Arbejdsmarkedsredegørelse

Transkript

1 Arbejdsmarkedsredegørelse Arbejdsmarkedsrådenes vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet 1. kvartal 2002 Med prognose for udviklingen i beskæftigelse og ledighed samt redegørelse for flaskehalssituationen Marts 2002

2

3 Indhold 1. Sammenfatning Forventninger til beskæftigelsen Forventninger til ledigheden Flaskehalssituationen 4 2. Grundlaget for rådenes redegørelser Datagrundlag Udviklingen på arbejdsmarkedet Baggrund for vurderingerne af situationen 8 3. Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen Den offentlige sektor Fremstillingssektoren Bygge- og anlægssektoren Servicevirksomhed Sammenfatning af rådenes beskæftigelsesprognoser Forventninger til udviklingen i ledigheden Ledigheden i 1. kvartal Ledigheden i 4. kvartal Ledigheden opdelt på a-kassegrupper Ledigheden opdelt på AF-regioner Ledigheden opdelt på køn og alder Træfsikkerhed Flaskehals- og balanceproblemer i den offentlige sektor Aktuelle flaskehalsproblemer Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt Øvrige balanceproblemer Flaskehals- og balanceproblemer i fremstillingssektoren Aktuelle flaskehalsproblemer Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt Øvrige balanceproblemer 27

4 7. Flaskehals- og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren Aktuelle flaskehalsproblemer Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt Øvrige balanceproblemer Flaskehals- og balanceproblemer i servicesektoren Aktuelle flaskehalsproblemer Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt Øvrige balanceproblemer Initiativer på flaskehalsområderne 37 Bilag: 1 Forklaring af de anvendte begreber til beskrivelse af mangelsituationer på arbejdsmarkedet 2 Uddybende materiale vedr. rådenes forventninger til beskæftigelsen 3 Uddybende materiale vedr. rådenes forventninger til ledigheden 4 Initiativer til forebyggelse af flaskehalsproblemer

5 1 Sammenfatning 1 Sammenfatning 1.1 Forventninger til beskæftigelsen Skema 1.1 viser, hvilke brancher der forventes at have den mest positive udvikling i beskæftigelsen i 1. kvartal 2002, henholdsvis i 4. kvartal år 2002, når der sammenlignes med de tilsvarende kvartaler et år tilbage. Det skal indledningsvis fremhæves, at rådenes prognoser for beskæftigelsen er udarbejdet før finanslovsforslaget for 2002 blev offentliggjort. Skema 1.1 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen i 1. kvartal 2002 og 4. kvartal 2002 fordelt på brancher 1. kvartal kvartal 2002 STØRRE STØRRE * Sundhedsvæsen m.v. * Forretningsservice m.v. * Mineralolie-, kemisk og plastindustri mv. * Sundhedsvæsen m.v. * Sociale institutioner m.v. * Mineralolie-, kemisk og plastindustri m.v. * Engros- og agenturhandel undt. m. biler * Undervisning * Træ-, papir og grafisk industri * Engros- og agenturhandel undt. m. biler * Sociale institutioner m.v. UÆNDRET * Detailhandel og reparationsvirks. inkl. biler * Renovation, foreninger og forlystelser m.v. * Træ-, papir og grafisk industri * Post og telekommunikation * Nærings- og nydelsesmiddelindustri * Hotel- og restaurationsvirksomhed m.v. * Bygge- og anlægsvirksomhed * Energi- og vandforsyning, råstofudvinding * Jern- og metalindustri * Detailhandel og reparationsvirks. inkl. biler * Undervisning UÆNDRET * Jern- og metalindustri * Renovation, foreninger og forlystelser m.v. * Forretningsservice * Energi- og vandforsyning, råstofudvinding * Finansierings og forsikringsvirksomhed * Tekstil- og beklædningsindustri * Møbelind. og anden ind., herunder sten, MINDRE ler og glas * Landbrug, gartneri, skovbrug, fiskeri * Transportvirksomhed * Tekstil- og beklædningsindustri * Hotel- og restaurationsvirksomhed m.v. * Offentlig administration * Transportvirksomhed MINDRE * Møbelind. og anden ind., herunder sten, * Landbrug, gartneri, skovbrug, fiskeri ler og glas * Finansierings og forsikringsvirksomhed * Nærings- og nydelsesmiddelindustri * Offentlig administration * Bygge- og anlægsvirksomhed * Post og telekommunikation Anm.: Brancherne, som rådene forventer får en større beskæftigelse, er sorteret efter, hvor positive forventningerne er, således at brancherne med de mest positive forventninger er placeret øverst under kategorien større. På tilsvarende måde er brancherne, hvor der ventes en mindre beskæftigelse, sorteret, så brancherne med de mest negative beskæftigelsesforventninger er placeret øverst under kategorien mindre. Såfremt andelen af råd, der venter uændret beskæftigelse, udgør mere end 60 pct. af beskæftigelsen inden for den enkelte branche, kategoriseres dette som uændret beskæftigelse. (se også bilag 2, tabel 2a) Marts

6 1 Sammenfatning På baggrund af rådenes forventninger til udviklingen i beskæftigelsen fordelt på brancher fremgår det, at det høje beskæftigelsesniveau synes at stabilisere sig i 1. kvartal Beskæftigelsen ventes således stort set at være uændret i 1. kvartal 2002 sammenlignet med samme kvartal i De mest positive forventninger til beskæftigelsen er inden for sundhedsvæsenet samt mineralolie-, kemisk og plastindustri i 1. kvartal Rådene forventer derimod faldende beskæftigelse inden for blandt andet landbrug m.v. samt tekstil- og beklædningsindustri på kort sigt. Det er hovedsagelig de sjællandske regioner, der venter stigende beskæftigelse, undtaget er dog Storkøbenhavn, som venter uændret beskæftigelse i 1. kvartal Hovedparten af de jyske regioner venter ligeledes uændret beskæftigelse på kort sigt. Derimod ventes faldende beskæftigelse i Sønderjylland, Viborg og Fyn i 1. kvartal På langt sigt er der igen forventning om stigende beskæftigelse inden for størstedelen af brancherne. De største stigninger i beskæftigelsen ventes inden for forretningsservice og sundhedsvæsenet. Derimod ventes de største fald i beskæftigelsen inden for landbrug m.v. samt finansieringsog forsikringsvirksomhed. Der er generelt mere optimistiske forventninger til den samlede udvikling i beskæftigelsen i regionerne på langt sigt end på kort sigt. Således ventes stigende beskæftigelse i stort set alle regioner. Dog ventes faldende beskæftigelse i Viborg og Bornholm i 4. kvartal Forventninger til ledigheden Tabel 1.1 viser rådenes forventninger til ledigheden i 1. kvartal 2002 og 4. kvartal 2002 sammenholdt med de samme kvartaler året før. Rådene skønner, at der i 1. kvartal 2002 i gennemsnit vil være ledige, hvilket er et fald på knap personer (4,4 pct.) sammenlignet med samme kvartal året før. For 4. kvartal år 2002 venter rådene, at i gennemsnit personer vil være ledige. Sammenlignet med 4. kvartal 2001 svarer det til et fald på knap personer (0,9 pct.). 2 Marts 2002

7 1 Sammenfatning Tabel 1.1 Antal ledige omregnet til fuldtidsledige i 1. og 4. kvartal Kvartal 4. Kvartal *) *) Ændring i procent: ,6-7, ,4-0,9 *) Arbejdsmarkedsrådenes forventninger til udviklingen i ledigheden - baseret på rådenes vurderinger, som er afgivet i januar Skema 1.2 viser rådenes forventninger til udviklingen i ledigheden i 1. kvartal 2002 og 4. kvartal 2002 sammenlignet med de tilsvarende kvartaler året før fordelt på AF-regioner og a-kassegrupper. Skema 1.2 Forventninger til udviklingen i ledigheden i 1. kvartal 2002 og 4. kvartal 2002 fordelt på a-kassegrupper og AF-regioner A-kassegrupper AF-regioner 1. kvartal kvartal kvartal kvartal 2002 Fald Fald Fald Fald * Metalarbejdere * Byggefag * Storkøbenhavn * Vejle * Øvrige a-kasser * Øvrige a-kasser * Vestsjælland * Frederiksborg * Fremstillingsfag * Akademikere * Ribe * Århus * Akademikere * Metalarbejdere * Nordjylland * Ringkøbing * Selvstændige * Specialarbejdere * Fyn * Storkøbenhavn * Tekniske fuktionærer m.v. * Vejle * Vestsjælland * Funktionærer og tjeneste- Uændret * Storstrøm mænd m.v. * Funktionærer og tjeneste- * Frederiksborg Uændret * Handels- og kontorfunk- mænd m.v. * Århus * Storstrøm tionærer * Handels- og kontorfunk- * Roskilde * Kvindelige arbejdere tionærer * Sønderjylland Stigning * Specialarbejdere * Tekniske funktionærer m.v. * Viborg * Sønderjylland * Byggefag * Bornholm Stigning Uændret * Fyn * Kvindelige arbejdere * Ringkøbing * Ribe * Fremstillingsfag * Roskilde * Selvstændige Stigning * Viborg * Bornholm * Nordjylland Anm.: A-kassegrupper (AF-regioner), som rådene forventer får en mindre ledighed, er sorteret efter, hvor positive forventningerne er, således at a-kassegrupperne (AF-regionerne) med de mest positive forventninger er placeret øverst under kategorien fald. På tilsvarende måde er a-kassegrupper (AF-regioner), hvor der ventes en stigning i ledigheden, sorteret, så a-kassegrupperne (AF-regionerne) med de mest negative forventninger til ledighedsudviklingen er placeret øverst under kategorien stigning. Marts

8 1 Sammenfatning I 1. kvartal 2002 ventes faldende ledighed for alle a-kassegrupper. Det største fald i ledigheden ventes for metalarbejdere og øvrige a-kasser. Storkøbenhavn og Vestsjælland venter de største fald i ledigheden. Ringkøbing venter uændret ledighed, og Bornholm venter som den eneste region stigende ledighed i 1. kvartal På langt sigt (4. kvartal 2002) er billedet knap så positivt. Således ventes kun faldende ledighed for fem a-kasser, hvorimod der for de resterende a-kasser enten forventes stigende eller uændret ledighed. De største ledighedsfald ventes for byggefag og øvrige a-kasser. Den største stigning i ledigheden forventes for kvindelige arbejdere. Fordelt på regioner er billedet ligeledes mere negativt på langt sigt. Således ventes kun faldende ledighed i seks regioner, hvorimod der ventes stigende ledighed i syv regioner. De største fald i ledigheden forventes at være i Vejle og Frederiksborg. Modsat ventes de største ledighedsstigninger i Sønderjylland og Bornholm i 4. kvartal Flaskehalssituationen Det vurderes, at flaskehalssituationen på det offentlige område stort set er uændret sammenlignet med det foregående kvartal. Mange regioner har dog fortsat flaskehalsproblemer især for faggrupperne sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt folkeskolelærere, jf. skema 1.3. Skema 1.3 Flaskehalsproblemer på det offentlige arbejdsmarked i 1. kvartal 2002 Sundhed Sociale område Undervisning mv. * Sygeplejersker * Social- og sundhedsassistenter * Folkeskolelærere * Læger * Socialrådgivere og * Undervisere i IT * Lægesekretærer socialformidlere * Skatterevisorer * Jordemødre * Social- og * Gymnasielærere * Laboranter sundhedshjælpere * IT-medarbejdere * Audiologiassistenter * Psykologer * Radiografer Anm.: Flaskehalsproblemerne er opstillet efter, hvor mange regioner, der vurderer at have flaskehalsproblemer på området. 4 Marts 2002

9 1 Sammenfatning Det private arbejdsmarked er stadig præget af flaskehalse inden for langt de fleste brancher. Samlet set er der dog konstateret færre flaskehalse i 1. kvartal 2002 sammenlignet med 4. kvartal Det er især inden for servicesektoren samt bygge- og anlægssektoren, at der er konstateret færre flaskehalse. Det er fortsat kun Bornholm og Fyn, der ingen aktuelle flaskehalsproblemer har. Inden for bygge- og anlægsområdet er elektrikere den faggruppe, der er størst mangel på. Regionerne kan endvidere fortsat konstatere flaskehalsproblemer for maskinsnedkere med CNC-kendskab, smede, tømrere, ITpersonale samt bagere, jf. skema 1.4. Skema 1.4 Flaskehalsproblemer på det private arbejdsmarked i 1. kvartal 2002 Fremstilling Bygge- og anlæg Service * Maskinsnedkere med * Elektrikere * IT-personale CNC-kendskab * Tømrere og snedkere * Bagere * Smede * Gulvbelægningsarbejdere * Slagtere * Plastmagere m.v. * VVS-montører * Kokke * Svejsere * Murere * Tjenere * Maskinarbejdere med * Tekniske isolatører * Frisører CNC-kendskab * Glarmestre * Autolakerere * Værktøjsmagere * Anlægs- og bygningsstruktører * Køkken- og * Ingeniører * Bygningsmalere kantineassistenter * Elektronik- og * Brolæggere * Revisorer/finansmedarb. automatikmekanikere * Kloakmestre/rørlæggere * Advokatsekretærer * Elektronikteknikere * Anlægsgartnere * Bogholdere, regnsksabsass. * Industrislagtere * Engroshandelsassistenter * Møbelpolstrere * Lastbilmekanikere og land- * Procesoperatører (ny) brugsmask.mekanikere * Mejerister/mejeriteknikere * Smørrebrødsjomfruer * Skibsbyggere * Hotelreceptionister * Sprøjtestøbere * Delikatesseassistenter * Rørfittere * Tårn/mobilkranførere * Maskinteknikere * Skibsmaskinister * Industrioperatører * Tandklinikassistenter (ny) * Nådlere (ny) * Industrielektrikere (ny) Anm.: Flaskehalsproblemerne er opstillet efter, hvor mange regioner der vurderer at have flaskehalsproblemer på området. Marts

10

11 2 Grundlaget for rådenes prognoser 2 Grundlaget for rådenes redegørelser 2.1 Datagrundlag Som led i AF-systemets løbende overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet har de 14 arbejdsmarkedsråd vurderet udviklingen i beskæftigelsen og ledigheden i 1. kvartal 2002 og 4. kvartal Rådene har samtidig vurderet forekomsten af flaskehals- og balanceproblemer 1 og redegjort for forebyggende initiativer i denne sammenhæng 2. Rådenes vurderinger er bl.a. baseret på den viden om udviklingen på arbejdsmarkedet, som AF har opnået gennem godt virksomhedsbesøg og øvrige kontakter med både organisationer og nøglepersoner i 4. kvartal Stort set alle AF-regioner har etableret "faste paneler" bestående af nøglevirksomheder, som periodisk spørges om beskæftigelsesforventninger, uddannelsesbehov mv Udviklingen på arbejdsmarkedet Rådenes prognoser må ses i sammenhæng med den generelle økonomiske udvikling Rådenes prognoser er udarbejdet under indtryk af, at den danske økonomi fortsat er stabil, om end der er forventning om en svagere udvikling i økonomi og aktivitetsniveau end tidligere. Finansministeriet forventer ifølge den seneste Økonomisk Redegørelse fra januar 2002 samlet set en fremgang i beskæftigelsen i Danmark i Både inden for den private og den offentlige sektor forventer Regeringen stigninger i beskæftigelsen i 2001 Finansministeriet skønner i den Økonomiske Redegørelse fra januar 2002, at beskæftigelsen i den private sektor i 2002 vil falde med i forhold til I 2003 ventes beskæftigelsen at stige med personer i den private sektor. I den offentlige sektor ventes en stigning i beskæftigelsen på hhv og personer i 2002 og Finansministeriet vurderer, at arbejdsstyrken vil stige med i 2002 og i 2003 med personer. Endvidere forventer Finansministeriet et ledighedsniveau på personer i 2002 og i 1 En præcis definition af de anvendte begreber til beskrivelse af flaskehals- og balanceproblemerne på arbejdsmarkedet findes i bilag 1. 2 Se skema 4.A og B. Marts

12 2 Grundlaget for rådenes prognoser Således er der en forventning om, at ledighedsudviklingen kan have tendens til stagnation eller stigning blandt andet som konsekvens af den internationale økonomiske afmatning. Aktuelle tal fra Danmarks Statistik (opgjort på grundlag af ATPindbetalingerne) viser, at beskæftigelsesudviklingen er forholdsvis stabil fra 3. til 4. kvartal Således faldt den private beskæftigelse med personer, mens den offentlige beskæftigelse steg med personer fra 3. kvartal til 4. kvartal 2001 (sæsonkorrigerede tal). 2.3 Baggrund for vurderingerne af situationen Det væsentligste usikkerhedsmoment i beskæftigelses- og ledighedsprognosen knytter sig til udviklingen i den internationale økonomi og påvirkning heraf på det danske arbejdsmarked. Som tidligere nævnt skal det bemærkes, at Rådenes prognoser er udarbejdet før finanslovsforslaget for 2002 blev offentliggjort. Flere forhold har betydning for prognosernes sikkerhed Derudover spiller det en rolle for ledighedsprognosen, i hvilken takt det er muligt at fastholde og udbygge aktiveringsindsatsen og dermed antallet af aktiverede ledige. Udviklingen i beskæftigelsen og ledigheden påvirkes endvidere af, i hvilket omfang udbuddet af arbejdskraft har de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger. Er der en særlig gunstig økonomisk udvikling på bestemte områder i økonomien, kan der opstå mangel på arbejdskraft og måske egentlig flaskehalsproblemer, selv om der er ledig arbejdskraft. 8 Marts 2002

13 3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen 3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen Arbejdsmarkedsrådene har vurderet udviklingen i beskæftigelsen både i 1. kvartal 2002 i forhold til samme kvartal i 2001 og i 4. kvartal 2002 sammenholdt med 4. kvartal Rådenes vurderinger af beskæftigelsesudviklingen beskrives i det følgende. 3.1 Den offentlige sektor Det skal indledningsvis fremhæves, at rådenes prognoser for beskæftigelsen inden for den offentlige sektor er udarbejdet før finanslovsforslaget for 2002 blev offentliggjort. Figur 3.1 viser rådenes samlede vurdering af udviklingen i beskæftigelsen inden for udvalgte branchegrupper i den offentlige sektor i 1. kvartal 2001, 1. kvartal 2002 og 4. kvartal De enkelte regioners andel af beskæftigelsen i de enkelte brancher er brugt som vægte. Figur 3.1 Rådenes forventninger til udviklingen i beskæftigelsen i udvalgte branchegrupper inden for den offentlige sektor i 1. kvartal 2001, 1. kvartal 2002 samt 4. kvartal 2002 sammenholdt med samme kvartaler året før Større Uændret Mindre pct. pct. pct. Sociale institutioner 1. kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 4. kvt Sundhedsvæsen 1. kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 4. kvt Undervisning 1. kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 4. kvt Anm.: Rådenes forventninger til udviklingen i 1. kvartal 2002 og 4. kvartal 2002 er afgivet i januar 2002, mens forventningerne til beskæftigelsesudviklingen for 1. kvartal 2001 er afgivet i januar Skema 2.A og skema 2.B i bilag 2 giver en detaljeret oversigt over de enkelte råds vurderinger af de forskellige brancher. Marts

14 3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen Det er rådenes vurdering, at der er størst optimisme til beskæftigelsesudviklingen inden for sociale institutioner og sundhedsvæsen på kort sigt. Derimod er der knap så positive forventninger til beskæftigelsesudviklingen for undervisningssektoren i 1. kvartal 2002 sammenlignet med året før. På langt sigt, 4. kvartal 2002, er prognoserne generelt mere positive for hele det offentlige område. Således forventer råd, der repræsenterer ca. 50 pct. af beskæftigelsen, stigende beskæftigelse sammenlignet med samme kvartal i 2001 inden for hele det offentlige område. Især inden for undervisningssektoren er forventningerne til beskæftigelsen på langt sigt mere positive end på kort sigt. 3.2 Fremstillingssektoren Figur 3.2 angiver rådenes vurdering af udviklingen i beskæftigelsen inden for udvalgte branchegrupper i fremstillingssektoren. Inden for fremstillingssektoren findes de mest positive forventninger til beskæftigelsesudviklingen på kort sigt inden for kemisk- og plastindustri. De mest negative forventninger til beskæftigelsen findes inden for tekstil- og beklædningsindustrien i 1. kvartal Således venter råd, der repræsenterer over halvdelen af beskæftigelsen inden for branchen, at beskæftigelsen vil falde på kort sigt. Forventningerne til beskæftigelsesudviklingen inden for jern- og metalindustrien er noget mindre positive i 1. kvartal 2002 sammenlignet med samme kvartal Det høje beskæftigelsesniveau synes dog at have stabiliseret sig, idet råd, der repræsenterer 76 pct. af beskæftigelsen, enten venter uændret eller stigende beskæftigelse i 1. kvartal Inden for møbelindustrien er der også sket et skift til en mere negativ tendens i forventningerne til beskæftigelsesudviklingen i 1. kvartal 2002 sammenlignet med rådenes forventning til beskæftigelsen i 1. kvartal Således venter råd, der repræsenterer knap 42 pct. af beskæftigelsen inden for branchen, faldende beskæftigelse. Samtidig venter råd, der repræsenterer knap 30 pct. af beskæftigelsen, dog stigende beskæftigelse på kort sigt. 10 Marts 2002

15 3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen På langt sigt, 4. kvartal 2002, er der generelt mere positive forventninger til beskæftigelsen inden for hovedparten af brancherne i fremstillingssektoren. De mest positive forventninger til beskæftigelsesudviklingen i 4. kvartal 2002 er inden for kemisk- og plastindustri, nærings- og nydelsesmiddelindustri samt jern- og metalindustri. Figur 3.2 Rådenes forventninger til udviklingen i beskæftigelsen i udvalgte branchegrupper inden for fremstillingssektoren i 1. kvartal 2001, 1. kvartal 2002 samt 4. kvartal 2002 sammenholdt med samme kvartaler året før Større Uændret Mindre pct. pct. pct. Næring/Nyd.midd. 1. kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 4. kvt Jern/Metal 1. kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 4. kvt Kemisk/Plast 1. kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 4. kvt Møbelindustri 1. kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 4. kvt Tekstil/beklædning 1. kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 4. kvt Anm.: Se figur Bygge- og anlægssektoren Figur 3.3 viser rådenes vurdering af udviklingen i beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren. Bygge- og anlægssektoren har tidligere været en sektor med store Marts

16 3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen udsving i beskæftigelsen. Senest er udviklingen inden for sektoren blevet påvirket af de kraftige vinterstorme i december 1999 og januar 2000, der medførte en øget beskæftigelse på området. Figur 3.3 Rådenes forventninger til udviklingen i beskæftigelsen i udvalgte branchegrupper inden for bygge- og anlæg i 1. kvartal 2001, 1. kvartal 2002 samt 4. kvartal 2002 sammenholdt med samme kvartaler året før Større Uændret Mindre pct. pct. pct. Bygge- og anlægsvirksomhed 1. kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 4. kvt Anm.: Se figur 3.1. Som det ses i figuren, er beskæftigelsesniveauet inden for bygge- og anlægssektoren fortsat generelt højt, idet råd, der repræsenterer 67 pct. af beskæftigelsen, enten venter stigende eller uændret beskæftigelse i 1. kvartal Hertil skal tilføjes, at flere regioner venter faldende ledighed for branchen på kort sigt. Således venter råd, der repræsenterer en tredjedel af beskæftigelsen, faldende beskæftigelse i 1. kvartal På langt sigt er forventningerne dog mere positive end på kort sigt. Således forventer råd, der repræsenterer 88 pct. af beskæftigelsen, enten stigende eller uændret beskæftigelse i 4. kvartal Ligesom det kun er råd, der repræsenterer 12 pct. af beskæftigelsen, der venter faldende beskæftigelse på langt sigt. 3.4 Servicevirksomhed Figur 3.4 viser rådenes vurdering af udviklingen i beskæftigelsen inden for udvalgte branchegrupper i servicesektoren. Hovedparten af brancherne har positive forventninger til beskæftigelsesudviklingen inden for servicesektoren i 1. kvartal De mest positive forventninger til beskæftigelsesudviklingen på kort sigt ses inden for engrosvirksomhed. Modsat de sidste to år, er forretningsservice m.v. i 1. kvartal 2002 ikke længere den branche med den største stigning i beskæftigelsen. 12 Marts 2002

17 3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen Figur 3.4 Rådenes forventninger til udviklingen i beskæftigelsen i udvalgte branchegrupper inden for servicesektoren i 1. kvartal 2001, 1. kvartal 2002 samt 4. kvartal 2002 sammenholdt med samme kvartaler året før Større Uændret Mindre pct. pct. pct. Forretningsservice 1. kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 4. kvt Finansiering/Forsikring 1. kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 4. kvt Hotel 1. kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 4. kvt Post/Tele 1. kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 4. kvt Engros 1. kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 4. kvt Detail 1. kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 4. kvt Transport 1. kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 4. kvt Anm.: Se figur 3.1. Derudover er der sket en større ændring i beskæftigelsesudviklingen inden for hotel- og restaurationsvirksomhed i 1. kvartal 2002, idet kun råd, der repræsenterer 9 pct. af beskæftigelsen, venter en beskæftigelsesfremgang. Derimod ventede råd, der repræsenterede 41 Marts

18 3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen pct. af beskæftigelsen stigende beskæftigelse i samme kvartal for et år siden. Inden for brancherne Finansiering og forsikring samt transport ventes en mere negativ tendens i beskæftigelsesudviklingen i 1. kvartal 2002 end tidligere. På langt sigt er prognoserne generelt mere positive for hele servicesektoren. De mest positive forventninger til beskæftigelsen på langt sigt ventes igen at være inden for forretningsservice m.v.. De mest negative forventninger til beskæftigelsesudviklingen findes inden for finansierings- og forsikringsvirksomhed på langt sigt. Således forventer råd, der repræsenterer 76 pct. af beskæftigelsen, faldende beskæftigelse i 4. kvartal Den store andel, der venter faldende beskæftigelse, skyldes blandt andet, at København modsat tidligere nu også venter faldende beskæftigelse inden for branchen på langt sigt. Beskæftigelsesudviklingen inden for finansierings- og forsikringsvirksomhed har især det sidste år haft en negativ tendens i det meste af landet. Årsagen er fusioner, rationaliseringer og nedlæggelse af arbejdspladser, ligesom der er sket en vækst i antallet af internetbanker. Der er ligeledes negative forventninger til beskæftigelsesudviklingen inden for post- og televirksomhed på langt sigt. Således venter råd, der repræsenterer 44 pct. af beskæftigelsen, at beskæftigelsen falder i 4. kvartal 2002 sammenlignet med samme kvartal i Rådene vurderer blandt andet, at den stigende anvendelse af elektronisk kommunikation kan medføre nedgang i beskæftigelsen inden for branchen. 3.5 Sammenfatning af rådenes beskæftigelsesprognoser Det høje beskæftigelsesniveau synes at stabilisere sig i 1. kvartal 2002 Samlet set er der en tendens til, at det høje beskæftigelsesniveau har stabiliseret sig i 1. kvartal Således er den mest gennemgående udvikling en forventning om uændret beskæftigelse på kort sigt for flere brancher. Inden for den offentlige sektor er der mere positive forventninger til beskæftigelsesudviklingen. Hvorimod der ventes faldende beskæftigelse inden for enkelte brancher inden for fremstillings- og servicesektoren. 14 Marts 2002

19 3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen Det er hovedsagelig de sjællandske regioner, der fortsat venter stigende beskæftigelse generelt, mens størstedelen af de jyske regioner enten venter uændret eller faldende beskæftigelse i 1. kvartal På langt sigt er der positive forventninger til beskæftigelsen inden for hovedparten af brancherne På langt sigt er forventningerne til beskæftigelsesudviklingen overvejende positive. Således venter rådene stigende beskæftigelse inden for langt de fleste brancher. Det gælder alle områderne inden for den offentlige sektor og for hovedparten af brancherne inden for fremstillingssektoren og flere brancher inden for servicesektoren. Rådene har samlet set overvejende positive forventninger til beskæftigelsen på langt sigt; således forventer hovedparten af regionerne enten stigende eller uændret beskæftigelse. Dog forventer Bornholm og Viborg faldende beskæftigelse i 4. kvartal Marts

20

21 4 Forventninger til udviklingen i ledigheden 4 Forventninger til udviklingen i ledigheden 4.1 Ledigheden i 1. kvartal 2002 Figur 4.1 viser ledigheden i 1. kvartal for hvert af årene 1995 til Som det fremgår af figuren, har ledigheden været faldende siden Rådene skønner, at ledigheden i 1. kvartal 2001 vil være på personer. Figur 4.1 Ledigheden 1995 til 2002 for 1. kvartal Gnst. antal fuldtidsledige Tal for perioden : Danmarks Statistik. Tal for 1. kvt. 2002: Arbejdsmarkedsrådenes vurdering januar Ledigheden er således faldet fra knap personer i 1. kvartal 1995 til i 1. kvartal Sammenlignes skønnet for 1. kvartal i år med ledigheden i samme kvartal sidste år, ventes der et fald på ca personer eller et fald på 4,4 pct Ledigheden i 4. kvartal 2002 Tabel 4.1 viser en oversigt over rådenes forventninger til ledighedsudviklingen frem til 4. kvartal Marts

22 4 Forventninger til udviklingen i ledigheden Forventninger om fortsat faldende ledighed i hele 2002 For 4. kvartal 2002 skønner rådene, at ca personer vil være ledige. Sammenlignet med 4. kvartal 2001 svarer det til et fald på ca personer eller 0,9 pct. Ser man på den procentvise ændring fra 2001 til 2002, fremgår det endvidere af tabel 4.1, at ledigheden vil fortsætte med at falde i 2002, dog mere moderat i slutningen af året. Tabel 4.1 Antal ledige omregnet til fuldtidsledige Ændring i pct Jan. kvt ) 0,6-4,4 April kvt ) -1,0-3,7 Juli kvt ) -6,8-1,8 Okt. kvt ) -7,9-0,9 Hele året ,6 Noter: 1) Rådenes vurdering afgivet januar ) Rådenes vurdering afgivet august ) Rådenes vurdering afgivet oktober De kursiverede tal udtrykker arbejdsmarkedsrådenes forventninger til udviklingen. Kilde: Tal for 2000 til oktober kvartal 2001 (inkl.) Arbejdsmarkedsstyrelsens CRAM-statistik. 4.3 Ledigheden opdelt på a-kassegrupper Tabel 4.2 indeholder en oversigt over den forventede ledighed i 1. kvartal 2002 og 4. kvartal 2002, fordelt på a-kassegrupper. Ændringen i forhold til de tilsvarende kvartaler året før er angivet i parentes. På kort sigt ventes faldende ledighed for alle a-kasser Generelt har rådene positive forventninger til ledighedsudviklingen for 1. kvartal 2002 fordelt på a-kasseforsikrede. Således venter rådene faldende ledighed for alle a-kasserne. De største ledighedsfald ventes for metalarbejdere, øvrige a- kasser og fremstillingsfag Samlet venter rådene et fald i ledigheden på 5 pct. i 1. kvartal 2002 i forhold til samme kvartal året før. De kraftigste fald i ledigheden ventes for metalarbejdere (9 pct.), øvrige a-kasser (8 pct.) og fremstillingsfag (7 pct.). Til udviklingen i ledigheden for metalarbejdere i 1. kvartal 2002 skal nævnes, at hovedparten af rådene venter faldende ledighed for 18 Marts 2002