Det gode skole-hjem-samarbejde med forældre i udsatte positioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det gode skole-hjem-samarbejde med forældre i udsatte positioner"

Transkript

1 Det gode skole-hjem-samarbejde med forældre i udsatte positioner Erfaringer fra seks skoler med stærk praksis 2012 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Det gode skole-hjem-samarbejde med forældre i udsatte positioner 2012 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz grafisk a/s Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bestilles hos: Alle boghandlere 40,- kr. inkl. moms ISBN

3 Indhold Forord 7 1 Resume 9 2 Indledning Formål Undersøgelsens design og metode Forundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere Interview på seks skoler Inddragelse af eksperter i analysefasen Analysestrategi Projektgruppe Afgrænsning Rapportens opbygning 19 3 Undersøgelsens afsæt: teorigrundlag og lovgivning Undersøgelsens teorigrundlag Samarbejdet ifølge loven 23 4 Skolens tilgang til forældresamarbejdet Skolernes syn på, hvilke forældre der er i udsatte positioner Det differentierede samarbejde En anerkendende tilgang til forældrene Alle forældre kan biddrage Den anerkendende tilgang er en selvfølge på de seks skoler En anerkendende tilgang inkluderer alle forældre 33

4 4.4 Den anerkendende tilgang i praksis At have et positivt udgangspunkt At være direkte og specifik At være løsningsorienteret At vise, at man vil eleven At vise respekt for forældrenes værdier At følge op Når forældre udfordrer læreres tilgang Når samarbejdet er ekstra svært At anvende den anerkendende tilgang professionelt Opsamling - skolens tilgang til forældresamarbejdet 41 5 De traditionelle flader i skole-hjem-samarbejdet Skole-hjem-samtalen Skole-hjem-samtalerne gennemføres traditionelt med stort fremmøde Kendetegn ved den gode skole-hjem-samtale Differentierede skole-hjem-samtaler Hjemmebesøg Det kan være en fordel at flytte skole-hjem-samtalen væk fra skolen Forældremødet Udfordringer i forhold til fremmøde til forældremøder Det er forældrenes møder få dem i tale Mødernes indhold: at vise, hvad skole er Forældre-forældre-kontakt Færre forældremøder og flere skole-hjem-samtaler og åbenthusarrangementer? Sociale arrangementer og aktiviteter Der skal være arrangementer for forskellige forældregrupper Opsamling de traditionelle samarbejdsflader 60 6 Det løbende samarbejde En god relation er afgørende og det løbende samarbejde er vigtigt Det løbende samarbejde den ekstra håndsrækning Det løbende samarbejde er essentielt for alle parter i samarbejdet Kommunikationsformer mellem skole og hjem Lærerne griber telefonen Intranettet som kommunikationsform Forskellige holdninger til anvendelsen af sms Grænsen for lærerens involvering 71

5 6.4 Opsamling det løbende samarbejde 73 7 Når skolen går tæt på hjemmet En skoleunderstøttende familiekultur Skolernes arbejde med at understøtte en aktiv familiekultur Understøttelse af familiekultur i praksis på de seks skoler hvordan? Opsamling når skolen går tæt på familien 80 8 Forventninger til samarbejdet Forventninger hos skole og hjem Skolen justerer løbende sine forventninger til hver enkelt forælder Opsamling forventninger til samarbejdet 87 9 Kompetencer og ressourcer i skole-hjem-samarbejdet Kompetenceudvikling i forhold til skole-hjem-samarbejdet Formel kompetenceudvikling Uformel kompetenceudvikling Hvor søger læreren støtte til og vejledning i skole-hjem-samarbejdet? Teamet Skoleledelsen Ressourcepersoner Opsamling kompetencer og ressourcer 108 Appendiks Appendiks A: Dokumentation og metode 109 Appendiks B: Referencer 115 Appendiks C: Forundersøgelsens litteraturliste 117

6

7 Forord I denne rapport fremlægger Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) en undersøgelse af skole-hjemsamarbejde med forældre i udsatte positioner. Rapporten sætter fokus på, hvordan skoler med stærk praksis samarbejder med forældre, der af fx sociale og kulturelle årsager sætter andre vilkår for samarbejdsrelationen. Undersøgelsens perspektiv er hovedsageligt skolernes, og undersøgelsen kaster derfor lys over, hvordan skoler kan skabe gode samarbejdsrelationer mellem skole og hjem i de tilfælde, hvor samarbejdet rummer særlige udfordringer. Undersøgelsen er sat i gang på foranledning af formandskabet for Skolerådet. Vi håber, at undersøgelsen vil bidrage med nye perspektiver på en betydningsfuld samarbejdsrelation og inspirere lærere og ledere i det fremtidige arbejde med at udvikle og kvalificere skolehjem-samarbejdet. Agi Csonka Direktør for EVA Det gode skole-hjem-samarbejde med forældre i udsatte positioner 7

8

9 1 Resume Skole-hjem-samarbejde er en integreret og selvfølgelig del af den danske folkeskole. Samarbejdet er kendetegnet ved en række traditionelle aktiviteter og samarbejdsflader, fx forældremøder og skole-hjem-samtaler, samt den løbende kommunikation mellem lærer og forældre via fx telefonisk kontakt og brug af videndelingssystemer som Forældreintra. Samarbejdet mellem skole og forældre i udsatte positioner er dog sjældent enkelt og selvfølgeligt, og de traditionelle samarbejdsflader og den løbende kommunikation giver i disse tilfælde særlige udfordringer. Det kan skyldes sociale, kulturelle og/eller sproglige forhold, der, ud fra et skoleperspektiv, gør samarbejdet vanskeligt at etablere. Denne rapport sætter fokus på, hvad der er med til at skabe en god samarbejdsrelation mellem skole og hjem på de skoler, hvor skole-hjem-samarbejdet rummer særlige udfordringer. Rapporten bygger dels på et teoretisk forstudie, der identificerer en række faktorer, der kendetegner det gode skole-hjem-samarbejde, dels på empiriske data, der er fremkommet via en spørgeskemaundersøgelse blandt udvalgte skoleledere og via kvalitative interview, der er gennemført på seks udvalgte skoler med stærk praksis. Rapporten fokuserer særligt på de seks skolers erfaringer med henblik på at inspirere andre skoler og kommuner i udviklingen af skole-hjem-samarbejdet. Rapporten anlægger primært et skoleperspektiv på skole-hjem-samarbejdet og beskæftiger sig overvejende med, hvordan skolen som den professionelle part i samarbejdsrelationen forstår og praktiserer samarbejdet. Dette resume præsenterer undersøgelsens hovedkonklusioner. Skole-hjem-samarbejdet er differentieret Det differentierede forældresamarbejde er et centralt begreb i rapporten, idet lærere og ledere ifølge analysen afstemmer samarbejdet med forældrene fra gang til gang. Det betyder, at skolen tilpasser samarbejdet til den specifikke opgave eller problemstilling og til den pågældende forælder og lærer og skolen i øvrigt. Det gode skole-hjem-samarbejde med forældre i udsatte positioner 9

10 Grundantagelsen i undersøgelsens indledende faser om, at skole-hjem-samarbejdet hviler på specifikke forældrekategoriseringer (fx etnicitet) med tilhørende aktiviteter og tiltag, genfinder vi altså ikke i empirien. Det differentierede forældresamarbejde muliggør i stedet en bredere forståelse af forældre i udsatte positioner. Rapporten beskriver, hvem lærere og ledere peger på som potentielt udsatte forældre. Kulturelle, tidsmæssige og økonomiske forhold kan fx have betydning for forældres overskud til at indgå i skole-hjem-samarbejdet. Den anerkendende tilgang er grundstenen i samarbejdet mellem skole og hjem Lærere og ledere vurderer overordnet set, at det er afgørende for det gode skole-hjemsamarbejde, at skolen har en anerkendende tilgang til forældre som samarbejdspartnere. Tilgangen indebærer bl.a. et helhedsperspektiv på barnet, hvor barnets forældre er eksperter i deres barn og naturligvis skal inddrages i barnets skoleliv og det fællesskab, som skolen udgør. Grundsynet indebærer dermed også, at forældre kan bidrage positivt, at samarbejdet og den gode relation prioriteres højt, og at kommunikationen er ligeværdig. Rapporten viser, hvordan lærere og ledere i videst muligt omfang søger at praktisere denne tilgang. Fx når skolen er direkte i sin kommunikation med forældrene og ikke pakker problematiske budskaber ind, eller når skolen er løsningsorienteret og sætter fokus på fremtidige værktøjer til at løse en given problematik i stedet for at bebrejde forældrene eller anfægte deres synspunkter og værdier. Rapporten viser imidlertid også, at samarbejdet med nogle forældre i udsatte positioner udfordrer den differentierende tilgang. Det er tilfældet, når visse forældre af forskellige årsager ikke er egentlige ligeværdige parter i samarbejdet. Det får den konsekvens, at lærerne strækker sig langt i deres arbejde, fx i deres bestræbelser på at involvere forældre. Lærerne ser det med andre ord fortsat som en selvfølgelig del af lærergerningen at involvere forældrene selv når det er en vanskelig opgave. Samarbejdet glider lettere, når det er mere individualiseret og utvungent Rapporten peger på, at de traditionelle samarbejdsflader ser ud til at være under forandring, bl.a. for i højere grad at komme forældre i udsatte positioner i møde. De deltagende skoler synes at opprioritere uformelle dialog- og mødeformer i skole-hjem-samarbejdet, så det bliver mere utvungent og med plads til den enkelte. Vi ser det tydeligt i relation til forældremøder, hvor nogle skoler arbejder med at få forældrene langt mere på banen, at aktualisere og tilpasse indholdet til forældrenes ønsker og at give møder en ny form. Det sker fx ved at tilrettelægge forældremødet som en almindelig undervisningstime, hvor forældrene lærer regnemåder eller ved at organisere møder i mindre diskussionsgrupper, så flere kommer til orde. 10 Danmarks Evalueringsinstitut

11 Vi ser også tendensen i form af skolernes høje prioritering af den løbende (behovsstyrede) kommunikation. De deltagende skoler har alle det, som vi betegner en ringekultur, dvs. en fælles forståelse af, at problemstillinger, fx om fremmøde, lettest løses pr. telefon evt. med en tolk ved lærerens side. Her er det altså også skolernes erfaring, at en individualiseret og direkte kommunikation fungerer bedst, når man vil nå alle forældre. Hvis forældrene ikke samarbejder, har skolerne tydelige ansvarsstrategier Gennem en anerkendende tilgang og et differentieret forældresamarbejde er skolerne vant til at tilpasse deres forventninger til de enkelte forældre. Forventningerne til samarbejdet nedjusteres i særlige tilfælde til et minimum, fx til, at eleven møder i skole hver morgen. Her udtrykker nogle lærere og ledere en tydelig ansvarsstrategi efter devisen: Vi tager over og blander hjemmet helt udenom. Strategien begrundes ud fra to perspektiver: For det første, fordi det ifølge interviewpersonerne giver eleven en vis ro og beskyttelse ikke at skulle forholde sig til alt det, som forældrene ikke gør. For det andet, fordi skolen er i stand til at mobilisere forskellige differentierede tiltag, så eleven kan nå sine mål uafhængigt af forældrene. Det drejer sig fx om tilbud som morgenmad og lektiecafe, om særlig lærerkontakt og om en afstemt forventning til, hvad eleven skal foretage sig. Når skolen tager over på denne måde, er det et udtryk for en ansvarlig og pragmatisk tilgang. Det er en strategi, skolerne tyer til, når andre muligheder for at engagere og delagtiggøre forældrene i barnets skoleliv lader til at være udtømte. De interviewede lærere og ledere er generelt meget opmærksomme på, at skole og forældre indbyrdes afklarer forventninger til skole-hjemsamarbejdet med fokus på, hvordan skole og hjem i fællesskab støtter elevens læring og udvikling bedst muligt, men denne forventningsafstemning har naturligvis andre vilkår, når det gælder samarbejdet med forældre i udsatte positioner. Skolerne har en stærk (uformel) videndelingskultur Det gode skole-hjem-samarbejde forudsætter, at lærerne altid har nogen at tale med, når de trænger til faglig støtte eller opbakning eller har behov for at vende en sag. For selv om samarbejdet mellem skole og hjem ofte er drevet af en individuel arbejdsindsats, peger interviewpersonerne på, at indsatsen og engagementet ikke ville være så stort uden en fælles anerkendelse af, at samarbejdet er en krævende, men også spændende og givende investering, som alle på skolen bakker op om. Denne holdning affødes bl.a. af skoleledelsens prioritering af området: Den italesætter ikke blot en fælles tilgang til området, men er også forbillede. Ledelsen tøver fx aldrig med at deltage og sparre i forbindelse med komplicerede forældremøder eller svære forældresamtaler. Det gode skole-hjem-samarbejde med forældre i udsatte positioner 11

12 Læreren kan hurtigt og let involvere ledelsen. Denne kultur ser desuden ud til at rodfæste sig blandt lærerne indbyrdes, både i teamet og blandt andre kollegaer. Dvs., at hele skolen har en stærk men uformel videndelingskultur, hvor man åbent fortæller om det, der er svært, får hjælp og møder forståelse. På nogle af de besøgte skoler er ressourcepersoner som socialrådgivere og SSP-vejledere en del af denne videndelingskultur og benyttes løbende af lærerne til at opnå nye kompetencer og værktøjer til at styrke skole-hjem-samarbejdet yderligere. Den uformelle praksis indebærer imidlertid den udfordring, at skolerne muligvis overser fællesnævnerne i de enkelte læreres arbejde med forældrene. Selv om skolerne har en stærk videndelingskultur, kan betydningen af at akkumulere og formidle de gode praksiserfaringer til hele skolen altså ikke understreges nok. Opsamlingen og formidlingen af praksiserfaringer kan fx ske via afdelingens eller teamets fælles refleksion over det gode skole-hjem-samarbejde. 12 Danmarks Evalueringsinstitut

13 2 Indledning Den danske folkeskole har en stærk tradition for samarbejde mellem skole og forældre. Forældrenes deltagelse i skole-hjem-samarbejdet er målet, fordi det er vigtigt for elevernes faglige, sociale og personlige udvikling, at forældre er interesserede i og bakker op om deres børns udvikling og læring. Det viser vores erfaring fra seks skoler med en stærk samarbejdspraksis. Også international og dansk forskning peger på, at forældre har stor betydning for elevens udvikling og læring. Fx har forholdene i hjemmet og familiekulturen betydning for elevernes præstationer og tilpasning i skolen (2003, Desforges og Abouchaar). Forældrenes betydning og medindflydelse slås også fast i folkeskoleloven, men i lovgivningen er der ingen konkrete forslag til, hvordan samarbejdet skal forløbe. Den enkelte skole og de enkelte forældre skal altså i fællesskab skabe rammerne for og indholdet i samarbejdet, og derfor er mødet mellem skole og forældre en vigtig opgave for den enkelte skole. Denne undersøgelse beskæftiger sig med, hvad der kan bidrage til at skabe en god samarbejdsrelation mellem skole og hjem. Undersøgelsen har fokus på, hvordan skolerne samarbejder med og involverer forældre i udsatte positioner. Det er vigtigt at sætte fokus på disse forældre, fordi vi ved, at elevernes resultater i skolen bl.a. er påvirket af forældrenes kulturelle erfaringer og intellektuelle stimulering samt deres måde at involvere sig i deres børns skolegang på, herunder deres kontakt til og kontaktform med skolen. 2.1 Formål Formålet med undersøgelsen er at beskrive og analysere, hvad der er med til at skabe en god samarbejdsrelation mellem skole og hjem på skoler, hvor skole-hjem-samarbejdet rummer særlige udfordringer. Det gode skole-hjem-samarbejde med forældre i udsatte positioner 13

14 Undersøgelsen har fokus på, hvordan skolen som den professionelle part i samarbejdet kan bidrage til at styrke dialogen med hjemmet samt styrke forældre i udsatte positioners aktive deltagelse i samarbejdet. Projektbeskrivelsen kan læses på 2.2 Undersøgelsens design og metode Undersøgelsen er baseret på en forundersøgelse, en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere og interview på seks skoler. Desuden er eksperter blevet inddraget i analysefasen. I det følgende præsenterer vi kort undersøgelsens forskellige dele. En uddybende metoderedegørelse findes i appendiks A Forundersøgelse Undersøgelsen blev indledt med et litteraturstudie af skandinavisk og udenlandsk litteratur om skole-hjem-samarbejde. Den anvendte udenlandske litteratur består af reviews af international forskning med fokus på skole-hjem-samarbejdet og forhold i hjemmet, der influerer på elevens læring. Den anvendte skandinaviske forskning består dels af kortlægninger af skole-hjem-samarbejdets status og betydning i Skandinavien, dels af kvalitativ forskning på området og teoriudvikling på baggrund af forskningsresultater. Desuden har forundersøgelsen indbefattet samtaler med en række praktikere og interessenter på området, fx skoleledere og kommunale repræsentanter, samt samtaler med repræsentanter for relevante interesseorganisationer. Målet med studiet var at fastlægge relevante temaer og problemstillinger ved skole-hjemsamarbejdet og at identificere, hvilke faktorer der kendetegner et velfungerende skole-hjemsamarbejde. Faktorerne dannede afsæt for udarbejdelsen af spørgeskemaundersøgelsen og for den endelige udvælgelse af seks skoler. Faktorerne præsenteres i det følgende afsnit om undersøgelsens teorigrundlag Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere EVA gennemførte en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på udvalgte skoler. De deltagende skoler er kendetegnet ved at have en stor andel af tosprogede elever 1 og/eller en stor an- 1 Tosprogede er operationaliseret som enten indvandrere eller efterkommere. Definitionen af indvandrere og efterkommere følger Danmarks Statistik (se metodeappendiks). 14 Danmarks Evalueringsinstitut

15 del af elever, hvis forældre er socioøkonomisk svagt stillet 2. Fokus er lagt på netop disse kriterier, dels fordi forskning viser, at et velfungerende skole-hjem-samarbejde kan være et vigtigt element i at mindske negativ social arv, dels fordi der i forhold til disse to grupper kan være nogle kulturelle og sociale forskelle mellem forældre og skole, som kan vanskeliggøre samarbejdet. Spørgeskemaundersøgelsen havde et todelt formål. Den skulle først og fremmest føre til udvælgelsen af skoler, hvor der er overensstemmelse mellem tilrettelæggelsen af skole-hjemsamarbejde og de faktorer, som blev identificeret i forundersøgelsen. Spørgeskemaets spørgsmål var derfor baseret på disse faktorer. Desuden skulle spørgeskemaundersøgelsen give bredere perspektiver på, hvordan de adspurgte skoler tilrettelægger deres skole-hjem-samarbejde. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen er at finde på EVA s hjemmeside i sin fulde længde i en ukommenteret tabelrapport Interview på seks skoler Seks skoler deltager i undersøgelsen. Tre skoler er kendetegnet ved en stor andel af tosprogede elever, og tre skoler ved en stor andel af elever, hvis forældre er socioøkonomisk svagt stillet. Skolerne er udvalgt på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen, fordi de har særligt positive erfaringer med skole-hjem-samarbejdet i overensstemmelse med de faktorer, som blev identificeret i forundersøgelsen. I forbindelse med udvælgelsen har vi desuden gennemført en række telefoninterview med lærere og forældre for at styrke vores kendskab til skolerne og dermed kvalificere den endelige udvælgelse (se metodeappendiks for en detaljeret beskrivelse af proceduren i forbindelse med skoleudvælgelsen). Skoleinterviewene bidrager med konkrete erfaringer med at omsætte faktorerne for, hvad der kendetegner et velfungerende skole-hjem-samarbejde, til praksis. De deltagende skoler er: Ruds Vedby Skole, Sorø Kommune Bedsted Skole, Thisted Kommune Søndermarkskolen, Frederiksberg Kommune Værebro Skole, Gladsaxe Kommune Søndre Skole, Rødby, Lolland Kommune Rådmandsgade Skole, Københavns Kommune. 2 Socioøkonomisk svagt stillet er operationaliseret ved variablene: årsindkomst for den forælder i familien, der har den højeste indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet og det højeste uddannelsesniveau. Det gode skole-hjem-samarbejde med forældre i udsatte positioner 15

16 Projektgruppen besøgte de seks skoler i februar Under hvert besøg blev der gennemført interview med følgende grupper: Ledelsesrepræsentanter Klasselærere fra hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling Ressourcepersoner, fx SSP-lærere, AKT-lærere, skole-hjem-vejledere og inklusionsvejledere Elever på mellemtrinnet, typisk 5. klasse Elever i udskolingen, typisk 9. klasse Forældre Repræsentanter for skolebestyrelsen. De interviewede klasselærere repræsenterede skolens forskellige afdelinger for at belyse evt. forskellige tilgange og praksisser i skole-hjem-samarbejdet i løbet af elevernes skoletid. I analysen var det dog ikke muligt at tegne et billede af forskellige praksisser, idet lærerne uafhængigt af afdelingsniveau refererede til de samme samarbejdsflader og kommunikationsformer. De interviewede ressourcepersoner bliver i rapporten omtalt dels som lærere, dels som ressourcepersoner, afhængigt af de enkelte udsagn eller den konkrete sammenhæng. Det skyldes, at hovedparten af ressourcepersonerne er lærere med særlige funktioner tilknyttet de enkelte skoler, og at de derfor udtaler sig både i kraft af deres erfaringer som lærer og i kraft af deres erfaringer som ressourceperson med et specifikt fokus på skolens virksomhed. Interviewguidens fokuspunkter Interviewene blev gennemført på baggrund af en semistruktureret interviewguide. Guiden var bygget op omkring 4 overordnede faktorer, som blev identificeret i forundersøgelsen. De fire faktorer er: Tilgangen til forældre Ledelsens prioritering af skole-hjem-samarbejdet Skolens fælles indsats i skole-hjem-samarbejdet Forældredidaktik konkretisering af skolens indhold. Som supplement til de gennemførte interview på skolerne har vi i enkelte tilfælde gennemført interview med relevante nøglepersoner for skolernes praksis, fx relevante kommunale repræsentanter eller medarbejdere inden for det boligsociale område både i og uden for kommunalt regi. Undersøgelsen går på tværs af de seks skoler og giver et nuanceret billede af tilrettelæggelsen af skole-hjem-samarbejdet. Der er altså tale om en tværgående analyse og opsamling af gode erfaringer. Indimellem nævnes de deltagende skoler ved navn i forbindelse med eksempler på indsatser eller aktiviteter, der kendetegner god praksis på området. 16 Danmarks Evalueringsinstitut

17 2.2.4 Inddragelse af eksperter i analysefasen Som led i undersøgelsens analysefase har projektgruppen holdt et sparringsmøde med to eksperter. Eksperterne har bidraget med forskningsbaserede og praksisrelaterede perspektiver på dele af datamaterialet fra de seks skoler. Eksperterne er Birte Ravn, seniorforsker, og Hanne Knudsen, adjunkt i pædagogisk ledelse, begge ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Analysestrategi I analysen af datamaterialet trækker vi løbende på både de kvalitative og de kvantitative data, dog med hovedvægten på de seks skoler. Dette skal ses i sammenhæng med undersøgelsens formål om at sætte fokus på, hvad der er med til at skabe en god samarbejdsrelation, og om at beskrive eksempler på god praksis. De kvantitative data, dvs. spørgeskemaundersøgelsen, har vi først og fremmest anvendt til at udvælge skoler, hvor der er overensstemmelse mellem skolernes tilrettelæggelse af skole-hjemsamarbejdet og de faktorer, som ifølge forundersøgelsen er relevante for at skabe et godt skolehjem-samarbejde. Spørgeskemaundersøgelsen er desuden anvendt til at undersøge udbredelsen af de forskellige faktorer. Dermed giver spørgeskemaundersøgelsen generelle billeder, fx af udbredelsen af hjemmebesøg. På baggrund af de kvalitative data, dvs. interviewene på de seks skoler, forsøgte vi, med afsæt i de førnævnte faktorer for, hvad der kendetegner et godt skole-hjem-samarbejde, at udlede en række temaer og dilemmaer. Vi har undersøgt, hvordan de identificerede faktorer i praksis kommer til udtryk på de seks skoler, og vi har belyst variationen i skolernes arbejde med faktorerne og søgt forklaringer på de mønstre og det generelle billede, som blev afdækket via det kvantitative materiale. I analyseprocessen blev det kvalitative datamateriale først ordnet og kategoriseret ud fra de fire faktorer. Dernæst blev det ordnet i temaer og dilemmaer, der går igen i referaterne af de gennemførte interview. I den følgende nærlæsning af referaterne kortlagde vi fx forskellige syn på og praktiske tilgange til skole-hjem-samarbejdet. Analysen resulterede derfor både i en liste over forskellige praksisser og i drøftelser og diskussioner af disse. På baggrund af denne analyseringsstrategi er rapporten både deskriptiv og problematiserende og ikke blot et katalog over god praksis. EVA står bag rapportens resultater og pointer, men den omfattende forundersøgelse resulterer i en tydelig inddragelse af faglitteratur og forskningsresultater samt en diskussion af disse. Det gode skole-hjem-samarbejde med forældre i udsatte positioner 17

18 2.3 Projektgruppe Projektgruppen har ansvaret for undersøgelsen og udarbejdelsen af denne rapport og har bestået af: Specialkonsulent Marianne Buhl Hornskov (projektleder fra november 2011) Specialkonsulent Ellen Silleborg (fra november 2011) Evalueringskonsulent Vicky Facius (projektleder fra januar 2011 til juli 2011) Evalueringskonsulent Rikke Steensig (fra januar 2011 til december 2011) Metodekonsulent Thomas Hem Pedersen Evalueringsmedarbejder Anders Hollen Nielsen. 2.4 Afgrænsning Denne undersøgelse sætter fokus på, hvordan skoler i praksis forstår og tilrettelægger skolehjem-samarbejdet med forældre, hvor det kræver noget særligt at etablere samarbejdet, fx på grund af sociale, kulturelle og/eller sproglige forhold. Undersøgelsen har folkeskolens skole-hjemsamarbejde inden for almenområdet som omdrejningspunkt. Undersøgelsen behandler derfor ikke det specialpædagogiske område, ligesom undersøgelsen heller ikke berører samarbejdet mellem skole, hjem og socialforvaltning. Undersøgelsen afgrænser sig desuden ved særligt at rette sin opmærksomhed mod det direkte samarbejde 3. Det direkte samarbejde er: Den løbende dialog mellem skole og hjem, fx orientering om og spørgsmål til ugeplanen via intranettet og -udveksling eller telefonisk henvendelse på baggrund af konkrete problemstillinger eller hændelser med en elev Skole-hjem-samtaler Forældremøder Fælles arrangementer, fx sociale aktiviteter. Undersøgelsen har i mindre grad fokus på det kontaktløse samarbejde, dvs. det, der sker i hjemmet mellem forældre og barn, og som mere eller mindre direkte angår skolen, fx forældrenes stimulering og daglige støtte af barnet. Inspireret af begrebet at-home good parenting (Desforges og Abouchaar, 2003) indbefatter det kontaktløse samarbejde også begrebet familiekultur. I det omfang, denne rapport sætter fokus på familiekultur, omhandler det skolens overvejelser over og tilgang til det, som sker i hjemmet, herunder skolens arbejde med at vejlede og støtte forældre i forhold, der griber ind i familiekulturen. En mere indgående undersøgelse af det kontaktløse 3 Der henvises her til Thomas Nordahls (2008) definition af tre forskellige typer af skole-hjem-samarbejde: det repræsentative samarbejde, det direkte samarbejde og det kontaktløse samarbejde. 18 Danmarks Evalueringsinstitut

19 samarbejde end i denne rapport forudsætter imidlertid et undersøgelsesdesign, der går meget tæt på familien som enhed og på de værdier og traditioner, familierne fungerer ud fra. Undersøgelsen har desuden ikke i sig selv fokus på det repræsentative samarbejde mellem skole og hjem, fx skolebestyrelsens rolle eller rollen som klassens kontaktforælder, dvs. det samarbejde, der foregår via repræsentanter for den samlede forældregruppe på både klasse- og skoleniveau. Det repræsentative forældresamarbejde omtaler vi blot, når det påvirker det direkte forældresamarbejde. Endelig har vi valgt ikke at behandle familieklassen som samarbejdsflade i skole-hjemsamarbejdet. Det er begrundet i, at selv om nogle af de deltagende skoler har et familieklassetilbud, er det ikke i fokus, når skolerne beskriver det gode skole-hjem-samarbejde 4. Det skal ses i sammenhæng med, at flere skoler har svært ved at rekruttere forældre til familieklasserne og derfor har fundet andre metoder til at håndtere de problemstillinger, der tidligere hørte familieklassen til, fx gennem en øget AKT- og SSP-indsats som led i skolens forebyggende arbejde. 2.5 Rapportens opbygning Ud over rapportens resume og dette indledende kapitel indeholder rapporten syv kapitler. Kapitel 3, Undersøgelsens afsæt: teorigrundlag og lovgivning, giver en kort indføring i det teoretiske grundlag for undersøgelsen. Det teoretiske grundlag har status af at være både et resultat af forundersøgelsen og et væsentligt element i undersøgelsens metodiske design. Kapitlet gør desuden rede for lovgrundlaget for skole-hjem-samarbejdet. Kapitel 4, Skolens tilgang til forældresamarbejdet, udfolder to centrale begreber i undersøgelsen: det differentierede forældresamarbejde og skolens anerkendende tilgang. Kapitlet indeholder også en beskrivelse af forældre, som ifølge ledere og lærere er i udsatte positioner. Kapitel 5, De traditionelle flader i skole-hjem-samarbejdet, ser nærmere på, hvordan specifikke metoder anvendes i samarbejdet med forældre i udsatte positioner. Det drejer sig om skole-hjemsamtalen, forældremødet samt sociale arrangementer og aktiviteter. Kapitel 6, Det løbende samarbejde, beskæftiger sig med den løbende dialog mellem skole og hjem, som finder sted via fx telefon og sms. Kapitlet sætter fokus på anvendelsen af forskellige 4 Ifølge spørgeskemaundersøgelsen blandt skoleledere har 17 % af de adspurgte skoler familieklasser, mens 84 % ikke har et familieklassetilbud. Det gode skole-hjem-samarbejde med forældre i udsatte positioner 19

20 kommunikationsformer i samarbejdet og problematiserer fx, at nogle kommunikationsformer gør det uklart, hvor grænserne for lærerens arbejde går. Kapitel 7, Når skolen går tæt på hjemmet, ser nærmere på, hvordan skolen vejleder og understøtter forældre i udsatte positioner i en aktiv familiekultur. Kapitlet belyser fx, hvordan lærerne i samarbejdet med hjemmet skaber en fælles forståelse af, hvad skolen er, og hvordan forældre kan støtte deres barns skoleliv. Kapitel 8, Forventninger til samarbejdet, udfolder, hvordan skolerne som den professionelle part i samarbejdet arbejder med at afstemme forventninger i samarbejdet med forældre. Kapitlet viser også, hvordan skolerne håndterer forældre, der ikke er aktive medspillere i samarbejdet. Kapitel 9, Kompetencer og ressourcer i skole-hjem-samarbejdet, sætter fokus på, hvilke kompetencer det gode skole-hjem-samarbejde kræver, og på, hvordan lærerne klædes på til at varetage opgaven. Kapitlet behandler bl.a. skoleledelsens og ressourcepersonernes rolle i skole-hjemsamarbejdet. Sidst i rapporten findes en udfoldelse af undersøgelsens metode, en oversigt over referencer og forundersøgelsens litteraturliste. 20 Danmarks Evalueringsinstitut

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper Principper for forældresamarbejde: Skole og forældre samarbejder i overensstemmelse med skolens værdier for Det gode skole hjemsamarbejde, regler i henhold til Folkeskoleloven

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk ` Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk KØBENHAVN Det Kriminalpræventive Råd SEPTEMBER 2012 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE

EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE Al undervisning kan altid blive bedre For at skolen som samlet organisation hele tiden udvikler sig og bliver bedre, er det et grundvilkår,

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Kort om 2. år med skolepædagog.

Kort om 2. år med skolepædagog. Kort om 2. år med skolepædagog. Projekt 2010/2012 på Iselingeskolen To år med skolepædagog i udskolingen Evalueringsrapport 1 1: Fakta om skolepædagogordningen på Iselingeskolen 2010-2012 Betegnelsen skolepædagog

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Forældre som samarbejdspartnere

Forældre som samarbejdspartnere Forældre som samarbejdspartnere Skoleforum d.6.marts 2014 www.ballerup.dk Faktabox - Historik Projektet udspringer af erfaringer fra udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar fra 2005 2010.

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Relationer og ressourcer

Relationer og ressourcer TEAMSERIEN Kirstine Sort Jensen, Eva Termansen og Lene Thaarup Teamets arbejde med Relationer og ressourcer Redigeret af Ivar Bak KROGHS FORLAG Teamets arbejde med relationer og ressourcer 2004 Kirstine

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Ny lærer. En evaluering af nyuddannede læreres møde med folkeskolen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Ny lærer. En evaluering af nyuddannede læreres møde med folkeskolen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Ny lærer En evaluering af nyuddannede læreres møde med folkeskolen 2011 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Ny lærer 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls - Schultz Grafisk Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Skoleledelsens udfordringer, muligheder og perspektiver

Skoleledelsens udfordringer, muligheder og perspektiver 1 Min gennemgang en skoleleders refleksioner Skolelederen Hvad kendetegner skolen værdier mm. Herningvej Skole og indsatser rettet mod to-sprogede elever To-sprogede elevers udfordringer Hvad er faglige

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Udfordringer og behov for viden. En kortlægning af centrale aktørers perspektiver på udfordringer

Udfordringer og behov for viden. En kortlægning af centrale aktørers perspektiver på udfordringer Udfordringer og behov for viden En kortlægning af centrale aktørers perspektiver på udfordringer i folkeskolen 2013 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse 2015 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Skolers arbejde med at forberede elever til

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

1 Samarbejdet mellem skole og hjem

1 Samarbejdet mellem skole og hjem 1 Samarbejdet mellem skole og hjem Skole-hjem samarbejdet praktiseres under mange former som fx Forældremøder Skole-hjem samtaler med fokus på underretning om elevens udbytte af undervisningen og alsidige

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014 Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere

Kommunikationsstrategi på Korup Skole

Kommunikationsstrategi på Korup Skole Kommunikationsstrategi på Korup Skole Skolens hverdag fungerer bedst, når den er baseret på et respektfuldt samarbejde mellem skolens personale, elever og forældre. En kvalificeret kommunikation og information

Læs mere

AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA

AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA Christiane Bech, Udviklingskonsulent og projektleder Lene Mose Nielsen, Underviser RAMMERNE Projekt under Social- og Integrationsministeriet:

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Trivselslæseplan for 9. klasse

Trivselslæseplan for 9. klasse Trivselslæseplan for 9. klasse Selvstændig stillingtagen SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden af elevernes

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere