Ung og Sund i Uddannelse i København. Evaluering

Transkript

1 Ung og Sund i Uddannelse i København Evaluering

2 Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København Folkesundhed København, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune, juni 2011 Evaluering: Freja Eilertzen, Operate A/S Dorte Schiøler, Operate A/S Projektgruppe i Folkesundhed København: Bodil Jensen, sundhedskonsulent og projektleder i Folkesundhed København Kasper Pedersen, projektmedarbejder i Folkesundhed København Maria Weigelt, praktikant i Folkesundhed København Grafisk tilrettelæggelse: Jannie Schellerup Madsen, Operate A/S Fotos: Fotoværkstedet på produktionsskolen k-u-b-a * Fotograf Anne-Li Engström Tryk: TryKKeriet Bernstorffsgade København V Tryksagen er svanemærket. Evalueringen kan downloades her: eller rekvireres via folkesundhed@suf.kk.dk

3 Forord I juni 2008 modtog Folkesundhed København 6,8 millioner kr. fra satspuljen Ung og Sund. Sammen med ni andre kommuner igangsatte Københavns Kommune fra 1. juni 2008 sundhedsfremmende aktiviteter rettet mod unge i alderen år. Samlet var der afsat 36 millioner kroner til at afprøve forskellige sundhedsfremmende metoder med henblik på at øge de unges muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Desuden var formålet at kompetenceudvikle de professionelle omkring de unge for at tilføre nye redskaber til håndtering af de unges sundhedsrelaterede problemer. I København indgik Folkesundhed København samarbejde med seks skoler: Tre erhvervsskoler og tre produktionsskoler, og projektet fik titlen Ung og Sund i Uddannelse. De tre erhvervsskoler er CPH WEST (afdelingen på Glentevej), Niels Brock (afdelingerne Salgsakademiet, Kontorlinjen og Islands Brygge) samt SOPU København. De tre produktionsskoler er Produktionsskolen på Høffdingsvej, Produktionsskolen k-u-b-a og Den Økologiske Produktionsskole. Det er projektets ønske at bidrage med viden om, hvordan en flerstrenget skolebaseret indsats kan påvirke og styrke skolers arbejde med sundhed og trivsel, herunder muligheder og udfordringer med henblik på forankring af indsatsen. Vi vil gerne sige stor tak til de seks skoler, der har bidraget med væsentlig viden til det videre arbejde med at fremme sundheden blandt unge. Anne Smetana Folkesundhedschef Folkesundhed København Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Juni 2011 Sammen med de seks erhvervs- og produktionsskoler har Folkesundhed København gennemført aktiviteter, der har prioriteret at have en strukturel komponent, en komponent med kompetenceudvikling af professionelle samt en individ- og gruppebaseret komponent. Med denne flerstrengede strategi har projektet i København dels forsøgt at arbejde hen imod det overordnede formål med satspuljen, og dels formuleret en mere konkret målsætning om at understøtte skolerne i arbejdet med at gøre sundhed til en integreret del af dagligdagen, så de sunde valg kunne blive de lette valg. Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København 3

4 Indhold Om evalueringen side 5 Præsentation af Ung og Sund i Uddannelse side 8 Vigtigste erfaringer fra Ung og Sund i Uddannelse side 19 Projektets udfordringer side 32 Anbefalinger side 36 Bilag 1: Interview med elever, lærere og lokale projektgrupper side 38 Bilag 2: Sundhedsparaplyer side 45 4 Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København

5 Om evalueringen Denne rapport er en intern evaluering af satspuljeprojektet Ung og Sund i Københavns Kommune. Projektet er et ud af 10 projekter, der fik penge til at udvikle metoder målrettet sundhedsmæssigt udsatte unge i alderen år. Projekterne blev igangsat 1. juni 2008 og er afsluttet d. 31. maj De samlede projekter i satspuljen Ung og Sund er evalueret af Niras konsulenterne, og resultaterne her fra kan læses i rapporten Evaluering af satspuljeprojektet Ung & Sund, udgivet af Sundhedsstyrelsen Nærværende evaluering supplerer den nationale evaluering og beskriver mere konkret fremdriften og resultaterne af arbejdet med Ung og Sund i København. Formålet med denne interne evaluering er både at dokumentere projektets udvikling og resultater, men også at bidrage med viden om, hvordan en flerstrenget skolebaseret indsats kan styrke skolers arbejde med sundhed og trivsel, og hvilke muligheder og udfordringer der er i forbindelse med forankring af sundhedsfremmende indsatser fremover. Det er ikke et mål at evaluere, hvorvidt projektet har bidraget til at fastholde flere elever i uddannelse, idet det har været vurderingen, at det ikke ville være muligt at lave et design for projektet, der på fornuftig vis ville kunne pege på en eventuel udvikling. I evalueringen lægges der vægt på det fremadrettede og det læringsorienterede. Evalueringen er foretaget af den overordnede projektgruppe i samarbejde med eksterne konsulenter, og i denne proces er en række af projektets lærende elementer blevet drøftet og fremhævet. Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København 5

6 Evalueringen bygger på erfaringer fra fem af de seks skoler¹, der har arbejdet med Ung og Sund i Uddannelse. Evalueringen tager afsæt i interview, der er gennemført med styregruppen, den overordnede projektgruppe, de lokale projektgrupper, lærere og elever fra fem af de seks erhvervs- og produktionsskoler. Desuden inddrager evalueringen væsentlige pointer fra skolernes registreringer af aktiviteter, skoleprofiler samt midtvejsevalueringen. Interview Der er i alt blevet afholdt ni gruppeinterview, som danner den kvalitative baggrund for evalueringen. Interviewene er blevet gennemført med de lokale projektgrupper, elever og lærere i løbet af april og maj De lokale projektgrupper på Niels Brock, CPH WEST, Produktionsskolen på Høffdingsvej, Produktionsskolen k-u-b-a og Den Økologiske Produktionsskole er alle blevet interviewet. Der er desuden blevet afholdt et interview med tre lærere fra CPH WEST og et andet med lærere fra de tre produktionsskoler, samt to interview med elever: Ét med elever fra Produktionsskolen på Høffdingsvej og elever fra Produktionsskolen k-u-b-a og et andet med elever fra CPH WEST og Niels Brock. Evalueringens svagheder Af ressourcemæssige grunde har det kun været muligt at interviewe en mindre kreds af lærere, og de, der er talt med, har været blandt ildsjælene i projektet. Det betyder, at der ikke er et særligt indgående billede af, hvordan den almindelige lærer på skolen har været berørt af projektet. Eleverne blev interviewet i grupper med elever fra andre skoler, hvilket lagde en dæmper på eleverne, og de var tilbageholdende med at fortælle om deres oplevelser med projektet. Interviewets indhold blev betragtet som privat, og eleverne følte sig måske en anelse sårbare i mødet med elever fra andre skoler. Læsevenlig og imødekommende Evalueringsrapporten er formidlet i denne publikation, hvor det læsevenlige og imødekommende er prioriteret. Evalueringen er henvendt til deltagere og interessenter omkring projektet med henblik på læring og efterfølgende drøftelse af fremtidige indsatser. 1) SOSU-skolen har deltaget i projektet, men i perioden, hvor interview til evalueringen skulle foretages, var skolen midt i en fusion. Da der samtidig var stor udskiftning i den lokale projektgruppe, var der mangel på personer med tid og tilstrækkeligt kendskab til projektet. Skolen er derfor ikke med i slutevalueringen, men figurerer i dokumentationsrapporten med de aktiviteter, de har gennemført i løbet af de tre år. SOSU-skolen ændrede i projektperioden navn til SOPU København. 6 Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København

7 Publikationen indledes med en præsentation af projektet Ung og Sund i Uddannelse i København, dets formål, strategi og indhold. Herefter udpeges væsentlige erfaringer og resultater, og disse udvides med en diskussion af en række udfordringer, der dels har været undervejs i projektperioden, og dels viser sig her efterfølgende. Udfordringerne følges op med fremadrettede anbefalinger til kommende lignende projekter. Bagerst i publikationen er fyldige bilag med væsentlige pointer fra interview samt præsentationer af de seks skolers forankringsplaner illustreret som sundhedsparaplyer. Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København 7

8 Præsentation af Ung og Sund i Uddannelse Regeringens ambitiøse målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse, skal være opfyldt i Der er iværksat mange initiativer, der har til hensigt at nå denne målsætning, og satspuljen Ung og Sund, der blev vedtaget i satspuljeforliget fra 2007, er et af disse bidrag. I satspuljeforliget blev der afsat 36 millioner kroner til puljen Ung og Sund, der skulle sikre gennemførelsen af kommunale udviklingsprojekter i perioden Formålet med satspuljen Ung og Sund var at afprøve forskellige sundhedsfremmende metoder med henblik på at øge de unges muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Desuden var formålet at kompetenceudvikle de professionelle omkring de unge for at tilføre nye redskaber til håndtering af de unges sundhedsrelaterede problemer. De kommunale aktiviteter var målrettet unge i alderen år, der er sundhedsmæssigt udsatte og enten er på vej ud af eller har forladt en ungdomsuddannelse. Sundhed som løftestang De mange aktiviteter, der blev igangsat i regi af satspuljen Ung og Sund, skulle bidrage til at nå målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Satspuljen Ung og Sund havde derfor ikke øget sundhed som et mål i sig selv, men så sundheden som en potentiel løftestang for det egentlige mål om, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. 8 Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København

9 Et tidligere projekt i Folkesundhed København, Sundhed og trivsel på tekniske skoler, samt samtaler med ledelse og lærere på skolerne bakker op om, at sundhedsinterventioner af forskellig karakter øger chancerne for, at de unge fuldfører en ungdomsuddannelse. I løbet af en ungdomsuddannelse gennemløber de unge en udvikling, hvor selvstændigheds- og dannelsesprocesser er lige så fremtrædende som den faglige udvikling, og i disse år grundlægges mange sundhedsvaner. Forløbet af disse processer får betydning for de unges valg af tilværelse og uddannelse aktuelt og på længere sigt. Ung og Sund i Københavns Kommune Folkesundhed København, Københavns Kommune modtog i ,8 millioner kroner til at gennemføre udviklingsprojekter på seks skoler: Tre erhvervsskoler og tre produktionsskoler, og projektet fik titlen Ung og Sund i Uddannelse. Folkesundhed København er en afdeling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune, der har til formål at fremme københavnernes sundhed. Det centrale formål med satspuljeprojektet i København blev derfor at få viden om, hvordan erhvervs- og produktionsskoler kan understøttes i arbejdet med at gøre sundhed til en integreret del af dagligdagen på skolerne. Dette formål blev anset for at være et bidrag til at indfri satspuljens overordnede formål om at øge fastholdelse i uddannelse. Produktionsskoler blev valgt som interventionsmæssig arena, fordi det er skoler, der rummer unge, der skal gøres uddannelsesparate. Erhvervsskolerne blev valgt, fordi det er en ungdomsuddannelse med stort frafald og en høj fraværsprocent. Desuden er uddannelsesinstitutionerne en relevant arena, fordi mange elever bruger megen tid på deres uddannelsesinstitutioner, og det er derfor det oplagte sted at samarbejde omkring forbedringer af unges muligheder for lettere adgang til sundhedsfremmende aktiviteter. Projektet i København har arbejdet ud fra det brede sundhedsbegreb, som rummer både social, psykisk og fysisk sundhed. Derfor har man vægtet aktiviteter, der tilsammen dækker både mentale, sociale og fysiske aspekter. Tre erhvervsskoler og tre produktionsskoler Alle erhvervsskoler og produktionsskoler i Københavns Kommune blev inviteret til at deltage i projektet. Tre erhvervsskoler og tre produktionsskoler valgte at være med. Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København 9

10 Tabel 1: Estimater over antal elever på skolerne ved projektstart Skoler Elever pr. år Produktionsskolen 50 på Høffdingsvej Produktionsskolen 100 k-u-b-a Den Økologiske 70 Produktionsskole CPH WEST Grundforløb 235 CPH WEST Hovedforløb 215 SOPU København 90 Grundforløb SOPU København 215 SOSU-hjælpere SOPU København 275 SOSU-assistenter Niels Brock HG Kontorlinje 120 Niels Brock HG Salgslinje 300 Niels Brock HG Eventlinje 65 I alt Ca På erhvervsskolerne var fokus hovedsagelig lagt på grundforløbselever, idet det er her, der er størst risiko for frafald. På produktionsskolerne var projektet målrettet alle elever. Knap elever og omkring 160 lærere skulle i løbet af de tre år blive involveret i projektet i større eller mindre grad. Se tabel 1. Erhvervsskolen CPH WEST, afdelingen på Glentevej, har en frisørlinje, en kosmetikerlinje og en fitnessinstruktørlinje. Projektet har omhandlet alle grundforløbseleverne. På Handelsskolen Niels Brock har tre afdelinger været involveret: Salgsakademiet, Kontorlinjen og Afdelingen på Islands Brygge, hvor er der en salgs-, kontor og iværksætterlinje. Projektet har omhandlet alle grundforløbselever (HG-elever). SOSU-skolen, som i slutningen af projektet fusionerede med Hillerød SOSU-skole, hedder nu SOPU København. SOPU København har en pædagogisk assistentuddannelse og et grundforløb på indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik. Projektet har omhandlet hele SOPU København med fokus på den pædagogiske assistentuddannelse og grundforløb. Produktionsskolen k-u-b-a har ni værkstedslinjer: Foto, musik, teater, grafisk, lyd, video, køkkenhold og fysiskværksted. De to sidstnævnte er oprettet i forbindelse med Ung og Sund i Uddannelse. Skolen er på den baggrund udvidet til ca. 130 elever. Projektet har omhandlet alle skolens elever. Produktionsskolen på Høffdingsvej har seks værkstedslinjer: Friluft- og sport, pædagog, kreativ, service, kontor og køkken og kantine. Projektet har omhandlet alle skolens elever. Den Økologiske Produktionsskole har i løbet af projektperioden udvidet til dobbelt størrelse, ca. 150 elever og ca. 15 værkstedslinjer: Træ og design, tryk, grøn turisme med drift af Sleep in, økologisk køkken, tekstil, beklædningsdesign, sundhed, og de ny linjer: cafe, foto, friluftsbanden, grafisk design, kontor, silketryk og snedker-bådsbyggerlinjen. Projektet har omhandlet alle skolens elever. En strategi med tre komponenter I årene før Ung og Sund i Uddannelse begyndte, havde Folkesundhed København udviklet projekter på tekniske skoler og produktionsskoler. De hidtidige indsatser havde hovedsagligt været individ- og grupperettede. På baggrund af de gode samarbejdsrelationer, der allerede var skabt, 10 Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København

11 var der basis for at udbygge indsatserne på skolerne til at omfatte mere strukturelle og rammemæssige ændringer på skolerne. Tanken var, at de strukturelle tiltag af institutionel karakter dels kunne understøtte individbaserede tiltag, og dels gøre de sunde valg lettere for både elever og lærere. Det var således projektets målsætning at belyse, udvikle og justere nye og kendte metoder. Projektets forestilling om virkningsmekanisme var, at elevernes sundhed og fastholdelse i uddannelse kan opnås gennem en kombineret indsats med tre komponenter: Strukturel komponent rettet mod at gøre skolen til en sundere ramme, der muliggør sunde valg Kompetenceudviklingskomponent rettet mod lærerne som forstærkende faktorer i forhold til elevernes sundere adfærd Individ og gruppebaseret komponent rettet mod elevernes deltagelse i sundhedsfremmende aktiviteter. Hypotesen var, at ved både at skabe sundere rammer på skolerne og samtidig tilbyde individ- og grupperettede tiltag ville de frafaldstruede elever opnå øget handlekompetence i forhold til at foretage sundere valg i den sundere ramme. Samtidig var forestillingen, at de unge støttes, ved at lærerne igennem kompetenceudvikling ville få et mere nuanceret billede af sundhedsfaktorer og få nye færdigheder inden for anerkendende samtaleteknik. Ligeledes forventedes det, at der ville være en afsmittende effekt Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København 11

12 blandt eleverne, som også ville kunne fremme sundere adfærd i elevgruppen. Det var forestillingen, at kombinationen af alle disse faktorer kunne have betydelig påvirkning af individets trivsel, og dermed øge elevernes mulighed for både at vælge sundhed og uddannelse. Se figur 1. Strategien skulle desuden bruges som inspiration og begrebsramme for den kvalitative evaluering af projektet. Der, hvor projektet blev vurderet til at kunne have en rækkevidde, var i forhold til impact-dimensionen. Det var ambitionen, at projektet skulle sætte en proces i gang på skolerne omkring afklaring af økonomi, ressourcer og organisering af sundhedsarbejdet samt igangsætte en holdningsændring på skolerne, så skolen kunne blive mere positivt indstillet over for at udvikle skolen hen imod at være en sundhedsfremmende ramme om undervisningen og de unges hverdag. Mål for strukturel komponent Den strukturelle komponent omfattede tiltag, hvor skolerne på organisatorisk niveau skulle udarbejde politikker, ordninger, reglementer, aftaler og traditioner. Målet med denne type tiltag var at bringe sundhed ind som en integreret del af dagligdagen i skolen. Figur 1: Programteori for virkningsmekanisme Indsatsen Aktiviteter Output Impact Outcome Individ- og grupperettet komponent Du bestemmer-forløb Sundhedsdage Idræt og fysisk aktivitet Dialogundervisning om rusmidler og seksualitet Antal deltagende elever og gennemførte forløb Sundere adfærd Strukturel komponent Kompetenceudviklingskomponent Møder med skoleledelse, lærerråd, elevråd, kantinepersonale Møder i lokal projektgruppe og på tværs af skolerne Undervisningsforløb og temadage Antal møder med sundhed på dagsordenen i forskellige fora Antal deltagende lærere og gennemførte forløb Sundhed integreret i skolens dagligdag: Sundhedspolitik Sundhedsråd Sund kantine Nye muligheder for fysisk aktivitet Holdninger og erfaringer Mere sundhedskompetence Øget fastholdelse i udannelse Øget selvværd og handlekompetence Sundere livsstil og adfærd 12 Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København

13 Målsætningen var at: udarbejde sundheds- og trivselspolitikker for lærere og elever på skolerne i samarbejde med ledelsen nedsætte sundhedsråd i samarbejde med ledelsen afdække skolens behov og muligheder for ændring af de fysiske rammer med henblik på forbedrede muligheder for fysisk aktivitet og styrkelse af skolens sociale liv og aktiviteter. foretage en kantineundersøgelse og gennemføre seminar for kantinepersonale udarbejde forslag til, hvordan og hvornår sundhed bringes på bane i relevante mødefora, som fx lærermøder og ledelsesmøder etablere samarbejde med Undervisningsministeriet med henblik på at forbedre skolernes muligheder for strukturelle tiltag udvikle en konkret og realistisk plan for forankring af projektet. Skolerne skulle nå frem til at have udarbejdet og implementeret en aktiv sundhedspolitik, hvor kost, rygning, alkohol og andre rusmidler, fysisk aktivitet samt trivsel skulle indgå som væsentlige elementer. Endelig skulle den strukturelle komponent føre til, at der blev nedsat et sundhedsråd, at sundhedsrelaterede emner kom på dagsordenen på lærermøder mindst to gange årligt, og at sundhedsrelaterede emner blev drøftet på bestyrelsesmøder mindst én gang om året. Mål for kompetenceudvikling Målet var at kvalificere frontpersonalet på skolerne til at kunne varetage sundhedsmæssige opgaver ved at gennemføre undervisning i: Sundhedskommunikation ved hjælp af Du bestemmer-metoden Sundhedstemaer KRAM Udarbejdelse af politikker Løsningsfokuseret metode. Kompetenceudviklingskomponenten skulle føre til, at lærerne ville støtte og bidrage til at sundhedsfremme ville blive styrket på skolen, og at lærerne kunne anvende kompetenceudviklingen til at optimere deres undervisning. Mål for individ og gruppebaseret komponent De individ- og gruppebaserede indsatser skulle særligt styrke elevernes handlekompetencer, øge deres selvværd og fremme sund adfærd og livsstil. Formålet med den individ- og gruppebaserede komponent var at involvere eleverne og give dem erfaringer og kompetencer inden for sundheds- og trivselsrelaterede problemstillinger. Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København 13

14 Målsætningen var at gennemføre: Du bestemmer-forløb Aktiviteter vedrørende idræt, motion og fysisk aktivitet Minimalinterventioner inden for KRAM (fx sundhedsdage, røg-events mm.) Dialogundervisning inden for rusmidler og seksualitet Undersøgelse af mulighed for at udvikle interaktiv rådgivning via mobiltelefoner. Disse indsatser skulle bidrage til, at flere elever blev fysisk aktive både uden for undervisningen og i forbindelse med undervisningen, at der ville ske et fald i antallet af daglige rygere, og at der ville være flere elever, der er tilfredse med at gå på uddannelsen. Organisering og det daglige arbejde Ung og Sund i Uddannelse i København blev organiseret med en styregruppe, en referencegruppe, en overordnet projektgruppe samt seks lokale projektgrupper. Se figur 2. Figur 2: Organisering af Ung og Sund i Uddannelse i København Referencegruppe: Et hold af folk med forskelligartede faglige kompetencer Styregruppe Udvidet projektgruppe med ressourcepersoner Projektgruppe i Folkesundhed København Evalueringsteam Niels Brock Udd. leder Sundhedsguide/Lærer Sundhedskoordinator FSK medarbejder CPH West Udd. leder Sundhedsguide/Lærer Sundhedskoordinator FSK medarbejder SOPU København Udd. leder Sundhedsguide/Lærer Sundhedskoordinator FSK medarbejder Produktionsskolen k-u-b-a Udd. leder Sundhedsguide/Lærer Sundhedskoordinator FSK medarbejder Produktionsskolen på Høffdingsvej Udd. leder Sundhedsguide/Lærer Sundhedskoordinator FSK medarbejder Den Økologiske Produktionsskole Udd. leder Sundhedsguide/Lærer Sundhedskoordinator FSK medarbejder 14 Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København

15 Styregruppens medlemmer var sammensat af personer med det højest mulige ledelsesniveau fra skolerne, uddannelsesdirektør fra Niels Brock, vicedirektør fra CPH WEST, uddannelseschef fra SOPU København og forstander fra én af produktionsskolerne. I styregruppen sad desuden en mellemleder fra Folkesundhed København og projektlederen. Referencegruppen var sammensat af medlemmer med en faglig profil inden for såvel ungdomsfaglige som temafaglige områder. Denne sammensætning skete ud fra ønsket om at bruge referrencegruppen til faglig sparring for projektgruppen. Referencegruppen blev især brugt i starten af projektet. Projektets daglige ledelse foregik gennem projektgruppen i Folkesundhed København, som havde det overordnede projektansvar i forhold til de bevilgede midler. Der var desuden i projektet tilknyttet et lille evalueringsteam til varetagelse af den interne evaluering². Den daglige ledelse af projekterne ude på skolerne blev forestået af såkaldte lokale projektgrupper, af hvilke der var seks én på hver skole. En lokal projektgruppe bestod af en leder på mellemlederniveau, en eller flere sundhedsguider, en sundhedskoordinator og en projektmedarbejder fra projektgruppen i Folkesundhed København. Sundhedsguide og sundhedskoordinator I projektet var ansat en sundhedsguide på hver skole. Sundhedsguiden var en lærer fra skolen, som blev aflønnet af projektet for otte timer om ugen. Undervejs i projektet blev der skabt mulighed for at flere skoler kunne ansætte endnu en sundhedsguide med fire timer om ugen. To produktionsskoler og en erhvervsskole benyttede denne mulighed. Ved projektets start blev der desuden ansat sundhedskoordinatorer, som var tilknyttet hver skole; på erhvervsskolerne var der en deltidsansat sundhedskoordinator for hver af de tre skoler, og på produktionsskolerne var der en sundhedskoordinator, der dækkede alle tre skoler. Sundhedskoordinatorerne var ansat i Folkesundhed København og havde deres daglige gang både på skolerne og i Folkesundhed København. Sundhedskoordinatorerne skulle fungere som bindeled mellem skolerne og Folkesundhed København. Inddragelse af elever og lærere Ved projektstart var det ambitionen, at eleverne skulle inddrages ved at blive tilbudt deltagelse i projektets aktiviteter. Desuden ville man under- 2) Medlemmerne i evalueringsgruppen blev undervejs udskiftet og gruppen blev også reduceret. Slutevalueringen blev udført af Operate, som er en kommunikationsvirksomhed. Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København 15

16 vejs i projektet inddrage elevrådene på skolerne, i den udstrækning det var muligt. Lærerne skulle inddrages via kompetenceudviklingen. Det har været op til de lokale projektgrupper at sikre elev- og lærerinddragelsen og at udvikle måder at sikre de involverende processer på. Den overordnede projektgruppe har lagt op til, at de lokale projektgrupper involverede elever og lærere i udviklingen af de lokale projekter. Projektets tre faser Projektet forløb over tre faser, hvor fokus for arbejdet blev vægtet forskelligt. Første fase havde fokus på planlægning og igangsætning. Her blev udarbejdet projektbeskrivelse, samarbejdsaftaler og fastlagt mødestrukturer. Anden fase havde fokus på strukturelle tiltag, hvor der blev udarbejdet sundheds- og trivselspolitikker, som inddrog alle niveauer på skolen og skabte basis for organisatoriske beslutninger og prioriteringer på sundheds- og trivselsområdet. Tredje fase koncentrerede sig om forankring, dvs. udvælgelse af de aktiviteter og tiltag, som skolerne ønskede at fortsætte efter projektets afslutning. Desuden drejede det sig om at sætte de ønskede aktiviteter ind i relevante organisatoriske og strukturelle rammer. Forarbejdet en fælles proces Skolerne deltog sammen med Folkesundhed København i en fælles proces omkring udformningen af ansøgningen til Sundhedsstyrelsen³. I denne proces var produktionsskolerne repræsenteret ved forstanderen for k-ub-a, og erhvervsskolerne var repræsenteret ved mellemledere. Den fælles proces var af væsentlig betydning for at skabe det bedst mulige grundlag for alle parters ejerskab til projektet. Efter modtagelsen af midler til projektet blev den konkrete projektbeskrivelse udarbejdet på baggrund af ansøgningen. Projektbeskrivelsen har været drejebog og rettesnor for, hvordan arbejdet har været gennemført. Den beskriver baggrunden for projektet, unges sundheds- og trivselstilstand, organisering, mål og succeskriterier. En interessentanalyse og risikovurdering blev foretaget og budget og personaleressourcer besluttet, ligesom der blev lagt planer for forankring og evaluering. 3) Handelsskolen Niels Brock deltog dog ikke i forarbejdet, da skolen blev koblet på projektet et halvt år senere, idet en teknisk skole sprang fra i sidste øjeblik. 16 Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København

17 Projektet udarbejdede en milepælsplan, som under hele projektet udvidede sin detaljeringsgrad og blev justeret. Den var virksom i forhold til en opmærksomhed på rettidig opgaveløsning samt relevante arbejds- og ansvarsfordelinger blandt medarbejderne i projektet. Yderligere underskrev alle seks skoler en samarbejdsaftale, som definerede de organisatoriske strukturer og forpligtelser, og hvor der blandt andet blev lagt op til en videreførelse af arbejdet efter projektets afslutning. I den indledende fase blev der udarbejdet en sundhedsprofil for eleverne på hver af de deltagende skoler. Sundhedsprofilen skulle bruges som støtte for skolernes udvælgelse af aktiviteter og indsatsområder. Desuden skulle sundhedsprofilerne danne udgangspunkt for ledelse og læreres diskussioner og erkendelser af sundhedsproblemernes omfang og karakter på netop deres skoler. Forankring Udgangspunktet for projektet var et ønske om, at projektet satte blivende aftryk i hverdagen på skolerne. Det blev derfor fra begyndelsen understreget, at forankringsperspektivet var fremtrædende i en hvilken som helst aktivitet, der blev gennemført. Som udgangspunkt dannede aktivitetsbeskrivelser grundlag for alle de konkrete aktiviteter, der blev gennemført. Senere i projektet blev det sundheds- og trivselspolitikarbejdet, som satte standard for prioriteringerne af de fremtidige indsatser på sundhedsområdet. Og endelig var det tanken, at de konkrete afsluttende forankringsplaner skulle dokumentere, på hvilken måde de enkelte skoler fortsætter arbejdet. Inspiration til sundheds- og trivselsfremmende aktiviteter på ungdomsuddannelser Idékatalog Metodeudvikling Ung og Sund i Uddannelse er et metodeudviklingsprojekt, og mange aktiviteter og metoder er blevet afprøvet i løbet af de tre år. Projektet er mundet ud i en række produkter, der formidler de metoder, som er udviklet i løbet af projektperioden. Præsentationen af skolernes erfaringer med aktiviteter er samlet i Idékatalog inspiration til sundheds- og trivselsfremmende aktiviteter på ungdomsuddannelser. I idékataloget beskrives de aktiviteter, der har været arbejdet med i Ung og Sund i Uddannelse. Idekataloget er formidlet på en måde, så andre ungdomsuddannelsesinstitutioner kan få inspiration til at igangsætte lignende aktiviteter. Move On er et koncept til undervisning og instruktion i bevægelsesaktiviteter, og det er udviklet i samarbejde med lærere og elever fra to af skolerne. Move On indeholder forslag til fysisk aktivitet og er formidlet på Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København 17

18 en måde, så det er enkelt for både elever og lærere at sætte sig ind i det og instruere andre. MobilMakker Ung er bygget op omkring fortællingen om Bo og Bibi. Ideer til sundhedsundervisning på ungdomsuddannelser Klar til job MobilMakker Ung er udviklet sammen med Cross Roads Copenhagen i samarbejde med elever og lærere fra tre af skolerne. MobilMakker Ung er et program, der kan downloades til mobiltelefonen. MobilMakker Ung handler om kost og fysisk aktivitet og bygger på, at brugeren taster oplysninger ind, som bearbejdes interaktivt. MobilMakker Ung er tilgængeligt via hjemmesiden Projektet er også mundet ud i et bud på et koncept for sundhedsundervisning, som er målrettet elever på ungdomsuddannelser. Det er formidlet i Klar til Job ideer til sundhedsundervisning på ungdomsuddannelser. Klar til Job er udviklet på baggrund af et ideoplæg fra en af erhvervsskolerne og deres erfaringer med afprøvning af konceptet. Det endelige materiale er udviklet af en ekstern konsulent. Projektet har produceret plakatmateriale og t-shirts til brug for markedsføring af events. Der er desuden udviklet roll-ups, som beskriver den enkelte skoles indsats formidlet gennem sundhedsparaplyen. 18 Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København

19 Vigtigste erfaringer fra Ung og Sund i Uddannelse I det følgende opsamles de væsentligste erfaringer fra udviklingsprojektet Ung og Sund i Uddannelse. Der ses på målopfyldelsen inden for de tre komponenter: Den strukturelle komponent, den kompetenceudviklende komponent samt den individ- og grupperettede komponent. Det vurderes, hvordan de tre komponenter har spillet sammen, og i hvilken grad det er lykkedes at opnå en synergieffekt mellem de tre komponenter. Desuden udpeges væsentlige udfordringer, der går på tværs af de tre komponenter. Et stille kulturskifte Evalueringen peger på, at der generelt er kommet mere fokus på sundhed på skolerne, og at der er blevet sat skub i en udvikling, der så småt var i gang forud for projektet. Sund mad, fysisk aktivitet og alkohol- og rygepolitik blev tidligere i højere grad betragtet som lidt mere uvedkommende for skolerne, end det er i dag. Der er stille og roligt sket et kulturskifte. Altså hvis nogen for fem år siden sagde: lad os gå en tur rundt om søerne og få lidt frisk luft, så ville jeg have rynket lidt på næsen og sagt, hvad øh, kan I ikke pjække i jeres fritid. Nu er det legitimt at sige, det gør vi, fordi det er sundt. Deltager i en lokal projektgruppe Erfaring med den strukturelle komponent Projektet har arbejdet med den række af strukturelle komponenter, som man i forberedelsesfasen planlagde, at man gerne ville have erfaring med. Der er udarbejdet sundheds- og trivselspolitikker, der er nedsat sundhedsråd, man har afdækket skolens muligheder for at ændre på de fysiske rammer, man har undersøgt kantinerne og tilbudt seminar for kantinepersonale på erhvervsskoler, undersøgt i hvilke mødefora sundhed kunne Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København 19

20 komme på dagsordenen, og der er udviklet konkrete planer for forankring af projektet. Desuden har en konsulent fra Undervisningsministeriet deltaget i projektets referencegruppe, men der er ikke etableret et formaliseret samarbejde. Sundheds- og trivselspolitikker Sundheds- og trivselspolitikker er blevet udarbejdet på fem ud af de seks skoler. Det har været en proces, som både har været tidskrævende og lærerig. Politikkerne har på de fleste af skolerne indeholdt konkrete handleplaner, som årligt revideres, og hvor der kan foretages relevante prioriteringer. På flere af skolerne har bestyrelsen underskrevet politikken. Den lokale projektgruppe har drevet processen på alle skolerne, og på nogle skoler har elever og lærere været inddraget i dele af processen, mens det et enkelt sted har været den lokale projektgruppe, der har stået for udarbejdelsen. Mental sundhed har været højt prioriteret, og her har man arbejdet med at lave regler for sprog, samvær og forebyggelse af mobning og generelt har man haft en målsætning om, at eleverne skal føle sig trygge og velkomne på skolen. Den mentale sundhed bliver generelt vurderet som vigtig af både elever og lærere, og når eleverne bliver spurgt om, hvad de forbinder med sundhed, fylder trivsel meget i svarene. Mental sundhed har altså tilsynesladende været et relevant emne, og både elever og lærere vurderer, at det er vedkommende i forhold til uddannelse og elevernes mulighed for at deltage i undervisningen, og at det bidrager til elevernes udbytte af undervisningen. For mange år siden drak vi jo bare derudaf. Der drak vi hver dag på lejrskolerne. Og nu for første gang var der ikke diskussion om, at der slet ikke skulle være noget alkohol. Så der er ligesom, sket et stort kulturskifte der. Deltager i en lokal projektgruppe Alkohol har også været et af de områder, som skolerne har arbejdet med i deres sundheds- og trivselspolitikker. Nogle steder har rusmidler været behandlet i sammenhæng med temaet alkohol. Man har skærpet sig i forhold til at gøre skoleaktiviteter alkoholfri, fx intro- og hytteture, man har forsøgt at gøre sociale arrangementer, som fx fredagsbarer og skolefester, mindre alkoholiserede, og man har tydeliggjort, at eleverne ikke må møde berusede op eller indtage alkohol og andre rusmidler på skolens område. Desuden har man fået indskrevet, at lærerne har et ansvar i forhold til at opspore og henvise udsatte elever til relevante rådgivningstilbud. Det ser ud til, at det har været uproblematisk for skolerne at formulere sig omkring de aspekter ved alkohol- og rusmidler, der omfatter elevernes forbrug i forbindelse med undervisningen, sociale arrangementer og lærernes ansvar for at sikre relevant hjælp. Men når det handler om lærernes betydning som rollemodeller og elevernes generelle (private) forbrug af alkohol, var politikkerne på lidt mere gyngende grund. På nogle skoler var man afklarede, andre steder kunne lærerne ikke finde enighed omkring 20 Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København

21 disse forhold, og diskussionerne afspejler, at man havde vanskeligt ved at finde legitimitet i begrundelserne for at have skærpede regler på disse områder. Fysiske rammer Skolerne har arbejdet med forbedring af de fysiske rammer i forhold til at give bedre muligheder for fysisk aktivitet og styrkelse af det sociale liv. Det har man blandt andet gjort ved indkøb af cykler, opstilling af bordfodbold og bordtennis og ved at nedlægge eller begrænse adgangen til skolens rygerum. Kantiner Kantinerne er blevet inddraget i projektet, og man har forsøgt forskellige modeller for, hvordan kantinens udvalg kunne blive mere sundt, og for hvordan man kunne få eleverne til at benytte kantinen i højere grad. På de tre produktionsskoler har man fået elever fra skolens køkkenlinje til at drive kantinen, og samtlige lærere og elever betalte via deres løn til et måltid mad hver dag i skolens kantine. På den måde fik man dels et sundt udvalg af mad i kantinen, og dels fik man sikret, at elever og lærere spiste et dagligt måltid mad fra kantinen i løbet af skoledagen. På de to erhvervsskoler har kantinen været udliciteret og drevet på almindelige markedsvilkår. Her har man lidt forskellige erfaringer, men fælles er, at det har vist sig vanskeligt at ændre på varesortimentet. På den ene skole har man dog i samarbejde med kantinen fået ernæringsforbedret varesortimentet. Men både elever og læreres brug af kantinernes sunde tilbud har været uforandret i projektperioden. Kantiner, der skal fungere på markedsvilkår, var på disse skoler i stærk konkurrence med de mange Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København 21

22 omkringliggende tilbud, og derfor har kantinen ikke haft incitament til at ændre på varesortimentet man stod i fare for at miste kunder. Erfaringen er altså, at de strukturelle tiltag i forhold til at øge tilgængeligheden til sundere frokostmåltider skal tages i anvendelse, hvis man vil lykkes med det. Sundere mad og flere spisende elever (og lærere) kommer ikke af frivillighedens vej eller gennem overtalelse af en eksternt drevet kantine, der drives på markedsvilkår. Sundhed på dagsordenen i mødefora De lokale projektgrupper har vedvarende bragt sundhed på dagsordenen på relevante mødefora, som fx lærermøder og ledelsesmøder, og på flere skoler fortsætter den tradition, når projektet slutter. Skolerne har fået indarbejdet en systematik, der sikrer, at sundhed som tema drøftes med jævne mellemrum. Sundhedsråd og forankringsplaner Forankring af projektet er foregået ved, at de fleste af skolerne har nedsat et sundhedsråd, der fremover er ansvarlig for, hvordan der arbejdes videre med sundhedsfremme efter projektets ophør. Forankringsplanerne har taget udgangspunkt i skolernes sundheds- og trivselspolitikker. Ifølge den overordnede projektgruppe i Folkesundhed København er de sundhedsfremmende indsatser fremover lagt ind i skolernes organisatoriske ramme og har stor mulighed for at blive tænkt ind i kerneydelsen. I forankringsplanerne er der lagt planer for aktiviteter, ressourcer og økonomi fremover, inklusiv justering af sundheds- og trivselspolitikkens handleplan. Der er således også planer for, hvem der er ansvarlige personer for det fremadrettede arbejde, og flere steder er der nedsat et såkaldt sundhedsråd, hvori også elever er repræsenteret. Opsamling Erfaringerne med den strukturelle komponent peger på, at der, hvor det blev besluttet at indarbejde strukturelle ændringer, som fx politikker, der omhandler alkohol, understøttede det eleverne i at følge med i undervisningen, og det sikrede alkoholfrie sociale samværsformer i undervisningen. I løbet af de tre år har skolerne målrettet deres arbejde i forhold til de forskellige prioriteringer, der blev foretaget i forbindelse med sundhedspolitikkernes handleplaner, og den endelige forankringsplan viser billedet af, hvordan skolen i fremtiden implementerer sundhedsfremmeaktiviteter i organisatorisk regi. Sundhedsparaplyer På baggrund af aktivitetsoversigter og tilhørende aktivitetsbeskrivelser har skolerne udarbejdet såkaldte sundhedsparaplyer, som giver et billede af den mængde af sundhedsindsatser, der er foregået på skolerne. En opdeling i aktiviteterne i de tre komponenter er foretaget, så det er tydeligt, på hvilke niveauer aktiviteterne er foregået. Hver enkelt skole har fået deres egen sundhedsparaply, som fremover kan bruges til at profilere skolen på introdage, forældremøder og andre større arrangementer. Se bilag Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København

23 Erfaring med kompetenceudvikling Projektet har arbejdet med at kvalificere lærerne på skolen til at kunne varetage sundhedsmæssige opgaver ved at gennemføre undervisning i de metoder, som man i projektplanlægningen anså for relevante og væsentlige for projektets målsætninger. Dog har man erstattet kurset i løsningsorienteret metode med et kursus i konflikthåndtering. For at forankre kompetenceudviklingen inden for to af metoderne: Du Bestemmer og Move On, er der nu lavet aftaler med Nationalt Center for Erhvervspædagogik, som overtager undervisning i Du Bestemmer-metoden og brugen af Move On, hvor de første kurser allerede er sat ind i deres kursusprogram. Kursus i Du Bestemmer Lærere fra alle projektskolerne har fået uddannelse i Du Bestemmermetoden, i alt har 88 lærere gennemført et to dage langt kursus. Lærerne giver udtryk for, at det er en pædagogisk metode, som hjælper dem med at kunne kommunikere effektivt med eleverne. Lærerne er generelt tilfredse og synes, de har haft stort udbytte af kurset. Mange lærere har erfaret, at med de nye kommunikationsformer, som Du Bestemmer-metoden indebærer, har de fået en mere positiv kontakt med eleverne. Det er en respektfuld spørgeteknik. Det er jo ikke, fordi man har fået et eller andet at vide, som man ikke har tænkt på før i forhold til at undervise, men man har fokus på noget omkring den måde, man kommunikerer med mange mennesker på. Det er jo ikke kun i forhold til vores elever og på værkstederne, mere sådan i det hele taget. Jeg synes, det var et meget fint kursus. Lærer på produktionsskole Kurser i Move On På alle skoler er lærere blevet uddannet i motionskonceptet Move On og kan nu gennemføre bevægelsesaktiviteter i timerne efter behov. Nogle lærere har haft stort udbytte af kurset i Move On konceptet, men nogle Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København 23

24 ønsker mere instruktion i hvordan man forestår undervisningen i Move On. Andre lærere giver udtryk for, at konceptet opfattes som noget, de er blevet bedt om at gøre, men som de ikke nødvendigvis bryder sig om at anvende. Disse lærere føler sig ikke helt trygge ved at undervise i fysisk aktivitet, eller føler sig ikke helt overbeviste om konceptets relevans for undervisningen. Både elever og lærere har efterspurgt instruktion i Move On, og der er undervejs i projektet lagt mere undervisning ind, end man oprindeligt havde planlagt. Således har projektet været fleksibelt i forhold til at efterkomme den efterspørgsel, som skolerne og de lokale projektgrupper har haft. Det er også lidt svært med de her regler, som ikke er helt skarpe. Det er lidt ligesom med rygningen, for i virkeligheden hvis man sagde nul rygning på skolen overhovedet, heller ikke inde i gården, så ville det også være nemmere at forstå, jamen nu er jeg inde på skolens område Deltager i en lokal projektgruppe QuitCoach-kursus Skolerne har ønsket at få kompetencer vedrørende rygning, og en til to lærere på hver skole er blevet uddannet til at være QuitCoaches (rygestopvejledere for unge) i Kræftens Bekæmpelse, så de nu er i stand til at gennemføre rygestopaktiviteter på skolen. En lærergruppe på en af skolerne har gennemført et traditionelt rygestopkursus for lærerne som et led i at skabe mere fokus på rygning. Det har foranlediget, at en del lærere er holdt op med at ryge. Temadage om KRAM-faktorer Mange lærere har deltaget i temadage om KRAM-faktorer (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) eller KRAMMS- faktorer, som skolerne kalder det. De to ekstra bogstaver står for Mental sundhed og Sex. Der har været afholdt to dage i løbet af de tre år. KRAM-undervisningen havde et dobbelt formål, nemlig dels at formidle faktaviden, herunder at give mulighed for at diskutere myter omkring visse af KRAM-faktorerne, og dels at skabe et fokus på lærerne som rollemodeller og herunder arbejde med egne holdninger og motivation. 24 Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København

25 Udarbejdelse af sundheds- og trivselspolitikker Arbejdsgrupperne omkring sundheds- og trivselspolitikkerne har modtaget undervisning i det at udarbejde en politik. I forbindelse med udarbejdelsen af politikkerne har skolerne haft mulighed for sparring fra Folkesundhed København. Det er erfaringen, at kompetenceudviklingen dels har bidraget til at kvalificere sundheds- og trivselspolitikkerne, og dels har bearbejdet lærernes holdninger, viden og opfattelse af relevans på en måde, der gør at politikkerne er langt bedre rodfæstede, end de ville have været, hvis der ikke havde været en sådan kompetencegivende støtte til processen omkring udarbejdelsen af sundheds- og trivselspolitikkerne. Kursus i konflikthåndtering En gruppe lærere er undervist i konflikthåndtering som led i at forbedre deres mulighed for at tage hånd om elevernes trivsel på skolen. På produktionsskolerne har lærerne oplevet, at de i nogle tilfælde har haft glæde af denne kompetence. Erfaringer med den individ- og grupperettede komponent Projektet har fået gennemført de aktiviteter, man oprindeligt havde ønsket, men der er også kommet nye tiltag til undervejs i projektperioden. Der er som planlagt blevet gennemført Du Bestemmer-forløb på alle projektskolerne, der er igangsat aktiviteter vedrørende idræt, motion og fysisk aktivitet, der er gennemført minimalinterventioner inden for KRAM-faktorerne, der har været dialogundervisning om rusmidler og seksualitet, og endelig har man fået undersøgt muligheden for at udvikle interaktiv rådgivning via mobiltelefon. Det uforudsete var dels etablering af morgenmadsordninger, dels sundhedsdage med workshops. Denne evaluering dokumenterer ikke, i hvilken udstrækning den individog grupperettede komponent har styrket outcome aspekterne: øget elevernes handlekompetence, øget deres selvværd og bidraget til at fremme sund adfærd og livsstil. Men der er ingen tvivl om, at projektet har haft en impact, idet der er gennemført en række aktiviteter på skolerne, der har øget både lærere og elevers opmærksomhed og fokus på sundhed generelt. Du bestemmer Du bestemmer-forløb er i en tidligere evaluering af det udviklingsarbejde, der blev udført i årene forud for Ung og Sund i Uddannelsesprojektet, blevet fremhævet som en metode, der af eleverne opleves relevant og øjenåbnende. Det er en metode, som gennem individuelle og gruppesamtaler giver nye erkendelser og social støtte. I denne evaluering bekræftes dette Opsamling Erfaringen fra kompetenceudviklingen er, at arbejdet med sundhed for nogle lærere forekom forstyrrende eller perifert i forhold til undervisningsopgaven. Denne modstand optrådte ikke kun i kompetenceudviklingen, men også i projektet som sådan, idet nogle af lærerne havde en vis skepsis mod at skulle varetage nogle af de sundhedsmæssige opgaver. Dog viste det sig, at der, hvor begrundelsen for sundhedsindsatsen kunne hægtes op på relevans for undervisningen, betydning for elevernes skoleudbytte eller elevernes sociale trivsel på skolen, var lærerne positivt indstillede over for projektet herunder kompetenceudviklingen. Jeg ved faktisk ikke, hvad jeg har fået ud af det. Det er bare dejligt at snakke med nogen, synes jeg. Elev på produktionsskole Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København 25

26 Jeg synes også, det var helt vildt hyggeligt også med gruppesamtalerne og enkeltsamtalerne ja det er jo ikke, fordi der blev udrettet noget stort på den måde, men jeg lærte også mig selv lidt bedre at kende ved sådan at snakke og sådan nogle ting. Elev på produktionsskole det her med Move On, det er en kæmpe grænseoverskridelse. Deltager i en lokal projektgruppe indtryk i nogen grad, men for de elever, der har deltaget i undersøgelsen, står det ikke klart, hvad formålet med samtalerne er, og eleverne er lidt diffuse, i forhold til hvad de har fået ud af at deltage i Du bestemmersamtalerne. Fysisk aktivitet Aktiviteter, der har fysisk aktivitet som omdrejningsprojekt, er blandt andet blevet gennemført gennem Move On konceptet, som er udviklet i samarbejde med lærere og elever fra to af skolerne. Desuden har der været afprøvet en række andre tiltag, som er beskrevet i Idékatalog inspiration til sundheds- og trivselsfremmende aktiviteter på ungdomsuddannelser. På en af skolerne er Move On blevet en fast del af undervisningen på grundforløbet, og her er Move On kommet på ugeskemaet. På tre af skolerne har man oprettet sundhedsvalgfag eller sundhedslinjer, og her er Move On en fast del af undervisningen. Men det har været vanskeligt at få til at fungere på værkstederne. Lærerne udtrykker, at de oplevede, at det var ubekvemt og fremmedartet at anvende Move On i undervisningen. Lærerne var forbeholdne, fordi de fx ikke var vant til at stille sig frem og bevæge sig og frygtede, at de ville svede. Dette ubehag smittede af på eleverne. Minimalinterventioner inden for KRAM-faktorerne Der har været minimalinterventioner som røg-events på alle skolerne. Her har rygestopinstruktører fra STOPlinien foretaget kuliltemåling og tilbudt kort rådgivning om afhængighed, rygestop mm. Elevernes oplevelser går i to retninger. De er dels i forsvarsposition, som måske dækker over, at de følte deres personlige forhold til rygning anfægtet og dels er de søgende i forhold til, hvad formålet med interventionen var. De slår sig til tåls med, at det nok er skolens velmenende hjælp til, at de hver især kan foretage kvalificerede valg i fremtiden. Eleverne kan således ikke se en klar sammenhæng mellem deres skoleforløb og interventionens målsætning om at få dem til at holde op med at ryge. På produktionsskolerne har projektgrupperne uafhængigt af hinanden valgt, at individ- og grupperettede tilbud om rygeafvænning ikke skulle være et af de primære indsatsområder. Man har haft klare holdninger til at begrænse rygning. Man har arbejdet med det ad strukturel vej, og har valgt at nedprioritere det individ- og grupperettede, da oplevelsen blandt lærerne er, at eleverne har mange andre problemer. Desuden vurderer man, at det var mest konstruktivt at lade elevernes personlige forhold til rygning være. Dette synspunkt kan dække over, at lærerne ligesom eleverne har vanskeligt ved at se sammenhængen mellem elevernes rygning og udbyttet af undervisningen. 26 Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København

27 Der er en ting, vi ikke har prioriteret så sindssygt højt, og det er rygning, og det er sådan et helt bevidst valg. Vi har både uddannet rygestopcoach, og vi prøver at køre rygestopkurser, men vi har også valgt at sige, at vores elever har så sindssygt mange problemer, så det var måske en af de ting, hvor vi godt ville lade dem være i fred, og det er et helt bevidst valg. Dialogundervisning Dialogundervisning inden for rusmidler og seksualitet har udelukkende været varetaget af eksterne organisationer og konsulenter. På produktionsskolerne har man skrevet ind i årsplanerne for undervisningen, hvornår på året undervisningen om rusmidler og seksualitet skal foregå. Deltager i en lokal projektgruppe Interaktiv rådgivning Projektet har undersøgt muligheden for at udvikle interaktiv rådgivning via mobiltelefoner, og dette mundede ud i et nyt koncept MobilMakker Ung, som er rådgivning målrettet unge om kost og fysisk aktivitet. Eleverne giver udtryk for, at det er besværligt at anvende systemet, fordi det ikke er særligt fleksibelt, når man skal taste sine data ind. Morgenmadsordninger På flere af skolerne fandt man frem til, at en morgenmadsordning kunne være et relevant bud på en minimalintervention. Der blev etableret morgenmadsordninger på fire ud af de fem skoler, som evalueringen omfatter. Erfaringen er, at tilslutningen til ordningen er størst, når morgenmaden ligger inden for undervisningens tid. Nogle elever udtrykker, at de ikke vil vælge at møde før skoletid for at spise morgenmad, men når det er en del af undervisningstiden, er det en anden sag. Eleverne vurderer, at de får mere energi og bliver mere opmærksomme, når de har fået morgenmad. Morgenmadstilbuddet er altså et elev- og grupperettet tiltag, der fungerede, fra det blev integreret i skolens tid og undervisningsmæssige rammer. Og det var et tilbud, der, når det fungerede på den måde, oplevedes relevant i forhold til undervisningen og uddannelsen. Sundhedsdage På nogle af skolerne arrangerede man temadage, der omhandlede sundhed. Her arbejdede man i workshops, fremtidsværksted og lignende. Jeg spiser heller ikke rigtig morgenmad, men det er sådan helt nyt, at vi er begyndt at få morgenmad nede på skolen. Jeg spiser lidt. Jeg synes ikke, det så lækkert, det udvalg vi får ( ) men jeg er også lidt kræsen, når det gælder morgenmad, så jo, jeg kan godt mærke, at når jeg får spist noget, så har jeg mere energi. Elev på Produktionsskolen k-u-b-a Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København 27