Det gode skole-hjem-samarbejde med forældre i udsatte positioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det gode skole-hjem-samarbejde med forældre i udsatte positioner"

Transkript

1 Det gode skole-hjem-samarbejde med forældre i udsatte positioner Erfaringer fra seks skoler med stærk praksis 2012 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Det gode skole-hjem-samarbejde med forældre i udsatte positioner 2012 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz grafisk a/s Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bestilles hos: Alle boghandlere 40,- kr. inkl. moms ISBN

3 Indhold Forord 7 1 Resume 9 2 Indledning Formål Undersøgelsens design og metode Forundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere Interview på seks skoler Inddragelse af eksperter i analysefasen Analysestrategi Projektgruppe Afgrænsning Rapportens opbygning 19 3 Undersøgelsens afsæt: teorigrundlag og lovgivning Undersøgelsens teorigrundlag Samarbejdet ifølge loven 23 4 Skolens tilgang til forældresamarbejdet Skolernes syn på, hvilke forældre der er i udsatte positioner Det differentierede samarbejde En anerkendende tilgang til forældrene Alle forældre kan biddrage Den anerkendende tilgang er en selvfølge på de seks skoler En anerkendende tilgang inkluderer alle forældre 33

4 4.4 Den anerkendende tilgang i praksis At have et positivt udgangspunkt At være direkte og specifik At være løsningsorienteret At vise, at man vil eleven At vise respekt for forældrenes værdier At følge op Når forældre udfordrer læreres tilgang Når samarbejdet er ekstra svært At anvende den anerkendende tilgang professionelt Opsamling - skolens tilgang til forældresamarbejdet 41 5 De traditionelle flader i skole-hjem-samarbejdet Skole-hjem-samtalen Skole-hjem-samtalerne gennemføres traditionelt med stort fremmøde Kendetegn ved den gode skole-hjem-samtale Differentierede skole-hjem-samtaler Hjemmebesøg Det kan være en fordel at flytte skole-hjem-samtalen væk fra skolen Forældremødet Udfordringer i forhold til fremmøde til forældremøder Det er forældrenes møder få dem i tale Mødernes indhold: at vise, hvad skole er Forældre-forældre-kontakt Færre forældremøder og flere skole-hjem-samtaler og åbenthusarrangementer? Sociale arrangementer og aktiviteter Der skal være arrangementer for forskellige forældregrupper Opsamling de traditionelle samarbejdsflader 60 6 Det løbende samarbejde En god relation er afgørende og det løbende samarbejde er vigtigt Det løbende samarbejde den ekstra håndsrækning Det løbende samarbejde er essentielt for alle parter i samarbejdet Kommunikationsformer mellem skole og hjem Lærerne griber telefonen Intranettet som kommunikationsform Forskellige holdninger til anvendelsen af sms Grænsen for lærerens involvering 71

5 6.4 Opsamling det løbende samarbejde 73 7 Når skolen går tæt på hjemmet En skoleunderstøttende familiekultur Skolernes arbejde med at understøtte en aktiv familiekultur Understøttelse af familiekultur i praksis på de seks skoler hvordan? Opsamling når skolen går tæt på familien 80 8 Forventninger til samarbejdet Forventninger hos skole og hjem Skolen justerer løbende sine forventninger til hver enkelt forælder Opsamling forventninger til samarbejdet 87 9 Kompetencer og ressourcer i skole-hjem-samarbejdet Kompetenceudvikling i forhold til skole-hjem-samarbejdet Formel kompetenceudvikling Uformel kompetenceudvikling Hvor søger læreren støtte til og vejledning i skole-hjem-samarbejdet? Teamet Skoleledelsen Ressourcepersoner Opsamling kompetencer og ressourcer 108 Appendiks Appendiks A: Dokumentation og metode 109 Appendiks B: Referencer 115 Appendiks C: Forundersøgelsens litteraturliste 117

6

7 Forord I denne rapport fremlægger Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) en undersøgelse af skole-hjemsamarbejde med forældre i udsatte positioner. Rapporten sætter fokus på, hvordan skoler med stærk praksis samarbejder med forældre, der af fx sociale og kulturelle årsager sætter andre vilkår for samarbejdsrelationen. Undersøgelsens perspektiv er hovedsageligt skolernes, og undersøgelsen kaster derfor lys over, hvordan skoler kan skabe gode samarbejdsrelationer mellem skole og hjem i de tilfælde, hvor samarbejdet rummer særlige udfordringer. Undersøgelsen er sat i gang på foranledning af formandskabet for Skolerådet. Vi håber, at undersøgelsen vil bidrage med nye perspektiver på en betydningsfuld samarbejdsrelation og inspirere lærere og ledere i det fremtidige arbejde med at udvikle og kvalificere skolehjem-samarbejdet. Agi Csonka Direktør for EVA Det gode skole-hjem-samarbejde med forældre i udsatte positioner 7

8

9 1 Resume Skole-hjem-samarbejde er en integreret og selvfølgelig del af den danske folkeskole. Samarbejdet er kendetegnet ved en række traditionelle aktiviteter og samarbejdsflader, fx forældremøder og skole-hjem-samtaler, samt den løbende kommunikation mellem lærer og forældre via fx telefonisk kontakt og brug af videndelingssystemer som Forældreintra. Samarbejdet mellem skole og forældre i udsatte positioner er dog sjældent enkelt og selvfølgeligt, og de traditionelle samarbejdsflader og den løbende kommunikation giver i disse tilfælde særlige udfordringer. Det kan skyldes sociale, kulturelle og/eller sproglige forhold, der, ud fra et skoleperspektiv, gør samarbejdet vanskeligt at etablere. Denne rapport sætter fokus på, hvad der er med til at skabe en god samarbejdsrelation mellem skole og hjem på de skoler, hvor skole-hjem-samarbejdet rummer særlige udfordringer. Rapporten bygger dels på et teoretisk forstudie, der identificerer en række faktorer, der kendetegner det gode skole-hjem-samarbejde, dels på empiriske data, der er fremkommet via en spørgeskemaundersøgelse blandt udvalgte skoleledere og via kvalitative interview, der er gennemført på seks udvalgte skoler med stærk praksis. Rapporten fokuserer særligt på de seks skolers erfaringer med henblik på at inspirere andre skoler og kommuner i udviklingen af skole-hjem-samarbejdet. Rapporten anlægger primært et skoleperspektiv på skole-hjem-samarbejdet og beskæftiger sig overvejende med, hvordan skolen som den professionelle part i samarbejdsrelationen forstår og praktiserer samarbejdet. Dette resume præsenterer undersøgelsens hovedkonklusioner. Skole-hjem-samarbejdet er differentieret Det differentierede forældresamarbejde er et centralt begreb i rapporten, idet lærere og ledere ifølge analysen afstemmer samarbejdet med forældrene fra gang til gang. Det betyder, at skolen tilpasser samarbejdet til den specifikke opgave eller problemstilling og til den pågældende forælder og lærer og skolen i øvrigt. Det gode skole-hjem-samarbejde med forældre i udsatte positioner 9

10 Grundantagelsen i undersøgelsens indledende faser om, at skole-hjem-samarbejdet hviler på specifikke forældrekategoriseringer (fx etnicitet) med tilhørende aktiviteter og tiltag, genfinder vi altså ikke i empirien. Det differentierede forældresamarbejde muliggør i stedet en bredere forståelse af forældre i udsatte positioner. Rapporten beskriver, hvem lærere og ledere peger på som potentielt udsatte forældre. Kulturelle, tidsmæssige og økonomiske forhold kan fx have betydning for forældres overskud til at indgå i skole-hjem-samarbejdet. Den anerkendende tilgang er grundstenen i samarbejdet mellem skole og hjem Lærere og ledere vurderer overordnet set, at det er afgørende for det gode skole-hjemsamarbejde, at skolen har en anerkendende tilgang til forældre som samarbejdspartnere. Tilgangen indebærer bl.a. et helhedsperspektiv på barnet, hvor barnets forældre er eksperter i deres barn og naturligvis skal inddrages i barnets skoleliv og det fællesskab, som skolen udgør. Grundsynet indebærer dermed også, at forældre kan bidrage positivt, at samarbejdet og den gode relation prioriteres højt, og at kommunikationen er ligeværdig. Rapporten viser, hvordan lærere og ledere i videst muligt omfang søger at praktisere denne tilgang. Fx når skolen er direkte i sin kommunikation med forældrene og ikke pakker problematiske budskaber ind, eller når skolen er løsningsorienteret og sætter fokus på fremtidige værktøjer til at løse en given problematik i stedet for at bebrejde forældrene eller anfægte deres synspunkter og værdier. Rapporten viser imidlertid også, at samarbejdet med nogle forældre i udsatte positioner udfordrer den differentierende tilgang. Det er tilfældet, når visse forældre af forskellige årsager ikke er egentlige ligeværdige parter i samarbejdet. Det får den konsekvens, at lærerne strækker sig langt i deres arbejde, fx i deres bestræbelser på at involvere forældre. Lærerne ser det med andre ord fortsat som en selvfølgelig del af lærergerningen at involvere forældrene selv når det er en vanskelig opgave. Samarbejdet glider lettere, når det er mere individualiseret og utvungent Rapporten peger på, at de traditionelle samarbejdsflader ser ud til at være under forandring, bl.a. for i højere grad at komme forældre i udsatte positioner i møde. De deltagende skoler synes at opprioritere uformelle dialog- og mødeformer i skole-hjem-samarbejdet, så det bliver mere utvungent og med plads til den enkelte. Vi ser det tydeligt i relation til forældremøder, hvor nogle skoler arbejder med at få forældrene langt mere på banen, at aktualisere og tilpasse indholdet til forældrenes ønsker og at give møder en ny form. Det sker fx ved at tilrettelægge forældremødet som en almindelig undervisningstime, hvor forældrene lærer regnemåder eller ved at organisere møder i mindre diskussionsgrupper, så flere kommer til orde. 10 Danmarks Evalueringsinstitut

11 Vi ser også tendensen i form af skolernes høje prioritering af den løbende (behovsstyrede) kommunikation. De deltagende skoler har alle det, som vi betegner en ringekultur, dvs. en fælles forståelse af, at problemstillinger, fx om fremmøde, lettest løses pr. telefon evt. med en tolk ved lærerens side. Her er det altså også skolernes erfaring, at en individualiseret og direkte kommunikation fungerer bedst, når man vil nå alle forældre. Hvis forældrene ikke samarbejder, har skolerne tydelige ansvarsstrategier Gennem en anerkendende tilgang og et differentieret forældresamarbejde er skolerne vant til at tilpasse deres forventninger til de enkelte forældre. Forventningerne til samarbejdet nedjusteres i særlige tilfælde til et minimum, fx til, at eleven møder i skole hver morgen. Her udtrykker nogle lærere og ledere en tydelig ansvarsstrategi efter devisen: Vi tager over og blander hjemmet helt udenom. Strategien begrundes ud fra to perspektiver: For det første, fordi det ifølge interviewpersonerne giver eleven en vis ro og beskyttelse ikke at skulle forholde sig til alt det, som forældrene ikke gør. For det andet, fordi skolen er i stand til at mobilisere forskellige differentierede tiltag, så eleven kan nå sine mål uafhængigt af forældrene. Det drejer sig fx om tilbud som morgenmad og lektiecafe, om særlig lærerkontakt og om en afstemt forventning til, hvad eleven skal foretage sig. Når skolen tager over på denne måde, er det et udtryk for en ansvarlig og pragmatisk tilgang. Det er en strategi, skolerne tyer til, når andre muligheder for at engagere og delagtiggøre forældrene i barnets skoleliv lader til at være udtømte. De interviewede lærere og ledere er generelt meget opmærksomme på, at skole og forældre indbyrdes afklarer forventninger til skole-hjemsamarbejdet med fokus på, hvordan skole og hjem i fællesskab støtter elevens læring og udvikling bedst muligt, men denne forventningsafstemning har naturligvis andre vilkår, når det gælder samarbejdet med forældre i udsatte positioner. Skolerne har en stærk (uformel) videndelingskultur Det gode skole-hjem-samarbejde forudsætter, at lærerne altid har nogen at tale med, når de trænger til faglig støtte eller opbakning eller har behov for at vende en sag. For selv om samarbejdet mellem skole og hjem ofte er drevet af en individuel arbejdsindsats, peger interviewpersonerne på, at indsatsen og engagementet ikke ville være så stort uden en fælles anerkendelse af, at samarbejdet er en krævende, men også spændende og givende investering, som alle på skolen bakker op om. Denne holdning affødes bl.a. af skoleledelsens prioritering af området: Den italesætter ikke blot en fælles tilgang til området, men er også forbillede. Ledelsen tøver fx aldrig med at deltage og sparre i forbindelse med komplicerede forældremøder eller svære forældresamtaler. Det gode skole-hjem-samarbejde med forældre i udsatte positioner 11

12 Læreren kan hurtigt og let involvere ledelsen. Denne kultur ser desuden ud til at rodfæste sig blandt lærerne indbyrdes, både i teamet og blandt andre kollegaer. Dvs., at hele skolen har en stærk men uformel videndelingskultur, hvor man åbent fortæller om det, der er svært, får hjælp og møder forståelse. På nogle af de besøgte skoler er ressourcepersoner som socialrådgivere og SSP-vejledere en del af denne videndelingskultur og benyttes løbende af lærerne til at opnå nye kompetencer og værktøjer til at styrke skole-hjem-samarbejdet yderligere. Den uformelle praksis indebærer imidlertid den udfordring, at skolerne muligvis overser fællesnævnerne i de enkelte læreres arbejde med forældrene. Selv om skolerne har en stærk videndelingskultur, kan betydningen af at akkumulere og formidle de gode praksiserfaringer til hele skolen altså ikke understreges nok. Opsamlingen og formidlingen af praksiserfaringer kan fx ske via afdelingens eller teamets fælles refleksion over det gode skole-hjem-samarbejde. 12 Danmarks Evalueringsinstitut

13 2 Indledning Den danske folkeskole har en stærk tradition for samarbejde mellem skole og forældre. Forældrenes deltagelse i skole-hjem-samarbejdet er målet, fordi det er vigtigt for elevernes faglige, sociale og personlige udvikling, at forældre er interesserede i og bakker op om deres børns udvikling og læring. Det viser vores erfaring fra seks skoler med en stærk samarbejdspraksis. Også international og dansk forskning peger på, at forældre har stor betydning for elevens udvikling og læring. Fx har forholdene i hjemmet og familiekulturen betydning for elevernes præstationer og tilpasning i skolen (2003, Desforges og Abouchaar). Forældrenes betydning og medindflydelse slås også fast i folkeskoleloven, men i lovgivningen er der ingen konkrete forslag til, hvordan samarbejdet skal forløbe. Den enkelte skole og de enkelte forældre skal altså i fællesskab skabe rammerne for og indholdet i samarbejdet, og derfor er mødet mellem skole og forældre en vigtig opgave for den enkelte skole. Denne undersøgelse beskæftiger sig med, hvad der kan bidrage til at skabe en god samarbejdsrelation mellem skole og hjem. Undersøgelsen har fokus på, hvordan skolerne samarbejder med og involverer forældre i udsatte positioner. Det er vigtigt at sætte fokus på disse forældre, fordi vi ved, at elevernes resultater i skolen bl.a. er påvirket af forældrenes kulturelle erfaringer og intellektuelle stimulering samt deres måde at involvere sig i deres børns skolegang på, herunder deres kontakt til og kontaktform med skolen. 2.1 Formål Formålet med undersøgelsen er at beskrive og analysere, hvad der er med til at skabe en god samarbejdsrelation mellem skole og hjem på skoler, hvor skole-hjem-samarbejdet rummer særlige udfordringer. Det gode skole-hjem-samarbejde med forældre i udsatte positioner 13

14 Undersøgelsen har fokus på, hvordan skolen som den professionelle part i samarbejdet kan bidrage til at styrke dialogen med hjemmet samt styrke forældre i udsatte positioners aktive deltagelse i samarbejdet. Projektbeskrivelsen kan læses på Undersøgelsens design og metode Undersøgelsen er baseret på en forundersøgelse, en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere og interview på seks skoler. Desuden er eksperter blevet inddraget i analysefasen. I det følgende præsenterer vi kort undersøgelsens forskellige dele. En uddybende metoderedegørelse findes i appendiks A Forundersøgelse Undersøgelsen blev indledt med et litteraturstudie af skandinavisk og udenlandsk litteratur om skole-hjem-samarbejde. Den anvendte udenlandske litteratur består af reviews af international forskning med fokus på skole-hjem-samarbejdet og forhold i hjemmet, der influerer på elevens læring. Den anvendte skandinaviske forskning består dels af kortlægninger af skole-hjem-samarbejdets status og betydning i Skandinavien, dels af kvalitativ forskning på området og teoriudvikling på baggrund af forskningsresultater. Desuden har forundersøgelsen indbefattet samtaler med en række praktikere og interessenter på området, fx skoleledere og kommunale repræsentanter, samt samtaler med repræsentanter for relevante interesseorganisationer. Målet med studiet var at fastlægge relevante temaer og problemstillinger ved skole-hjemsamarbejdet og at identificere, hvilke faktorer der kendetegner et velfungerende skole-hjemsamarbejde. Faktorerne dannede afsæt for udarbejdelsen af spørgeskemaundersøgelsen og for den endelige udvælgelse af seks skoler. Faktorerne præsenteres i det følgende afsnit om undersøgelsens teorigrundlag Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere EVA gennemførte en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på udvalgte skoler. De deltagende skoler er kendetegnet ved at have en stor andel af tosprogede elever 1 og/eller en stor an- 1 Tosprogede er operationaliseret som enten indvandrere eller efterkommere. Definitionen af indvandrere og efterkommere følger Danmarks Statistik (se metodeappendiks). 14 Danmarks Evalueringsinstitut

15 del af elever, hvis forældre er socioøkonomisk svagt stillet 2. Fokus er lagt på netop disse kriterier, dels fordi forskning viser, at et velfungerende skole-hjem-samarbejde kan være et vigtigt element i at mindske negativ social arv, dels fordi der i forhold til disse to grupper kan være nogle kulturelle og sociale forskelle mellem forældre og skole, som kan vanskeliggøre samarbejdet. Spørgeskemaundersøgelsen havde et todelt formål. Den skulle først og fremmest føre til udvælgelsen af skoler, hvor der er overensstemmelse mellem tilrettelæggelsen af skole-hjemsamarbejde og de faktorer, som blev identificeret i forundersøgelsen. Spørgeskemaets spørgsmål var derfor baseret på disse faktorer. Desuden skulle spørgeskemaundersøgelsen give bredere perspektiver på, hvordan de adspurgte skoler tilrettelægger deres skole-hjem-samarbejde. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen er at finde på EVA s hjemmeside i sin fulde længde i en ukommenteret tabelrapport Interview på seks skoler Seks skoler deltager i undersøgelsen. Tre skoler er kendetegnet ved en stor andel af tosprogede elever, og tre skoler ved en stor andel af elever, hvis forældre er socioøkonomisk svagt stillet. Skolerne er udvalgt på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen, fordi de har særligt positive erfaringer med skole-hjem-samarbejdet i overensstemmelse med de faktorer, som blev identificeret i forundersøgelsen. I forbindelse med udvælgelsen har vi desuden gennemført en række telefoninterview med lærere og forældre for at styrke vores kendskab til skolerne og dermed kvalificere den endelige udvælgelse (se metodeappendiks for en detaljeret beskrivelse af proceduren i forbindelse med skoleudvælgelsen). Skoleinterviewene bidrager med konkrete erfaringer med at omsætte faktorerne for, hvad der kendetegner et velfungerende skole-hjem-samarbejde, til praksis. De deltagende skoler er: Ruds Vedby Skole, Sorø Kommune Bedsted Skole, Thisted Kommune Søndermarkskolen, Frederiksberg Kommune Værebro Skole, Gladsaxe Kommune Søndre Skole, Rødby, Lolland Kommune Rådmandsgade Skole, Københavns Kommune. 2 Socioøkonomisk svagt stillet er operationaliseret ved variablene: årsindkomst for den forælder i familien, der har den højeste indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet og det højeste uddannelsesniveau. Det gode skole-hjem-samarbejde med forældre i udsatte positioner 15

16 Projektgruppen besøgte de seks skoler i februar Under hvert besøg blev der gennemført interview med følgende grupper: Ledelsesrepræsentanter Klasselærere fra hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling Ressourcepersoner, fx SSP-lærere, AKT-lærere, skole-hjem-vejledere og inklusionsvejledere Elever på mellemtrinnet, typisk 5. klasse Elever i udskolingen, typisk 9. klasse Forældre Repræsentanter for skolebestyrelsen. De interviewede klasselærere repræsenterede skolens forskellige afdelinger for at belyse evt. forskellige tilgange og praksisser i skole-hjem-samarbejdet i løbet af elevernes skoletid. I analysen var det dog ikke muligt at tegne et billede af forskellige praksisser, idet lærerne uafhængigt af afdelingsniveau refererede til de samme samarbejdsflader og kommunikationsformer. De interviewede ressourcepersoner bliver i rapporten omtalt dels som lærere, dels som ressourcepersoner, afhængigt af de enkelte udsagn eller den konkrete sammenhæng. Det skyldes, at hovedparten af ressourcepersonerne er lærere med særlige funktioner tilknyttet de enkelte skoler, og at de derfor udtaler sig både i kraft af deres erfaringer som lærer og i kraft af deres erfaringer som ressourceperson med et specifikt fokus på skolens virksomhed. Interviewguidens fokuspunkter Interviewene blev gennemført på baggrund af en semistruktureret interviewguide. Guiden var bygget op omkring 4 overordnede faktorer, som blev identificeret i forundersøgelsen. De fire faktorer er: Tilgangen til forældre Ledelsens prioritering af skole-hjem-samarbejdet Skolens fælles indsats i skole-hjem-samarbejdet Forældredidaktik konkretisering af skolens indhold. Som supplement til de gennemførte interview på skolerne har vi i enkelte tilfælde gennemført interview med relevante nøglepersoner for skolernes praksis, fx relevante kommunale repræsentanter eller medarbejdere inden for det boligsociale område både i og uden for kommunalt regi. Undersøgelsen går på tværs af de seks skoler og giver et nuanceret billede af tilrettelæggelsen af skole-hjem-samarbejdet. Der er altså tale om en tværgående analyse og opsamling af gode erfaringer. Indimellem nævnes de deltagende skoler ved navn i forbindelse med eksempler på indsatser eller aktiviteter, der kendetegner god praksis på området. 16 Danmarks Evalueringsinstitut

17 2.2.4 Inddragelse af eksperter i analysefasen Som led i undersøgelsens analysefase har projektgruppen holdt et sparringsmøde med to eksperter. Eksperterne har bidraget med forskningsbaserede og praksisrelaterede perspektiver på dele af datamaterialet fra de seks skoler. Eksperterne er Birte Ravn, seniorforsker, og Hanne Knudsen, adjunkt i pædagogisk ledelse, begge ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Analysestrategi I analysen af datamaterialet trækker vi løbende på både de kvalitative og de kvantitative data, dog med hovedvægten på de seks skoler. Dette skal ses i sammenhæng med undersøgelsens formål om at sætte fokus på, hvad der er med til at skabe en god samarbejdsrelation, og om at beskrive eksempler på god praksis. De kvantitative data, dvs. spørgeskemaundersøgelsen, har vi først og fremmest anvendt til at udvælge skoler, hvor der er overensstemmelse mellem skolernes tilrettelæggelse af skole-hjemsamarbejdet og de faktorer, som ifølge forundersøgelsen er relevante for at skabe et godt skolehjem-samarbejde. Spørgeskemaundersøgelsen er desuden anvendt til at undersøge udbredelsen af de forskellige faktorer. Dermed giver spørgeskemaundersøgelsen generelle billeder, fx af udbredelsen af hjemmebesøg. På baggrund af de kvalitative data, dvs. interviewene på de seks skoler, forsøgte vi, med afsæt i de førnævnte faktorer for, hvad der kendetegner et godt skole-hjem-samarbejde, at udlede en række temaer og dilemmaer. Vi har undersøgt, hvordan de identificerede faktorer i praksis kommer til udtryk på de seks skoler, og vi har belyst variationen i skolernes arbejde med faktorerne og søgt forklaringer på de mønstre og det generelle billede, som blev afdækket via det kvantitative materiale. I analyseprocessen blev det kvalitative datamateriale først ordnet og kategoriseret ud fra de fire faktorer. Dernæst blev det ordnet i temaer og dilemmaer, der går igen i referaterne af de gennemførte interview. I den følgende nærlæsning af referaterne kortlagde vi fx forskellige syn på og praktiske tilgange til skole-hjem-samarbejdet. Analysen resulterede derfor både i en liste over forskellige praksisser og i drøftelser og diskussioner af disse. På baggrund af denne analyseringsstrategi er rapporten både deskriptiv og problematiserende og ikke blot et katalog over god praksis. EVA står bag rapportens resultater og pointer, men den omfattende forundersøgelse resulterer i en tydelig inddragelse af faglitteratur og forskningsresultater samt en diskussion af disse. Det gode skole-hjem-samarbejde med forældre i udsatte positioner 17

18 2.3 Projektgruppe Projektgruppen har ansvaret for undersøgelsen og udarbejdelsen af denne rapport og har bestået af: Specialkonsulent Marianne Buhl Hornskov (projektleder fra november 2011) Specialkonsulent Ellen Silleborg (fra november 2011) Evalueringskonsulent Vicky Facius (projektleder fra januar 2011 til juli 2011) Evalueringskonsulent Rikke Steensig (fra januar 2011 til december 2011) Metodekonsulent Thomas Hem Pedersen Evalueringsmedarbejder Anders Hollen Nielsen. 2.4 Afgrænsning Denne undersøgelse sætter fokus på, hvordan skoler i praksis forstår og tilrettelægger skolehjem-samarbejdet med forældre, hvor det kræver noget særligt at etablere samarbejdet, fx på grund af sociale, kulturelle og/eller sproglige forhold. Undersøgelsen har folkeskolens skole-hjemsamarbejde inden for almenområdet som omdrejningspunkt. Undersøgelsen behandler derfor ikke det specialpædagogiske område, ligesom undersøgelsen heller ikke berører samarbejdet mellem skole, hjem og socialforvaltning. Undersøgelsen afgrænser sig desuden ved særligt at rette sin opmærksomhed mod det direkte samarbejde 3. Det direkte samarbejde er: Den løbende dialog mellem skole og hjem, fx orientering om og spørgsmål til ugeplanen via intranettet og -udveksling eller telefonisk henvendelse på baggrund af konkrete problemstillinger eller hændelser med en elev Skole-hjem-samtaler Forældremøder Fælles arrangementer, fx sociale aktiviteter. Undersøgelsen har i mindre grad fokus på det kontaktløse samarbejde, dvs. det, der sker i hjemmet mellem forældre og barn, og som mere eller mindre direkte angår skolen, fx forældrenes stimulering og daglige støtte af barnet. Inspireret af begrebet at-home good parenting (Desforges og Abouchaar, 2003) indbefatter det kontaktløse samarbejde også begrebet familiekultur. I det omfang, denne rapport sætter fokus på familiekultur, omhandler det skolens overvejelser over og tilgang til det, som sker i hjemmet, herunder skolens arbejde med at vejlede og støtte forældre i forhold, der griber ind i familiekulturen. En mere indgående undersøgelse af det kontaktløse 3 Der henvises her til Thomas Nordahls (2008) definition af tre forskellige typer af skole-hjem-samarbejde: det repræsentative samarbejde, det direkte samarbejde og det kontaktløse samarbejde. 18 Danmarks Evalueringsinstitut

19 samarbejde end i denne rapport forudsætter imidlertid et undersøgelsesdesign, der går meget tæt på familien som enhed og på de værdier og traditioner, familierne fungerer ud fra. Undersøgelsen har desuden ikke i sig selv fokus på det repræsentative samarbejde mellem skole og hjem, fx skolebestyrelsens rolle eller rollen som klassens kontaktforælder, dvs. det samarbejde, der foregår via repræsentanter for den samlede forældregruppe på både klasse- og skoleniveau. Det repræsentative forældresamarbejde omtaler vi blot, når det påvirker det direkte forældresamarbejde. Endelig har vi valgt ikke at behandle familieklassen som samarbejdsflade i skole-hjemsamarbejdet. Det er begrundet i, at selv om nogle af de deltagende skoler har et familieklassetilbud, er det ikke i fokus, når skolerne beskriver det gode skole-hjem-samarbejde 4. Det skal ses i sammenhæng med, at flere skoler har svært ved at rekruttere forældre til familieklasserne og derfor har fundet andre metoder til at håndtere de problemstillinger, der tidligere hørte familieklassen til, fx gennem en øget AKT- og SSP-indsats som led i skolens forebyggende arbejde. 2.5 Rapportens opbygning Ud over rapportens resume og dette indledende kapitel indeholder rapporten syv kapitler. Kapitel 3, Undersøgelsens afsæt: teorigrundlag og lovgivning, giver en kort indføring i det teoretiske grundlag for undersøgelsen. Det teoretiske grundlag har status af at være både et resultat af forundersøgelsen og et væsentligt element i undersøgelsens metodiske design. Kapitlet gør desuden rede for lovgrundlaget for skole-hjem-samarbejdet. Kapitel 4, Skolens tilgang til forældresamarbejdet, udfolder to centrale begreber i undersøgelsen: det differentierede forældresamarbejde og skolens anerkendende tilgang. Kapitlet indeholder også en beskrivelse af forældre, som ifølge ledere og lærere er i udsatte positioner. Kapitel 5, De traditionelle flader i skole-hjem-samarbejdet, ser nærmere på, hvordan specifikke metoder anvendes i samarbejdet med forældre i udsatte positioner. Det drejer sig om skole-hjemsamtalen, forældremødet samt sociale arrangementer og aktiviteter. Kapitel 6, Det løbende samarbejde, beskæftiger sig med den løbende dialog mellem skole og hjem, som finder sted via fx telefon og sms. Kapitlet sætter fokus på anvendelsen af forskellige 4 Ifølge spørgeskemaundersøgelsen blandt skoleledere har 17 % af de adspurgte skoler familieklasser, mens 84 % ikke har et familieklassetilbud. Det gode skole-hjem-samarbejde med forældre i udsatte positioner 19

20 kommunikationsformer i samarbejdet og problematiserer fx, at nogle kommunikationsformer gør det uklart, hvor grænserne for lærerens arbejde går. Kapitel 7, Når skolen går tæt på hjemmet, ser nærmere på, hvordan skolen vejleder og understøtter forældre i udsatte positioner i en aktiv familiekultur. Kapitlet belyser fx, hvordan lærerne i samarbejdet med hjemmet skaber en fælles forståelse af, hvad skolen er, og hvordan forældre kan støtte deres barns skoleliv. Kapitel 8, Forventninger til samarbejdet, udfolder, hvordan skolerne som den professionelle part i samarbejdet arbejder med at afstemme forventninger i samarbejdet med forældre. Kapitlet viser også, hvordan skolerne håndterer forældre, der ikke er aktive medspillere i samarbejdet. Kapitel 9, Kompetencer og ressourcer i skole-hjem-samarbejdet, sætter fokus på, hvilke kompetencer det gode skole-hjem-samarbejde kræver, og på, hvordan lærerne klædes på til at varetage opgaven. Kapitlet behandler bl.a. skoleledelsens og ressourcepersonernes rolle i skole-hjemsamarbejdet. Sidst i rapporten findes en udfoldelse af undersøgelsens metode, en oversigt over referencer og forundersøgelsens litteraturliste. 20 Danmarks Evalueringsinstitut

Det gode skole-hjem-samarbejde med forældre i udsatte positioner

Det gode skole-hjem-samarbejde med forældre i udsatte positioner Det gode skole-hjem-samarbejde med forældre i udsatte positioner Erfaringer fra seks skoler med stærk praksis 2012 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Det gode skole-hjem-samarbejde med forældre i udsatte positioner

Læs mere

Projektbeskrivelse. Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde

Projektbeskrivelse. Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde Projektbeskrivelse Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde Formandskabet for Skolerådet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at gennemføre en evaluering af skole-hjem-samarbejdet i folkeskolen

Læs mere

Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere.

Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere. 1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere. Spørgeskemaundersøgelsen havde et todelt formål. Den skulle først

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Princip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen

Princip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen Princip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen Overordnet princip Skole/hjemsamarbejdet på Byskovskolen bygger på gensidig åbenhed mellem bestyrelse, skole, hjem og elev. Udgangspunktet er tillid og

Læs mere

Sjørring skoles inklusionsindsats

Sjørring skoles inklusionsindsats Sjørring skoles inklusionsindsats Forord Den beskrivelse af Sjørring skoles inklusionsindsats, du sidder med foran dig, er at forstå som et foreløbigt resultat af en proces, der aldrig slutter. I samme

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

Usserød Skoles værdiregelsæt

Usserød Skoles værdiregelsæt Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.

Læs mere

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016 Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske

Læs mere

Fremtidens forældresamarbejde

Fremtidens forældresamarbejde Fremtidens forældresamarbejde Konference for skolebestyrelser Skole-hjem-samarbejdet - 10 års aftale og forventninger Generelt: Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give

Læs mere

Udfordringer og perspektiver i arbejdet med to-sprogede elever - en skoleleders refleksioner

Udfordringer og perspektiver i arbejdet med to-sprogede elever - en skoleleders refleksioner 1 Skolelederen René Arnold Knudsen Skoleledelse i 15 år Skoleledelse under forandring Uddannelse Engagement (DRK, DFH, EVA ) 2 Herningvej Skole - fakta Elev og forældre: socio-økonomiske forhold Organisering

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi

Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Strategien inddeles i 1) Indledning og baggrund 2) Mål for Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi 3) Definition på mobning 4) Digital

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole

Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole Principper Vi mødes i de forskellige fora, når det er relevant og efter behov. Som udgangspunkt afholder vi forældremøde og skole-hjemsamtale

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

POLITIK FOR SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE

POLITIK FOR SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE POLITIK FOR SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE Med baggrund i FOLKESKOLELOVEN Folkeskolelovens kapitel 1 om folkeskolens formål. I 1: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for, at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Principper for skole-hjemsamarbejde på Marstal Skole.

Principper for skole-hjemsamarbejde på Marstal Skole. Side 1 Principper for skole-hjemsamarbejde på Marstal Skole. Hvad siger loven: Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Kapitel 1 Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne

Læs mere

Opdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018

Opdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Opdragelse Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Oplægget 1) Et følsomt emne svært at vide, om vi har fundet et godt leje 2) En vis enighed om dagtilbuddets og skolens opgaver er en

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL

HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL HVAD SKABER KVALITET I FOLKESKOLEN? Lars Qvortrup NCS, DPU, Aarhus Universitet Rudersdal kommune 17. januar 2019 HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL 1 FORMÅL, MÅL OG RAMMEBETINGELSER Folkeskolens

Læs mere

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Klostermarksskolens værdigrundlag Hjerne og hjerte Vi vil være en god og dynamisk skole for elever og personale

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE

MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE Grundlæggende holdninger. Folkeskolen er et forpligtende fællesskab for både børn, forældre og personale. Det betyder, at alle parter på hver

Læs mere

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

FORÆLDRE- SAMARBEJDE. En del af den gode undervisning

FORÆLDRE- SAMARBEJDE. En del af den gode undervisning FORÆLDRE- SAMARBEJDE En del af den gode undervisning I pjecen kan du læse om Nye platforme for samarbejdet Ugeplan og nyhedsbrev På mail med forældre Forældremødet Skole-hjem-samtaler Ændringer i den normale

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Fusions- og udviklingsforløb

Fusions- og udviklingsforløb Fusions- og udviklingsforløb 4 skoler, 110 lærere og 1060 elever Fusion er en proces, hvor mellemtiden er central Retning Hverdag Træthed Chock Mellemtid Afprøvning Afsked Usikkerhed Relationelt perspektiv

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Læring, inklusion og forældresamarbejde. Cand. Psych. Suzanne Krogh

Læring, inklusion og forældresamarbejde. Cand. Psych. Suzanne Krogh Læring, inklusion og forældresamarbejde Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk Workshoppen sætter fokus på forældresamarbejde om inklusion og børns deltagelses- og læringsmuligheder

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018

INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018 INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018 Kompetencefordelingen på folkeskoleområdet Ledelseskompetence Folketingets arbejdsfelt National lovgivning Bekendtgørelse om obligatoriske

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Ny lærer i folkeskolen. gode råd til nyuddannede lærere, deres kolleger og ledere

Ny lærer i folkeskolen. gode råd til nyuddannede lærere, deres kolleger og ledere Ny lærer i folkeskolen gode råd til nyuddannede lærere, deres kolleger og ledere Ny lærer i folkeskolen Livet som nyuddannet lærer i folkeskolen kan byde på mange glæder i en spændende hverdag. Men det

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende

Læs mere

Vi er her for børnenes skyld!

Vi er her for børnenes skyld! Vi er her for børnenes skyld! Informationsmøde 17.01.19 på Sofiendalskolen - din lokale folkeskole på toppen af Skalborg Bakke Program: At blive en del af fortællingen om Sofiendalskolen Velkommen og intro

Læs mere

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Udviklingsredskab Kære lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om skole-hjem-samarbejde,

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole

Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole Undersøgelse af forældres tilfredshed omkring Tillid til skolen Kontakt i skole-hjemsamarbejdet Forældrenes engagement Forældremøder og skole-hjemsamtaler Skolebestyrelsen

Læs mere

vision og strategi en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI

vision og strategi en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI vision og strategi 2013-18 PÅ JOHANNESSKOLEN Johannesskolen en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI 2013-18 1 INDLEDNING VÆRDIGRUNDLAG En ny vision for Johannesskolen er blevet til. Skolens elever,

Læs mere

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Kvalitet i specialundervisningen

Kvalitet i specialundervisningen Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning.

Læs mere

Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem

Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem Forældreansvar og forældreinddragelse Pjece Kære forældre Samarbejdet mellem skole og hjem er af afgørende betydning for den vigtige periode i barnets

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet

Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet [princip 1] Princip for kommunikation mellem skole og hjem Formål: Princippet for kommunikation mellem skole og hjem skal sikre, at skolen og forældrene

Læs mere

Syvstjerneskolen - principper

Syvstjerneskolen - principper Princip for samarbejdet mellem skole og hjem, herunder forældreansvar Formål: Ramme: Kommunikationen mellem skole og hjem skal sikre, at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar for det enkelte barns

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

INKLUSION Strategiske pejlemærker

INKLUSION Strategiske pejlemærker Personalet tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter, så der er fokus på relationer mellem børnene og mellem børn og voksne Vi inddeler børnene i forskellige grupper for at børnene lærer hinanden at kende.

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Erfaringer og ideer til skole-/hjemsamarbejde

Erfaringer og ideer til skole-/hjemsamarbejde Erfaringer og ideer til skole-/hjemsamarbejde - samlet blandt skolebestyrelsesmedlemmer og skoleledere i Skive Kommune Børne og Familieforvaltningen www.skive.dk Erfaringer og ideer til skole-/hjemsamarbejde

Læs mere

Skolens beskrivelse af samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutning om anvendelse af elevplaner

Skolens beskrivelse af samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutning om anvendelse af elevplaner Side 1 af 5 Skolens beskrivelse af samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutning om anvendelse af elevplaner Skolens navn: Korup Skole Skoleår: 08/09 Værdigrundlag for skole-hjemsamarbejdet, Korup

Læs mere

Der mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal.

Der mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal. Høringssvar på inklusionsstrategien fra områdeledergruppen. Områdeledergruppen er undrende overfor strategiens form, processen og deltagelsen omkring udarbejdelsen. Formen ser vi som en blanding af vision,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Herunder ses en kort oversigt over de servicemål og servicekvaliteter, der stiller specifikke krav til forældresamarbejdet i Holbæk Kommune:

Herunder ses en kort oversigt over de servicemål og servicekvaliteter, der stiller specifikke krav til forældresamarbejdet i Holbæk Kommune: Strategi for forældresamarbejde på Kundby Skole/ SFO Alle skolebestyrelser i Holbæk Kommune skal udarbejde en strategi i forhold til forældresamarbejde som en del af de af politikerne udpegede fokusområder.

Læs mere

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. 1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Principper for samarbejde mellem skole og hjem på Præstelundsskolen

Principper for samarbejde mellem skole og hjem på Præstelundsskolen Principper for samarbejde mellem skole og hjem på Præstelundsskolen Indledning og værdigrundlag Med følgende principper for skole-hjemsamarbejde ønsker vi at skabe forudsætninger for et godt og åbent samarbejde

Læs mere

KURSUSINDHOLD. Derfor skal I arbejde med mobning. Viden om mobning. Antimobbestrategien. Proces og organisering. De første skridt tager vi nu

KURSUSINDHOLD. Derfor skal I arbejde med mobning. Viden om mobning. Antimobbestrategien. Proces og organisering. De første skridt tager vi nu INTRODUKTIONSKURSUS KURSUSINDHOLD Derfor skal I arbejde med mobning Viden om mobning Antimobbestrategien Proces og organisering De første skridt tager vi nu VELKOMMEN Finn Juel Larsen 2 børn sammen med

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Formålet med at tale og skrive om trivsel på skolen er fortsat at minimere mobning på skolen. Vallensbæk Skole har gennem lang tid gjort en aktiv indsats for at minimere

Læs mere

Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem

Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem Forældreansvar og forældreinddragelse Pjece Kære forældre Samarbejdet mellem skole og hjem er af afgørende betydning for den vigtige periode i barnets

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere