1. Indledning Baggrund for projektet Om slutevalueringen Datagrundlag Evalueringsmål de unge...

Transkript

1

2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund for projektet Om slutevalueringen Datagrundlag Evalueringsmål de unge De unge som målgruppe Kortlægning af eksisterende tilbud Oversigt over gennemførte aktiviteter for unge Refleksion over og viden om sundhed Handlekompetencer og adfærdsændringer Støtte til netværksdannelse Flere unge i uddannelse eller beskæftigelse Evalueringsmål for medarbejderne Medarbejderne som målgruppe Udvikling af viden og kompetencer Integrering af KRAMS i hverdagen Medarbejdere som rollemodeller Sundhedsvejledninger Evalueringsmål for projektets rammer Udviklingen af rammerne Sundhedspolitik Fysiske rammer Konklusioner og læringspunkter Konklusioner for projektet Forslag til læringspunkter Bilag Resultatet af sundhedsprofilerne Resultater fra start- og slutmålingen i forbindelse med sundhedsprofilerne Udvikling i sundhedstilstand mv Opsummering Bilag - Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på produktionsskolerne Resultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere... 43

4

5 1. Indledning 1.1 Baggrund for projektet KRAMS 4U har gennem de seneste tre år iværksat og understøttet sundhedsfremmende aktiviteter på og omkring produktionsskolerne i Hobro og Hadsund. Projektet er gennemført med støttemidler fra Sundhedsstyrelsen, der med Ung og Sundindsatsen sætter fokus på, at unge opnår redskaber og viden til bedre at håndtere egen sundhed. Denne indsats forventes at give de unge øgede muligheder for at opnå fodfæste på en uddannelse og/eller en arbejdsplads har med. Derudover har Ung og Sund-initiativerne til formål at give de fagpersoner, der er i daglig kontakt med målgruppen, redskaber til at arbejde med sundhedsfremme af udsatte unge. KRAMS 4U er målrettet unge på produktionsskolerne i Hadsund og Hobro, hvor sundhedsfremmende tiltag iværksættes som en integreret del af skoletilbuddet. Projektet er fra starten tænkt som en unik mulighed for at åbne en sundhedskommunikation med de svage unge (projektbeskrivelse). Tilbuddet omfatter både direkte sundhedsfremmende aktiviteter med et KRAMS-perspektiv 1, opbygning af sunde rammer på skolerne samt opbygningen af en model for integreret sundhedsvejledning på de to skoler. Det daglige arbejde i projektet er blevet varetaget af projektkoordinatoren i samarbejde med projektteamet, der består af to sundhedsvejledere og produktionsskolernes to normale vejledere. Derudover har der været nedsat en følgegruppe og en styregruppe med repræsentanter fra bl.a. forskellige kommunale forvaltninger, politiske udvalg, UU-vejledningen, Sund By og de to produktionsskoleledere. For at dokumentere projektets resultater gennemføres der som supplement til den tværgående 1 KRAMS-faktorer henviser til Kost, Rygning, Alkohol & stoffer, Motion og Sex. puljeevaluering for Sundhedsstyrelsen en intern evaluering af projektet i form af en midtvejsevaluering og en slutevaluering. Som grundlag for evalueringsarbejdet er der opstillet en programteori, som tydeliggør evalueringskriterierne dvs. de forhold, som evalueringen skal belyse. 1.2 Om slutevalueringen Den afsluttende evaluering har overordnet som formål at indsamle konkrete erfaringer, der vil give læring til det videre arbejde med sundhedsfremmende indsatser og fokus på de to skoler efter projektets afslutning. Evalueringsarbejdet blev igangsat primo 2009, hvor der i tæt samarbejde med projektteamet blev opstillet en overordnet programteori for de indsatser, som ligger i projektet. Programteorien ekspliciterer de forventninger og forestillinger man har til sammenhængen mellem indsatser, man gennemfører, og det output, de resultater og de langsigtede virkninger, man forventer. Derfor bygger forandringsteorien også i høj grad på den oprindelige projektbeskrivelse med dertil hørende mål og succeskriterier. Opstillingen af programteorien havde udover at give et stringent udgangspunkt for den løbende evaluering det formål, at den skulle understøtte projektleder og sundhedsvejleder i det løbende arbejde med at planlægge og implementere projektets aktiviteter og indsatser, fordi den netop bygger på projektbeskrivelsen for KRAMS 4U. Denne afsluttende evaluering anvender i vid udstrækning projektets programteori og de tilknyttede mål som udgangspunkt for at vurdere, i hvilken grad KRAMS 4U har levet op til forventningerne. Hvor midtvejsevalueringen havde som mål at indsamle og beskrive nogle konkrete erfaringer, der vil kunne give læring til den sidste del af projektperioden, så vil den afsluttende evaluering bidrage med viden om, hvordan man vil kunne videreføre de bedste af de initiativer, udviklingsprojektet har givet mulighed for at afprøve. NIRAS Konsulenterne 1

6 Dette notat har derfor til formål både at præsentere status for, hvad der gennem projektperioden er opnået i forhold til de tre overordnede evalueringsmål, der er opstillet i programteorien, samt beskrive hvilket potentiale der fremadrettet vil være for at udnytte den læring, projektet har genereret. 1.3 Datagrundlag Den afsluttende evaluering bygger på en række forskellige datakilder. De primære kilder er interviews gennemført i forbindelse med to besøgsdage i starten af februar 2011 samt et enkelt opfølgende fokusgruppeinterview med projektteamets fire vejledere i starten af marts På de to besøgsdage blev der gennemført interviews med to grupper af unge fra hhv. Hobro og Hadsund Produktionsskole, medarbejdergrupper fra begge skoler, projektets styregruppe og den projektansvarlige. Foruden de kvalitative interviews er inddraget resultater fra analysen af de sundhedsprofiler, som hovedparten af de nye elever ved starten og afslutningen af deres skoleforløb på de to produktionsskoler har skullet udfylde sammen med skolernes sundhedsvejledere. Sundhedsprofilerne giver et overblik over, hvilken overordnet sundhedstilstand og hvilke vaner produktionsskoleeleverne har i forhold til bl.a. motion, rygning, alkohol og stoffer ved skolestart og afslutning. Derudover giver resultaterne et indblik i den enkelte elevs udvikling eller fastholdelse af kompetencer, viden og tilstand indenfor forskellige aspekter af sundhed. Der er alt i alt 273 elever, som har gennemført enten en startmåling eller en slutmåling, men kun de 160 elever, som har besvaret både startog slutmålingen, indgår i denne rapports resultatgennemgang for at sikre et validt billede af elevernes udvikling. I rapporten inddrages også resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt medarbejderne på de produktionsskoler. 23 medarbejdere ligeligt fordelt på de to skoler har valgt at besvare spørgeskemaet om KRAMS 4Uprojektet. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført som en webbaseret undersøgelse i marts 2011 af en fagkonsulent fra Mariagerfjord Kommunes afdeling for Sundhed og Omsorg med vejledning fra NIRAS. Endelig bygger afrapporteringen på det skriftlige materiale, der er blevet tilvejebragt løbende om projektet igennem hele perioden herunder erfaringer og metodebeskrivelser fra de logbøger, som projektteamet løbende har udfyldt. NIRAS Konsulenterne 2

7 2. Evalueringsmål de unge 2.1 De unge som målgruppe Det overordnede mål for KRAMS 4U er, som det står defineret i projektbeskrivelsen, at give eleverne på de to produktionsskoler nogle nye redskaber og viden til at håndtere deres egen sundhed, hvilket på sigt forhåbentlig kan hjælpe dem til at komme i uddannelse eller arbejde. I projektets programteori er der opstillet en række delmål og succeskriterier, der relaterer sig til den indsats, som i KRAMS 4U-projektet er målrettet eleverne på produktionsskolerne. Et af delmålene er at kortlægge de eksisterende tilbud i kommunen for unge og bidrage med nye KRAMS-aktiviteter samt udviklingen af en metode for sundhedsvejledninger til de unge. Formålet med disse indsatser er bl.a. at give de unge viden og kompetencer til at håndtere egen sundhed samt at understøtte dem i relationsdannelse og netværksopbygning med fx andre unge og det lokale foreningsliv i kommunen. 2.2 Kortlægning af eksisterende tilbud Formålet med at kortlægge eksisterende relevante kommunale KRAMS-tilbud har været, at opnå overblik over og opdyrke relationer til de etablerede tilbud, som målgruppen af unge, vil kunne benytte sig af. Erfaringerne viser dog, at det har været mere end svært for projektet at etablere nogle relationer til eksterne samarbejdspartnere, som vil række ud over projektperioden. Det er som beskrevet i midtvejsevalueringen vurderingen, at der fra kommunal side mangler relevante sundhedstilbud til den gruppe af ikke-foreningsvante unge, som mange elever på de to produktionsskoler tilhører. Der er gennem projektet etableret kontakter til et mindre udvalg af foreninger, og der er enkeltstående eksempler på, at elever fra produktionsskolerne er blevet integreret i en forening bl.a. med hjælp fra en ekstern konsulent. Man kan søge om at få betalt sin motion. Jeg er startet i en håndboldklub, selv om jeg aldrig har spillet tidligere. Det er ikke sammen med nogle fra skolen mere. Men der er mange her fra byen, der går til det. Det er to gange om ugen og så kamp i weekenderne [ ]Jeg havde én med fra Sund By [ekstern konsulent der normalt arbejder i Sund By] de første to gange. (ung) Det er dog er ikke evaluators vurdering, at der er skabt et fundament for eksterne samarbejde, som er tilstrækkeligt rodfæstet til, at medarbejdere på de to skoler umiddelbart vil kunne henvise elever videre til tilbud, der kan håndtere og integrere dem. Denne holdning bakkes også op af projektleder og styregruppe. Vi er faktisk nået i mål med det meste, og det kommer bag på mig [ ] Det i forhold til foreningslivet har vi dog ikke fået løst. (styregruppe) En undersøgelse af de unges fritidsidrætsønsker, som KRAMS 4U fik gennemført i januar 2010, viser, at en overraskende stor andel (på op imod halvdelen) af de unge giver udtryk for at have lyst til at starte med en fritidsaktivitet. Begrænsninger i forhold til økonomi, manglende netværk til at følges med samt svage handlekompetencer i forhold til at omsætte motivation til konkret handling er de fremmeste barrierer for disse unge. Det må derfor anses som ret usandsynligt, at denne store gruppe af unge hvoraf mange har erfaringer fra fritidsaktiviteter kan blive integreret i et tilbud, med mindre der er nogen, som aktivt gør en indsats for at tage imod dem, eller indrette nogle tilbud, som kan håndtere de unge. Sund By synes dog at være på vej til at overtage den funktion, som KRAMS-medarbejderne har haft i forhold til at brobygge til det etablerede foreningsliv i kommunen, idet der er ved at blive åbnet op for et samarbejde. Samarbejdet er lykkedes i højere grad, end da vi var sammen sidst, og medarbejderne i Sund By har fået en bedre forståelse for de unge (projektleder) NIRAS Konsulenterne 3

8 Sund By var også oprindelig tiltænkt en betydelig rolle i KRAMS 4U s overgang fra projekt til drift. 2.3 Oversigt over gennemførte aktiviteter for unge I dette afsnit indledes med en oversigt over de væsentligste aktiviteter for de unge på produktionsskolerne, som er blevet igangsat i forbindelse med projektet, hvorefter resultaterne for de unge gennemgås. Aktiviteterne er kategoriseret efter KRAMSfaktorerne, men der indgår naturligvis også tværgående aktiviteter, som enten vedrører flere af KRAMS-faktorerne, eller de sociale aspekter af sundhed. Omfanget af aktiviteter samt den brede dækning af alle KRAMS-faktorer indikerer også, at det er lykkedes projektet at nå at iværksætte alle planlagte aktiviteter. I forhold til indsatser skitseret i programteorien, oplever jeg, at vi har været hele møllen rundt. (projektleder) Gennemførte aktiviteter for de unge Kost Madkurser Udarbejdelse af opskriftssamling Udarbejdelse af kostpolitik Rygning Rygestopevent Afholdelse af rygestopkurser Forsøg med sunde pausefællesskaber (med frugt og grønt samt aktiviteter i pauser) Udarbejdelse af rygepolitik Alkohol og stoffer Foredrag ved tidl. misbrugere/alkoholikere Besøg af misbrugskonsulent Motion Løbe-/ gåtræning, deltagelse i Fyrkatløb Pigegymnastik Tilbud om adgang til motionscenter Fodbold og rundbold (på tværs af linjer og skoler) Øvrige bevægelsesaktiviteter i idrætsfaciliteter Udarbejdelse af bevægelsespolitik Sund sex Kønsopdelt undervisning i prævention, jalousi, grænsesætning mv. Drama/information (udført af unge) til at illustrere ungdomskultur, problemstillinger og dilemmaer i forbindelse med kondomkampagne Udarbejdelse af sex-politik Alkoholprojekt, hvor der udvikles materiale til unge i forbindelse med alkoholkampagnen i uge 40 Drama (udført af unge) til at illustrere problemstillinger og udfordringer Tværgående aktiviteter KRAMS-workshop i samarbejde med Sund By Sundhedsvejledning/-coaching Udarbejdelse af alkohol- og misbrugspolitik Udarbejdelse af sundhedsprofiler Refleksion over og viden om sundhed Som nævnt indledningsvist, udarbejdes der en sundhedsprofil for de fleste elever, når de starter på produktionsskolerne. Formålet er, at øge de unges refleksion over egen sundhedstilstand, hvilket vil kunne motivere dem til at indhente ydereligere viden. Mange unge på produktionsskolerne har ifølge medarbejderne meget lidt bagage med hjemmefra, hvorfor det er op til skolen at give dem noget NIRAS Konsulenterne 4

9 evidensbaseret viden om sundhed og sunde vaner. De har ikke meget ballast med fra folkeskolen og hjemmefra. De er ikke i så god stand til at træffe kvalificerede valg selv, og der kan KRAMSspekterne komme indover og oplyse noget mere. (medarbejder) Mange af tilbuddene fra KRAMS 4U har et element af tilvalg over sig, hvilket betyder, at sundhedsprofilen og den dialog, der hører med er en af de aktiviteter, som flest elever har haft berøring med. Flere elever mener, at det har været med til at synliggøre nogle ikke erkendte vaner, at de blev tvunget til at vurdere egen tilstand og adfærd på KRAMS-emnerne. Derudover nævner enkelte unge det som en motivationsfaktor, at de via sundhedsprofilen vil kunne få synliggjort eventuelle forbedringer. Sundhedsprofilen handler om alt inden for KRAMS. Så kommer man til at kunne sammenligne, om det bliver bedre undervejs. (ung) Derudover er det evaluators vurdering, at udarbejdelsen af en sundhedsprofil er med til at skabe en indgang til de sundhedsfremmende tilbud, at den unge som standard indgår i dialog med skolens sundhedsvejleder. Hvor sundhedsprofilen primært kan siges at medføre øget refleksion over egen sundhed, så har mange af de sundhedsfremmende KRAMaktiviteter haft som direkte mål, at give de unge ny og større viden om KRAMS-faktorerne. Det er evaluators vurdering, at det i mange tilfælde er lykkedes rigtig godt, men det er også vurderingen, at nogle metoder virker bedre end andre, hvis de unge skal omsætte den tilegnede viden til handling, således at de aktivt gør noget i forhold til deres egen sundhedstilstand. En af de metoder, som skiller sig ud, er ung-tilung-metoden, hvor elever er med til at udtænke og udforme det informationsmateriale, det skuespil eller den sang, som skal være med til at udbrede viden om et specifikt emne. Metoden er blevet anvendt med succes i forbindelse med bl.a. kondomkampagnen og alkoholkampagnen. Vi blev spurgt på linjen, hvem der ville med. Vi forberedte os i et par uger, og det var faktisk rigtig sjovt at være med. Vi lavede et teaterstykke, hvor nogle piger dyrkede sex med nogle drenge, og så fik de kønssygdomme, og så sang vi en sang om det, hvor vi brugte nogle flamingopikke, man skulle sætte kondom på (ung) Erfaringer viser, at det typisk er den gruppe, som underviser de øvrige, der opnår den største viden om emnet udover at de oplever succesen ved at være ansvarlig for andres læring, hvilket vurderes at give en stor afsmitning på selvværd udvikling af handlekompetencer. De elever, som modtager informationen, får ikke nødvendigvis samme udbytte, men flere angiver alligevel, at de lytter lidt mere, når informationen bliver leveret med en jargon og vinkel, som de kan forholde sig til. Folk kunne komme og spørge om Klamydia, hvis de ikke vidste, hvad det var. Det er nemmere at spørge en veninde end at komme til éns mor eller lærer! (ung) Det, at 20 ud af 100 unge har været dybt optaget af et projekt, smitter af på resten af holdet, så det gør en forskel. At de fyrer dukketeater af i sig selv, det er ikke det, der rykker, men gruppen på de 20 kan flytte noget! (projektleder) Hverken projektkoordinator eller projektteam har oplevet, at det faglige niveau og alvoren i undervisningen forsvinder, når det er unge, som underviser andre unge. Vi sørger for at samle op og holder øje med, hvad de laver. Andre siger, at seriøsiteten bliver mindre, men det har vi ikke oplevet. (vejleder) En anden metode, som man har erfaring for virker, er oplæg fra personer, som har erfaringer på egen krop. Denne tilgang kan dog også rumme nogle vanskeligheder, hvis fascinationen af oplægsholderen bliver til en fascination af det, han/hun står og fortæller om. Omvendt vurderes det også at være det, der skal til for at nå de unge med budskabet. Han [oplægsholderen] vidste, hvad han talte om. Han havde erfaring fra noget, der var mere barsk end det, de kendte til, så de blev imponerede over ham, og han kommunikerede på en måde, så de følte, at han ville dem noget godt. (projektleder) Det er bedre, når man snakker om noget, man selv har prøvet, i stedet for det er noget, man har læst i en bog! (ung) Endelig har man opnået rigtig god erfaring med at indrette tilbud og aktiviteter, der er visuelle, konkrete og aktiverer de unge. Det skal kort sagt være noget, man kan stikke fingrene i og opleve. Metoden kan både anvendes i holdundervisning, såsom på et madværksted, og i forbindelse med en bredere oplysningsindsats fx en workshop om KRAMS-faktorer. NIRAS Konsulenterne 5

10 Jeg har været med til sådan noget madkursus, hvor vi skulle lære at lave sund med. Det var sjovt nok. Sund mad kan også være godt og mættende - det var faktisk meget skægt! (ung) Den der KRAMS-workshop var rigtig sjov. Inde i sexhulen kunne man tage en quiz osv. Man kunne selv lave noget. Det var en af de gode ting - man kunne selv røre ved tingene (ung) Blandt de unge på de to produktionsskoler er der bred enighed om, at inddragelse og aktivering er nøgleordene, og at det ikke er noget alternativ med traditionelle oplæg og envejskommunikation. Kondomkampagnen var det sjoveste, jeg har været med til. Sådan nogle ting hvor man kommer ud og er med til nogle ting [..] Når man bare skal sidde stille, og de snakker, så er man ved at falde i søvn. (ung) Samlet set kan det konkluderes, at man i projekt KRAMS 4U er lykkedes med at finde nogle metoder, som kan give bedre forudsætninger for, at de unge rent faktisk kan tilegne sig viden og gøre refleksioner over egen sundhed. Og der er ingen tvivl om, at de mest vellykkede aktiviteter som fx kondomkampagnen og KRAMS-workshoppen rent faktisk fungerer, som katalysator for en øget refleksion over egen sundhed Handlekompetencer og adfærdsændringer Blandt de unge, er der overordnet set stor tilfredshed med udvalget af aktiviteter med fokus på både kost, rygning, alkohol og stoffer, motion og sex, som de unge på skolerne kan melde sig på. Hovedparten af de interviewede unge giver udtryk for, at de har deltaget i flere forskellige aktiviteter, og resultaterne fra sundhedsprofilerne viser, at ca. 85 % af de unge er bevidste om, at de har deltaget i KRAMS-aktiviteter. Det er evaluators vurdering, at deltagelsen for flere af de unge har medført en udvikling af handlekompetencer, som har afstedkommet ændret adfærd og omlægning af vaner. Det gælder fx på kostområdet ændringerne i skolens rammer har betydet, at sukker ikke indtages i samme omfang som tidligere. Jeg er begyndt at drikke en masse mælk i stedet for cola og saftevand. (ung) Vi er tre ovre ved os, der har aftalt, at vi ikke må spise slik og sodavand osv. i to uger (ung) Omvendt har morgenmadsordningerne (med tvungen brugerbetaling) medført, at flere har oplevet, hvilket betydning det har for energiniveauet, at man ikke starter dagens arbejde på tom mave. Jeg har altid haft det sådan, at jeg ikke spiste morgenmad. Men når vi skal betale, har jeg så lært at spise morgenmad. Jeg kan godt mærke, at jeg har meget mere energi. (ung) Flere unge tilkendegiver også, at aktiviteterne er inkluderende i et omfang, de ikke har været vant til fra tidligere skolegang, hvilket også betyder, at de i større udstrækning får mod på at deltage. Det er evaluators vurdering, at mange af produktionsskoleeleverne har mange dårlige oplevelser med fra deres tidligere skoler og til en vis udstrækning føler sig stigmatiserede, og det indebærer, at aktiviteterne skal være på et niveau, hvor alle umiddelbart kan være med. Succeskriteriet kan godt bare være at få en god sundhedsoplevelse, da det kan være med til at bane vejen til mere omsiggribende ændringer. Jeg synes, idræt har været det sjoveste at være med til, fordi der ikke bliver sat for høje forventninger, så alle kan være med. På min gamle skole måtte jeg ikke være med, fordi jeg var for dårlig til badminton. (ung) Mange af de unge, der har deltaget aktivt i de forskellige tiltag, oplever nogle umiddelbare resultater, som kan anspore til en fastholdelse af vaneændringerne. Når jeg dyrker meget motion, så kan jeg nemmere falde i søvn om aftenen end normalt. Så falder jeg hurtigt i søvn. (ung) Der er dog også en vis skepsis blandt enkelte af de unge over for, hvor meget projektet reelt set betyder for dem og deres kammerater på lidt længere sigte. Mange mener, at det er svært at videreføre ændringerne i livsførelsen, når de er derhjemme og selv skal tage initiativet til at lave sund mad, undgå sukkerholdige drikke eller løbe en tur. Ser man på udviklingen i elevernes tilstand på sundhedsprofilerne, så vidner det heller ikke om, at KRAMS 4U-projektet har skabt mirakler med den korte tid, eleverne går på skolen. Af konkrete resultater kan fremhæves mindre indtag af sukkerholdige drikke på begge skoler (ca. 1/3 har mindsket deres forbrug), mindre indtag af alkohol og stoffer samt et fald i den andel af unge, som aldrig dyrker motion. Overordnet set er tendensen dog, at andelen af unge, som har gennemgået en positiv ændring, er NIRAS Konsulenterne 6

11 cirka lige så stor som andelen, der har gennemgået en negativ udvikling. For en nærmere gennemgang af resultaterne henvises til afsnit 6. Flere medarbejdere og projektteammedlemmer bruger da også metaforen, det handler om at plante et frø hos de unge. Evaluator kan ligeledes konkludere, at der må sættes spørgsmålstegn ved, hvor meget projektet reelt set betyder for de unge i forhold til at skabe varige forandringer. Mange både unge og medarbejdere erfarer nemlig, at ændringerne ikke rigtig slår igennem derhjemme, når de har forladt skolens område og selv har ansvaret for at tage initiativet til sundhedsfremmende tiltag. Det er også vurderingen, at der stadig er en forskel på, hvor meget de unge på tværs af de enkelte værkstedslinjer på skolen vil deltage i aktiviteterne. En linje har helt meldt sig ud af KRAMS det sidste halve år, og det er helt klart fordi, den er struktureret anderledes, end andre er, og der er også en anden holdning til sundhed dér. (vejleder) Derudover er de unge også meget følsomme over for gruppens holdning til en aktivitet, og de ser i vid udstrækning på, hvad gruppen gør, før de evt. beslutter sig for at deltage. Endelig nævner flere, at man skal være opmærksom på, at selv om man når mange, så vil der være en restgruppe af unge, som meget vanskeligt kan nås. Det bliver ofte de bedste elever, som kommer med. Man ved hvem der er stabil og kan trække igennem og holder sine aftaler, så på en eller anden måde vil der være en restgruppe, og der vil også være nogle, hvor man ikke ved, hvor meget der trænger igennem. Unge der på KRAMSmessen har set det hele efter fem minutter og derefter spørger, om de godt må gå hjem (medarbejder) Støtte til netværksdannelse Den måde, hvorpå man har indrettet mange aktiviteter og tilbud, fordrer dog til en styrkelse af relationer og netværk mellem de unge, som går på skolerne, da mange tiltag er gruppebaserede. Det er netop et mål for projektet, at indsatsen skal understøtte de unge i at skabe og styrke netværk gennem nye aktiviteter. Mange af vores aktiviteter foregår i grupper, og der bruger vi meget, at de unge bruger hinanden og hinandens erfaringer, og at de løfter hinanden og bruger hinandens viden. (projektleder) Erfaringerne fra projektteamet viser, at det godt kan få nogle uheldige konsekvenser for gruppedynamikken, hvis der er for stor udskiftning på holdene, hvilket i perioden før lavkonjunkturen startede var tilfældet ret ofte. Derudover kan det også være uheldigt, hvis der er modstand til en aktivitet hos nogen af de unge, som er øverst i hierarkiet og har meget at skulle have sagt i forhold til resten af gruppen. Det er evaluators indtryk, at mange af eleverne på produktionsskolerne tidligere har været en del af negative netværk, hvor der ikke var rum til at udvikle sig i en positiv retning hverken personligt eller sundhedsmæssigt. Konkret har man derfor med projektet ønsket at motivere flere unge til at blive aktive i fritiden, hvilket vil styrke deres positive netværk. Det må dog vurderes, at det ikke er entydigt, i hvor høj grad aktiviteterne er med til at skabe positive netværk for de unge. Flere unge giver udtryk for, at de er begyndt at træne med andre unge, og at der bliver skabt nogle sociale bånd mellem de unge, der deltager i aktiviteterne. Men samtidig har der også været meget lille tilslutning til aktiviteter, som ligger uden for skolernes område og åbningstid. Fx er det som tidligere nævnt ikke lykkedes i samme grad som forventet at skabe kontakter til kommunens foreningsliv, hvilket eller kunnet have bidraget til at integrere nogle af de unge i et positivt netværk, der er solidt forankret også efter projektperioden. 2.4 Flere unge i uddannelse eller beskæftigelse Som nævnt indledningsvist er det overordnede formål med projektet og hele Ung og Sundindsatsen at give de uafklarede og frafaldstruede unge øgede muligheder for at opnå fodfæste på en uddannelse og/eller en arbejdsplads. De foregående afsnit har vist, at flere unge på de to produktionsskoler har opnået større selvværd, handlekompetencer og selvrefleksion, hvilket kan ses som et udtryk for en større uddannelsesparathed. Omvendt er det dog også svært direkte at opgøre KRAMS 4U s indflydelse på de unges uddannelsessituation. Mange andre faktorer i de unges liv og i samfundet omkring dem spiller også ind. Flere af lærerne på de to produktionsskoler fremhæver dog, at de ser en klar sammenhæng mellem øget trivsel og sundhed og så det faglige udbytte, eleven kan få ud at et ophold på produktionsskolen. Dels i forhold til opbygning af kroppen, der kan være nødvendig for at komme i betragtning til en læreplads, dels i forhold til den koncen- NIRAS Konsulenterne 7

12 tration og motivation, som er en afgørende faktor for at tilegne sig viden i undervisningssituationen. Som en indikator på KRAMS 4U s resultater i forhold til de unges uddannelsesvalg er der for projektets kernemålgruppe (elever der har deltaget i sundhedsvejledning og aktiviteter) foretaget en registerbaseret opfølgning på de unges uddannelsessituation pr. primo april Undersøgelsen er gennemført via UU-vejledningen og sammenligner unge-gruppen mod den samlede gruppe af årige unge i kommunen 2. Tabel 3-1: Gennemførsel af ungdomsuddannelse for årige* for hhv. hele Mariagerfjord Kommune og kerneindsatsgruppen i KRAMS 4U-projektet Status Samlet Indsatsgruppe Gennemført 19,7 % 1,6 % for hele Mariagerfjord Kommune, men skal fortolkes under hensynstagen til, at de unge, der deltager i projektet, vurderes at være i risikogruppen for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse, da de netop går på et uddannelsesafklarende forløb. Det er derfor positivt, at en så stor andel unge er i gang med at uddanne sig. Ser man på udslusningsstatistikken fra de to skoler som indikerer hvor stor en andel af eleverne, der er kommet videre til beskæftigelse eller uddannelse over en femårig periode, er det vanskeligt at få øje på en sammenhæng mellem projektperioden og en stigning i andelen, der udsluses til job eller uddannelse. Figuren nedenfor viser status for de elever, der har forladt de to produktionsskoler de seneste fem år. Figur 3-1: Udslusningsstatistik for de to produktionsskoler for (i %) I gang 57,7 % 37,7 % Ikke i gang (samlet) - Midlertidige aktiviteter - Forberedende aktiviteter 22,7 % 7,1 % 11,6 % 60,7 % 24,6 % 29,5 % Andet Ledighed Ukendt Status 3,9 % 6,6 % I alt 100 % (3.057) 100 % (61) Note: Tabellen viser fordelinger på de tre hovedkategorier (gennemført, i gang og ikke i gang) der således summerer til 100 %. Derudover vises kategorien ikke i gang underopdelt på midlertidige aktiviteter, forberedende aktiviteter samt ukendt status. Oplysningerne er indhentet fra UUvejledningen med udgangspunkt i oplysninger om, hvem der udgør kernemålgruppen (unge der har modtaget både vejledning og deltaget i aktiviteter). * Unge i alderen 16-22, der stadig er i gang med grundskole eller klasse er af sammenlignelighedsgrunde fratrukket undersøgelsen. Tabellen ovenfor viser, at ca. 40 % af de unge, der har været en del af projektet, er i gang med eller allerede har gennemført en ungdomsuddannelse 3. Andelen er et stykke under gennemsnittet Hadsund Hobro Beskæftigelse Uddannelse Andet Ledighed Beskæftigelse 2 Der er valgt at sammenligne med denne aldersgruppe for at tage højde for, at de første deltagere i projektet i dag er op til 22 år. Sammenligningen er medtaget for at illustrere forskellen i uddannelsessituation mellem projektets unge og det kommunale gennemsnit. Uddannelse Relativt få unge fra projekterne har allerede gennemført en ungdomsuddannelse, hvilket naturligvis skal ses i sammenhæng med, at projekterne først startede i Der er derfor relativt få unge, som har kunnet nå at gennemføre en ungdomsuddannelse, medmindre de allerede var i gang ved projektstart. NIRAS Konsulenterne 8

13 Udviklingen over de seneste fem år skal naturligvis ses i sammenhæng med de seneste års økonomiske krise og det svingende optag på de to produktionsskoler. Det kan derfor være svært at isolere effekten af projektet, da der fx er en nøje sammenhæng mellem konjunkturudsving og antallet af lærepladser. Figur 3-2 viser dog, at andelen af elever fra Hobro Produktionshøjskole der kommer i uddannelse eller beskæftigelse er nogenlunde den samme i 2010 som i 2006, hvilket må siges at være flot, når man tager den generelle økonomiske afmatning i samfundet i betragtning. Omvendt viser tallene fra Hadsund Produktionsskole ikke helt samme billede. Samlet set, må det dog konkluderes, at det er svært entydigt at dokumentere effekten af KRAMS 4U på andelen af produktionsskoleelever, der kommer i uddannelse eller beskæftigelse. Udslusningsstatistikken påvirkes af mange forskellige faktorer, og forskydninger i det samlede billede kan lige så vel være et udtryk for ændringer i sammensætningen af elevgruppen, faldende efterspørgsel efter elever og lærlinge eller øvrige initiativer på produktionsskolerne, som det kan være et resultat af projektet. Figur 3-2: Andele af tidligere produktionsskoleelever fra , der er gået videre i uddannelse eller beskæftigelse (i %) Hadsund Uddannelse Hadsund Beskæftigelse Hobro Uddannelse Hobro Beskæftigelse Landsgennemsnit Uddannelse Landsgennemsnit Beskæftigelse Sammenholdes udslusningsstatistikken med landsgennemsnittet for produktionsskolerne, så synes tendensen at være den samme et fald i andelen, der kommer i beskæftigelse, og en stigning i andelen, der kommer i uddannelse 4. 4 Landsgennemsnittet for produktionsskoler er opgjort af UNI C for Undervisningsministeriet for og kan findes på denne hjemmeside: _produktionsskoler2009.ashx NIRAS Konsulenterne 9

14 3. Evalueringsmål for medarbejderne 3.1 Medarbejderne som målgruppe Fra projektstart har det haft høj prioritet at involvere og aktivere medarbejderne på de to produktionsskoler, og medarbejderne er i høj grad målgrupperne for den indsats, der ydes inden for projektets rammer. Hvor eleverne går på skolen i kortere perioder, kan medarbejderne være ansat i mange år. Derfor er alle enige om, at det er særdeles vigtigt, at medarbejderne tager projektet til sig og kommer til at føle ejerskab for det. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen blandt medarbejdere vidner også om, at der er sket en positiv udvikling gennem forløbet. Hvor fx 44 % af medarbejderne i foråret 2010 angav, at de havde et lille eller meget lille kendskab til projekt KRAMS 4U, så er andelen, som i dag svarer det samme kun 4,5 %. Både projektteam og styregruppe betegner forløbet som en kulturændringsproces, der uundgåeligt vil tage noget tid. Der er dog nogenlunde enighed om, at man er nået langt, selv om ambitionerne rækker videre. Jeg synes, at vi er kommet langt. Det kan godt ske, at vi kommer længere, men det er en skude, der skal vendes i vandet, og det gør man ikke fra dag et til dag to. Fokus har været medarbejderne, fordi de er her i 15 år, mens eleverne er her et halvt. Så hovedvægten for mig har været medarbejderne. (styregruppe) Mange af de aktiviteter, som er omtalt i forrige afsnit er indirekte eller direkte afhængige af medarbejdernes engagement. Direkte, fordi de er med til at sætte rammerne for, hvad man må og ikke må på de enkelte værkstedslinjer fx afholdelse af rygepauser, deltagelse i sundhedsfremmende aktiviteter mv. Indirekte, hvis de med negative tilkendegivelser om sundhedsinitiativerne eller med brud på skolens sundhedspolitikker kan være med til at underminere den øvrige indsats for med deres nedprioritering af tiltagene Udvikling af viden og kompetencer Det har hele tiden været ambitionen, at de medarbejdere, der havde kontakten til de unge, skulle udvikle deres viden om de unge og tilegne sig kompetencer, som ville kunnen anvendes i håndteringen af de unges problemstillinger. De unge skal kort sagt opleve, at medarbejderne er rustet til at tale om KRAMS-faktorerne med dem, ligesom de skal mærke, at medarbejderne har en viden om emnet og taler mere med dem om KRAMS end tidligere. Det er evaluators vurdering, at man fra projektgruppens side har været meget bevidste om, at vejen til et succesfuldt projekt går gennem medarbejderne. Således er der fra projektets start gjort en stor indsats for at informere medarbejderne om indholdet af projektet, ligesom de har været med til at definere de områder og temaer, som der var behov for at få mere viden om. Både medarbejdere og medlemmer af såvel projektgruppe som styregruppe giver udtryk for, at medarbejderne gennem første halvdel af projektperioden har udviklet såvel viden som kompetencer inden for KRAMS-faktorerne. Udsagnene bakkes op af resultaterne fra spørgeskemaet til medarbejderne, hvor andelen, der har stor eller meget stor viden om fx kost, i 2010 var cirka 50 %, mens den her cirka et år efter er på cirka 75 %. Mønsteret er det samme, hvad angår alle øvrige KRAMS-emner med undtagelse af kendskabet til stoffer, hvilket flere medarbejdere også angiver, har været underbelyst i projektet. Selvom der tydeligvis er sket et kompetenceløft og en positiv udvikling i vidensniveauet, hvad angår sundhedsfremme og KRAMS-faktorer i medarbejdergruppen som helhed, er det evaluators vurdering, at der stadig er plads til forbedring på enkelte af værkstederne. Dette er i særlig grad tilfældet, når det kommer til at omsætte den tilegnede viden til konkret handling og ændret adfærd. Det er stadig i høj grad op til de enkelte ledere af værkstederne at bestemme i hvor høj grad KRAMS 4U-projektet skal fylde noget i hverdagen, NIRAS Konsulenterne 10

15 og i projektgruppen efterspørges mere udførlige retningslinjer fra skoleledelsernes side om, hvad der kan forventes af lærerne som helhed og værkstedslederne i særdeleshed. Fremadrettet vil der i på produktionsskolerne fortsat være behov for at videreuddanne medarbejdergruppen, så den gode udvikling kan forsætte. Skolerne har fokus på yderligere uddannelse, og eksempelvis er flere af medarbejderne blevet uddannet til sundhedsambassadører i Integrering af KRAMS i hverdagen Det er evaluators vurdering, at der er stor forskel på, i hvilken grad det er lykkedes at integrere et fokus på KRAMS-faktorerne i hverdagen på alle værksteder. Et af de forhold, der kan fungere som en barriere for, at medarbejderne føler ejerskab for projektet er, at der ikke har været helt klarhed over, hvilken retning projektet skulle tage. Helt grundlæggende er der dog stadig den udfordring som også blev omtalt i midtvejsevalueringen at en del af medarbejdergruppen mener, at sundhedsprojektet fylder for meget og tager unødigt stort fokus fra produktionsskolernes kerneopgaver, som bl.a. er at klæde eleverne på til at starte på en ungdomsuddannelse eller et arbejde. Samtidigt med at en anden del af medarbejdergruppen ønsker at gøre det sundhedsfremmende arbejde til en integreret del af deres egen og elevernes hverdag, fordi de tror på projektets antagelse om, at en sundhedstilstand hos eleverne kan hjælpe dem med at komme og blive i uddannelse eller arbejde på længere sigt. Skellet mellem de to grupper, er dog knap så udtalt som tidligere. Flere af medarbejderne påpeger desuden, at de ikke føler sig så hjemmevante, når det kommer til at diskutere sundhedsfremme, hvilket også kan afstedkomme en vis usikkerhed, når det forventes, at alle indtager en rolle i projektet. Resultaterne fra spørgeskemaet viser, at det stadig kun er omkring halvdelen af medarbejderne, som i høj eller meget høj grad føler sig rustede til at snakke med de unge om KRAMS-faktorerne. Vi sidder og træder os selv på tæerne [i forhold til sund sex], ligesom lærerne gør ude på folkeskolen. Det er en svær opgave at få på sig, når man er omkring de unge hele tiden [ ] Få fat i nogle unge mennesker, det taler lidt mere for ung til ung i stedet. (medarbejder) Havde vi en dag til forberedelse, kunne vi nemmere ordne de ting, men det har vi ikke. Der skal være en ildsjæl der kan være med til at starte det op, når vi får ideer. Det kommer vi til at mangle. (medarbejder) Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen blandt medarbejdere viser dog også, at ca. 2/3 af medarbejderne i høj eller meget høj grad ønsker, at projektets tiltag fortsætter efter projektperioden. Kun en enkelt medarbejder på de to skoler ønsker decideret ikke, at de skal fortsætte. Medarbejderne giver også en række bud på, hvad der skal til, for at projektets tiltag kan fortsætte. Herunder: Skemalægning af de enkelte KRAMS-faktorer, så de ikke bliver glemt og/eller nedprioriteret Timer til værkstedsledere i forbindelse med aktiviteter Sørge for at ansvar for gennemførelse af aktiviteter ligger hos værkstederne og ikke enkelte medarbejdere, hvilket vil gøre det for sårbart Øget samarbejde med Sund By Sætte tid af til kurser og øvrig kompetenceudvikling, så viden ikke går tabt med årene Medarbejdere som rollemodeller Flere medarbejdere har svært ved at forene sig med tankegangen om, at de skal investere så meget af sig selv, at fx undgår at ryge, mens de er på arbejde. Mange føler stadig på trods af den proces man har været igennem med snak om værdigrundlag at det er en voldsom krænkelse af deres privatliv, at de opfordres til ikke at ryge, selv om de har lyst. Det er den der balance, man altid skal have. Man skal heller ikke være frelst. Eleverne skal også møde voksne, der er en slags mennesker, som ikke kun er pegefingre. Men diskussionen skal altid tages (medarbejder) De unges udsagn indikerer, at det er af stor betydning, hvordan lærerne bakker op om de sundhedsfremmende aktiviteter, hvis de også skal tage initiativer og politikker alvorlige. Tendensen er stadig, at der på enkelte værksteder er undervisere, som de unge godt ved, ikke prioriterer sundhedsfremmeaktiviteterne. Det kan være alt fra små løse bemærkninger til direkte opfordringer om ikke at deltage i aktiviteter. Medarbejderne betyder rigtig meget, når der skal rekrutteres unge til aktiviteterne. Måden, det bliver fortalt på, er altafgørende. Derfor er det også nog- NIRAS Konsulenterne 11

16 le af de samme linjer, vi ser flere deltagere fra. (projektleder) Der er dog sket en positiv udvikling siden midtvejsevalueringen, hvilket også fremgår af spørgeskemaundersøgelsen blandt medarbejdere (hvor kun en enkelt medarbejder ikke anser sig selv som rollemodel), så der er begrundet håb om, at der kommer en mere ensartet linje hos skolernes medarbejdere med tiden. Opbakningen til rollemodelstanken er også udtalt i styregruppen, som bl.a. rummer de to produktionsskoleledere. Værdidebat er nok det vigtigste. Man er rollemodel, uanset hvornår man er sammen med eleverne! [ ] Det spejler sig lynhurtigt. Det er meget meget vigtigere, end man tror (styregruppe) Det kan i hvert fald også konkluderes, at de unge går mere ind i det, hvis de kan mærke, at det er helhjertet fra lærernes side. Det er vigtigt, at lærerne deltager. Så kan man se, at lærerne gør noget ud af det, at det ikke kun er eleverne. Man hører jo også, at nogle af lærerne laver noget i fritiden (ung) Hvis man ikke lige selv orker, så er det godt, at lærerne en gang imellem lige får os sat i gang. (ung) Sundhedsvejledninger Et sidste mål for indsatsen centreret omkring medarbejderne er, at vejlederne skal udføre sundhedsvejledninger på skolen. Vejledningen drejer sig bl.a. om at gøre de unge bevidste om KRAMS-faktorerne og deres egen sundhedsmæssige tilstand. Sundhedsvejledningen bygger på at give handlekompetencer, men ellers laver vi ikke mange direkte tiltag, der direkte omhandle de sociale aspekter af sundhed (vejleder) Det er evaluators vurdering, at der i løbet af projektperioden er skabt et godt samarbejde mellem sundhedsvejlederne og skolernes normale studievejledning, men det har ikke vist sig mulig at integrere flere temaer i den normale vejledning af tidsmæssige årsager. Sundhedssamtalerne vurderes at være velegnede til at identificere mulige problemer hos de unge, og et forum hvor den unge - med udgangspunkt i dennes oplevelse af egen situation sammen med sundhedsvejlederen kan diskutere en videre udviklingsstrategi for den unge. De spænder vidt samtalerne: én vil stoppe med at ryge, én vil tabe sig, én sidder og gemmer sig. Og det griber hurtigt om sig - der er jo som regel en grund til fx overvægt, som stikker dybere [ ] De batter helt vildt de sundhedsvejledninger (vejleder) Enkelte af medarbejderne er dog lidt splittede, hvad angår sundhedsvejledningen, da de oplever, at nogle af unge nærmest bliver afhængige af vejledningen. Vi har oplevet ved nogle af vores piger, at de kan blive fuldstændig afhængige af det. Det er både godt og skidt [ ]Hun er ikke ansat som samtaleterapeut, og det kan vores elever misforstå lidt. Jeg mener ikke, det skal være terapeutiske samtaler, det kan vi ikke føre her, og det er KRAMSmedarbejderne ikke ansat til. De fleste unge, der er blevet interviewet, og som har modtaget vejledning, vurderer dog, at de har fået stor gavn af vejledningen. Man må få max. 6 vejledningsgange, men de hjælper så også rigtig meget. Hun gav mig fx en madplan, og hvis vi beder om det, så skal vi også følge op på den. (ung) Man har en, man kan snakke med om alt - hun har tavshedspligt [ ] Hun er god at snakke med faktisk. (ung) Styregruppemedlemmerne ser også sundhedsvejledningerne, som en væsentlig del af det fremadrettede tilbud til unge, der har behov for et afklarende forløb på en produktionsskole. Jeg synes, jeg får nogle flere og bedre argumenter for at sige, at produktionsskolen kan være et godt tilbud for dig. Det kan fx også give et løft til de unge, som har vægtproblemer og dårligt selvværd. Så kan de også lige tage en samtale med den unge og følge op, hvor de kan se muligheder for den unge. (styregruppe) Resultaterne fra ungdomsprofilerne viser, at 25 % af de elever, som har gennemført slutmålingen, har benyttet sig af tilbuddet om sundhedsvejledning på et eller andet tidspunkt i deres ophold på skolen. Og det er evaluators vurdering, at sundhedsvejledningen har givet et væsentligt bidrag til de gode resultater, som projektet har opnået. Vejledningen har været med til at understøtte den positive udvikling mange af eleverne har været i, og har kunnet imødekomme nogle af de potentielle årsager til tilbagefald såsom lavt selvværd, dårlige relationer til forældre, manglende erkendelse af faglige udviklingsområder mv. som NIRAS Konsulenterne 12

17 mange af produktionsskoleeleverne har med sig i bagagen. NIRAS Konsulenterne 13

18 4. Evalueringsmål for projektets rammer 4.1 Udviklingen af rammerne Ved siden af de to hovedmålgrupper for projektet produktionsskolemedarbejderne og de unge er der helt tilbage fra opstartsfasen også lagt vægt på, at projektet skulle udvikle rammerne for det sundhedsfremmende arbejde på de to skoler. Det være sig ikke kun de fysiske rammer, men også de værdimæssige rammer for sundhedsfremme, hvorunder medarbejdere og elever skal agere. Fælles for de fysiske og de værdimæssige rammer er, at de skal sikre, at der på skolen bliver skabt en synlighed og opmærksomhed om, hvordan man opfatter sundhed, og at de er fordrende for, at der kan ske en positiv sundhedsfremmende udvikling blandt elever og lærere Sundhedspolitik Som det har været ambitionen fra start, er der blevet udarbejdet elementer af en sundhedspolitik, der bl.a. har fokus på kost, motion, rygning og sex. Der er dog endnu ikke lavet en samlet sundhedspolitik på begge skoler. Derudover er der tendenser, som indikerer, at man stadig ikke er i mål, hvad angår implementeringen af politikkerne. I processen for udarbejdelsen af en overordnet sundhedspolitik er der blevet udviklet et processtyreværktøj, hvor udvalgte medarbejdere, forstander og sundhedsvejleder snakkede værdigrundlag og skolens holdning. Denne diskussion bliver beskrevet af medarbejdere og vejledere, som meget grundig, hvilket så også var med til at give et godt afsæt til den videre politikformulering. Det blev diskuteret til bund i forhold til de forskellige områder, og medarbejderne bød ind og sundhedsvejlederen tog noter, og vi diskuterede det tre gange, inden vi gik i gang med handling. (vejleder) Medarbejdernes diskussion er på enkelte områder mundet ud i en helt konkret beskrivelse af, hvilke medarbejdere, som skal være ansvarlige for bevægelsesaktiviteter, når KRAMS 4U-projektet stopper. Det skal bemærkes, at de unge ikke har fået mulighed for at indgå direkte i udformningen af skolernes sundhedspolitik, da der ikke er elever repræsenteret i projektets sundhedsudvalg på grund af de korte forløb, eleverne i gennemsnit tilbringer på en produktionsskole. Det er lige som i midtvejsevalueringen evaluators vurdering, at der er behov for en aktiv indsats fra skolens ledere og medarbejdere, hvis ikke sundhedspolitikken bare skal ende med at være et fint stykke papir, der ligger og samler støv i en skuffe. Tiltag og retningslinjer skal kun inddrages i sundhedspolitikken, hvis de er realiserbare, for hvis de ikke efterfølgende bliver håndhævet, mister de hurtigt al gyldighed og autoritet blandt lærere og elever. Det er medarbejdernes vurdering, at det ikke er så vanskeligt at indføre nye retningslinjer, som forventet. Der kom de her regler om rygning, og det var så dejligt, for så kunne vi sige nej. Ellers spurgte de hver halve time - det var så belastende [ ] Det har været rigtig, rigtig godt, at vi fik rygepolitikken. Før kom nogle til at ryge mere, end før de startede her. (medarbejder) Vi har fået den rygepolitik, hvor man kun kan stå to steder, hvis man vil ryge. Og lærerne står ved huset [ ] Det synes jeg er fint. Så kan det være, at folk ikke gider atgå ud og ryge. (ung) Fysiske rammer Man har med projektet KRAMS 4U også ønsket at skabe nogle fysiske rammer for elever og lærere, som kan være fordrende for den øvrige sundhedsfremmende indsats på skolerne. Blandt initiativerne er bl.a. opstilling af skåle med frugt og grønt, installering af beholdere med koldt vand for at minimere forbruget af sodavand samt indretning af forskellige steder, der kan motivere til fysisk aktivitet. I Hobro er der en vis utilfredshed med de fysiske rammer, som ifølge eleverne ikke fordrer til aktivitet i pauserne. NIRAS Konsulenterne 14

19 5. Konklusioner og læringspunkter 5.1 Konklusioner for projektet Den overordnede konklusion er, at man er lykkedes med at gennemføre mange KRAMSaktiviteter for målgruppen og har været med til at igangsætte en kulturforandringsproces på de to produktionsskoler, som bliver understøttet af en række nedskrevne sundhedspolitikker. Der er dog enkelte værkstedslinjer, som endnu ikke følger retningslinjerne, hvilket kan ses som et udtryk for, at ikke alle medarbejdere er enige i den nye profil, projektgruppen og til dels produktionsskolelederne ønsker, skolerne skal have. I projektledelsen er der enighed om, at man gennem projektperioden er nået langt, men at der stadig er plads til forbedringer. Bl.a. er samarbejdet med de lokale foreninger ikke kommet op at køre, som man havde håbet, lige som man godt kunne have ønsket, at man var nået længere i kulturforandringsprocessen Der har fra starten været fokuseret meget på kost og motion, og specielt kostkurserne har ifølge medarbejderne været populære blandt eleverne. Medarbejderne peger på, at de ting, der kan drive arbejdet med de unges sundhed, er rygepolitik, rollemodeller, grænsesætning og motion. Det kan konkluderes, at flere af de unge har opnået nye netværk og sociale relationer. Og det må forventes, at de på længere sigt, kan bruge de redskaber og den viden, som de har fået gennem projektet. Sundhedsvejledningen har bl.a. været med til at understøtte disse resultater, da omkring en fjerdedel af produktionsskolernes elever (baseret på sundhedsprofilen) har modtaget denne. De unge giver indtryk af at være positive og engagerede i forhold til projektet, men det er svært at give et entydigt billede af, hvilke resultater, de unge har opnået. Medarbejdere og projektteam forventer, at mange af de unge først på længere sigt kan omsætte den basale viden og de konkrete værktøjer, de har fået i projektet. Faktorer som let tilgængelighed, leg, aktivering/inddragelse i læringen samt faglig dialog synes at fremme de unges læring. Nogle af eleverne har reflekteret over den viden, som aktiviteterne har givet dem, og har forsøgt at ændre på deres usunde vaner. Flere af de unge har planer for fremtiden enten i form af arbejde eller uddannelse, og hovedparten af eleverne mener selv, at KRAMS projektet har været godt for dem. Cirka 40 % af de elever, som har været en del af kernemålgruppen for projektet, er enten i gang med eller har afsluttet en ungdomsuddannelse. Det lader sig dog vanskeligt gøre at isolere effekten af projektet på de unges uddannelsessituation, men det er evaluators vurdering, at projektet har bidraget til en større modenhed, selvrefleksion og selvværd som kan medføre optag på og gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Eleverne i Hadsund giver udtryk for, at rammerne for at udføre motion på skolen er gode, mens eleverne fra Hobro stadig savner flere muligheder for at lave noget på skolen. Rammerne er, ifølge projektlederen, vigtige for at give de unge lettere adgang til fysisk udfoldelse. Rygepolitikken omtales af både styregruppen, medarbejderne, projektlederen og de fleste unge som vellykket. Gennem rygepolitikken er lærere og elever blevet adskilt under rygepauser, og dette tiltag har haft en gavnlig virkning. Flere af medarbejderne finder det dog ikke problematisk at ryge sammen med eleverne, da de oplever, at det skaber et fællesskab og en tilknytning til eleverne. Eleverne oplever dog dette som utroværdigt. Rygepolitikken har ligeledes haft den utilsigtede konsekvens, at problemerne omkring stoffer er vokset grundet mindre kontrol med andre områder. Medarbejderne henviser til, at konsekvenserne på skolerne har været flydende, dette kommer også til udtryk gennem de unges udtalelser, der efterlader det indtryk, at der er forskellige regler, på de forskellige linjer. Selv om det naturligvis har været væsentlig, at de unge har haft gavn af projektet, så beskriver styregruppen, at der hele tiden har været enighed om, at det vigtigste var udvikling af metoder og praksis, der vil sikre længerevarende virkninger af indsatsen. Det kan konkluderes, at der gennem projektet er afprøvet i hvert fald tre konkrete til- NIRAS Konsulenterne 15