Flugtafstand hos Strandskade Haematopus ostralegus og Stor Regnspove Numenius arquata i relation til vadetype i det Danske Vadehav

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Flugtafstand hos Strandskade Haematopus ostralegus og Stor Regnspove Numenius arquata i relation til vadetype i det Danske Vadehav"

Transkript

1 Flugtafstand hos Strandskade Haematopus ostralegus og Stor Regnspove Numenius arquata i relation til vadetype i det Danske Vadehav Specialeopgave af Malene Krogh Sell Afdeling for Biologi Aarhus Universitet Ny Munkegade, Bygn Århus C Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Vildbiologi og Biodiversitet Aarhus Universitet Grenåvej 14, 8410 Rønde

2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 SAMMENFATNING... 2 INDLEDNING... 3 METODE... 7 INDSAMLINGSLOKALITETER... 7 INDSAMLINGSPERIODER... 7 UNDERSØGELSESARTER... 8 Strandskade... 9 Stor Regnspove... 9 BYTTEDYRSARTER OBSERVATION AF UNDERSØGELSESARTERNE DATABEHANDLING RESULTATER FLUGTAFSTANDES FORHOLD TIL FORSKELLIGE PARAMETRE ALERT DISTANCE SOM ALTERNATIVT MÅL TIL FLUGTAFSTAND AFHÆNGIGHEDEN AF VADETYPEN INTERSÆSONAL FORSKEL PÅ FLUGTAFSTAND INTRASÆSONAL VARIATION AF FLUGTAFSTANDENE MØNSTER DAGLIG VARIATION AF FLUGTAFSTANDEN FLUGTAFSTANDENS AFHÆNGIGHED AF FLOKSTØRRELSE DISKUSSION FAKTORER, DER PÅVIRKER VADEFUGLES FLUGTAFSTAND Vadetype Sæson Daglig variation af flugtafstand Trade off: fouragering vs. årvågenhed STUDIEFUGLENE Strandskader Regnspover Generelt FORSTYRRELSE VED MENNESKELIG AKTIVITET BRUG AF MÅLET FLUGTAFSTAND I FORVALTNING KONKLUSION TAK TIL LITTERATURLISTE APPENDIX

3 Sammenfatning Med min hypotese om, at vadefugles tolerance overfor forstyrrelse er afhængige af individernes kondition, har jeg undersøgt flugtafstande hos Strandskade Haematopus ostralegus og Stor Regnspove Numenius arquata. Flugtafstande for Strandskade og Stor Regnspove i det Danske Vadehav er undersøgt på to vadertyper; 1) med blåmusling og 2) med sandorm og ingen blåmuslinger. Strandskader har længere flugtafstande fra vader med blåmuslinger sammenlignet med vader uden blåmuslinger. Da blåmuslinger anses for at være den primære fødekilde for strandskader (Essink et al. 2005) skyldes forskellen i flugtafstande fra de to vadetyper en reduceret tolerance overfor menneskelig forstyrrelse. Hos regnspover ses denne forskel i flugtafstande ikke og dette er uafhængigt af vadetype. Mine undersøgelser blev udført under vadefuglenes migrationsrast i efteråret 2007 og foråret Både strandskader og regnspover har en øget flugtafstand under efterårs- og forårsrastet. Dette ses som en mindsket tolerance overfor menneskelig forstyrrelse fra fuglene ankommer til rastepladsen til de fortsætter trækket. Jeg konkluderer, at fuglene har længere flugtafstand, og at tolerancen overfor forstyrrelser mindskes, når de fouragerer på deres primære fødekilde. Jeg kan også konkludere, strandskader har længere flugtafstande i efteråret, når deres primære fødekilde, blåmuslinger har en større biomasse, sammenlignet med samme forhold i foråret. En tredje konklussion er, at fuglene har en udtalt intrasæsonal variation af flugtafstandene under deres efterårs- og forårsrast i det Danske Vadehav, med korte flugtafstande ved ankomst til rast, og længere flugtafstande ved afrejse. 2

4 Indledning Vadehavet udgør en nøglelokalitet for hele den østatlantiske flyway population af vadefugle, da der er gode fourageringsmuligheder for mange trækkende fuglearter, heriblandt strandskader og store regnspover. Dette gælder særligt for kødædende fugle, der fouragerer på den store mængde makrobenthos, der lever på og i tidevandsfladerne. Sommerens store primærproduktion i havvand giver anledning til rigelige fødemængder til makrobenthos, og deraf en stor biomasse af disse. Dette skal ses i sammenligning med vinterens og det tidlige forårs mindre flow af organisk materiale (Kaiser et al. 2005). Der er derfor en større fødebiomasse til migrerende fugle under efterårsrastet end under forårsrastet. Fourageringsmulighederne for kødædende vadefugle er derfor gode det meste af året. Om vinteren begrænses benthosbiomasseproduktionen af det indkommende tidevands lavere temperaturer og mindre næringsindhold ((Kaiser et al. 2005)). Der er dog tilstrækkelig næring til, at det kan danne fødegrundlag for overvintrende fugle. Det er estimeret at mio. fugle hvert år opholder sig i Vadehavet i kortere eller længere perioder (Essink et al. 2005). Området består af indlands-, tidevands- og havområder, og udgøres af km2 internationalt territorium. Det Danske Vadehav udgør km2, de Tyske Vadehavsterritorier udgør 9050 km2 og det Hollandske Vadehav 3900 km2 (Essink et al. 2005). I min undersøgelse ser jeg på rastende Strandskader (Haematopus ostralegus) og Store Regnspovers (Numenius arquata) tolerance overfor forstyrrelser i det danske Vadehav i efteråret 2007 og foråret Strandskader foretrækker at fouragere på blåmuslinger (Laursen et al. 1997), mens Store Regnspover ikke udviser den samme favorisering. Jeg ser på de to arter i forhold til to lokaliteter; Langli og Koldby, der består af forskellige vadetyper, der er fødemæssigt forskellige. Langli har blåmuslingebanker, mens der ved Koldby er sandvader med bl.a. sandorm. Både Strandskader og Store Regnspover er mellemdistance migranter, der raster i Vadehavet i efteråret på vej til vinterkvarterer i det sydlige Mellemeuropa, og i foråret på vej til ynglepladser i det nordlige Europa (Meltofte 1993). Migration er en strategi, hvorved fuglene opnår bedst mulige forhold med hensyn til vejrlig og fourageringsmuligheder på alle tider i migranternes årscyklus (Begon et al. 3

5 1996). Migration er en evolutionært udviklet strategi nogle fuglearter har udviklet for at være i det bedst mulige habitat, med mindst mulig konkurrence og mindst mulig predation (Begon et al. 1996). For at reducere intraspecifik konkurrence yderligere har mange fuglearter specialiseret sig i håndtering af en specifik byttedyrsart. For en vadefugleart kan det være fordelagtigt at specialisere sig i en byttedyrsart, der findes i rigelige mængder. Blåmuslinger Mytilus edulis udgør en betragtelig del af den samlede biomasse for mollusker og er fødegrundlag for bl.a. strandskader Haematopus ostralegus (Cramp 1983; Laursen et al. 1997). I en samlet biomasseundersøgelse fra forskellige vadetyper i det Hollandske Vadehav blev det opgjort at 35 % af alle mollusker var blåmuslinger. Dette svarer til at 23 % af den totale makrobenthosbiomasse er blåmuslinger. Desuden fandt de, at mollusker udgjorde 67 %, mens polychætere udgjorde 31 % af den totale biomasse af makrobenthos (Tougaard og Asbirk 1986). Den samlede biomasse af mollusker er derfor større end den samlede biomasse af polychætere, heri blandt sandorm Arenicola marina. Lokaliteter med blåmusling må derfor anses for gode fourageringslokaliteter for blåmuslingespecialiserede vadefuglearter. Dette skal ses i sammenligning med lokaliteter, uden blåmuslinger. Det er også en bedre lokalitet for de specialiserede arter i sammenligning med vadefuglearter, der ikke har specialiseret deres fouragering til netop dette byttedyr. Et skematisk efterår, vil for mange migrerende vadefuglearter se således ud: en populations hanner, hunner og juvenile ankommer fra ynglepladserne til Vadehavet på forskellige tidspunkter. For de fleste arters vedkommende ankommer hannerne først, siden hunner og til sidst juvenile individer af metapopulationen (Laursen et al. 1997). For stranskader og regnspover begynder ankomsten i juli. Den afsluttede ynglesæson og trækket er udmattende for fuglene, da energiindtaget har været mindre end energiforbruget (Stephens et al. 2007). Fuglene er derfor i ringere kondition ved ankomst til efterårsrastet i forhold til senere under sæsonens ophold. Under efterårets ophold er der to vigtige udfordringer fuglene skal imødekomme; 1) fuglene skal forbedre deres kondition til at kunne klare det videre træk til vinterkvarter, og 2) fuglene fælder, hvilket de bruger en stor del af deres energibeholdning på. Således mister grågæs op til 22 % af deres kropsvægt under fældning (Fox og Kahlert 2005). Det er muligt, at denne andel afviger fra mine undersøgelsesarter. Varigheden af efterårsrastet i Vadehavet varierer mellem vadefuglearterne, men er generelt længere end forårsrastet (Laursen et al. 1997). I efteråret er fuglenes fødeforhold gode, da der tæres på sommerens biomasseproduktion. 4

6 Forårets træk og efterfølgende ophold i Vadehavet har andre formål for fuglene end efterårets træk og ophold. Ud over at fuglene skal forbedre deres kondition efter det overståede træk, er det essentielt for dem atter at opnå en optimal kropsvægt. Denne skal nås, så fuglene kan fortsætte trækket til ynglepladser i rette tid. Denne optimering af kropsvægten indgår i tiden op til forårsrastets afslutning i et trade-off med trangen til afrejse, og fuglene observeres længere tid i luften. Denne rastløse adfærd kaldes træk-uro. Fødeforholdene om foråret er ringere sammenlignet med efteråret, da vinteren giver ringe grundlag for biomasseproduktion. Dette kombineret med, at forårsrastet strækker sig over kortere tid resulterer i, at fuglene nødvendigvis må have en større fourageringsrate, sammenlignet med efteråret, for at deres energibeholdning skal kunne imødekomme trækket til ynglepladser og start på reproduktion (Meltofte 1993). For fuglene er der et konstant trade-off mellem optimal fouragering og forstyrrelse fra predatorer og menneskelig aktivitet. Fuglenes antipredationsadfærd bunder i frygt for predation (Stephens et al. 2007); jo mere tid et individ eller en flok bruger på at orientere sig om potentielle predatorer, des større er sandsynligheden for opdagelse af predatorer og des hurtigere kan denne fare afværges (Stephens et al. 2007). Dermed bliver det enkelte individs overlevelsesrate større. Omvendt bidrager den tid, der bruges på andet end fouragering, til en forringelse af konditionen. Flugtafstand ses som en antipredationsadfærd, og lange flugtafstande kan tolkes som lav tolerance overfor forstyrrelse, og korte flugtafstande tolkes som stor tolerance overfor forstyrrelse (Caro 2005; Ruddock og Whitfield 2007; Stephens et al. 2007). Antipredationsadfærd ses ved forstyrrelser af både predatorer og menneskelig aktivitet (Goss-Custard et al. 2006), og jeg skelner ikke mellem de to typer forstyrrelser. Med denne undersøgelse er det primære formål at belyse vadefuglenes reaktion i relation til hvilke fødeemner, der er tilgængelige på et fourageringssted. Resultaterne om fødeafhængig flugtafstande kan bruges ved revurdering af reservatgrænser i Vadehavet. Det sekundære formål med undersøgelsen er at belyse en eventuel forskel i vadefugles flugtafstandes under hhv. efterårs- og forårsrastet. 5

7 Den første hypotese, jeg opstiller er, at flugtafstanden er afhængig af individernes kondition, hvilket medfører at individer med kort flugtafstand har en dårligere kondition end individer med en længere flugtafstand. Den anden hypotese, jeg opstiller bygger på hypotese 1 og på den kendsgerning, at fødemængden generelt er større om efteråret end om foråret, og jeg forventer derfor en generelt dårligere kondition om foråret end om efteråret. Jeg forventer at mine undersøgelsesarter har længere flugtafstand om efteråret sammenlignet med foråret. De primære parametre i hypotese 1 og 2 er hhv. kropsvægt og vadetypernes biomasse, og indsamling af disse data er meget tids- og ressourcekrævende. Med mine indsamlede data kan jeg ikke teste hypotese 1 og 2. Jeg formulerer derfor en Arbejdshypotese: jeg forventer, at strandskaders flugtafstande er længere på vader med muslingebanker (stor fødemængde) og kortere på sandblandet vade med sandorm (lille fødemængde). For Store Regnspover, der ikke favoriserer blåmusling i samme grad som strandskade, er min forventning, at de ikke har samme udtalte forskel i flugtafstand afhængigt af den vadetype, de fouragerer på. 6

8 Metode Indsamlingslokaliteter Data i nærværende undersøgelse er indsamlet på to lokaliteter, Langli og Koldby i det Danske Vadehav (figur 1). Langli er en lokalitet med blåmuslingebanker, beliggende nord for øen Langli i Ho Bugt. Koldby er en lokalitet med sandblandet vader med sandorm, beliggende i den sydlige del af det Danske Vadehav ud for Ballum. Denne vadetyper refererer jeg herfra som sandvade. På lokaliteten Langli er der ved lavvande blotlagt en stor blåmuslingebanke ( m), hvor jeg visuelt har vurderet en dækningsgrad af blåmusling mellem %. Referenceområder i Vadehavet er et forstyrrelsesfrit og sammenhængende område, og findes i Schleswig-Holstein, Niedersachsen og Holland. (Essink et al. 2005). Referenceområdet for det Danske Vadehav er 800 ha og ligger nær lokaliteten Langli. Øen Langli ligger indenfor referenceområdet, hvortil der ikke er adgang for offentligheden. Dog er der, i en begrænset periode fra 16. juli til 15. august, adgang til dele af øen Langli. I denne periode er der en øget menneskelig forstyrrelse i form af vandrende turister både på lokaliteten og på øen Langli. En anden menneskelig forstyrrelse forårsages af helikoptere flere gange dagligt, da området er overflyvningsrute for helikoptere mellem Nordsøen og Esbjerg Havn. Ved Koldby har jeg visse dage observeret menneskelig forstyrrelse i form af sandormegravere (maks. 2 pr. dag). Indsamlingsperioder Dataindsamlingen foregik over to perioder; 21. august til 16. november udgjorde indsamlingen for Efterår 2007; og 3. marts til 30. april udgjorde indsamlingen for Forår Efteråret 2007 bestod af 19 indsamlingsdage, hvoraf 7 blev foretaget ved Koldby, og 8 ved Langli. Foråret 2008 består af 15 indsamlingsdage, hvor 8 blev foretaget ved Koldby, og 11 ved Langli. I tabel- og figurer benytter jeg mig af benævnelsen E07 for Efterår 2007 og F08 for foråret På en undersøgelsesdag besøgte jeg kun en af de to lokaliteter. Indsamlingen begyndte når tidevandet var tilpas lavt til, at jeg kunne gå på vaden. Dette skete på mine undersøgelseslokaliteter omtrent tre timer efter sidste højvande. 7

9 Indsamlingen sluttede i tiden omkring lavvande. Tiderne for sidste højvande blev fundet ved Højvandskalendre for 2007 og 2008 (Port of Esbjerg 2008). Der er i et studie af Laursen og Rasmussen (2002) fundet, at strandhjejler og almindelig ryle habitueres ved flere, efter hinanden følgende forstyrrelser. Jeg undgik derfor, så vidt muligt, at forstyrre de samme flokke mere end 1 gang på en indsamlingsdag. Af samme årsag undgik jeg, så vidt muligt, at foretage målinger på samme lokalitet to på hinanden følgende dage. Langli Koldby Figur 1. Lokaliteterne Langli og Koldby i det Danske Vadehav. Kort fra (Essink et al. 2005) Undersøgelsesarter Mine undersøgelser er lavet på Strandskader og Stor Regnspove. Strandskader foretrækker at fouragere på blåmuslinger, og har specialiseret sig i forskellige håndteringsmetoder af netop dette byttedyr (Sutherland og Ens 1987). 8

10 Regnspover har ikke denne favorisering af blåmuslinger, men fouragerer på sandorm, strandkrabber og børsteorm (Cramp 1983; Smit og Wolff 1983; Zwarts og Wanink 1991). Sammenligning er mulig, da de to arter har nogenlunde samme årscyklus med samsvarende træklængder og tilnærmelsesvis samme kropsstørrelse. Strandskade Den Nordøstatlantiske flyway population udgøres af strandskader (estimat fra 2004, (Essink et al. 2005)). De resterende metapopulationer yngler i Norge, Sydsverige, Østersøområdet og Nordrusland (Meltofte 1993). Vinterkvarterer er bl.a. i Vadehavet, og i det mere sydlige Nordvesteuropa (Meltofte 1993). Vadehavet har stor betydning for strandskader, der bruger området under rast, yngel, fældning, opbygning af energidepoter og som vinterkvarter. Strandskaderne fra Norge og Østersøområdet ankommer tidligt til Vadehavet om efteråret, og populationer fra Nordrusland ankommer senere (Meltofte 1993). Længden af perioden for forårs - og efterårsrastet er uens. Forårsrastet strækker sig over februar-april, og efterårets rast når et maksimalantal i september-november (Blew et al. 2005). Ofte fouragerer strandskaderne nær vandlinjen, men ses også fouragerende længere fra vandlinjen mod kysten ( meter). Stor Regnspove I resten af teksten refererer jeg til Stor Regnspove som regnspove. Den Nordøstatlantiske flyway population udgøres af regnspover (estimat fra 2004), (Essink et al. 2005). Mindre end 1 % af den ynglende regnspovepopulation yngler i Vadehavet (Koffijberg et al. 2006). Størstedelen yngler i Sverige, Finland, de baltiske lande og Nordrusland (Meltofte 1993). Regnspovernes vinterkvarterer strækker sig fra Vadehavet og ned til Vestfrankrig, suppleret af små populationer i Nordspanien og Portugal (Meltofte 1993). Vadehavet har, som for strandskaderne, stor betydning for regnspover, der bruger området under rast, fældning, opfedning og som vinterkvarter. Ankomst til rasteplads under forårstræk sker i marts-april. Ankomsten under 9

11 efterårstrækket sker fra ju-august, hvor hannerne ankommer først, siden hunner og til sidst juvenile individer (Meltofte 1993; Laursen et al. 1997) Byttedyrsarter Blåmusling Muslinger, og i særdeleshed blåmuslinger udgør størsteparten af biomasse i Vadehavet (Tougaard og Asbirk 1986; Blew et al. 2005). Blåmusling udgør den primære fødekilde for strandskader, edderfugle og sølvmåger (Essink et al. 2005). Kommercielt blåmuslingefiskeri i alle tre Vadehavslande udgør en stor konkurrence for ovenstående fuglearter. Landingskvoter af blåmuslinger er derfor reducerede over de seneste årtier. I perioden var der en gennemsnitlig årlig landing på tons blåmuslinger fra det danske Vadehav. Kvoten for 2008 er reduceret til 700 tons, hvilket er en nødvendig nedgang, hvis der også skal være tilstrækkelige mængder føde til migrerende fugle. Nedgangen i kvoten svarer til at der, fra det Danske Vadehav tidligere blev landet 81 kg blåmuslinger ha -1 tidevandsflade, og i 2008 kan der landes 13 kg ha -1 tidevandsflade (Essink et al. 2005), I dette mål er der ikke taget hensyn til varierende blåmuslingetætheder. Nødvendigheden af en reduceret blåmuslingelanding har også resulteret i, at visse områder i dag er fredet mod blåmuslingefiskeri (figur 2). Figur 2. Muslingefiskeri er forbudt I vise områder. Figuren er fra (Essink et al. 2005). 10

12 Sandorm Sandorm har ikke samme kommercielle betydning som blåmuslinger, men bliver brugt privat til agnsalg. Undersøgelser i Østvendsyssel af Bregnballe et al. (2001) foregik fra august til december, og i hele denne periode blev der observeret maksimalt 6 sandormegravere per dag. Observation af undersøgelsesarterne I undersøgelsen bruger jeg et datapunkt for hver observeret fugleflok. Flokstørrelserne varierer mellem 1 til 100 individer for regnspover og 1 til 200 for strandskader. Ved start på en indsamlingsdag noterede jeg en række forhold; lokaliteten, dato, tidspunktet for sidste højvande, skydækket, vindretning, vindstyrke og sigtbarhed. Ved start af en datapunktsindsamling identificeredes en flok af den ene eller den anden undersøgelsesart og størrelsen af denne. Derefter foretog jeg en standard menneskelig forstyrrelses stimulus på flokken (Beale og Monaghan 2004), som består i, at en observatør går mod en flok fouragerende eller rastende fugle til de tager flugt. Til et datapunkt noterede jeg løbende fire forhold. Først noteres afstanden, hvor fuglene begyndte at reagere på observatørens tilstedeværelse (Alert distance, AD (Beale og Monaghan 2004; Laursen et al. 2005; Ruddock og Whitfield 2007). Dette kunne erkendes ved en ændret adfærd hos flokken, i form af mere uro i flokken med tendens til at bevæge sig lidt væk fra observatøren. Dernæst noteres tiden og flugtdistancen, som flokken tilbagelagde straks efter flugt fra fourageringsstedet (flugttid og distance). Flugttiden blev målt med et stopur og flugtdistancen estimeredes med øjemål. Afstanden fra observatør til fourageringsstedet (flugtafstanden, FA) blev fundet. I andre studier er denne afstand kaldet Escape distance (ED) Flight (initiated) distance (FD/FID) og Flush distance (Mori et al. 2001; Beale og Monaghan 2004; 11

13 Laursen et al. 2005; Ruddock og Whitfield 2007). Jeg afskridtede flugtafstanden og siden blev dette mål omregnet til meter. Ved ankomst til flokkens udgangspunkt noterede jeg en række forhold; klokkeslæt, vadetype (blåmuslingevade eller sandvade eller blandet), estimat af synlig tilstedeværelsen af blåmuslinger og sandorm, tidevandets tilstand (faldende, lavvande eller stigende), og vandstanden i centimeter på fourageringsstedet. Under indsamling inddelte jeg vadetyperne i fire kategorier; 1: vade med >50 % dækning af blåmusling; 2: en blandingsvade indenfor et stort blåmuslingeområde; 3: blandingsvade med hjertemusling og ca % dækning af blåmusling; og 4: ren sandvade. Jeg har slået grupper 1, 2 og 3 sammen til en gruppe. Dette gøres, da der ikke er signifikant forskel mellem disse grupper (app. 3.1 og 3.2). Stikprøvestørrelserne bliver således også større, hvilket styrker testen yderligere for vadetype-afhængig flugtafstande. Jeg har ment det både økologisk og statistisk forsvarligt at lave denne gruppering. Videre analyser med vadetype foretages med denne gruppering. Databehandling I den videre databehandling arbejdede jeg med logaritme-transformation af flugtafstand, alert distance, flokstørrelse og flugtdistance, da disse giver en bedre tilnærmet normalfordeling af data end de rå tal. Resultaterne opgives i meter. Forefindes der figurer, hvor logfa er benyttet, angives flugtafstande i meter. Til statistiske analyser har jeg benyttet ANOVA, stepwise regressioner og GLM i JMP 7. Desuden har jeg udført F-test i Microsoft Excel. F-test er udført som angivet hos (Sokal og Rohlf 1981) og p-værdier fundet hos (Rohlf og Sokal 1995). Statistik for relevante figurer og tabeller er vist i figur-/tabeltekst, og de udførte tests er samlet i appendix (app.). 12

14 Resultater 1. Flugtafstandes forhold til forskellige parametre I mine undersøgelser har jeg observeret forskellige forhold. Nogle af disse parametre viser sig at have betydning for længden af flugtafstandene for både strandskader og regnspover, hvorimod flugtafstandene er uafhængige af andre parametre. Til at identificere de betydende parametre bruger jeg forward stepwise regression. Disse regressioner er vejledende og efterfølges af egentlige tests af de mest beskrivende parametre. Strandskade For strandskaders flugtafstande er der en sammenhæng mellem sæson (efterår eller forår), flokstørrelsen, vadetypen strandskadeflokken fouragerer på (muslingevade eller sandvade) og vindstyrken (m/s). Dette er fundet ved stepwise regression(tabel 1) og bekræftet i en GLM-test (tabel 2). Andre parametre påvirker ikke strandskaders flugtafstande, ifølge mine undersøgelser. Disse parametre er bl.a. lokaliteten (Koldby eller Langli), om der er blåmusling eller sandorm tilstede (fødeemnegruppe 3-2), intrasæsonal variation af flugtafstanden (sæson uge nr. og sæson dag nr.), daglig variation af flugtafstanden (tiden fra sidste højvande og vandstand) eller vejrlig (nedbør, skydække og lufttryk) (tabel 1). Regnspover Længden af regnspovers flugtafstande er kun påvirket af den vadetype, fuglene fouragerer på. Dette forhold undersøges i et senere afsnit. De resterende testede parametre viser ingen sammenhæng med regnspovers flugtafstand. Dette er fundet ved stepwise regression(tabel 3) og bekræftet i en GLM-test (tabel 4). 13

15 Tabel 1. Forward stepwise regression med logaritmen til strandskaders flugtafstand som response variabel, og en række parametre som prediktor variable. Forklaringsgrad R 2 = 0,3132; adjusted R 2 = 0,2282. Parametre, der benyttes til GLM-test: Fed skrift er lig signifikant parameter, kursiv skrift er lig nær-signifikant parameter. Step Parameter p R 2 1 sæson{f08-e07} 0 0,11 2 log antal +1 0,001 0,17 3 Vadetype{sandvade-muslingevade} 0,01 0,20 4 Fødeemnegruppe{3-2} 0,003 0,25 5 logad 0,04 0,26 6 Vind-styrke (m/s) 0,07 0,28 7 nedbør (mm) 0,18 0,29 8 skydække (decimal) 0,21 0,29 9 flugttid (sek) 0,17 0,30 10 Vand-stand (cm) 0,33 0,30 11 Fødeemnegruppe{1-4} 0,61 0,30 12 lokalitet{koldby-langli} 0,50 0,31 13 tid fra sidste høj-vande (decimal) 0,66 0,31 14 sæson{f08-e07}*(uge nr i sæson-7,6776) 0,91 0,31 15 sæson{f08-e07}*(dag nr. i sæson-48,2951) 0,57 0,31 16 tryk (hpa) 0,75 0,31 17 logfd 0,83 0,31 Tabel 2. GLM-test for strandskaders flugtafstand med en række prediktor variable. Modellen er statistisk signifikant; N = 209; R 2 = 0,181; R 2 adj = 0,148; F 8, 200 = 5,507; p < 0,0001 Source F p sæson 10,97 0,001 log antal +1 9,00 0,003 Vadetype 5,03 0,026 Vind-styrke (m/s) 6,16 0,014 logad 0,34 0,56 Fødeemnegruppe 1,97 0,12 14

16 Tabel 3. Forward stepwise regression med logaritmen til regnspovers flugtafstand som response variabel, og en række parametre som prediktor variable. Foklaringsgraden R 2 = 0,839 og adjusted R 2 = 0,115. Parametre, der benyttes til GLM-test:: Fed skrift er lig signifikant parameter, kursiv skrift er lig nær-signifikant parameter. Step Parameter p R 2 1 Vadetype{sandvade-muslingevade} 0,005 0,33 2 Vind-styrke (m/s) 0,18 0,39 3 Fødeemnegrupper{3&1&2-4} 0,31 0,42 4 Vand-stand (cm) 0,27 0,46 5 flugttid (sek) 0,07 0,56 6 logad 0,16 0,61 7 uge nr i sæson 0,40 0,63 8 tryk (hpa) 0,22 0,67 9 log antal +1 0,53 0,68 10 Skydække (decimal) 0,60 0,68 11 sæson{f08-e07}*(dag nr. i sæson-41,1304) 0,41 0,77 12 nedbør (mm) 0,23 0,81 13 Fødeemnegrupper{1-2} 0,71 0,83 14 tid fra sidste høj-vande (decimal) 0,72 0,83 15 log(flugtdistance) 0,72 0,84 Tabel 4. GLM-test for regnspovers flugtafstand med en række prediktor variable. Modellen er ikke statistisk signifikant (N = 103; R 2 = 0,038; R 2 adj = 0,019; F 99, 1 = 0,35; p = 0,91). Source F p flugttid (sek) 0,278 0,60 Vadetype 3,845 0,053 15

17 2. Alert Distance som alternativt mål til flugtafstand I deres review fra 2007 fremhæver Ruddock og Whitfield Alert Distance (årvågenhedsafstand) som værende et bedre mål for fugles reaktion på forstyrrelse end flugtafstand. Mine undersøgelser af strandskaders Alert Distance viser, at vindstyrke og mængden af nedbør den pågældende indsamlingsdag har en sammenhæng med Alert Distance (app.2.1). Mine føderelaterede mål, såsom vadetype og fødeemnekombination viste ingen sammenhæng med Alert Distance. Jeg kan derfor ikke benytte mig af dette mål som et mål for tolerance af forstyrrelse i relation til fødevalg hos strandskader. For regnspover er det kun sæsonen, der har påvirkning på Alert Distance (app. 2.2). Mine data for Alert Distance kan derfor ikke benyttes som det mål for flugtafstanden. Den lille sammenhæng, der ses mellem Alert Distance og andre parametre kan skyldes, at det kan være svært at observere en ændret adfærd hos regnspover. Dels er den ændrede adfærd ikke er særlig markant og dels befinder fuglen ofte sig flere hundrede meter borte, og derfor er vanskelig at observere. Tilsyneladende vedblev fuglene fourageringen indtil de tog flugt, og dette uden synlig ændret adfærd. Når målet alligevel er blevet observeret og noteret skyldes det, at regnspoverne ændrede retning i deres fourageringsvandring. 3. Afhængigheden af vadetypen Strandskader I analyse af strandskaders flugtafstand tager jeg hensyn til vadetype og sæson. Dette gøres på baggrund af en stepwise regression foretaget for log(flugtafstand) med parametrene sæson, lokalitet og vadetype (tabel 5). Af de 153 datapunkter for strandskaders flugtafstand i Efteråret 2007 blev 45 foretaget på muslingevader og 107 på sandvader. Strandskaders gennemsnitlige flugtafstande foretaget på hhv. muslingevader og sandvader er ikke statistisk signifikant forskellige (figur 3A). Af de 139 datapunkter for strandskaders flugtafstand i Foråret 2008 blev 47 foretaget på muslingevader og 92 på sandvader. Den gennemsnitlige log(flugtafstand) foretaget af strandskader på fourageringssteder på muslingevader er statistisk signifikant længere end flugtafstande foretaget på 16

18 sandvader (N mus = 47; N sand = 92; R 2 = 0,044; F 1; 137 = 6,286; p = 0,013 (figur 3B). Flugtafstande fra muslingevader var gennemsnitligt 121 meter, hvilket er 15,7 % længere end flugtafstande foretaget på sandvader, hvor de var 102 meter. Disse sammenhænge er undersøgt med to envejs ANOVAer. Tabel 5. Forward Stepwise regression for strandskaders flugtafstand med hensyn til sæson, vadetype og lokalitet. Fed p-værdi = signifikant. Forklaringsgraden R 2 = 0,067; adjusted R 2 = 0,058. Step Parameter p R 2 1 sæson{f08-e07} 0,0002 0,05 2 Vadetype{sandvade-muslingevade} 0,035 0,06 3 lokalitet{langli-koldby} 0,1721 0,0672 log FA 2,6 2,4 2,2 2 1,8 1,6 1,4 1,2 log FA 2,6 2,4 2,2 2 1,8 1,6 1,4 1,2 A) B) 2,8 2,6 log F A 2,4 2,2 2 muslingevade sandvade Vadetype C) Figur 3. Envejs ANOVA for flugtafstand med hensyn til vadetype for A) for strandskader er flugtafstandene ikke signifikant forskellige om efteråret 2007 (N mus = 46; N sand = 107; R 2 = 0,003; F 1; 151 = 0,493; p = 0,484), B) for strandskader er flugtafstandene signifikant forskellige om foråret 2008 (N mus = 47; N sand = 92; R 2 = 0,044; F 1; 137 = 6,286; p = 0,013), og C) regnspovers flugtafstande har tendens til at være forskellige i begge sæsoner samlet (N mus = 33; N sand = 70; R 2 = 0,035; F 1; 101 = 3,672; p = 0,058). 17

19 Regnspover I analyse af regnspovers flugtafstand tager jeg kun hensyn til vadetypen, som de fouragerer på. Regnspovers flugtafstand påvirkes ikke af lokaliteten eller af sæsonen. Dette ses af en stepwise regression foretaget for log(flugtafstand) med parametrene sæson, lokalitet og vadetype (tabel 6). Af de 104 datapunkter for regnspovers flugtafstand i de to sæsoner, blev 33 foretaget på muslingevader, 70 på sandvader og 1 er uden information om vadetype, og er derfor udeladt i vadetypeanalysen. Den gennemsnitlige log(flugtafstand) foretaget af regnspover på fourageringssteder på muslingevader er nær-signifikant længere end flugtafstande foretaget på sandvader (figur 3C). Flugtafstande på muslingevader var gennemsnitligt 301 meter, hvilket er 14,2 % længere end flugtafstande foretaget på sandvader, hvor de var 258 meter. Denne sammenhæng er undersøgt med en envejs ANOVA (N mus = 33; N sand = 70; R 2 = 0,035; F 1; 101 = 3,672; p = 0,058) Tabel 6. Forward Stepwise regression for regnspovers flugtafstand med hensyn til sæson, vadetype og lokalitet. Kursiv p-værdi = nær-signifikant. Forklaringsgrad R 2 = 0,037, adjusted R 2 = 0,007. Step Parameter p R 2 1 Vadetype{sandvade-muslingevade} 0,058 0,04 2 sæson{f08-e07} 0,74 0,04 3 lokalitet{langli-koldby} 0,85 0,04 4. Intersæsonal forskel på flugtafstand Strandskader Den gennemsnitlige log(flugtafstand) foretaget af strandskader i efteråret 2007 er statistisk signifikant længere end flugtafstande foretaget i foråret 2008 (figur 4). Flugtafstande i efteråret var gennemsnitlig 131 meter, hvilket er 17,1 % længere end foråret 2008, hvor de var gennemsnitligt 108 meter. Dette er undersøgt med 18

20 en envejs ANOVA (N E07 = 153; N F08 = 139; R 2 = 0,05; F 1, 290 = 14,20; p = 0,0002) (app. 4.1). Af de 292 datapunkter for strandskaders flugtafstand i de to sæsoner blev 153 foretaget i efteråret 2007 og 291 i foråret Regnspover Der er ikke signifikant forskel på regnspovers flugtafstande foretaget i efteråret 2007 og foråret 2008 (figur 5). Dette er undersøgt med en envejs ANOVA (N E07 = 61; N F08 = 42; R 2 = 0,004; F 1, 101 = 0,36; p = 0,55) (app. 4.2). Af de 103 datapunkter for regnspovers flugtafstand i de to sæsoner blev 61 foretaget i efteråret 2007 og 42 i foråret log FA 2,6 2,4 2,2 2 1,8 1,6 1,4 1,2 E07 sæson F08 logfa 2,9 2,8 2,7 2,6 2,5 2,4 2,3 2,2 2,1 2 1,9 E07 sæson F08 Figur 4. Gennemsnitlige log(flugtafstande) for strandskader er afhængig af sæsonen. N E07 = 153; N F08 = 139; R 2 = 0,05; F 1, 290 = 14,20; p = 0,0002 Figur 5. Gennemsnitlige log(flugtafstande) for regnspover er ikke afhængig af sæsonen. N E07 = 61; N F08 = 42; R 2 = 0,004; F 1, 101 = 0,36; p = 0, Intrasæsonal variation af flugtafstandene mønster Begge mine undersøgelsesarter har forskellige mønstre i deres intrasæsonale variation i flugtafstande. I efteråret er indsamlingsdag nr lig med perioden 19

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk

Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Rapport: Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Birgir Enni, Hávardur Enni, Eilif Gaard og Petur Hovgaard Indledning Hensigten med dette projekt var: i) At fremskaffe den nødvendige

Læs mere

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande

Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Namibia: Fugleflokken skal passere Sahara-ørkenen. Det har været et usædvanligt tørt år uden megen regn, så vandhullerne er udtørrede. Flokken

Læs mere

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. Landsdækkende Midvintertælling 2016 Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. I vinteren 2015/16 skal der laves en landsdækkende optælling af overvintrende

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i Tøndermarsken

Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i Tøndermarsken Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i øndermarsken Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. januar 216 Karsten Laursen

Læs mere

På træk med ryleflokken

På træk med ryleflokken Cases til de forskellige lande Snak om svære ord undervejs. Namibia: Fugleflokken skal flyve over Sahara-ørkenen. Det har været et meget tørt år uden regn, så der er intet vand i vandhullerne. Flokken

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske

Læs mere

Notat vedrørende bevægelsesmønster for hunde og drivere ved jagt på kronvildt i Oksbøl d. 2. og d. 14. januar 2008.

Notat vedrørende bevægelsesmønster for hunde og drivere ved jagt på kronvildt i Oksbøl d. 2. og d. 14. januar 2008. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet Kalø d. 1. februar 2008 Notat vedrørende bevægelsesmønster for hunde og drivere ved jagt på kronvildt i Oksbøl d. 2.

Læs mere

Fiskeri og miljø i Limfjorden

Fiskeri og miljø i Limfjorden Fiskeri og miljø i Limfjorden Ideoplæg fra Centralforeningen for Limfjorden og Foreningen Muslingeerhvervet, december 2007. I snart 100 år, har fiskeriet af blåmuslinger og østers været en betydelig aktivitet

Læs mere

Vi vil analysere effekten af rygning og alkohol på chancen for at blive gravid ved at benytte forskellige Cox regressions modeller.

Vi vil analysere effekten af rygning og alkohol på chancen for at blive gravid ved at benytte forskellige Cox regressions modeller. Løsning til øvelse i TTP dag 3 Denne øvelse omhandler tid til graviditet. Et studie vedrørende tid til graviditet (Time To Pregnancy = TTP) inkluderede 423 par i alderen 20-35 år. Parrene blev fulgt i

Læs mere

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 9. Variansanalyse (ANOVA)

Anvendt Statistik Lektion 9. Variansanalyse (ANOVA) Anvendt Statistik Lektion 9 Variansanalyse (ANOVA) 1 Undersøge sammenhæng Undersøge sammenhænge mellem kategoriske variable: χ 2 -test i kontingenstabeller Undersøge sammenhæng mellem kontinuerte variable:

Læs mere

Projekt 6.1 Rygtespredning - modellering af logistisk vækst

Projekt 6.1 Rygtespredning - modellering af logistisk vækst Projekt 6.1 Rygtespredning - modellering af logistisk vækst (Projektet anvender værktøjsprogrammet TI Nspire) Alle de tilstedeværende i klassen tildeles et nummer, så med 28 elever i klassen uddeles numrene

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Populations(bestands) dynamik

Populations(bestands) dynamik Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men i de fleste tilfælde også ændrer, sig alt efter om forholdene

Læs mere

Vejr og vejkapacitet. Thomas C. Jensen

Vejr og vejkapacitet. Thomas C. Jensen Vejr og vejkapacitet Thomas C. Jensen Baggrund Stigende opmærksomhed på klimatilpasning også på transportområdet varmere vejr, flere skybrud osv. DTU klimacenter har finansieret Bortledning af vand fra

Læs mere

Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed.

Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. FORSYNINGSSEKRETARIATET FEBRUAR 2013 INDLEDNING... 3 1. COSTDRIVERSAMMENSÆTNING...

Læs mere

Løsninger til kapitel 14

Løsninger til kapitel 14 Opgave 14.1 a) Linjetilpasningsplottet bliver: Løsninger til kapitel 14 Idet datapunkterne ligger tæt på og jævnt fordelt omkring den rette linje, så ser det ud til, at der med rimelighed er tale om en

Læs mere

Notat vedr. interkalibrering af ålegræs

Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2012 Michael Bo Rasmussen Thorsten Balsby Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Vejledende besvarelser til opgaver i kapitel 14

Vejledende besvarelser til opgaver i kapitel 14 Vejledende besvarelser til opgaver i kapitel 14 Opgave 1 a) Det første trin i opstillingen af en hypotesetest er at formulere to hypoteser, hvoraf den ene støtter den teori vi vil teste, mens den anden

Læs mere

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann http://dce.au.dk/ Baggrund Naturstyrelsen skal

Læs mere

PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT. Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår)

PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT. Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår) PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår) Lund Fjord forsøgsområdet Foreløbige resultater Rapport udarbejdet af Jesper Madsen, Casper Fælled, Jens Peder Hounisen

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

I dag klækkede du som vadefugl af et æg. Velkommen i en trækfugls liv! For at overleve, skal du bruge energi. Du starter dit liv som vadefugl med

I dag klækkede du som vadefugl af et æg. Velkommen i en trækfugls liv! For at overleve, skal du bruge energi. Du starter dit liv som vadefugl med Velkommen i en trækfugls liv! I dag klækkede du som vadefugl af et æg oppe i Arktis. For at overleve, skal du bruge energi. Du starter dit liv som vadefugl med 10 energipoint. Når du spiser vinder du energipoint.

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Løsning til opgave 7, 9, 10 og 11C Matematik B Sommer 2014

Løsning til opgave 7, 9, 10 og 11C Matematik B Sommer 2014 Vejledning til udvalgte opgave fra Matematik B, sommer 2014 Opgave 7 Størrelsen og udbudsprisen på 100 fritidshuse på Rømø er indsamlet via boligsiden.dk. a) Grafisk præsentation, der beskriver fordelingen

Læs mere

Note til styrkefunktionen

Note til styrkefunktionen Teoretisk Statistik. årsprøve Note til styrkefunktionen Først er det vigtigt at gøre sig klart, at når man laver statistiske test, så kan man begå to forskellige typer af fejl: Type fejl: At forkaste H

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 9. Variansanalyse (ANOVA)

Anvendt Statistik Lektion 9. Variansanalyse (ANOVA) Anvendt Statistik Lektion 9 Variansanalyse (ANOVA) 1 Undersøge sammenhæng Undersøge sammenhænge mellem kategoriske variable: χ 2 -test i kontingenstabeller Undersøge sammenhæng mellem kontinuerte variable:

Læs mere

Svar på DOF Nordsjællands kommentarer til notatet: Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper

Svar på DOF Nordsjællands kommentarer til notatet: Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper Til DOF Nordsjælland Svar på DOF Nordsjællands kommentarer til notatet: Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper DCE National Center for Miljø og

Læs mere

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

Rygtespredning: Et logistisk eksperiment

Rygtespredning: Et logistisk eksperiment Rygtespredning: Et logistisk eksperiment For at det nu ikke skal ende i en omgang teoretisk tørsvømning er det vist på tide vi kigger på et konkret logistisk eksperiment. Der er selvfølgelig flere muligheder,

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test]

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test] Anvendt Statistik Lektion 6 Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test] Kontingenstabel Formål: Illustrere/finde sammenhænge mellem to kategoriske variable Opbygning: En celle for hver kombination af

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

13.1 Substrat Polynomiel regression Biomasse Kreatinin Læsefærdighed Protein og højde...

13.1 Substrat Polynomiel regression Biomasse Kreatinin Læsefærdighed Protein og højde... Forskningsenheden for Statistik ST01: Elementær Statistik Bent Jørgensen Modul 13: Exercises 13.1 Substrat........................................ 1 13.2 Polynomiel regression................................

Læs mere

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne. Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver

Læs mere

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Af: Juniorkonsulent Christoffer Thygesen og cheføkonom Martin Kyed Notat 6. februar 06 Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Analysens hovedresultater Kun hver

Læs mere

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen Page 1 of 5 Ulvshale - Nyord Landskabet På det nordvestlige Møn ligger halvøen Ulvshale, og i forlængelse heraf øen Nyord. Landskabet er karakteristisk ved strandenge og rørsumpe, som danner overgang til

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt

Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Christian Skov, Søren Berg & Lene Jacobsen Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

TURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse.

TURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2 TURISME Flystatistikken 1997 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Resultaterne for 1997...2 Endagsbesøg...5 Metode...6

Læs mere

Behandling af kvantitative data 19.11.2012

Behandling af kvantitative data 19.11.2012 Behandling af kvantitative data 19.11.2012 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau Hvilke muligheder, der er for at analysere

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere

MILJØMÆSSIG VURDERING AF ljddybning AF GRÅDYB

MILJØMÆSSIG VURDERING AF ljddybning AF GRÅDYB MILJØMÆSSIG VURDERING AF ljddybning AF GRÅDYB DELRAPPORT NR. 14 FOREKOMST AF VANDFUGLE o o I GRADYBS TIDEVANDSOMRADE STATSHAVNSADMINISTRATIONEN ESBJERG under Kyst-Havnesamarbejdet August 1993 MILJØMÆSSIG

Læs mere

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg:

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg: Denne rapport er udarbejdet af de oprindelige bygherrer, Elsam og Eltra, som i dag er del af andre, større selskaber. Horns Rev ejes således i dag 60 procent af Vattenfall og 40 procent af DONG Energy.

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Danske virksomheders kreditværdighed

Danske virksomheders kreditværdighed December 2012 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Soliditet 1 Resume Ultimo november 2012 udgjorde andelen af C-ratede virksomheder (Kredit frarådes) 17,4 % af den samlede virksomhedsmasse

Læs mere

PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006

PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006 PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006 I dag: To stikprøver fra en normalfordeling, ikke-parametriske metoder og beregning af stikprøvestørrelse Eksempel: Fiskeolie

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Populationsbiologi. Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00

Populationsbiologi. Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00 KØBENHAVNS UNIVERSITET BACHELORUDDANNELSEN I BIOLOGI Populationsbiologi Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00 Hjælpemidler: Kun lommeregner. Med besvarelse og kommentarer til bedømmelsen

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013

Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013 Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse Efteråret 2012 / Vinteren 2013 RÅDGIVNINGSDOKUMENT TIL GRØNLANDS SELVSTYRE af Christine Cuyler Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut, Nuuk 20. april

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014

Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014 Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014 Økonomien i pelsdyrproduktionen samt erhvervsøkonomiske konsekvenser ved et forbud mod af mink Økonomien

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

02402 Løsning til testquiz02402f (Test VI)

02402 Løsning til testquiz02402f (Test VI) 02402 Løsning til testquiz02402f (Test VI) Spørgsmål 4. En ejendomsmægler ønsker at undersøge om hans kunder får mindre end hvad de har forlangt, når de sælger deres bolig. Han har regisreret følgende:

Læs mere

Opsamling Modeltyper: Tabelanalyse Logistisk regression Generaliserede lineære modeller Log-lineære modeller

Opsamling Modeltyper: Tabelanalyse Logistisk regression Generaliserede lineære modeller Log-lineære modeller Opsamling Modeltyper: Tabelanalyse Logistisk regression Binær respons og kategorisk eller kontinuerte forklarende variable. Generaliserede lineære modeller Normalfordelt respons og kategoriske forklarende

Læs mere

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk 1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,

Læs mere

13.1 Substrat Polynomiel regression Biomasse Kreatinin Læsefærdighed Protein og højde...

13.1 Substrat Polynomiel regression Biomasse Kreatinin Læsefærdighed Protein og højde... Modul 13: Exercises 13.1 Substrat.......................... 1 13.2 Polynomiel regression.................. 3 13.3 Biomasse.......................... 4 13.4 Kreatinin.......................... 7 13.5 Læsefærdighed......................

Læs mere

Statistik med TI-Nspire CAS version 3.2. Bjørn Felsager September 2012. [Fjerde udgave]

Statistik med TI-Nspire CAS version 3.2. Bjørn Felsager September 2012. [Fjerde udgave] Statistik med TI-Nspire CAS version 3.2 Bjørn Felsager September 2012 [Fjerde udgave] Indholdsfortegnelse Forord Beskrivende statistik 1 Grundlæggende TI-Nspire CAS-teknikker... 4 1.2 Lister og regneark...

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

NATURVEJLEDNING VED VADEHAVSCENTRET - OPLEVELSER MED INDHOLD...

NATURVEJLEDNING VED VADEHAVSCENTRET - OPLEVELSER MED INDHOLD... NATURVEJLEDNING VED VADEHAVSCENTRET - OPLEVELSER MED INDHOLD... TA PÅ OPDAGELSE I VADEHAVET Vadehavscentret byder gymnasie-, HF- og HTX-klasser velkommen til oplevelser med indhold i Vadehavets og marskens

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Musvågetræk ved Falsterbo i perioden Årligt gennemsnit (13693 de seneste 10 år)

Musvågetræk ved Falsterbo i perioden Årligt gennemsnit (13693 de seneste 10 år) Løbende 10 års gennemsnit Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Musvågetræk ved Falsterbo i perioden 1973-2016 Årligt gennemsnit 11922 (13693 de seneste 10 år) 23512 10635 17165 5877 7958 13693 8985 7568 10555

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Introduktion til GLIMMIX

Introduktion til GLIMMIX Introduktion til GLIMMIX Af Jens Dick-Nielsen jens.dick-nielsen@haxholdt-company.com 21.08.2008 Proc GLIMMIX GLIMMIX kan bruges til modeller, hvor de enkelte observationer ikke nødvendigvis er uafhængige.

Læs mere

Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS

Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS Tabellen herunder viser udviklingen af USA's befolkning fra 1850-1910 hvor befolkningstallet er angivet i millioner: Vi har tidligere redegjort for at antallet

Læs mere

Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland

Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Lars Haugaard Institut for Bioscience Aarhus Universitet Grenåvej 14, 8410 Rønde. E. post.: laha@dmu.dk Faglig kommentering: Aksel Bo Madsen 1 1. Baggrund for

Læs mere

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks

Læs mere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010/11 og 2011/12 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010/11 og 2011/12 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere Videnblad nr. 3 14. juni 2013 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010/11 og 2011/12 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere Ole Roland Therkildsen 1, Karsten Laursen 1, Peter

Læs mere

Bilag 12 Regressionsanalysens tabeller og forklaringer

Bilag 12 Regressionsanalysens tabeller og forklaringer Bilag 12 Regressionsanalysens tabeller og forklaringer Regressionsanalysens tabeller og forklaringer Regressionsanalysen vil være delt op i 2 blokke. Første blok vil analysere hvor meget de tre TPB variabler

Læs mere

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Statistikøvelse Kandidatstudiet i Folkesundhedsvidenskab 28. September 2004

Statistikøvelse Kandidatstudiet i Folkesundhedsvidenskab 28. September 2004 Statistikøvelse Kandidatstudiet i Folkesundhedsvidenskab 28. September 2004 Formål med Øvelsen: Formålet med øvelsen er at analysere om risikoen for død er forbundet med to forskellige vacciner BCG (mod

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Statistik II Lektion 3 Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Setup: To binære variable X og Y. Statistisk model: Konsekvens: Logistisk regression: 2 binære var. e e X Y P

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere