2. Adgangsveje til internettet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2. Adgangsveje til internettet"

Transkript

1 Adgangsveje til internettet Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion It-infrastruktur skal bidrage til fremtidens vidensamfund Kapitlets indhold Udbredelsen af bredbånd stiger fortsat i alle dele af landet Faldende priser Investeringsfaldet stoppet Internationalt perspektiv Informationssamfundets digitale infrastruktur er en væsentlig forudsætning for befolkningens og virksomhedernes mulighed for at gøre brug af nye informations- og kommunikationsteknologier og tjenester. Anvendelse af it i alle samfundets forgreninger skal bidrage til at skabe vækst i dansk erhvervsliv, modernisere den offentlige sektor og kvalificere danskerne til fremtidens vidensamfund. Kapitlet afdækker den løbende udbygning og anvendelse af den digitale infrastruktur i Danmark inden for de senere år og giver en status pr. medio Kapitlet fokuserer desuden på prisudviklingen på teletjenester i Danmark. Endelig vises udviklingen i telesektorens investeringer i Danmark fulgt af internationale sammenligninger. En kortlægning af bredbåndsudviklingen i Danmark viser, at der er sket en yderligere udbygning af den danske bredbåndsinfrastruktur - i form af højere dækning og større båndbredde. Udbredelsen af bredbånd stiger fortsat i alle dele af landet. Priserne på teletjenester er faldet markant inden for de seneste 5-7 år og er fortsat faldende. Det gælder særligt mobiltelefoni, dial-up internet og ADSL. I 2002 og 2003 var der tale om markante fald i telesektorens investeringer i forhold til det rekordhøje niveau i 2001, hvor investeringerne udgjorde knap 11 mia. kr. I 2004 stoppede faldet i telesektorens investeringer. Investeringerne var på 5,7 mia. kr. i 2004 mod 5,6 mia. kr. i Sammenlignet med andre lande klarer den danske infrastruktur sig på mange områder godt. Danmark ligger i toppen inden for OECD med en bredbåndsdækning på 98 pct. af befolkningen. Tilsvarende ligger Danmark i toppen, når det drejer sig om befolkningens og virksomhedernes anvendelse af bredbånd. Dette til trods for, at ADSLpriserne i Danmark fortsat er relativt høje sammenlignet med andre lande. Omvendt har Danmark nogle af de laveste mobilpriser inden for OECD. Prisen på engrosprodukter for det, som nye teleudbydere anvender til at levere egne bredbåndstjenester (ADSL), er fortsat lave i europæisk regi. Centrale begreber om bredbånd: Tilgængelighed dækker over, om husstande og virksomheder har mulighed for at få en bredbåndsforbindelse til internet. Udbredelse er antallet af bredbåndsabonnementer til enten husstande eller virksomheder i Danmark. Der er altså ikke tale om antallet af brugere, eller om hvem der kan få adgangen, men i stedet hvor mange forbindelser der er etableret. Anvendelse omfatter den faktiske brug af bredbånd. Der kan fx være flere brugere pr. husstand, og en forbindelse kan fx anvendes til informationssøgning, underholdning, netbank, e-post eller noget helt andet.

2 12 Adgangsveje til internettet 2.2 Adgangsveje til informationssamfundet Oversigt over adgangsveje Danske virksomheder og husstande har i dag gode muligheder for at få en hurtig adgangsvej til internet via flere forskellige teknologier. Nedenstående oversigt indeholder en nærmere beskrivelse af de forskellige typer adgangsveje. Definition af adgangsveje til internet: Analogt modem: Adgang via traditionel telefonlinie med en hastighed op til 56 kbit/s. ISDN: Betegnelse for en tjeneste, der giver mulighed for at bruge den traditionelle telefonlinie til en dataforbindelse med en hastighed op til 128 kbit/s. xdsl er betegnelsen for en digital adgangsteknologi, der giver mulighed for at bruge den traditionelle telefonforbindelse til datatransmission med høj hastighed. ADSL er den mest udbredte variant af xdsl-teknologien, og udbydes i dag med hastigheder op til 8 Mbit/s. Kabelmodem er en enhed, der ved tilkobling til kabel-tv net eller fællesantenneanlæg gør det muligt at sende og modtage datasignaler, der fremføres i antenneanlægget ved siden af radio- og tvprogrammer. Kabelmodem udbydes med hastigheder op til 4 Mbit/s (overvejende private husstande). FWA/WiMAX (Fixed Wireless Access) er et radiobaseret system, der udgør et alternativ til kabelbaserede løsninger. FWA udbydes i forskellige frekvensbånd. I 3,5 GHz-båndet og 10 GHz-båndet udbydes der hastigheder op til 4 Mbit/s. Tjenesterne retter sig fortrinsvis mod mindre virksomheder. I 26 GHz-båndet udbydes der typisk hastigheder op til 34 Mbit/s. Tjenesterne i det høje frekvensbånd retter sig primært mod større virksomheder, boligforeninger og teleudbydere. WiMAX er navnet på et internationalt forum bestående af forskellige virksomheder, som arbejder med løsninger, der understøtter trådløse kommunikationsstandarder inden for bl.a. FWA. Flere danske FWA-udbydere har i 2005 lanceret tjenester baseret på WiMAX. Optiske fibre anvendes i stigende omfang som adgangsvej til større virksomheder og boligforeninger. Den kapacitet, der kan opnås med en optisk fiber, er stort set ubegrænset og forventes at kunne dække virksomheders og husstandes behov i mange år fremover. Inden for de seneste år har flere elforsyningsselskaber i forbindelse med nedgravning af el-nettet samtidigt nedlagt optiske fibre, og til disse fibre forbindes nu virksomheder og husstande i stigende udstrækning med individuelle optiske fibre. Optiske fiberforbindelser til private husstande udbydes i dag med hastigheder fra typisk 2-10 Mbit/s og op til 100 Mbit/s. Bolignet. Husstande i boligforeninger og kollegier kan via et internt lokalnet (LAN) deles om en fælles internetforbindelse, fx optisk fiber, FWA eller ADSL. Lokalnettet kan være såvel kabelbaseret som trådløst. Den enkelte husstand opnår typisk en hastighed, der svarer til et ADSL- eller kabelmodemabonnement og op til 2-10 Mbit/s. Hotspots. Internetudbydere bygger i disse år et stort antal såkaldte hotspots. Et hotspot giver trådløs bredbåndsadgang fra offentligt tilgængelige steder, som fx cafeer, restauranter, hoteller, biblioteker, offentlige pladser og tankstationer. Hastigheden i et hotspot er afhængig af dels kapaciteten i den bagvedliggende internetforbindelse, dels antallet af samtidige brugere. Hastigheden er typisk op til 2 Mbit/s. Mobile adgangsveje. GPRS er en mobildatatjeneste, som muliggør pakkekoblet datatransmission i mobilnettet (GSM-nettet) med en maksimal hastighed på 57 kbit/s. UMTS (3G) mobildatatjenester giver i dag en maksimal hastighed på op til 384 kbit/s. Digitale sendenet. Et digitalt jordbaseret Tv-sendenet er i øjeblikket under opbygning i Danmark med henblik på landsdækkende udsending fra april Det nye digitale sendenet vil kunne understøtte muligheden for at modtage tv via mobiltelefonen, baseret på den såkaldte DVB-H standard. DVB-H fungerer uafhængigt af de eksisterende GSM- og 3G mobilnet. Bredbånd. Betegnelsen bredbånd anvendes i denne publikation som en fælles betegnelse for internetforbindelser med en hastighed på mindst 144 kbit/s, dvs. hurtigere end analogt telefonmodem og ISDN. EU-kommissionen og OECD anvender denne hastighedsgrænse i forbindelse med statistikindsamling mv.

3 Adgangsveje til internettet 13 Tilgængelighed af adgangsveje Fortsat udbygning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark Lancering af WiMAX-tjenester Elselskabernes omfattende udrulning af fiberbaseret bredbåndsinfrastruktur Tilgængeligheden af ADSL er nu 98 pct. på landsplan Figur 2.1 Inden for det seneste år er der sket en udbygning af den danske bredbåndsinfrastruktur. Tilgængeligheden af ADSL er øget, flere husstande har fået adgang til bredbånd via bolignet i byområder, og 3G mobiltjenester dækker nu en stor del af befolkningen. Flere danske FWA-udbydere har i 2005 lanceret WiMAX-tjenester, primært med opstart i de største byer. Udbyderne har planer om inden for de næste par år at dække udvalgte større og mindre byer i Danmark. Udbyderne forventer, at der i 2006 lanceres bærbart og mobilt udstyr med WiMAX-certificerede komponenter, der vil give øget adgang til mobile bredbåndsløsninger. Et større antal elselskaber har igangsat en omfattende udrulning af fiberbaseret bredbåndsnet inden for deres respektive forsyningsområder. Elselskaberne har inden for det seneste år intensiveret deres aktiviteter med nedlægning af fiberkabler/tomrør i jorden. Hovednet og fordelingsnet til lokalområder er flere steder etableret i stor udstrækning med henblik på etablering af et mere finmasket tilslutningsnet. En kortlægning af elselskabernes udrulningsplaner viser, at selskaberne under ét sigter efter at kunne tilbyde ca. en halv million husstande, virksomheder mv. en tilslutning til fibernet inden for godt to år og op imod 1,2 mio. på længere sigt. Siden medio 2002 har 95 pct. af alle husstande og virksomheder i Danmark haft adgang til ADSL. TDC har i maj 2005 afsluttet en yderligere udbygning af ADSLudstyret, der indebærer, at 98 pct. af samtlige husstande og virksomheder på landsplan nu har adgang til ADSL med en hastighed på minimum 512 kbit/s. Tilgængelighed af ADSL i kommunerne. April 2005 Under 85 pct. (5) pct. (34) pct. (133) Over 98 pct. (99) Kort- og Matrikelstyrelsen (G. 5-00) Anm. Antallet af kommuner inden for hvert interval er angivet i parentes. Kilde: IT- og Telestyrelsen, oktober Kortet er baseret på data fra TDC. ADSL-dækningen højest i tæt befolkede områder Figur 2.1 viser, at ADSL-dækningen overvejende er højest i de mere tæt befolkede områder. Tilgængeligheden er lavest i de mere tyndt befolkede landkommuner, hvor afstanden mellem husstandene og de centralt placerede telefoncentraler ofte er relativ høj, dvs. typisk mere end 4-5 kilometer.

4 14 Adgangsveje til internettet Højere båndbredde til en stigende del af befolkningen Figur 2.2 Figur 2.2 viser, at udbygning af bredbåndsinfrastrukturen inden for de senere år har givet en stigende del befolkningen og virksomhederne adgang til bredbåndstjenester med højere båndbredde. Tilgængelighed af bredbåndstyper i forhold til antal husstande og virksomheder Pct. af husstande og virksomheder ADSL 512 kbit/s ADSL 2 Mbit/s Kabelmodem: Op til 4 Mbit/s 14 FWA (3,5 GHz): Op til 8 Mbit/s 3G: Op til 384 kbit/s Medio 2001 Medio 2003 Medio Optiske fibre: Mbit/s Anm. Tilgængeligheden af kabelmodem er alene opgjort i forhold til antal husstande, da det langt overvejende er husstande, der anvender kabelmodem som adgangsvej til internet. Husstande: (DST, 2002). Virksomheder: (DST, 2002, antal arbejdssteder med 1-99 ansatte). Kilde: IT- og Telestyrelsen, oktober pct. har adgang til ADSL med en båndbredde på 2 Mbit/s 1000 trådløse hotspots Øget adgang til fiberbaseret bredbåndsnet Den seneste udbygning af fastnettet med ADSL-udstyr har også medført, at 95 pct. af befolkningen og virksomhederne nu har adgang til ADSL med en båndbredde på 2 Mbit/s. ADSL udbydes i dag med hastigheder op til 8 Mbit/s. Siden 2001 har der været en landsomfattende aktivitet med opgradering af kabel-tv net samt privatejede og kommunalt ejede fællesantenneanlæg. På landsplan har 60 pct. af alle husstande adgang til kabelmodem med hastigheder op til 4 Mbit/s. Trådløse bredbåndsløsninger vinder også frem. 3G mobiltjenester er nu tilgængelige for ca. 90 pct. af befolkningen, mens FWA siden 2002 har været tilgængeligt for ca. 90 pct. af alle virksomheder og husstande. Endelig findes der på landsplan op imod 1000 trådløse hotspots, der giver trådløs bredbåndsadgang i cafeer, biblioteker, på offentlige pladser, tankstationer mv. Fiberbaserede bredbåndsnet vinder også frem i mange dele af landet. I byområder sker det navnlig ved det stigende antal bolignet/bydelsnet, hvor mere end husstande har adgang til et fiberbaseret bolignet. Derudover er der et stigende antal husstande, der har mulighed for en fibertilslutning via et elselskab. Medio 2005 var der tale om husstande. Samlet set har ca. 9 pct. af de danske husstande mulighed for en fiberbaseret bredbåndsforbindelse. Elselskabernes entré på bredbåndsmarkedet Elselskabernes udrulningsplaner Planer omfatter størstedelen af Danmark Et større antal elselskaber har igangsat en omfattende udrulning af fiberbaseret bredbåndsnet inden for deres respektive forsyningsområder. Figur 2.3 viser elselskabernes udrulningsplaner, opgjort ved det forventede antal potentielle kunder. Elselskabernes udrulningsplaner omfatter størstedelen af Danmark. Det gælder også de mere tyndt befolkede landområder i Jylland, hvor adgangen til kabelbaserede bredbåndsløsninger ofte er begrænset. Tilgængeligheden af ADSL er ofte lavere i disse områder som følge af en høj ledningsafstand mellem de centralt placerede telefoncentraler og abonnenterne (se figur 2.1) og kabel-tv net/fællesantenneanlæg er overvejende et byfænomen.

5 Adgangsveje til internettet 15 Massiv udrulning af optiske fibre TDC s landsomfattende fiberudrulning - CityMAN Figur 2.3 Tilsammen forventer elselskaberne at kunne tilbyde en halv mio. husstande, virksomheder mv. en fibertilslutning inden for godt to år. Ved realiseringen af elselskabernes samlede udbygningsplaner forventes det, at op imod 1,2 mio. virksomheder og husstande vil få adgang til en fibertilslutning. Tidshorisonten for den samlede realisering af udbygningsplaner er på mindst 10 år. TDC igangsatte i begyndelsen af 2004 en omfattende udbygning af optiske fibre, der på sigt kan omfatte op mod 100 byområder i Danmark (CityMAN projektet). Foreløbigt er initiativet blevet lanceret i nogle af de største byområder, herunder København, Århus, Odense, Herning og Vejle. Initiativet retter sig primært mod erhvervskunder, herunder kommuner og amter. Elselskabernes udrulningsplaner - potentielle kunder Nesa MidtVest Bredbånd (4) EnergiMidt SEAS-NVE TRE-FOR Sydvest Energi HEF Energi Fyn (2) Energi Horsens KE (1) Sydfyns Elforsyning Galten Elværk NEF ESS (3) HHEL NRGi Medio 2005 Ultimo 2007 Total Antal * Ved potentielle kunder forstås virksomheder og private husstande, der vil kunne tilsluttes elselskabets fiberbaserede bredbåndsnet med en beskeden indsats i form af fx etablering af forbindelse fra hus til grundskel eller tilsvarende. 1 KE sælger i dag kun forbindelser til erhverv. Et åbent net forventes etableret i De potentielle kunder forudsætter, at der åbnes op for salg til private i løbet af De 10 pct. er opgjort i forhold til antal husstande. 2 Energi Fyn har planlagt tilslutning af kunder inden Oplysningerne om det forventede antal potentielle kunder er overvejende baseret på selskabets erfaringer om hvor stor en andel af de tilbudte husstande mv. der ønsker en tilslutning. Energi Fyns udrulningsplan omfatter ikke nødvendigvis alene selskabets eget forsyningsområde. Udbygningen kan også finde sted i tilstødende forsyningsområder. 3 ESS udbyder også SHDSL-tjenester via det traditionelle fastnet med hastigheder op til 2,3 Mbit/s til kunder, stigende til ved udgangen af Selskabet forventer at kunne dække kunder ved realiseringen af den samlede udbygningsplan (2013). En væsentlig andel af kunderne forventes på dette tidspunkt at have adgang til en fibertilslutning. 4 MidtVest Bredbånd (MVB) er ejet af 7 forsyningsselskaber i Midt- og Vestjylland. Kilde: IT- og Telestyrelsen, oktober Udbredelse af adgangsveje generelt Bredbånd er fortsat i vækst Antallet af bredbåndsforbindelser i Danmark stiger fortsat. Det samlede antal bredbåndsforbindelser i form af ADSL, kabelmodem og bolignet-tilslutninger var pr. medio 2005 knap 1,160 mio. (figur 2.4). ADSL udgør godt 60 pct. af de mest udbredte former for bredbåndsforbindelser, og kabelmodem knap 30 pct. De resterende knap 10 pct. omfatter bredbåndsforbindelser via bolignet/bydelsnet.

6 16 Adgangsveje til internettet Figur 2.4 Mest udbredte bredbåndsforbindelser Antal Medio 2001 Medio 2002 Medio 2003 Medio 2004 Medio 2005 ADSL Kabelmodem Bolignet-tilslutninger Anm. Figuren omfatter ikke kabelmodemabonnementer med en hastighed på under 144 kbit/s, (ca pr. medio 2004). Tallet for kabelmodem inkluderer også kabelmodem abonnementer i de såkaldte uafhængige fællesantenneanlæg ( abonnementer). Kilde: IT- og Telestyrelsen, oktober Andre typer bredbåndsforbindelser vinder også frem Bredbåndsvækst på 30 pct. Tabel 2.1 Antallet af fibertilslutninger til husstande og virksomheder vinder frem. IT- og Telestyrelsens seneste telestatistik viser, at der pr. medio 2005 var fibertilslutninger, overvejende baseret på elselskabernes bredbåndsaktiviteter. Trådløse bredbåndsforbindelser baseret på WiFi-teknologien er også udbredt i geografisk afgrænsede områder. Det gælder fx tilslutninger via hotspots, der i dag omfatter mere end abonnementer samt Djurslands.net, hvor godt husstande på Djursland er tilsluttet et trådløst regionsnet. Tabel 2.1 viser, at der medio 2005 var 22 bredbåndsforbindelser pr. 100 indbyggere i Danmark mod 17 forbindelser medio Det svarer til, at antallet af bredbåndsforbindelser er steget med 30 pct. det seneste år. Udbredelse af bredbånd i forhold til indbyggere og husstande/virksomheder Medio året Antal bredbåndstilslutninger pr. 100 indbyggere Antal bredbåndstilslutninger pr. 100 husstande og virksomheder Anm. Oplysninger om antal indbyggere, husstande og virksomheder i de respektive år er baseret på data fra Danmarks Statistikbank ( Virksomheder er defineret som antal arbejdssteder med op til 50 ansatte. Virksomheder med over 50 ansatte anvender typisk faste kredsløb, optisk fiber eller FWA. I seks ud af ti kommuner har mere end hver fjerde bredbånd Figur 2.5 viser, at udbredelsen af ADSL, kabelmodem og bolignet-tilslutninger under ét i 121 af landets 271 kommuner er på 40 pct. eller mere. I 46 kommuner - overvejende bykommuner - er den samlede udbredelse nu på mere end 50 pct. Kun i 11 kommuner er udbredelsen på under 25 pct.

7 Adgangsveje til internettet 17 Figur 2.5 Udbredelse af bredbånd i Danmark. Medio pct. (11) pct. (139) pct. (75) Over 50 pct. (46) Kort- og Matrikelstyrelsen (G. 5-00) Anm. Tallene er beregnet ved i hver kommune at sætte det samlede antal ADSL, kabelmodem og bolignet-tilslutninger i forhold til det samlede antal af husstande og virksomheder med under 50 ansatte. På Djursland (omfatter 8 kommuner) er tillige medregnet trådløse bredbåndsforbindelser baseret på Djurslands.net, der medio 2005 omfattede mere end tilslutninger. Antallet af kommuner inden for hvert interval er angivet i parentes. Kilde: IT- og Telestyrelsen, oktober Stigning i såvel by og land Kortlægningen viser desuden, at udbredelsen af bredbånd fortsat stiger markant i alle dele af landet. Både i byerne og i landkommunerne anvendes bredbåndsforbindelser i stigende grad. Større bredbåndsforbindelser Udbredelsen af de hurtigere typer bredbåndsforbindelser er i stor vækst. Figur 2.6 Udbredelse af bredbåndshastigheder for ADSL Procent Medio 2003 Medio 2004 Medio kbit/s 1 Mbit/s 2 Mbit/s eller højere Kilde: IT- og Telestyrelsen, oktober 2005.

8 18 Adgangsveje til internettet Stigning i ADSL forbindelser på 1 Mbit/s eller derover Årsager til større bredbåndsforbindelse Fremtidens tv-format, HDTV Højere udbudte hastigheder Mobiltelefonerne vinder frem Tabel 2.2 Figur 2.6 viser, at andelen af ADSL forbindelser med hastigheder på 1 Mbit/s eller derover er steget fra 18 pct. i 2003 til 73 pct. i En væsentlig forklaring på udviklingen er ADSL udbydernes løbende opgradering af eksisterende kunder til højere båndbredde. Større bredbåndsforbindelser skal bl.a. imødekomme det stigende udbud af og efterspørgsel efter TV og video-on-demand leveret via bredbåndsforbindelser, lanceringen af IP-telefoni til privatkunder, udbredelsen af hjemmearbejdspladser, samt applikationer som fx musik, digitale billeder, videoklip og spil over internet. Traditionelt tv fremført via en bredbåndsforbindelse kræver i dag mindst 1-2 Mbit/s. Fremtidens tv-format, HDTV, vil stille krav om øget båndbredde ved fremføring af tvkanaler via bredbåndsforbindelser. HDTV indebærer, at det enkelte billede bliver fem gange så detaljeret i forhold til traditionelt tv. Båndbredden vil være 6-8 Mbit/s per kanal. De eksisterende kabelanlæg vil kunne sende HDTV, i takt med at udbudet og efterspørgslen på HDTV vinder frem. Udviklingen afspejles også i de udbudte hastigheder via de forskellige bredbåndsadgangsveje. I 2005 er den udbudte hastighed for ADSL til privatkunder øget fra 2 Mbit/s til 8 Mbit/s, og bredbåndsforbindelser via fiberbaserede bolignet udbydes nu med hastigheder op til 20 Mbit/s. Tabel 2.2 viser, at der er næsten lige så mange mobilabonnementer, som der er indbyggere i Danmark. Mobiltelefonerne bruges i stigende omfang til dataoverførsel. Næsten 3,3 mio. mobilabonnementer kan nu bruge GPRS (datatransmission på op til 57 kbit/s). Antallet af 3G mobil abonnementer er imidlertid faldet fra ved udgangen af 2004 til medio Omvendt er tilgængeligheden 3G-tjenester steget, og dækker nu ca. 90 pct. af befolkningen. Mobilabonnementer i Danmark halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår 1. halvår abonnementer Abonnementer i alt G GPRS Abonnementer pr. 100 indbyggere 68,3 73,7 77,3 83,2 84,3 88,3 89,2 95,5 97,2 Kilde: IT- og Telestyrelsen, oktober IP-telefoni er i vækst Et stigende antal virksomheder og private brugere har inden for de seneste par år skiftet til IP-telefoni. IT- og Telestyrelsens seneste tal viser, at antallet af IP-telefoni abonnementer hos de danske teleselskaber var medio Hertil kommer, at flere end tre ud af fire danske IP-telefoni kunder benytter sig af udenlandske udbydere som fx Skype og Google Talk. Dermed bruger flere end en kvart mio. danskere nu IP-telefoni. En OECD-undersøgelse fra 2005 viser, at Danmark i 2004 havde den højeste udbredelse af Skype-brugere på verdensplan. Udbredelse af adgangsveje i befolkningen Fire ud af ti har xdsl I 2005 har 79 pct. af befolkningen adgang til internet i hjemmet. I lighed med tidligere års undersøgelser af befolkningens brug af it fortsætter tendensen hen imod de mere avancerede former for internetopkoblinger. I 2005 har 40 pct. af befolkningen med adgang til internet i hjemmet adgang via xdsl (ADSL, SHDSL mv.) og 28 pct. via øvrige bredbåndsforbindelser (dvs. kabelmodem, bredbåndsforbindelse via bolignet mv.).

9 Adgangsveje til internettet 19 Telefonmodem eller ISDN Figur pct. af befolkningen, der har adgang til internet i hjemmet, bruger telefonmodem eller ISDN som adgangsvej i Det er et fald i forhold til 2004, hvor det var 41 pct. Befolkningens adgangsveje til internet i hjemmet Pct. af befolkningen, der har adgang til internet i hjemmet Telefonmodem, ISDN xdsl 13 Opkoblingsform Kilde: Danmarks Statistik, Befolkningens brug af internet Anden Mobiltelefon bredbåndsforbindelse Stationær pc 38 Bærbar pc 5 Håndholdt computer 16 Apparat med internetadgang 1 Tv 1 Mobiltelefon Spilleconsol Apparater med internetadgang Væsentlige andele for mobil internetopkobling Figur 2.7 viser fordelingen af internetadgang på typer af apparater opgjort på dem, som har internet i deres hjem i Da nogle har adgang til internet fra flere forskellige apparater i deres hjem, giver tallene tilsammen mere end 100 pct. Det er nu for første gang muligt at angive andele for henholdsvis stationær og bærbar pc med adgang til internet. 89 pct. har internetforbindelse i deres hjem fra en stationær pc, mens 38 pct. har adgang fra en bærbar pc. Der er samtidig 16 pct., som har adgang til internet fra en mobiltelefon. 5 pct. har adgang fra håndholdt computer (palmtop, pda). 1 pct. har adgang til internet i deres hjem fra deres tv (digitalt tv eller settop-boks) og 1 pct. via en spillekonsol. Udbredelse af adgangsveje i virksomhederne ADSL er virksomhedernes foretrukne adgangsvej Kun hver tyvende virksomhed bruger traditionelt modem ADSL er blevet den foretrukne adgangsvej blandt virksomhederne. Næsten 3 ud af 4 har en sådan forbindelse (figur 2.8). Med 73 pct. er det en mindre stigning i forhold til 2004, hvor 68 pct. brugte ADSL o.l. Adgang via et traditionelt modem bruges kun af 6 pct., hvilket er et fald fra 9 pct. i Anden kabelbaseret internetforbindelse, der som oftest dækker over de hurtigste bredbåndsforbindelser (herunder optiske fibre), findes hos 14 pct. (16 pct. i 2004) og trådløs internetforbindelse, fx via mobiltelefon findes hos 10 pct. (8 pct. i 2004).

10 20 Adgangsveje til internettet Figur 2.8 Virksomhedernes adgangsveje til internettet ADSL o.l 73 Anden kabelbaseret forbindelse 14 ISDN 14 Trådløs forbindelse 10 Traditionelt analogt modem Procent Anm. Summen af adgangsvejene overstiger 100 pct., da nogle virksomheder anvender flere adgangsveje. Kilde: Danmarks Statistik, Danske virksomheders brug af it Kun mindre stigning i bredbåndsforbindelser... Figur 2.9 I alt 82 pct. af virksomhederne har en bredbåndsforbindelse, forstået som adgangsveje, der er hurtigere end analogt modem eller ISDN (figur 2.9). Der er således kun sket en mindre stigning i forhold til 2004, hvor andelen var 79 pct. Stigningen er først og fremmest sket hos virksomheder med ansatte, hvor 77 pct. havde bredbånd i 2005 mod 72 pct. i Virksomheder med bredbåndsforbindelse 1 til internettet Procent Alle Industri Bygge og anlæg Branche Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finans. og forretningsservice Antal ansatte 1 Ved bredbåndsforbindelse forstås ADSL o.l. eller anden kabelbaseret internetforbindelse (dvs. adgangsveje, der er hurtigere end analogt modem eller ISDN). Kilde: Danmarks Statistik, Danske virksomheders brug af it men stigning i kapaciteten Selv om antallet af virksomheder med bredbåndsforbindelse synes at være stagnerende, dækker tallene over en stigning i kapaciteten på forbindelserne. Blandt virksomheder med ADSL har 66 pct. en forbindelse på mindst 2 Mbit/s (figur 2.10). Den tilsvarende andel i 2004 var 59 pct. Blandt virksomheder med anden kabelbaseret forbindelse har 86 pct. kapacitet på mindst 2 Mbit/s - en stigning fra 79 pct. i 2004.

11 Adgangsveje til internettet 21 Figur 2.10 Kapacitet på bredbåndsforbindelser Under 2 Mbit/s ADSL o.l. Anden kabelbaseret forbindelse Under 2 Mbit/s 14 pct. 34 pct. 66 pct. Mindst 2 Mbit/s 86 pct. Mindst 2 Mbit/s Anm.: Ved Mbit/s forstås det maksimale antal mio. bits, der kan modtages pr. sekund. Tallene er eksklusive brugere der ikke kendte kapaciteten. Disse udgjorde 13 pct. af ADSL-brugerne og 8 pct. af brugere med anden kabelforbindelse. Kilde: Danmarks Statistik, Danske virksomheders brug af it Priser på telefoni og bredbånd Fortsat faldende priser på fastnettelefoni, dial-up internet og mobiltelefoni Tabel 2.3 Priserne for teletjenester er siden 1998 faldet markant. Selvom der har været et stor prisfald på alle teleydelser, er der stor spredning på, hvor meget de enkelte ydelser er faldet i pris fra 1999 til Tabel 2.3 viser, at priserne på mobiltelefoni og en dialup tilslutning til internet er faldet med mere end 50 pct. i perioden fra august 2000 til august Især er en dial-up internetforbindelse faldet markant, med i alt 73 pct. For fastnettelefoni er der tale om et mindre prisfald på i alt 27 pct. Priser, billigste tilbud. August måned Pris pr. kvartal Pris pr. måned Fastnettelefon Mobiltelefon Internet ADSL 900 minutter 270 minutter 450 minutter 600 minutter 512/128 kbit/s 2048/512 kbit/s kr pct. Ændring (løbende priser) Ændring (faste priser) Kilde: IT- og Telestyrelsen, august Priserne for ADSL er mere end halveret på fem år Priserne for ADSL 512 kbit/s og ADSL 2 Mbit/s er faldet med mere end 50 pct. fra 2000 til 2005.

12 22 Adgangsveje til internettet 2.4 Telesektorens investeringer Fald i teleinvesteringer stoppet Figur 2.11 De årlige investeringer i telesektoren er steget siden liberaliseringen blev påbegyndt - fra 3,1 mia. kr. i 1995 til 5,7 mia. kr. i Bortset fra 1999 er investeringerne i telesektoren øget hvert år i perioden fra 1996 til Figur 2.11 viser, at der i 2002 og 2003 var tale om markante fald i investeringerne i forhold til det rekordhøje niveau i 2001, hvor investeringerne udgjorde knap 11 mia. kr. I 2004 er investeringerne øget marginalt i forhold til Telesektorens investeringer i Danmark Millioner kr Anm. Investeringer er opgjort eksklusiv betaling for UMTS-tilladelser til 3G mobiltelefoni. Kilde: IT- og Telestyrelsens Teleårbog Internationalt perspektiv Figur 2.12 Tilgængelighed af ADSL inden for OECD - top 15 Belgien Schweiz Danmark UK Finland Frankrig Sydkorea Tyskland Japan Sverige Holland Østrig USA Norge Canada Procent af husstande og virksomheder Anm.: Tilgængeligheden af ADSL er opgjort i forhold til det samlede antal husstande og virksomheder. Kilde: OECD Communications Outlook, juni 2005.

13 Adgangsveje til internettet 23 Danmark ligger i front med bredbåndsdækning ADSL nu tilgængeligt for 98 pct. af virksomhederne og de private husstande Danmark har tredje højeste udbredelse af bredbånd i verden Figur 2.13 Figur 2.12 viser, at tilgængeligheden af ADSL for virksomheder og private husstande er høj i Danmark sammenlignet med mange andre OECD-lande. Forskellen var størst i 2001 og er gradvist mindsket i takt med den fortsatte udbygning af ADSL inden for OECD-landene. Ved udgangen af 2004 var tilgængeligheden 96 pct. i Danmark. TDC har i maj 2005 afsluttet en yderligere udbygning af fastnettet med ADSL-udstyr, der indebærer, at ADSL nu er tilgængeligt for 98 pct. af virksomhederne og husstandene på landsplan. Figur 2.13 viser, at Danmark med knap 19 bredbåndsforbindelser pr. 100 indbyggere pr. ultimo 2004 er blandt de førende lande inden for OECD med hensyn til anvendelse af bredbånd i virksomheder og i befolkningen. Sydkorea har fortsat en markant højere udbredelse af bredbånd end de øvrige lande med 25 forbindelser pr. 100 indbyggere. Udbredelsen af bredbåndsforbindelser stiger fortsat kraftigt i Danmark og er pr. medio 2005 steget til 22 forbindelser pr. 100 indbyggere. Udbredelse af bredbåndsforbindelser pr. 100 indbyggere - top 15. Juni 2005 Korea Holland Danmark Island Schweiz Canada Finland Belgien Norge Sverige Japan USA UK Frankrig Østrig Kilde: OECD, oktober DSL Kabel Andet Pr. 100 indbyggere

14 24 Adgangsveje til internettet Figur 2.14 Priser på mobiltelefoni. August lavt forbrug - billigste top 15 Danmark, Sonofon 58 Danmark, TDC Mobil 66 Luxembourg, Tango 81 Finland, Sonera Sverige, Tele 2 Comviq Finland, Elisa Norge, Telenor Island, Vodafone USA, Cingular Sverige, Teliamobile Island, Siminn Luxembourg, LuxGSM Norge, Netcom 132 Canada, Rogers Østrig, T-Mobile USD/PPP Anm.: Lavt forbrug er defineret som 300 minutter og 360 SMS'er pr. måned. Sammenligningen omfatter faste og variable udgifter. Undersøgelsen omfatter såvel forudbetalte abonnementer som efterbetalte abonnementer. Priserne er korrigeret for forskelle i købekraft landene imellem, baseret på OECD s seneste opgørelse af købekraftpariteter (Purchasing Power Parities - PPP). Kilde: OECD/Teligen, oktober Danmark har nogle af de laveste priser inden for OECD på mobiltelefoni Figur 2.15 Figur 2.14 og 2.15 viser, at Danmark har nogle af de laveste priser på mobiltelefoni. Det gælder både abonnenter med et lavt forbrug og abonnenter med et højt forbrug. Priser på mobiltelefoni. August højt forbrug - billigste top 15 Danmark, Sonofon 321 Finland, Sonera 355 Finland, Elisa 403 Luxembourg, Tango Norge, Netcom Sverige, Tele 2 Comviq Danmark, TDC Mobil Norge, Telenor 573 USA, Verizon USA, Cingular Sverige, Teliamobile Holland, Vodafone Storbritannien, O2 Island, Siminn Korea, KTF USD/PPP Anm.: Højt forbrug er defineret som 1800 minutter og 504 SMS'er pr. måned. Sammenligningen omfatter faste og variable udgifter. Undersøgelsen omfatter såvel forudbetalte abonnementer som efterbetalte abonnementer. Priserne er korrigeret for forskelle i købekraft landene imellem, baseret på OECD s seneste opgørelse af købekraftpariteter (Purchasing Power Parities - PPP). Kilde: OECD/Teligen, oktober 2005.

15 Adgangsveje til internettet 25 Danmark har fortsat relativt høje ADSL-priser Figur 2.16 Figur 2.16 og figur 2.17 viser, at Danmark sammenlignet med andre lande fortsat har relativt høje priser på ADSL. Dette gælder både ADSL-forbindelser med en kapacitet på omkring 1 Mbit/s og de hurtigere forbindelser. Frankrig, Irland og Italien er blandt de billigste lande, mens Østrig og Spanien er blandt de dyreste. ADSL-priser. Kapacitet tættest på 1 Mbit/s. September 2005 Italien Irland Frankrig Belgien Holland Tyskland Norge Sverige Schweiz Danmark UK Østrig Spanien 640 kbit/s 1024 kbit/s 1024 kbit/s 512 kbit/s 800 kbit/s 1024 kbit/s 1000 kbit/s 500 kbit/s 1200 kbit/s 1024 kbit/s 2000 kbit/s 1024 kbit/s 1000 kbit/s Anm.: Se note under figur DKK/PPP Figur 2.17 ADSL-priser. Kapacitet tættest på 2 Mbit/s. September 2005 Frankrig Tyskland Irland Holland Italien Norge UK Sverige Danmark Portugal Schweiz Østrig Belgien Spanien 2048 kbit/s 2000 kbit/s 2048 kbit/s 1600 kbit/s 4000 kbit/s 2000 kbit/s 2000 kbit/s 2000 kbit/s 2048 kbit/s 2048 kbit/s 2400 kbit/s 2048 kbit/s 4000 kbit/s 2000 kbit/s DKK/PPP Anm. Priserne er inklusive moms og opgjort i danske kroner pr. måned. Priserne omfatter alene den månedlige abonnementsbetaling og tager dermed ikke højde for etableringsomkostninger. Priserne er korrigeret for forskelle i købekraft landene imellem, baseret på OECD s seneste opgørelse af købekraftpariteter (Purchasing Power Parities - PPP). Undersøgelsen omfatter alene den tidligere monopoludbyder i hvert land, dvs. TDC for Danmarks vedkommende. Den udbudte kapacitet varierer fra land til land. For hvert land vises prisen for det produkt, hvis kapacitet ligger tættest på 1 Mbit/s (figur 2.16) hhv. 2 Mbit/s (figur 2.17). 1 Mbit/s er en typisk middelkapacitet i Danmark, mens 2 Mbit/s er en høj kapacitet. Undersøgelsen tager udgangspunkt i ADSL-produkter uden trafik- eller minutbaseret forbrugstaksering. I Irland, Portugal og Østrig indtræder der en variabel taksering, såfremt abonnenten overskrider et nærmere fastsat månedligt forbrug. I Belgien reduceres hastigheden til 64 kbit/s i den resterende del af en måned, såfremt abonnenten overskrider et fastsat trafikforbrug på 400 MB (512 kbit/s) og 30 GB (4 Mbit/s). I UK udbyder den tidligere monopoludbyder, BT, alene kapaciteten 2 Mbit/s. Undersøgelsen tager ikke højde for dels forskelle i upstream-hastigheder, dels om de udbudte hastigheder er baseret på best-effort eller en garanteret båndbredde. Kilde: IT- og Telestyrelsen, baseret på oplysninger indhentet fra udbydernes hjemmesider.

16 26 Adgangsveje til internettet Fortsat lave engrospriser på bredbånd - rå kobber Figur 2.18 Figur 2.18 viser, at Danmark fortsat har lave priser på rå kobber i EU. Ved rå kobber forstås, at TDC stiller kobberforbindelsen (den sidste del af forbindelsen ud til abonnenterne) til rådighed for andre udbydere, som selv sætter eget udstyr op i begge ender af forbindelsen. Engrospriser, rå kobber og delt anvendelse. August Euro pr. måned Italien Danmark Holland Grækenland Spanien Frankrig Rå kobber Anm. Etableringsomkostninger er fordelt på 36 måneder. Kilde: EU-kommissionens 10. implementeringsrapport, december Delt anvendelse UK 16 8 Østrig EU15 Finland Sverige Belgien Tyskland Portugal Luxembourg 17 9 Irland Delt anvendelse Højt investeringsniveau i Danmark Prisen på delt anvendelse af det rå kobber ligger derimod over EU-gennemsnittet. Delt anvendelse betyder, at den nye udbyder bruger en del af kobberforbindelsen til at levere en ADSL-forbindelse, mens TDC bruger en anden del af kobberforbindelsen til at levere traditionel telefoni. Selve den månedlige leje for delt anvendelse er ganske vist lidt lavere end EU-gennemsnittet, men hertil kommer en oprettelsesafgift, som ligger over EU-gennemsnittet. Oprettelsesafgiften er i figuren fordelt ud på 36 måneder. Figur 2.19 viser, at Danmark er et af de lande i OECD, hvor der investeres mest i telesektoren - målt pr. indbygger. En del lande, herunder Danmark, har oplevet et markant fald i investeringerne siden det rekordhøje investeringsniveau i Danmark havde i 2003 det sjette højeste investeringsniveau inden for OECD. I 2004 er investeringerne i Danmark på samme niveau som i 2003.

17 Adgangsveje til internettet 27 Figur 2.19 Investeringer i offentlig telekommunikation pr. indbygger i OECD-landene Schweiz Østrig UK Japan Sverige Danmark Australien Irland USA Italien Tjekkiet Canada Norge Grækenland Island USD Kilde: OECD Communications Outlook 2005.

18 28 Adgangsveje til internettet 2.6 Bilagstabeller Tabel 2.4 Bredbånd og anden opkobling i hjemmet ADSL Bredbånd Anden bredbåndsforbindelse UMTS (3. generations mobiltelefoni) Modem via normal telefonlinie eller ISDN pct. af befolkningen med internet i hjemmet I alt Køn Mænd Kvinder Alder år år år år Uddannelse Grundskole Gymnasial og erhvervs faglig uddannelse Videregående uddannelse Uoplyst Beskæftigelse Studerende Arbejder Funktionær Selvstændig Uden for erhverv Landsdel Øst for Storebælt Vest for Storebælt Kilde: Danmarks Statistik, Befolkningens brug af internet Tabel 2.5 Virksomhedernes adgangsveje til internettet Alle virksomheder Industri Bygge og anlæg Branche Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finans. og forretningsservice Antal ansatte Traditionelt analogt modem ISDN ADSL, SHDSL o.l Anden kabelbaseret forbindelse Trådløs forbindelse procent Anm.: Summen af adgangsvejene overstiger 100 pct., da nogle virksomheder anvender flere adgangsveje. Traditionelt analogt modem: Adgang via traditionel telefonlinie, hastighed op til 56 kbit/s. ISDN: Betegnelse for en tjeneste, der giver mulighed for at bruge den traditionelle telefonlinie til en dataforbindelse med en hastighed på op til 128 kbit/s. ADSL, SHDSL o.l.: Modem-teknologier baseret på de traditionelle telefonlinier, men med højere kapacitet. Andre kabelbaserede internetforbindelser: Fx kabelmodem og faste kredsløb. Trådløs forbindelse: Mobiltelefon, radiokæde, FWA, satellit.

2. Adgangsveje til internettet

2. Adgangsveje til internettet Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for

Læs mere

2. It-infrastruktur. 2.1 Introduktion

2. It-infrastruktur. 2.1 Introduktion It-infrastruktur 21 2. It-infrastruktur 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes mulighed for at bruge de ny it-muligheder.

Læs mere

0 20 40 60 80 100 Procent

0 20 40 60 80 100 Procent It-infrastruktur 9 1. It-infrastruktur Figur 1.1 Tilgængelighed af xdsl. Medio 2005 Holland* Luxembourg Korea* Belgien Schweiz* * Japan* New Zealand* Island Tyskland* 99,8 98,0 98,0 96,0 95,7 94,1 93,0

Læs mere

Informationssamfundet Danmark. It-status 2005

Informationssamfundet Danmark. It-status 2005 Informationssamfundet Danmark It-status 25 Information Society Denmark ICT Status 25 IKT er afgørende for produktivitet og innovation Det står efterhånden klart for de fleste, at globaliseringen stiller

Læs mere

2. It-infrastruktur. 2.1 Introduktion

2. It-infrastruktur. 2.1 Introduktion It-infrastruktur 11 2. It-infrastruktur 2.1 Introduktion It-infrastruktur skal bidrage til fremtidens vidensamfund Kapitlets indhold Stigende udbredelse af bredbånd Faldende priser Fortsat højt investeringsniveau

Læs mere

Adsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre

Adsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre It-infrastruktur 9 1. It-infrastruktur Figur 1.1 Bredbåndsdækning 1 8 Procent 96 98 98 9 9 97 9 9 9 9 87 88 6 4 64 6 6 6 47 5 44 2 14 4 5 9 Adsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre 21 22 23 24 25 26 Kilde:

Læs mere

Informationssamfundet Danmark. It-status 2004

Informationssamfundet Danmark. It-status 2004 Informationssamfundet Danmark It-status 2004 Information Society Denmark ICT Status 2004 Informationssamfundet Danmark It-status 2004 Udgivet af: Danmarks Statistik Ministeriet for Videnskab Teknologi

Læs mere

Informationssamfundet Danmark. It-status 2004

Informationssamfundet Danmark. It-status 2004 Informationssamfundet Danmark It-status 2004 Information Society Denmark ICT Status 2004 Informationssamfundet Danmark It-status 2004 Udgivet af: Danmarks Statistik Ministeriet for Videnskab Teknologi

Læs mere

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Udkast juli 2009 Udsendt af IT- og Telestyrelsen Danmark www.itst.dk Dette bilag giver en

Læs mere

Informationsmemorandum. Bilag B: Oversigt over det danske telemarked. Februar 2010

Informationsmemorandum. Bilag B: Oversigt over det danske telemarked. Februar 2010 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Bilag B: Oversigt over det danske telemarked Februar 2010 Udsendt af IT- og Telestyrelsen

Læs mere

900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. September 2010

900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. September 2010 900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne 891,9 896,9 MHz og 936,9 941,9 MHz samt 1710,1-1720,1 MHz og 1805,1-1815,1 MHz Informationsmemorandum Bilag D: Oversigt over det danske telemarked

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2011

Bredbåndskortlægning 2011 Bredbåndskortlægning 2011 Publikationen kan hentes på: www.itst.dk ISSN: 1903-3761 Version af 8. marts 2012 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Tilgængelighed af downstreamkapacitet 5 Tilgængelighed

Læs mere

800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. Marts 2012

800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. Marts 2012 800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne i frekvensbåndene 791-821 MHz og 832-862 Informationsmemorandum Bilag D: Oversigt over det danske telemarked Marts 2012 Udsendt af Erhvervsstyrelsen Danmark www.itst.dk

Læs mere

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv.

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv. Figur 1.1 Udbredelse af hurtige adgangsveje oktober 2003 30 Pr. 0 indbyggere 25 20,3 15 5 0 14,9 7,5 9,7 7,6 6,5 1,,5 3,4 4,4 7, 6,7 5,6 3,4 4,5 5,7 5,1 4,4 2,9 3,0 1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0

Læs mere

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside:

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: ISSN: 1903-3753 2 Telestatistikken for andet halvår af 2014 giver et indblik i den seneste udvikling på telemarkedet. Her beskrives de væsentligste

Læs mere

Kortlægning af bredbånd i Danmark. - Status medio 2004

Kortlægning af bredbånd i Danmark. - Status medio 2004 Kortlægning af bredbånd i Danmark - Status medio 2004 Oktober 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 INDLEDNING OG SAMMENFATNING...3 1.1 Indledning... 3 1.2 IT- og Telestyrelsens årlige bredbåndskortlægning...

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2006. Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2006

Bredbåndskortlægning 2006. Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2006 Bredbåndskortlægning 2006 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2006 IT- og Telestyrelsen November 2006 Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 5 3. OVERSIGT OVER DIGITALE

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 5 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 5 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 5 Offentligt Nøgletal om informationssamfundet 2007 Internationale tal Nøgletal om informationssamfundet - 2007 Internationale tal Udgivet af:

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark medio 2009

Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark medio 2009 Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark medio 2009 status IT- og Telestyrelsen December 2009 Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark

Læs mere

Telestatistik Første halvår 2014

Telestatistik Første halvår 2014 Telestatistik Første halvår 214 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 193-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni og mobilt bredbånd 5 Fastnet

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes i 2 eksemplarer et notat fra IT- og Telestyrelsen om omkostninger ved at sikre 100 % s dækning med bredbånd

Læs mere

Telestatistik Første halvår 2012

Telestatistik Første halvår 2012 Telestatistik Første halvår 2012 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 1903-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni og - bredbånd 5 Fastnet

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2013

Bredbåndskortlægning 2013 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 141 Offentligt Bredbåndskortlægning 2013 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 1903-3761 Indholdsfortegnelse

Læs mere

om ENERGISElSKAbERNES fibernet

om ENERGISElSKAbERNES fibernet 6 punkterede MYTER om energiselskabernes fibernet 2 1 MYTE: Danskerne vil ikke have fibernet Fibernet er den hurtigst voksende bredbåndsteknologi i Danmark. Antallet af danskere der vælger fibernet, stiger

Læs mere

Telestatistik Andet halvår 2013

Telestatistik Andet halvår 2013 Telestatistik Andet halvår Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 193-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni og mobilt bredbånd 5 Fastnet

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2007 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2007

Bredbåndskortlægning 2007 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2007 Bredbåndskortlægning 2007 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2007 Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545 0000

Læs mere

Informationssamfundet Danmark. It-status 2003

Informationssamfundet Danmark. It-status 2003 Informationssamfundet Danmark It-status 2003 Information Society Denmark ICT Status 2003 Informationssamfundet Danmark It-status 2003 Udgivet af: Danmarks Statistik Ministeriet for Videnskab Teknologi

Læs mere

Informationssamfundet Danmark

Informationssamfundet Danmark Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Informationssamfundet Danmark It-status 2006 Information Society Denmark ICT Status 2006 IT- og Telestyrelsen Ministeriet for Videnskab

Læs mere

Til udvalgets orientering fremsendes hermed Bredbåndskortlægningen for 2006.

Til udvalgets orientering fremsendes hermed Bredbåndskortlægningen for 2006. Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 60 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Til udvalgets orientering fremsendes

Læs mere

Telestatistik Første halvår 2010

Telestatistik Første halvår 2010 Telestatistik Første halvår 2010 Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk ISSN: 1903-3753 Version af 21. december 2010 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni

Læs mere

Befolkningens brug af internet

Befolkningens brug af internet Befolkningens brug af internet - 1 Befolkningens brug af internet 1 Befolkningens brug af internet 1 Udgivet af Danmarks Statistik 29. april 11 som e-publ ISBN 978-87-51-193-6 ISSN 194-784 Pdf-udgaven

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2008

Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2008 Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2008 IT- og Telestyrelsen Januar 2009 Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark

Læs mere

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006 IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø DANSK METAL IT-Sekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2140 e-mail: it@danskmetal.dk IT- og Telestyrelsen

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

12. Oversigt over tabeller og figurer i publikationen

12. Oversigt over tabeller og figurer i publikationen Tabel- og figuroversigt 205 12. Oversigt over tabeller og figurer i publikationen 1. Indledning Figur 1.1 Den indholdsmæssige ramme for statistik om informationssamfundet 2. It-infrastruktur Tabel 2.1

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2010

Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2010 Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2010 IT- og Telestyrelsen November 2010 Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk. Det digitale samfund 2009. Udgivet af: IT- og Telestyrelsen

Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk. Det digitale samfund 2009. Udgivet af: IT- og Telestyrelsen Det digitale samfund 2009 Udgivet af: IT- og Telestyrelsen Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2012

Bredbåndskortlægning 2012 Bredbåndskortlægning 2012 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 1903-3761 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Tilgængelighed af downstreamkapacitet

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

3. Befolkningens brug af it

3. Befolkningens brug af it Befolkningens brug af it 35 3. Befolkningens brug af it 3.1 Introduktion Kapitlets opbygning Befolkningens it-produkter Adgang til pc og internettet Befolkningens brug af internettet Formål med brug af

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Nøgletal om informationssamfundet Danmark Internationale tal

Nøgletal om informationssamfundet Danmark Internationale tal Nøgletal om informationssamfundet Danmark 2007 Internationale tal Nøgletal om informationssamfundet Danmark - 2007 Internationale tal Udgivet af: Danmarks Statistik Ministeriet for Videnskab Teknologi

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i marts 13 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 7 ud af 1 arbejdspladser har under 5 ansatte

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

IT- og Telestyrelsens kortlægning af hurtige adgangsveje i Danmark. - Status medio 2003

IT- og Telestyrelsens kortlægning af hurtige adgangsveje i Danmark. - Status medio 2003 IT- og Telestyrelsens kortlægning af hurtige adgangsveje i Danmark - Status medio 2003 Oktober 2003 Kapitel 1 Indledning IT- og Telestyrelsen har gennemført en ny kortlægning af hurtige adgangsveje til

Læs mere

Indhold > Forord 4. 1 Indledning 6

Indhold > Forord 4. 1 Indledning 6 Det digitale samfund 21 Indhold > Forord 4 1 Indledning 6 2 Digital infrastruktur 7 2.1 Hovedresultater 7 2.2 Videnskabsministeriets initiativer for at skabe bedre digital infrastruktur 8 2.3 Investeringer

Læs mere

Telestatistik Andet halvår 2016

Telestatistik Andet halvår 2016 Telestatistik Andet halvår Publikationen kan hentes på Energistyrelsens hjemmeside: www.ens.dk ISSN: 193-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Hovedtal 5 Bredbånd 6 Telefoni 18 Andre

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40

Læs mere

Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation

Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation AF ØKONOM KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN, CAND.POLIT RESUMÉ Telebranchen er en branche af stor betydning for dansk økonomi. Siden 2000 er timeproduktiviteten

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 2007 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2006 Ultimo juli 2006 var der i Århus Amt 45 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Økonomiske nøgletal for telebranchen 2011

Økonomiske nøgletal for telebranchen 2011 Økonomiske nøgletal for telebranchen 2011 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk/it-og-telestatistik ISSN: 1903-3745 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Telebranchens omsætning

Læs mere

Bilag 1: Tidslinje/historie (Egen fremstilling)

Bilag 1: Tidslinje/historie (Egen fremstilling) Bilagsoversigt Bilag 1: Tidslinje/historie... 2 Bilag 2: Backbone- og acessnettet... 4 Bilag 3: Investeringer i telesektoren... 5 Bilag 4: Bredbåndsabonnementer... 6 Bilag 5: Udviklingen i internet trafik...

Læs mere

Behov for hurtigere bredbånd og øget bredbåndskonkurrence i Danmark

Behov for hurtigere bredbånd og øget bredbåndskonkurrence i Danmark Behov for hurtigere bredbånd og øget bredbåndskonkurrence i Danmark Simen Karlsen, Ph.d. Henrik Ballebye Okholm, Signe Rølmer 28. august 2013 Dansk Energi har bedt Copenhagen Economics undersøge konkurrencesituationen

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Version af 7.april 2011

Version af 7.april 2011 Version af 7.april 211 Det digitale samfund 21 Indhold > Forord 4 1 Indledning 6 2 Digital infrastruktur 7 2.1 Hovedresultater 7 2.2 Videnskabsministeriets initiativer for at skabe bedre digital infrastruktur

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

1. Indledning. 1.1 Status over informationssamfundet

1. Indledning. 1.1 Status over informationssamfundet Indledning 9 1. Indledning Danmark er blevet et informationssamfund Status over udviklingen Publikationens indhold Danmark kan i dag med god ret betegnes som et informationssamfund. Digital behandling

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

IT- og Telestyrelsens internationale benchmark af hurtige adgangsveje. - Status medio 2003

IT- og Telestyrelsens internationale benchmark af hurtige adgangsveje. - Status medio 2003 IT- og Telestyrelsens internationale benchmark af hurtige adgangsveje - Status medio 2003 Oktober 2003 Kapitel 1 Indledning Et af regeringens overordnede mål er, at Danmark skal være en førende IT-nation.

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Telestatistik Første halvår 2017

Telestatistik Første halvår 2017 Telestatistik Første halvår 217 Publikationen kan hentes på Energistyrelsens hjemmeside: www.ens.dk ISSN: 193-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Hovedtal 5 Bredbånd 6 Telefoni 18

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juni 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juni

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Telestatistik Andet halvår 2011

Telestatistik Andet halvår 2011 Telestatistik Andet halvår Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.itst.dk ISSN: 1903-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni- og bredbånd 5 Fastnet internet

Læs mere

Nøgletal om informationssamfundet Danmark Danske tal

Nøgletal om informationssamfundet Danmark Danske tal Nøgletal om informationssamfundet Danmark 2007 Danske tal Nøgletal om informationssamfundet Danmark - 2007 Danske tal Udgivet af: Danmarks Statistik Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling Oktober

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juli 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juli

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

3. Befolkningens brug af it

3. Befolkningens brug af it Befolkningens brug af it 29 3. Befolkningens brug af it 3.1 Introduktion Befolkningens it-produkter Dette kapitel omhandler befolkningens brug af it. I det første afsnit belyses, hvilke itprodukter befolkningen

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme 2015 foreløbig status VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

1. Den senest offentliggjorte måned August 2015, samt udvikling i forhold til august 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct.

Læs mere

1. Den senest offentliggjorte måned Juli 2015, samt udvikling i forhold til juli 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct. pct.point

Læs mere

1. Den senest offentliggjorte måned Juni 2015, samt udvikling i forhold til juni 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct. pct.point

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - april 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: juni 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: april

Læs mere

8 It, produktivitet og udvikling

8 It, produktivitet og udvikling It, produktivitet og udvikling 47 8 It, produktivitet og udvikling Figur 8.1 Andel it-fou af landenes BNP. 2002 1,27 Korea 0,97 1,02 0,71 Irland 0,51 0,51 0,40 0,39 0,35 0,34 0,33 Tyskalnd 0,25 0,24 0,19

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-november 2016 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: januar 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: november

Læs mere

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Høring om frit valg af tv-distributør i boligforeninger mv.

Høring om frit valg af tv-distributør i boligforeninger mv. Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Att.: Lene Gelting Sendt per email: kum@kum.dk, lgp@kum.dk Dok. ansvarlig: CHB Sekretær: Sagsnr: s2015-852 Doknr: d2015-17561-21.1 4. januar 2016 Høring om

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Bedre bredbånd i Herslev og Kattinge.

Bedre bredbånd i Herslev og Kattinge. Bedre bredbånd i Herslev og Kattinge. Baggrund De eksisterende bredbåndsmuligheder, som enten er eller fastnet via TDC s telefonkabler (PSTN-net) med lave båndbredder (fra under 1 Mbit og op til maks.

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-december 2016 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: februar 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: december

Læs mere

DIGITAL AGENDA UPLOAD-VEJEN TIL DEN DIGITALE VÆKST. N o 01/2012

DIGITAL AGENDA UPLOAD-VEJEN TIL DEN DIGITALE VÆKST. N o 01/2012 N o 1/212 UPLOAD-VEJEN TIL DEN DIGITALE VÆKST Hurtige upstream-hastigheder understøtter brugen af en lang række nye digitale tjenester, og er af afgørende betydning for danske virksomheder og borgeres

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere