Ung og Sund i Uddannelse i København. Evaluering

Transkript

1 Ung og Sund i Uddannelse i København Evaluering

2 Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København Folkesundhed København, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune, juni 2011 Evaluering: Freja Eilertzen, Operate A/S Dorte Schiøler, Operate A/S Projektgruppe i Folkesundhed København: Bodil Jensen, sundhedskonsulent og projektleder i Folkesundhed København Kasper Pedersen, projektmedarbejder i Folkesundhed København Maria Weigelt, praktikant i Folkesundhed København Grafisk tilrettelæggelse: Jannie Schellerup Madsen, Operate A/S Fotos: Fotoværkstedet på produktionsskolen k-u-b-a * Fotograf Anne-Li Engström Tryk: TryKKeriet Bernstorffsgade København V Tryksagen er svanemærket. Evalueringen kan downloades her: eller rekvireres via [email protected]

3 Forord I juni 2008 modtog Folkesundhed København 6,8 millioner kr. fra satspuljen Ung og Sund. Sammen med ni andre kommuner igangsatte Københavns Kommune fra 1. juni 2008 sundhedsfremmende aktiviteter rettet mod unge i alderen år. Samlet var der afsat 36 millioner kroner til at afprøve forskellige sundhedsfremmende metoder med henblik på at øge de unges muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Desuden var formålet at kompetenceudvikle de professionelle omkring de unge for at tilføre nye redskaber til håndtering af de unges sundhedsrelaterede problemer. I København indgik Folkesundhed København samarbejde med seks skoler: Tre erhvervsskoler og tre produktionsskoler, og projektet fik titlen Ung og Sund i Uddannelse. De tre erhvervsskoler er CPH WEST (afdelingen på Glentevej), Niels Brock (afdelingerne Salgsakademiet, Kontorlinjen og Islands Brygge) samt SOPU København. De tre produktionsskoler er Produktionsskolen på Høffdingsvej, Produktionsskolen k-u-b-a og Den Økologiske Produktionsskole. Det er projektets ønske at bidrage med viden om, hvordan en flerstrenget skolebaseret indsats kan påvirke og styrke skolers arbejde med sundhed og trivsel, herunder muligheder og udfordringer med henblik på forankring af indsatsen. Vi vil gerne sige stor tak til de seks skoler, der har bidraget med væsentlig viden til det videre arbejde med at fremme sundheden blandt unge. Anne Smetana Folkesundhedschef Folkesundhed København Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Juni 2011 Sammen med de seks erhvervs- og produktionsskoler har Folkesundhed København gennemført aktiviteter, der har prioriteret at have en strukturel komponent, en komponent med kompetenceudvikling af professionelle samt en individ- og gruppebaseret komponent. Med denne flerstrengede strategi har projektet i København dels forsøgt at arbejde hen imod det overordnede formål med satspuljen, og dels formuleret en mere konkret målsætning om at understøtte skolerne i arbejdet med at gøre sundhed til en integreret del af dagligdagen, så de sunde valg kunne blive de lette valg. Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København 3

4 Indhold Om evalueringen side 5 Præsentation af Ung og Sund i Uddannelse side 8 Vigtigste erfaringer fra Ung og Sund i Uddannelse side 19 Projektets udfordringer side 32 Anbefalinger side 36 Bilag 1: Interview med elever, lærere og lokale projektgrupper side 38 Bilag 2: Sundhedsparaplyer side 45 4 Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København

5 Om evalueringen Denne rapport er en intern evaluering af satspuljeprojektet Ung og Sund i Københavns Kommune. Projektet er et ud af 10 projekter, der fik penge til at udvikle metoder målrettet sundhedsmæssigt udsatte unge i alderen år. Projekterne blev igangsat 1. juni 2008 og er afsluttet d. 31. maj De samlede projekter i satspuljen Ung og Sund er evalueret af Niras konsulenterne, og resultaterne her fra kan læses i rapporten Evaluering af satspuljeprojektet Ung & Sund, udgivet af Sundhedsstyrelsen Nærværende evaluering supplerer den nationale evaluering og beskriver mere konkret fremdriften og resultaterne af arbejdet med Ung og Sund i København. Formålet med denne interne evaluering er både at dokumentere projektets udvikling og resultater, men også at bidrage med viden om, hvordan en flerstrenget skolebaseret indsats kan styrke skolers arbejde med sundhed og trivsel, og hvilke muligheder og udfordringer der er i forbindelse med forankring af sundhedsfremmende indsatser fremover. Det er ikke et mål at evaluere, hvorvidt projektet har bidraget til at fastholde flere elever i uddannelse, idet det har været vurderingen, at det ikke ville være muligt at lave et design for projektet, der på fornuftig vis ville kunne pege på en eventuel udvikling. I evalueringen lægges der vægt på det fremadrettede og det læringsorienterede. Evalueringen er foretaget af den overordnede projektgruppe i samarbejde med eksterne konsulenter, og i denne proces er en række af projektets lærende elementer blevet drøftet og fremhævet. Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København 5

6 Evalueringen bygger på erfaringer fra fem af de seks skoler¹, der har arbejdet med Ung og Sund i Uddannelse. Evalueringen tager afsæt i interview, der er gennemført med styregruppen, den overordnede projektgruppe, de lokale projektgrupper, lærere og elever fra fem af de seks erhvervs- og produktionsskoler. Desuden inddrager evalueringen væsentlige pointer fra skolernes registreringer af aktiviteter, skoleprofiler samt midtvejsevalueringen. Interview Der er i alt blevet afholdt ni gruppeinterview, som danner den kvalitative baggrund for evalueringen. Interviewene er blevet gennemført med de lokale projektgrupper, elever og lærere i løbet af april og maj De lokale projektgrupper på Niels Brock, CPH WEST, Produktionsskolen på Høffdingsvej, Produktionsskolen k-u-b-a og Den Økologiske Produktionsskole er alle blevet interviewet. Der er desuden blevet afholdt et interview med tre lærere fra CPH WEST og et andet med lærere fra de tre produktionsskoler, samt to interview med elever: Ét med elever fra Produktionsskolen på Høffdingsvej og elever fra Produktionsskolen k-u-b-a og et andet med elever fra CPH WEST og Niels Brock. Evalueringens svagheder Af ressourcemæssige grunde har det kun været muligt at interviewe en mindre kreds af lærere, og de, der er talt med, har været blandt ildsjælene i projektet. Det betyder, at der ikke er et særligt indgående billede af, hvordan den almindelige lærer på skolen har været berørt af projektet. Eleverne blev interviewet i grupper med elever fra andre skoler, hvilket lagde en dæmper på eleverne, og de var tilbageholdende med at fortælle om deres oplevelser med projektet. Interviewets indhold blev betragtet som privat, og eleverne følte sig måske en anelse sårbare i mødet med elever fra andre skoler. Læsevenlig og imødekommende Evalueringsrapporten er formidlet i denne publikation, hvor det læsevenlige og imødekommende er prioriteret. Evalueringen er henvendt til deltagere og interessenter omkring projektet med henblik på læring og efterfølgende drøftelse af fremtidige indsatser. 1) SOSU-skolen har deltaget i projektet, men i perioden, hvor interview til evalueringen skulle foretages, var skolen midt i en fusion. Da der samtidig var stor udskiftning i den lokale projektgruppe, var der mangel på personer med tid og tilstrækkeligt kendskab til projektet. Skolen er derfor ikke med i slutevalueringen, men figurerer i dokumentationsrapporten med de aktiviteter, de har gennemført i løbet af de tre år. SOSU-skolen ændrede i projektperioden navn til SOPU København. 6 Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København

7 Publikationen indledes med en præsentation af projektet Ung og Sund i Uddannelse i København, dets formål, strategi og indhold. Herefter udpeges væsentlige erfaringer og resultater, og disse udvides med en diskussion af en række udfordringer, der dels har været undervejs i projektperioden, og dels viser sig her efterfølgende. Udfordringerne følges op med fremadrettede anbefalinger til kommende lignende projekter. Bagerst i publikationen er fyldige bilag med væsentlige pointer fra interview samt præsentationer af de seks skolers forankringsplaner illustreret som sundhedsparaplyer. Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København 7

8 Præsentation af Ung og Sund i Uddannelse Regeringens ambitiøse målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse, skal være opfyldt i Der er iværksat mange initiativer, der har til hensigt at nå denne målsætning, og satspuljen Ung og Sund, der blev vedtaget i satspuljeforliget fra 2007, er et af disse bidrag. I satspuljeforliget blev der afsat 36 millioner kroner til puljen Ung og Sund, der skulle sikre gennemførelsen af kommunale udviklingsprojekter i perioden Formålet med satspuljen Ung og Sund var at afprøve forskellige sundhedsfremmende metoder med henblik på at øge de unges muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Desuden var formålet at kompetenceudvikle de professionelle omkring de unge for at tilføre nye redskaber til håndtering af de unges sundhedsrelaterede problemer. De kommunale aktiviteter var målrettet unge i alderen år, der er sundhedsmæssigt udsatte og enten er på vej ud af eller har forladt en ungdomsuddannelse. Sundhed som løftestang De mange aktiviteter, der blev igangsat i regi af satspuljen Ung og Sund, skulle bidrage til at nå målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Satspuljen Ung og Sund havde derfor ikke øget sundhed som et mål i sig selv, men så sundheden som en potentiel løftestang for det egentlige mål om, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. 8 Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København

9 Et tidligere projekt i Folkesundhed København, Sundhed og trivsel på tekniske skoler, samt samtaler med ledelse og lærere på skolerne bakker op om, at sundhedsinterventioner af forskellig karakter øger chancerne for, at de unge fuldfører en ungdomsuddannelse. I løbet af en ungdomsuddannelse gennemløber de unge en udvikling, hvor selvstændigheds- og dannelsesprocesser er lige så fremtrædende som den faglige udvikling, og i disse år grundlægges mange sundhedsvaner. Forløbet af disse processer får betydning for de unges valg af tilværelse og uddannelse aktuelt og på længere sigt. Ung og Sund i Københavns Kommune Folkesundhed København, Københavns Kommune modtog i ,8 millioner kroner til at gennemføre udviklingsprojekter på seks skoler: Tre erhvervsskoler og tre produktionsskoler, og projektet fik titlen Ung og Sund i Uddannelse. Folkesundhed København er en afdeling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune, der har til formål at fremme københavnernes sundhed. Det centrale formål med satspuljeprojektet i København blev derfor at få viden om, hvordan erhvervs- og produktionsskoler kan understøttes i arbejdet med at gøre sundhed til en integreret del af dagligdagen på skolerne. Dette formål blev anset for at være et bidrag til at indfri satspuljens overordnede formål om at øge fastholdelse i uddannelse. Produktionsskoler blev valgt som interventionsmæssig arena, fordi det er skoler, der rummer unge, der skal gøres uddannelsesparate. Erhvervsskolerne blev valgt, fordi det er en ungdomsuddannelse med stort frafald og en høj fraværsprocent. Desuden er uddannelsesinstitutionerne en relevant arena, fordi mange elever bruger megen tid på deres uddannelsesinstitutioner, og det er derfor det oplagte sted at samarbejde omkring forbedringer af unges muligheder for lettere adgang til sundhedsfremmende aktiviteter. Projektet i København har arbejdet ud fra det brede sundhedsbegreb, som rummer både social, psykisk og fysisk sundhed. Derfor har man vægtet aktiviteter, der tilsammen dækker både mentale, sociale og fysiske aspekter. Tre erhvervsskoler og tre produktionsskoler Alle erhvervsskoler og produktionsskoler i Københavns Kommune blev inviteret til at deltage i projektet. Tre erhvervsskoler og tre produktionsskoler valgte at være med. Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København 9

10 Tabel 1: Estimater over antal elever på skolerne ved projektstart Skoler Elever pr. år Produktionsskolen 50 på Høffdingsvej Produktionsskolen 100 k-u-b-a Den Økologiske 70 Produktionsskole CPH WEST Grundforløb 235 CPH WEST Hovedforløb 215 SOPU København 90 Grundforløb SOPU København 215 SOSU-hjælpere SOPU København 275 SOSU-assistenter Niels Brock HG Kontorlinje 120 Niels Brock HG Salgslinje 300 Niels Brock HG Eventlinje 65 I alt Ca På erhvervsskolerne var fokus hovedsagelig lagt på grundforløbselever, idet det er her, der er størst risiko for frafald. På produktionsskolerne var projektet målrettet alle elever. Knap elever og omkring 160 lærere skulle i løbet af de tre år blive involveret i projektet i større eller mindre grad. Se tabel 1. Erhvervsskolen CPH WEST, afdelingen på Glentevej, har en frisørlinje, en kosmetikerlinje og en fitnessinstruktørlinje. Projektet har omhandlet alle grundforløbseleverne. På Handelsskolen Niels Brock har tre afdelinger været involveret: Salgsakademiet, Kontorlinjen og Afdelingen på Islands Brygge, hvor er der en salgs-, kontor og iværksætterlinje. Projektet har omhandlet alle grundforløbselever (HG-elever). SOSU-skolen, som i slutningen af projektet fusionerede med Hillerød SOSU-skole, hedder nu SOPU København. SOPU København har en pædagogisk assistentuddannelse og et grundforløb på indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik. Projektet har omhandlet hele SOPU København med fokus på den pædagogiske assistentuddannelse og grundforløb. Produktionsskolen k-u-b-a har ni værkstedslinjer: Foto, musik, teater, grafisk, lyd, video, køkkenhold og fysiskværksted. De to sidstnævnte er oprettet i forbindelse med Ung og Sund i Uddannelse. Skolen er på den baggrund udvidet til ca. 130 elever. Projektet har omhandlet alle skolens elever. Produktionsskolen på Høffdingsvej har seks værkstedslinjer: Friluft- og sport, pædagog, kreativ, service, kontor og køkken og kantine. Projektet har omhandlet alle skolens elever. Den Økologiske Produktionsskole har i løbet af projektperioden udvidet til dobbelt størrelse, ca. 150 elever og ca. 15 værkstedslinjer: Træ og design, tryk, grøn turisme med drift af Sleep in, økologisk køkken, tekstil, beklædningsdesign, sundhed, og de ny linjer: cafe, foto, friluftsbanden, grafisk design, kontor, silketryk og snedker-bådsbyggerlinjen. Projektet har omhandlet alle skolens elever. En strategi med tre komponenter I årene før Ung og Sund i Uddannelse begyndte, havde Folkesundhed København udviklet projekter på tekniske skoler og produktionsskoler. De hidtidige indsatser havde hovedsagligt været individ- og grupperettede. På baggrund af de gode samarbejdsrelationer, der allerede var skabt, 10 Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København

11 var der basis for at udbygge indsatserne på skolerne til at omfatte mere strukturelle og rammemæssige ændringer på skolerne. Tanken var, at de strukturelle tiltag af institutionel karakter dels kunne understøtte individbaserede tiltag, og dels gøre de sunde valg lettere for både elever og lærere. Det var således projektets målsætning at belyse, udvikle og justere nye og kendte metoder. Projektets forestilling om virkningsmekanisme var, at elevernes sundhed og fastholdelse i uddannelse kan opnås gennem en kombineret indsats med tre komponenter: Strukturel komponent rettet mod at gøre skolen til en sundere ramme, der muliggør sunde valg Kompetenceudviklingskomponent rettet mod lærerne som forstærkende faktorer i forhold til elevernes sundere adfærd Individ og gruppebaseret komponent rettet mod elevernes deltagelse i sundhedsfremmende aktiviteter. Hypotesen var, at ved både at skabe sundere rammer på skolerne og samtidig tilbyde individ- og grupperettede tiltag ville de frafaldstruede elever opnå øget handlekompetence i forhold til at foretage sundere valg i den sundere ramme. Samtidig var forestillingen, at de unge støttes, ved at lærerne igennem kompetenceudvikling ville få et mere nuanceret billede af sundhedsfaktorer og få nye færdigheder inden for anerkendende samtaleteknik. Ligeledes forventedes det, at der ville være en afsmittende effekt Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København 11

12 blandt eleverne, som også ville kunne fremme sundere adfærd i elevgruppen. Det var forestillingen, at kombinationen af alle disse faktorer kunne have betydelig påvirkning af individets trivsel, og dermed øge elevernes mulighed for både at vælge sundhed og uddannelse. Se figur 1. Strategien skulle desuden bruges som inspiration og begrebsramme for den kvalitative evaluering af projektet. Der, hvor projektet blev vurderet til at kunne have en rækkevidde, var i forhold til impact-dimensionen. Det var ambitionen, at projektet skulle sætte en proces i gang på skolerne omkring afklaring af økonomi, ressourcer og organisering af sundhedsarbejdet samt igangsætte en holdningsændring på skolerne, så skolen kunne blive mere positivt indstillet over for at udvikle skolen hen imod at være en sundhedsfremmende ramme om undervisningen og de unges hverdag. Mål for strukturel komponent Den strukturelle komponent omfattede tiltag, hvor skolerne på organisatorisk niveau skulle udarbejde politikker, ordninger, reglementer, aftaler og traditioner. Målet med denne type tiltag var at bringe sundhed ind som en integreret del af dagligdagen i skolen. Figur 1: Programteori for virkningsmekanisme Indsatsen Aktiviteter Output Impact Outcome Individ- og grupperettet komponent Du bestemmer-forløb Sundhedsdage Idræt og fysisk aktivitet Dialogundervisning om rusmidler og seksualitet Antal deltagende elever og gennemførte forløb Sundere adfærd Strukturel komponent Kompetenceudviklingskomponent Møder med skoleledelse, lærerråd, elevråd, kantinepersonale Møder i lokal projektgruppe og på tværs af skolerne Undervisningsforløb og temadage Antal møder med sundhed på dagsordenen i forskellige fora Antal deltagende lærere og gennemførte forløb Sundhed integreret i skolens dagligdag: Sundhedspolitik Sundhedsråd Sund kantine Nye muligheder for fysisk aktivitet Holdninger og erfaringer Mere sundhedskompetence Øget fastholdelse i udannelse Øget selvværd og handlekompetence Sundere livsstil og adfærd 12 Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København

13 Målsætningen var at: udarbejde sundheds- og trivselspolitikker for lærere og elever på skolerne i samarbejde med ledelsen nedsætte sundhedsråd i samarbejde med ledelsen afdække skolens behov og muligheder for ændring af de fysiske rammer med henblik på forbedrede muligheder for fysisk aktivitet og styrkelse af skolens sociale liv og aktiviteter. foretage en kantineundersøgelse og gennemføre seminar for kantinepersonale udarbejde forslag til, hvordan og hvornår sundhed bringes på bane i relevante mødefora, som fx lærermøder og ledelsesmøder etablere samarbejde med Undervisningsministeriet med henblik på at forbedre skolernes muligheder for strukturelle tiltag udvikle en konkret og realistisk plan for forankring af projektet. Skolerne skulle nå frem til at have udarbejdet og implementeret en aktiv sundhedspolitik, hvor kost, rygning, alkohol og andre rusmidler, fysisk aktivitet samt trivsel skulle indgå som væsentlige elementer. Endelig skulle den strukturelle komponent føre til, at der blev nedsat et sundhedsråd, at sundhedsrelaterede emner kom på dagsordenen på lærermøder mindst to gange årligt, og at sundhedsrelaterede emner blev drøftet på bestyrelsesmøder mindst én gang om året. Mål for kompetenceudvikling Målet var at kvalificere frontpersonalet på skolerne til at kunne varetage sundhedsmæssige opgaver ved at gennemføre undervisning i: Sundhedskommunikation ved hjælp af Du bestemmer-metoden Sundhedstemaer KRAM Udarbejdelse af politikker Løsningsfokuseret metode. Kompetenceudviklingskomponenten skulle føre til, at lærerne ville støtte og bidrage til at sundhedsfremme ville blive styrket på skolen, og at lærerne kunne anvende kompetenceudviklingen til at optimere deres undervisning. Mål for individ og gruppebaseret komponent De individ- og gruppebaserede indsatser skulle særligt styrke elevernes handlekompetencer, øge deres selvværd og fremme sund adfærd og livsstil. Formålet med den individ- og gruppebaserede komponent var at involvere eleverne og give dem erfaringer og kompetencer inden for sundheds- og trivselsrelaterede problemstillinger. Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København 13

14 Målsætningen var at gennemføre: Du bestemmer-forløb Aktiviteter vedrørende idræt, motion og fysisk aktivitet Minimalinterventioner inden for KRAM (fx sundhedsdage, røg-events mm.) Dialogundervisning inden for rusmidler og seksualitet Undersøgelse af mulighed for at udvikle interaktiv rådgivning via mobiltelefoner. Disse indsatser skulle bidrage til, at flere elever blev fysisk aktive både uden for undervisningen og i forbindelse med undervisningen, at der ville ske et fald i antallet af daglige rygere, og at der ville være flere elever, der er tilfredse med at gå på uddannelsen. Organisering og det daglige arbejde Ung og Sund i Uddannelse i København blev organiseret med en styregruppe, en referencegruppe, en overordnet projektgruppe samt seks lokale projektgrupper. Se figur 2. Figur 2: Organisering af Ung og Sund i Uddannelse i København Referencegruppe: Et hold af folk med forskelligartede faglige kompetencer Styregruppe Udvidet projektgruppe med ressourcepersoner Projektgruppe i Folkesundhed København Evalueringsteam Niels Brock Udd. leder Sundhedsguide/Lærer Sundhedskoordinator FSK medarbejder CPH West Udd. leder Sundhedsguide/Lærer Sundhedskoordinator FSK medarbejder SOPU København Udd. leder Sundhedsguide/Lærer Sundhedskoordinator FSK medarbejder Produktionsskolen k-u-b-a Udd. leder Sundhedsguide/Lærer Sundhedskoordinator FSK medarbejder Produktionsskolen på Høffdingsvej Udd. leder Sundhedsguide/Lærer Sundhedskoordinator FSK medarbejder Den Økologiske Produktionsskole Udd. leder Sundhedsguide/Lærer Sundhedskoordinator FSK medarbejder 14 Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København

15 Styregruppens medlemmer var sammensat af personer med det højest mulige ledelsesniveau fra skolerne, uddannelsesdirektør fra Niels Brock, vicedirektør fra CPH WEST, uddannelseschef fra SOPU København og forstander fra én af produktionsskolerne. I styregruppen sad desuden en mellemleder fra Folkesundhed København og projektlederen. Referencegruppen var sammensat af medlemmer med en faglig profil inden for såvel ungdomsfaglige som temafaglige områder. Denne sammensætning skete ud fra ønsket om at bruge referrencegruppen til faglig sparring for projektgruppen. Referencegruppen blev især brugt i starten af projektet. Projektets daglige ledelse foregik gennem projektgruppen i Folkesundhed København, som havde det overordnede projektansvar i forhold til de bevilgede midler. Der var desuden i projektet tilknyttet et lille evalueringsteam til varetagelse af den interne evaluering². Den daglige ledelse af projekterne ude på skolerne blev forestået af såkaldte lokale projektgrupper, af hvilke der var seks én på hver skole. En lokal projektgruppe bestod af en leder på mellemlederniveau, en eller flere sundhedsguider, en sundhedskoordinator og en projektmedarbejder fra projektgruppen i Folkesundhed København. Sundhedsguide og sundhedskoordinator I projektet var ansat en sundhedsguide på hver skole. Sundhedsguiden var en lærer fra skolen, som blev aflønnet af projektet for otte timer om ugen. Undervejs i projektet blev der skabt mulighed for at flere skoler kunne ansætte endnu en sundhedsguide med fire timer om ugen. To produktionsskoler og en erhvervsskole benyttede denne mulighed. Ved projektets start blev der desuden ansat sundhedskoordinatorer, som var tilknyttet hver skole; på erhvervsskolerne var der en deltidsansat sundhedskoordinator for hver af de tre skoler, og på produktionsskolerne var der en sundhedskoordinator, der dækkede alle tre skoler. Sundhedskoordinatorerne var ansat i Folkesundhed København og havde deres daglige gang både på skolerne og i Folkesundhed København. Sundhedskoordinatorerne skulle fungere som bindeled mellem skolerne og Folkesundhed København. Inddragelse af elever og lærere Ved projektstart var det ambitionen, at eleverne skulle inddrages ved at blive tilbudt deltagelse i projektets aktiviteter. Desuden ville man under- 2) Medlemmerne i evalueringsgruppen blev undervejs udskiftet og gruppen blev også reduceret. Slutevalueringen blev udført af Operate, som er en kommunikationsvirksomhed. Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København 15

16 vejs i projektet inddrage elevrådene på skolerne, i den udstrækning det var muligt. Lærerne skulle inddrages via kompetenceudviklingen. Det har været op til de lokale projektgrupper at sikre elev- og lærerinddragelsen og at udvikle måder at sikre de involverende processer på. Den overordnede projektgruppe har lagt op til, at de lokale projektgrupper involverede elever og lærere i udviklingen af de lokale projekter. Projektets tre faser Projektet forløb over tre faser, hvor fokus for arbejdet blev vægtet forskelligt. Første fase havde fokus på planlægning og igangsætning. Her blev udarbejdet projektbeskrivelse, samarbejdsaftaler og fastlagt mødestrukturer. Anden fase havde fokus på strukturelle tiltag, hvor der blev udarbejdet sundheds- og trivselspolitikker, som inddrog alle niveauer på skolen og skabte basis for organisatoriske beslutninger og prioriteringer på sundheds- og trivselsområdet. Tredje fase koncentrerede sig om forankring, dvs. udvælgelse af de aktiviteter og tiltag, som skolerne ønskede at fortsætte efter projektets afslutning. Desuden drejede det sig om at sætte de ønskede aktiviteter ind i relevante organisatoriske og strukturelle rammer. Forarbejdet en fælles proces Skolerne deltog sammen med Folkesundhed København i en fælles proces omkring udformningen af ansøgningen til Sundhedsstyrelsen³. I denne proces var produktionsskolerne repræsenteret ved forstanderen for k-ub-a, og erhvervsskolerne var repræsenteret ved mellemledere. Den fælles proces var af væsentlig betydning for at skabe det bedst mulige grundlag for alle parters ejerskab til projektet. Efter modtagelsen af midler til projektet blev den konkrete projektbeskrivelse udarbejdet på baggrund af ansøgningen. Projektbeskrivelsen har været drejebog og rettesnor for, hvordan arbejdet har været gennemført. Den beskriver baggrunden for projektet, unges sundheds- og trivselstilstand, organisering, mål og succeskriterier. En interessentanalyse og risikovurdering blev foretaget og budget og personaleressourcer besluttet, ligesom der blev lagt planer for forankring og evaluering. 3) Handelsskolen Niels Brock deltog dog ikke i forarbejdet, da skolen blev koblet på projektet et halvt år senere, idet en teknisk skole sprang fra i sidste øjeblik. 16 Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København

17 Projektet udarbejdede en milepælsplan, som under hele projektet udvidede sin detaljeringsgrad og blev justeret. Den var virksom i forhold til en opmærksomhed på rettidig opgaveløsning samt relevante arbejds- og ansvarsfordelinger blandt medarbejderne i projektet. Yderligere underskrev alle seks skoler en samarbejdsaftale, som definerede de organisatoriske strukturer og forpligtelser, og hvor der blandt andet blev lagt op til en videreførelse af arbejdet efter projektets afslutning. I den indledende fase blev der udarbejdet en sundhedsprofil for eleverne på hver af de deltagende skoler. Sundhedsprofilen skulle bruges som støtte for skolernes udvælgelse af aktiviteter og indsatsområder. Desuden skulle sundhedsprofilerne danne udgangspunkt for ledelse og læreres diskussioner og erkendelser af sundhedsproblemernes omfang og karakter på netop deres skoler. Forankring Udgangspunktet for projektet var et ønske om, at projektet satte blivende aftryk i hverdagen på skolerne. Det blev derfor fra begyndelsen understreget, at forankringsperspektivet var fremtrædende i en hvilken som helst aktivitet, der blev gennemført. Som udgangspunkt dannede aktivitetsbeskrivelser grundlag for alle de konkrete aktiviteter, der blev gennemført. Senere i projektet blev det sundheds- og trivselspolitikarbejdet, som satte standard for prioriteringerne af de fremtidige indsatser på sundhedsområdet. Og endelig var det tanken, at de konkrete afsluttende forankringsplaner skulle dokumentere, på hvilken måde de enkelte skoler fortsætter arbejdet. Inspiration til sundheds- og trivselsfremmende aktiviteter på ungdomsuddannelser Idékatalog Metodeudvikling Ung og Sund i Uddannelse er et metodeudviklingsprojekt, og mange aktiviteter og metoder er blevet afprøvet i løbet af de tre år. Projektet er mundet ud i en række produkter, der formidler de metoder, som er udviklet i løbet af projektperioden. Præsentationen af skolernes erfaringer med aktiviteter er samlet i Idékatalog inspiration til sundheds- og trivselsfremmende aktiviteter på ungdomsuddannelser. I idékataloget beskrives de aktiviteter, der har været arbejdet med i Ung og Sund i Uddannelse. Idekataloget er formidlet på en måde, så andre ungdomsuddannelsesinstitutioner kan få inspiration til at igangsætte lignende aktiviteter. Move On er et koncept til undervisning og instruktion i bevægelsesaktiviteter, og det er udviklet i samarbejde med lærere og elever fra to af skolerne. Move On indeholder forslag til fysisk aktivitet og er formidlet på Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København 17

18 en måde, så det er enkelt for både elever og lærere at sætte sig ind i det og instruere andre. MobilMakker Ung er bygget op omkring fortællingen om Bo og Bibi. Ideer til sundhedsundervisning på ungdomsuddannelser Klar til job MobilMakker Ung er udviklet sammen med Cross Roads Copenhagen i samarbejde med elever og lærere fra tre af skolerne. MobilMakker Ung er et program, der kan downloades til mobiltelefonen. MobilMakker Ung handler om kost og fysisk aktivitet og bygger på, at brugeren taster oplysninger ind, som bearbejdes interaktivt. MobilMakker Ung er tilgængeligt via hjemmesiden Projektet er også mundet ud i et bud på et koncept for sundhedsundervisning, som er målrettet elever på ungdomsuddannelser. Det er formidlet i Klar til Job ideer til sundhedsundervisning på ungdomsuddannelser. Klar til Job er udviklet på baggrund af et ideoplæg fra en af erhvervsskolerne og deres erfaringer med afprøvning af konceptet. Det endelige materiale er udviklet af en ekstern konsulent. Projektet har produceret plakatmateriale og t-shirts til brug for markedsføring af events. Der er desuden udviklet roll-ups, som beskriver den enkelte skoles indsats formidlet gennem sundhedsparaplyen. 18 Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København

19 Vigtigste erfaringer fra Ung og Sund i Uddannelse I det følgende opsamles de væsentligste erfaringer fra udviklingsprojektet Ung og Sund i Uddannelse. Der ses på målopfyldelsen inden for de tre komponenter: Den strukturelle komponent, den kompetenceudviklende komponent samt den individ- og grupperettede komponent. Det vurderes, hvordan de tre komponenter har spillet sammen, og i hvilken grad det er lykkedes at opnå en synergieffekt mellem de tre komponenter. Desuden udpeges væsentlige udfordringer, der går på tværs af de tre komponenter. Et stille kulturskifte Evalueringen peger på, at der generelt er kommet mere fokus på sundhed på skolerne, og at der er blevet sat skub i en udvikling, der så småt var i gang forud for projektet. Sund mad, fysisk aktivitet og alkohol- og rygepolitik blev tidligere i højere grad betragtet som lidt mere uvedkommende for skolerne, end det er i dag. Der er stille og roligt sket et kulturskifte. Altså hvis nogen for fem år siden sagde: lad os gå en tur rundt om søerne og få lidt frisk luft, så ville jeg have rynket lidt på næsen og sagt, hvad øh, kan I ikke pjække i jeres fritid. Nu er det legitimt at sige, det gør vi, fordi det er sundt. Deltager i en lokal projektgruppe Erfaring med den strukturelle komponent Projektet har arbejdet med den række af strukturelle komponenter, som man i forberedelsesfasen planlagde, at man gerne ville have erfaring med. Der er udarbejdet sundheds- og trivselspolitikker, der er nedsat sundhedsråd, man har afdækket skolens muligheder for at ændre på de fysiske rammer, man har undersøgt kantinerne og tilbudt seminar for kantinepersonale på erhvervsskoler, undersøgt i hvilke mødefora sundhed kunne Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København 19

20 komme på dagsordenen, og der er udviklet konkrete planer for forankring af projektet. Desuden har en konsulent fra Undervisningsministeriet deltaget i projektets referencegruppe, men der er ikke etableret et formaliseret samarbejde. Sundheds- og trivselspolitikker Sundheds- og trivselspolitikker er blevet udarbejdet på fem ud af de seks skoler. Det har været en proces, som både har været tidskrævende og lærerig. Politikkerne har på de fleste af skolerne indeholdt konkrete handleplaner, som årligt revideres, og hvor der kan foretages relevante prioriteringer. På flere af skolerne har bestyrelsen underskrevet politikken. Den lokale projektgruppe har drevet processen på alle skolerne, og på nogle skoler har elever og lærere været inddraget i dele af processen, mens det et enkelt sted har været den lokale projektgruppe, der har stået for udarbejdelsen. Mental sundhed har været højt prioriteret, og her har man arbejdet med at lave regler for sprog, samvær og forebyggelse af mobning og generelt har man haft en målsætning om, at eleverne skal føle sig trygge og velkomne på skolen. Den mentale sundhed bliver generelt vurderet som vigtig af både elever og lærere, og når eleverne bliver spurgt om, hvad de forbinder med sundhed, fylder trivsel meget i svarene. Mental sundhed har altså tilsynesladende været et relevant emne, og både elever og lærere vurderer, at det er vedkommende i forhold til uddannelse og elevernes mulighed for at deltage i undervisningen, og at det bidrager til elevernes udbytte af undervisningen. For mange år siden drak vi jo bare derudaf. Der drak vi hver dag på lejrskolerne. Og nu for første gang var der ikke diskussion om, at der slet ikke skulle være noget alkohol. Så der er ligesom, sket et stort kulturskifte der. Deltager i en lokal projektgruppe Alkohol har også været et af de områder, som skolerne har arbejdet med i deres sundheds- og trivselspolitikker. Nogle steder har rusmidler været behandlet i sammenhæng med temaet alkohol. Man har skærpet sig i forhold til at gøre skoleaktiviteter alkoholfri, fx intro- og hytteture, man har forsøgt at gøre sociale arrangementer, som fx fredagsbarer og skolefester, mindre alkoholiserede, og man har tydeliggjort, at eleverne ikke må møde berusede op eller indtage alkohol og andre rusmidler på skolens område. Desuden har man fået indskrevet, at lærerne har et ansvar i forhold til at opspore og henvise udsatte elever til relevante rådgivningstilbud. Det ser ud til, at det har været uproblematisk for skolerne at formulere sig omkring de aspekter ved alkohol- og rusmidler, der omfatter elevernes forbrug i forbindelse med undervisningen, sociale arrangementer og lærernes ansvar for at sikre relevant hjælp. Men når det handler om lærernes betydning som rollemodeller og elevernes generelle (private) forbrug af alkohol, var politikkerne på lidt mere gyngende grund. På nogle skoler var man afklarede, andre steder kunne lærerne ikke finde enighed omkring 20 Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København

21 disse forhold, og diskussionerne afspejler, at man havde vanskeligt ved at finde legitimitet i begrundelserne for at have skærpede regler på disse områder. Fysiske rammer Skolerne har arbejdet med forbedring af de fysiske rammer i forhold til at give bedre muligheder for fysisk aktivitet og styrkelse af det sociale liv. Det har man blandt andet gjort ved indkøb af cykler, opstilling af bordfodbold og bordtennis og ved at nedlægge eller begrænse adgangen til skolens rygerum. Kantiner Kantinerne er blevet inddraget i projektet, og man har forsøgt forskellige modeller for, hvordan kantinens udvalg kunne blive mere sundt, og for hvordan man kunne få eleverne til at benytte kantinen i højere grad. På de tre produktionsskoler har man fået elever fra skolens køkkenlinje til at drive kantinen, og samtlige lærere og elever betalte via deres løn til et måltid mad hver dag i skolens kantine. På den måde fik man dels et sundt udvalg af mad i kantinen, og dels fik man sikret, at elever og lærere spiste et dagligt måltid mad fra kantinen i løbet af skoledagen. På de to erhvervsskoler har kantinen været udliciteret og drevet på almindelige markedsvilkår. Her har man lidt forskellige erfaringer, men fælles er, at det har vist sig vanskeligt at ændre på varesortimentet. På den ene skole har man dog i samarbejde med kantinen fået ernæringsforbedret varesortimentet. Men både elever og læreres brug af kantinernes sunde tilbud har været uforandret i projektperioden. Kantiner, der skal fungere på markedsvilkår, var på disse skoler i stærk konkurrence med de mange Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København 21

22 omkringliggende tilbud, og derfor har kantinen ikke haft incitament til at ændre på varesortimentet man stod i fare for at miste kunder. Erfaringen er altså, at de strukturelle tiltag i forhold til at øge tilgængeligheden til sundere frokostmåltider skal tages i anvendelse, hvis man vil lykkes med det. Sundere mad og flere spisende elever (og lærere) kommer ikke af frivillighedens vej eller gennem overtalelse af en eksternt drevet kantine, der drives på markedsvilkår. Sundhed på dagsordenen i mødefora De lokale projektgrupper har vedvarende bragt sundhed på dagsordenen på relevante mødefora, som fx lærermøder og ledelsesmøder, og på flere skoler fortsætter den tradition, når projektet slutter. Skolerne har fået indarbejdet en systematik, der sikrer, at sundhed som tema drøftes med jævne mellemrum. Sundhedsråd og forankringsplaner Forankring af projektet er foregået ved, at de fleste af skolerne har nedsat et sundhedsråd, der fremover er ansvarlig for, hvordan der arbejdes videre med sundhedsfremme efter projektets ophør. Forankringsplanerne har taget udgangspunkt i skolernes sundheds- og trivselspolitikker. Ifølge den overordnede projektgruppe i Folkesundhed København er de sundhedsfremmende indsatser fremover lagt ind i skolernes organisatoriske ramme og har stor mulighed for at blive tænkt ind i kerneydelsen. I forankringsplanerne er der lagt planer for aktiviteter, ressourcer og økonomi fremover, inklusiv justering af sundheds- og trivselspolitikkens handleplan. Der er således også planer for, hvem der er ansvarlige personer for det fremadrettede arbejde, og flere steder er der nedsat et såkaldt sundhedsråd, hvori også elever er repræsenteret. Opsamling Erfaringerne med den strukturelle komponent peger på, at der, hvor det blev besluttet at indarbejde strukturelle ændringer, som fx politikker, der omhandler alkohol, understøttede det eleverne i at følge med i undervisningen, og det sikrede alkoholfrie sociale samværsformer i undervisningen. I løbet af de tre år har skolerne målrettet deres arbejde i forhold til de forskellige prioriteringer, der blev foretaget i forbindelse med sundhedspolitikkernes handleplaner, og den endelige forankringsplan viser billedet af, hvordan skolen i fremtiden implementerer sundhedsfremmeaktiviteter i organisatorisk regi. Sundhedsparaplyer På baggrund af aktivitetsoversigter og tilhørende aktivitetsbeskrivelser har skolerne udarbejdet såkaldte sundhedsparaplyer, som giver et billede af den mængde af sundhedsindsatser, der er foregået på skolerne. En opdeling i aktiviteterne i de tre komponenter er foretaget, så det er tydeligt, på hvilke niveauer aktiviteterne er foregået. Hver enkelt skole har fået deres egen sundhedsparaply, som fremover kan bruges til at profilere skolen på introdage, forældremøder og andre større arrangementer. Se bilag Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København

23 Erfaring med kompetenceudvikling Projektet har arbejdet med at kvalificere lærerne på skolen til at kunne varetage sundhedsmæssige opgaver ved at gennemføre undervisning i de metoder, som man i projektplanlægningen anså for relevante og væsentlige for projektets målsætninger. Dog har man erstattet kurset i løsningsorienteret metode med et kursus i konflikthåndtering. For at forankre kompetenceudviklingen inden for to af metoderne: Du Bestemmer og Move On, er der nu lavet aftaler med Nationalt Center for Erhvervspædagogik, som overtager undervisning i Du Bestemmer-metoden og brugen af Move On, hvor de første kurser allerede er sat ind i deres kursusprogram. Kursus i Du Bestemmer Lærere fra alle projektskolerne har fået uddannelse i Du Bestemmermetoden, i alt har 88 lærere gennemført et to dage langt kursus. Lærerne giver udtryk for, at det er en pædagogisk metode, som hjælper dem med at kunne kommunikere effektivt med eleverne. Lærerne er generelt tilfredse og synes, de har haft stort udbytte af kurset. Mange lærere har erfaret, at med de nye kommunikationsformer, som Du Bestemmer-metoden indebærer, har de fået en mere positiv kontakt med eleverne. Det er en respektfuld spørgeteknik. Det er jo ikke, fordi man har fået et eller andet at vide, som man ikke har tænkt på før i forhold til at undervise, men man har fokus på noget omkring den måde, man kommunikerer med mange mennesker på. Det er jo ikke kun i forhold til vores elever og på værkstederne, mere sådan i det hele taget. Jeg synes, det var et meget fint kursus. Lærer på produktionsskole Kurser i Move On På alle skoler er lærere blevet uddannet i motionskonceptet Move On og kan nu gennemføre bevægelsesaktiviteter i timerne efter behov. Nogle lærere har haft stort udbytte af kurset i Move On konceptet, men nogle Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København 23

24 ønsker mere instruktion i hvordan man forestår undervisningen i Move On. Andre lærere giver udtryk for, at konceptet opfattes som noget, de er blevet bedt om at gøre, men som de ikke nødvendigvis bryder sig om at anvende. Disse lærere føler sig ikke helt trygge ved at undervise i fysisk aktivitet, eller føler sig ikke helt overbeviste om konceptets relevans for undervisningen. Både elever og lærere har efterspurgt instruktion i Move On, og der er undervejs i projektet lagt mere undervisning ind, end man oprindeligt havde planlagt. Således har projektet været fleksibelt i forhold til at efterkomme den efterspørgsel, som skolerne og de lokale projektgrupper har haft. Det er også lidt svært med de her regler, som ikke er helt skarpe. Det er lidt ligesom med rygningen, for i virkeligheden hvis man sagde nul rygning på skolen overhovedet, heller ikke inde i gården, så ville det også være nemmere at forstå, jamen nu er jeg inde på skolens område Deltager i en lokal projektgruppe QuitCoach-kursus Skolerne har ønsket at få kompetencer vedrørende rygning, og en til to lærere på hver skole er blevet uddannet til at være QuitCoaches (rygestopvejledere for unge) i Kræftens Bekæmpelse, så de nu er i stand til at gennemføre rygestopaktiviteter på skolen. En lærergruppe på en af skolerne har gennemført et traditionelt rygestopkursus for lærerne som et led i at skabe mere fokus på rygning. Det har foranlediget, at en del lærere er holdt op med at ryge. Temadage om KRAM-faktorer Mange lærere har deltaget i temadage om KRAM-faktorer (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) eller KRAMMS- faktorer, som skolerne kalder det. De to ekstra bogstaver står for Mental sundhed og Sex. Der har været afholdt to dage i løbet af de tre år. KRAM-undervisningen havde et dobbelt formål, nemlig dels at formidle faktaviden, herunder at give mulighed for at diskutere myter omkring visse af KRAM-faktorerne, og dels at skabe et fokus på lærerne som rollemodeller og herunder arbejde med egne holdninger og motivation. 24 Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København

25 Udarbejdelse af sundheds- og trivselspolitikker Arbejdsgrupperne omkring sundheds- og trivselspolitikkerne har modtaget undervisning i det at udarbejde en politik. I forbindelse med udarbejdelsen af politikkerne har skolerne haft mulighed for sparring fra Folkesundhed København. Det er erfaringen, at kompetenceudviklingen dels har bidraget til at kvalificere sundheds- og trivselspolitikkerne, og dels har bearbejdet lærernes holdninger, viden og opfattelse af relevans på en måde, der gør at politikkerne er langt bedre rodfæstede, end de ville have været, hvis der ikke havde været en sådan kompetencegivende støtte til processen omkring udarbejdelsen af sundheds- og trivselspolitikkerne. Kursus i konflikthåndtering En gruppe lærere er undervist i konflikthåndtering som led i at forbedre deres mulighed for at tage hånd om elevernes trivsel på skolen. På produktionsskolerne har lærerne oplevet, at de i nogle tilfælde har haft glæde af denne kompetence. Erfaringer med den individ- og grupperettede komponent Projektet har fået gennemført de aktiviteter, man oprindeligt havde ønsket, men der er også kommet nye tiltag til undervejs i projektperioden. Der er som planlagt blevet gennemført Du Bestemmer-forløb på alle projektskolerne, der er igangsat aktiviteter vedrørende idræt, motion og fysisk aktivitet, der er gennemført minimalinterventioner inden for KRAM-faktorerne, der har været dialogundervisning om rusmidler og seksualitet, og endelig har man fået undersøgt muligheden for at udvikle interaktiv rådgivning via mobiltelefon. Det uforudsete var dels etablering af morgenmadsordninger, dels sundhedsdage med workshops. Denne evaluering dokumenterer ikke, i hvilken udstrækning den individog grupperettede komponent har styrket outcome aspekterne: øget elevernes handlekompetence, øget deres selvværd og bidraget til at fremme sund adfærd og livsstil. Men der er ingen tvivl om, at projektet har haft en impact, idet der er gennemført en række aktiviteter på skolerne, der har øget både lærere og elevers opmærksomhed og fokus på sundhed generelt. Du bestemmer Du bestemmer-forløb er i en tidligere evaluering af det udviklingsarbejde, der blev udført i årene forud for Ung og Sund i Uddannelsesprojektet, blevet fremhævet som en metode, der af eleverne opleves relevant og øjenåbnende. Det er en metode, som gennem individuelle og gruppesamtaler giver nye erkendelser og social støtte. I denne evaluering bekræftes dette Opsamling Erfaringen fra kompetenceudviklingen er, at arbejdet med sundhed for nogle lærere forekom forstyrrende eller perifert i forhold til undervisningsopgaven. Denne modstand optrådte ikke kun i kompetenceudviklingen, men også i projektet som sådan, idet nogle af lærerne havde en vis skepsis mod at skulle varetage nogle af de sundhedsmæssige opgaver. Dog viste det sig, at der, hvor begrundelsen for sundhedsindsatsen kunne hægtes op på relevans for undervisningen, betydning for elevernes skoleudbytte eller elevernes sociale trivsel på skolen, var lærerne positivt indstillede over for projektet herunder kompetenceudviklingen. Jeg ved faktisk ikke, hvad jeg har fået ud af det. Det er bare dejligt at snakke med nogen, synes jeg. Elev på produktionsskole Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København 25

26 Jeg synes også, det var helt vildt hyggeligt også med gruppesamtalerne og enkeltsamtalerne ja det er jo ikke, fordi der blev udrettet noget stort på den måde, men jeg lærte også mig selv lidt bedre at kende ved sådan at snakke og sådan nogle ting. Elev på produktionsskole det her med Move On, det er en kæmpe grænseoverskridelse. Deltager i en lokal projektgruppe indtryk i nogen grad, men for de elever, der har deltaget i undersøgelsen, står det ikke klart, hvad formålet med samtalerne er, og eleverne er lidt diffuse, i forhold til hvad de har fået ud af at deltage i Du bestemmersamtalerne. Fysisk aktivitet Aktiviteter, der har fysisk aktivitet som omdrejningsprojekt, er blandt andet blevet gennemført gennem Move On konceptet, som er udviklet i samarbejde med lærere og elever fra to af skolerne. Desuden har der været afprøvet en række andre tiltag, som er beskrevet i Idékatalog inspiration til sundheds- og trivselsfremmende aktiviteter på ungdomsuddannelser. På en af skolerne er Move On blevet en fast del af undervisningen på grundforløbet, og her er Move On kommet på ugeskemaet. På tre af skolerne har man oprettet sundhedsvalgfag eller sundhedslinjer, og her er Move On en fast del af undervisningen. Men det har været vanskeligt at få til at fungere på værkstederne. Lærerne udtrykker, at de oplevede, at det var ubekvemt og fremmedartet at anvende Move On i undervisningen. Lærerne var forbeholdne, fordi de fx ikke var vant til at stille sig frem og bevæge sig og frygtede, at de ville svede. Dette ubehag smittede af på eleverne. Minimalinterventioner inden for KRAM-faktorerne Der har været minimalinterventioner som røg-events på alle skolerne. Her har rygestopinstruktører fra STOPlinien foretaget kuliltemåling og tilbudt kort rådgivning om afhængighed, rygestop mm. Elevernes oplevelser går i to retninger. De er dels i forsvarsposition, som måske dækker over, at de følte deres personlige forhold til rygning anfægtet og dels er de søgende i forhold til, hvad formålet med interventionen var. De slår sig til tåls med, at det nok er skolens velmenende hjælp til, at de hver især kan foretage kvalificerede valg i fremtiden. Eleverne kan således ikke se en klar sammenhæng mellem deres skoleforløb og interventionens målsætning om at få dem til at holde op med at ryge. På produktionsskolerne har projektgrupperne uafhængigt af hinanden valgt, at individ- og grupperettede tilbud om rygeafvænning ikke skulle være et af de primære indsatsområder. Man har haft klare holdninger til at begrænse rygning. Man har arbejdet med det ad strukturel vej, og har valgt at nedprioritere det individ- og grupperettede, da oplevelsen blandt lærerne er, at eleverne har mange andre problemer. Desuden vurderer man, at det var mest konstruktivt at lade elevernes personlige forhold til rygning være. Dette synspunkt kan dække over, at lærerne ligesom eleverne har vanskeligt ved at se sammenhængen mellem elevernes rygning og udbyttet af undervisningen. 26 Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København

27 Der er en ting, vi ikke har prioriteret så sindssygt højt, og det er rygning, og det er sådan et helt bevidst valg. Vi har både uddannet rygestopcoach, og vi prøver at køre rygestopkurser, men vi har også valgt at sige, at vores elever har så sindssygt mange problemer, så det var måske en af de ting, hvor vi godt ville lade dem være i fred, og det er et helt bevidst valg. Dialogundervisning Dialogundervisning inden for rusmidler og seksualitet har udelukkende været varetaget af eksterne organisationer og konsulenter. På produktionsskolerne har man skrevet ind i årsplanerne for undervisningen, hvornår på året undervisningen om rusmidler og seksualitet skal foregå. Deltager i en lokal projektgruppe Interaktiv rådgivning Projektet har undersøgt muligheden for at udvikle interaktiv rådgivning via mobiltelefoner, og dette mundede ud i et nyt koncept MobilMakker Ung, som er rådgivning målrettet unge om kost og fysisk aktivitet. Eleverne giver udtryk for, at det er besværligt at anvende systemet, fordi det ikke er særligt fleksibelt, når man skal taste sine data ind. Morgenmadsordninger På flere af skolerne fandt man frem til, at en morgenmadsordning kunne være et relevant bud på en minimalintervention. Der blev etableret morgenmadsordninger på fire ud af de fem skoler, som evalueringen omfatter. Erfaringen er, at tilslutningen til ordningen er størst, når morgenmaden ligger inden for undervisningens tid. Nogle elever udtrykker, at de ikke vil vælge at møde før skoletid for at spise morgenmad, men når det er en del af undervisningstiden, er det en anden sag. Eleverne vurderer, at de får mere energi og bliver mere opmærksomme, når de har fået morgenmad. Morgenmadstilbuddet er altså et elev- og grupperettet tiltag, der fungerede, fra det blev integreret i skolens tid og undervisningsmæssige rammer. Og det var et tilbud, der, når det fungerede på den måde, oplevedes relevant i forhold til undervisningen og uddannelsen. Sundhedsdage På nogle af skolerne arrangerede man temadage, der omhandlede sundhed. Her arbejdede man i workshops, fremtidsværksted og lignende. Jeg spiser heller ikke rigtig morgenmad, men det er sådan helt nyt, at vi er begyndt at få morgenmad nede på skolen. Jeg spiser lidt. Jeg synes ikke, det så lækkert, det udvalg vi får ( ) men jeg er også lidt kræsen, når det gælder morgenmad, så jo, jeg kan godt mærke, at når jeg får spist noget, så har jeg mere energi. Elev på Produktionsskolen k-u-b-a Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København 27

28 Opsamling Den individ- og grupperettede komponent bestod af tiltag, der har forholdt sig på meget forskellig vis til den overordnede målsætning om, at øget sundhed kunne være en løftestang til fastholdelse i uddannelsen. Evalueringen tyder på, at de tiltag, der havde klar sammenhæng til elevernes mulighed for at følge med i og deltage i skolens undervisning, blev oplevet som relevante af både elever og lærere. Det gjaldt fx morgenmad, der blev integreret i undervisningstiden, og bevægelsesaktiviteter, hvis undervisningen i øvrigt handlede om sundhed. Sundhedsdagene blev dels brugt som optakt til arbejdet med skolens sundheds- og trivselspolitikker, og blev dels anvendt som en slags minimalintervention, hvor man i det forholdsvise korte forløb arbejdede med elevernes forståelse af og holdninger til sundhed. Synergi mellem de tre komponenter Det ser ud til, at de aktiviteter og elementer, der har fungeret godt i Ung og Sund i Uddannelse er de, som elever og lærere oplever: er relevante for undervisningen har betydning for elevernes skoleudbytte har betydning for elevernes sociale trivsel på skolen. De tiltag, der opleves som relevante af deltagerne på skolerne, er således kendetegnet ved et af ovennævnte aspekter. Uanset hvilke af de tre komponenter, der har været arbejdet med, er det disse indholdsmæssige aspekter, der gør en given aktivitet relevant for deltagerne på skolerne. Da aspekterne rækker ind i skolens undervisning, skoleudbytte og elevernes sociale trivsel er det vanskeligt at forestille sig en sundhedsindsats, der ikke involverer skolens strukturer, kompetenceudvikling af lærere og ledelse samt elevrettede tilbud. Det er imidlertid usikkert gennem denne evaluering at pege på, hvilken synergieffekt det har haft, at man har arbejdet med de tre komponenter. Dog er det nærliggende at forestille sig, at de individ- og grupperettede tiltag formentlig ikke kunne fungere uden et vist mål af kompetenceudvikling af lærerne. Desuden ser det ud til, at hverken den kompetenceudviklende eller den individ- og grupperettede komponent ville kunne fungere uden den strukturelle komponent. Således må man sige, at det er oplagt, at den strukturelle og den kompetenceudviklende komponent baner vejen for de individ- og grupperettede komponenter. Ledelse, lærere og elever var ved begyndelsen af projektet søgende i forhold til sundhedens relevans for skolernes opgaver. Derfor har det været af væsentlig betydning, at der er blevet arbejdet med kompetenceudvikling af personalet. Lærere, kantinepersonale, ledelse osv. er bærere af skolens holdninger til indsatserne omkring sundhed. Det er de, i kraft af at de formidler regler, tilbud, nye tiltag osv., de sætter spilleregler samt rammer for samvær i klasselokalet, og de er i deres daglige adfærd bærere af holdninger omkring sundhed. Lærerne giver så at sige legitimitet eller det modsatte til aktiviteterne. Derfor er det oplagt, at kompetenceudviklingen har været afgørende for de øvrige tiltag, uanset om de er strukturelle eller individ- og grupperettede komponenter. 28 Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København

29 Lærere og ledelse på skolerne er i et projekt som Ung og Sund i Uddannelse bærere af forandringer i kulturen. Og det at få mere sundhed ind i skolen har at gøre med at forandre kulturen på skolen. Arbejdet med sundhedsprofilerne blev brugt som en del af kompetenceudviklingen, idet lærere og ledelse tog afsæt i skolens sundhedsprofil, når der skulle udpeges og udvikles individ- og grupperettede tiltag. Sundhedsprofilerne, som er kendetegnet ved at være et strukturelt tiltag, bidrog til at sætte gang i en proces, der havde med både det kompetenceudviklende og det individ- og grupperettede at gøre. Den der vilje til forandring, det kan ikke alene komme af, at der er en god vilje her (på skolen), der skal være en eller anden dybereliggende følelse altså et personligt go et eller andet sted fra. Deltager i den lokale projektgruppe på en produktionsskole Samarbejde i projektorganisationen Samarbejdet mellem Folkesundhed København og de lokale projektgrupper har været et bærende element i organiseringen af Ung og Sund i Uddannelse projektet. Det har været personificeret i form af sundhedskoordinatoren, som har haft den tætte kontakt med skolernes sundhedsguider gennem deltagelsen i de lokale projektgrupper. Der er generel enighed på skolerne om, at langt de fleste af de initiativer, der er blevet indledt og afprøvet i løbet af Ung og Sund i Uddannelse, enten ikke ville være kommet op at køre, hvis de ikke havde deltaget i projektet, eller at de ville have været flere år undervejs. Selvom sundhed er en del af en bevægelse, der begyndte før Ung og Sund i Uddannelse blev sat i søen, så er der ingen tvivl hos projektgrupperne om, at projektet har sat fart på udviklingen. Det økonomiske råderum, og de muligheder for ideudveksling, som deltagelsen i Ung og Sund i Uddannelse har givet skolerne, har været afgørende for både mængden og dybden af tilbud. Sundhedskoordinatorens rolle Det har været sundhedskoordinatorens rolle at sørge for, at de forskellige mål på skolerne blev opfyldt og dokumenteret, og at alt blev indberettet Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København 29

30 til Folkesundhed København. Medlemmerne af de lokale projektgrupper beskriver sundhedskoordinatoren som en person, der gav dem dårlig samvittighed, der ikke bare hjalp dem med sundhedsarbejdet, men som også hele tiden mindede om, at aftalerne med Folkesundhed København skulle overholdes. Dokumentation Generelt mener skolerne, at der har været rigtig meget arbejde med at dokumentere de forskellige tiltag på skolerne, og at det har været både tidskrævende og besværligt at finde frem til og holde styr på alle de tal, som Folkesundhed København skulle have. I de lokale projektgrupper ser de det dog som en byttehandel: De fik adgang til Folkesundhed Københavns ressourcer, mod at de brugte tid på registrering. Den bedste forankring sker jo hvis dem, der ligesom har erfaringen med bevægelse og sundhed (gør det til) en måde at forholde sig pædagogisk til de unge i hverdagen, og så sker der, kan man sige, sådan en nedsivningsproces, mere end hvis det kommer ude fra. Folk er allerede enormt sat i deres faglige identitet, så der skal meget mere til, at det bliver en del af en egen praksis på skolen. Deltager i den lokale projektgruppe på en produktionsskole Udskiftning af medarbejdere Der har været stor udskiftning på næsten alle pladser i de tre år Ung og Sund i Uddannelse har kørt. På sundhedskoordinatorposten har der været flere forskellige personer ind over, og det har blandt andet skyldtes en omstrukturering af samarbejdet med produktionsskolerne, hvor flere af opgaverne blev lagt over til skolernes egne medarbejdere. Projektlederen har været den samme under hele projektet og det har på trods af de øvrige udskiftninger givet projektet stabilitet og kontinuitet. De lokale projektgrupper Ude på skolerne er det de lokale projektgrupper, der har haft den udførende rolle i Ung og Sund i Uddannelse. Det er projektgrupperne, der har vurderet, hvilke tiltag der ville passe til skolen og eleverne, og som har stået for planlægningen af de mange sundhedstiltag. Den lokale projektgruppes rolle Der er stor forskel på, hvor stor gennemslagskraft de lokale projektgrupper har haft. Det konkrete arbejde ude på skolerne har vist sig at være meget afhængigt af nogle få ildsjæles engagement og muligheden for at involvere både lærere og elever i sundhedsarbejdet. Alle steder har der været nogle få personer, som har gjort, hvad de kunne for at skabe en udvikling, men der er stor forskel på institutionernes størrelse. Samtidig er der stor forskel på, hvor tæt knyttet projektgrupperne har været til ledelsen, hvilket også har haft betydning for, hvor nemt det har været at integrere sundhedstiltagene i skolernes hverdag og kultur. Erfaringsudveksling På de fælles projektgruppemøder har alle deltagere i Ung og Sund i Uddannelse seks gange om året haft mulighed for at diskutere ideer og 30 Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København

31 metoder samt at udveksle erfaringer med de andre skoler. På trods af, at de lokale projektgrupper har været skeptiske over for, hvad de kunne få ud af at mødes med de andre skoler, har de alle været meget tilfredse med det udbytte, de har fået af møderne. Ledelsens rolle I alle de lokale projektgrupper var der en repræsentant for skolens ledelse. Det var helt essentielt af to årsager: For det første gav det Ung og Sund i Uddannelse legitimitet på skolerne, og for det andet gav det projektgruppen langt større beslutningskompetence i forhold til at træffe økonomiske beslutninger. Hvis vores direktører fx var ikkerygere, så kunne tingene se anderledes ud. Deltager i den lokale projektgruppe på en erhvervsskole Ledelsens rolle har været at bakke op om arbejdet i den lokale projektgruppe og at understøtte udbredelsen af sundhedstiltagene blandt lærerne. Erfaringen fra projektet er, at det er afgørende at have ledelsen med i de lokale projektgrupper, da det har en stor indflydelse på omfanget og indholdet af sundhedsindsatserne. De steder, hvor ledelsesengagementet i Ung og Sund i Uddannelse har været størst, har der også været en tendens til, at lærere og elever over tid er blevet mere engagerede og motiverede. Lærernes selvbestemmelse På alle skolerne har ledelsen en stor respekt for lærernes autonomi. Der har ikke været mange tilfælde, hvor ledelsen har besluttet, at de forskellige tiltag skulle inddrages i undervisningen, men ledelsen har i stedet satset på, at lærerne frivilligt ville gøre, som ledelsen og den lokale projektgruppe ønskede. Det har ført til, at der er nogle ting, som ikke har bidt sig fast ude på skolerne, fx Move On eller rygeforbud, og nogle af de lokale projektgrupper mener, at ledelsen har været for tilbageholdende med at indføre regler. Opbakning til projektet Lærerne og de lokale projektgrupper har oplevet forskellige grader af ledelsesopbakning på skolerne. På de to erhvervsskoler har de lokale projektgrupper en fornemmelse af, at Ung og Sund i Uddannelse og elevernes sundhed generelt ikke blev taget alvorligt af den øverste ledelse, men kun blandt lederne på de forskellige linjer. De mener, at det i værste fald var demotiverende for arbejdet med sundhed på skolen, at der ikke er entydig opbakning til, at elevernes sundhed er noget, som skolen har et ansvar for at forholde sig til. På produktionsskolerne har den øverste ledelse været repræsenteret i de lokale projektgrupper, og der har derfor været tydelig opbakning til at arbejde målrettet med sundhed. Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København 31

32 Projektets udfordringer Evalueringen peger på, at der har været en række udfordringer i projektet, der har været vanskelige at overkomme. I det følgende samles op på de af udfordringerne, der har sprunget projektgruppen mest i øjnene i arbejdet med evalueringen. Hvordan kommer sundhed tæt på skolens kerneopgave? En af projektets store udfordringer har været at sikre, at sundhedsindsatserne gøres lokale og tænkes ind i skolens kerneydelser. Evalueringen peger på, at lærere og elever på skolerne har haft vanskeligt ved at se den klare sammenhæng mellem nogle af aktiviteterne i projektet og den kerneopgave, som den enkelte skole har. Lærer- og elevudtalelser peger på, at deres oplevelse af indsatserne er, at nogle af aktiviteterne forekom irrelevante i forhold til skolegangen og uddannelsens mål. Fx udtrykker nogle elever, at et tilbud om rygestop forekom upassende og uden sammenhæng med det, de går i skole for. Nogle lærere udtrykker, at de er uforstående over for sammenhængen mellem at gennemføre Move On i klasselokalet og den undervisningsopgave, som lærerne er ansat til at udføre. En væsentlig udfordring er altså at finde bud på, hvordan sundheden kan gøres relevant, legitim og vedkommende for ledelse, lærere og elever på erhvervs- og produktionsskolerne. 32 Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København

33 Hvordan kan målsætninger blive tydelige for deltagerne? Ved projektstart var det at integrere sundhed i skolens hverdag i en vis udstrækning et nyt emne for skolerne. Skolerne var ikke nødvendigvis helt afklarede med, hvilken målsætning der var for projektet, og på hvilken måde denne målsætning kunne være i tråd med skolens øvrige målsætninger. Evalueringen peger på, at styregruppen, den overordnede projektgruppe og de lokale projektgrupper har været indforståede med sig selv i deres opfattelse af, at målsætningen med projektet var at integrere en bred vifte af sundhed, idet man har været overbeviste om, at jo mere sundhed jo bedre. Derimod peger den delvise forvirring, uklarhed, ligegyldighed og anden form for modstand blandt nogle af eleverne og lærerne på, at de ikke nødvendigvis har været enige i, at projektets målsætning var relevant, passende eller på anden måde harmonerede med skolens hverdag. Det tyder på, at man på skolerne ikke har været klar over, hvad projektet egentlig gik ud på, og ikke har haft lejlighed til at gå i dybden med at undersøge, om man som skole med ledelse, lærere og elever ville investere tid, ressourcer og sig selv i projektet. Gevinsten med projektet har måske ikke været tydelig nok for nogle af deltagerne på skolerne. Der har ikke været noget incitament eller ønske eller behov fra skolernes side omkring det her, og der har været presset lidt på fra FSK, fordi det har været en god ide og andre skoler beder om det og vil gerne. I hvert fald, så kræver det meget mere at skulle implementere noget, hvor folk ikke ved, at de har et behov, så skal man først ligesom vise dem: Hov I har faktisk et behov og det her, det er løsningen på jeres behov. Og så langt er vi altså ikke kommet endnu. Deltager i en lokal projektgruppe Et af projektets store udfordringer har været at få ledelse, elever og lærere på skolerne til at forstå projektets målsætninger, at anerkende og acceptere dets legitimitet samt at have en klar opfattelse af, hvad gevinsten med projektet ville være. Hvordan tages der højde for den enkelte skoles prioriteringer? Projektbeskrivelsen foreslog ved projektstart en række indsatser og temaer, der skulle arbejdes med i projektperioden og her efter projektperioden er det stort set alt det, der var planlagt før projektet gik i gang, der er blevet afprøvet. Der er dog justeret lidt på nogle af aktiviteterne, lidt nye ideer blev føjet ind, og der er blevet taget enkelte lokale hensyn. Måden, man fx har gennemført Move On på, har været forskellig på skolerne. Men i bund og grund har projektet omhandlet de sundhedstematikker og afprøvning af de metoder, som man i projektets indledende fase havde lagt sig fast på. Projektet havde naturligvis ideer, antagelser og noget, det gerne vil afprøve. Men nogle af de involverede reagerede undervejs i projektet med undren over tematikker, metoder eller målsætninger. Projektet havde imidlertid et design, der i nogle tilfælde begrænsede muligheden for fleksibilitet i forhold til skolernes ønsker om prioritering og relevans. Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København 33

34 En stor udfordring i projektet har derfor været at forholde sig tilstrækkeligt fleksibelt til skolernes lokale prioriteringer, elevunderlag og øvrige kontekstuelle forhold, sådan at skolerne til fulde har kunnet se projektets relevans og nærhed til netop deres skole. Hvordan inddrages og involveres deltagerne? Projektet blev organiseret med en overordnet projektgruppe i Folkesundhed København og lokale projektgrupper ude på skolerne, og disse har båret en stor del af arbejdet. Den overordnede projektgruppe i Folkesundhed København har sammen med sundhedskoordinatoren, som var ansat i Folkesundhed København, givet de lokale projektgrupper en oplevelse af, at projektet blev styret og i høj grad formuleret af den overordnede projektgruppe. Den overordnede projektgruppe havde et ønske om, at der gennem de lokale projektgrupper og med de fælles projektgruppemøder kunne have været skabt det nødvendige ejerskab, men ind imellem forekom det ikke at være helt tilstrækkeligt. Projektet har i dets organisation været skruet sammen med set i skolernes optik en stærk central styring. Deltagerne ude på skolerne har i en vis udstrækning ikke oplevet, at projektet var deres, eller set projektet som deres lokale udviklingsprojekt med klare gevinster for skolen, dens lærere og elever. Det tyder på, at en højere grad af involvering af ledelse, lærere og elever kunne have været nødvendigt og hensigtsmæssigt i forhold til at skabe mulighed for større ejerskab til projektet herunder dets aktiviteter, kompetenceudviklingsbehov og målsætninger. En væsentlig udfordring har været at finde måder at involvere og delagtiggøre lærere og elever på skolerne, sådan at de har kunnet præge projektet og gøre det til deres. Hvordan overkommes udskiftning af projektdeltagere? Der har været stor udskiftning blandt de personer, der har været involveret i projektet undervejs i projektperioden. Det gælder på alle niveauer lige fra medlemmer af styregruppen, den overordnede projektgruppe, de lokale projektgrupper og til sundhedskoordinatorerne. I forhold til stillingen som sundhedskoordinator har man undervejs i projektet eksperimenteret med, hvilken profil der kunne varetage opgaven, og hvilket organisatorisk ophæng der fungerede. Mod slutningen af projektet hælder man til, at opgaven bør ligge hos en person, der er ansat på skolen, som er kendt af skolens personale, og som vil forblive på skolen 34 Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København

35 efter projektperioden. En stærk tilknytning til skolen er således vigtig og vil kunne være et bolværk mod virkningerne af stor udskiftning på projektets øvrige poster. Det har været en stor udfordring for projektet, at overkomme de mange udskiftninger af centrale poster og dermed sikre kontinuiteten i projektet. Det skal dog siges, at det på trods af de mange udskiftninger lykkedes at gennemføre projektet på en kompetent måde. Hvordan kan projektet fortsætte uden økonomisk tilskud? For alle skolerne gælder det, at de kun har kunnet deltage i projektet, fordi der fulgte penge med, og der er ingen tvivl om, at det er et væsentligt incitament for, at skolerne vil deltage i et udviklingsprojekt af denne karakter. Nogle af indsatserne har været omkostningstunge, der er fx blevet lagt mange ressourcer i Du bestemmer-samtalerne. Samtalerne har været forestået af eksterne Du bestemmer-vejledere, eleverne har brugt undervisningstid på at deltage i forløb, og endelig har lærerne fået kurser i anvendelsen af metoden dette for at de kunne anvende metoden i øvrige sammenhænge og ikke for at kunne varetage egentlige Du bestemmerforløb. Det er således en ressourcetung indsats, som i en vis udstrækning opleves relevant for den elev, der tilbydes et forløb. Projektet står derfor nu med en udfordring, der handler om, hvordan visse af aktiviteterne kan fortsætte, da de er forholdsvis ressourcetunge og ikke kan varetages uden brug af eksterne konsulenter. Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København 35

36 Anbefalinger På baggrund af de erfaringer og udfordringer, der har været i projektet Ung og Sund i Uddannelse peger projektgruppen på en række anbefalinger, som er værd at tage i betragtning ved planlægning af lignende projekter. Det kan for eksempel være i projekter, der også retter sig mod en arena, der ikke naturligt har sundhed som sit omdrejningspunkt, og hvor frontpersonalet ikke er sundhedsfagligt uddannet. Anbefaling om kobling til skolens kerneopgave Evalueringen peger på, at sundhedsindsatser skal tænkes ind i den enkelte skoles særlige kontekst, og det skal tydeliggøres sammen med skolerne, hvordan opgaven med at varetage sundheden understøtter deres kerneopgave, nemlig undervisning. Anbefaling om relevante målsætninger De konkrete aktiviteter skal sikre, at deres målsætning dækker a) at de er relevante for undervisningen, b) har betydning for elevernes skoleudbytte og/eller c) har betydning for elevernes sociale trivsel på skolen. Anbefaling om involvering af deltagerne Det er nødvendigt med samtidige top-down og bottom-up processer. Når sundhedsindsatser (fx sundheds- og trivselspolitikker) skal igangsættes, bør det foregå gennem inddragende processer, hvor både ledelse, lærere og elever får lejlighed til at give udtryk for deres holdninger, visioner, ønsker og behov. Med sundhedsindsatser, som mange har været involverede i, vil man kunne imødegå kravet om at tage højde for de enkelte skolers prioriteringer, behovet for øget ejerskab og involvering samt behovet for en udbredt forståelse og opbakning til målsætningerne. Anbefaling om ledelsesopbakning Ledelsen på skolerne skal gives mulighed for at blive involveret i processen med at udvikle sunde skoler. Der skal være incitament til at afsætte tid, ressourcer og økonomi for at skabe et godt fundament for gennemførelse af sundhedsindsatser. Der skal være anerkendelse og opbakning til det engagement, som lærere og elever lægger i arbejdet. Det skal være tydeligt for alle på skolen, at sundhed prioriteres af ledelsen. 36 Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København

37 Anbefaling om tydelige gevinster og resultater for skolerne I forlængelse af anbefalingen om at sikre, at målsætninger er relevante og tæt knyttet til skolens øvrige målsætninger, skal der desuden være tydelige gevinster for skolerne i arbejdet med sundhed. Det betyder, at der skal udvælges indsatser og aktiviteter, der giver tydelige gevinster i form af fx elever, der får mere ud af undervisningen, elever, der er veludhvilede og møder frem hver dag osv. I afklaringen af konkrete målsætninger og valg af aktiviteter skal det sikres, at der kan være sandsynlighed for, at det vil bidrage til at give effekter, der har en positiv betydning for undervisningen, elevernes trivsel på skolen og elevernes udbytte af undervisningen. Anbefalinger om lokal forankring Med et projekt som Ung og Sund i Uddannelse, som har haft de udfordringer, der er opridset i det foregående, er man på mange måder sårbar for stor udskiftning på de centrale poster. Hvis projektet i højere grad havde været forankret ude på skolerne, ved at være tæt koblet op på skolens kerneopgaver, ved at have en klar målsætning, der knytter an til skolens øvrige målsætninger, så ville projektet desuden have været mindre afhængig af et økonomisk tilskud. Projektet ville nemlig i højere grad have kunnet integreres i de opgaver, som man allerede varetager. Anbefaling om mere kompetenceudvikling Mere kompetenceudvikling og mere fokus på at involvere lærere og ledelse i præmisserne for arbejdet vil bidrage til at øge deres forståelse af, hvorfor og på hvilken måde sundhed er relevant for deres arbejde med eleverne og den kerneopgave, de har. Med en styrkelse af kompetenceudviklingen følger dog, at lærere og ledelse skal involveres tæt i udvælgelse af, hvad denne del skal rettes mod, og på hvilken måde det ville kunne bidrage til det samlede projekt. Anbefaling om flere strukturelle tiltag Projektet viser, at der, hvor det for alvor lykkes at skabe egentlige adfærdsforandringer, er, når den strukturelle komponent tages i anvendelse. Morgenmadsordning som en del af skoletiden, frokostordninger, som eleverne betaler til via deres løn samt alkoholfri hytteture er tiltag, der effektivt og hurtigt får eleverne til at ændre adfærd samt at acceptere ændringerne. Erfaringen tyder på, at kulturændringer ikke nødvendigvis sker gennem holdningsbearbejdning og vidensinput. Nogle adfærdsforandringer sker nemt gennem strukturelle tiltag, fordi den enkelte ikke skal vælge, men fordi forholdene foreskriver en bestemt adfærd. Derfor er anbefalingen at se nøje efter, om der kan findes genveje til sundheden ved at ændre på strukturer, rammer og tilbud. Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København 37

38 Bilag 1: Interview med elever, lærere og lokale projektgrupper Bilag 1: Interview med elever, lærere og lokale projektgrupper I det følgende uddybes de temaer, som interviewene har omhandlet, og de enkelte skolers arbejde med de forskellige aktiviteter beskrives mere detaljeret. Fysiske rammer De fysiske rammer har været en udfordring på alle skolerne. På nær CPH WEST ligger alle skolerne i bygninger eller gårde, som de deler med andre. Dermed har de et begrænset råderum i forhold til at ændre på de fysiske rammer. Det betyder blandt andet, at det er en stor udfordring at lave fysiske aktiviteter, da de fleste af skolerne ikke har adgang til omklædningsrum til elever og lærere. Da der heller ikke er en sal på alle skolerne med plads til at lave aktiviteter, sætter det en bremse på, hvad der kan lade sig gøre at lave i løbet af en skoledag. På alle skolerne er der taget fat på en drøftelse af, hvor elever og lærere må ryge. Det er kun på Produktionsskolen på Høffdingsvej, at der endnu er rygerum indendørs, så alle steder har det handlet om at indskrænke de udendørs områder, hvor rygning er tilladt. Der er blevet installeret vandkølere på flere skoler, og der er blevet udbygget med køkken og kantine på Produktionsskolen k-u-b-a, hvilket har resulteret i, at både elevernes og lærernes madvaner er blevet ændret. På flere af skolerne er der blevet indkøbt redskaber, der kan bruges til forskellige fysiske aktiviteter bolde, bordtennisborde, basketnet, hula-hop-ringe mm. Der bliver desuden arbejdet på at få indrettet aktivitets- eller pauserum på flere af skolerne, hvor disse redskaber kan benyttes i pauserne. På de tre produktionsskoler er der blevet indkøbt cykler, som klasserne kan bruge, når de skal uden for skolens område. Sundhedslinjer og sundhedsvalgfag Som en del af sundhedstilbuddene er der oprettet bevægelseslinjer på de to produktionsskoler, der ikke havde en linje i forvejen, og der er oprettet et sundhedsvalgfag på Niels Brock. Sundhed er desuden blevet integreret i undervisningen på kosmetikerlinjen på CPH WEST. Ens for alle sundheds- og bevægelsesfagene er, at de har en del bevægelse integreret i hverdagen, og at de også udbreder bevægelse til andre klasser og værksteder gennem fx Move On. På Niels Brock er sundhedsvalgfaget en fast del af skolens fagudbud, og der undervises blandt andet i at lave træningsprogrammer og i sund kost. På Den Økologiske Produktionsskole har der været en række workshops om sundhed, men det er ikke en fast del af skolens pensum. Kost Der er blevet sat hårdt ind på at sørge for, at skolerne har kantiner, og at maden, som skolen tilbyder, er af god kvalitet, og lever op til kostrådene, samtidig med at det er prismæssigt til at komme i nærheden af for eleverne. Da alle skolerne ligger i områder, hvor der er nem adgang til at købe mad, er det vigtigt, at kantinernes udvalg og priser kan konkurrere med de omkringliggende tilbud. Der har desuden været forsøg med morgenmad på alle skolerne, og der er løbende blevet udviklet tilbud, der passer til de forskellige skolers muligheder. Morgenmad Fire skoler har faste tilbud til eleverne om, at de kan få morgenmad: CPH WEST, Niels Brock, Produktionsskolen k-u-b-a og Produktionsskolen på Høffdingsvej (som havde tilbud om morgenmad også før USU). Tilbuddene er grundlæggende ens, men de er skruet lidt 38 Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København

39 Bilag 1: Interview med elever, lærere og lokale projektgrupper forskelligt sammen, alt efter hvilke faciliteter skolen har til rådighed. På CPH WEST og på Niels Brock ligger morgenmaden før undervisningen, da det er en overvejelse fra ledelsens side, at eleverne skal lære at have spist, inden de kommer i skole, og alligevel møde til tiden. På Produktionsskolen på Høffdingsvej og Produktionsskolen k- u-b-a er der obligatorisk morgenmad i skoletiden, hvor eleverne skal være til stede. Selvom der naturligvis ikke kan laves regler om, at de skal spise noget, er det den lokale projektgruppes vurdering, at der alligevel er mange elever, der ikke plejede at spise morgenmad hjemmefra, der nu spiser. Morgenmaden er et vigtigt socialt element, da mange af de unge ikke er vant til at spise sammen med andre, og da det giver lærere og elever en mulighed for uforpligtende samtale. På de skoler, der tilbyder morgenmad, har man diskuteret, hvad der skal serveres. I beslutningen om udvalget af morgenmad har der været en afvejning af, hvor vigtigt det er, at det, der bliver serveret, er sundt, fx havregryn, i forhold til at servere noget mindre sundt, fx franskbrød, så der er flere, der spiser noget. Eleverne mener ikke altid, at udbuddet er indbydende, men at morgenmaden er et godt tilbud til de elever, der ikke får spist hjemmefra, og de vurderer selv, at de har mere energi og er mere opmærksomme på de dage, hvor de spiser morgenmad, end på de dage, hvor de springer over. Morgenmaden er desuden et spørgsmål om økonomi, da der både skal indkøbes morgenmadsprodukter og bruges arbejdstid på at stille frem og pakke væk. Det er dog især på erhvervsskolerne, at det er et problem, da eleverne på køkkenlinjen står for morgenmaden på de to produktionsskoler. Kantine Kantinerne på de tre deltagende produktionsskoler bliver drevet af eleverne på køkkenlinjerne. Maden er ernæringsrigtig, og både lærere og elever mener, at maden er meget lækker. På alle tre produktionsskoler bliver både lærere og elever automatisk trukket i løn, uanset om de spiser i kantinen eller ej. På den måde sikrer man sig, at eleverne har størst mulig tilskyndelse til at spise på skolen frem for at hente mad ude i byen. I begyndelsen var der en vis modstand mod kantineordningerne i alle tre lærergrupper, da lærerne mente, at de ikke skulle tvinges til at spise i kantinen. Ledelsen stod dog fast på, at lærerne skulle gå foran i ordningen og være gode rollemodeller. Resultatet er, at ordningen med køkkenlinjer og fælles frokost er blevet en stor succes på alle tre skoler, og at alle lærere og næsten alle elever nu deltager i den fælles frokost hver dag. De to evaluerede erhvervsskoler CPH WEST og Niels Brock har ikke haft samme muligheder for at påvirke udvalget af mad i kantinerne, da kantinerne her bliver drevet af et privat firma. Det har gjort det sværere at styre, hvad der bliver solgt, da kantinerne skal opretholde en vis indtægt for at kunne løbe rundt. Resultatet er, at der sælges slik, sodavand og energidrik i kantinerne, fordi det er det, eleverne efterspørger. Der er dog også forskel på de to erhvervsskoler: På Niels Brock mener fx både lærere og elever, at salatbaren er både dyr og dårlig, mens den på CPH WEST bliver rost for at være både indbydende og varieret. Den sunde mad anses dog for at være relativt dyr af både elever og lærere. Selvom prisdifferentiering har været diskuteret i både de lokale projektgrupper og med kantinerne, er det ikke blevet iværksat, idet det vil fordyre kantinerne væsentligt for skolerne, da kantinerne i forvejen ikke kan løbe rundt af sig selv. Det er altså vigtigt for udvalget og kvaliteten af mad på skolen, at ledelsen har en vis indflydelse på, hvad der serveres, da de lokale projektgruppers oplevelse er, at eleverne ikke af sig selv efterspørger de sunde alternativer. De skal så at sige kun have mulighed for at vælge det sunde. Køkkenlinjer på produktionsskolerne På Produktionsskolen på Høffdingsvej og på Den Økologiske Produktionsskole var der allerede køkkenlinjer inden Ung og Sund i Uddannelse gik i luften. På Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København 39

40 Bilag 1: Interview med elever, lærere og lokale projektgrupper Produktionsskolen k-u-b-a blev køkkenlinjen oprettet i forbindelse med, at skolen fik mulighed for at udvide sine lokaler med køkken og spisesal. På alle tre skoler er det elever og lærere på køkkenlinjen, der står for den daglige drift af kantinerne. Ved at produktionsskolerne integrerer madlavning og ernæringslære på lige fod med de andre værksteder, får de en dobbelt effekt ud af det. Ikke nok med, at næsten alle på skolen får mulighed for at spise sundt og varieret til hverdag, de elever, der går på linjen, får også en stor viden om kost og ernæring. Motion Move On Der har været meget stor forskel på, hvordan Move On er slået igennem på skolerne, og hvor ofte det bliver brugt i undervisningen. Move On er især blevet brugt på CPH WEST, hvor det har en fast plads på skemaet og bliver brugt flittigt på grundforløbet. Derimod bliver det hovedsagligt brugt i sundhedsvalgfaget på Niels Brock og på sundhedslinjerne på Den Økologiske Produktionsskole og på Produktionsskolen k-u-b-a. Produktionsskolen på Høffdingsvej har forsøgt at få det til at fungere på værkstederne, men uden succes, og har opgivet konceptet. På SOPU København, som ikke bliver evalueret, bliver der hver morgen lavet Move On i klynger⁴. På de skoler, hvor Move On er blevet integreret i hverdagen og bliver brugt regelmæssigt, er eleverne glade for det, og flere elever fra CPH WEST siger endda, at de godt kunne tænke sig at øge brugen af det. Det er altså blevet en del af det, man gør på skolen. Der er dog en række gennemgående barrierer, der gør, at Move On har haft svært ved at slå igennem ude på skolerne. Der er en del elever, som ikke har lyst til at deltage i øvelserne af forskellige årsager, fx er de bange for at komme til at svede, eller føler sig pinligt berørt over at lave fysiske aktiviteter sammen med andre. Det er på den anden side også nogle lærere, der ikke mener, at det er en del af deres jobbeskrivelse, eller som ikke kan se relevansen. Der er dog en bevægelse mod, at Move On bliver mere integreret i skolernes dagligdag, og ude på skolerne afprøver de stadig nye strategier for at få øvelserne til at fungere. Både de lokale projektgrupper og lærerne er enige om, at det fungerer bedre, når det er eleverne selv, der underviser de andre elever, da det i den situation er langt mindre acceptabelt for eleverne at nægte at deltage. Samtidig er der gode erfaringer med at lave Move On i større fora end en enkelt klasse, da den enkelte lærer/elev bedre kan gemme sig i mængden. Motion i undervisningen I løbet af Ung og Sund i Uddannelse er det ifølge lærerne blevet mere accepteret, at eleverne fx går en tur i undervisningen for at snakke om et emne eller laver pausegymnastik. Det er dog mere naturligt at have den slags afbræk på produktionsskolerne, hvor der ikke er et stort bogligt pensum, der skal gennemgås, og hvor hver time ikke er skemalagt. På produktionsskolerne er der blevet indført mange forskellige muligheder for at tage et afbræk fra undervisningen: Der er blandt andet blevet indkøbt hula-hop-ringe, som ligger på værkstederne, og når klassen skal på tur, kan de tage skolens cykler i stedet for bus og tog. Motion uden for skoletid Der har været flere tilbud om motion uden for skoletiden på de forskellige skoler i løbet af Ung og Sund i Uddannelse. Der har blandt andet været en zumbadag på Niels Brock og løbeklub på k-u-b-a. Fællesnævneren er dog, at det er midlertidige tilbud, som enten kun er én dag, eller i kortere perioder, og at de står og falder med én lærers engagement. Der er flere grunde til, at deciderede fritidstilbud til eleverne ikke er blevet tilbudt i større udstrækning. På flere af skolerne er der ikke faciliteter til at bade og 4) En klynge er en gruppe elever på ca. 15, der følges ad. Det svarer til en klasse eller linje. 40 Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København

41 Bilag 1: Interview med elever, lærere og lokale projektgrupper klæde om, og skolekulturen betyder på flere af skolerne, at eleverne tager fra skolen, så hurtigt som muligt efter endt undervisning. Alkohol Som led i at skolerne har arbejdet med sundhedspolitikkerne, har der har været en bevægelse mod, at flere og flere skoleaktiviteter er blevet gjort alkoholfri. Der har blandt andet været forsøg med alkoholfri fredagscafeer samt alkoholfri studieture og hytteture. Det er ikke alle tiltag, der har fået lige stor opbakning fra lærere og elever, men det har skabt debat blandt lærere og skoleledere om skolens ansvar for de unges alkoholvaner, og om lærernes ansvar som rollemodeller. Politikker for alkohol En del af Ung og Sund i Uddannelses sigte på det strukturelle plan har været, at der skulle udarbejdes sundheds- og trivselspolitikker på de deltagende skoler. Der er blevet indskrevet retningslinjer i sundhedspolitikkerne for elevernes indtag af alkohol, ligesom der på en enkelt skole er blevet udviklet en selvstændig rusmiddelpolitik. Alle skoler har altså arbejdet med at formulere og diskutere en politik for alkohol. Generelt for politikkerne er, at alle skoleaktiviteter er blevet gjort alkoholfri, men med mulighed for at dispensere fra reglerne ved særlige lejligheder. Det betyder i praksis, at skolerne en gang imellem sælger alkohol til eleverne til fx fredagsbarer eller skolefester. Ifølge de lokale projektgrupper er det en måde at kontrollere, hvilken type alkohol eleverne indtager skolerne sælger kun almindelig øl og hvor meget de drikker. Det er desuden ikke tilladt at møde påvirket op til undervisningen på nogen af skolerne, eller at være i besiddelse af nogen form for rusmidler på skolens område. Det er indskrevet i fire af de fem sundheds- og trivselspolitikker, Niels Brocks og de tre produktionsskolers, at lærerne har et særskilt ansvar over for elever, der har problemer med alkohol. Det gælder både, hvis eleven selv eller en person tæt på eleven har et problematisk forhold til alkohol eller rusmidler, at læreren har ansvar for, at eleven får den nødvendige hjælp. Der er dog stadig ikke helt klare linjer for, hvorvidt politikkerne for alkohol også gælder for lærerne. Der er nogle lærere, der ikke er interesserede i at håndhæve et alkoholforbud, da de mener, at det er elevernes eget ansvar, idet de er myndige, og som mener, at de selv skal have lov til at drikke et glas vin om aftenen, når de er på fx studietur med eleverne. De lokale projektgrupper vurderer dog, at det er en modstand, der langsomt ebber ud i takt med, at de andre sundhedstiltag bliver implementeret, og lærernes ansvar som rollemodeller bliver mere rodfæstet i skolekulturen. Studieture og hytteture Tidligere har der været store problemer med fulde elever til skolernes fester og på hytte- og studieture. Det har resulteret i, at der er lærere, der ikke har ønsket at deltage i fester eller tage deres elever med på tur, så længe de måtte drikke alkohol. Nu er alle hytteture på de tre produktionsskoler gjort alkoholfri. Det har kostet kræfter hos lærere og ledelse at udarbejde en ny model for turene, men nu er der stor tilfredshed med resultatet. De vigtigste ændringer i forhold til hytteturene er, at de nu ligger i slutningen af året i stedet for i starten, så eleverne kender hinanden bedre, og der er nu program fra morgen til aften, så eleverne ikke kommer til at kede sig, og så de er trætte om aftenen og går i seng i stedet for at holde fest. På Niels Brock har de haft nogle andre udfordringer, da elevernes studieture går til forskellige storbyer, og fordi lærerne ikke har mulighed for at være sammen med eleverne hele tiden. Det er svært at håndhæve en politik om, at eleverne ikke må drikke alkohol, når de er myndige og ude på egen hånd om aftenen. Fredagsbarer og fester Der er blevet eksperimenteret med at afholde alkoholfrie fredagsbarer, men der er dog ikke nogen af skolerne, der har fundet et godt koncept, selvom der har været mange forskellige ideer i spil. Der har fx Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København 41

42 Bilag 1: Interview med elever, lærere og lokale projektgrupper været turneringer i bordtennis, eftermiddagsfilm og saftevand og kage, men det er ikke slået igennem hos eleverne, hvilket har medført, at fredagscafeer er en sjælden begivenhed på de fleste af skolerne. På Niels Brock bliver det sociale liv på skolen prioriteret højt af ledelsen. Derfor har cafeen billig øl, cider og kage, for at få eleverne til at deltage. Eleverne på skolen siger, at det forvirrer dem, og at de egentlig synes, at det er lidt underligt, at der sælges billig alkohol, når der står i skolens politik, at de ikke må være berusede på skolens område. Skolens budskab er, at eleverne inviteres til at drikke en enkelt øl, men eleverne opfatter det som om, at skolen giver grønt lys for at drikke sig fra sans og samling. Rygning På både produktionsskolerne og erhvervsskolerne er der en meget stor andel af eleverne, der ryger, og alle skolerne har haft målsætninger på området. Målsætningerne har især drejet sig om at indskrænke de områder, hvor der må ryges, og om, hvorvidt lærerne må ryge sammen med eleverne. Der har desuden været rygestopaktiviteter og events på alle de fem skoler, og der er blevet uddannet lærere til rygestop-vejledere på fire af skolerne. Alligevel er rygestop blevet nedprioriteret i forhold til andre sundhedstiltag. Der er ude i de lokale projektgrupper sket en afvejning af, hvor indsatsen vil have størst udbytte, og især på de tre produktionsskoler har ledelsen og projektgrupperne vurderet, at eleverne generelt har andre problemer, det er mere presserende at tage hånd om. Strukturelle ændringer Der en vis frustration i de lokale projektgruppe over, at skolerne ikke kan gøres totalt røgfri, da det ville være nemt at administrere, og ville sende et signal om, at skolen tager sundhed alvorligt. Problemet er, at eleverne, der nu ryger på skolernes områder, vil stille sig ud på fortovet foran skolen for at ryge, hvis der blev indført et forbud. Og det ville være til gene for både forbipasserende og for skolernes naboer. På Niels Brock er hele gården blevet renoveret, og i den forbindelse skal eleverne nu ryge i et særligt område i gården, så ikke-rygerne har mere plads end tidligere, og ikke skal gå gennem gruppen af rygere for at komme ind på skolen. Reglerne er dog ikke helt tydelige for eleverne, som beretter om at få lov til at ryge ved trappen af én lærer, så de kan nå tilbage til undervisningen, for derefter at blive skældt ud af en anden lærer. Ledelsen på Niels Brock mener, at de har gjort, hvad de kan for at gøre reglerne tydelige. Der er blandt andet sat skilte op i gården, og elever, der ryger de ulovlige steder, får jævnligt en påtale. En anden overvejelse, som ledelsen gør sig i forbindelse med at gøre skolen røgfri, er, at elevtallet skal holdes oppe. Der er simpelthen en frygt for, at der er mange elever, som vil vælge Niels Brock fra, når de skal søge ungdomsuddannelse, hvis de ikke må ryge, og at de elever, der vil blive tiltrukket af sundhedsbudskabet, ikke opvejer tabet. På CPH WEST har det ikke været muligt at forbyde rygning på matriklen. Eleverne ryger på fortovet foran skolen, og hvis rygning forbydes dér, vil de ryge på det modsatte fortov, hvor der ligger en række små butikker, som i forvejen er irriterede over, at eleverne efterlader skrald og skodder på deres dørtrin. Det er altså ikke muligt at løse problemet med et totalt rygeforbud, da det vil genere naboerne for meget. Derimod har skolen taget fat i lærernes rygevaner i løbet af projektet, og der er nu blot en håndfuld lærere tilbage, der ryger, da lærerne er blevet tilbudt gratis rygestopkursus. På den måde griber projektet om sig og får en effekt hos andre målgrupper end den primære. Der er desuden lavet regler om, at lærerne skal ryge på et andet område af skolen end eleverne. På Produktionsskolen på Høffdingsvej er der et rygerum ved kantinen, hvor det er tilladt at ryge på særlige tidspunkter, når der ikke indtages mad. Blandt eleverne er det dog holdningen, at det sagtens kunne nedlægges. Ikke-rygerne vil helst være fri for det, og 42 Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København

43 Bilag 1: Interview med elever, lærere og lokale projektgrupper rygerne har heller ikke selv lyst til at bruge det, da røgen derinde bliver meget tæt. Ledelsen her forsøger altså at beskytte elevernes interesser ved at beholde rygerummet, på trods af at eleverne ikke mener, at det er nødvendigt at bibeholde det. På Den Økologiske Produktionsskole er rygerummet blevet nedlagt i forbindelse med Ung og Sund i Uddannelse, så eleverne nu ryger på gaden eller i gården. Lærerne ryger sammen med eleverne, og der er en vis modstand hos lærerne mod at indføre regler, der begrænser rygning yderligere, selvom ledelsen gerne vil indføre rygeforbud. Der må egentlig ikke ryges på matriklen på Produktionsskolen k-u-b-a, men da naboerne klager, hvis eleverne ryger på gaden, bliver det tolereret, at de ryger i gården. Det er dog besluttet, at de ikke må ryge lige uden for dørene eller ved indgangen til køkkenet, som vender ud mod gården. Den lokale projektgruppe beretter dog om, at det er svært at håndhæve reglerne, da mange af lærerne ikke orker at tage konflikten, hver gang eleverne ryger de forbudte steder, og at det derfor bliver de samme få lærere, der altid skal bede dem om at flytte sig. Konsekvensen er, at der nu er blevet indført stramme regler, og at eleverne bliver smidt ud af skolen, hvis de gentagne gange ryger de steder, hvor de ikke må. Rygestopaktiviteter og events Som en del af de elevrettede tilbud har der været rygestopevents på skolerne. STOP-linjens rygestopinstruktører har været på besøg på skolerne for at afholde events med kuliltemåling, enten i skoletiden, i pauserne eller i forbindelse med cafearrangementer. Ud over de eksterne rådgivere har skolens QuitCoach eller sundhedskoordinator stået for arrangementet. I tidligere undersøgelser af elevernes holdning til sundhed er der en stor del af de elever, der ryger, der giver udtryk for, at de ønsker at stoppe. Det står i kontrast til holdningerne hos de elever, som har deltaget i evalueringen, da flere af eleverne giver udtryk for, at de ser rygning som et livsstilsvalg frem for en afhængighed, og at de er indforståede med den risiko, de udsætter sig for ved at ryge. Elevernes forhold til rygning er altså meget komplekst, og selvom eleverne selv mener, at de ved meget om konsekvenserne ved rygning, og at det ikke påvirker deres eget valg om at ryge, kan de dog samtidig godt se fornuften i, at skolen informerer om risikoen, så de kan træffe et kvalificeret valg. Uddannelse af QuitCoaches På hver skole er der lærere, der er blevet uddannet til QuitCoaches (rygestopinstruktør for unge) gennem Kræftens Bekæmpelse. På flere af skolerne har lærerne ønsket at oprette rygestop-grupper for eleverne, men der mangler faste rammer, for at projektet kan realiseres. De lærere, der er blevet uddannet til QuitCoaches, mener, at der skal afsættes timer og ressourcer fra ledelsens side, inden de kan komme i gang, da det kræver en fast struktur at få eleverne til at deltage. Prioritering af rygestop En del af det elevrettede element i Ung og Sund i Uddannelse-projektet handler om at begrænse elevernes rygning. Det er dog ikke et indsatsområde, der er blevet prioriteret lige højt på alle skolerne. På produktionsskolerne har de lokale projektgrupper alle besluttet, at tiltag for at begrænse elevernes rygning ikke skal være det primære indsatsområde. Rygeområderne er dog stadig blevet indskrænket på alle tre skoler, ligesom der har været events og undervisning om rygning. Det er projektgruppernes opfattelse, at rygestop for en stor del af eleverne er en umulig opgave, og at eleverne ikke er interesserede i at stoppe, da rygning for mange af dem er et socialt bindemiddel. Af den grund har de valgt at prioritere deres ressourcer anderledes, og i stedet fokusere på de ting, hvor de mener, at skolen kan gøre en større forskel. Trivsel og mental sundhed Elevernes trivsel og mentale sundhed indtager en fremtrædende plads i alle skolernes sundheds- og trivselspolitikker. Der er både regler for forebyggelse Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København 43

44 Bilag 1: Interview med elever, lærere og lokale projektgrupper af mobning, regler for sprog og for samvær, og alle reglerne skal understøtte skolernes målsætning om, at eleverne føler sig trygge og velkomne på skolen. Der er desuden en del forskellige tilbud på skolerne, som eleverne kan benytte sig af blandt andet mentorordninger, studievejledere og elevcoaches. Den mentale sundhed bliver generelt set betragtet som en vigtig del af den overordnede sundhed, og på de skoler, hvor der er blevet lavet workshops med eleverne om, hvad de forbinder med sundhed, fylder trivsel meget i svarene. Forståelsen blandt både elever og personale er, at trivsel og sundhed ikke kan adskilles. Ung og Sund i Uddannelse har samarbejdet med skolerne omkring trivsel gennem tiltag på alle tre niveauer: Skolernes sundhedspolitikker indeholder regler og handleplaner i forhold til mental sundhed og trivsel, en stor del af lærerne på de deltagende skoler har været på kursus i Du bestemmer og i konfliktløsning, og eleverne har fået tilbudt Du bestemmer-samtaler. Du bestemmer-kursus for lærere I alt i Ung og Sund i Uddannelse-perioden er der 88 lærere fra de seks⁵ skoler, der har deltaget i en to dages Du bestemmer-uddannelse. De lærere, der har været på kurset, mener, at de har fået gode redskaber til at snakke med eleverne. De ser det som en pædagogisk metode, der hjælper dem til at kommunikere på en effektiv måde med de unge, og de er generelt tilfredse med udbyttet af kurserne. Det er især lærerne på produktionsskolerne, der har været glade for metoden. Eleverne på produktionsskolerne kæmper ofte med store personlige og sociale problemer, og lærerne er glade for alle metoder, der kan hjælpe dem til at nå eleverne, der hvor de er. og godt at snakke med både vejlederen og de andre elever, men selvom de har været glade for forløbet, har de svært ved at sætte ord på, hvad de konkret har fået ud af at deltage. Sideløbende med Ung og Sund i Uddannelse har der på de tre produktionsskoler kørt et andet satspuljeprojekt, PS, hvor der bliver stillet en socialrådgiver og en psykolog til rådighed på skolerne en dag om ugen. PS er henvendt til unge med store sociale problemer. En barriere for at deltage i forløbet er, ifølge eleverne på CPH WEST, at Du bestemmer ligger i skoletiden. De har kun begrænset undervisning, og mange af timerne bygger på viden fra tidligere timer, så de prioriterer at møde op til mest mulig undervisning. Der er desuden lærere, der ikke mener, at tiltag, der drejer sig om elevernes privatliv, må tage tid væk fra undervisningen. De vil altså ikke give eleverne fri fra timerne til at gå til Du bestemmer. Dette til trods for, at ledelsen havde givet tilladelse til, at eleverne kunne deltage i samtalerne i skoletiden. Der er dog også lærere, der oplever, at eleverne kommer gladere tilbage fra Du bestemmer-samtaler, og at klimaet i klassen endda er blevet forbedret, efter eleverne har deltaget i forløbet. Når projektet stopper, er der ikke råd til at fortsætte med de udefrakommende vejledere på de fleste af skolerne, selvom de har været glade for samarbejdet. På Høffdingsvej har de dog prioriteret at fortsætte Du bestemmer-vejledningen. Du bestemmer-forløb for elever De elever, som vi har snakket med, har hørt om Du bestemmer, eller deltaget i et Du bestemmer-forløb. De mener alle, at det har været meget hyggeligt at deltage 5) Lærere fra SOSU-skolen der har deltaget i kurset, er medtaget her. 44 Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København

45 Bilag 2: Sundhedsparaplyer Bilag 2: Sundhedsparaplyer Sundhedsparaply for Produktionsskolen på Høffdingsvej Kost Vandkøler Ingen slik og sodavand i undervisningstiden Frugtordning Emneuge om sund kost Daglig morgenmad og frokost Motion Lånecykler Idræts- og legeredskaber Instruktion i Move On Idrætslinie k-u-b-a Cup Rygning Indskrænkning af rygeområde Faste tidspunkter for rygning Uddannelse af rygestoprådgiver QuitCoach Oplæg om rygning Rygestopforløb for elever Mental Sundhed/ trivsel Du bestemmer vejlederkursus Du bestemmer Trivselsdage Sociale arrangementer Besøg af psykiatrifonden Fællestur med overnatning Møder i Psykiatrifonden Alkohol Ingen alkohol på skolen Fester uden alkohol Skoleture uden alkohol Oplæg om alkohol Sex Kondomkampagne Besøg hos Sex og Samfund Strukturelle sundhedsindsatser Kompetenceudvikling af lærere Elev/grupperettede sundhedsindsatser Aktiviteter og indsatser udenfor USU-regi* Sundhedsindsatser der fortsætter efter USU* Rusmidler Samarbejde med U-turn Hashgruppe i satspuljeprojektet PS Andet/fælles Sundheds- og trivselspolitik Kursusdage i KRAM-faktorer Fælles sundhedsdag i Fælledparken Brug af affaldstænger i flere projekter *) Ung og Sund i Uddannelse, et tre årigt metodeudviklingsprojekt afsluttet maj 2011, der har haft fokus på sundhed og trivsel med det formål, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København 45

46 Bilag 2: Sundhedsparaplyer Sundhedsparaply for Produktionsskolen k-u-b-a Kost Daglig morgenmad og frokost Køkkenværksted Frugtordning Morgenmadsprojekter Motion Fysisk værksted Valgfag med fysisk aktivitet Lånecykler Idræts- og legeredskaber Instruktion i Move On Bevægelse på pædagogiske dage Fysisk værksted tilbyder Move On til øvrige elever Impulsive ture k-u-b-a Cup Rygning Indskrænkning af rygeområde Uddannelse af rygestoprådgiver QuitCoach Rygestopkurser for elever Elevaktivitet om rygning Mental Sundhed/ trivsel Du bestemmer vejlederkursus Kursus i konflikthåndtering Du bestemmer Body talk besøg af LMS Besøg af Psykiatrifonden Psykolog og socialrådgiver fra satspuljeprojektet PS Møder i Psykiatrifonden Satspuljeprojekt om psykisk arbejdsmiljø Alkohol Fester uden alkohol Skoleture uden alkohol Sex Kondomkampagne Besøg af Sex & Samfund Rusmidler Hashgruppe i satspuljeprojektet PS Andet/fælles Sundheds- og trivselspolitik Sundhedssgruppe Inddragelse af deltagerråd Kursusdage i KRAM-faktorer KRAMMSS-dag Fælles sundhedsdag i Fælledparken Strukturelle sundhedsindsatser Kompetenceudvikling af lærere Elev/grupperettede sundhedsindsatser Aktiviteter og indsatser udenfor USU-regi* Sundhedsindsatser der fortsætter efter USU* *) Ung og Sund i Uddannelse, et tre årigt metodeudviklingsprojekt afsluttet maj 2011, der har haft fokus på sundhed og trivsel med det formål, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. 46 Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København

47 Bilag 2: Sundhedsparaplyer Sundhedsparaply for Den Økologiske Produktionsskole Kost Frugtordning Daglig frokost Motion Lånecykler Idræts- og legeredskaber Instruktion i Move On Move On Tilbud om træning i kampsport Valgfag med fysisk aktivitet To nye værksteder: Dans og Pædagogik og idræt k-u-b-a Cup Rygning Indskrænkning af rygeområde Uddannelse af rygestoprådgivere QuitCoaches Elevaktiviteter om rygning Mental Sundhed/ trivsel Kursus i konflikthåndtering Du bestemmer vejlederkursus Kursus i kommunikation og konflikthåndtering Du bestemmer Årlig undervisningsmiljøvurdering Psykolog og socialrådgiver i satspuljeprojektet PS Kurser og møder i Psykiatrifonden Alkohol Sjældent alkohol til café, fester og skoleture Sex Kondomkampagne Besøg af sexolog Rusmidler Hashgruppe i satspuljeprojektet PS Andet/fælles Sundheds- og trivselspolitik Kursusdage i KRAM-faktorer Sundhedsdage/ fremtidsværksted Fælles sundhedsdag i Fælledparken Strukturelle sundhedsindsatser Kompetenceudvikling af lærere Elev/grupperettede sundhedsindsatser Aktiviteter og indsatser udenfor USU-regi* Sundhedsindsatser der fortsætter efter USU* *) Ung og Sund i Uddannelse, et tre årigt metodeudviklingsprojekt afsluttet maj 2011, der har haft fokus på sundhed og trivsel med det formål, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København 47

48 Bilag 2: Sundhedsparaplyer Sundhedsparaply for CPH WEST Kost Rygning Alkohol Rusmidler Kantineudvalg MobilMakker Morgenmadsprojekter Frugtordning Indskrænkning af rygeområde Røg events Uddannelse af rygestoprådgivere QuitCoaches Rygestopkursus for ansatte Nul-tolerance politik Ung til Ung afholder løbende temadag med besøg af Politiet, der fortæller om natteliv, alkohol og stoffer Nul-tolerance politik Ung til Ung afholder løbende temadag med besøg af Politiet, der fortæller om natteliv, alkohol og stoffer Motion Idræts- og legeredskaber Instruktion i Move On Move On Accept af gåture og pausemotion i undervisningen Motionsløb som jule- og sommerafslutning Bordfodbold Skridttællerkonkurrence Mental Sundhed/ trivsel Du bestemmer vejlederkursus Kursus i konflikthåndtering Du bestemmer Besøg af Psykiatrifonden Mentorordning Kontaktlærere Vejledning Kursus i konflikthåndtering Sex Kondomkampagne Ung til Ung med besøg af Sex & Samfund Andet/fælles Sundheds- og trivselspolitik Sundhedsråd Kursusdage i KRAM-faktorer Fælles sundhedsdag i Fælledparken Strukturelle sundhedsindsatser Kompetenceudvikling af lærere Elev/grupperettede sundhedsindsatser Aktiviteter og indsatser udenfor USU-regi* Sundhedsindsatser der fortsætter efter USU* *) Ung og Sund i Uddannelse, et tre årigt metodeudviklingsprojekt afsluttet maj 2011, der har haft fokus på sundhed og trivsel med det formål, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. 48 Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København

49 Bilag 2: Sundhedsparaplyer Sundhedsparaply for Niels Brock Kost Morgenmad tilbydes alle i 2011 Morgenmadsprojekter MobilMakker Kantineudvalg Motion Valgfag med fysisk aktivitet Basketnet og bordtennisbord i gården Wii og bordfodbold Idræts- og legeredskaber Instruktion i Move On Idrætsdage Move On Besøg på militær forhindringsbane Frivillig dans, fodbold mm. efter skole Rygning Indskrænkning af rygeområde Elevaktiviteter om rygning Mental Sundhed/ trivsel Du bestemmer vejlederkursus Kursus i konflikthåndtering Du bestemmer Besøg af Psykiatrifonden Elevcoach Psykolog på skolen Elevcaféer Alkohol Lejlighedsvise fredagscaféer uden alkohol Sex Besøg af Sex & Samfund Kondomkampagne Rusmidler Besøg af U-turn Andet/fælles Sundheds- og trivselspolitik Sundhedsfag som valgfag Sundhed og trivsel på teammøder Kursusdage i KRAM-faktorer Fælles sundhedsdag i Fælledparken Strukturelle sundhedsindsatser Kompetenceudvikling af lærere Elev/grupperettede sundhedsindsatser Aktiviteter og indsatser udenfor USU-regi* Sundhedsindsatser der fortsætter efter USU* *) Ung og Sund i Uddannelse, et tre årigt metodeudviklingsprojekt afsluttet maj 2011, der har haft fokus på sundhed og trivsel med det formål, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København 49

50 Bilag 2: Sundhedsparaplyer Sundhedsparaply for SOPU København Kost Frugtordning Kantineudvalg Motion Idræts- og legeredskaber Bevægelsesrum kan bruges i og udenfor undervisningen Instruktion i Move On Move On Udendørs aktiviteter i Kongens Have Skridttælleraktiviteter Rygning Uddannelse af rygestoprådgivere QuitCoaches Elevaktiviteter om rygning Mental Sundhed/ trivsel Du bestemmer vejlederkursus Du bestemmer Fastholdelseskonsulent Mentorordning Konflikthåndtering Forumteater Fastholdelseskaravanen Alkohol Politik om alkohol indgår i skolens ordensregler Sex Kondomkampagne Uge 6 forløb med Sex og Samfund Rusmidler Politik om rusmidler indgår i skolens ordensregler Andet/fælles Sundhedsdag på alle nye Grundforløb Ung og Sund aktiviteter flere gange ugentligt på alle Grundforløb Kursusdage i KRAM-faktorer Fælles sundhedsdag i Fælledparken Strukturelle sundhedsindsatser Kompetenceudvikling af lærere Elev/grupperettede sundhedsindsatser Aktiviteter og indsatser udenfor USU-regi* Sundhedsindsatser der fortsætter efter USU* *) Ung og Sund i Uddannelse, et tre årigt metodeudviklingsprojekt afsluttet maj 2011, der har haft fokus på sundhed og trivsel med det formål, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. 50 Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København

51 Evaluering Ung og Sund i Uddannelse i København Folkesundhed København, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune, juni 2011 Evaluering: Freja Eilertzen, Operate A/S Dorte Schiøler, Operate A/S Projektgruppe i Folkesundhed København: Bodil Jensen, sundhedskonsulent og projektleder i Folkesundhed København Kasper Pedersen, projektmedarbejder i Folkesundhed København Maria Weigelt, praktikant i Folkesundhed København Grafisk tilrettelæggelse: Jannie Schellerup Madsen, Operate A/S Fotos: Fotoværkstedet på produktionsskolen k-u-b-a * Fotograf Anne-Li Engström Tryk: TryKKeriet Bernstorffsgade København V Tryksagen er svanemærket. Evalueringen kan downloades her: eller rekvireres via [email protected]

52