Baggrund ejerboligkrise indtil 1993

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baggrund ejerboligkrise indtil 1993"

Transkript

1 Artikel offentliggjort i: Byplan, 2006, 58(4), Hus med have! Af Hedvig Vestergaard Vil alle bo i et hus med have i "en stor evigt voksende forstad" til byen? Eller skal vi bekymre os om fremtiden for de store parcelhuskvarterer fra 60'erne og 70'erne? Hvad er et enfamiliehus, og hvor mange er der? Hvilke kvaliteter er det folk gerne vil have, der hvor de bor? Disse spørgsmål kan belyses og diskuteres ud fra mange vinkler. Her er to en positiv og en negativ: Eget hus med have i den positive version står som et begreb, der omfatter den ideelle bolig. Den bolig, som er egnet til familien med børn, uanset om børnene måske ikke er kommet endnu, eller de allerede er flyttet for at bo for sig selv. Senere kan de jo komme på besøg med deres partner og børn - børnebørnene. Det er en verden med sol, sommer og grill i den lyse sommeraften eller sne, vinter, hjemmebag og snemand i haven. Den egner sig til lange sommerferier og en Jul, der varer lige til Påske. Idealet er befriet for enhver mindelse om arbejde det er noget som foregår et andet sted. Her drejer livet sig om familien og den verden, som stopper ved hækken. Et paradis, et glansbillede eller en drøm om kernefamilien! Eget hus med have i den negative version står som et begreb, der omfatter et boligideal, som ikke har nogen forbindelse til virkeligheden. 70 procent af de danske husstande består kun af en eller to personer. Perioden med børn er blevet et senere og flygtigere stadie. Og enfamiliehuset som ejerbolig er en utryg ramme om børnefamilien. Selv om eget hus anskaffes som ramme om planlagte børns opvækst, opgives den af økonomiske grunde i forbindelse med skilsmisse og opløsning af parforhold. De uendelige forstadskvarterer ødelægger naturen og det åbne land. De er kedelige og tømt for liv og fællesskab. Børn er i institution, og forældre pendler til fjerne arbejdspladser for at kunne betale hus, bil og institutionsplads. En ikke bæredygtig boligform uden mulighed for individuel, social og miljømæssig udvikling! I det følgende ser vi på nogle fakta og synspunkter vedrørende eget hus med have - enfamiliehuset, og på de udfordringer denne boligform giver boligpolitik og byplanlægning. Der er i alt ca. 2,5 mio. boliger i Danmark. Heraf er ca. 46 procent enfamiliehuse. Medtager vi også række-, kæde- og dobbelthuse er 60 procent af boligerne enfamiliehuse. Godt 9 ud af 10 parcelhuse er beboet af ejeren. Knap 4 ud af 10 række-, kæde- og dobbelthuse er beboet af ejeren selv. Tabel 1 Boliger efter art procentuelt fordelt efter udlejningsforhold 1. januar 2005 Boligens art Udlejet bolig Beboet af ejeren Uoplyst I alt Procent Procent Stuehuse til landbrugsejendomme 12% 85% 3% 100% % Parcelhuse 7% 91% 2% 100% % Række-, kæde- og dobbelthuse 62% 35% 3% 100% % Etageboligbebyggelse 84% 13% 3% 100% % Andet 60% 23% 17% 100% % Antal boliger i alt 46% 51% 3% 100% % Kilde: Statistikbanken Baggrund ejerboligkrise indtil 1993 Ideen om, at især parcelhuset vil blive fremtidens slumbolig, kom senest op omkring Det private ejerboligmarked var i krise og præget af prisfald og tvangsauktioner og en dermed følgende lav eller manglende vedligeholdelse. Det gav anledning til bekymring for enfamiliehuset og især for de mange parcelhuse, opført som typehuse i 1960 ernes og 1970 ernes forstæder til de store byer. Der var frygt for, at disse huse ville blive usælgelige, at kvartererne ikke længere var attraktive nok. Blandt arkitekter og Antal 1

2 planlæggere blev der talt og skrevet om parcelhusslum og faren for tomme huse og spøgelseskvarterer. Arkitekternes kritik af parcelhusområderne var dog ikke ny, den var også fremme for 60 år siden. Ud over at husejere kunne blive skyldnere i forbindelse med tvangssalg af boligen, kunne långiverne kreditinstitutter og banker få problemer med pantets værdi, hvis husene ikke kunne sælges. Der blev taget initiativ til et støttet udviklingsarbejde, som kunne anvise, hvordan områderne og husene kunne ændres og udvikles, så de bedre kunne tilpasses behovene hos fremtidens husstande og blive mere miljøvenlige. Man ventede fx flere ældre med behov for mindre boliger og flere fællesfaciliteter og service og et behov for at reducere energiforbruget. Arkitektkonkurrencer anviste bl.a., hvordan huse kunne ombygges og ændres fra enfamiliehuse til huse med mindre boliger egnet til ældre, og hvordan haver kunne slås sammen, så der også var plads til fælles friarealer, legepladser mv. Omkostningerne forbundet med at realisere forslagene var imidlertid for høje til, at der dengang var markedsmæssig baggrund for at iværksætte dem. Så det blev alene til nogle få støttede eksempelprojekter, der viste hvad der var muligt. Økonomisk vækst og urbanisering I mere end 10 år har der imidlertid ikke været problemer med at sælge parcelhuse eller prisfald i de større byområder. Det gælder særligt i Hovedstadsområdet og i de Østjyske vækstområder, så om Århus- og Trekantområdet, hvor der har været et stigende prisniveau og en omfattende ombygnings- og vedligeholdelsesaktivitet. Perioden siden 1993 har også budt på mulighed for længere lån, afdragsfrie lån, en lav rente, belåning af friværdi mv. Lave låneydelser har presset priserne op; og mulighed for belåning af friværdi har givet boligejerne et "kreditkort" til at finansiere vedligehold og modernisering af boligen såvel som af biler, rejser, fester mv. Der bygges igen nye enfamiliehuse, og eksisterende huse med en attraktiv beliggenhed bliver i nogle tilfælde erstattet med helt nye eller totalt ombyggede. Stigende priser på ejerboligmarkedet har gjort det rentabelt at bygge nyt og renovere og ombygge enfamiliehuse i boligområder med høj efterspørgsel og stigende priser, og som derfor alt andet lige er attraktive. Så al snakken i 1990'erne om at opdele og ombygge de ikke attraktive enfamiliehuse er forstummet. Husene kan sælges eller belånes. Det, der præger billedet i 2005, er derimod klager over, at der er for få huse til salg, at priserne er for høje til, at unge familier med normale indkomster kan købe eget hus, og at der mangler byggegrunde i Hovedstadsområdet, hvor der er størst behov for flere boliger. Samtidig er mangel på udlejningsboliger til den samme gruppe. Lejeregulering i private udlejningsboliger fra før 1991 og omkostningsbestemt leje i den almene boligsektor betyder, at unge og nye husstande i vækstområder ofte må stå i kø for at få en lejebolig. Hvis de ikke har mulighed for at købe en ejerbolig, må de fremleje, bo hos venner eller familie mv., indtil de kommer frem i køen. Boligpolitik - et tabuemne Der er en lang tradition for at regne på og diskutere om lejerne eller boligejerne er forfordelt i forhold til de midler, det danske samfund samlet anvender på boligområdet i form af direkte tilskud til boligforbrug (fx boligsikring og boligydelse) og indirekte tilskud (fx lav beskatning af værdien af at bo i egen bolig, lav ejendomsskat og værdien af at bo i en lejereguleret bolig). Der stilles spørgsmål til det hensigtsmæssige i at alle betaler til alle på boligområdet, samtidig med at omfordelingen er uigennemskuelig og forudsætter en høj skat på arbejde. Politisk er dog der næppe mulighed for at ændre boligpolitikken, da fordelene herved er langsigtede, og i første omgang især vil tilfalde unge og andre som ønsker at få egen bolig. Kun et mindretal, der består af unge og andre i en etableringsfase, vil nemlig nyde godt af, at adgangen til udlejningsboliger ophører med at være reguleret via ventelister og personlige netværk mv. Mens et flertal af veletablerede husstande der bor godt herunder mange boligejere, kommer til at afgive privilegier. Forløbet omkring de sidste tre folketingsvalg viser, at partier, der ønsker at deltage i en regering, næppe vil udfordre et privilegeret flertal. Under valgkampen i 1998 afgjorde spørgsmålet om, hvem af lederne af hhv. Socialdemokraterne og Venstre, der ville være bedst til at sikre huslejereguleringen og at lejerne ikke fik huslejestigninger, formentlig valgets udfald. Venstres leder, som boede i egen villa på Strandvejen nord for København, kom i valgkampens sidste døgn til at fremstå som en utroværdig vogter af lejernes interesser. Sammenlignet med Socialdemokraternes leder, som nok boede i en stor andelslejlighed på Frederiksberg, lignede Venstres 2

3 leder mere en væbner for parcelhusejerne. En socialdemokratisk ledet regering beholdt regeringsmagten, men efter valget blev boligpolitikken sat på stand by - et bypolitisk program blev lagt frem, og Boligministeriet blev til By- og Boligministeriet. I 2001 kom spørgsmålet om huslejeregulering eller boligpolitik slet ikke i spil. Venstres leder og statsministerkandidat lovede på forhånd, at der ikke ville blive rørt ved huslejen. Da en borgerlig VK-regering tiltrådte, blev By- og Boligministeriet nedlagt, og sagsområderne blev overført til en række andre ministerier - Økonomi- og Erhvervsministeriet, Socialministeriet, Integrationsministeriet, Miljøministeriet, Finansministeriet mv. Et forslag fra 2002 om, at lejere i almene boliger skulle kunne købe deres bolig, fik stor modstand og resulterede i et forsøg med salg at almene boliger i perioden 2005 til Initiativet, som lagde op til at omdanne almene boliger til ejerboliger, fik ikke tilstrækkelig politisk opbakning. Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, ville ikke være med. Emnet boligpolitik var stort set fraværende under valgkampen i Intet politisk parti med udsigt til at danne eller komme i regering ønskede tilsyneladende at lægge sig ud med hverken lejerne eller ejerne af egen bolig. Boligpolitik var et ikke emne for partierne. Ingen ville risikere at lægge sig ud med boligejerne eller de, der drømte om at blive det. Vækst, recession og boligpræference At det kunne blive et politisk selvmål at stramme op over for fx parcelhusejerne, kunne underbygges med resultater fra en undersøgelse af boligpræferencer fra 2001, der viste, at 88 procent af ejerne ønskede at fortsætte med at bo i egen bolig, og næsten halvdelen af lejerne 46 procent ønskede at blive boligejere. Det er imidlertid et spørgsmål, om dette præferencemønster vil holde under en recession, hvor en forventning om en fortsat værdistigning forbundet med at eje sin bolig ikke længere er der. Erfaringen er, at når det går godt for Danmark, forstået som økonomisk vækst og høj beskæftigelse, går det også godt for ejerboligsektoren, mens den almene boligsektor, specielt i yderområderne, taber terræn og får ledige boliger. I perioder med recession er situationen modsat. Her er der pres på den almene sektor, næsten alt er udlejet, mens ejerboliger er vanskelige at sælge. Nye boligejere og andre med høj belåning får tab, hvis de må sælge. I højkonjunkturen bliver der bygget nye ejerboliger, og de gamle bliver ombygget og moderniseret. Under en recession stagnerer og falder prisen på ejerboliger, der bygges ingen nye parcelhuse, og der moderniseres og vedligeholdes stort set ikke. Kun i det tilfælde, at der kommer en direkte tilbagegang i folketallet og prisfald, hvilket også kan ske regionalt, kan der blive tale om parcelhusslum. Attraktivitet en helhed Et boligområdes og en boligforms attraktivitet afhænger således både af en række politisk og konjunkturafhængige forhold såvel som af fysiske, kvalitets- og områdemæssige elementer, som ændrer sig over tid. Det er dog stadig interessant at undersøge, hvilke kvaliteter ved boligen og boligområdet folk efterspørger og værdsætter. Er besiddelsesform fx en afgørende faktor? Eller er det et karakteristika ved den angelsaksiske måde at organisere boligmarkedet på, at ejerboligen vægtes højere end lejeboligen, fordi store dele af befolkningen ikke har et relevant lejeboligtilbud? I dansk sammenhæng betyder reguleringen af udlejningssektoren formodentlig, at kun ejerboligen har tilstrækkelig fleksibilitet og tilgængelighed til at imødekomme individuelle behov og den bagvedliggende boligefterspørgsel, medmindre der er tale om den meget dyre ende af det private udlejningsmarked, hvor der p.t. ingen regulering er. Men her vil de fleste boligsøgende formentlig af økonomiske grunde hellere købe en ejerbolig. Sådan var det ikke i Danmark i begyndelsen af det 20. århundrede. Her boede de velstående i byerne også til leje, da der var et tilstrækkeligt fleksibelt og privat økonomisk attraktivt alternativ til ejerboligen, ligesom der er i en række ikke angelsaksiske lande, fx Tyskland, Schweiz og Østrig, i dag. Hvad betyder boligtypen eller boligens art? Aktuelt ser det ud til, at det fritliggende enfamiliehus, og når det går højt, noget der er eller ligner et landsted, slår alle andre boligtyper. Attraktive enklaver i byen eller på havnefronter er også i søgelyset. Er der noget at lære her, når der fx skal bygges nyt? Hovedstadsområdet og dele af Sjælland står overfor en befolkningsmæssig vækst og planlægger for nyt boligbyggeri. Hvordan 3

4 skal det se ud? Skal der bygges parcelhuskvarter efter parcelhuskvarter, fordi målinger af folks boligpræferencer har vist, at folk drømmer om at bo i eget hus? Eller skal man lytte efter arkitekter og planlæggere, som vil bygge tætte lave kvarterer nye byer, hvor bolig og erhverv er blandet som sikrer det åbne land og naturen og giver mulighed for offentlig trafikbetjening, som et reelt alternativ til bilen? Præferenceundersøgelserne har dømt tæt lav med det indbyggede fællesskab ud på udskiftningsbænken: Det er noget for særlige grupper, som fx har brug for at være placeret og passet og meget gerne i en vis udstrækning af hinanden, og for enlige forældre, som søger legekammerater til børnene. Enfamiliehuset det man kan gå rundt om er stjernen nu, men er det også for evigt? Eller handler det om, at der er flere typer af boligdelmarkeder, med individuelle attributter, som bare ikke må blandes? En undersøgelse af boligpotentialet for en ny by i Nordsjælland, hvor der blev brugt fokusgrupper, viser, at det er nødvendigt at se på, hvad der ligger bag boligpræferencerne. En forhåndshypotese om, at målgrupperne for den nye by havde en klar overpræference for enfamiliehuset, blev ikke bekræftet her. Der var et ønske om at få de kvaliteter, fx privathed og adgang til natur og grønne områder, som enfamiliehuset giver mulighed for; men ønsket om eget hus med have kunne præciseres til et ønske om en bolig med terrasse eller altan, noget interessant eller smukt at se på og let adgang til naturen. Der var heller ingen klar præference for ejerboligen. Ønsket var at få et bredt boligtilbud, så borgerne fortsat kunne bo i byen, når deres boligbehov ændrede sig. Store parcelhuskvarterer med enfamiliehuse kan ikke få folk til en ny by. Signalet ville være forkert. Det er nemlig ikke en by. Men parcelhuset i forstaden kan godt være en god bolig for mange familier. Kvarteret er det vigtige - ikke det enkelte hus. Det skal enten være en rigtig by eller en rigtig forstad. Nogle vil gerne bo i en bybolig, der opflyder behovet for privathed såvel som for adgang til byliv. Andre ønsker parcelhuset, privatheden og den stille villavej i forstaden og giver gerne afkald på bylivet i hverdagen. Men ingen vil gå efter at bo, hvor der hverken er mulighed for privathed i boligen eller for adgang til byliv. En bolig kan altid ændres og bliver det, når den lokale sammenhæng kvarteret - og de økonomiske konjunkturer er rigtige. Udvikling af kvarterets kvaliteter er planopgaven, når det gælder hus med have. Den enkelte ejer vælger kun til eller fra. Det er planmyndighedens opgave at holde fast i og udvikle de særlige kvaliteter, der kendetegner et kvarter. Det gælder også parcelhusområderne fra 60'erne og 70'erne. Denne artikel er udarbejdet som led i forskningsprojektet Attraktive enfamiliehuse i vækstcentrenes forstæder, som gennemføres med støtte fra af Realdania Fondens Center for Bolig og Velfærd på Sociologisk institut, Københavns Universitet Kilder Af seniorforsker, cand.oecon. Hedvig Vestergaard, Statens Byggeforskningsinstitut Buhl, O. (1948), Status over etagehuset, mens det endnu er i støbeskeen. Arkitekten, ugehæfte, Vol. L, pp Det Økonomiske Råd, Formandskabet. (1970). Boligmarkedet og Boligbyggeri. København. Det Økonomiske Råd, Formandskabet. (2001). Dansk Økonomi: Forår København. Elsinga, M. & Hoekstra, J. (2004). Homeownership and housing satisfaction: A study of the literature and an analysis of the European Community Household Panel. ENHR Conference 2004, Cambridge, UK. Jørgensen, G. (1995). Parcelhuset - et fremtidigt emne for byfornyelse? Byplan, 1995, 47(6), Lang, R. E. (2005). Valuing the Suburbs: Why Some Improvements Lover Home Prices. Opolis, 1(1),

5 Lind, O. & Møller, J. (1996). Bag hækken. Det danske parcelhus i lyst og nød. København: Arkitektens Forlag. Lund, D. (1999). Parcelhuset - hva' nu. Byplan, 1999, 51(1), Nue Møller, J. (1996). Bag hækken: Udviklingstendenserne for det danske parcelhus - arkitektonisk og som boligform. Arkitekten, 98(27), OECD. (2006) Economic Survey of Denmark Paris. Statens Byggeforskningsinstitut & Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (2001). Det danske boligmarked - udvikling i boligforsyning og boligønsker + Bilag. København: Byforum. Vestergaard, H., Ærø, T., Lyduch, A. (2006). Ny by ved Store Rørbæk. Boliger og beboere. Statens Byggeforskningsinstitut. Hørsholm. Vestergaard, H. (2004). Boligpolitik i velfærdsstaten. In N. Ploug (red.), I. Henriksen (red.), & N. Kærgaard (red.), Den danske velfærdsstats historie: Antologi (04:18) (pp ). København: Socialforskningsinstituttet. Vestergaard, H. (2001). Boligpolitiske problemer og udfordringer: Interview med nøglepersoner på boligmarkedet. (By og Byg Dokumentation 002). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. Ærø, T. (2002). Boligpræferencer, boligvalg og livsstil: Ph.d.-afhandling. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. 5

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Boligpolitisk Program

Boligpolitisk Program Boligpolitisk Program Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 22. november 2014. Boligpolitisk Program 1.0 Indledning Boligen er en helt grundlæggende del af alle danskeres

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

Befolkningens boligønsker. Hans Kristensen og Hans Skifter Andersen

Befolkningens boligønsker. Hans Kristensen og Hans Skifter Andersen Befolkningens boligønsker Hans Kristensen og Hans Skifter Andersen Center for Bolig og Velfærd Realdania Forskning August 2009 Indhold 1. Indledning, konklusioner og sammenfatning... 4 Indledning... 4

Læs mere

Kommunal boligpolitik boligpolitikkens genopstandelse?

Kommunal boligpolitik boligpolitikkens genopstandelse? Kommunal boligpolitik boligpolitikkens genopstandelse? Artikel til Samfundsøkonomen Hans Kristensen Resumé Siden Boligministeriets nedlæggelse i 2001 har der været en meget begrænset politisk opmærksomhed

Læs mere

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked 9. marts 2012 Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked De usikre tider på både boligmarkedet og arbejdsmarkedet har gennem de seneste år bevirket til, at flere

Læs mere

Hovedstadsområdet: Boligudviklingen i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Hovedstadsområdet: Boligudviklingen i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Hovedstadsområdet: Boligudviklingen i fremtiden Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000 3000 2000

Læs mere

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Helsingørs situation Del af vækstregion Mange bosætningstilbud

Læs mere

Bosætning i yderområder

Bosætning i yderområder Bosætning i yderområder Helle Nørgaard og Thorkild Ærø, Statens Byggeforskningsinstitut Der er gennem de senere år kommet fokus på bosætning i landets yderområder, både i den generelle debat og i planlægningskredse.

Læs mere

Mod et retfærdigt og effektivt boligmarked

Mod et retfærdigt og effektivt boligmarked Mod et retfærdigt og effektivt boligmarked Anne Kristine Høj, specialkonsulent, og Jakob Roland Munch, specialkonsulent, Det Økonomiske Råds Sekretariat 1 Beregninger i artiklen dokumenterer, at de økonomisk

Læs mere

FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo FORSLAG Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik november 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv

De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv Præsentation ved Center for Boligforskning og Dansk Byplanlaboratoriums boligseminar Vejle d. 25.-26.11.2010 Hans Kristensen Center for

Læs mere

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse Forældrekøbsguiden 2015 Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse 1 Forældrekøbsguiden 2015 Denne guide er til dig, der overvejer at købe studiebolig til dit barn. Guiden giver

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Tak for invitationen. Jeg er glad for at få lejlighed til at fortælle om Økonomi- og Erhvervsministeriets boligpolitiske initiativer.

Tak for invitationen. Jeg er glad for at få lejlighed til at fortælle om Økonomi- og Erhvervsministeriets boligpolitiske initiativer. TALE Grundlag for departementchef Michael Dithmers indlæg om "Den boligpolitiske udvikling" på Center for boligforsknings årsmøde 8. april 2002. BY og BYG Hørsholm. Tak for invitationen. Jeg er glad for

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Oversigt over bygningsmasse

Oversigt over bygningsmasse N O T AT 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-3053 Ref. PB Energieffektivisering Oversigt over bygningsmasse Bygningsbestand Den samlede bygningsbestand fordelt på anvendelser og ejerformer fremgår af tabel 1.

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Ti myter om at bo til leje

Ti myter om at bo til leje Ti myter om at bo til leje ed-logo negativ.pdf 28-03-2012 11:11:40 Forord Der er stor interesse for bolig- og ejendomsmarkedet. Det er både naturligt og glædeligt. Ejendomme er et væsentligt element i

Læs mere

Nybyggeri af almene ungdomsboliger Magasinet Ejendom 25. august 2011

Nybyggeri af almene ungdomsboliger Magasinet Ejendom 25. august 2011 Nybyggeri af almene ungdomsboliger Magasinet Ejendom 25. august 2011 Himmerland Boligforening Direktør Ole Nielsen Nybyggeri af almene ungdomsboliger Temaer: Er der plads til flere ungdomsboliger i Aalborg?

Læs mere

Forældrekøb kan give plus på kontoen

Forældrekøb kan give plus på kontoen 5. maj 2009 Forældrekøb kan give plus på kontoen Priserne på ejerlejligheder falder, renterne har taget sig et dyk de seneste måneder og bunden synes endnu ikke at være nået for hverken boligpriser eller

Læs mere

Det danske boligmarked - udvikling i boligforsyning og boligønsker

Det danske boligmarked - udvikling i boligforsyning og boligønsker Det danske boligmarked - udvikling i boligforsyning og boligønsker Rapport udarbejdet for Byforum af: Statens Byggeforskningsinstitut og Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut Projekt nr: F8-156 Februar-juni

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 60% 57% 50% 48% 40% 30% 26% 20% 20% 17% 10% 9% 6% 6% 11% 0% 0% 1% 1% Meget lavere Lavere

Læs mere

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de?

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo?, Vejle 25. november 2010 Toke Haunstrup Christensen, Statens Byggeforskningsinstitut Baggrunden Indtil midten

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Ny by ved Store Rørbæk. Boliger og beboere

Ny by ved Store Rørbæk. Boliger og beboere Ny by ved Store Rørbæk Boliger og beboere SBi Statens Byggeforskningsinstitut 2006 Titel Ny by ved Store Rørbæk Undertitel Boliger og beboere Udgivelsesår 2006 Forfattere Hedvig Vestergaard, Thorkild Ærø,

Læs mere

Fremtidens parcelhuskvarter Dagsorden for workshoppen

Fremtidens parcelhuskvarter Dagsorden for workshoppen Fremtidens parcelhuskvarter Dagsorden for workshoppen Kl. 19.00 Kl. 19.10 KL. 19.40 Kl. 19.50 Kl. 20.20 Kl. 20.50 21.00 Velkomst v. Anette Vinther, arkitekt, Viborg Kommune Præsentation af analysens resultater

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Boligmarkedet - nye behov

Boligmarkedet - nye behov Boligmarkedet - nye behov Boligbehovet i Danmark frem til 2030 Den fremtidige boligefterspørgsel Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har i marts 2000 udarbejdet en prognose for den fremtidige boligefterspørgsel

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Renoveringsmilliard spildt

Renoveringsmilliard spildt Renoveringsmilliard spildt Halvdelen af renoveringspuljens 1,5 mia. kr. skaber ikke job. Boligejerne, hvoraf flertallet er velstillet, ville alligevel have gjort og betalt arbejdet. Puljen skabte 1.500

Læs mere

Fremtidens Byggeri Hvor galt kan det gå? Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Fremtidens Byggeri Hvor galt kan det gå? Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremtidens Byggeri Hvor galt kan det gå? Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader på vej fra oase til oasen

Læs mere

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling 30. juli 2012. Forældrekøb en omkostningsfri investering i dit barns fremtid I dag, den 30. juli, får over 80.700 unge det længe ventede brev ind af brevsprækken, nemlig svaret på om de er kommet ind på

Læs mere

Centermøde. Centermedlemmer. Møde afholdt: Mandag den 11. april 2005. Sted: Sociologisk Institut, lokale 1.16.62. Referent: Anne-Lise Schulze Andersen

Centermøde. Centermedlemmer. Møde afholdt: Mandag den 11. april 2005. Sted: Sociologisk Institut, lokale 1.16.62. Referent: Anne-Lise Schulze Andersen CENTER FOR BOLIG OG VELFÆRD - REALDANIA FORSKNING SOCIOLOGISK INSTITUT, KØBENHAVNS UNIVERSITET Centermøde MØDEREFERAT 13. APRIL 2005 Forum: Centermedlemmer ØSTER FARIMAGSGADE 5 POSTBOKS 2099 Møde afholdt:

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Privat forbrug Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923

Læs mere

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse -Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige Byggerier på forsiden: Billedet nederst til venstre:

Læs mere

Den almene boligsektors rolle i samfundet

Den almene boligsektors rolle i samfundet SBi 2006:11 Den almene boligsektors rolle i samfundet Hvad ved vi fra hidtidig forskning og undersøgelser? 1. udgave, 2006 Den almene boligsektors rolle i samfundet Hvad ved vi fra hidtidig forskning

Læs mere

Aalborg Universitet. Ny by ved Store Rørbæk Vestergaard, Hedvig; Ærø, Thorkild; Lyduch, Andreas. Publication date: 2006

Aalborg Universitet. Ny by ved Store Rørbæk Vestergaard, Hedvig; Ærø, Thorkild; Lyduch, Andreas. Publication date: 2006 Aalborg Universitet Ny by ved Store Rørbæk Vestergaard, Hedvig; Ærø, Thorkild; Lyduch, Andreas Publication date: 2006 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication

Læs mere

HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES?

HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES? HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES? Foredrag ved BL s seminar om almene boligers fremtid d. 8.12.2005 Ved centerleder Hans Kristensen Center for Bolig og Velfærd Realdania Forskning

Læs mere

FORÆLDREKØB. Med forældrekøb kan du hjælpe dine børn til at få en lejebolig. EN GOD START 2 GUNSTIGE SKATTEFORHOLD OG BOLIGSIKRING 2

FORÆLDREKØB. Med forældrekøb kan du hjælpe dine børn til at få en lejebolig. EN GOD START 2 GUNSTIGE SKATTEFORHOLD OG BOLIGSIKRING 2 FORÆLDREKØB Med forældrekøb kan du hjælpe dine børn til at få en lejebolig. 121/5 01.01.2015 Forældrekøb er, når forældre køber en lejlighed, som de udlejer til deres barn. Hvis voksne børn køber en lejlighed,

Læs mere

2009-Boligundersøgelsen

2009-Boligundersøgelsen Præsentation af 2009-Boligundersøgelsen Slutrapport fra undersøgelse af elever og studerendes boligvilkår i Hovedstadsområdet og Århus 18. januar 2011 v. seniorkonsulent Mads Engholm UngdommensAnalyseEnhed

Læs mere

Privat boligudlejning

Privat boligudlejning SBi 2008:01 Privat boligudlejning Motiver, strategier og økonomi Privat boligudlejning Motiver, strategi og økonomi Hans Skifter Andersen Morten Skak SBi 2008:01 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Boliger subsidier og tilskud. Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014

Boliger subsidier og tilskud. Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014 Boliger subsidier og tilskud Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014 Boligpolitik er vanskelig! Grundlæggende krav til en rimelig bolig for alle Varigt forbrugsgode: Stor up-front investering løbende

Læs mere

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Notat baseret på resultater fra en undersøgelse af fleksibel boliganvisning i almene boliger Hans Skifter Andersen og Torben Fridberg Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Spørgsmål A: Ministeren bedes redegøre for lovforslagets indhold samt uddybe svarene på de spørgsmål, der er blevet stillet til lovforslaget.

Spørgsmål A: Ministeren bedes redegøre for lovforslagets indhold samt uddybe svarene på de spørgsmål, der er blevet stillet til lovforslaget. Boligudvalget (2. samling) L 173 - Svar på Spørgsmål 45 Offentligt TALEPUNKTER Lukket samråd om Århusmodellen Bilag 1 Spørgsmål A: Ministeren bedes redegøre for lovforslagets indhold samt uddybe svarene

Læs mere

Den almene sektor i Fremtiden. Visioner og udfordringer mod år 2025. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Den almene sektor i Fremtiden. Visioner og udfordringer mod år 2025. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Den almene sektor i Fremtiden Visioner og udfordringer mod år 2025 Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Befolkningsudviklingen Danmark 2007-2017 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Forældrekøb er økonomisk attraktivt.

Forældrekøb er økonomisk attraktivt. 1. juli 2015 Forældrekøb er økonomisk attraktivt. Sommerferien står for døren, og om et par måneder skal tusinde af studerende starte på deres studie. Studiestart er traditionen tro lig med at mange forældre

Læs mere

Bekymring tynger boligmarkedet

Bekymring tynger boligmarkedet NR. 8 OKTOBER 2014 Bekymring tynger boligmarkedet Kun 2,7 pct. af danskerne overvejer at købe hus, ejerlejlighed eller fritidsbolig det næste halve år. Dermed er købsinteressen nede på et af de laveste

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Figur 1: Fordeling af tab på ejerboliger (i perioden 2009-2013) Milliardtab i land- og yderkommuner 35% 43% 23%

Figur 1: Fordeling af tab på ejerboliger (i perioden 2009-2013) Milliardtab i land- og yderkommuner 35% 43% 23% NR. 10 DECEMBER 2014 Milliardtab i land- og yderkommuner Selv om land- og yderkommuner står for 32 pct. af udlånsporteføljen, stammer hele 43 pct. af sektorens tab fra disse kommuner. Realkreditinstitutternes

Læs mere

Indledning. Regeringens overordnede bypolitiske målsætninger. at understøtte en udvikling, der sætter velfærden, levevilkårene og livskvaliteten

Indledning. Regeringens overordnede bypolitiske målsætninger. at understøtte en udvikling, der sætter velfærden, levevilkårene og livskvaliteten Indledning Den kreative og levende by Det er et velfærdsmål at byerne skal være kreative steder at leve og udvikle sig i. Byerne skal have uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. Der skal være plads

Læs mere

Familiebeskatning - Renteudgifter og ejendomsværdiskat af ejerboligen ved skilsmisse

Familiebeskatning - Renteudgifter og ejendomsværdiskat af ejerboligen ved skilsmisse - 1 Familiebeskatning - Renteudgifter og ejendomsværdiskat af ejerboligen ved skilsmisse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Krisen på boligmarkedet har medført, at fraskilte par efter skilsmisse

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

PRÆSENTATION AF LOVFORSLAG OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V.

PRÆSENTATION AF LOVFORSLAG OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V. PRÆSENTATION AF LOVFORSLAG OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V. Lejeloven Indholdsfortegnelse Præsentation...4 Ind- og fraflytningssyn...6 Normalistandsættelse ved fraflytning...7 Vedligeholdelsesregler...8

Læs mere

Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren

Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren Paper til boligforskningsseminar i Center for Boligforskning, 16-17.9 2004 Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren Hans Skifter Andersen Abstrakt

Læs mere

I undersøgelsen bliver kommunerne spurgt om, hvordan de oplever udfordringerne med permanent boligplacering af flygtninge.

I undersøgelsen bliver kommunerne spurgt om, hvordan de oplever udfordringerne med permanent boligplacering af flygtninge. N OTAT Kommunerne har brug for boliger til nye flygtninge D en 20. augus t 2014 8 ud af 10 kommuner har svært ved at finde billige permanente boliger til flygtninge, der får opholdstilladelse. Det viser

Læs mere

1 Indholdsfortegnelse

1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Tabeloversigt... 3 3 Figuroversigt... 5 4 Sammenfatning... 6 4.1 Sundhedstilstand... 6 4.2 Vedligehold af hus og have for nogen en hobby for andre en

Læs mere

Ældres boligforhold. - en undersøgelse af boligforholdene for personer mellem 70 og 90 år.

Ældres boligforhold. - en undersøgelse af boligforholdene for personer mellem 70 og 90 år. Ældres boligforhold - en undersøgelse af boligforholdene for personer mellem 70 og 90 år. 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Tabeloversigt... 3 3 Figuroversigt... 5 4 Indledning... 1 5

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION Baggrund P Da VK-regeringen trådte til, blev det skrevet ind i regeringsgrundlaget, at man ville give de almene beboere mulighed for at købe deres bolig P Et embedsmandsudvalg blev nedsat for at forberede

Læs mere

INFORMATIONSMØDE 5. MAJ 2010

INFORMATIONSMØDE 5. MAJ 2010 1 17. MAJ 2010 INFORMATIONSMØDE 5. MAJ 2010 2 17. MAJ 2010 INFORMATIONSMØDE 5. MAJ 2010 Dagsorden 3 1. Velkomst 2. Finanskrisen Hvad vedkommer den os?! 3. Baggrunden for den kommende renovering herunder

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Aalborg Universitet. Privat udlejning Andersen, Hans Skifter; Skak, Morten. Publication date: 2008

Aalborg Universitet. Privat udlejning Andersen, Hans Skifter; Skak, Morten. Publication date: 2008 Aalborg Universitet Privat udlejning Andersen, Hans Skifter; Skak, Morten Publication date: 2008 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Fremtidens boliger: Bæredygtighed, udformning, efterspørgsel og de kommende års udvikling

Fremtidens boliger: Bæredygtighed, udformning, efterspørgsel og de kommende års udvikling Fremtidens boliger: Bæredygtighed, udformning, efterspørgsel og de kommende års udvikling Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk FremForsk Center for Fremtidsforskning Boligefterspørgslen

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

VELKOMMEN AKTUEL STATUS I LEJEBOLIGMARKEDET VÆSENTLIGSTE UDFORDRINGER OG MULIGHEDER

VELKOMMEN AKTUEL STATUS I LEJEBOLIGMARKEDET VÆSENTLIGSTE UDFORDRINGER OG MULIGHEDER VELKOMMEN AKTUEL STATUS I LEJEBOLIGMARKEDET VÆSENTLIGSTE UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Torben Christensen Adm. direktør Ejendomsforeningen Danmark Lejeboligens fremtid Lejeboligens fremtid Ejerbolig Privat

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Forældrekøb markant billigere end for ét år siden

Forældrekøb markant billigere end for ét år siden 11. august 2009 Forældrekøb markant billigere end for ét år siden Torsdag den 30. juli fik 45.861 studerende det brev, de har ventet på hele sommeren; et ja til at komme ind på en videregående uddannelse.

Læs mere

Fremtidens almene bolig i Danmark

Fremtidens almene bolig i Danmark Fremtidens almene bolig i Danmark Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1853 1860 1867

Læs mere

BYFORNYELSE. Information om genhusning. ved byfornyelse

BYFORNYELSE. Information om genhusning. ved byfornyelse BYFORNYELSE Information om genhusning ved byfornyelse Information om genhusning ved byfornyelse Information om genhusning ved byfornyelse I denne folder kan du læse mere om, hvornår du har ret til genhusning,

Læs mere

Kompetenceplan. Lov om individuel boligstøtte Schultz Information VERSION 9. Administrationsgrundlag B I G O U Bemærkninger

Kompetenceplan. Lov om individuel boligstøtte Schultz Information VERSION 9. Administrationsgrundlag B I G O U Bemærkninger Kompetenceplan Lov om individuel boligstøtte Schultz Information VERSION 9 = Sagsbehandler TML = Teamleder/fagansvarlig AFL = Afsnits-/Afdelingsleder/Sektionsleder AFC = Afdelingschef UDV = Udvalg B =

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Notat 3 - Økonomi. Offentligt vejnet: Nærhed til hovedveje / motorveje.

Notat 3 - Økonomi. Offentligt vejnet: Nærhed til hovedveje / motorveje. Notat 3 - Økonomi Dette notat er udarbejdet med henblik på at give en generel orientering om forhold, der kan være relevante og/eller som man bør være opmærksom på i forbindelse med udarbejdelse af en

Læs mere

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene: Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange

Læs mere

UDENLANDSKE ERFARINGER

UDENLANDSKE ERFARINGER UDENLANDSKE ERFARINGER Hans Thor Andersen, Ph.D. Lektor Geografisk Institut Indledning projektets baggrund Henvendelse fra BL om at analysere udenlandske erfaringer. Fonden Realdania har finansieret projektet

Læs mere

Dato: 12. november 2013

Dato: 12. november 2013 Dato: 12. november 2013 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af Energiaftalen

Læs mere

Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2015. 25.

Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2015. 25. Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo Mundtlig beretning Realkreditforeningens årsmøde 2015 25. marts 2015 Det talte ord gælder! Indledning Velkommen til Realkreditforeningens

Læs mere

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De

Læs mere

Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån

Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån 18. juli 2011 Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Realkredit Danmark sætter i øjeblikket fokus på danskernes tvivl i forbindelse med

Læs mere

Værd at vide om. seniorbofællesskaber

Værd at vide om. seniorbofællesskaber Værd at vide om seniorbofællesskaber Seniorbofællesskabernes historie Arkitektfirmaet MW Det første seniorbofællesskab i Danmark blev etableret i 1987 i København. Initiativet kom fra ni enlige kvinder,

Læs mere

Mette Reissmann. December 2014. Indhold

Mette Reissmann. December 2014. Indhold Mette Reissmann Jeg ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår! De bedste julehilsner fra Mette Reissmann (MF) udlændinge og integrationsordfører samt formand for by og boligudvalget December 2014 Indhold

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08. Budget 2005-2008. 550 Boligstøtte

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08. Budget 2005-2008. 550 Boligstøtte Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08 Budget 2005-2008 550 Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Vedtaget i Byrådet: 7. oktober 2004 Administrativ: Borgerservice@htk.dk

Læs mere

SINGLER NY Aldersfordeling

SINGLER NY Aldersfordeling SINGLER NY Aldersfordeling Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 28. november- 1. december 2014 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Målgruppe:

Læs mere

Finanskrisen kløver Danmark i to

Finanskrisen kløver Danmark i to Finanskrisen kløver Danmark i to Finanskrisen påvirker danskerne vidt forskelligt. Mens nogle er hårdt ramt via tab af job og formue, har et flertal slet ikke mærket den økonomisk. Det viser undersøgelse

Læs mere

Genhusning. Vejledning om genhusning i Skoleparken

Genhusning. Vejledning om genhusning i Skoleparken Genhusning Vejledning om genhusning i Skoleparken 11-12-2013 Indhold Genhusning hvad betyder det... 2 De fleste skal ikke genhuses... 2 Varig genhusning... 2 Skal jeg genhuses varigt?... 2 Bliver jeg hørt?...

Læs mere

Flere på udkig efter en ejerbolig

Flere på udkig efter en ejerbolig NR. 5 JUNI 2015 Flere på udkig efter en ejerbolig Selv om foråret fortsat viser sig fra sin kølige side, tegner boligmarkedet en del lunere end for tre måneder siden. Det næste halve år kan ejendomsmæglere

Læs mere

SBi 2007:01 Flytninger ved opløsning af parforhold. En registeranalyse

SBi 2007:01 Flytninger ved opløsning af parforhold. En registeranalyse SBi 2007:01 Flytninger ved opløsning af parforhold En registeranalyse Flytninger ved opløsning af parforhold En registeranalyse Kirsten Gram-Hanssen Anna Laurentzius SBi 2007: 01 Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere