Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011

Transkript

1 Cykelregnskab Godkendt af Teknisk Udvalg den 0. november 2011

2 INDHOLD 1. Forord Cykelregnskab...4. Et sammenhængende stinet Trafiksikkerhed....6 Ulykker med cyklister....6 Cyklisternes følelse af sikkerhed...7 Cykelhjelm...8 Skoleveje På cykel hver dag...9 TU-data...9 Cykeltællinger Hvorfor cykler cyklisterne? Cyklisternes tilfredshed Cykelparkering Drift og vedligehold Udfordringer

3 1. FORORD I Viborg Kommune har vi fokus på, hvordan vi kan sikre, at borgerne i høj grad anvender cyklen som transportmiddel især på de korte ture. Det vil nemlig betyde bedre folkesundhed til gavn for både den enkelte og for samfundsøkonomien, mindre CO2-udledning fra trafikken og mindre trængsel på vejene især i byerne. For at sikre arbejdet en klar retning har vi udarbejdet Cykelpolitik , hvor vi har formuleret en vision for cykeltrafikken i Viborg Kommune. Vision 2020 Viborg er en smuk og trafiksikker cykelkommune med attraktive forhold for cyklister i byen og på landet. I cykelpolitikken er der opstillet en række målsætninger, som vi afhængig af de fremtidige økonomiske muligheder vil arbejde på at opnå inden 2020: Mindst hver 5. tur foretages på cykel Stisystemet Den Midtjyske Cykelstjerne er udbygget, og der er tilføjet ring-forbindelser, så der også er forbindelser på tværs af de cykelruter, der fører ind til cykelstjernens centrum i Viborg Skoleveje er sikret Mindst 75 % af cyklisterne føler sig sikre i trafikken Antallet af tilskadekomne cyklister er halveret i forhold til Mindst halvdelen af alle cyklister kører med cykelhjelm, hvilket svarer til en tre-dobling i forhold til landsgennemsnittet i Antallet af cykelparkeringspladser i byerne er forøget Der er udpeget 5 indsatsområder, som vi vil arbejde med for at nå målene: 1. Et sammenhængende stinet 2. Trafiksikkerhed. På cykel hver dag 4. Cykelparkering 5. Drift og vedligeholdelse For at kunne følge, hvordan det går med at nå vores målsætninger og for at synliggøre kommunens udfordringer, har vi for anden gang udarbejdet et cykelregnskab med nøgletal for cykeltrafikken i Viborg Kommune. Cykelregnskabet er udarbejdet i forbindelse med projektet Nordiske Cykelbyer, hvor Viborg Kommune sammen med 10 andre nordiske kommuner samarbejder om at få flere borgere til at cykle mere. Projektet er medfinansieret af Den Europæiske Union Interreg IVA Øresund Kattegat Skagerrak. God fornøjelse! Teknisk Udvalg 2011

4 2. CYKELREGNSKAB Cykelregnskab indeholder en lang række nøgletal for cykeltrafikken i Viborg Kommune. Nøgletallene er struktureret omkring Viborg Kommunes 5 indsatsområder, således at man i cykelregnskabet kan følge, hvordan arbejdet med at nå de opstillede målsætninger skrider frem. Data i cykelregnskabet stammer fra DTU s transportvaneundersøgelse , hvor ca viborgensere er blevet interviewet om deres transportvaner. Derudover kommer data fra en lokal borgerundersøgelse, som Viborg Kommune gennemførte i efteråret, hvor 44 borgere (7 cyklister og 97 ikke-cyklister) har svaret på en online spørgeundersøgelse om deres transportvaner og tilfredshed med forholdene for cyklisterne. Undersøgelsen er ikke repræsentativ for borgerne i Viborg Kommune, så undersøgelsens resultater er et billede på respondenternes svar ikke på borgernes vaner og synspunkter som helhed. Viborg Kommune gennemførte en tilsvarende borgerundersøgelse i efteråret med lignende demografisk sammensætning af borgerne. I cykelregnskabet klassificeres borgerne i spørgeundersøgelsen som Cyklister og Ikke-Cyklister. Cyklisterne er de borgere, der cykler Dagligt, Et par gange om ugen og Et par gange om måneden. Ikke-cyklisterne er de borgere, der cykler Sjældent eller Aldrig. I udgjorde cyklisterne 78% af borgerne i undersøgelsen, mens ikke-cyklisterne udgjorde 22%. Cykelregnskabet er også baseret på data fra Politiets registreringer af ulykker med cyklister, hjelmtællinger udarbejdet af Rådet for Sikker Trafik samt en række lokalt opsamlede data. 4

5 . ET SAMMENHÆNGENDE STINET Viborg Kommune har cykelstier langs en del af de større veje, der fører ind til især Viborg og Bjerringbro. I byerne er der også stier langs nogle af vejene, ligesom der mellem boligområder er stier. Der er også etableret stier på nedlagte jernbanestrækninger, f.eks. ved Skringstrup. Det er ikke opgjort, hvor mange km stier eller cykelbaner, der er i kommunen. Men Viborg Kommune har ca. 210 km cykelstier, som vintervedligeholdes, og der er flere stier under anlæg. Således har kommunen bl.a. med midler fra statens cykelpulje igangsat projekter i "Den Midtjyske Cykelstjerne". "Den Midtjyske Cykelstjerne" er et net af cykelruter i kommunen. Cykelruterne er primært skabt til hverdagens cyklister, der skal hurtigt og sikkert frem, men også til de rekreative cyklister og feriecyklisterne. - Vammen-ruten (dobbeltrettet sti mellem Rødding og Vammen og enkeltrettede stier langs Nørremøllevej og Røddingvej mellem Gl. Aalborgvej og Søbakken samt dobbeltrettet sti langs Røddingvej mellem Søbakken og Skovbakkevej) For at gøre det lettere at være cyklist i Bjerringbro og Viborg er der etableret mulighed for at cykle i gågaderne udenfor butikkernes åbningstid (kl ). 0 km cykelstier i "Den Midtjyske Cykelstjerne" er igangsat i. Det er flg. strækninger: - Foulum-ruten (dobbeltrettet sti mellem Houlkærvej i Viborg og rute 16, Nordre Ringvej) - Alhede-stien (dobbeltrettet sidesti til Alhedestien mellem Grønhøj og Frederiks og enkeltrettede sidestier langs Søndergade og Ulvedalsvej mellem Frederiks og Havredal) - Nørreå-ruten (fortsættelse af dobbeltrettet sti gennem Ørum) - Himmerlands-stien (sti på nedlagt jernbane mellem Løgstrup og Viborg) Logo for Den Midtjyske Cykelstjerne 5

6 4. TRAFIKSIKKERHED Ulykker med cyklister Figur 1 Antal tilskadekomne cyklister i ulykker Let tilskadekomne 6 Dræbte 15 Alvorligt tilskadekomne Målsætning 2020 I perioden udgjorde ulykker med tilskadekomne cyklister 11 % af det samlede antal politiregistrerede ulykker i Viborg Kommune. I har Politiet registeret 7 ulykker med cyklister, der er kommet til skade. 4 kom alvorligt til skade, kom let til skade og ingen cyklister blev dræbt i trafikken i Viborg Kommune. De Politiregistrerede ulykker med cyklister viser dog ikke det samlede billede. Erfaringsmæssigt bliver kun ca. 10 % af alle de ulykker, der involverer cyklister, registeret hos politiet. 6 Viborg Kommunes målsætning er, at antallet af politiregistrerede tilskadekomne cyklister inden 2020 skal være halveret i forhold til.

7 Cyklisternes følelse af sikkerhed Figur 2 Cyklisternes følelse af sikkerhed i %. 22% 0% % 2% % 40% Meget sikker Sikker Hverken sikker eller usikker Usikker Meget usikker Viborg Kommune har en målsætning om, at 75 % af cyklisterne inden 2020 skal føle sig sikre, når de færdes i trafikken på cykel. I følte 4 % af cyklisterne sig meget sikre eller sikre i trafikken. Det er en lille stigning på procentpoint fra, men der er stadig langt til målsætningen om, at 75 % skal føle sig sikre. De cyklister, der føler sig usikre og meget usikre peger især på, at de føler sig usikre i rundkørsler, i kryds, på Kirkebækvej, Nørremøllevej, Jegstrupvej, Vestermarksvej, Løgstørvej, Søndersøvej, Lundborgvej, Ll. Sct. Mikkels gade, Dumpen, Marsk Stigs Vej og Vinkelvej. Figur Cyklisternes følelse af tryghed i %. 24% % 2% 17% Meget tryg Tryg Hverken tryg eller utryg 71 % af cyklisterne føler sig trygge i forhold til overfald, tyveri osv., når de færdes på cykel. Kun 5 % føler sig decideret utrygge. Deres utryghed skyldes primært manglende gadebelysning på Vestermarksvej, Kirkebækvej, Jegstrupvej, Himmerlandsstien, Borgåvej, Grundtvigsvej, Industrivej og Agerlandsvej. Utryg 54% 7

8 Cykelhjelm Figur 4 Cyklisters brug af cykelhjem i % Viborg Kommune har en målsætning om, at mindst 50 % af alle cyklister anvender cykelhjelm inden Figur 5 Tællinger af cyklisters brug af hjelm 2008 og i % Altid Ofte En gang i mellem Sjældent Aldrig Ifølge borgerundersøgelsen fra svarer 9 % af cyklisterne, at de altid anvender cykelhjelm, mens 15 % ofte anvender cykelhjelm. Rådet for Sikker Trafik har i 2008 og foretaget tællinger af cyklisters brug af cykelhjelm i trafikken. På landsplan er hjelmbrugen steget med 66 % fra 15 % i 2008 til 25 % i på bygader. Viborg følger denne tendens, idet andelen af cyklister, der anvender cykelhjelm på bygader er steget med 18% fra 8% i 2008 til 19% i. På Hald Ege Skole er andelen af elever, der kører med hjelm steget med 119% fra 26% til 57%, mens brugen af hjelm på Overlund Skole er steget med 1%. I forhold til målsætningen om, at 50% af alle cyklister skal køre med hjelm i 2020, er resultatet fra således et godt skridt på vejen Skoleveje Sct. Mathias Gade 26 Hald Ege Skole Overlund Skole Landsplan (bygader) I forbindelse med udarbejdelse af Trafiksikkerhedsplanen for Viborg Kommune i er skoleveje i umiddelbar nærhed af alle 6 skoler blevet besigtiget. Denne besigtigelse har dannet grundlag for det videre arbejde, idet der er registreret hvilke trafikforhold, der fungerer godt og mindre godt. Enkelte steder har besigtigelsen resulteret i en hurtig handling, f.eks. anlæg af en asfaltrampe til en cykelsti, som således kunne bruges efter hensigten.

9 5. PÅ CYKEL HVER DAG TU-data Figur 6 Alle tures fordeling på transportmidler i Viborg kommune i %. 1% 14% Bil Kollektiv Cykel Gang Viborg Kommune har en målsætning om, at 20 % af alle ture i Viborg Kommune inden 2020 skal foretages på cykel. Undersøgelser af Viborgensernes transportvaner i (TU-data) viser, at 14 % af alle ture, som foretages af borgere i Viborg kommune foretages på cykel. På landsplan er dette tal 17 %. 66% 7% Figur 7 Fordeling af transportmiddel til arbejde i Viborg kommune i %. 4% 4% 16% 4% Andet Bil Kollektiv Cykel Sammenholdes dette med, at 56 % af alle ture, som borgerne i Viborg kommune foretager, er under 5 km, er der er et stort potentiale for at flytte ture fra bil til cykel. Faktisk foretages 8 % af alle ture i Viborg kommune på under 2 km i bil, mens hele 72 % af alle ture mellem 2 og 5 km foretages i bil. Ses der udelukkende på pendling altså ture mellem hjem og arbejde - så anvendes cyklen ifølge transportvaneundersøgelsen (TU-data) på 16 % af turene. Gang 72% 9

10 Figur 8 Børns transportmiddel til skole i % Ikke-cyklister Cyklister Alle Går Cykler Kørt i bil Viborg Kommunes borgerundersøgelse viser, at der er en sammenhæng mellem voksnes foretrukne transportmiddel i dagligdagen og deres børns transportmiddel til skole. Som det frem- Med bus Andet går af grafen, er andelen af børn, der cykler i skole, væsentlig større blandt cyklisternes børn end blandt ikke-cyklisternes børn. Cykeltællinger Tabellen viser en opgørelse over antallet af cyklister i et gennemsnitsdøgn i og på to lokaliteter. 10 Med taxa Antal cyklister pr. døgn Nordre Ringvej ved Markedsgade, Bjerringbro Randersvej ved søerne, Viborg 47 97

11 Hvorfor cykler cyklisterne? Figur 9 Hvorfor cykler cyklisterne i %. Da cyklisterne havde mulighed for at angive flere svar på spørgsmålet overstiger procenterne samlet set 100% Cyklisterne vælger primært cyklen, fordi det er hurtigere og nemmere, og fordi de får motion og frisk luft. I forhold til er der sket en stigning på 27 % i andelen af cyklister, der svarer, at de cykler, fordi det er hurtigere og nemmere. Det kan skyldes, at der i Viborg Kommune i samme periode er blevet gennemført tiltag netop med det formål at gøre det hurtigere og nemmere at komme rundt på cykel i Viborg Cyklen er hurtigere For miljøet/klimaets skyld og nemmere Jeg får motion og frisk luft (sundhed) Jeg sparer penge Jeg har ikke andre muligheder Andre årsager F.eks. er stianlæg i "Den Midtjyske Cykelstjerne" igangsat, og der er givet mulighed for at cykle i gågaderne i Bjerringbro og Viborg udenfor butikkernes åbningstid. Der er også afholdt "Nordisk Cykeldag" den 21. april, hvor formålet var at give borgerne nogle sjove oplevelser på cykler, og forkæle dem, der allerede cykler. Figur 10 Cyklisternes motivation til mere cykling i %. Da cyklisterne havde mulighed for at angive flere svar på spørgsmålet overstiger procenterne samlet set 100% Det er dog ikke alle ture, hvor cyklisterne anvender cykel. Faktisk kører 40 % af cyklisterne i bil dagligt. På spørgsmålet om, hvad der kunne få dem til at bruge cyklen mere, end de allerede gør, svarer halvdelen motion og frisk luft, mens 40 % svarer flere cykelstier og baner og 5 % mere sikkerhed. 0 Motion og sundt liv Omtanke for miljø og klima Spare penge Bedre vejr Flere cykelstier og -baner Flere cykelparkeringer Mere service for cyklister Bedre fremkommelighed Mere sikkerhed Mere tryghed Bedre forhold for cyklister på arbejdspladsen/ uddannelse Mindre forurening fra biltrafikken Jeg cykler i forvejen alt, hvad jeg kan Andet 11

12 Figur 11 Ikke-cyklisternes motivation til cykling i % I borgerundersøgelsen blev de borgere, der ikke cykler også bedt om at angive, hvad der kunne få dem til at cykle. Som det fremgår af figuren, peger ikke-cyklisterne på nøjagtig de samme ting, som cyklisterne at muligheden for motion, mere infrastruktur og sikkerhed for cyklisterne kunne få dem til at cykle. Det skal bemærkes, at kun 5 % af ikke-cyklisterne mener, at de aldrig kommer til at cykle. Der er derfor et stort potentiale for at ændre ikke-cyklisternes transportvaner Bedre forhold for cyklister på min arbejdsplads/ uddannelse Mindre forurening fra biltrafikken Jeg kommer aldrig til at cykle Mere tryghed for cyklister 6 Mere sikkerhed for cyklister i trafikken Bedre fremkommelighed (færre stop, mindre trængsel) Flere cykelparkeringspladser Flere cykelstier og cykelbaner Hvis vejret var bedre At jeg kan spare penge Omtanke for miljøet/klimaet At få motion og et sundere liv 0 5 Mere service for cyklisterne 10 1 Andet 20 20

13 Cyklisternes tilfredshed Figur 12 Cyklisternes tilfredshed i % Meget god God Rimelig I forbindelse med borgerundersøgelsen og blev cyklisterne bedt om at vurdere, hvor tilfredse de er med forskellige forhold i Viborg Kommune. Resultaterne er præsenteret i figur Dårlig Meget dårlig Knap 40 % af cyklisterne er i tilfredse med Viborg som cykelkommune. Det er en lille tilbagegang i forhold til. Til gengæld er der i langt færre, der er decideret utilfredse Figur 1 Tilfredshed med omfanget af cykelstier og -baner i % Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Som det fremgår af figur 1 er der siden sket en stigning i andelen af tilfredse cyklister, fra 40 til 46 % med omfanget af cykelstier og baner. De utilfredse peger især på, at der mangler stier og baner på Kirkebækvej, Nørremøllevej, Løgstørvej, Vestermarksvej, Jegstrupvej, Holstebrovej, Røddingvej, Lundborgvej, Gl. Skivevej og Gl. Aalborgvej

14 Figur 14 Tilfredshed med vedligeholdelsen af cykelstier og -baner i % Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Andelen af cyklister, som er tilfredse og meget tilfredse med Viborg Kommunes vedligeholdelse af cykelstier og baner er status quo i forhold til. Dog er utilfredsheden steget. De utilfredse cyklister er primært utilfredse med snerydning, brosten, revner/huller og trærødder, der gror ind i stierne. De nævner i den forbindelse Nørremøllevej, Bymidten, Skottenborg, Salvievej, Liseborgvej, Sct. Ibs Gade, Banegårds Allé, Indre Ringvej, Mariendalsvej, Vinkelvej og Mammen Byvej Cyklisterne er mere tilfredse med kommunens vedligeholdelse af vejene end med cykelstier og -baner, men der er øget utilfredshed med vedligeholdelsen fra til. Figur 15 Tilfredshed med vedligeholdelsen af vejene i % Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds De sidste 2 hårde vintres udfordringer med sne og efterfølgende skader i veje og cykelstier må formodes at være årsag til den øgede utilfredshed. Utilfreds Meget utilfreds

15 Figur 16 Tilfredshed med antallet af cykelparkeringspladser i % Meget tilfreds Tilfreds Andelen af cyklister, som er tilfredse med cykelparkeringsforholdene i Viborg Kommune er i såvel som i meget lav. Dog er andelen af de utilfredse cyklister faldet Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds De utilfredse cyklister er primært utilfredse med antallet af cykelparkeringspladser i midtbyen og gågaderne (Vestergade, Sct. Mathias Gade) ved banegården, torvene, Campus Viborg, posthuset, svømmehallen, Borgvold, Lundborgvej, sygehuset, Mathiasport, Bjerringbro bymidte og Preislers Plads Figur 17 Tilfredshed med standarden af cykelparkeringspladser i % Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Hvad angår standarden af de eksisterende cykelparkeringspladser peger cyklisterne på, at stativerne står for tæt, pladserne er fyldt af cykellig, at der mangler overdækning mange steder, at der mangler aflåste pladser, at cyklisterne er bange for hærværk og tyveri på banegården, og at nogle cykelparkeringspladser er utrygge

16 Figur 18 Tilfredshed med skiltning og rutevejledning i % Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Halvdelen af cyklisterne er tilfredse med skiltningen og rutevejledningen i Viborg Kommune, hvilket er samme resultat som i. De utilfredse peger på følgende: Ingen skiltning i Løvel, manglende sammenhæng, svært at finde vej gennem byen, intet tilgængeligt rutekort, ikke afmærket efter cyklisters behov, ingen oversigt over trafiksikre og hurtige ruter, skiltene er ikke synlige, dårlig afmærkning og manglende overblik Figur 19 Tilfredshed med fremkommeligheden i trafikken i % Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Cyklisterne i Viborg Kommune er vældig godt tilfredse med mulighederne for at komme frem i trafikken. Faktisk er andelen af meget tilfredse cyklister fordoblet siden Utilfreds Meget utilfreds De utilfredse peger på flg., der generer fremkommeligheden: brosten, rundkørsler, bump og chikaner, og at lysreguleringerne ikke aktiveres af cyklister. De nævner i den sammenhæng Vestermarksvej, Kirkebækvej, Løgstørvej, Rindsholm-Bruunshåb, Lundborgvej, Lundvej, Nørremøllevej, Randersvej og ved banegården

17 Figur 20 Tilfredshed med mulighederne for at kombinere cykel og kollektiv trafik i % Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Cyklisterne er generelt ikke særligt tilfredse med mulighederne for at kombinere cyklen med bus, tog eller bil. Dog skal det nævnes, at knap halvdelen af cyklisterne på disse spørgsmål svarer. Dette kan skyldes, at muligheden for at kombinere flere transportmidler ikke er kendt af cyklisterne, og at de derfor ikke ved, hvad de skal svare på spørgsmålet De få decideret utilfredse peger på følgende: Utilstrækkelige kollektiv trafikforbindelser, dårlig mulighed for cykel i oplandsbusser, for dyrt at få cyklen med, ingen plads til cykler i bybusser, besværligt at tage cyklen med i toget, ingen mulighed for aflåste p-pladser ved banegården. Figur 21 Tilfredshed med mulighederne for at kombinere cykel og bil i % Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds

18 6. CYKELPARKERING Der findes ikke en samlet optælling af cykelparkeringspladser for hele kommunen. Men i Viborgs midtby (excl. banegårdsområdet) er der 0 offentlige cykelparkeringspladser med cykelstativ. Af disse er 112 i p-kælder. Som det fremgår af borgerundersøgelsen er cyklisterne ikke tilfredse med antallet og standarden af cykelparkeringsfaciliteterne i Viborg kommune. Cykelparkering er således også et af Viborg Kommunes indsatsområder de kommende 10 år hvor målsætningen er at øge antallet af cykelparkeringspladser. 7. DRIFT OG VEDLIGEHOLD Viborg Kommune prioriterer den daglige indsats overfor udbedring af huller i stier, fejning, bekæmpelse af glat føre og snerydning. Som det fremgår af borgerundersøgelsen er tilfredsheden med drift og vedligehold ikke stor. 18

19 8. UDFORDRINGER I Viborg kommune cykler borgerne lidt mindre end gennemsnittet for hele Danmark. Der er et stort potentiale for at flytte ture fra bil til cykel, idet over halvdelen af alle ture, som borgerne i Viborg kommune foretager, er under 5 km. Både cyklister og ikke-cyklister vil iflg. borgerundersøgelsen bruge cyklen mere, hvis der var flere cykelstier og -baner, mere sikkerhed og for at få mere motion og frisk luft. Cyklisterne er ikke særligt tilfredse med mulighederne for at kombinere cyklen med bus, tog eller bil. Men knap halvdelen svarer "ved ikke" til spørgsmålet, hvilket kan skyldes, at muligheden for at kombinere flere transportmidler ikke er kendt af cyklisterne. Halvdelen af børnene cykler i skole, men der er en markant højere andel af cyklende børn, hvor forældrene også cykler. Tilfredsheden med vedligeholdelse af cykelstier og -baner er på samme niveau som i (26 %), men andelen af utilfredse cyklister er steget (fra 7 % til 4 %). De er primært utilfredse med snerydning, brosten, revner / huller og trærødder,der gror ind i stierne. 2 % af cyklisterne er tilfredse med antallet af cykelparkeringspladser. 29 % af cyklisterne er tilfredse med standarden, og der peges på, at stativerne står for tæt, der mangler overdækning, stativer er fyldt at gamle cykler etc. Få cyklister er utilfredse med skiltningen og rutevejvisningen. Det skyldes formentligt, at besvarelserne kommer fra lokale borgere, der kender stisystemerne i forvejen. 19

20 Cykelregnskab