Cyklen i fokus. Cykelplan for Kolding Kommune Kolding Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cyklen i fokus. Cykelplan for Kolding Kommune 2012-2025. Kolding Kommune"

Transkript

1 Cyklen i fokus Cykelplan for Kolding Kommune Kolding Kommune

2

3 Forord Cyklen er et transportmiddel med et stort potentiale - den er CO 2 -neutral og kan indgå som en del af den daglige motion, som anbefales til alle. På de korte ture op til 5-6 km er cyklen et vigtigt alternativ til biltrafikken, og denne plan sigter derfor mod at få flere af kommunens borgere til at blive bevidst om dette, således at deres adfærd afspejler denne viden. Cykelplan I indledningen redegøres for de overordnede trafikale mål, som Teknik- og Boligudvalget har godkendt som rettesnor for indsatsen på det trafikale område. Målene er formuleret indenfor hvert af temaerne: Vækst, klima, sundhed og byliv. Cykelregnskabet opgør bl.a. hvor meget og hvorfor kommunens borgerne cykler, ligesom der ses på hvad der skal til for at få ikke-cyklisterne til at ændre adfærd. Videre beskrives såvel den faktiske som oplevede trafiksikkerhed som cyklist, ligesom borgernes tilfredshed med udvalgte temaer beskrives. Afsnittet afsluttes med en beregning af det nuværende cykelbrugs betydning for CO 2 - udledningen. Med udgangspunkt i de væsentligste resultater fra cykelregnskabet, formuleres en cykelpolitik, som definerer en række kvantitative delmål indenfor områderne: Cykelture/længde, trafiksikkerhed/tryghed og brugertilfredshed. Under overskriften Cyklen i fokus beskrives en række konkrete virkemidler, der skal sikre den fornødne målopfyldelse. Virkemidlerne grupperes i fokusområderne: Cykelparkering, skolebørn på cykel, trafiksikkerhed, pendlercyklisme, information og kampagner. Afsnittet afsluttes med at udpege et stirutenet for det åbne land, Kolding by samt hver af de tre centerbyer Christiansfeld, Lunderskov og Vamdrup. Handlingsplanen opstiller forslag til konkret udmøntning af et budget for 4 årsperioden Cykelplanen er den første af i alt fire temaplaner, som samlet udgør det planlægningsmæssige grundlag for den ønskede udvikling af kommunens transport og infrastruktur. De tre andre planer vil omhandle trafiksikkerhed, veje og kollektiv trafik. Kolding Byråd har den 11. juni 2012 godkendt denne cykelplan efter en offentlig høringsfase. Side 2

4 Cykelplan Kolding Kommune, Juni 2012 Redaktion Trafikafdelingen, Kolding Kommune Opsætning Mark W. Vinderslev Addresse på hjemmeside

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1 Overordnede trafikpolitiske mål - opdeling i temaer 6 6 Cykelplan Cykelregnskab Hvor meget og hvorfor cykler koldingenserne? 2.2 Hvorfor cykler koldingenserne ikke, og kan det påvirkes? 2.3 Hvordan står det til med sikkerheden? 2.4 Koldingensernes tilfredshed med forholdene for cyklister 2.5 Cykelbrug og betydningen for udledning af CO 2 3. Cykelpolitik 4. Cyklen i fokus - virkemidler 4.1 Cykelparkering 4.2 Skolebørn på cykel 4.3 Trafiksikkerhed for cyklister 4.4 Pendlercyklisme 4.5 Information og kampagner 4.6 Udbygning af stirutenet 4.7 Fremtidigt cykelrutenet Åbent land Byområder Kolding By Kolding Bymidte Centerbyerne (Christiansfeld - Lunderskov - Vamdrup) 5. Handlingsplan Side 4

6

7 1. Indledning 1. Indledning 1.1 Overordnede trafikpolitiske mål opdeling i temaer: Transport er en væsentlig og nødvendig del af vores dagligdag. Den er bl.a. en forudsætning for at vi kan møde på arbejde, deltage i uddannelsesforløb og have et aktivt fritidsliv. Desuden skal transporten sikre, at varer og gods kan nå frem bl.a. fra producent til forbruger. En velfungerede infrastruktur er derfor en forudsætning for at en kommune fortsat kan udvikle sig. Cykelplan Vejtransport står imidlertid også for den største andel af luftforurening og CO 2 -udslip fra transportsektoren. Ønsket om at sikre fortsat vækst bør derfor afbalanceres mod mulighederne for at reducere transportarbejdet eller omlægge dele af dette til andre mere miljøvenlige transportformer. Indretningen af vores fysiske rammer herunder infrastrukturen har stor betydning for vores daglige valg i forhold til bevægelse og transportform. Gang og cykling bidrager til et renere miljø, men har ligeledes en positiv effekt på folkesundheden. Flere cykelstier samt generelt bedre forhold for de lette trafikanter kan derfor medvirke til at forbedre borgernes sundhedstilstand. Transport påvirker også vores opfattelse af et godt byliv, da specielt biltrafik har en række negative konsekvenser for næromgivelserne. Mange er i eller ved deres bolig belastet af trafikstøj, eller opfatter en bred trafikeret vej som en barriere i forhold til de aktiviteter, som man ønsker at nå på den modsatte side. Nogle veje bliver desuden opfattet som visuelt skæmmende, mens andre såvel æstetisk som funktionelt er godt tilpasset omgivelserne. På baggrund af dette har Teknik- og Boligudvalget i sit møde den 27. juni 2011 vedtaget følgende overordnede kvalitative mål for hvert af temaerne: Vækst Klima Sundhed - Byliv Vækst: Til sikring af kommunens fortsatte vækst skal infrastrukturen tilrettelægges, således at den fornødne mobilitet for personer og varer sikres. Fremkommeligheden for såvel den kollektive som den individuelle trafik på det overordnede vejnet skal optimeres og udbygges så der skabes gode og sikre vejforbindelser såvel eksternt som internt i kommunen. I Kolding og centerbyerne skal fremkommeligheden primært sikre gode forbindelser mellem erhvervs- og boligområderne. Cykelrutenettet skal udbygges og optimeres, så der sikres gode forbindelser mellem de større byers bolig- og uddannelses- og erhvervsområder. Der skal til stadighed sikres et tilstrækkeligt udbud af parkeringsmuligheder i byernes handelsområder. Side 6

8 1. Indledning Klima: Den ønskede udvikling af den kommunale infrastruktur skal ske på et bæredygtigt grundlag, i det størst mulig del af transportarbejdet søges overført til gang, cykling eller kollektiv trafik. Desuden skal den fysiske planlægning medvirke til at reducere transportarbejdet bl.a. ved en hensigtsmæssig lokalisering af nye bolig- og erhvervsområder, bl.a. således at disse nemt kan betjenes via kollektiv trafik eller cyklisme. Kommunen skal endelig deltage aktivt i medudvikling eller afprøvning af nye transport former og/eller alternative drivmidler i bestræbelserne på at begrænse CO 2 -udledningen. Sundhed: Infrastrukturen skal indrettes således, at kommunens borgere finder det nemt, naturligt og tilgængeligt at gå og cykle på arbejde, til uddannelse, indkøb og fritidsaktiviteter. Der skal gennemføres en særlig indsats for at vej- og stinettet er så sikkert og trygt at færdes på som muligt, specielt således at flere tilskyndes til at gå og cykle. Særligt vigtigt er det, at børn og unge kan tilbydes sikre gå- og cykelruter til skole og fritidsaktiviteter, således at de fra barnsben finder det naturligt at selvtransportere sig og forhåbentligt vil tage denne gode trafikvane med sig ind i voksenlivet. Endelig skal de mest uheldsbelastede lokaliteter på vej- og stinet udbedres til gavn for alle trafikantgrupper. Byliv: Målet er, at de lokalområder, som er omkranset af det overordnede vejnet, i videst muligt omfang fredeliggøres for uvedkommende biltrafik, således at generne fra trafikstøj og emission minimeres. Bymidternes handelsområder skal ligeledes fredeliggøres for uvedkommende biltrafik samt tilføres æstetiske kvaliteter for at udvikle attraktive byrum, som indbyder til ophold og aktivitet. Endelig skal miljøfølsomme områder langs det overordnede vejnet tilbydes tiltag, som reducerer belastningen fra trafikken. Side 7

9 2. Cykelregnskab Cykelregnskab 2010 I forbindelse med udarbejdelsen af cykelpolitik og handlingsplan er det af væsentlig betydning at få kortlagt udgangspunktet for indsatsen. Cykelplan Derfor blev der i efteråret 2010 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om borgernes transportvaner med hovedvægt på cykling. Der blev udsendt spørgeskemaer til 2000 personer i Kolding Kommune. Sammenholdes svarene fra denne undersøgelse med de tilbagevendende undersøgelser der gennemføres i den nationale transportvaneundersøgelse, er der et godt grundlag for at kunne beskrive udgangspunktet for cyklismen i Kolding Kommune. 2.1 Hvor meget og hvorfor cykler koldingenserne? (Figur 2.1.1) Overordnet betragtet gennemfører indbyggerne i Kolding Kommune 10,9 % af alle deres ture med cyklen som hovedtransportmiddel. Men da cykelturene i gennemsnit er korte ture, betyder det, at det alene er 2,4 % af den samlede rejselængde, som borgerne tilbagelægger, der sker på cykel. (Figur 2.1.3) Direkte adspurgt svarer 45 % af koldingenserne, at de cykler dagligt eller et par gange om ugen, mens det er 91 %, der dagligt eller et par gange om ugen transporteres i bil. (Figur 2.1.2) Med det nuværende niveau ligger cykelbrugen i Kolding Kommune under gennemsnittet på såvel regionalt som nationalt plan. (Figur 2.1.4) I forhold til hvilket transportmiddel koldingenserne typisk vælger at benytte til arbejde eller uddannelse, så svarer ca. halvdelen, at det typisk sker på cykel, og tilsvarende svarer ca. halvdelen, at det typisk sker i bil (det skal bemærkes, at det her var muligt at angive flere svar). Side 8

10 2. Cykelregnskab 2010 (Figur 2.1.5) Når der ses på hvor langt dem, der vælger at cykle, tilbagelægger, er der som forventet en stor overvægt af korte ture. Men det er bemærkelsesværdigt, at næsten hver fjerde af dem der cykler, tilbagelægger 10 km eller derover. (Figur 2.1.6) Blandt cyklisterne er der to meget markante begrundelser for, at de netop har valgt at cykle. Den helt overvejende begrundelse for at cykle er, at det er sundt og giver motion samt frisk luft. Den anden overvejende begrundelse er, at det er hurtigere og nemmere, hvilket kan skyldes trængselsproblemer i myldretiden, samt at man på cykel ofte kan parkere meget tæt på sine rejsemål. (Det skal bemærkes, at det her var muligt at angive flere svar). Side 9

11 2. Cykelregnskab Hvorfor cykler koldingenserne ikke, og kan det påvirkes? 2.3 Hvordan står det til med sikkerheden? Cykelplan (Figur 2.2.1) (Figur 2.3.1) Når der spørges til de væsentligste grunde til ikke at vælge cyklen som transportmiddel, er et væsentligt og ikke uventet svar, at der er for langt at cykle. Andre væsentlige grunde hænger sammen med de fordele som der her tillægges bilen, nemlig at man her kan have megen bagage med, og også køre flere sammen (også her var det muligt at angive flere svar). Næsten halvdelen af koldingenserne føler sig sikre eller meget sikre, når de færdes som cyklister, mens det kun er hver femte, som føler sig usikker i større eller mindre grad. (Figur 2.2.2) Når der så spørges ind til hvilke argumenter, der kunne motivere til at cykle mere, så er der to grupper af svar, som skiller sig ud. For det første de svar som retter sig mod den enkelte, nemlig at man herigennem kan opnå et sundere liv, spare penge, eller gavne miljøet. For det andet de svar som går på, et cykelinfrastrukturen skal forbedres, ved øget sikkerhed, bedre vedligehold og flere cykelstier. (Figur 2.3.2) Denne relative positive opfattelse afspejler sig også i det faktiske antal tilskadekomne cyklister, idet der de seneste år har været et klart fald i antal af cyklister, som er kommet til skade i kommunen. Her skal det dog bemærkes, at politiet kun får kendskab til en mindre del af det totale antal uheld med cyklister involveret, hvorfor det reelle antal tilskadekomne er noget større. Side 10

12 2. Cykelregnskab Koldingensernes tilfredshed med forholdene for cyklister (Figur 2.4.1) (Figur 2.4.2) I spørgeskemaundersøgelsen blev cyklisterne også stillet en række spørgsmål til, hvordan de oplever Kolding Kommune som cykelby. Her tilkendegiver hver tredje, at de generelt vurderer kommunen som en god eller meget god cykelby. (Se figur 2.4.1) Udover det generelle indtryk blev cyklisterne også adspurgt om deres holdning til kommunens cykelinfrastruktur (Se figur 2.4.2). Her er det tydeligt på spørgsmålene vedrørende omfanget og vedligeholdelsen af cykelstierne, at der er flest der tilkendegiver, at de er utilfredse eller meget utilfredse. Konkret er 55 % utilfreds eller meget utilfreds med vedligeholdelsen. På tre af spørgsmålene er der en meget stor andel, der svarer Ved ikke i forhold til, hvor tilfredse de er i forhold til skiltning og parkeringsforhold. Det kunne antyde, at kommunens hidtidige indsats på disse områder ikke er klar og tydelig blandt borgerne. I forhold til cyklisternes fremkommelighed så svarer 70 %, at de er tilfredse eller meget tilfredse. Det hænger meget godt sammen med at ca. 50 % også har angivet som begrundelse for at cykle, at man på cykel hurtigere og lettere bevæger sig gennem trafikken. Side 11

13 2. Cykelregnskab Cykelbrug og betydningen for udledning af CO 2 Cykelplan Undersøgelser har vist, at hver cyklet km sparer omgivelserne for 98 g udledt CO 2. Sættes denne viden i forhold til vores kendskab til, hvor langt koldingenserne cykler pr. dag (1,00 km jf. afsnit 2.1), er det muligt at opgøre det samlede sparede CO 2 -bidrag, som følge af den nuværende brug af cykel til 2770 tons. For sammenligningens skyld skal det bemærkes, at den samlede CO 2 -udledning fra transportsektoren i Kolding Kommune i 2009 udgjorde ca tons. Side 12

14 3. Cykelpolitik 3. Cykelpolitik Som beskrevet i indledningen er der opstillet en række overordnede kvalitative mål for trafikken. Disse langsigtede mål suppleres i det følgende med en række mere kortsigtede kvantitative mål specifikt for cykeltrafikken i kommunen. Målene skal bl.a. sikre, at cykeltrafikken udvikler sig i den ønskede retning, bl.a. således at det til stadighed er muligt at justere indsatsen. Der er opstillet mål i forhold til koldingensernes brug af cyklen, samt til hvor langt de cykler. Cykelture/længde: Cyklens andel af ture skal øges fra 10,9 % i til 16 % i 2016 Den daglige rejselængde på cykel skal øges fra 1,00 km i til 1,20 km i Derved øges det sparede CO 2 -bidrag som følge af brug af cykel fra 2770 tons til 3490 tons i Målemetode: Brugerundersøgelser Trafiksikkerhed og tryghed: Visionen er, at ingen cyklister kommer til skade i trafikken, men i erkendelse af at dette er et meget ambitiøst mål, opstilles følgende delmål: Antallet af dræbte, alvorligt og tilskadekomne cyklister skal for gennemsnittet af perioden være faldet med 30 %, idet udgangspunktet er gennemsnitstallet for Andelen af cyklister, som føler sig sikker eller meget sikker i trafikken, stiger fra ca. 50 % i 2010 til ca. 65 % i Der er udarbejdet og godkendt trafikpolitikker for alle skoler i 2016 Målemetode: Politiets indberetninger (uheld), brugerundersøgelse (følelse af sikkerhed) og løbende kontakt til skolerne (trafikpolitik) Skal flere cykle, er det vigtigt at brugerne er tilfredse med udbuddet og kvaliteten af cykelfaciliteter. Derfor er der opstillet følgende tilfredshedsmål: Det skal være sikkert at være cyklist i kommunen, hvorfor der er formuleret mål omkring antallet af tilskadekomne samt til cyklisternes opfattelse af egen sikkerhed. Endvidere er det vigtigt, at skolerne formulerer politikker bl.a. for god og sikker adfærd ved skolerne, således at flere børn tilskyndes til at cykle til skole. Brugernes tilfredshed: Andelen af trafikanter, hvis vurdering af Kolding som cykelby er god eller meget god, stiger fra ca. 35 % i 2010 til ca. 50 % i Andelen af cyklister, som er tilfreds eller meget tilfreds med vedligeholdelsen af cykelstier og cykelbaner i kommunen stiger fra 18 % i 2010 til ca. 30 % i Målemetode: Brugerundersøgelser Side 13

15 4. Cyklen i fokus 4. Cyklen i fokus Som det fremgår af cykelregnskabets afsnit 2.1 er der et stort potentiale i forhold til at få flere koldingensere til at vælge cyklen. For at fremme cykeltrafikken er det vigtigt at forkæle cyklisterne. I det følgende beskrives derfor en række virkemidler, som skal gøre det mere attraktivt at benytte cyklen som dagligt transportmiddel. Kolding Kommune har samlet disse virkemidler i 6 fokusområder, som skal hjælpe til at sætte Cyklen i fokus i fremtiden. 4.2 Skolebørn på cykel Børn er en af de grupper i befolkningen, som ikke har muligheden for selvstændigt at transportere sig i bil. Der ligger derfor et stort potentiale i at få flere børn ud af bilerne og op på cyklen. Undersøgelser viser, at børn som f.eks. cykler dagligt til/ fra skole også er mere aktive, hvilket forbedrer deres sundhedstilstand. På trods heraf bliver flere og flere børn kørt til skole hver dag, og det skal der laves om på. Cykelplan Fokusområder for Cyklen i fokus: Cykelparkering Skolebørn på cykel Trafiksikkerhed for cyklister Pendlercyklisme Information og kampagner Udbygning af stirutenettet 4.1 Cykelparkering Ved enden af hver cykeltur skal der være en cykelparkeringsplads, ved f.eks. kollektive trafikknudepunkter, skoler, bycentre og arbejdspladser. Cykelparkeringspladsen har den fordel, at den ofte er tættere på bestemmelsesstedet, end hvis der var benyttet bil. Der vil dermed være fordele ved at benytte cyklen i alle henseender. Cykelparkeringspladsen skal være af god standard og placeret, så den er let tilgængelig. Gode og flotte cykelparkeringspladser skaber også en signalværdi om, at cyklen er i centrum. Tiltag Igangsætte en parkeringsundersøgelse af eksisterende cykelparkering (påbegyndes i 2012) Udarbejde en cykelparkeringsnorm, som skal bruges ved nybyggeri Opsætte retningslinier og krav til cykelparkeringspladserne, som f.eks. indeholder krav om afstand til indgange På baggrund af parkeringsanalysen igangsættes anlæg af nye cykelparkeringspladser Yde hjælp til private virksomheder med etablering og forbedring af cykelparkeringspladser Tiltag Igangsættelse af en undersøgelse af trafikfarlige skoleveje og forsøg på at nedbringe antallet af disse (forventes påbegyndt i 2012) Forbedring af utrygge skoleveje med udgangspunkt i kommunens skolevejsundersøgelser I samarbejde med skolerne udarbejdelses trafikpolitikker for alle skoler Fokus på brug af cykelhjelm gennem information og kampagner Fremme brug af cykel og gang som transportmiddel til skole 4.3 Trafiksikkerhed for cyklister Trafiksikkerheden er et fokusområde i alle Kolding Kommunes projekter på vej- og stiområdet.trafiksikkerhed prioriteres derfor altid højt. 57 cyklister blev registreret af politiet som tilskadekomne i trafikken fra Det faktiske antal tilskadekomne er væsentligt højere, da politiet ikke får kendskab til alle cyklistuheld. Dette tal skal forsøges reduceret. Tiltag Udbedring af uheldsbelastede kryds og strækninger med mange cyklister involveret Indarbejdelse af trafiksikre løsninger for cyklister i alle nye projekter Gennemførelse af kampagner rettet mod cyklisters sikkerhed Side 14

16 4. Cyklen i fokus 4.4 Pendlercyklisme Cyklen skal være et endnu mere vigtigt transportmiddel i Kolding Kommune. Dette skal ske ved at flere benytter cyklen som deres primære transportmiddel til og fra arbejde/uddannelse altså når de pendler. Det er på disse ture, at der findes et stort potentiale for at flytte trafik fra bil til cykel. Det er derfor målet at forøge antallet af pendlerture på cykel. Tiltag Hjælpe virksomheder med at få flere til at cykle på arbejde Etablering af højklasse cykelruter mellem boligområder og større områder med mange arbejdspladser og de kollektive trafikknudepunkter Afprøvning af forskellige cykeltiltag i forbindelse med de højklassede cykelruter. Tiltagene kan f.eks. være signalprioritering for cyklister, shunts uden om signalanlæg, ITS løsninger langs strækningerne Fokus på god cykelparkering ved uddannelse, arbejdspladser og kollektive trafikknudepunkter Igangsættelse af kampagner med fokus på cyklen som dagligt transportmiddel 4.5 Information og kampagner Alle de igangsatte tiltag skal reklameres ud til brugerne både borgere og besøgende. Det er vigtigt at Cyklen i fokus informeres ud gennem alle de tiltag, som tænkes igangsat. Der skal derfor planlægges og gennemføres en række generelle informationskampagner og pressearbejde samt en række andre relevante tiltag. Endelig er det vigtigt, at borgerne oplever, at cykelstier og andre cykelfaciliteter til stadighed fremstår med en tilfredsstillende standard, dvs. at der skal afsættes de nødvendige midler til drift og vedligehold. Tiltag Udtænkning og gennemførelse af en generel kommunikationsstrategi bl.a. i forhold til den sundhedsmæssige gevinst ved cykling Etablering af flere faste cykeltællestationer, så det er muligt at følge og videreformidle udviklingen i cykeltrafikken Udarbejdelse af stikort til kommunens borgere og turister Gennemførelse af god drift og vedligehold 4.6 Udbygning af stirutenet Et udbygget stirutenet er en naturlig del af en god fremkommelighed for cyklisterne. Cykelstier, sikre stikrydsninger og sammenhæng i stirutenettet giver bedre betingelser for cyklisterne og medvirker til øget tryghed. En udbygning af stirutenettet er derfor vigtigt for at tiltrække nye potentielle cyklister. Stirutenettet er samtidig en vigtig del af tilbuddet til turister og til dem, som kun benytter cyklen til fritid og almen motion. Tiltag At udbygge stirutenettet så der skabes sammenhæng mellem f.eks. skoler, arbejdspladser, boligområder og bycentre. 4.7 Fremtidigt cykelrutenet Et af det vigtigste tiltag er et sammenhængende og sikkert stirutenet. Efterfølgende er gengivet planerne for, hvorledes kommunen ønsker stirutenettet udbygget. Stiplanen er udarbejdet på baggrund af data omkring: Skolevejsanalyser Borgerhenvendelser Udviklingsplaner fra landsbysamarbejde Tidligere planer Kolding Kommunes landsbysamarbejde involverer 20 landsbyer i kommunen. For en række af landsbyerne er der udarbejdet udviklingsplaner indeholdende landsbyernes egne forslag til ønsker og visioner for en fremtidig udvikling af deres landsby. Side 15

17 4. Cyklen i fokus Da der er forskel på hvilke stityper og udformning af stier, der bør anvendes i byen og i åbent land, er stirutenettet opdelt efter dette. Stinettet i by omfatter: Kolding, herunder Kolding bymidte, samt centerbyerne Christiansfeld, Lunderskov og Vamdrup. Kriterier for stinettets udformning i åbent land Stinettet i det åbne land er belagt med fast belægning Belysning i forbindelse med landsbyer Cykelplan Åbent land Stinettet i åbent land skal primært give forbindelse mellem kommunens bysamfund samt større trafikmål i det åbne land. Et væsentligt element i planen er, at fokus er på etablering af sikre stiforbindelser mellem kommunens centerbyer og landsbyer inden for en afstand af 6 km. Denne afstand er valgt, ud fra hvad der vurderes realistisk, at bl.a. pendlere vil benytte. Det er også på disse ruter, at de større skolebørn typisk skal cykle fra de mindre byer til overbygningsskolerne i de større byer. Stinettet i åbent land består af Separate stier Cykelstier langs gennemfartsveje og fordelingsveje (det overordnede vejnet) Cykelruter ad lokalveje Cykelruter ad fartdæmpede fordelingsveje Cykelruter ad lokalveje eller fartdæmpede fordelingsveje anvendes normalt kun i tilfælde, hvor hastigheden og trafikmængden på vejen er relativ lav. Der kan være behov for opgradering af eksisterende stier, i form af ændret belægning, sikker krydsning af krydsende veje, belysning med mere. I forbindelse med nyanlæg af stier, der krydser gennemfarts- eller fordelingsveje, skal der laves en sikker krydsning Skiltning af cykelruter Side 16

18 4. Cyklen i fokus For at sikre et attraktivt stinet, er der opstillet en række kriterier for stinettets udformning og sammenhæng: Planlagte stier - åbent land I det åbne land er der flere rekreative stiruter, der forbinder centerbyerne i kommunen. Desuden er der flere cykelstier, ofte i forbindelse med skoler i landområde. Enkelte steder mangler der stifaciliteter for at skabe sammenhæng i stinettet og for at skabe bedre adgang til trafikmål. Forslagene til strækninger i cykelrutenettet har i høj grad været baseret på de forslag, der er fremkommet i Landsbysamarbejdet. Af figur fremgår det fremtidige stirutenet for det åbne land. Projekter åbent land Sti langs vej Vester Nebel Almind (Persillevej Vestergade) Vester Nebel Troldhedestien (Koldingvej) Fynslundvej Motorvejen (Brunkær Lejrskovvej) Lunderskov Hylkedalvej (Gelballevej) Gelballevej Koldingvej (Hylkedalvej) Lunderskov Skanderup (Kirkevejen) Vamdrup Ødis (Ødisvej) Ødis Bramdrup Stepping (Højrup Landevej) Vonsild Taps (Vonsildvej) Stepping Motorvejen (Frørup Landevej) Sjølund Hejls (Vejstruprød Landevej) Binderup Sjølund (Skamlingvejen) Vonsild Sjølund (Sjølundvej) Vonsild Ødis (Ødisvej-Steppingvej) Almind Vejlevej (Sysselbjergvej) Viuf kommunegrænsen (Hovedvejen) Fynslund Hvilested (Fynslundvej) Hvilested Harte (Esbjergvej) Eltangvej (skolen jernbanen) Separat sti Egtvedvej Vejlevej (Befæstelse af ekst. Troldhedebanesti) Hejls Hejlsminde (Befæstelse af eksisterende banesti) Eltang Nr. Bjert (Cykelsti langs jernbane) Ødis (Befæstelse af eksisterende grussti) Cykelrute ad lokalvej Gelballe Skanderup Hjarup Forbundsskole (Egeskovvej) Sønder Vilstrup Eltang (Birkemosevej Sdr. Vilstrupvej) Ligger delvist i Fredericia Kommune Cykelrute ad fartdæmpet gennemfarts- eller fordelingsvej Agtrup (Stenderupvej) Sdr. Stenderup (Stenderupvej - Varmarkvej) Stepping (Nørre Allé) Side 17

19 4. Cyklen i fokus Cykelplan Eksisterende Stiprojekt Sti langs vej Sti langs vej Separat sti Separat sti Cykelrute ad lokalvej Cykelrute ad fartdæmpet trafikvej Cykelrute ad lokalvej Cykelrute ad fartdæmpet trafikvej Folkeskole Figur Stirutenet, åbent land Side 18

20 4. Cyklen i fokus Byområder For at få et stinet, som er attraktivt for lette trafikanter, er det vigtigt at stinettet er sammenhængende, og at de enkelte delstrækninger er placeret, så de giver direkte forbindelse mellem de trafikale mål. Cyklister er nemlig meget følsomme overfor omvejskørsel. Cykelruter ad lokalveje eller fartdæmpende gennemfartsveje anvendes kun i tilfælde hvor hastigheden og trafikmængden på vejen er relativ lav. Stinettet i byerne består af Separate stier Cykelstier eller baner langs gennemfartsog fordelingsveje (det overordnede vejnet) Cykelruter ad lokalveje Cykelruter ad fartdæmpede gennemfartsog fordelingsveje Der kan være behov for opgradering af eksisterende stier i form af ændret belægning, sikker krydsning af krydsende veje, belysning med mere. For at sikre et attraktivt stinet, er der opstillet en række kriterier for stinettets udformning: Kriterier for stinettets udformning i byer Stinettet i byerne har fast belægning På sigt vil der være belysning på de væsentligste stier I forbindelse med nyanlæg af stier, der krydser gennemfarts- og fordelings veje, skal der laves en sikker krydsning Skiltning af cykelruter Kolding By I Kolding er der stier langs en stor del af de overordnede veje, desuden forbindes flere byområder af separate stier, hvilket især er udbredt i byens forstæder. Der er enkelte steder, hvor der mangler stifaciliteter for at skabe sammenhæng i stinettet og give bedre forbindelse til trafikale mål, se figur og oversigt over projekter her. Projekter Kolding by Sti/cykelbane langs gennemfarts- og fordelingsvej Egtvedvej (Birkedam Albuen) forventes udført i 2012 Agtrupvej (Kongebrogade - Østerbrogade). Sti i én side Seest Bakke (Holbergsvej Grundtvigsvej) Haderslevvej (Sydbanegade - Agtrupvej) Tvedvej (Østerbrogade - Floravej) Broagervej (Haderslevvej Sdr. Ringvej). Sti i én side Dieselvej Fabriksvej (Dieselvej - Jernet) Jernet (Fabriksvej - Ambolten) Agtrupvej Idyl (H. Rantzaus Vej Mariesmindevej) Sti i én side forventes udført i 2012 Idyl (Dalbyvej - Ankerhusvej) forventes udført i 2012 Dalby Vonsild (sti udføres i forbindelse med områdets byggemodning) Lyshøj Allé (Skolebakken Forst Allé) Eliassensvej (Lykkegårdsvej Mosevej) Stubdrupvej (vest for Esbjergvej) Kongebrogade (Sydbanegade - Hollændervej) Bøgevænget forventes udført i 2012 Separat sti Lyshøj Alle Nr. Bjertvej (langs jernbane) Strandvejen - rutebilstationen (langs Fynsvej/jernbanen) Holbergsvej tunnel under E45 (delvist via ekst. grussti) Cykelsti langs Fynsvej i Kolding Cykelrute ad fartdæmpet gennemfarts- eller fordelingsvej Koldingbjerg (Ndr. Ringvej eksisterende sti ved Glentevej) Gøhlmannsvej (Ndr. Ringvej Overmarksvej) Cykelrute ad lokalvej: Holbergsvej (Lykkegårdsvej-Eliassensvej) Eliassensvej (Mosevej-Holbergsvej) Side 19

21 4. Cyklen i fokus Cykelplan Eksisterende sti Stiprojekt Sti/cykelbane Separat sti Cykelrute ad lokalvej Cykelrute ad fartdæmpet trafikvej Figur Stirutenet, Kolding By Sti/Cykelbane Separat sti Cykelrute ad lokalvej Cykelrute ad fartdæmpet trafikvej Folkeskole Tunnel/Bro Side 20

22 4. Cyklen i fokus Kolding Bymidte I Kolding bymidte er der stier langs ringgaderne, mens cyklisterne i højere grad er henvist til at køre ad veje inden for dette område. Det kan vise sig nødvendigt at fartdæmpe udvalgte gennemfarts- og fordelingsveje, således at disse kan fungere som cykelruter. Indtil en planlagt udflytning af bybusterminalen er gennemført, henvises østvestkørende cyklister til at benytte ruten Brostræde-Lille Brostræde-Klostergade. Desuden er det muligt at cykle i gågaderne i aften- og nattetimerne. Se figur Projekter Kolding bymidte Sti/cykelbane langs gennemfarts- og fordelingsvej Buen (Jernbanebroen Sdr. Havnegade) Slotssøvejen (udføres i forbindelse med en planlagt forlægning af vejen) Cykelrute ad lokalvej Buen (Sdr. Havnegade eksisterende sti). Sker i forbindelse med planlagt lukning af Buen i 2013 Brostræde Munkegade Dyrehavegårdsvej Cykelrute ad fartdæmpet gennemfarts- eller fordelingsvej Kongebrogade (Sydbanegade Sdr. Havnegade) Bredgade (Rendebanen Farverstræde) Låsbygade Låsbybanke (Adelgade Nørregade) Blæsbjerggade Hospitalsgade Separat sti ved Kolding Å Side 21

23 4. Cyklen i fokus Cykelplan Eksisterende sti Stiprojekt Sti/cykelbane Separat sti Cykelrute ad lokalvej Cykelrute ad fartdæmpet trafikvej Tunnel/Bro Sti/Cykelbane Separat sti Cykelrute ad lokalvej Cykelrute ad fartdæmpet trafikvej Folkeskole Figur Stirutenet, Kolding Bymidte Side 22

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Stevns Kommune Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Forord Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 for Stevns Kommunes sætter særligt fokus på trafiksikkerheden, og giver borgerne mulighed for at få indflydelse på og

Læs mere

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011 Cykelregnskab Godkendt af Teknisk Udvalg den 0. november 2011 INDHOLD 1. Forord... 2. Cykelregnskab...4. Et sammenhængende stinet...5 4. Trafiksikkerhed....6 Ulykker med cyklister....6 Cyklisternes følelse

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

R A P P O R T Stiplan November 2009

R A P P O R T Stiplan November 2009 RAPPORT Stiplan November 2009 Stiplan Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 4 Sammenspil med trafiksikkerhedsstrategien... 5 Indhold... 5 Mål og særlige fokusområder... 7 Skoler og turister særlige fokusområder...

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Fremme af Cykeltrafik

Fremme af Cykeltrafik Madsen et al, 2011, Fremme af Cykeltrafik 1 Fremme af Cykeltrafik Post doc. Jens Chr. O. Madsen, Aalborg Universitet, overgaard@plan.aau.dk Lektor Victor Andrade, Aalborg Universitet, vsil@create.aau.dk

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008 København Cyklernes By - Cykelregnskabet 2008 2 København bliver ofte nævnt som en unik cykelby i internationale sammenhænge. Det skyldes, at det er lige så naturligt for københavnerne at tage cyklen,

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ørestadsruten Nuværende forhold Ørestadsruten forbinder Tårnby og Københavns kommuner, se figur 1 I Københavns Kommune støder ruten til Voldruten

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Maj 2011 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Kommune - Trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER Vejledning Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Forslag til spørgsmål... 4 2.1 Spørgsmål med høj prioritet... 5 2.2 Supplerende spørgsmål... 6 2.3 Spørgsmål

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Rebild Kommune Stiplan

Rebild Kommune Stiplan STIPLAN Rebild Kommune Stiplan Temaplan til Rebild Kommunes trafikhandlingsplan Udarbejdet af Rebild Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger: Peter Foged Rebild Kommune Hobrovej

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark Odense og Fredericia 2 sykkelsuksesser i Danmark Andelen af cykelture i danske kommuner er 10 30 % Fredericia Cykelby 2010-2013 Cykelstier At skabe sammenhæng og sikkerhed i cykelstinettet. 7 km cykelsti

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016 side 1 Vordingborg Kommune - Trafi ksikkerhedsplan Trafi ksikkerhedsplan 2013-2016 Vordingborg Kommune Vej- og Trafi ksekretariatet Mønsvej 130 4760 Vordingborg

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafikpolitik for Ringsted Kommune. Indledende workshop 24. september 2014. Opsamlingsnotat 24. SEPTEMBER 2014 TRAFIKPOLITIK FOR RINGSTED KOMMUNE

Trafikpolitik for Ringsted Kommune. Indledende workshop 24. september 2014. Opsamlingsnotat 24. SEPTEMBER 2014 TRAFIKPOLITIK FOR RINGSTED KOMMUNE Trafikpolitik for Ringsted Kommune Indledende workshop 24. september 2014 Opsamlingsnotat 1 Agenda 17.00 Velkomst ved Klaus Hansen, Formand for Klima- og Miljøudvalget 17.10 Introduktion til aftenens program

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Sønderborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse 1 Forord 2 Indledning 3 Trafiksikkerhed i dagligdagen 4 Vision 5 Målsætning

Læs mere

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest

Læs mere

Vestvoldsruten En attraktiv cykelsti. Cykelpotentialet ved at opgradere Vestvoldsruten. August 2009

Vestvoldsruten En attraktiv cykelsti. Cykelpotentialet ved at opgradere Vestvoldsruten. August 2009 j Vestvoldsruten En attraktiv cykelsti Cykelpotentialet ved at opgradere Vestvoldsruten August 2009 Vestvoldsruten Vision for Vestvoldsruten 1 Hovedresultater 2 Cykelpotentialet på Vestvoldsruten 4 Cykelpendling

Læs mere

Odense - Danmarks Nationale Cykelby

Odense - Danmarks Nationale Cykelby Henrik Lumholdt Afdelingsleder Park- og Vejafdelingen Odense Kommune Odense - Danmarks Nationale Cykelby Indledning Regeringen fremlagde i december 1993 en samlet trafikpolitisk redegørelse - Trafik 2005.

Læs mere

Cykeltrafikken og motorvejsudvidelsen

Cykeltrafikken og motorvejsudvidelsen Notat om Cykeltrafikken og motorvejsudvidelsen Greve Syd Køge Udarbejdet for Vejdirektoratet af Jens Erik Larsen Dansk Cykel Safari August 2009 Indhold Indledning og oversigtsskema 3 Cykeltrafikken i Greve

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012 KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2012 2012 FORORD København vokser. Hvert år flytter flere mennesker til byen og flere vælger at blive boende. Det giver tryk på cykelstierne. I 2012 blev der hver

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Bilag 1 Projektbeskrivelse Herning Cykler Fase 3

Bilag 1 Projektbeskrivelse Herning Cykler Fase 3 Bilag 1 Projektbeskrivelse Herning Cykler Fase 3 Baggrund Herning Kommune igangsatte i 2011 projekt Herning Cykler, med støtte fra cykelpuljen. Projektet er et storstilet projekt, som skal fremme cyklismen

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 200 CYKELREGNSKAB 200 København cyklernes by! København skal være verdens bedste cykelby. Vi er allerede i verdensklasse, men vi kan stadig gøre

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 1 Rebild Kommune Trafiksikkerhedsplan 2010-2012 Temaplan til Rebild Kommunes trafikhandlingsplan Udarbejdet af Rebild Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger:

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

Sønderborg Kommune. Cykelruteplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro

Sønderborg Kommune. Cykelruteplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro Cykelruteplan Sønderborg Kommune Cykelruteplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro 2 Indholdsfortegnelse 1 Cykelpolitik 2 Cykling, sundhed og miljø 3 Målsætninger for cykelrutenettet

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

CYKEL- & TRAFIK- SIKKERHEDSPLAN

CYKEL- & TRAFIK- SIKKERHEDSPLAN 2015 CYKEL- & TRAFIK- SIKKERHEDSPLAN Cykel- & Trafiksikkerhedsplan 2015 indeholder tiltag, der skal gøre rekreativ cykling lettere og mere attraktivt for alle. INDHOLD Forord... 8 Det går godt... 10 Trafiksikkerhed...

Læs mere

Biltrafikken på få men robuste veje

Biltrafikken på få men robuste veje Biltrafikken på få men robuste veje Ikke flere biler til og fra Midtbyen Mindre gennemfartstrafik Øget kapacitet på Ringgaden En ny trafikal hovedstruktur Den individuelle biltrafik udgør i dag en meget

Læs mere

Bjarne Eir. Indholdet af dette paper

Bjarne Eir. Indholdet af dette paper Indholdet af dette paper Papiret omtaler to nye initiativer i s politik for at fremme cykling i byen. Det ene initiativ, nye grønne cykelruter, har til formål at forbedre og udbygge infrastrukturen for

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Registrering og klassificering af stier

Registrering og klassificering af stier Registrering og klassificering af stier Kolofon Titel: Udgiver: Registrering og klassificering af stier Vejdirektoratet og KTC (SAMKOM) Udgivet: November 2011 Redaktion: Design: Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Signaturforklaring. Velkommen. Tips & links. Overblik. Kolding. Kolding-Nr. Bjert Udsigtsplatform Troldhedebanestien Parkering Kolding-Harte-Dybvadbro

Signaturforklaring. Velkommen. Tips & links. Overblik. Kolding. Kolding-Nr. Bjert Udsigtsplatform Troldhedebanestien Parkering Kolding-Harte-Dybvadbro naturruter i kommune Velkommen Tips & links Overblik Kolding Kolding-Nr. Bjert Udsigtsplatform Troldhedebanestien Parkering Kolding-Harte-Dybvadbro Hotel INDHOLD Kolding Ådal Hylkedalen Kolding-Dalby Stenderup

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune

Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD... 4 2. VISIONER OG MÅL... 6 3. ANALYSER OG UNDERSØGELSER... 8 3.1 Uheldsanalyse... 8 3.2 Hastighedskort...12 4. FOKUS

Læs mere

Grønne Cykelruter i København

Grønne Cykelruter i København Grønne Cykelruter i København Byplanlægger Lotte Bech, Vej & Park, Københavns Kommune, Njalsgade 13, 4.sal, 2300 København S, Tlf. 33 66 34 62, e-post lobec@btf.kk.dk Ingeniør M.IDA Thomas Gätke, Carl

Læs mere

Det årlige møde med grundejerforeningerne m.fl. Onsdag den 5. november 2014 kl. 19:00-21:00

Det årlige møde med grundejerforeningerne m.fl. Onsdag den 5. november 2014 kl. 19:00-21:00 Det årlige møde med grundejerforeningerne m.fl. Onsdag den 5. november 2014 kl. 19:00-21:00 Program 19.00-19.10 Velkommen Borgmester Thomas Lykke Pedersen 19:10-19:25 Oplæg om udviklingen i de fire bysamfund

Læs mere

Hvordan måler man cykeltrafik? Tællinger og spørgeskema på Vestvolden

Hvordan måler man cykeltrafik? Tællinger og spørgeskema på Vestvolden Hvordan måler man cykeltrafik? Tællinger og spørgeskema på Vestvolden Hans Skov-Petersen hsp@life.ku.dk Geoscience and natural resources Jette Bredahl Jacobsen Suzanne Elisabeth Vedel Food and Resource

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Handlingsplan for trafiksikkerhedsprojekter... 3 Trafiksikkerhedsplan... 4

Indholdsfortegnelse. Handlingsplan for trafiksikkerhedsprojekter... 3 Trafiksikkerhedsplan... 4 Handlingsplan for trafik sikkerhedsprojekter 2014 Favrskovv Kommune Trafik og Veje 2014 Indholdsfortegnelse Handlingsplan for trafiksikkerhedsprojekter... 3 Trafiksikkerhedsplan... 4 Tiltag i trafiksikkerhedsplanen...

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Cykelregnskab for Region Hovedstaden Baggrundsrapport Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Gennemgående geografisk opdeling 3 1.2 Baggrundrapportens opbygning 3 2 Cykling i tal 4 2.1

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte Teknik- og Miljøudvalget Plan og Udvikling Sagsnr. 96895 Brevid. 1219799 Ref. MOKP Dir. tlf. 4631 3549 monakp@roskilde.dk NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte 4. april 2011 Parkeringsstrategien

Læs mere

Handlingsplan for. Grøn Mobilitet. Annette Kayser. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen

Handlingsplan for. Grøn Mobilitet. Annette Kayser. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen Handlingsplan for Grøn Mobilitet Annette Kayser Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen København - kommunen 570.000 indbyggere 360.000 arbejdspladser 67.000 studenter 178.000 pendlere Tilføj

Læs mere

FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ

FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ Til Ringsted Kommune Dokumenttype Notat Dato oktober 2009 FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ Revision 0 Dato 2009-10-05 Udarbejdet af HDJ Kontrolleret

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Hvorfor lave en pendlerplan? Transport med privatbil til og fra arbejde foregår som regel på tidspunkter, hvor alle andre også skal enten til eller fra arbejde. Trafi

Læs mere

Afdelingsnr. (Prisme) Elbek & Vejrup Adresse Postnr & By

Afdelingsnr. (Prisme) Elbek & Vejrup Adresse Postnr & By Oversigt pr. 06.08.15 Søg med ctrl+f Afdelingsnr. (Prisme) Elbek & Vejrup Adresse Postnr & By EAN-nr. Forvaltning Navn/Afdeling/inst./LOS-betegnelse By- og Udviklingsforvaltningen 5798005310105 By- og

Læs mere

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen

Læs mere

Hvor bevægelsesvenlig er din by?

Hvor bevægelsesvenlig er din by? Hvor bevægelsesvenlig er din by? Debat om ny viden og metoder Et indlæg om det bebyggede miljøs betydning for sundhed - med særlig fokus på Kolding by Slagelse 1. oktober 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d.

Læs mere

Trafiksikkerhedshandlingsplan 2015 Vesthimmerlands Kommune

Trafiksikkerhedshandlingsplan 2015 Vesthimmerlands Kommune Trafiksikkerhedshandlingsplan 2015 Vesthimmerlands Kommune 1. Indledning Vesthimmerlands Kommune har i 2015 udarbejdet en trafiksikkerhedsplan gældende frem til 2018. Nærværende handlingsplan indeholder

Læs mere

I uprioriteret rækkefølge vurderer Ferslev Borgerforening, at formålet med den kombinerede gang- og cykelsti er bl.a.:

I uprioriteret rækkefølge vurderer Ferslev Borgerforening, at formålet med den kombinerede gang- og cykelsti er bl.a.: Aalborg Kommune Sundhed og Bæredygtig Udvikling Rantzausgade 4 Postboks 248 9000 Aalborg Ferslev, den 5. maj 2012 Vedr.: Sti fra Ferslev til Svenstrup 1. Baggrund Nedenstående ansøgning er udarbejdet af

Læs mere

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Hvem gavner cykelsuperstierne?

Læs mere

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Helle Huse, Rambøll Nyvig A/S Thyra Uth Thomsen, Roskilde Universitets Center Troels Andersen, Odense Kommune Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Læs mere

TRAFIK F O K U S - S T R A T E G I F O R T R A F I K

TRAFIK F O K U S - S T R A T E G I F O R T R A F I K TRAFIK F O K U S - S T R AT E G I F O R T R A F I K 2 Indhold Forord 3 Indledning 4 vejnettet 6 STIER 10 Kollektiv trafik 11 skoleveje 12 trafiksikkerhed 13 trafikmiljø 14 boligområder 15 BYmidten 16 Miljøvurdering

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Gammel Holte ruten Nuværende forhold Gammel Holte ruten forbinder Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Gammel

Læs mere

Referat for: Kolding Provstiudvalg. PU møde 26. august 2014. Kl. 14.00 Mødested: Provstihuset

Referat for: Kolding Provstiudvalg. PU møde 26. august 2014. Kl. 14.00 Mødested: Provstihuset Referat for: Kolding Provstiudvalg PU møde 26. august 2014. Kl. 14.00 Mødested: Provstihuset Mødepunkt Beslutning 1 Budget 2015 Foreløbig budgett 2015 tilrettet og klar til budgetsamråd. 2 Ansøgning om

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Udvalgsarbejde i Temagrupper.

Udvalgsarbejde i Temagrupper. Udvalgsarbejde i Temagrupper. Målsætning for udvalgsarbejdet. Lokalrådet har til opgave at udarbejde plan for lokalområdet. Gruppernes tema forslag skal være centrale elementer i denne plan. Lokalrådet

Læs mere

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Speciale på civilingeniøruddannelsen Vej- og trafikteknik på Aalborg Universitet Cykel- og knallerttrafik Højest Næstmest

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014

Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014 29-05-2014 Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014 Til stede Anna Driscoll, Ballerup Kommune Linda Madsen, Herlev Kommune Nawsad Marouf, Frederikssund Kommune Line Groot, Sekretariatet Peter Jantzen,

Læs mere

Projektbeskrivelse Cykellandet Varde Kommune

Projektbeskrivelse Cykellandet Varde Kommune Projektbeskrivelse Cykellandet Varde Kommune Dok.nr. 128328-13/ sag.nr. 13-5431 side 1 Indhold Indhold...2 Baggrund...3 Formål...4 Indhold/aktiviteter...4 Information/kommunikation...6 Økonomi:...7 Organisering...7

Læs mere

Fremtidig trafikinfrastruktur i Aarhus udfordringer, muligheder og projekter

Fremtidig trafikinfrastruktur i Aarhus udfordringer, muligheder og projekter Fremtidig trafikinfrastruktur i Aarhus udfordringer, muligheder og projekter Vejchef Michael Kirkfeldt Brabrand Erhvervsforening 13. marts 2014 Udredningens formål er at klarlægge: kommende udfordringer

Læs mere

Flere er sprunget på cyklerne i årets Cykelkommune, Randers

Flere er sprunget på cyklerne i årets Cykelkommune, Randers 1 Flere er sprunget på cyklerne i årets Cykelkommune, Randers 2013 er et fantastisk cykelår i Randers. I maj måned blev Randers kåret som årets Cykelkommune, fordi det er lykkedes at få flere borgere til

Læs mere

HVORDAN FÅR VI FLERE TIL AT CYKLE? IDÉKATALOG

HVORDAN FÅR VI FLERE TIL AT CYKLE? IDÉKATALOG HVORDAN FÅR VI FLERE TIL AT CYKLE? IDÉKATALOG - Idékataloget er blevet til på et brainstorming møde mellem Dansk Cyklistforbund, kommunale medarbejdere og cykel-ildsjæle Gladsaxe Rådhus torsdag den 29.

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om projekter med ufinansierede etaper Notatet omhandler de af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsprojekter,

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet. Vejforum 8. december 2010

Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet. Vejforum 8. december 2010 Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Vejforum 8. december 2010 Agenda Forslag til kvalitetsmål Hvorfor cykelsuperstier? Proces og samarbejde hvad har vi lært? Hvad er en cykelsupersti Første pilotrute

Læs mere

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Af Lone Marie Holm Jensen, Betina Kjerulf og Camilla Stegsted Rasmussen Afgangsstuderende i Trafikplanlægning ved Aalborg Universitet

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Natur, Teknik og Miljø Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 23. marts 2010 Indhold Forord 7 Planens indhold 8 Mål og indsatsområder 10 Trafikulykker 12 Tryghed 14 Skoleveje 16 Samarbejde

Læs mere