Baggrund ejerboligkrise indtil 1993

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baggrund ejerboligkrise indtil 1993"

Transkript

1 Artikel offentliggjort i: Byplan, 2006, 58(4), Hus med have! Af Hedvig Vestergaard Vil alle bo i et hus med have i "en stor evigt voksende forstad" til byen? Eller skal vi bekymre os om fremtiden for de store parcelhuskvarterer fra 60'erne og 70'erne? Hvad er et enfamiliehus, og hvor mange er der? Hvilke kvaliteter er det folk gerne vil have, der hvor de bor? Disse spørgsmål kan belyses og diskuteres ud fra mange vinkler. Her er to en positiv og en negativ: Eget hus med have i den positive version står som et begreb, der omfatter den ideelle bolig. Den bolig, som er egnet til familien med børn, uanset om børnene måske ikke er kommet endnu, eller de allerede er flyttet for at bo for sig selv. Senere kan de jo komme på besøg med deres partner og børn - børnebørnene. Det er en verden med sol, sommer og grill i den lyse sommeraften eller sne, vinter, hjemmebag og snemand i haven. Den egner sig til lange sommerferier og en Jul, der varer lige til Påske. Idealet er befriet for enhver mindelse om arbejde det er noget som foregår et andet sted. Her drejer livet sig om familien og den verden, som stopper ved hækken. Et paradis, et glansbillede eller en drøm om kernefamilien! Eget hus med have i den negative version står som et begreb, der omfatter et boligideal, som ikke har nogen forbindelse til virkeligheden. 70 procent af de danske husstande består kun af en eller to personer. Perioden med børn er blevet et senere og flygtigere stadie. Og enfamiliehuset som ejerbolig er en utryg ramme om børnefamilien. Selv om eget hus anskaffes som ramme om planlagte børns opvækst, opgives den af økonomiske grunde i forbindelse med skilsmisse og opløsning af parforhold. De uendelige forstadskvarterer ødelægger naturen og det åbne land. De er kedelige og tømt for liv og fællesskab. Børn er i institution, og forældre pendler til fjerne arbejdspladser for at kunne betale hus, bil og institutionsplads. En ikke bæredygtig boligform uden mulighed for individuel, social og miljømæssig udvikling! I det følgende ser vi på nogle fakta og synspunkter vedrørende eget hus med have - enfamiliehuset, og på de udfordringer denne boligform giver boligpolitik og byplanlægning. Der er i alt ca. 2,5 mio. boliger i Danmark. Heraf er ca. 46 procent enfamiliehuse. Medtager vi også række-, kæde- og dobbelthuse er 60 procent af boligerne enfamiliehuse. Godt 9 ud af 10 parcelhuse er beboet af ejeren. Knap 4 ud af 10 række-, kæde- og dobbelthuse er beboet af ejeren selv. Tabel 1 Boliger efter art procentuelt fordelt efter udlejningsforhold 1. januar 2005 Boligens art Udlejet bolig Beboet af ejeren Uoplyst I alt Procent Procent Stuehuse til landbrugsejendomme 12% 85% 3% 100% % Parcelhuse 7% 91% 2% 100% % Række-, kæde- og dobbelthuse 62% 35% 3% 100% % Etageboligbebyggelse 84% 13% 3% 100% % Andet 60% 23% 17% 100% % Antal boliger i alt 46% 51% 3% 100% % Kilde: Statistikbanken Baggrund ejerboligkrise indtil 1993 Ideen om, at især parcelhuset vil blive fremtidens slumbolig, kom senest op omkring Det private ejerboligmarked var i krise og præget af prisfald og tvangsauktioner og en dermed følgende lav eller manglende vedligeholdelse. Det gav anledning til bekymring for enfamiliehuset og især for de mange parcelhuse, opført som typehuse i 1960 ernes og 1970 ernes forstæder til de store byer. Der var frygt for, at disse huse ville blive usælgelige, at kvartererne ikke længere var attraktive nok. Blandt arkitekter og Antal 1

2 planlæggere blev der talt og skrevet om parcelhusslum og faren for tomme huse og spøgelseskvarterer. Arkitekternes kritik af parcelhusområderne var dog ikke ny, den var også fremme for 60 år siden. Ud over at husejere kunne blive skyldnere i forbindelse med tvangssalg af boligen, kunne långiverne kreditinstitutter og banker få problemer med pantets værdi, hvis husene ikke kunne sælges. Der blev taget initiativ til et støttet udviklingsarbejde, som kunne anvise, hvordan områderne og husene kunne ændres og udvikles, så de bedre kunne tilpasses behovene hos fremtidens husstande og blive mere miljøvenlige. Man ventede fx flere ældre med behov for mindre boliger og flere fællesfaciliteter og service og et behov for at reducere energiforbruget. Arkitektkonkurrencer anviste bl.a., hvordan huse kunne ombygges og ændres fra enfamiliehuse til huse med mindre boliger egnet til ældre, og hvordan haver kunne slås sammen, så der også var plads til fælles friarealer, legepladser mv. Omkostningerne forbundet med at realisere forslagene var imidlertid for høje til, at der dengang var markedsmæssig baggrund for at iværksætte dem. Så det blev alene til nogle få støttede eksempelprojekter, der viste hvad der var muligt. Økonomisk vækst og urbanisering I mere end 10 år har der imidlertid ikke været problemer med at sælge parcelhuse eller prisfald i de større byområder. Det gælder særligt i Hovedstadsområdet og i de Østjyske vækstområder, så om Århus- og Trekantområdet, hvor der har været et stigende prisniveau og en omfattende ombygnings- og vedligeholdelsesaktivitet. Perioden siden 1993 har også budt på mulighed for længere lån, afdragsfrie lån, en lav rente, belåning af friværdi mv. Lave låneydelser har presset priserne op; og mulighed for belåning af friværdi har givet boligejerne et "kreditkort" til at finansiere vedligehold og modernisering af boligen såvel som af biler, rejser, fester mv. Der bygges igen nye enfamiliehuse, og eksisterende huse med en attraktiv beliggenhed bliver i nogle tilfælde erstattet med helt nye eller totalt ombyggede. Stigende priser på ejerboligmarkedet har gjort det rentabelt at bygge nyt og renovere og ombygge enfamiliehuse i boligområder med høj efterspørgsel og stigende priser, og som derfor alt andet lige er attraktive. Så al snakken i 1990'erne om at opdele og ombygge de ikke attraktive enfamiliehuse er forstummet. Husene kan sælges eller belånes. Det, der præger billedet i 2005, er derimod klager over, at der er for få huse til salg, at priserne er for høje til, at unge familier med normale indkomster kan købe eget hus, og at der mangler byggegrunde i Hovedstadsområdet, hvor der er størst behov for flere boliger. Samtidig er mangel på udlejningsboliger til den samme gruppe. Lejeregulering i private udlejningsboliger fra før 1991 og omkostningsbestemt leje i den almene boligsektor betyder, at unge og nye husstande i vækstområder ofte må stå i kø for at få en lejebolig. Hvis de ikke har mulighed for at købe en ejerbolig, må de fremleje, bo hos venner eller familie mv., indtil de kommer frem i køen. Boligpolitik - et tabuemne Der er en lang tradition for at regne på og diskutere om lejerne eller boligejerne er forfordelt i forhold til de midler, det danske samfund samlet anvender på boligområdet i form af direkte tilskud til boligforbrug (fx boligsikring og boligydelse) og indirekte tilskud (fx lav beskatning af værdien af at bo i egen bolig, lav ejendomsskat og værdien af at bo i en lejereguleret bolig). Der stilles spørgsmål til det hensigtsmæssige i at alle betaler til alle på boligområdet, samtidig med at omfordelingen er uigennemskuelig og forudsætter en høj skat på arbejde. Politisk er dog der næppe mulighed for at ændre boligpolitikken, da fordelene herved er langsigtede, og i første omgang især vil tilfalde unge og andre som ønsker at få egen bolig. Kun et mindretal, der består af unge og andre i en etableringsfase, vil nemlig nyde godt af, at adgangen til udlejningsboliger ophører med at være reguleret via ventelister og personlige netværk mv. Mens et flertal af veletablerede husstande der bor godt herunder mange boligejere, kommer til at afgive privilegier. Forløbet omkring de sidste tre folketingsvalg viser, at partier, der ønsker at deltage i en regering, næppe vil udfordre et privilegeret flertal. Under valgkampen i 1998 afgjorde spørgsmålet om, hvem af lederne af hhv. Socialdemokraterne og Venstre, der ville være bedst til at sikre huslejereguleringen og at lejerne ikke fik huslejestigninger, formentlig valgets udfald. Venstres leder, som boede i egen villa på Strandvejen nord for København, kom i valgkampens sidste døgn til at fremstå som en utroværdig vogter af lejernes interesser. Sammenlignet med Socialdemokraternes leder, som nok boede i en stor andelslejlighed på Frederiksberg, lignede Venstres 2

3 leder mere en væbner for parcelhusejerne. En socialdemokratisk ledet regering beholdt regeringsmagten, men efter valget blev boligpolitikken sat på stand by - et bypolitisk program blev lagt frem, og Boligministeriet blev til By- og Boligministeriet. I 2001 kom spørgsmålet om huslejeregulering eller boligpolitik slet ikke i spil. Venstres leder og statsministerkandidat lovede på forhånd, at der ikke ville blive rørt ved huslejen. Da en borgerlig VK-regering tiltrådte, blev By- og Boligministeriet nedlagt, og sagsområderne blev overført til en række andre ministerier - Økonomi- og Erhvervsministeriet, Socialministeriet, Integrationsministeriet, Miljøministeriet, Finansministeriet mv. Et forslag fra 2002 om, at lejere i almene boliger skulle kunne købe deres bolig, fik stor modstand og resulterede i et forsøg med salg at almene boliger i perioden 2005 til Initiativet, som lagde op til at omdanne almene boliger til ejerboliger, fik ikke tilstrækkelig politisk opbakning. Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, ville ikke være med. Emnet boligpolitik var stort set fraværende under valgkampen i Intet politisk parti med udsigt til at danne eller komme i regering ønskede tilsyneladende at lægge sig ud med hverken lejerne eller ejerne af egen bolig. Boligpolitik var et ikke emne for partierne. Ingen ville risikere at lægge sig ud med boligejerne eller de, der drømte om at blive det. Vækst, recession og boligpræference At det kunne blive et politisk selvmål at stramme op over for fx parcelhusejerne, kunne underbygges med resultater fra en undersøgelse af boligpræferencer fra 2001, der viste, at 88 procent af ejerne ønskede at fortsætte med at bo i egen bolig, og næsten halvdelen af lejerne 46 procent ønskede at blive boligejere. Det er imidlertid et spørgsmål, om dette præferencemønster vil holde under en recession, hvor en forventning om en fortsat værdistigning forbundet med at eje sin bolig ikke længere er der. Erfaringen er, at når det går godt for Danmark, forstået som økonomisk vækst og høj beskæftigelse, går det også godt for ejerboligsektoren, mens den almene boligsektor, specielt i yderområderne, taber terræn og får ledige boliger. I perioder med recession er situationen modsat. Her er der pres på den almene sektor, næsten alt er udlejet, mens ejerboliger er vanskelige at sælge. Nye boligejere og andre med høj belåning får tab, hvis de må sælge. I højkonjunkturen bliver der bygget nye ejerboliger, og de gamle bliver ombygget og moderniseret. Under en recession stagnerer og falder prisen på ejerboliger, der bygges ingen nye parcelhuse, og der moderniseres og vedligeholdes stort set ikke. Kun i det tilfælde, at der kommer en direkte tilbagegang i folketallet og prisfald, hvilket også kan ske regionalt, kan der blive tale om parcelhusslum. Attraktivitet en helhed Et boligområdes og en boligforms attraktivitet afhænger således både af en række politisk og konjunkturafhængige forhold såvel som af fysiske, kvalitets- og områdemæssige elementer, som ændrer sig over tid. Det er dog stadig interessant at undersøge, hvilke kvaliteter ved boligen og boligområdet folk efterspørger og værdsætter. Er besiddelsesform fx en afgørende faktor? Eller er det et karakteristika ved den angelsaksiske måde at organisere boligmarkedet på, at ejerboligen vægtes højere end lejeboligen, fordi store dele af befolkningen ikke har et relevant lejeboligtilbud? I dansk sammenhæng betyder reguleringen af udlejningssektoren formodentlig, at kun ejerboligen har tilstrækkelig fleksibilitet og tilgængelighed til at imødekomme individuelle behov og den bagvedliggende boligefterspørgsel, medmindre der er tale om den meget dyre ende af det private udlejningsmarked, hvor der p.t. ingen regulering er. Men her vil de fleste boligsøgende formentlig af økonomiske grunde hellere købe en ejerbolig. Sådan var det ikke i Danmark i begyndelsen af det 20. århundrede. Her boede de velstående i byerne også til leje, da der var et tilstrækkeligt fleksibelt og privat økonomisk attraktivt alternativ til ejerboligen, ligesom der er i en række ikke angelsaksiske lande, fx Tyskland, Schweiz og Østrig, i dag. Hvad betyder boligtypen eller boligens art? Aktuelt ser det ud til, at det fritliggende enfamiliehus, og når det går højt, noget der er eller ligner et landsted, slår alle andre boligtyper. Attraktive enklaver i byen eller på havnefronter er også i søgelyset. Er der noget at lære her, når der fx skal bygges nyt? Hovedstadsområdet og dele af Sjælland står overfor en befolkningsmæssig vækst og planlægger for nyt boligbyggeri. Hvordan 3

4 skal det se ud? Skal der bygges parcelhuskvarter efter parcelhuskvarter, fordi målinger af folks boligpræferencer har vist, at folk drømmer om at bo i eget hus? Eller skal man lytte efter arkitekter og planlæggere, som vil bygge tætte lave kvarterer nye byer, hvor bolig og erhverv er blandet som sikrer det åbne land og naturen og giver mulighed for offentlig trafikbetjening, som et reelt alternativ til bilen? Præferenceundersøgelserne har dømt tæt lav med det indbyggede fællesskab ud på udskiftningsbænken: Det er noget for særlige grupper, som fx har brug for at være placeret og passet og meget gerne i en vis udstrækning af hinanden, og for enlige forældre, som søger legekammerater til børnene. Enfamiliehuset det man kan gå rundt om er stjernen nu, men er det også for evigt? Eller handler det om, at der er flere typer af boligdelmarkeder, med individuelle attributter, som bare ikke må blandes? En undersøgelse af boligpotentialet for en ny by i Nordsjælland, hvor der blev brugt fokusgrupper, viser, at det er nødvendigt at se på, hvad der ligger bag boligpræferencerne. En forhåndshypotese om, at målgrupperne for den nye by havde en klar overpræference for enfamiliehuset, blev ikke bekræftet her. Der var et ønske om at få de kvaliteter, fx privathed og adgang til natur og grønne områder, som enfamiliehuset giver mulighed for; men ønsket om eget hus med have kunne præciseres til et ønske om en bolig med terrasse eller altan, noget interessant eller smukt at se på og let adgang til naturen. Der var heller ingen klar præference for ejerboligen. Ønsket var at få et bredt boligtilbud, så borgerne fortsat kunne bo i byen, når deres boligbehov ændrede sig. Store parcelhuskvarterer med enfamiliehuse kan ikke få folk til en ny by. Signalet ville være forkert. Det er nemlig ikke en by. Men parcelhuset i forstaden kan godt være en god bolig for mange familier. Kvarteret er det vigtige - ikke det enkelte hus. Det skal enten være en rigtig by eller en rigtig forstad. Nogle vil gerne bo i en bybolig, der opflyder behovet for privathed såvel som for adgang til byliv. Andre ønsker parcelhuset, privatheden og den stille villavej i forstaden og giver gerne afkald på bylivet i hverdagen. Men ingen vil gå efter at bo, hvor der hverken er mulighed for privathed i boligen eller for adgang til byliv. En bolig kan altid ændres og bliver det, når den lokale sammenhæng kvarteret - og de økonomiske konjunkturer er rigtige. Udvikling af kvarterets kvaliteter er planopgaven, når det gælder hus med have. Den enkelte ejer vælger kun til eller fra. Det er planmyndighedens opgave at holde fast i og udvikle de særlige kvaliteter, der kendetegner et kvarter. Det gælder også parcelhusområderne fra 60'erne og 70'erne. Denne artikel er udarbejdet som led i forskningsprojektet Attraktive enfamiliehuse i vækstcentrenes forstæder, som gennemføres med støtte fra af Realdania Fondens Center for Bolig og Velfærd på Sociologisk institut, Københavns Universitet Kilder Af seniorforsker, cand.oecon. Hedvig Vestergaard, Statens Byggeforskningsinstitut Buhl, O. (1948), Status over etagehuset, mens det endnu er i støbeskeen. Arkitekten, ugehæfte, Vol. L, pp Det Økonomiske Råd, Formandskabet. (1970). Boligmarkedet og Boligbyggeri. København. Det Økonomiske Råd, Formandskabet. (2001). Dansk Økonomi: Forår København. Elsinga, M. & Hoekstra, J. (2004). Homeownership and housing satisfaction: A study of the literature and an analysis of the European Community Household Panel. ENHR Conference 2004, Cambridge, UK. Jørgensen, G. (1995). Parcelhuset - et fremtidigt emne for byfornyelse? Byplan, 1995, 47(6), Lang, R. E. (2005). Valuing the Suburbs: Why Some Improvements Lover Home Prices. Opolis, 1(1),

5 Lind, O. & Møller, J. (1996). Bag hækken. Det danske parcelhus i lyst og nød. København: Arkitektens Forlag. Lund, D. (1999). Parcelhuset - hva' nu. Byplan, 1999, 51(1), Nue Møller, J. (1996). Bag hækken: Udviklingstendenserne for det danske parcelhus - arkitektonisk og som boligform. Arkitekten, 98(27), OECD. (2006) Economic Survey of Denmark Paris. Statens Byggeforskningsinstitut & Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (2001). Det danske boligmarked - udvikling i boligforsyning og boligønsker + Bilag. København: Byforum. Vestergaard, H., Ærø, T., Lyduch, A. (2006). Ny by ved Store Rørbæk. Boliger og beboere. Statens Byggeforskningsinstitut. Hørsholm. Vestergaard, H. (2004). Boligpolitik i velfærdsstaten. In N. Ploug (red.), I. Henriksen (red.), & N. Kærgaard (red.), Den danske velfærdsstats historie: Antologi (04:18) (pp ). København: Socialforskningsinstituttet. Vestergaard, H. (2001). Boligpolitiske problemer og udfordringer: Interview med nøglepersoner på boligmarkedet. (By og Byg Dokumentation 002). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. Ærø, T. (2002). Boligpræferencer, boligvalg og livsstil: Ph.d.-afhandling. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. 5

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

REGERINGENS BOLIGPOLITIK

REGERINGENS BOLIGPOLITIK 19. april 2002 Af Lise Nielsen Resumé: REGERINGENS BOLIGPOLITIK Notatet beskriver regeringens boligpolitik fra forskellige synsvinkler De ændrede rammer for boligpolitikken har andet end signalværdi. Økonomi-

Læs mere

Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig?

Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig? Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig? Morten Skak Center for Bolig og Velfærd Midtvejskonference 2008 Realdania Ejerboligandelen i Danmark og nogle andre europæiske lande. Pct. 70 65 60 55 50

Læs mere

10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor?

10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor? 10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor? Morten Skak Center for Bolig og Velfærd, Realdania Boligdag 2008 Center for Boligforskning Ejerboligandelen i Danmark og nogle andre europæiske lande.

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Boligpolitisk Program

Boligpolitisk Program Boligpolitisk Program Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 22. november 2014. Boligpolitisk Program 1.0 Indledning Boligen er en helt grundlæggende del af alle danskeres

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt NOTAT Dato: 15. april 2015 Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2015-345 Skøn over konsekvenserne ved ophævelse af maksimalprisbestemmelsen ud fra DREAM (2012)

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

5. april 2002 GG. Mit indlæg bygger på flere forskellige undersøgelser. Nogle af dem, er lavet her i huset og nogle er lavet andre steder.

5. april 2002 GG. Mit indlæg bygger på flere forskellige undersøgelser. Nogle af dem, er lavet her i huset og nogle er lavet andre steder. 5. april 2002 GG Ældres boligforhold - indlæg ved seniorforsker Georg Gottschalk, By og Byg ved årsmødet for rekvirenter og forskere mandag. d. 8.april 2000 Indledning BY-og Byg har i mange år arbejdet

Læs mere

Hovedstadsområdet: Boligudviklingen i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Hovedstadsområdet: Boligudviklingen i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Hovedstadsområdet: Boligudviklingen i fremtiden Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000 3000 2000

Læs mere

HVOR LÆNGE BLIVER VI BOENDE?

HVOR LÆNGE BLIVER VI BOENDE? 1.0 Private lejeboliger HVOR LÆNGE BLIVER VI BOENDE? Analyse af 27.645 fraflytninger i perioden 2008-2014 Side 1 20. oktober 2014 BAGGRUND DEAS har analyseret over 27.000 fraflytninger i perioden 2008-2014

Læs mere

Lejerne taber til boligejerne

Lejerne taber til boligejerne Politik// Af Jesper Larsen, cheføkonom, Lejernes LO Lejerne taber til boligejerne Ejendomsskatten står igen højt på den politiske dagsorden. Men få - også politikere - kan gennemskue, hvem der er vindere

Læs mere

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Helsingørs situation Del af vækstregion Mange bosætningstilbud

Læs mere

Tendenser på boligmarkedet

Tendenser på boligmarkedet Tendenser på boligmarkedet Erfaringer med billige boliger, skæve boliger og ungdomsboliger Vejle Kommune, 29. marts 2016 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i,

Læs mere

De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv

De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv Præsentation ved Center for Boligforskning og Dansk Byplanlaboratoriums boligseminar Vejle d. 25.-26.11.2010 Hans Kristensen Center for

Læs mere

Vejen Kommunes Boligpolitik

Vejen Kommunes Boligpolitik Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...

Læs mere

Nybyggeri af almene ungdomsboliger Magasinet Ejendom 25. august 2011

Nybyggeri af almene ungdomsboliger Magasinet Ejendom 25. august 2011 Nybyggeri af almene ungdomsboliger Magasinet Ejendom 25. august 2011 Himmerland Boligforening Direktør Ole Nielsen Nybyggeri af almene ungdomsboliger Temaer: Er der plads til flere ungdomsboliger i Aalborg?

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

Befolkningens boligønsker. Hans Kristensen og Hans Skifter Andersen

Befolkningens boligønsker. Hans Kristensen og Hans Skifter Andersen Befolkningens boligønsker Hans Kristensen og Hans Skifter Andersen Center for Bolig og Velfærd Realdania Forskning August 2009 Indhold 1. Indledning, konklusioner og sammenfatning... 4 Indledning... 4

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: /

Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: / Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: 87091 / 2388024 Et boligmarked i forårshumør Der er fremgang på boligmarkedet med både øget salg, kortere liggetider og flere nybyggerier. Der vil fortsat være efterspørgsel

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked 9. marts 2012 Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked De usikre tider på både boligmarkedet og arbejdsmarkedet har gennem de seneste år bevirket til, at flere

Læs mere

Sæt boligen fri Liberal Alliances boligpolitik

Sæt boligen fri Liberal Alliances boligpolitik Sæt boligen fri Liberal Alliances boligpolitik Boligmarkedet skal dereguleres Erstat planøkonomi med markedsøkonomi Boliger er sammen med mad livsnødvendigt forbrug. Derfor er det afgørende, at det politiske

Læs mere

University of Copenhagen. Befoldningens boligønsker Kristensen, Hans; Andersen, Hans Skifter. Publication date: 2009

University of Copenhagen. Befoldningens boligønsker Kristensen, Hans; Andersen, Hans Skifter. Publication date: 2009 university of copenhagen University of Copenhagen Befoldningens boligønsker Kristensen, Hans; Andersen, Hans Skifter Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk

Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk Den almene sektor i Danmark Den almene sektor og forstaden Segregationen Hvad så? Fremtiden Der findes godt 500.000

Læs mere

Kommunal boligpolitik boligpolitikkens genopstandelse?

Kommunal boligpolitik boligpolitikkens genopstandelse? Kommunal boligpolitik boligpolitikkens genopstandelse? Artikel til Samfundsøkonomen Hans Kristensen Resumé Siden Boligministeriets nedlæggelse i 2001 har der været en meget begrænset politisk opmærksomhed

Læs mere

YY Kommune. til etablering af de 12 ustøttede private andelsboliger. af, at andelshaverne er bopælsregistreret i Y Kommune.

YY Kommune. til etablering af de 12 ustøttede private andelsboliger. af, at andelshaverne er bopælsregistreret i Y Kommune. YY Kommune 27-03- 2007 Ved brev af 14. december 2006 anmodede den daværende Y Kommune Statsamtet Nordjylland om vejledende at vurdere, hvorvidt kommunen lovligt kan betinge en kommunal garanti til etablering

Læs mere

Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel

Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel - Sammenfatning af analyserapport Jonas Zangenberg Hansen, Peter Stephensen og Joachim Borg Kristensen April 213 Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel

Læs mere

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2315050 Flygtninge skaber behov for 1,5 mio. m 2 alment byggeri Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik marts 2015 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger 14 De

Læs mere

FORÆLDREKØB. Med forældrekøb kan du hjælpe dine børn til at få en lejebolig. EN GOD START 2 GUNSTIGE SKATTEFORHOLD OG BOLIGSIKRING 2

FORÆLDREKØB. Med forældrekøb kan du hjælpe dine børn til at få en lejebolig. EN GOD START 2 GUNSTIGE SKATTEFORHOLD OG BOLIGSIKRING 2 FORÆLDREKØB Med forældrekøb kan du hjælpe dine børn til at få en lejebolig. 121/5 01.01.2015 Forældrekøb er, når forældre køber en lejlighed, som de udlejer til deres barn. Hvis voksne børn køber en lejlighed,

Læs mere

13. Den fremtidige efterspørgsel efter privat boligudlejning

13. Den fremtidige efterspørgsel efter privat boligudlejning 13. Den fremtidige efterspørgsel efter privat boligudlejning Af lektor, cand.polit. Morten Skak, Institut for virksomhedsledelse og økonomi, SDU Antallet af private udlejningsboliger har været faldende

Læs mere

R E A L D A N I A E J E R B O L I G F O R U M BÆREDYGTIGE FORSTÆDER INGEN NEMME LØSNINGER MEN DER ER LØSNINGER HVIS VI VIL

R E A L D A N I A E J E R B O L I G F O R U M BÆREDYGTIGE FORSTÆDER INGEN NEMME LØSNINGER MEN DER ER LØSNINGER HVIS VI VIL R E A L D A N I A E J E R B O L I G F O R U M BÆREDYGTIGE FORSTÆDER INGEN NEMME LØSNINGER MEN DER ER LØSNINGER HVIS VI VIL JENS KVORNING PROFESSOR CENTER FOR BYPLANLÆGNING KUNSTAKADEMIETS SKOLER FOR ARKITEKTUR,

Læs mere

Den omfattende regulering og priskontrol på leje- og andelsboligmarkedet er til skade for den brede masse af boligforbrugere, fordi:

Den omfattende regulering og priskontrol på leje- og andelsboligmarkedet er til skade for den brede masse af boligforbrugere, fordi: Sæt boligen fri Liberal Alliances boligpolitik Boligmarkedet skal dereguleres Erstat planøkonomi med markedsøkonomi Boliger er sammen med mad livsnødvendigt forbrug. Derfor er det afgørende, at det politiske

Læs mere

Miniseminar om boligområdet. Potentiel boligefterspørgsel. Nuuk, den 22. marts 2014

Miniseminar om boligområdet. Potentiel boligefterspørgsel. Nuuk, den 22. marts 2014 Miniseminar om boligområdet Potentiel boligefterspørgsel Nuuk, den 22. marts 2014 Den potentielle boligefterspørgsel Potentiel boligefterspørgsel er antal af boliger, der skal være til rådighed, hvis

Læs mere

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de?

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo?, Vejle 25. november 2010 Toke Haunstrup Christensen, Statens Byggeforskningsinstitut Baggrunden Indtil midten

Læs mere

Privat boligudlejning

Privat boligudlejning Privat boligudlejning - en glemt boligsektor på vej mod afregulering Privat boligudlejning er vigtig for mobiliteten på boligmarkedet. Det er en broget sektor, hvor økonomien en årrække har været baseret

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

De ældres boligforhold 2016

De ældres boligforhold 2016 ÆLDRE I TAL 2016 De ældres boligforhold 2016 Ældre Sagen Februar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Den almene sektor i Fremtiden. Visioner og udfordringer mod år 2025. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Den almene sektor i Fremtiden. Visioner og udfordringer mod år 2025. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Den almene sektor i Fremtiden Visioner og udfordringer mod år 2025 Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Befolkningsudviklingen Danmark 2007-2017 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49

Læs mere

LEV DRØMMEN. - skab rammerne

LEV DRØMMEN. - skab rammerne LEV DRØMMEN - skab rammerne NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker, der trækker sig tilbage

Læs mere

Mod et retfærdigt og effektivt boligmarked

Mod et retfærdigt og effektivt boligmarked Mod et retfærdigt og effektivt boligmarked Anne Kristine Høj, specialkonsulent, og Jakob Roland Munch, specialkonsulent, Det Økonomiske Råds Sekretariat 1 Beregninger i artiklen dokumenterer, at de økonomisk

Læs mere

Markedsanalyse i den almene sektor

Markedsanalyse i den almene sektor Markedsanalyse i den almene sektor Himmerland Boligforening, udviklingschef Sven Buch Boligkontoret Danmark, marketingchef Karina Lauridsen, Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg den 13. maj 2015 Deltagere

Læs mere

Forstaden tænkt og oplevet

Forstaden tænkt og oplevet Forstaden tænkt og oplevet 4. maj 2011 Claus Bech-Danielsen, SBi/AAU Forstad som et sted at bo GENERELT OM FORSTAD hvad er en forstad? ARKITEKTERNES FORSTAD visioner og idealer BEBOERNES FORSTAD oplevede

Læs mere

parcelhuse, da vi ikke er i stand til at overskue opgaver som rumfordeling, lysforhold, gangveje og beliggenhed på grunden.

parcelhuse, da vi ikke er i stand til at overskue opgaver som rumfordeling, lysforhold, gangveje og beliggenhed på grunden. Konklusion Parcelhuset er kommet for at blive. Folk elsker at bo i det. Det er for mange mennesker toppen af boligmarkedet, hvor kun landstedet rangere højere. Det er kun blandt udvalgte arkitekter, byplanlæggere

Læs mere

Tekst: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft i hele landet er en forudsætning for vækst og udvikling.

Tekst: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft i hele landet er en forudsætning for vækst og udvikling. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 175 Offentligt Talepapir Arrangement: UUI alm. del - samrådsspørgsmål AL Hvornår: Den 29.september. Kl. 10.00-10.45 DET

Læs mere

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse Forældrekøbsguiden 2015 Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse 1 Forældrekøbsguiden 2015 Denne guide er til dig, der overvejer at købe studiebolig til dit barn. Guiden giver

Læs mere

FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo FORSLAG Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik november 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Fremtidens boligmarked i Aarhus og Omegn. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Fremtidens boligmarked i Aarhus og Omegn. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Fremtidens boligmarked i Aarhus og Omegn Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000

Læs mere

Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet'

Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet' Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet' 17. november 2011 At have en bolig i et godt og trygt miljø vil jeg tro er en selvfølge for de fleste af os, der er her i dag. Men det er det ikke

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Livsforløb, boligpræferencer og boligkarriere

Livsforløb, boligpræferencer og boligkarriere Om projektet Projektet er en tværgående, tematiseret opsamling af viden fra mange af CBV s projekter Projektet løber frem til 2011 I dagens sammenhæng: udgør en ramme om de øvrige projektpræsentationer

Læs mere

Boligpolitik Odense. Odense Kommune

Boligpolitik Odense. Odense Kommune Boligpolitik Odense Odense Kommune 2 Indhold Indledning 4 Sammenfatning 5 Boligpolitik for Odense 2002-2012 7 Boligpolitik - overvejelser 7 De boligpolitiske mål og handlinger 9 Boligudbygningen i dag

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Det danske boligmarked. Kapitel 2. 2.1 Indledning. 2.2 Flere boligmarkeder

Det danske boligmarked. Kapitel 2. 2.1 Indledning. 2.2 Flere boligmarkeder Det danske boligmarked Kapitel 2 2.1 Indledning Dette kapitel omhandler det samlede danske boligmarkeds historie. De forskellige ejerformers historie beskrives, herunder de forskellige ejerformers styrker

Læs mere

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Bestyrelsesmøde 17. november 2015 November 2015 Ad pkt. 2 a Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen

Læs mere

Oversigt i korte træk. Sådan beregnes boligydelse i 2000. Boligudgiften (A) Indtægtsandel (B) Kompensationsbeløb

Oversigt i korte træk. Sådan beregnes boligydelse i 2000. Boligudgiften (A) Indtægtsandel (B) Kompensationsbeløb forside Boligydelse 2000 Oversigt i korte træk Se nærmere om beregningen på de næste sider. Sådan beregnes boligydelse i 2000 Boligydelsen udgør i 2000: 87% af forskellen mellem (A) En beregnet boligudgift

Læs mere

LEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber

LEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber LEV DRØMMEN - skab rammerne for aktive bofællesskaber NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker,

Læs mere

2009-Boligundersøgelsen

2009-Boligundersøgelsen Præsentation af 2009-Boligundersøgelsen Slutrapport fra undersøgelse af elever og studerendes boligvilkår i Hovedstadsområdet og Århus 18. januar 2011 v. seniorkonsulent Mads Engholm UngdommensAnalyseEnhed

Læs mere

Det danske boligmarked - udvikling i boligforsyning og boligønsker

Det danske boligmarked - udvikling i boligforsyning og boligønsker Det danske boligmarked - udvikling i boligforsyning og boligønsker Rapport udarbejdet for Byforum af: Statens Byggeforskningsinstitut og Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut Projekt nr: F8-156 Februar-juni

Læs mere

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.

Læs mere

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 3. maj 2016 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk www.spjraadgivning.dk CVR-nr. 32 60 26 81 Bank: Lån

Læs mere

De ældres boligforhold 2015

De ældres boligforhold 2015 ÆLDRE I TAL 2015 De ældres boligforhold 2015 Ældre Sagen Januar 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

TILFLYTTERANALYSEN 2016

TILFLYTTERANALYSEN 2016 Sagsnr. 00.13.02-P05-1-15 Sagsbehandler Anette Olsen TILFLYTTERANALYSEN 2016 18.07.2016 FAKTA OM TILFLYTTERNE FRA TILFLYTTERANALYSEN - 34 % af tilflytterne har tidligere boet i Hedensted Kommune. - 29

Læs mere

Byudvikling befolkningsudvikling

Byudvikling befolkningsudvikling Byudvikling befolkningsudvikling Albertslund i et københavnsk perspektiv Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef Byudvikling befolkningsudvikling Fra lokalsamfund til storby Urbanism as way of life

Læs mere

Figur 1: Fordeling af tab på ejerboliger (i perioden 2009-2013) Milliardtab i land- og yderkommuner 35% 43% 23%

Figur 1: Fordeling af tab på ejerboliger (i perioden 2009-2013) Milliardtab i land- og yderkommuner 35% 43% 23% NR. 10 DECEMBER 2014 Milliardtab i land- og yderkommuner Selv om land- og yderkommuner står for 32 pct. af udlånsporteføljen, stammer hele 43 pct. af sektorens tab fra disse kommuner. Realkreditinstitutternes

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart 22. juli 2008 Forældrekøb giv dit barn en god studiestart Snart kommer det længe ventede brev ind af postsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed skydes højsæsonen

Læs mere

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De

Læs mere

Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009

Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Her bor borgerpanelet Borgerpanelet er jævnt fordelt i regionens kommuner med et stort antal i større kommuner som Odense,

Læs mere

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Privat forbrug Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923

Læs mere

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger.

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 ULØ alm. del Bilag 21 Offentligt De tomme boliger Det faldende befolkningstal giver en række problemer og udfordringer for Lolland Kommune. Et af de vigtigste

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Forældrekøb kan give plus på kontoen

Forældrekøb kan give plus på kontoen 5. maj 2009 Forældrekøb kan give plus på kontoen Priserne på ejerlejligheder falder, renterne har taget sig et dyk de seneste måneder og bunden synes endnu ikke at være nået for hverken boligpriser eller

Læs mere

NOTAT. Permanente boliger til flygtninge i Køge Kommune pr. 16. august 2015. Regler

NOTAT. Permanente boliger til flygtninge i Køge Kommune pr. 16. august 2015. Regler NOTAT Dato Social- og Sundhedsforvaltningen Sekretariat og Økonomi Permanente boliger til flygtninge i Køge Kommune pr. 16. august 2015 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Nærværende notat sammenfatter

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Ikke noget nyt, bortset fra, at nyere boligområder rammes Som

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

Spar 27 % på boligudgiften med forældrekøb

Spar 27 % på boligudgiften med forældrekøb 5. august 2008 Spar 27 % på boligudgiften med forældrekøb Mandag den 30. juli dumpede det længe ventede brev ind af brevsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Bosætning i yderområder

Bosætning i yderområder Bosætning i yderområder Helle Nørgaard og Thorkild Ærø, Statens Byggeforskningsinstitut Der er gennem de senere år kommet fokus på bosætning i landets yderområder, både i den generelle debat og i planlægningskredse.

Læs mere

Lejernes Landsorganisation Sekretariatet Deres ref. Vor ref. Dato

Lejernes Landsorganisation Sekretariatet Deres ref. Vor ref. Dato Lejernes Landsorganisation Sekretariatet Deres ref. Vor ref. Dato Henvendelse til Beskæftigelsesministeren og Beskæftigelsesudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Telefon 33 37 55 00 18.

Læs mere

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Oplæggets indhold Udviklingen i indvandring og bosætning i boliger og

Læs mere

I undersøgelsen bliver kommunerne spurgt om, hvordan de oplever udfordringerne med permanent boligplacering af flygtninge.

I undersøgelsen bliver kommunerne spurgt om, hvordan de oplever udfordringerne med permanent boligplacering af flygtninge. N OTAT Kommunerne har brug for boliger til nye flygtninge D en 20. augus t 2014 8 ud af 10 kommuner har svært ved at finde billige permanente boliger til flygtninge, der får opholdstilladelse. Det viser

Læs mere

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at anskueliggøre, hvordan udbuddet af ejerboliger i landdistrikterne længere væk

Læs mere

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet.

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet. BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 5 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE I 1. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for 4. gang et prisindeks for boliger. Indekset har det særlige kendetegn, at ændringer i sammensætningen

Læs mere

Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009

Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009 Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009 Kort om undersøgelsen Metode Dataindsamlings metode Borgerpanelet Periode November 2009 Stikprøve 1.043 Svarprocent 77 % Antal svar 805 Vægtning

Læs mere

Hvem sørger for boligerne? De rå markedskræfter eller kommunernes planlægning?

Hvem sørger for boligerne? De rå markedskræfter eller kommunernes planlægning? Hvem sørger for boligerne? De rå markedskræfter eller kommunernes planlægning? Oplæg ved ATVs konference om: Den gode bolig. Dansk Design Center d. 6.3.2006 Centerleder Hans Kristensen Igennem temagruppens

Læs mere

velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard

velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard & velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard Brush up på den almene sektor 1/5 af alle boliger er almene = ca. 545.000 Kun 2 % er opført før 1940 Kun 5% er over

Læs mere

DEN DEMOGRAFISK BETINGEDE UDVIKLING I BOLIGEFTERSPØRGSLEN

DEN DEMOGRAFISK BETINGEDE UDVIKLING I BOLIGEFTERSPØRGSLEN i:\marts-2000\bent-a.doc Af Bent Madsen 6. marts 2000 RESUMÈ DEN DEMOGRAFISK BETINGEDE UDVIKLING I BOLIGEFTERSPØRGSLEN En mekanisk fremskrivning af boligefterspørgslen ved hjælp af den seneste befolkningsprognose

Læs mere

De ældres boligforhold 2014

De ældres boligforhold 2014 ÆLDRE I TAL 2014 De ældres boligforhold 2014 Ældre Sagen Januar 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

De nye flyttemønstre og kravene for at blive et godt bosætningsområde. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

De nye flyttemønstre og kravene for at blive et godt bosætningsområde. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk De nye flyttemønstre og kravene for at blive et godt bosætningsområde Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000

Læs mere

Oversigt over bygningsmasse

Oversigt over bygningsmasse N O T AT 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-3053 Ref. PB Energieffektivisering Oversigt over bygningsmasse Bygningsbestand Den samlede bygningsbestand fordelt på anvendelser og ejerformer fremgår af tabel 1.

Læs mere