2. Motivation 3. Indledning

Transkript

1 1. Abstract The purpose of this study is to analyze and discuss the differences and similarities between different moral philosophies. The project focuses on virtue ethics by Plato and Aristotle, deontological ethics by Immanuel Kant and consequentialism by Jeremy Bentham and John Stuart Mill. The basic premise of this project is the application of these to a specific case concerning a plane crash in the Andes in 1972 where a team of rugby players survived 72 days in the mountains by eating the people who died in the plane crash. In order to analyze, we have chosen to focus on an extreme case, to get a clear distinction of the moral philosophies. Our project is therefore not to determine which one of the moral philosophies is the best, but to try to understand the differences and similarities, which will allow us to apply these moral philosophies to specific cases. We conclude that there are big differences (albeit also similarities) between the moral philosophies on how people should behave in ethics dilemmas. Because of this, it is difficult to only apply one of these ethics in ethical dilemmas, since these situations often are complex. It is therefore not suitable to only deal with one aspect of ethics. Through this analysis we will incorporate the method of wide reflective equilibrium as a way of dealing with such dilemmas. The project can furthermore be used to debate the moral philosophies in any other cases - for example euthanasia. Side 1 af 78

2 1. Abstract Motivation Indledning Problemfelt Problemformulering Dimensionsforankring Videnskabsteori og Filosofi Genstandsfelt Valg af teori Afgrænsning af teori Valg af empiri Afgrænsning af empiri Metodeovervejelser Begrebsafklaring Om handlinger Om mål Handlings-ordener Om værdier Fire slags værdier Moralske grundværdier Om etik Om det etiske dilemma Reflekteret ligevægt Teori moralfilosofi Dydsetik Sjælen og dyder Kritik af dydsetik Delkonklusion Deontologi Immanuel Kant Det kategoriske imperativ Fornuften Kritik af deontologi Delkonklusion Utilitarisme Lykkeprincippet Handlings- og regelutilitarisme Side 2 af 78

3 Kritik af utilitarisme Delkonklusion Analysestrategi Om begrebet kannibalisme Analysespørgsmål Præsentation af casen Overlevelse og det etiske dilemma Analyse af case Dydsetik Delkonklusion Analyse af case Deontologi Delkonklusion Analyse af case Utilitarisme Delkonklusion Opsamling og sammenligning Diskussion Hvordan kan forskellige moralfilosofiske retninger bedst forsvares i en case om kannibalisme? Ville deres overvejelser og handlinger have været anderledes, hvis de skulle dræbe hinanden for at overleve? Ville deres overvejelser og handlinger have været anderledes, hvis de ingen relation havde haft til hinanden? Refleksion over projektet Konklusion Perspektivering: moralfilosofierne i dag Aktiv dødshjælp Litteraturliste Bilag Etikkens tredeling Skematisk oversigt over de tre moralfilosofiske retninger Grundelementer i det etiske dilemma Side 3 af 78

4 2. Motivation Interessen for at skrive et projekt om værdier med fokus på etik, udspringer fra tanken og spørgsmålet om hvorvidt og hvornår, man kan tale om en ændring af moralske værdier. Det er dette fokus, som er den største faktor for vores motivation. Eftersom vi lever i en tid hvor vores handlinger bliver sat i forhold til person, tid og sted, samtidig med at de sammen med vores værdier konstant bliver vurderede, finder vi det interessant at gå i dybden med et etiske dilemma. Igennem livet vil der være tidspunkter, hvor der kan opstå en værdikonflikt, hvor der skal træffes ét valg mellem flere handlingsalternativer, og hvor udfaldet af dette valg får konsekvenser for andre personer; altså et etisk dilemma. Vi finder det motiverende at lave en undersøgelse af hvad etik, moral og værdier er, samt forsøge at komme frem til en analyse og vurdering af om man i særlige situationer kan støde på en etisk grænse mellem rigtigt og forkert. Man kan i sådanne situationer muligvis blive nødt til at ændre på ens værdier for at træffe den mest korrekte handling. Vi finder det både vigtigt og interessant at kigge på hvordan en person træffer valget af den konkrete handling og konsekvenserne heraf i den pågældende situation. 3. Indledning Som vi allerede har påpeget i motivationen, er emnet vi vil beskæftige os med i projektet værdier med fokus på etik. Her vil vi særligt fokusere på etiske dilemmaer, og hvorvidt man i særlige situationer kan snakke om ændringer af moralske værdier. I og med, at vores projekt er en undersøgelse af værdier og etiske konflikter, er vi opmærksomme på, at det bliver svært at komme frem til et helt endegyldigt resultat. Vi lever i en tid, hvor vi konstant er opmærksomme på hinanden og derved vurderer egne og andres handlinger; det bliver altså et spørgsmål om og en vurdering af, om der bliver handlet moralsk korrekt eller forkert, og det bliver yderligere en vurdering af menneskelige værdier. Vi er opmærksomme på, at der findes mange forskellige former for værdier (kulturelle, religiøse etc.), men vores fokus i opgaven vil ligge på Side 4 af 78

5 de moralske værdier. Vores formål med projektet er derfor ikke at komme med en bestemt definition på hvilken moralfilosofi, der er bedst. Projektet vil mere give en analyse af forskellige etiske teorier brugt på en ekstrem case, for at stille teorierne skarpt op mod hinanden, og på den måde se på hvordan handlingen her kan ses som etisk forsvarlig eller etisk ukorrekt. I og med, at vi har fokus på det etiske dilemma, vil vi i vores undersøgelse lægge hovedvægten på etik. Her vil vi gå i dybden med de tre store og mest anvendte retninger der er inden for moralfilosofi; dydsetikken, pligtetikken (deontologi) og konsekvensetikken (utilitarisme). Alle er centrale for forståelsen af hvordan vi som mennesker handler. Vi har valgt at bygge vores analyse på Platons og aristoles dydsetik, Immanuel Kants deontologi og Jeremy Bentham og John Stuart Mills utilitarisme, for at tage udgangspunkt i tre konkrete teorier. Vi vil altså forsøge at lede efter begrundelser for menneskers handlinger. For at skelne skarpt mellem de tre moralfilosofier har vi valgt at inddrage en specifik case vedrørende emnet kannibalisme. Mere præcist inddrager vi en case om et flystyrt i Andesbjergene i 1972, hvor de blot 16 overlevende ufrivilligt blev stillet overfor et etisk dilemma. Det blev et spørgsmål om overlevelse; skulle de vente og håbe på en hurtig redning eller spise de omkomne i et forsøg på at sikre deres egen overlevelse? Udover at det er en case, som hjælper os med at opsætte et sådant skel mellem vores tre moralfilosofiske retninger, så er grunden til, at vi har valgt lige denne case desuden, at vi som mennesker muligvis er villige til at ændre vores værdier for at overleve, når vi bliver sat i en uvirkelig og ekstrem situation. Netop fordi dette er en helt unik og ekstrem case, har vi også valgt at kigge på et mere almindeligt eksempel på et etisk dilemma i vores perspektivering. Her vil vi se nærmere på hvordan etikkerne anvendes i dag, og i forbindelse med dette bruge aktiv dødshjælp som et samfundsrelevant eksempel. Grunden til dette ligger både i, at vi gerne vil undersøge hvordan vi i vores normale hverdagsliv støder på situationer, Side 5 af 78

6 hvor vi skal træffe en handling, som enten er etisk forsvarlig eller ej, og om vi i dette møde kan blive nødt til at ændre på vores værdier. 4. Problemfelt Værdier er et universelt og meget bredt begreb, som alle har en opfattelse af. Derfor kan det også være et begreb, som er svært at definere. Generelt set kan værdier ses som et pejlemærke for alle vores handlinger, hvor det drejer sig om at finde ud af, hvilke mål man burde stræbe efter at opnå. At give en analyse af begrebet værdier som helhed er i sig selv meget interessant, men det er ikke her vores primære fokus ligger. Der hvor vi særligt føler, det bliver spændende at kigge på begrebet værdier, er, når mødet med det etiske dilemma opstår. Som mennesker støder vi hele tiden på situationer, hvor der skal træffes et valg en handling mellem flere alternativer - men i hvor stor en udstrækning kan man snakke om situationer, hvor personer bliver skubbet ud over en muligvis eksisterende etisk grænse? Hvad skal der til for at ville krydse sådan en grænse? Er disse situationer med til at skabe en ændring af vores værdier? Kan man snakke om et brud med etiske grænser og værdier i så fald, hvilke tilfælde? For at belyse dette emne, har vi, som tidligere nævnt, ønsket at tage udgangspunkt i tre moralfilosofiske retninger, der oftest anvendes, når man taler om etik. Hvor adskiller de moralfilosofiske retninger sig fra hinanden? Hvad betyder det for det enkelte menneske at handle ud fra disse retninger i en given situation? Hvilke fordele og ulemper er der at se ved de forskellige moralfilosofier? 4.1 Problemformulering Disse tanker vedrørende værdier, etik og handlinger har ledt os frem til følgende problemformulering: Side 6 af 78

7 Vi ønsker at give en redegørelse for moralfilosofierne dydsetik, deontologi og utilitarisme, med henblik på at give en analyse og diskussion af det etiske dilemma i en case om kannibalisme. - Hvor går grænserne for hvornår kannibalisme er etisk forsvarligt med udgangspunkt i forskellige retninger inden for moralfilosofi? 5. Dimensionsforankring 5.1 Videnskabsteori og Filosofi I arbejdet med værdier og etik, har dimensionen Videnskabsteori og Filosofi været relevant og oplagt, da dette felt netop beskæftiger sig med spørgsmål vedrørende etik og derigennem moralfilosofi. Vi valgte først at se nærmere på dydsetikken ved Platon og Aristoteles, som kan betegnes som grundstene for moralfilosofien. Derefter tre fremtrædende filosoffer - Immanuel Kant, Jeremy Bentham og John Stuart Mill - som hver især beskæftiger sig med to andre omdiskuterede områder af moralfilosofi; deontologi ved Kant og utilitarismen ved Bentham og Mill. Disse områder (hovedsageligt deontologi og utilitarisme) anses derudover som værende modstridende. Det har derfor været relevant for os først og fremmest at præsentere disse hver for sig, og derefter at sammenligne dem både fra et teoretisk udgangspunkt og herefter i forbindelse med analysen af vores case. Casen vi har valgt at arbejde med er begivenheden om flystyrtet i Andesbjergene i 1972 og det efterfølgende tilfælde af kannibalisme, der opstod, da de overlevende fra flystyrtet skulle træffe et valg af handling som skulle afgøre deres eventuelle overlevelse. Ved at tage udgangspunkt i moralfilosofi skabte vi et grundlag for vores videre analyse af casen om kannibalisme i Andesbjergene. 6. Genstandsfelt I videnskaben kan man beskæftige sig med flere ontologiske områder; natur, menneske og samfund - også kaldet humaniora, naturvidenskab og Side 7 af 78

8 samfundsvidenskab. Inden for hvert af disse områder, bruger man imidlertid forskellige begrebsapparater. I projektet er vores genstandsfelt humaniora - studiet af mennesket. Men når man snakker om mennesket kan man ikke undgå til dels at tale om natur, da der eksempelvis kan være visse biologiske elementer, der kan have indflydelse på mennesket og dennes syn på og placering i verden (Bendtsen 2013). Vores hovedfokus er imidlertid mennesket, set fra et humanistisk synspunkt, da vi arbejder med filosofiske fænomener, og vores hensigt med projektet er derfor at fortolke filosofiske teorier og diskutere disse gennem en specifik case. Ergo ser vi hverken på menneskets placering i forhold til samfundet (samfundsvidenskab) eller mennesket som biologisk væsen (naturvidenskab), selvom der vil være små spor af begge i vores undersøgelse. Dette skyldes at vi ikke kan adskille de ontologiske videnskabsfelter fuldstændigt. 7. Valg af teori Da vi besluttede os for at arbejde med værdier og etik, måtte vi udvælge hvilke teorier og dermed også hvilke moralfilosofiske teoretikere, vi følte var mest relevante i forhold til vores projekt. Her fandt vi det hensigtsmæssigt at sætte os ind i tre hovedretninger; dydsetik, deontologi og utilitarisme. På denne måde opstod en mulighed for at arbejde med en konkret case, der kunne belyses fra de forskellige moralfilosofiske synspunkter, hvilket vi mente ville give en nuanceret analyse. Inden for henholdsvis dydsetikken, deontologien og utilitarismen har vi følt os nødsaget til at specificere vores arbejde yderligere ved at arbejde med udvalgte filosoffers udlægning af disse. Derfor har vi valgt at arbejde med Platon og Aristoteles syn på dydsetikken, filosoffen Immanuel Kants syn på deontologi og derefter filosofferne Jeremy Bentham og John Stuart Mills syn på utilitarismen - det skal her kort bemærkes, at deontologien er en pligtetik, hvor utilitarismen er en retning inden for konsekvensetikken, der fokuserer på lykkemaksimering. Side 8 af 78

9 7.1 Afgrænsning af teori I arbejdet med værdier måtte vi beslutte i hvilken grad vi ville fokusere på værdier som begreb, og i hvilken grad vi ville fokusere på at få dette relateret til etik. Vi kunne have valgt at fokusere på værdier set fra et mere ontologisk perspektiv, og kunne her have undersøgt værdiers oprindelse, og blandt andet se på om der findes universelle værdier. Vi ønskede dog i højere grad at inddrage etik, og forskellige moralfilosofiske retninger blev derfor essentielle for projektet, da vi mente, at et begreb om værdier på denne måde kom til udtryk i kraft af etiske grundlag. Vi gjorde os mange overvejelser om hvorvidt vi ville forankre projektet i en anden dimension nemlig Subjektivitet og Læring. Dette ville formodentligt have gjort, at vi ville have inkorporeret sociologiske såvel som psykologiske teorier, og anvendt disse i forhold til casen. Vi traf dog valget om at undlade dette, da vi følte, at det ikke var gavnligt for opgaven. Vi mente ikke, at det ville være hensigtsmæssigt for opgaven at give en sociologisk vinkel. Vi mente, at opgaven særligt analysen kunne have taget skade af dette, og denne del af opgaven dermed havde været overfladisk, da man ikke på samme måde ville kunne gå så meget i dybden med filosofi. Derudover vurderede vi, at et sådant aspekt ikke var essentielt for opgaven, da vi allerede havde valgt at vores fokus lå på en mere filosofisk teoretisk tilgang, og ikke på en analyse af sociologiske og psykologiske fænomener. Vi valgte altså at arbejde nøjere med dydsetikken, deontologien og utilitarismen hvilket betyder, at det er blevet et rent filosofisk forankret projekt. 8. Valg af empiri Da vi først havde sat os fast på et genstandsområde vedrørende etik og værdier og derefter udvalgt hvilke teorier og teoretikere vi ønskede at præsentere og anvende i opgaven, måtte vi udvælge passende empiri til dette. Vi besluttede os for, at vi ønskede at finde en case, da vi således kunne afspejle vores teorier i denne. Her måtte vi først og fremmest udvælge den case vi ønskede at analysere og dermed se den i Side 9 af 78

10 forhold til vores teori- og metode-afsnit. Vi endte, som tidligere nævnt, med at vælge tilfældet af kannibalisme i forbindelse med et flystyrt i Andesbjergene i Casen afspejler ikke et etisk dilemma, som vi hyppigt bliver konfronteret med i vores hverdag, men netop dette faktum mente vi ikke var begrænsende. Hovedformålet med at vælge så ekstremt et tilfælde var, at vi vurderede, at vores valgte teorier i en langt tydeligere grad kunne eksemplificeres i denne case. Da der netop med denne case kan optegnes klare linjer for hvad de enkelte retninger påbyder, kunne vi på denne måde bedre anvende vores teorier. Det er desuden værd at nævne, at de eksempler, der oftest bliver givet i forklaringen af disse ofte er mindst lige så ekstreme etiske dilemmaer, og netop lavet til det formål at påpege forskellene mellem retningerne. Vi følte dog, at det var mest fordelagtigt at vælge en autentisk case, idet vi her havde mulighed for at arbejde med konkrete udsagn fra de involverede og dermed få et indblik i deres etiske dilemma og diskutere det ud fra et moralfilosofisk perspektiv. 8.1 Afgrænsning af empiri Indledningsvis skal det nævnes, at vi kunne have valgt en udelukkende teoretisk tilgang til opgaven, og derved mindsket eller helt udeladt en analyse af en case. Dette ville antageligt have givet et mere dybdegående teoretisk perspektiv på værdier og etik, og det oplagte ville her være et fokus på værdiers ontologi og en nærmere undersøgelse af eksempelvis universelle værdier i forskellige samfund. Vores ønske var dog fra start at inkorporere moralfilosofi, for derved at give et bredere billede på værdiers reelle rolle i forhold til etiske dilemmaer. Da vores motivation og idé til projektet desuden startede med en interesse for sagen om kannibalisme i Andesbjergene, mente vi ikke, at en udelukkende teoretisk baseret opgave ville have kunnet give et lige så virkningsfuldt arbejde. Side 10 af 78

11 Vi overvejede længe hvorvidt det ville være i opgavens interesse at vælge et mere relevant og virkelighedsnært emne f.eks. det etiske dilemma vedrørende organdonation. Dette ville sandsynligvis ikke have givet et lige så skarpt skel mellem de forskellige moralfilosofiske retninger, hvorfor vi endte med at fravælge dette. Vi mente alligevel, at et mere hyppigt diskuteret problem ville være relevant for vores emne og præsenterer derfor et etisk dilemma omhandlende aktiv dødshjælp i vores perspektivering. 9. Metodeovervejelser Gennem vores forskellige teorier og filosoffer præsenteres teoretiske begreber, som kan overføres til vores valgte case om kannibalisme. Formålet med projektet er, at vi gennem en deduktiv metode vil belyse hvordan etik eventuelt påvirker og former vores beslutninger, når vi skal foretage en handling. Dette ønsker vi at gøre med udgangspunkt i en begrebsafklaring, og anvende denne filosofiske metode som grundlag for vores analyse. Vi vil altså analysere og diskutere de etiske retninger, for at få indblik i hvordan vi som mennesker handler ud fra et moralfilosofisk udgangspunkt, når vi står overfor et etisk dilemma og skal vælge mellem forskellige handlingsalternativer. Vi forholder os som fortolkere til dydsetik, deontologi og utilitarisme, og med deres teoretiske indgangsvinkler kan vi belyse vores projekt på den bedste måde - først teoretisk, og senere metodisk i forbindelse med den case vi har valgt at arbejde med. Det betyder, at vi ikke går ind og dømmer, men derimod udelukkende går ind fortolker og analyserer. Med metoden reflective equilibrium (reflekteret ligevægt) kan vi få indblik i hvordan visse etiske dilemmaer kan få indflydelse på vores handlinger, og hvordan dette muligvis kan resultere i en ændring af vores værdier i en given situation. Side 11 af 78

12 10. Begrebsafklaring I projektet har vi fokus på situationer, hvor der skal vælges mellem flere handlingsalternativer. Vi beskæftiger os i den forbindelse med filosofiske metoder, da et væsentligt punkt i filosofien er at lede efter begrundelser via forskellige teoretiske synspunkter. Derfor har vi valgt at kigge på forskellige teorier, som har hvert deres synspunkt, når et etisk dilemma opstår. Men for at kunne forstå teorierne, er det rent metodisk vigtigt at lave en begrebsafklaring af væsentlige og gennemgående begreber. Metoden består på den måde ikke kun af begrundelser men i lige så høj grad i at lave en afklaring af væsentlige begreber, og det følgende afsnit vil derfor være en begrebsafklaring af begreberne handling, værdier, mål, etik, samt det etiske dilemma, da disse er stærkt optrædende i alle dele af projektet. Vi ser derfor ikke på begreber som eksempelvis Platon, der er essentialist, ville gøre det, men derimod ønsker vi at tilgive begreber en betydningsfuld mening. I essentialismen vil der altså påstås, at vi kan åbne begrebet, og se hvad det indebærer. Vi vælger derimod at bruge begreber på en vis måde, og argumentere for disse ved at antage, at et begreb har både et form- og indholdsplan. Formplanet er henholdsvis navneord eller tillægsord, som er genstande, der har egenskaber i verden. Hvor indholdsplanet er summen af egenskaber som begrebet må have (Bendtsen 2013) Om handlinger Begrebet handling er i sig selv et forholdsvis bredt begreb, og vi har her valgt at lave vores egen definition af begrebet. Vi har alle moralske intuitioner og værdier, som vi generelt følger, når vi handler. Disse værdier bestemmer således hvordan vi træffer valg i forskellige situationer eller viser hvordan vi ønsker at foretage en handling. Man kan dermed definere en handling som noget, vi vælger at gøre enten ud fra umiddelbare indfald eller reflekterede overvejelser (se punkt 10.2 om mål). Det skal desuden nævnes, at disse intuitioner kan blive udfordret, når vi står i et etisk dilemma, hvilket vil blive uddybet i punkt Side 12 af 78

13 En handling har på sin vis forskellige former. Egentlig kan vi sige, at vi som mennesker konstant foretager os handlinger - om det så er gennem kommunikation, aktiviteter eller andre udtryksformer. Det skal samtidig siges, at når vi udfører en handling, kommer vores kompetencer og erfaringer til udtryk. Det er tit det, vores handling bygger på, medmindre der er tale om helt ekstreme tilfælde, hvor det er umuligt at bygge valg ud fra vores erfaringer, da situation netop er så ekstrem, som det f.eks. ses med vores case. Gennem livet udvikler vi kompetencer til at tyde verden. Vi aflæser konstant, mere eller mindre ubevidst, vores omgivelser, og handler ud fra disse. Ofte, når vi foretager en handling, bruger vi enten en genstand, os selv eller andre personer som hjælp til at udføre den noget, som har været et vigtigt punkt for diskussion i forskellige moralfilosofiske retninger, da der er forskellige meninger om hvorvidt dette er moralsk forsvarligt. Helt grundlæggende er en handling i bund og grund noget, vi bruger til at opnå et bestemt mål Om mål Et mål er det, vi gennem forskellige handlinger, prøver at opnå. Målet bliver dermed konsekvens for handlingen. Det at fremsætte mål i livet er derfor en vigtig del af den menneskelige eksistens. Vi kan både have langtidssigtede og kortsigtede mål, der afhænger af, hvilke handlinger, der kræves af dem. Inden for forskellige moralfilosofiske retninger taler man om, at målet har forskellig betydning. Her er det vigtigt at nævne, at målet tilskrives forskellig betydning inden for moralfilosofierne. Dydsetikken har ikke decideret fokus på mål, men det er i højere grad den dydige persons karakter, der er centralt. Inden for deontologien mener man, at man må se selve handlingen som værende central, og der kan derfor ikke se bort fra indholdet i midlet, der skal bruge til at opnå et bestemt mål. Modsat taler man inden for utilitarismen om, at målet helliger midlet; man ønsker at opnå et mål, ved at se bort fra eventuelle midler, der kræves for at opnå dette mål det handler om maksimering af lykke for flest mulige. Når vi snakker om at vi har mål i livet, er det værd at Side 13 af 78

14 bemærke, at disse mål undertiden kan ses bort fra eller muligvis ændres i takt med de situationer vi kommer i. Der er derfor en distinktion mellem hvad man kan kalde reflekterede handlinger og spontane handlinger. De reflekterede handlinger er således hvad, der ifølge vores moralske overbevisninger, er rigtigt at følge i en given situation. Det kan eksempelvis dreje sig om værdier, der vil gavne os, og som vi dermed bør følge. Overfor dette findes de spontane handlinger, som vi kan handle ud fra, og som kan stride imod de reflekterede værdier. Et eksempel kunne være, hvor det ville gavne os at motionere for på den måde at holde en sund livsstil. Selvom vi indser, at det er ønskeligt for os at følge dette (en reflekteret værdi), kan vi dog stå i situationer, hvor vi vælger dette fra, og måske endda gør noget for at modvirke værdien. Det grundlæggende er altså, at når vi engagerer os i en aktivitet eller lignende, og gør dette til vores mål, kan vi frembringe nye grunde til at handle grunde vi ikke havde til at starte med og på den måde opstår der nye muligheder for at frembringe fremgang eller svigt, og vi frembringer en ny normativ situation for os selv (Husted 2005:306) Handlings-ordener Den menneskelige bevidsthed kan arbejde på forskellige planer, når vi taler om værdier og handlinger. Hvis man ser videre på de reflekterede værdier og spontane handlinger, kan man overordnet dele disse planer i bevidstheden op i forskellige holdninger (Bendtsen 2013): 1) Første ordens holdninger, som er en tanke, der dukker op. Det kan altså være et ønske om at foretage en handling 2) Herefter følger anden ordens holdninger, som forholder sig til, at første ordens holdningerne er tilfældet. 3) I den tredje dimension, tredje ordens holdninger, sætter vi denne tanke ind i et meningssystem eller sum af personlig viden Side 14 af 78

15 4) Til sidst har vi fjerde ordens holdninger, hvor vi arbejder med et kulturelt meningssystem eller kulturelle videns-systemer Vi kan på denne måde knytte visse holdninger til et ønske, der på denne måde får betydning. Når noget bliver ønskeligt, kan man således sige, at det bliver en værdi for os (Bendtsen 2013) Om værdier Det er vigtigt fra start af at understrege, at værdier er et bredt begreb, som vi alle har et forhold til. Dette gør det svært at komme med en præcis definition af hvad værdier er. Vi har alle forskellige opfattelser, meninger og tanker om begrebet, både på tværs af kulturer, men i lige så stor grad på tværs af enkelte individer. Dette betyder, at hele vores kultur og verden er omgivet af værdier, men i og med, at vi er ikke er ens, er det forskelligt, hvor vægten af værdier ligger. Som Jacob Birkler, formand for Etisk Råd, beskriver, kan vi tale om personlige værdier, som retter sig mod personlig udvikling og samtidig diskutere fællesskabets værdier. Det betyder, at værdier kan optræde i forskellige sammenhænge (Birkler 2007:100). Overordnet kan værdier ses som det, vi alle værdsætter og prøver at efterleve de fungerer som en slags ledestjerne for vores handlinger, hvilket nok er den væsentligste pointe når vi snakker værdier. Hvis vi kigger på begrebet rent sprogligt, kan det benyttes på to måder. Vi kan bruge værdi som et prædikat, hvilket gør, at en person, genstand eller handling kan være værdifuld. Et eksempel kunne være udsagnet det er en dejlig kop the. Værdidomme bliver her brugt til, at karakterisere noget med enten positiv eller negativ værdi (Birkler 2007:99). På den anden side kan en værdi bruges som begreb. Det vil sige, at noget kan have status som en værdi. Eksempler her kunne være værdier som tillid, ansvarlighed og åbenhed (Birkler 2007:99). Der kan således eksistere forskellige former for værdier, men i projektet fokuserer vi på moralske værdier. Side 15 af 78

16 Fire slags værdier Vi kan dele værdier op i fire ontologiske retninger (oplysning fra vejleder). Alle disse former for værdier kan være til stede samtidigt, men der kan være forskel på hvor stor en vægt vi tilskriver dem hver især, og hvordan disse anvendes i diskussionen af værdier: 1. Først og fremmest kan der være tale om subjektive værdier, hvilket betyder, at det er værdier, der kun angår en selv. Man kan have en værdi om at smagen af en bestemt rødvin er god, men denne værdi er individuel, da vi ikke kan forvente, at vi deler den med andre den er altså subjektiv 2. Herefter har vi de konventionelle værdier, som er en slags kontrakt med andre. Det er værdier, man er blevet enige om. Dette betyder, at de konventionelle værdier kan deles op i to dele, hvor den ene del består af love i samfundet og den anden del består af omgangsregler. Lovene giver sig selv, men omgangsreglerne betyder, at det er en slags uskrevne regler om hvordan man f.eks. bør omgås hinanden, og er derfor regler man først opdager når nogen bryder dem. Det er regler, som ikke altid gælder alle i samfundet, hvilket gør, at det heller ikke altid er alle, der er enige i dem. Det afhænger på den måde af, hvem der har lavet dem og hvem der har indflydelse. Et eksempel kunne være, at der er et samfund dominerede af mænd, som der har udstedt love, der ikke er hensigtsmæssige for kvinder. Det betyder, at disse værdier ikke er objektivt gældende, men derimod en slags spilleregler, der kan ændres 3. De objektive værdier, der også kan kaldes de moralske regler, eksisterer i sin egen ret. Det betyder, at objektive værdier er noget, som gælder alle steder for alle mennesker. Det bliver dog diskuteret om hvorvidt disse findes Side 16 af 78

17 4. Til sidst er der de absolutte værdier. Disse er eksempelvis givet af Gud. Det betyder, at loven er givet af guderne. Dette kan vi stille spørgsmålstegn ved: Er noget godt, bare fordi Gud vil det, eller har Gud givet noget, fordi det er godt? Er noget rigtigt, fordi Gud beder om det? Et eksempel kunne være: Gud kommer til en person om natten og siger: Du skal dræbe din søn. Bør man i dette tilfælde adlyde, blot fordi Gud påstår vi skal? Det væsentligste er, at vi i vores undersøgelse primært har fokus på de konventionelle og objektive værdier. I og med, at man ofte deler værdier op i subjektive og objektive værdier føler vi det vigtigt at gå lidt mere i dybden med begge. De subjektive værdier er det ofte dem, vi henviser til i dagligdagen. Her kan vi tilkendegive vores værdier i form af ytringer om, hvad vi ønsker. Det betyder, at hvis man er fortaler for de subjektive værdier, ligger disse værdier i det enkelte individ. Hvis vi siger eller gør noget godt eller dårligt, så er det noget vi lægger ned over verden og ikke noget objektet besidder i sig selv. Det er noget vi som mennesker knytter til genstanden (Birkler 2007:101). Det vil sige, at det, at en vin smager godt, ikke ligger i selve vinen, men derimod er en dom, vi siger over denne. Derfor kan man også sige, at disse værdier er relative, da det er værdier subjektet tillægger objektet. De er altså relative til den enkelte person, historien, kulturen eller situationen (Birkler 2007:101). Samtidigt kan man tale om værdier som begreb. Dette handler ikke om nogens værdier, men om værdier forstået som noget værdifuldt - noget, der er værd at være, værd at gøre, værd at have. Når vi diskuterer værdier på denne måde, er det en måde at finde frem til, hvad der er sande værdier, og hvad der er falske (Husted 2005:35). Sande værdier er objektive. Hvis man forsvarer de objektive værdier betyder det, at genstande eller handlinger besidder værdi i kraft af deres egenskaber. Derfor kan man argumentere for, at en handling er rigtig, hvis den har gode intentioner (Birkler 2007:100). Side 17 af 78

18 Derudover kan man tale om personlige og upersonlige værdier, hvilket knytter sig tæt til handlinger og mål. Når der opstår et selvskabende (selvskabende skal her forstås som at man selv har reflekteret, og foretaget et valg ud fra denne refleksion) valg mellem flere værdier, udvælger vi vores personlige værdi på baggrund af nogle givne upersonlige værdier. Det betyder, at vi som individer engagerer os i en upersonlig værdi, og gør den til vores personlige værdi. Valget betyder, at vi får nye grunde til handlen. Det er grunde, som bygger på og kommer oven i de grunde, vi har til at udvælge den personlige værdi; altså de grunde, der godtgør den upersonlige værdi (Husted 2005:308). Det vil sige, at man kan træffe et valg på baggrund af værdier, man ikke selv har erfaret. I takt med dette kan der opstå nye værdier omkring dette valg, der understøtter de allerede eksisterende grundværdier Moralske grundværdier Man kan argumentere for, at der findes visse moralske grundværdier, som vi alle besidder. Dette kan eksempelvis være en grundværdi om, at man ikke må slå ihjel (Husted 2005:215). Der er dog forskel på hvordan vi ser på og anvender disse værdier, hvilket er centralt i forskellige moralfilosofiske retninger; følger vi værdierne blindt uden at tage hensyn til den individuelle situation, eller vurderer vi værdierne ud fra situationen? Moralsk set vil det ses som værende godt at følge moralske grundværdier, men der kan herske tvivl om hvorvidt disse ikke kan ændres, udvikles eller ignoreres til fordel for konsekvenserne af handlingen. Men hvordan er alt dette relevant i forhold til vores projekt? Det vi beskæftiger os med, er værdifilosofi, som kigger på værdidomme. Når vi omtaler noget værende værdifuldt, forbinder vi det ofte med ord som godt og ondt, rigtigt og forkert, smukt og grimt etc. Der bliver på den måde lagt en bestemt værdi ned over en handling i bestemte situationer, hvilket betyder, at en handling er værdifuld, når den ses som noget godt. Det kan på denne måde ses, at vi ikke kan have værdier, vi ikke går ind for; vi er nødsaget til at stå inde for noget, for overhovedet at kunne kalde det en Side 18 af 78

19 værdi, og handle ud fra den. For at koble værdier til begreberne handlinger og mål, samt for at pointere vores retning med projektet, kan man sige, at de mål vi sætter os, tillægger vi værdier. For at nå disse mål må vi udføre en handling, hvor man enten kan bruge sig selv eller ved at bruge midler i kraft af genstande og i nogle tilfælde ved at bruge andre mennesker. Da vi i projektet har fokus på spørgsmålet om hvorvidt man kan tale om ændring af værdier i særlige tilfælde, er det relevant at se på yderligere to begreber, nemlig etik og det etiske dilemma Om etik Overordnet er etik afledt af det græske ethos og betyder skik og sædvane. Hvor det grundlæggende spørgsmål er; hvordan bør vi handle? (Birkler 2005:15). Det centrale i etikken er derfor også hvad er det gode og hvad er den rette handling? Men samtidig er de etiske domme ofte et spørgsmål om smag og behag (Christiansen 2011:11). Man kan dog ikke tale etik uden at tale om moral: De to ord bruges ikke sjældent i flæng, men det er også almindeligt at tillægge dem forskellig betydning. Således anvendes ordet moral ofte til at betegne normer for menneskelig handling og den praksis, som afspejler disse normer, mens ordet etik bruges om overvejelser over eller undersøgelser af moralske normer 1 Ifølge Husted handler moralen om vores skyldighed over for andre. Det vil sige, at der er visse ting som vi skylder at gøre for andre mennesker, eller ting, vi skal undlade at gøre mod dem. Hertil knyttes tit ord som pligt, må, bør, skal, rigtigt og forkert (Husted 2005:13). Moralen er på en måde et system af principper, som fortæller os hvad vi må og ikke må gøre mod andre. Disse principper anvendes så i konkrete situationer til at finde ud af, hvad vi bør gøre eller hvad vi bør undlade at 1 Etik. Udgivet af Den Store Danske. Internetadresse: 2 Talehandling. Udgivet af Den Store Danske. Internetadresse: Side 19 af 78

20 gøre. De bliver på den måde brugt til at forsvare eller begrunde vores handlinger. Det betyder også, at vi bruger principperne til at analysere andres moralske domme af bestemte situationer til at rådgive i moralske spørgsmål og til at diskutere disse (Husted 2005:14). Hvordan hænger dette sammen med etikken? Ifølge Husted er etikken den filosofiske refleksion over moralen (Husted 2005:14). Eller som Birkler skriver: Etik kan med andre ord ses som moralens teori og moral som etikkens praksis (Birkler 2007:15). Det betyder, at vi foretager en kritisk refleksion og begrundelse, i forbindelse med overvejelser over hvad der er moralsk rigtigt, at gøre i en given situation. De forskellige etiske teorier, som dydsetik, deontologi og utilitarisme er forskellige bud på moralske overvejelser. Rent fagligt kan man dele etikken op i tre punkter: deskriptiv etik, metaetik og normativ etik. Det deskriptive er den beskrivende del af etikken. Det betyder, at den beskriver normer og værdier, der kan variere over tid og sted; retningen er tilpasning af ord-til-verden. Vi kan skelne mellem termerne ord-til-verden og verden-til-ord, hvor førstnævnte beskriver hvordan et udsagn skal tilpasse verden, og sidstnævnte det omvendte (jf. begrebet direction of fit 2 ). Metaetik er derimod det teoretiske studium over etikkens grundbegreber og fænomener. Det vil sige, at det er de systematiske overvejelser vi kan have om etik det er etikkens grundlag. Til sidst er der den normative etik, som angår spørgsmålet om de rette normer og værdier. Det er etikkens indhold, som beskæftiger sig med hvordan vi moralsk bør leve (Birkler 2007:17). Der er her tale om en tilpasning af verden-til-ord, hvilket betyder at der er tale om normative udsagn, hvor verden skal tilpasse sig det, der bliver sagt - altså omvendt fra de deskriptive udsagn. Samtidig forsøger den normative del at begrunde de moralske handlinger og vurderinger ved at henvise til værdigrundlag. Det kan eksempelvis handle om at undersøge forskellige 2 Talehandling. Udgivet af Den Store Danske. Internetadresse: ling Side 20 af 78

21 handlingsalternativer i vanskelige etiske situationer, hvilket kan betegnes som anvendt etik, da det omhandler den normative anvendelse på en moralsk konflikt. Det er derfor også den normative etik, som er i fokus og mest relevant for vores projekt Om det etiske dilemma Vi kan gennem livet opleve at stå i situationer, hvor vi kommer i tvivl om hvorledes vi bedst handler. Når vores moralske overbevisninger og overvejelser kommer i spil i den slags situationer, kan man tale om, at man står overfor et etisk dilemma. Som Jacob Birkler definerer: ( ) der vil være mindst to værdifulde handlinger, men kun ét valg (Birkler 2007:21). Værdikonflikten er således et centralt element i det etiske dilemma. Ifølge Birkler er der en distinktion mellem hvad vi kan, skal og bør gøre i en given situation. Vi kan i et etisk dilemma stå overfor en række handlingsmuligheder vedrørende hvad vi kan gøre (helt praktiske spørgsmål), og der kan være visse regler eller love (juridiske spørgsmål), der påstår hvad vi skal gøre. Det, vi er interesserede i inden for etikken, er imidlertid hvad vi bør gøre (Birkler 2007:22). Det er i konflikten mellem disse elementer, at det etiske dilemma, ifølge Birkler, ofte opstår. Når vi står i disse dilemmaer, må vi både tage de involverede personer, selve handlingen, konsekvenserne af disse handlinger og målet i betragtning. Handlingerne kan eksempelvist både begrundes kvalitativt og kvantitativt, hvorfor man vil kunne forsvare en handling etisk ud fra forskellige moralfilosofiske retninger (Birkler 2007:23). De forskellige elementer, der indgår, når vi står i et etisk dilemma, kan forsvares på forskellige måder alt efter hvilken etisk tilgang vi har til dilemmaet. Det kan i denne sammenhæng kort nævnes, at utilitarismen ofte bliver betegnet som værende bedre til at håndtere etiske dilemmaer end eksempelvis deontologien hvilket vil blive diskuteret videre i diskussionspunktet Ser vi på eksempler på etiske dilemmaer, kan der opstå problemer i forhold til værdier med hvordan de forskellige etikker ser på disse dilemmaer. For at klargøre Side 21 af 78

22 dette, kan vi tage fat på eksemplet med Pedro og Jim som præsenteret af den engelske filosof Bernard Williams ( ). Vi kan forestille os et tilfælde, hvor en biolog (Jim) er på studietur i en sydamerikansk regnskov. En dag kommer han forbi en landsby, hvor han finder tyve bagbundne indianere. Overfor dem står en række bevæbnede soldater og deres leder (Pedro). Pedro fortæller Jim, at Jim har muligheden for at skyde én af indianerne, og til gengæld lade de resterende 19 gå (Husted 2005:184). Jim har altså muligheden for at redde 19 mennesker fra at blive dræbt, ved blot at dræbe et enkelt menneske. Her vil det for mange nok være svært at stole blindt på deontologien, der vil påstå, at der ikke er nogle undtagelsestilfælde, hvor det er acceptabelt at slå ihjel og endvidere ikke situationer, hvor det er acceptabelt at bruge andre som middel (jf. deontologi, punkt 11.2). Slår vi ikke lige så meget ihjel, hvis vi lader de tyve blive skudt, når vi har muligheden for at handle? Der kan opstå visse moralske dilemmaer, når vi støder på situationer som denne, og det kan derfor være nødvendigt for os at undersøge vores moralske overbevisninger og værdier nærmere Reflekteret ligevægt Vi har en bestemt etik, der siger, hvad vi bør gøre i en given situation en form for moralsk intuition. Man kan derfor forestille sig, at der findes eksempler på tilfælde, hvor disse intuitioner bliver udfordret, og der kommer konflikt imellem hvad vi bør gøre i forhold til denne intuition og hvad vi egentlig gør. I denne forbindelse kan man inddrage den amerikanske filosof John Rawls ( ) begreb om wide reflective equilibrium også kaldet bred reflekteret ligevægt. Her påstår Rawls, at vi søger reflekteret ligevægt i de valg vi træffer, således at de stemmer overens med vores moralske intuition 3. Det går ifølge Rawls ud på, at vi skal opnå reflekteret ligevægt mellem vores etiske intuitioner og vores valg i en given situation. Hvis vi 3 Reflective Equilibrium. Udgivet af Standford Encyclopedia of Philosophy. Internetadresse: Side 22 af 78

23 står i en situation, hvor vi ikke opnår reflekteret ligevægt, er det muligt at justere vores moralske overbevisninger, så de dermed passer til vores handlinger eller på den anden side justere vores handlinger, således de passer til vores moralske overbevisninger. På denne måde kan reflekteret ligevægt anvendes til både at justificere vores moralske overbevisninger og samtidigt anvendes til at løse moralske dilemmaer 4. Således kan man betragte begrebet om reflekteret ligevægt som en metode, da man eksempelvis kan gå til værks med et etisk dilemma og argumentere frem og tilbage for, hvordan visse valg kan stemme overens med visse moralske værdier. Opstår der situationer, hvor vores moralske intuitioner og principper bliver udfordrede? Og i så fald, hvilken effekt vil dette have på vores handlinger set ud fra forskellige etiske retninger? Endvidere kan man se nærmere på, at disse værdier kan ændre sig i situationer, hvor man står overfor etiske dilemmaer. Man reflekterer hermed over både handlinger og værdier, og forsøger at opnå ligevægt mellem disse. 11. Teori moralfilosofi Generelt skelnes der mellem metaetik, normativ etik og praktisk etik. Vi vil i følgende teoriafsnit beskæftige os med forskellige tilgange inden for den normative etik: dydsetik, deontologi og utilitarisme. Her vil der redegøres for essentielle elementer i hver af disse etikker, for på denne måde at danne grundlag for en senere analyse af en case Dydsetik Platon grundlagde sammen med Aristoteles dydsetikken. Der har efterfølgende været flere, som har bygget videre på deres tanker, men den dag i dag, står Platon og Aristoteles stadig som hovedtænkere bag denne moralfilosofi. Dydsetikken udsprang 4 Reflective Equilibrium. Udgivet af Stanford Encyclopedia of Philosophy. Internetadresse: Side 23 af 78

24 som et modsvar til sofisterne, som startede den moralske relativisme. Sofisterne mente ikke, at der fandtes et almengyldigt system af moralske sandheder, som er gældende for alle mennesker (Husted 2006:28). Sofisterne mente, at værdier var folks værdier og dermed ikke objektive, men subjektive: (...) er i sidste ende udelukkende et spørgsmål om deres individuelle eller kollektive præferencer (...) (Husted 2006:35). De mente ligeledes, at man skulle stræbe efter, hvad man selv ønsker at opnå i livet. Kernen i Platons filosofi er den såkaldte idélære. Denne lære står i modsætning til sofisten Protagoras sandhedsteori. Protagoras mener, (...) at sandhed og virkelighed ikke er andet, end hvad vi anser for sandt og virkeligt (...) (Husted 2006:31). Husted tilføjer, at [D]en eneste målestok for, om noget er sandt eller falsk (...) er, hvad mennesker mener og siger derom (Husted 2006:18). Platon hævder til gengæld, at vi bevæger os i to verdener, som eksisterer uafhængigt og adskilt af hinanden: 1) Erfaringsverdenen, som er den empiriske verden - altså hvad der findes i rum og tid. Det er håndgribelige ting, der kan erstattes af andre ting, og er dermed foranderlige og kortvarige 2) Den virkelige verden kan ikke erfares med sanserne. Platon beskriver denne verden som værende overnaturlig. Denne verden er idéernes verden. Begreber for tænkningen hører til denne verden, ergo er det begreber som vi ikke kan drage ud fra vores erfaring, men begreber som kan bevises - man kan f.eks. bevise matematiske formler. Man kan dermed sige, at der gælder visse objektive sandheder om disse begreber. Sandhederne eller erfaringerne kan godt drages i erfaringsverdenen (vi kan teste om de matematiske formler holder stik) (Husted 2006:31-34) Side 24 af 78

25 Sjælen og dyder Platon ønsker, modsat sofisternes holdning, at bevise, at værdier er objektive. Han mente, at sjælen kunne opdeles i tre elementer: fornuften, begæret og viljen. Disse tre elementer skulle arbejde sammen og fungere som en harmonisk enhed, for at mennesket kunne fungere optimalt og dermed tage moralsk korrekte beslutninger. Hvis et af disse elementer er i ubalance, vil evnen til at træffe sådanne beslutninger være domineret af en af de andre elementer, og dermed kan moralske beslutninger ikke træffes. Alle tre elementer skal altså fungere på lige fod med hinanden, ellers vil mennesket være styret af øjeblikkets lyster (Husted 2006:36-37). Platon snakker ligeledes om de retskafne dyder. Disse dyder er ikke nogle vi er født med, det er noget mennesket kan tilegne sig gennem hårdt arbejde med sig selv. Man kan dermed arbejde på at blive et moralsk menneske. Hvis man vil opnå et lykkeligt liv, skal man følge de retskafne dyder. De retskafne dyder kan f.eks. være, at man skal være et godt menneske (ligeledes mod andre mennesker). Det at være et godt menneske er et synligt kendetegn ved et retskaffent menneske. De mere skjulte retskafne dyder benævner Platon som værende egenskaberne visdom, mod og besindighed (Husted 2006:36-37). Platon opdeler yderligere sjælelig sundhed i tre elementer: 1) Tilstedeværelsen af en række krævende personlige egenskaber: visdom, mod og besindighed 2) Et vellykket samspil mellem tre meget forskellige dele af personligheden: tænkningen, viljeslivet og driftslivet 3) Af de to ovenstående punkter får man et menneske, der formår at leve og optræde som et helt menneske et menneske, som forstår at plukke dagens glæder, dyrke venskaber og i det hele taget behandle andre mennesker ordentligt Hvis disse tre elementer er opfyldt, opnår mennesket sjælelig sundhed, hvilket medfører indre fred. Et menneske, som kan leve i fred med både sig selv og sine Side 25 af 78

26 omgivelser - altså [e]t menneske som intet kan skade undtagen det selv (Husted 2006:40). Først i det øjeblik, hvor man har opnået et moralsk (og dermed lykkeligt) liv, og man mister det igen, vil man kunne sætte pris på det moralske liv, og dermed også det moralske. Det kan være svært at se, hvorfor man skal leve efter dyderne, men når man mister lykkefølelsen som dyderne er med til at give os, bliver man opmærksom på gevinsten ved et sådant liv. Aristoteles var Platons lærling og efterfølger. Aristoteles lægger sit hovedfokus hos det, der ved Platon er den empiriske verden. Altså den verden, som vi erfarer os gennem sanserne (Husted 2006:40). For Aristoteles er den empiriske verden selve verdenen, mens Platon ikke fandt den empiriske verden synderlig interessant. Aristoteles forbinder moral med en idealtilstand. For at en dyreart eller planteart skal opnå den bedste måde at leve på (idealtilstanden), opstiller Aristoteles et såkaldt natursyn med et tilhørende menneskesyn. 1) Det centrale i natursynet er den teleologiske biologi som siger, at hver art har sin specifikke funktion og dermed har hver art sit eget formål 2) Hvert enkelt eksemplar i arten (f.eks. hvert enkelt menneske) har et indbygget mål et såkaldt udviklingsmål. Dette lyder som følger: ( ) at udvikle sig til et vellykket eller ypperligt eksemplar af sin art. 3) Når funktionen af hver enkelt art samt udviklingsmålet er kendt, ved vi, hvad der er godt for eksemplarer af arten Ergo kan man om idealtilstanden sige, at alt, som er godt for hvert enkelt eksemplar af hver enkelt art, er godt i og med det bidrager til opnåelsen af denne tilstand. Man kan dermed konkludere, at en god tilværelse er en tilværelse i overensstemmelse med dens natur (Husted 2006:41-42). Aristoteles kalder dette for eudaimonia. Eudaimonia er en særlig tilstand ved mennesket. Denne tilstand bunder i, at vi er tænkende og handlende væsner (begrebsanalyse punkt 10.1). Hvis man tillærer sig og praktiserer de moralske dyder, kan man opnå eudaimonia. Aristoteles mener dermed, at alle søger eudaimonia. Han mener ikke, at det er belønningen ved at udføre en Side 26 af 78

27 moralsk handling, som ligger til grund for en sådan udførelse, men at mennesket ynder at udføre en moralsk handling, fordi vi finder handlingen værdifuld i sig selv (Husted 2006:42-53). Man kan altså opnå idealtilstanden eudaimonia ved at udvikle fornuftsevner, som kan føre os til moralsk korrekte handlinger. Aristoteles inddeler de menneskelige fornuftsevner i to hovedkategorier: 1) Tre fornuftsevner, der tilhører den teoretiske fornuft. Disse ( ) er beregnet på at finde ud af, hvad der er tilfældet 2) To fornuftsevner, der tilhører den praktiske fornuft. Disse ( ) er til for at finde ud af, hvad der skal gøres (Husted 2006:44) I denne sammenhæng vil vi fokusere på de fornuftsevner, som hører under den praktiske fornuft. Praksis stammer fra oldgræsk og betyder handling (Husted 2006:44). De fornuftsevner, som hører herunder har derfor med handling og udførelsen af en handling at gøre. Aristoteles tildeler altså mennesket fem fornuftsevner, hvor det femte omhandler ( ) fornuften som brugt til at sætte sig mål i livet og føre sit liv derefter. Aristoteles kalder denne evne for phronesis hvilket betyder, at ( ) have en højtudviklet dømme- og handlekraft i spørgsmål om livsværdier og livsførelse (Husted 2006:44). Phronesis tilhører altså idealtilstanden eudaimonia og består ligeledes af moralske dyder både eudaimonia og de moralske dyder er hovedbegreber i Aristoteles filosofi og dermed binder phronesis disse sammen. Phronesis er moralsk intuition eller tavs viden. Altså de handlinger, som falder os naturligt - f.eks. at hjælpe en, der er faldet, med at rejse sig igen. Når et menneske stilles overfor en handling skal mennesket hver gang tage stilling til hvad, der i den givne situation, er den moralske handling og udføre den. Hver gang man stilles overfor et valg, må man igen overveje indholdet i den moralske handling, og man må derfor genoverveje, om man vil følge dyderne i den givne situation. Aristoteles lære om den gyldne middelvej går i korte træk ud på, at en handling næsten altid har to yderpunkter, og det er op til fornuften at finde den gyldne middelvej mellem disse to punkter. Den moralske handling ligger dermed Side 27 af 78