Virtuel ReKonstruktion
|
|
- Sebastian Justesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Arkæologisk Forum nr.10, Maj 2004 Virtuel ReKonstruktion Af Nicolai Garhøj Larsen, Cand.it - DKM However, while developing a new tool or methodology it is much more likely that a greater proportion of the tenets underlying the approach to the task will be made explicit. Hence, the introduction of a completely novel tool provides an ideal opportunity for some of the theoretical ground rules implicit in a subject to surface into the consciousness of the discipline and be re-examined and assessed - Reilly & Rahtz 1992:11 Virtuel Arkæologi Fremtiden er godt på vej. I disse år ser vi en øget fokusering på IT som værktøj for arkæologer og andre kulturhistorikere. Vi har naturligt nok i mange år brugt databaser som redskab indenfor arkæologien, og i de senere år har GIS i form af MapInfo holdt sit indtog i den danske museumsverden. Senest er 3D modeller af topografiske forhold begyndt at dukke frem, både i form af visualisering såvel som redskab for videre erkendelse af landskaber og deres rumlighed. Imidlertid har brugen af 3D grafik til andet, såsom rekonstruktion og opfattelse af fortidens rum, fortrinsvist været henvist til formidlings-sfæren. Her er anvendelsen til gengæld vokset kraftigt siden årtusindskiftet (f.eks. i tv-programmer som Time Team og Viden Om ), omend besynderligt nok ikke i DR's egentlige historiske programmer. Det er en skam, eftersom det virtuelle rum kan og bør bruges i forskningsmæssig sammenhæng. Erkendelsen af det virtuelles brugbarhed indenfor den fagarkæologiske sfære stammer for undertegnendes vedkommende fra et par års arbejde med 3D grafik i arkæologisk sammenhæng, hvilket afsluttedes med specialet Digital ReKonstruktion (Larsen 2003). Heri postulerer jeg, at det virtuelle medie i form af 3D grafik kan hjælpe med at opdage sammenhænge, der ikke tidligere har kunnet erkendes. Denne artikel er dels en gennemgang af specialets resultater, dels videre tanker om 3D, virtualitet og IT. Modellering og Virtualitet Modellering i computermæssig sammenhæng er at forstå som den handling, hvorved man skaber og modificerer tre-dimensionelle modeller i et virtuelt miljø. 3D-modelleringen er for længst blevet et hverdagsfænomen, og optræder ikke alene i computerspil og på film, men også i mange mindre synlige sammenhænge såsom tvreklamer for biler. Selvom der i teorien eksisterer mange større og mindre programmer til modellering, er der i praksis kun en snæver kreds af software, som er interessant for den seriøse bruger. Denne tæller programmer som 3D Studio MAX, AutoCAD, Maya, Lightwave og Rhino, hvoraf førstnævnte er blandt de mest udbredte indenfor både visualiserings- og spillebranchen. Således bygger mit speciale på 3D Studio MAX, hvilket skyldes flere faktorer: For det første er det kvalitetsmæssigt helt i top og efter branchens målestok brugervenligt; for det andet er 3D Studio MAX god til at kommunikere med anden software. Dette er ikke en uvæsentlig faktor, siden det mildt sagt ikke er hensigtsmæssigt at have data liggende i et format, som ikke kan indlæses i et andet program (jf. den stående og langvarige diskussion om hvorledes man sikrer digital information for eftertiden). Ulig andre virtuelle tre-dimensionelle teknikker såsom 3D-laserscanning eller fotometrisk opmåling, har man ved modelleringen ikke en iboende, direkte forbindelse til den fysiske virkelighed. Heri ligger en ikke uvæsentlig forskel, siden det bringer en række nye spørgsmål til diskussionen om modelleringens styrker og svagheder. Især det faremoment, som jeg har valgt at kalde Deus Ex Machina eller den Transformerende Faktor, er værd at bide mærke i. 33
2 Arkæologisk Forum nr.10, Maj 2004 Udtrykket beskriver den store magt, som computeren i almindelighed, og det virtuelle i særdeleshed, har til at forlede os til at tro, at det vi ser på skærmen er Sandheden. Problemet er fremtrædende nok i traditionelle skriftbaserede IT-redskaber såsom databaser, men "Guden" bliver særlig besværlig i det rent visuelle virtuelle medie. Årsagerne hertil er, at vores videnskabelige kultur er skriftbaseret, og at vi ganske enkelt ikke har redskaberne og metoderne til at se bag det visuelles umiddelbare udtryk vi kan ikke afkode billedet på samme måde, som vi kan med en tekst. Tilknyttet til det kulturelle er et biologisk islæt, eftersom rent visuel information optages og lagres langt hurtigere i den menneskelige hjerne, hvilket vil sige, at informationen ikke filtreres igennem en sproglige bevidsthed på samme vis som indholdet i skriftlig information. Alt i alt fremgår det tydeligt, at modellering og virtualitet er problematiske ud fra et videnskabeligt synspunkt, så man kunne let forledes til at spørge, hvorfor man så overhovedet skal beskæftige sig med det? Sagen er, at det virtuelle har mindst to styrker, som begge er meget brugbare for arkæologen. For det første kan man med modellering (gen)skabe "det, der var", dvs. rekonstruere fortidens objekter og miljøer, og det på en måde, som er nemmere og mindre ressourcekrævende end fysiske rekonstruktioner. Modelleringens anden styrke er mere abstrakt, men måske endnu mere væsentligt, nemlig at det virtuelle medie er rumligt. Med rumligt menes, at et modelleret objekt er pr. definition er tre-dimensionelt, og derved nødvendigvis har et rumligt forhold til andre objekter. I sin mest udviklede form ses dette i form af virtuelle verdener, der simulerer den fysiske verdens og denne spatiale egenskaber. Lige præcis dette rumlige aspekt gør det virtuelle medie til noget unikt. Eftersom arkæologen ofte beskæftiger sig med rumlige forhold, det være sig fra mesolitikerens flintspredningsanalyser, over jernalderekspertens forsøg på at få mening ud af bopladsens stolpehuller, til middelalderarkæologens overvejelser om kirkernes arkitektur, er et rumligt medie absolut interessant. Ligeledes er potentialet stort i forbindelse med fænomenologiske analyser af fortidens opfattelse af landskaber og rum her kan det virtuelle visualisere hvordan fortiden så et givent fænomen. Virtuel arkæologi - En kvalitativ videnskab For at kunne bedømme kvaliteten af forbindelsen til det forgangne, må vi nødvendigvis kigge på de faktorer, der gør en arbejdsproces videnskabelig. Indenfor naturvidenskaben taler man om de tre grundpiller validitet, generalisérbarhed og gentagbarhed, der som bekendt er noget svære at overføre på ikke-eksperimentelle humanistiske videnskaber. Imidlertid gjorde psykologen S. Kvale i sit værk fra 1994 et forsøg på at bearbejde de tre grundpiller til brug indenfor postmodernistisk, kvalitativ samfundsvidenskab. Interessant nok lader denne omdefinering til at kunne overføres til den virtuelle arkæologi, hvilket afspejles i begreberne validitet, eksplicivitet og gentagbarhed. Validitet skal her forstås som det paradigmatisk acceptable, dvs. at resultaterne fra under-søgelsen kan evalueres i logisk, rationel forstand efter retningslinjer, som regnes for redelige indenfor det givne fag. Eksplicivitet sætter krav om blotlæggelse og erkendelse af enhver væsentlig beslutning i arbejdsprocessen. Denne grundpille er især af vigtighed indenfor den virtuelle arkæologi, af årsager som diskuteres senere i denne artikel. Gentagbarhed betyder i arkæologisk sammenhæng, at to separate tolkninger af et materiale skal give nogenlunde samme resultat. Man kunne diskutere især sidstnævnte, eftersom arkæologi ved sin destruktive orientering gennem udgravningerne gør det noget svært at gentage indsamlingen af primært kildemateriale. Imidlertid er gentagbarhed en god måde at checke de to andre grundpiller, samt om et givent kildemateriale i virkeligheden er for lidt til at tolke noget som helst på. En forudsætning er naturligvis, at to tolkere af samme materiale har teoretiske holdninger, der ikke ligger alt for langt fra hinanden. Den arkæologiske fødekæde Alt dette er naturligt nok noget abstrakt, hvorfor man må kigge nærmere på, hvorledes de konkret kan bruges i en virtuel rekonstruktionsproces. 34
3 Udgangspunktet for en konkretisering må være den nuværende praksis indenfor den skriftbaserede arkæologi, eller rettere; hvordan arkæologiens forskellige grene udformer sig. Disse grene er overordnet dokumentation/bevaring, forskning og formidling, hvor hver enkelt gren adskiller sig fra hverandre ikke blot igennem vidt forskellige metoder, men ligeledes ved at de har hvert sit formål. Dette lader sig oversætte direkte til brug indenfor den virtuelle arkæologi, hvor dokumentationen repræsenteres af projekter som Københavns Bymuseums 3D scanning af skibene fra Dokøen (Allan Larsson: Mundtlig meddelelse), forskningen af projekter såsom Hermon & Fabians forsøg på at bruge visualiseringens magt til at indse nye sammenhæng i de arkæologiske strukturer (Hermon & Fabian 2002), medens projekterne i formidlingskategorien er mangfoldige, f.eks. i form af Time Teams udbredte brug af 3D grafik. Ud fra de her nævnte projekter samt ud fra andre af samme type kan det ses, at en meget vigtig skala for inddelingen i kategorier er graden af tolkning, der er tilladt førend den givne aktivitet ikke giver nogen mening. Forstået således, at graden af tolkning forbindes ganske tæt med formålet med den givne aktivitet. Er formålet med dokumentation bevaring og/eller indsamling af det arkæologiske kildemateriale, kan der ikke tillades meget tolkning på fremstillingen af materialet, førend det bliver ubrugeligt i videnskabelig sammenhæng. Oprindelsen til begrebet "fødekæde" stammer fra det faktum, at hver faggren er afhængig af den foregående for at give rationel mening. Af samme årsag er det ikke acceptabelt at gå baglæns i fødekæden, dvs. at forskningen ikke kan basere sig på formidlingens resultater. Alt dette virker meget simpelt og underlagt den almindelige sunde fornuft, men problemet er, at den såkaldte sunde fornuft ikke altid har været indbudt som passager til alle de virtuelle arkæologiske verdener, som hidtil er opbygget. Der har ganske enkelt manglet en eksplicivitet den anden grundpille i brugen af det virtuelle, ikke mindst i forhold til, hvad formålet med en given rekonstruktion i grunden er. Hermed har især den midterste kategori, forskningsorienteret virtuel rekonstruktion, været sjældent set, idet Arkæologisk Forum nr.10, Maj 2004 formålet med denne ikke så meget er at genskabe fortiden, men at bruge det virtuelle til at erkende nye facetter af fortiden. Nysgerrigheden bragte mig således til at undersøge denne kategori nærmere, og det er her at specialet Digital ReKonstruktion (Larsen 2003) kommer ind. Casestudy: Grøntoft Specialet Digital ReKonstruktion omhandlede i konkret forstand 2 langhuse fra Grøntoft. På et mere abstrakt plan var formålet ikke så meget selve rekonstruktionen, som det var et metodestudie i anvendelsen af det virtuelle værktøj, dvs. et forsøg på at klarlægge, hvordan og om det overhovedet var muligt at lave faglig korrekt virtuel rekonstruktion. Hertil var Grøntoft velegnet, dels fordi materialet er velundersøgt, dels fordi jernalderhuset ofte er blevet rekonstrueret, hvorfor det er godt til at lave komparative studier med den virkelige verdens rekonstruktioner. Yderligere var det et formål at afprøve, om man med nogen sikkerhed kunne bruge lysvisualiseringsprogrammet Lightscape til at analysere jernalderhusets lysforhold. Igen var formålet ikke så meget at undersøge jernalderhuset, men mere at bruge det velundersøgte jernaldermateriale til at vurdere det virtuelles brugbarhed. De to langhuse, hus G VI og hus P VI er overordnede begge af den ordinære 3-skibede type, med orientering øst-vest. Hus G VI blev valgt, fordi det repræsenterer det normale, idet huset er af mellemstørrelse (16,4x7,1 m.), og så ud til at være uden de store morfologiske afvigelser fra normen. Derimod faldt valget på hus P VI i kraft af dettes eksceptionalitet, eftersom det er væsentligt større end det normale for Grøntoft (24,1x6,8 m.) og således kunne tænkes at have andre problemstillinger mht. konstruktion og lysforhold. Arbejdsproces Teknisk set foregår arbejdsprocessen over fire trin. Først digitaliseres udgravningstegninger af huset, i Grøntofts tilfælde ved scanning, siden disse ikke er digitaliseret på grund af udgravningens alder. I vore dage kunne kildemateriale også være DWG, DXF eller lignende filer fra f.eks. AutoCAD eller MapInfo. Efter 35
4 Arkæologisk Forum nr.10, Maj 2004 digitaliseringen indpasses udgravningstegningen til det rette størrelsesforhold. Herefter optegnes de konstruktionsmæssige væsentlige anlæg, for Grøntofts vedkommende vil det sige stolpehuller og væggrøfter, med simple linjer kaldet splines. Indtil dette punkt adskiller den virtuelle rekonstruktion sig ikke fra almindelig digitalisering, siden alt stadigt er i to dimensioner. De tre dimensioner kommer ind ved hjælp af extrusion, dvs. den teknik, hvor en form udvides eller udstrækkes, og derved antager en rumlig form. Teknikken er gammel, men stadigt yderst velegnet til formålet, især i tilfælde som disse, hvor grundlaget er gamle udgravningstegninger. Så langt, så godt, men at extrudere stolpesporene og væggrøfterne giver ikke megen mening, hvis man ikke kan udlede deres indbyrdes forhold, således at den egentlige tagbærende konstruktion kan modelleres. Her forlades den direkte forbindelse til det primære kildemateriale, og der må således inddrages parametre, som vi kan forholde os til. I modsat fald overlader man kontrollen til den transformerende faktor, og dermed kan rekonstruktionen ikke valideres, hvorved den bliver ligegyldig i denne sammenhæng. I arbejdet med specialet fremkom tre væsentlige parametre: Det arkæologiske, det absolutte og det udledte. Førstnævnte hidrører fra arkæologiske iagttagelser, det være sig ved udgravningsaktivitet eller ved fysiske rekonstruktioner. De absolutte parametre stammer fra fysiske forhold, det kunne f.eks. være tyngdekraftens indvirkning på tagkonstruktion, der helt automatisk sætter en ramme for tagets hældning. Endeligt er der de såkaldte udledte parametre, som er særligt interessante i virtuel sammenhæng. Begrebet dækker over det faktum, at objekter nødvendigvis er placeret på én måde, eftersom andre objekter er udformet på given vis. I virkelighedens verden er dette naturligvis ligeledes en faktor, men den er reelt ikke til stede i skriftlige medier. Kort fortalt ses her, hvordan det virtuelle medies styrke indenfor rumlighed kan spille en væsentlig rolle. Med hensynstagen til de tre parametre kan den tagbærende konstruktion opbygges, således at den egentlige rekonstruktion fremkommer. Efter dette skal modellen tekstureres, hvilket vil sige at den skal gives virkelighedstro overflader, for at simulere træ, ler, tagrør og så videre. Dette har ingen betydning for selve rekonstruktionen, men har stor betydning for lyssimuleringen, siden disse materialer har vidt forskellige fysiske egenskaber hvad angår lysafgivelse mv. Derefter konverteres modellen til Lightscape, hvor overfladerne gives fysiske egenskaber såsom farveafgivelse og refleksion. Herefter kan lyssimuleringerne udføres, under forudsætning af, at man har absolutte lysværdier (i lux, lumens eller candela) for den givne lyskilde, f.eks. bålet. Værdierne for dagslys er indbygget i programmet, således at ethvert tidspunkt på døgnet kan simuleres. Resultater Arbejdet med den virtuelle rekonstruktion viser primært og mest basalt set at det er muligt at konstruere videnskabeligt korrekte modeller. Da der ikke i denne artikel er plads til at være ekspliciv med hensyn til samtlige valg, må jeg desværre henvise til selve specialet for konkret dokumentation for denne påstand. Derimod er der plads til at fremføre de mere overraskende resultater nemlig at selv dette mindre metodestudie endte med at fremdrage ny erkendelse vedrørende visse træk i jernalderhusets konstruktion. På trods af, at dette ikke var det egentlige formål med projektet. Sagen er, at hus P VI viste sig at være endnu mere interessant end først antaget. Ulig hus G VI kunne P VI ikke rekonstrueres ved brug af samme parametre som er benyttet ved gængse rekonstruktioner. Konkret udmønter dette sig i, at gavlene på huset ikke kan rekonstrueres med helvalm, da gavlspærrene ganske enkelt ikke passer med remmene. Desuden er tagryggens forløb stærkt uregelmæssig, især i området omkring midterspærrene. En nærmere analyse viser, at disse uregelmæssigheder skyldes uerkendte konstruktionselementer, men vel at mærke elementer, som reelt er synlige i udgravningsplanerne. For det første er forholdet mellem gavl og sidste par tagbærende stolper (kaldet "apsis") helt forskelligt mellem øst og vestenden af huset. Vestendens apsis er relativt lille, medens østendens er abnormalt stort, hvilket helt tydeligt ikke er tilfældet i de fleste andre langhuse. Man kan således overveje, om ikke 36
5 dette fænomen skyldes, at gavlene netop ikke er konstrueret på samme vis, men f.eks. er valmet forskelligt. Desværre har jeg ikke haft mulighed for at arbejde videre med problemet, så det er endnu et åbent spørgsmål. Det andet uerkendte konstruktionselement omhandler forholdet mellem tagrem og vægrem. I hus P VI forløber disse ikke parallelt i sydenden, idet vægremmen svajer udad ind mod midten af huset, hvilket medfører at spærrerne her ligger med anden vinkel end de tilsvarende mod gavlen. Resultatet er en tydelig udsvajning af tagets forløb hen i mod indgangen, og tager næsten karakter af et form for indgangsparti. Det er tankevækkende, taget i betragtning at netop sydsiden af hus P VI vender ud mod resten af bebyggelsen i den lille klynge huse, hvori huset ligger. Har vi her simpelthen høvdingehuset med en særlig statusbetonet konstruktion? Svaret må ligesom med gavlkonstruktionen indtil videre stå ubesvaret, siden jeg ikke har haft mulighed til at kigge nærmere på problemet Hvad angår lyssimuleringerne, så er de som med modelleringen overordnet tilfredsstillende, og viste sig at stemme nøje overens med de iagttagelser som allerede er gjort eksperimentalt. Opsummeret gælder det for jernalderhusets lysforhold, at dørene og især ryglyren er væsentligste lysindtag. Uden ryglyren ville beboelsesdelen af huset henlægge i næsten konstant tusmørke, siden lyset fra dørene ikke når særligt langt væk fra indgangspartiet. Med et realistisk brændeforbrug er bålets lysafgivelse minimal, især hvis man betænker, at tørv formentligt er hovedbrændselskilde i et område som Grøntoft. Arkæologisk Forum nr.10, Maj 2004 Til sidst skal det dog nævnes, at jeg nærmest som en eftertanke udførte et tentativt forsøg med kridtning af vægge og gulve, eftersom dette har været diskuteret en hel del på det sidste. Eftersom lyssimuleringen blev udført med skønsmæssige værdier for kalks refleksive egenskaber, skal det ikke tages helt for pålydende. Ikke desto mindre var det markant, hvorledes kridtning af væggene tilsyneladende ikke har nogen indvirkning på lysniveauet i jernalderhuset. Årsagen er formentligt, at lyskilderne i huset ikke kan oplyse nok til at lyset nogensinde når ud til væggene, og at kridtet dermed intet lys har at reflektere. Egentligt ganske logisk, men det var først med lysimuleringen, at dette blev så logisk. Afrunding Hvor godt er fremtiden så på vej? Ganske godt, hvis man skal tro på, hvad specialet Digital ReKonstruktion kan berette. Der er problemer ved det virtuelle, både i teoretisk og praktisk forstand, men fordelene er lige så fremtrædende. Alene det faktum, at projektet gav et afkast i form af uventet erkendelse viser, at det virtuelle rum har megen at tilbyde arkæologien. For slet ikke at tale om, hvor stort det formidlingsmæssige potentiale er. Ikke mindst i kraft af, at afstanden mellem den virtuelle dokumentation, forskning og formidling er meget kortere end i traditionel arkæologi, siden en given model i teorien kan bruges til alle tre formål. Imidlertid er den videre vej frem vanskelig. Vi træder stadig i vores barnesko i brugen af det nye medie, og der skal mere viden til, før vi kan overskue det virtuelle medie og dets fulde potentiale. Litteratur Hermon, S. & Fabian, P Virtual Reconstruction of Archaeological Sites Some Archaeological Scientific Considerations. Avdat Roman Military Camp as a Case-Study. I: Virtual Archaeology: Proceedings of VAST Euroconference, Arezzo November BAR International Series Archeopress. Oxford. Kvale, S Interview En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels Forlag. København. Larsen, N.G Digital ReKonstruktion. Cand.it. speciale ved Danmarks IT-Universitet. 37
6 Arkæologisk Forum nr.10, Maj 2004 Reilly, P. & Rahtz, S Introduction. I: Reilly, P. & Rahtz, S. (eds): Archaeology and the Information Age. A Global Perspective. Routledge. London. Rindel, P. O Grøntoft og etableringen af det strukturerede landsbysamfund i Vestjylland i 1. årtusinde F.kr. Ph.d. afhandling ved Institut for Arkæologi og Etnologi. Københavns Universitet. København. 38
Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereVejle Digitale Skoler på Facebook
Vejle Digitale Skoler på Facebook - Brug af sider på Facebook Af: Line Sofie Schaarup Krogh, praktikant i Uddannelse og Læring. Facebook og Vejle Digitale Skoler BRUG AF SIDER PÅ FACEBOOK... 3 Tekniske
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereFormål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1
Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte
Læs mereMetoder og erkendelsesteori
Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereComputeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.
Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereAfstande, skæringer og vinkler i rummet
Afstande, skæringer og vinkler i rummet Frank Villa 2. maj 202 c 2008-20. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold
Læs mereAfstande, skæringer og vinkler i rummet
Afstande, skæringer og vinkler i rummet Frank Nasser 9. april 20 c 2008-20. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her.
Læs mereGrauballemanden.dk i historie
Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.
Læs mereNotat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv
Notat SEGES P/S Koncern Digital Datadreven informationsformidling, personas og personalisering Ansvarlig JUPO Oprettet 17-03-2016 Projekt: 7464, Digitale relationer og datadreven informationsformidling
Læs mereKort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog
Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereTal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.
1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber
Læs mereEngelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005
Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse
Læs mereMedicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden
Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.
Læs mereUdnyttelse af den høje detaljeringsgrad i et 3d print Af Flemming Tvede Hansen, Ph.d., Danmarks Designskole.
Udnyttelse af den høje detaljeringsgrad i et 3d print Af Flemming Tvede Hansen, Ph.d., Danmarks Designskole. I forbindelse med mit ph.d. projekt Materialedreven 3d digital formgivning. Eksperimenterende
Læs mereKapitel 2: Erkendelse og perspektiver
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereVIA UC, Pædagoguddannelsen Midt-Vest
VIA UC, Pædagoguddannelsen Midt-Vest Michael Blume, november 2013 At indsamle ny viden om på hvilken måde digitale medier kan bidrage til at fremme børns visuelle og auditive sensibilitet over for kroppen
Læs mereGymnasielærers arbejde med innovation
Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs mereDet Rene Videnregnskab
Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,
Læs mereEA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:
Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor
Læs mereKolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt
Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som
Læs mereTværfagligt projekt imellem Kom/IT og design der omhandlede Escape Rooms og en serie af benspænd.
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 18/19
Læs mereNyt i faget Matematik
Almen voksenuddannelse Nyt i faget Matematik Juli 2012 Indhold Bekendtgørelsesændringer Ændringer af undervisningsvejledningen Den nye opgavetype ved den skriftlige prøve efter D Ændringer af rettevejledningen
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Matematik
Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Læs meredobbeltliv På en måde lever man jo et
Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.
Læs mereInspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Læs mereNr. 3 September 2013 25. årgang
KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs merePåstand: Et foster er ikke et menneske
Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereVejledning. Case eller projekt? Om casebeskrivelserne. Svendeprøve specialet tømrer
Vejledning Svendeprøve specialet tømrer Denne vejledning er udarbejdet for at give skolerne en ide om, hvilke tanker der ligger bag beskrivelser og formuleringer i en case, og hvordan casene er opbygget.
Læs mere[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil?
[Lys] Lyset påvirker vores opfattelser af rum og vores psyke. Lyset er en meget vigtig medspiller når arkitekten skaber gode æstetiske rum til mennesker. Lyset kan langt mere end bare at give lys til mørke
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
Læs mereVinkelrette linjer. Frank Villa. 4. november 2014
Vinkelrette linjer Frank Villa 4. november 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereTue Tjur: Hvad er tilfældighed?
Tue Tjur: Hvad er tilfældighed? 16. 19. september 1999 afholdtes i netværkets regi en konference på RUC om sandsynlighedsregningens filosofi og historie. Som ikke specielt historisk interesseret, men nok
Læs mereLynkursus i problemformulering
Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende
Læs mere9. KONKLUSION... 119
9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING
Læs mereOplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og
Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk
Læs mereNaturvidenskabelig metode
Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,
Læs mereInnovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra
Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013
Læs mereSprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning
Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde
Læs mereTest af Repræsentationssystemer
Test af Repræsentationssystemer Identificér dit foretrukne repræsentationssystem Testen kan give dig et fingerpeg om din måde at bruge dine sanser/repræsentationssystemer på, og samtidig kan du finde dine
Læs mereBedømmelseskriterier
Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU
Læs mereMatematik. Matematiske kompetencer
Matematiske kompetencer stille spørgsmål, som er karakteristiske for matematik og have blik for hvilke typer af svar, som kan forventes(tankegangskompetence) erkende, formulere, afgrænse og løse matematiske
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereAalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose
Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven
Læs mereAuto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1
Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne
Læs mereHvad er formel logik?
Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt
Læs mereIFC Egenskaber. Mohammad Hussain Parsianfar s102951 BYG DTU
Mohammad Hussain Parsianfar s102951 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion... 3 1.1 Hvorfor er det interessant... 3 1.2 Formål... 4 2 Simplebim... 5 2.1 Præsentation af softwaren... 5 2.1.1 Brugergrænseflade...
Læs mereforstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold
Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål
Læs mereIndsamling, registrering og formidling. Erik Kann
Indsamling, registrering og formidling Erik Kann 3 sider af samme sag? Disposition Dette foredrag Vores trygge hule er blevet opdaget eller noget om, hvad dette foredrag tager fat i Hvad nu hvis der ikke
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.
Læs mereProjektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.
Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen
Læs mereArbejde med Vegas Pro digital skiltnings værktøjer
Arbejde med Vegas Pro digital skiltnings værktøjer Gary Rebholz Disse dage, digital skiltning er overalt. Utvivlsomt du har set det, selvom du måske ikke har identificeret, hvad du oplevede som digital
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereKOMMENTARSKABELON. kommentarer (Noteret, afvist, delvist acceptret eller accepteret)
KOMMENTARSKABELON Dato Dokument 02-02-2014 Høring af CCS Klassifikation af ressourcer Udfyldt af: E-mail: Arkidata v. Peter Hauch hauch@arkidata.dk Navn på person der kommer med kommenta rer Henvisni ng
Læs mereKompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereUddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:
Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Vejledende uddannelsestid 5 uger. 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Eventkoordinator Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at vælge
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereMateriale til kursus i brugercentreret design
Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,
Læs mereII. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner
II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen
Læs mereOm betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv
Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med
Læs mereSANDELIG! INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
SANDELIG! STAKKELS PLUTO I 1930 opdagede en astronom fra den amerikanske delstat New Mexico et ganske lille objekt. Ved nærmere efterforskning viste det sig at bevæge sig i en bane omkring solen, der lå
Læs mereRaymond Queneau. Litteraturens grundlag
Raymond Queneau Litteraturens grundlag Efter at have overværet en forelæsning i Halle af Wiener (ikke Norbert, selvfølgelig) om Desargues og Pappus teoremer mumlede David Hilbert tænksomt, mens han ventede
Læs mereFag- og indholdsplan 9. kl.:
Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og
Læs mereStudieforløbsbeskrivelse
1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen
Læs mereKompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Læs mereSocial kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet
Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde
Læs mereOm at forstå ting, der er vanskelige at forstå
Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:
Læs mereTrekanter. Frank Villa. 8. november 2012
Trekanter Frank Villa 8. november 2012 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion 1 1.1
Læs mereSAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE
SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereOM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard
Programarbejdet er et analytisk udfoldet undersøgelsesarbejde, der har til formål at udvikle et kvalificeret grundlag for projektarbejdet Fra studieordningen Projektforløb Arbejdsproces Arbejdsmetode PROCES
Læs mereScience i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Læs mereMatematikkens filosofi filosofisk matematik
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Det Naturvidenskabelige Fakultet Matematikkens filosofi filosofisk matematik Flemming Topsøe, topsoe@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet
Læs mereNordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereDet er vigtigt at være en god formidler og taler
Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke
Læs mereBilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper
Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I
Læs mereEksperimentel matematikundervisning. Den eksperimentelle matematik som didaktisk princip for tilrettelæggelse af undervisningen
Eksperimentel matematikundervisning Den eksperimentelle matematik som didaktisk princip for tilrettelæggelse af undervisningen Matematikkens ansigter Ligesom den græske gud Morpheus, der i kunstneren Lionel
Læs mereKlassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.
Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,
Læs mereLæservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk
Læs mereHoney og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori
Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Sigsgaard, Pandrup Boplads med langhuse fra ældre jernalder J.nr. ÅHM 6169 November 2013 Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk Ved
Læs mereKommentarer til matematik B-projektet 2015
Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver
Læs mereAktionslæring. Sommeruni 2015
Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle
Læs mereMålgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag
Målgruppe: 4.-6. klasse Titel: Arkæolog for en dag Fagområder: Historie, natur/teknologi Kort beskrivelse: Forløbet præsenterer en sanselig tilgang til kulturhistorien, hvor eleverne gennem genstande,
Læs mereMuslimen i medierne Af Nis Peter Nissen
Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk
Læs mereFør-leder-forløb 2013 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013
Før-leder-forløb 2013 modul 3 Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.25: Velkomst & scenen sættes for dagens proces-laboratorium 09.25-10.00:
Læs mereSkriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda
Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan
Læs mere