Flugtafstand hos Strandskade Haematopus ostralegus og Stor Regnspove Numenius arquata i relation til vadetype i det Danske Vadehav

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Flugtafstand hos Strandskade Haematopus ostralegus og Stor Regnspove Numenius arquata i relation til vadetype i det Danske Vadehav"

Transkript

1 Flugtafstand hos Strandskade Haematopus ostralegus og Stor Regnspove Numenius arquata i relation til vadetype i det Danske Vadehav Specialeopgave af Malene Krogh Sell Afdeling for Biologi Aarhus Universitet Ny Munkegade, Bygn Århus C Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Vildbiologi og Biodiversitet Aarhus Universitet Grenåvej 14, 8410 Rønde

2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 SAMMENFATNING... 2 INDLEDNING... 3 METODE... 7 INDSAMLINGSLOKALITETER... 7 INDSAMLINGSPERIODER... 7 UNDERSØGELSESARTER... 8 Strandskade... 9 Stor Regnspove... 9 BYTTEDYRSARTER OBSERVATION AF UNDERSØGELSESARTERNE DATABEHANDLING RESULTATER FLUGTAFSTANDES FORHOLD TIL FORSKELLIGE PARAMETRE ALERT DISTANCE SOM ALTERNATIVT MÅL TIL FLUGTAFSTAND AFHÆNGIGHEDEN AF VADETYPEN INTERSÆSONAL FORSKEL PÅ FLUGTAFSTAND INTRASÆSONAL VARIATION AF FLUGTAFSTANDENE MØNSTER DAGLIG VARIATION AF FLUGTAFSTANDEN FLUGTAFSTANDENS AFHÆNGIGHED AF FLOKSTØRRELSE DISKUSSION FAKTORER, DER PÅVIRKER VADEFUGLES FLUGTAFSTAND Vadetype Sæson Daglig variation af flugtafstand Trade off: fouragering vs. årvågenhed STUDIEFUGLENE Strandskader Regnspover Generelt FORSTYRRELSE VED MENNESKELIG AKTIVITET BRUG AF MÅLET FLUGTAFSTAND I FORVALTNING KONKLUSION TAK TIL LITTERATURLISTE APPENDIX

3 Sammenfatning Med min hypotese om, at vadefugles tolerance overfor forstyrrelse er afhængige af individernes kondition, har jeg undersøgt flugtafstande hos Strandskade Haematopus ostralegus og Stor Regnspove Numenius arquata. Flugtafstande for Strandskade og Stor Regnspove i det Danske Vadehav er undersøgt på to vadertyper; 1) med blåmusling og 2) med sandorm og ingen blåmuslinger. Strandskader har længere flugtafstande fra vader med blåmuslinger sammenlignet med vader uden blåmuslinger. Da blåmuslinger anses for at være den primære fødekilde for strandskader (Essink et al. 2005) skyldes forskellen i flugtafstande fra de to vadetyper en reduceret tolerance overfor menneskelig forstyrrelse. Hos regnspover ses denne forskel i flugtafstande ikke og dette er uafhængigt af vadetype. Mine undersøgelser blev udført under vadefuglenes migrationsrast i efteråret 2007 og foråret Både strandskader og regnspover har en øget flugtafstand under efterårs- og forårsrastet. Dette ses som en mindsket tolerance overfor menneskelig forstyrrelse fra fuglene ankommer til rastepladsen til de fortsætter trækket. Jeg konkluderer, at fuglene har længere flugtafstand, og at tolerancen overfor forstyrrelser mindskes, når de fouragerer på deres primære fødekilde. Jeg kan også konkludere, strandskader har længere flugtafstande i efteråret, når deres primære fødekilde, blåmuslinger har en større biomasse, sammenlignet med samme forhold i foråret. En tredje konklussion er, at fuglene har en udtalt intrasæsonal variation af flugtafstandene under deres efterårs- og forårsrast i det Danske Vadehav, med korte flugtafstande ved ankomst til rast, og længere flugtafstande ved afrejse. 2

4 Indledning Vadehavet udgør en nøglelokalitet for hele den østatlantiske flyway population af vadefugle, da der er gode fourageringsmuligheder for mange trækkende fuglearter, heriblandt strandskader og store regnspover. Dette gælder særligt for kødædende fugle, der fouragerer på den store mængde makrobenthos, der lever på og i tidevandsfladerne. Sommerens store primærproduktion i havvand giver anledning til rigelige fødemængder til makrobenthos, og deraf en stor biomasse af disse. Dette skal ses i sammenligning med vinterens og det tidlige forårs mindre flow af organisk materiale (Kaiser et al. 2005). Der er derfor en større fødebiomasse til migrerende fugle under efterårsrastet end under forårsrastet. Fourageringsmulighederne for kødædende vadefugle er derfor gode det meste af året. Om vinteren begrænses benthosbiomasseproduktionen af det indkommende tidevands lavere temperaturer og mindre næringsindhold ((Kaiser et al. 2005)). Der er dog tilstrækkelig næring til, at det kan danne fødegrundlag for overvintrende fugle. Det er estimeret at mio. fugle hvert år opholder sig i Vadehavet i kortere eller længere perioder (Essink et al. 2005). Området består af indlands-, tidevands- og havområder, og udgøres af km2 internationalt territorium. Det Danske Vadehav udgør km2, de Tyske Vadehavsterritorier udgør 9050 km2 og det Hollandske Vadehav 3900 km2 (Essink et al. 2005). I min undersøgelse ser jeg på rastende Strandskader (Haematopus ostralegus) og Store Regnspovers (Numenius arquata) tolerance overfor forstyrrelser i det danske Vadehav i efteråret 2007 og foråret Strandskader foretrækker at fouragere på blåmuslinger (Laursen et al. 1997), mens Store Regnspover ikke udviser den samme favorisering. Jeg ser på de to arter i forhold til to lokaliteter; Langli og Koldby, der består af forskellige vadetyper, der er fødemæssigt forskellige. Langli har blåmuslingebanker, mens der ved Koldby er sandvader med bl.a. sandorm. Både Strandskader og Store Regnspover er mellemdistance migranter, der raster i Vadehavet i efteråret på vej til vinterkvarterer i det sydlige Mellemeuropa, og i foråret på vej til ynglepladser i det nordlige Europa (Meltofte 1993). Migration er en strategi, hvorved fuglene opnår bedst mulige forhold med hensyn til vejrlig og fourageringsmuligheder på alle tider i migranternes årscyklus (Begon et al. 3

5 1996). Migration er en evolutionært udviklet strategi nogle fuglearter har udviklet for at være i det bedst mulige habitat, med mindst mulig konkurrence og mindst mulig predation (Begon et al. 1996). For at reducere intraspecifik konkurrence yderligere har mange fuglearter specialiseret sig i håndtering af en specifik byttedyrsart. For en vadefugleart kan det være fordelagtigt at specialisere sig i en byttedyrsart, der findes i rigelige mængder. Blåmuslinger Mytilus edulis udgør en betragtelig del af den samlede biomasse for mollusker og er fødegrundlag for bl.a. strandskader Haematopus ostralegus (Cramp 1983; Laursen et al. 1997). I en samlet biomasseundersøgelse fra forskellige vadetyper i det Hollandske Vadehav blev det opgjort at 35 % af alle mollusker var blåmuslinger. Dette svarer til at 23 % af den totale makrobenthosbiomasse er blåmuslinger. Desuden fandt de, at mollusker udgjorde 67 %, mens polychætere udgjorde 31 % af den totale biomasse af makrobenthos (Tougaard og Asbirk 1986). Den samlede biomasse af mollusker er derfor større end den samlede biomasse af polychætere, heri blandt sandorm Arenicola marina. Lokaliteter med blåmusling må derfor anses for gode fourageringslokaliteter for blåmuslingespecialiserede vadefuglearter. Dette skal ses i sammenligning med lokaliteter, uden blåmuslinger. Det er også en bedre lokalitet for de specialiserede arter i sammenligning med vadefuglearter, der ikke har specialiseret deres fouragering til netop dette byttedyr. Et skematisk efterår, vil for mange migrerende vadefuglearter se således ud: en populations hanner, hunner og juvenile ankommer fra ynglepladserne til Vadehavet på forskellige tidspunkter. For de fleste arters vedkommende ankommer hannerne først, siden hunner og til sidst juvenile individer af metapopulationen (Laursen et al. 1997). For stranskader og regnspover begynder ankomsten i juli. Den afsluttede ynglesæson og trækket er udmattende for fuglene, da energiindtaget har været mindre end energiforbruget (Stephens et al. 2007). Fuglene er derfor i ringere kondition ved ankomst til efterårsrastet i forhold til senere under sæsonens ophold. Under efterårets ophold er der to vigtige udfordringer fuglene skal imødekomme; 1) fuglene skal forbedre deres kondition til at kunne klare det videre træk til vinterkvarter, og 2) fuglene fælder, hvilket de bruger en stor del af deres energibeholdning på. Således mister grågæs op til 22 % af deres kropsvægt under fældning (Fox og Kahlert 2005). Det er muligt, at denne andel afviger fra mine undersøgelsesarter. Varigheden af efterårsrastet i Vadehavet varierer mellem vadefuglearterne, men er generelt længere end forårsrastet (Laursen et al. 1997). I efteråret er fuglenes fødeforhold gode, da der tæres på sommerens biomasseproduktion. 4

6 Forårets træk og efterfølgende ophold i Vadehavet har andre formål for fuglene end efterårets træk og ophold. Ud over at fuglene skal forbedre deres kondition efter det overståede træk, er det essentielt for dem atter at opnå en optimal kropsvægt. Denne skal nås, så fuglene kan fortsætte trækket til ynglepladser i rette tid. Denne optimering af kropsvægten indgår i tiden op til forårsrastets afslutning i et trade-off med trangen til afrejse, og fuglene observeres længere tid i luften. Denne rastløse adfærd kaldes træk-uro. Fødeforholdene om foråret er ringere sammenlignet med efteråret, da vinteren giver ringe grundlag for biomasseproduktion. Dette kombineret med, at forårsrastet strækker sig over kortere tid resulterer i, at fuglene nødvendigvis må have en større fourageringsrate, sammenlignet med efteråret, for at deres energibeholdning skal kunne imødekomme trækket til ynglepladser og start på reproduktion (Meltofte 1993). For fuglene er der et konstant trade-off mellem optimal fouragering og forstyrrelse fra predatorer og menneskelig aktivitet. Fuglenes antipredationsadfærd bunder i frygt for predation (Stephens et al. 2007); jo mere tid et individ eller en flok bruger på at orientere sig om potentielle predatorer, des større er sandsynligheden for opdagelse af predatorer og des hurtigere kan denne fare afværges (Stephens et al. 2007). Dermed bliver det enkelte individs overlevelsesrate større. Omvendt bidrager den tid, der bruges på andet end fouragering, til en forringelse af konditionen. Flugtafstand ses som en antipredationsadfærd, og lange flugtafstande kan tolkes som lav tolerance overfor forstyrrelse, og korte flugtafstande tolkes som stor tolerance overfor forstyrrelse (Caro 2005; Ruddock og Whitfield 2007; Stephens et al. 2007). Antipredationsadfærd ses ved forstyrrelser af både predatorer og menneskelig aktivitet (Goss-Custard et al. 2006), og jeg skelner ikke mellem de to typer forstyrrelser. Med denne undersøgelse er det primære formål at belyse vadefuglenes reaktion i relation til hvilke fødeemner, der er tilgængelige på et fourageringssted. Resultaterne om fødeafhængig flugtafstande kan bruges ved revurdering af reservatgrænser i Vadehavet. Det sekundære formål med undersøgelsen er at belyse en eventuel forskel i vadefugles flugtafstandes under hhv. efterårs- og forårsrastet. 5

7 Den første hypotese, jeg opstiller er, at flugtafstanden er afhængig af individernes kondition, hvilket medfører at individer med kort flugtafstand har en dårligere kondition end individer med en længere flugtafstand. Den anden hypotese, jeg opstiller bygger på hypotese 1 og på den kendsgerning, at fødemængden generelt er større om efteråret end om foråret, og jeg forventer derfor en generelt dårligere kondition om foråret end om efteråret. Jeg forventer at mine undersøgelsesarter har længere flugtafstand om efteråret sammenlignet med foråret. De primære parametre i hypotese 1 og 2 er hhv. kropsvægt og vadetypernes biomasse, og indsamling af disse data er meget tids- og ressourcekrævende. Med mine indsamlede data kan jeg ikke teste hypotese 1 og 2. Jeg formulerer derfor en Arbejdshypotese: jeg forventer, at strandskaders flugtafstande er længere på vader med muslingebanker (stor fødemængde) og kortere på sandblandet vade med sandorm (lille fødemængde). For Store Regnspover, der ikke favoriserer blåmusling i samme grad som strandskade, er min forventning, at de ikke har samme udtalte forskel i flugtafstand afhængigt af den vadetype, de fouragerer på. 6

8 Metode Indsamlingslokaliteter Data i nærværende undersøgelse er indsamlet på to lokaliteter, Langli og Koldby i det Danske Vadehav (figur 1). Langli er en lokalitet med blåmuslingebanker, beliggende nord for øen Langli i Ho Bugt. Koldby er en lokalitet med sandblandet vader med sandorm, beliggende i den sydlige del af det Danske Vadehav ud for Ballum. Denne vadetyper refererer jeg herfra som sandvade. På lokaliteten Langli er der ved lavvande blotlagt en stor blåmuslingebanke ( m), hvor jeg visuelt har vurderet en dækningsgrad af blåmusling mellem %. Referenceområder i Vadehavet er et forstyrrelsesfrit og sammenhængende område, og findes i Schleswig-Holstein, Niedersachsen og Holland. (Essink et al. 2005). Referenceområdet for det Danske Vadehav er 800 ha og ligger nær lokaliteten Langli. Øen Langli ligger indenfor referenceområdet, hvortil der ikke er adgang for offentligheden. Dog er der, i en begrænset periode fra 16. juli til 15. august, adgang til dele af øen Langli. I denne periode er der en øget menneskelig forstyrrelse i form af vandrende turister både på lokaliteten og på øen Langli. En anden menneskelig forstyrrelse forårsages af helikoptere flere gange dagligt, da området er overflyvningsrute for helikoptere mellem Nordsøen og Esbjerg Havn. Ved Koldby har jeg visse dage observeret menneskelig forstyrrelse i form af sandormegravere (maks. 2 pr. dag). Indsamlingsperioder Dataindsamlingen foregik over to perioder; 21. august til 16. november udgjorde indsamlingen for Efterår 2007; og 3. marts til 30. april udgjorde indsamlingen for Forår Efteråret 2007 bestod af 19 indsamlingsdage, hvoraf 7 blev foretaget ved Koldby, og 8 ved Langli. Foråret 2008 består af 15 indsamlingsdage, hvor 8 blev foretaget ved Koldby, og 11 ved Langli. I tabel- og figurer benytter jeg mig af benævnelsen E07 for Efterår 2007 og F08 for foråret På en undersøgelsesdag besøgte jeg kun en af de to lokaliteter. Indsamlingen begyndte når tidevandet var tilpas lavt til, at jeg kunne gå på vaden. Dette skete på mine undersøgelseslokaliteter omtrent tre timer efter sidste højvande. 7

9 Indsamlingen sluttede i tiden omkring lavvande. Tiderne for sidste højvande blev fundet ved Højvandskalendre for 2007 og 2008 (Port of Esbjerg 2008). Der er i et studie af Laursen og Rasmussen (2002) fundet, at strandhjejler og almindelig ryle habitueres ved flere, efter hinanden følgende forstyrrelser. Jeg undgik derfor, så vidt muligt, at forstyrre de samme flokke mere end 1 gang på en indsamlingsdag. Af samme årsag undgik jeg, så vidt muligt, at foretage målinger på samme lokalitet to på hinanden følgende dage. Langli Koldby Figur 1. Lokaliteterne Langli og Koldby i det Danske Vadehav. Kort fra (Essink et al. 2005) Undersøgelsesarter Mine undersøgelser er lavet på Strandskader og Stor Regnspove. Strandskader foretrækker at fouragere på blåmuslinger, og har specialiseret sig i forskellige håndteringsmetoder af netop dette byttedyr (Sutherland og Ens 1987). 8

10 Regnspover har ikke denne favorisering af blåmuslinger, men fouragerer på sandorm, strandkrabber og børsteorm (Cramp 1983; Smit og Wolff 1983; Zwarts og Wanink 1991). Sammenligning er mulig, da de to arter har nogenlunde samme årscyklus med samsvarende træklængder og tilnærmelsesvis samme kropsstørrelse. Strandskade Den Nordøstatlantiske flyway population udgøres af strandskader (estimat fra 2004, (Essink et al. 2005)). De resterende metapopulationer yngler i Norge, Sydsverige, Østersøområdet og Nordrusland (Meltofte 1993). Vinterkvarterer er bl.a. i Vadehavet, og i det mere sydlige Nordvesteuropa (Meltofte 1993). Vadehavet har stor betydning for strandskader, der bruger området under rast, yngel, fældning, opbygning af energidepoter og som vinterkvarter. Strandskaderne fra Norge og Østersøområdet ankommer tidligt til Vadehavet om efteråret, og populationer fra Nordrusland ankommer senere (Meltofte 1993). Længden af perioden for forårs - og efterårsrastet er uens. Forårsrastet strækker sig over februar-april, og efterårets rast når et maksimalantal i september-november (Blew et al. 2005). Ofte fouragerer strandskaderne nær vandlinjen, men ses også fouragerende længere fra vandlinjen mod kysten ( meter). Stor Regnspove I resten af teksten refererer jeg til Stor Regnspove som regnspove. Den Nordøstatlantiske flyway population udgøres af regnspover (estimat fra 2004), (Essink et al. 2005). Mindre end 1 % af den ynglende regnspovepopulation yngler i Vadehavet (Koffijberg et al. 2006). Størstedelen yngler i Sverige, Finland, de baltiske lande og Nordrusland (Meltofte 1993). Regnspovernes vinterkvarterer strækker sig fra Vadehavet og ned til Vestfrankrig, suppleret af små populationer i Nordspanien og Portugal (Meltofte 1993). Vadehavet har, som for strandskaderne, stor betydning for regnspover, der bruger området under rast, fældning, opfedning og som vinterkvarter. Ankomst til rasteplads under forårstræk sker i marts-april. Ankomsten under 9

11 efterårstrækket sker fra ju-august, hvor hannerne ankommer først, siden hunner og til sidst juvenile individer (Meltofte 1993; Laursen et al. 1997) Byttedyrsarter Blåmusling Muslinger, og i særdeleshed blåmuslinger udgør størsteparten af biomasse i Vadehavet (Tougaard og Asbirk 1986; Blew et al. 2005). Blåmusling udgør den primære fødekilde for strandskader, edderfugle og sølvmåger (Essink et al. 2005). Kommercielt blåmuslingefiskeri i alle tre Vadehavslande udgør en stor konkurrence for ovenstående fuglearter. Landingskvoter af blåmuslinger er derfor reducerede over de seneste årtier. I perioden var der en gennemsnitlig årlig landing på tons blåmuslinger fra det danske Vadehav. Kvoten for 2008 er reduceret til 700 tons, hvilket er en nødvendig nedgang, hvis der også skal være tilstrækkelige mængder føde til migrerende fugle. Nedgangen i kvoten svarer til at der, fra det Danske Vadehav tidligere blev landet 81 kg blåmuslinger ha -1 tidevandsflade, og i 2008 kan der landes 13 kg ha -1 tidevandsflade (Essink et al. 2005), I dette mål er der ikke taget hensyn til varierende blåmuslingetætheder. Nødvendigheden af en reduceret blåmuslingelanding har også resulteret i, at visse områder i dag er fredet mod blåmuslingefiskeri (figur 2). Figur 2. Muslingefiskeri er forbudt I vise områder. Figuren er fra (Essink et al. 2005). 10

12 Sandorm Sandorm har ikke samme kommercielle betydning som blåmuslinger, men bliver brugt privat til agnsalg. Undersøgelser i Østvendsyssel af Bregnballe et al. (2001) foregik fra august til december, og i hele denne periode blev der observeret maksimalt 6 sandormegravere per dag. Observation af undersøgelsesarterne I undersøgelsen bruger jeg et datapunkt for hver observeret fugleflok. Flokstørrelserne varierer mellem 1 til 100 individer for regnspover og 1 til 200 for strandskader. Ved start på en indsamlingsdag noterede jeg en række forhold; lokaliteten, dato, tidspunktet for sidste højvande, skydækket, vindretning, vindstyrke og sigtbarhed. Ved start af en datapunktsindsamling identificeredes en flok af den ene eller den anden undersøgelsesart og størrelsen af denne. Derefter foretog jeg en standard menneskelig forstyrrelses stimulus på flokken (Beale og Monaghan 2004), som består i, at en observatør går mod en flok fouragerende eller rastende fugle til de tager flugt. Til et datapunkt noterede jeg løbende fire forhold. Først noteres afstanden, hvor fuglene begyndte at reagere på observatørens tilstedeværelse (Alert distance, AD (Beale og Monaghan 2004; Laursen et al. 2005; Ruddock og Whitfield 2007). Dette kunne erkendes ved en ændret adfærd hos flokken, i form af mere uro i flokken med tendens til at bevæge sig lidt væk fra observatøren. Dernæst noteres tiden og flugtdistancen, som flokken tilbagelagde straks efter flugt fra fourageringsstedet (flugttid og distance). Flugttiden blev målt med et stopur og flugtdistancen estimeredes med øjemål. Afstanden fra observatør til fourageringsstedet (flugtafstanden, FA) blev fundet. I andre studier er denne afstand kaldet Escape distance (ED) Flight (initiated) distance (FD/FID) og Flush distance (Mori et al. 2001; Beale og Monaghan 2004; 11

13 Laursen et al. 2005; Ruddock og Whitfield 2007). Jeg afskridtede flugtafstanden og siden blev dette mål omregnet til meter. Ved ankomst til flokkens udgangspunkt noterede jeg en række forhold; klokkeslæt, vadetype (blåmuslingevade eller sandvade eller blandet), estimat af synlig tilstedeværelsen af blåmuslinger og sandorm, tidevandets tilstand (faldende, lavvande eller stigende), og vandstanden i centimeter på fourageringsstedet. Under indsamling inddelte jeg vadetyperne i fire kategorier; 1: vade med >50 % dækning af blåmusling; 2: en blandingsvade indenfor et stort blåmuslingeområde; 3: blandingsvade med hjertemusling og ca % dækning af blåmusling; og 4: ren sandvade. Jeg har slået grupper 1, 2 og 3 sammen til en gruppe. Dette gøres, da der ikke er signifikant forskel mellem disse grupper (app. 3.1 og 3.2). Stikprøvestørrelserne bliver således også større, hvilket styrker testen yderligere for vadetype-afhængig flugtafstande. Jeg har ment det både økologisk og statistisk forsvarligt at lave denne gruppering. Videre analyser med vadetype foretages med denne gruppering. Databehandling I den videre databehandling arbejdede jeg med logaritme-transformation af flugtafstand, alert distance, flokstørrelse og flugtdistance, da disse giver en bedre tilnærmet normalfordeling af data end de rå tal. Resultaterne opgives i meter. Forefindes der figurer, hvor logfa er benyttet, angives flugtafstande i meter. Til statistiske analyser har jeg benyttet ANOVA, stepwise regressioner og GLM i JMP 7. Desuden har jeg udført F-test i Microsoft Excel. F-test er udført som angivet hos (Sokal og Rohlf 1981) og p-værdier fundet hos (Rohlf og Sokal 1995). Statistik for relevante figurer og tabeller er vist i figur-/tabeltekst, og de udførte tests er samlet i appendix (app.). 12

14 Resultater 1. Flugtafstandes forhold til forskellige parametre I mine undersøgelser har jeg observeret forskellige forhold. Nogle af disse parametre viser sig at have betydning for længden af flugtafstandene for både strandskader og regnspover, hvorimod flugtafstandene er uafhængige af andre parametre. Til at identificere de betydende parametre bruger jeg forward stepwise regression. Disse regressioner er vejledende og efterfølges af egentlige tests af de mest beskrivende parametre. Strandskade For strandskaders flugtafstande er der en sammenhæng mellem sæson (efterår eller forår), flokstørrelsen, vadetypen strandskadeflokken fouragerer på (muslingevade eller sandvade) og vindstyrken (m/s). Dette er fundet ved stepwise regression(tabel 1) og bekræftet i en GLM-test (tabel 2). Andre parametre påvirker ikke strandskaders flugtafstande, ifølge mine undersøgelser. Disse parametre er bl.a. lokaliteten (Koldby eller Langli), om der er blåmusling eller sandorm tilstede (fødeemnegruppe 3-2), intrasæsonal variation af flugtafstanden (sæson uge nr. og sæson dag nr.), daglig variation af flugtafstanden (tiden fra sidste højvande og vandstand) eller vejrlig (nedbør, skydække og lufttryk) (tabel 1). Regnspover Længden af regnspovers flugtafstande er kun påvirket af den vadetype, fuglene fouragerer på. Dette forhold undersøges i et senere afsnit. De resterende testede parametre viser ingen sammenhæng med regnspovers flugtafstand. Dette er fundet ved stepwise regression(tabel 3) og bekræftet i en GLM-test (tabel 4). 13

15 Tabel 1. Forward stepwise regression med logaritmen til strandskaders flugtafstand som response variabel, og en række parametre som prediktor variable. Forklaringsgrad R 2 = 0,3132; adjusted R 2 = 0,2282. Parametre, der benyttes til GLM-test: Fed skrift er lig signifikant parameter, kursiv skrift er lig nær-signifikant parameter. Step Parameter p R 2 1 sæson{f08-e07} 0 0,11 2 log antal +1 0,001 0,17 3 Vadetype{sandvade-muslingevade} 0,01 0,20 4 Fødeemnegruppe{3-2} 0,003 0,25 5 logad 0,04 0,26 6 Vind-styrke (m/s) 0,07 0,28 7 nedbør (mm) 0,18 0,29 8 skydække (decimal) 0,21 0,29 9 flugttid (sek) 0,17 0,30 10 Vand-stand (cm) 0,33 0,30 11 Fødeemnegruppe{1-4} 0,61 0,30 12 lokalitet{koldby-langli} 0,50 0,31 13 tid fra sidste høj-vande (decimal) 0,66 0,31 14 sæson{f08-e07}*(uge nr i sæson-7,6776) 0,91 0,31 15 sæson{f08-e07}*(dag nr. i sæson-48,2951) 0,57 0,31 16 tryk (hpa) 0,75 0,31 17 logfd 0,83 0,31 Tabel 2. GLM-test for strandskaders flugtafstand med en række prediktor variable. Modellen er statistisk signifikant; N = 209; R 2 = 0,181; R 2 adj = 0,148; F 8, 200 = 5,507; p < 0,0001 Source F p sæson 10,97 0,001 log antal +1 9,00 0,003 Vadetype 5,03 0,026 Vind-styrke (m/s) 6,16 0,014 logad 0,34 0,56 Fødeemnegruppe 1,97 0,12 14

16 Tabel 3. Forward stepwise regression med logaritmen til regnspovers flugtafstand som response variabel, og en række parametre som prediktor variable. Foklaringsgraden R 2 = 0,839 og adjusted R 2 = 0,115. Parametre, der benyttes til GLM-test:: Fed skrift er lig signifikant parameter, kursiv skrift er lig nær-signifikant parameter. Step Parameter p R 2 1 Vadetype{sandvade-muslingevade} 0,005 0,33 2 Vind-styrke (m/s) 0,18 0,39 3 Fødeemnegrupper{3&1&2-4} 0,31 0,42 4 Vand-stand (cm) 0,27 0,46 5 flugttid (sek) 0,07 0,56 6 logad 0,16 0,61 7 uge nr i sæson 0,40 0,63 8 tryk (hpa) 0,22 0,67 9 log antal +1 0,53 0,68 10 Skydække (decimal) 0,60 0,68 11 sæson{f08-e07}*(dag nr. i sæson-41,1304) 0,41 0,77 12 nedbør (mm) 0,23 0,81 13 Fødeemnegrupper{1-2} 0,71 0,83 14 tid fra sidste høj-vande (decimal) 0,72 0,83 15 log(flugtdistance) 0,72 0,84 Tabel 4. GLM-test for regnspovers flugtafstand med en række prediktor variable. Modellen er ikke statistisk signifikant (N = 103; R 2 = 0,038; R 2 adj = 0,019; F 99, 1 = 0,35; p = 0,91). Source F p flugttid (sek) 0,278 0,60 Vadetype 3,845 0,053 15

17 2. Alert Distance som alternativt mål til flugtafstand I deres review fra 2007 fremhæver Ruddock og Whitfield Alert Distance (årvågenhedsafstand) som værende et bedre mål for fugles reaktion på forstyrrelse end flugtafstand. Mine undersøgelser af strandskaders Alert Distance viser, at vindstyrke og mængden af nedbør den pågældende indsamlingsdag har en sammenhæng med Alert Distance (app.2.1). Mine føderelaterede mål, såsom vadetype og fødeemnekombination viste ingen sammenhæng med Alert Distance. Jeg kan derfor ikke benytte mig af dette mål som et mål for tolerance af forstyrrelse i relation til fødevalg hos strandskader. For regnspover er det kun sæsonen, der har påvirkning på Alert Distance (app. 2.2). Mine data for Alert Distance kan derfor ikke benyttes som det mål for flugtafstanden. Den lille sammenhæng, der ses mellem Alert Distance og andre parametre kan skyldes, at det kan være svært at observere en ændret adfærd hos regnspover. Dels er den ændrede adfærd ikke er særlig markant og dels befinder fuglen ofte sig flere hundrede meter borte, og derfor er vanskelig at observere. Tilsyneladende vedblev fuglene fourageringen indtil de tog flugt, og dette uden synlig ændret adfærd. Når målet alligevel er blevet observeret og noteret skyldes det, at regnspoverne ændrede retning i deres fourageringsvandring. 3. Afhængigheden af vadetypen Strandskader I analyse af strandskaders flugtafstand tager jeg hensyn til vadetype og sæson. Dette gøres på baggrund af en stepwise regression foretaget for log(flugtafstand) med parametrene sæson, lokalitet og vadetype (tabel 5). Af de 153 datapunkter for strandskaders flugtafstand i Efteråret 2007 blev 45 foretaget på muslingevader og 107 på sandvader. Strandskaders gennemsnitlige flugtafstande foretaget på hhv. muslingevader og sandvader er ikke statistisk signifikant forskellige (figur 3A). Af de 139 datapunkter for strandskaders flugtafstand i Foråret 2008 blev 47 foretaget på muslingevader og 92 på sandvader. Den gennemsnitlige log(flugtafstand) foretaget af strandskader på fourageringssteder på muslingevader er statistisk signifikant længere end flugtafstande foretaget på 16

18 sandvader (N mus = 47; N sand = 92; R 2 = 0,044; F 1; 137 = 6,286; p = 0,013 (figur 3B). Flugtafstande fra muslingevader var gennemsnitligt 121 meter, hvilket er 15,7 % længere end flugtafstande foretaget på sandvader, hvor de var 102 meter. Disse sammenhænge er undersøgt med to envejs ANOVAer. Tabel 5. Forward Stepwise regression for strandskaders flugtafstand med hensyn til sæson, vadetype og lokalitet. Fed p-værdi = signifikant. Forklaringsgraden R 2 = 0,067; adjusted R 2 = 0,058. Step Parameter p R 2 1 sæson{f08-e07} 0,0002 0,05 2 Vadetype{sandvade-muslingevade} 0,035 0,06 3 lokalitet{langli-koldby} 0,1721 0,0672 log FA 2,6 2,4 2,2 2 1,8 1,6 1,4 1,2 log FA 2,6 2,4 2,2 2 1,8 1,6 1,4 1,2 A) B) 2,8 2,6 log F A 2,4 2,2 2 muslingevade sandvade Vadetype C) Figur 3. Envejs ANOVA for flugtafstand med hensyn til vadetype for A) for strandskader er flugtafstandene ikke signifikant forskellige om efteråret 2007 (N mus = 46; N sand = 107; R 2 = 0,003; F 1; 151 = 0,493; p = 0,484), B) for strandskader er flugtafstandene signifikant forskellige om foråret 2008 (N mus = 47; N sand = 92; R 2 = 0,044; F 1; 137 = 6,286; p = 0,013), og C) regnspovers flugtafstande har tendens til at være forskellige i begge sæsoner samlet (N mus = 33; N sand = 70; R 2 = 0,035; F 1; 101 = 3,672; p = 0,058). 17

19 Regnspover I analyse af regnspovers flugtafstand tager jeg kun hensyn til vadetypen, som de fouragerer på. Regnspovers flugtafstand påvirkes ikke af lokaliteten eller af sæsonen. Dette ses af en stepwise regression foretaget for log(flugtafstand) med parametrene sæson, lokalitet og vadetype (tabel 6). Af de 104 datapunkter for regnspovers flugtafstand i de to sæsoner, blev 33 foretaget på muslingevader, 70 på sandvader og 1 er uden information om vadetype, og er derfor udeladt i vadetypeanalysen. Den gennemsnitlige log(flugtafstand) foretaget af regnspover på fourageringssteder på muslingevader er nær-signifikant længere end flugtafstande foretaget på sandvader (figur 3C). Flugtafstande på muslingevader var gennemsnitligt 301 meter, hvilket er 14,2 % længere end flugtafstande foretaget på sandvader, hvor de var 258 meter. Denne sammenhæng er undersøgt med en envejs ANOVA (N mus = 33; N sand = 70; R 2 = 0,035; F 1; 101 = 3,672; p = 0,058) Tabel 6. Forward Stepwise regression for regnspovers flugtafstand med hensyn til sæson, vadetype og lokalitet. Kursiv p-værdi = nær-signifikant. Forklaringsgrad R 2 = 0,037, adjusted R 2 = 0,007. Step Parameter p R 2 1 Vadetype{sandvade-muslingevade} 0,058 0,04 2 sæson{f08-e07} 0,74 0,04 3 lokalitet{langli-koldby} 0,85 0,04 4. Intersæsonal forskel på flugtafstand Strandskader Den gennemsnitlige log(flugtafstand) foretaget af strandskader i efteråret 2007 er statistisk signifikant længere end flugtafstande foretaget i foråret 2008 (figur 4). Flugtafstande i efteråret var gennemsnitlig 131 meter, hvilket er 17,1 % længere end foråret 2008, hvor de var gennemsnitligt 108 meter. Dette er undersøgt med 18

20 en envejs ANOVA (N E07 = 153; N F08 = 139; R 2 = 0,05; F 1, 290 = 14,20; p = 0,0002) (app. 4.1). Af de 292 datapunkter for strandskaders flugtafstand i de to sæsoner blev 153 foretaget i efteråret 2007 og 291 i foråret Regnspover Der er ikke signifikant forskel på regnspovers flugtafstande foretaget i efteråret 2007 og foråret 2008 (figur 5). Dette er undersøgt med en envejs ANOVA (N E07 = 61; N F08 = 42; R 2 = 0,004; F 1, 101 = 0,36; p = 0,55) (app. 4.2). Af de 103 datapunkter for regnspovers flugtafstand i de to sæsoner blev 61 foretaget i efteråret 2007 og 42 i foråret log FA 2,6 2,4 2,2 2 1,8 1,6 1,4 1,2 E07 sæson F08 logfa 2,9 2,8 2,7 2,6 2,5 2,4 2,3 2,2 2,1 2 1,9 E07 sæson F08 Figur 4. Gennemsnitlige log(flugtafstande) for strandskader er afhængig af sæsonen. N E07 = 153; N F08 = 139; R 2 = 0,05; F 1, 290 = 14,20; p = 0,0002 Figur 5. Gennemsnitlige log(flugtafstande) for regnspover er ikke afhængig af sæsonen. N E07 = 61; N F08 = 42; R 2 = 0,004; F 1, 101 = 0,36; p = 0, Intrasæsonal variation af flugtafstandene mønster Begge mine undersøgelsesarter har forskellige mønstre i deres intrasæsonale variation i flugtafstande. I efteråret er indsamlingsdag nr lig med perioden 19

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

I dag klækkede du som vadefugl af et æg. Velkommen i en trækfugls liv! For at overleve, skal du bruge energi. Du starter dit liv som vadefugl med

I dag klækkede du som vadefugl af et æg. Velkommen i en trækfugls liv! For at overleve, skal du bruge energi. Du starter dit liv som vadefugl med Velkommen i en trækfugls liv! I dag klækkede du som vadefugl af et æg oppe i Arktis. For at overleve, skal du bruge energi. Du starter dit liv som vadefugl med 10 energipoint. Når du spiser vinder du energipoint.

Læs mere

Statistik med TI-Nspire CAS version 3.2. Bjørn Felsager September 2012. [Fjerde udgave]

Statistik med TI-Nspire CAS version 3.2. Bjørn Felsager September 2012. [Fjerde udgave] Statistik med TI-Nspire CAS version 3.2 Bjørn Felsager September 2012 [Fjerde udgave] Indholdsfortegnelse Forord Beskrivende statistik 1 Grundlæggende TI-Nspire CAS-teknikker... 4 1.2 Lister og regneark...

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

Introduktion til GLIMMIX

Introduktion til GLIMMIX Introduktion til GLIMMIX Af Jens Dick-Nielsen jens.dick-nielsen@haxholdt-company.com 21.08.2008 Proc GLIMMIX GLIMMIX kan bruges til modeller, hvor de enkelte observationer ikke nødvendigvis er uafhængige.

Læs mere

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Statistik II Lektion 3 Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Setup: To binære variable X og Y. Statistisk model: Konsekvens: Logistisk regression: 2 binære var. e e X Y P

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

statistik statistik viden fra data statistik viden fra data Jens Ledet Jensen Aarhus Universitetsforlag Aarhus Universitetsforlag

statistik statistik viden fra data statistik viden fra data Jens Ledet Jensen Aarhus Universitetsforlag Aarhus Universitetsforlag Jens Ledet Jensen på data, og statistik er derfor et nødvendigt værktøj i disse sammenhænge. Gennem konkrete datasæt og problemstillinger giver Statistik viden fra data en grundig indføring i de basale

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Statikstik II 2. Lektion Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Sandsynlighedsregningsrepetition Antag at Svar kan være Ja og Nej. Sandsynligheden for at Svar Ja skrives

Læs mere

Økonometri: Lektion 4. Multipel Lineær Regression: F -test, justeret R 2 og aymptotiske resultater

Økonometri: Lektion 4. Multipel Lineær Regression: F -test, justeret R 2 og aymptotiske resultater Økonometri: Lektion 4 Multipel Lineær Regression: F -test, justeret R 2 og aymptotiske resultater 1 / 35 Hypotesetest for én parameter Antag vi har model y = β 0 + β 1 x 2 + β 2 x 2 + + β k x k + u. Vi

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP()

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Et kast med 10 terninger gav følgende udfald Fig. 1 Result of rolling 10 dices

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere

Schweynoch, 2003. Se eventuelt http://www.mathematik.uni-kassel.de/~fathom/projekt.htm.

Schweynoch, 2003. Se eventuelt http://www.mathematik.uni-kassel.de/~fathom/projekt.htm. Projekt 8.5 Hypotesetest med anvendelse af t-test (Dette materiale har været anvendt som forberedelsesmateriale til den skriftlige prøve 01 for netforsøget) Indhold Indledning... 1 χ -test... Numeriske

Læs mere

Statistik II 4. Lektion. Logistisk regression

Statistik II 4. Lektion. Logistisk regression Statistik II 4. Lektion Logistisk regression Logistisk regression: Motivation Generelt setup: Dikotom(binær) afhængig variabel Kontinuerte og kategoriske forklarende variable (som i lineær reg.) Eksempel:

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

notat Geografisk spredning i søgningen til de videregående uddannelser

notat Geografisk spredning i søgningen til de videregående uddannelser notat Geografisk spredning i søgningen til de videregående uddannelser Det seneste årti er der foregået en omfattende centralisering i det danske uddannelseslandskab for videregående uddannelser. Over

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Dig og din puls Lærervejleding

Dig og din puls Lærervejleding Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit Oktober 2013 Analyse af hoteller og overnatningsfaciliteter i Danmark Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk,

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Vejledning til Gym18-pakken

Vejledning til Gym18-pakken Vejledning til Gym18-pakken Copyright Maplesoft 2014 Vejledning til Gym18-pakken Contents 1 Vejledning i brug af Gym18-pakken... 1 1.1 Installation... 1 2 Deskriptiv statistik... 2 2.1 Ikke-grupperede

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

Danske virksomheders kreditværdighed

Danske virksomheders kreditværdighed 2014 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER De supplerende aktiviteter er ikke nødvendige for at deltage i Masseeksperimentet, men kan bruges som et supplement til en undervisning, der knytter an til Masseeksperimentet

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Vores logaritmiske sanser

Vores logaritmiske sanser 1 Biomat I: Biologiske eksempler Vores logaritmiske sanser Magnus Wahlberg og Meike Linnenschmidt, Fjord&Bælt og SDU Mandag 6 december kl 14-16, U26 Hvad er logaritmer? Hvis y = a x så er x = log a y Nogle

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen

Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen Microsoft Excel har en del standard anvendelsesmuligheder i forhold til den beskrivende statistik og statistisk

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Mandag den 11. juni 2007 kl. 15.00 18.00

Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Mandag den 11. juni 2007 kl. 15.00 18.00 Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Mandag den 11. juni 2007 kl. 15.00 18.00 Forskningsenheden for Statistik IMADA Syddansk Universitet Alle skriftlige hjælpemidler samt brug af lommeregner er tilladt.

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Studiedesigns: Alternative designs

Studiedesigns: Alternative designs Studiedesigns: Alternative designs Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare?

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare? Camilla T. Dalsgaard Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 kan hentes

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Elevmateriale. Forløb Statistik

Elevmateriale. Forløb Statistik Elevmateriale Forløb Statistik Første lektion: I første lektion skal eleverne reflektere over, hvordan man sammenligner datasæt. Hvordan afgør man, hvor høj man er i 5. klasse? I andre dele af matematikken

Læs mere

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret.

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret. Vadehavet Vadehavet er et unikt naturområde, enestående i Danmark, og med global betydning. Det hører til blandt ét af verdens 10 vigtigste vådområder og har i Danmark status som vildtog naturreservat.

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

Flyt undervisningen ud af skolen

Flyt undervisningen ud af skolen Flyt undervisningen ud af skolen Odense ZOOs Skoletjeneste tilbyder i det nye skoleår, en unik mulighed for at flytte undervisningen ud i et eksternt læringsmiljø, i særudstillingen Planet Shark på Odense

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Teoretisk Statistik, 2. december 2003. Sammenligning af poissonfordelinger

Teoretisk Statistik, 2. december 2003. Sammenligning af poissonfordelinger Uge 49 I Teoretisk Statistik, 2. december 2003 Sammenligning af poissonfordelinger o Generel teori o Sammenligning af to poissonfordelinger o Eksempel Opsummering om multinomialfordelinger Fishers eksakte

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Baggrundsnotat: Modelteknisk

Baggrundsnotat: Modelteknisk Sekretariatet for Energitilsynet Baggrundsnotat: Modelteknisk materiale Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Center for Varme Tekniske bilag I dette baggrundsnotat gennemgås de økonometriske forhold

Læs mere

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012 Det Gode Liv - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Overnatninger Side 3-5 Motivation Side 7-8 Planlægning

Læs mere

Kongeørnen i Århus amt

Kongeørnen i Århus amt Kongeørnen i Århus amt Jørgen Terp Laursen INDLEDNING. Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling i Århus amt har i en snes år foretaget årlige indsamlinger af fugleiagttagelser fra amtet. Materialet,

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Opgave 6. Opgave 7. Peter Harremoës Matematik A med hjælpemidler 26 maj 2015. a) Se Bilag 2! b) Variablen n isoleres. L = 2 z 1 α. L = 2 z 1 α L = n =

Opgave 6. Opgave 7. Peter Harremoës Matematik A med hjælpemidler 26 maj 2015. a) Se Bilag 2! b) Variablen n isoleres. L = 2 z 1 α. L = 2 z 1 α L = n = Opgave 6 a) Se Bilag 2! b) Variablen n isoleres ( L = 2 z 1 α 2 ) 2 L = 2 z 1 α 2 L = 2 z 1 α 2 n = ( ˆp (1 ˆp) n ˆp (1 ˆp) n ˆp (1 ˆp) ( n ( ˆp (1 ˆp) ) 1/2 ) 2 L 2 z 1 α 2 n ) 1/2 Opgave 7 n = 4ˆp (1

Læs mere