Tilsynsrapport. Elleslettegård. Uanmeldt tilsyn Maj 2011 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Rudersdal Kommune Tilsynsrapport Rudersdal Kommune Elleslettegård Uanmeldt tilsyn Maj

2 Indholdsfortegnelse grundlag Oplysninger Opfølgning på foregående tilsyn Opfølgning fra sidste tilsyn Fysiske rammer Pædagogik Pædagogisk metode og referenceramme Pædagogiske planer Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Medindflydelse og kommunikation Sprogbrug og omgangsformer Tryghed og trivsel Organisatoriske og personalemæssige forhold Internt samarbejde og kommunikation Procedurer og retningslinjer Særlige fokusområder Sund kost og ernæring Fysisk aktivitet Dokumentation i Bostedsystemet Samarbejde med sygeplejefunktionen Formål og metode Formål med tilsynet Metode varsling og tilrettelæggelse BDO s definitioner på bemærkninger, anbefalinger og påbud Kontaktoplysninger BDO Kommunernes Revision

3 1 BDO har på vegne af Rudersdal Kommune foretaget et uanmeldt tilsyn på Elleslettegård. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews og observationer. Det overordnede indtryk af Elleslettegård er, at der er tale om et godt tilbud til målgruppen. De fysiske rammer er velegnede til målgruppen, og rengøringsstandarden er god. Siden sidste tilsyn er alle husene blevet renoveret, hvilket betyder, at de udvendige fysiske rammer nu fremstår nymalede og pæne. Tilsynet vurderer, at de socialfaglige metoder er i overensstemmelse med målgruppens behov for bo- og socialtræning, og at undervisningen/træningen afstemmes med den enkelte elevs behov og forudsætninger. Det er endvidere tilsynets, at elevernes UU-planer herunder boerne, udgør et systematisk værktøj i fastlæggelsen af den undervisning og træning, som den enkelte eleven har behov for. En væsentlig del af det pædagogiske arbejde baseres på kontakttiden, og det er tilsynets, at eleverne på relevant vis indgår i hele processen frem mod opsættelse og evaluering af mål og delmål med opholdet på Elleslettegård. Det er tilsynets, at eleverne tilbydes en struktureret hverdag, der er baseret på træning/undervisning i opgaver, der relaterer sig til husholdning og på opøvelse og styrkelse af elevernes sociale kompetencer. Dette med henblik på, at eleverne lærer at kunne bo for sig selv og at kunne begå sig på arbejdsmarkedet og sammen med andre mennesker. Det er samtidig tilsynets indtryk, at eleverne er tilfredse med deres hverdag, aktiviteter, og den støtte og undervisning, som de får, og at de trives og føler sig trygge ved at bo på Elleslettegård. Tilsynet vurderer endvidere, at der er fokus på sund levevis, herunder på gode kostvaner og fysisk aktivitet, og at sund kost og madlavning indgår som en del af stedets botræning. Der er desuden relevant fokus på elevernes medindflydelse, ligesom der anvendes visualisering som metode til at sikre, at alle elever har mulighed for at forstå og overskue de opgaver, som de har. Det er tilsynets indtryk, at der generelt eksisterer en god omgangsform og sprogbrug, og at dette indgår i stedets fokus på styrkelse af elevernes sociale kompetencer. Samtidig udviser en lærer på tilsynet eksemplarisk åbenhed omkring dialog med en elev om vedkommendes kritik af lærernes indsats i forhold til håndtering af sladder og konflikter mellem eleverne. Læreren understøtter elevens mulighed for - og evne til - at udtrykke sin kritik. I forlængelse af denne dialog, vurderer tilsynet, at stedet med fordel kunne udarbejde retningslinjer for, hvordan sladder/mobning mellem eleverne håndteres, så der sikres tydelighed omkring håndtering af dette, og at det overvejes, hvorvidt der er behov for, at handle hurtigere på konflikter end, hvad der p.t. sker. Endelig er det tilsynets, at der eksisterer et godt internt samarbejde i personalegruppen, og at kommunikationen er præget af åbenhed, dialog og humor samt med mulighed for sparring. 2

4 2 grundlag 2.1 Oplysninger Adresse Gøngehusvej 162, 2950 Vedbæk Leder Arne F. Ptak Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er et privat botilbud. Tilbuddets juridiske grundlag er SEL 107. Antal pladser og belægningsgrad 30 pladser. Der er fuld belægning. Takst pr. døgn Ifølge tilbudsportalens oplysninger er prisen pr. døgn kr. 806,00 Målgruppebeskrivelse Elleslettegård er et uddannelsestilbud for unge med særlige behov for støtte og fungerer som et hjem, en uddannelsesinstitution samt arbejdsplads for 40 unge mellem år. Elleslettegård beskæftiger desuden ansatte i beskyttede stillinger. Det aktuelle tilsyn omhandler Botilbuddet, hvor der bor 30 unge sent udviklede eller psykisk umodne. De unge har behov for træning i at bo, arbejde og uddanne sig under forhold, der er tilpasset deres særlige situation. Det kan være unge med ADHD, Tourette, Asperger, Autisme, personlighedsforstyrrelser, sproglig dysfunktion og sociale vanskeligheder. Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består af: 1 områdeleder, Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed 5 værkstedsassistenter, Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed 1 værkstedsassistent, beskæftigelsesvejleder (30 timer) 4 faste fritids/nattevagter, der er uudannede 3 tilkalde fritids/nattevagter, der uudannede Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den 31. maj 2011 kl Deltagere i interviews Ledelse: Medarbejdere: Ledelsen var ikke til stede under tilsynet. Medarbejder i hus 1, Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed, fastansat i 10 år, 3

5 Beboere: først som nattevagt og siden 2007 i Hus 1. Er primær kontaktperson for beboerne i Hus 1 og sekundær for beboerne i Hus 3. Medarbejder i hus 4, der er ansat på deltid som kontaktperson og som kreativ medarbejder. Tilsynet talte med og hilste på elever i alle fire huse. De tilsynsførende fra BDO gik selv rundt i de forskellige huse. Tilsynsførende Helen Hilario Jønsson (Chefkonsulent, cand.pæd., PD og socialpædagog) Lene Thorius (Chefkonsulent, cand.pæd., PD og socialpædagog) 2.2 Opfølgning på foregående tilsyn Opfølgning fra sidste tilsyn På baggrund af sidste tilsyn (uanmeldt, den 31. maj 2011), gennemført af BDO, har Rudersdal Kommune givet følgende anbefaling: 1. Det anbefales med henvisning til pkt , at ledelsen tager initiativ til at sikre eleverne hjælp til at ansøge om relevante hjælpemidler til undervisningsbehov. En af medarbejderne oplyser, at der findes en tæt kontakt til Kommunikationscentret i Hillerød, der bistår med rådgivning og vejledning i relation til hjælpemidler. Konkret har medarbejderen haft kontakt til Kommunikationscentret vedr. en af de unges behov for særlige kommunikationsredskaber. Praksis er, at en konsulent fra Kommunikationscentret afdækker, hvilke behov eleven har for hjælp. Eleven fik først lavet en læseprøve, og dernæst blev der lavet en undersøgelse af, hvilke It-redskaber eleven kunne have behov for. På baggrund af denne afdækning udarbejdes der en ansøgning til elevens kommune om bevilling af evt. hjælpemidler. Eleven på Elleslettegård fik bl.a. bevilliget en IT-rygsæk. I Kommunikationscentrets ydelse indgår også konsulent bistand fra Kommunikationscentret til brug for introduktion til hjælpemidlerne og til undervisning af medarbejderne i, hvordan de kan støtte eleven i brugen af hjælpemidlerne. Medarbejderen har fået introduktion til flere redskaber, men mangler fortsat introduktion til nogle redskaber, der endnu ikke er blevet bevilliget. Det er medarbejderens, at der er meget lidt ventetid fra bevillingen er givet til Kommunikationscentret er blevet tilknyttet, og introduktionen er blevet givet. Og følgende henstillinger: 1. Det henstilles overfor ledelsen, at der afsættes tid til at introducere nye medarbejdere. Siden sidste tilsyn er der kommet 1 ny medarbejder fordi der er sket en 4

6 ændring i sammensætningen af stillingerne, samtidig med, at der er sket en opnormering. Den nye medarbejder er blevet introduceret til arbejdet via en bestemt procedure. Dels er vedkommende blevet introduceret via personalehåndbogen. Dels sker introduktionen via sidemandsoplæring, fx er den nye medarbejder blevet introduceret i at afholde husmøde ved at deltage sammen med en erfaren medarbejder. 2. Det henstilles overfor ledelsen, at medarbejderne får de nødvendige ITkompetencer, således at de kan hjælpe eleverne efter behov. Medarbejderen oplyser, at der generelt er blevet efterspurgt undervisning i brug af IT-redskaber, og det er medarbejderens, at ledelsen er lydhør overfor dette ønske. Tilsynet vurderer, at der er fulgt relevant op på sidste tilsyn. 2.3 Fysiske rammer Elleslettegård er placeret i Vedbæk og består af en ældre, moderniseret gård. Flere andre bygninger er placeret på det store areal, herunder forskellige værksteder og undervisningslokaler. Derudover findes der et stort ridehus med egne heste og heste på pension, hvilket giver eleverne gode muligheder for ridning. Elleslettegårds boafdeling består af 4 selvstændige ens huse med plads til 6 unge i hvert hus, samt et hus med tre selvstændige lejligheder, der rummer de 3 udslusningspladser. Kontorfaciliteter og møderum til personalet på boafdelingen findes i en selvstændig bygning i tilknytning til boafdelingerne. Eleverne har eget værelse og deles med en anden elev om bad og toilet. Der er desuden indrettet it-lokale, tv-rum, klublokale, billardrum og øvelokale for dem, der vil spille musik. I området omkring Elleslettegård er der mulighed for at dyrke fritidsinteresser eller deltage i en række forskellige klubaktiviteter. Der findes fx boldbane, en nærliggende badestrand, sejlklubber, roklubberne og lokale idrætsforeninger. Endelig udgør skovene og markerne omkring gården gode rammer for en aktiv fritid. Tilsynet observerer, at elevernes værelser er individuelt indrettede og hyggelige. Eleverne deles om bad og toilet, og disse fremstår pæne og rengjorte. Rengøringen udføres af eleverne selv, under tilsyn af personalet. Gennemgående er rengøringsstandarden god. Opholdsstuerne og køkkenerne er forskelligt indrettede. Siden sidste tilsyn er alle boafdelinger renoveret udvendigt, så de nu fremstår nymalede og pæne. De unge fortæller, at de er glade for deres værelser, om end flere siger, at de er noget små. 5

7 Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer er velegnede til målgruppen, og at rengøringsstandarden er god. 2.4 Pædagogik Pædagogisk metode og referenceramme Ifølge Tilbudsportalen er der fokus på de unges læring og udvikling i et praksisfællesskab. Tilegnelse af nye færdigheder sker gennem øvelse, handling og parallelarbejde under vejledning af medarbejdere. Der arbejdes med bo- og socialtræning, kontaktsamtaler og de unge deltager i produktion og serviceydelser. Medarbejderen i Hus 1 fortæller, at alt hvad der foregår på Elleslettegård er centreret om undervisning/træning. Konkret observerer medarbejderne under middagen, hvordan den sociale interaktion mellem de unge foregår. Hvis der fx opstår konflikter taler medarbejderne i forlængelse heraf med den eller de unge om deres observationer med henblik på, at de unge kan lære, hvordan man også kunne håndtere situationen. Ifølge medarbejderen gør underviserne med forsæt forskel på de unge. Dette sker med henvisning til den enkelte unges særlige behov. Tilsynet observerer, at de unge som en del af botræningen laver mad; konkret steger de unge i alle 4 boafdelinger fiskefrikadeller, mens en medarbejder tidligere på dagen har forberedt kartofler og lavet salat. De unge, som tilsynet taler med, fortæller, at de får god hjælp til at lære alle huslige opgaver, som fx rengøring, madlavning og det at kunne fungere sammen med andre. Alle opgaver, såsom rengøring og madlavning er visualiseret i tre planer for henholdsvis elever i Afklaringsforløb, Botræning A og Botræning B forløb. Medarbejderne oplyser, at de i deres arbejde anvender bostøtte-systemet, og at de har en kontaktpersonordning, som vægtes højt i arbejdet med de unge. Tilsynet vurderer, at de socialfaglige metoder er i overensstemmelse med målgruppens behov for bo- og socialtræning, og at undervisningen/træningen tilrettes den enkelte elevs behov og forudsætninger Pædagogiske planer Der udarbejdes en UU-plan (Uddannelsesplan) for den enkelte unge. UU-planen udarbejdes på baggrund af et møde mellem eleven, kontaktpersonen, socialrådgiveren og områdeleder. Forinden har eleven og kontaktpersonen talt sammen om, hvordan det er gået og om elevens ønsker. På baggrund af samtalen udarbejder socialrådgiveren et oplæg til uddannelsesplan for det næste år, som siden fremsendes til UU-vejlederen. Tilsynet får fremvist to uddannelsesplaner. Den individuelle uddannelsesplan rummer en beskrivelse af formål med 1. uddannelsesår, beskrivelse og af det hidtidige uddannelsesforløb samt elevens ønsker til næste uddannelsesår. Forslaget til den individuelle uddannelsesplan for uddannelsesåret rummer en almen del, en specifik del og en praktisk del. Endelig rummer uddannelsesplanen en bo, 6

8 udarbejdet af kontaktpersonen. Heri indgår en beskrivelse og af eleven socialt, fagligt, og i forhold til økonomisk forståelse. De unges UU-planer strækker sig over et år, og er ved at blive udarbejdet for det næste år. En væsentlig del af strukturen i det pædagogiske arbejde er kontakttiden, som prioriteres højt. Kontaktpersonen har ansvaret for at udarbejde boer og bidrage til udarbejdelsen af STU-planerne (Særligt Tilrettelagt Uddannelse) for de enkelte elever. Dette sker bl.a. på baggrund af løbende samtaler med eleverne om mål og delmål, og gennem et tæt samarbejde med personalet på værkstederne. Via opslag på husenes store opslagstavler kan det observeres, at der er en fast struktur for kontakttid mellem elev og kontaktperson. Mens tilsynet foregår, har en af eleverne kontakttid, og tilsynet deltager i samtalen, med accept af eleven. Medarbejderen og eleven åbner post og eleven får udleveret penge bl.a. til biografbesøg. Tilsynet får fremvist elevens mappe, som indeholder personlige ting, bankoplysninger, forsikringer etc. Ifølge eleven får han god hjælp til at lære at styre sin økonomi, hvilket er et godt grundlag at bygge videre på. Eleven er desuden med til at bestemme, hvilke mål, der skal stå i hans uddannelsesplan, hvilket er godt - for hvis jeg ikke var med til at bestemme målene, så ville det nok ikke fungere. Tilsynet vurderer, at elevernes UU-planer, herunder boerne, udgør et systematisk værktøj i fastlæggelsen af den undervisning og træning, som den enkelte elev har behov for. Det er endvidere tilsynets, at en væsentlig del af det pædagogiske arbejde baseres på kontakttiden, og at eleverne på relevant vis indgår i hele processen frem mod opsættelse og evaluering af mål og delmål med opholdet på Elleslettegård. 2.5 Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Eleverne deltager ved indflytningen i et 12 ugers afklaringsforløb, hvor der er udarbejdet en fast struktur for, hvilke opgaver eleven skal deltage i. Dernæst deltager eleven i et botræningsforløb: Bo-træning A handler om at lære at stå op om morgenen, lave morgenmad til de andre, rydde af, gøre rent, lave indkøbsseddel, købe ind og lave økonomistyring. Bo-træning B handler om den samme type opgaver blot i forhold til eftermiddags- og aftentimerne. Generelt handler botræningen om at eleverne skal lære at lave mad, gøre rent, vaske tøj samt have opgaver i relation til indkøb, økonomi, personlig pleje og hygiejne. Derudover er der fokus på socialt samvær og træning. Tilsynet kan observere, at samtlige aktiviteter er velstrukturerede og visualiserede med små tegninger og ord via store opslag på en fælles opslagstavle i husene. Alle elever er hver dag beskæftiget enten med botræning, undervisning eller værksted indtil kl. 15. Som eksempel på træning derudover, nævner en 7

9 medarbejder, at hun en gang om måneden laver transporttræning med én af eleverne fordi vedkommende endnu ikke er tryg ved at tage offentlige transportmidler. Mens eleverne er i værkstedspraktik afprøver de 3 forskellige værksteder. På baggrund af dette vælges et værksted, hvor eleven opholder sig i 37 timer. Tilsynet får fremvist to eksempler af Elle-nyt, som produceres af de unge sammen med en IT-lærer. En af eleverne fortæller, at Elle-nyt laves om torsdagen og udgives i ugen derefter. En af eleverne fortæller, at han er glad for at bo på Elleslettegård, men at der kan være nogle regler eller noget skolearbejde, som han ikke helt kan se meningen med. Generelt er han dog glad for at bo på stedet, selvom der bor mange på et sted. Ifølge eleven afhænger udbyttet af vejledning af, hvem der giver den. Konkret har eleven en god kontakt til sin kontaktperson, så han er tilfreds. Man kan også få hjælp til at finde redskaber i forhold til læsning, særlige aftaler vedr. længden af arbejdstid etc. dvs. individuelt tilrettet indsats. Flere af de andre elever, som tilsynet taler med, fortæller samstemmende, at de er glade for at bo på Elleslettegård, og at de får god hjælp til på sigt at kunne bo for sig selv. Eleverne fortæller, at medarbejderne er gode til at lytte til dem, og deres ønsker og behov, og at de kan få hjælp til at blive voksen, lære at tale pænt og ordentligt og i det hele taget klare sig, så man kan begå sig ude i verden. Tilsynet vurderer, at eleverne tilbydes en struktureret hverdag, der er baseret på træning/undervisning i opgaver, der relaterer sig til husholdning og på opøvelse og styrkelse af elevernes sociale kompetencer. Dette med henblik på, at eleverne lærer at kunne bo for sig selv og at kunne begå sig på arbejdsmarkedet og sammen med andre mennesker. Det er endvidere tilsynets, at eleverne er tilfredse med deres hverdag, aktiviteter, og den støtte og undervisning, som de får Medindflydelse og kommunikation Der er udvalgt en elevrepræsentant i hvert hus. Disse elever indgår i Elleslettegårds elevråd. Der afholdes møde i elevrådet én gang om måneden sammen med en fast medarbejder. Det er en af medarbejdernes, at det kan være svært at motivere de unge til deltagelse i elevrådet, men at arbejdet prioriteres fordi eleverne herigennem lærer at deltage i demokratiske foraer. Derudover afholdes der husmøde i hvert hus en gang om ugen, hvilket foregår på forskellige ugedage. Der skrives referat fra møderne. På husmøderne informeres de unge og der laves en runde, hvor de unge skal sige, hvad der gået godt og hvad man kan blive bedre til. Dette med hensigt på, at de unge skal arbejde med at formulere egne behov og have fokus på, hvordan de har det socialt og følelsesmæssigt. Det vigtigste er, at eleverne lærer at få øje på de positive ting, som eleven kan og hvad vedkommende kan blive bedre til. Eleverne fortæller, at de har god indflydelse på deres hverdag, og at medarbejderne er gode til at lytte til deres ønsker og behov. En af eleverne fortæller, at han er i praktik på tre værksteder, hvorefter han skal vælge hvilken ét af dem han sidenhen skal arbejde på. 8

10 Der anvendes visualisering af fx madplaner og rengøringsplaner med henblik på at sikre, at alle elever forstår og kan overskue de forskellige opgaver. Hverken elevernes UU-planer eller boer er visualiserede, men ifølge medarbejderne sikres elevernes indflydelse på disse via forberedelse og dialog om indholdet i kontakttiden. Det er tilsynets indtryk, at der er relevant fokus på elevernes medindflydelse, og at der anvendes visualisering som metode til at sikre, at alle elever har mulighed for at forstå og overskue de opgaver, som de har Sprogbrug og omgangsformer Medarbejderen oplever, at måden hverdagen forløber på, afhænger af om der fx har været konflikter. Når der opstår konflikter bruger medarbejderne meget tid på at tale med eleverne om årsagen, og forsøge at støtte eleverne til selv at løse dem via dialog. Derudover indgår en ordentlig omgangsform og sprogbrug i den undervisning/træning, der foregår på stedet. En elev deltager i dialogmøde sammen med en medarbejder (i elevens kontakttid) og her observerer tilsynet, at der eksisterer en god, tryg stemning mellem eleven og medarbejder, og at der er åbenhed og plads til, at eleven udtrykker kritik og peger på, hvilke områder, som medarbejderne kunne gøre bedre. Eleven fortæller bl.a., at der kan opstå sladder mellem eleverne, og at denne sladder kan fylde en del. Det kan fx være sladder om noget, der slet ikke har noget med sandheden at gøre. Det kan forgå gennem sms og snak. Konsekvenserne kan være store for dem det går ud over, fortæller eleven. Det er elevens indtryk, at de unge klarer tingene indbyrdes, men eleven synes, at medarbejderne godt kunne blive bedre til at styre tingene. Generelt synes eleven, at der kan gå for lang tid inden de reagerer. Adspurgt svarer eleven, at problemet faktisk er stort ikke småt. Derudover synes eleven også, at tavshedspligten overdrives, så selv om han fx har fortalt til en eller flere lærere, at der er et problem i kommunikation/ omgangsformen på stedet, så kan han ikke forstå, at det ikke er blevet sagt videre til hans kontaktperson, og at der ikke bliver gjort noget ved tingene. På sidste husmøde tog eleven følgende emne op: Sladder om problemer i forhold til fordeling af det praktiske arbejde. Elevens kontaktperson skrev referatet fra mødet, og problemet blev sidenhen taget op på det pædagogiske møde om fredagen, fortæller medarbejderen. Medarbejderen foreslår, at lærerne muligvis skal blive bedre til at melde ud, om at tingene eksempelvis trækker ud og give en begrundelse; fx at emnet skal drøftes med forstander eller i lærerkollegiet. Det forslag synes eleven er godt. Eleven pointerer, at hvis skænderierne mellem eleverne fx handler om, hvornår man skal lave mad så handler lærerne forholdsvis hurtigt. Til gengæld er det elevens oplevelse, at lærerne ved mere alvorlige problemer, som det er meget nødvendigt at handle på, fx intern mobning, så går der for lang tid inden lærerne reagerer. Det kan fx handle om, at konflikter mellem to unge kan spredes via sms er til stor skade for de implicerede partere. Her synes eleven, at medarbejderne lader konflikten køre for langt og bagatelliserer konflikten. Her kunne medarbejderne godt være lidt hurtigere til at tale med de implicerede partere og konfrontere dem med det, der foregår, synes eleven. Medarbejderen er under dialogen meget lyttende og anerkendende overfor 9

11 elevens udsagn, og støtter eleven i at udtrykke sig. Tilsynet observerer i alle huse, at omgangsformen og omgangstonen er præget af humor og en god stemning. Flere elever giver udtryk, at de har fået nye og gode venner efter, at de er flyttet ind på Elleslettegård. En af eleverne fortæller, at hun har svært ved at håndtere konflikter, og skal have hjælp til at få dem løst. Hvis hun ikke får den fornødne hjælp har hun svært ved at stå op om morgnen og kan finde på at melde sig syg. Eleven oplever, at lærerne er gode til at hjælpe hende med at tale med hende om de konflikter, der opstår. En anden elev fortæller, at konflikter løses ved at man taler sammen om dem, og hvis eleverne ikke selv kan løse dem, kan man tale med lærerne om det. Tilsynet vurderer, at der generelt eksisterer en god omgangsform og sprogbrug, og at dette indgår i stedets fokus på styrkelse af elevernes sociale kompetencer. Det er endvidere tilsynets, at der er åbenhed omkring kritik af lærernes indsats i forhold til håndtering af sladder og konflikter mellem eleverne. I forlængelse af dette, vurderer tilsynet, at stedet med fordel kunne udarbejde retningslinjer for, hvordan sladder/mobning mellem eleverne håndteres, så der sikres tydelighed omkring procedurer for dette, og at overveje, hvorvidt der er behov for, at handle hurtigere på konflikter end, hvad der p.t. sker Tryghed og trivsel En medarbejder fortæller, at en af eleverne tidligere på dagen skar sig i fingeren, og at hun har været på skadestuen med eleven. Samme elev kommer under dialogmøde med en medarbejder ind fordi hun igen er kommet til skade og bløder. En anden medarbejder hjælper eleven og giver hende plaster på. Dette sker på en omsorgsfuld og kompetent måde. Adspurgt fortæller flere elver, at de trives og føler sig trygge ved at være på Elleslettegård. Tilsynet vurderer, at eleverne trives og føler sig trygge ved at være på Elleslettegård. 2.6 Organisatoriske og personalemæssige forhold Internt samarbejde og kommunikation Siden sidste tilsyn er en stilling nyoprettet til en beskæftigelsesvejleder, der kan lave kreative aktiviteter med eleverne. Dette sker for at tilgodese elevernes behov for også at være kreative i eget regi fordi eleverne kan have svært ved at være sammen med andre unge. Medarbejderen arbejder desuden på tværs af husene og fungerer som morgenvagt. På pædagogisk møde (fredag) deles informationer vedr. næste uges plan og den kommende uges aktiviteter sættes ind i et skema, som leder udarbejder. Herved sikres det, at alle opgaver er skrevet ind og fordelt. Hver 14. dag holdes der et områdemøde hvor områdelederne mødes og har 10

12 drøftelse og gensidig orientering. Her drøftes også fx ønsker om deltagelse i kursus eller indkøb af en ekstra telefon. Områdelederne fungerer således som bindeled til ledelsen. Ifølge medarbejderne er det interne samarbejde og kommunikation præget af et godt fællesskab og humor. Der er et jovialt fællesskab, som også kan være præget af alvor, hvis der er behov for dette. Der er en åbenhed, der betyder, at evt. konflikter løses via dialog, ligesom der er plads til indbyrdes sparring. Det er desuden medarbejderens, at medarbejderne er gode til at hjælpe nye medarbejdere ind i huset. Udfordringen er, at arbejdet er meget selvstændigt, hvilket betyder, at man som medarbejder skal være god til at få videregivet relevante informationer. Det er tilsynets indtryk, at der eksisterer et godt internt samarbejde og kommunikation præget af åbenhed, dialog og humor samt med mulighed for sparring Procedurer og retningslinjer Der findes klare procedurer omkring håndtering af elevernes økonomi, konkret deres frokostregnskab. Derudover findes der regler om, at eleverne får udbetalt ca. 47 kr. til dækning af deres kostudgifter på helligdage. Her skal de selv sørge for indkøb og madlavning. Eleverne får et beløb pr. dag til indkøb af frokost i kantinen. Bonerne tjekkes og sammentælles af eleverne, hvorefter medarbejderen afstemmer. Hvis der mangler penge/boner, må eleven dække det manglende beløb af egen lomme. Tilsynet overværer, at en elev får udbetalt penge til biografbesøg. Elevens penge opbevares i kuverter, og det noteres, hvilket beløb elev får udbetalt. Tilsynet vurderer, at der er klare procedurer og retningslinjer omkring håndtering af elevernes økonomi. 2.7 Særlige fokusområder Sund kost og ernæring Ifølge Elleslettegård hjemmeside er der fokus på sund levevis, herunder sunde fødevarer og gode kostvaner. Kosten sammensættes efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer, herunder de 8 kostråd. Derudover vægtes det, at eleverne får kendskab til betydningen af at spise sundt og varieret. Eleverne undervises i kost og sundhed samt i vigtigheden af at kombinere sunde kostvaner med motion. Ifølge en af eleverne er det gode ved Ellesttegård, at han får botræning og får viden om madlavning. Han oplever, at han får god vejledning omkring sund mad, om end medarbejderne ind imellem går lidt for meget op i sundhed, synes han. Mens tilsynet foregår, er eleverne ved at tilberede aftensmaden, som består af fiskefrikadeller, kartofler og salat. Menuplanen er ophængt, og heraf fremgår det, at ugens menu er varieret og 11

13 består af grøntsager som tilbehør hver dag. Det er tilsynets, at der fokus på gode kostvaner, og at sund kost og madlavning indgår som en del af stedets botræning Fysisk aktivitet Da tilsynet ankommer, er de fleste af de unge kørt til idræt. Eleverne fortæller senere, at de har været i Holte hallen, og spillet frisbee. Hver tirsdag deltager eleverne i fysisk aktivitet I Holte hallen, og samme dag har ca. 20 elever været af sted. En elev fortæller, at hun sammen med en anden elev har deltaget i svømning en gang om ugen hele vinteren, og at hun har ønske om at starte op igen til september. Flere andre elever fortæller, at de går til fitness en gang om ugen. Tilsynet vurderer, at der er fokus på fysisk aktivitet Dokumentation i Bostedsystemet Elleslettegård benytter ikke Bostedssystemet. Ingen kommentarer Samarbejde med sygeplejefunktionen Ifølge medarbejderen i hus 1 er der ikke samarbejde med sygeplejefunktionen. De unge bliver tilknyttet én af to praktiserende læger, som kender målgruppen. Derudover benyttes en fast praktiserende tandlæge og fysioterapeut, der også kender målgruppen. Tilsynet kan konstatere, at eleverne er tilknyttet fast læge, tandlæge og fysioterapeut, som kender målgruppen. 12

14 3 Formål og metode 3.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Rudersdal Komune ikke i BDO s tilsyn. 3.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 13

15 3.3 varsling og tilrettelæggelse Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne/brugerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 3.4 BDO s definitioner på bemærkninger, anbefalinger og påbud Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt op. Påbud Påbud gives, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. 14

16 4 Kontaktoplysninger Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Chefkonsulent BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen København V 4.1 BDO Kommunernes Revision BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 15