DANSK MANUAL (FTF) Nordisk skema til vurdering af børns udvikling og adfærd. Vejledning til administration og scoring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK MANUAL. 5-15 (FTF) Nordisk skema til vurdering af børns udvikling og adfærd. Vejledning til administration og scoring"

Transkript

1 DANSK MANUAL 5-15 (FTF) Nordisk skema til vurdering af børns udvikling og adfærd Vejledning til administration og scoring Marit Korkman Bjørn Kadesjö Anegen Trillingsgaard Katarina Mickelsson Lars-Olof Janols Gert Strand Christopher Gillberg Dansk udgave ved Anegen Trillingsgaard Copyright: Anegen Trillingsgaard Chefpsykolog og adj. professor Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Århus & Psykologisk Institut, Aarhus Universitet November

2 FORMÅL OG ANVENDELSESMULIGHEDER 5-15-spørgeskemaet er resultatet af mange års samarbejde mellem erfarne klinikere og forskere fra Sverige, Danmark, Norge og Finland. Et tværfagligt samarbejde mellem børneneuropsykologer, børnepsykiatere og børnelæger. Spørgeskemaet foreligger i dag på dansk, svensk, norsk, finsk, islandsk og engelsk. I den engelske udgave hedder skemaet FTF (Five To Fifteen). Formålet var at udvikle et forældre-spørgeskema, som kunne belyse et barns udvikling på vigtige områder: motoriske færdigheder, eksekutive funktioner, perception, hukommelse, sprog, sociale færdigheder og indlæring. Desuden fandt man det hensigtsmæssigt at inddrage en bedømmelse af eventuelle emotionelle og adfærdsmæssige problemer. Aldersspekteret 5-15 år blev valgt. Spørgeskemaet blev primært udviklet for at imødekomme et klinisk behov for at beskrive og præcisere et barns vanskeligheder på disse områder i forbindelse med en psykologisk undersøgelse og/eller en børne- og ungdomspsykiatrisk diagnosticering. Den information man kan opnå på basis af 5-15 spørgeskemaet, kan bruges på forskellig måde: Neuropsykologisk profil: Først og fremmest kan resultaterne fra 5-15-spørgeskemaet give et overblik over et barns neuropsykologiske og adfærdsmæssige funktion. Opgørelsen af spørgeskemaet giver mulighed for at beskrive barnets udviklingsmæssige profil på tværs af de valgte områder (dvs. barnets relative styrker og svagheder på områderne). Dette kan grafisk vises i en profil (eller søjlediagram). Når det enkelte barns profil sammenlignes med den gennemsnitlige profil fra en normgruppe af børn på tilsvarende alder, er det muligt at angive eventuelle afvigelser fra normgruppen på enkelte områder. Dette kan udtrykkes i percentiler. Grundlaget for dette og hvordan det beregnes vil blive beskrevet i det følgende. I Appendiks findes skemaer til registrering. Screeningsværktøj: Barnets profil kan også sammenlignes med grænseværdier (cutoff) udregnet på basis af resultaterne fra en normgruppe, og på den måde tjene som et screeningsinstrument ved en præliminær selektion af børn, som viser tegn på udviklingsmæssige eller adfærdsmæssige problemer. Dette vil ligeledes blive beskrevet yderligere i det følgende. Diagnostiske overvejelser: For det tredje kan viden indhentet med 5-15-spørgeskemaet indgå i overvejelser vedrørende barnets diagnose, f.eks. om barnet opfylder kriterierne for ADHD (attention deficit hyperactivity disorder) eller autismespektrumforstyrrelse. Hvis formålet er en diagnostisk udredning, er det hensigtsmæssigt at præsentere forældrene for 5-15-spørgeskemaet helt i begyndelsen af det kliniske forløb. Man kan f.eks. bede forældrene om at udfylde skemaet og medbringe det til den første samtale. Med udgangspunkt i forældrenes besvarelse kan man spørge uddybende til angivne funktionsvanskeligheder. Selvfølgelig bør spørgeskemaet ikke bruges som eneste informationskilde i en diagnostisk proces 2

3 (Kadesjö et al., 2004). Diagnosticering bør foregå efter alment accepterede principper for dette, bl.a. følge en diagnostisk manual og inddrage anamnestiske data, psykologisk testning og andre kliniske undersøgelsesmetoder. Dette kan med fordel foregå i et tværfagligt team med børne- og ungdomspsykiater, klinisk psykolog og andre fagpersoner med dokumenteret klinisk kompetence. Basis for samarbejde med forældrene: For det fjerde kan besvarelsen af spørgeskemaet danne grundlaget for en samtale med forældrene om deres barns vanskeligheder. Et barns indlærings- eller tilpasningsvanskeligheder kan hænge sammen med specifikke vanskeligheder på én eller flere af de områder, som spørgeskemaet dækker. En mere nuanceret forståelse af disse vanskeligheder kan hjælpe forældrene til at håndtere og afhjælpe barnets uhensigtsmæssige adfærd i hverdagen. Et andet eksempel på spørgeskemaets brug i en samtale med forældrene er det tilfælde, hvor den kliniske undersøgelse viser tegn på f.eks. Aspergers syndrom. Det kan være svært for forældre at få besked om en sådan diagnose. For den professionelle kan det derfor være meget nyttigt på basis af spørgeskemaet at have en viden om forældrenes egen perception og forventninger til deres barns funktion i hverdagen. Derved får fagpersonen en bedre mulighed for at præsentere de diagnostiske overvejelser på en sensitiv og konstruktiv måde. I begge tilfælde giver 5-15 spørgeskemaet en mulighed for at konkretisere de funktionsvanskeligheder barnet har, hvordan de udtrykker sig i hverdagen og hvordan man hjælper barnet. Basis for samarbejde med det professionelle netværk: Desuden kan 5-15-spørgeskemaet anvendes i en dialog med de professionelle voksne (pædagoger, lærere m.v.), der er omkring barnet, med henblik på planlægning af en hensigtsmæssig specialpædagogisk indsats. Det besvarede spørgeskema er et godt udgangspunkt fordi man derved sikrer sig at komme omkring de områder hvor barnet har brug for hjælp, og hvad det har brug for hjælp til. Denne manual indeholder retningslinjer for administration og scoring af 5-15-spørgeskemaet. Manualen præsenterer desuden visse psykometriske data vedrørende reliabilitet (pålidelighed) og validitet (gyldighed). Detaljerede psykometriske data, specielt vedrørende validiteten, findes i et tillæg til European Child and Adolescent Psychiatry (ECAP) publiceret i Heri har forfatterne bag 5-15-spørgeskemaet samlet den række af undersøgelser de har forestået med henblik på at teste og dokumentere spørgeskemaets psykometriske egenskaber. De enkelte artikler i tillægget fremgår af referencelisten side 15. I introduktionen til artiklerne beskrives kort forskellige metodemæssige overvejelser i forbindelse med undersøgelse af børn med udviklingsmæssige og adfærdsmæssige vanskeligheder. 3

4 BRUGERFORUDSÆTNINGER Denne manual giver ikke indgående retningslinjer til tolkning af 5-15-spørgeskemaet. Spørgeskemaet er omfattende, og tolkning forudsætter bred klinisk kompetence og viden. Manualen kan ikke på nogen måde give tilstrækkelig viden til at sikre en fagligt forsvarlig tolkning. Denne hviler derfor på tilstedeværende faglige kompetencer hos den kliniker, der administrerer skemaet. I det følgende uddybes nødvendige brugerforudsætninger. Tolkningen af 5-15 forudsætter viden om børns normale udvikling. Desuden forudsættes viden om udviklingsmæssige forstyrrelser på de områder spørgeskemaet dækker, samt viden om emotionelle og adfærdsmæssige tilpasningsproblemer hos børn. Viden om psykologiske problemer hos børn og unge samt om de børne- og ungdomspsykiatriske diagnoser er ligeledes en nødvendighed. Tolkningen hviler på en numerisk opgørelse med henvisning til normative data opstillet i normtabeller med median, middelværdi (gennemsnit) og percentiler. Derfor må brugeren af 5-15-spørgeskemaet have en basal viden om psykometri inklusive forståelse af begreber som reliabilitet og validitet. Formidling af resultaterne til forældrene og barnet forudsætter professionel træning og etik. Brugere af instrumentet er først og fremmest kliniske børne- og ungdomspsykologer, børne- og ungdomspsykiatere samt psykologer ved de pædagogisk-psykologiske rådgivninger. Andre faggrupper, som arbejder i team med erfarne psykiatere eller psykologer, kan ligeledes anvende 5-15-spørgeskemaet, men fortolkningen bør i givet fald foregå i samarbejde med disse. 4

5 5-15 SPØRGESKEMAETS OPBYGNING ITEMS OG SCORES 5-15-spørgeskemaet indeholder 181 items inddelt i følgende 8 domæner: motoriske færdigheder, eksekutive funktioner (inkluderende opmærksomhed), perception, hukommelse, sprog, indlæring, sociale færdigheder og emotionelle/adfærdsmæssige problemer. Hvert af de 8 domæner indeholder en række items. Et item består af et udsagn som udtrykker at barnet kan have vanskeligheder i forhold til en særlig opgave eller i en særlig sammenhæng. Der kan vælges mellem 3 svarmuligheder: Passer ikke; Passer til en vis grad eller nogen gange; Passer godt. Disse svar tilskrives henholdsvis 0, 1 eller 2 point således at større grad eller hyppighed af vanskeligheder gives højere pointtal spørgeskemaets domæner og subdomæner kan ses i tabel 1. De 181 items fremgår af selve 5-15 spørgeskemaet. Besvarelsen kan bearbejdes på forskellig måde og resultaterne udtrykkes enten i form af en domænescore, en subdomænescore eller en score for det enkelte item: En domænescore er gennemsnittet af barnets point på alle besvarede items inden for domænet (ligger mellem 0 og 2). En lav domænescore indikerer at forældrene oplever relativt begrænsede vanskeligheder, hvorimod en høj domænescore indikerer flere eller større vanskeligheder. Hvis der er et eller flere items inden for et domæne, som forældrene ikke har besvaret, forhindrer det ikke, at der kan udregnes en domænescore. Hvis der er flere uudfyldte items, er det dog behæftet med stor usikkerhed at sammenligne barnets domænescore med den tilsvarende fra normgruppen. Som supplement til domænescorer kan der på tilsvarende måde udregnes en subdomænescore. Dette giver information om barnets funktion på et mere afgrænset område inden for domænet. Desuden kan en høj score på et enkelt item være særdeles informativ og præcisere barnets vanskeligheder spørgeskemaets domæner og subdomæner blev konstrueret på den måde, at en række items blev valgt og sammenstillet for at dække forskellige aspekter af den pågældende overordnede funktion. Det primære formål var ikke at konstruere et homogent mål. Det blev tillagt stor værdi, at instrumentet fremstod klinisk meningsfuldt. Som følge deraf kan forekomme stor variation i barnets præstation, selv inden for et subdomæne. Således kan et barn f.eks. inden for subdomænet ekspressivt sprog (at tale, udtale ord eller udtrykke sig) have en normal talehastighed (item 88) samtidig med at han/hun har vanskeligheder med at udtale komplekse ord (item 85). Det understreger også, at en analyse på item-niveau kan give vigtige informationer. 5

6 PSYKOMETRISKE DATA Fordeling I tabel 4 ses median, middelværdi (gennemsnit) og standardafvigelse (SD) på subdomæneniveau for 4 aldersgrupper. Igen må det understreges, at funktionsniveauet på forskellige subdomæner inden for samme overordnede domæne kan variere, f.eks. vil nogle børn inden for hoveddomænet indlæring have problemer i subdomænerne læsning og skrivning, hvorimod subdomænet matematik kan være upåvirket, andre tilfælde kan vise det modsatte mønster. Fordeling af normgruppens score på alle items kan ses i én af artiklerne i det før omtalte tillæg, det er artiklen af Kadesjö et al. (2004). Her vises i forhold til hvert enkelt item procentdelen af børn der opnår ratingen 0, 1 eller 2 point. Heraf fremgår den relative frekvens af rapporterede vanskeligheder i forhold til hvert enkelt item. F.eks. kan det være interessant at vide at 33 % af alle forældre rater, at deres barn virker ofte uopmærksom på hvad der siges til hende/ham (item 20 opnår scoren 1). I forhold til de fleste andre items rapporteres om lavere procentdel af problemer. Procenttallene vises kun for aldersgruppen 6-15 år. Normpopulationens scorer (for alle aldersgrupper) var skævt fordelt i forhold til alle domæner (Kadesjö et al., 2004; Korkman et al., 2004). Sådanne data giver ikke grundlag for multivariat statistik. Derfor har de forskellige undersøgelser, der validerer 5-15-spørgeskemaet, anvendt relativt robuste statistiske analyser som Pearsons korrelation, student s t- tests og ANOVA, både i forhold til kliniske grupper og til normpopulationer (se undersøgelserne i European Child Adolescent Psychiatry, 2004: Supplement 3). Interkorrelationer Efter der var kontrolleret for alder, blev korrelation mellem domænerne udregnet for normalpopulationen. Desuden blev den non-parametriske Pearsons rho-korrelation beregnet. Som man kan se i tabel 5 var korrelationen imellem domænerne meget høj. Dette formodes at afsløre det forhold, at det normale barns udvikling fungerer som et hele med relativt små intraindividuelle variationer. Reliabilitet Reliabiliteten i 5-15-spørgeskemaet blev evalueret i undersøgelserne af Kadesjö et al. (2004), Korkman et al. (2004) og Trillingsgaard et al. (2004). Den interne konsistens (internal consistency) blev beregnet som mål for domænernes og subdomænernes homogenitet. På domæner varierede Cronbachs alfa fra 0,78 til 0,96, hvilket tyder på at skalaens interne konsistens er meget høj. På subdomænerne varierede Cronbachs alfa fra 0,69 til 0,94, hvilket ligeledes indikerer tilstrækkelig høj intern konsistens. Vedrørende interrater-reliabilitet: Kadesjö et al. (2004) rapporterede god overensstemmelse mellem besvarelser fra henholdsvis far og mor. Forældrenes indbyrdes konsistens varierede for domæner (Pearsons r) mellem 0,67 (sprog) og 0,85 (perception). Vedrørende subdomænerne varierede forældrenes indre konsistens mellem 0,44 og 0,85. Vedrørende test-retest reliabilitet: Denne evaluerede Kadesjö et al. (2004) ved at bede forældre om at besvare skemaet på ny 6-8 uger efter første besvarelse. Samlet var stabiliteten over tid god. Test-retest korrelationen (Pearsons r) varierede fra 0,74 6

7 (hukommelse) til 0,91 (eksekutive funktioner). Variationen for de 22 subdomæner var fra 0,55 til 0,89. Samlet må det konkluderes at 5-15-skemaets reliabilitet er god. Reliabiliteten, interraterkonsistens og stabiliteten over tid var højere for domænescorer end for subdomænescorer hvilket er forventeligt, eftersom de første er baseret på større funktions- og adfærdsområder og derfor mindre påvirkelige af kortvarige og tilfældige variationer. Validitet Testvalidering refererer til den proces hvorved testens brugbarhed og begrænsninger evalueres i overensstemmelse med testens formål. Formålet med 5-15-skemaet er at opnå informationer om et barns kognitive, sproglige, motoriske og indlæringsmæssige funktionsvanskeligheder med henblik på en mere nuanceret beskrivelse og forståelse af barnet. Dette er informationer som også kan indgå i en diagnostisk afklaring eller en screening. Trillingsgaard et al. (2004), foretog en undersøgelse af 155 børn som alle var diagnosticeret i overensstemmelse med ICD-10. Børnene havde diagnoserne autismespektrumforstyrrelse (n = 34), Tourettes syndrom (n = 18), ADHD (n = 57), mental retardering (n=12), specifikke indlæringsvanskeligheder (n = 9), adfærdsforstyrrelse (n = 9) og emotionelle forstyrrelser (n = 16). De statistiske analyser viste at 5-15-spørgeskemaet kunne differentiere mellem disse diagnostiske grupper på 5 af de 7 neuropsykologiske domæner: det drejede sig om motoriske færdigheder, hukommelse, sprog, indlæring og sociale færdigheder. To domæner, eksekutive funktioner og perception, viste ikke signifikant forskel mellem diagnosegrupperne, på disse områder lignede diagnosegrupperne hinanden. Hvis man netop tager den betydelige komorbiditet, der er mellem nævnte diagnosegrupper, må man konkludere at resultatet er tilfredsstillende og støtter 5-15-skemaets validitet i forhold til en klinisk population. I en undersøgelse af 1500 tilfældigt udvalgte svenske børn sammenlignede Bohlin og Janols (2004) relevante domæner fra 5-15-spørgeskemaet med tilsvarende fra Child Behavior Check List (CBCL) (Achenbach, 1991; Bilenberg, 1999), et instrument som er vidt udbredt til bedømmelse af adfærdsmæssige og emotionelle vanskeligheder hos børn. I denne populationsbaserede undersøgelse fandt man en meget stærk sammenhæng (r = 0,81) først og fremmest mellem den totale score på CBCL og domænescoren for emotionelle og adfærdsmæssige problemer på 5-15-spørgeskemaet. Ligeledes korrelerede CBCLs skalaer for internaliserede og eksternaliserede problemer højt med domænet for emotionelle og adfærdsmæssige problemer på 5-15-spørgeskemaet (r = 0,67 og r = 0,73) og med internaliserings- og eksternaliseringssubdomænerne (r = 0,73 og r =0,80). Desuden korrelerede skalaen for opmærksomhedsvanskeligheder på CBCL meget højt (r = 0,75) med det eksekutive domæne på 5-15-spørgeskemaet (som også inkluderer opmærksomhed). Der blev også fundet meningsfulde korrelationer mellem andre korresponderende skalaer og domæner. Således korrelerede angst-/depressionsskalaen i CBCL meget stærkt (r = 0,71) med internaliseringssubdomænet på 5-15-spørgeskemaet. Begge instrumenters skalaer/domæne vedr. sociale færdigheder/vanskeligheder korrelerede ligeledes højt (r = 0,72). 7

8 5-15 spørgeskemaets validitet mht. at screene udviklingsmæssige problemer blev demonstreret ved at sammenligne opnåede resultater med tilsvarende resultater fra en neuropsykologisk undersøgelse af 4-5 år gamle børn (Korkman et al., 2004). Fire år gamle børn med høje scorer (over 90-percentilen) på 5-15-spørgeskemaet (n = 90), dvs. risikogruppen, blev neuropsykologisk undersøgt med den finske version af NEPSY, der er en neuropsykologisk undersøgelsesmetode for børn (Korkman et al., 1998). En kontrolgruppe med børn, som ikke scorede over grænseværdien blev ligeledes undersøgt (n = 30). Resultatet viste at de 4 domænescorer fra 5-15-spørgeskemaet, som indgik i dette studie, korrelerede signifikant med de tilsvarende NEPSY-domænescorer. Risikogruppen opnåede signifikant højere score på NEPSY end kontrolgruppen gjorde. Ved krydstabulering opnåedes meget høj grad af positive hits (93 %) såvel som meget lav grad af misses (7 %) hvilket indikerer en meget god sensitivitet. Imidlertid var der en relativt høj procentdel af falske positiver (63 %) ved anvendelse af 90- percentilen som cut-off-værdi (grænseværdi). Der var således en tendens til overselektion af børn ved dette kriterium. Dette er dog ikke nødvendigvis en svaghed for et spørgeskema brugt som screeningsinstrument, men skal absolut holdes in mente, når testresultaterne fortolkes. I Korkman et alters (2004) studie diskriminerede 5-15-spørgeskemaet ikke mellem forskellige typer af udviklingsmæssige problemer hos almindelige børn. Airaksinen, Michelsson og Jokela (2004) undersøgte prævalensen af ADHD-vanskeligheder hos almindelige skolebørn. De fandt at sværere symptomer på ADHD (eksekutive funktionsvanskeligheder) var korreleret med forøget tendens til komorbide problemer på andre områder. Resultaterne fra begge disse studier understreger betydningen af at man foretager yderligere individuel klinisk vurdering af børn, som ved screeningen med spørgeskemaet har vist tegn på udviklingsmæssige problemer. Bohlin og Janols (2004) undersøgte faktorstrukturen i 5-15-spørgeskemaets subdomæner. De anvendte en principal komponentanalyse og identificerede 2 hoveddomæner. Det ene var generel indlæring og det andet eksternaliserede symptomer. Alle subdomæner på nær to (kropsopfattelse og grovmotoriske færdigheder) loadede på disse to. Analysen var på basis af et normalmateriale. 8

9 INDFLYDELSE AF ALDER, KØN OG INTELLIGENS PÅ RESULTATERNE Indflydelse af alder I det normsample som Kadesjö et al. (2004) undersøgte havde alder signifikant indflydelse på den opnåede score på motoriske færdigheder, perception, hukommelse og sprog. De fandt faldende scorer med stigende alder. Alderstendensen var særlig stærk i de yngste aldersgrupper op til 12-års alderen, hvorimod der blev registreret færre forandringer i ungdomsårene. Som tendens viste drenge i den sene aldersgruppe et fald i problemer. I Bohlin og Janols (2004) undersøgelse ligeledes i forhold til et normsample fandt man kun signifikant alderseffekt på 2 domæner: motoriske færdigheder og perception. Indflydelse af køn I samme undersøgelse fandt man signifikante kønsforskelle i forhold til flere domæner, således blev der rapporteret flere problemer for drenge end for piger. Størst forskel blev bemærket i forhold til eksekutive funktioner og motoriske færdigheder. Men forskellene i forhold til perception, indlæring og social kompetence var ligeledes signifikante (Bohlin og Jarnols, 2004). Indflydelse af forældres uddannelse I Bohlin og Janols undersøgelse var forældrenes uddannelse negativt forbundet med alle 5-15-spørgeskemaets domæner således at højere uddannelse var korreleret med færre rapporterede problemer. I Kadesjö et alters (2004) undersøgelse kunne man demonstrere en tilsvarende effekt af forældres uddannelsesniveau således at børn af fædre med en akademisk uddannelse (i det mindste et års universitetsstudier) havde signifikant færre problemer end børn af fædre uden akademisk skoling. Denne effekt blev set i forhold til alle domæner undtagen motoriske færdigheder og hukommelsesdomænet. I det kliniske materiale I det kliniske studie af Trillingsgaard et al. (2004) fandt man, at alder kun havde signifikant indflydelse på sprogdomænet, hvor yngre børn havde flere problemer. Man fandt indflydelse af køn i forhold til to domæner: sprog og social kompetence. Mod umiddelbar forventning havde pigerne højere score (dvs. flere rapporterede problemer) end drenge, hvilket kan hænge sammen med, at der netop var tale om en klinisk population og det forhold, at piger der henvises til undersøgelse og behandling ofte har sværere problemer end drenge. Endelig var IQ-niveauet signifikant positivt korreleret med score på indlæringsdomænet og sprogdomænet. Noget tilsvarende fandt man ikke for andre domæner. 9

10 UDVIKLING AF NORMER 5-15-spørgeskemaets normer for de 6-15-årige bygger på svenske data fra Kadesjö et al. (2004). Disse blev suppleret med normer for de 5-årige fra Korkman et al. (2004). Normsamplet af 5-årige inkluderede 769 børn, af hvilke 319 var piger og 373 drenge. Børn fra 5 år og 1 måned til 5 år og 6 mdr. blev inkluderet. Denne normgruppe repræsenterede således de yngste af de 5-årige. Samtlige børn kom fra 3 distrikter i Vantaa, som er et forstadsområde meget nær Finlands hovedstad Helsingfors. Området blev valgt fordi det har en varieret social fordeling mht. befolkningens uddannelse og professionelle status. Mht. disse demografiske variable korresponderer Vantaaområdet godt med populationsstrukturen i Finland som helhed. Normsamplet af 6-15 år gamle inkluderede 854 børn. Kun børn som var over 6 år og 6 mdr. blev inkluderet. Således repræsenterede denne normgruppe kun de ældste af de 6-årige. Antallet af børn på hvert alderstrin var som følger: 6-årige: n = 77; 7-årige: n = 92; 8-årige: n = 88; 9-årige: n = 100; 10-årige: n = 97; 11-årige: n = 92; 12-årige: n = 96; 13-årige: n = 93; 14-årige: n = 86; 15-årige: n = 33. Fordelingen af køn var 401 piger og 453 drenge. Den geografiske fordeling var som følger: 29 % af børnene kom fra Stockholm, Gøteborg eller Malmø (byområder med mere end indbyggere), 26 % kom fra andre bymæssige områder (mere end indbyggere), og 45 % fra mindre tætbefolkede områder. Fordelingen af forældrenes uddannelsesmæssige baggrund og type af arbejde (for både faderen og moderen) var sammenlignelig med den der findes i Sverige som helhed. Normer blev udregnet for 4 aldersgrupper: 5-årige (n = 769), 6-8-årige (n = 257), årige (n = 385), og årige (n = 212). 10

11 KLINISK BRUG AF SPØRGESKEMAET Administration og scoring Der er forskellige måder at administrere 5-15-spørgeskemaet på: En af forældrene eller begge kan udfylde skemaet hjemme og returnere det til den professionelle. Nogle forældre finder det vanskeligt at besvare de spørgsmål som vedrører barnets indlæring i skolen. I sådanne tilfælde kan man anbefale forældrene at inddrage en af barnets lærere i besvarelsen af disse spørgsmål. Den professionelle kan bruge 5-15-skemaet som interviewguide for en problemafdækkende samtale med forældrene. I det tilfælde må vedkommende selv udfylde skemaet på basis af forældrenes informationer. I tilfælde af børn anbragt uden for hjemmet, kan en pædagog eller anden voksen, der kender barnet godt (fra forskellige sammenhænge i hverdagen) udfylde skemaet spørgeskemaet kan udfyldes manuelt ved at bruge papirudgaven, eller det kan udfyldes elektronisk. I denne vejledning gennemgås kun scoring af papirudgaven. Vejledning til administration og scoring af den elektroniske scoring findes i tilknytning til pc-udgaven. Ved udfyldelse af papirudgaven af 5-15-spørgeskemaet bedes forældrene om at læse og besvare hvert af de 181 udsagn i skemaet. For hvert udsagn vælges en af svarmulighederne: Passer godt (boksen til højre), Passer til en vis grad eller nogen gange (boksen i midten) eller Passer ikke (boksen til venstre). Der sættes mærke i den boks, som passer bedst med barnets funktion i hverdagen. Efterfølgende udregnes barnets gennemsnitlige domænescorer og evt. subdomænescorer. Dette gøres ganske simpelt ved at udregne gennemsnit: det opnåede pointtal inden for et domæne eller subdomæne divideres med det antal items der er besvaret inden for dette. En kort instruktion til forældre og professionelle brugere findes på skemaets forside. Det enkelte barns 5-15-profil I en klinisk sammenhæng giver det god mening at præsentere resultaterne i form af en 5-15-profil. Det er overskueligt og letforståeligt for forældre og andre professionelle i barnets netværk. Barnets profil tegnes på baggrund af følgende beregninger: De gennemsnitlige domæne- og subdomænescorer udregnes (antal point divideres med antal besvarede items). I appendiks findes registreringsark, som støtter denne udregning. På side 22 findes registreringsarket for domæner. I højre side af skemaet er angivet domænenavn og de items der indgår i domænet. Venstre side af registreringsarket har et kvadreret felt hvori barnets profil på tværs af domæner kan indtegnes. Vejledning findes under det kvadrerede felt. Der vises et eksempel på en domæneprofil på side 23. På side 24 findes et tilsvarende registreringsark for subdomæner, og på side 25 vises et eksempel på en subdomæneprofil. Denne profil viser barnets relativt stærke og svage sider, som forældrene ser det. Denne opgørelse og profiltegning viser ikke noget om barnets funktion i forhold andre børn af samme køn og på samme alder. En sådan sammenligning forudsætter en normgruppe/normsample. 11

12 Barnets funktion i forhold til normgruppen Normtabellerne blev udviklet for at kunne aflæse det enkelte barns placering i forhold til normgruppens børn på samme alder. Dette præsenteres nedenfor i form at en tabel med percentilniveauer. Følgende 5 percentilniveauer er inkluderet i normtabellen: under 25 %, mellem 25 og 74 %, mellem 75 og 89 %, mellem 90 og 97 % samt over eller lig med 98 %. < 25 %: Færre vanskeligheder end gennemsnittet %: Gennemsnitligt niveau af vanskeligheder %: Nogle vanskeligheder %: Klare vanskeligheder 98 %: Betydelige vanskeligheder Mindre end 25 % betyder, at børn på dette percentilniveau tilhører de 25 % af normgruppens børn hvis forældre rapporterer om færrest vanskeligheder. Børn på percentilniveauet % har en gennemsigtig mængde af vanskeligheder, hvorimod børn som opnår scorer, der ligger på percentilniveauet % udgør en gråzone med nogen eller lette vanskeligheder. Børn der scorer svarende til percentilniveauet % har klart flere vanskeligheder end børn sædvanligvis har. Børn på 98-percentilniveauet tilhører de 2 % af normgruppens børn, som har de sværeste vanskeligheder. Tabel 2 i appendiks viser hvilket percentilniveau der svarer til en given gennemsnitlig domænescore i en given aldersgruppe. For at placere et barn på rette percentilniveau må man først vælge det rette domæne i søjlen til venstre i tabel 2. Dernæst på øverste linje lokaliseres den aldersgruppe, som barnet tilhører. Herefter kan man i søjlen under den valgte alder lokalisere den gruppe barnets domænescore falder i for dernæst i samme række til venstre at aflæse hvilket percentilniveau barnet tilhører. Cut-off-scorer (grænseværdier) Man kan også anvende de normative data til at definere cut-off-scorer. En cut-off-score bruges til at markere, om et barn overstiger et kritisk niveau. Kritisk niveau kan defineres som det der adskiller børn som har større/flere vanskeligheder end 90 % af børnene i deres aldersgruppe. Børn på percentilniveau over 90 må forventes at have behov for klinisk opmærksomhed. Dette kan imødekommes med yderligere undersøgelse, vurdering af barnets behov for behandling, konsultation med forældre eller andet. Man kan vælge et strammere kriterium, som f.eks. et percentilniveau over 98, som vil udskille børn med større vanskeligheder end 98 % af normgruppens børn på samme alder. Disse børn må helt definitivt antages at have behov for psykologisk/psykiatrisk vurdering og behandling. 12

13 Cut-off-scorer svarende til henholdsvis 90- og 98-percentilen kan ses i tabel 3 i appendiks. Hvis man vil anvende disse data, skal man først vælge det ønskede domæne i venstre kolonne i skemaet. Dernæst skal man lokalisere den aldersgruppe barnet tilhører i øverste linje. I søjlen under den rette alder er angivet cut-off-værdier. Se efter de værdier som svarer til 90 % niveauet. Hvis barnets score er større end den værdi, der angives i skemaet, kan man slutte, at barnet har større vanskeligheder end 90 % af alle børn i den aldersgruppe (og højst 10 % har flere vanskeligheder). Tilsvarende, hvis barnets score er større end den score der svarer til 98-niveauet, må det formodes, at barnet har større vanskeligheder end 98 % af alle børn i den aldersgruppe (og kun 2 % har flere vanskeligheder). Cut-off-scorer er ligeledes nyttige hvis man ønsker at foretage gruppescreening. Grænseværdien kan så fastsættes afhængig af, om man ønsker at finde børn der tilhører en risikogruppe svarende til 90-percentilen med henblik på særlig opmærksomhed og yderligere undersøgelse, eller om man ønsker at finde den snævrere gruppe af børn, som definitivt har behov for diagnostisk vurdering og behandling (98-percentilen). Hvis screening er formålet, er det mest almindeligt at sætte cut-off-grænsen på et niveau, som ikke er for stramt mhp. yderligere vurdering af de børn som udskilles. I sådanne tilfælde vil 90-percentilen være et hensigtsmæssigt valg. Grafisk præsentation af barnets funktion i forhold til normgruppen I appendiks findes, som allerede beskrevet, skemaer til registrering af barnets domænescorer (side 22-23) og subdomænescorer (side 24-25). Skemaer til grafisk præsentation af barnets funktion i relation til 90- og 98-percentilen findes på side Der er et skema for hver af de 4 aldersgrupper Vejledning findes på side 26. Et eksempel vises på side 29. Denne opgørelse viser både barnets styrkesider og vanskeligheder, som forældrene ser det, og desuden hvordan barnet fungerer i forhold til andre børn på samme alder. Tolkning af resultaterne Om end forældre generelt er gode informanter om deres barns funktion i hverdagen, er der ikke tale om noget objektivt billede spørgeskemaet tegner et billede af barnet, som forældrene ser det (eller den person, som udfylder i forældrenes sted). Hvis barnet på ét eller flere domæner ligger over 90-percentilen, bør man være opmærksom på barnet og gerne indsamle yderligere information med andre metoder som f.eks. observation, psykologisk undersøgelse eller information fra skole og fritidshjem. I Trillingsgaard et al. (2004) findes yderligere information om 5-15-spørgeskemaets brug i en klinisk sammenhæng, f.eks. forskellige diagnostiske gruppers forskellige profil (autismespektrumforstyrrelse, ADHD, adfærdsforstyrrelse, emotionelle forstyrrelser og specifikke indlæringsvanskeligheder). 13

14 KONKLUSION De publicerede undersøgelser underbygger at 5-15-spørgeskemaet er et validt instrument. Det korresponderer meget fint med andre diagnostiske instrumenter som CBCL og den neuropsykologiske test NEPSY. Det kan bruges som et alternativ til CBCL, men er bredere end dette eftersom det også dækker indlæring og udvikling af færdigheder. De psykometriske egenskaber, som f.eks. reliabilitet, er gode spørgeskemaet kan statistisk differentiere mellem diagnostiske gruppers scorer på 5 af spørgeskemaets 7 neuropsykologiske domæner. Forklaringen på at to områder (opmærksomhed og perception) ikke differentierer, er formodentligt den betydelige komorbiditet, der eksisterer mellem de diagnostiske afgrænsninger, ikke mindst mht. opmærksomhedsvanskeligheder. Dette fund synes nærmere at være en afspejling af virkeligheden end en mangel ved spørgeskemaet. En begrænsning ved 5-15-skemaet kunne være, at det ikke tydeligt nok skelner mellem scorer på de forskellige neuropsykologiske udviklingsområder i hvert fald i forhold til almindelige børn. Imidlertid synes 5-15-spørgeskemaet i højere grad at kunne differentiere i et klinisk materiale. Dette kan ikke undre da netop det kliniske barn ofte er karakteriseret ved en skæv udviklingsprofil. Til klinisk brug er udviklet registreringsskemaer, som findes i appendiks. En sidste kommentar er på plads når det gælder forældres rolle i vurderingen af deres barns vanskeligheder. De fleste professionelle er sandsynligvis klar over at forældres holdning til deres barns udviklingsvanskeligheder kan variere. Forældre er den bedste informationskilde, når det gælder barnets færdigheder, men det er ikke altid muligt at opnå en balanceret indsigt. Nogle forældre kan overrapportere, mens andre benægter eller minimaliserer problemerne. Set i dette perspektiv er det derfor vigtigt at spørgeskemaet bruges i en sammenhæng af personlig interaktion imellem klinikeren, barnet og familien. 14

15 REFERENCER Achenbach, T.M. (1991). Manual for the Child Behavior Checklist / 4-18 and 1991 Profile. Burlington, VT: Department of Psychiatry, University of Vermont. Airaksinen, E, Michelsson, K, & Jokela, V. (2004) The occurrence of inattention, hyperactivity, impulsivity and coexisting symptoms in a population study of year old children based on the FTF (Five to Fifteen) questionnaire. European Child and Adolescent Psychiatry 13, Suppl. 3: Bilenberg, N. (1999) The Child Behavior Checklist (CBCL) and related material: standardization and validation in Danish population based and clinically based samples. Acta Psychiatrica Scandinavica. Suppl.. 398, vol Bohlin, G, & Janols, L-O. (2004). Behavioural problems and psychiatric symptoms in 5-13 year-old Swedish children a comparison of parent ratings on the FTF (Five to Fifteen) with the ratings on CBCL (Child Behavior Checklist). European Child and Adolescent Psychiatry 13, Suppl. 3: Kadesjö, B., Janols, L-O, Korkman, M., Michelsson, K., Strand, G., Trillingsgaard, A., & Gillberg, C., (2004) The FIF (Five to Fifteen): The development of a parent questionnaire for the assessment of AD/HD and comorbid conditions. European Child and Adolescent Psychiatry 13, Suppl. 3: Korkman, M, Jaakkola, M., Ahlroth, A., Pesonen, A-E, Turunen, M-M. (2004) Screening of developmental disorders in five-year-olds using the FTF (Five to Fifteen) questionnaire: a validation study. European Child and Adolescent Psychiatry 13, Suppl. 3: Korkman, M., Kirk, U. & Kemp, SL., (1998). NEPSY. A Developmental Neuropsychological Assessment. San Antonio, TX: Psychological Corporation. Trillingsgaard, A., Damm, D., Sommer, S., Jepsen, JRM., Østergaard, O., Frydenberg, M., & Thomsen, P.H. (2004). Developmental profiles on basis of the FTF (Five To Fifteen) questionnaire Clinical validity and utility of the FTF in a child psychiatric sample. European Child and Adolescent Psychiatric 13, Suppl. 3:

16 APPENDIKS Tabel 1: 5-15: Domæner og subdomæner Domænescorer Item Subdomænescorer Item Motoriske færdigheder 1-17 Grovmotoriske Finmotoriske Eksekutiv funktion Opmærksomhed Hyperaktiv/impulsiv Hypoaktiv Planlægning/organisering Perception Rumopfattelse Tidsfornemmelse Kropsopfattelse Visuel perception Hukommelse Hukommelse Sprog Impressivt sprog Ekspressivt sprog Kommunikation Indlæringskompetence Læse/skrive Regning Generel læring Coping i indlæring Sociale færdigheder Sociale færdigheder Emotionelle/adfærdsproblemer Internaliserede Eksternaliserede Tvangsprægede

17 Tabel 2: Percentilniveauer i relation til domænescorer Aldersgrupper (år) Domæne % 5 (1) 6 (2) Motoriske færdigheder Eksekutive funktioner Perception Hukommelse Sprog Indlæringskompetence Sociale færdigheder Emotionelle/ adfærdsmæssige problemer < 25 % <0, % 0,06 0,38 0,00 0,28 0,00 0,17 0,00 0, % 0,39 0,52 0,29 0,46 0,18 0,40 0,12 0, % 0,53 1,04 0,47 1,22 0,41 0,95 0,29 0,70 98 % 1,05 1,23 0,96 0,71 < 25 % <0,12 <0,12 <0,04 <0, % 0,12 0,49 0,12 0,62 0,04 0,49 0,04 0, % 0,50 0,74 0,63 0,99 0,50 0,91 0,46 0, % 0,75 1,11 1,00 1,44 0,92 1,58 0,75 1,24 98 % 1,12 1,45 1,59 1,25 < 25 % <0,17 <0, % 0,17 0,43 0,05 0,32 0,00 0,10 0,00 0, % 0,44 0,60 0,33 0,49 0,11 0,32 0,10 0, % 0,61 0,93 0,50 1,04 0,33 0,95 0,22 0,59 98 % 0,94 1,05 0,96 0,60 < 25 % <0, % 0,00 0,26 0,09 0,35 0,00 0,26 0,00 0, % 0,27 0,54 0,36 0,53 0,27 0,53 0,27 0, % 0,54 0,90 0,54 1,17 0,54 1,26 0,45 1,12 98 % 0,91 1,18 1,27 1,13 < 25 % <0, % 0,05 0,32 0,00 0,18 0,00 0,08 0,00 0, % 0,33 0,56 0,19 0,37 0,09 0,32 0,09 0, % 0,57 1,04 0,38 0,83 0,33 0,87 0,28 0,77 98 % 1,05 0,84 0,88 0,78 < 25 % <0, % ,04 0,32 0,00 0, % ,33 0,80 0,33 0, % ,81 1,36 0,78 1,18 98 % ,37 1,19 < 25 % <0, % 0,37 0,20 0,00 0,14 0,00 0,10 0,00 0, % 0,21 0,36 0,15 0,28 0,11 0,34 0,14 0, % 0,37 0,81 0,29 0,97 0,35 1,07 0,33 1,13 98 % 0,81 0,98 1,08 1,14 < 25 % <0, % 0,03 0,17 0,00 0,14 0,00 1,14 0,00 0, % 0,18 0,35 0,15 0,24 0,15 0,29 0,14 0, % 0,36 0,62 0,25 0,63 0,30 0,86 0,36 0,94 98 % 0,63 0,64 0,87 0,95 (1) : 5 år og 0 måneder til 5 år og 6 måneder (2) : 6 år og 6 måneder til 6 år og 9 måneder 17

18 Tabel 3: Cut-off-scorer i relation til 90- og 98-percentilen (%) Aldersgrupper (år) Domæne % 5 (1) 6 (2) Motoriske 90 % 0,53 0,47 0,41 0,29 færdigheder 98 % 1,05 1,23 0,96 0,71 Eksekutive 90 % 0,75 1,00 0,92 0,75 funktioner 98 % 1,12 1,45 1,59 1,25 Perception Hukommelse Sprog 90 % 0,61 0,50 0,33 0,22 98 % 0,94 1,05 0,96 0,60 90 % 0,54 0,54 0,54 0,45 98 % 0,91 1,18 1,27 1,13 90 % 0,57 0,38 0,33 0,28 98 % 1,05 0,84 0,88 0,78 Indlæringskomp 90 % ,81 0,78 etence 98 % ,37 1,19 Sociale 90 % 0,37 0,29 0,35 0,33 færdigheder 98 % 0,81 0,98 1,08 1,14 Emotionelle/ 90 % 0,36 0,25 0,30 0,36 adfærdsmæssige problemer 98 % 0,63 0,64 0,87 0,95 (1) : 5 år og 0 måneder til 5 år og 6 måneder (2) : 6 år og 6 måneder til 6 år og 9 måneder 18

19 Tabel 4: Subdomænemedian, gennemsnit og standard afvigelse (SD) for aldersgrupper Subdomæne Alder Median Gennemsnit SD N Grovmotoriske færdigheder 5 0,00 0,16 0, ,14 0,21 0, ,00 0,18 0, ,00 0,14 0, Finmotoriske færdigheder 5 0,00 0,27 0, ,10 0,19 0, ,00 0,13 0, ,00 0,10 0, Opmærksomhed 5 0,25 0,35 0, ,25 0,39 0, ,25 0,41 0, ,25 0, Hyperaktiv/impulsiv 5 0,33 0,41 0, ,22 0,39 0, ,11 0,29 0, ,11 0,23 0, Hypoaktiv 5 0,00 0,13 1, ,00 0,26 0, ,25 0,31 0, ,00 0,32 0, Planlægning/organisering 5 0,33 0,44 0, ,33 0,41 0, ,33 0,38 0, ,00 0,23 0, Rumopfattelse 5 0,00 0,19 0, ,00 0,16 0, ,00 0,11 0, ,00 0,09 0, Tidsopfattelse 5 0,75 0,82 0, ,50 0,58 0, ,00 0,20 0, ,00 0,08 0, Kropsopfattelse 5 0,00 0,20 0,36 7, ,00 0,18 0, ,00 0,13 0, ,00 0,20 0, Visuel perception 5 0,00 0,16 0, ,00 0,05 0, ,00 0,04 0, ,00 0,03 0, Hukommelse ,27 0,18 0,09 0,09 0,34 0,24 0,20 0,17 0,33 0,26 0,30 0,

20 Subdomæne Alder Median Gennemsnit SD N Impressivt sprog 5 0,20 0,33 0, ,00 0,21 0, ,00 0,16 0, ,00 0,12 0, Ekspressivt sprog 5 0,08 0,21 0, ,00 0,09 0, ,00 0,08 0, ,00 0,09 0, Kommunikation 5 0,00 0,27 0, ,00 0,17 0, ,00 0,16 0, ,00 0,11 0, Læse/skrive ,12 0,28 0, ,12 0,26 0, Regning ,00 0,25 0, ,00 0,24 0, Generel læring ,00 0,14 0, ,00 0,11 0, Coping i indlæring ,20 0,32 0, ,10 0,29 0, Sociale færdigheder 5 0,07 0,15 0, ,04 0,13 0, ,04 0,12 0, ,02 0,12 0, Internaliserede 5 0,00 0,10 0, Symptomer 6-8 0,00 0,09 0, ,00 0,12 0, ,00 0,12 0, Eksternaliserede symptomer 5 0,08 0,19 0, ,08 0,14 0, ,00 0,13 0, ,00 0,13 0, Tvangspræg 5 0,00 0,08 0, ,00 0,09 0, ,00 0,08 0, ,00 0,07 0,

BARNETS udvikling og adfærd

BARNETS udvikling og adfærd ET SPØRGESKEMA AF ANEGEN TRILLINGSGAARD BARNETS udvikling og adfærd Præsentation af et nyt instrument til at vurdere vanskeligheder og styrker på en række udviklings- og adfærdsområder hos børn i alderen

Læs mere

THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2. Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg

THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2. Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2 1 Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg PLAN FOR DEN NÆSTE TIME: Introduktion til CCC-2 Scoring af CCC-2

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Parat til den inkluderende skole?

Parat til den inkluderende skole? Parat til den inkluderende skole? Indholdsfortegnelse Resume... Forord Parat til den den inkluderende skole? går helt tilbage til 2001, hvor vi via et kursusforløb blev inspirerede til at vove pelsen og

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Vurdering af Bayley Scales of Infant and Toddler Development, Third Edition, Motor Scale (Bayley - III Motor Scale)

Vurdering af Bayley Scales of Infant and Toddler Development, Third Edition, Motor Scale (Bayley - III Motor Scale) Danske Fysioterapeuter, Projekt måleredskaber Vurdering af Bayley Scales of Infant and Toddler Development, Third Edition, Motor Scale (Bayley - III Motor Scale) Evaluering af småbørns grovmotoriske og

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Udgivet i: Trillingsgaard, T., Trillingsgaard, A., & Webster- Stratton, C. (2014). Assessing the Effectiveness of

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET. Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet

Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET. Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet Tine Houmann 2 Komorbiditet ved ADHD Over 50%: Adfærdsforstyrrelser,

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Af Torsten Bjørn Jacobsen, Dansk Psykiatrisk Selskab Diagnosens validitet 2 0 B e s t P r a c t i c e

Af Torsten Bjørn Jacobsen, Dansk Psykiatrisk Selskab Diagnosens validitet 2 0 B e s t P r a c t i c e ADHD hos voksne Af Torsten Bjørn Jacobsen, speciallægekonsulent, ph.d., Direktoratet for Kriminalforsorgen, Københavns Fængsler. Formand for Dansk Psykiatrisk Selskabs Udvalg for udarbejdelse af retningslinjer

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Dansk standardisering af attention deficit and hyperkinetic disorder-ratingskalaen

Dansk standardisering af attention deficit and hyperkinetic disorder-ratingskalaen KEF VPORG: KAOS: 9 DATO:..9 Dansk standardisering af attention deficit and hyperkinetic disorder-ratingskalaen Læge Lotte Poulsen, læge Siv Lykke Jørgensen, afdelingslæge Søren Dalsgaard & professor Niels

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside

Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside Forord Denne vejledning beskriver baggrunden for begreber og sammenhænge i Danmarks Statistiks dokumentationssystem

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Neuropsykologiske betragtninger over APD.

Neuropsykologiske betragtninger over APD. Klinisk psykolog Christian Worsøe, Kolding Kommune, Børnerådgivningen Nicolaiplads 6, 6000 Kolding chwo@kolding.dk Neuropsykologiske betragtninger over APD. Testresultater, der opfordrer til en audiologisk

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer

ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte Professor Niels Bilenberg Børne- og ungdomspsykiatri,

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

Cambridge Cognitive Examination (CAMCOG)

Cambridge Cognitive Examination (CAMCOG) Cambridge Cognitive Examination (CAMCOG) Referencer: Roth, M., Tym, E., Mountjoy, C. Q., Huppert, F. A., Hendrie, H., Verma, S. et al. (1986). CAMDEX. A standardised instrument for the diagnosis of mental

Læs mere

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi ADHD og hvad så? Center for ADHD Forældretræning Konsulentydelser Kurser Udvikling Viden Forskning Rådgivning Terapi Hvad er Center for ADHD? Børn med ADHD eller lignende symptomer skal have hjælp så tidligt

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen. skizofreniindeks. dersøge dets følsomhed over for vores undersøgelsesgruppe. Patienter og materiale

Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen. skizofreniindeks. dersøge dets følsomhed over for vores undersøgelsesgruppe. Patienter og materiale Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen Exners skizofreniindeks i rorschachprøven Som led i en større undersøgelse, hvis overordnede formål er at etablere en kontrolgruppe til gruppen af nydebuterede

Læs mere

Nordisk konference 2013

Nordisk konference 2013 Nordisk konference 2013 Evidensbaseret behandling af børneog ungdomspsykiatriske lidelser Hjørnesten og implementering 12. og 13. juni 2013 Aalborg AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL - PSYKIATRIEN VELKOMMEN

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre...

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre... og hvad så? Velkommen til Center for ADHD Jo før jo bedre... Børn med ADHD skal have hjælp så tidligt som muligt. Center for ADHDs formål er at forebygge de negative følgevirkninger, som symptomer på ADHD

Læs mere

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Naja Liv Hansen, læge, Ph.d. Stud. Center for Sund Aldring, Kbh. Universitet Enhed for funktionel billeddiagnostik, Glostrup

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Udregning af score teknisk bilag

Udregning af score teknisk bilag Udregning af score teknisk bilag Endelig - november 2014 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Beregning af norm og samlet score 2 Trin 0: Forberedelse af de enkelte items 3 Trin 1: Resultat af de enkelte test

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer

Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer Introduktion Denne vejledning skal ses som et tillæg til i Vejledningen til Beregneren i standardudgaven.

Læs mere

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013

Læs mere

Motorisk screening. ved skolestart. På Bellahøj Idrætsskole har fysioterapeuter de sidste to år gennemført en motorisk screening af børnene.

Motorisk screening. ved skolestart. På Bellahøj Idrætsskole har fysioterapeuter de sidste to år gennemført en motorisk screening af børnene. side 18 fysioterapeuten nr. 06 / april 2011 børn ResumÉ På Bellahøj Idrætsskole er der de seneste to skoleår lavet motorisk screening af alle børn i børnehaveklassen ved skolestart. Børnenes forældre og

Læs mere

At bruge 16PF til at forbedre dine vigtige personalebeslutninger

At bruge 16PF til at forbedre dine vigtige personalebeslutninger 16PF At bruge 16PF til at forbedre dine vigtige personalebeslutninger Enhver leders mål er at finde og fastholde den bedste person til jobbet og vide, hvor fokus for videre udvikling skal placeres Men

Læs mere

Rapport - Inside. Introduktion... 3. Problemstilling... 3. Eksperiment... 6. Resultater... 8. Konklusioner... 11. Anbefaling... 11

Rapport - Inside. Introduktion... 3. Problemstilling... 3. Eksperiment... 6. Resultater... 8. Konklusioner... 11. Anbefaling... 11 1 Rapport - Inside Indhold Introduktion... 3 Problemstilling... 3 Eksperiment... 6 Resultater... 8 Konklusioner... 11 Anbefaling... 11 Fakta om eksperimentet... 12 Denne rapport er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Achenbachs. empiribaserede assess ment system

Achenbachs. empiribaserede assess ment system Achenbachs empiribaserede assess ment system Om et system, der kan bruges til at sige noget om, hvorledes børn, unge og voksne inden for en række kompetencer og problemfelter har det sammenlignet med børn,

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed Tendenser i sundhed blandt børn og unge Årsmøde om skolesundhed Nyborg strand 10. Juni 2014 Carsten Obel Professor, speciallæge i almen medicin, PhD Sektion for almen medicin Aarhus Universitet Hvad er

Læs mere

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Hvornår finder samtalen sted Psykologens afklarende samtale finder

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Brugervejledning for TrivselsRADAR Version 1.5 revideret 30. november 2012

Brugervejledning for TrivselsRADAR Version 1.5 revideret 30. november 2012 Brugervejledning for TrivselsRADAR Version 1.5 revideret 30. november 2012 Udarbejdet af ASPEKT R&D A/S for Uddannelsesbenchmark.dk Hvad er TrivselsRADAR TrivselsRADAR er et interaktivt web-baseret værktøj,

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole 1 Projektbeskrivelse: I en periode over 31 uger undervises to grupper elever i aldersgruppen 15-17 år på Dybbøl Efterskole i mindfulness meditation, Buteyko

Læs mere

Måleredskaber til KOL rehabilitering. Thomas Ringbæk, ovl. Hvidovre Hospital Henrik Hansen, fysioterapeut, SCØ og Danske Fysioterapeuter

Måleredskaber til KOL rehabilitering. Thomas Ringbæk, ovl. Hvidovre Hospital Henrik Hansen, fysioterapeut, SCØ og Danske Fysioterapeuter Måleredskaber til KOL rehabilitering Thomas Ringbæk, ovl. Hvidovre Hospital Henrik Hansen, fysioterapeut, SCØ og Danske Fysioterapeuter Oversigt Beskrivelse af et måleredskab Fysiske test: 6 MWD ESWT ISWT

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010 Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010 Workshop om Børnesamtalen - børn med torsdag d.11.marts 2010 Inge Louv Socialrådgiver handicapkonsulent www.ingelouv.dk Kort gennemgang af grundlæggende forstyrrelser

Læs mere

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA)

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Dette spørgeskema kan hjælpe dig med at afgøre, om du burde tale med en læge om depression, om hvorvidt

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 Bliv opdateret VIA University College SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 VCM-UDDANNELSEN Udarbejdet af Mette Blach (MEBG) Bliv opdateret VIA University College INDHOLD 1 FORMÅL OG KONSEKVENS 3

Læs mere

NORDISK SKEMA TIL VURDERING AF BØRNS UDVIKLING OG ADFÆRD

NORDISK SKEMA TIL VURDERING AF BØRNS UDVIKLING OG ADFÆRD 5 1 5 NORDISK SKEMA TIL VURDERING AF BØRNS UDVIKLING OG ADFÆRD Til forældrene: Dette skema kan på en detaljeret måde belyse børns færdigheder og adfærdsmønstre. Børn er forskellige. Dette indebærer, at

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Evidens i familiebehandling er det besværet værd?

Evidens i familiebehandling er det besværet værd? Evidens i familiebehandling er det besværet værd? med udgangspunkt i PMTO Parent Management Training Oregon Socialrådgiverdage 25.-26. nov. 213 Programmer med evidens ( I Socialstyrelsens forståelse af

Læs mere

Referenceprogram. for udredning og behandling af børn og unge med ADHD. April 2008

Referenceprogram. for udredning og behandling af børn og unge med ADHD. April 2008 Referenceprogram for udredning og behandling af børn og unge med ADHD April 2008 Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af BUP-DK Ansvarlig for udgivelsen Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark.

Læs mere

Matematik B. Højere handelseksamen

Matematik B. Højere handelseksamen Matematik B Højere handelseksamen hh123-mat/b-17122012 Mandag den 17. december 2012 kl. 9.00-13.00 Prøven består af to delprøver. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1 til 5 med i alt 5 spørgsmål.

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM Formål Projektets overordnede formål er at forbedre håndteringen af vold og aggressioner på psykiatriske

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Må jeg få din opmærksomhed?

Må jeg få din opmærksomhed? Gravene 1, 1. sal, 8800 Viborg Tlf. 8660 1171 www.psykologcentret.dk Må jeg få din opmærksomhed? Opmærksomhed kan i vores moderne tidsalder betragtes som en knap ressource 3 4 Et utal af mennesker, situationer,

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

Manual til den danske version af. Impact on Participation and Autonomy questionnaire (IPA-DK) Manual til IPA-DK, senest opdateret 02.01.

Manual til den danske version af. Impact on Participation and Autonomy questionnaire (IPA-DK) Manual til IPA-DK, senest opdateret 02.01. Manual til den danske version af Impact on Participation and Autonomy questionnaire (IPA-DK) Manual til IPA-DK, senest opdateret 02.01.14 Side 1 Indholdsfortegnelse Formål og målgruppe... 3 Beskrivelse

Læs mere

INDLEDNING...2 DATAMATERIALET... 2 KARAKTERISTIK AF POPULATIONEN... 4

INDLEDNING...2 DATAMATERIALET... 2 KARAKTERISTIK AF POPULATIONEN... 4 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 DATAMATERIALET... 2 KARAKTERISTIK AF OULATIONEN... 4 DELOGAVE 1...5 BEGREBSVALIDITET... 6 Differentiel item funktionsanalyser...7 Differentiel item effekt...10 Lokal

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

Den psykomotoriske udvikling hos for tidligt fødte børn

Den psykomotoriske udvikling hos for tidligt fødte børn side 22 fysioterapeuten nr. 16 / november 2011 børn 168 meget for tidligt fødte børn er blevet undersøgt ved 3- og 5-års-alderen. Over halvdelen af dem havde udviklingsdeficit i 3-års-alderen og endnu

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelser og databehandling

Spørgeskemaundersøgelser og databehandling DASG. Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning. side 1 af 12 Spørgeskemaundersøgelser og databehandling Disse noter er udarbejdet i forbindelse med et tværfagligt samarbejde mellem matematik og samfundsfag

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Nyhedsbrev. Pilotprojekt med Københavns Universitet. Flere piger og yngre kvinder på STU og netværksgrupper. Spændende Mindfulness konference side 4

Nyhedsbrev. Pilotprojekt med Københavns Universitet. Flere piger og yngre kvinder på STU og netværksgrupper. Spændende Mindfulness konference side 4 Nyhedsbrev Pilotprojekt med Københavns Universitet Vi deltager aktuelt i et projekt med Ministeriet for børn og unge og Københavns universitet. Det er et pilotprojekt med unge med Aspergers syndrom, som

Læs mere

Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995

Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995 Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995 TIMSS 2007 Trends In International Mathematics and Science Study International komparativ sammenligning mellem elevpræstationer i fagene

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere