Vejlederteamet. - en evaluering af et forsøg med vejledning af ledige med andre problemer end ledighed. Oktober Sanne Ipsen og Pernille Bottrup

Transkript

1 Vejlederteamet - en evaluering af et forsøg med vejledning af ledige med andre problemer end ledighed Oktober 2002 Sanne Ipsen og Pernille Bottrup

2 CASA Vejlederteamet - en evaluering af et forsøg med vejledning af ledige med andre problemer end ledighed Oktober 2002 Sanne Ipsen og Pernille Bottrup Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax casa@casa-analyse.dk Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax casa@casa-analyse.dk Homepage:

3 Vejlederteamet en evaluering af et forsøg med vejledning af ledige med andre problemer end ledighed CASA, Oktober 2002 Elektronisk udgave: ISBN Rapporten kan bestilles hos Arbejdsmarkedsrådet for Nordjyllands Amt tlf.:

4 Forord Hjørring Kommune, Arbejdsformidlingen i Hjørring og arbejdsløshedskasserne i Hjørring har siden 1999 gennemført et forsøg med en forstærket vejledningsindsats overfor ledige dagpengemodtagere, som havde særlige problemer på arbejdsmarkedet. Forsøget blev støttet af Arbejdsmarkedsrådet i Nordjylland. Denne rapport indeholder en evaluering af forsøget, som er blevet fulgt løbende af CASA, blandt andet med interview med både styregruppe, medarbejdere og ledige. Vi vil gerne takke alle, som har brugt tid og ressourcer på at bidrage til evalueringen. Især tak til projektleder Grethe Lind Jakobsen og projektkoordinator Lizi Jepsen for deres store hjælpsomhed og imødekommenhed i forbindelse med vores arbejde med evalueringen. CASA Oktober 2002

5 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og konklusion Indledning Konklusion Teamets arbejde og redskaber Medarbejdernevedteamet Processeniarbejdet Lægeogpsykolog Fleksjob Gruppevejledning Teametsvurderingafredskaberne Kompetencerogressourceriteamet Organisation og styring af projektet Projektlederensrolleogfunktion Projektledelsesgruppens rolle og funktion Styregruppens rolle og funktion Organisationomkringteametfremover Henvisninger Hvemhenvisertilteamet? Teametssamspilmedhenviserne Vurderingafhenvisningerne Målgruppen Karakteristikafbrugerne Tilknytningtilteamet Vurdering af målgruppen Brugernes vurdering af teamet og dets aktiviteter Henvisningoginformationomteamet Førstemødemedteamet Forskellige typer af brugere Brugernes holdning til gruppevejledningen Brugernesholdningtilandreenkeltaktiviteter Brugernesoverordnedevurderingafteamet Brugernesvurderingafresultaterne Resultater for brugerne Resultater af gruppevejledningen...64

6 8 Teamets samspil med systemerne brobygning og læreprocesser på tværs Samspilmellemteamogkommunen SamspilmellemteamogAF Samspilmellemteamoga-kasser Fastholdelse af teamets faglighed teammedarbejderesajourføringmedegetsystem Samspilmellemsystemerudenomteamet Vurdering af samspillet mellem systemerne...75 Bilag: Metode...77

7 1 Indledning og konklusion 1.1 Indledning Hjørring Kommune, Arbejdsformidlingen og A-kasseudvalget i Hjørring indgik i 1999 et samarbejde om et 2-årigt forsøgsprojekt Projekt Vejlederteam. Der blev bevilget midler til forsøget fra Det regionale Arbejdsmarkedsråd. Projektets formål Målgruppen for projektet er marginaliserede og marginaliseringstruede dagpengeberettigede ledige, specielt langvarigt sygemeldte, ledige i den sidste del af aktivperioden, ledige med ingen eller perifer tilknytning til arbejdsmarkedet og ledige, der synes at have andre problemer end ledighed. Formålet med projektet er at styrke indsatsen for målgruppen ved en hurtigere afklaring og anvisning af brugbare løsninger for den enkelte. Til dette blev der nedsat et team bestående af medarbejdere fra de tre involverede instanser, kommunen, AF og a-kassen, hvor hensigten var, at disse medarbejdere skulle fastholde en tæt tilknytning til hver af instanserne i arbejdet. Der er to delformål i projektet samt en række succeskriterier. Delmål: 1. Brobygning mellem de tre instanser, der er tættest på målgruppen. 2. Hurtigere afklaring af ledige i målgruppen. Succeskriterier: C at mindst 300 personer afklares via teamet i forsøgsperioden til arbejde, uddannelse eller varig foranstaltning f.eks. fleks- og skånejob C at afklaringen til videre forløb skal ske inden 4 uger, efter den enkelte ledige er henvist til teamet C at der visiteres hurtigere til den rigtige foranstaltning for den enkelte ledige, fordi der kan trækkes på muligheder i alle tre systemer samt hurtig lægefaglig vurdering af SME C at der, så vidt som det overhovedet er muligt, satses på genindtræden på det ordinære arbejdsmarked eller uddannelsessystem C at systemerne udvikler et meget tættere og mere formaliseret samarbejde med forankring i de etablerede systemer også udover forsøgsperioden. Evalueringen Evalueringen er tilrettelagt som en forløbsevaluering, der for det første har til formål at vurdere forsøgets resultater i forhold til de opstillede mål og succeskriterier. For det andet skulle teamets arbejdsproces og ændringerne i denne følges og beskrives i evalueringen. 7

8 Evalueringen har inddraget forskellige metodiske tilgange: 1 C kvalitiative interview med teamets medarbejdere, projektledelse og styregruppe samt med udvalgte brugere fra teamet C dokumentationsanalyse af forskelligt materiale fra teamet C registrering af data og statistisk bearbejdning om brugerne fra journaler. Undervejs i forsøgsperioden er der udarbejdet to delrapporter, som der vil blive refereret til i denne rapport: C en midtvejsevaluering, somindeholder en diskussion af mål, succeskriterier og målgruppe samt en status for teamets arbejde i det første år. C en seminarrapport, om et seminar afholdt med teamet efter godt to års arbejde, foranlediget af en forlængelse af projektperioden. Rapporten indeholder refleksioner over teamets arbejde i forhold til, hvilke ændringer der var sket undervejs, samt hvilke problemstillinger medarbejderne syntes var væsentlige på tidspunktet for seminaret. Afgrænsning af evalueringsperioden Da forsøget er forlænget ud over de to år, er evalueringen ligeledes blevet forlænget. I løbet af 2001 blev der indgået aftale med to andre kommuner, Sindal og Hirtshals, om også at deltage i teamet fra 1. januar Denne udvidelse af teamets arbejde er ikke inddraget i evalueringen, idet det rejser nogle selvstændige problemstillinger, som ikke kan rummes i den oprindelige evalueringsplan, og Arbejdsmarkedsrådet har ikke ønsket at udvide evalueringen mere end det, der var en konsekvens af periodens forlængelse. 1.2 Konklusion I det følgende konkluderes først i forhold til Projekt Vejlederteam s overordnede mål, succeskriterier og målgruppe. Derefter fokuseres på teamets arbejdsproces, metoder og redskaber samt på organiseringen af forsøgsprojektet. Da det må anses for at være besluttet, at teamet skal fortsætte under en eller anden form, er dette spørgsmål derimod ikke inddraget i konklusionen. Konklusion: Mål, succeskriterier og målgruppe Delmål: Brobygning mellem systemerne samt succeskriteriet: et tættere og mere formaliseret samarbejde. Teamets arbejde kan i sig selv ses som et eksempel på brobygning og formaliseret samarbejde mellem de tre systemer. En videreførelse af teamet i en eller anden form, som der tilsyneladende lægges op til, er derfor et konkret resultat af projektet, som bidrager til brobygningen. Det er imidlertid efter vores vurde- 1 Se mere om evalueringens metode i bilag: Metode. Registreringen af data er foretaget af evaluator ud fra brugernes journaler. De forskelle, der måtte være mellem evalueringens statistik og teamets egen statistik, skyldes især evalueringens afgrænsning af analyseperiode. 8

9 ring ikke tilstrækkeligt til at nå det formulerede mål. For at dette kan ske, skal der også etableres et samarbejde mellem systemerne udenfor teamet. Et vigtigt område for samarbejde har været henvisning af brugere til teamet. Det har drejet sig om at få henvist alle de relevante brugere i forhold til den formulerede målgruppe og give passende begrundelser for henvisningerne. Dette samspil fungerer rimeligt i relation til kommune og AF, mens der stadig er visse problemer i forhold til nogle af a-kasserne. Opbygning af en god arbejdsdeling i forhold til og et godt samspil med henvisere imødekommer dog heller ikke i sig selv målet om brobygning. Der er ligeledes sket en vis udveksling af informationer, viden og erfaringer på tværs af systemerne undervejs. De er imidlertid fortrinsvis foregået i uformelle fora og har således kun undtagelsesvis haft karakter af egentligt formaliseret samarbejde. Ansatser til et mere formaliseret og forpligtende samarbejde på tværs, der på sigt kan række ud over teamet, ligger i de møder, som holdes mellem teammedarbejdere og deres kolleger i systemerne samt i rundbordssamtaler og a-kassers deltagelse i teamets vejledermøder. Her bidrager deltagerne aktivt til i fællesskab at skabe de bedst mulige løsninger for brugerne. De får indblik i hinandens arbejdsmetoder og mulighed for at bringe gode ideer tilbage til eget system. Endvidere lægger samarbejdet op til et fælles ansvar for beslutningerne og derfor en forpligtelse til at hjælpe med at føre den ud i livet. Her skabes samarbejdsflader, som potentielt rækker ud over teamet. Generelt kan man sige, at teamet og projektet som sådan har været med til at bane vej for forbedrede relationer mellem de tre systemer. Man taler mere sammen på tværs af disse, har færre forbehold overfor hinanden end tidligere og har fået større forståelse for hinandens arbejdsopgaver og -metoder. Det må forventes på sigt at gøre systemerne i stand til at yde en bedre service til deres brugere generelt, dvs. også til de der ikke er omfattet af teamets aktiviteter. Delmål: Hurtigere afklaring samt succeskriterierne: den ledige visiteres hurtigere til den rigtige foranstaltning, og at der i videst muligt omfang satses på genindtræden på det ordinære arbejdsmarked eller uddannelsessystem. I forhold til målets vægt på hvor hurtigt afklaringen foregår, har det ikke været muligt at foretage en konkret vurdering af om teamets afklaring foregår hurtigere, idet der ikke er foretaget sammenligninger med sager i de tre systemer. En overordnet vurdering ud fra de resultater som foreligger fra teamet er dog, at teamet på forholdsvis kort tid er i stand til at hjælpe brugerne til holdbare og for manges vedkommende mere permanente løsninger af deres problemer. Denne konklusion er især baseret på: C at 26% af brugerne fortsætter i ordinær beskæftigelse eller uddannelse 9

10 C C at 12% fortsætter i et fleksjob mens 18% fortsætter i jobtræning eller revalidering at kun 5% af de brugere, der er sygemeldt ved henvisningen, fortsat er sygemeldt efter afklaringen på teamet. 40% af de oprindeligt sygemeldte fortsætter i jobtræning, uddannelse eller revalidering, og de må således siges at være blevet fastholdt i en tilknytning til arbejdsmarkedet. Brugerne er gennemsnitligt tilknyttet teamet i gennemsnit knap 4 måneder, fra de henvises til deres sag afsluttes. I betragtning af at mange af brugerne forud for henvisningen til teamet har gået ledige eller været sygemeldte i længere perioder eller har deltaget i mange forskellige arbejdsmarkedsforanstaltninger u- den et positivt resultat, må en tid på 4 måneder til at finde en holdbar løsning skønnes at være rimelig. Succeskriteriet: Mindst 300 er afklaret i forsøgsperioden Der var pr henvist 192 personer til teamet. Det dækker en periode, der er knap et halvt år længere end den oprindelige forsøgsperiode. Antallet 300 i succeskriteriet er tilsyneladende fastsat ud fra nogle politiske hensyn, hvorimod det oprindelige skøn som var på mellem 150 og 200 personer var foretaget ud fra en vurdering af målgruppens størrelse i de tre systemer. Undervejs i forsøgsperioden har måltallet været genstand for megen diskussion, men især medlemmerne af projektledelsesgruppen som er repræsentanter for de tre samarbejdende systemer synes ikke at have tillagt det nogen særlig betydning, at måltallet ikke kunne opfyldes. Da teamet ikke selv har kunnet kontrollere tilgangen af henviste, har det opstillede måltal uden tvivl været en medvirkende årsag til, at teamet har været meget opmærksomme på at holde kontakten til henviserne. Et spørgsmål er dog, om det mere realistiske måltal ikke ville have haft samme effekt. En anden problemstilling er, at der i hele forsøgsperioden har været store udsving i antallet af henvisninger både samlet og for den enkelte henviserinstans. Nogle af udsvingene har haft karakter af sæsonsvingninger, andre kan måske føres tilbage til, at nogle af henviserne har haft tendens til at glemme teamet som mulighed. Især i perioder med få henvisninger har dette ført til diskussioner om, hvorvidt teamet skulle have andre typer af personer henvist f.eks. personer på bestemte tidspunkter i deres ledighedsforløb, dvs. også personer som ikke nødvendigvis tilhørte målgruppen. => Det er vigtigt at tage i betragtning, at der også fremover formentlig vil være disse udsving. At kæde dette problem sammen med henvisninger, der ikke kun vægter andre problemer end ledighed, kan dog føre til, at fokus på teamets arbejde skifter fra brugernes behov for afklaring til, hvilke ressourcer teamet har, og hvilke opgaver de vil kunne udføre. Dermed vil der være en risiko for, at teamets arbejde mere får ka- 10

11 rakter af sagsbehandling end vejledning, og det kan desuden føre til at teamets profil udviskes. Succeskriteriet: Afklaring indenfor 4 uger Dette mål havde sin oprindelse i en regel fra AF, som undervejs i forsøgsperioden blev mindre relevant. Målet blev omformuleret til, at der skulle ligge en væsentlig beslutning eller en plan inden for en måned. Dette mål må siges at være opfyldt, idet stort set alle brugere inden for en måned har været til første samtale ved teamet. Sagen er blevet fremlagt og diskuteret på et vejledermøde, og der er opstillet målsætninger for den videre vejledning og afklaring på teamet. Målgruppen Målgruppen for teamet er bredt defineret blandt andet med den hensigt ikke fra starten at lægge for snævre grænser for, hvem der kan henvises. Ud fra teamets egne vurderinger og ud fra evalueringens beskrivelse af brugerne, er der ikke sket systematiske ændringer i sammensætningen af målgruppen, forstået som de personer, der er blevet henvist til teamet undervejs i forsøgsperioden. Dette kan på den ene side ses som, at det fra starten er lykkedes at få henviserne til at henvise de rigtige personer til teamet, men på den anden side kunne det ses som tegn på, at der ikke er sket en udvidelse af teamets eller henvisernes forståelse af, hvem der kunne have fordel af at blive henvist. At det sidste til dels kunne være tilfældet kan ses ved, at en a-kasse har henvist en gruppe af brugere, som på flere måder adskiller sig fra de øvrige brugere både med hensyn til baggrundskarakteristika og resultater af afklaringen. => Det er vigtigt også fremover at være åben overfor at andre grupper af ledige end dem, der typisk er blevet henvist til teamet i forsøgsperioden, kan have fordel af et vejledningsforløb på teamet. Henvisninger Tendensen til at henvise varierer en del både mellem henvisersystemerne og internt hos den enkelte henviser. Specielt har a-kasserne gennemgående henvist færre brugere end kommunen og AF. Der er flere forklaringer på dette, nogle a-kasser kan have en egentlig modvilje mod at henvise deres medlemmer, andre a-kasser har ikke en lokalrepræsentation, som har mulighed for at have kontakt til teamet. Endvidere kan det skyldes, at a-kassemedarbejderne ikke har den kompetence, der skal til for at afdække, at medlemmet har problemer udover ledigheden. Dette problem skønnes også at være tilstede blandt AFs medarbejdere. => En egentlig opkvalificering af de medarbejdere hos henviserne, som er ansvarlige for henvisninger kunne være en fordel. Der kunne eventuelt arbejdes med fælles opkvalificeringsforløb for medarbejdere på tværs af systemerne. 11

12 Konklusion: Teamets arbejdsproces og redskaber Teamet har igennem forsøget formået at etablere en organisering af arbejdet, hvor de arbejder konstruktivt tværfagligt, og bruger mulighederne i de tre systemer til at hjælpe brugerne med at løse deres problemer. De anerkender og bruger hinandens faglige viden og styrker, og samtidig har de oparbejdet samarbejdsformer, som styrker tværfagligheden sammen med det fælles ansvar for brugerne under hele forløbet. Centrum i teamets arbejde er vejledermødet, hvor alles viden og kompetencer kommer i spil sammen. Dette kan bl.a. lade sig gøre, fordi teamet har en størrelse, som betyder, at alle medarbejdere kan deltage i mødet, uden at det bliver et for stort forum for beslutninger. Samtidig har antallet af igangværende sager sjældent været større end, at alle medarbejdere har kunnet bevare et overblik over dem og fastholde en fornemmelse af ejerskab. => Det er vigtigt at fastholde, at teamet heller ikke i fremtiden bliver større, end at vejledermødet stadig kan fungere. => Det bør desuden inddrages både ved overvejelser over nye typer af opgaver og ved inddragelse af flere kommuner, at alle stadig skal kunne have et vist overblik over de løbende sager. Det må konkluderes, at teamet stort set har tilstrækkelige redskaber og kompetencer til at arbejde fuldt ud med vejledning og afklaring inden for de tre systemer. I denne sammenhæng har det været en stor fordel for teamet at have en læge tilknyttet teamet, hvad enten det er sket gennem SME (Socialmedicinsk Enhed) eller en lægekonsulent. Psykologfunktionen har vist sig at være af central betydning for teamets muligheder for at kunne afklare f.eks. brugere med psykiske problemer. Men det er ikke lykkedes i løbet af forsøgsperioden at finde frem til en tilfredsstillende løsning på, hvad en sådan funktion skal indeholde. => Der bør arbejdes mere målrettet med at afdække både teamets behov for, hvad en psykologisk konsulentfunktion skal indebære samt de realistiske muligheder og rammer for dette. I løbet af forsøget er der kommet en klarere og mere givende sammenhæng mellem de forskellige vejledninger og afklaringer, der foregår, herunder på gruppevejledningen og i forlængelse af denne. Der har i den periode, som er inddraget i evalueringen, været afholdt 7 gruppevejledningsforløb. Gruppevejledningen er blevet udviklet gradvist, og der er blevet arbejdet mere og mere målrettet med praktik. Den forbedrede sammenhæng mellem gruppevejledningen og det øvrige team kan blandt andet henføres til flere ændringer i teamets arbejdsmetoder: C indførelsen af eksplicit formulerede målsætninger for hver enkelt bruger C mere målrettet visitation til gruppevejledningen 12

13 C C forbedrede muligheder for individuel vejledning, både for brugere som ikke deltager i gruppevejledningen, og for deltagere i gruppevejledningen, som har behov for en længere tilknytning til teamet mere systematisk gennemførelse af opfølgningssamtaler i løbet af gruppevejledningen. Der er således generelt blevet lagt vægt på at integrere mest mulig viden om brugerens gruppevejledningsforløb i den samlede afklaring. => Det må dog anses for at være et problem, at jobkonsulentens viden fra praktikforløbene ikke indgår systematisk i det øvrige vejledningsarbejde. Vedligeholdelse af teamets kompetencer og kvalifikationer I den periode teamet har fungeret, har der ikke været fokuseret meget på vedligeholdelse af teammedarbejdernes kvalifikationer og viden. Dette må anses for at være problematisk, specielt for socialrådgiveren og for a-kassemedarbejderen. Socialrådgiverne har haft muligheder for at deltage i kommunens generelle opkvalificering, men det har tilsyneladende været vanskeligt at finde tid til dette. Hvis teamet skal fortsætte, kan der være behov for at opprioritere socialrådgivernes deltagelse i den faglige opkvalificering i kommunen eventuelt ved, at projektlederen og kolleger hjælper med til at skaffe tiden og venligt skubber på. Hvad der i givet fald er nødvendigt og ønskeligt for teamets a-kassemedarbejderen, vil afhænge af den konkrete model, man lægger sig fast på med hensyn til a-kassernes fremtidige deltagelse. Men man kunne f.eks. sikre sig, at a-kassemedarbejderen fast fik mulighed for at prioritere deltagelse i de jævnlige opkvalificeringstiltag, som arrangeres af a-kasserne. Udover disse muligheder for vedligeholdelse af kvalifikationer kunne der mere systematisk tænkes i egentlige rotationsordninger mellem teamets medarbejdere og systemerne, således at medarbejderne skifter med et ikke for kort interval, f.eks. 2 år. Dette kunne dels sikre, at teammedarbejderne stadig har god kontakt til deres organisation og er ajour med viden og arbejdsmetoder. Dels kunne det være et led i brobygningen mellem systemerne og teamet, når en medarbejder vender tilbage til systemet med erfaringer fra teamets arbejde og med kendskab til metoderne her. Brugerne I den del af evalueringen, som har fokuseret på brugernes vurdering af teamet, fremstår der fire typer af brugere: C brugere der bare skal have et arbejde C brugere med kort kontakt til teamet 13

14 C C brugere med behov for inspiration og afklaring brugere der gerne vil være i fred. Den første gruppe er gennemgående mindst positiv overfor teamet. De er typisk fysisk nedslidte, har behov for at skifte arbejdsområde og er meget motiverede for at få et arbejde. Specielt i teamets første periode blev denne gruppe visiteret til gruppevejledning, men de synes ikke personligt at have profiteret meget af denne. Samtidig har de oplevet en følelse af umyndiggørelse og intimidering ved den meget personlige tilgang, der har været på både gruppevejledningen og i de øvrige samtaler på teamet. Resultaterne må dog siges at have været gode for gruppen med hensyn til job og uddannelse. Den anden gruppe føler sig generelt godt behandlet og vejledt på teamet, især hvis de har fået løst deres problemer i form af et fleksjob eller muligheder for uddannelse. De har ikke deltaget i gruppevejledning, og kontakten til teamet har typisk bestået i få møder. Den tredje gruppe er typisk brugere, som ikke har konkrete forestillinger om, hvad de ønsker sig af fremtiden. De har haft stor fordel af at deltage i gruppevejledningen og har sat pris på den personlige tilgang. De har fået et personligt løft, og selv om en del af dem stadig var ledige efter afklaringen, var de mere optimistiske med hensyn til fremtiden. Dette kunne tyde på, at gruppevejledningen særligt tilgodeser brugere, der har behov for god tid og hjælp til at finde sigselvogsitegetspor. Den sidste gruppe består fortrinsvis af sygemeldte kvinder, som ikke har nogen særlige ønsker om at blive tættere tilknyttet arbejdsmarkedet. Deres holdning til teamet er dobbelt, idet de på den ene side er glade for at komme ud af hjemmet og møde andre, men på den anden side ser de tilknytningen til teamet som noget, de har pligt til at gennemføre. Konklusion: Projektets organisering Projektets organisation har fungeret tilfredsstillende. Projektlederen har haft en vigtig rolle ved dels at sørge for den interne udvikling i teamet, dels at varetage en række af de udadvendte og mere administrative opgaver. Det har givet teamet og dets koordinator ro til at koncentrere sig om det konkrete arbejde med brugerne. Projektlederen har endvidere i samarbejde med projektledelsesgruppen løst de problemer, der er opstået for teamet undervejs i form af tildeling af ekstra personaleressourcer m.m. Det har bl.a. været muligt, fordi gruppen har bestået af ledere fra de tre systemer. Styregruppen har været sparringspartner for projektledelsesgruppe og team på de overordnede linjer, men har ikke blandet sig i teamets daglige arbejde. => Der vil også fremover være brug for en person eller gruppe, som kan beskytte teamet og fungere som problemknuser, så teamet kan koncentrere sig om arbejdet med brugerne. 14

15 => Ligeledes kan det være en fordel fortsat at have en overordnet ledelse for teamet i form af en styregruppe eller bestyrelse. Den skal sammensættes anderledes end i dag, fordi der nu er tale om en driftsaktivitet og ikke et forsøgsprojekt, men alle interessenter bør stadig være repræsenteret, herunder a-kasserne. De har en vigtig rolle i at videreformidle viden om og erfaringer fra teamet til deres eget bagland. En rolle der er blevet ekstra vigtig efter, at de nye kommuner er blevet en del af samarbejdet. Projektledelsesgruppen har desuden fungeret som et uformelt diskussionsforum for deltagerne fra de tre systemer. Problemer i samspillet mellem systemerne, også udover teamsamarbejdet, er blevet vendt, og man har udvekslet ideer til løsninger og til nye fælles initiativer. => Hvis projektledelsesgruppen nedlægges i forbindelse med en ny organisering af teamet, skal der så vidt muligt etableres andre fora og anledninger, hvor ledere eller andre repræsentanter fra de tre systemer har mulighed for at tage en åben og uformel diskussion om fælles, relevante problemstillinger. Perspektivering I takt med at teamet bliver en etableret og stadig mere selvstændig enhed, er der stigende risiko for, at samarbejdet mellem systemerne koncentreres her, og at den gensidige forståelse, der er ved at blive bygget op på tværs, igen fortoner sig. Det er set med vores øjne helt afgørende, at teamet bevarer og måske udbygger kontakten til de tre systemer, hvis det fortsat skal bane vej for et forbedret samarbejde mellem disse. Det er teamet, som har muligheden for at formidle kontakt, etablere konkret samarbejde om sager osv. Hvis de i teamet lukker sig om sig selv og definerer for skarpe arbejdsdelinger i forhold til systemerne og deres sagsbehandlere, kan de ende med at blive en ny selvstændig institution. De kan levere et godt stykke arbejde, men det vil ikke være noget, som systemerne i nævneværdig grad lærer noget af, eller som kan fremme deres indbyrdes samspil. Systemerne må ikke reduceres til kun at være henvisere i teamets bevidsthed. De må ses som egentlige samarbejdspartnere. 15

16 2 Teamets arbejde og redskaber Som indledning til evalueringen er der i dette kapitel en beskrivelse af teamets arbejde, redskaber og kompetencer. Processen i teamets arbejde med sagerne gennemgås, og samtidig indeholder beskrivelsen teamets egen vurdering af elementerne i processen. 2.1 Medarbejderne ved teamet Til arbejdet i teamet indgår ved slutningen af forsøgsperioden: to socialrådgivere fra Hjørring Kommune, hvoraf den ene er koordinator for teamet, en erhvervsvejleder fra AF, en medarbejder med a-kasse-viden på halv tid, en gruppevejleder og en jobkonsulent, som deles med Formidlingscenter Nord. Derudover er der til teamet knyttet en lægekonsulent og en psykolog, begge med få timer om ugen. Teamets medarbejderstab er blevet udvidet undervejs i forsøget. Årsagerne til dette er belyst i et senere afsnit. 2.2 Processen i arbejdet I forsøgsperioden er der efterhånden oparbejdet bestemte mere eller mindre faste rutiner for, hvorledes en persons vejledningssag skal forløbe, alt efter hvilke problemstillinger, der er tale om. Selvom brugerne og deres problemsammensætning er meget varierede og derfor behandles forskelligt, er der nogle faste procedurer for forløbet. Den henviste indkaldes først til en førstegangssamtale, som skal afdække brugerens situation og problemer, og hvor der med brugeren eventuelt aftales indhentning af yderligere oplysninger fra f.eks. henviser eller læge. Derefter bringes henvisningen og oplysningerne med til Vejledermødet, hvor sagen diskuteres mellem alle teammedarbejdere, og det besluttes, hvordan det videre forløb skal være, og hvem der går videre med den. En del af beslutningen er, hvorvidt brugeren skal fortsætte med gruppevejledning eller med individuel vejledning. Senere i forløbet kan der være tale om, at brugeren kommer i praktik, somet led enten i gruppevejledningen eller i et individuelt afklaringsforløb. Undervejs i afklaringen kan der ligeledes blive gennemført rundbordssamtaler med brugeren og forskellige relevante personer, både fra teamet og udefra, f.eks. a-kassen. Nedenfor uddybes de forskellige faste led i forløbene. 16

17 Førstegangssamtaler Alle henviste indkaldes først til en samtale med en socialrådgiver. Der optages anamnese og gennemføres en dialog med brugeren om problemer. Udgangspunktet for samtalen er begrundelse for henvisningen, som brugeren principielt har set og godkendt ved henviseren. Men i løbet af samtalen kan det vise sig, at brugeren har problemer, som ikke har været en del af henvisningen, og som er væsentlige for brugerens vanskeligheder med at opnå eller fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. Samtalen kan også berøre eventuelle forestillinger om fremtiden, men dette er dog ikke altid tilfældet, f.eks. hvis det skønnes, at brugeren har behov for først at få afklaret sine problemer og derfor kan have vanskeligt ved at fokusere på fremtiden. Nogle brugere har bisidder med til samtalen f.eks. fra den faglige organisation. Tilbudet om bisidder bliver givet i indkaldelsen til samtalen. Referat af førstegangssamtalen og oplysninger om brugeren indgår i dennes journal, som er et vigtigt redskab for alle teamets medarbejdere i det videre forløb. Vejledermøder Vejledermøderne er det centrale tværfaglige forum, som afholdes en gang om ugen, og hvor sagerne, både nye og igangværende, tages op og diskuteres i forhold til, hvad næste skridt skal være eller med en vurdering af om sagen forløber som planlagt. Alle teammedarbejderne deltager i mødet, og desuden deltager lægekonsulenten og psykologen. I de sidste måneder har der desuden deltaget en repræsentant for a-kasserne. For nye brugere, som ikke er sygemeldte, besluttes, om de skal deltage i gruppevejledning, eller om de hellere skal fortsætte i individuel vejledning. Der opstilles mål for hver enkelt bruger, og disse mål inddrages løbende i vurderingen af, hvorledes sagen forløber. Det diskuteres på mødet, hvilke informationer der skal indhentes til sagen, og hvem der går videre med dette. For nogle af de igangværende sager diskuteres, om det vil være en fordel at indkalde til en rundbordssamtale, og hvem der i givet fald bør deltage i denne. I løbet af forsøget har vejledermødet udviklet sig som samarbejdsform og som beslutningsforum. Det er ofte meget lange og krævende møder, og der viste sig et behov for, at de blev mere formaliserede med ordstyrerhverv på skift. Teamets medarbejdere mener, at vejledermødet er hjertet i teamet. Det er især her de forskellige tilgange kommer i spil med hinanden. Teammedarbejderne lærer af, at der sættes forskellige synsvinkler på et problem, og at viden fra forskellige systemer inddrages. Samtidig betyder diskussionen af sagerne på mø- 17

18 det, hvor alle har ret og pligt til at melde ind med synspunkter og viden, at alle teammedarbejdere får en fornemmelse af ejerskab til og ansvar for alle sager. Møderne bruges også som personalemøder, og en af teammedarbejderne mener, at denne funktion bør udskilles fra vejledermøderne. Dels bliver de personalerelaterede emner ofte nedprioriteret, fordi møderne er lange, og det kan være vanskeligt at nå alle punkter på dagsordenen, dels er der ofte deltagere på vejledermøderne udefra, og de personalemæssige emner har ingen relevans for dem. Mål for brugerne Undervejs i forsøget er der blevet arbejdet på at tydeliggøre og præcisere de mål og handlingsplaner, der blev opstillet både for de brugere, som skal deltage i gruppevejledningen og for dem, som fortsætter med individuel vejledning. I løbet af gruppevejledningen bliver målene bearbejdet og nuanceret. Eksempler på målsætninger kan være: vejledning til erhvervsskift/uddannelse med henblik på ordinært arbejde eller vurdering af helbredsforholdenes betydning i forhold til jobønske. Støtte til afdækning af andre jobområder. Teamets medarbejdere giver udtryk for, at det har været en fordel for arbejdet både i gruppevejledningen og i den individuelle vejledning, at der blev opstillet klare mål for hver enkelt deltager. Målsætningerne betragtes som teamets arbejdsredskaber, og de bliver ikke diskuteret med brugerne. Denne tydeliggørelse af mål og handlingsplaner har sit udspring i behov hos medarbejderne dels for bedre at kunne vurdere indsatsen overfor brugerne, dels for at have pejlemærker i vejledningsarbejdet, specielt i forhold til gruppevejledningen. Desuden har der været et behov for, at alle teammedarbejderne kunne få en fælles viden om målene for de enkelte brugere, således at vejledningen retter sig mod det samme, uanset hvem fra teamet der deltager i vejledningen. Samtidig blev der udarbejdet funktionsbeskrivelser for alle medarbejdere ved 2 teamet. Dette blev gjort for at tydeliggøre teammedarbejdernes kompetencer og arbejdsdelingen i teamet. Gruppevejledning Gruppevejledningen er et 12 ugers vejledningsforløb, som bruges som redskab for afklaring af brugerens ønsker og muligheder på arbejdsmarkedet. Gruppevejledningen er finansieret af AF og er beregnet for ledige i aktivperioden, men ikke for sygemeldte ledige. Dog er det undervejs i forsøget besluttet, at der på hvert hold kan deltage op til to sygemeldte, hvis der er ledige pladser. Udviklingen i gruppevejledningen uddybes nedenfor i et selvstændigt afsnit. 2 Se Seminarrapport 18

19 Praktik Både som led i gruppevejledningen og for brugere i individuel vejledning arrangeres praktikforløb. Det sidste halve år af forsøgsperioden er praktikpladserne blevet fundet af en jobkonsulent, ansat af kommunen, men tilknyttet teamet på halv tid. Tidligere blev praktikpladserne fundet af gruppevejlederen, undertiden i samarbejde med a-kassemedarbejderen. At brugerne er i praktik, er klart blevet opprioriteret gennem forsøget. I starten af forsøget var kun få brugere i praktik i forbindelse med gruppevejledningen, men gradvist er arbejdet med praktikken blevet mere systematiseret. Arbejdet med at finde praktikpladser og følge op på praktikforløbene er omfattende, og det var en stor belastning for gruppevejlederen også at skulle have disse funktioner sammen med selve vejledningsarbejdet. Teamets medarbejdere og gruppevejlederen er enige om, at det er en stor fordel, at praktikarbejdet er overgået til jobkonsulenten. Praktikforløbet for den enkelte bruger følges af jobkonsulenten eller gruppevejlederen gennem besøg på praktikstedet. Undertiden er det nødvendigt, at en bruger gennemfører mere end et praktikforløb for at nå til en afklaring. I andre tilfælde går praktikforløbet direkte over i en jobtræningsansættelse eller et 3 fleksjob. Individuel vejledning De brugere, som ikke deltager i gruppevejledning, får i stedet en individuel vejledning af teamets medarbejdere. Dette gælder både sygemeldte, som ikke kan deltage i gruppevejledningen, fordi denne finansieres af AF, og andre, som af forskellige årsager ikke skønnes at have behov for et langt vejledningsforløb eller som ikke vil kunne profitere af dette. Der har undervejs i forsøget vist sig nogle problemer i forhold til den individuelle vejledning. For det første kan det være vanskeligt at bevare kontakten til en bruger, hvis sagen f.eks. indeholder lægeundersøgelser eller indhentning af andre oplysninger, som kan strække sig over en længere periode med ventetider. For det andet skulle ledige, som ikke deltog i gruppevejledning, i princippet aktiveres, og en henvisning til teamet blev ikke betragtet som aktivering. Dette sidste problem er nu delvist løst ved, at ledige i individuel vejledning bliver aktiveret på teamet med Intensiv jobsøgning, således at tilknytningen ikke brydes med anden aktivering. Dette giver også mulighed for, at brugere, som ikke er helt afklarede efter gruppevejledningen, kan fastholde tilknytningen til teamet gennem denne ordning. Problemet med at bevare en løbende kontakt er endnu ikke løst, men der arbejdes med planer om at etablere faste mødedage for både raske ledige og sygemeldte, f.eks. en gang ugentlig, hvor der kan være fælles arrangementer for disse grupper. Temaerne på arrangementerne kunne være parallelle til en del 3 Se mere om praktik i afsnittet om gruppevejledning senere i kapitlet 19

20 af emnerne i gruppevejledningen, f.eks. lovgivning, fleksjob, andre aktuelle emner eller sociale aktiviteter. Dette kunne også bidrage til at udvide brugernes sociale kontaktnet og gøre det lettere for dem selv at henvende sig til medarbejderne på teamet, hvis de har behov for det. Endelig kunne disse arrangementer i højere grad opfylde de intentioner, der er indeholdt i ordningen med Intensiv jobsøgning. Rundbordssamtaler Rundbordssamtaler har været benyttet i hele forsøgsperioden. De bruges især, når der skal tages beslutninger, som involverer mere end en instans. F.eks. kan de bruges i forbindelse med beslutning om fleksjob, hvis det vurderes, at brugeren ikke er til rådighed på det ordinære arbejdsmarked. De bruges ligeledes ofte i forbindelse med opfølgningssamtalerne i gruppevejledningen. Sammensætningen af deltagerne besluttes især på vejledermøderne, og den tager udgangspunkt i, hvilke personer der er relevante for de beslutninger, der skal træffes. Men teammedarbejderne er samtidig meget opmærksomme på at minimere antallet af deltagere for brugerens skyld. Der er i beslutningen om deltagere således en balance mellem behovet for at inddrage alle, som kan bidrage til samtalen, og behovet for at begrænse deltagelsen for at gøre situationen mindre belastende for brugeren. Brugerens a-kasse er ofte repræsenteret ved samtalen, fordi samtalerne hyppigt handler om rådighed. Teammedarbejderne vurderer, at disse møder fungerer godt, blandt andet fordi a-kasserepræsentanterne er aktive og medspillende beslutningstagere på mødet. A-kasserepræsentanterne mener også, at deres deltagelse har betydning for beslutningerne. Generelt vurderes, at rundbordssamtalerne er et godt forum at træffe de rigtige beslutninger i. Det er en fordel, at alle er med til at tage beslutninger, og teammedarbejderne mener, at der er færre problemer med forskellige opfattelser af, hvilke beslutninger der er taget. 2.3 Læge og psykolog Fra starten af forsøget var planlagt et samarbejde med Socialmedicinsk Enhed (SME) i Hjørring Kommune. Og i den oprindelige forsøgsperiode på to år var der derfor en læge fra SME tilknyttet teamet på halv tid. Efter de to år trak SME sine lægeressourcer ud fra teamet, og der blev i stedet indgået aftale med en lokal læge om at fungere som konsulent for teamet. Den første læge fungerede i få måneder, hvorefter der blev skiftet til en anden lokal læge. Samtidig med ændringer i lægens status, blev der tilknyttet en psykolog fra SME, som ligeledes skulle fungere som konsulent i sager, hvor der indgik psykiske lidelser og andre psykologiske problemstillinger. 20