NOVEMBER 2012 REGION NORDJYLLAND DE LOKALE DYDER MIDTVEJSEVALUERING

Transkript

1 NOVEMBER 2012 REGION NORDJYLLAND DE LOKALE DYDER MIDTVEJSEVALUERING

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk NOVEMBER 2012 REGION NORDJYLLAND DE LOKALE DYDER MIDTVEJSEVALUERING Budgetforbrug (% af budget) 60% Tidsforbrug (% af periode) 67% Målopnåelse (per d.d.) 70% 0% 20% 40% 60% 80% 100% PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 1 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET HWJO, NVBE KONTROLLERET MAWL GODKENDT HWJO, NVBE

4

5 MIDTVEJSEVALUERING AF DE LOKALE DYDER 5 INDHOLD 1 Resumé 7 2 Beskrivelse af projektet Formål og baggrund Vækst- og forandringsmodel Overordnet status Fremdrift i hovedaktiviteter 11 3 Konklusioner Målsætninger og målopnåelse Relevans Kvalitet Målopnåelse i forhold til tid Målopnåelse i forhold til budget Effektfremskrivning 21 4 Udfordringer og anbefalinger Projektets udfordringer Centrale anbefalinger 23

6

7 MIDTVEJSEVALUERING AF DE LOKALE DYDER 7 1 Resumé Afsnittet indeholder et kort resume af rapportens pointer om fremdrift i projektet i forhold til de fire centrale evalueringsspørgsmål. Rationale Skaldyrerhvervet i den vestlige del af Limfjorden har i en årrække oplevet det problematisk at skabe økonomisk overskud, og kan dermed ultimativt imødese en afvikling i området. Derfor er der behov for en innovativ drivkraft, bl.a. fordi skaldyrerhvervet i vid udstrækning består af små virksomheder med begrænsede udviklingsmidler. De Lokale Dyder er forankret i Dansk Skaldyrcenter (DSC), som er en veletableret uafhængig forsknings- og udviklingsinstitution, der med sine aktiviteter sigter mod miljømæssig og økonomisk bæredygtighed i skaldyrerhvervet. DSC har således årelang erfaring med netop de problemstillinger, som skaldyrbranchen konfronteres med, og vil som en naturlig forlængelse af centrets daglige aktiviteter kunne tilføre branchen den nødvendige nytænkning og udvikling. 1. Fremdrift 2. Organisation 3. Effektvurdering De Lokale Dyder (DLD) er på evalueringstidspunktet 24 måneder henne i en bevillingsperiode på 36 måneder. Fremdriften går meget planmæssigt for stort set alle aktiviteter, og samtlige aktiviteter forventes at være gennemført med udgangen af projektperioden. DLD koordineres overordnet af DSC ved direktør Jens Kjerulf Petersen. Desuden styres arbejdet med branding af branchen af det netværk, der er etableret i regi af projektet. Projektlederen er tydeligvis en nøgleperson, ikke mindst i relation til at få netværket til at fungere til fordel for hele branchen og til at kunne skabe relevante kontakter. Der er i projektet ikke nedsat en styregruppe eller lignende, men vi vurderer, at der ikke vil være hverken fordel eller interesse blandt partnerne ved en fastere organisationsstruktur. I forhold til den grundlæggende vækst- og forandringsmodel for DLD er det vores vurdering, at aktiviteterne er tilrettelagt relevant mht. at opnå de ønskede effekter, dvs. at øge sandsynligheden for overlevelse blandt skaldyrbranchens virksomheder

8 8 MIDTVEJSEVALUERING AF DE LOKALE DYDER samt bevare og på længere sigt skabe arbejdspladser i branchen. Dog er det væsentligt at bemærke, at projektets aktiviteter ikke vurderes at kunne videreføres uden ekstern finansiering fremover, og de langsigtede effekter derfor kun forventes at komme til udtryk, såfremt projektets arbejde fortsætter i en eller anden form på baggrund af yderligere investering. Behovet for ekstern finansiering fremadrettet skyldes, at der i en branche, der primært består af enkeltmandsvirksomheder eller små virksomheder med en enkelt ansat, ikke er mulighed for at finansiere innovative aktiviteter. Dette må betragtes som en rammebetingelse for DLDs arbejde, men bevirker, at forankring af projektet i det lokale skaldyrerhverv og videreførelse af aktiviteterne tilnærmelsesvist er umuligt. 4. Ændringer og tilpasninger Det er generelt vores vurdering, at DLD er et velfungerende projekt, der gør en forskel for skaldyrbranchen i den vestlige del af Limfjorden. Dette må ikke mindst tilskrives den faglige og ledelsesmæssige kompetence, som DSC i sin funktion af projektholder bidrager med. Alligevel har vi identificeret nogle få punkter, som vi anbefaler bliver adresseret i den resterende del af projektperioden. Som nævnt er der i branchen ikke umiddelbart midler, som kan sikre fremtidig forankring, og der bør derfor fremadrettet arbejdes med mulige fremtidige finansieringsmodeller. Desuden har kvaliteten af det faglige datagrundlag, der er kommet ud af nogle af projektets aktiviteter, været påvirket af, at søstjerner har angrebet muslingebestanden, og man kan derfor arbejde på en forlængelse af projektet for at få aktiviteterne helt i mål på alle områder. Figur 1 Fremdriftsindikatorer Budgetforbrug (% af budget) 60% Tidsforbrug (% af periode) 67% Målopnåelse (per d.d.) 70% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ovenfor er præsenteret de tre fremdriftsindikatorer, forbrug af budget og tid samt overordnet målopnåelse. I rapporten redegøres i større detalje for de fire vurderingsindikatorer: relevans, kvalitet i målopnåelse, målopnåelse i forhold til tidsforbrug samt målopnåelse i forhold til budgetforbrug.

9 MIDTVEJSEVALUERING AF DE LOKALE DYDER 9 2 Beskrivelse af projektet 2.1 Formål og baggrund Hovedformålet med projektet De Lokale Dyder (DLD) er at tilføre viden og kompetencer til skaldyrerhvervet i den vestlige del af Limfjorden og hermed hjælpe erhvervet med den nødvendige udvikling og omstilling mhp. at øge sandsynligheden for overlevelse i en branche, der presses fra flere sider. Skaldyrerhvervet har i en årrække oplevet det problematisk at skabe økonomisk overskud, og kan dermed ultimativt imødese en afvikling i området. Derfor er der behov for en drivkraft i form af et projekt som DLD, bl.a. fordi skaldyrerhvervet i vid udstrækning består af enkeltmandsvirksomheder eller små virksomheder med en enkel ansat, hvor der ikke er midler til kompetenceudvikling, produkt- og produktionsudvikling, tilrettelæggelse af strategier, udarbejdelse af relevante ansøgninger osv. Dansk Skaldyrcenter (DSC), der er projektholder for DLD, er en veletableret uafhængig forsknings- og udviklingsinstitution, der med sine aktiviteter sigter mod miljømæssig og økonomisk bæredygtighed i skaldyrerhvervet. DSC har således årelang erfaring med netop de problemstillinger, som skaldyrbranchen konfronteres med, og vil som en naturlig forlængelse af centrets daglige aktiviteter kunne tilføre branchen den nødvendige nytænkning og udvikling. Projektets primære målgruppe udgøres af skaldyrerhvervet i den vestlige del af Limfjorden. Skaldyrerhvervet består af fiskere, opdrættere og industri (forarbejdning af skaldyr). DLDs primære ydelser består af forsknings-, udviklings- og klyngesamarbejder på forskellig vis, både i hele erhvervet og i mindre grupper.

10 10 MIDTVEJSEVALUERING AF DE LOKALE DYDER Projektoplysninger for De Lokale Dyder Bevillingsgiver: Fornyelsesfonden Projektets fokusområde (REUS): Stærke Erhvervssamarbejder, men midler bevilget under Fornyelsesfonden Ansøger: Dansk Skaldyrcenter Partnere: Foreningen Muslingeerhvervet, Centralforeningen for Limfjorden, Dansk Akvakultur, Muslingestrømpe A/S, Seafood Limfjord, Limfjords-Kompagniet A/S, Vilsund Blue A/S Budget: 12,9 mio. DKK heraf udgør regionale udviklingsmidler fra Region Nordjylland 4,5 mio. DKK 2.2 Vækst- og forandringsmodel I dette afsnit beskrives hvilke effekter, det er hensigten at skabe med de bevilgede midler, samt hvordan disse effekter skal tilvejebringes. Vækst- og forandringsmodellen er udarbejdet på baggrund af projektansøgningen og efterfølgende tilrettet på baggrund af opstartsmøde og senere interviews med projektlederen. Modellen udgør den fælles forståelsesramme for aktiviteterne under denne bevilling og har dermed dannet grundlag for midtvejsevalueringen. Figur 2 nedenfor beskriver således de primære aktiviteter, der gennemføres i projektet, de umiddelbare resultater, der skal skabes gennem disse aktiviteter, samt hvilke effekter, disse resultater på længere sigt forventes at medføre. I vurderingen af relevansen af den konkrete vækst- og forandringsmodel vurderer vi modellen 'bagfra', dvs. stiller spørgsmålene: 1) Med udgangspunkt i de ønskede effekter, er det så nogle fornuftige og relevante resultater, man sigter mod at skabe? 2) For at opnå disse resultater, er det så de mest relevante aktiviteter, der gennemføres? Figur 2 Vækst og forandringsmodel Aktiviteter Resultater Effekter Netværksdannelse i den lokale skaldyrsbranche Udvikling af nye metoder og produktionsformer Udvikling af metoder til omkostningsbesparelser Udvikling af nye produkter Udvikling af produktion af nye arter Udvikling af generisk brand Viden- og kompetenceniveau øget i den lokale skaldyrbranche Nye metoder udviklet Nyt brand for skaldyr fra Limfjorden Større sandsynlighed for overlevelse for virksomheder Bevarede arbejdspladser Nye arbejdspladser skabt Større dansk marked for muslinger og skaldyr Større profit i branchen

11 MIDTVEJSEVALUERING AF DE LOKALE DYDER Overordnet status Der har i forbindelse med projektansøgningsforløbet ikke været særlige forsinkelser, og overordnet forløber DLD efter den fastsatte tidsplan, ligesom stort set samtlige milepæle nås til tiden. 2.4 Fremdrift i hovedaktiviteter Projektets hovedaktiviteter er opdelt i seks arbejdspakker, der overordnet omhandler netværksaktiviteter (afsnit 2.4.1), udvikling af metoder og produkter indenfor fiskeri og opdræt med henblik på at udnytte Limfjordens ressourcer bedst muligt under hensyntagen til naturbeskyttelse (afsnit 2.4.2, og 2.4.5), udvikling af forarbejdede skaldyrsprodukter (afsnit 2.4.4) samt branding af branchens produkter (afsnit 2.4.6) I de følgende afsnit gennemgås hovedaktiviteterne enkeltvis, herunder fremdriften for hver aktivitet på tidspunktet for midtvejsevalueringen. Beskrivelse Fremdrift Netværk Forud for projektperioden har DSC på forsøgsbasis forsøgt at etablere et netværk omfattende skaldyrbranchen i den vestlige del af Limfjorden. Forsøget har vist potentiale for samarbejde, og der arbejdes derfor i regi af DLD videre på at konsolidere netværket og via netværket sikre tilførsel af kompetencer og viden til branchen. Aktiviteter i relation til netværket er samarbejde om fødevaresikkerhed, oplysning og dialog omkring implementering af Vandramme- og Habitatdirektiverne samt løbende faglig rådgivning til branchen. Herudover skal netværket styre DLDs brandingaktivitet (en af de andre arbejdspakker), se afsnit Det etablerede netværk er ikke et videndelingsnetværk i sædvanlig forstand, men handler i højere grad om koordinering og samarbejde om konkrete emner, der har fælles interesse for deltagerne, f.eks. politiske dagsordener og generiske brandingaktiviteter. Deltagerne i netværket udgøres af formanden for Foreningen Muslingeerhvervet, formanden for Centralforeningen for Limfjordsfiskere, formanden for Dansk Akvakulturs Brancheudvalg for Skaldyr samt direktøren for Vilsund Muslingeindustri. Desuden sidder DSC med i netværket som faglig sekretær og facilitator. Der afholdes møder efter behov, og der er altid en dagsorden for mødet. Der er overordnet tale om tre erhverv i netværket, nemlig industri, fiskeri og opdræt. Netværket er dermed sammensat på tværs af værdikæder, hvilket skaber heterogenitet og tendens til modsatrettede eller divergerende interesser blandt aktørerne. Opdræts- og fiskerierhvervene er ikke i direkte konkurrence, da der afsættes på forskellige markeder, men de to erhverv har samtidig produktion på arealer, der geografisk ligger i samme områder, hvilket skaber indirekte konkurrence og tendens til konflikter. Desuden er der stor forskel på den markedsmæssige tilgang og forståelse alt efter hvilken del af værdikæden, erhvervene tilhører. Denne form for heterogenitet gør det essentielt, at netværksmøderne omhandler emner med fælles interesse mhp. at sikre deltagernes motivation for at deltage i netværket. Samtidig er det kendetegnende for netværket, at deltagerne har meget få samarbejdsflader,

12 12 MIDTVEJSEVALUERING AF DE LOKALE DYDER som har direkte forretningsmæssig betydning for dem og derfor er netværket mere indrettet på koordination end på samarbejde. I forhold til arbejdet med fødevaresikkerhed er de fleste af projektets milepæle nået. Der er fremsendt forslag til et nyt algeprogram til Fødevarestyrelsen, og et fordelagtigt prøvetagningsprogram for måling af toksiner er udarbejdet i samarbejde med Fødevarestyrelsen. Endvidere er DSC i dialog med Fødevarestyrelsen omkring mikrobiologisk prøvetagning, og projektholdet forventer at få ændret prøvetagningsstrategien om ikke før, så umiddelbart efter projektperiodens udløb. Der er indtil nu blevet afholdt en enkelt workshop samt et antal informationsmøder i netværket. I efteråret 2012 planlægges en workshop med NaturErhvervsstyrelsen og det lokale skaldyrserhverv som deltagere. Formålet med workshoppen er at skabe rum for dialog mellem Styrelsen og erhvervet. Udover de mere faste aktiviteter, gives der i regi af netværket løbende faglig rådgivning til virksomheder i skaldyrbranchen. Det lokale erhverv har ifølge DSC lært, at det er en ydelse, man kan få ved henvendelse, og virksomhederne henvender sig selv med spørgsmål og konkrete forespørgsler. Rådgivningen kan tage mange former, fra praktisk 'hands on'-rådgivning til tilrettelæggelse af en forretningsstrategi for fiskeriet som én enhed mhp. målretning af relevante indsatser. Netværkets rolle i brandingaktiviteterne er behandlet under afsnit Beskrivelse Fremdrift Omstilling af fiskeriet Aktiviteten omkring omstilling af skaldyrsfiskeriet drejer sig om via undersøgelser og analyser af fiskeri på eksisterende banker at tilvejebringe dokumentation af de faktiske miljøeffekter af skaldyrfiskeriet. Desuden skal der etableres en kulturbanke i Venø Bugt og foretages undersøgelser af den anlagte banke. Aktiviteten kommer primært muslingefiskerne til gavn. Aktiviteten forløber efter de fastlagte milepæle. De planlagte undersøgelser af fiskeri på eksisterende banker er gennemført, og der er etableret en kulturbanke i Venø Bugt. Banken vil blive frigivet til fiskeri primo Der er blevet foretaget undersøgelser af effekten af substrat på rekruttering af nyt yngel, mens undersøgelser af optimering af genudlægning af små muslinger fra industrien på genudlægningsbanker er i gang. Herudover arbejdes der løbende i projektperioden med bestandspleje bl.a. i form af udtynding af de genudlagte muslinger. Generelt har skaldyrerhvervet i sæsonen 2012 været hårdt ramt af store mængder søstjerner, der æder muslingerne på bankerne. Derfor arbejder man i DSC på at lave et nyt forsøg i 2013 med genudlægning af småt materiale fra industrien på banker. Årsagen er, at datamaterialet fra de gennemførte undersøgelser i 2012 er blevet forringet af søstjernes indhug i muslingebestanden. Som en følge af søstjernernes angreb på muslingebestanden har DSC i regi af DLD foretaget prøvefiskeri af søstjerner for at undersøge, om der er bæredygtig økonomi i at søge om tilladelse til at fiske søstjerner, da en reduktion af søstjernebestanden

13 MIDTVEJSEVALUERING AF DE LOKALE DYDER 13 forventligt vil forbedre betingelserne for muslingernes overlevelse og dermed den økonomiske bæredygtighed i skaldyrbranchen som helhed. Desuden arbejdes der på at lave et fagligt grundlag for fiskeri af hjertemuslinger i perioder, hvor dette er muligt. Begge disse tiltag i forhold til fiskeri af alternative arter var ikke oprindeligt med i planlægningen af DLD, men det har været muligt at foretage disse ekstra undersøgelser under den fastlagte budgetramme for DLD. Beskrivelse Fremdrift Omkostningsbesparende metoder til opdræt Da arbejdet med opdræt af muslinger i Limfjorden er arbejdsintensivt og dermed omkostningstungt, iværksættes der i DLD en aktivitet i forhold til udvikling af omkostningsbesparende metoder samt udarbejdelse af en samarbejdsmodel blandt opdrætsvirksomhederne. De planlagte aktiviteter følger milepælene. Der er gennemført screening og udvælgelse af medier til yngelproduktion, ligesom yngelfang er udhængt og dyrket i fjorden. Undersøgelser af det dyrkede materiale er p.t. i gang og afsluttes ultimo 2012 i overensstemmelse med tidsplanen. Det har dog været en udfordring, at linerne med det udhængte materiale har været angrebet af søstjerner, hvilket har begrænset mængden af opnået datamateriale og derved resultaternes kvalitet. Således er der ikke nogle afgørende resultater i øjeblikket i forhold til at opnå omkostningsbesparelser for opdrættet. Med hensyn til udarbejdelse af en samarbejdsmodel har DSC med opdrætserhvervet diskuteret muligheden for, at opdrætserhvervet kan købe færdige strømper med yngel. Et sådant samarbejde forventes af projektholdet at have økonomiske fordele for opdrætserhvervet. Det er tanken, at fælles strømpning skal organiseres med DSC som drivkraft, men efter en indkøringsperiode kan overtages af erhvervet. Der arbejdes i foråret 2013 videre med at afdække, hvordan samarbejdsmodellen for opdrættet bedst kan gennemføres. Beskrivelse Fremdrift Produktudvikling Med henblik på at åbne nye forretningsmuligheder er der tilrettelagt en aktivitet vedrørende udvikling af nye convenienceprodukter af muslinger (2-3 stk.) og østers (1-2 stk.). Der er i starten af projektperioden indgået samarbejde med Meyers Madhus om udvikling af produkter og opskrifter med skaldyr. Meyers Madhus har gennemført screening af markedsbehov og potentialet for nye produkter, og har udviklet et antal nye opskrifter under overskriften 'Nordisk Mad'. Der er indtil nu udviklet tre convenienceprodukter med blåmuslinger, primært i samarbejde med Vilsund Blue, der har bidraget med medfinansiering i form af timer og maskineri. Det bemærkes, at arbejdet med at udvikle convenienceprodukter af østers ikke er blevet påbegyndt, da bestanden af østers i Limfjorden er aftagende, hvormed udbuddet af østers rigeligt dækkes af efterspørgselen.

14 14 MIDTVEJSEVALUERING AF DE LOKALE DYDER I foråret 2013 planlægges det at deltage i en fødevaremesse i Bruxelles med to af de udviklede produkter. Beskrivelse Fremdrift Nye arter I forlængelse af, at der i den senere tid er identificeret et potentielt marked for tangprodukter, ønskes det i regi af DLD undersøgt, hvorvidt det er økonomisk bæredygtigt at arbejde med dyrkning af tang i forbindelse med muslingeopdræt. Der skal derfor udarbejdes en markedsanalyse, hvorefter en produktion af udsætningsmateriale af søl og sukkertang etableres, vækst og kvalitet af tangen testes, og tangens indholdsstoffer afslutningsvist analyseres. Man har indtil nu primært arbejdet med produktion af sukkertang, og de første erfaringer har vist, at det er svært at dyrke sukkertang af tilstrækkelig kvalitet i Limfjorden. I den resterende projektperiode er der primært fokus på søl til konsumtang, men også denne tangart forventes at give udfordringer i forhold til dyrkning på en økonomisk bæredygtig måde. Projektholdet forventer samlet set, at konklusionerne på aktiviteten omkring udvikling af nye arter formentlig bliver, at opdrættet skal fokusere på muslinger og ikke forsøge sig med dyrkning af tang. Den planlagte markedsanalyse er gennemført, men ellers er aktiviteterne omkring dyrkning af tang en smule forsinkede i forhold til tidsplanen, hvilket primært hænger sammen med hvilke årstider, der kan indhentes modertang. Aktiviteten bliver dog færdig inden udgangen af projektperioden. Beskrivelse Fremdrift Branding Der har i skaldyrbranchen i Limfjorden ikke været tradition for markedsføring mhp. at øge det samlede salg af skaldyrsprodukter, og der planlægges derfor en generisk brandingkampagne af skaldyr fra Limfjorden. Brandingaktiviteten styres af det etablerede netværk og dermed af erhvervet som helhed på tværs af værdikæder. Hovedaktiviteten har været brandingkampagnen 'Skaldyr fra Limfjorden', der er blevet udført med konsulentbistand fra Meyers Madhus. Kampagnen, der primært har arbejdet med virale medier og aktivering af journalister, er færdig nu, og en mulig fase 2 af kampagnen efter projektperioden diskuteres nu i netværket. I en sådan fase 2 skal fokus være på, at skaldyr er på vej frem, og formålet vil bl.a. være at etablere relationer til potentielle samarbejdspartnere som storkøkkener og supermarkedskæder gennem oplæg om temaer som 'hvad er bæredygtighed?' og 'hvorfor er skaldyr fra Limfjorden specielle?'. Af øvrige aktiviteter kan nævnes, at DSC umiddelbart inden projektperiodens begyndelse - men i regi af DLD - har startet den årlige event 'Østerspremiere', der er vokset og nu er en tilbagevendende aktivitet, der er uafhængig af projektet. Desuden er der udviklet en folder vedrørende håndtering og tilberedning af muslinger.

15 MIDTVEJSEVALUERING AF DE LOKALE DYDER 15 3 Konklusioner I dette afsnit præsenterer vi vores overordnede konklusioner om projektet. Afsnittet indledes med en kort beskrivelse af projektets overordnede fremdrift. Derefter præsenteres vores konklusioner i forhold til vores overordnede evalueringsparametre: Målopnåelse (afsnit 3.1) Relevans (afsnit 3.2) Kvalitet (afsnit 3.3) Målopnåelse i forhold til tidsforbrug (afsnit 3.4) Målopnåelse i forhold til budgetforbrug (afsnit 3.5) Effektfremskrivning (afsnit 3.6) Konklusionerne er baseret på vores dataindsamling gennem interviews med projektholdet samt projektets partnere. I Figur 3 nedenfor opsummeres projektets scorer på de fire centrale evalueringsparametre. Baggrunden for disse scorer gives i de følgende afsnit.

16 16 MIDTVEJSEVALUERING AF DE LOKALE DYDER Figur 3 Projektets score på de fire centrale vurderingsparametre 1 Målopnåelse ift. tidsforbrug Relevans Kvalitet i målopnåelse Målopnåelse ift. budgetforbrug 3.1 Målsætninger og målopnåelse Afsnittet indeholder en redegørelse for de kvantitative målsætninger, der er opsat i projektansøgningen ("målsætninger") samt en opgørelse af fremdriften for projektets hovedaktiviteter på evalueringstidspunktet ("målopnåelse"). Data er indhentet gennem projektets statusrapporter, interview med projektholdet samt beregninger foretaget af projektholdet. Figur 4 Målopnåelse for "De Lokale Dyder" - projektspecifikke Projektspecifikke målsætninger Målopnåelse d.d. Netværk, herunder løbende rådgivning og information 67 % Omstilling af muslingefiskeriet 67 % Udvikling af omkostningsbesparende metoder 67 % Produktudvikling 70 % Forsøg med nye arter 50 % Branding af skaldyr 100 % Samlet målopnåelse 70 % Da hovedaktiviteterne generelt består af delaktiviteter, der foregår i løbet af hele projektperioden, er målopnåelsen skønnet i forhold til de fastsatte milepæle. Såfremt aktiviteterne følger milepælene, er status angivet svarende til tidsforbruget, dvs. 67 %. Hvis aktiviteterne ikke helt følger milepælene, er målopnåelsen bedømt 1 Se kvalitative forklaringer på scorerne 0-4 i Bilag A.

17 MIDTVEJSEVALUERING AF DE LOKALE DYDER 17 lavere end tidsforbruget, og tilsvarende er det bedømt højere, hvis aktiviteterne er forud for milepælene eller aktiviteten er færdiggjort. Den samlede målopnåelse er beregnet som et simpelt gennemsnit af de seks hovedaktiviteter. 3.2 Relevans Relevans: Udtrykker en kvalitativ vurdering af, hvor relevant projektet er set i forhold til den regionale udviklingsstrategi, samarbejdspartnernes behov/muligheder samt projektets vækstog forandringsmodel. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver meget høj relevans. Vurderingen af projektets relevans hviler på tre ben: a) relevans i forhold til Region Nordjyllands regionale erhvervsudviklingsstrategi (REUS), b) relevans for de deltagende virksomheder/personer, og c) relevans af aktiviteter i forhold til projektets vækst og forandringsmodel (se afsnit 2.2). Disse beskrives nedenfor. Det er et entydigt billede fra evalueringen, at såfremt DLD ikke eksisterede, ville erhvervet ikke få tilført nær samme mængde viden og kompetencer. DSC ville i vid udstrækning være i stand til at tilbyde erhvervet samme ydelser uden DLD, men i så fald ville virksomhederne eller foreningerne være nødt til at betale for ydelserne, f.eks. den løbende rådgivning og arbejdet med fødevaresikkerhed, nye produktionsformer og omkostningsbesparelser. Det er samtidig et ligeså entydigt indtryk fra såvel projektholder som fra de interviewede interessenter, at der ikke er midler til den slags aktiviteter, hverken hos de erhvervsdrivende eller i foreningerne. Virka) Relevans ift. REUS Projektet er særdeles relevant set med en regional optik. For det første er projektet forankret i et yderområde og sigter mod at bevare og skabe arbejdspladser her. Projektets metoder spejler den tilgang, der ligger i overskriften Grupper i den regionale udviklingsstrategi, hvor samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner om mindre projekter er udgangspunktet. Ved at omfatte den vestlige del af Limfjorden, er projektet desuden egnsvist afgrænset, hvorfor der ikke kan være tale om en klynge, jf. REUS. I projektansøgningen anvendes ordene klynge - og netværk dog jævnligt, men i praksis er der altså mere tale om omtalte gruppe - tankegang. Projektet involverer i høj grad primærproducenter, hvilket afviger fra den øvrige projektportefølje under Vækstforum. I dette tilfælde er det dog klart, at primærproducenternes overlevelse er direkte influerende på overlevelsen i industrien, der forarbejder skaldyr, hvor der er +100 arbejdspladser at bevare. Således er primærproducenterne en vigtig del af at bevare en forretningsmæssig udnyttelse af Limfjordens skaldyr i regionen. b) Relevans ift. interessenter Projektets målgruppe af interessenter består af små virksomheder med en lav grad af fremtidsorientering, delvist som følge af udfordringer i forhold til den økonomiske bæredygtighed i skaldyrbranchen, men primært på grund af deres status som enmandsvirksomheder eller meget små virksomheder. Det bemærkes dog, at der mellem DLD og industrisektoren er tydeligt mere kontakt til den store aktør (Vilsund Blue) end til den resterende del af sektoren. Dette skyldes hovedsageligt, at Vilsund Blue i kraft af antallet af arbejdspladser er den mest relevante virksomhed at fokusere på.

18 18 MIDTVEJSEVALUERING AF DE LOKALE DYDER somhederne er dermed helt afhængige af DLD i forhold til at få aktiviteterne gennemført, og det er indiskutabelt, at skaldyrbranchen i den vestlige del af Limfjorden uden DLD ikke ville opnå den viden og få udviklet de metoder, der kan blive afgørende for virksomhedernes overlevelse i området. Skaldyrbranchens problemstillinger er vokset i løbet af projektperioden, bl.a. som følge af en uforudset stor bestand af søstjerner, der har angrebet blåmuslingerne i Limfjorden. Projektholdet har forsøgt at tilrettelægge DLDs aktiviteter fleksibelt, således at de opståede problemstillinger dækkes af projektets aktiviteter. Vi betragter det som positivt, at aktiviteterne tilpasses på en måde, der gør resultaterne af projektet mest muligt relevante for det skaldyrerhvervet. Det bemærkes, at efterspørgslen blandt opdrættere efter udvikling af en samarbejdsmodel, som der lægges op til i projektansøgningen, er uafklaret. Det er usikkert, om erhvervet rent faktisk er interesserede i at indgå i en sådan model, uanset at der måtte være økonomiske fordele ved det. Dog er det indtrykket, at projektlederen har god fornemmelse for og dialog med de forskellige dele af erhvervet, og at det derfor ikke vurderes sandsynligt, at der vil blive udviklet en samarbejdsmodel, uden at interessenternes opbakning og fremtidige ejerskab er sikret. c) Relevans ift. vækst- og forandringsmodel I forhold til at nå de ønskede effekter, dvs. at øge sandsynligheden for overlevelse blandt skaldyrbranchens virksomheder samt bevare og på længere sigt skabe arbejdspladser i branchen, er aktiviteterne i regi af DLD tilrettelagt på relevant vis. Om de ønskede effekter faktisk opnås, vil vise sig over tid, men visionen om at tilføre viden og kompetencer til skaldyrbranchen mhp. at øge den økonomiske bæredygtighed i erhvervet sigter i hvert fald på det rigtige. Det skal dog bemærkes, at projektets aktiviteter ikke vurderes at kunne videreføres uden ekstern finansiering fremover. Dermed er der ingen direkte forbindelse til effekterne, da de langsigtede effekter kun forventes at komme til udtryk, såfremt projektets arbejde fortsætter i en eller anden form. Samlet set vurderes relevansen til en score på 3,5, hvilket udtrykker en høj relevans af projektets aktiviteter med begrænset mulighed for justeringer. 3.3 Kvalitet Kvalitet i målopnåelsen: Er en vurdering af kvaliteten af de aktiviteter, der har været i projektet frem til evalueringstidspunktet. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en meget høj kvalitet i aktiviteterne. Den samlede vurdering af kvaliteten i De Lokale Dyder baserer sig på fem underparametre, som omhandler kvaliteten af henholdsvis aktiviteter, organisering, kommunikation, forankring af aktiviteterne og yderområdehensynet. Aktiviteter Projektets aktiviteter har gennemgående en meget høj kvalitet. Det har været oplagt at samle erhvervet i et netværk, fordi der trods forskellighed i de tre sektorer (industri, opdræt og fiskeri), er en række fælles snitflader, bl.a. miljø og branding, hvor det giver god mening at styrke erhvervets kompetencer. Netværksaktiviteten lader til at fungere godt, og det er indtrykket, at DSC som projektleder er lydhør overfor

19 MIDTVEJSEVALUERING AF DE LOKALE DYDER 19 deltagernes forslag og idéer. Deltagerne finder, at det er værdiskabende at stå sammen som branche om fælles interesseområder som f.eks. politiske dagsordener og branding af branchen som helhed, og der er udbredt tilfredshed blandt deltagerne med netværksmøderne og de emner, der tages op. Desuden har netværket mere eller mindre 'utilsigtet' skabt et forum for dialog og konflikthåndtering mellem de tre sektorer, hvilket vurderes positivt fra alle tre sider. Deltagerne finder det meget væsentligt, at der i netværket arbejdes med det rent faglige grundlag for erhvervet, herunder prøvetagning samt DSCs biologiske undersøgelser, og det pointeres i denne sammenhæng, at DSCs faglighed bidrager afgørende til netværkets værdi. Det er positivt, at projektet indeholder arbejdspakker, som ud over netværket giver et særskilt udbytte til hver af de tre sektorer, således at de ikke må kæmpe om ressourcerne. En væsentlig del af aktiviteten i det etablerede netværk er at tage beslutninger vedrørende DLDs brandingsaktivitet. Det er indtrykket, at diskussionerne i netværket om branding/pr har påvirket mindset'et hos flere af deltagerne og gjort dem mere markedsorienterede. Kvaliteten af den indkøbte konsulentydelse om branding hos Meyers Madhus kan ses fra to sider: Konsulentens markedsføringsmæssige kompetence og konsulentens eget brand. Det nævnes af såvel projektholdet som flere af netværksdeltagerne, at der ikke har været tilstrækkelig kompetence mht. markedsføringsstrategi i Meyers Madhus, bl.a. fordi Meyers Madhus i vidt omfang bare har inkluderet den generiske branding af skaldyr fra Limfjorden i madhusets eksisterende aktiviteter. Dette opvejes dog langt hen af vejen af selve det, at skaldyr fra Limfjorden nu bliver forbundet med brandet 'Meyers Madhus', og overordnet vurderes det af både projektholdet og netværksdeltagerne at have været en fordel at have haft Meyers Madhus inde over brandingkampagnen, da brandet har været en døråbner overfor bl.a. mediebranchen og bloggere. Som følge af, at skaldyrbranchen i den vestlige del af Limfjorden er udfordret i forhold til at skabe lønsomhed i produktionen, er det et kvalitetsløft til selve grundlaget for erhvervets profitabilitet, at DLD i flere af projektets aktiviteter arbejder med omkostningsbesparelser. Omkostningsbesparelserne drejer sig om såvel ændringer af produktions- og opdrætsmetoder som om ændrede rammebetingelser som forskellige former for prøvetagning. Der arbejdes i projektet løbende med at imødekomme behov for supplerende aktiviteter, f.eks. i relation til de problemstillinger, der er opstået med angreb af søstjerner på muslingerne. Omvendt har projektledelsen valgt at skrue ned for aktiviteter, der allerede i løbet af projektperioden viser tegn på ikke at være ligeså relevante som antaget. Med hensyn til produktudviklingsaktiviteten har Meyers Madhus som konsulent på udvikling af opskrifter og convenienceprodukter leveret god kvalitet, og der er blandt projekthold og interessenter tilfredshed med resultaterne. Aktiviteten har i høj grad inspireret Vilsund Blue til på egen hånd at fortsætte med produktudvikling, og der er i virksomheden blevet skabt fokus på vigtigheden af fortsat udvikling ikke mindst for at kunne konkurrere med billige, konkurrerende produkter fra Chile. Det bemærkes, at Vilsund Blue har været den eneste deltager fra indu-

20 20 MIDTVEJSEVALUERING AF DE LOKALE DYDER strien i forbindelse med udviklingen af produkter, og aktiviteten i forhold til at nå hele det lokale erhverv af producenter af forarbejdede skaldyrsprodukter er derfor ikke helt så omfattende, som man kunne forestille sig. Organisering Kommunikation Forankring De Lokale Dyder koordineres overordnet af Dansk Skaldyrcenter ved direktør Jens Kjerulf Petersen. Desuden styres arbejdet med branding af branchen af det netværk, der er etableret i regi af projektet. Projektlederen er tydeligvis en nøgleperson, ikke mindst i relation til at få netværket til at fungere til fordel for hele branchen og til at kunne skabe relevante kontakter. Der er i projektet ikke nedsat en styregruppe eller lignende, men vi vurderer, at der ikke vil være hverken fordel eller interesse blandt partnerne ved en fastere organisationsstruktur. Personale fra DSC indgår på fleksibel vis i de enkelte arbejdspakker, når det er relevant. Den interne kommunikation og dialog med partnerne i projektet lader til at være velfungerende, og en del af netværksaktiviteten inkluderer afholdelse af informationsmøder, der sikrer, at relevant information når ud til erhvervet. Der er i DLD ingen ekstern kommunikationsforpligtelse ud over brandingaktiviteterne, men DSC udtaler sig løbende til pressen om aktuelle problemstillinger, og optræder desuden jævnligt i de trykte medier. I forbindelse med diskussioner i netværket om gennemførsel af en fase 2 af brandingaktiviteterne arbejdes der på at udforske potentielle samarbejdsrelationer blandt f.eks. storkøkkener eller supermarkedskæder. Som beskrevet er virksomhederne helt afhængige af finansieringen fra DLD i forhold til at få aktiviteterne gennemført, og det vurderes umiddelbart ikke, at et fortsat kompetenceløft vil kunne gennemføres efter projektperioden uden finansiel støtte. Dermed er det ikke muligt at forankre projektets aktiviteter fremadrettet under de nuværende rammebetingelser i skaldyrbranchen. Det etablerede netværk vil med overvejende sandsynlighed falde fra hinanden uden opbakning fra en aktør med relevant faglig kompetence og en forretningsmæssig neutral position - som DSC. Det er muligt at videreføre netværksaktiviteterne efter projektperiodens udløb, men det kræver, at der fra DSCs side kontinuerligt tages initiativ. Det er desuden en væsentlig betingelse for netværksdeltagernes incitament, at de har noget at være fælles om. Samlet set vurderes kvaliteten i målopnåelsen til 4, hvilket angiver en høj kvalitet i arbejdet med mulighed for få forbedringer. 3.4 Målopnåelse i forhold til tid Målopnåelse i forhold til tidsforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til tidsforbruget i procent af den samlede tidsramme. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver meget høj målopnåelse inden for den forbrugte tid. Projektet forløber over en periode fra 1. november 2010 til 31. oktober På evalueringstidspunktet (30. oktober 2012) er 24 af projektets 36 måneder gået svarende til et tidsforbrug på 67 %.

21 MIDTVEJSEVALUERING AF DE LOKALE DYDER 21 På baggrund af en målopnåelse på 70 % og et tidsforbrug på 67 % vurderes målopnåelsen i forhold til forbrugt tid derfor at være 4, hvilket indikerer en målopnåelse lidt over det forventede i forhold til den forbrugte tid. 3.5 Målopnåelse i forhold til budget Målopnåelse i forhold til budgetforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til budgetforbruget i procent. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en meget høj målopnåelse for de forbrugte midler. Projektets samlede budget er på cirka 12,9 millioner kroner. Projektets forbrug på evalueringstidspunktet var på cirka 7,8 millioner kroner svarende til et procentvis forbrug på cirka 60 %. På baggrund af en målopnåelse på 70 % og et budgetforbrug på 60 % af budgetrammen vurderes målopnåelsen i forhold til budgetforbrug at være 4, hvilket er en god målopnåelse ift. de forbrugte midler. 3.6 Effektfremskrivning På den korte bane er projektet lykkedes med at skabe nogle erhvervsmæssige effekter ved at få reduceret prøvetagningsomkostningerne for erhvervet, hvilket bidrager direkte til en forbedret bundlinje til alle de involverede primærproducenter. Nye produkter hos Vilsund Blue bidrager også på den korte bane til en forbedret konkurrencesituation for denne virksomhed. På den lidt længere bane er projektets effekter mere usikre. En del af aktiviteterne er deciderede forsknings- og udviklingsaktiviteter, som har til formål at afprøve nogle teknikker og tilgange, der først om nogle år vil kunne bidrage reelt til sektorens kommercielle resultater. Hvert bidrag som projektet giver, er med til at styrke virksomhedernes chancer for at agere forretningsmæssigt fornuftigt fremadrettet, men for at effekterne af projektet kan ses, vil det kræve en videreførelse af DSCs samarbejde med netværket i en eller anden form. Effekterne vil med andre ord ikke materialisere sig uden yderligere investeringer. DSC og erhvervet giver klart udtryk for, at indsatsen i og omkring DSC og DLD er afgørende for, at erhvervet kan fortsætte overhovedet. Således medvirker projektet dog mere eller mindre direkte til, at de cirka stillinger i erhvervet kan bevares.

22 22 MIDTVEJSEVALUERING AF DE LOKALE DYDER 4 Udfordringer og anbefalinger Afsnittet berører de barrierer og udfordringer, som projektet oplever i forhold til at realisere sine målsætninger, samt en beskrivelse af nogle tiltag, der kan iværksættes for at imødegå disse. 4.1 Projektets udfordringer Nedenfor kortlægges eksisterende barrierer med brug af dimensionerne ekstern/intern og kan/kan ikke påvirke. Figur 5 Kortlægning af projektets primære udfordringer Kan påvirke Kan ikke påvirke Interne barrierer Projektlederen er en nøgleperson ift. at drive netværksaktiviteterne også efter projektperioden. Eksterne barrierer Opdrættere har ikke helt samme målsætning som DSC ift. samarbejdsmodel Biologiske trusler mod muslingebestanden, f.eks. søstjerner, har skadet visse aktiviteter. Små industrivirksomheder er svage partnere ift. produktudvikling. Gnidninger/modstridende interesser mellem sektorerne i branchen. Interessenter har ikke stort udbytte af at samarbejde om udvikling på tværs af de tre sektorer. Lovmæssige reguleringer, der begrænser fiskeri og/eller opdræt i området. Der er ikke midler i branchen til at finansiere lignende aktiviteter efter projektperioden

23 MIDTVEJSEVALUERING AF DE LOKALE DYDER Centrale anbefalinger Her præsenterer vi de vigtigste anbefalinger, som COWI vil pege på med baggrund i evalueringen af projektet. Anbefalingerne er ikke i prioriteret rækkefølge. Anbefaling 1: Søg om projektforlængelse Anbefaling 2: Forsøg at inddrage flere virksomheder i produktudvikling Anbefaling 3: Fortsæt undersøgelser af fremtidige modeller for finansiering Flere af projektets aktiviteter er blevet gennemført som planlagt, men har som videnskabelige undersøgelser ikke kunnet indløse forventningerne pga. den i rapporten omtalt søstjerneproblematik. Således vil det for flere aktiviteters vedkommende være gavnligt, hvis man kan forlænge projektet med ½-1 år. Da budgetforbruget p.t. er lidt under niveauet for målopnåelsen, er det muligt, at der vil være budget til både at køre nogle få udvalgte aktiviteter en gang mere, samt holde liv i netværket i forlængelsesperioden, hvilket formentlig kræver relativt beskedne ressourcer til sammenligning. I øjeblikket er det kun Vilsund Blue, der har deltaget i produktudviklingsaktiviteterne. Dette fordi de østersrelaterede aktiviteter ikke er igangsat, og fordi de to andre virksomheder, der arbejder med forarbejdede skaldyrsprodukter, er endog meget små. Samtidig er Vilsund Blue den mest relevante virksomhed at fokusere på pga. sine mange arbejdspladser. Vi mener, at de to mindre virksomheder også bør have mulighed for at deltage i arbejdet, eller i det mindste indgå i et forløb måske sammen med Vilsund Blue der sigter mod at give dem lidt erfaring med og mod på produktudvikling og måske lidt kompetenceopgradering. Det er vores indtryk, at netværket vil falde fra hinanden, hvis der ikke er en samlende kraft. Det lader til, at deltagerne efterhånden har erkendt netværkets betydning og mulige potentiale, så der er opbakning til at fortsætte og muligvis også til at finansiere det delvist fra erhvervet. Et muligt middel, som flere fra erhvervet nævner, er landingsafgiften, der ved en marginal forhøjelse måske vil kunne bidrage med tilstrækkelig finansiering. En alternativ model værd at undersøge er, om en del af landingsafgiften kan anvendes som medfinansiering i et eventuelt nyt, regionalt støttet projekt, der kan sikre gennemførsel af flere videnskabelige undersøgelser, forsøg og initiativer til gavn for erhvervet.

24 24 MIDTVEJSEVALUERING AF DE LOKALE DYDER Bilag A Evalueringstema og Scoringssystem Evalueringstema Relevans: Udtrykker en kvalitativ vurdering af, hvor relevant projektet er, set i forhold til den regionale udviklingsstrategi og partnernes behov/muligheder. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver meget høj relevans. Scoringssystem 0: Ingen relevans hverken for REUS eller for partnerne. 1: Ingen relevans for REUS og delvist relevant for partnerne eller omvendt. 2: Delvist relevant for både REUS og partnere. 3: Fuldt relevant for REUS og delvist relevant for partnere (eller omvendt). 4: Fuldt relevant for både REUS og partnere. Målopnåelse: Er en vurdering af, hvor langt projektet er nået på evalueringstidspunktet i forhold til alle projektets milepæle, aktiviteter og målsætninger. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver, at 100 % af projektets samlede mål er opnået. 0: Ingen eller meget lille fremdrift mod projektets endelige mål (0 % opnået) 1: Projektet har nået nogle af sine samlede mål. (25 % opnået) 2: Projektet har nået ca. halvdelen af sine samlede mål (ca. 50 % opnået) 3: Projektet har nået mange af sine samlede mål. (ca. 75 % opnået) 4: Projektet har nået alle sine mål. (100 % opnået) Kvalitet af målopnåelsen: Er en vurdering af kvaliteten af de aktiviteter, der har været i projektet frem til evalueringstidspunktet. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en meget høj kvalitet i aktiviteterne. 0: Meget lav kvalitet i arbejdet og behov for markante forbedringer på stort set alle områder 1: Lav kvalitet i arbejdet og behov for store forbedringer i kvaliteten 2: Blandet kvalitet i arbejdet med visse væsentlig forbedringsmuligheder 3: Høj kvalitet i arbejdet med mulighed for få vigtige forbedringer 4: Meget høj kvalitet i arbejdet med ganske få forbedringsmuligheder Målopnåelse i forhold til budgetforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til budgetforbruget i procent. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en målopnåelse som forventet eller over forventet i forhold til de forbrugte midler. 0: Ingen eller stort set ingen målopnåelse for de forbrugte budgetmidler 1: Målopnåelse meget under forventet i forhold til budgetforbrug 2: Målopnåelse en del under forventet i forhold til budgetforbrug 3: Målopnåelse lidt under forventet i forhold til budgetforbrug 4: Målopnåelse som forventet eller over forventet set i forhold til budgetforbrug Målopnåelse i forhold til tidsforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til tidsforbruget i procent af den samlede tidsramme. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en målopnåelse som forventet eller over forventet i forhold til den forbrugte tid. 0: Ingen eller stort set ingen målopnåelse for den forbrugte tid 1: Målopnåelse meget under forventet i forhold til tidsforbrug 2: Målopnåelse en del under forventet i forhold til tidsforbrug 3: Målopnåelse lidt under forventet i forhold til tidsforbrug 4: Målopnåelse som forventet eller over forventet set i forhold til tidsforbrug