Arbejdsmarkedsredegørelse

Transkript

1 Arbejdsmarkedsredegørelse Arbejdsmarkedsrådenes vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet 2. kvartal 2003 Med prognose for udviklingen i beskæftigelse og ledighed samt redegørelse for flaskehalssituationen Juni 2003

2 Indhold 1. Sammenfatning Forventninger til beskæftigelsen Forventninger til ledigheden Flaskehalssituationen 3 2. Grundlaget for rådenes redegørelser Datagrundlag Udviklingen på arbejdsmarkedet Baggrund for vurderingerne af situationen 6 3. Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen Den offentlige sektor Fremstillingssektoren Bygge- og anlægssektoren Servicevirksomhed Sammenfatning af rådenes beskæftigelsesprognoser Forventninger til udviklingen i ledigheden Ledigheden i 2. kvartal Ledigheden i 1. kvartal Ledigheden for på a-kasser og ikke-forsikrede Ledigheden opdelt på AF-regioner Ledigheden opdelt på køn og alder Træfsikkerhed Flaskehals- og balanceproblemer i den offentlige sektor Aktuelle flaskehalsproblemer Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt Øvrige balanceproblemer Flaskehals- og balanceproblemer i fremstillingssektoren Aktuelle flaskehalsproblemer Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt Øvrige balanceproblemer 25

3 7. Flaskehals- og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren Aktuelle flaskehalsproblemer Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt Øvrige balanceproblemer Flaskehals- og balanceproblemer i servicesektoren Aktuelle flaskehalsproblemer Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt Øvrige balanceproblemer Initiativer på flaskehalsområderne 37 Bilag: 1 Forklaring af de anvendte begreber til beskrivelse af mangelsituationer på arbejdsmarkedet 2 Uddybende materiale vedr. rådenes forventninger til beskæftigelsen 3 Uddybende materiale vedr. rådenes forventninger til ledigheden 4 Initiativer til forebyggelse af flaskehalsproblemer

4 1 Sammenfatning 1 Sammenfatning 1.1 Forventninger til beskæftigelsen Skema 1.1 viser, hvilke brancher der forventes at have den mest positive udvikling i beskæftigelsen i 2. kvartal 2003, henholdsvis i 1. kvartal 2004, når der sammenlignes med de tilsvarende kvartaler et år tilbage. Skema 1.1 Forventningen til udviklingen i beskæftigelsen i 2. kvartal 2003 og 1. kvartal 2004 fordelt på brancher. 2. kvartal kvartal 2004 STØRRE STØRRE * Sundhedsvæsen m.v. * Forretningsservice * Forretningsservice * Mineralolie-, kemisk og plastindustri m.v. * Post og telekommunikation * Sundhedsvæsen m.v. * Transportvirksomhed * Post og telekommunikation * Bygge- og anlægsvirksomhed UÆNDRET * Renovation, foreninger og forlystelser m.v. UÆNDRET * Engros- og agenturhandel eksl. biler * Energi- og vandforsyning, råstofudvinding * Energi- og vandforsyning, råstofudvinding * Møbel- og anden industri, herunder sten, * Detailhandel og reparationsvirks.inkl. biler ler og glas * Hotel- og restaurationsvirksomhed m.v. * Detailhandel og reparationsvirks.inkl. biler * Undervisning * Transportvirksomhed * Træ-, papir og grafisk industri * Undervisning * Offentlig administration * Nærings- og nydelsesmiddelindustri * Finansierings og forsikringsvirksomhed * Renovation, foreninger og forlystelser m.v. * Nærings- og nydelsesmiddelindustri * Engros- og agenturhandel eksl. biler * Hotel- og restaurationsvirksomhed m.v. MINDRE * Landbrug, gartneri, skovbrug, fiskeri MINDRE * Jern- og metalindustri * Offentlig administration * Tekstil- og beklædningsindustri * Finansierings og forsikringsvirksomhed * Møbel- og anden industri, herunder sten, * Landbrug, gartneri, skovbrug, fiskeri ler og glas * Tekstil- og beklædningsindustri * Bygge- og anlægsvirksomhed * Jern- og metalindustri * Mineralolie-, kemisk og plastindustri m.v. * Træ-, papir og grafisk industri * Sociale institutioner m.v. * Sociale institutioner m.v. Anm.: Brancherne, som rådene forventer får en større beskæftigelse, er sorteret efter, hvor positive forventningerne er, således at brancherne med de mest positive forventninger er placeret øverst under kategorien "større". På tilsvarende måde er brancherne, hvor der ventes en mindre beskæftigelse, sorteret, så brancherne med de mest negative beskæftigelsesforventninger er placeret øverst under kategorien "mindre". Såfremt andelen af råd, der venter uændret beskæftigelse, udgør mere end 60 pct. af beskæftigelsen inden for den enkelte branche, kategoriseres dette som uændret beskæftigelse. (Se også bilag 2, tabel 2A). Juni

5 1 Sammenfatning Rådene venter, at beskæftigelsen generelt er mindre i 2. kvartal 2003 sammenlignet med 2. kvartal Der er dog forskel på rådenes forventninger til udviklingen i beskæftigelsen fordelt på brancher. Således er rådenes forventninger til beskæftigelsen generel positive for handels- og servicesektoren. Derimod forventer rådene mindre beskæftigelse inden for bygge- og anlægsvirksomhed samt fremstillingssektoren, herunder jern- og metalindustrien. For 1. kvartal 2004 venter rådene en mindre beskæftigelse for flere brancher sammenlignet med 1. kvartal Virksomheder inden for forretningsservice samt bygge- og anlægsområdet forventer en positiv udvikling i beskæftigelsen på længere sigt. 1.2 Forventninger til ledigheden Tabel 1.1 viser rådenes forventninger til antal ledige personer i 2. kvartal 2003 og 1. kvartal 2004 sammenholdt med de samme kvartaler året før. Tabel 1.1 Antal ledige omregnet til fuldtidsledige i 2. og 1. kvartal kvartal 1. kvartal * * Ændring i procent: % -6% % 14% % *) Arbejdsmarkedsrådenes forventninger til udvikingen i ledigheden - baseret på rådenes vurdering, som er afgivet i april 2003 Rådene skønner, at der i 2. kvartal 2003 i gennemsnit vil være ca ledige, hvilket er en stigning på knap personer (13 pct.) sammenlignet med samme kvartal året før. I 1. kvartal 2004 venter rådene, at der vil være ca ledige personer. Sammenlignet med 1. kvartal i år svarer det til en stigning 2 Juni 2003

6 1 Sammenfatning på ca personer (2 pct.). Skema 1.2 viser rådenes forventninger til udviklingen i ledigheden i 2. kvartal 2003 og 1. kvartal 2004 sammenlignet med de tilsvarende kvartaler året før fordelt på AF-regioner og a-kassegrupper. Skema 1.2 Forventninger til udviklingen i ledigheden i 2. kvartal 2003 og 1. kvartal 2004 fordelt på a-kassegrupper og AF-regioner. A-kassegrupper AF-regioner 2. kvartal kvartal kvartal kvartal 2004 Stigning Fald Stigning Fald * Akademikere * Nærings- og nydel- * Vestsjælland * Sønderjylland * Byggefag sesmiddel * Ribe * Ringkøbing * Metalarbejdere * Funktionærer og * Sønderjylland * Vestsjælland * Tekniske tjenestemænd m.v. * Frederiksborg * Storstrøm * Selvstændige * Specialarbejdere * Storkøbenhavn * Århus * Handels- og * Øvrige a-kasser * Fyn * Roskilde kontorfunktionærer * Byggefag * Roskilde * Frederiksborg * Specialarbejdere * Selvstændige * Vejle * Øvrige a-kasser * Århus Uændret * Funktionærer og Stigning * Ringkøbing * Nordjylland tjenestemænd m.v. * Akademikere * Nordjylland * Vejle * Nærings- og nydel- * Kvindelige arbejdere * Viborg sesmiddel * Tekniske * Storstrøm Stigning * Kvindelige arbejdere * Handels- og * Bornholm * Ribe kontorfunktionærer * Storkøbenhavn * Metalarbejdere * Fyn * Bornholm * Viborg Anm.: a-kassegrupper (AF-regioner), som rådene forventer får en mindre ledighed, er sorteret efter, hvor positive forventningerne er. Således er a-kassegrupper (AF-regioner) med de mest positive forventninger er placeret øverst under kategorien "fald". På tilsvarende måde er a- kassegrupper (AF-regioner) med de mest negative forventninger til ledighedsudviklingen placeret øverst under kategorien "stigning". I 2. kvartal 2003 ventes stigende ledighed for alle a-kassegrupper. De største stigninger i ledigheden ventes for akademikere, byggefaget og metalarbejdere. Alle regioner venter stigende ledighed i 2. kvartal De største ledighedsstigninger ventes i Vestsjælland, Ribe, Sønderjylland og Frederiksborg. På langt sigt (1. kvartal 2004) ventes der samlet set stigende ledighed. Den største stigning ventes for a-kassegruppen af akademikere. Dog Juni

7 1 Sammenfatning forventes faldende ledighed for flere a-kassegrupper herunder bl.a. for nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, funktionærer og tjenestemænd samt specialarbejdere. De fleste regioner venter faldende eller uændret ledighed på langt sigt. Dog venter fem regioner stigende ledighed. De største stigninger i ledigheden ventes i Ribe og Storkøbenhavn. 1.3 Flaskehalssituationen Det vurderes, at flaskehalssituation i 2. kvartal 2003 på det offentlige område stort set er uændret sammenlignet med det foregående kvartal. Mange regioner har fortsat flaskehalsproblemer især for faggrupperne sygeplejersker, læger samt folkeskolelærere, jf. skema 1.3. Skema 1.3 Flaskehalsproblemer på det offentlige arbejdsmarked i 2. kvartal Sundhed Sociale område Undervisning mv. * Sygeplejersker * Social- og sundheds- * Folkeskolelærere * Læger assistenter * Undervisere i IT/ * Lægesekretærer * Socialrådgivere og Speciallærer * Jordemødre socialformidlere * Gymnasielærere * Laboranter * Psykologer * Skatterevisorer * Radiografer * Social- og sundheds- * Ergo- og fysioterapeuter hjælpere * Audiologiassistenter Anm.: Flaskehalsproblemerne er opstillet efter, hvor mange regioner, der vurderer at have flaskehalse på området. Samlet set er der sket en forbedring i flaskehalssituationen på det private område i 2. kvartal 2003 sammenlignet med foregående kvartal. Inden for fremstillingssektoren er der færre råd, der forventer flaskehalsproblemer sammenlignet med forrige kvartal. Dette gælder blandt andet for værktøjsmagere sammenlignet med foregående kvartal. Inden for servicesektoren forventer færre råd flaskehalsproblemer for bagere. Regionerne kan endvidere fortsat konstatere flaskehalsproblemer for bl.a. 4 Juni 2003

8 1 Sammenfatning maskinsnedkere med CNC-kendskab, glarmestre samt bagere, jf. skema 1.4. Skema 1.4 Flaskehalsproblemer på det private arbejdsmarked i 2. kvartal Fremstilling Bygge- og anlæg Service * Industri- og maskinsnedkere * Glarmestre * Bagere med CNC-kendskab * Elektrikere * Kokke * Smede * Gulvbelægnings- * Slagtere * Svejsere arbejdere * Autolakerere * Maskinarbejdere med * Murere * Tjenere og uden CNC-kendskab * Anlægs- og bygnings- * Engroshandelsassistenter * Møbelpolstrere struktører * Lastbilmekanikere og land- * Plastmagere m.v. * VVS-montører brugsmask.mekanikere * Industrielektrikere * Brolæggere * Smørrebrødsjomfruer * Værktøjsmagere * Anlægsgartnere * Køkken- og * Elektronik- og * Tømrere kantineassistenter automatikmekanikere * Tagdækkere * Hotelreceptionister * Industrioperatører * Bygningsmalere * Revisorer/finansmedarb. * Kølemontører * Tekniske isolatører * Bogholdere, regnsksabsass. * Nådlere * Kloakmestre/rørlæggere * Tårn/mobilkranførere * Industrilakerere * Skibsmaskinister * Møbelsnedkere * Lokomotivfører * Ingeniører * Elektrofagtekniker * Elektronikteknikere Anm.: Flaskehalsproblemerne er opstillet efter, hvor mange regioner, der vurderer at have flaskehalse på området. Juni

9 2 Grundlaget for rådenes prognoser 2 Grundlaget for rådenes redegørelser 2.1 Datagrundlag Som led i AF-systemets løbende overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet har de 14 arbejdsmarkedsråd vurderet udviklingen i beskæftigelsen og ledigheden i 2. kvartal 2003 og 1. kvartal Rådene har samtidig vurderet forekomsten af flaskehals- og balanceproblemer 1 og redegjort for forebyggende initiativer i denne sammenhæng 2. Rådenes vurderinger bygger bl.a. på virksomhedsbesøg Rådenes vurderinger er bl.a. baseret på den viden om udviklingen på arbejdsmarkedet, som AF har opnået gennem ca virksomhedsbesøg og øvrige kontakter med både organisationer og nøglepersoner i 1. kvartal Stort set alle AF-regioner har etableret "faste paneler" bestående af nøglevirksomheder, som periodisk spørges om beskæftigelsesforventninger, uddannelsesbehov m.v Udviklingen på arbejdsmarkedet Rådenes prognoser må ses i sammenhæng med den generelle økonomiske udvikling Rådenes prognoser er udarbejdet under indtryk af, at den danske økonomi fortsat er robust. Dog har den internationale økonomiske afmatning påvirket forventningerne til udviklingen i Danmarks økonomi. Samlet set forventer Finansministeriet, at beskæftigelsen falder i 2003 Rådene bygger deres prognoser på forventninger om, at der kan blive tale om en ny udvikling i konjunkturerne på flere områder, især inden for fremstillingssektoren i Finansministeriet forventer en tilbagegang i beskæftigelsen i Danmark i 2003, mens beskæftigelsen ventes at stige i Finansministeriet skønner således i Økonomisk Redegørelse fra maj 1 En præcis definition af de anvendte begreber til beskrivelse af flaskehals- og balanceproblemerne på arbejdsmarkedet findes i bilag 1. 2 Se skema 4.A og B. Juni

10 2 Grundlaget for rådenes prognoser 2003, at beskæftigelsen i den private sektor i 2003 vil falde med personer i 2003 i forhold til I 2004 ventes beskæftigelsen at stige med ca personer i den private sektor. I den offentlige sektor ventes en stigning i beskæftigelsen på i henholdsvis 2003 og Uændret beskæftigelse Finansministeriet vurderer, at arbejdsstyrken vil stige med knap personer i 2003 og i 2004 med ca personer. Endvidere forventer Finansministeriet et ledighedsniveau på personer i 2003 og i Aktuelle tal fra Danmarks Statistik (opgjort på grundlag af ATPindbetalingerne) viser, at den samlede beskæftigelse er steget med 600 fuldtidspersoner fra 4. kvartal 2002 til 1. kvartal 2003, når der korrigeres for sæsonbetingede bevægelser. Flere forhold har betydning for prognosernes sikkerhed 2.3 Baggrund for vurderingerne af situationen Det væsentligste usikkerhedsmoment i beskæftigelses- og ledighedsprognosen knytter sig til udviklingen i den internationale økonomi, herunder udviklingerne på det amerikanske og det tyske marked og påvirkning heraf på det danske arbejdsmarked. Derudover spiller det en rolle for ledighedsprognosen, i hvilket omfang ledige aktiveres og dertil hvor mange personer, der benytter muligheden for orlov. 8 Juni 2003

11 3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen 3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen Arbejdsmarkedsrådene har vurderet udviklingen i beskæftigelsen både i 2. kvartal 2003 i forhold til samme kvartal i 2002 og i 1. kvartal 2004 sammenholdt med 1. kvartal Rådenes vurderinger af beskæftigelsesudviklingen beskrives i det følgende. 3.1 Den offentlige sektor Figur 3.1 viser rådenes samlede vurdering af udviklingen i beskæftigelsen inden for udvalgte branchegrupper i den offentlige sektor i 2. kvartal 2002, 2. kvartal 2003 og 1. kvartal De enkelte regioners andel af beskæftigelsen i de enkelte brancher er brugt som vægte. Figur 3.1 Rådenes forventninger til udviklingen i beskæftigelsen i udvalgte branchegrupper inden for den offentlige sektor i 2. kvartal 2002, 2. kvartal 2003 samt 1. kvartal 2004 sammenholdt med samme kvartaler året før Større Uændret Mindre pct. pct. pct. Sociale institutioner 2. kvt i fht. 2. kvt kvt i fht. 2. kvt kvt i fht. 1. kvt Sundhedsvæsen 2. kvt i fht. 2. kvt kvt i fht. 2. kvt kvt i fht. 1. kvt Undervisning 2. kvt i fht. 2. kvt kvt i fht. 2. kvt kvt i fht. 1. kvt Anm.: Rådenes forventninger til udviklingen i 2. kvartal 2003 og 1. kvartal 2004 er afgivet i april 2003, mens forventningerne til beskæftigelsesudviklingen for 2. kvartal 2002 er afgivet i april Skema 2.A og skema 2.B i bilag 2 giver en detaljeret oversigt over de enkelte råds vurderinger af de forskellige brancher. Rådene venter større beskæftigelse for sundhedsvæsenet i 2. kvartal 2003 sammenlignet med tilsvarende kvartal i Derimod venter rådene mindre beskæftigelse for sociale institutioner, idet råd, der repræsenterer 34 pct. af beskæftigelsen, venter mindre Juni

12 3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen beskæftigelse i 2. kvartal 2003 sammenlignet med 2. kvartal Undervisningssektoren kendetegnes af, at råd, der repræsenterer 66 pct. af beskæftigelsen, venter en uændret beskæftigelse. På langt sigt venter rådene ligeledes den mest positive udvikling i beskæftigelsen i den offentlige sektor inden for sundhedsvæsen. 3.2 Fremstillingssektoren Figur 3.2 angiver rådenes vurdering af udviklingen i beskæftigelsen inden for udvalgte branchegrupper i fremstillingssektoren. På kort sigt venter råd, der repræsenterer hovedparten af beskæftigelsen inden for jern- og metal-, tekstil- og beklædnings-, samt møbelindustrien, at beskæftigelsen er mindre i 2. kvartal 2003 sammenlignet med samme kvartal sidste år. På kort sigt venter fem råd, der repræsenterer 46 pct. af beskæftigelsen, beskæftigelsestilbagegang for kemisk- og plastindustri i 2. kvartal 2003 sammenlignet med samme kvartal i Samtidig venter tre råd, der repræsenterer 30 pct. af beskæftigelsen dog større beskæftigelse i kvartalet. På langt sigt, 1. kvartal 2004, findes de mest positive forventninger til beskæftigelsesudviklingen inden for kemisk- og plastindustrien og nærings- og nydelsesmiddelindustrien. På langt sigt venter flere råd ligeledes mindre beskæftigelse for jernog metalindustrien, idet råd, der repræsenterer 42 pct. af beskæftigelsen, venter beskæftigelsestilbagegang i 1. kvartal 2004 sammenlignet med 1. kvartal Samtidig venter tre råd, der repræsenterer 36 pct. af beskæftigelsen, større beskæftigelse i kvartalet. 10 Juni 2003

13 3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen Figur 3.2 Rådenes forventninger til udviklingen i beskæftigelsen i udvalgte branchegrupper inden for fremstillingssektoren i 2. kvartal 2002, 2. kvartal 2003 samt 1. kvartal 2004 sammenholdt med samme kvartaler året før Større Uændret Mindre pct. pct. pct. Næring/Nyd.midd. 2. kvt i fht. 2. kvt kvt i fht. 2. kvt kvt i fht. 1. kvt Jern/Metal 2. kvt i fht. 2. kvt kvt i fht. 2. kvt kvt i fht. 1. kvt Kemisk/Plast 2. kvt i fht. 2. kvt kvt i fht. 2. kvt kvt i fht. 1. kvt Møbelindustri 2. kvt i fht. 2. kvt kvt i fht. 2. kvt kvt i fht. 1. kvt Tekstil/beklædning 2. kvt i fht. 2. kvt kvt i fht. 2. kvt kvt i fht. 1. kvt Anm.: Se figur Bygge- og anlægssektoren Figur 3.3 viser rådenes vurdering af udviklingen i beskæftigelsen for bygge- og anlægssektoren. Som det fremgår af figuren ventes beskæftigelsestilbagegang inden for bygge- og anlægssektoren på kort sigt, idet råd, der repræsenterer 50 pct. af beskæftigelsen, venter at beskæftigelsen i 2. kvartal 2003 bliver mindre end i 2. kvartal Juni

14 3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen Rådene i Frederiksborg, Vestsjælland, Storstrøm, Fyn, Sønderjylland, Ribe og Nordjylland venter faldende beskæftigelse for branchen på kort sigt. Figur 3.3 Rådenes forventninger til udviklingen i beskæftigelsen inden for bygge- og anlæg virksomhed i 2. kvartal 2002, 2. kvartal 2003 samt 1. kvartal 2004 sammenholdt med samme kvartaler året før Større Uændret Mindre pct. pct. pct. Bygge- og 2. kvt i fht. 2. kvt anlægsvirksomhed 2. kvt i fht. 2. kvt kvt i fht. 1. kvt Anm.: Se figur 3.1. På langt sigt er der mere positive forventninger til beskæftigelsen. Således venter råd, der repræsenterer 79 pct. af beskæftigelsen i byggeog anlægssektoren, at beskæftigelsen enten vil blive uændret eller større i 1. kvartal 2004 sammenlignet med 1. kvartal Servicevirksomhed Figur 3.4 viser rådenes vurdering af udviklingen i beskæftigelsen inden for udvalgte branchegrupper i servicesektoren. Inden for flere brancher ventes der en uændret beskæftigelse i 2. kvartal 2003 sammenlignet med tilsvarende kvartal i Det drejer sig om engros- og agenturhandel, detailhandel samt hotel- og restaurationsbranchen. For både detailhandel og hotel- og restaurationsbranchen venter flere råd dog samtidig større beskæftigelse. Inden for forretningsservice, post- og televirksomhed samt transportvirksomhed forventer råd, der repræsenterer omkring 30 pct. af beskæftigelsen større beskæftigelse i 2. kvartal 2003 sammenlignet med tilsvarende kvartal i Samtidig venter flere råd dog mindre beskæftigelse for brancherne. For finansierings- og forsikringsvirksomhed venter råd, der repræsenterer 40 pct. af beskæftigelsen mindre beskæftigelse i 2. kvartal 2003 sammenlignet med 2. kvartal Juni 2003

15 3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen Figur 3.4 Rådenes forventninger til udviklingen i beskæftigelsen i udvalgte branchegrupper inden for servicesektoren i 2. kvartal 2002, 2. kvartal 2003 samt 1. kvartal 2004 sammenholdt med samme kvartaler året før. Større Uændret Mindre pct. pct. pct. Forretningsservice 2. kvt i fht. 2. kvt kvt i fht. 2. kvt kvt i fht. 1. kvt Finansiering/Forsikring 2. kvt i fht. 2. kvt kvt i fht. 2. kvt kvt i fht. 1. kvt Hotel 2. kvt i fht. 2. kvt kvt i fht. 2. kvt kvt i fht. 1. kvt Post/Tele 2. kvt i fht. 2. kvt kvt i fht. 2. kvt kvt i fht. 1. kvt Engros 2. kvt i fht. 2. kvt kvt i fht. 2. kvt kvt i fht. 1. kvt Detail 2. kvt i fht. 2. kvt kvt i fht. 2. kvt kvt i fht. 1. kvt Transport 2. kvt i fht. 2. kvt kvt i fht. 2. kvt kvt i fht. 1. kvt Anm.: Se figur 3.1. På langt sigt findes de mest negative forventninger til beskæftigelsen inden for finansierings- og forsikringsvirksomhed. Således forventer råd, der præsenterer 75 pct. af beskæftigelsen, en mindre beskæftigelse. Juni

16 3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen For flere brancher venter hovedparten af rådene uændret beskæftigelse på langt sigt. Det drejer sig om hotel- og restaurationsbranchen, en gros- og agenturhandel, detailhandlen samt transportvirksomhed. For forretningsservice forventer råd, der repræsenterer 75 pct. af beskæftigelsen stigende beskæftigelse i 1. kvartal 2004 sammenlignet med 1. kvartal Sammenfatning af rådenes beskæftigelsesprognoser Samlet set venter rådene mindre beskæftigelse på kort sigt. Der er dog forskel brancherne imellem. Således forventer rådene en større beskæftigelse for bl.a. sundhedsvæsen og forretningsservice. Rådene venter derimod, at beskæftigelsen bliver mindre for flere brancher i fremstillingssektoren, herunder jern- og metalindustrien, bygge- og anlægssektoren samt sociale institutioner. Samtidig venter rådene, at beskæftigelsen som hovedtendens er uændret for bl.a. flere brancher inden for servicesektoren samt undervisningssektoren. På langt sigt ventes også mindre beskæftigelse samlet set. Som på kort sigt er der forskel på forventningerne til beskæftigelsesudviklingen i brancherne. Således venter rådene, at der vil være en større beskæftigelse for bl.a. forretningsservice, mineralolie- og kemisk industri samt sundhedsvæsen. Derimod venter rådene, at beskæftigelsen vil blive mindre for bl.a. finansiering samt jern- og metalindustrien. Rådene venter endvidere, at beskæftigelsen vil være uændret for bl.a. møbelindustri og detailhandlen. 14 Juni 2003

17 4 Forventninger til udviklingen i ledigheden 4 Forventninger til udviklingen i ledigheden 4.1 Ledigheden i 2. kvartal 2003 Figur 4.1 viser ledigheden i 2. kvartal for hvert af årene 1995 til Som det fremgår af figuren, har ledigheden været faldende i perioden fra 1995 til Ledigheden er således faldet fra ca personer i 2. kvartal 1995 til ca personer i 2. kvartal Figur 4.1 Ledigheden for 2. kvartal, 1995 til Gnst. antal fuldtidsledige Tal for perioden : Danmarks Statistik. Tal for 2. kvt. 2003: Arbejdsmarkedsrådenes vurdering april I 2. kvartal 2003 vurderer rådene, at der vil være ca ledige personer. Sammenlignes rådenes prognoser for 2. kvartal 2003 med ledigheden i samme kvartal sidste år, ventes det, at der vil være godt flere ledige personer, svarende til en stigning på ca. 13 pct Ledigheden i 1. kvartal 2004 Tabel 4.1 viser en oversigt over rådenes forventninger til ledighedsudviklingen frem til 1. kvartal For 1. kvartal 2004 skønner rådene, at ca personer vil være ledige. Sammenlignet med 1. kvartal 2003 svarer det til en stigning på ca personer eller 2 pct.. Juni

18 4 Forventninger til udviklingen i ledigheden Tabel 4.1 Antal ledige omregnet til fuldtidsledige Ændring i pct Jan. kvt ) 13,8 1,7 April kvt ) 13,1 Juli kvt ) -1,2 Okt. kvt ) 5,8 Hele året ) Rådenes vurdering afgivet april ) Rådenes vurdering afgivet oktober ) Rådenes vurdering afgivet januar De kursiverede tal udtrykker arbejdsmarkedsrådenes forventninger til udviklingen. Kilde: Tal for 2001, 2002 og januar kvartalet 2003 er fra Danmarks Statistik. 4.3 Ledigheden for a-kasser og ikke-forsikrede Tabel 4.2 indeholder en oversigt over den forventede ledighed i 2. kvartal 2003 og 1. kvartal 2004, fordelt på a-kassegrupper. Ændringen i forhold til de tilsvarende kvartaler året før er angivet i parentes. Stigninger i ledigheden for alle a- kassegrupper Samlet venter rådene en stigning i ledigheden på 13 pct. i 2. kvartal 2003 i forhold til samme kvartal året før. De største stigninger i ledigheden venter rådene for akademikere (36 pct.) og byggefaget (25 pct.). A-kassegruppen af akademikere har været kendetegnet af forventninger om en faldende ledighed samt et lavt ledighedsniveau gennem længere tid. Det er således fjerde kvartal i træk rådene forventer stigende ledighed for denne gruppe. I 2. kvartal 2003 venter alle råd stigende eller uændret ledighed for denne gruppe. Den stigende ledighed for akademikere skal blandt andet ses på baggrund af en øget tilgang af kandidater, samtidig med at nyuddannede kandidater har sværere ved at komme i beskæftigelse. Den stigende ledighed for akademikere er mest udtalt i Storkøbenhavn. 16 Juni 2003

19 4 Forventninger til udviklingen i ledigheden Tabel 4.2 Rådenes forventninger til ledigheden i 2. kvartal 2003 og 1. kvartal 2004 fordelt efter a-kassegruppe samt relativ ændring i forhold til samme kvartaler året før. 2. kvartal kvartal 2004 Selvstændige % % Akademikere % % Funkt. og tj.mænd m.v % % Handels- og kt.funkt % % Tekniske funkt. m.v % % Byggefag % % Metalarbejdere % % Specialarbejdere % % Kvindelige arbejdere % % Fremstillingsfag % % Øvrige a-kasser % % I alt % % Kilde: Rådenes arbejdsmarkedsredegørelser og beregninger i Arbejdsmarkedsstyrelsen For byggefagene venter tretten råd stigende ledighed. De største ledighedsstigninger ventes i Storkøbenhavn og Sønderjylland. Bygge- og anlægsbranchen har de senere år været kendetegnet af en meget høj aktivitet, der har afspejlet sig i en høj beskæftigelse og en lav ledighed inden for byggefagets a-kassegruppe. Den seneste udvikling med stigende ledighed inden for disse a-kasser skal derfor ses på denne baggrund. I 2. kvartal 2003 venter elleve af rådene stigende ledighed for metalarbejdere. De største stigninger ventes i Nordjylland og Sønderjylland. Udviklingen skal ses på baggrund af den mere afdæmpede udvikling i beskæftigelsen inden for metalområdet. Juni

20 4 Forventninger til udviklingen i ledigheden På langt sigt 1. kvartal 2004 er der forventninger om en ledighedsstigning på 2 pct. for alle a-kasser under ét. Tabel 4.3 indeholder en oversigt over ledigheden for ikkeforsikrede personer i 2. kvartal 2003 og ligeledes for 1. kvartal Ændringen i forhold til de tilsvarende kvartaler året før er angivet i parentes. På både kort og langt sigt ventes ledigheden at stige for ikkeforsikrede. På kort sigt venter rådene, at ledigheden vil stige med 11 pct.. På langt sigt ventes ledigheden at stige med 6 pct. for ikkeforsikrede personer. Tabel 4.3 Rådenes forventninger til ledigheden for ikke-forsikrede i 2. kvartal 2003 og 1. kvartal 2004 samt relativ ændring i forhold til samme kvartaler året før. 2. kvartal kvartal 2004 Ikke-forsikret % % Kilde: Rådenes arbejdsmarkedsredegørelser og beregninger i Arbejdsmarkedsstyrelsen 4.4 Ledigheden opdelt på AF-regioner 3 Rådene venter stigende ledighed på landsplan Samlet set venter AF-regionerne en stigning i ledigheden i 2. kvartal 2003 på ca. 13 pct. sammenlignet med det tilsvarende kvartal i Alle regioner venter stigende ledighed i 2. kvartal 2003 sammenlignet med ledigheden i samme kvartal i De største stigninger i ledigheden forventes i regionerne i Vestsjælland, Ribe, Sønderjylland og Frederiksborg. På langt sigt i 1. kvartal 2004 ventes ledigheden samlet set at stige med 2 pct.. Halvdelen af regionerne forventer svagt faldende ledighed i 1. kvartal Se bilag 3.A. 18 Juni 2003

21 4 Forventninger til udviklingen i ledigheden 4.5 Ledigheden opdelt på køn og alder 4 Rådene forventer, at ledigheden vil stige mest for mænd (16 pct.). Ledigheden for kvinder ventes at stige med 10 pct. i 2. kvartal 2003 sammenholdt med samme kvartal i På langt sigt 1. kvartal 2004 ventes ledigheden at stige med 2 pct. for både kvinder og mænd. I 2. kvartal 2003 ventes stigende ledighed for alle aldersgrupper. Gruppen af årige ventes at have den mindste stigning i ledigheden. På langt sigt venter rådene, at ledigheden stiger for aldersgrupperne over 25 år, mens ledigheden ventes at være uændret for gruppen under 25 år. Træfsikkerhed på 94,5 pct. 4.6 Træfsikkerhed Rådene skønnede, at der i 1. kvartal 2002 ville være ca fuldtidsledige. Det faktiske antal fuldtidsledige blev personer, hvilket er knap flere personer end det ventede antal. Træfsikkerheden blev hermed 94,5 pct.. 4 Se bilag 3.A. Juni

22 5 Flaskehals- og balanceproblemer i den offentlige sektor 5 Flaskehals- og balanceproblemer i den offentlige sektor Figur 5.1 på næste side indeholder en oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer på det offentlige område. Der skelnes mellem aktuelle flaskehalsproblemer, øvrige balanceproblemer og mulige flaskehalsproblemer på længere sigt, jf. bilag Aktuelle flaskehalsproblemer Uændret flaskehalssituation i 2. kvartal 2003 De regionale arbejdsmarkedsråd konstaterer, at der stadig er aktuelle flaskehalsproblemer for en række faggrupper på det offentlige arbejdsmarked i 2. kvartal Sammenlignes flaskehalssituationen i 2. kvartal 2003 med 1. kvartal 2003 er antallet af flaskehalsproblemer i 2. kvartal 2003 stort set uændret. Flest aktuelle flaskehalse for sygeplejersker og læger i sundhedssektoren Både Nordjylland og Vejle vurderer dette kvartal, at antallet af flaskehalsproblemer er større sammenlignet med sidste kvartal. Det er fortsat inden for sundhedssektoren, at der er konstateret flest flaskehalsproblemer. Ligeledes er der aktuelle flaskehalsproblemer for folkeskolelærere Fagområderne med de største flaskehalsproblemer inden for socialog sundhedsområdet er sygeplejersker og læger. Derudover peger flere regioner på, at der er problemer med at rekruttere arbejdskraft til undervisningssektoren. Efterspørgslen vedrører især folkeskolelærere. Alle regioner med flaskehalsproblemer har iværksat initiativer på det offentlige område. Det drejer sig f.eks. om rotationsprojekter for social- og sundhedsassistenter, lægesekretærer og laboranter. Flere regioner anvender opkvalificering af ledige samt fremme af geografisk mobilitet inden for stort set alle fagområder i den offentlige sektor. Juni

23 5 Flaskehals- og balanceproblemer i den offentlige sektor Figur 5.1 Oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer på det offentlige område - 2. Kvartal 2003 Sundhedssektoren Sygeplejersker Offentlig administration Skatterevisorer/ revisorer IT-medarbejdere Stor- Frede- Ros- Vest- Stor- Born- Fyn Sønder- Ribe Vejle Ringkøbing jylland Århus Viborg Nordkøben- riks- kilde sjæl- strøm holm jylland havn borg land Jordemødre Ergo- og fysioterapeuter Læger Lægesekretærer Audiologiassistenter Laboranter, bioanalytikere Radiografer Den sociale sektor Pædagoger Socialrådgivere, socialformidlere Social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedshjælpere Psykologer Undervisning Folkeskolelærere Undervisere i IT, speciallærere Gymnasielærere Forklaring: Rådenes vurderinger for 1. kvartal 2003, som er afgivet i januar 2003 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 1. kvartal 2003 i 1. kvartal 2003 på længere sigt Rådenes vurderinger for 2. kvartal 2003, som er afgivet i april 2003 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 2. kvartal 2003 i 2. kvartal 2003 på længere sigt 5.2 Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt Alle regioner forventer fortsat flaskehalsproblemer for det offentlige område på længere sigt Alle regioner peger på, at der på længere sigt fortsat er risiko for flaskehalsproblemer inden for det offentlige område. Flere regioner vurderer, at der er en forbedring af flaskehalssituationen på det offentlige område. 22 Juni 2003

24 5 Flaskehals- og balanceproblemer i den offentlige sektor 10 regioner venter mulige flaskehalsproblemer for folkeskolelærere Flere regioner angiver, at der særligt inden for den offentlige sektor bliver en stigende andel af arbejdsstyrken, der forlader arbejdsmarkedet på grund af alder. Det betyder fortsat stigende efterspørgsel efter personale inden for undervisning og ældrepleje. Den fremtidige mangel på især folkeskolelærere ses af regionernes forventninger til flaskehalssituationen på længere sigt. Således vurderer hovedparten af regionerne, at der er risiko for flaskehalsproblemer for folkeskolelærere på langt sigt. Disse tendenser for udviklingen på det offentlige arbejdsmarked kombineret med generelt lave ledighedsprocenter for flere fagområder bevirker, at rådene fortsat retter en særlig opmærksomhed mod flaskehalssituationen på det offentlige område. 5.3 Øvrige balanceproblemer Øvrige balanceproblemer for især pædagoger For pædagogerne er der konstateret øvrige balanceproblemer i Storkøbenhavn, Frederiksborg og Vestsjælland. Regionerne vurderer blandt andet, at årsagerne til øvrige balanceproblemer for pædagoger er nedslidning. Vejle har endvidere konstateret øvrige balanceproblemer for socialrådgivere. Det vurderes, at problemet primært skyldes følgerne af stress og nedslidning. Der er konstateret øvrige balanceproblemer i tre regioner for socialog sundhedshjælpere. Rådene vurderer, at problemerne skyldes, at det er svært at besætte aften- og nattevagtsstillinger. Endelig har Århus konstateret balanceproblemer for folkeskolelærere. Rådet vurderer, at årsagen primært skyldes mangel på geografisk mobilitet. Juni

25 6 Flaskehals- og balanceproblemer i fremstillingssektoren Figur 6.1 indeholder en oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer inden for fremstillingssektoren. 6.1 Aktuelle flaskehalsproblemer Sammenlignet med det foregående kvartal er der et lille fald i antallet af flaskehalse inden for fremstillingssektoren i 2. kvartal Stort set uændret flaskehalssituation inden for jern- og metalindustrien Inden for jern- og metalindustrien er antallet af aktuelle flaskehalse stort set uændret sammenlignet med sidste kvartal. Nordjylland vurderer dog, at der er sket en forværring af flaskehalssituationen inden for jern- og metalindustrien. Fordelt på faggrupper er der en forbedring i flaskehalssituationen for både værkstøjsmagere, svejsere samt elektronik- og automatikmekanikere. Fire regioner har konstateret flaskehalse for svejsere. Derudover er der mangel på maskinarbejdere, værktøjsmagere samt elektronik- og automatikmekanikere i flere regioner. Fortsat størst mangel på maskinsnedkere med CNC-kendskab inden for træ- og møbelindustrien Fortsat flaskehalsproblemer i plast- og glasfiberindustrien Inden for træ- og møbelindustrien vurderes flaskehalssituationen at være uændret. Der er i regionerne overvejende tale om mangel på maskinsnedkere med CNC-kendskab. I plast- og glasfiberindustrien er der fortsat flaskehalsproblemer for især plastmagere og plastoperatører. Inden for off-shoreindustrien vurderer Ribe, at der er aktuelle flaskehalsproblemer for ingeniører. Juni

26 6 Flaskehals- og balanceproblemer i fremstillingssektoren Figur 6.1 Oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer i fremstillingssektoren - 2. kvartal 2003 Mejerister, mejeriteknikere Industrislagtere, tarmrensere Nådlere Storkøbenhavn Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Århus Viborg Nordjylland Møbelsnedkere Industri- og maskinsnedker med CNC-kendskab Møbelpolstrere Procesoperatører Plastmagere, plastoperatører mv. Industrilaborant Industrioperatører Industrilakerer Industrielektriker Klejnsmed, smede, Blikkenslagere Svejser Loddemontør, montagearbejdere Maskinarbejdere med og uden CNC-kendskab Elektronik- og automatikmekanikere Elektrofagtekniker Værktøjsmager Fagtekniker Kølemontører Elektronikteknikere It- og elektronikteknolog Ingeniør Off-shore ingeniør Forklaring: Rådenes vurderinger for 1. kvartal 2003, som er afgivet i januar 2003 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 1. kvartal 2003 i 1. kvartal 2003 på længere sigt Rådenes vurderinger for 2. kvartal 2003, som er afgivet i april 2003 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 2. kvartal 2003 i 2. kvartal 2003 på længere sigt 26 Juni 2003

27 6.2 Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt Uændret flaskehalssituation på længere sigt Flaskehalssituationen på længere sigt inden for fremstillingssektoren er stort set uændret sammenlignet med rådenes vurderingerne i sidste kvartal.. også inden for jern- og metalindustrien Risiko for fortsatte flaskehalsproblemer i træ- og møbelindustrien For jern- og metalindustrien er der fortsat risiko for flaskehalsproblemer på længere sigt. Sammenlignet med forrige kvartal er flaskehalssituationen stort set uændret. Dog vurderer Århus, at der er sket en forværring af flaskehalssituationen, mens Vestsjælland vurderer, at der er tale om en forbedring inden for jern- og metalindustrien. Inden for træ- og møbelindustrien er der nu fem regioner, der forventer mulige flaskehalse for branchen, hvilket er én region færre end i sidste kvartal. På dette område er der især risiko for mangel på maskinsnedkere med CNC-kendskab. Også risiko for flaskehalsproblemer i en række andre brancher Ligeledes er der fortsat risiko for flaskehalsproblemer inden for elektronikindustrien, hvor der ventes mangel på ingeniører. Inden for nærings- og nydelsesmiddelindustrien ventes der især mangel på industrislagtere og tarmrensere. 6.3 Øvrige balanceproblemer Der er konstateret øvrige balanceproblemer for maskinarbejdere med CNC-kendskab, klejnsmede, industrilakerere, procesoperatører samt loddemontører og montagearbejdere. Manglen på maskinarbejdere og klejnsmede skyldes, at virksomhederne efterspørger arbejdskraft med nogen erfaring. For procesoperatører samt lodde- og montagearbejdere er årsagen arbejdstider. For industrilakere vurderes arbejdsmiljøet at udgøre årsagen til balanceproblemet. Juni

28 7 Flaskehals- og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren 7 Flaskehals- og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren Figur 7.1 indeholder en oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer inden for bygge- og anlægssektoren. Figur 7.1 Oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren - 2. kvartal 2003 Tømrer Storkøbenhavn Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønder- Ribe Vejle Ringkøbing jylland Århus Viborg Nordjylland Tagdækker, Tækker Gulvlægger Murer Elektriker Anlægs- og bygningsstruktører Bygningsmalere Skiltemalere Kloakmester, rørlæggermedhjælper VVS montør Brolæggere Anlægsgartnere Isolatører Glarmestre Stilladsarbejdere Bygningsingeniører Bygningskonstruktør Forklaring: Rådenes vurderinger for 1. kvartal 2003, som er afgivet i januar 2003 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = M ulige flaskehalsproblemer i 1. kvartal 2003 i 1. kvartal 2003 på længere sigt Rådenes vurderinger for 2. kvartal 2003, som er afgivet i april 2003 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = M ulige flaskehalsproblemer i 2. kvartal 2003 i 2. kvartal 2003 på længere sigt Juni

29 7 Flaskehals- og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren 7.1 Aktuelle flaskehalsproblemer Beskæftigelsen ventes at falde inden for bygge- og anlægssektoren i 2. kvartal Således ventes faldende beskæftigelse i syv regioner på kort sigt. Lille forbedring af flaskehalssituationen i bygge- og anlægssektoren I 1. kvartal 2003 ventes et lille fald i antallet af aktuelle flaskehalse for enkelte regioner inden for bygge- og anlægssektoren. Vestsjælland vurderer således ikke længere at have flaskehalsproblemer for byggeog anlægsbranchen. De fleste regioner har etableret et særligt skærpet flaskehalsberedskab, som overvåger bygge- og anlægsområdet nøje samt iværksætter relevante initiativer. F.eks. har Storkøbenhavn etableret samarbejde mellem arbejdsgiverorganisationer og faglige organisationer om indsatsen på området. 7.2 Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt På længere sigt er rådene generelt lidt mere positive vedrørende beskæftigelsesudviklingen inden for bygge- og anlægssektoren sammenlignet med vurderingen på kort sigt. Dog vurderer enkelte regioner, at beskæftigelsen vil blive mindre i 1. kvartal 2004 end 1. kvartal Fortsat risiko for flaskehalsproblemer i bygge- og anlægsbranchen Flere regioner vurderer, at der kan opstå flaskehalsproblemer for bygge- og anlægssektoren på længere sigt. Undtaget er dog Ringkøbing, Ribe, Fyn, Bornholm og Vestsjælland. Det er fire regioner flere end sidste kvartal. For især elektrikere er der tale om en forbedring af flaksehalssituationen, idet nu kun fem råd peger på, at der er ikke længere er flaskehalsproblemer. Regionerne har iværksat uddannelsesinitiativer inden for området Generelt peger regionerne på, at der især er risiko for flaskehalsproblemer for gulvlæggere, brolægger, glarmestre, isolatører samt anlægsgartnere på langt sigt. Især Storkøbenhavn, Roskilde samt Nordjylland skønner, at der på langt sigt er risiko for flaskehalse inden for bygge- og anlægssektoren. 30 Juni 2003

30 7 Flaskehals- og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren Generelt har alle regioner taget en række initiativer af forskellig karakter specielt rettet mod de særlige flaskehalssituationer, som må forudses i de enkelte regioner. Der er bl.a. iværksat uddannelsesaktiviteter for relevante ledighedsgrupper inden for bygge- og anlægsområdet samt knyttet tættere kontakter til uddannelsesinstitutionerne specielt m.h.p. at forebygge flaskehalse på området. 7.3 Øvrige balanceproblemer Ingen regioner har konstateret øvrige balanceproblemer på bygge- og anlægsområdet. Juni

31 8 Flaskehals- og balanceproblemer i servicesektoren 8 Flaskehals- og balanceproblemer i servicesektoren Figur 8.1 indeholder en oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer inden for servicesektoren. 8.1 Aktuelle flaskehalsproblemer Sammenlignet med sidste kvartal er der sket en lille forbedring af flaskehalssituationen inden for servicesektoren. Forbedret flaskehalssituation inden for IT-området Inden for IT-området tilkendegiver ingen regioner, at der er flaskehalsproblemer - mod én region i 1. kvartal Mangel på bl.a. kokke og tjenere Inden for hotel- og restaurationsvirksomhed er der flaskehalsproblemer mest koncentrerede om Storkøbenhavn. Der er inden for hotel- og restaurationsvirksomhed flaskehalsproblemer for kokke, tjenere, smørrebrødsjomfruer, køkken- og kantineassistenter samt hotelreceptionister. I detailhandelen er der aktuelle flaskehalsproblemer for bagere og slagtere. Tre regioner konstaterer, at de har aktuelle flaskehalsproblemer for bagere, hvilket er to færre end sidste kvartal. To regioner vurderer, at de har flaskehalsproblemer for slagtere. Inden for autobranchen er der udelukkende konstateret flaskehalsproblemer for autolakerere. Flaskehalsproblemer for bogholdere og revisorer Endelig har enkelte regioner konstateret aktuelle flaskehalsproblemer for revisorer og bogholdere. Lokomotivfører er ny på listen over flaskehalsproblemer i 2. kvartal Det er dog kun Århus, der har konstateret flaskehalsproblemer på området. Som det fremgår af figur 8.1, er der konstateret flest flaskehalsproblemer i Storkøbenhavn. Juni

32 8 Flaskehals- og balanceproblemer i servicesektoren Figur 8.1 Oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer i servicesektoren - 2. kvartal 2003 Slagter Stor- Frede- Ros- Vest- Stor- Born- Fyn Sønder- Ribe Vejle Ringkøbing jylland Århus Viborg Nordkøben- riks- kilde sjæl- strøm holm jylland havn borg land Bager Butikspersonale Engroshandelsassistent Lagerpersonale Autoelektromekanikere Cykelmekaniker Lastbilmekanikere, landbrugsmaskinemekaniker Autolakerere Kokke Tjenere Smørrebrødsjomfruer Køkken- og kantineassistenter Hotelreceptionister Frisører Rengøringspersonale Revisorer, revisorass., finansmedarbejdere Kontorassistent Bogholdere, regnskabsassistenter Tandklinikassistenter Landbrugsmedhjælpere Fodermester Jordbrugsmaskinfører Tårn/mobilkranførere Transportarbejdere, speditør Chauffører Lokomotivfører Navigatører, styrmænd skibsmaskinister IT-personale Forklaring: Rådenes vurderinger for 1. kvartal 2003, som er afgivet i januar 2003 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 1. kvartal 2003 i 1. kvartal 2003 på længere sigt Rådenes vurderinger for 2. kvartal 2003, som er afgivet i april 2003 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 2. kvartal 2003 i 2. kvartal 2003 på længere sigt 34 Juni 2003

33 8 Flaskehals- og balanceproblemer i servicesektoren 8.2 Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt Stigning i antallet af mulige flaskehalse på længere sigt inden for servicesektoren Sammenlignet med sidste kvartal er antallet af mulige flaskehalse på længere sigt stort set uændret. Dog er der en lille forbedring af antallet af flaskehalsproblemer på Fyn og i Sønderjylland, mens Vestsjælland konstaterer en lille stigning i antallet af mulige flaskehalsproblemer. Hovedparten af alle regionerne vurderer, at der fortsat er risiko for flaskehalse inden for servicesektoren. Kun Bornholm, Ribe og Århus venter ikke mulige flaskehalsproblemer på længere sigt inden for servicesektoren. Risiko for flaskehalse inden for reparationsvirksomhe d Regionerne vurderer, at der er mulighed for flaskehalsproblemer for blandt andet mekanikere, autolakerere samt lastbils- og landbrugsmaskinemekanikere samt cykelmekanikere inden for reparationsvirksomhed. samt inden for detailhandel, engrosog agenturhandel og hotel- og restaurationsområdet Der kan endvidere blive mangel på slagtere, bagere og butikspersonale inden for detailhandel. Inden for engros- og agenturhandel er der risiko for flaskehalsproblemer for engroshandelsassistenter og lagerpersonale. På hotel- og restaurationsområdet kan der opstå flaskehalsproblemer for bl.a. kokke. Fortsat risiko for mangel på ITpersonale To regioner vurderer, at der på længere sigt er risiko for flaskehalsproblemer for IT-personale. Der er også mulighed for flaskehalsproblemer inden for frisørfaget. Ligeledes peger enkelte regioner på, at der kan opstå flaskehalsproblemer for revisorer og chauffører. 8.3 Øvrige balanceproblemer I servicesektoren er der øvrige balanceproblemer Sammenlignet med sidste kvartal er der sket en forbedring af øvrige balanceproblemer inden for servicesektoren. Enkelte regioner angiver øvrige balanceproblemer for kokke, tjenere, smørrebrødsjomfruer, samt køkkenassistenter inden for hotel- og restaurationsbranchen. Årsagerne er blandt andet arbejdstider. Juni

34 8 Flaskehals- og balanceproblemer i servicesektoren To regioner vurderer, at der er øvrige balanceproblemer for bagere. Problemerne begrundes bl.a. med transportproblemer. Fem regioner vurderer, at der er øvrige balanceproblemer for butikspersonale, hvilket begrundes med skæve/skiftende arbejdstider. Det er ligeledes vanskeligt at besætte ledige stillinger inden for rengøringssektoren, da der ofte er tale om jobs med få ugentlige arbejdstimer og forskudte arbejdstider. I frisørfaget er det svært at rekruttere personale blandt andet på grund af arbejdsgivernes snævre afgrænsning af rekrutteringsgrundlaget. Balanceproblemer for tandklinikassistenter begrundes med arbejdstider. Der er to regioner færre i 2. kvartal 2003 end 1. kvartal 2003, der har konstateret øvrige balance problemer for tandklinikassistenterne. Der er ligeledes øvrige balanceproblemer for chaufførområdet, som primært skyldes arbejdstider. 36 Juni 2003