Forbundet i front. En udredning og forslag til hvordan 3F kan medvirke til at modvirke frafald på teknisk skole blandt etniske minoritetselever

Transkript

1 Forbundet i front En udredning og forslag til hvordan 3F kan medvirke til at modvirke frafald på teknisk skole blandt etniske minoritetselever Antropolog Lotte Bøggild November 2006

2 Forord Mange minoritetsunge gennemfører ikke en ungdomsuddannelse. Det er et problem med sociale-, økonomiske- og personlige dimensioner. Et samfundsproblem i dagens Danmark. Denne udredning handler om frafald og forslag til fastholdelse af unge minoritetselever. Oplysningerne er indsamlet på syv tekniske skoler på afdelingerne for Bygge og Anlæg landet over. Undervisningsledere, lærere, uddannelsesvejledere, projektmedarbejdere og de unge selv har sammen med andre aktører bidraget til at belyse temaet med så mange vinkler som muligt. Ligestillingsafdelingen i 3F har med dette initiativ medvirket til at sætte fokus på frafaldet blandt unge personer med anden etnisk baggrund end dansk. Forbundet ønsker at medvirke til at udvikle strategier på feltet for at sikre Forbundets aktive medvirken til at nedsætte frafaldet på ungdomsuddannelserne. Udredningen er det første skridt i denne retning. Det er værd at lægge mærke til at forslagene fra Tænketanken og fra et udvalg under Undervisningsministeriet ikke inddrager fagbevægelsen i forslagene til en ny strategiplan, der skal sikre uddannelse til alle unge. En del af de interviewede lærere og vejledere m.v. tilknyttet de tekniske skoler har heller ikke umiddelbart tænkt på fagbevægelsens rolle i forbindelse med bekæmpelse af frafald. Det er dog bemærkelsesværdigt, at næsten samtlige adspurgte til gengæld føler sig overbeviste om, at fagbevægelsen / Forbundet kan gøre en forskel. Ikke mindst er det værd at påpege Forbundets gunstige placering som aktør i forhold til frafald og fastholdelse: Forbundet er velegnet til at gå ind i forhold og kommunikation omkring frafald og fastholdelse af de unge, idet Forbundet ikke har nogen myndighedsrolle, hverken i forhold til uddannelsesstedet eller i forhold til eleverne. Forslagene eller anbefalingerne i denne udredning tager sigte mod minoritetselever, men mange af anbefalingerne vil ligeledes være relevante for unge af etnisk dansk herkomst med tilsvarende behov. Det er væsentligt, ikke udelukkkende at se problemer med integration af elever i nutidens uddannelsesforløb og på arbejdsmarkedet som et etnisk problem, men som et ungdomsproblem, hvor unge med anden etnisk baggrund end dansk i dag udgør den største udfordring. Lotte Bøggild November

3 Indholdsfortegnelse Forord p. 2 Afsnit 1: Indledning Hvordan opgaven er grebet an. p. 5 Empiri og andet baggrundsmateriale... p. 5 Entusiasme og positiv deltagelse. p. 7 Strukturering af udredningen.. p. 8 Afsnit 2:Forslag til indsatsområder Forslag: Tiltag med aktiv medvirken af Forbundet p. 9 Løsningsforslag kan være imod Forbundets og virksomhedernes politik på området.. p. 9 Et komplekst problem p. 10 Frafald: Et etnisk problem eller et ungdomsproblem p. 10 Udvalgte forslag og indsatsområder: Fra Folkeskole til arbejdsplads p. 10 Vedr. Folkeskolen.. p. 11 Vedr. Teknisk Skole p. 11 Vedr. praktikpladser og arbejdspladsen. p. 11 Vedr. Forældresamarbejde. p. 12 Baggrund for de ovenstående forslag om indsatsområder. p. 12 De unges forudsætninger for uddannelsen. Set med medarbejdernes.. p. 13 Karakteristik af de unge p. 13 Folkeskole og vejledning.. p. 15 Uddannelsen.Hvorfor kommer de?.. p. 16 Motivation, arbejdsidentitet og påklædning. p. 17 Frafald.. p. 18 Pædagogiske overvejelser p. 20 Socialt sammenhold. p. 22 Diskrimination. p. 23 Praktik. Skolepraktik og praktikplads.. p. 24 Forældresamarbejde.. p. 26 Hvad de unge selv mener p. 27 Hvorfor er du på Teknisk Skole?... p. 27 Praktik.. p. 29 Frafald og påvirkning fra lærere.. p. 29 Afsnit 3: Frafald: Årsager og løsningsforslag. Frafald: Et samfundsproblem og et problem for den enkelte p. 31 Frafald er ikke nødvendigvis frafald. p. 32 Fokus på frafald og forklaringer på dets årsager... p. 32 Det økonomiske opsving tilgodeser lærepladser, også for etniske... p. 34 Mange rapporter og flere løsningsforslag... p. 35 3

4 Tidligere fokus på uddannelse af etniske minoriteter... p. 36 Konkrete initiativer. p. 37 Nye mål. p. 38 Kildehenvisninger p. 40 Bilag 1. Invitation til skolerne... p. 42 Bilag 2. Spørgeguide. Lærere og vejledere p. 43 Bilag 3. Spørgeguide. De unge... p. 43 4

5 Indledning Denne udredning eller erfaringsopsamling omhandler primært frafald blandt murerelever med anden etnisk baggrund end dansk på syv tekniske skolers grundforløb. Hvordan opgaven er grebet an De indledende møder omkring projektet fandt sted mellem den eksterne konsulent og de to ligestillingskonsulenter i 3F, Gunda Sjöberg og Anthony Sylvester, der har taget initiativ til dette projekt vedrørende frafald. Et stort arbejdspres og en fordeling af opgaver i afdelingen medførte, at Gunda Sjöberg fulgte projektet til dørs. Hun valgte på et tidligt tidspunkt at inddrage forslag og kommentarer fra ungdomskonsulent Mattias Tesfaye og uddannelseskonsulent Flemming Jensen. Deres konstruktive forslag til projektet viste sig at være en meget velkommen opbakning. De indgik, sammen med de øvrige personer der er involveret i projektet, bl.a. i drøftelserne om, hvilke tekniske skoler, der kunne være repræsentative for projektet. Kriterierne var, at skolerne skulle have et betydeligt antal elever med anden etnisk baggrund end dansk eller have potentiale for at få minoritetselever. Desuden gav konsulenterne deres kommentarer til det brev, der blev stilet til de skoler, der blev foreslået til at deltage i projektet (se bilag 1). Endelig gav de deres vurdering til de foreslåede interviewguides (se bilag 2 og 3). Det blev vedtaget at projektet skulle koncentrere sig om grundforløbet på Bygge og Anlæg, murerlinien, da uddannelseskonsulent Flemming Jensen har et bredt kendskab til uddannelsesledere og vejledere på dette felt. Han bidrog ganske uvurderligt til projektet ved at tage kontakt til ressourcepersonerne på de enkelte skoler, med henblik på at sikre opbakning til projektet. Det var derfor den rene fornøjelse for konsulenten at sætte sig i forbindelse med de pågældende personer med henblik på at træffe specifikke aftaler med den enkelte skole. I Ligestillingsafdelingen varetog sekretær Lone Mølholm på bedste vis og uden at vise træthed de mange opgaver, som konsulenten bad om at få ordnet. Uden de pågældendes interesse og positive opbakning havde projektet fået en anden udformning. Jeg vil i denne sammenhæng gerne benytte lejligheden til varmt at takke samtlige medarbejdere i 3F, som på den ene eller anden måde har bidraget positivt til undersøgelsen og i forberedelsen heraf. Empiri og andet baggrundsmateriale I indsamlingen af informationer om frafald og fastholdelse er der aflagt besøg på tekniske skoler, på udvalgte ungdomsvejledninger (UU), og på et fritids- og idrætsprojekt for unge, forankret i et alment boligbyggeri. Endvidere er der talt med enkelte kommunale aktører og med et par forældre til børn under ungdomsuddannelse. Af andet baggrundsmateriale er der refereret til en række rapporter og udredninger, som er publiceret inden for de seneste år. En orientering om disse redegørelser og deres påvisning af årsager til frafald og fastholdelse, især på det pædagogiske felt, er tænkt som yderligere inspiration for Forbundet, når der skal træffes beslutninger vedrørende indsatsområder. 5

6 Det empiriske materiale til denne udredning er indsamlet i to omgange. I perioden mellem april og juni 2006 er det første besøg på de syv udvalgte tekniske skoler aflagt med henblik på at foretage interview blandt medarbejdere og elever med anden etnisk baggrund end dansk på den lokale murerafdeling om frafald og fastholdelse. I alt er 30 voksne medarbejdere /aktører og 16 unge blevet interviewet under første runde. Hvert interview eller samtale varede fra ca. 15 minutter til flere timer. Til de afholdte interview og samtalemøder er der forberedt en vejledende interviewguide eller løst strukturerede spørgeskemaer. De løst strukturerede spørgeskemaer udgjorde et holdepunkt under samtalerne. Spørgeskemaet til medarbejderne blev stort set anvendt i sin fulde udstrækning, mens det hurtigt blev klart at mange unge ikke viste sig parate til at udrede sig i detaljer om deres privatliv. Dette blev respekteret uden at det dog fik lov til at få større indflydelse på samtalen. Under det andet besøg i august og september 2006 har jeg talt med samtlige unge fra hold, som inden for de seneste uger havde påbegyndt deres uddannelse som murer, i alt 125 personer. De fleste elever i denne interviewrunde er etnisk danske elever. På nogle skoler havde flere elever med anden etnisk baggrund end dansk allerede forladt undervisningen. På en skole, der havde modtaget 72 nye elever, var antallet på få uger reduceret til 56. Hensigten med denne runde var at spørge ind til hvorfor eleverne overhovedet har valgt uddannelsen, om de har kontrakt med en virksomhed om lærerplads, og om de har familie som er murere eller andre håndværkere. I anden runde blev nogle af interviewene foretaget som individuelle samtaler, mens andre spørgsmål til eleverne blev stillet mens eleverne var samlet. Disse interview var med enkelte undtagelser meget korte. De skoler, der har deltaget i forløbet er flg.: - Københavns Tekniske Skole, Drejervej - Københavns Tekniske Skole - Glostrup - Teknisk Skole i Holbæk - CEUS. Teknisk Skole i Nykøbing Falster - Odense Tekniske Skole - Århus Tekniske Skole - Vitus Bering. Teknisk Skole i Horsens Besøg på de ovennævnte tekniske skoler er suppleret med besøg og interview andetsteds. I Ålborg er der således afholdt møder med en vejleder på Teknisk Skole, med lederen af UU og endelig med lederen af Afdelingen for tosprogede elever under Ungdomsskolen. I Holbæk er der foretaget samtaler med lederen af UU, med en medarbejder fra det lokale sprogcenter, to kommunale medarbejdere - den ene med tyrkisk baggrund, med lederen af produktionsskolen, med en ungdomsmedarbejder og en ungerådgiver. Der er i Holbæk endvidere aflagt besøg på et værested for minoritetskvinder. I Horsens deltog projektkoordinatoren af et fritids- og idrætsprojekt for unge fra et alment boligbyggeri i det første møde på Teknisk Skole. Dette projekt er senere blevet besøgt flere gange med henblik på at tale med lederen, med minoritetsunge under uddannelse på Teknisk Skole, og med personer som er forsvundet fra et forløb på Teknisk Skole. 6

7 Det viste sig generelt at være vanskeligt at skabe kontakt til unge som har forladt Teknisk Skole med undtagelse af unge i Horsens. I Odense havde vejlederen sendt breve ud til de personer, som havde forladt uddannelsen på Teknisk Skole, for at få dem til at give fremmøde men uden resultat. På nær én tidligere elev ringede de pågældende elever ikke engang tilbage for at aflyse mødet. På den anden side havde hovedparten af de unge elever, der blev interviewet på skolerne, et eller flere forladte uddannelsesforløb bag sig, hvilket kvalificerede dem som samtalepartnere omkring frafald. Entusiasme og positiv deltagelse Nogen andet var graden af entusiasme, som den enkelte lagde for dagen ved udsigten til at delagtiggøre sine tanker og erfaringer med en for dem ukendt person. Sig mig, er dette et forhør lige som på kommunen? lød det fra én elev, mens andre så samtalen som en chance for at få luft for deres meninger og ikke mindst for deres frustrationer. Der er imidlertid ingen tvivl om at mange af de unge føler, at ikke får mulighed for at tilhøre danske unge, men må tage til takke med en position i udkanten af ungegruppen i Danmark. Virkeligheden er at de unge i stedet føler sig stadig mindre værdsatte og mere ekskluderede end de øvrige personer fra samme aldersgruppe. Hårfarve og efternavn er blot to karakteristika, der bliver fremhævet som bevis på oplevet og reel diskrimination. Mange unge personer med anden etnisk baggrund end dansk er trætte af at blive sat i bås udelukkende p.g.a. deres etniske tilhørsforhold. Vil hun tale med en perker?, som det rungede i gangen til det lokale hvor interviewet fandt sted, skal ikke nødvendigvis ses som en positiv indledning til en samtale. Noget andet er at flere unge i samtalens løb selv gør opmærksom på, at de i flere situationer betragter sig som en kategori for sig selv, hvilket ikke gør forskelsproblematikken mindre flertydig. Det var ikke udelukkende ungegruppen som viste stor entusiasme under samtalerne. Også lærere og vejledere er grebne af emnet og udtalte sig med brask og bram om deres syn på de spørgsmål, der blev stillet og på spørgsmål, der ikke blev stillet. På et lærerværelse på en teknisk skole fik jeg fx råt for usødet lærernes mening om det store antal elever, der i denne omgang var blevet optaget på uddannelsen. At optage så mange elever for at sikre skolens økonomi synes de tilstedeværende er et svigt af de unge, som ikke kan modtage den individuelle opmærksomhed, som de ifølge deres uddannelsesplan har krav på. Der lød også drøje hug til skolens politik og hensigter om at nedsætte frafaldet, mens man på den anden side gjorde det umuligt for både elever og lærere at kunne opbygge et fornuftigt forhold til hinanden. Ja, du må undskylde. Det er nok, fordi jeg har en dårlig dag, lød det fra en medarbejder. Til det er der kun at sige, at det er godt, at vedkommende havde en dårlig dag. Uden at sætte ord og også hårde ord på situationen er det vanskeligt at få sagen belyst fra så mange vinkler som nødvendigt. Arbejdstider og vikarer er kritikpunkter, der blev fremført under samtalernes forløb. Det blev fremført at de frafaldstruede elever ikke kan fastholdes, med mindre man på skolen har den nødvendige tid til rådighed til den pågældende. Ligeledes blev der udøvet kritik og selvkritik over at det overhovedet er muligt at skemalægge vikarer til et grundforløb, hvor man af erfaring ved, at en del af eleverne har vanskeligheder ved at begå sig på uddannelsen. 7

8 Det er ikke blot kritik inden for egne rammer, der deles under samtalerne. Også den iflg. mange informanter elendige vejledning i Folkeskolen og ikke mindst kritik af- eller forsvar for elever med anden etnisk baggrund end dansk er tilbagevendende temaer under samtalerne. Der stilles mange spørgsmål i denne udredning og der kommer mange svar, synspunkter, kommentarer og nye spørgsmål. De mange deltagere over hele landet har, med store lokale forskelle også i synet på minoritetseleverne, bidraget til at kaste lys over forhold relateret til frafald og fastholdelse. Samtlige deltagere, medarbejdere som elever, har tilføjet denne udredning hver deres synsvinkel, hver deres opfattelse. Ingen har lagt fingrene imellem, hvilket har beriget udredningen. Derfor kan en sammenskrivning af de forskellige noter siges at tegne et repræsentativt billede af holdninger, fakta og indsigter på området. Også selv om empirien begrænser sig til et begrænset antal informater. Samtlige deltagere skal have tak, fordi de gik til opgaven med alvor og interesse. Tak, fordi de lagde egne forbehold og overvejelser frem, så Forbundet får materiale i hænde til at tage skridt i retning af at medvirke aktivt til at formindske frafaldet på de tekniske skoler. Strukturering af udredningen I første afsnit præsenteres en række forslag til løsninger og indsatsområder for at forhindre frafald. I det følgende afsnit underbygges baggrunden for disse forslag til Forbundet gennem citater og udsagn fra de personer, der har deltaget i samtaler og interview. Det fremgår ikke af de enkelte udsagn hvor de enkelte deltagere hører hjemme, med enkelte undtagelser. Alle udsagn i kursiv er direkte citater. Informationer om citaternes ejermænd er ikke medtaget for at sikre deltagerne en form for anonymitet. Ligeledes angives det ikke hvem der har sagt hvad i teksten med undtagelse af, om udsagnet kommer fra en medarbejder eller en elev. Deltagerne er blevet stillet i udsigt at deres udtalelser, refleksioner og kommentarer fremstår uden navns nævnelse. I det tredje afsnit gøres rede for en række årsager til frafald og forslag til løsninger, som disse ses i rapporter, udredninger og nedsatte udvalg. I dette afsnit suppleres de årsagsforklaringer og forslag til løsninger og indsatsområder, som er beskrevet i de øvrige afsnit. Der er ingen konklusion i udredningen. Konklusionen må være, at hele udredningen lægger op til at opfordre Forbundet til at påtage sig en aktiv rolle med bekæmpelse af frafald blandt minoritetselever på Teknisk Skole. Opgaven er designet og gennemført af konsulent, Mag.scient. Lotte Bøggild. God læselyst. 8

9 Afsnit 2: Forslag til indsatsområder Tiltag med aktiv medvirken af Forbundet Forslagene eller anbefalingerne i denne udredning tager sigte mod minoritetselever, men mange af anbefalingerne vil ligeledes være relevante for unge etnisk danske med tilsvarende behov. Løsningsforslag kan være imod Forbundets og virksomhedernes politik på området De løsningsforslag der stilles fra forskellige redegørelser vedrørende frafald og fastholdelse og også nogle af de løsningsforslag, der er indeholdt i denne udredning, er ikke nødvendigvis forslag som Forbundet umiddelbart kan bifalde. Forslaget, om at de unge bør starte på arbejdspladsen inden skoleperioden, har fx mødt modstand i Forbundet, hvor man udtrykker bekymring ved udsigten til, at de unge arbejdstagere kan blive brugt som billig arbejdskraft. Denne bekymring er givetvis reel men skal ses i relation til, at det for mange minoritetsunge er afgørende at stifte bekendtskab med en arbejdsplads og kulturen på en arbejdsplads så tidligt i deres uddannelsesforløb som muligt. Den opdragende og adfærdsregulerende effekt, som samværet med et sjak på arbejdspladsen kan have på den unge, skal ikke undervurderes. Det bør i denne sammenhæng drøftes på hvilken måde man kan tilgode ønsket eller behovet om en integration gennem en tidlig tilknytning til en arbejdsplads og samtidigt sikre, at de unge ikke bliver brugt som billig arbejdskraft. Løsningsforslagene er heller ikke nødvendigvis forslag, virksomhederne uden videre kan acceptere. For eksempel møder forslag til forringede faglige krav til uddannelserne på de tekniske skoler ikke kun modstand i Forbundet men også blandt virksomhederne. Det understreges at der mangler en klar erkendelse af, at virksomhederne i dagens Danmark stiller meget høje krav uanset job eller uddannelse. Virksomhederne har ikke brug for arbejdskraft, der ikke er uddannet til nutidens krav om kvalitet. Denne hensynstagen til virksomhedernes behov gør det mere presserende at fx Forbundet og Dansk Byggeri sammen med de tekniske skoler ser på, hvordan uddannelserne kan tilrettelægges i forhold til nutidens krav til arbejdskraften med hensyntagen til den faglige standard og de personlige omstændigheder, der karakteriserer de unge under uddannelse i dag, inklusive minoritetsunge. Det er spørgsmålet hvorvidt den kompenserende undervisning, som mange løsningsforslag lægger op til, i bund og grund ikke repræsenterer lappeløsninger. Der skal en nytænkning til, hvor også fagbevægelsen må bidrage med erfaringer fra arbejdspladserne. Et komplekst problem Der synes at være behov for en gennemgribende reform af indsatsen i forhold til mange kommende faglærte unge, hvis kravet om uddannelse til alle unge og kravet til kvalificeret arbejdskraft skal opfyldes. Der er nogle faktorer, der skal bindes sammen på en ny måde: Hjemmets opdragelse, Folkeskolens indlæringsform, undervisningsformen på Teknisk Skole og forventninger fra de virksomheder, hvor de unge skal i lære. I tider med højkonjunktur og få personer i den efterspurgte aldersgruppe, hvoraf en stadig større del kanaliseres mod gymnasiale uddannelser, synes tiden inde til en langt mere omfattende, holistisk og nyskabende indsats i forhold til potentielle elever på Teknisk Skole, til glæde for det fremtidige arbejdsmarked. 9

10 Uddannelseskonsulenten i 3F har til Fagbladet udtalt, at der ingen tvivl er om, at Virksomhederne vælger unge med de bedste kvalifikationer først. Unge i knibe har brug for andre tilbud, og det er afgørende, at der afsættes penge. Der er blandt andet brug for økonomisk støtte til de virksomheder, der påtager sig opgaven og tager en ung ind. Ellers får vi dem ikke til det, men penge til mestrene alene gør det ikke, siger han. Denne udtalelse viser hvor kompleks problemet er med de unge, som ikke nødvendigvis er motiverede og fagligt parate til uddannelsens høje niveau. Frafald: Et etnisk problem eller et ungdomsproblem Forslagene eller anbefalingerne i denne udredning tager sigte mod minoritetselever, men mange af anbefalingerne er også relevante for unge etnisk danske med tilsvarende behov. Tænketankens udredning henledte offentlighedens fokus på minoritetselevernes høje frafald på ungdomsuddannelserne. Et par år inden havde Globaliseringsrådet vist, at frafaldet blandt alle unge har været stigende i det seneste årti. Etniske minoritetselever topper denne statistik af årsager der vil fremgå af udredningen. Årsagerne drejer sig om de unge selv og deres forudsætninger, men også om Folkeskolen, om fejlslagen vejledning, et undervisningssystem, der mere eller mindre bygger på en mangeltankegang, om lærere som ikke henviser minoritetselever til murermestre for ikke at slide på det positive forhold til de lokale mestre, om diskriminering på skolen, på virksomheden og på arbejdspladsen, om et dårligt miljø på skolen og om flere andre forhold. Rapporten fra RUC (2006) viser fx at i det omfang man ser problemet som mangler hos eleverne manglende sprog, manglende skolefærdigheder, manglende personlige og sociale kompetencer osv. bliver løsningen en afhjælpende eller kompenserende pædagogik. Hvis man ser problemet som elevernes forskellige forudsætninger og ressourcer, bliver løsningen at skabe læringsrum, der kan gøre disse forudsætninger og ressourcer til udgangspunkt for elevernes læreprocesser læringsrummet skal tilpasses elevernes læringsprocesser. Endvidere kan man fremføre, hvad en områdeleder udtalte vedrørende de unges interesse for uddannelse generelt. Han sammenligner hjernen med en tennisbold og erklærer: Hvis hjernen er som en tennisbold, er uddannelsen som en knappenål. Nogle unge menneskers identitet ligger i deres uddannelse - andres gør ikke. Udvalgte forslag og indsatsområder: Fra Folkeskole til arbejdsplads De følgende forslag til Forbundet repræsenterer de forslag og anbefalinger, der kom frem i løbet af samtalerne med deltagerne i projektet. Forslagene dækker indsatsområder fra Folkeskole over diskriminering til arbejdsliv på den enkelte arbejdsplads. Samtlige forslag indeholder et element af forebyggelse af frafald og et incitament til at øge motivationen til at fastholde de unge i uddannelsen og i faget. Vedr. Folkeskolen I relation til Folkeskolen betyder dette, at medvirke til at: - ruste eleverne til at møde kravene på Teknisk Skole - hjælpe til med overgangen fra Folkeskolen 10

11 - sikre at elever i de ældste klasser sikres mulighed for regelmæssigt at aflægge besøg på Teknisk Skole - deltage aktivt i forsøgsprojekter - deltage i vejledningen, både i skolens ældste klasser og på UU - tilbyde elever i Folkeskolens sidste år et introduktionskursus (i form af nogle sammenhængende dage) i arbejdspladskultur og arbejdsmarkedsforhold. Vedr. Teknisk Skole I relation til selve uddannelsen betyder dette, at 3F kan medvirke til at: - ændre omtalen af Teknisk Skole og forlene uddannelsen med status - skabe opmærksomhed og formidle positive historier om minoritetseleverne - sikre en rimelig økonomi i forhold til elevtal og til elevernes faglige og sociale niveau - sikre at læringsrummet, som skolen udgør, er rummeligt, også hvad minoritetselever angår - sikre at pædagogikken er inkluderende, også hvad minoritetselever angår - sikre at der på grundforløbet ansættes fagligt dygtige personer som også er gode pædagoger og glade for at arbejde med unge mennesker - se nærmere på forholdet mellem teori og praktik - sikre at pædagogikken er tidssvarende - sikre rimelige holdstørrelser - sikre at uddannelsen afstemmes efter elevgruppen - sikre at uddannelse og virksomheders krav afstemmes - sikre en kontinuerlig udvikling af uddannelsen, der afspejler samfundets værdier og elevernes livsform - sikre at uddannelsen harmonerer med rekrutteringsgrundlaget - gøre selve faget motiverende - hjælpe med at afskaffe diskriminering på Teknisk Skole - styrke det sociale miljø på skolen, bl.a. ved at sikre økonomi til idræt - mere overbevisende udnytte sin rolle i de forskellige udvalg som Forbundet er medlem af. Dette gælder både faglige udvalg og uddannelsesudvalg. - bruge Fagbladet meget mere til at sætte fokus på situationen på de tekniske skoler I relation til lærerstaben betyder dette, at 3F kan medvirke til at: - hjælpe med at finde gode faglærere - sikre pædagogisk efteruddannelse til lærerne herunder om forebyggelse af frafald - sikre, at lærerne ikke diskriminerer I relation til den enkelte elev betyder dette, at 3F kan medvirke til at: - engagere eleven omkring fagbevægelsen - oprette lærlingegrupper Vedr. praktikpladser og arbejdspladsen I relation til samarbejdet omkring praktikplads, lærlingeforhold og forhold på arbejdspladsen for de unge elever foreslås det, at Forbundet kan medvirke til at: - være eleverne behjælpelige i praktiksøgningsugen 11

12 - påvirke mestre og svende til at tage flere lærlinge, herunder lærlinge med anden etnisk baggrund end dansk - sikre, at den enkelte virksomhed tager en elev i en slags forpraktik inden undervisningsstart på Teknisk Skole - iværksætte en opdateret firmabase - sikre at der ikke diskrimineres blandt virksomheder og på den enkelte arbejdsplads - vejlede de unge i forhold til adfærd på praktikpladsen - oprette mentorkurser for lærlingeansvarlige på virksomheder - modvirke tendensen til at den almindelige danskers grænser for tolerance skrider - skabe kimen til et interessant, godt arbejdsfællesskab og et tilfredsstillende arbejdsliv Vedr. Forældresamarbejde I relation til samarbejdet med forældre kan Forbundet - engagere sig i forældresamarbejdet, bl.a. med at engagere egne medlemmer med anden etnisk baggrund end dansk i de unges uddannelse - afholde orienteringsmøder på virksomheder vedr. ungdomsuddannelser - deltage i forældrearrangementer på åbent hus arrangementer i Folkeskolen og på Teknisk Skole Baggrund for de ovenstående forslag om indsatsområder I det ovenstående afsnit blev der fremlagt en række forslag til indsatsområder, som Forbundet kan medvirke til. Baggrunden for disse forslag er de informationer som deltagerne i projektet, medarbejdere som elever, har bidraget til. Forslagene afspejler imidlertid ikke den stemning der hersker omkring uddannelse af murere på Teknisk Skole. Dette afsnit forsøger at rette op på dette gennem beretninger om, hvilke udsagn og kommentarer deltagerne er kommet med under samtalerne. I fokus står de unge personer med anden etnisk baggrund end dansk. Det er lærerstabens, vejlederes og andre medarbejderes indstilling til de unge, der her bliver præsenteret. Som det fremgår, er der ikke konsensus med hensyn til en beskrivelse af de unge, dog med undtagelse af et område: Motivation. For næsten samtlige udsagn gælder det at deltagerne mener, at mange af de etniske minoritetselever ikke er motiverede for uddannelsen. Om denne mangel på motivation skyldes den ballast de kommer med i form af (manglende) grundlæggende færdigheder fra Folkeskolen, sociale problemer fra hjemmefronten eller den skal ses i sammenhæng med at være uforberedt på studiets betingelser og arbejdsform bliver debatteret under samtalerne. I relation til uddannelsesstedet debatteres det om det skyldes en pædagogik, der måske ikke inddrager denne elevgruppe og et socialt miljø, der ikke nødvendigvis er inkluderende. Det debatteres også om det handler om de unge menneskers angst for ikke at kunne slå til og for ikke at få en praktikplads, om det handler om ligegyldighed eller optagethed af livet uden for uddannelsesstedet. Betingelserne for uddannelsen spiller ikke uventet, en vigtig rolle. I det følgende genfortælles, hvad medarbejdere og de unge peger på i forhold til uddannelsen, i forhold til diskrimination, i forhold til praktik og praktikpladser og i forhold til det sociale miljø på skolen. 12

13 Også forhold forud for Teknisk Skole får kommentarer med på vejen. Der er mange beske bemærkninger til Folkeskolerne, som i manges øjne ikke har gjort deres arbejde godt nok og til en skolevejledning, der ikke har forståelse for eller tilstrækkelig viden om Teknisk Skole, og derfor fejlvejleder eleverne til en håndværkeruddannelse, hvis de ikke kan blive andet. På den anden side udtrykkes der håb om UU, selv om der mange steder ikke er ansat vejledere her med kompetence inden for fagområderne på Teknisk Skole. De unge selv har oftest ingen kommentarer til hvorfor de ikke er / var motiverede, inden de forlader uddannelsen. I bakspejlets lys konstaterer de ofte bare, at det ikke var noget for dem på det tidspunkt. Timing synes at spille en afgørende rolle for hvornår og hvorfor de unge vender tilbage til uddannelsen på Teknisk Skole. Nogle elever er blevet voksne og mere modne. Andre har fået erfaringer fra arbejdslivet og ønsker at skifte livsstil. Nogle har fået overskud til at tackle diskriminering og andre har smøget kammeraternes pres om konformitet af sig og endelig er nogle minoritetselever begyndt at lytte efter deres forældres formaninger om at få en uddannelse. De unges forudsætninger for uddannelsen. Set med medarbejderenes øjne Hvordan opleves de unge minoritetselever? Hvilke forudsætninger har de for at kunne gennemføre uddannelsen? Hvilke forudsætninger har de ikke? Hvorfor har de valgt Teknisk Skole? Hvordan klarer de sig generelt, set med medarbejdernes øjne? Nogle medarbejdere forsøger at anlægge et helhedsorienteret perspektiv på de unge, mens andre forholder sig mere ensidigt i deres anstrengelser på at differentiere mellem unge med anden etnisk baggrund end dansk og unge med en etnisk dansk baggrund. Denne forskel bliver let til en klassificeret forskel med stort F, mellem etniske /danske unge. Karakteristik af de unge De nedenstående bemærkninger rummer en karakteristik af de unges opførsel og motivation, iblandet overvejelser om pædagogik og om forældrenes såkaldte manglende indsats for at få de unge i skole. Nogle kommentarer, som dette citat, indikerer tydeligt en afmagt og udbrændthed: De har ingen arbejdsmoral og ingen pligtopfyldelse. Nogle er udisciplinerede. De smider rundt med deres sokker. De er vant til, at mor tager vare på det hele. De får et kulturchok, når de kommer her. Mange ringer ikke ind, når de ikke kommer. Dem der ringer ind, har ikke fornuftige forklaringer på, hvorfor de ikke kommer den dag. De er skide ligeglade. Somalierne kan ikke gøres til murere. De har ikke forståelse for et 8 15 job. Palæstinenserne har macho. De tænker Hvor langt kan jeg strække den? Det der virker er trussel om udsmidning og klip i SU. Jeg er her for elevernes skyld. Jeg skal være leverandør af brugbar arbejdskraft. Jeg har slækket lidt på disciplinen, og det var en fejl. Det der med Du kan nok forstå er yt. Jeg er nødt til at være et dumt svin. Vi kan ikke andet end konsekvens og kommunikation. Jeg gider ikke mere tillidskommunikation. De tror det er noget, vi leger og at de kan klare det som venstrehåndsarbejde. Forældrene får dem ikke op om morgenen. De har berøringsangst over for deres egne unger. De unge skulle have et fag i Kunsten at betjene et vækkeur. 13

14 Flere andre medarbejdere beskæftiger sig også med de former for opdragelse, der afviger fra ønsket om at se forældrene aflevere grydeklare elever til skolens varetægt. Hvorfor er børn i dag ikke opdraget? spørges der. At en del af de etniske elever desuden er for umodne og for unge er der generel enighed om. Desuden vurderer nogle medarbejdere at de unge har svært ved det, fordi: De har vanskeligt ved at stole på voksne, De har vanskeligheder ved at modtage kritik også positiv kritik, De kan ikke indordne sig, De ikke vil yde til fællesskabet. Der stilles ingen krav fra hjemmeside, og der stilles ingen krav fra skoleside og De har store sociale problemer. En lærer lægger vægt på, at disse elever, i modsætning til danske elever, mangler forhåndsviden: De har utroligt svært ved det. De mangler almen viden. De kender ikke de mest almindelige fagudtryk. Ved fx ikke hvad en tommestok eller en skovl er. Der er så mange ord, de skal lære og så mange nye indtryk i modsætning til danske elever, som har nogle referencer. Med dette udsagn postulerer vedkommende, at danske elever næsten per automatik har den nødvendige almene viden og referencer. Men det er ikke udelukkende mangel på viden der siges at gøre minoritetseleverne anderledes. Udsagn om den manglende viden suppleres med udsagn om en manglende forståelse for kommunikationen mellem lærer og elev. Det er vanskeligt for dem at fange signalerne, når de sidder i klassen, mener en deltager, og en anden deltager tilføjer: De unge som ikke har haft tilstrækkelig social kontakt med danskere kan ikke forstå de sproglige nuancer. Et alternativt synspunkt er, at: De skal vide for at kunne forstå. Hermed sigtes til en utidssvarende form for pædagogik hvor det kun er de elever, som i forvejen har kendskab til emnet, som kan profitere af den nuværende undervisningsform. Følgende udsagn omhandler andre måder at karakterisere målgruppen på: - De snakker om biler. På alle andre uddannelser er de på bar bund - De er allergiske over for alt hvad der hedder folkeskole - De tager ikke et stk. papir, for så er der konsekvenser - De spørger ikke fordi de er bange for at virke dumme - De har intet ansvar for egen læring Ikke alle medarbejdere er enige i, at der er forskel på minoritetselever og såkaldte danske elever. Denne medarbejder modificerer ovenstående udtalelser: Der er ingen forske, hvis de unge kan dansk og vil høre efter, hvad svendene siger. Dog er de fleste teoretisk dårligt funderede. Men der er flere danske elever der har sociale problemer. Når de etniske forældre accepterer denne uddannelse, har deres børn opbakning hjemmefra. Med hensyn til almen viden og referencer mener en del faglærere, at det netop er et problem med samtlige unge i dag, at de i løbet af deres opvækst ikke har haft mulighed for at stifte bekendtskab med de mest rudimentære opgaver relateret til fagene inden for Bygge og anlæg. Dette gælder ikke mindst for de unge, som er vokset op i storbyerne. Og med hensyn til deres opførsel: De kan præge skolen både positivt og negativt - lige som danske elever. Hvis det er negativt, må de finde et andet sted at være. 14

15 Nogle deltagere ser en sammenhæng mellem elevernes opførsel og deres forældres adgang til arbejdsmarkedet. Her står begge kategorier af elever i samme position: Der er ingen forskel på eleverne, hvis faren er uden for arbejdsmarkedet. Det konstateres i denne sammenhæng, at: Det også er blandt elever, hvis forældre der er arbejdsløse, at der er det største frafald. Enkelte deltagere har blik for at nogle minoritetselever har mange odds mod sig. Dette afspejles i flg. kommentar: De kæmper for at få en uddannelse. Forældrene har ikke kontakt til virksomhederne og heller ikke kontakt til uddannelsen. Folkeskole og vejledning Mange medarbejdere skyder skylden på forældrene, men især Folkeskolen bliver tildelt en væsentlig rolle i ikke at leve op til sin rolle med at forberede eleverne. Flere mener fx at man direkte har forsømt denne elevgruppe. De har ikke fået en ordentlig uddannelse i skolen. Det er lettere for lærerne i folkeskolen at lade dem sidde, end at skændes med dem for at få dem til at lave noget. Denne holdning bekræftes af en leder af UU som mener, at: Lærerne i folkeskolen har givet op i forhold til denne gruppe. De mangler redskaber, selv efter alle de år. På den anden side mener en kommunal medarbejder, som tidligere har arbejdet på Teknisk Skole, at man skal se på sagen som forskellene mellem pædagogikken i Folkeskolen og pædagogikken på Teknisk Skole: Kompetencesamarbejdet i Folkeskolen er blevet ødelagt af den gammeldags kæft, trit og retning blandt faglærere på Teknisk Skole. Her hersker en ganske anden undervisningskultur, hævder vedkommende. Til dette lyder det omvendt: Hverken elever, lærere eller vejledere på Folkeskolen ved noget om indlæring på Teknisk Skole. De fleste mener at der er meget at rette op på i Folkeskolen, og at ikke mindst vejledningen er utilstrækkelig: Frafald skyldes manglende forberedelse inden begyndelsen. Vejledningen fra Folkeskolen er katastrofal. Folkeskolen har ikke gjort det ordentligt men bare sendt dem her, er holdningen. Hvorfor kan der kun gisnes om. Man kan spørge sig selv om hvorfor skolevejlederen har vejledt til teknisk skole. Er det fordi eleven ikke kan snarere end fordi eleven netop kan? spørges der. Hvis I ikke kan klare jer her i skolen, så bliv håndværker. Den indstilling duer ikke. Med disse bemærkninger lægger flertallet af deltagerne sig op af en kommentar fra Forbundet, hvor uddannelseskonsulenten understreger, at det både er naivt og urealistisk at tro, at man kan indhente ni års forsømmelser i Folkeskolen, når de unge kommer i lære. En forklaring på måden der vejledes på er, at Folkeskolelærere synes bedst om deres egen uddannelse. Bevidst eller ubevidst tilsidesætter de faglige uddannelser. Et andet synspunkt lyder: Vi har et udmærket samarbejde med Folkeskolen, men vejlederne kender ikke denne verden. Der er så mange forskellige uddannelser i vores system, at de ikke kan overskue det. Tidligere havde mange folkeskolelærere selv en praktisk uddannelse, men i dag er situationen en anden og Vejledningen har for lidt fat på det virkelige liv, lyder andre forklaringer. Dog mener en faglærer at det man gør i skolevejledningen, med tankeløst at sende nogle elever videre til en uddannelse, ikke er meget andet end, hvad der sker på Teknisk Skole: Indstilling fra vejlederside er ofte: `Så prøv du det. Vi er selv fedtet ind i denne tankegang. Hvis du ikke kan klare 15

16 dig her, så prøv du hos malerne. På den anden side sender elektrikerne de svage elever videre til murerne. Der er kritik af skolevejledningen som den tidligere var organiseret. Til gengæld er der mange forventninger til de nye UU centre, selv om træerne ikke vokser ind i himlen. UU fanger personer op til 25 år. Men der går alligevel for lang tid. De er ved at få styr på det. Det skal nok blive bedre. Men der er ingen håndværkerekspertise på UU centrene. Uddannelsen. Hvorfor kommer de? Uddannelsen til murer på Teknisk Skole berømmes af samtlige deltagere, som selv beskæftiger sig med mureruddannelsen. Murerfaget er et gammelt, stolt erhverv med en række stolte traditioner, forlyder det. Flere deltagere er dog ikke blinde for den status Teknisk Skole har blandt unge mennesker: Teknisk skole ligger i bunden af samtlige udannelser, lige over produktionsskolen; men det gælder også for danskere, lyder en bemærkning, mens en anden siger: Det er ikke forbundet med status at gå her. Mange vil ikke på Teknisk Skole. Den er forbundet med snavs i modsætning til Handelsskolen. Det er et spørgsmål om status. På den anden side ser man, at der i især i de store byer er stigende tilgang blandt etniske minoritetselever til murerafdelingen. Det er et brud med opfattelsen af at en mureruddannelse ikke er god nok, mener nogle deltagere, mens andre ser på håndværkeres gode indtægtsmuligheder og på det forhold, at murerafdelingerne stadigt kan tilbyde skolepraktik. Spørgsmålet om den gode økonomi blandt håndværkere gælder ikke i alle regioner. Den er ikke sluppet herud, lyder kommentaren fra en af de skoler, der ligger uden for en af de større byer. Det er især i de mindre byer, at Teknisk Skole nyder opmærksomhed fra lokal side. Der er stor opbakning til Teknisk Skole i de mindre byer fra amt, kommune og erhvervsliv, fordi Teknisk Skole er en af de få uddannelsesmuligheder. Måske skal den ændrede indstilling til faget ses i relation til den ændrede indstilling til uddannelse som sådan. De unge har mange ting ud over uddannelse i hovedet. Vi havde en anden respekt omkring uddannelse. Måske ligger de unges selvopfattelse langt fra faget. De unge ser sig selv som roller, der ligger langt væk fra bygge og anlæg. De har i dag andre måder at være sammen på i fritiden. Andre ting at tale om. Det at være håndværker hvor man kan spejle sig i faget er ikke mere nok. Denne opfattelse er muligvis korrekt, hvad angår unge mennesker med anden etnisk baggrund end dansk. Mine samtaler med 125 nye elever på Teknisk Skole tyder imidlertid på, at mange topmotiverede nye elever er begyndt at spejle sig i faget på en ny måde. En tilværelse som murer forventes at give rige muligheder for at bruge (og iscenesætte) kroppen. Flere elever, men andre elever. Vi har et andet rekrutteringsgrundlag i dag, forlyder det. Vi har mange elever, som i gamle dage ville være blevet ufaglærte. En del unge, der tidligere ville have arbejdet som ufaglærte arbejdsmænd, er nu begyndt på uddannelsen, mens en del af den tidligere potentielle målgruppe i dag går på gymnasiet. De ændrede forhold i rekrutteringsgrundlag og elevsammensætning kræver generelt en ændring af undervisningen, hvilket kan være forbundet med vanskeligheder, både i forhold til lærerstaben, men 16

17 også i forhold til virksomhederne. Murerne er meget traditionelle. Meget konservative. Det ændres når der er mangel på lærlinge. Dog er der sket store ændringer i uddannelsen i løbet af de senere år. Vi kan ændre på vores produktion, elevplan, kontaktlærerordning, m.v. Der er sket en masse. Alligevel er der nogle personer, som kan se visse fordele ved tidligere tiders indlæringsformer. Det traditionelle håndværksfag har tidligere været sidemandsoplæring, hvilket gjorde det lettere. Men hvor er de unge personer med anden etnisk baggrund end dansk, hvis de ikke er under ungdomsuddannelse? I en af de mindre byer spørger man i kommunen: Hvor er de? Vi kan ikke finde dem, og besvarer selv spørgsmålet. Enten forsørger familien dem eller også laver de sort arbejde. I alle tilfælde har de et godt netværk til at gribe dem. Når de unge med anden etnisk baggrund end dansk melder sig til uddannelsen er indmeldingen ikke ensbetydende med, at man på Teknisk Skole kender til de unges hensigter. Vi ved ikke hvorfor de kommer og hvorfor de ikke kommer. Ved de selv hvad de vil? Dette spørgsmål kan ikke besvares fyldestgørende hverken af medarbejderne eller af de unge selv, som det vil fremgå i et senere afsnit. I de følgende gives forskellige opfattelser af, hvorfor de har startet uddannelsen. Nogle citater giver et bud på hvad de forsøger at undgå ved at give fremmøde, andre citater hvad motivationen har været for at komme. Til den første kategori af citater hører: De går her for ikke at gå i skole. De starter bare for at have et sted at gå hen og være. Det bliver en brat opvågnen. Hvorfor de er her: De er SU ryttere, dvs. de tænker i SU eller også sagde skolevejlederen, at de skulle komme herhen. Måske vil faren ikke have ham hjemme. Mange elever er blevet anbragt af systemet. De er ikke motiverede. Til den anden kategori hører: Nogle er taget herud, fordi vennerne er her, hvis de ellers går uden at have noget at lave og keder sig. De tager vennerne med til undervisningen. De kommer fordi deres venner er her. De trækker hinanden ned. Motivation, identitet og påklædning Men øverst står spørgsmålet om motivation. Det gentages igen og igen at mange af eleverne med anden etnisk baggrund end dansk ikke er motiverede. Nogle har den holdning at det er denne målgruppe, som især udviser mangel på motivation, men en faglærer forholder sig til, hvem der overhovedet er motiveret. Hun bemærker: De topmotiverede elever har enten en familie der er landmænd eller selv håndværkere. Denne udtalelse bekræftes af de 125 nystartede elevers kommentarer. Også her var det overvældende mange af de elever, som virkede topmotiverede, der har familie som er landmænd eller håndværkere. En anden gruppe elever, som forekommer at være afklarede, er de elever, som har modtaget vejledning og elever, som på en eller anden måde har haft mulighed for et ophold på en arbejdsplads eller på Teknisk Skole. Fx stod det klart, at Ungdomscentret i Glostrup har formået at motivere de elever, de har sendt videre til Teknisk Skole. 17

18 Ophold på en arbejdsplads inden Teknisk Skole er en anden løsning i forhold til afklaring og motivation, der tiltaler flere faglærere. Det er en god idé med 6 måneder på en arbejdsplads først. Så kan de lære, hvad det drejer sig om. De skal være motiverede, deltage aktivt, være engagerede og lydhøre. Man er nødt til at komme forberedt og være motiveret. Kravet til motivation, som en forudsætning for at kunne gennemføre uddannelsen, er næsten et enslydende krav fra alle sider. Enten er man motiveret når man kommer, ellers drejer det sig om at blive motiveret. Flere mener det er noget af en umulig opgave. Det er umuligt at motivere, hvis de ikke allerede er motiverede. Man kan forsøge at motivere ved at fortælle om de mange penge, der er i faget, lyder en pessimistisk vurdering. En mere optimistisk vurdering vedrørende målgruppen er, at de unge er motiverede, men at de har det vanskeligt. De er motiverede. De vil gerne have en uddannelse, men de har mangel på kompetencer vedrørende adfærd. De har heller ikke kendskab til vores forventninger. Det kan let gå i ged for dem. Spørgsmålet er hvordan de unge bliver motiveret, når de først kommer på Teknisk Skole. Faget er i sig selv motiverende, lyder en forklaring, der også viser, at skolen kan udgøre en ramme af tryghed for de unge: Vi lærere er gamle håndværkere, så vi synes det er sjovt ude på byggepladsen. De unge derimod synes det er sjovt her på skolen, hvor de har deres venner. Faget er motiverende, og udøvere af faget er også motiverende, lyder det. Hvordan kan man motivere? Det kan man ved hver dag at se nogle personer, som brænder for faget. Vi vil gerne klone os selv hver dag. Alligevel er det ikke sikkert at selve faget og lærerkræfterne gør udslaget. Det er utroligt så få vi kan motivere. Motivering sker i nogle sammenhænge gennem det sociale samvær med danske elever, som er fagligt motiverede og kan være rollemodeller for de bedste etniske unge. Jeg er i tvivl om, at det er lærerne som virker motiverende, når det kommer til stykket. Nogle deltagere afkoder de unges motivation på det tøj de kommer i. Mange af de danske unge har arbejdstøj på hele tiden, fordi det er en del af deres identitet. Samme metode anvendes i forhold til minoritetseleverne Når de tager arbejdstøjet på, ved jeg at de har fået færten og vil fuldføre, siger en vejleder. Spørgsmålet er, om man kan konkludere den anden vej, som følgende udsagn giver indtryk af. De kommer den første dag i jokkingbukser eller flot påklædt og signalerer, at de ikke vil lave noget. De er lidt længe om at få købt arbejdstøj. Et andet argument går på, at de unge klæder sig pænt på, for netop at vise deres respekt og motivation. Det er ikke alle, som tror på den udlægning. Det mindste de kunne gøre er at møde i sikkerhedssko. Frafald: Frafaldet er stort blandt elever med anden etnisk baggrund end dansk. Men hvad kan med rette betragtes som frafald? Ikke alle der holder op menes at høre til kategorien de frafaldne. SU ryttere kan ikke betragtes som frafald. Heller ikke den person som kommer den første dag, men er syg dagen efter. Det kan ikke siges at være frafald, når de ikke møder op første dag. Det er heller ikke 18

19 frafald, når de går videre med en anden uddannelse. Frafald må defineres som personer der forsvinder i systemet og derfor ikke bidrager til samfundet, lyder argumenterne. Der er relativ bred enighed om, at ud over den manglende motivation betyder de faglige krav meget med hensyn til det høje frafald. Det er under alle omstændigheder dem der stopper, når der stilles krav. De holder op fordi der stilles krav og forlanges noget. De boglige krav der stilles er store, ikke mindst for de unge, som er skoletrætte. Det er tydeligt for lærerstaben. De får et chok når de starter her. Vi skal være bedre til at integrere den faglige del fra starten. De første fem uger har hovedvægten på grundfag, IT, førstehjælp og arbejdsmiljø. Det er voldsomt. Efter 10 uger tipper det. Hvis vi kunne skubbe det faglige ind i de første uger ville det være en fordel. Vi kan muligvis blive smartere på den måde, vi sammensætter de første uge. Flere skoler har taget konsekvenserne af det uheldige ved at lægge så hårdt ud overfor de nye elever og indført flere praktiske fag i begyndelsen af uddannelsen. Med denne faglige rokade forsøger skolen dels at fastholde de unge, dels at imødegå kritikken om at selve tilrettelæggelsen af uddannelsen er frafaldsbefordrende. De unge siger, at det ikke kan passe, at de skal til at regne igen, nu de lige er sluppet ud af Folkeskolen. Af andre tiltag for at fastholde de unge kan nævnes: Man kunne lægge undervisningen ud i værkstederne. De første tre uger mandsopdækker vi, hvad angår teori og praktik for at fastholde eleven. Den første uge bruger vi til at indlære fagudtryk. Af andre årsager til frafald der udspringer direkte fra organisering af uddannelsen, nævnes det dårlige sociale liv på skolen, der på sin side hænger sammen med undervisningsmodellen. Det dårlige sociale liv på skolen spiller en stor rolle. Det kommer af vores undervisningsmodel. Eleverne bliver splittet for alle vinde i projekter. Undervisningen og organiseringen af undervisningen alene kan ikke forklare samtlige frafald. Opbakning hjemmefra, arbejdsløshed i familien, ønsket om at tjene penge hurtigt, kærestesorger/ eller glæder er alle faktorer, der spiller ind omkring frafald. Hertil kommer, at de unge ved, at chancen for at få en uddannelse ikke på noget tidspunkt er forspildt. Så det må siges, at: Der er alt for mange ting, der slår dem ud: Manglende opbakning, dårligt fungerende familier. Der er større frafald blandt unge, hvis forældre er arbejdsløse. Eleverne ser gerne at deres forældre er aktive på arbejdsmarkedet. Blandt de forhold, der modvirker frafald nævnes introduktionssamtalen. Introduktionssamtalen modvirker frafald, siger en vejleder, og nævner en moderne måde at kommunikere med eleverne, som står med det ene ben ud af uddannelsen: Man kunne lave SMS beskeder ved manglende fremmøde, hvor der fx kunne stå Vi savner dig. Yderligere overvejelser, der omhandler det sociale miljø, lærernes indsats, virksomhedssamarbejde omkring praktik, forældresamarbejde og ikke mindst de pædagogiske overvejelser vil blive præsenteret i det nedenstående. Det drejer sig om forhold, der både positivt og negativt, direkte og indirekte har indflydelse på fastholdelse og frafald. Man kan se frafaldet komme, mener flere nystartede elever, der blev interviewet i anden runde. Allerede inden for de første uger står det i deres øjne klart, hvem der helt sikkert vil holde op. De umotiverede elever. Dem der er væk lallede bare rundt, siger en elev, mens en anden videregiver sin oplevelse af situationen: I den første uge stod de bare og skubbede til hinanden. 19

20 Pædagogiske overvejelser Det er et politisk krav, at de tekniske skoler skal tage flere elever, uden at der samtidigt sker væsentlige forbedringer i skolernes økonomi. Dette er i sig selv en præmis, der vanskeliggører den samfundsrelaterede opgave, det er at sikre, at stadigt flere unge tager en ungdomsuddannelse. Det er en pædagogisk samfundsmæssige opgave, der skal løses. Der skal penge til. En væsentlig forudsætning for, at undervisningen kan være optimal er antallet af elever på hvert hold. Den optimale størrelse på et hold er elever. Vi har stadig kvalitet i undervisningen, men den er proportional med antallet af elever. Hvis der er tale om en form for væksthus skal der være ca. 10 elever. Det er et langt stykke fra det store antal elever, der startede i år. Hvad angår de sidste 15 % af en ungdomsårgang burde vi samarbejde med produktionsskolen. I forhold til denne restgruppe skal der være andre kompetencer til stede hos lærerne. I dag gives der mulighed for faglig kompensation, hvis eleverne har vanskeligheder ved at kunne følge med, men denne form for faglig kompensation er ikke tilstrækkelig til at kunne fastholde en del af elevgruppen. Der er også mulighed for at forlænge grundforløbet selv om skolen er opmærksom på, at dette ikke nødvendigvis er den optimale løsning, hverken for eleven selv eller for arbejdsgiverne. Det bliver betragtet som lidt af et nederlag at få grundforløbet forlænget. I nogle sammenhænge forlænger vi grundforløbet, men denne forlængelse er aftalt tidligere og kommer derfor ikke som en overraskelse efter 20. uge, hvor 'dummernikkerne' bliver tilbage. Det er ikke gået op for Dansk Byggeri at et grundforløb kan vare mere end 20 uger. Dette siges som en kritik af arbejdsgivernes holdning, men på den anden side kan man sige, at mange læreres hensyn til de kommende arbejdsgivere er stort. De henviser til at arbejdsgiveren vil have et bestemt produkt. Både af hensyn til lærerne selv, men også af hensyn til arbejdsgiverne arbejder mange ud fra et ønske om, at Teknisk Skole skal være en arbejdsplads: Vi vil gerne betragte skolen som en arbejdsplads. Det må ikke blive en ny folkeskole. Bl.a. derfor er kravene hårde. For at svare til det virkelige liv og for hjælpe mestrene. Vi synes, at kravene svarer til det benhårde erhvervsliv. Alle opgaver ud over de første 10 uger er gruppearbejde. Vi hjælper mestrene med at få et godt sjak. Det skal være effektivt det vi gør. At arbejde i teams er en svær proces. Men vi skal se på det virkelige liv, hvor der er teams eller sjak. Du er ikke egnet, når du ikke kan samarbejde. Det virker umiddelbart som om de medarbejdere, der er bange for en udvikling af Teknisk Skole, der blot kunne minde om Folkeskolen, og de medarbejdere som går i front med, at skolen skal ligne en arbejdsplads, også er de medarbejde, som mest effektivt modarbejder ideen om at indføre nye medarbejderkompetencer på skolen. Ansættelse af socialpædagoger og/ eller psykologer fx, kan gøre disse personer bekymrede for, at selve faget kan risikere at få en mere stedmoderlig behandling, hvilket hverken ses at gavne de skoletrætte, faglærerne eller arbejdsgiverne. Det kan være i tråd med idéen om at beholde Teknisk Skoles mere traditionelle indlæringsmetoder, at nogle foreslår en form for forkursus inden optag på Teknisk Skole. Et lær at lære kursus ville være en god idé. 20