Virtuel ReKonstruktion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virtuel ReKonstruktion"

Transkript

1 Arkæologisk Forum nr.10, Maj 2004 Virtuel ReKonstruktion Af Nicolai Garhøj Larsen, Cand.it - DKM However, while developing a new tool or methodology it is much more likely that a greater proportion of the tenets underlying the approach to the task will be made explicit. Hence, the introduction of a completely novel tool provides an ideal opportunity for some of the theoretical ground rules implicit in a subject to surface into the consciousness of the discipline and be re-examined and assessed - Reilly & Rahtz 1992:11 Virtuel Arkæologi Fremtiden er godt på vej. I disse år ser vi en øget fokusering på IT som værktøj for arkæologer og andre kulturhistorikere. Vi har naturligt nok i mange år brugt databaser som redskab indenfor arkæologien, og i de senere år har GIS i form af MapInfo holdt sit indtog i den danske museumsverden. Senest er 3D modeller af topografiske forhold begyndt at dukke frem, både i form af visualisering såvel som redskab for videre erkendelse af landskaber og deres rumlighed. Imidlertid har brugen af 3D grafik til andet, såsom rekonstruktion og opfattelse af fortidens rum, fortrinsvist været henvist til formidlings-sfæren. Her er anvendelsen til gengæld vokset kraftigt siden årtusindskiftet (f.eks. i tv-programmer som Time Team og Viden Om ), omend besynderligt nok ikke i DR's egentlige historiske programmer. Det er en skam, eftersom det virtuelle rum kan og bør bruges i forskningsmæssig sammenhæng. Erkendelsen af det virtuelles brugbarhed indenfor den fagarkæologiske sfære stammer for undertegnendes vedkommende fra et par års arbejde med 3D grafik i arkæologisk sammenhæng, hvilket afsluttedes med specialet Digital ReKonstruktion (Larsen 2003). Heri postulerer jeg, at det virtuelle medie i form af 3D grafik kan hjælpe med at opdage sammenhænge, der ikke tidligere har kunnet erkendes. Denne artikel er dels en gennemgang af specialets resultater, dels videre tanker om 3D, virtualitet og IT. Modellering og Virtualitet Modellering i computermæssig sammenhæng er at forstå som den handling, hvorved man skaber og modificerer tre-dimensionelle modeller i et virtuelt miljø. 3D-modelleringen er for længst blevet et hverdagsfænomen, og optræder ikke alene i computerspil og på film, men også i mange mindre synlige sammenhænge såsom tvreklamer for biler. Selvom der i teorien eksisterer mange større og mindre programmer til modellering, er der i praksis kun en snæver kreds af software, som er interessant for den seriøse bruger. Denne tæller programmer som 3D Studio MAX, AutoCAD, Maya, Lightwave og Rhino, hvoraf førstnævnte er blandt de mest udbredte indenfor både visualiserings- og spillebranchen. Således bygger mit speciale på 3D Studio MAX, hvilket skyldes flere faktorer: For det første er det kvalitetsmæssigt helt i top og efter branchens målestok brugervenligt; for det andet er 3D Studio MAX god til at kommunikere med anden software. Dette er ikke en uvæsentlig faktor, siden det mildt sagt ikke er hensigtsmæssigt at have data liggende i et format, som ikke kan indlæses i et andet program (jf. den stående og langvarige diskussion om hvorledes man sikrer digital information for eftertiden). Ulig andre virtuelle tre-dimensionelle teknikker såsom 3D-laserscanning eller fotometrisk opmåling, har man ved modelleringen ikke en iboende, direkte forbindelse til den fysiske virkelighed. Heri ligger en ikke uvæsentlig forskel, siden det bringer en række nye spørgsmål til diskussionen om modelleringens styrker og svagheder. Især det faremoment, som jeg har valgt at kalde Deus Ex Machina eller den Transformerende Faktor, er værd at bide mærke i. 33

2 Arkæologisk Forum nr.10, Maj 2004 Udtrykket beskriver den store magt, som computeren i almindelighed, og det virtuelle i særdeleshed, har til at forlede os til at tro, at det vi ser på skærmen er Sandheden. Problemet er fremtrædende nok i traditionelle skriftbaserede IT-redskaber såsom databaser, men "Guden" bliver særlig besværlig i det rent visuelle virtuelle medie. Årsagerne hertil er, at vores videnskabelige kultur er skriftbaseret, og at vi ganske enkelt ikke har redskaberne og metoderne til at se bag det visuelles umiddelbare udtryk vi kan ikke afkode billedet på samme måde, som vi kan med en tekst. Tilknyttet til det kulturelle er et biologisk islæt, eftersom rent visuel information optages og lagres langt hurtigere i den menneskelige hjerne, hvilket vil sige, at informationen ikke filtreres igennem en sproglige bevidsthed på samme vis som indholdet i skriftlig information. Alt i alt fremgår det tydeligt, at modellering og virtualitet er problematiske ud fra et videnskabeligt synspunkt, så man kunne let forledes til at spørge, hvorfor man så overhovedet skal beskæftige sig med det? Sagen er, at det virtuelle har mindst to styrker, som begge er meget brugbare for arkæologen. For det første kan man med modellering (gen)skabe "det, der var", dvs. rekonstruere fortidens objekter og miljøer, og det på en måde, som er nemmere og mindre ressourcekrævende end fysiske rekonstruktioner. Modelleringens anden styrke er mere abstrakt, men måske endnu mere væsentligt, nemlig at det virtuelle medie er rumligt. Med rumligt menes, at et modelleret objekt er pr. definition er tre-dimensionelt, og derved nødvendigvis har et rumligt forhold til andre objekter. I sin mest udviklede form ses dette i form af virtuelle verdener, der simulerer den fysiske verdens og denne spatiale egenskaber. Lige præcis dette rumlige aspekt gør det virtuelle medie til noget unikt. Eftersom arkæologen ofte beskæftiger sig med rumlige forhold, det være sig fra mesolitikerens flintspredningsanalyser, over jernalderekspertens forsøg på at få mening ud af bopladsens stolpehuller, til middelalderarkæologens overvejelser om kirkernes arkitektur, er et rumligt medie absolut interessant. Ligeledes er potentialet stort i forbindelse med fænomenologiske analyser af fortidens opfattelse af landskaber og rum her kan det virtuelle visualisere hvordan fortiden så et givent fænomen. Virtuel arkæologi - En kvalitativ videnskab For at kunne bedømme kvaliteten af forbindelsen til det forgangne, må vi nødvendigvis kigge på de faktorer, der gør en arbejdsproces videnskabelig. Indenfor naturvidenskaben taler man om de tre grundpiller validitet, generalisérbarhed og gentagbarhed, der som bekendt er noget svære at overføre på ikke-eksperimentelle humanistiske videnskaber. Imidlertid gjorde psykologen S. Kvale i sit værk fra 1994 et forsøg på at bearbejde de tre grundpiller til brug indenfor postmodernistisk, kvalitativ samfundsvidenskab. Interessant nok lader denne omdefinering til at kunne overføres til den virtuelle arkæologi, hvilket afspejles i begreberne validitet, eksplicivitet og gentagbarhed. Validitet skal her forstås som det paradigmatisk acceptable, dvs. at resultaterne fra under-søgelsen kan evalueres i logisk, rationel forstand efter retningslinjer, som regnes for redelige indenfor det givne fag. Eksplicivitet sætter krav om blotlæggelse og erkendelse af enhver væsentlig beslutning i arbejdsprocessen. Denne grundpille er især af vigtighed indenfor den virtuelle arkæologi, af årsager som diskuteres senere i denne artikel. Gentagbarhed betyder i arkæologisk sammenhæng, at to separate tolkninger af et materiale skal give nogenlunde samme resultat. Man kunne diskutere især sidstnævnte, eftersom arkæologi ved sin destruktive orientering gennem udgravningerne gør det noget svært at gentage indsamlingen af primært kildemateriale. Imidlertid er gentagbarhed en god måde at checke de to andre grundpiller, samt om et givent kildemateriale i virkeligheden er for lidt til at tolke noget som helst på. En forudsætning er naturligvis, at to tolkere af samme materiale har teoretiske holdninger, der ikke ligger alt for langt fra hinanden. Den arkæologiske fødekæde Alt dette er naturligt nok noget abstrakt, hvorfor man må kigge nærmere på, hvorledes de konkret kan bruges i en virtuel rekonstruktionsproces. 34

3 Udgangspunktet for en konkretisering må være den nuværende praksis indenfor den skriftbaserede arkæologi, eller rettere; hvordan arkæologiens forskellige grene udformer sig. Disse grene er overordnet dokumentation/bevaring, forskning og formidling, hvor hver enkelt gren adskiller sig fra hverandre ikke blot igennem vidt forskellige metoder, men ligeledes ved at de har hvert sit formål. Dette lader sig oversætte direkte til brug indenfor den virtuelle arkæologi, hvor dokumentationen repræsenteres af projekter som Københavns Bymuseums 3D scanning af skibene fra Dokøen (Allan Larsson: Mundtlig meddelelse), forskningen af projekter såsom Hermon & Fabians forsøg på at bruge visualiseringens magt til at indse nye sammenhæng i de arkæologiske strukturer (Hermon & Fabian 2002), medens projekterne i formidlingskategorien er mangfoldige, f.eks. i form af Time Teams udbredte brug af 3D grafik. Ud fra de her nævnte projekter samt ud fra andre af samme type kan det ses, at en meget vigtig skala for inddelingen i kategorier er graden af tolkning, der er tilladt førend den givne aktivitet ikke giver nogen mening. Forstået således, at graden af tolkning forbindes ganske tæt med formålet med den givne aktivitet. Er formålet med dokumentation bevaring og/eller indsamling af det arkæologiske kildemateriale, kan der ikke tillades meget tolkning på fremstillingen af materialet, førend det bliver ubrugeligt i videnskabelig sammenhæng. Oprindelsen til begrebet "fødekæde" stammer fra det faktum, at hver faggren er afhængig af den foregående for at give rationel mening. Af samme årsag er det ikke acceptabelt at gå baglæns i fødekæden, dvs. at forskningen ikke kan basere sig på formidlingens resultater. Alt dette virker meget simpelt og underlagt den almindelige sunde fornuft, men problemet er, at den såkaldte sunde fornuft ikke altid har været indbudt som passager til alle de virtuelle arkæologiske verdener, som hidtil er opbygget. Der har ganske enkelt manglet en eksplicivitet den anden grundpille i brugen af det virtuelle, ikke mindst i forhold til, hvad formålet med en given rekonstruktion i grunden er. Hermed har især den midterste kategori, forskningsorienteret virtuel rekonstruktion, været sjældent set, idet Arkæologisk Forum nr.10, Maj 2004 formålet med denne ikke så meget er at genskabe fortiden, men at bruge det virtuelle til at erkende nye facetter af fortiden. Nysgerrigheden bragte mig således til at undersøge denne kategori nærmere, og det er her at specialet Digital ReKonstruktion (Larsen 2003) kommer ind. Casestudy: Grøntoft Specialet Digital ReKonstruktion omhandlede i konkret forstand 2 langhuse fra Grøntoft. På et mere abstrakt plan var formålet ikke så meget selve rekonstruktionen, som det var et metodestudie i anvendelsen af det virtuelle værktøj, dvs. et forsøg på at klarlægge, hvordan og om det overhovedet var muligt at lave faglig korrekt virtuel rekonstruktion. Hertil var Grøntoft velegnet, dels fordi materialet er velundersøgt, dels fordi jernalderhuset ofte er blevet rekonstrueret, hvorfor det er godt til at lave komparative studier med den virkelige verdens rekonstruktioner. Yderligere var det et formål at afprøve, om man med nogen sikkerhed kunne bruge lysvisualiseringsprogrammet Lightscape til at analysere jernalderhusets lysforhold. Igen var formålet ikke så meget at undersøge jernalderhuset, men mere at bruge det velundersøgte jernaldermateriale til at vurdere det virtuelles brugbarhed. De to langhuse, hus G VI og hus P VI er overordnede begge af den ordinære 3-skibede type, med orientering øst-vest. Hus G VI blev valgt, fordi det repræsenterer det normale, idet huset er af mellemstørrelse (16,4x7,1 m.), og så ud til at være uden de store morfologiske afvigelser fra normen. Derimod faldt valget på hus P VI i kraft af dettes eksceptionalitet, eftersom det er væsentligt større end det normale for Grøntoft (24,1x6,8 m.) og således kunne tænkes at have andre problemstillinger mht. konstruktion og lysforhold. Arbejdsproces Teknisk set foregår arbejdsprocessen over fire trin. Først digitaliseres udgravningstegninger af huset, i Grøntofts tilfælde ved scanning, siden disse ikke er digitaliseret på grund af udgravningens alder. I vore dage kunne kildemateriale også være DWG, DXF eller lignende filer fra f.eks. AutoCAD eller MapInfo. Efter 35

4 Arkæologisk Forum nr.10, Maj 2004 digitaliseringen indpasses udgravningstegningen til det rette størrelsesforhold. Herefter optegnes de konstruktionsmæssige væsentlige anlæg, for Grøntofts vedkommende vil det sige stolpehuller og væggrøfter, med simple linjer kaldet splines. Indtil dette punkt adskiller den virtuelle rekonstruktion sig ikke fra almindelig digitalisering, siden alt stadigt er i to dimensioner. De tre dimensioner kommer ind ved hjælp af extrusion, dvs. den teknik, hvor en form udvides eller udstrækkes, og derved antager en rumlig form. Teknikken er gammel, men stadigt yderst velegnet til formålet, især i tilfælde som disse, hvor grundlaget er gamle udgravningstegninger. Så langt, så godt, men at extrudere stolpesporene og væggrøfterne giver ikke megen mening, hvis man ikke kan udlede deres indbyrdes forhold, således at den egentlige tagbærende konstruktion kan modelleres. Her forlades den direkte forbindelse til det primære kildemateriale, og der må således inddrages parametre, som vi kan forholde os til. I modsat fald overlader man kontrollen til den transformerende faktor, og dermed kan rekonstruktionen ikke valideres, hvorved den bliver ligegyldig i denne sammenhæng. I arbejdet med specialet fremkom tre væsentlige parametre: Det arkæologiske, det absolutte og det udledte. Førstnævnte hidrører fra arkæologiske iagttagelser, det være sig ved udgravningsaktivitet eller ved fysiske rekonstruktioner. De absolutte parametre stammer fra fysiske forhold, det kunne f.eks. være tyngdekraftens indvirkning på tagkonstruktion, der helt automatisk sætter en ramme for tagets hældning. Endeligt er der de såkaldte udledte parametre, som er særligt interessante i virtuel sammenhæng. Begrebet dækker over det faktum, at objekter nødvendigvis er placeret på én måde, eftersom andre objekter er udformet på given vis. I virkelighedens verden er dette naturligvis ligeledes en faktor, men den er reelt ikke til stede i skriftlige medier. Kort fortalt ses her, hvordan det virtuelle medies styrke indenfor rumlighed kan spille en væsentlig rolle. Med hensynstagen til de tre parametre kan den tagbærende konstruktion opbygges, således at den egentlige rekonstruktion fremkommer. Efter dette skal modellen tekstureres, hvilket vil sige at den skal gives virkelighedstro overflader, for at simulere træ, ler, tagrør og så videre. Dette har ingen betydning for selve rekonstruktionen, men har stor betydning for lyssimuleringen, siden disse materialer har vidt forskellige fysiske egenskaber hvad angår lysafgivelse mv. Derefter konverteres modellen til Lightscape, hvor overfladerne gives fysiske egenskaber såsom farveafgivelse og refleksion. Herefter kan lyssimuleringerne udføres, under forudsætning af, at man har absolutte lysværdier (i lux, lumens eller candela) for den givne lyskilde, f.eks. bålet. Værdierne for dagslys er indbygget i programmet, således at ethvert tidspunkt på døgnet kan simuleres. Resultater Arbejdet med den virtuelle rekonstruktion viser primært og mest basalt set at det er muligt at konstruere videnskabeligt korrekte modeller. Da der ikke i denne artikel er plads til at være ekspliciv med hensyn til samtlige valg, må jeg desværre henvise til selve specialet for konkret dokumentation for denne påstand. Derimod er der plads til at fremføre de mere overraskende resultater nemlig at selv dette mindre metodestudie endte med at fremdrage ny erkendelse vedrørende visse træk i jernalderhusets konstruktion. På trods af, at dette ikke var det egentlige formål med projektet. Sagen er, at hus P VI viste sig at være endnu mere interessant end først antaget. Ulig hus G VI kunne P VI ikke rekonstrueres ved brug af samme parametre som er benyttet ved gængse rekonstruktioner. Konkret udmønter dette sig i, at gavlene på huset ikke kan rekonstrueres med helvalm, da gavlspærrene ganske enkelt ikke passer med remmene. Desuden er tagryggens forløb stærkt uregelmæssig, især i området omkring midterspærrene. En nærmere analyse viser, at disse uregelmæssigheder skyldes uerkendte konstruktionselementer, men vel at mærke elementer, som reelt er synlige i udgravningsplanerne. For det første er forholdet mellem gavl og sidste par tagbærende stolper (kaldet "apsis") helt forskelligt mellem øst og vestenden af huset. Vestendens apsis er relativt lille, medens østendens er abnormalt stort, hvilket helt tydeligt ikke er tilfældet i de fleste andre langhuse. Man kan således overveje, om ikke 36

5 dette fænomen skyldes, at gavlene netop ikke er konstrueret på samme vis, men f.eks. er valmet forskelligt. Desværre har jeg ikke haft mulighed for at arbejde videre med problemet, så det er endnu et åbent spørgsmål. Det andet uerkendte konstruktionselement omhandler forholdet mellem tagrem og vægrem. I hus P VI forløber disse ikke parallelt i sydenden, idet vægremmen svajer udad ind mod midten af huset, hvilket medfører at spærrerne her ligger med anden vinkel end de tilsvarende mod gavlen. Resultatet er en tydelig udsvajning af tagets forløb hen i mod indgangen, og tager næsten karakter af et form for indgangsparti. Det er tankevækkende, taget i betragtning at netop sydsiden af hus P VI vender ud mod resten af bebyggelsen i den lille klynge huse, hvori huset ligger. Har vi her simpelthen høvdingehuset med en særlig statusbetonet konstruktion? Svaret må ligesom med gavlkonstruktionen indtil videre stå ubesvaret, siden jeg ikke har haft mulighed til at kigge nærmere på problemet Hvad angår lyssimuleringerne, så er de som med modelleringen overordnet tilfredsstillende, og viste sig at stemme nøje overens med de iagttagelser som allerede er gjort eksperimentalt. Opsummeret gælder det for jernalderhusets lysforhold, at dørene og især ryglyren er væsentligste lysindtag. Uden ryglyren ville beboelsesdelen af huset henlægge i næsten konstant tusmørke, siden lyset fra dørene ikke når særligt langt væk fra indgangspartiet. Med et realistisk brændeforbrug er bålets lysafgivelse minimal, især hvis man betænker, at tørv formentligt er hovedbrændselskilde i et område som Grøntoft. Arkæologisk Forum nr.10, Maj 2004 Til sidst skal det dog nævnes, at jeg nærmest som en eftertanke udførte et tentativt forsøg med kridtning af vægge og gulve, eftersom dette har været diskuteret en hel del på det sidste. Eftersom lyssimuleringen blev udført med skønsmæssige værdier for kalks refleksive egenskaber, skal det ikke tages helt for pålydende. Ikke desto mindre var det markant, hvorledes kridtning af væggene tilsyneladende ikke har nogen indvirkning på lysniveauet i jernalderhuset. Årsagen er formentligt, at lyskilderne i huset ikke kan oplyse nok til at lyset nogensinde når ud til væggene, og at kridtet dermed intet lys har at reflektere. Egentligt ganske logisk, men det var først med lysimuleringen, at dette blev så logisk. Afrunding Hvor godt er fremtiden så på vej? Ganske godt, hvis man skal tro på, hvad specialet Digital ReKonstruktion kan berette. Der er problemer ved det virtuelle, både i teoretisk og praktisk forstand, men fordelene er lige så fremtrædende. Alene det faktum, at projektet gav et afkast i form af uventet erkendelse viser, at det virtuelle rum har megen at tilbyde arkæologien. For slet ikke at tale om, hvor stort det formidlingsmæssige potentiale er. Ikke mindst i kraft af, at afstanden mellem den virtuelle dokumentation, forskning og formidling er meget kortere end i traditionel arkæologi, siden en given model i teorien kan bruges til alle tre formål. Imidlertid er den videre vej frem vanskelig. Vi træder stadig i vores barnesko i brugen af det nye medie, og der skal mere viden til, før vi kan overskue det virtuelle medie og dets fulde potentiale. Litteratur Hermon, S. & Fabian, P Virtual Reconstruction of Archaeological Sites Some Archaeological Scientific Considerations. Avdat Roman Military Camp as a Case-Study. I: Virtual Archaeology: Proceedings of VAST Euroconference, Arezzo November BAR International Series Archeopress. Oxford. Kvale, S Interview En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels Forlag. København. Larsen, N.G Digital ReKonstruktion. Cand.it. speciale ved Danmarks IT-Universitet. 37

6 Arkæologisk Forum nr.10, Maj 2004 Reilly, P. & Rahtz, S Introduction. I: Reilly, P. & Rahtz, S. (eds): Archaeology and the Information Age. A Global Perspective. Routledge. London. Rindel, P. O Grøntoft og etableringen af det strukturerede landsbysamfund i Vestjylland i 1. årtusinde F.kr. Ph.d. afhandling ved Institut for Arkæologi og Etnologi. Københavns Universitet. København. 38

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Nyhedsbrev oktober 2014

Nyhedsbrev oktober 2014 Nyhedsbrev oktober 2014 Haderslev, 28. oktober 2014 udgravningsdata.dk Tlf: 73 52 34 69/24 60 78 53 Så er efteråret over os og det er tid til refleksion over årets hidtidige aktiviteter i MUD, samt fremtidige

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

- fra bar mark til museumsmontre-

- fra bar mark til museumsmontre- - fra bar mark til museumsmontre- JEG ER ARKÆOLOG er et computerbaseret læringsspil om arkæologi og naturvidenskab. I spillet kan man spille seks forskellige baner. Alle baner er baseret på virkelige arkæologiske

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Museer udveksler erfaringer

Museer udveksler erfaringer Arkæologisk Forum nr.6, Maj 2002 Museer udveksler erfaringer Etablering af et Arkæologisk Gis Forum Af Niels H. Andersen, overinspektør, Moesgård Museum Den 23. januar 2002 blev der på Moesgård Museum

Læs mere

Digital matrikelkortlægning 1689-1860 af København

Digital matrikelkortlægning 1689-1860 af København Digital matrikelkortlægning 1689-1860 af København Peder Dam () Afd. for Historie, SAXO-Instituttet, Københavns Universitet Baggrund og formål DigDag-projektet (www.digdag.dk) Gentagne forespørgsler fra

Læs mere

DIGITALISERING. FOTOHOUSE ApS Kærvej 28 2970 Hørsholm Telefon + 45-20 58 30 75 Email info@fotohouse.dk

DIGITALISERING. FOTOHOUSE ApS Kærvej 28 2970 Hørsholm Telefon + 45-20 58 30 75 Email info@fotohouse.dk DIGITALISERING I forbindelse med digitalisering af bevaringsopgaver I forbindelse med digitalisering af bevaringsopgaver, kan vi tilbyde både produkter og hjælp til forskellige opgaver, der sikre det bedst

Læs mere

Kursusbeskrivelse. Forarbejde. Oprettelse af en Access-database

Kursusbeskrivelse. Forarbejde. Oprettelse af en Access-database Kursusbeskrivelse Oprettelse af en Access-database Som eksempel på en Access-database oprettes en simpelt system til administration af kurser. Access-databasen skal indeholde: et instruktørkartotek et

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Projektsynopsis, videregående lærerkursus 2014: Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Adjunkt Rikke Haugegaard, Institut for Sprog og Kultur, Forsvarsakademiet. Indledning og motivation:

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

12.3. Kreditgivning eller investering

12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering Det forhold, at udlån i lovens forstand skal forstås bredt, og at udlånsvirksomhed som ovenfor nævnt omfatter enhver form for

Læs mere

Arbejde med Vegas Pro digital skiltnings værktøjer

Arbejde med Vegas Pro digital skiltnings værktøjer Arbejde med Vegas Pro digital skiltnings værktøjer Gary Rebholz Disse dage, digital skiltning er overalt. Utvivlsomt du har set det, selvom du måske ikke har identificeret, hvad du oplevede som digital

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

FOREDRAG & KURSER ERIK ØSTENKJÆR. Dipl.Psych. MFCC. Viljen starter, hvor lysten holder op! SPORTS PSYCHOLOGY INSTITUTE

FOREDRAG & KURSER ERIK ØSTENKJÆR. Dipl.Psych. MFCC. Viljen starter, hvor lysten holder op! SPORTS PSYCHOLOGY INSTITUTE FOREDRAG & KURSER ERIK ØSTENKJÆR Dipl.Psych. MFCC Viljen starter, hvor lysten holder op! HVEM ER? ERIK ØSTENKJÆR Dipl.Psych. MFCC Erik Østenkjær, Dipl.Psych. MFCC, har været coach og sparringspartner for

Læs mere

Database for udviklere. Jan Lund Madsen PBS10107

Database for udviklere. Jan Lund Madsen PBS10107 Database for udviklere Jan Lund Madsen PBS10107 Indhold LINQ... 3 LINQ to SQL og Arkitektur... 3 O/R designere... 5 LINQ Den store introduktion med.net 3.5 er uden tvivl LINQ(udtales link): Language-INtegrated

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj

Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj Rapport projekt uge 40-41 Mette Vriborg Nielsen Mette Vriborg Nielsen, TD uddannelsen, Århus Tekniske Skole, 2009 Side 1 INDHOLD Opgavedefinition... 3 Udnyttelse

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Teknologianvendelse - En overset ledelsesopgave Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Udviklingen i retning af smarte, selvbetjente it-løsninger accelererer overalt i frontlinien, hvor borgere

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Design af IT-medier. Skriftlig prøve 27. august 1999. Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt.

Design af IT-medier. Skriftlig prøve 27. august 1999. Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt. Design af IT-medier Skriftlig prøve 27. august 1999 Varighed: Hjælpemidler: Bedømmelse: Besvarelse: Opgaver: 4 timer. Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt. Karakter efter 13-skalaen. Alle ark skal være

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode 1 Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning I begyndelsen er bevægelse - betragtninger om krop, bevægelse og sansning Michael Blume, VIA University College, januar 2010 Bevægelse 2 videnskabelige positioner Cogito, ergo sum: et naturvidenskabeligt

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer.

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer. Hvordan nu med it? Hanne Wacher Kjærgaard, lektor i engelsk ved Læreruddannelsen i Århus og programkoordinator i CELM VIAs videncenter for e-læring og medier I forbindelse med de ventede Fælles Mål for

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

3D-LASERSCANNING - FREMTIDENS OPMÅLING

3D-LASERSCANNING - FREMTIDENS OPMÅLING 3D-LASERSCANNING - FREMTIDENS OPMÅLING Velegnet til: Komplet målfast 3D model til brug for projektering As-built dokumentation Opmåling til facade- og bygningsrenovering Opmåling af broer m.m. i trafikerede

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Om projektet hjemmesidens opbygning

Om projektet hjemmesidens opbygning Om projektet hjemmesidens opbygning Projekts hjemmeside er opbygget således, at de 4 øverste menupunkter, med grøn skrift, henvender sig til eleverne og indeholder et omfattende bibliotek af fotografier

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Link til min youtube kanal: http://www.youtube.com/user/davkdk

Link til min youtube kanal: http://www.youtube.com/user/davkdk Dette er skrevet til Fiskeavisen som i samarbejde med Gordon P. Henriksen i løbet af 2013 bragte en serie artikler om fiskeres brug af GoPro. Min artikel skulle handle lidt om gode råd til at undgå de

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

BRUGERTESTEN Introduktion

BRUGERTESTEN Introduktion BRUGERTESTEN Introduktion BAGGRUND Når man udfører en eller flere brugertests gøres det ud fra en idé om brugerinddragelse. Brugerinddragelse handler om at forstå brugernes behov, motivation og adfærd.

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? STOF nr. 23, 2014 Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Poster design. Meningen med en poster

Poster design. Meningen med en poster Poster design At præsentere et naturvidenskabelig emne er ikke altid lige nemt. Derfor bruges ofte plakater, såkaldte posters, til at fremvise forskning på fx messer eller konferencer. Her kan du finde

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Bring lys over driften af belysningen

Bring lys over driften af belysningen Bring lys over driften af belysningen CityTouch LightPoint Asset Management system for belysning CityTouch LightPoint / Asset Management 3 Velkommen til den nye intelligens inden for belysning. Professionel

Læs mere

Portfolie. Projekter. Studierelaterede arbejder

Portfolie. Projekter. Studierelaterede arbejder Stefan Urup Kaplan Portfolie Gennem mit studieforløb har jeg hovedsageligt været tilknyttet Studieafdeling 3, arkitektur, proces og metode, som skalamæssigt spænder fra rum til bebyggelse. Mit tredje studieår

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Selfchange Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2010/2011 Institution Københavns Tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX

Læs mere

Numeriske metoder. Af: Alexander Bergendorff, Frederik Lundby Trebbien Rasmussen og Jonas Degn. Side 1 af 15

Numeriske metoder. Af: Alexander Bergendorff, Frederik Lundby Trebbien Rasmussen og Jonas Degn. Side 1 af 15 Numeriske metoder Af: Alexander Bergendorff, Frederik Lundby Trebbien Rasmussen og Jonas Degn Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse Matematik forklaring... 3 Lineær regression... 3 Numerisk differentiation...

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Smart afl åsning uden nøgle

Smart afl åsning uden nøgle Smart afl åsning uden nøgle. Hæng Deres gamle nøgle på knagen,... Ved mekaniske låseanlæg kan en mistet nøgle blive rigtig Hvorfor dyr. Og De når bør en vælge medarbejder den elektroniske forlader sit

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Lav animationer i undervisningen det er sjovt og lærerigt!

Lav animationer i undervisningen det er sjovt og lærerigt! Lav animationer i undervisningen det er sjovt og lærerigt! Af Pernille Ulla Andersen & Benny Lindblad Johansen, lektorer I biologiundervisningen ved Læreruddannelsen i Århus arbejder de studerende med

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Databasesystemer, forår 2005 IT Universitetet i København. Forelæsning 3: E-R modellering. 17. februar 2005. Forelæser: Rasmus Pagh

Databasesystemer, forår 2005 IT Universitetet i København. Forelæsning 3: E-R modellering. 17. februar 2005. Forelæser: Rasmus Pagh Databasesystemer, forår 2005 IT Universitetet i København Forelæsning 3: E-R modellering 17. februar 2005 Forelæser: Rasmus Pagh Forelæsningen i dag Datamodellering hvad, hvornår, hvorfor og hvordan? Business

Læs mere