Cyklen i fokus. Cykelplan for Kolding Kommune Kolding Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cyklen i fokus. Cykelplan for Kolding Kommune 2012-2025. Kolding Kommune"

Transkript

1 Cyklen i fokus Cykelplan for Kolding Kommune Kolding Kommune

2

3 Forord Cyklen er et transportmiddel med et stort potentiale - den er CO 2 -neutral og kan indgå som en del af den daglige motion, som anbefales til alle. På de korte ture op til 5-6 km er cyklen et vigtigt alternativ til biltrafikken, og denne plan sigter derfor mod at få flere af kommunens borgere til at blive bevidst om dette, således at deres adfærd afspejler denne viden. Cykelplan I indledningen redegøres for de overordnede trafikale mål, som Teknik- og Boligudvalget har godkendt som rettesnor for indsatsen på det trafikale område. Målene er formuleret indenfor hvert af temaerne: Vækst, klima, sundhed og byliv. Cykelregnskabet opgør bl.a. hvor meget og hvorfor kommunens borgerne cykler, ligesom der ses på hvad der skal til for at få ikke-cyklisterne til at ændre adfærd. Videre beskrives såvel den faktiske som oplevede trafiksikkerhed som cyklist, ligesom borgernes tilfredshed med udvalgte temaer beskrives. Afsnittet afsluttes med en beregning af det nuværende cykelbrugs betydning for CO 2 - udledningen. Med udgangspunkt i de væsentligste resultater fra cykelregnskabet, formuleres en cykelpolitik, som definerer en række kvantitative delmål indenfor områderne: Cykelture/længde, trafiksikkerhed/tryghed og brugertilfredshed. Under overskriften Cyklen i fokus beskrives en række konkrete virkemidler, der skal sikre den fornødne målopfyldelse. Virkemidlerne grupperes i fokusområderne: Cykelparkering, skolebørn på cykel, trafiksikkerhed, pendlercyklisme, information og kampagner. Afsnittet afsluttes med at udpege et stirutenet for det åbne land, Kolding by samt hver af de tre centerbyer Christiansfeld, Lunderskov og Vamdrup. Handlingsplanen opstiller forslag til konkret udmøntning af et budget for 4 årsperioden Cykelplanen er den første af i alt fire temaplaner, som samlet udgør det planlægningsmæssige grundlag for den ønskede udvikling af kommunens transport og infrastruktur. De tre andre planer vil omhandle trafiksikkerhed, veje og kollektiv trafik. Kolding Byråd har den 11. juni 2012 godkendt denne cykelplan efter en offentlig høringsfase. Side 2

4 Cykelplan Kolding Kommune, Juni 2012 Redaktion Trafikafdelingen, Kolding Kommune Opsætning Mark W. Vinderslev Addresse på hjemmeside

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1 Overordnede trafikpolitiske mål - opdeling i temaer 6 6 Cykelplan Cykelregnskab Hvor meget og hvorfor cykler koldingenserne? 2.2 Hvorfor cykler koldingenserne ikke, og kan det påvirkes? 2.3 Hvordan står det til med sikkerheden? 2.4 Koldingensernes tilfredshed med forholdene for cyklister 2.5 Cykelbrug og betydningen for udledning af CO 2 3. Cykelpolitik 4. Cyklen i fokus - virkemidler 4.1 Cykelparkering 4.2 Skolebørn på cykel 4.3 Trafiksikkerhed for cyklister 4.4 Pendlercyklisme 4.5 Information og kampagner 4.6 Udbygning af stirutenet 4.7 Fremtidigt cykelrutenet Åbent land Byområder Kolding By Kolding Bymidte Centerbyerne (Christiansfeld - Lunderskov - Vamdrup) 5. Handlingsplan Side 4

6

7 1. Indledning 1. Indledning 1.1 Overordnede trafikpolitiske mål opdeling i temaer: Transport er en væsentlig og nødvendig del af vores dagligdag. Den er bl.a. en forudsætning for at vi kan møde på arbejde, deltage i uddannelsesforløb og have et aktivt fritidsliv. Desuden skal transporten sikre, at varer og gods kan nå frem bl.a. fra producent til forbruger. En velfungerede infrastruktur er derfor en forudsætning for at en kommune fortsat kan udvikle sig. Cykelplan Vejtransport står imidlertid også for den største andel af luftforurening og CO 2 -udslip fra transportsektoren. Ønsket om at sikre fortsat vækst bør derfor afbalanceres mod mulighederne for at reducere transportarbejdet eller omlægge dele af dette til andre mere miljøvenlige transportformer. Indretningen af vores fysiske rammer herunder infrastrukturen har stor betydning for vores daglige valg i forhold til bevægelse og transportform. Gang og cykling bidrager til et renere miljø, men har ligeledes en positiv effekt på folkesundheden. Flere cykelstier samt generelt bedre forhold for de lette trafikanter kan derfor medvirke til at forbedre borgernes sundhedstilstand. Transport påvirker også vores opfattelse af et godt byliv, da specielt biltrafik har en række negative konsekvenser for næromgivelserne. Mange er i eller ved deres bolig belastet af trafikstøj, eller opfatter en bred trafikeret vej som en barriere i forhold til de aktiviteter, som man ønsker at nå på den modsatte side. Nogle veje bliver desuden opfattet som visuelt skæmmende, mens andre såvel æstetisk som funktionelt er godt tilpasset omgivelserne. På baggrund af dette har Teknik- og Boligudvalget i sit møde den 27. juni 2011 vedtaget følgende overordnede kvalitative mål for hvert af temaerne: Vækst Klima Sundhed - Byliv Vækst: Til sikring af kommunens fortsatte vækst skal infrastrukturen tilrettelægges, således at den fornødne mobilitet for personer og varer sikres. Fremkommeligheden for såvel den kollektive som den individuelle trafik på det overordnede vejnet skal optimeres og udbygges så der skabes gode og sikre vejforbindelser såvel eksternt som internt i kommunen. I Kolding og centerbyerne skal fremkommeligheden primært sikre gode forbindelser mellem erhvervs- og boligområderne. Cykelrutenettet skal udbygges og optimeres, så der sikres gode forbindelser mellem de større byers bolig- og uddannelses- og erhvervsområder. Der skal til stadighed sikres et tilstrækkeligt udbud af parkeringsmuligheder i byernes handelsområder. Side 6

8 1. Indledning Klima: Den ønskede udvikling af den kommunale infrastruktur skal ske på et bæredygtigt grundlag, i det størst mulig del af transportarbejdet søges overført til gang, cykling eller kollektiv trafik. Desuden skal den fysiske planlægning medvirke til at reducere transportarbejdet bl.a. ved en hensigtsmæssig lokalisering af nye bolig- og erhvervsområder, bl.a. således at disse nemt kan betjenes via kollektiv trafik eller cyklisme. Kommunen skal endelig deltage aktivt i medudvikling eller afprøvning af nye transport former og/eller alternative drivmidler i bestræbelserne på at begrænse CO 2 -udledningen. Sundhed: Infrastrukturen skal indrettes således, at kommunens borgere finder det nemt, naturligt og tilgængeligt at gå og cykle på arbejde, til uddannelse, indkøb og fritidsaktiviteter. Der skal gennemføres en særlig indsats for at vej- og stinettet er så sikkert og trygt at færdes på som muligt, specielt således at flere tilskyndes til at gå og cykle. Særligt vigtigt er det, at børn og unge kan tilbydes sikre gå- og cykelruter til skole og fritidsaktiviteter, således at de fra barnsben finder det naturligt at selvtransportere sig og forhåbentligt vil tage denne gode trafikvane med sig ind i voksenlivet. Endelig skal de mest uheldsbelastede lokaliteter på vej- og stinet udbedres til gavn for alle trafikantgrupper. Byliv: Målet er, at de lokalområder, som er omkranset af det overordnede vejnet, i videst muligt omfang fredeliggøres for uvedkommende biltrafik, således at generne fra trafikstøj og emission minimeres. Bymidternes handelsområder skal ligeledes fredeliggøres for uvedkommende biltrafik samt tilføres æstetiske kvaliteter for at udvikle attraktive byrum, som indbyder til ophold og aktivitet. Endelig skal miljøfølsomme områder langs det overordnede vejnet tilbydes tiltag, som reducerer belastningen fra trafikken. Side 7

9 2. Cykelregnskab Cykelregnskab 2010 I forbindelse med udarbejdelsen af cykelpolitik og handlingsplan er det af væsentlig betydning at få kortlagt udgangspunktet for indsatsen. Cykelplan Derfor blev der i efteråret 2010 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om borgernes transportvaner med hovedvægt på cykling. Der blev udsendt spørgeskemaer til 2000 personer i Kolding Kommune. Sammenholdes svarene fra denne undersøgelse med de tilbagevendende undersøgelser der gennemføres i den nationale transportvaneundersøgelse, er der et godt grundlag for at kunne beskrive udgangspunktet for cyklismen i Kolding Kommune. 2.1 Hvor meget og hvorfor cykler koldingenserne? (Figur 2.1.1) Overordnet betragtet gennemfører indbyggerne i Kolding Kommune 10,9 % af alle deres ture med cyklen som hovedtransportmiddel. Men da cykelturene i gennemsnit er korte ture, betyder det, at det alene er 2,4 % af den samlede rejselængde, som borgerne tilbagelægger, der sker på cykel. (Figur 2.1.3) Direkte adspurgt svarer 45 % af koldingenserne, at de cykler dagligt eller et par gange om ugen, mens det er 91 %, der dagligt eller et par gange om ugen transporteres i bil. (Figur 2.1.2) Med det nuværende niveau ligger cykelbrugen i Kolding Kommune under gennemsnittet på såvel regionalt som nationalt plan. (Figur 2.1.4) I forhold til hvilket transportmiddel koldingenserne typisk vælger at benytte til arbejde eller uddannelse, så svarer ca. halvdelen, at det typisk sker på cykel, og tilsvarende svarer ca. halvdelen, at det typisk sker i bil (det skal bemærkes, at det her var muligt at angive flere svar). Side 8

10 2. Cykelregnskab 2010 (Figur 2.1.5) Når der ses på hvor langt dem, der vælger at cykle, tilbagelægger, er der som forventet en stor overvægt af korte ture. Men det er bemærkelsesværdigt, at næsten hver fjerde af dem der cykler, tilbagelægger 10 km eller derover. (Figur 2.1.6) Blandt cyklisterne er der to meget markante begrundelser for, at de netop har valgt at cykle. Den helt overvejende begrundelse for at cykle er, at det er sundt og giver motion samt frisk luft. Den anden overvejende begrundelse er, at det er hurtigere og nemmere, hvilket kan skyldes trængselsproblemer i myldretiden, samt at man på cykel ofte kan parkere meget tæt på sine rejsemål. (Det skal bemærkes, at det her var muligt at angive flere svar). Side 9

11 2. Cykelregnskab Hvorfor cykler koldingenserne ikke, og kan det påvirkes? 2.3 Hvordan står det til med sikkerheden? Cykelplan (Figur 2.2.1) (Figur 2.3.1) Når der spørges til de væsentligste grunde til ikke at vælge cyklen som transportmiddel, er et væsentligt og ikke uventet svar, at der er for langt at cykle. Andre væsentlige grunde hænger sammen med de fordele som der her tillægges bilen, nemlig at man her kan have megen bagage med, og også køre flere sammen (også her var det muligt at angive flere svar). Næsten halvdelen af koldingenserne føler sig sikre eller meget sikre, når de færdes som cyklister, mens det kun er hver femte, som føler sig usikker i større eller mindre grad. (Figur 2.2.2) Når der så spørges ind til hvilke argumenter, der kunne motivere til at cykle mere, så er der to grupper af svar, som skiller sig ud. For det første de svar som retter sig mod den enkelte, nemlig at man herigennem kan opnå et sundere liv, spare penge, eller gavne miljøet. For det andet de svar som går på, et cykelinfrastrukturen skal forbedres, ved øget sikkerhed, bedre vedligehold og flere cykelstier. (Figur 2.3.2) Denne relative positive opfattelse afspejler sig også i det faktiske antal tilskadekomne cyklister, idet der de seneste år har været et klart fald i antal af cyklister, som er kommet til skade i kommunen. Her skal det dog bemærkes, at politiet kun får kendskab til en mindre del af det totale antal uheld med cyklister involveret, hvorfor det reelle antal tilskadekomne er noget større. Side 10

12 2. Cykelregnskab Koldingensernes tilfredshed med forholdene for cyklister (Figur 2.4.1) (Figur 2.4.2) I spørgeskemaundersøgelsen blev cyklisterne også stillet en række spørgsmål til, hvordan de oplever Kolding Kommune som cykelby. Her tilkendegiver hver tredje, at de generelt vurderer kommunen som en god eller meget god cykelby. (Se figur 2.4.1) Udover det generelle indtryk blev cyklisterne også adspurgt om deres holdning til kommunens cykelinfrastruktur (Se figur 2.4.2). Her er det tydeligt på spørgsmålene vedrørende omfanget og vedligeholdelsen af cykelstierne, at der er flest der tilkendegiver, at de er utilfredse eller meget utilfredse. Konkret er 55 % utilfreds eller meget utilfreds med vedligeholdelsen. På tre af spørgsmålene er der en meget stor andel, der svarer Ved ikke i forhold til, hvor tilfredse de er i forhold til skiltning og parkeringsforhold. Det kunne antyde, at kommunens hidtidige indsats på disse områder ikke er klar og tydelig blandt borgerne. I forhold til cyklisternes fremkommelighed så svarer 70 %, at de er tilfredse eller meget tilfredse. Det hænger meget godt sammen med at ca. 50 % også har angivet som begrundelse for at cykle, at man på cykel hurtigere og lettere bevæger sig gennem trafikken. Side 11

13 2. Cykelregnskab Cykelbrug og betydningen for udledning af CO 2 Cykelplan Undersøgelser har vist, at hver cyklet km sparer omgivelserne for 98 g udledt CO 2. Sættes denne viden i forhold til vores kendskab til, hvor langt koldingenserne cykler pr. dag (1,00 km jf. afsnit 2.1), er det muligt at opgøre det samlede sparede CO 2 -bidrag, som følge af den nuværende brug af cykel til 2770 tons. For sammenligningens skyld skal det bemærkes, at den samlede CO 2 -udledning fra transportsektoren i Kolding Kommune i 2009 udgjorde ca tons. Side 12

14 3. Cykelpolitik 3. Cykelpolitik Som beskrevet i indledningen er der opstillet en række overordnede kvalitative mål for trafikken. Disse langsigtede mål suppleres i det følgende med en række mere kortsigtede kvantitative mål specifikt for cykeltrafikken i kommunen. Målene skal bl.a. sikre, at cykeltrafikken udvikler sig i den ønskede retning, bl.a. således at det til stadighed er muligt at justere indsatsen. Der er opstillet mål i forhold til koldingensernes brug af cyklen, samt til hvor langt de cykler. Cykelture/længde: Cyklens andel af ture skal øges fra 10,9 % i til 16 % i 2016 Den daglige rejselængde på cykel skal øges fra 1,00 km i til 1,20 km i Derved øges det sparede CO 2 -bidrag som følge af brug af cykel fra 2770 tons til 3490 tons i Målemetode: Brugerundersøgelser Trafiksikkerhed og tryghed: Visionen er, at ingen cyklister kommer til skade i trafikken, men i erkendelse af at dette er et meget ambitiøst mål, opstilles følgende delmål: Antallet af dræbte, alvorligt og tilskadekomne cyklister skal for gennemsnittet af perioden være faldet med 30 %, idet udgangspunktet er gennemsnitstallet for Andelen af cyklister, som føler sig sikker eller meget sikker i trafikken, stiger fra ca. 50 % i 2010 til ca. 65 % i Der er udarbejdet og godkendt trafikpolitikker for alle skoler i 2016 Målemetode: Politiets indberetninger (uheld), brugerundersøgelse (følelse af sikkerhed) og løbende kontakt til skolerne (trafikpolitik) Skal flere cykle, er det vigtigt at brugerne er tilfredse med udbuddet og kvaliteten af cykelfaciliteter. Derfor er der opstillet følgende tilfredshedsmål: Det skal være sikkert at være cyklist i kommunen, hvorfor der er formuleret mål omkring antallet af tilskadekomne samt til cyklisternes opfattelse af egen sikkerhed. Endvidere er det vigtigt, at skolerne formulerer politikker bl.a. for god og sikker adfærd ved skolerne, således at flere børn tilskyndes til at cykle til skole. Brugernes tilfredshed: Andelen af trafikanter, hvis vurdering af Kolding som cykelby er god eller meget god, stiger fra ca. 35 % i 2010 til ca. 50 % i Andelen af cyklister, som er tilfreds eller meget tilfreds med vedligeholdelsen af cykelstier og cykelbaner i kommunen stiger fra 18 % i 2010 til ca. 30 % i Målemetode: Brugerundersøgelser Side 13

15 4. Cyklen i fokus 4. Cyklen i fokus Som det fremgår af cykelregnskabets afsnit 2.1 er der et stort potentiale i forhold til at få flere koldingensere til at vælge cyklen. For at fremme cykeltrafikken er det vigtigt at forkæle cyklisterne. I det følgende beskrives derfor en række virkemidler, som skal gøre det mere attraktivt at benytte cyklen som dagligt transportmiddel. Kolding Kommune har samlet disse virkemidler i 6 fokusområder, som skal hjælpe til at sætte Cyklen i fokus i fremtiden. 4.2 Skolebørn på cykel Børn er en af de grupper i befolkningen, som ikke har muligheden for selvstændigt at transportere sig i bil. Der ligger derfor et stort potentiale i at få flere børn ud af bilerne og op på cyklen. Undersøgelser viser, at børn som f.eks. cykler dagligt til/ fra skole også er mere aktive, hvilket forbedrer deres sundhedstilstand. På trods heraf bliver flere og flere børn kørt til skole hver dag, og det skal der laves om på. Cykelplan Fokusområder for Cyklen i fokus: Cykelparkering Skolebørn på cykel Trafiksikkerhed for cyklister Pendlercyklisme Information og kampagner Udbygning af stirutenettet 4.1 Cykelparkering Ved enden af hver cykeltur skal der være en cykelparkeringsplads, ved f.eks. kollektive trafikknudepunkter, skoler, bycentre og arbejdspladser. Cykelparkeringspladsen har den fordel, at den ofte er tættere på bestemmelsesstedet, end hvis der var benyttet bil. Der vil dermed være fordele ved at benytte cyklen i alle henseender. Cykelparkeringspladsen skal være af god standard og placeret, så den er let tilgængelig. Gode og flotte cykelparkeringspladser skaber også en signalværdi om, at cyklen er i centrum. Tiltag Igangsætte en parkeringsundersøgelse af eksisterende cykelparkering (påbegyndes i 2012) Udarbejde en cykelparkeringsnorm, som skal bruges ved nybyggeri Opsætte retningslinier og krav til cykelparkeringspladserne, som f.eks. indeholder krav om afstand til indgange På baggrund af parkeringsanalysen igangsættes anlæg af nye cykelparkeringspladser Yde hjælp til private virksomheder med etablering og forbedring af cykelparkeringspladser Tiltag Igangsættelse af en undersøgelse af trafikfarlige skoleveje og forsøg på at nedbringe antallet af disse (forventes påbegyndt i 2012) Forbedring af utrygge skoleveje med udgangspunkt i kommunens skolevejsundersøgelser I samarbejde med skolerne udarbejdelses trafikpolitikker for alle skoler Fokus på brug af cykelhjelm gennem information og kampagner Fremme brug af cykel og gang som transportmiddel til skole 4.3 Trafiksikkerhed for cyklister Trafiksikkerheden er et fokusområde i alle Kolding Kommunes projekter på vej- og stiområdet.trafiksikkerhed prioriteres derfor altid højt. 57 cyklister blev registreret af politiet som tilskadekomne i trafikken fra Det faktiske antal tilskadekomne er væsentligt højere, da politiet ikke får kendskab til alle cyklistuheld. Dette tal skal forsøges reduceret. Tiltag Udbedring af uheldsbelastede kryds og strækninger med mange cyklister involveret Indarbejdelse af trafiksikre løsninger for cyklister i alle nye projekter Gennemførelse af kampagner rettet mod cyklisters sikkerhed Side 14

16 4. Cyklen i fokus 4.4 Pendlercyklisme Cyklen skal være et endnu mere vigtigt transportmiddel i Kolding Kommune. Dette skal ske ved at flere benytter cyklen som deres primære transportmiddel til og fra arbejde/uddannelse altså når de pendler. Det er på disse ture, at der findes et stort potentiale for at flytte trafik fra bil til cykel. Det er derfor målet at forøge antallet af pendlerture på cykel. Tiltag Hjælpe virksomheder med at få flere til at cykle på arbejde Etablering af højklasse cykelruter mellem boligområder og større områder med mange arbejdspladser og de kollektive trafikknudepunkter Afprøvning af forskellige cykeltiltag i forbindelse med de højklassede cykelruter. Tiltagene kan f.eks. være signalprioritering for cyklister, shunts uden om signalanlæg, ITS løsninger langs strækningerne Fokus på god cykelparkering ved uddannelse, arbejdspladser og kollektive trafikknudepunkter Igangsættelse af kampagner med fokus på cyklen som dagligt transportmiddel 4.5 Information og kampagner Alle de igangsatte tiltag skal reklameres ud til brugerne både borgere og besøgende. Det er vigtigt at Cyklen i fokus informeres ud gennem alle de tiltag, som tænkes igangsat. Der skal derfor planlægges og gennemføres en række generelle informationskampagner og pressearbejde samt en række andre relevante tiltag. Endelig er det vigtigt, at borgerne oplever, at cykelstier og andre cykelfaciliteter til stadighed fremstår med en tilfredsstillende standard, dvs. at der skal afsættes de nødvendige midler til drift og vedligehold. Tiltag Udtænkning og gennemførelse af en generel kommunikationsstrategi bl.a. i forhold til den sundhedsmæssige gevinst ved cykling Etablering af flere faste cykeltællestationer, så det er muligt at følge og videreformidle udviklingen i cykeltrafikken Udarbejdelse af stikort til kommunens borgere og turister Gennemførelse af god drift og vedligehold 4.6 Udbygning af stirutenet Et udbygget stirutenet er en naturlig del af en god fremkommelighed for cyklisterne. Cykelstier, sikre stikrydsninger og sammenhæng i stirutenettet giver bedre betingelser for cyklisterne og medvirker til øget tryghed. En udbygning af stirutenettet er derfor vigtigt for at tiltrække nye potentielle cyklister. Stirutenettet er samtidig en vigtig del af tilbuddet til turister og til dem, som kun benytter cyklen til fritid og almen motion. Tiltag At udbygge stirutenettet så der skabes sammenhæng mellem f.eks. skoler, arbejdspladser, boligområder og bycentre. 4.7 Fremtidigt cykelrutenet Et af det vigtigste tiltag er et sammenhængende og sikkert stirutenet. Efterfølgende er gengivet planerne for, hvorledes kommunen ønsker stirutenettet udbygget. Stiplanen er udarbejdet på baggrund af data omkring: Skolevejsanalyser Borgerhenvendelser Udviklingsplaner fra landsbysamarbejde Tidligere planer Kolding Kommunes landsbysamarbejde involverer 20 landsbyer i kommunen. For en række af landsbyerne er der udarbejdet udviklingsplaner indeholdende landsbyernes egne forslag til ønsker og visioner for en fremtidig udvikling af deres landsby. Side 15

17 4. Cyklen i fokus Da der er forskel på hvilke stityper og udformning af stier, der bør anvendes i byen og i åbent land, er stirutenettet opdelt efter dette. Stinettet i by omfatter: Kolding, herunder Kolding bymidte, samt centerbyerne Christiansfeld, Lunderskov og Vamdrup. Kriterier for stinettets udformning i åbent land Stinettet i det åbne land er belagt med fast belægning Belysning i forbindelse med landsbyer Cykelplan Åbent land Stinettet i åbent land skal primært give forbindelse mellem kommunens bysamfund samt større trafikmål i det åbne land. Et væsentligt element i planen er, at fokus er på etablering af sikre stiforbindelser mellem kommunens centerbyer og landsbyer inden for en afstand af 6 km. Denne afstand er valgt, ud fra hvad der vurderes realistisk, at bl.a. pendlere vil benytte. Det er også på disse ruter, at de større skolebørn typisk skal cykle fra de mindre byer til overbygningsskolerne i de større byer. Stinettet i åbent land består af Separate stier Cykelstier langs gennemfartsveje og fordelingsveje (det overordnede vejnet) Cykelruter ad lokalveje Cykelruter ad fartdæmpede fordelingsveje Cykelruter ad lokalveje eller fartdæmpede fordelingsveje anvendes normalt kun i tilfælde, hvor hastigheden og trafikmængden på vejen er relativ lav. Der kan være behov for opgradering af eksisterende stier, i form af ændret belægning, sikker krydsning af krydsende veje, belysning med mere. I forbindelse med nyanlæg af stier, der krydser gennemfarts- eller fordelingsveje, skal der laves en sikker krydsning Skiltning af cykelruter Side 16

18 4. Cyklen i fokus For at sikre et attraktivt stinet, er der opstillet en række kriterier for stinettets udformning og sammenhæng: Planlagte stier - åbent land I det åbne land er der flere rekreative stiruter, der forbinder centerbyerne i kommunen. Desuden er der flere cykelstier, ofte i forbindelse med skoler i landområde. Enkelte steder mangler der stifaciliteter for at skabe sammenhæng i stinettet og for at skabe bedre adgang til trafikmål. Forslagene til strækninger i cykelrutenettet har i høj grad været baseret på de forslag, der er fremkommet i Landsbysamarbejdet. Af figur fremgår det fremtidige stirutenet for det åbne land. Projekter åbent land Sti langs vej Vester Nebel Almind (Persillevej Vestergade) Vester Nebel Troldhedestien (Koldingvej) Fynslundvej Motorvejen (Brunkær Lejrskovvej) Lunderskov Hylkedalvej (Gelballevej) Gelballevej Koldingvej (Hylkedalvej) Lunderskov Skanderup (Kirkevejen) Vamdrup Ødis (Ødisvej) Ødis Bramdrup Stepping (Højrup Landevej) Vonsild Taps (Vonsildvej) Stepping Motorvejen (Frørup Landevej) Sjølund Hejls (Vejstruprød Landevej) Binderup Sjølund (Skamlingvejen) Vonsild Sjølund (Sjølundvej) Vonsild Ødis (Ødisvej-Steppingvej) Almind Vejlevej (Sysselbjergvej) Viuf kommunegrænsen (Hovedvejen) Fynslund Hvilested (Fynslundvej) Hvilested Harte (Esbjergvej) Eltangvej (skolen jernbanen) Separat sti Egtvedvej Vejlevej (Befæstelse af ekst. Troldhedebanesti) Hejls Hejlsminde (Befæstelse af eksisterende banesti) Eltang Nr. Bjert (Cykelsti langs jernbane) Ødis (Befæstelse af eksisterende grussti) Cykelrute ad lokalvej Gelballe Skanderup Hjarup Forbundsskole (Egeskovvej) Sønder Vilstrup Eltang (Birkemosevej Sdr. Vilstrupvej) Ligger delvist i Fredericia Kommune Cykelrute ad fartdæmpet gennemfarts- eller fordelingsvej Agtrup (Stenderupvej) Sdr. Stenderup (Stenderupvej - Varmarkvej) Stepping (Nørre Allé) Side 17

19 4. Cyklen i fokus Cykelplan Eksisterende Stiprojekt Sti langs vej Sti langs vej Separat sti Separat sti Cykelrute ad lokalvej Cykelrute ad fartdæmpet trafikvej Cykelrute ad lokalvej Cykelrute ad fartdæmpet trafikvej Folkeskole Figur Stirutenet, åbent land Side 18

20 4. Cyklen i fokus Byområder For at få et stinet, som er attraktivt for lette trafikanter, er det vigtigt at stinettet er sammenhængende, og at de enkelte delstrækninger er placeret, så de giver direkte forbindelse mellem de trafikale mål. Cyklister er nemlig meget følsomme overfor omvejskørsel. Cykelruter ad lokalveje eller fartdæmpende gennemfartsveje anvendes kun i tilfælde hvor hastigheden og trafikmængden på vejen er relativ lav. Stinettet i byerne består af Separate stier Cykelstier eller baner langs gennemfartsog fordelingsveje (det overordnede vejnet) Cykelruter ad lokalveje Cykelruter ad fartdæmpede gennemfartsog fordelingsveje Der kan være behov for opgradering af eksisterende stier i form af ændret belægning, sikker krydsning af krydsende veje, belysning med mere. For at sikre et attraktivt stinet, er der opstillet en række kriterier for stinettets udformning: Kriterier for stinettets udformning i byer Stinettet i byerne har fast belægning På sigt vil der være belysning på de væsentligste stier I forbindelse med nyanlæg af stier, der krydser gennemfarts- og fordelings veje, skal der laves en sikker krydsning Skiltning af cykelruter Kolding By I Kolding er der stier langs en stor del af de overordnede veje, desuden forbindes flere byområder af separate stier, hvilket især er udbredt i byens forstæder. Der er enkelte steder, hvor der mangler stifaciliteter for at skabe sammenhæng i stinettet og give bedre forbindelse til trafikale mål, se figur og oversigt over projekter her. Projekter Kolding by Sti/cykelbane langs gennemfarts- og fordelingsvej Egtvedvej (Birkedam Albuen) forventes udført i 2012 Agtrupvej (Kongebrogade - Østerbrogade). Sti i én side Seest Bakke (Holbergsvej Grundtvigsvej) Haderslevvej (Sydbanegade - Agtrupvej) Tvedvej (Østerbrogade - Floravej) Broagervej (Haderslevvej Sdr. Ringvej). Sti i én side Dieselvej Fabriksvej (Dieselvej - Jernet) Jernet (Fabriksvej - Ambolten) Agtrupvej Idyl (H. Rantzaus Vej Mariesmindevej) Sti i én side forventes udført i 2012 Idyl (Dalbyvej - Ankerhusvej) forventes udført i 2012 Dalby Vonsild (sti udføres i forbindelse med områdets byggemodning) Lyshøj Allé (Skolebakken Forst Allé) Eliassensvej (Lykkegårdsvej Mosevej) Stubdrupvej (vest for Esbjergvej) Kongebrogade (Sydbanegade - Hollændervej) Bøgevænget forventes udført i 2012 Separat sti Lyshøj Alle Nr. Bjertvej (langs jernbane) Strandvejen - rutebilstationen (langs Fynsvej/jernbanen) Holbergsvej tunnel under E45 (delvist via ekst. grussti) Cykelsti langs Fynsvej i Kolding Cykelrute ad fartdæmpet gennemfarts- eller fordelingsvej Koldingbjerg (Ndr. Ringvej eksisterende sti ved Glentevej) Gøhlmannsvej (Ndr. Ringvej Overmarksvej) Cykelrute ad lokalvej: Holbergsvej (Lykkegårdsvej-Eliassensvej) Eliassensvej (Mosevej-Holbergsvej) Side 19

21 4. Cyklen i fokus Cykelplan Eksisterende sti Stiprojekt Sti/cykelbane Separat sti Cykelrute ad lokalvej Cykelrute ad fartdæmpet trafikvej Figur Stirutenet, Kolding By Sti/Cykelbane Separat sti Cykelrute ad lokalvej Cykelrute ad fartdæmpet trafikvej Folkeskole Tunnel/Bro Side 20

22 4. Cyklen i fokus Kolding Bymidte I Kolding bymidte er der stier langs ringgaderne, mens cyklisterne i højere grad er henvist til at køre ad veje inden for dette område. Det kan vise sig nødvendigt at fartdæmpe udvalgte gennemfarts- og fordelingsveje, således at disse kan fungere som cykelruter. Indtil en planlagt udflytning af bybusterminalen er gennemført, henvises østvestkørende cyklister til at benytte ruten Brostræde-Lille Brostræde-Klostergade. Desuden er det muligt at cykle i gågaderne i aften- og nattetimerne. Se figur Projekter Kolding bymidte Sti/cykelbane langs gennemfarts- og fordelingsvej Buen (Jernbanebroen Sdr. Havnegade) Slotssøvejen (udføres i forbindelse med en planlagt forlægning af vejen) Cykelrute ad lokalvej Buen (Sdr. Havnegade eksisterende sti). Sker i forbindelse med planlagt lukning af Buen i 2013 Brostræde Munkegade Dyrehavegårdsvej Cykelrute ad fartdæmpet gennemfarts- eller fordelingsvej Kongebrogade (Sydbanegade Sdr. Havnegade) Bredgade (Rendebanen Farverstræde) Låsbygade Låsbybanke (Adelgade Nørregade) Blæsbjerggade Hospitalsgade Separat sti ved Kolding Å Side 21

23 4. Cyklen i fokus Cykelplan Eksisterende sti Stiprojekt Sti/cykelbane Separat sti Cykelrute ad lokalvej Cykelrute ad fartdæmpet trafikvej Tunnel/Bro Sti/Cykelbane Separat sti Cykelrute ad lokalvej Cykelrute ad fartdæmpet trafikvej Folkeskole Figur Stirutenet, Kolding Bymidte Side 22

Cyklen i fokus. Forslag til. Cykelplan for Kolding Kommune 2012-2025

Cyklen i fokus. Forslag til. Cykelplan for Kolding Kommune 2012-2025 Cyklen i fokus Forslag til Cykelplan for Kolding Kommune 2012-2025 By- og Udviklingsforvaltningen Januar 2012 1 Forord: Cyklen er et transportmiddel med et stort potentiale - den er CO2-neutral og kan

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

I dette cykelregnskab vil vi fortælle om: Facts om cykling i Kolding Kommune. Information og kampagner. Anlæg.

I dette cykelregnskab vil vi fortælle om: Facts om cykling i Kolding Kommune. Information og kampagner. Anlæg. CYKELREGNSKAB 2012 INDLEDNING I 2012 har der været stor fokus på cykelfremme. Der er anlagt cykelstier, opsat 300 cykelstativer og gennemført en række kampagner for at få flere til at cykle. I dette cykelregnskab

Læs mere

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune Cykelregnskab 2009 En statusrapport Randers Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Indledning

Cykelstiplan 2015. Indledning Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning

Læs mere

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Transportvaner Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune I denne folder findes sammenfatningen af Middelfart

Læs mere

Desuden var der enkelte separate stier, bl.a. en længere strækning på en nedlagt jernbane omkring Hadsund.

Desuden var der enkelte separate stier, bl.a. en længere strækning på en nedlagt jernbane omkring Hadsund. Paper til Vejforum 2010 Stiplan for åbent land, Mariagerfjord Kommune Stiplanlægning i åbent land hvordan får man mest for pengene? Forfattere: Aleks Danmark, Mariagerfjord Kommune, aldan@mariagerfjord.dk

Læs mere

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012 Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 Version 10 10 2012 1 Indholdsfortegnelse område 1: Forbedrede faciliteter for cyklister... 5 område 2: Sikkerhed....

Læs mere

Cykelsti langs Stumpedyssevej

Cykelsti langs Stumpedyssevej Cykelsti langs Stumpedyssevej Hørsholm Kommune ønsker at forbedre forholdene for cyklister langs Stumpedyssevej for at give især skolebørn en god og sikker cykelforbindelse frem til skolen. 1. Overordnet

Læs mere

Randers Cykelby COWI A/S

Randers Cykelby COWI A/S Randers Cykelby COWI A/S Forfattere: Birgit Berggrein, ingeniør, Randers Kommune bibe@randers.dk Karen Marie Lei, sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S, klei@cowi.dk Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus

Læs mere

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger. Trafikpolitik 2016 Skanderborg Kommune er en bosætningskommune i vækst med mange unge familier og meget pendling ind og ud af kommunen. Kommunens indbyggere bor i fire centerbyer og en hovedby samt i en

Læs mere

Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009. Forord. Indhold:

Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009. Forord. Indhold: Cykelregnskab 2009 Forord Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009 Vi er ambitiøse i Helsingør Kommune! I 2012 skal vi have 25% flere cyklister i kommunen. Ambitiøse mål kræver seriøse initiativer.

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

Flere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler

Flere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler Flere cyklister Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG Mål og midler Forord Klimaforandringer og sundhed er nogle af de store udfordringer, som alle kommuner i Danmark står overfor

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune

Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 2 Forord I er det vigtigt, at alle kan færdes trygt og sikkert i trafikken. Hvis vi ser på de senere år, er der sket et markant fald i antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af

Læs mere

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver

Læs mere

Forord. Trafiksikkerhedsplanen erstatter kommunens tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2010.

Forord. Trafiksikkerhedsplanen erstatter kommunens tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2010. Vejle Kommune 2014 Forord Vejle Kommune har udarbejdet en trafiksikkerhedsplan for perioden 2014-2017. Med denne har Vejle Kommune skabt et grundlag for de kommende års arbejde med trafiksikkerhed. Trafiksikkerhedsplanen

Læs mere

Indholdsfortegnelse CYKELTRAFIK I HJØRRING KOMMUNE ANNO 2012 5

Indholdsfortegnelse CYKELTRAFIK I HJØRRING KOMMUNE ANNO 2012 5 2 Forord Den 10. maj 2010 besluttede Teknik- og Miljøudvalget i Hjørring Kommune at udarbejde en strategi for udviklingen af cykeltrafikken i kommunen. Formålet er at øge cyklens andel af det samlede transportarbejde

Læs mere

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020 Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 Trafikken i Esbjerg hvordan i 2020? Biltrafikken i Esbjerg er steget gennem mange år, og særligt i en række store vejkryds opleves

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt

Læs mere

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen 7. oktober 2007 / Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Introduktion...2 Baggrund...3 Fase 1. Udpegning af trafikvejnet uden for de større byer...4

Læs mere

243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst.

243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst. Tryg sti- kampagne spørgeundersøgelse Dette notat redegør for resultaterne af en spørgeundersøgelse gennemført den 7. april 2005 på forskellige lokaliteter på stisystemet i Aalborg Øst i forbindelse med

Læs mere

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere

Læs mere

Sykkelbynettverket Studietur til København. Zofia Jagielska og Mia Stampe Lagergaard, Vejdirektoratet, 5. september 2014

Sykkelbynettverket Studietur til København. Zofia Jagielska og Mia Stampe Lagergaard, Vejdirektoratet, 5. september 2014 Sykkelbynettverket Studietur til København Zofia Jagielska og Mia Stampe Lagergaard, Vejdirektoratet, 5. september 2014 1. Vejdirektoratets organisering VD Vejdirektoratet en del af VD Vejdirektorates

Læs mere

Det overordnede mål er at fredeliggøre

Det overordnede mål er at fredeliggøre KOLDING KOMMUNE BYMIDTEN SKAL FREDELIGGØRES TRAFIKALT Det overordnede mål er at fredeliggøre bymidten i trafikal henseende og højne sikkerheden for de»bløde«trafikanter samt forbedre de handicappedes forhold.

Læs mere

CYKELRUTEPLAN Holstebro Kommune

CYKELRUTEPLAN Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg CYKELRUTEPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Cykelruteplan Godkendt 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune i

Læs mere

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet 1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

Godkendelse af projekter og anmodninger om bevilling til: Cykelparkering langs supercykelsti til Lisbjerg og supercykelsti til Tilst.

Godkendelse af projekter og anmodninger om bevilling til: Cykelparkering langs supercykelsti til Lisbjerg og supercykelsti til Tilst. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 25. oktober 2016 Cykelparkering ved cykelrute og Godkendelse af projekter og anmodninger om bevilling til: Cykelparkering langs supercykelsti

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Nyt bybusnet Træder i kraft juni 2015

Nyt bybusnet Træder i kraft juni 2015 LOGO1TH_LS_POSrød Nyt bybusnet Træder i kraft juni 2015 1 2 Busserne starter tidligere om morgenen og slutter senere om aftenen Derfor nye bybusruter Se de vigtigste forbedringer og nye tiltag Det nuværende

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%

Læs mere

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet 1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

AALBORG ØST. Trafik & Miljø AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Stevns Kommune Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Forord Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 for Stevns Kommunes sætter særligt fokus på trafiksikkerheden, og giver borgerne mulighed for at få indflydelse på og

Læs mere

Cykelpolitik 2013-18

Cykelpolitik 2013-18 Cykelpolitik 2013-18 2 02 Forord 03 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 06 Vision, mål og indsatsområder 07 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 09 Indsatsområde

Læs mere

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik Side 1 Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik SKANDERBORG KOMMUNES TRAFIKPOLITIK 2016 Trafikpolitik 2016 // Skanderborg Kommune Side 3 Indledning Skanderborg Kommune har vokseværk. Især flytter

Læs mere

Bilag 1 prioriterede trafikstianlæg 2009-2012

Bilag 1 prioriterede trafikstianlæg 2009-2012 Forslag til Stiplan Bilag 1: Prioritering af trafikstier 2009-2012 Bilag 2: Prioritering af rekreative stier 2009-2012 Bilag 3: Færdsel på veje og stier Bilag 4: Miljøvurdering 95 Bilag 1 prioriterede

Læs mere

Trafikhandlingsplan 2016 Mariagerfjord Kommune 1 INDHOLD

Trafikhandlingsplan 2016 Mariagerfjord Kommune 1 INDHOLD Mariagerfjord Kommune 1 INDHOLD 1. Indledning 2 1.1 Næste års budgetter 2 2. Gennemgang af borgerhenvendelser 3 3. Vejprojekter 4 3.1 Status 4 3.2 Fremtidige projekter 4 4. Trafiksikkerhedsprojekter 5

Læs mere

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål

Læs mere

FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE

FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE Til Kalundborg kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2010 Bilag til Trafiksikkerhedsplanen for Kalundborg Kommune FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE

Læs mere

Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent

Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent Tidl. politisk behandling Forventet sagsgang Lovgrundlag BY, 03.05.11, pkt. 57 TM-U, ØK, BY Vejloven SAGENS INDHOLD I budget 2014 er der afsat 4,0 mio.

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011 Cykelregnskab Godkendt af Teknisk Udvalg den 0. november 2011 INDHOLD 1. Forord... 2. Cykelregnskab...4. Et sammenhængende stinet...5 4. Trafiksikkerhed....6 Ulykker med cyklister....6 Cyklisternes følelse

Læs mere

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne

Læs mere

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab

Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab Cykelregnskab 2012 2 Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab 03 Status på cykeltrafik 2012 på Frederiksberg 04 Nøgletal for cykeltrafikken på Frederiksberg 06 Cykelforhold på Frederiksberg 08 Cyklisterne

Læs mere

Forord. Nogle projekter kan kommunen udføre i forbindelse med den løbende drift, mens andre kræver en anlægsbevilling.

Forord. Nogle projekter kan kommunen udføre i forbindelse med den løbende drift, mens andre kræver en anlægsbevilling. HØRSHOLM KOMMUNE Cykelhandlingsplan 2008 Forord Folk, der cykler, er generelt sundere og lever længere end folk, der ikke cykler. Undersøgelser har vist, at dødeligheden blandt folk, der cykler til og

Læs mere

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590 Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober 2014 J.nr. 14/7590 Forslaget har været i offentlig høring fra den 12. november 2014 til den 7. januar 2015 Den 8. januar 2015 var der

Læs mere

Bedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning

Bedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning Dato: 10.02.2016 Bedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning Projekt nr.: 1004226-004 T: 33 73 71 23 E: jah@moe.dk 1 Om spørgeskemaundersøgelsen Som en del af projektet gennemføres

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012 Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2010-2012

Cykelhandlingsplan 2010-2012 Cykelhandlingsplan 2010-2012 2 Frederiksberg Kommunes Cykelhandlingsplan Indledning... 3 Baggrund for cykelhandlingsplanen... 3 Udarbejdelsen af cykelhandlingsplanen... 3 Indsatsområde 1: Fremkommelighed...

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

Bilag 2, Frederikssundsruten

Bilag 2, Frederikssundsruten Bilag 2, Frederikssundsruten Januar 2013 Forventede effekter og evalueringsplan 1. Redegørelse for forventede effekter Realisering af ruten forventes at give en øget andel af cyklister på ruten i forhold

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn kommune Aktivitetsplan 2014 Sagsnr.14/146_dok.nr.72421-14_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

HURTIGT, SIKKERT OG TRYGT PÅ CYKEL

HURTIGT, SIKKERT OG TRYGT PÅ CYKEL HORSENS KOMMUNE, CYKELPULJEANSØGNING 2014 HURTIGT, SIKKERT OG TRYGT PÅ CYKEL ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Teknisk Forvaltning Park og Vej

Cykelstiplan 2015. Teknisk Forvaltning Park og Vej Cykelstiplan 2015 Teknisk Forvaltning Park og Vej SKIVE. Udarbejdet af Skive Kommune i samarbejde med Grontmij A/S Maj 2015 2 Indholdsfortegnelse 1 2 3 4 5 6 7 8 9 FORORD INDLEDNING BAGGRUND 3.1 Skive

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE

Cykelregnskab 2010. Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE Cykelregnskab 2010 Ballerup Kommune September 2010 BALLERUP KOMMUNE Indledning Indhold Indledning 2 Status 3 Nøgletal for trafik 4 Transportvaner 5 Skolebørns transportvaner 6 Tilfredshed og kendskab 8

Læs mere

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg

Læs mere

Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark.

Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark. Cykeltrafikkens udvikling Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark. Ifølge VD's trafikindeks for cykeltrafik faldt den med 15 % fra 1990 til 2000 og yderligere

Læs mere

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med

Læs mere

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Af Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, Via Trafik, og Projektleder Ulrik Djupdræt, Københavns Kommune. Manchet

Læs mere

Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen Indre By Lokaludvalg Rådhuspladsen 77, 4. 1550 København V indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 33 66 54 41 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Trafikpolitik Mou Skole

Trafikpolitik Mou Skole Trafikpolitik Mou Skole Indholdsfortegnelse Mou Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15 Samarbejde 17

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

Udgivelsesdato: Udgiver: Arbejdsgruppe: Layout: Fotos: Tryk: Oplag:

Udgivelsesdato: Udgiver: Arbejdsgruppe: Layout: Fotos: Tryk: Oplag: Næstved Kommune Udgivelsesdato: Udgiver: Arbejdsgruppe: Layout: Fotos: Tryk: Oplag: 1. august 2001 Næstved Kommune, Teknisk Forvaltning Mogens Hansen, Næstved Politi Mogens Niss, Markrådet Søren Underlien

Læs mere

BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE AABENRAA KOMMUNE BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE PADBORG SKOLECYKELBY ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund og formål Aabenraa Kommune

Læs mere

R A P P O R T Stiplan November 2009

R A P P O R T Stiplan November 2009 RAPPORT Stiplan November 2009 Stiplan Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 4 Sammenspil med trafiksikkerhedsstrategien... 5 Indhold... 5 Mål og særlige fokusområder... 7 Skoler og turister særlige fokusområder...

Læs mere