpligtelse til at hjælpe med at føre den ud i livet. Her skabes samarbejdsflader, som potentielt rækker ud over teamet. Generelt kan man sige, at teamet og projektet som sådan har været med til at bane vej for forbedrede relationer mellem de tre systemer. Man taler mere sammen på tværs af disse, har færre forbehold overfor hinanden end tidligere og har fået større forståelse for hinandens arbejdsopgaver og -metoder. Det må forventes på sigt at gøre systemerne i stand til at yde en bedre service til deres brugere generelt, dvs. også til de der ikke er omfattet af teamets aktiviteter. Delmål: Hurtigere afklaring samt succeskriterierne: den ledige visiteres hurtigere til den rigtige foranstaltning, og at der i videst muligt omfang satses på genindtræden på det ordinære arbejdsmarked eller uddannelsessystem. I forhold til målets vægt på hvor hurtigt afklaringen foregår, har det ikke været muligt at foretage en konkret vurdering af om teamets afklaring foregår hurtigere, idet der ikke er foretaget sammenligninger med sager i de tre systemer. En overordnet vurdering ud fra de resultater som foreligger fra teamet er dog, at teamet på forholdsvis kort tid er i stand til at hjælpe brugerne til holdbare og for manges vedkommende mere permanente løsninger af deres problemer. Denne konklusion er især baseret på: C at 26% af brugerne fortsætter i ordinær beskæftigelse eller uddannelse 9

10 C C at 12% fortsætter i et fleksjob mens 18% fortsætter i jobtræning eller revalidering at kun 5% af de brugere, der er sygemeldt ved henvisningen, fortsat er sygemeldt efter afklaringen på teamet. 40% af de oprindeligt sygemeldte fortsætter i jobtræning, uddannelse eller revalidering, og de må således siges at være blevet fastholdt i en tilknytning til arbejdsmarkedet. Brugerne er gennemsnitligt tilknyttet teamet i gennemsnit knap 4 måneder, fra de henvises til deres sag afsluttes. I betragtning af at mange af brugerne forud for henvisningen til teamet har gået ledige eller været sygemeldte i længere perioder eller har deltaget i mange forskellige arbejdsmarkedsforanstaltninger u- den et positivt resultat, må en tid på 4 måneder til at finde en holdbar løsning skønnes at være rimelig. Succeskriteriet: Mindst 300 er afklaret i forsøgsperioden Der var pr henvist 192 personer til teamet. Det dækker en periode, der er knap et halvt år længere end den oprindelige forsøgsperiode. Antallet 300 i succeskriteriet er tilsyneladende fastsat ud fra nogle politiske hensyn, hvorimod det oprindelige skøn som var på mellem 150 og 200 personer var foretaget ud fra en vurdering af målgruppens størrelse i de tre systemer. Undervejs i forsøgsperioden har måltallet været genstand for megen diskussion, men især medlemmerne af projektledelsesgruppen som er repræsentanter for de tre samarbejdende systemer synes ikke at have tillagt det nogen særlig betydning, at måltallet ikke kunne opfyldes. Da teamet ikke selv har kunnet kontrollere tilgangen af henviste, har det opstillede måltal uden tvivl været en medvirkende årsag til, at teamet har været meget opmærksomme på at holde kontakten til henviserne. Et spørgsmål er dog, om det mere realistiske måltal ikke ville have haft samme effekt. En anden problemstilling er, at der i hele forsøgsperioden har været store udsving i antallet af henvisninger både samlet og for den enkelte henviserinstans. Nogle af udsvingene har haft karakter af sæsonsvingninger, andre kan måske føres tilbage til, at nogle af henviserne har haft tendens til at glemme teamet som mulighed. Især i perioder med få henvisninger har dette ført til diskussioner om, hvorvidt teamet skulle have andre typer af personer henvist f.eks. personer på bestemte tidspunkter i deres ledighedsforløb, dvs. også personer som ikke nødvendigvis tilhørte målgruppen. => Det er vigtigt at tage i betragtning, at der også fremover formentlig vil være disse udsving. At kæde dette problem sammen med henvisninger, der ikke kun vægter andre problemer end ledighed, kan dog føre til, at fokus på teamets arbejde skifter fra brugernes behov for afklaring til, hvilke ressourcer teamet har, og hvilke opgaver de vil kunne udføre. Dermed vil der være en risiko for, at teamets arbejde mere får ka- 10

11 rakter af sagsbehandling end vejledning, og det kan desuden føre til at teamets profil udviskes. Succeskriteriet: Afklaring indenfor 4 uger Dette mål havde sin oprindelse i en regel fra AF, som undervejs i forsøgsperioden blev mindre relevant. Målet blev omformuleret til, at der skulle ligge en væsentlig beslutning eller en plan inden for en måned. Dette mål må siges at være opfyldt, idet stort set alle brugere inden for en måned har været til første samtale ved teamet. Sagen er blevet fremlagt og diskuteret på et vejledermøde, og der er opstillet målsætninger for den videre vejledning og afklaring på teamet. Målgruppen Målgruppen for teamet er bredt defineret blandt andet med den hensigt ikke fra starten at lægge for snævre grænser for, hvem der kan henvises. Ud fra teamets egne vurderinger og ud fra evalueringens beskrivelse af brugerne, er der ikke sket systematiske ændringer i sammensætningen af målgruppen, forstået som de personer, der er blevet henvist til teamet undervejs i forsøgsperioden. Dette kan på den ene side ses som, at det fra starten er lykkedes at få henviserne til at henvise de rigtige personer til teamet, men på den anden side kunne det ses som tegn på, at der ikke er sket en udvidelse af teamets eller henvisernes forståelse af, hvem der kunne have fordel af at blive henvist. At det sidste til dels kunne være tilfældet kan ses ved, at en a-kasse har henvist en gruppe af brugere, som på flere måder adskiller sig fra de øvrige brugere både med hensyn til baggrundskarakteristika og resultater af afklaringen. => Det er vigtigt også fremover at være åben overfor at andre grupper af ledige end dem, der typisk er blevet henvist til teamet i forsøgsperioden, kan have fordel af et vejledningsforløb på teamet. Henvisninger Tendensen til at henvise varierer en del både mellem henvisersystemerne og internt hos den enkelte henviser. Specielt har a-kasserne gennemgående henvist færre brugere end kommunen og AF. Der er flere forklaringer på dette, nogle a-kasser kan have en egentlig modvilje mod at henvise deres medlemmer, andre a-kasser har ikke en lokalrepræsentation, som har mulighed for at have kontakt til teamet. Endvidere kan det skyldes, at a-kassemedarbejderne ikke har den kompetence, der skal til for at afdække, at medlemmet har problemer udover ledigheden. Dette problem skønnes også at være tilstede blandt AFs medarbejdere. => En egentlig opkvalificering af de medarbejdere hos henviserne, som er ansvarlige for henvisninger kunne være en fordel. Der kunne eventuelt arbejdes med fælles opkvalificeringsforløb for medarbejdere på tværs af systemerne. 11

12 Konklusion: Teamets arbejdsproces og redskaber Teamet har igennem forsøget formået at etablere en organisering af arbejdet, hvor de arbejder konstruktivt tværfagligt, og bruger mulighederne i de tre systemer til at hjælpe brugerne med at løse deres problemer. De anerkender og bruger hinandens faglige viden og styrker, og samtidig har de oparbejdet samarbejdsformer, som styrker tværfagligheden sammen med det fælles ansvar for brugerne under hele forløbet. Centrum i teamets arbejde er vejledermødet, hvor alles viden og kompetencer kommer i spil sammen. Dette kan bl.a. lade sig gøre, fordi teamet har en størrelse, som betyder, at alle medarbejdere kan deltage i mødet, uden at det bliver et for stort forum for beslutninger. Samtidig har antallet af igangværende sager sjældent været større end, at alle medarbejdere har kunnet bevare et overblik over dem og fastholde en fornemmelse af ejerskab. => Det er vigtigt at fastholde, at teamet heller ikke i fremtiden bliver større, end at vejledermødet stadig kan fungere. => Det bør desuden inddrages både ved overvejelser over nye typer af opgaver og ved inddragelse af flere kommuner, at alle stadig skal kunne have et vist overblik over de løbende sager. Det må konkluderes, at teamet stort set har tilstrækkelige redskaber og kompetencer til at arbejde fuldt ud med vejledning og afklaring inden for de tre systemer. I denne sammenhæng har det været en stor fordel for teamet at have en læge tilknyttet teamet, hvad enten det er sket gennem SME (Socialmedicinsk Enhed) eller en lægekonsulent. Psykologfunktionen har vist sig at være af central betydning for teamets muligheder for at kunne afklare f.eks. brugere med psykiske problemer. Men det er ikke lykkedes i løbet af forsøgsperioden at finde frem til en tilfredsstillende løsning på, hvad en sådan funktion skal indeholde. => Der bør arbejdes mere målrettet med at afdække både teamets behov for, hvad en psykologisk konsulentfunktion skal indebære samt de realistiske muligheder og rammer for dette. I løbet af forsøget er der kommet en klarere og mere givende sammenhæng mellem de forskellige vejledninger og afklaringer, der foregår, herunder på gruppevejledningen og i forlængelse af denne. Der har i den periode, som er inddraget i evalueringen, været afholdt 7 gruppevejledningsforløb. Gruppevejledningen er blevet udviklet gradvist, og der er blevet arbejdet mere og mere målrettet med praktik. Den forbedrede sammenhæng mellem gruppevejledningen og det øvrige team kan blandt andet henføres til flere ændringer i teamets arbejdsmetoder: C indførelsen af eksplicit formulerede målsætninger for hver enkelt bruger C mere målrettet visitation til gruppevejledningen 12

13 C C forbedrede muligheder for individuel vejledning, både for brugere som ikke deltager i gruppevejledningen, og for deltagere i gruppevejledningen, som har behov for en længere tilknytning til teamet mere systematisk gennemførelse af opfølgningssamtaler i løbet af gruppevejledningen. Der er således generelt blevet lagt vægt på at integrere mest mulig viden om brugerens gruppevejledningsforløb i den samlede afklaring. => Det må dog anses for at være et problem, at jobkonsulentens viden fra praktikforløbene ikke indgår systematisk i det øvrige vejledningsarbejde. Vedligeholdelse af teamets kompetencer og kvalifikationer I den periode teamet har fungeret, har der ikke været fokuseret meget på vedligeholdelse af teammedarbejdernes kvalifikationer og viden. Dette må anses for at være problematisk, specielt for socialrådgiveren og for a-kassemedarbejderen. Socialrådgiverne har haft muligheder for at deltage i kommunens generelle opkvalificering, men det har tilsyneladende været vanskeligt at finde tid til dette. Hvis teamet skal fortsætte, kan der være behov for at opprioritere socialrådgivernes deltagelse i den faglige opkvalificering i kommunen eventuelt ved, at projektlederen og kolleger hjælper med til at skaffe tiden og venligt skubber på. Hvad der i givet fald er nødvendigt og ønskeligt for teamets a-kassemedarbejderen, vil afhænge af den konkrete model, man lægger sig fast på med hensyn til a-kassernes fremtidige deltagelse. Men man kunne f.eks. sikre sig, at a-kassemedarbejderen fast fik mulighed for at prioritere deltagelse i de jævnlige opkvalificeringstiltag, som arrangeres af a-kasserne. Udover disse muligheder for vedligeholdelse af kvalifikationer kunne der mere systematisk tænkes i egentlige rotationsordninger mellem teamets medarbejdere og systemerne, således at medarbejderne skifter med et ikke for kort interval, f.eks. 2 år. Dette kunne dels sikre, at teammedarbejderne stadig har god kontakt til deres organisation og er ajour med viden og arbejdsmetoder. Dels kunne det være et led i brobygningen mellem systemerne og teamet, når en medarbejder vender tilbage til systemet med erfaringer fra teamets arbejde og med kendskab til metoderne her. Brugerne I den del af evalueringen, som har fokuseret på brugernes vurdering af teamet, fremstår der fire typer af brugere: C brugere der bare skal have et arbejde C brugere med kort kontakt til teamet 13

14 C C brugere med behov for inspiration og afklaring brugere der gerne vil være i fred. Den første gruppe er gennemgående mindst positiv overfor teamet. De er typisk fysisk nedslidte, har behov for at skifte arbejdsområde og er meget motiverede for at få et arbejde. Specielt i teamets første periode blev denne gruppe visiteret til gruppevejledning, men de synes ikke personligt at have profiteret meget af denne. Samtidig har de oplevet en følelse af umyndiggørelse og intimidering ved den meget personlige tilgang, der har været på både gruppevejledningen og i de øvrige samtaler på teamet. Resultaterne må dog siges at have været gode for gruppen med hensyn til job og uddannelse. Den anden gruppe føler sig generelt godt behandlet og vejledt på teamet, især hvis de har fået løst deres problemer i form af et fleksjob eller muligheder for uddannelse. De har ikke deltaget i gruppevejledning, og kontakten til teamet har typisk bestået i få møder. Den tredje gruppe er typisk brugere, som ikke har konkrete forestillinger om, hvad de ønsker sig af fremtiden. De har haft stor fordel af at deltage i gruppevejledningen og har sat pris på den personlige tilgang. De har fået et personligt løft, og selv om en del af dem stadig var ledige efter afklaringen, var de mere optimistiske med hensyn til fremtiden. Dette kunne tyde på, at gruppevejledningen særligt tilgodeser brugere, der har behov for god tid og hjælp til at finde sigselvogsitegetspor. Den sidste gruppe består fortrinsvis af sygemeldte kvinder, som ikke har nogen særlige ønsker om at blive tættere tilknyttet arbejdsmarkedet. Deres holdning til teamet er dobbelt, idet de på den ene side er glade for at komme ud af hjemmet og møde andre, men på den anden side ser de tilknytningen til teamet som noget, de har pligt til at gennemføre. Konklusion: Projektets organisering Projektets organisation har fungeret tilfredsstillende. Projektlederen har haft en vigtig rolle ved dels at sørge for den interne udvikling i teamet, dels at varetage en række af de udadvendte og mere administrative opgaver. Det har givet teamet og dets koordinator ro til at koncentrere sig om det konkrete arbejde med brugerne. Projektlederen har endvidere i samarbejde med projektledelsesgruppen løst de problemer, der er opstået for teamet undervejs i form af tildeling af ekstra personaleressourcer m.m. Det har bl.a. været muligt, fordi gruppen har bestået af ledere fra de tre systemer. Styregruppen har været sparringspartner for projektledelsesgruppe og team på de overordnede linjer, men har ikke blandet sig i teamets daglige arbejde. => Der vil også fremover være brug for en person eller gruppe, som kan beskytte teamet og fungere som problemknuser, så teamet kan koncentrere sig om arbejdet med brugerne. 14

15 => Ligeledes kan det være en fordel fortsat at have en overordnet ledelse for teamet i form af en styregruppe eller bestyrelse. Den skal sammensættes anderledes end i dag, fordi der nu er tale om en driftsaktivitet og ikke et forsøgsprojekt, men alle interessenter bør stadig være repræsenteret, herunder a-kasserne. De har en vigtig rolle i at videreformidle viden om og erfaringer fra teamet til deres eget bagland. En rolle der er blevet ekstra vigtig efter, at de nye kommuner er blevet en del af samarbejdet. Projektledelsesgruppen har desuden fungeret som et uformelt diskussionsforum for deltagerne fra de tre systemer. Problemer i samspillet mellem systemerne, også udover teamsamarbejdet, er blevet vendt, og man har udvekslet ideer til løsninger og til nye fælles initiativer. => Hvis projektledelsesgruppen nedlægges i forbindelse med en ny organisering af teamet, skal der så vidt muligt etableres andre fora og anledninger, hvor ledere eller andre repræsentanter fra de tre systemer har mulighed for at tage en åben og uformel diskussion om fælles, relevante problemstillinger. Perspektivering I takt med at teamet bliver en etableret og stadig mere selvstændig enhed, er der stigende risiko for, at samarbejdet mellem systemerne koncentreres her, og at den gensidige forståelse, der er ved at blive bygget op på tværs, igen fortoner sig. Det er set med vores øjne helt afgørende, at teamet bevarer og måske udbygger kontakten til de tre systemer, hvis det fortsat skal bane vej for et forbedret samarbejde mellem disse. Det er teamet, som har muligheden for at formidle kontakt, etablere konkret samarbejde om sager osv. Hvis de i teamet lukker sig om sig selv og definerer for skarpe arbejdsdelinger i forhold til systemerne og deres sagsbehandlere, kan de ende med at blive en ny selvstændig institution. De kan levere et godt stykke arbejde, men det vil ikke være noget, som systemerne i nævneværdig grad lærer noget af, eller som kan fremme deres indbyrdes samspil. Systemerne må ikke reduceres til kun at være henvisere i teamets bevidsthed. De må ses som egentlige samarbejdspartnere. 15

16 2 Teamets arbejde og redskaber Som indledning til evalueringen er der i dette kapitel en beskrivelse af teamets arbejde, redskaber og kompetencer. Processen i teamets arbejde med sagerne gennemgås, og samtidig indeholder beskrivelsen teamets egen vurdering af elementerne i processen. 2.1 Medarbejderne ved teamet Til arbejdet i teamet indgår ved slutningen af forsøgsperioden: to socialrådgivere fra Hjørring Kommune, hvoraf den ene er koordinator for teamet, en erhvervsvejleder fra AF, en medarbejder med a-kasse-viden på halv tid, en gruppevejleder og en jobkonsulent, som deles med Formidlingscenter Nord. Derudover er der til teamet knyttet en lægekonsulent og en psykolog, begge med få timer om ugen. Teamets medarbejderstab er blevet udvidet undervejs i forsøget. Årsagerne til dette er belyst i et senere afsnit. 2.2 Processen i arbejdet I forsøgsperioden er der efterhånden oparbejdet bestemte mere eller mindre faste rutiner for, hvorledes en persons vejledningssag skal forløbe, alt efter hvilke problemstillinger, der er tale om. Selvom brugerne og deres problemsammensætning er meget varierede og derfor behandles forskelligt, er der nogle faste procedurer for forløbet. Den henviste indkaldes først til en førstegangssamtale, som skal afdække brugerens situation og problemer, og hvor der med brugeren eventuelt aftales indhentning af yderligere oplysninger fra f.eks. henviser eller læge. Derefter bringes henvisningen og oplysningerne med til Vejledermødet, hvor sagen diskuteres mellem alle teammedarbejdere, og det besluttes, hvordan det videre forløb skal være, og hvem der går videre med den. En del af beslutningen er, hvorvidt brugeren skal fortsætte med gruppevejledning eller med individuel vejledning. Senere i forløbet kan der være tale om, at brugeren kommer i praktik, somet led enten i gruppevejledningen eller i et individuelt afklaringsforløb. Undervejs i afklaringen kan der ligeledes blive gennemført rundbordssamtaler med brugeren og forskellige relevante personer, både fra teamet og udefra, f.eks. a-kassen. Nedenfor uddybes de forskellige faste led i forløbene. 16

17 Førstegangssamtaler Alle henviste indkaldes først til en samtale med en socialrådgiver. Der optages anamnese og gennemføres en dialog med brugeren om problemer. Udgangspunktet for samtalen er begrundelse for henvisningen, som brugeren principielt har set og godkendt ved henviseren. Men i løbet af samtalen kan det vise sig, at brugeren har problemer, som ikke har været en del af henvisningen, og som er væsentlige for brugerens vanskeligheder med at opnå eller fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. Samtalen kan også berøre eventuelle forestillinger om fremtiden, men dette er dog ikke altid tilfældet, f.eks. hvis det skønnes, at brugeren har behov for først at få afklaret sine problemer og derfor kan have vanskeligt ved at fokusere på fremtiden. Nogle brugere har bisidder med til samtalen f.eks. fra den faglige organisation. Tilbudet om bisidder bliver givet i indkaldelsen til samtalen. Referat af førstegangssamtalen og oplysninger om brugeren indgår i dennes journal, som er et vigtigt redskab for alle teamets medarbejdere i det videre forløb. Vejledermøder Vejledermøderne er det centrale tværfaglige forum, som afholdes en gang om ugen, og hvor sagerne, både nye og igangværende, tages op og diskuteres i forhold til, hvad næste skridt skal være eller med en vurdering af om sagen forløber som planlagt. Alle teammedarbejderne deltager i mødet, og desuden deltager lægekonsulenten og psykologen. I de sidste måneder har der desuden deltaget en repræsentant for a-kasserne. For nye brugere, som ikke er sygemeldte, besluttes, om de skal deltage i gruppevejledning, eller om de hellere skal fortsætte i individuel vejledning. Der opstilles mål for hver enkelt bruger, og disse mål inddrages løbende i vurderingen af, hvorledes sagen forløber. Det diskuteres på mødet, hvilke informationer der skal indhentes til sagen, og hvem der går videre med dette. For nogle af de igangværende sager diskuteres, om det vil være en fordel at indkalde til en rundbordssamtale, og hvem der i givet fald bør deltage i denne. I løbet af forsøget har vejledermødet udviklet sig som samarbejdsform og som beslutningsforum. Det er ofte meget lange og krævende møder, og der viste sig et behov for, at de blev mere formaliserede med ordstyrerhverv på skift. Teamets medarbejdere mener, at vejledermødet er hjertet i teamet. Det er især her de forskellige tilgange kommer i spil med hinanden. Teammedarbejderne lærer af, at der sættes forskellige synsvinkler på et problem, og at viden fra forskellige systemer inddrages. Samtidig betyder diskussionen af sagerne på mø- 17

18 det, hvor alle har ret og pligt til at melde ind med synspunkter og viden, at alle teammedarbejdere får en fornemmelse af ejerskab til og ansvar for alle sager. Møderne bruges også som personalemøder, og en af teammedarbejderne mener, at denne funktion bør udskilles fra vejledermøderne. Dels bliver de personalerelaterede emner ofte nedprioriteret, fordi møderne er lange, og det kan være vanskeligt at nå alle punkter på dagsordenen, dels er der ofte deltagere på vejledermøderne udefra, og de personalemæssige emner har ingen relevans for dem. Mål for brugerne Undervejs i forsøget er der blevet arbejdet på at tydeliggøre og præcisere de mål og handlingsplaner, der blev opstillet både for de brugere, som skal deltage i gruppevejledningen og for dem, som fortsætter med individuel vejledning. I løbet af gruppevejledningen bliver målene bearbejdet og nuanceret. Eksempler på målsætninger kan være: vejledning til erhvervsskift/uddannelse med henblik på ordinært arbejde eller vurdering af helbredsforholdenes betydning i forhold til jobønske. Støtte til afdækning af andre jobområder. Teamets medarbejdere giver udtryk for, at det har været en fordel for arbejdet både i gruppevejledningen og i den individuelle vejledning, at der blev opstillet klare mål for hver enkelt deltager. Målsætningerne betragtes som teamets arbejdsredskaber, og de bliver ikke diskuteret med brugerne. Denne tydeliggørelse af mål og handlingsplaner har sit udspring i behov hos medarbejderne dels for bedre at kunne vurdere indsatsen overfor brugerne, dels for at have pejlemærker i vejledningsarbejdet, specielt i forhold til gruppevejledningen. Desuden har der været et behov for, at alle teammedarbejderne kunne få en fælles viden om målene for de enkelte brugere, således at vejledningen retter sig mod det samme, uanset hvem fra teamet der deltager i vejledningen. Samtidig blev der udarbejdet funktionsbeskrivelser for alle medarbejdere ved 2 teamet. Dette blev gjort for at tydeliggøre teammedarbejdernes kompetencer og arbejdsdelingen i teamet. Gruppevejledning Gruppevejledningen er et 12 ugers vejledningsforløb, som bruges som redskab for afklaring af brugerens ønsker og muligheder på arbejdsmarkedet. Gruppevejledningen er finansieret af AF og er beregnet for ledige i aktivperioden, men ikke for sygemeldte ledige. Dog er det undervejs i forsøget besluttet, at der på hvert hold kan deltage op til to sygemeldte, hvis der er ledige pladser. Udviklingen i gruppevejledningen uddybes nedenfor i et selvstændigt afsnit. 2 Se Seminarrapport 18

19 Praktik Både som led i gruppevejledningen og for brugere i individuel vejledning arrangeres praktikforløb. Det sidste halve år af forsøgsperioden er praktikpladserne blevet fundet af en jobkonsulent, ansat af kommunen, men tilknyttet teamet på halv tid. Tidligere blev praktikpladserne fundet af gruppevejlederen, undertiden i samarbejde med a-kassemedarbejderen. At brugerne er i praktik, er klart blevet opprioriteret gennem forsøget. I starten af forsøget var kun få brugere i praktik i forbindelse med gruppevejledningen, men gradvist er arbejdet med praktikken blevet mere systematiseret. Arbejdet med at finde praktikpladser og følge op på praktikforløbene er omfattende, og det var en stor belastning for gruppevejlederen også at skulle have disse funktioner sammen med selve vejledningsarbejdet. Teamets medarbejdere og gruppevejlederen er enige om, at det er en stor fordel, at praktikarbejdet er overgået til jobkonsulenten. Praktikforløbet for den enkelte bruger følges af jobkonsulenten eller gruppevejlederen gennem besøg på praktikstedet. Undertiden er det nødvendigt, at en bruger gennemfører mere end et praktikforløb for at nå til en afklaring. I andre tilfælde går praktikforløbet direkte over i en jobtræningsansættelse eller et 3 fleksjob. Individuel vejledning De brugere, som ikke deltager i gruppevejledning, får i stedet en individuel vejledning af teamets medarbejdere. Dette gælder både sygemeldte, som ikke kan deltage i gruppevejledningen, fordi denne finansieres af AF, og andre, som af forskellige årsager ikke skønnes at have behov for et langt vejledningsforløb eller som ikke vil kunne profitere af dette. Der har undervejs i forsøget vist sig nogle problemer i forhold til den individuelle vejledning. For det første kan det være vanskeligt at bevare kontakten til en bruger, hvis sagen f.eks. indeholder lægeundersøgelser eller indhentning af andre oplysninger, som kan strække sig over en længere periode med ventetider. For det andet skulle ledige, som ikke deltog i gruppevejledning, i princippet aktiveres, og en henvisning til teamet blev ikke betragtet som aktivering. Dette sidste problem er nu delvist løst ved, at ledige i individuel vejledning bliver aktiveret på teamet med Intensiv jobsøgning, således at tilknytningen ikke brydes med anden aktivering. Dette giver også mulighed for, at brugere, som ikke er helt afklarede efter gruppevejledningen, kan fastholde tilknytningen til teamet gennem denne ordning. Problemet med at bevare en løbende kontakt er endnu ikke løst, men der arbejdes med planer om at etablere faste mødedage for både raske ledige og sygemeldte, f.eks. en gang ugentlig, hvor der kan være fælles arrangementer for disse grupper. Temaerne på arrangementerne kunne være parallelle til en del 3 Se mere om praktik i afsnittet om gruppevejledning senere i kapitlet 19

20 af emnerne i gruppevejledningen, f.eks. lovgivning, fleksjob, andre aktuelle emner eller sociale aktiviteter. Dette kunne også bidrage til at udvide brugernes sociale kontaktnet og gøre det lettere for dem selv at henvende sig til medarbejderne på teamet, hvis de har behov for det. Endelig kunne disse arrangementer i højere grad opfylde de intentioner, der er indeholdt i ordningen med Intensiv jobsøgning. Rundbordssamtaler Rundbordssamtaler har været benyttet i hele forsøgsperioden. De bruges især, når der skal tages beslutninger, som involverer mere end en instans. F.eks. kan de bruges i forbindelse med beslutning om fleksjob, hvis det vurderes, at brugeren ikke er til rådighed på det ordinære arbejdsmarked. De bruges ligeledes ofte i forbindelse med opfølgningssamtalerne i gruppevejledningen. Sammensætningen af deltagerne besluttes især på vejledermøderne, og den tager udgangspunkt i, hvilke personer der er relevante for de beslutninger, der skal træffes. Men teammedarbejderne er samtidig meget opmærksomme på at minimere antallet af deltagere for brugerens skyld. Der er i beslutningen om deltagere således en balance mellem behovet for at inddrage alle, som kan bidrage til samtalen, og behovet for at begrænse deltagelsen for at gøre situationen mindre belastende for brugeren. Brugerens a-kasse er ofte repræsenteret ved samtalen, fordi samtalerne hyppigt handler om rådighed. Teammedarbejderne vurderer, at disse møder fungerer godt, blandt andet fordi a-kasserepræsentanterne er aktive og medspillende beslutningstagere på mødet. A-kasserepræsentanterne mener også, at deres deltagelse har betydning for beslutningerne. Generelt vurderes, at rundbordssamtalerne er et godt forum at træffe de rigtige beslutninger i. Det er en fordel, at alle er med til at tage beslutninger, og teammedarbejderne mener, at der er færre problemer med forskellige opfattelser af, hvilke beslutninger der er taget. 2.3 Læge og psykolog Fra starten af forsøget var planlagt et samarbejde med Socialmedicinsk Enhed (SME) i Hjørring Kommune. Og i den oprindelige forsøgsperiode på to år var der derfor en læge fra SME tilknyttet teamet på halv tid. Efter de to år trak SME sine lægeressourcer ud fra teamet, og der blev i stedet indgået aftale med en lokal læge om at fungere som konsulent for teamet. Den første læge fungerede i få måneder, hvorefter der blev skiftet til en anden lokal læge. Samtidig med ændringer i lægens status, blev der tilknyttet en psykolog fra SME, som ligeledes skulle fungere som konsulent i sager, hvor der indgik psykiske lidelser og andre psykologiske problemstillinger. 20

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

I det følgende beskrives kvalitetsstandarden for tilbudet arbejdsprøvning ved Revacenter Horsens.

I det følgende beskrives kvalitetsstandarden for tilbudet arbejdsprøvning ved Revacenter Horsens. I det følgende beskrives kvalitetsstandarden for tilbudet arbejdsprøvning ved Revacenter Horsens. Formålet med standarden er todelt: For det første ønsker vi at ensrette standarden for vores tilbud og

Læs mere

Førtidspensionister i job Hvordan? II Konkrete erfaringer med jobformidling til førtidspensionister

Førtidspensionister i job Hvordan? II Konkrete erfaringer med jobformidling til førtidspensionister Førtidspensionister i job Hvordan? II Konkrete erfaringer med jobformidling til førtidspensionister Ballerup Kommunes medvirken i to projekter igangsat af Arbejdsmarkedsstyrelsen: Flere førtidspensionister

Læs mere

Hvad kan jobcentret tilbyde unge med( særlige behov) udfordringer ud over ledighed.

Hvad kan jobcentret tilbyde unge med( særlige behov) udfordringer ud over ledighed. Hvad kan jobcentret tilbyde unge med( særlige behov) udfordringer ud over ledighed. Jobcentret skal som udgangspunkt hjælpe unge ledige til at komme i selvforsørgelse via uddannelse. Dette gøres gennem

Læs mere

Endvidere indstilles det, at udvalget over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler

Endvidere indstilles det, at udvalget over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler Pkt.nr. 20 Evaluering af arbejdsprøvning i eget regi 443867 Indstilling: Arbejdsmarkedscentret indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget 1. at udvalget tager evalueringen af arbejdsprøvningsprojektet til efterretning,

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø

Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 30. maj 2008 J.nr.: 07-320- Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø 1. Emne Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø. 2. Resultatbeskrivelse

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv Tilbud, rettigheder og pligter A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Rettigheder, pligter og muligheder Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik giver tilbud til ledige og til arbejds-

Læs mere

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt [Skriv tekst] 0 Beskrivelse af almen-/social-/arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTA-projekt Baggrund Tidligere undersøgelser

Læs mere

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov

Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov Udarbejdet af visitationsudvalget i 2012 Revideret nov. 2013 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr Aftaleteksten. Dokumentnr

Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr Aftaleteksten. Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2. kontor Bilag 1 Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats Aftaleteksten Aftaleparterne oplever, at antallet af aktive tilbud

Læs mere

Sygedagpengeopfølgning

Sygedagpengeopfølgning Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Betingelserne for at visitere til fleksjob fremgår af 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og grundlaget for en afgørelse fremgår af lovens 70a.

Betingelserne for at visitere til fleksjob fremgår af 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og grundlaget for en afgørelse fremgår af lovens 70a. KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen Center for Driftsunderstøttelse NOTAT Januar 2012 Retsregler om tilkendelse af fleksjob Betingelserne for at visitere til fleksjob fremgår

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SYGEPOLITIK SYGEPOLITIK Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104 Udarbejdelse Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104 Januar 2016 Social og Handicap, Ældre og Handicap, Samstyrken, Lunden og Socialpsykiatrien Godkendelse 19 april 2016 Udvalget

Læs mere

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter.

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoint Mål og succeskriterier 2011 Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoints målgruppe er generelt

Læs mere

"Med på Holdet" - SiD, 2. distrikt. - en erfaringsopsamling. November 2002. Mette Marie Juul CASA

Med på Holdet - SiD, 2. distrikt. - en erfaringsopsamling. November 2002. Mette Marie Juul CASA "Med på Holdet" - SiD, 2. distrikt - en erfaringsopsamling November 2002 Mette Marie Juul CASA CASA "Med på Holdet" - SiD, 2. distrikt - en erfaringsopsamling November 2002 Mette Marie Juul Center for

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Aktive hurtigere tilbage

Aktive hurtigere tilbage Baggrund og formål: Lovgivningen giver i dag kun jobcentrene mulighed for at sætte s beskæftigelsesrettet indsats i gang for: Syge modtagere af kontanthjælp og starthjælp Det hæmmer h kommunernes mulighed

Læs mere

Business Case nr. I 309/02

Business Case nr. I 309/02 Business Case nr. I 309/02 Forslagets overskrift: Flere udrednings- og opkvalificeringsforløb i Beskæftigelsescenteret Forslagsstiller: Job- og SocialCenteret sudfordring (vision): Ved at erstatte midlertidige

Læs mere

Pkt.nr. 12. Evaluering af Jobcenter. Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

Pkt.nr. 12. Evaluering af Jobcenter. Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget Pkt.nr. 12 Evaluering af Jobcenter 521067 Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget 1. at udvalget tager evalueringen til efterretning Politisk beslutning: Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Spørgsmål 1 Har BIF i forbindelse med borgerens sag anvendt en såkaldt beskæftigelsestrappe som værktøj i sagsbehandlingen?

Spørgsmål 1 Har BIF i forbindelse med borgerens sag anvendt en såkaldt beskæftigelsestrappe som værktøj i sagsbehandlingen? KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Til Ulrik Kohl, MB E-mail: Ulrik_Kohl@br.kk.dk 02-11-2016 Sagsnr. 2016-0360781 Dokumentnr. 2016-0360781-2 Kære Ulrik Kohl Tak

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

Bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet

Bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet Bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet I medfør af 55 i lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., 116 i

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage!

Projekt. Aktive hurtigere tilbage! Projekt Aktive hurtigere tilbage! Mbs 26. august 2009 Projektet er landsdækkende og løber fra januar 2009 til september 2009. Alle borgere født i ulige år er omfattet af følgende aktiviteter: Ugentlig

Læs mere

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Projekt: Hurtigere afklaring af sygemeldte med bevægeapparatslidelser og et tilbud om behandling I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 28 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Citat

Læs mere

Notat. Projekt Indsigt, Projektnummer 84. Projekt nr. 84. Mads Sinding Jørgensen Dato for afholdelse. Godkendt d.

Notat. Projekt Indsigt, Projektnummer 84. Projekt nr. 84. Mads Sinding Jørgensen Dato for afholdelse. Godkendt d. Notat Projekt nr. 84 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene Mehlsen Thomsen Mads Sinding Jørgensen 05-09-2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200

Læs mere

Projekt Ny start Evaluering december 2012

Projekt Ny start Evaluering december 2012 Projekt Ny start Evaluering december 2012 Baggrund Projektet blev etableret på baggrund af et behov for at yde en mere sammenhængende og helhedsorienteret indsats til ressourcesvage familier i Rebild Kommune.

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Projekt Aktive hurtigere tilbage 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Rammerne for projektet Alle borgere født i ulige år med 1. gangsamtaler fra 1. januar frem til 1. maj

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Sygedagpenge-området Jobcenter Nordfyn

Sygedagpenge-området Jobcenter Nordfyn Sygedagpenge-området Jobcenter Nordfyn Målformulering: Målet er at leve op til budgetforudsætningerne for 2008 på sygedagpengeområdet samt at overholde opfølgningsreglerne for udbetaling af sygedagpenge.

Læs mere

AF-sats - evaluering af et Socialfondsprojekt udført for Arbejdsmarkedsrådet i Vejleregionen

AF-sats - evaluering af et Socialfondsprojekt udført for Arbejdsmarkedsrådet i Vejleregionen AF-sats - evaluering af et Socialfondsprojekt udført for Arbejdsmarkedsrådet i Vejleregionen August 2005 Sanne Ipsen AF-sats - evaluering af et Socialfondsprojekt udført for Arbejdsmarkedsrådet i Vejle-regionen

Læs mere

Ansøgningskema. Projektets succeskriterier. Come-Back ApS Odense C. Mette Stryhn. Job- og sundhedsmentor

Ansøgningskema. Projektets succeskriterier. Come-Back ApS Odense C. Mette Stryhn. Job- og sundhedsmentor Ansøgningskema Ansøger Come-Back ApS Adresse Falen 24 Post nr. / By 5000 Odense C Telefonnummer 28 10 80 53 Email Kontaktperson Projekttitel Projektresumé ms@come-back.dk Mette Stryhn Job- og sundhedsmentor

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund PROJEKTMEDARBEJDER SØGES Klar-Parat-Start Her kan du læse mere om projektet Klar-Parat-Start, og de aktiviteter vi ønsker at gennemføre med projektet, samt de områder vi ønsker at få afsøgt gennem projektperioden

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Jobafklaringsforløb. - erfaringer fra Socialmedicinsk Enhed

Jobafklaringsforløb. - erfaringer fra Socialmedicinsk Enhed Jobafklaringsforløb - erfaringer fra Socialmedicinsk Enhed Socialmedicinsk arbejdsmetode Den bio-psyko-sociale model Systematik Diagnose/problemforståelse Behov for yderlige afklaring/udredning Livshistorien

Læs mere

Kompetencecenter i Allerød Kommune

Kompetencecenter i Allerød Kommune Notat: Kompetencecenter i Allerød Kommune Allerød Service bliver en central faktor i kommunens beskæftigelsespolitik i et tæt samspil med et nyt kompetencecenter, der skal visitere ledige borgere med henblik

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug Skema 2: Projektbeskrivelsesskema 1. Projektets titel: En vej væk fra misbrug - arbejdsmarkedsrettet sundhedsindsats 2. Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper Indsats(er) der ansøges

Læs mere

Fællesstrategi i SAS til begrænsning af tilgangen til permanente ydelser

Fællesstrategi i SAS til begrænsning af tilgangen til permanente ydelser Fællesstrategi i SAS til begrænsning af tilgangen til permanente ydelser Da der d. 5.april 2011 blev afholdt et fælles temamøde for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalgene blev det aftalt, at der

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

Muligheder Støtte Vejledning. J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k

Muligheder Støtte Vejledning. J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k når en medarbejder bliver syg Muligheder Støtte Vejledning J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k Hvad gør I, når en medarbejder bliver syg?

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

Platanhaven. Platanhavens pædagogiske profil

Platanhaven. Platanhavens pædagogiske profil Platanhaven Platanhavens pædagogiske profil 1 I forbindelse med ansættelser, afskedigelser, medarbejdersamtaler mm. har Platanhaven i samarbejde mellem ledelse og tillidsrepræsentanter udarbejdet en Pædagogisk

Læs mere

1. De organisatoriske rammer og administrative arbejdsgange

1. De organisatoriske rammer og administrative arbejdsgange Førtidspensionsreformen 2013 V/Lektor Pernille Lykke Dalmar, UC Syddanmark. - En kort gennemgang af det fremsatte lovforslag, med et overblik over de centrale begreber, og hvad de dækker over. Indhold:

Læs mere

Projektaftale. Klar til start forældrerådgivning

Projektaftale. Klar til start forældrerådgivning Et godt børneliv - et fælles ansvar 8. marts 2006 Central Projektaftale Klar til start forældrerådgivning 1 Klar til start forældrerådgivning 1. Projektaftale for Klar til start forældrerådgivning 2. Institutionens/Afdelingens

Læs mere

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig - Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Lov om aktiv socialpolitik IDÈEN BAG TILBUDDET Alle kan bruges til noget, og

Læs mere

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam - En materialesamling Indhold 1. Identificerede målgrupper i forandringsteoriprojektet:... 3 2. Målgruppekarakteristikker... 4 3. Forandringsteorier...

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Brønderslev Kommune. Det Lokale Beskæftigelsesråd. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Det Lokale Beskæftigelsesråd. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Det Lokale Beskæftigelsesråd Beslutningsprotokol Dato: 26. maj 2008 Lokale: Jobcentret Tidspunkt: kl. 09.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/104 Godkendelse af dagsorden...

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

Forslag til besparelser indenfor Borgerservice Indhold

Forslag til besparelser indenfor Borgerservice Indhold Forslag til besparelser indenfor Borgerservice Indhold Forslag 1 Ansættelse af borgere på ledighedsydelse... 2 Forslag 2 Intensiveret indsats for sygedagpengemodtagere... 5 Forslag 3 Intensiveret indsats

Læs mere

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Faglig Temadag 20. november 2012 Reform af førtidspension og fleksjob Anette Larsen Socialfaglig konsulent Mål for reformen Flest mulige i arbejde og størst mulige

Læs mere

Beskæftigelses- & UdviklingsCenter

Beskæftigelses- & UdviklingsCenter Beskæftigelses- & UdviklingsCenter STATUSRAPPORT, 1. kvartal 2014 Statusrapport, 1. kvartal 2014 Beskæftigelses- & UdviklingsCenter 2 Udarbejdet april 2014 Administrativ medarbejder Signe Thiim sith@vejenkom.dk

Læs mere

09-03-2015. Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr. 2014-0001603. Aftaleteksten. Dokumentnr. 2014-0001603-87

09-03-2015. Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr. 2014-0001603. Aftaleteksten. Dokumentnr. 2014-0001603-87 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2. kontor Bilag 1 Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats Aftaleteksten Aftaleparterne oplever, at antallet af aktive tilbud

Læs mere

Aktiveringsstrategi 2011

Aktiveringsstrategi 2011 sstrategi 2011 Som konsekvens af aftalerne om finansloven for 2011, ændredes refusionssystemet således, at incitamentet til at oprette virksomhedsrettede aktiveringstilbud øgedes, samtidig med at vejlednings-

Læs mere

Ad.8: Hvordan samarbejderr beskæftigelses- og socialforvaltningen om udplacering af udviklingshæmmede borgere til skånejob?

Ad.8: Hvordan samarbejderr beskæftigelses- og socialforvaltningen om udplacering af udviklingshæmmede borgere til skånejob? Henrik Appel Esbensen, MB 15. februar 2013 Sagsnr. 2012-188370 Dokumentnr. 2013-130468 Kære Henrik Appel Esbensen Tak for din henvendelse af 31. januar 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Henriette Poulsen Arbejdsmarkedschef Teamkoordinator Virksomhedsteamet

Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Henriette Poulsen Arbejdsmarkedschef Teamkoordinator Virksomhedsteamet Notat Sagsnr.: 2013/0006166 Dato: 20. april 2014 Titel: Virksomhedskonsulenternes arbejde Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Henriette Poulsen Arbejdsmarkedschef Teamkoordinator Virksomhedsteamet I Jobcenter

Læs mere

STATUSINDBERETNING 1/1 30/6 2006

STATUSINDBERETNING 1/1 30/6 2006 Formidlingsenheden for nydanskere i Esbjerg Kommune STATUSINDBERETNING 1/1 30/6 2006 Exnersgade 33, 6701 Esbjerg, tlf. 7616 6600 - En del af Jobcenter Esbjerg Statusindberetning for perioden 1/1 30/6 2006

Læs mere

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse.

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Lovgrundlag: Ydelser inden for b e s k y t t e t 103 i Lov om Social Service (LSS). Ydelser i relation til beskyttet beskæftigelse kan omfatte: Beskæftigelse

Læs mere

Ressourcepædagoger. i Kolding

Ressourcepædagoger. i Kolding Ressourcepædagoger i Kolding Kolding Kommune og UdviklingsForum november 2004 Ressourcepædagoger i Kolding er udarbejdet af UdviklingsForum v/john Andersen, Søren Gundelach og Kjeld Rasmussen UdviklingsForum

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering

Læs mere