DANSK MANUAL (FTF) Nordisk skema til vurdering af børns udvikling og adfærd. Vejledning til administration og scoring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK MANUAL. 5-15 (FTF) Nordisk skema til vurdering af børns udvikling og adfærd. Vejledning til administration og scoring"

Transkript

1 DANSK MANUAL 5-15 (FTF) Nordisk skema til vurdering af børns udvikling og adfærd Vejledning til administration og scoring Marit Korkman Bjørn Kadesjö Anegen Trillingsgaard Katarina Mickelsson Lars-Olof Janols Gert Strand Christopher Gillberg Dansk udgave ved Anegen Trillingsgaard Copyright: Anegen Trillingsgaard Chefpsykolog og adj. professor Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Århus & Psykologisk Institut, Aarhus Universitet November

2 FORMÅL OG ANVENDELSESMULIGHEDER 5-15-spørgeskemaet er resultatet af mange års samarbejde mellem erfarne klinikere og forskere fra Sverige, Danmark, Norge og Finland. Et tværfagligt samarbejde mellem børneneuropsykologer, børnepsykiatere og børnelæger. Spørgeskemaet foreligger i dag på dansk, svensk, norsk, finsk, islandsk og engelsk. I den engelske udgave hedder skemaet FTF (Five To Fifteen). Formålet var at udvikle et forældre-spørgeskema, som kunne belyse et barns udvikling på vigtige områder: motoriske færdigheder, eksekutive funktioner, perception, hukommelse, sprog, sociale færdigheder og indlæring. Desuden fandt man det hensigtsmæssigt at inddrage en bedømmelse af eventuelle emotionelle og adfærdsmæssige problemer. Aldersspekteret 5-15 år blev valgt. Spørgeskemaet blev primært udviklet for at imødekomme et klinisk behov for at beskrive og præcisere et barns vanskeligheder på disse områder i forbindelse med en psykologisk undersøgelse og/eller en børne- og ungdomspsykiatrisk diagnosticering. Den information man kan opnå på basis af 5-15 spørgeskemaet, kan bruges på forskellig måde: Neuropsykologisk profil: Først og fremmest kan resultaterne fra 5-15-spørgeskemaet give et overblik over et barns neuropsykologiske og adfærdsmæssige funktion. Opgørelsen af spørgeskemaet giver mulighed for at beskrive barnets udviklingsmæssige profil på tværs af de valgte områder (dvs. barnets relative styrker og svagheder på områderne). Dette kan grafisk vises i en profil (eller søjlediagram). Når det enkelte barns profil sammenlignes med den gennemsnitlige profil fra en normgruppe af børn på tilsvarende alder, er det muligt at angive eventuelle afvigelser fra normgruppen på enkelte områder. Dette kan udtrykkes i percentiler. Grundlaget for dette og hvordan det beregnes vil blive beskrevet i det følgende. I Appendiks findes skemaer til registrering. Screeningsværktøj: Barnets profil kan også sammenlignes med grænseværdier (cutoff) udregnet på basis af resultaterne fra en normgruppe, og på den måde tjene som et screeningsinstrument ved en præliminær selektion af børn, som viser tegn på udviklingsmæssige eller adfærdsmæssige problemer. Dette vil ligeledes blive beskrevet yderligere i det følgende. Diagnostiske overvejelser: For det tredje kan viden indhentet med 5-15-spørgeskemaet indgå i overvejelser vedrørende barnets diagnose, f.eks. om barnet opfylder kriterierne for ADHD (attention deficit hyperactivity disorder) eller autismespektrumforstyrrelse. Hvis formålet er en diagnostisk udredning, er det hensigtsmæssigt at præsentere forældrene for 5-15-spørgeskemaet helt i begyndelsen af det kliniske forløb. Man kan f.eks. bede forældrene om at udfylde skemaet og medbringe det til den første samtale. Med udgangspunkt i forældrenes besvarelse kan man spørge uddybende til angivne funktionsvanskeligheder. Selvfølgelig bør spørgeskemaet ikke bruges som eneste informationskilde i en diagnostisk proces 2

3 (Kadesjö et al., 2004). Diagnosticering bør foregå efter alment accepterede principper for dette, bl.a. følge en diagnostisk manual og inddrage anamnestiske data, psykologisk testning og andre kliniske undersøgelsesmetoder. Dette kan med fordel foregå i et tværfagligt team med børne- og ungdomspsykiater, klinisk psykolog og andre fagpersoner med dokumenteret klinisk kompetence. Basis for samarbejde med forældrene: For det fjerde kan besvarelsen af spørgeskemaet danne grundlaget for en samtale med forældrene om deres barns vanskeligheder. Et barns indlærings- eller tilpasningsvanskeligheder kan hænge sammen med specifikke vanskeligheder på én eller flere af de områder, som spørgeskemaet dækker. En mere nuanceret forståelse af disse vanskeligheder kan hjælpe forældrene til at håndtere og afhjælpe barnets uhensigtsmæssige adfærd i hverdagen. Et andet eksempel på spørgeskemaets brug i en samtale med forældrene er det tilfælde, hvor den kliniske undersøgelse viser tegn på f.eks. Aspergers syndrom. Det kan være svært for forældre at få besked om en sådan diagnose. For den professionelle kan det derfor være meget nyttigt på basis af spørgeskemaet at have en viden om forældrenes egen perception og forventninger til deres barns funktion i hverdagen. Derved får fagpersonen en bedre mulighed for at præsentere de diagnostiske overvejelser på en sensitiv og konstruktiv måde. I begge tilfælde giver 5-15 spørgeskemaet en mulighed for at konkretisere de funktionsvanskeligheder barnet har, hvordan de udtrykker sig i hverdagen og hvordan man hjælper barnet. Basis for samarbejde med det professionelle netværk: Desuden kan 5-15-spørgeskemaet anvendes i en dialog med de professionelle voksne (pædagoger, lærere m.v.), der er omkring barnet, med henblik på planlægning af en hensigtsmæssig specialpædagogisk indsats. Det besvarede spørgeskema er et godt udgangspunkt fordi man derved sikrer sig at komme omkring de områder hvor barnet har brug for hjælp, og hvad det har brug for hjælp til. Denne manual indeholder retningslinjer for administration og scoring af 5-15-spørgeskemaet. Manualen præsenterer desuden visse psykometriske data vedrørende reliabilitet (pålidelighed) og validitet (gyldighed). Detaljerede psykometriske data, specielt vedrørende validiteten, findes i et tillæg til European Child and Adolescent Psychiatry (ECAP) publiceret i Heri har forfatterne bag 5-15-spørgeskemaet samlet den række af undersøgelser de har forestået med henblik på at teste og dokumentere spørgeskemaets psykometriske egenskaber. De enkelte artikler i tillægget fremgår af referencelisten side 15. I introduktionen til artiklerne beskrives kort forskellige metodemæssige overvejelser i forbindelse med undersøgelse af børn med udviklingsmæssige og adfærdsmæssige vanskeligheder. 3

4 BRUGERFORUDSÆTNINGER Denne manual giver ikke indgående retningslinjer til tolkning af 5-15-spørgeskemaet. Spørgeskemaet er omfattende, og tolkning forudsætter bred klinisk kompetence og viden. Manualen kan ikke på nogen måde give tilstrækkelig viden til at sikre en fagligt forsvarlig tolkning. Denne hviler derfor på tilstedeværende faglige kompetencer hos den kliniker, der administrerer skemaet. I det følgende uddybes nødvendige brugerforudsætninger. Tolkningen af 5-15 forudsætter viden om børns normale udvikling. Desuden forudsættes viden om udviklingsmæssige forstyrrelser på de områder spørgeskemaet dækker, samt viden om emotionelle og adfærdsmæssige tilpasningsproblemer hos børn. Viden om psykologiske problemer hos børn og unge samt om de børne- og ungdomspsykiatriske diagnoser er ligeledes en nødvendighed. Tolkningen hviler på en numerisk opgørelse med henvisning til normative data opstillet i normtabeller med median, middelværdi (gennemsnit) og percentiler. Derfor må brugeren af 5-15-spørgeskemaet have en basal viden om psykometri inklusive forståelse af begreber som reliabilitet og validitet. Formidling af resultaterne til forældrene og barnet forudsætter professionel træning og etik. Brugere af instrumentet er først og fremmest kliniske børne- og ungdomspsykologer, børne- og ungdomspsykiatere samt psykologer ved de pædagogisk-psykologiske rådgivninger. Andre faggrupper, som arbejder i team med erfarne psykiatere eller psykologer, kan ligeledes anvende 5-15-spørgeskemaet, men fortolkningen bør i givet fald foregå i samarbejde med disse. 4

5 5-15 SPØRGESKEMAETS OPBYGNING ITEMS OG SCORES 5-15-spørgeskemaet indeholder 181 items inddelt i følgende 8 domæner: motoriske færdigheder, eksekutive funktioner (inkluderende opmærksomhed), perception, hukommelse, sprog, indlæring, sociale færdigheder og emotionelle/adfærdsmæssige problemer. Hvert af de 8 domæner indeholder en række items. Et item består af et udsagn som udtrykker at barnet kan have vanskeligheder i forhold til en særlig opgave eller i en særlig sammenhæng. Der kan vælges mellem 3 svarmuligheder: Passer ikke; Passer til en vis grad eller nogen gange; Passer godt. Disse svar tilskrives henholdsvis 0, 1 eller 2 point således at større grad eller hyppighed af vanskeligheder gives højere pointtal spørgeskemaets domæner og subdomæner kan ses i tabel 1. De 181 items fremgår af selve 5-15 spørgeskemaet. Besvarelsen kan bearbejdes på forskellig måde og resultaterne udtrykkes enten i form af en domænescore, en subdomænescore eller en score for det enkelte item: En domænescore er gennemsnittet af barnets point på alle besvarede items inden for domænet (ligger mellem 0 og 2). En lav domænescore indikerer at forældrene oplever relativt begrænsede vanskeligheder, hvorimod en høj domænescore indikerer flere eller større vanskeligheder. Hvis der er et eller flere items inden for et domæne, som forældrene ikke har besvaret, forhindrer det ikke, at der kan udregnes en domænescore. Hvis der er flere uudfyldte items, er det dog behæftet med stor usikkerhed at sammenligne barnets domænescore med den tilsvarende fra normgruppen. Som supplement til domænescorer kan der på tilsvarende måde udregnes en subdomænescore. Dette giver information om barnets funktion på et mere afgrænset område inden for domænet. Desuden kan en høj score på et enkelt item være særdeles informativ og præcisere barnets vanskeligheder spørgeskemaets domæner og subdomæner blev konstrueret på den måde, at en række items blev valgt og sammenstillet for at dække forskellige aspekter af den pågældende overordnede funktion. Det primære formål var ikke at konstruere et homogent mål. Det blev tillagt stor værdi, at instrumentet fremstod klinisk meningsfuldt. Som følge deraf kan forekomme stor variation i barnets præstation, selv inden for et subdomæne. Således kan et barn f.eks. inden for subdomænet ekspressivt sprog (at tale, udtale ord eller udtrykke sig) have en normal talehastighed (item 88) samtidig med at han/hun har vanskeligheder med at udtale komplekse ord (item 85). Det understreger også, at en analyse på item-niveau kan give vigtige informationer. 5

6 PSYKOMETRISKE DATA Fordeling I tabel 4 ses median, middelværdi (gennemsnit) og standardafvigelse (SD) på subdomæneniveau for 4 aldersgrupper. Igen må det understreges, at funktionsniveauet på forskellige subdomæner inden for samme overordnede domæne kan variere, f.eks. vil nogle børn inden for hoveddomænet indlæring have problemer i subdomænerne læsning og skrivning, hvorimod subdomænet matematik kan være upåvirket, andre tilfælde kan vise det modsatte mønster. Fordeling af normgruppens score på alle items kan ses i én af artiklerne i det før omtalte tillæg, det er artiklen af Kadesjö et al. (2004). Her vises i forhold til hvert enkelt item procentdelen af børn der opnår ratingen 0, 1 eller 2 point. Heraf fremgår den relative frekvens af rapporterede vanskeligheder i forhold til hvert enkelt item. F.eks. kan det være interessant at vide at 33 % af alle forældre rater, at deres barn virker ofte uopmærksom på hvad der siges til hende/ham (item 20 opnår scoren 1). I forhold til de fleste andre items rapporteres om lavere procentdel af problemer. Procenttallene vises kun for aldersgruppen 6-15 år. Normpopulationens scorer (for alle aldersgrupper) var skævt fordelt i forhold til alle domæner (Kadesjö et al., 2004; Korkman et al., 2004). Sådanne data giver ikke grundlag for multivariat statistik. Derfor har de forskellige undersøgelser, der validerer 5-15-spørgeskemaet, anvendt relativt robuste statistiske analyser som Pearsons korrelation, student s t- tests og ANOVA, både i forhold til kliniske grupper og til normpopulationer (se undersøgelserne i European Child Adolescent Psychiatry, 2004: Supplement 3). Interkorrelationer Efter der var kontrolleret for alder, blev korrelation mellem domænerne udregnet for normalpopulationen. Desuden blev den non-parametriske Pearsons rho-korrelation beregnet. Som man kan se i tabel 5 var korrelationen imellem domænerne meget høj. Dette formodes at afsløre det forhold, at det normale barns udvikling fungerer som et hele med relativt små intraindividuelle variationer. Reliabilitet Reliabiliteten i 5-15-spørgeskemaet blev evalueret i undersøgelserne af Kadesjö et al. (2004), Korkman et al. (2004) og Trillingsgaard et al. (2004). Den interne konsistens (internal consistency) blev beregnet som mål for domænernes og subdomænernes homogenitet. På domæner varierede Cronbachs alfa fra 0,78 til 0,96, hvilket tyder på at skalaens interne konsistens er meget høj. På subdomænerne varierede Cronbachs alfa fra 0,69 til 0,94, hvilket ligeledes indikerer tilstrækkelig høj intern konsistens. Vedrørende interrater-reliabilitet: Kadesjö et al. (2004) rapporterede god overensstemmelse mellem besvarelser fra henholdsvis far og mor. Forældrenes indbyrdes konsistens varierede for domæner (Pearsons r) mellem 0,67 (sprog) og 0,85 (perception). Vedrørende subdomænerne varierede forældrenes indre konsistens mellem 0,44 og 0,85. Vedrørende test-retest reliabilitet: Denne evaluerede Kadesjö et al. (2004) ved at bede forældre om at besvare skemaet på ny 6-8 uger efter første besvarelse. Samlet var stabiliteten over tid god. Test-retest korrelationen (Pearsons r) varierede fra 0,74 6

7 (hukommelse) til 0,91 (eksekutive funktioner). Variationen for de 22 subdomæner var fra 0,55 til 0,89. Samlet må det konkluderes at 5-15-skemaets reliabilitet er god. Reliabiliteten, interraterkonsistens og stabiliteten over tid var højere for domænescorer end for subdomænescorer hvilket er forventeligt, eftersom de første er baseret på større funktions- og adfærdsområder og derfor mindre påvirkelige af kortvarige og tilfældige variationer. Validitet Testvalidering refererer til den proces hvorved testens brugbarhed og begrænsninger evalueres i overensstemmelse med testens formål. Formålet med 5-15-skemaet er at opnå informationer om et barns kognitive, sproglige, motoriske og indlæringsmæssige funktionsvanskeligheder med henblik på en mere nuanceret beskrivelse og forståelse af barnet. Dette er informationer som også kan indgå i en diagnostisk afklaring eller en screening. Trillingsgaard et al. (2004), foretog en undersøgelse af 155 børn som alle var diagnosticeret i overensstemmelse med ICD-10. Børnene havde diagnoserne autismespektrumforstyrrelse (n = 34), Tourettes syndrom (n = 18), ADHD (n = 57), mental retardering (n=12), specifikke indlæringsvanskeligheder (n = 9), adfærdsforstyrrelse (n = 9) og emotionelle forstyrrelser (n = 16). De statistiske analyser viste at 5-15-spørgeskemaet kunne differentiere mellem disse diagnostiske grupper på 5 af de 7 neuropsykologiske domæner: det drejede sig om motoriske færdigheder, hukommelse, sprog, indlæring og sociale færdigheder. To domæner, eksekutive funktioner og perception, viste ikke signifikant forskel mellem diagnosegrupperne, på disse områder lignede diagnosegrupperne hinanden. Hvis man netop tager den betydelige komorbiditet, der er mellem nævnte diagnosegrupper, må man konkludere at resultatet er tilfredsstillende og støtter 5-15-skemaets validitet i forhold til en klinisk population. I en undersøgelse af 1500 tilfældigt udvalgte svenske børn sammenlignede Bohlin og Janols (2004) relevante domæner fra 5-15-spørgeskemaet med tilsvarende fra Child Behavior Check List (CBCL) (Achenbach, 1991; Bilenberg, 1999), et instrument som er vidt udbredt til bedømmelse af adfærdsmæssige og emotionelle vanskeligheder hos børn. I denne populationsbaserede undersøgelse fandt man en meget stærk sammenhæng (r = 0,81) først og fremmest mellem den totale score på CBCL og domænescoren for emotionelle og adfærdsmæssige problemer på 5-15-spørgeskemaet. Ligeledes korrelerede CBCLs skalaer for internaliserede og eksternaliserede problemer højt med domænet for emotionelle og adfærdsmæssige problemer på 5-15-spørgeskemaet (r = 0,67 og r = 0,73) og med internaliserings- og eksternaliseringssubdomænerne (r = 0,73 og r =0,80). Desuden korrelerede skalaen for opmærksomhedsvanskeligheder på CBCL meget højt (r = 0,75) med det eksekutive domæne på 5-15-spørgeskemaet (som også inkluderer opmærksomhed). Der blev også fundet meningsfulde korrelationer mellem andre korresponderende skalaer og domæner. Således korrelerede angst-/depressionsskalaen i CBCL meget stærkt (r = 0,71) med internaliseringssubdomænet på 5-15-spørgeskemaet. Begge instrumenters skalaer/domæne vedr. sociale færdigheder/vanskeligheder korrelerede ligeledes højt (r = 0,72). 7

8 5-15 spørgeskemaets validitet mht. at screene udviklingsmæssige problemer blev demonstreret ved at sammenligne opnåede resultater med tilsvarende resultater fra en neuropsykologisk undersøgelse af 4-5 år gamle børn (Korkman et al., 2004). Fire år gamle børn med høje scorer (over 90-percentilen) på 5-15-spørgeskemaet (n = 90), dvs. risikogruppen, blev neuropsykologisk undersøgt med den finske version af NEPSY, der er en neuropsykologisk undersøgelsesmetode for børn (Korkman et al., 1998). En kontrolgruppe med børn, som ikke scorede over grænseværdien blev ligeledes undersøgt (n = 30). Resultatet viste at de 4 domænescorer fra 5-15-spørgeskemaet, som indgik i dette studie, korrelerede signifikant med de tilsvarende NEPSY-domænescorer. Risikogruppen opnåede signifikant højere score på NEPSY end kontrolgruppen gjorde. Ved krydstabulering opnåedes meget høj grad af positive hits (93 %) såvel som meget lav grad af misses (7 %) hvilket indikerer en meget god sensitivitet. Imidlertid var der en relativt høj procentdel af falske positiver (63 %) ved anvendelse af 90- percentilen som cut-off-værdi (grænseværdi). Der var således en tendens til overselektion af børn ved dette kriterium. Dette er dog ikke nødvendigvis en svaghed for et spørgeskema brugt som screeningsinstrument, men skal absolut holdes in mente, når testresultaterne fortolkes. I Korkman et alters (2004) studie diskriminerede 5-15-spørgeskemaet ikke mellem forskellige typer af udviklingsmæssige problemer hos almindelige børn. Airaksinen, Michelsson og Jokela (2004) undersøgte prævalensen af ADHD-vanskeligheder hos almindelige skolebørn. De fandt at sværere symptomer på ADHD (eksekutive funktionsvanskeligheder) var korreleret med forøget tendens til komorbide problemer på andre områder. Resultaterne fra begge disse studier understreger betydningen af at man foretager yderligere individuel klinisk vurdering af børn, som ved screeningen med spørgeskemaet har vist tegn på udviklingsmæssige problemer. Bohlin og Janols (2004) undersøgte faktorstrukturen i 5-15-spørgeskemaets subdomæner. De anvendte en principal komponentanalyse og identificerede 2 hoveddomæner. Det ene var generel indlæring og det andet eksternaliserede symptomer. Alle subdomæner på nær to (kropsopfattelse og grovmotoriske færdigheder) loadede på disse to. Analysen var på basis af et normalmateriale. 8

9 INDFLYDELSE AF ALDER, KØN OG INTELLIGENS PÅ RESULTATERNE Indflydelse af alder I det normsample som Kadesjö et al. (2004) undersøgte havde alder signifikant indflydelse på den opnåede score på motoriske færdigheder, perception, hukommelse og sprog. De fandt faldende scorer med stigende alder. Alderstendensen var særlig stærk i de yngste aldersgrupper op til 12-års alderen, hvorimod der blev registreret færre forandringer i ungdomsårene. Som tendens viste drenge i den sene aldersgruppe et fald i problemer. I Bohlin og Janols (2004) undersøgelse ligeledes i forhold til et normsample fandt man kun signifikant alderseffekt på 2 domæner: motoriske færdigheder og perception. Indflydelse af køn I samme undersøgelse fandt man signifikante kønsforskelle i forhold til flere domæner, således blev der rapporteret flere problemer for drenge end for piger. Størst forskel blev bemærket i forhold til eksekutive funktioner og motoriske færdigheder. Men forskellene i forhold til perception, indlæring og social kompetence var ligeledes signifikante (Bohlin og Jarnols, 2004). Indflydelse af forældres uddannelse I Bohlin og Janols undersøgelse var forældrenes uddannelse negativt forbundet med alle 5-15-spørgeskemaets domæner således at højere uddannelse var korreleret med færre rapporterede problemer. I Kadesjö et alters (2004) undersøgelse kunne man demonstrere en tilsvarende effekt af forældres uddannelsesniveau således at børn af fædre med en akademisk uddannelse (i det mindste et års universitetsstudier) havde signifikant færre problemer end børn af fædre uden akademisk skoling. Denne effekt blev set i forhold til alle domæner undtagen motoriske færdigheder og hukommelsesdomænet. I det kliniske materiale I det kliniske studie af Trillingsgaard et al. (2004) fandt man, at alder kun havde signifikant indflydelse på sprogdomænet, hvor yngre børn havde flere problemer. Man fandt indflydelse af køn i forhold til to domæner: sprog og social kompetence. Mod umiddelbar forventning havde pigerne højere score (dvs. flere rapporterede problemer) end drenge, hvilket kan hænge sammen med, at der netop var tale om en klinisk population og det forhold, at piger der henvises til undersøgelse og behandling ofte har sværere problemer end drenge. Endelig var IQ-niveauet signifikant positivt korreleret med score på indlæringsdomænet og sprogdomænet. Noget tilsvarende fandt man ikke for andre domæner. 9

10 UDVIKLING AF NORMER 5-15-spørgeskemaets normer for de 6-15-årige bygger på svenske data fra Kadesjö et al. (2004). Disse blev suppleret med normer for de 5-årige fra Korkman et al. (2004). Normsamplet af 5-årige inkluderede 769 børn, af hvilke 319 var piger og 373 drenge. Børn fra 5 år og 1 måned til 5 år og 6 mdr. blev inkluderet. Denne normgruppe repræsenterede således de yngste af de 5-årige. Samtlige børn kom fra 3 distrikter i Vantaa, som er et forstadsområde meget nær Finlands hovedstad Helsingfors. Området blev valgt fordi det har en varieret social fordeling mht. befolkningens uddannelse og professionelle status. Mht. disse demografiske variable korresponderer Vantaaområdet godt med populationsstrukturen i Finland som helhed. Normsamplet af 6-15 år gamle inkluderede 854 børn. Kun børn som var over 6 år og 6 mdr. blev inkluderet. Således repræsenterede denne normgruppe kun de ældste af de 6-årige. Antallet af børn på hvert alderstrin var som følger: 6-årige: n = 77; 7-årige: n = 92; 8-årige: n = 88; 9-årige: n = 100; 10-årige: n = 97; 11-årige: n = 92; 12-årige: n = 96; 13-årige: n = 93; 14-årige: n = 86; 15-årige: n = 33. Fordelingen af køn var 401 piger og 453 drenge. Den geografiske fordeling var som følger: 29 % af børnene kom fra Stockholm, Gøteborg eller Malmø (byområder med mere end indbyggere), 26 % kom fra andre bymæssige områder (mere end indbyggere), og 45 % fra mindre tætbefolkede områder. Fordelingen af forældrenes uddannelsesmæssige baggrund og type af arbejde (for både faderen og moderen) var sammenlignelig med den der findes i Sverige som helhed. Normer blev udregnet for 4 aldersgrupper: 5-årige (n = 769), 6-8-årige (n = 257), årige (n = 385), og årige (n = 212). 10

11 KLINISK BRUG AF SPØRGESKEMAET Administration og scoring Der er forskellige måder at administrere 5-15-spørgeskemaet på: En af forældrene eller begge kan udfylde skemaet hjemme og returnere det til den professionelle. Nogle forældre finder det vanskeligt at besvare de spørgsmål som vedrører barnets indlæring i skolen. I sådanne tilfælde kan man anbefale forældrene at inddrage en af barnets lærere i besvarelsen af disse spørgsmål. Den professionelle kan bruge 5-15-skemaet som interviewguide for en problemafdækkende samtale med forældrene. I det tilfælde må vedkommende selv udfylde skemaet på basis af forældrenes informationer. I tilfælde af børn anbragt uden for hjemmet, kan en pædagog eller anden voksen, der kender barnet godt (fra forskellige sammenhænge i hverdagen) udfylde skemaet spørgeskemaet kan udfyldes manuelt ved at bruge papirudgaven, eller det kan udfyldes elektronisk. I denne vejledning gennemgås kun scoring af papirudgaven. Vejledning til administration og scoring af den elektroniske scoring findes i tilknytning til pc-udgaven. Ved udfyldelse af papirudgaven af 5-15-spørgeskemaet bedes forældrene om at læse og besvare hvert af de 181 udsagn i skemaet. For hvert udsagn vælges en af svarmulighederne: Passer godt (boksen til højre), Passer til en vis grad eller nogen gange (boksen i midten) eller Passer ikke (boksen til venstre). Der sættes mærke i den boks, som passer bedst med barnets funktion i hverdagen. Efterfølgende udregnes barnets gennemsnitlige domænescorer og evt. subdomænescorer. Dette gøres ganske simpelt ved at udregne gennemsnit: det opnåede pointtal inden for et domæne eller subdomæne divideres med det antal items der er besvaret inden for dette. En kort instruktion til forældre og professionelle brugere findes på skemaets forside. Det enkelte barns 5-15-profil I en klinisk sammenhæng giver det god mening at præsentere resultaterne i form af en 5-15-profil. Det er overskueligt og letforståeligt for forældre og andre professionelle i barnets netværk. Barnets profil tegnes på baggrund af følgende beregninger: De gennemsnitlige domæne- og subdomænescorer udregnes (antal point divideres med antal besvarede items). I appendiks findes registreringsark, som støtter denne udregning. På side 22 findes registreringsarket for domæner. I højre side af skemaet er angivet domænenavn og de items der indgår i domænet. Venstre side af registreringsarket har et kvadreret felt hvori barnets profil på tværs af domæner kan indtegnes. Vejledning findes under det kvadrerede felt. Der vises et eksempel på en domæneprofil på side 23. På side 24 findes et tilsvarende registreringsark for subdomæner, og på side 25 vises et eksempel på en subdomæneprofil. Denne profil viser barnets relativt stærke og svage sider, som forældrene ser det. Denne opgørelse og profiltegning viser ikke noget om barnets funktion i forhold andre børn af samme køn og på samme alder. En sådan sammenligning forudsætter en normgruppe/normsample. 11

12 Barnets funktion i forhold til normgruppen Normtabellerne blev udviklet for at kunne aflæse det enkelte barns placering i forhold til normgruppens børn på samme alder. Dette præsenteres nedenfor i form at en tabel med percentilniveauer. Følgende 5 percentilniveauer er inkluderet i normtabellen: under 25 %, mellem 25 og 74 %, mellem 75 og 89 %, mellem 90 og 97 % samt over eller lig med 98 %. < 25 %: Færre vanskeligheder end gennemsnittet %: Gennemsnitligt niveau af vanskeligheder %: Nogle vanskeligheder %: Klare vanskeligheder 98 %: Betydelige vanskeligheder Mindre end 25 % betyder, at børn på dette percentilniveau tilhører de 25 % af normgruppens børn hvis forældre rapporterer om færrest vanskeligheder. Børn på percentilniveauet % har en gennemsigtig mængde af vanskeligheder, hvorimod børn som opnår scorer, der ligger på percentilniveauet % udgør en gråzone med nogen eller lette vanskeligheder. Børn der scorer svarende til percentilniveauet % har klart flere vanskeligheder end børn sædvanligvis har. Børn på 98-percentilniveauet tilhører de 2 % af normgruppens børn, som har de sværeste vanskeligheder. Tabel 2 i appendiks viser hvilket percentilniveau der svarer til en given gennemsnitlig domænescore i en given aldersgruppe. For at placere et barn på rette percentilniveau må man først vælge det rette domæne i søjlen til venstre i tabel 2. Dernæst på øverste linje lokaliseres den aldersgruppe, som barnet tilhører. Herefter kan man i søjlen under den valgte alder lokalisere den gruppe barnets domænescore falder i for dernæst i samme række til venstre at aflæse hvilket percentilniveau barnet tilhører. Cut-off-scorer (grænseværdier) Man kan også anvende de normative data til at definere cut-off-scorer. En cut-off-score bruges til at markere, om et barn overstiger et kritisk niveau. Kritisk niveau kan defineres som det der adskiller børn som har større/flere vanskeligheder end 90 % af børnene i deres aldersgruppe. Børn på percentilniveau over 90 må forventes at have behov for klinisk opmærksomhed. Dette kan imødekommes med yderligere undersøgelse, vurdering af barnets behov for behandling, konsultation med forældre eller andet. Man kan vælge et strammere kriterium, som f.eks. et percentilniveau over 98, som vil udskille børn med større vanskeligheder end 98 % af normgruppens børn på samme alder. Disse børn må helt definitivt antages at have behov for psykologisk/psykiatrisk vurdering og behandling. 12

13 Cut-off-scorer svarende til henholdsvis 90- og 98-percentilen kan ses i tabel 3 i appendiks. Hvis man vil anvende disse data, skal man først vælge det ønskede domæne i venstre kolonne i skemaet. Dernæst skal man lokalisere den aldersgruppe barnet tilhører i øverste linje. I søjlen under den rette alder er angivet cut-off-værdier. Se efter de værdier som svarer til 90 % niveauet. Hvis barnets score er større end den værdi, der angives i skemaet, kan man slutte, at barnet har større vanskeligheder end 90 % af alle børn i den aldersgruppe (og højst 10 % har flere vanskeligheder). Tilsvarende, hvis barnets score er større end den score der svarer til 98-niveauet, må det formodes, at barnet har større vanskeligheder end 98 % af alle børn i den aldersgruppe (og kun 2 % har flere vanskeligheder). Cut-off-scorer er ligeledes nyttige hvis man ønsker at foretage gruppescreening. Grænseværdien kan så fastsættes afhængig af, om man ønsker at finde børn der tilhører en risikogruppe svarende til 90-percentilen med henblik på særlig opmærksomhed og yderligere undersøgelse, eller om man ønsker at finde den snævrere gruppe af børn, som definitivt har behov for diagnostisk vurdering og behandling (98-percentilen). Hvis screening er formålet, er det mest almindeligt at sætte cut-off-grænsen på et niveau, som ikke er for stramt mhp. yderligere vurdering af de børn som udskilles. I sådanne tilfælde vil 90-percentilen være et hensigtsmæssigt valg. Grafisk præsentation af barnets funktion i forhold til normgruppen I appendiks findes, som allerede beskrevet, skemaer til registrering af barnets domænescorer (side 22-23) og subdomænescorer (side 24-25). Skemaer til grafisk præsentation af barnets funktion i relation til 90- og 98-percentilen findes på side Der er et skema for hver af de 4 aldersgrupper Vejledning findes på side 26. Et eksempel vises på side 29. Denne opgørelse viser både barnets styrkesider og vanskeligheder, som forældrene ser det, og desuden hvordan barnet fungerer i forhold til andre børn på samme alder. Tolkning af resultaterne Om end forældre generelt er gode informanter om deres barns funktion i hverdagen, er der ikke tale om noget objektivt billede spørgeskemaet tegner et billede af barnet, som forældrene ser det (eller den person, som udfylder i forældrenes sted). Hvis barnet på ét eller flere domæner ligger over 90-percentilen, bør man være opmærksom på barnet og gerne indsamle yderligere information med andre metoder som f.eks. observation, psykologisk undersøgelse eller information fra skole og fritidshjem. I Trillingsgaard et al. (2004) findes yderligere information om 5-15-spørgeskemaets brug i en klinisk sammenhæng, f.eks. forskellige diagnostiske gruppers forskellige profil (autismespektrumforstyrrelse, ADHD, adfærdsforstyrrelse, emotionelle forstyrrelser og specifikke indlæringsvanskeligheder). 13

14 KONKLUSION De publicerede undersøgelser underbygger at 5-15-spørgeskemaet er et validt instrument. Det korresponderer meget fint med andre diagnostiske instrumenter som CBCL og den neuropsykologiske test NEPSY. Det kan bruges som et alternativ til CBCL, men er bredere end dette eftersom det også dækker indlæring og udvikling af færdigheder. De psykometriske egenskaber, som f.eks. reliabilitet, er gode spørgeskemaet kan statistisk differentiere mellem diagnostiske gruppers scorer på 5 af spørgeskemaets 7 neuropsykologiske domæner. Forklaringen på at to områder (opmærksomhed og perception) ikke differentierer, er formodentligt den betydelige komorbiditet, der eksisterer mellem de diagnostiske afgrænsninger, ikke mindst mht. opmærksomhedsvanskeligheder. Dette fund synes nærmere at være en afspejling af virkeligheden end en mangel ved spørgeskemaet. En begrænsning ved 5-15-skemaet kunne være, at det ikke tydeligt nok skelner mellem scorer på de forskellige neuropsykologiske udviklingsområder i hvert fald i forhold til almindelige børn. Imidlertid synes 5-15-spørgeskemaet i højere grad at kunne differentiere i et klinisk materiale. Dette kan ikke undre da netop det kliniske barn ofte er karakteriseret ved en skæv udviklingsprofil. Til klinisk brug er udviklet registreringsskemaer, som findes i appendiks. En sidste kommentar er på plads når det gælder forældres rolle i vurderingen af deres barns vanskeligheder. De fleste professionelle er sandsynligvis klar over at forældres holdning til deres barns udviklingsvanskeligheder kan variere. Forældre er den bedste informationskilde, når det gælder barnets færdigheder, men det er ikke altid muligt at opnå en balanceret indsigt. Nogle forældre kan overrapportere, mens andre benægter eller minimaliserer problemerne. Set i dette perspektiv er det derfor vigtigt at spørgeskemaet bruges i en sammenhæng af personlig interaktion imellem klinikeren, barnet og familien. 14

15 REFERENCER Achenbach, T.M. (1991). Manual for the Child Behavior Checklist / 4-18 and 1991 Profile. Burlington, VT: Department of Psychiatry, University of Vermont. Airaksinen, E, Michelsson, K, & Jokela, V. (2004) The occurrence of inattention, hyperactivity, impulsivity and coexisting symptoms in a population study of year old children based on the FTF (Five to Fifteen) questionnaire. European Child and Adolescent Psychiatry 13, Suppl. 3: Bilenberg, N. (1999) The Child Behavior Checklist (CBCL) and related material: standardization and validation in Danish population based and clinically based samples. Acta Psychiatrica Scandinavica. Suppl.. 398, vol Bohlin, G, & Janols, L-O. (2004). Behavioural problems and psychiatric symptoms in 5-13 year-old Swedish children a comparison of parent ratings on the FTF (Five to Fifteen) with the ratings on CBCL (Child Behavior Checklist). European Child and Adolescent Psychiatry 13, Suppl. 3: Kadesjö, B., Janols, L-O, Korkman, M., Michelsson, K., Strand, G., Trillingsgaard, A., & Gillberg, C., (2004) The FIF (Five to Fifteen): The development of a parent questionnaire for the assessment of AD/HD and comorbid conditions. European Child and Adolescent Psychiatry 13, Suppl. 3: Korkman, M, Jaakkola, M., Ahlroth, A., Pesonen, A-E, Turunen, M-M. (2004) Screening of developmental disorders in five-year-olds using the FTF (Five to Fifteen) questionnaire: a validation study. European Child and Adolescent Psychiatry 13, Suppl. 3: Korkman, M., Kirk, U. & Kemp, SL., (1998). NEPSY. A Developmental Neuropsychological Assessment. San Antonio, TX: Psychological Corporation. Trillingsgaard, A., Damm, D., Sommer, S., Jepsen, JRM., Østergaard, O., Frydenberg, M., & Thomsen, P.H. (2004). Developmental profiles on basis of the FTF (Five To Fifteen) questionnaire Clinical validity and utility of the FTF in a child psychiatric sample. European Child and Adolescent Psychiatric 13, Suppl. 3:

16 APPENDIKS Tabel 1: 5-15: Domæner og subdomæner Domænescorer Item Subdomænescorer Item Motoriske færdigheder 1-17 Grovmotoriske Finmotoriske Eksekutiv funktion Opmærksomhed Hyperaktiv/impulsiv Hypoaktiv Planlægning/organisering Perception Rumopfattelse Tidsfornemmelse Kropsopfattelse Visuel perception Hukommelse Hukommelse Sprog Impressivt sprog Ekspressivt sprog Kommunikation Indlæringskompetence Læse/skrive Regning Generel læring Coping i indlæring Sociale færdigheder Sociale færdigheder Emotionelle/adfærdsproblemer Internaliserede Eksternaliserede Tvangsprægede

17 Tabel 2: Percentilniveauer i relation til domænescorer Aldersgrupper (år) Domæne % 5 (1) 6 (2) Motoriske færdigheder Eksekutive funktioner Perception Hukommelse Sprog Indlæringskompetence Sociale færdigheder Emotionelle/ adfærdsmæssige problemer < 25 % <0, % 0,06 0,38 0,00 0,28 0,00 0,17 0,00 0, % 0,39 0,52 0,29 0,46 0,18 0,40 0,12 0, % 0,53 1,04 0,47 1,22 0,41 0,95 0,29 0,70 98 % 1,05 1,23 0,96 0,71 < 25 % <0,12 <0,12 <0,04 <0, % 0,12 0,49 0,12 0,62 0,04 0,49 0,04 0, % 0,50 0,74 0,63 0,99 0,50 0,91 0,46 0, % 0,75 1,11 1,00 1,44 0,92 1,58 0,75 1,24 98 % 1,12 1,45 1,59 1,25 < 25 % <0,17 <0, % 0,17 0,43 0,05 0,32 0,00 0,10 0,00 0, % 0,44 0,60 0,33 0,49 0,11 0,32 0,10 0, % 0,61 0,93 0,50 1,04 0,33 0,95 0,22 0,59 98 % 0,94 1,05 0,96 0,60 < 25 % <0, % 0,00 0,26 0,09 0,35 0,00 0,26 0,00 0, % 0,27 0,54 0,36 0,53 0,27 0,53 0,27 0, % 0,54 0,90 0,54 1,17 0,54 1,26 0,45 1,12 98 % 0,91 1,18 1,27 1,13 < 25 % <0, % 0,05 0,32 0,00 0,18 0,00 0,08 0,00 0, % 0,33 0,56 0,19 0,37 0,09 0,32 0,09 0, % 0,57 1,04 0,38 0,83 0,33 0,87 0,28 0,77 98 % 1,05 0,84 0,88 0,78 < 25 % <0, % ,04 0,32 0,00 0, % ,33 0,80 0,33 0, % ,81 1,36 0,78 1,18 98 % ,37 1,19 < 25 % <0, % 0,37 0,20 0,00 0,14 0,00 0,10 0,00 0, % 0,21 0,36 0,15 0,28 0,11 0,34 0,14 0, % 0,37 0,81 0,29 0,97 0,35 1,07 0,33 1,13 98 % 0,81 0,98 1,08 1,14 < 25 % <0, % 0,03 0,17 0,00 0,14 0,00 1,14 0,00 0, % 0,18 0,35 0,15 0,24 0,15 0,29 0,14 0, % 0,36 0,62 0,25 0,63 0,30 0,86 0,36 0,94 98 % 0,63 0,64 0,87 0,95 (1) : 5 år og 0 måneder til 5 år og 6 måneder (2) : 6 år og 6 måneder til 6 år og 9 måneder 17

18 Tabel 3: Cut-off-scorer i relation til 90- og 98-percentilen (%) Aldersgrupper (år) Domæne % 5 (1) 6 (2) Motoriske 90 % 0,53 0,47 0,41 0,29 færdigheder 98 % 1,05 1,23 0,96 0,71 Eksekutive 90 % 0,75 1,00 0,92 0,75 funktioner 98 % 1,12 1,45 1,59 1,25 Perception Hukommelse Sprog 90 % 0,61 0,50 0,33 0,22 98 % 0,94 1,05 0,96 0,60 90 % 0,54 0,54 0,54 0,45 98 % 0,91 1,18 1,27 1,13 90 % 0,57 0,38 0,33 0,28 98 % 1,05 0,84 0,88 0,78 Indlæringskomp 90 % ,81 0,78 etence 98 % ,37 1,19 Sociale 90 % 0,37 0,29 0,35 0,33 færdigheder 98 % 0,81 0,98 1,08 1,14 Emotionelle/ 90 % 0,36 0,25 0,30 0,36 adfærdsmæssige problemer 98 % 0,63 0,64 0,87 0,95 (1) : 5 år og 0 måneder til 5 år og 6 måneder (2) : 6 år og 6 måneder til 6 år og 9 måneder 18

19 Tabel 4: Subdomænemedian, gennemsnit og standard afvigelse (SD) for aldersgrupper Subdomæne Alder Median Gennemsnit SD N Grovmotoriske færdigheder 5 0,00 0,16 0, ,14 0,21 0, ,00 0,18 0, ,00 0,14 0, Finmotoriske færdigheder 5 0,00 0,27 0, ,10 0,19 0, ,00 0,13 0, ,00 0,10 0, Opmærksomhed 5 0,25 0,35 0, ,25 0,39 0, ,25 0,41 0, ,25 0, Hyperaktiv/impulsiv 5 0,33 0,41 0, ,22 0,39 0, ,11 0,29 0, ,11 0,23 0, Hypoaktiv 5 0,00 0,13 1, ,00 0,26 0, ,25 0,31 0, ,00 0,32 0, Planlægning/organisering 5 0,33 0,44 0, ,33 0,41 0, ,33 0,38 0, ,00 0,23 0, Rumopfattelse 5 0,00 0,19 0, ,00 0,16 0, ,00 0,11 0, ,00 0,09 0, Tidsopfattelse 5 0,75 0,82 0, ,50 0,58 0, ,00 0,20 0, ,00 0,08 0, Kropsopfattelse 5 0,00 0,20 0,36 7, ,00 0,18 0, ,00 0,13 0, ,00 0,20 0, Visuel perception 5 0,00 0,16 0, ,00 0,05 0, ,00 0,04 0, ,00 0,03 0, Hukommelse ,27 0,18 0,09 0,09 0,34 0,24 0,20 0,17 0,33 0,26 0,30 0,

20 Subdomæne Alder Median Gennemsnit SD N Impressivt sprog 5 0,20 0,33 0, ,00 0,21 0, ,00 0,16 0, ,00 0,12 0, Ekspressivt sprog 5 0,08 0,21 0, ,00 0,09 0, ,00 0,08 0, ,00 0,09 0, Kommunikation 5 0,00 0,27 0, ,00 0,17 0, ,00 0,16 0, ,00 0,11 0, Læse/skrive ,12 0,28 0, ,12 0,26 0, Regning ,00 0,25 0, ,00 0,24 0, Generel læring ,00 0,14 0, ,00 0,11 0, Coping i indlæring ,20 0,32 0, ,10 0,29 0, Sociale færdigheder 5 0,07 0,15 0, ,04 0,13 0, ,04 0,12 0, ,02 0,12 0, Internaliserede 5 0,00 0,10 0, Symptomer 6-8 0,00 0,09 0, ,00 0,12 0, ,00 0,12 0, Eksternaliserede symptomer 5 0,08 0,19 0, ,08 0,14 0, ,00 0,13 0, ,00 0,13 0, Tvangspræg 5 0,00 0,08 0, ,00 0,09 0, ,00 0,08 0, ,00 0,07 0,

BARNETS udvikling og adfærd

BARNETS udvikling og adfærd ET SPØRGESKEMA AF ANEGEN TRILLINGSGAARD BARNETS udvikling og adfærd Præsentation af et nyt instrument til at vurdere vanskeligheder og styrker på en række udviklings- og adfærdsområder hos børn i alderen

Læs mere

DANSK MANUAL. 5-15 (FTF) Nordisk skema til vurdering af børns udvikling og adfærd. Vejledning til administration og scoring

DANSK MANUAL. 5-15 (FTF) Nordisk skema til vurdering af børns udvikling og adfærd. Vejledning til administration og scoring DANSK MANUAL 5-15 (FTF) Nordisk skema til vurdering af børns udvikling og adfærd Vejledning til administration og scoring Marit Korkman Bjørn Kadesjö Anegen Trillingsgaard Katarina Mickelsson Lars-Olof

Læs mere

ADHD-RS anvendt rutinemæssigt i den nationale database i Børne- og ungdomspsykiatri (BupBase)

ADHD-RS anvendt rutinemæssigt i den nationale database i Børne- og ungdomspsykiatri (BupBase) ADHD-RS anvendt rutinemæssigt i den nationale database i Børne- og ungdomspsykiatri (BupBase) ADHD-konference Ålborg 19.5.2010 Niels Bilenberg, Professor, Ph.D. Børne- og ungdomspsykiatrisk afd. Psykiatrien

Læs mere

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge 25. Marts 2015, Fredericia Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge Præsentation Emily Dean Weisenberg, Cand. Psych. 2005, autoriseret 2009 2005-2006: PPR - Heldagsskole for børn med socioemotionelle

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

ADHD-RS Attention Deficit/Hyperactive Disorder-Rating Scale Dansk version Manual

ADHD-RS Attention Deficit/Hyperactive Disorder-Rating Scale Dansk version Manual ADHD-RS Attention Deficit/Hyperactive Disorder-Rating Scale Dansk version Manual Ved professor, ovl. Niels Bilenberg (klinisk ansv. i BupBase), DBUH, Odense BupBase sekretariatet: BupBase sekretariatet

Læs mere

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER LINE DYBDAL, BUSINESS MANAGER IAN KIRKEDAL NIELSEN, CHEFKONSULENT FOKUSPUNKTER Konteksten pres for

Læs mere

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Baggrund Der er ti obligatoriske test á 45 minutters varighed i løbet af elevernes skoletid. Disse er fordelt på seks forskellige fag og seks forskellige

Læs mere

THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2. Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg

THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2. Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2 1 Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg PLAN FOR DEN NÆSTE TIME: Introduktion til CCC-2 Scoring af CCC-2

Læs mere

Tidlig sprogvurdering. IT projekter. Oversigt. af Rune Nørgaard Jørgensen & Malene Slott. Baggrund (Rune) Om CDI (Malene)

Tidlig sprogvurdering. IT projekter. Oversigt. af Rune Nørgaard Jørgensen & Malene Slott. Baggrund (Rune) Om CDI (Malene) Tidlig sprogvurdering af Rune Nørgaard Jørgensen & Malene Slott Helsingør Kommune 17. februar 2009 IT projekter Oversigt Baggrund (Rune) Om CDI (Malene) Tidlig sprogvurdering systemet (Rune) Afprøvning

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi - 1 Plan Introduktion Hjernen set fra psykologens stol Vanskeligheder med indlæring, opmærksomhed, social kognition Psykosociale

Læs mere

Udviklings risici ved at vokse op med Triple-X

Udviklings risici ved at vokse op med Triple-X Udviklings risici ved at vokse op med Triple-X På dansk ved Erik Frandsen, M. Sc. Human Biologi Hanna Swaab Sophie van Rijn Suus van Rijn Hannah, Sophie og Suus arbejder ved Department of Special Education

Læs mere

NEO PI-R rapport. erhverv stor version. Navn: Demo Rekruteringscase Test dato:

NEO PI-R rapport. erhverv stor version. Navn: Demo Rekruteringscase Test dato: NEO PI-R rapport erhverv stor version Navn: Demo Rekruteringscase Test dato: 22-03-2006 ID. nummer: if8mf9ipdd5u Rapporten indeholder: Læsevejledning til rapporten Profilanalyse [Kan udleveres] Oversigt

Læs mere

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

Dansk oversættelse og reliabilitetstest af Chapel Hill Multilingual Intelligibility Test

Dansk oversættelse og reliabilitetstest af Chapel Hill Multilingual Intelligibility Test Dansk oversættelse og reliabilitetstest af Chapel Hill Multilingual Intelligibility Test Et evalueringsmateriale til voksne med verbal apraksi i dansk audiologopædisk praksis Formål Hvordan kan en dansk

Læs mere

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører

Læs mere

Bayley-III Motor Scale. Bayley-III Screening test 06-03-2013. Bayley scales of Infant and Toddler. Development III. Development, Third Edition

Bayley-III Motor Scale. Bayley-III Screening test 06-03-2013. Bayley scales of Infant and Toddler. Development III. Development, Third Edition Redskaber til identifikation af cerebral parese Introduktion til Bayley Scales of Infant and Toddler Development III 28 februar 2013 Ulla Haugsted FT Rigshospitalet General Movements Fidgety Movements.

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

SPØRGESKEMAER, SKALAER OG TESTS SIGNE BOE RAYCE

SPØRGESKEMAER, SKALAER OG TESTS SIGNE BOE RAYCE SPØRGESKEMAER, SKALAER OG TESTS SIGNE BOE RAYCE MÅLING AF EFFEKTER - METODE Nogle oplysninger findes i statistikker og registre, men ikke alt. Spørgeskemaer: adgang til personlig (og subjektiv) information

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

Rapport om undersøgelse af eventuelle barrierer i den skriftlige sessionsprøve for nydanskeres aftjening af værnepligt.

Rapport om undersøgelse af eventuelle barrierer i den skriftlige sessionsprøve for nydanskeres aftjening af værnepligt. Institut for Militærpsykologi Indledning. 18-06-13 Rapport om undersøgelse af eventuelle barrierer i den skriftlige sessionsprøve for nydanskeres aftjening af værnepligt. På baggrund af en opgørelse fra

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi

Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Underdiagnosticeret gruppe Få studier af piger med ADHD Publicerede forskningsstudier er primært

Læs mere

Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test

Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCOVER A/S.

Læs mere

Dorte Fagfestival - Sundhed på mange måder - Odense 26-28 marts 2009

Dorte Fagfestival - Sundhed på mange måder - Odense 26-28 marts 2009 Dorte UNDERSØGELSE AF MOTORIK HOS SKOLEBØRN MED GENERELLE INDLÆRINGSVANSKELIGHEDER (MGI) Udarbejdet af fysioterapeuterne Anne-Marie Wium & Dorte Valentiner-Branth Pædagogisk Udviklingscenter, Rødovre Forforståelse:

Læs mere

Parat til den inkluderende skole?

Parat til den inkluderende skole? Parat til den inkluderende skole? Indholdsfortegnelse Resume... Forord Parat til den den inkluderende skole? går helt tilbage til 2001, hvor vi via et kursusforløb blev inspirerede til at vove pelsen og

Læs mere

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Udgivet i: Trillingsgaard, T., Trillingsgaard, A., & Webster- Stratton, C. (2014). Assessing the Effectiveness of

Læs mere

The Children s Communication Checklist, Second Edition CCC-2

The Children s Communication Checklist, Second Edition CCC-2 The Children s Communication Checklist, Second Edition CCC-2 Udviklet af Professor D.V.M. Bishop, Kursus i Audiologopædisk Forening, 2014 Oplæg i København og Aarhus v. Anne Skovbjerg Poulsen 1 Plan for

Læs mere

Er det ADHD? - og hvad så?

Er det ADHD? - og hvad så? Er det ADHD? - og hvad så? Hvem er vi? Distriktssygeplejerske Anne Haahr Petersen Distriktssygeplejerske Charlotte K. Eliassen Tilknyttet ADHD-klinikken i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik i Næstved,

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

At lave dit eget spørgeskema

At lave dit eget spørgeskema At lave dit eget spørgeskema 1 Lectio... 2 2. Spørgeskemaer i Google Docs... 2 3. Anvendelighed af din undersøgelse - målbare variable... 4 Repræsentativitet... 4 Fejlkilder: Målefejl - Systematiske fejl-

Læs mere

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Den psykiatriske vurdering af børn og unge bør rutinemæssigt inkludere

Læs mere

Psykiske udviklingsforstyrrelser med særlig vægt på autisme

Psykiske udviklingsforstyrrelser med særlig vægt på autisme Psykiske udviklingsforstyrrelser med særlig vægt på autisme Niels Bilenberg, M.D., Professor, Ph.D. Child and Adolescent Psychiatric Department University of Southern Denmark e-mail: niels.bilenberg@rsyd.dk

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

ADOLESCENT/ADULT SENSORY PROFILE

ADOLESCENT/ADULT SENSORY PROFILE CamC ADOLESCENT/ADULT SENSORY PROFILE Skrevet af: Camilla Ørskov Psykolog, Projektleder hos Pearson Assessment og Betina Rasmussen Ergoterapeut med speciale i børn INDLEDNING Adolescent/Adult Sensory Profile

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Behov for et system, der kigger på flere niveauer!

Behov for et system, der kigger på flere niveauer! Behov for et system, der kigger på flere niveauer! TrekanterASD119A TrekanterASD119A TrekanterASD119A.5 23 Metode 30 med ASD fra vores studie med matchede kontroller, alder M:11 (1.4), 6 piger. Diagnoseret

Læs mere

barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom.

barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. Et anderledes barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. I den ene familie følger vi Tobias, en 10-årig dreng, som har fået

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Rapport: Faktorstrukturen for spørgsmål i Studiemiljø2011, Aarhus Universitet

Rapport: Faktorstrukturen for spørgsmål i Studiemiljø2011, Aarhus Universitet Rapport: Faktorstrukturen for spørgsmål i Studiemiljø2011, Aarhus Universitet Herrmann, Kim Jesper 1 & Anna Bager Center for Uddannelse og Læring, Aarhus Universitet Nærværende rapport har til formål at

Læs mere

Vurdering af Bayley Scales of Infant and Toddler Development, Third Edition, Motor Scale (Bayley - III Motor Scale)

Vurdering af Bayley Scales of Infant and Toddler Development, Third Edition, Motor Scale (Bayley - III Motor Scale) Danske Fysioterapeuter, Projekt måleredskaber Vurdering af Bayley Scales of Infant and Toddler Development, Third Edition, Motor Scale (Bayley - III Motor Scale) Evaluering af småbørns grovmotoriske og

Læs mere

Monitoreringsrapport DUÅ

Monitoreringsrapport DUÅ Monitoreringsrapport DUÅ Monitorering af De Utrolige År (DUÅ) Data indsamlet fra 2006 til 2014 Udarbejdet af Socialstyrelsen Indhold Introduktion til monitoreringsrapport DUÅ... 3 Rapportens opbygning...

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer

Læs mere

Screening for Psykisk Udvikling og Funktion i barnets første leveår PUF- et tværsektorielt udviklingsprojekt

Screening for Psykisk Udvikling og Funktion i barnets første leveår PUF- et tværsektorielt udviklingsprojekt Screening for Psykisk Udvikling og Funktion i barnets første leveår PUF- et tværsektorielt udviklingsprojekt Baggrund, resultater og perspektiver Temadag om Forebyggelse i Region Hovedstaden den 16. september

Læs mere

Indhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere?

Indhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Indhold Sprogvurdering Risikofaktorerik kt Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Risikofaktorer Hvad gør vi i praksis? 6 risikofaktorer er Socialministeriets

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

Parat til den inkluderende skole?

Parat til den inkluderende skole? Parat til den inkluderende skole? Indholdsfortegnelse Resume... Forord Parat til den den inkluderende skole? går helt tilbage til 2001, hvor vi via et kursusforløb blev inspirerede til at vove pelsen og

Læs mere

Hvad siger statistikken?

Hvad siger statistikken? Eleverne har tidligere (fx i Kolorit 7, matematik grundbog) arbejdet med især beskrivende statistik (deskriptiv statistik). I dette kapitel fokuseres i højere grad på, hvordan datamateriale kan tolkes

Læs mere

Projektevaluering. Projekt startdato: 01-01 2011 Projekt slutdato: 31-12 2013

Projektevaluering. Projekt startdato: 01-01 2011 Projekt slutdato: 31-12 2013 Projektevaluering Indledende Denne evaluering er foretaget ved udgangen af projektet, og har fokus på dels proces og dels resultater. Forud for evalueringen er det overvejet, hvad det specifikke formål

Læs mere

BØRN. cerebral parese

BØRN. cerebral parese BØRN Selvaccept og anerkendelse Børn med CP er vant til at adskille sig fra andre børn med hensyn til fysisk formåen. I det umiddelbare møde med barnet med CP vil det ofte være denne del af barnets personligmed

Læs mere

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016 Radius Kommunikation // November 2016 Troværdighedsundersøgelsen 2016 1 Indholdsfortegnelse TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN 2016...1 AFSNIT 1: OM TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN...3 AFSNIT 2: FAGGRUPPERNES TROVÆRDIGHED...4

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Rikke Holm Bramsen & Mathias Lasgaard Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Marts, 2012 1 BAGGRUND

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

ADHD Konferencen 2016

ADHD Konferencen 2016 ADHD Konferencen 2016 Temaspor 4: Voksne med ADHD at håndtere livet med diagnosen. Autoriseret psykolog Tina Gents, Ekkenberg & Larsen Netværk København, Ekkenberg Netværk Slagelse Neuro biologisk / psykologisk

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 Indhold Om 2017 undersøgelsen... 2 Undersøgelsens brug af indeks... 3 Læsning af grafik... 4 Overblik over kommunes image... 5 Udvikling af

Læs mere

Børn & Sprog. og erfaringer

Børn & Sprog. og erfaringer Børn & Sprog Udvikling, foreløbige forskningsresultater og erfaringer V/Dorthe Bleses Konference: Børn og Sprog status muligheder og perspektiver Syddansk Universitet 2. oktober 2008 1 Børn og Sprog fra

Læs mere

Bilag 1. Om læsning og tolkning af kort udformet ved hjælp af korrespondanceanalysen.

Bilag 1. Om læsning og tolkning af kort udformet ved hjælp af korrespondanceanalysen. Bilag 1. Om læsning og tolkning af kort udformet ved hjælp af korrespondanceanalysen. Korrespondanceanalysen er en multivariat statistisk analyseform, som i modsætning til mange af de mere traditionelle

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte

SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte SAFARI Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte Professor Niels Bilenberg Børne- og ungdomspsykiatri, Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark & Odense Universitets

Læs mere

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA terapi virker Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag.

Læs mere

ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer

ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte Professor Niels Bilenberg Børne- og ungdomspsykiatri,

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen

Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen Indledning I aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er det beskrevet, at der skal udvikles en række indikatorer for

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Den overordnede proces. Familieministeriets sprogvurderingsmateriale. Sprogvurderingsprocessen i dagtilbuddet. Sprogvurdering: Konceptet

Den overordnede proces. Familieministeriets sprogvurderingsmateriale. Sprogvurderingsprocessen i dagtilbuddet. Sprogvurdering: Konceptet Den overordnede proces Familieministeriets sprogvurderingsmateriale Rune Nørgaard Jørgensen Fuldmægtig, Center for Børnesprog rune@sdu.dk Sprogvurderingsdag, Køge Sprogvurderingsprocessen i dagtilbuddet

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,

Læs mere

FORSLAG TIL ENSARTET OPFØLGNING AF KOGNITIV FUNKTION. Klaus Christensen, Spastikerforeningen Louise Bøttcher, DPU, Aarhus Universitet

FORSLAG TIL ENSARTET OPFØLGNING AF KOGNITIV FUNKTION. Klaus Christensen, Spastikerforeningen Louise Bøttcher, DPU, Aarhus Universitet 1 FORSLAG TIL ENSARTET OPFØLGNING AF KOGNITIV FUNKTION Klaus Christensen, Spastikerforeningen Louise Bøttcher, DPU, Aarhus Universitet BAGGRUNDEN FOR KOGNITIV OPFØLGNING En stor andel af børn med CP har

Læs mere

Kort vejledning i anvendelse af NFA s spørgeskema om social kapital på arbejdspladsen

Kort vejledning i anvendelse af NFA s spørgeskema om social kapital på arbejdspladsen Kort vejledning i anvendelse af NFA s spørgeskema om social kapital på arbejdspladsen Seniorforsker Vilhelm Borg Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø November 2014, 1.udgave I denne vejledning

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside

Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside Forord Denne vejledning beskriver baggrunden for begreber og sammenhænge i Danmarks Statistiks dokumentationssystem

Læs mere

Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET. Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet

Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET. Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet Tine Houmann 2 Komorbiditet ved ADHD Over 50%: Adfærdsforstyrrelser,

Læs mere

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre...

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre... og hvad så? Velkommen til Center for ADHD Jo før jo bedre... Børn med ADHD skal have hjælp så tidligt som muligt. Center for ADHDs formål er at forebygge de negative følgevirkninger, som symptomer på ADHD

Læs mere

MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET.

MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET. MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET. Bo Hejlskov Elven Ovenstående citat kan godt være svært at forholde sig til og endda virke provokerende, især hvis man står i adfærdsproblemer til halsen.

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Spil Løs! Af Natasha, Lukas, Shafee & Mads. Del 1. Vores målgruppe er 0-3 klasse med og uden diagnoser. Brainstorm: - Praksis/teoretisk brætspil. - Kortspil med skole-relaterede spørgsmål. - Idræts brætspil.

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE)

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) INDHOLD 01 02 03 04 05 06 07 08 09 Indledning Dataindsamling Deltagernes baggrundsdata Sammenfatning Læsevejledning

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere