Krisen synger på sidste vers - Fremgang på vej i dansk økonomi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Krisen synger på sidste vers - Fremgang på vej i dansk økonomi"

Transkript

1 Økonomisk prognose - marts 214 Krisen synger på sidste vers - Fremgang på vej i dansk økonomi Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Økonomisk prognose - marts 214 Krisen synger på sidste vers - Fremgang på vej i dansk økonomi af chefanalytiker Frederik I. Pedersen og stud.polit. Anders P. Nielsen med bidrag fra senioranalytiker Jens Sand Kirk og stud.scient.oecon Anne Marie Krogsgaard Andersen Indhold 1 Resumé af prognosen (s. 1) 2 Fremgang på vej i dansk økonomi (s. 3) 3 Bag væksttallene underliggende pæn vækst i Danmark (s. 5) 4 Beskeden fremgang på arbejdsmarkedet (s. 8) 5 Scenarier for dansk økonomi (s. 11) 6 Økonomisk politik - budgetterne skal bruges (s. 13) 7 Prognosen i detaljer (s. 14) 8 Appendiks (s. 22) Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil

3 1 Resume af AE s forårsprognose 214 Den økonomiske krise synger på sidste vers. Det begynder at gå fremad igen, men det går langsomt. Stemningsskiftet i dansk økonomi, der startede i sommeren 213, har holdt ved. Vi mangler dog forsat at se den høje tillid blive omsat til en øget efterspørgsel. Den økonomiske krise synger på sidste vers Det er således den hjemlige efterspørgsel, der er akilleshælen i dansk økonomi. Forbrugere og virksomheder er stadig tilbageholdende. Vi har dog gennem de seneste måneder set nogle af de mest positive indikatorer for erhvervs- og forbrugertillid gennem krisen. Vi har i begyndelsen af 214 samtidig set de laveste niveauer for varslede fyringer siden krisen satte ind, ligesom antallet af jobopslag har været svagt stigende. Antallet af virksomhedskonkurser og tvangsauktioner er faldet og nærmer sig også før-krise-niveau. Den hjemlige efterspørgsel er dog akilleshælen i dansk økonomi Sammen med stemningsskriftet er det derfor forventningen, at forbrugs- og investeringslysten gradvist vender tilbage i dansk økonomi. Det går ligeledes også bedre i udlandet, og de danske eksportudsigter er positive. Forbrugs- og investeringslysten forventes at vende tilbage De foreløbige væksttal for dansk økonomi i 213 landede på,4 pct. AE forventer i 214 en vækst på 1,4 pct., mens prognosen for 215 peger på en vækst på over 2 pct. Resumefigur 1 viser udviklingen i det danske BNP fra Vækst: 1,4 pct. i 214 og 2,1 pct. i 215 Resumefigur 1. Udviklingen i det danske BNP fra 199 til 215 Mia. 213-kr Mia. 213-kr BNP Prognose Kilde: AE s forårsprognose 214 Det underliggende vækstbillede har det imidlertid bedre, end hvad BNP-tallene umiddelbart viser. Det gælder særligt, når man renser for finanssektoren, råstofudvinding, forsyning og landbrug. Ser man på bruttoværditilvæksten (BVT) for byerhvervene eksklusiv Finans er økonomien faktisk tilbage på før-krise-niveau. Uden bl.a. finanssektoren er økonomien tilbage på før-krise-niveau I takt med at fremgangen får bedre fat i Danmark såvel som udlandet, forventes det også at smitte af på arbejdsmarkedet.

4 AE forventer således en fremgang i beskæftigelsen på ca. 15. personer i år og ligeledes en fremgang i 215 på 15. personer. Fremgangen i 214, der også må ses i lyset af et højt udgangsniveau, dækker over 6. flere offentligt beskæftigede og 9. flere privat beskæftigede. I 215 forklares stort set hele fremgangen af den private beskæftigelse. Fremgang i beskæftigelsen på 15. personer i både 214 og 215 Usikkerheden er dog fortsat stor. Slår stemningsskiftet hurtigere igennem i forbrugs- og investeringslysten, kan der komme meget mere gang i dansk økonomi med vækstrater, der i højere grad ligner tidligere opsving. På den anden side er der risiko for, at den offentlige efterspørgsel igen lander under budget, og at det private forbrug ikke forlader sneglesporet. Denne usikkerhed er illustreret i prognosens scenarier. Vækst- og beskæftigelsesudsigterne er vist i resumefigur 2A og 2B. Fremgang i beskæftigelsen på 15. personer i både 214 og 215 Resumefigur 2A. Vækstudsigter Resumefigur 2B. Beskæftigelse 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Pct Negativt scenarium mar-14 Positiv scenarium Pct. 3,5 Kilde: AE s forårsprognose 214 Kilde: AE s forårsprognose 214 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, 1. personer Negativt scenarium Positiv scenarium mar personer Der ventes fortsat enorme overskud på betalingsbalancen. Det afspejler et gigantisk privat opsparingsoverskud. Det understreger, at det generelt ikke er penge, der mangler i dansk økonomi. Der er således masser af vækstkrudt i den private sektor. Letter krisestemningen for alvor, kan det betyde, at der kommer godt gang i dansk økonomi de kommende år med betydelig større vending på arbejdsmarkedet til følge. Der er masser af vækstkrudt i den private sektor. Det gøder jorden for en pæn fremgang Erfaringerne fra de seneste større kriser viser, at når økonomien først vender, så går det typisk meget stærkt. Hvis det sker, så kan den danske vækst i 214 få vækstrater på omkring 1,8 og knap 3 pct. i 215. Det er vækstrater, man normalt vil forbinde med en egentlig højkonjunktur. Hvis den hjemlige efterspørgsel tager fart, kan vi opleve vækst, som normalt vil forbindes med højkonjunktur For at sikre at et opsving kan bide sig fast, er der fortsat brug for hver eneste milliard, der kan være med til at skubbe bag på vækst og beskæftigelse i dansk økonomi. I forbindelse med den kommende vækstpakke bør man se på tiltag, der belønner virksomheder, som investerer i Danmark. Herudover har det offentlige underforbrug kostet dyrt på vækst og beskæftigelse i de sidste år. Hvis f.eks. kommunerne ikke kan bruge pengene fra budgetterne, bør de kommunale uforbrugte midler inddrages og bruges på andre vækstskabende initiativer. Endelig bør renovering af almene boliger samt energirenovering af nedslidte og utætte offentlige bygninger blive opprioriteret. Der er fortsat brug for hver eneste milliard, så opsvinget kan bide sig fast 2

5 2 Fremgang på vej i dansk økonomi Det er forventningen, at dansk økonomi begynder at opleve pænere vækstrater fremadrettet, end vi har set de senere år. AE forventer en vækst på 1,4 pct. i år og 2,1 pct. i 215. I takt med at fremgangen får bedre fat i Danmark såvel som udlandet, og vi får et mere positivt arbejds- og boligmarked samt stigende kapacitetsudnyttelse, ventes det private forbrug og erhvervsinvesteringerne i 215 at vokse med vækstrater omkring eller lidt over normalen. Den offentlige efterspørgsel bremser imidlertid op igen i 215, hvorfor væksten i den hjemlige efterspørgsel stadig langt fra kan betegnes som prangende. Med den udvikling, vi har haft de senere år ligger den hjemlige efterspørgsel på trods af fremgang i 214 og 215 således stadig langt fra normale tilstande. Den gradvist tiltagende BNP-vækst gennem prognoseperioden skal primært ses i lyset af en accelererende vækst i den hjemlige/indenlandske efterspørgsel. Eksporten gearer også op som følge af højere vækst i udlandet, men da importen også accelererer som følge af stigende indenlandsk efterspørgsel, bliver vækstbidraget fra udenrigshandlen svagt negativt eller neutralt i prognoseårene. Som det fremgår af tabel 1, udvikler den hjemlige efterspørgsel (især det private forbrug og erhvervsinvesteringer) sig relativt svagt i 214, mens den offentlige efterspørgsel stiger pænt og holder hånden under væksten. Eksporten forventes at udvikle sig positivt. Væksten i den offentlige efterspørgsel ventes stærkere i år, ligesom øget aktivitet fra stormene Allan og Bodil vil sikre noget vækst i 214. Tabel 1 viser nøgletal med forsyningsbalancen fra AE's forårsprognose. Tabel 1. Nøgletal fra AE s økonomiske prognose, marts * 215* Realvækst i procent Bruttonationalprodukt,4 1,4 2,1 Indenlandsk efterspørgsel,7 1,3 2, - Privat forbrug, 1, 2, - Offentligt forbrug,9 1,5,6 - Offentlige investeringer -,7 1,8-8,4 - Boliginvesteringer -5, 3,5 4, - Erhvervsinvesteringer. 3,4 1,2 6,8 - Lagerinv. (vækstbidrag),2,, Eksport 1, 3,7 4,7 Import 1,5 3,8 4,8 Anm.: Kædede værdier, * prognose Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Det er meget begrænset, hvad vi har af hårde indikatorer ind i 1. kvartal 214. Dankort og bilsalg peger umiddelbart på en rimelig start for det private forbrug, mens industriproduktion og -omsætning samt udenrigshandel peger i en mere sløv retning. Indikatorerne for nybyggeriet der dog typisk senere revideres op peger også på underliggende stor nedgang ind i 214. Modsat ventes aktivitet fra reparationsskaderne efter stormene sidste år at trække op i væksten. 3

6 Usikkerheden er da også fortsat meget stor. Vi mangler stadig solide og blivende tegn på, at stemningsskiftet har sat sig positivt i det private forbrug og investeringer. Boligmarkedet tegner fortsat skrøbeligt. Samtidig er der stor risiko for, at den offentlige sektor igen i år lander langt under budget til skade for væksten i dansk økonomi. På den anden side er der med de bløde indikatorer og de enorme private opsparingsoverskud basis for mere gang i dansk økonomi. Begynder der i lyset af stemningsskiftet i både erhvervsliv og blandt forbrugerne at komme mere gang i forbrugslysten samt i erhvervslivets investeringer kan vi sagtens få vækst i dansk økonomi, der ligner opgangstider. Tabel 2 viser de øvrige nøgletal fra AE s prognose. Tabel 2. Nøgletal (fortsat) fra AE s økonomiske prognose, marts * 215* ændring 1. personer Beskæftigelse mia.kr Betalingsbalance Offentlig saldo Privat opsparingsbalance Årlig stigning i pct. Forbrugerprisindeks,8 1,1 1,7 Boligpriser, en.fam. huse 2,3 2,5 4, Årlig stigning i pct. Produktivitet (BNP per besk.),4,9 1,5 Anm.: Beskæftigelsestallene i 213 er justeret ift. de nyeste oplysninger fra Arbejdstidsregnskabet. * prognose Kilde: AE pba. Danmarks Statistik 4

7 3 Bag væksttallene underliggende pæn vækst i Danmark Vi har de seneste måneder set nogle af de mest positive indikatorer for erhvervs- og forbrugertillid gennem krisen. Det fremgår af figur 1A og 1B. Samtidig har vi i begyndelsen af 214 set de laveste niveauer for varslede fyringer, siden krisen satte ind, ligesom antallet af jobopslag har været svagt stigende. Antallet af virksomhedskonkurser og tvangsauktioner er faldet og nærmer sig også før-kriseniveau. Figur 1A. Forbrugertillid, sæsonkorrigeret nettotal (pct.) Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Forbrugertillid, sk nettotal (pct.) Figur 1B. Konjunkturbarometre nettotal, pct B&A Industri Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Privat service Service, NY nettotal, pct Krisestemningen er således aftaget markant, og de fleste bløde indikatorer peger i positiv retning. Alligevel er der stadig usikkerhed omkring væksten i dansk økonomi et forhold der blev understreget i det foreløbige nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik, hvor BNP faldt med ½ pct. fra 3. til 4. kvartal 213. Faldet kommer godt nok efter to kvartaler med pæn vækst, hvorfor der for 213 som helhed tegner sig en vækst på plus,4 pct. Det var lidt mere end ventet i AE s prognose fra september sidste år, men det er fortsat en meget lav vækst. Som det fremgår af figur 2A, har dansk økonomi målt på BNP ligget mere eller mindre underdrejet siden Genopretningspakken tilbage i 21. Som det fremgår af figur 2B, må denne udvikling ses i lyset af den hjemlige efterspørgsel (privat forbrug, offentligt forbrug samt alle investeringer). Kigger man på eksporten, er vi således tilbage på det niveau, som vi havde før krisen. Det var samtidig den hjemlige efterspørgsel, der trak faldet i BNP i 4. kvartal 213. Figur 2A BNP-udviklingen, nationalregnskab mia. 213-kr mia. 213-kr Figur 2B. Hjemlig efterspørgsel og eksport mia. 213-kr genopretningspakken genopretningspakken mia. 213-kr Indenlandsk efterspørgsel, 213-priser Eksport, 213-priser (højre akse) 85 Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. 5

8 Umiddelbart giver de nye nationalregnskabstal et dårligere udgangspunkt for væksten i 214 end ventet i AE s septemberprognose, hvorfor de nye tal isoleret set trækker ned i BNP-skønnet for 214. Der er imidlertid flere forhold, der gør, at tallene bør tolkes forsigtigt. Først og fremmest påvirker forsikringstekniske forhold omkring behandlingen af efterårsstormene ( Bodil og Allan ) sammensætningen af tallene. Ifølge Danmarks Statistik skulle denne teknik ikke påvirke BNP-væksten negativt i større omfang. Der er dog opgjort et stort fald i det private forbrug på 1,3 pct. i 4. kvartal af 213, der korrigeret for forsikringsteknik faktisk ville være steget,2 pct. Faldet i det private forbrug modsvares ifølge Danmarks Statistik af en næsten tilsvarende nedgang i importen af tjenester. På trods heraf registreres et markant fald i bruttoværditilvækst (BVT) inden for branchen Finansiering og forsikring på 6½ pct. et fald der alene modsvarer ¾ af nedgangen i BNP. For det andet nedbragte virksomhederne tilsyneladende deres lagre i et omfang, der trak,4 pct.enheder ned i væksten. Samtidig er der en meget stor såkaldt statistisk diskrepans på minus,7 pct.enheder. Den statistiske diskrepans afspejler, at BNP opgjort fra økonomiens produktions- /udbudsside efter sæsonkorrektion ikke matcher BNP opgjort fra økonomiens efterspørgselsside. Kigger man alene på summen af de sæsonkorrigerede anvendelser, dvs. privat og offentlig forbrug, faste bruttoinvesteringer, lagerforøgelser samt nettoeksport var der en lille fremgang i økonomien i 4. kvartal 213 på knap,1 pct. Ser man endvidere bort fra lagerudviklingen, var der en fremgang på godt ½ pct. Et tredje forhold, der indikerer, at økonomien underliggende ikke har det så skidt, er beskæftigelse, hvor der ifølge de nyeste oplysninger fra arbejdstidsregnskabet har været en fremgang på godt 14. personer (korrigeret for orlov) fra 4. kvartal 212 til 4. kvartal 213. Selvom beskæftigelsestallene heller ikke skal overfortolkes, kan det være et tegn på, at der er mere gang i væksten, end det tallene viser lige nu, jf. nedenfor. At det underliggende vækstbillede har det bedre, end hvad BNP-tallene umiddelbart viser, får man også indtryk af ved at kigge på væksten i de arbejdskraftintensive private byerhverv. Det gælder særligt, når man renser for Finanssektoren. Det fremgår af boks 1. Samlet lægger vi forsigtig vægt på de foreløbige væksttal fra 4. kvartal 213 i denne prognose. Det er ikke usædvanligt, at de danske BNP-tal undergår mærkbare revisioner. F.eks. blev 2. kvartal 213 senest revideret op med ½ pct.enhed. At der kan komme en oprevision indikerer den nyeste momsstatistik fra januar 214, med hvilken der generelt kom en opjustering af salget fordelt på hovedbrancher i 4. kvartal

9 Boks 1. Væksten i de private byerhverv peger på underliggende bedre økonomisk situation Figur B1.A viser den kvartalsvise udvikling i produktionsværdierne opgjort i faste (kædede) priser samlet og for de private byerhverv med og uden Finans (Finansiering og forsikring). De private byerhverv dækker industrien, de private serviceerhverv samt bygge- og anlæg, dvs. der ses bort fra landbrug mv., råstofudvinding, forsyningsvirksomhed samt offentlige erhverv. Figur B1.B viser tilsvarende opgørelsen for bruttoværditilvækst (BVT) i faste priser. Umiddelbart er BVT det mål, der kommer tættest på BNP, men som beskrevet i AE s septemberprognose 213 er BVT beregnet residualt og derfor umiddelbart forbundet med større usikkerhed end produktionsværdierne. Mens produktionen for den samlede økonomi er vokset med NUL pct. igennem 213 er den for byerhvervene vokset med,8 pct. og renset for Finans med 1,8 pct. Kigger man på BVT hedder vækstraten fra 4. kvt. 212 til 4. kvt. 213,8 pct. for den samlede økonomi, 2,1 pct. for byerhverv og hele 2,9 pct. for byerhverv ekskl. Finans. Det er især Råstofudvinding og forsyningsvirksomhed, der trækker produktion og BVT ned. Men også Finans har haft en markant negativ indflydelse på udviklingen i både produktion og BVT. Figur B1.A. Produktion samlet og byerhverv Figur B1.B. Bruttoværditilvækst (BVT) samlet og byerhverv 28q1=1 28q1=1 28q1=1 28q1= samlet Byerhverv Byerhverv eksl. finans samlet Byerhverv Byerhverv eksl. finans Anm.: Ikke kædeberegnet Kilde: AE pba. Danmarks Statistik Finanssektoren har de senere år som tendens oplevet faldene produktion i faste priser, mens der målt i værdi har været en mere stabil produktion. Forskellen afspejler, at priserne inden for Finans er steget en følge af øgede bidragssatser, rentemarginaler og lignende. I 4. kvartal 213 falder produktionen markant inden for Finans som følge af det mere forsikringstekniske, men også for BVT, hvor der burde være en mindre effekt, er der et stort fald. Faldene i Finans i 4. kvartal 213 forstærkes af en kraftig stigning i prisen. Renses byerhvervene for Finans har der været en generel stigende produktion gennem 213 og en lille fremgang fra 3. til 4. kvartal 213. For BVT i faste priser tegner billedet endnu mere positivt. Det indikerer, at det underliggende vækstbillede har det bedre, end hvad de overordnede væksttal tilsiger. Målt på BVT for byerhvervene ekskl. Finans er økonomien faktisk tilbage på før-krise-niveau, hvor BVT for den samlede økonomi fortsat ligger nede med knap 3 pct. Med denne usikkerhed in mente nedjusteres væksten alligevel en smule i 214 fra 1,7 pct. til 1,4 pct., mens vi fastholder prognosen om en vækst på godt 2 pct. næste år. Da væksten i 213 ifølge den foreløbige opgørelse landede,2 pct.enheder højere end ventet, er det samlede vækstbillede således nogenlunde uændret set over årene

10 4 Beskeden fremgang på arbejdsmarkedet Ifølge de foreløbige nationalregnskabstal overraskede beskæftigelsen positivt sidste år. Vi havde forventet et lille årligt fald på ca. 4. personer, men fik i stedet en fremgang på ca. 6. personer. Det endda til trods for, at lærerlockouten sidste år trak beskæftigelsen ned med personer. Samtidig peger tallene på en stigning i beskæftigelsen gennem året på godt 2. personer hvilket er en pæn positiv udvikling. Arbejdstidsregnskabet (ATR) for 4. kvartal 214, der er primærkilde til nationalregnskabet, er netop udkommet og peger i retning af en lidt mindre stigning. Korrigeret for personer på orlov var der sidste år en fremgang på godt 2. personer, mens der gennem året var en stigning på 14. personer. Vi har derfor tilpasset de nye oplysninger fra ATR til vores prognose. BNP-væksten, der for 213 som helhed er svagt bedre for end skønnet, kan umiddelbart forklare den lidt mere positive udvikling i beskæftigelsen, men det ændrer ikke på, at der målt på de overordnede tal umiddelbart er tegn på en svag produktivitetsvækst sidste år. Når det er sagt, så er der tegn på, at beskæftigelsesfremgangen målt på personer (hoveder) overvurderer den reelle fremgang på arbejdsmarkedet. Kigger man på lønmodtagerbeskæftigelsen, der er en opgørelse i fuldtidspersoner, er billedet knap så positivt det gælder især for den private beskæftigelse. Det viser figur 3A. Også arbejdstidsregnskabets opgørelse af de præsterede timer peger på en lidt svagere fremgang på arbejdsmarkedet sidste år. Det viser figur 3B. Står tallene til troende, modsvares beskæftigelsesstigningen af et lille fald i den gennemsnitlige arbejdstid. Figur 3A. Lønmodtagerbesk. Vs. NR-besk. 1. pers kvt kvt. 13 NR (v.a) kvt kvt. 13 Lønmodt 1..pers kvt kvt. 13 Samlet Offenltig Privat Figur 3B. Præsterede arbejdstimer, fuldtid 1. personer NR i alt ATR fuldtidsbesk. (højre akse) 1. fildtidsp Anm.: De præsterede arbejdstimer er omregnet til fuldtidsbeskæftigelse ud fra en 37 timer og 45 årlige arbejdsuger. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. For det andet så tegner den underliggende tilstand i økonomien bedre, end hvad de overordnede væksttal giver indtryk af. Det fremgår af boks 1 med yderligere uddybning ift. arbejdsmarkedet i boks 2. Det gælder ikke mindst, hvis man ser bort fra finanssektoren, hvor prisstigninger over nogle år har sænket den reale vækst. 8

11 Boks 2. Er der et produktivitetsefterslæb? Beskæftigelsen i dansk økonomi har udviklet sig overraskende stærkt sammenlignet med den relativt begrænsede vækst, der har været i dansk økonomi. Det tyder umiddelbart på en svag produktivitetsvækst og et potentielt produktivitetsefterslæb, der fremadrettet kan lægge en dæmper på arbejdsmarkedet. Som beskrevet i vores septemberprognose 213 giver væksten målt ved produktionsværdierne helt generelt (og noget overraskende) en bedre forklaring af udviklingen i beskæftigelsen end bruttoværditilvæksten tilbage i tid. Som figur B2.A viser, ligger beskæftigelsesfremgangen i økonomien i 213 en del højere end det, man burde forvente ud fra den produktionsvækst, der har været i økonomien. Det kan tale for et produktivitetsefterslæb, der, hvis det skal indhentes, vil dæmpe udviklingen på arbejdsmarkedet med de vækstudsigter, der tegner sig. Samtidig står det dog klart, at ikke-arbejdskraftintensive erhverv som råstofudvinding, forsyningsvirksomhed og til dels landbrug, fiskeri mv. har trukket ned i væksten de senere år. Endelig har de offentlige erhverv trukket ned i væksten i 211 og 212. Disse forhold taler for at kigge på væksten i de private byerhverv, der dækker ca. 78 pct. af den samlede produktionsværdi og 68 pct. af den samlede beskæftigelse. Som det fremgår af figur B2.B, ligger 213 stadig over den kurve, der baserer sig på den historiske sammenhæng. Vi er dog kommet lidt tættere på. Figur B2.A. Okun produktionsv. samlet besk. Figur B2.B. Okun private byerhverv 4, 3, 2, 1, Beskæftigels esvækst (pct.) y =,6532x - 1,286 R2 =,763 Vækst (over 2-årig periode) før fremgang på arbejdsmarkedet: 1,9 pct. 212, 213-1, 211-2, 21-3, Vækst i 29 produktion -4, (pct.) -4, -2,, 2, 4, 6, 5, 3, 1, -1, -3, Beskæftigels esvækst (pct.) y =,895x - 1,8841 R2 =, Vækst (over 2-årig periode) før fremgang på arbejdsmarkedet: 2,1 pct , Vækst i 29 produktion -7, (pct.) -5, -3, -1, 1, 3, 5, 7, Anm.: Der ses på realvæksten over en to-årig periode. Sammenhængen mellem vækst og den procentvise udvikling i beskæftigelsen er estimeret for , da 29 er det seneste endelige år i nationalregnskabet. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik Renses byerhvervene for Finans finder man billedet i figur B2.C. 213 kommer nu endnu tættere på kurven, og når man samtidig tager i betragtning, at 212 ligger lige så meget under kurven som 213 ligger over, er det langt fra givet, at 213 afviger med produktivitetsefterslæb til følge. Dette billede forstærkes endnu mere, hvis man kigger på det mere usikre BVT-mål, jf. figur B2.D. Ifølge BVT i de private byerhverv ekskl. finans er der med observationerne fra de foregående år slet ikke tegn på noget efterslæb. Figur B2.C. Okun produktion private byerhverv eks. finans Figur B2.D. Okun BVT private byerhverv eks. finans 5, 3, 1, Beskæftigels esvækst (pct.) y =,8891x - 1,7737 R2 =,827 Vækst (over 2-årig periode) før fremgang på arbejdsmarkedet: 2 pct , 3, 1, Beskæftigels esvækst (pct.) y =,9769x - 1,3447 R2 =,646 Vækst (over 2-årig periode) før fremgang på arbejdsmarkedet: 1,4 pct , , , 21-5, Vækst i produktion -7, 29 (pct.) -5, -3, -1, 1, 3, 5, 7, -3, 21-5, Vækst i BVT (pct.) 29-7, -5, -3, -1, 1, 3, 5, 7, Anm.: Der ses på realvæksten over en toårig periode. Sammenhængen mellem vækst og den procentvise udvikling i beskæftigelsen er estimeret for , da 29 er det seneste endelige år i nationalregnskabet. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik 9

12 Samlet vurderer vi, at beskæftigelsesudviklingen trods den mere positive udvikling ikke er helt ude af trit med den underliggende vækst i dansk økonomi. Der kan være et lille efterslæb, men det ventes ikke at lede til faldende beskæftigelse i 214. I lyset af den beherskede vækst i 214 venter vi dog en behersket beskæftigelsesfremgang igennem året. At beskæftigelsen alligevel stiger med ca. 15. i 214 dækker især over et højt udgangsniveau fra 213. Igennem 215 forventes der at komme lidt mere gang i beskæftigelsen, og vi får også her en samlet fremgang på ca. 15. personer. Det forventede forløb fra prognosen er vist i figur 4A. Som det fremgår, er der en svagt stigende beskæftigelse gennem 214, mens der kommer gradvis mere gang i arbejdsmarkedet til næste år. Samlet indhenter vi i prognosen kun en mindre del af det enorme fald, vi har set gennem krisen. Fremgangen i 214 dækker over 6. flere offentligt beskæftigede (heraf forklares omkring halvdelen af lærerlockouten sidste år) og 9. flere privatbeskæftigede. I 215 forklares stort set hele fremgangen af den private beskæftigelse, idet der kun forventes en marginal fremgang inden for det offentlige. At beskæftigelsen ikke vil falde i 214, men tværtimod bevæge sig i positiv retning, bekræftes umiddelbart af indikatorerne for job-åbninger og job-lukninger frem til og med februar 214. Der har såedes været en klar faldende tendens i de varslede fyringer og i antallet af lønmodtagere, der er omfattet af virksomhedskonkurs gennem flere måneder. Niveauet for begge indikatorer er nu nede i nærheden af før-krise-niveau. Samtidig har der været en svagt stigende tendens i nye jobopslag på internettet. Selvom vi her er langt fra de niveauer, som vi havde før krisen, er det et tegn på, at der åbnes flere job end tidligere og med samtidig færre joblukninger peger det på bedre tider for det danske arbejdsmarked. Figur 4A. Beskæftigelsesprognosen 1. personer Beskæftigelse fremskrivning 1. personer Figur 4B. Varslede fyringer og nyopslåede job antal nyopslag Varslede fyr., SK trend (ha.) antal nyopslag Jobindex, SKtrend Anm.: Der er tale om trenden fra sæsonkorrektionen. Kilde: AE pba. Jobindex, Jobindsats og LG. 1

13 5 Scenarier for dansk økonomi Forudsætningerne for større fremgang i dansk økonomi vurderes i den grad at være til stede. Akilleshælen i dansk økonomi er den hjemlige efterspørgsel, der siden foråret 21 har ligget mere eller mindre underdrejet. Modsat har eksporten klaret sig fint og ligger på niveau med det, som vi så, før krisen satte ind. Selvom krisen i Ukraine, hvis den udvikler sig, potentielt kan lede til geopolitisk uro med afsmittende negative konsekvenser for internatonal og dansk økonomi, er det vores opfattelse, at de største usikkerheder knytter sig til den hjemlige efterspørgsel. Med stemningsskiftet i dansk økonomi, der senest er blevet bekræftet af Greens konjunkturbarometer, og de enorme opsparingsoverskud i den private sektor, vurderer vi, at der er et stort potentiale i at få mere gang i både privatforbruget og investeringerne. Vi må på den anden side samtidig erkende, at der er risiko for, at der ikke kommer gang i den hjemlige efterspørgsel som ventet. Der er således stor risiko for, at den offentlige efterspørgsel igen lander markant under det, der er afsat i budgetterne. Der er risiko for, at boligmarkedet udvikler sig svagere, og at forbrugerne fortsat vil holde på pengene. For at illustrere den usikkerhed, der ligger i prognosen, er der i det følgende beregnet to alternative scenarier. I det negative scenario ser vi på situationen, hvor det offentlige forbrug igen i år lander under budget samtidig med, at det private forbrug ikke forlader sneglesporet, bl.a. som følge af, at boligprisstigningerne går i stå. I det positive scenario slår stemningsskiftet hurtigere igennem, så det private forbrug og de private investeringer stiger mere på linje med det, vi har set i forbindelse med tidligere opsving i økonomien. Konsekvenserne af de to scenarier for vækst og beskæftigelse er vist i figur 5A og 5B. Figur 5A. Scenarier BNP-vækst Figur 5B. Scenarier Beskæftigelse Pct. 3,5 Pct. 3,5 1. personer 1. personer 3, 3, ,5 2, , 2, ,5 1, ,,5, ,,5, Negativt scenarium mar-14 Positiv scenarium Negativt scenarium mar-14 Positiv scenarium Anm.: Marginalstød beregnet på ADAM. I det positive scenario vokser det private forbrug med 1½ pct. i 214 og med 4 pct. i 215. Erhvervsinvesteringerne vokser med 5 og 14 pct. i de to år, mens boliginvesteringerne vokser med 5 hhv. 8 pct. I det positive scenario får vi dermed vækstrater, der nærmer sig det, vi gennemsnitligt har set i forbindelse med opsvinget i 9 erne og i erne. I det negative scenario lander det offentlige forbrug via realvæksten 4 mia.kr. under budget, det private det private forbrug står stille svarende til gennemsnittet af de sidste 4-5 år og endelig går boligpriserne igen i stå med afledte konsekvenser for boliginvesteringerne. Kilde: AE s martsprognose 214. I det negative scenario reduceres væksten med godt ½ pct.enhed i 214 og med knap 1 pct.enhed i 215. Det betyder, at BNP de kommende år vokser med omkring 1 pct. i gennemsnit. Det må betegnes som fortsat lav vækst i lyset af den krise, som vi har været igennem. Den lave vækst betyder, at arbejdsmarkedet bremser helt op. Det viser figur 5B. 11

14 I det positive scenario øges BNP-væksten til 1,8 pct. i 214 og knap 3 pct. i 215. Det er vækstrater, som i højere grad kan forbindes med opgangstider. Som følge af den højere vækst stiger beskæftigelsen en del mere de kommende år. I 214 øges beskæftigelsen med godt 2. personer, mens der i 215 er en fremgang på yderligere godt 3. personer. Samlet ligger beskæftigelsen i 215 i prognosens positive scenario knap 25. højere end i prognosens grundscenario og godt 45. højere end i det negative scenario. Scenarierne illustrerer således tydeligt den betydning, det har for det danske arbejdsmarked, at der kommer gang i det private forbrug og i de private investeringer igen. Det skal i relation til det positive scenario bemærkes, at situationen, hvor der kommer mere gang i den hjemlige efterspørgsel, selvfølgelig vil belaste vores betalingsbalance via importen. Det er dog kun i et omfang, der går fra 4½ mia. kr. i 214 og 18½ mia. kr. i 215. Sat i forhold til den forventede udvikling i betalingsbalancen i prognosen vil vi selv med mere gang i den hjemlige økonomi stadig have overskud over for udlandet på langt mere end 1 mia. kr. om året. 12

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 11.-12. februar 2015 Stockholm

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 11.-12. februar 2015 Stockholm Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 11.-12. februar 215 Stockholm Nøgletal for Danmark Januar 215 Forventet BNP-udvikling i 215 1,4 % Forventet Inflation i 215,8 % Forventet Ledighed 215 4,5 %

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Stort dansk vækstpotentiale bremset af økonomisk usikkerhed

Stort dansk vækstpotentiale bremset af økonomisk usikkerhed Økonomisk prognose - september 212 Stort dansk vækstpotentiale bremset af økonomisk usikkerhed Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 75 77 1 www.ae.dk Økonomisk

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv Væksten de kommende år bliver for lav til for alvor at kaste arbejdspladser af sig i de tre private hovederhverv. Kun privat service kan se frem til en beskæftigelsesfremgang, som dog tegner til at blive

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Udsigt til svag fremgang i byggeriet

Udsigt til svag fremgang i byggeriet November 13 Udsigt til svag fremgang i byggeriet Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet i økonomien,

Læs mere

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Nye arbejdsløshedstal november 21 Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Bruttoledigheden faldt med 9 fuldtidspersoner fra oktober til november 21. Udviklingen giver håb om, at bunden på

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Økonomisk prognose - marts 2012 Lysere udsigter for dansk økonomi

Økonomisk prognose - marts 2012 Lysere udsigter for dansk økonomi Økonomisk prognose - marts 212 Lysere udsigter for dansk økonomi Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 75 77 1 www.ae.dk Økonomisk prognose - marts 212 af chefanalytiker

Læs mere

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3 Udsigt til svag fremgang i byggeriet #1 #7. november 13 Side 1 di.dk Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Dansk økonomi vågner af sit hi

Dansk økonomi vågner af sit hi Dansk økonomi vågner af sit hi Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 75 77 1 www.ae.dk af chefanalytiker Frederik I. Pedersen og stud.polit. Mette Rasmussen med

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 22

KonjunkturNYT - uge 22 KonjunkturNYT - uge. maj 8. maj 1 Danmark Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal 1 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i maj Penge- og realkreditinstitutternes udlån er omtrent uændret siden årsskiftet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 11

KonjunkturNYT - uge 11 KonjunkturNYT - uge 11 9. marts 1. marts 1 Danmark Fremgang i den private beskæftigelse i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i. kvartal Fortsat fald i den offentlige beskæftigelse i. kvartal

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Vækstpause med lysere tider forude

Vækstpause med lysere tider forude DI ANALYSE september 2014 Vækstpause med lysere tider forude Dansk økonomi er medio 2014 ramt af en vigende eksport, som dog forventes at være midlertidig. Der ventes fortsat tiltagende vækst i euro-landene

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal November 2013

Status på udvalgte nøgletal November 2013 Status på udvalgte nøgletal November 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling De danske nøgletal sender tvetydige signaler for tiden. På den ene side er indikatoren, der

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014

AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014 AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014 Notatet kommenterer vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 7. oktober 2014. 1 Kontakt Professor og formand for AE Direktør

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Januar 2014

Status på udvalgte nøgletal Januar 2014 Status på udvalgte nøgletal Januar 214 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Et nyt år er skudt ind, og i statsministerens nytårstale blev der talt om økonomisk stemningsskifte.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5 Dansk økonomi Danmark taber markedsandele Låneomlægninger giver plads til forbrug Beskæftigelsesfaldet fortsætter ind i 2004 Boligbyggeriet vinder frem Regeringens udmeldinger mangler konsistens 10. december

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri

Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri Næstved Erhverv, Fremtidens Bygge- og Anlægsbranche, Ny Ridehus, 17. februar 2015 Dansk Byggeri

Læs mere

Dansk Erhvervs Økonomiske Prognose, februar 2015

Dansk Erhvervs Økonomiske Prognose, februar 2015 Dansk Erhvervs Økonomiske Prognose, februar 2015 AF CHEFØKONOM MICHAEL H. J. STÆHR, CAND.SCIENT.OECON, PH.D., KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, STUDENTERMEDHJÆLPER KENNETH BEIERHOLM, BA.OECON

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 26

KonjunkturNYT - uge 26 KonjunkturNYT - uge 6 3. juni 7. juni 14 Danmark Lille underskud på de offentlige finanser i 1. kvartal 14 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i juni Stigende huspriser i 1. kvartal Ny prognose

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

2011 blev endnu et år med lavvækst

2011 blev endnu et år med lavvækst 2011 blev endnu et år med lavvækst AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN RESUME Samlet set blev 2011 et økonomisk lavvækst-år. Dermed blev det

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 7

KonjunkturNYT - uge 7 KonjunkturNYT - uge 7. februar. februar Danmark Firmaernes samlede salg omtrent uændret i Fremgang i eksporten af varer og tjenester i Stigning i overskuddet på betalingsbalancen i Rekord i bilsalget i

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

Dyb krise i dansk økonomi - hele opsvinget går tabt

Dyb krise i dansk økonomi - hele opsvinget går tabt Økonomisk prognose - oktober 9 Dyb krise i dansk økonomi - hele opsvinget går tabt 1 Resumé af prognosen Dyb krise i dansk økonomi 3 Behov for politisk handling 4 Appendix Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 41

KonjunkturNYT - uge 41 KonjunkturNYT - uge 8. oktober. oktober Danmark Stigning i eksporten i august Overskud på betalingsbalancen i august IMF nedjusterer skøn for den globale vækst Stigning i både husholdningernes og erhvervenes

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 36 1. september 5. september 214 Danmark Medicinalindustrien giver store udsving i industriproduktionen Omtrent uændret dankortomsætning i august Priserne på enfamiliehuse faldt i juni,

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere