DAGTILBUD MARIAGERFJORD KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013

Transkript

1 DAGTILBUD MARIAGERFJORD KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013 FREMLAGT I UDVALGET FOR BØRN OG FAMILIE, DEN 14. APRIL 2015

2 MARIAGERFJORD KOMMUNE KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET Dato Version 2 Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Marianna Egebrønd Beskrivelse Kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet 2013 Mariagerfjord Kommune Dagtilbud Ndr. Kajgade Hobro Tlf

3 KVALITETSRAPPORT DAGINSTITUTIONSOMRÅDET 2013 INDHOLD 1. Forord side 1 2. Indledning side 2 3. Introduktion til Dagtilbudsområdet i Mariagerfjord Kommune side 3 4. Sammenfattende helhedsvurderinger.. side 6 5. Resultater. side Det pædagogiske læreplansarbejde.. side Skoleudsættelser side Konklusioner og anbefalinger.. side 28

4 1. FORORD Den 27. september 2012 vedtog Byrådet i Mariagerfjord Kommune en helhedsplan for Dagtilbud med titlen: Mariagerfjord Kommune gør en forskel for børnene Børnene gør en forskel for os. Helhedsplanen er bygget op omkring Mariagerfjord Kommunes udviklingsstrategi BIDAS (Bosætning, Innovation, Digitalisering, Sundhed). I helhedsplanen er der en beslutning om, at flere institutioner ledelsesmæssigt skal sammenlægges og der er en klar definering af, hvor stor en institution skal være, for at være økonomisk bæredygtig. Budgetåret 2013 er det år denne kvalitetsrapport omhandler og det er det år, hvor implementeringen af helhedsplanen igangsættes. År 2013, som denne kvalitetsrapport omhandler, er således et markant forandrings år for Dagtilbud. År 2013 har i Dagtilbud vært et særdeles initiativrigt år med massiv kompetenceudvikling. Det næste skridt er nu, at få kompetencerne implementeret i dagligdagen i den pædagogiske praksis. På trods af det særdeles initiativrige år, har der i Dagtilbud været holdt fokus på kerneopgaven og de fokuspunkter, der er udmeldt. Ministeriets sprogpakke i 2011 bevirkede et øget fokus på sprogstimuleringen. En del af sprogpakken var kompetenceudvikling omkring sprogstimulering i 0-6 års området. I årene 2012, 2013 er der arbejdet med at få implementeret disse kompetnecer i praksis. Det vil derfor være ret interessant i denne kvalitetsrapport, at dykke ned i, hvordan det så er gået med kvaliteten på det sprogstimulerende område. Vi har valgt at lave 2 udgaver af kvalitetsrapporten; En kort folkeudgave, som er et kort resume af hele kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten i sin fulde længde, med dokumentationsmateriale for de konklusioner der drages. God læselyst. Nina Hæsum Dagtilbudschef Mariagerfjord Kommune Februar

5 2. INDLEDNING Kvalitetsrapporten er et dokument, der skal fungere som et dialog- og udviklingsredskab mellem dagtilbud og Byråd til drøftelse af såvel status som udvikling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udgør en grundbestanddel i det kommunale tilsyn, som kvalificeres af en dialog mellem det politiske niveau og dagtilbudsledere. Kvalitetsrapporten skal desuden samle den dokumentation, der ifølge Dagtilbudsloven og tilknyttede love og bestemmelser skal tilgå Byrådet. Den skal endvidere opfylde de kommunalt fastsatte krav til dokumentation. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er Dagtilbudsloven, og det er hensigten, at kvalitetsrapporten skal opsamle resultater og tilkendegive retning for den grundlæggende udvikling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udkommer hvert andet år i ulige år. Rapporten udkommer I første halvdel af året. De faglige resultater i rapporten bygger på detaljerede oplysninger fra de enkelte dagtilbud, herunder dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger. De øvrige oplysninger genereres af forvaltningen. Denne kvalitetsrapport vil tegne et billede af den samlede kvalitet i Mariagerfjord Kommunes dagtilbud og vise nogle tendenser for arbejdet i dagtilbuddene. Den brugeroplevede kvalitet indgår ikke i denne rapport, hvilket er et bevidst fravalg primært på grund af tid. Frem mod 2017, hvor den næste kvalitetsrapport skal udkomme, skal måling af den brugeroplevede kvalitet opprioriteres. Kvalitetsrapporten for 2013 vil sætte fokus på, hvordan kvaliteten er på det sprogstimulerende område. GOD LÆSELYST Pædagogisk konsulent Marianna Egebrønd Dagtilbudschef Nina Hæsum Telefon (direkte) mobil maege@mariagerfjord.dk ninie@mariagerfjord.dk 2

6 3. INTRODUKTION TIL DAGTILBUDSOMRÅDET I MARIAGERFJORD KOMMUNE De politiske rammer for budgetåret 2013 Børnepolitikken vedtaget o 2007: Mariagerfjord Kommunes børnesyn beskrives således: Børn fødes som socialt og kommunikativt kompetente individer, der udvikler sig i de relationer, de indgår i med nære voksne. Den arbejdsmetode der beskrives i børnepolitikken lyder således: Børn har behov for at føle sig værdifulde og anerkendte i forhold til deres nære voksne for at kunne udvikle sig til sunde mennesker. Udgangspunktet i arbejdet med børn og unge må derfor være, at skabe mulighed for at de indgår i udviklende og bæredygtige relationer til nære voksne Følgende værdier er beskrevet i børnepolitikken: Læring, Helhed, Omsorg, Forskellighed, Anerkendelse, Ansvar, Leg- venskab, Sundhed. Dagtilbudspolitikken, vedtaget i 2010: Den pædagogiske kvalitet i Mariagerfjord Kommune består først og fremmest af: Sunde relationer, som understøtter og fremmer barnets udvikling, Sunde relationer handler om den måde barnet indgår i fællesskab med andre på, hvor anerkendelse og barnets perspektiv er centrale elementer. Den voksnes ansvar for relationernes kvalitet og forløb Den voksnes ansvar for relationerne kendetegnes ved voksne, der tager barnets perspektiv og voksne, der har fokus på motiverne og følelserne bag barnets handlinger. Inklusion af alle børn Inklusion af alle børn betyder, at den voksne viser en åben og tryg invitation til kontakt og deltagelse overfor det enkelte barn, og at institutionens pædagogiske praksis tilpasses det enkelte barns udviklingsniveau og behov. Der tages altid udgangspunkt i, hvad der er bedst for barnet. Det betyder, at der kan være børn hvis udvikling understøttes bedst i små miljøer og med en meget struktureret pædagogik. I disse situationer understøttes barnets udvikling bedst i de særlige børnegrupper Mariagerfjord Kommune har oprettet. Kend din kommune I budgetaftalen for 2013 blev der afsat midler til kulturelle formål kend din kommune, hvor den enkelte institution kunne søge af puljen til udflugter/ekskursioner i beløbsstørrelsen ca kroner. Samlet puljebeløb ca Økologi i daginstitution I budgetaftalen for 3013 vedtog Byrådet en økologipulje på kr ,- til mere økologi i daginstitutionerne. Sundhedspolitik: Byrådet vedtog i 2012 en sundhedspolitik for årene Sundhedspolitikken har underoverskriften; I Mariagerfjord Kommune arbejder vi på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Der er følgende overskrifter i sundhedspolitikken; Rammer for det gode liv, Sundhed som naturlig del af hverdagen, Målrettet indsats overfor børn og unge. 3

7 Sundhedsbegrebet er i sundhedspolitikken defineret ud fra WHO s Ottowa Charter: Sundhed skabes af mennesker indenfor de rammer, hvor de til daglig lærer, arbejder, leger og elsker. Sundhed skabes ved at yde omsorg for sig selv og andre, ved at kunne tage beslutninger og være herre over sine livsvilkår og ved at sikre, at det samfund man lever i, skaber betingelse, som giver alle mulighed for at opnå sundhed. Målet er bl.a. at uddanne en sundhedsambassadør i hver institution Struktur Dagtilbud er primært organiseret indenfor børne- og familiedistrikterne. Der mangler endnu et par justeringer, inden strukturen og organiseringen er helt på plads. I skrivende stund, består Dagtilbud af 27 børnehuse + dagplejen + pladsanvisningen. De 27 børnehuse er ledelsesmæssigt fordelt på 8 dagtilbudsledere og 4 institutionsledere dvs., organiseringen af børnehusene ser således ud: 4

8 Organisering af børnehusene i Dagtilbud Mariagerfjord Kommune KVALITETSRAPPORT DAGINSTITUTIONSOMRÅDET 2014 Skovbørnehaven Skelhus Arden. Dagtilbudleder Jan Nielsen Børnehuset Himmelblå Børnehaven Hesselholt Assens, institutionsleder Gitte B. Kristensen Krudtuglen Stoldalen Dagtilbudsleder Hans Poulsen Jernbanegade Bymarken Naturgården Dagtilbudsleder Carsten pedersen Regnbuen Farvervænget Bymarken Lærkereden Hadsund, Dagtilbudsleder Gitte Gade Spiren Solstrålen Væksthuset Havbakke, dagtilbudsleder Birgit Nielsen Stjernen Krible-Bo Regnbuen Mariager, Dagtilbudleder Linda Hessellund Rabalderstræde Læærkebo Rosenhaven Dagtilbudsleder Trine Petersen Børnegården Rosendal Onsild Vinkelvej Dagtilbudsleder Mogens Søndergaard Bloksbjerg Myretuen, leder Helle Nielsen Valsgaard Solstrålen, Vebbestrup, Leder Rita Hansen Wiegården, Leder Marie- Louise Kastbjerg. 5

9 4. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Overordnet Status for området Mariagerfjord Kommune har i foråret 2015, hvor kvalitetsrapporten skrives, 24 kommunale børnehuse, 2 selvejende børnehuse, men hvor driftsaftalen er opsagt, og en central kommunal dagpleje. De er alle forpligtet til at leve op til samme kvalitet og arbejde ud fra samme værdier og politikker. Derudover er der i Mariagerfjord Kommune 4 private børnehaver og 14 private passere, som selv fastsætter mål og værdier for deres arbejde. Mariagerfjord Kommunes dagtilbud har dog tilsynet med det private pasningsområde. Status på det kommunale pasningsområde er, at det er inddelt i 8 Børne- Familiedistrikter. Der er i alt 26 børnehuse, hvoraf de 22 er organiseret i 8 dagtilbud med fællesledelse. I løbet af 2015 vil yderligere tre børnehuse blive til et dagtilbud med fælles ledelse. Børnehaver.pdf Ved udgangen af 2013 var implementeringen af helhedsplanen for Dagtilbud forud for tidsplanen. Følgende handlinger er implementeret i 2013: Status på Helhedsplanen: Distrikt Handling Følgevirkning - konsekvens Arden Etablering af nyt børnehus, Hesselholt på Rugmarken 3-5. Astrup Børnehave er lukket som kommunal børnehave og flyttet til Rugmarken Svalereden er lukket og flyttet til Rugmarken. Antallet af pædagogiske ledere er reduceret fra fire til tre. Der opstod privat børnehave i Astrup Endnu ikke udført handling fra helhedsplanen Assens Bymarken Vildrosen lukkes og flyttes til Krudtuglen. Lejekontrakt med Vildrosen opsagt Etablering af modtagerbørnehave til tosprogede småbørn. Denne er etableret i 2013 i Jernbanegades børnehus. Etablering af ny institution. Ifølge helhedsplanen skal den stå færdig ved udgangen af Hadsund De fire daginstitutioner samles til 1 dagtilbud inden udgangen af Allerede i 2013 blev der etableret fællesledelse mellem alle institutio- Indsatsgrupper 6

10 Havbakke Mariager Rosendal Valsgaard Dagplejen nerne i Hadsund By Driftsoverenskomsten med Stjernen er opsagt, så den i 2013 blev kommunal og kunne dermed indgå i fællesledelse med Krible-Bo Der er i 2013 arbejdet med sammenlægningsproces af de 3 institutioner. I 2014 ansættes der fælles dagtilbudsleder. Døstrup Børnehave er lukket og fusioneret med Rosenhaven. Børnegården og Tusindfryd (Hvilsom) er blevet delt, idet Tusindfryd er solgt til Hvilsom Friskole og er dermed blevet privat. Wiegården var lukningstruet da helhedsplanen blev vedtaget, men god markedsføring på kvalitet har sikret Wiegårdens eksistens. Sammenlægningsproces mellem de 3 institutioner i distriktet er igangsat. Udarbejdet retningslinjer og mål for uddannelse af indsatsdagplejereuddannelsen sættes dog først i gang i foråret 2014 Børnegården har i 2014 fået fællesledelse med Rosenhaven og Onsild Bh. Der skal bygges ny institution i i Hobro Nord. Status på udviklingsområder fra kvalitetsrapporten I kvalitetsrapporten for rettes fokus på nedenstående punkter skrevet med kursiv - for årene : Udviklingsområder i dagtilbuddets enheder, kan samles i følgende overskrifter: Social Inklusion Videreudvikling af læreplanstemaet kultur og kulturelle udtryksformer, med særlig fokus på børnenes viden om kultur, kulturhistorie og kulturel dannelse Videreudvikling af læreplanstemaet natur og naturfænomener Implementering af IT i det pædagogiske arbejde for, med og af børn Fortsat fokus på sprogindsatsen Forfølger pejlemærkerne i Tarsk Force om fremtidens dagtilbud. o Opbygning af stærk evalueringskultur o Målrettet forældresamarbejde Arbejde med sundhedsbegrebet Kompetencer Dagtilbud i Mariagerfjord Kommune vil satse på, at de medarbejdere der er i Dagtilbud får de nødvendige kompetencer til at sikre fremtidens dagtilbud. Ifølge Ministeriet for Børn og Undervisning for Tarsk Force for fremtidens dagtilbud, handler det om kompetencer der kan forfølge 4 pejlemærker: En reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion Målrettet forældresamarbejde En stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling 7

11 Professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer I 2012 og 2013 sker der et kompetenceløft på læring og inklusion og på professionelt og tydeligt lederskab. Kompetenceudvikling i forhold til tydeligt og professionelt lederskab sker i 2013 bl.a. ved efteruddannelse i innovationsledelse og ved gennemførelse af kortlægning af OLP. Kompetenceløftet i bør have fokus på: målrettet forældresamarbejde opbygning af en stærk evalueringskultur Digitaliseringen i dagtilbud. Derfor er der også behov for i at arbejde med digitalisering i det pædagogiske arbejde, digitalisering i forældresamarbejdet og digitalisering i evalueringsøjemed. Status på fokuspunkterne fra 2012, er følgende: I 2013 gennemførtes en massiv faglig opkvalificeringsindsats i hele dagtilbud bl.a. via rotationsprojekter, hvor ledige vikarierede og efterfølgende selv fik opkvalificeringskurser. Målgruppen har både været ledelsen, pædagogerne, støttepædagogerne og pædagogmedhjælperne og dagplejere. Der er således satset på opkvalificering af bredden i det pædagogiske personale. Følgende faglige kompetencer er blevet tilført dagtilbud i 2013 via diplomfag: Diplomfag Antal deltagere bemærkninger Social inklusion 69 pædagoger Herunder hele støttepædagogkorpset Neuropsykologi og neuropædagogik 17 pædagoger Herunder støttepædagogkorpset 0-3 års udviklingspsykologi 26 pædagoger Målrettet støttepædagoger, vuggestuepersonale og dagplejepædagoger. Innovationsledelse 28 ledere Målrettet de pædagogiske ledere og dagtilbudslederne Andre faglige kompetenceløft i 2013: Kompetenceudvikling Målgruppe og antal Bemærkninger - Anerkendende kommunikation - Arbejde ud fra ICDP - Udviklingspsykologiens fokus på relations kompetencer - Relationernes betydning - Inklusion 31 Pædagogmedhjælpere Rotationsprojekt for pædagogmedhjælpere 16 uger + 2 dage Inklusion og læring: - Inklusion og ledelse - Evalueringskultur - Ledelse og støttepædagoger - Inklusion og læring - Inklusion og forældresamarbejde 24 ledere (pædagogiske ledere + dagtilbudsledere) Specielt tilrettelagt kompetenceforløb over 7 dage. 8

12 - Fra tanke til handling - Videndeling og oplæg ICDP niveau 1 16 pædagoger 3 ugers kursus Præmatur-kurser 66 pædagogiske medarbejdere 2 dages kursus Familiestue-kursus 3 pædagoger I samarbejde med Havbakkeskolen, hvor de samtidig fik uddannet lærer til familieklasserne Sundhedsambassadører 31 medarbejdere Fordelt på dagpleje og 19 børnehuse Min institution 39 pædagoger Etablering af touch skærme og det digitale dialogværktøj med forældre - fremmødeprotokol mm. 1 dags kursus i anvendelsen. Øvrige initiativer i 2013/14 som følge af status på sidste kvalitetsrapport. Etablering af det flerkulturelle Børnehus i Jernbanegade et sprogstimuleringstilbud for tosprogede børnehavebørn. Sprogstimuleringsindsatsen blev i 2013 optimeret ved at sætte ekstra fokus på dialogisk læsning. I forhold til de tosprogede indførtes det evidensbaserede koncept omkring dialogisk læsning, hvor der arbejdes med gode ord i en uge i hele institutionen og i hjemmet (Jette Løntofts model). Dagtilbud ansatte en naturvejleder i november, som igangsætter af læreprocesser omkring natur, naturfænomener og kultur. Der blev arbejdet med sundhedspakkerne Arbejdet med Task Fors s pejlemærker er igangsat i 2014 bl.a. via deltagelse i forsknings- og udviklingsprojektet Fremtidens Dagtilbud I 2013 blev Min institution etableret i alle institutionerne og i 2014 blev der vedtaget en it-/digitalisringsstrategi for dagtilbud. Status på politiske mål fra 2013: Kend din Kommune ; Den afsatte pulje er anvendt af 18 børnehuse fordelt over hele kommunen. Børnehusene har præsenteret deres børnegrupper for dele af kommunen, som de ellers ikke havde mulighed for. F.eks. har børnehusene i Mariager, Assens og Hadsund været i Arden, Hobro institutioner har været på Als Odde og Mariager, Børnehusen i Hadsund har udforsket kulturen og naturen omkring Lånhus osv osv. Økologi i Daginstitution: Alle børnehuse har fået midler til mere økologi i instituionen, men 9 børnehuse har haft særlig fokus på økologien. Det er: Bondegårdsbørnehaven Regnbuen Hadsund, Solstrålen Vebbestrup, Himmelblå Arden, Hesselholt Arden, Farvervænget Hobro, Solstrålen Hadsund, Børnegården Houvej, Rabalderstræde Mariager, Spiren Hadsund. Af de deltagende børnehuse har 4 af dem vuggestuegrupper. Der er foretaget en spørgeskemaundersøgelse i de 9 børnehuse blandt forældrebestyrelserne. Analysen af det spørgeskema, viste følgende erfaringer: Langt de fleste har anvendt økologipuljen til flere økologiske madvarer. En enkelt har også anvendt den til indkøb af økologiske rengøringsmidler. 9

13 Der er en holdning i børnehusene, som er funderet i forældrebestyrelsernes priorieteringer, om, at "køb dansk" priorieteres højere end "køb økologisk", når det gælder indkøb af fødevarer som kød og frugt/grønt. Af madvarer er det mest mælk økologipuljen er anvendt til. Erfaringen viser, at økologisk mælk er væsentlig dyrere end ikke økologisk mælk. Af andre fødevaregrupper er det "mel og gryn", at puljen er blevet anvendt til. De indkøbsaftaler, der er indgået for Mariagerfjord Kommune, understøtter ikke "køb økologisk". Rengøringsartikler med "svanemærket" er besværligt at indkøbe via indkøbsaftalerne. Økologiske madvarer har ikke samme holdbarhed som ikke økologiske. Det gælder især frugt og grønt. Der er stort spild. Mange børnehuse anvender lokalområdet og nærliggende supermarkeder til indkøb af økologiske madvarer, primært mælk. Lokalt er økologiske madvarer væsentlig dyrere. Forældrebestyrelsens kompetence i børnehusene er at priorietere budgettet og vedtage principper. Analysen viser, at holdningen i børnehusene vedrørende indkøb, normalt priorieteres således: køb lokalt, køb dansk, køb billigst, køb økologisk. Alle forsøger dog at kæde indkøbene sammen, således at der både købes lokalt, dansk og enten billigst eller økologisk. De børnehuse, der har søgt om midler fra økologipuljen, er i forvejen økologisk bevidste og der købes allerede økologisk og dansk i det omfang budgettet kan rumme det. Forældrebestyrelsens kompetence er, at priorietere budgettet og vedtage principper. Det fremgår af analysen, at "køb dansk" prioriteres højere end "køb økologisk". Resultater Dokumentationsdelen i denne kvalitetsrapport retter sig primært mod effekten på det øgede fokus, der har været på den sproglige udvikling siden sprogpakken kom i Barnets sproglige udvikling er på mange måder omdrejningspunktet for de værdifulde fællesskaber og den læring og udvikling, der omtales i børnepolitikken og dagtilbudspolitikken. Børnenes kompetencer Generelt vurderer det pædagogiske personale at børnenes kompetencer fordelt på de 6 læreplanstemaer er rigtig gode. De der scorer højest er de yngste børn, det vil sige 9 14 måneder. På trods af en høj score, er det de børn, der er på vej til børnehave, der scorer lavest. Det kan naturligvis handle om, at de på dette tidspunkt går fra at blive vurderet, som de største i dagplejen og vuggestuen og derefter blive vurderet, som de yngste og mindste i børnehaven. Børnenes trivsel Det pædagogiske personale vurderer ligeledes børnenes trivsel i institutionen, til at være rigtig god. Der er ikke ret stor forskel på områderne og der scores alle steder mellem 3,6 og 4,0, hvor 4,0 er det højeste. Børnenes Sundhed I personalets vurdering af børnenes sundhed, skal de svare på følgende 2 spørgsmål: Vil du generelt betegne barnet som sundt og raskt? Er barnet glad for fysisk aktivitet? På begge spørgsmål vurderer personalet børnenes sundhed mellem 3,6 og 4,0 hvor 4,0 er det højeste. Som ved vurderingen af børnenes trivsel, er der ikke den store forskel på intuitionernes vurderinger. 10

14 Idet der arbejdes meget med sundhedspakkerne, skal der til næste kvalitetsrapport udvikles en mere detaljeres vurdering af børnenes sundhed. Det vil ske i samarbejde med den sundheds arbejdsgruppe, der er nedsat tværfagligt. Sprogvurdering Der har siden 2012 været stort fokus på sprogstimuleringen især i børnehaverne, men også i dagpleje og vuggestuerne. I 2013 er alle børn blevet sprogvurderet i dagplejen inden de starter i børnehave. Det betyder, at der er langt flere sprogvurderinger at måle på i 2013 end der var i Derfor kan graferne for de to år være svær at sammenligne. Således er der kun registreret 41 sprogvurderinger i 2012, hvorimod der er registreret 108 i Det er dog tydelig, at den generelle indsats er steget, hvilket sandsynligvis skyldes det øgede fokus på sprogstimuleringen i 0-2 års området og i børnehaverne. De målinger, der er foretaget over en 3 årig periode viser, at der er sket en ganske betydelig udvikling af børnenes sproglige kompetencer. Det er både i 0-2 års området og det er i børnehaverne. Målingerne viser også, at der stadig er en opgave med de børn, der har brug for en særlig indsats og for de børn vi modtager, der har et andet modersmål end dansk. Det pædagogiske læreplansarbejde Arbejdet med pædagogiske læreplaner - generelt I 2013 er der arbejdet med at få læreplansbeskrivelserne ind i det digitale værktøj Rambøl-HH (HH=Hjerne Hjerte), der ligger til grund for kvalitetsmålingerne. I 2014 er der institutioner, der er med i Fremtidens Dagtilbud, som er i færd med sammen med en forskergruppe at revitalisere arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Det må forventes, at resultaterne herfra vil få en afsmittende virkning på næste kvalitetsrapport. Arbejdet med pædagogiske læreplaner børn med særlige behov I arbejdet med de pædagogiske læreplaner og børn med særlige behov, er der i 2013 blevet rettet fokus på inklusionen. Der er blevet satset på en stor uddannelsesindsats, for at tilføre de nødvendige faglige kompetencer til det pædagogiske personale for at arbejde med inklusion i forhold til arbejdet med læreplanerne og børn med særlige behov. Arbejdet med pædagogiske læreplaner tosprogede I arbejdet med de tosprogede, er der i Mariagerfjord Kommune 2 modeller: Én model for de børn, der er bosat udenfor Hobro-området. Èn model for de børn, der er bosat i Hobro-området. For de børn, der er bosat udenfor Hobro-området, er der ansat 2 sprogstøttepædagoger, som rejser rundt til institutionerne og laver sprogstimulering. Der udvælges hver uge nogle fokusord, som institutionerne skal arbejde med, når sprogstøttepædagogen ikke er der, og de ord kan indgå i det øvrige læreplansarbejde. For de børn, der er bosat i Hobro-området, tilbydes de primært en børnehaveplads i Stoldalen og Jernbanegade. I 2013 blev det flerkulturelle Børnehus i Jernbanegade etableret. Her arbejdes der med evidens i forhold til sprogstimulering af tosprogede småbørn. Jette Løntofts model med dialogisk læsning anvendes. I det flerkulturelle Børnehus er der også mulighed for, at forældrene kan komme i praktik for alt lære om den danske kultur og børnene kan lære om kultur og kulturelle udtryksformer, som er et af læreplanstemaerne. Der er et tæt samarbejde mellem Stoldalen og Det flerkulturelle børnehus, idet det er de samme sprogmedarbejdere, der laver sprogstimulerende aktiviteter i de 2 børnehuse. Som i arbejdet med børn med særlige behov, arbejdes der også med inklusion i forhold til de tosprogede børn i læreplansarbejdet i alle institutioner der modtager tosprogede børn. 11

15 Udvikling Udviklingstiltag I 2013 blev der taget initiativ til at etablere det flerkulturelle børnehus i Jernbanegades børnehave. Det fungerer som en modtager daginstitution i forhold til at optimere sprogstimuleringen, så børnene hurtigere lærer dansk. Målet er, at deres sprogforståelse og deres dansk kompetencer er så meget lig de danske børn som muligt, når de når skolealderen. Resultaterne vil naturlig altid afhænge af, hvor gamle børnene er, når de starter i Det flerkulturelle Børnehus. Udviklingstiltag dagplejen. I 2013 har dagplejen haft Inklusion på, som et tema på dialogmøde med det politiske udvalg, samt på det årlige personalemøde. Der er arbejdet på, at gøre hjemmesiden mere aktiv fx med profilbeskrivelse af dagplejerne, legestuernes aktivitetsplaner er synlige og udvikling af det virtuelle hus til at erstatte den traditionelle folder til forældrene. Fra sommeren 2013 overgik alt skriftligt korrespondance med dagplejerne via mail fra kontoret. Der blev således i 2013 arbejdet meget med at digitalisere dagplejen. Der skete også et fagligt kompetenceløft i dagplejen i pædagoger på et modul om inklusion. 2 dagplejere på Pau uddannelse Kurser i præmaturitet og innovation Anerkendende pædagogik Første hjælp Krop og bevægelse og musik I sidste halvdel af året gennemførtes et mini undervisningsforløb med børnene i alle legestuer, hvor en medarbejder fra kulturskolen underviste 3 gange af ca. ½ time for børn og dagplejere. Projektet fortsatte i første halvdel af 2014 inden det havde været afviklet i alle legestuer. Der indledende arbejde i forhold til Helhedsplanens vision om indsatsdagplejere, blev indledt ved at udarbejder retningslinjer og mål for uddannelse af indsatsdagplejere- uddannelsen sættes dog først i værk i foråret Forældrebestyrelsen rettede fokus på natur ved at have naturvejleder til at hold oplæg på det årlige forældremøde. 12

16 5. RESULTATER I dette kapitel vises udvalgte resultater fra det løbende arbejde med børnene i Mariagerfjord Kommunes institutioner i I kapitlet indgår resultater fra følgende vurderinger af børnene: Vurdering af børnenes kompetencer Vurdering af børnenes generelle trivsel Vurdering af børnenes generelle sundhed Resultater fra gennemførelse af sprogvurderinger Børnenes kompetencer Idet det I 2013 stadig er nyt for personalet at anvende det digitale dialogværktøj HH (Hjernen, Hjerte) med forældrene, er det langt fra alle der har anvendt det. De oplysninger der er, kan dog stadig give en pejling på, hvordan børnenes kompetencer vurderes. Når dialogværktøjet HH er fuldt implementeret, vil forældrenes vurderinger også fremgå af resultatet. I dialogværktøjet foretager forældre og pædagoger, i forbindelse med forældresamtaler, en vurdering af barnets kompetencer indenfor de seks læreplanstemaer. De seks læreplanstemaer er: Sociale kompetencer Sproglig udvikling Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Forældre og pædagoger vurderer barnet med tre spørgsmål for hvert læreplanstema ud fra følgendende skala: Figur viser det samlede antal dialogvurderinger, som pædagogerne i kommunen har foretaget mdr., begynder i dagpleje/vuggestue 4 Godt 2 år, på vej mod børnehave 92 Godt 5 år, på vej mod skole 391 Total

17 Figur viser et gennemsnit af alle de kompetencevurderinger af børn, som er foretaget af pædagogiske medarbejdere i kommunen i 2013 for aldersgrupperne 9-14 måneder, godt 2 år og godt 5 år. Generelt vurderer det pædagogiske personale at børnenes kompetencer fordelt på de 6 læreplanstemaer er rigtig gode. De der scorer højest er de yngste børn det vil sige 9 14 måneder. På trods af en høj score, er det de børn der er på vej til børnehave, der scorer lavest. Det kan naturligvis handle om, at de på dette tidspunkt går fra at blive vurderet som de største i dagplejen og vuggestuen, og derefter blive vurderet som de yngste og mindste i børnehaven. Børnenes trivsel Barnets trivsel er afgørende for, hvordan barnet er i stand til at lære. Et barn i mistrivsel har ikke overskud til at fordybe sig og afprøve nye læringsarenaer. Derfor er det konstant vigtigt, at være opmærksom på barnets generelle trivsel. Årsagen til evt. manglende trivsel kan ofte findes i omgivelserne, hvorfor arbejdet med inklusion er en vigtig del af arbejdet med barnets trivsel. I forbindelse med kompetencevurderingerne i dialogværktøjet HH, vurderer de pædagogiske medarbejdere børnenes trivsel ved at svare på følgende spørgsmål: Oplever du at barnet trives godt alt i alt? Har du indtryk af at barnet er glad for at være i dagtilbuddet? Er der en god relation mellem børn og voksne? De pædagogiske medarbejdere besvarer spørgsmålene ud fra følgende skala: 1) Slet ikke 2) I ringe grad 3) I nogen grad 4) I høj grad Figur viser de pædagogiske medarbejderes gennemsnitlige vurdering af børenens trivsel for årene 2014, 2013 og

18 Den gennemsnitlige vurdering af børnens generelle trivsel viser et krafgtigt dyk fra Forklaringen herpå, kanvære, at grundlaget for gennemsnitsberegningen i 2012 var ret begrænset. Det er dog mere interessant at se, at resultatet i 2014 sansynligvis skyldes det store kompetenceløft omkring inklusion, der blev gennemført i Børnenes sundhed I sundhedspolitikken prioriteres indsatsen overfor børn og unge højt, fordi deres sundhed og trivsel er fundamentet for en sund livsstil senere i livet. Hvis man kan ruste dem til at mestre eget liv eller vælge de sunde valg, øger man på lang sigt livskvaliteten og mindsker behovet for hjælp fra det offentlige (citat fra Mariagerfjord Kommunes sundhedspolitik). Det er derfor vigtigt at interessere sig for børnenes sundhed i kvalitetsrapporten. I 2013 har dagtilbud fået øget fokus på forskellige sundhedsparametre, i takt med, at den tværfaglige sundhedsgruppe har kortlagt de forebyggelsespakker sundhedsstyrelsen har udsendt. Såvel økologipuljen som kend din Kommune pulje har sat øget fokus på bøenens sundhed. Flere institutioner har brugt Kend din kommune puljen til at kombinere kulturelle og naturoplevelser i kommunen med bevægelse. I forbindelse med kompetencevurderingerne i dagplejen og daginstitutionerne vurderer de pædagogiske medarbejdere børnenes sundhed ved at svare på følgende spørgsmål: Vil du generelt betegne barnet som sundt og raskt? Er barnet glad for fysisk aktivitet? De pædagogiske medarbejdere besvarer spørgsmålene ud fra følgende skala: 1) Slet ikke 2) I ringe grad 3) I nogen grad 4) I høj grad Figur viser de pædagogiske medarbejderes gennemsnitlige vurdering af børenens sundhed for årene 2014, 2013 og Det gennemsnitlige resultat over 3 år er stort set ens i alle dagtilbuddene. Kun i 2 institutioner vurderes børnenes glæde ved fysisk aktivitet større end deres generelle sundhed. Begge institutioner er placret i små landsbymiljøer, men om dette har en betydning er ikke til at sige noget om, udfra graferne. 15

19 Børnenes sprog Det siger loven: Lovgivningsmæssigt skal børn omkring 3 år sprogvurderes, hvis der er formodning om at barnet har behov for sprogstimulering. Alle børn som ikke er optaget i dagtilbud skal sprogvurderes ved 3 år. Ifølge Dagtilbudslovens 11, stk. 5, skal tosprogede børn, der ikke går i dagtilbud, og hvor mindst én af forældrene ikke er i beskæftigelse, modtage et sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om ugen, hvis sprogvurderingen af barnet i 3-års alderen viser, at barnet har behov for en sprogunderstøttende indsats. Tosprogede børn, der modtager et sprogstimuleringstilbud har både behov for en sprogstimuleringsindsat, der ligger ud over de almindelige pædagogiske aktiviteter i dagtilbuddet samt en målrettet pædagogisk indsats i dagtilbuddet gennem et dagligt samvær med andre børn og voksne. I Mariagerfjord Kommune foregår sprogstimuleringen altid i et dagtilbud. Sprogvurderingerne: Mariagerfjord Kommune benytter Rambøll Sprog som sprogvurderingsredskab i både dagtilbud og skole. Derudover benytter Dagplejen TRAS til at sprogvurdere alle børnene med, inden de kommer i børnehave. Disse TRAS vurderinger fremgår ikke af nedenstående opgørelser. Sprogvurderingsmaterialet fra Rambøll anvendes til de lovpligtige sprogvurderinger i dagtilbud og i starten af børnehaveklassen. Resultaterne i kapitlet baserer sig på alle sprogvurderinger foretaget for et barn i det pågældende år/skoleår. Børn som sprogvurderes flere gange forekommer således flere gange og med flere resultater i de viste resultatopgørelser. Det nationale sprogvurderingsmateriale tester børnenes kompetencer inden for fire sproglige dimensioner: 16

20 Talesproglige kompetencer Lydlig opmærksomhed Generelle sproglige kompetencer Kommunikative kompetencer På baggrund af sprogvurderingen beregnes en samlet score med en værdi mellem 0 og 100 for barnet samlede sprogformåen. På baggrund af den samlede scoreberegning indplaceres de sprogvurderede børn i følgende tre kategorier: Generel indsats - omfatter børn, som har en alderssvarende sproglig udvikling. Fælles for børnene er, at de bruger et varieret sprog, og har en god forståelse for sproget. Fokuseret indsats - omfatter børn, som vurderes at have behov for en indsats indenfor mindst ét sprogområde. Fælles for børnene er, at de bruger sproget og viser, at de forstår talt sprog, men begge dele kun i et vist omfang. Disse børn kan have sproglige vanskeligheder. Særlig indsats - omfatter børn, som vurderes at have behov for en særlig sprogstimulerende indsats. Denne særlige indsats medfører ofte en indstilling til PPR. I dagplejen sprogvurderes alle børn med TRAS (Tidlig Registrering Af Sprog) inden de starter i børnehave. Disse sprogvurderinger fremgår ikke af nedenstående opgørelser. Tabel viser antal sprogvurderinger i kommunen fordelt på aldersgrupper for årene 2014, 2013 og Antal sprogvurderinger årige Inden skolestart Total Idet der er stor forskel på antallet af sprogvurderinger i 2012, 2013 og 2014, kan det være misvisende at sammenligne tallene. Men idet der er en markant stigning af sprogvurderinger i årene, kan resultaterne godt vise en tendens. Det er især sprogvurderinger af børn, der skal i skole, der har været særlig fokus på i 2013 og Figur og viser resultater for 3-årige børn og børn inden skolestarten for Mariagerfjord Kommune opdelt på indsatsgrupper. Figurerne viser fordelingen på indsatsgrupper for kommunens børn. 17

21 Det øgede fokus på sprogstimulering og dagplejernes opgave med at lave TRAS på alle børnene inden de skal i børnehave, kan være den positive effekt der ses, i forhold til, hvor langt børnene er kommet i deres sproglige udvikling når de er tre år. Det kan være forklaringen på, at der er sket en stigning i børn med generel indsats og et markant fald i børn med særlig indsats i 3 års alderen. Sprogvurderingsscore opdelt på indsatsgrupper for børn inden skolestart I forhold til børn, der skal i skole, er der sket en markant stigning af børn med behov for en generel indsats. Fra 2013 til 2014 er der sket et markant fald af børn med behov for særlig indsats og fokuseret indsats. Forklaringen på dette, kan være, at der er sat fokus på sprogstimuleringen og især på den dialogiske læsning. Derudover er det pædagogiske personale blevet langt mere nuanceret i deres arbejde med de sproglige elementer i forhold til læsning, kommunikation og matematisk forståelse. Af de 25 % børn der i 2013, havde brug for en særlig indsats, har 24 været i Sprog-Lab, hvilket viser det er børn, der har haft massive sproglige vanskeligheder. 25 % af de sprogvurderede svarer til ca 27 børn, hvorfor stort set alle med brug for en særlig indsats, har været omkring Sprog- Lab i PPR regi. Sprogvurderingsscore opdelt på de fire sproglige dimensioner Dette afsnit vil sammenholde sprogvurderings scorene på fire sproglige dimensioner, produktivt sprog (fx ordforråd), receptivt sprog (fx sprogforståelsen), lydlig kompetence (fx bogstavslyde) og kommunikative kompetencer(fx dialogen) for henholdsvis børn på tre år og børn der er på vej i skole. Ved at sammenholde graferne, vil det indikere hvilken udvikling der sker i børnehavetiden. Der er sprogvurderingsscorer for 3 år, hvilket gør, at de børn der i 2012 var tre år i 2014 er 5 år det vil således være nogle af de samme børn der er målt på. Sprogvurderingsscore for den sproglige dimension 'Produktivt talesprog' for 3-årige børn. Det produktive talesprog er det barnet siger, med fokus på elementerne; ordforråd, evnen til at genfortælle og grammatiske færdigheder. 18

22 Markant stigning i den generelle indsats og en mindre stigning i den særlige indsats. Den dialogiske læsning, hvor barnet selv skal være sproglig aktiv og genfortælle er aktiviteter der er med til at fremme barnets produktive talesprog. At der er en større gruppe der skal have en generel indsats, kan være udtryk for, et øget fokus på denne form for sprogstimulering. Børn der har behov for en særlig indsats, kan være børn der også er indstillet til talepædagogisk behandling. Dagplejens og vuggestuernes fokus på sprogstimulering er sandsynligvis forklaringen på den øgede stigning af gruppen af børn der følger den alderssvarende udviklingskurve den generelle indsats. Sprogvurderingsscore for den sproglige dimension 'Produktivt talesprog' for børn inden skolestart. Hvis graferne for de 3-årige børn og børnene inden skolestart sammenholdes, indikerer de en markant udvikling af børnenes produktive talesprog i børnehavetiden. Hvis vi sammenholder grafen fra 2012 for de 3-årige med grafen fra 2014 for børn inden skolestart, er der en markant stigning af børn der følger aldersudviklingen på det produktive talesprog. Sprogvurderingsscore for den sproglige dimension 'Receptivt talesprog' for 3-årige børn. Det receptive talesprog er barnets sprogforståelse med fokus på elementerne; ord, begreber og komplekse sætninger. Forskningen har i flere år vist, at børnenes sprogforståelse er mangelfuld. Arbejdet med dialogisk læsning, og hvor der arbejdes med fokusord, som kan være et begrebsord, er med til at fremme det receptive talesprog. Læringen er meget afhængig af barnets udvikling af det receptive talesprog. Som ved det produktive talesprog, så viser graferne en markant udvikling i retning af at færre børn har brug for en særlig fokuseret indsats. Dette kan tillægges det øgede fokus i dagplejen og vuggestuerne på sprogstimuleringen via dialogisk læsning, hvor sprogforståelsen udfordres. 19

23 Sprogvurderingsscore for den sproglige dimension 'Receptivt talesprog' for børn inden skolestart. Ved at sammenholde resultatet for de 3 årige børn i 2012 med resultatet for børn på vej til skole i 2014, er der et tydeligt udviklingsmønster i retning af, at flere børn i børnehavealderen får udviklet deres receptive sprogforståelse. Det er en tendens der er vigtig at fastholde i fremtiden, idet det er en vigtig forudsætning for den læring der skal foregå i skolen. Sprogvurderingsscore for den sproglige dimension 'Lydlige kompetencer' for 3-årige børn. Lydlige kompetencer er barnets evne til at være opmærksom på sprogets sproglyde og bogstaver. Det er færdigheder der danner barnets læsekompetencer. Der er en stigning i antallet af børn med behov for generel indsats og et fald i børn med behov for fokuseret og særlig indsats. Leg med fokusord, sammensatte ord, lydord og rim og remser er aktiviteter i det pædagogiske arbejde der fremmer børns lydlige kompetencer. Alt sammen sprogstimulering der er lagt ind i den dialogiske læsning og i arbejdet med fokusord. Der ses i graferne en svingende udvikling, hvilket kan forklares med, at der i årene 2013 og 2014 er visiteret flere børn med et andet modersmål end dansk i vuggestuerne, dagplejen og børnehaverne. Det er ofte svært for tosprogede børn at fange sproglydende og bogstavslydende. At rime med ord er f.eks. meget svært for tosprogede småbørn der er i færd med at lære dansk. Sprogvurderingsscore for den sproglige dimension 'Lydlige kompetencer' for børn inden skolestart. 20

24 Ved at sammenholde graferne, ses kun en lille udvikling. Samme forklaring som ved scoren hos de 3-årige børn kan henføres til resultatet for de børn der er på vej til skole. Der er modtaget forholdsvis mange tosprogede børn og børn der er i deres begynderstadie af dansk. De børn der ikke er placeret på grafen, er typisk børn der ikke kan noget dansk, men som er blevet visiteret til et sprogstimuleringstilbud i børnehaverne. Ser vi isoleret på graferne for børn på vej til skole, så er der en markant udvikling af antallet af børn der følger den aldersmæssige udvikling og der er et fald i antallet af børn der har brug for en særlig indsats, hvorimod den fokuserede indsats er status quo. Sprogvurderingsscore for den sproglige dimension 'Kommunikative kompetencer' for 3- årige børn. Kommunikative kompetencer er det barnet gør med sproget; indlede en samtale, overholde regler for turtagning. Denne del af sproget er velstimuleret og det er den del der bliver stimuleret i fælleskabet og i legen, hvor man bidrager med sproglige kompetencer i rollelegen. Dialogens elementer, hvor man skiftes til at lytte og sige noget i en sammenhæng tager først rigtig fart i takt med, at rollelegen udvikles. Graferne viser, at der er fokus på dialogen i sprogstimuleringen i dagplejen og vuggestuerne idet der er sket en markant stigning i børn der følger den aldersmæssige udviklingskurve den generelle indsats. Sprogvurderingsscore for den sproglige dimension 'Kommunikative kompetencer' for børn inden skolestart. Dialogens elementer, hvor der skal være en sammenhæng i form af at lytte, svare, lytte og bidrage med noget i en længere sammenhæng kan stort set alle børn, når de når skolealderen. De 2 % der ikke er placeret er sandsynligvis tosprogede børn, der endnu ikke har udviklet deres danske sprog. 21

25 6. DET PÆDAGOGISKE LÆREPLANS-ARBEJDE Arbejdet med de pædagogiske læreplaner Dette afsnit omhandler dagtilbuddenes arbejde med de seks læreplanstemaer: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Det siger Dagtilbudsloven om pædagogiske læreplaner 8 Alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan, der beskriver, hvordan dagtilbuddet giver børnene rum for leg, læring og udvikling. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring i forhold til de seks læreplanstemaer. Læreplanen skal desuden beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der værksættes for at nå målene, samt hvordan læreplanen evalueres. Det skal fremgå, hvilke metoder, aktiviteter og eventuelt særlige mål, der opstilles i forhold til børn med særlige behov. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem tilknyttet den kommunale dagpleje. 9 Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan bliver udarbejdet, at den er offentligt tilgængelig og at den evalueres mindst hvert andet år. Evalueringen af den pædagogiske læreplan skal dokumentere om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter indfrier de opstillede mål, og inden for de seks temaer angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne af evalueringen. Forældrebestyrelsen skal inddrages i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. 10 Kommunalbestyrelsen skal mindst hvert andet år drøfte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner og skal på baggrund af drøftelsen tage stilling til, om evalueringerne giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side. Kommunen anvender SMTTE-modellen til evaluering af læreplanerne, og dagtilbuddene har beskrevet sammenhæng (S), mål (M), tiltag (T), tegn (T) og evaluering (E) i forhold til hvert af de seks læreplanstemaer. Prioritering af arbejdet med læreplanstemaer Dagtilbuddene har prioriteret arbejdet med de enkelte læreplanstemaer med udgangspunkt i en procentangivelse, som i alt for de seks læreplanstemaer skal kunne summeres til 100 %. Dernæst har de i procent angivet, i forhold til hvilke af læreplanstemaerne, de vurderer, børnene har rykket sig mest (angives i grafen som værdi for børnene ). Dagtilbuddenes prioritering af læreplanstemaer og vurdering af børnenes udvikling for 0-2-årige 22

26 Dagtilbuddenes prioritering af læreplanstemaer og vurdering af børnenes udvikling for 3-6-årige Som det fremgår af graferne, så prioriterer personalet læreplanstemaerne meget ens med ca. 16 % til hver, hvilket svarer til ca. 1/6. Når det kommer til børnenes udbytte er der lidt større udsving, hvor alsidig personlig udvikling og sociale kompetencer topper men på bekostning af kulturelle udtryksformer og natur og natur fænomener. I forsknings og udviklingsprojektet Fremtidens Dagtilbud, som nogle institutioner er med i fra år 2014, har man revitaliseret læreplanstemaerne ved at erkende, at alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer, sproglig udvikling og naturfænomener er typiske læretemaer hvorimod krop og bevægelse, kulturelleudtryksformer og natur er typiske aktivitetstemaer, hvori læretemaerne altid indgå. I forhold til næste kvalitetsrapport, vil det give et mere reelt billede af børnenes læring på de 6 områder, ved at måle på de mål der er præciseret i forhold til de enkelte læreplanstemaer. Værktøjer anvendt til dokumentation af arbejdet med læreplaner Dagtilbuddene har i de pædagogiske læreplaner angivet, hvilke værktøjer de anvender til dokumentation af arbejdet med læreplanerne i forhold til børnegruppen generelt og i forhold til børn med særlige behov. Dernæst har de i forbindelse med de faglige kvalitetsoplysninger angivet i hvor høj grad, værktøjerne anvendes. Figur viser hvilke pædagogiske værktøjer dagpleje og institutioner har anvendt i dokumentationen af arbejdet med læreplanerne. 23

27 Figur Værktøjer anvendt til dokumentation af læreplaner for 3-6-årige Den digitale dokumentation er steget gevaldigt siden sidste rapport. Der blev ifølge rapporten for 2011 til 2012 kun brugt video til gennemsnitligt 34 % for de 3-6 årige og 42 % i forhold til de 0-2 årige. I 2013 er anvendelsen af video i dokumentationen steget med hele 58 % for de 3-6 årige og med 21 % for de 0-2 årige. Det øgede fokus på digitalisering i dagplejen, hvor alt skriftligt kommunikation foregår via mail og med oprettelse af hjemmeside og Dagplejen på Face Book, er alle initiativer der har fremmet den digitale dokumentation. I daginstitutionerne er Min institution indført og flere af institutionerne er i lighed med Dagplejen kommet på Face book. Den øgede anvendelse af især video som dokumentation viser sandsynligvis, at personalet er blevet langt mere fortroligt med anvendelsen af det digitale medie. Arbejdet med børn med særlige behov Den intensive satsning på faglige kompetenceløft for det pædagogiske personale, forventes at kunne ses i arbejdet med børn med særlige behov i 2015, idet det vil være året, hvor de faglige kompetencer skal omsættes i praksis. 24

28 Tabellen nedenfor viser en samlet opgørelse over fordelingen af børn i kategorier efter Børnelinealen. Der er tale om en skønsmæssig fordeling af børnene ud fra institutionsledere og dagplejepædagogers vurdering af børnene. Fordeling af børn efter Børnelinealen Drenge Piger Antal Procent Antal Procent Kompetente børn med alderstypiske problemstillinger % % Kompetente børn med midlertidig risiko for trivselsproblemer % % Børn med specifikke behov for særlig støtte % 26 8 % Børn med væsentligt behov for særlig støtte % 21 6 % Børn med åbenbar risiko for at lide alvorlig skade 7 2 % 5 2 % Handikappede med let til svær nedsat funktionsevne 7 2 % 6 2 % Børn med særlige behov fordelt på dagtilbuddene I Dagtilbudslovens 4 stk 2, står der, at kommunalbestyrelsen skal sikre at børn der har behov for støtte i dagtilbud for at kunne trives og udvikles, skal tilbydes en sådan støtte. Kolonnen børn med støtte er de børn der får tildelt støttepædagogtimer efter denne paragraf. Indskrevne børn Børn med støtte i alment dagtilbud Børn i specialgruppe Broen Bymarken/Farvervænget Dagtilbud Hadsund Dagtilbud Havbakke 92 4 Dagtilbud Mariager Hobro Nord Myretuen 86 2 Naturbørnehaven Wiegården 44 1 Red Barnet, Hobro Rold Skov Solstrålen, Vebbestrup 47 1 Vildrosen/Krudtuglen 67 2 Total Behovet for støttepædagogtimer i institutionerne har været ret stabilt gennem årene til trods for at børnetallet er faldende. Som det fremgår af graferne, så har institutionerne udover støtten brugt flere timer til børn med særlige behov. De metoder der anvendes i arbejdet med børn med særlige behov, handler rigtig meget og skærmning og forudsigelighed i form af guidning og piktogrammer. Derudover anvendes der en ekstra støtteperson og der søges konsultativt bistand fra PPR. De metoder der anvendes er metoder der går godt i spænd med en inkluderende indsats. 25

29 I næste kvalitetsrapport, bør der sættes fokus på dokumentationen af inklusionen i forhold til børn med særlige behov. Arbejdet med tosprogede I 2013 blev arbejdet med sprogstimulering, integration og inklusion af de tosprogede børn intensiveret i kraft af etableringen af det flerkulturelle børnehus i Jernbanegade. Der blev i forbindelse med etableringen taget kontakt til den førende forsker på området Jette Løntoft som opkvalificerede sprogstøttepædagogerne, i at anvende metoden omkring dialogisk læsning med fokusord tre gange om ugen. Sprogstimuleringen handler om at give børnene kompetencer i forhold til det danske sprog, sprogforståelsen og lydlig opmærksomhed. Metoden er at læse den samme bog tre gange, men på forskellig måde, i løbet af en uge og udvælge et antal fokusord, som der arbejdes med i forhold til bogen, læreplanstemaerne, den øvrige børnegruppe og de daglige processer der er i institutionen. Metoden betyder, at de sprogpædagoger der rejser rundt til institutionerne, skal kunne komme i institutionen tre gange i løbet af en uge. Tabellen viser, på baggrund af de gennemførte sprogvurderinger, en opgørelse over tosprogede børn fordelt efter deres behov for sprogstimulering. Tabel Sprogscreening og sprogstimulering af tosprogede småbørn pr. 30. september Indmeldte tosprogede børn i alt Tosprogede børn som modtager et sprogstimuleringstilbud (dagtilbudslovens 11, stk. 3) Tosprogede børn som modtager et sprogstimuleringstilbud i form af en plads i 30 timer om ugen Antal Antal % Antal % Broen % 0 0,0 % Bymarken/Farvervænget % 0 0,0 % Dagtilbud Hadsund % 0 0,0 % Dagtilbud Havbakke % 0 0,0 % Dagtilbud Mariager % 0 0,0 % Hobro Nord % 0 0,0 % Myretuen % 0 0,0 % Naturbørnehaven Wiegården % 0 0,0 % Red Barnet, Hobro % 2 5,4 % Rold Skov % 0 0,0 % Solstrålen, Vebbestrup % 0 0,0 % Vildrosen/Krudtuglen % 0 0,0 % Total % 2 1,7 % 26