Virtuel ReKonstruktion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virtuel ReKonstruktion"

Transkript

1 Arkæologisk Forum nr.10, Maj 2004 Virtuel ReKonstruktion Af Nicolai Garhøj Larsen, Cand.it - DKM However, while developing a new tool or methodology it is much more likely that a greater proportion of the tenets underlying the approach to the task will be made explicit. Hence, the introduction of a completely novel tool provides an ideal opportunity for some of the theoretical ground rules implicit in a subject to surface into the consciousness of the discipline and be re-examined and assessed - Reilly & Rahtz 1992:11 Virtuel Arkæologi Fremtiden er godt på vej. I disse år ser vi en øget fokusering på IT som værktøj for arkæologer og andre kulturhistorikere. Vi har naturligt nok i mange år brugt databaser som redskab indenfor arkæologien, og i de senere år har GIS i form af MapInfo holdt sit indtog i den danske museumsverden. Senest er 3D modeller af topografiske forhold begyndt at dukke frem, både i form af visualisering såvel som redskab for videre erkendelse af landskaber og deres rumlighed. Imidlertid har brugen af 3D grafik til andet, såsom rekonstruktion og opfattelse af fortidens rum, fortrinsvist været henvist til formidlings-sfæren. Her er anvendelsen til gengæld vokset kraftigt siden årtusindskiftet (f.eks. i tv-programmer som Time Team og Viden Om ), omend besynderligt nok ikke i DR's egentlige historiske programmer. Det er en skam, eftersom det virtuelle rum kan og bør bruges i forskningsmæssig sammenhæng. Erkendelsen af det virtuelles brugbarhed indenfor den fagarkæologiske sfære stammer for undertegnendes vedkommende fra et par års arbejde med 3D grafik i arkæologisk sammenhæng, hvilket afsluttedes med specialet Digital ReKonstruktion (Larsen 2003). Heri postulerer jeg, at det virtuelle medie i form af 3D grafik kan hjælpe med at opdage sammenhænge, der ikke tidligere har kunnet erkendes. Denne artikel er dels en gennemgang af specialets resultater, dels videre tanker om 3D, virtualitet og IT. Modellering og Virtualitet Modellering i computermæssig sammenhæng er at forstå som den handling, hvorved man skaber og modificerer tre-dimensionelle modeller i et virtuelt miljø. 3D-modelleringen er for længst blevet et hverdagsfænomen, og optræder ikke alene i computerspil og på film, men også i mange mindre synlige sammenhænge såsom tvreklamer for biler. Selvom der i teorien eksisterer mange større og mindre programmer til modellering, er der i praksis kun en snæver kreds af software, som er interessant for den seriøse bruger. Denne tæller programmer som 3D Studio MAX, AutoCAD, Maya, Lightwave og Rhino, hvoraf førstnævnte er blandt de mest udbredte indenfor både visualiserings- og spillebranchen. Således bygger mit speciale på 3D Studio MAX, hvilket skyldes flere faktorer: For det første er det kvalitetsmæssigt helt i top og efter branchens målestok brugervenligt; for det andet er 3D Studio MAX god til at kommunikere med anden software. Dette er ikke en uvæsentlig faktor, siden det mildt sagt ikke er hensigtsmæssigt at have data liggende i et format, som ikke kan indlæses i et andet program (jf. den stående og langvarige diskussion om hvorledes man sikrer digital information for eftertiden). Ulig andre virtuelle tre-dimensionelle teknikker såsom 3D-laserscanning eller fotometrisk opmåling, har man ved modelleringen ikke en iboende, direkte forbindelse til den fysiske virkelighed. Heri ligger en ikke uvæsentlig forskel, siden det bringer en række nye spørgsmål til diskussionen om modelleringens styrker og svagheder. Især det faremoment, som jeg har valgt at kalde Deus Ex Machina eller den Transformerende Faktor, er værd at bide mærke i. 33

2 Arkæologisk Forum nr.10, Maj 2004 Udtrykket beskriver den store magt, som computeren i almindelighed, og det virtuelle i særdeleshed, har til at forlede os til at tro, at det vi ser på skærmen er Sandheden. Problemet er fremtrædende nok i traditionelle skriftbaserede IT-redskaber såsom databaser, men "Guden" bliver særlig besværlig i det rent visuelle virtuelle medie. Årsagerne hertil er, at vores videnskabelige kultur er skriftbaseret, og at vi ganske enkelt ikke har redskaberne og metoderne til at se bag det visuelles umiddelbare udtryk vi kan ikke afkode billedet på samme måde, som vi kan med en tekst. Tilknyttet til det kulturelle er et biologisk islæt, eftersom rent visuel information optages og lagres langt hurtigere i den menneskelige hjerne, hvilket vil sige, at informationen ikke filtreres igennem en sproglige bevidsthed på samme vis som indholdet i skriftlig information. Alt i alt fremgår det tydeligt, at modellering og virtualitet er problematiske ud fra et videnskabeligt synspunkt, så man kunne let forledes til at spørge, hvorfor man så overhovedet skal beskæftige sig med det? Sagen er, at det virtuelle har mindst to styrker, som begge er meget brugbare for arkæologen. For det første kan man med modellering (gen)skabe "det, der var", dvs. rekonstruere fortidens objekter og miljøer, og det på en måde, som er nemmere og mindre ressourcekrævende end fysiske rekonstruktioner. Modelleringens anden styrke er mere abstrakt, men måske endnu mere væsentligt, nemlig at det virtuelle medie er rumligt. Med rumligt menes, at et modelleret objekt er pr. definition er tre-dimensionelt, og derved nødvendigvis har et rumligt forhold til andre objekter. I sin mest udviklede form ses dette i form af virtuelle verdener, der simulerer den fysiske verdens og denne spatiale egenskaber. Lige præcis dette rumlige aspekt gør det virtuelle medie til noget unikt. Eftersom arkæologen ofte beskæftiger sig med rumlige forhold, det være sig fra mesolitikerens flintspredningsanalyser, over jernalderekspertens forsøg på at få mening ud af bopladsens stolpehuller, til middelalderarkæologens overvejelser om kirkernes arkitektur, er et rumligt medie absolut interessant. Ligeledes er potentialet stort i forbindelse med fænomenologiske analyser af fortidens opfattelse af landskaber og rum her kan det virtuelle visualisere hvordan fortiden så et givent fænomen. Virtuel arkæologi - En kvalitativ videnskab For at kunne bedømme kvaliteten af forbindelsen til det forgangne, må vi nødvendigvis kigge på de faktorer, der gør en arbejdsproces videnskabelig. Indenfor naturvidenskaben taler man om de tre grundpiller validitet, generalisérbarhed og gentagbarhed, der som bekendt er noget svære at overføre på ikke-eksperimentelle humanistiske videnskaber. Imidlertid gjorde psykologen S. Kvale i sit værk fra 1994 et forsøg på at bearbejde de tre grundpiller til brug indenfor postmodernistisk, kvalitativ samfundsvidenskab. Interessant nok lader denne omdefinering til at kunne overføres til den virtuelle arkæologi, hvilket afspejles i begreberne validitet, eksplicivitet og gentagbarhed. Validitet skal her forstås som det paradigmatisk acceptable, dvs. at resultaterne fra under-søgelsen kan evalueres i logisk, rationel forstand efter retningslinjer, som regnes for redelige indenfor det givne fag. Eksplicivitet sætter krav om blotlæggelse og erkendelse af enhver væsentlig beslutning i arbejdsprocessen. Denne grundpille er især af vigtighed indenfor den virtuelle arkæologi, af årsager som diskuteres senere i denne artikel. Gentagbarhed betyder i arkæologisk sammenhæng, at to separate tolkninger af et materiale skal give nogenlunde samme resultat. Man kunne diskutere især sidstnævnte, eftersom arkæologi ved sin destruktive orientering gennem udgravningerne gør det noget svært at gentage indsamlingen af primært kildemateriale. Imidlertid er gentagbarhed en god måde at checke de to andre grundpiller, samt om et givent kildemateriale i virkeligheden er for lidt til at tolke noget som helst på. En forudsætning er naturligvis, at to tolkere af samme materiale har teoretiske holdninger, der ikke ligger alt for langt fra hinanden. Den arkæologiske fødekæde Alt dette er naturligt nok noget abstrakt, hvorfor man må kigge nærmere på, hvorledes de konkret kan bruges i en virtuel rekonstruktionsproces. 34

3 Udgangspunktet for en konkretisering må være den nuværende praksis indenfor den skriftbaserede arkæologi, eller rettere; hvordan arkæologiens forskellige grene udformer sig. Disse grene er overordnet dokumentation/bevaring, forskning og formidling, hvor hver enkelt gren adskiller sig fra hverandre ikke blot igennem vidt forskellige metoder, men ligeledes ved at de har hvert sit formål. Dette lader sig oversætte direkte til brug indenfor den virtuelle arkæologi, hvor dokumentationen repræsenteres af projekter som Københavns Bymuseums 3D scanning af skibene fra Dokøen (Allan Larsson: Mundtlig meddelelse), forskningen af projekter såsom Hermon & Fabians forsøg på at bruge visualiseringens magt til at indse nye sammenhæng i de arkæologiske strukturer (Hermon & Fabian 2002), medens projekterne i formidlingskategorien er mangfoldige, f.eks. i form af Time Teams udbredte brug af 3D grafik. Ud fra de her nævnte projekter samt ud fra andre af samme type kan det ses, at en meget vigtig skala for inddelingen i kategorier er graden af tolkning, der er tilladt førend den givne aktivitet ikke giver nogen mening. Forstået således, at graden af tolkning forbindes ganske tæt med formålet med den givne aktivitet. Er formålet med dokumentation bevaring og/eller indsamling af det arkæologiske kildemateriale, kan der ikke tillades meget tolkning på fremstillingen af materialet, førend det bliver ubrugeligt i videnskabelig sammenhæng. Oprindelsen til begrebet "fødekæde" stammer fra det faktum, at hver faggren er afhængig af den foregående for at give rationel mening. Af samme årsag er det ikke acceptabelt at gå baglæns i fødekæden, dvs. at forskningen ikke kan basere sig på formidlingens resultater. Alt dette virker meget simpelt og underlagt den almindelige sunde fornuft, men problemet er, at den såkaldte sunde fornuft ikke altid har været indbudt som passager til alle de virtuelle arkæologiske verdener, som hidtil er opbygget. Der har ganske enkelt manglet en eksplicivitet den anden grundpille i brugen af det virtuelle, ikke mindst i forhold til, hvad formålet med en given rekonstruktion i grunden er. Hermed har især den midterste kategori, forskningsorienteret virtuel rekonstruktion, været sjældent set, idet Arkæologisk Forum nr.10, Maj 2004 formålet med denne ikke så meget er at genskabe fortiden, men at bruge det virtuelle til at erkende nye facetter af fortiden. Nysgerrigheden bragte mig således til at undersøge denne kategori nærmere, og det er her at specialet Digital ReKonstruktion (Larsen 2003) kommer ind. Casestudy: Grøntoft Specialet Digital ReKonstruktion omhandlede i konkret forstand 2 langhuse fra Grøntoft. På et mere abstrakt plan var formålet ikke så meget selve rekonstruktionen, som det var et metodestudie i anvendelsen af det virtuelle værktøj, dvs. et forsøg på at klarlægge, hvordan og om det overhovedet var muligt at lave faglig korrekt virtuel rekonstruktion. Hertil var Grøntoft velegnet, dels fordi materialet er velundersøgt, dels fordi jernalderhuset ofte er blevet rekonstrueret, hvorfor det er godt til at lave komparative studier med den virkelige verdens rekonstruktioner. Yderligere var det et formål at afprøve, om man med nogen sikkerhed kunne bruge lysvisualiseringsprogrammet Lightscape til at analysere jernalderhusets lysforhold. Igen var formålet ikke så meget at undersøge jernalderhuset, men mere at bruge det velundersøgte jernaldermateriale til at vurdere det virtuelles brugbarhed. De to langhuse, hus G VI og hus P VI er overordnede begge af den ordinære 3-skibede type, med orientering øst-vest. Hus G VI blev valgt, fordi det repræsenterer det normale, idet huset er af mellemstørrelse (16,4x7,1 m.), og så ud til at være uden de store morfologiske afvigelser fra normen. Derimod faldt valget på hus P VI i kraft af dettes eksceptionalitet, eftersom det er væsentligt større end det normale for Grøntoft (24,1x6,8 m.) og således kunne tænkes at have andre problemstillinger mht. konstruktion og lysforhold. Arbejdsproces Teknisk set foregår arbejdsprocessen over fire trin. Først digitaliseres udgravningstegninger af huset, i Grøntofts tilfælde ved scanning, siden disse ikke er digitaliseret på grund af udgravningens alder. I vore dage kunne kildemateriale også være DWG, DXF eller lignende filer fra f.eks. AutoCAD eller MapInfo. Efter 35

4 Arkæologisk Forum nr.10, Maj 2004 digitaliseringen indpasses udgravningstegningen til det rette størrelsesforhold. Herefter optegnes de konstruktionsmæssige væsentlige anlæg, for Grøntofts vedkommende vil det sige stolpehuller og væggrøfter, med simple linjer kaldet splines. Indtil dette punkt adskiller den virtuelle rekonstruktion sig ikke fra almindelig digitalisering, siden alt stadigt er i to dimensioner. De tre dimensioner kommer ind ved hjælp af extrusion, dvs. den teknik, hvor en form udvides eller udstrækkes, og derved antager en rumlig form. Teknikken er gammel, men stadigt yderst velegnet til formålet, især i tilfælde som disse, hvor grundlaget er gamle udgravningstegninger. Så langt, så godt, men at extrudere stolpesporene og væggrøfterne giver ikke megen mening, hvis man ikke kan udlede deres indbyrdes forhold, således at den egentlige tagbærende konstruktion kan modelleres. Her forlades den direkte forbindelse til det primære kildemateriale, og der må således inddrages parametre, som vi kan forholde os til. I modsat fald overlader man kontrollen til den transformerende faktor, og dermed kan rekonstruktionen ikke valideres, hvorved den bliver ligegyldig i denne sammenhæng. I arbejdet med specialet fremkom tre væsentlige parametre: Det arkæologiske, det absolutte og det udledte. Førstnævnte hidrører fra arkæologiske iagttagelser, det være sig ved udgravningsaktivitet eller ved fysiske rekonstruktioner. De absolutte parametre stammer fra fysiske forhold, det kunne f.eks. være tyngdekraftens indvirkning på tagkonstruktion, der helt automatisk sætter en ramme for tagets hældning. Endeligt er der de såkaldte udledte parametre, som er særligt interessante i virtuel sammenhæng. Begrebet dækker over det faktum, at objekter nødvendigvis er placeret på én måde, eftersom andre objekter er udformet på given vis. I virkelighedens verden er dette naturligvis ligeledes en faktor, men den er reelt ikke til stede i skriftlige medier. Kort fortalt ses her, hvordan det virtuelle medies styrke indenfor rumlighed kan spille en væsentlig rolle. Med hensynstagen til de tre parametre kan den tagbærende konstruktion opbygges, således at den egentlige rekonstruktion fremkommer. Efter dette skal modellen tekstureres, hvilket vil sige at den skal gives virkelighedstro overflader, for at simulere træ, ler, tagrør og så videre. Dette har ingen betydning for selve rekonstruktionen, men har stor betydning for lyssimuleringen, siden disse materialer har vidt forskellige fysiske egenskaber hvad angår lysafgivelse mv. Derefter konverteres modellen til Lightscape, hvor overfladerne gives fysiske egenskaber såsom farveafgivelse og refleksion. Herefter kan lyssimuleringerne udføres, under forudsætning af, at man har absolutte lysværdier (i lux, lumens eller candela) for den givne lyskilde, f.eks. bålet. Værdierne for dagslys er indbygget i programmet, således at ethvert tidspunkt på døgnet kan simuleres. Resultater Arbejdet med den virtuelle rekonstruktion viser primært og mest basalt set at det er muligt at konstruere videnskabeligt korrekte modeller. Da der ikke i denne artikel er plads til at være ekspliciv med hensyn til samtlige valg, må jeg desværre henvise til selve specialet for konkret dokumentation for denne påstand. Derimod er der plads til at fremføre de mere overraskende resultater nemlig at selv dette mindre metodestudie endte med at fremdrage ny erkendelse vedrørende visse træk i jernalderhusets konstruktion. På trods af, at dette ikke var det egentlige formål med projektet. Sagen er, at hus P VI viste sig at være endnu mere interessant end først antaget. Ulig hus G VI kunne P VI ikke rekonstrueres ved brug af samme parametre som er benyttet ved gængse rekonstruktioner. Konkret udmønter dette sig i, at gavlene på huset ikke kan rekonstrueres med helvalm, da gavlspærrene ganske enkelt ikke passer med remmene. Desuden er tagryggens forløb stærkt uregelmæssig, især i området omkring midterspærrene. En nærmere analyse viser, at disse uregelmæssigheder skyldes uerkendte konstruktionselementer, men vel at mærke elementer, som reelt er synlige i udgravningsplanerne. For det første er forholdet mellem gavl og sidste par tagbærende stolper (kaldet "apsis") helt forskelligt mellem øst og vestenden af huset. Vestendens apsis er relativt lille, medens østendens er abnormalt stort, hvilket helt tydeligt ikke er tilfældet i de fleste andre langhuse. Man kan således overveje, om ikke 36

5 dette fænomen skyldes, at gavlene netop ikke er konstrueret på samme vis, men f.eks. er valmet forskelligt. Desværre har jeg ikke haft mulighed for at arbejde videre med problemet, så det er endnu et åbent spørgsmål. Det andet uerkendte konstruktionselement omhandler forholdet mellem tagrem og vægrem. I hus P VI forløber disse ikke parallelt i sydenden, idet vægremmen svajer udad ind mod midten af huset, hvilket medfører at spærrerne her ligger med anden vinkel end de tilsvarende mod gavlen. Resultatet er en tydelig udsvajning af tagets forløb hen i mod indgangen, og tager næsten karakter af et form for indgangsparti. Det er tankevækkende, taget i betragtning at netop sydsiden af hus P VI vender ud mod resten af bebyggelsen i den lille klynge huse, hvori huset ligger. Har vi her simpelthen høvdingehuset med en særlig statusbetonet konstruktion? Svaret må ligesom med gavlkonstruktionen indtil videre stå ubesvaret, siden jeg ikke har haft mulighed til at kigge nærmere på problemet Hvad angår lyssimuleringerne, så er de som med modelleringen overordnet tilfredsstillende, og viste sig at stemme nøje overens med de iagttagelser som allerede er gjort eksperimentalt. Opsummeret gælder det for jernalderhusets lysforhold, at dørene og især ryglyren er væsentligste lysindtag. Uden ryglyren ville beboelsesdelen af huset henlægge i næsten konstant tusmørke, siden lyset fra dørene ikke når særligt langt væk fra indgangspartiet. Med et realistisk brændeforbrug er bålets lysafgivelse minimal, især hvis man betænker, at tørv formentligt er hovedbrændselskilde i et område som Grøntoft. Arkæologisk Forum nr.10, Maj 2004 Til sidst skal det dog nævnes, at jeg nærmest som en eftertanke udførte et tentativt forsøg med kridtning af vægge og gulve, eftersom dette har været diskuteret en hel del på det sidste. Eftersom lyssimuleringen blev udført med skønsmæssige værdier for kalks refleksive egenskaber, skal det ikke tages helt for pålydende. Ikke desto mindre var det markant, hvorledes kridtning af væggene tilsyneladende ikke har nogen indvirkning på lysniveauet i jernalderhuset. Årsagen er formentligt, at lyskilderne i huset ikke kan oplyse nok til at lyset nogensinde når ud til væggene, og at kridtet dermed intet lys har at reflektere. Egentligt ganske logisk, men det var først med lysimuleringen, at dette blev så logisk. Afrunding Hvor godt er fremtiden så på vej? Ganske godt, hvis man skal tro på, hvad specialet Digital ReKonstruktion kan berette. Der er problemer ved det virtuelle, både i teoretisk og praktisk forstand, men fordelene er lige så fremtrædende. Alene det faktum, at projektet gav et afkast i form af uventet erkendelse viser, at det virtuelle rum har megen at tilbyde arkæologien. For slet ikke at tale om, hvor stort det formidlingsmæssige potentiale er. Ikke mindst i kraft af, at afstanden mellem den virtuelle dokumentation, forskning og formidling er meget kortere end i traditionel arkæologi, siden en given model i teorien kan bruges til alle tre formål. Imidlertid er den videre vej frem vanskelig. Vi træder stadig i vores barnesko i brugen af det nye medie, og der skal mere viden til, før vi kan overskue det virtuelle medie og dets fulde potentiale. Litteratur Hermon, S. & Fabian, P Virtual Reconstruction of Archaeological Sites Some Archaeological Scientific Considerations. Avdat Roman Military Camp as a Case-Study. I: Virtual Archaeology: Proceedings of VAST Euroconference, Arezzo November BAR International Series Archeopress. Oxford. Kvale, S Interview En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels Forlag. København. Larsen, N.G Digital ReKonstruktion. Cand.it. speciale ved Danmarks IT-Universitet. 37

6 Arkæologisk Forum nr.10, Maj 2004 Reilly, P. & Rahtz, S Introduction. I: Reilly, P. & Rahtz, S. (eds): Archaeology and the Information Age. A Global Perspective. Routledge. London. Rindel, P. O Grøntoft og etableringen af det strukturerede landsbysamfund i Vestjylland i 1. årtusinde F.kr. Ph.d. afhandling ved Institut for Arkæologi og Etnologi. Københavns Universitet. København. 38

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Vejle Digitale Skoler på Facebook

Vejle Digitale Skoler på Facebook Vejle Digitale Skoler på Facebook - Brug af sider på Facebook Af: Line Sofie Schaarup Krogh, praktikant i Uddannelse og Læring. Facebook og Vejle Digitale Skoler BRUG AF SIDER PÅ FACEBOOK... 3 Tekniske

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Udnyttelse af den høje detaljeringsgrad i et 3d print Af Flemming Tvede Hansen, Ph.d., Danmarks Designskole.

Udnyttelse af den høje detaljeringsgrad i et 3d print Af Flemming Tvede Hansen, Ph.d., Danmarks Designskole. Udnyttelse af den høje detaljeringsgrad i et 3d print Af Flemming Tvede Hansen, Ph.d., Danmarks Designskole. I forbindelse med mit ph.d. projekt Materialedreven 3d digital formgivning. Eksperimenterende

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv Notat SEGES P/S Koncern Digital Datadreven informationsformidling, personas og personalisering Ansvarlig JUPO Oprettet 17-03-2016 Projekt: 7464, Digitale relationer og datadreven informationsformidling

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Afstande, skæringer og vinkler i rummet

Afstande, skæringer og vinkler i rummet Afstande, skæringer og vinkler i rummet Frank Villa 2. maj 202 c 2008-20. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil?

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil? [Lys] Lyset påvirker vores opfattelser af rum og vores psyke. Lyset er en meget vigtig medspiller når arkitekten skaber gode æstetiske rum til mennesker. Lyset kan langt mere end bare at give lys til mørke

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer stille spørgsmål, som er karakteristiske for matematik og have blik for hvilke typer af svar, som kan forventes(tankegangskompetence) erkende, formulere, afgrænse og løse matematiske

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Vinkelrette linjer. Frank Villa. 4. november 2014

Vinkelrette linjer. Frank Villa. 4. november 2014 Vinkelrette linjer Frank Villa 4. november 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode 1 Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget

Læs mere

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012 Trekanter Frank Villa 8. november 2012 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion 1 1.1

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Eksperimentel matematikundervisning. Den eksperimentelle matematik som didaktisk princip for tilrettelæggelse af undervisningen

Eksperimentel matematikundervisning. Den eksperimentelle matematik som didaktisk princip for tilrettelæggelse af undervisningen Eksperimentel matematikundervisning Den eksperimentelle matematik som didaktisk princip for tilrettelæggelse af undervisningen Matematikkens ansigter Ligesom den græske gud Morpheus, der i kunstneren Lionel

Læs mere

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum:

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Artiklen er publiceret i: Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Oliver spiller et af sine ynglings

Læs mere

Matematikkens filosofi filosofisk matematik

Matematikkens filosofi filosofisk matematik K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Det Naturvidenskabelige Fakultet Matematikkens filosofi filosofisk matematik Flemming Topsøe, topsoe@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Kunstskolen November 2014 Kunstskolen Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kompetencer i billedkommunikation og i billedanalyse

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

KARLSKRONA2 - FRAMING A VIRTUAL NEIGHBORHOOD

KARLSKRONA2 - FRAMING A VIRTUAL NEIGHBORHOOD KARLSKRONA2 - FRAMING A VIRTUAL NEIGHBORHOOD af Rune Nielsen, Arkitekturnet juni 2001: http://www.arkitekturnet.dk/forskning/0106rn.htm På Internettet kan borgerne i den svenske by Karlskrona besøge en

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Arbejde med Vegas Pro digital skiltnings værktøjer

Arbejde med Vegas Pro digital skiltnings værktøjer Arbejde med Vegas Pro digital skiltnings værktøjer Gary Rebholz Disse dage, digital skiltning er overalt. Utvivlsomt du har set det, selvom du måske ikke har identificeret, hvad du oplevede som digital

Læs mere

Test af Repræsentationssystemer

Test af Repræsentationssystemer Test af Repræsentationssystemer Identificér dit foretrukne repræsentationssystem Testen kan give dig et fingerpeg om din måde at bruge dine sanser/repræsentationssystemer på, og samtidig kan du finde dine

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Vejledende uddannelsestid 5 uger. 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Eventkoordinator Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at vælge

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus). Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre?

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 1 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget

Læs mere

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Teknologianvendelse - En overset ledelsesopgave Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Udviklingen i retning af smarte, selvbetjente it-løsninger accelererer overalt i frontlinien, hvor borgere

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Materiale til kursus i brugercentreret design

Materiale til kursus i brugercentreret design Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag Målgruppe: 4.-6. klasse Titel: Arkæolog for en dag Fagområder: Historie, natur/teknologi Kort beskrivelse: Forløbet præsenterer en sanselig tilgang til kulturhistorien, hvor eleverne gennem genstande,

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

IFC Egenskaber. Mohammad Hussain Parsianfar s102951 BYG DTU

IFC Egenskaber. Mohammad Hussain Parsianfar s102951 BYG DTU Mohammad Hussain Parsianfar s102951 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion... 3 1.1 Hvorfor er det interessant... 3 1.2 Formål... 4 2 Simplebim... 5 2.1 Præsentation af softwaren... 5 2.1.1 Brugergrænseflade...

Læs mere

Digital matrikelkortlægning 1689-1860 af København

Digital matrikelkortlægning 1689-1860 af København Digital matrikelkortlægning 1689-1860 af København Peder Dam () Afd. for Historie, SAXO-Instituttet, Københavns Universitet Baggrund og formål DigDag-projektet (www.digdag.dk) Gentagne forespørgsler fra

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering EFTERÅR 2014 Lynkursus i problemformulering STINE HEGER kursus lyn VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv vejledning

Læs mere

Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid.

Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid. Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid. Skole Deltagende lærer(e) og klasse(r) Emne Indgående fag Niveau Læringsmål Omfang - herunder konkret

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

Naturfagenes egenart

Naturfagenes egenart Naturfagenes egenart konference, Odense 26. august 2010 Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Naturvidenskabernes egenart Hvad kan naturvidenskaberne bibringe de unge, som

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard Programarbejdet er et analytisk udfoldet undersøgelsesarbejde, der har til formål at udvikle et kvalificeret grundlag for projektarbejdet Fra studieordningen Projektforløb Arbejdsproces Arbejdsmetode PROCES

Læs mere

Strandby Skoleafdeling - Distrikt Nord

Strandby Skoleafdeling - Distrikt Nord Strandby Skoleafdeling - Distrikt Nord dok. 151559-15 Livsfilosofi og etik Formålet med faget er, at eleven opnår forståelse og indsigt i udvalgte livsfilosofier og etiske modeller, således at eleven kan

Læs mere

NOTAT Sagsnr Bilag 2. Dokumentnr Historie & Kunst i Gadeplan indhold og vision

NOTAT Sagsnr Bilag 2. Dokumentnr Historie & Kunst i Gadeplan indhold og vision KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Historie & Kunst NOTAT 08-02-2017 Bilag 2 Sagsnr. 2017-0047948 Historie & Kunst i Gadeplan indhold og vision Fra sommeren 2017 bliver Stormgade 20 et

Læs mere