Krisen synger på sidste vers - Fremgang på vej i dansk økonomi

Transkript

1 Økonomisk prognose - marts 214 Krisen synger på sidste vers - Fremgang på vej i dansk økonomi Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Økonomisk prognose - marts 214 Krisen synger på sidste vers - Fremgang på vej i dansk økonomi af chefanalytiker Frederik I. Pedersen og stud.polit. Anders P. Nielsen med bidrag fra senioranalytiker Jens Sand Kirk og stud.scient.oecon Anne Marie Krogsgaard Andersen Indhold 1 Resumé af prognosen (s. 1) 2 Fremgang på vej i dansk økonomi (s. 3) 3 Bag væksttallene underliggende pæn vækst i Danmark (s. 5) 4 Beskeden fremgang på arbejdsmarkedet (s. 8) 5 Scenarier for dansk økonomi (s. 11) 6 Økonomisk politik - budgetterne skal bruges (s. 13) 7 Prognosen i detaljer (s. 14) 8 Appendiks (s. 22) Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf Mobil fip@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk

3 1 Resume af AE s forårsprognose 214 Den økonomiske krise synger på sidste vers. Det begynder at gå fremad igen, men det går langsomt. Stemningsskiftet i dansk økonomi, der startede i sommeren 213, har holdt ved. Vi mangler dog forsat at se den høje tillid blive omsat til en øget efterspørgsel. Den økonomiske krise synger på sidste vers Det er således den hjemlige efterspørgsel, der er akilleshælen i dansk økonomi. Forbrugere og virksomheder er stadig tilbageholdende. Vi har dog gennem de seneste måneder set nogle af de mest positive indikatorer for erhvervs- og forbrugertillid gennem krisen. Vi har i begyndelsen af 214 samtidig set de laveste niveauer for varslede fyringer siden krisen satte ind, ligesom antallet af jobopslag har været svagt stigende. Antallet af virksomhedskonkurser og tvangsauktioner er faldet og nærmer sig også før-krise-niveau. Den hjemlige efterspørgsel er dog akilleshælen i dansk økonomi Sammen med stemningsskriftet er det derfor forventningen, at forbrugs- og investeringslysten gradvist vender tilbage i dansk økonomi. Det går ligeledes også bedre i udlandet, og de danske eksportudsigter er positive. Forbrugs- og investeringslysten forventes at vende tilbage De foreløbige væksttal for dansk økonomi i 213 landede på,4 pct. AE forventer i 214 en vækst på 1,4 pct., mens prognosen for 215 peger på en vækst på over 2 pct. Resumefigur 1 viser udviklingen i det danske BNP fra Vækst: 1,4 pct. i 214 og 2,1 pct. i 215 Resumefigur 1. Udviklingen i det danske BNP fra 199 til 215 Mia. 213-kr Mia. 213-kr BNP Prognose Kilde: AE s forårsprognose 214 Det underliggende vækstbillede har det imidlertid bedre, end hvad BNP-tallene umiddelbart viser. Det gælder særligt, når man renser for finanssektoren, råstofudvinding, forsyning og landbrug. Ser man på bruttoværditilvæksten (BVT) for byerhvervene eksklusiv Finans er økonomien faktisk tilbage på før-krise-niveau. Uden bl.a. finanssektoren er økonomien tilbage på før-krise-niveau I takt med at fremgangen får bedre fat i Danmark såvel som udlandet, forventes det også at smitte af på arbejdsmarkedet.

4 AE forventer således en fremgang i beskæftigelsen på ca. 15. personer i år og ligeledes en fremgang i 215 på 15. personer. Fremgangen i 214, der også må ses i lyset af et højt udgangsniveau, dækker over 6. flere offentligt beskæftigede og 9. flere privat beskæftigede. I 215 forklares stort set hele fremgangen af den private beskæftigelse. Fremgang i beskæftigelsen på 15. personer i både 214 og 215 Usikkerheden er dog fortsat stor. Slår stemningsskiftet hurtigere igennem i forbrugs- og investeringslysten, kan der komme meget mere gang i dansk økonomi med vækstrater, der i højere grad ligner tidligere opsving. På den anden side er der risiko for, at den offentlige efterspørgsel igen lander under budget, og at det private forbrug ikke forlader sneglesporet. Denne usikkerhed er illustreret i prognosens scenarier. Vækst- og beskæftigelsesudsigterne er vist i resumefigur 2A og 2B. Fremgang i beskæftigelsen på 15. personer i både 214 og 215 Resumefigur 2A. Vækstudsigter Resumefigur 2B. Beskæftigelse 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Pct Negativt scenarium mar-14 Positiv scenarium Pct. 3,5 Kilde: AE s forårsprognose 214 Kilde: AE s forårsprognose 214 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, 1. personer Negativt scenarium Positiv scenarium mar personer Der ventes fortsat enorme overskud på betalingsbalancen. Det afspejler et gigantisk privat opsparingsoverskud. Det understreger, at det generelt ikke er penge, der mangler i dansk økonomi. Der er således masser af vækstkrudt i den private sektor. Letter krisestemningen for alvor, kan det betyde, at der kommer godt gang i dansk økonomi de kommende år med betydelig større vending på arbejdsmarkedet til følge. Der er masser af vækstkrudt i den private sektor. Det gøder jorden for en pæn fremgang Erfaringerne fra de seneste større kriser viser, at når økonomien først vender, så går det typisk meget stærkt. Hvis det sker, så kan den danske vækst i 214 få vækstrater på omkring 1,8 og knap 3 pct. i 215. Det er vækstrater, man normalt vil forbinde med en egentlig højkonjunktur. Hvis den hjemlige efterspørgsel tager fart, kan vi opleve vækst, som normalt vil forbindes med højkonjunktur For at sikre at et opsving kan bide sig fast, er der fortsat brug for hver eneste milliard, der kan være med til at skubbe bag på vækst og beskæftigelse i dansk økonomi. I forbindelse med den kommende vækstpakke bør man se på tiltag, der belønner virksomheder, som investerer i Danmark. Herudover har det offentlige underforbrug kostet dyrt på vækst og beskæftigelse i de sidste år. Hvis f.eks. kommunerne ikke kan bruge pengene fra budgetterne, bør de kommunale uforbrugte midler inddrages og bruges på andre vækstskabende initiativer. Endelig bør renovering af almene boliger samt energirenovering af nedslidte og utætte offentlige bygninger blive opprioriteret. Der er fortsat brug for hver eneste milliard, så opsvinget kan bide sig fast 2

5 2 Fremgang på vej i dansk økonomi Det er forventningen, at dansk økonomi begynder at opleve pænere vækstrater fremadrettet, end vi har set de senere år. AE forventer en vækst på 1,4 pct. i år og 2,1 pct. i 215. I takt med at fremgangen får bedre fat i Danmark såvel som udlandet, og vi får et mere positivt arbejds- og boligmarked samt stigende kapacitetsudnyttelse, ventes det private forbrug og erhvervsinvesteringerne i 215 at vokse med vækstrater omkring eller lidt over normalen. Den offentlige efterspørgsel bremser imidlertid op igen i 215, hvorfor væksten i den hjemlige efterspørgsel stadig langt fra kan betegnes som prangende. Med den udvikling, vi har haft de senere år ligger den hjemlige efterspørgsel på trods af fremgang i 214 og 215 således stadig langt fra normale tilstande. Den gradvist tiltagende BNP-vækst gennem prognoseperioden skal primært ses i lyset af en accelererende vækst i den hjemlige/indenlandske efterspørgsel. Eksporten gearer også op som følge af højere vækst i udlandet, men da importen også accelererer som følge af stigende indenlandsk efterspørgsel, bliver vækstbidraget fra udenrigshandlen svagt negativt eller neutralt i prognoseårene. Som det fremgår af tabel 1, udvikler den hjemlige efterspørgsel (især det private forbrug og erhvervsinvesteringer) sig relativt svagt i 214, mens den offentlige efterspørgsel stiger pænt og holder hånden under væksten. Eksporten forventes at udvikle sig positivt. Væksten i den offentlige efterspørgsel ventes stærkere i år, ligesom øget aktivitet fra stormene Allan og Bodil vil sikre noget vækst i 214. Tabel 1 viser nøgletal med forsyningsbalancen fra AE's forårsprognose. Tabel 1. Nøgletal fra AE s økonomiske prognose, marts * 215* Realvækst i procent Bruttonationalprodukt,4 1,4 2,1 Indenlandsk efterspørgsel,7 1,3 2, - Privat forbrug, 1, 2, - Offentligt forbrug,9 1,5,6 - Offentlige investeringer -,7 1,8-8,4 - Boliginvesteringer -5, 3,5 4, - Erhvervsinvesteringer. 3,4 1,2 6,8 - Lagerinv. (vækstbidrag),2,, Eksport 1, 3,7 4,7 Import 1,5 3,8 4,8 Anm.: Kædede værdier, * prognose Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Det er meget begrænset, hvad vi har af hårde indikatorer ind i 1. kvartal 214. Dankort og bilsalg peger umiddelbart på en rimelig start for det private forbrug, mens industriproduktion og -omsætning samt udenrigshandel peger i en mere sløv retning. Indikatorerne for nybyggeriet der dog typisk senere revideres op peger også på underliggende stor nedgang ind i 214. Modsat ventes aktivitet fra reparationsskaderne efter stormene sidste år at trække op i væksten. 3

6 Usikkerheden er da også fortsat meget stor. Vi mangler stadig solide og blivende tegn på, at stemningsskiftet har sat sig positivt i det private forbrug og investeringer. Boligmarkedet tegner fortsat skrøbeligt. Samtidig er der stor risiko for, at den offentlige sektor igen i år lander langt under budget til skade for væksten i dansk økonomi. På den anden side er der med de bløde indikatorer og de enorme private opsparingsoverskud basis for mere gang i dansk økonomi. Begynder der i lyset af stemningsskiftet i både erhvervsliv og blandt forbrugerne at komme mere gang i forbrugslysten samt i erhvervslivets investeringer kan vi sagtens få vækst i dansk økonomi, der ligner opgangstider. Tabel 2 viser de øvrige nøgletal fra AE s prognose. Tabel 2. Nøgletal (fortsat) fra AE s økonomiske prognose, marts * 215* ændring 1. personer Beskæftigelse mia.kr Betalingsbalance Offentlig saldo Privat opsparingsbalance Årlig stigning i pct. Forbrugerprisindeks,8 1,1 1,7 Boligpriser, en.fam. huse 2,3 2,5 4, Årlig stigning i pct. Produktivitet (BNP per besk.),4,9 1,5 Anm.: Beskæftigelsestallene i 213 er justeret ift. de nyeste oplysninger fra Arbejdstidsregnskabet. * prognose Kilde: AE pba. Danmarks Statistik 4

7 3 Bag væksttallene underliggende pæn vækst i Danmark Vi har de seneste måneder set nogle af de mest positive indikatorer for erhvervs- og forbrugertillid gennem krisen. Det fremgår af figur 1A og 1B. Samtidig har vi i begyndelsen af 214 set de laveste niveauer for varslede fyringer, siden krisen satte ind, ligesom antallet af jobopslag har været svagt stigende. Antallet af virksomhedskonkurser og tvangsauktioner er faldet og nærmer sig også før-kriseniveau. Figur 1A. Forbrugertillid, sæsonkorrigeret nettotal (pct.) Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Forbrugertillid, sk nettotal (pct.) Figur 1B. Konjunkturbarometre nettotal, pct B&A Industri Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Privat service Service, NY nettotal, pct Krisestemningen er således aftaget markant, og de fleste bløde indikatorer peger i positiv retning. Alligevel er der stadig usikkerhed omkring væksten i dansk økonomi et forhold der blev understreget i det foreløbige nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik, hvor BNP faldt med ½ pct. fra 3. til 4. kvartal 213. Faldet kommer godt nok efter to kvartaler med pæn vækst, hvorfor der for 213 som helhed tegner sig en vækst på plus,4 pct. Det var lidt mere end ventet i AE s prognose fra september sidste år, men det er fortsat en meget lav vækst. Som det fremgår af figur 2A, har dansk økonomi målt på BNP ligget mere eller mindre underdrejet siden Genopretningspakken tilbage i 21. Som det fremgår af figur 2B, må denne udvikling ses i lyset af den hjemlige efterspørgsel (privat forbrug, offentligt forbrug samt alle investeringer). Kigger man på eksporten, er vi således tilbage på det niveau, som vi havde før krisen. Det var samtidig den hjemlige efterspørgsel, der trak faldet i BNP i 4. kvartal 213. Figur 2A BNP-udviklingen, nationalregnskab mia. 213-kr mia. 213-kr Figur 2B. Hjemlig efterspørgsel og eksport mia. 213-kr genopretningspakken genopretningspakken mia. 213-kr Indenlandsk efterspørgsel, 213-priser Eksport, 213-priser (højre akse) 85 Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. 5

8 Umiddelbart giver de nye nationalregnskabstal et dårligere udgangspunkt for væksten i 214 end ventet i AE s septemberprognose, hvorfor de nye tal isoleret set trækker ned i BNP-skønnet for 214. Der er imidlertid flere forhold, der gør, at tallene bør tolkes forsigtigt. Først og fremmest påvirker forsikringstekniske forhold omkring behandlingen af efterårsstormene ( Bodil og Allan ) sammensætningen af tallene. Ifølge Danmarks Statistik skulle denne teknik ikke påvirke BNP-væksten negativt i større omfang. Der er dog opgjort et stort fald i det private forbrug på 1,3 pct. i 4. kvartal af 213, der korrigeret for forsikringsteknik faktisk ville være steget,2 pct. Faldet i det private forbrug modsvares ifølge Danmarks Statistik af en næsten tilsvarende nedgang i importen af tjenester. På trods heraf registreres et markant fald i bruttoværditilvækst (BVT) inden for branchen Finansiering og forsikring på 6½ pct. et fald der alene modsvarer ¾ af nedgangen i BNP. For det andet nedbragte virksomhederne tilsyneladende deres lagre i et omfang, der trak,4 pct.enheder ned i væksten. Samtidig er der en meget stor såkaldt statistisk diskrepans på minus,7 pct.enheder. Den statistiske diskrepans afspejler, at BNP opgjort fra økonomiens produktions- /udbudsside efter sæsonkorrektion ikke matcher BNP opgjort fra økonomiens efterspørgselsside. Kigger man alene på summen af de sæsonkorrigerede anvendelser, dvs. privat og offentlig forbrug, faste bruttoinvesteringer, lagerforøgelser samt nettoeksport var der en lille fremgang i økonomien i 4. kvartal 213 på knap,1 pct. Ser man endvidere bort fra lagerudviklingen, var der en fremgang på godt ½ pct. Et tredje forhold, der indikerer, at økonomien underliggende ikke har det så skidt, er beskæftigelse, hvor der ifølge de nyeste oplysninger fra arbejdstidsregnskabet har været en fremgang på godt 14. personer (korrigeret for orlov) fra 4. kvartal 212 til 4. kvartal 213. Selvom beskæftigelsestallene heller ikke skal overfortolkes, kan det være et tegn på, at der er mere gang i væksten, end det tallene viser lige nu, jf. nedenfor. At det underliggende vækstbillede har det bedre, end hvad BNP-tallene umiddelbart viser, får man også indtryk af ved at kigge på væksten i de arbejdskraftintensive private byerhverv. Det gælder særligt, når man renser for Finanssektoren. Det fremgår af boks 1. Samlet lægger vi forsigtig vægt på de foreløbige væksttal fra 4. kvartal 213 i denne prognose. Det er ikke usædvanligt, at de danske BNP-tal undergår mærkbare revisioner. F.eks. blev 2. kvartal 213 senest revideret op med ½ pct.enhed. At der kan komme en oprevision indikerer den nyeste momsstatistik fra januar 214, med hvilken der generelt kom en opjustering af salget fordelt på hovedbrancher i 4. kvartal

9 Boks 1. Væksten i de private byerhverv peger på underliggende bedre økonomisk situation Figur B1.A viser den kvartalsvise udvikling i produktionsværdierne opgjort i faste (kædede) priser samlet og for de private byerhverv med og uden Finans (Finansiering og forsikring). De private byerhverv dækker industrien, de private serviceerhverv samt bygge- og anlæg, dvs. der ses bort fra landbrug mv., råstofudvinding, forsyningsvirksomhed samt offentlige erhverv. Figur B1.B viser tilsvarende opgørelsen for bruttoværditilvækst (BVT) i faste priser. Umiddelbart er BVT det mål, der kommer tættest på BNP, men som beskrevet i AE s septemberprognose 213 er BVT beregnet residualt og derfor umiddelbart forbundet med større usikkerhed end produktionsværdierne. Mens produktionen for den samlede økonomi er vokset med NUL pct. igennem 213 er den for byerhvervene vokset med,8 pct. og renset for Finans med 1,8 pct. Kigger man på BVT hedder vækstraten fra 4. kvt. 212 til 4. kvt. 213,8 pct. for den samlede økonomi, 2,1 pct. for byerhverv og hele 2,9 pct. for byerhverv ekskl. Finans. Det er især Råstofudvinding og forsyningsvirksomhed, der trækker produktion og BVT ned. Men også Finans har haft en markant negativ indflydelse på udviklingen i både produktion og BVT. Figur B1.A. Produktion samlet og byerhverv Figur B1.B. Bruttoværditilvækst (BVT) samlet og byerhverv 28q1=1 28q1=1 28q1=1 28q1= samlet Byerhverv Byerhverv eksl. finans samlet Byerhverv Byerhverv eksl. finans Anm.: Ikke kædeberegnet Kilde: AE pba. Danmarks Statistik Finanssektoren har de senere år som tendens oplevet faldene produktion i faste priser, mens der målt i værdi har været en mere stabil produktion. Forskellen afspejler, at priserne inden for Finans er steget en følge af øgede bidragssatser, rentemarginaler og lignende. I 4. kvartal 213 falder produktionen markant inden for Finans som følge af det mere forsikringstekniske, men også for BVT, hvor der burde være en mindre effekt, er der et stort fald. Faldene i Finans i 4. kvartal 213 forstærkes af en kraftig stigning i prisen. Renses byerhvervene for Finans har der været en generel stigende produktion gennem 213 og en lille fremgang fra 3. til 4. kvartal 213. For BVT i faste priser tegner billedet endnu mere positivt. Det indikerer, at det underliggende vækstbillede har det bedre, end hvad de overordnede væksttal tilsiger. Målt på BVT for byerhvervene ekskl. Finans er økonomien faktisk tilbage på før-krise-niveau, hvor BVT for den samlede økonomi fortsat ligger nede med knap 3 pct. Med denne usikkerhed in mente nedjusteres væksten alligevel en smule i 214 fra 1,7 pct. til 1,4 pct., mens vi fastholder prognosen om en vækst på godt 2 pct. næste år. Da væksten i 213 ifølge den foreløbige opgørelse landede,2 pct.enheder højere end ventet, er det samlede vækstbillede således nogenlunde uændret set over årene

10 4 Beskeden fremgang på arbejdsmarkedet Ifølge de foreløbige nationalregnskabstal overraskede beskæftigelsen positivt sidste år. Vi havde forventet et lille årligt fald på ca. 4. personer, men fik i stedet en fremgang på ca. 6. personer. Det endda til trods for, at lærerlockouten sidste år trak beskæftigelsen ned med personer. Samtidig peger tallene på en stigning i beskæftigelsen gennem året på godt 2. personer hvilket er en pæn positiv udvikling. Arbejdstidsregnskabet (ATR) for 4. kvartal 214, der er primærkilde til nationalregnskabet, er netop udkommet og peger i retning af en lidt mindre stigning. Korrigeret for personer på orlov var der sidste år en fremgang på godt 2. personer, mens der gennem året var en stigning på 14. personer. Vi har derfor tilpasset de nye oplysninger fra ATR til vores prognose. BNP-væksten, der for 213 som helhed er svagt bedre for end skønnet, kan umiddelbart forklare den lidt mere positive udvikling i beskæftigelsen, men det ændrer ikke på, at der målt på de overordnede tal umiddelbart er tegn på en svag produktivitetsvækst sidste år. Når det er sagt, så er der tegn på, at beskæftigelsesfremgangen målt på personer (hoveder) overvurderer den reelle fremgang på arbejdsmarkedet. Kigger man på lønmodtagerbeskæftigelsen, der er en opgørelse i fuldtidspersoner, er billedet knap så positivt det gælder især for den private beskæftigelse. Det viser figur 3A. Også arbejdstidsregnskabets opgørelse af de præsterede timer peger på en lidt svagere fremgang på arbejdsmarkedet sidste år. Det viser figur 3B. Står tallene til troende, modsvares beskæftigelsesstigningen af et lille fald i den gennemsnitlige arbejdstid. Figur 3A. Lønmodtagerbesk. Vs. NR-besk. 1. pers kvt kvt. 13 NR (v.a) kvt kvt. 13 Lønmodt 1..pers kvt kvt. 13 Samlet Offenltig Privat Figur 3B. Præsterede arbejdstimer, fuldtid 1. personer NR i alt ATR fuldtidsbesk. (højre akse) 1. fildtidsp Anm.: De præsterede arbejdstimer er omregnet til fuldtidsbeskæftigelse ud fra en 37 timer og 45 årlige arbejdsuger. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. For det andet så tegner den underliggende tilstand i økonomien bedre, end hvad de overordnede væksttal giver indtryk af. Det fremgår af boks 1 med yderligere uddybning ift. arbejdsmarkedet i boks 2. Det gælder ikke mindst, hvis man ser bort fra finanssektoren, hvor prisstigninger over nogle år har sænket den reale vækst. 8

11 Boks 2. Er der et produktivitetsefterslæb? Beskæftigelsen i dansk økonomi har udviklet sig overraskende stærkt sammenlignet med den relativt begrænsede vækst, der har været i dansk økonomi. Det tyder umiddelbart på en svag produktivitetsvækst og et potentielt produktivitetsefterslæb, der fremadrettet kan lægge en dæmper på arbejdsmarkedet. Som beskrevet i vores septemberprognose 213 giver væksten målt ved produktionsværdierne helt generelt (og noget overraskende) en bedre forklaring af udviklingen i beskæftigelsen end bruttoværditilvæksten tilbage i tid. Som figur B2.A viser, ligger beskæftigelsesfremgangen i økonomien i 213 en del højere end det, man burde forvente ud fra den produktionsvækst, der har været i økonomien. Det kan tale for et produktivitetsefterslæb, der, hvis det skal indhentes, vil dæmpe udviklingen på arbejdsmarkedet med de vækstudsigter, der tegner sig. Samtidig står det dog klart, at ikke-arbejdskraftintensive erhverv som råstofudvinding, forsyningsvirksomhed og til dels landbrug, fiskeri mv. har trukket ned i væksten de senere år. Endelig har de offentlige erhverv trukket ned i væksten i 211 og 212. Disse forhold taler for at kigge på væksten i de private byerhverv, der dækker ca. 78 pct. af den samlede produktionsværdi og 68 pct. af den samlede beskæftigelse. Som det fremgår af figur B2.B, ligger 213 stadig over den kurve, der baserer sig på den historiske sammenhæng. Vi er dog kommet lidt tættere på. Figur B2.A. Okun produktionsv. samlet besk. Figur B2.B. Okun private byerhverv 4, 3, 2, 1, Beskæftigels esvækst (pct.) y =,6532x - 1,286 R2 =,763 Vækst (over 2-årig periode) før fremgang på arbejdsmarkedet: 1,9 pct. 212, 213-1, 211-2, 21-3, Vækst i 29 produktion -4, (pct.) -4, -2,, 2, 4, 6, 5, 3, 1, -1, -3, Beskæftigels esvækst (pct.) y =,895x - 1,8841 R2 =, Vækst (over 2-årig periode) før fremgang på arbejdsmarkedet: 2,1 pct , Vækst i 29 produktion -7, (pct.) -5, -3, -1, 1, 3, 5, 7, Anm.: Der ses på realvæksten over en to-årig periode. Sammenhængen mellem vækst og den procentvise udvikling i beskæftigelsen er estimeret for , da 29 er det seneste endelige år i nationalregnskabet. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik Renses byerhvervene for Finans finder man billedet i figur B2.C. 213 kommer nu endnu tættere på kurven, og når man samtidig tager i betragtning, at 212 ligger lige så meget under kurven som 213 ligger over, er det langt fra givet, at 213 afviger med produktivitetsefterslæb til følge. Dette billede forstærkes endnu mere, hvis man kigger på det mere usikre BVT-mål, jf. figur B2.D. Ifølge BVT i de private byerhverv ekskl. finans er der med observationerne fra de foregående år slet ikke tegn på noget efterslæb. Figur B2.C. Okun produktion private byerhverv eks. finans Figur B2.D. Okun BVT private byerhverv eks. finans 5, 3, 1, Beskæftigels esvækst (pct.) y =,8891x - 1,7737 R2 =,827 Vækst (over 2-årig periode) før fremgang på arbejdsmarkedet: 2 pct , 3, 1, Beskæftigels esvækst (pct.) y =,9769x - 1,3447 R2 =,646 Vækst (over 2-årig periode) før fremgang på arbejdsmarkedet: 1,4 pct , , , 21-5, Vækst i produktion -7, 29 (pct.) -5, -3, -1, 1, 3, 5, 7, -3, 21-5, Vækst i BVT (pct.) 29-7, -5, -3, -1, 1, 3, 5, 7, Anm.: Der ses på realvæksten over en toårig periode. Sammenhængen mellem vækst og den procentvise udvikling i beskæftigelsen er estimeret for , da 29 er det seneste endelige år i nationalregnskabet. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik 9

12 Samlet vurderer vi, at beskæftigelsesudviklingen trods den mere positive udvikling ikke er helt ude af trit med den underliggende vækst i dansk økonomi. Der kan være et lille efterslæb, men det ventes ikke at lede til faldende beskæftigelse i 214. I lyset af den beherskede vækst i 214 venter vi dog en behersket beskæftigelsesfremgang igennem året. At beskæftigelsen alligevel stiger med ca. 15. i 214 dækker især over et højt udgangsniveau fra 213. Igennem 215 forventes der at komme lidt mere gang i beskæftigelsen, og vi får også her en samlet fremgang på ca. 15. personer. Det forventede forløb fra prognosen er vist i figur 4A. Som det fremgår, er der en svagt stigende beskæftigelse gennem 214, mens der kommer gradvis mere gang i arbejdsmarkedet til næste år. Samlet indhenter vi i prognosen kun en mindre del af det enorme fald, vi har set gennem krisen. Fremgangen i 214 dækker over 6. flere offentligt beskæftigede (heraf forklares omkring halvdelen af lærerlockouten sidste år) og 9. flere privatbeskæftigede. I 215 forklares stort set hele fremgangen af den private beskæftigelse, idet der kun forventes en marginal fremgang inden for det offentlige. At beskæftigelsen ikke vil falde i 214, men tværtimod bevæge sig i positiv retning, bekræftes umiddelbart af indikatorerne for job-åbninger og job-lukninger frem til og med februar 214. Der har såedes været en klar faldende tendens i de varslede fyringer og i antallet af lønmodtagere, der er omfattet af virksomhedskonkurs gennem flere måneder. Niveauet for begge indikatorer er nu nede i nærheden af før-krise-niveau. Samtidig har der været en svagt stigende tendens i nye jobopslag på internettet. Selvom vi her er langt fra de niveauer, som vi havde før krisen, er det et tegn på, at der åbnes flere job end tidligere og med samtidig færre joblukninger peger det på bedre tider for det danske arbejdsmarked. Figur 4A. Beskæftigelsesprognosen 1. personer Beskæftigelse fremskrivning 1. personer Figur 4B. Varslede fyringer og nyopslåede job antal nyopslag Varslede fyr., SK trend (ha.) antal nyopslag Jobindex, SKtrend Anm.: Der er tale om trenden fra sæsonkorrektionen. Kilde: AE pba. Jobindex, Jobindsats og LG. 1

13 5 Scenarier for dansk økonomi Forudsætningerne for større fremgang i dansk økonomi vurderes i den grad at være til stede. Akilleshælen i dansk økonomi er den hjemlige efterspørgsel, der siden foråret 21 har ligget mere eller mindre underdrejet. Modsat har eksporten klaret sig fint og ligger på niveau med det, som vi så, før krisen satte ind. Selvom krisen i Ukraine, hvis den udvikler sig, potentielt kan lede til geopolitisk uro med afsmittende negative konsekvenser for internatonal og dansk økonomi, er det vores opfattelse, at de største usikkerheder knytter sig til den hjemlige efterspørgsel. Med stemningsskiftet i dansk økonomi, der senest er blevet bekræftet af Greens konjunkturbarometer, og de enorme opsparingsoverskud i den private sektor, vurderer vi, at der er et stort potentiale i at få mere gang i både privatforbruget og investeringerne. Vi må på den anden side samtidig erkende, at der er risiko for, at der ikke kommer gang i den hjemlige efterspørgsel som ventet. Der er således stor risiko for, at den offentlige efterspørgsel igen lander markant under det, der er afsat i budgetterne. Der er risiko for, at boligmarkedet udvikler sig svagere, og at forbrugerne fortsat vil holde på pengene. For at illustrere den usikkerhed, der ligger i prognosen, er der i det følgende beregnet to alternative scenarier. I det negative scenario ser vi på situationen, hvor det offentlige forbrug igen i år lander under budget samtidig med, at det private forbrug ikke forlader sneglesporet, bl.a. som følge af, at boligprisstigningerne går i stå. I det positive scenario slår stemningsskiftet hurtigere igennem, så det private forbrug og de private investeringer stiger mere på linje med det, vi har set i forbindelse med tidligere opsving i økonomien. Konsekvenserne af de to scenarier for vækst og beskæftigelse er vist i figur 5A og 5B. Figur 5A. Scenarier BNP-vækst Figur 5B. Scenarier Beskæftigelse Pct. 3,5 Pct. 3,5 1. personer 1. personer 3, 3, ,5 2, , 2, ,5 1, ,,5, ,,5, Negativt scenarium mar-14 Positiv scenarium Negativt scenarium mar-14 Positiv scenarium Anm.: Marginalstød beregnet på ADAM. I det positive scenario vokser det private forbrug med 1½ pct. i 214 og med 4 pct. i 215. Erhvervsinvesteringerne vokser med 5 og 14 pct. i de to år, mens boliginvesteringerne vokser med 5 hhv. 8 pct. I det positive scenario får vi dermed vækstrater, der nærmer sig det, vi gennemsnitligt har set i forbindelse med opsvinget i 9 erne og i erne. I det negative scenario lander det offentlige forbrug via realvæksten 4 mia.kr. under budget, det private det private forbrug står stille svarende til gennemsnittet af de sidste 4-5 år og endelig går boligpriserne igen i stå med afledte konsekvenser for boliginvesteringerne. Kilde: AE s martsprognose 214. I det negative scenario reduceres væksten med godt ½ pct.enhed i 214 og med knap 1 pct.enhed i 215. Det betyder, at BNP de kommende år vokser med omkring 1 pct. i gennemsnit. Det må betegnes som fortsat lav vækst i lyset af den krise, som vi har været igennem. Den lave vækst betyder, at arbejdsmarkedet bremser helt op. Det viser figur 5B. 11

14 I det positive scenario øges BNP-væksten til 1,8 pct. i 214 og knap 3 pct. i 215. Det er vækstrater, som i højere grad kan forbindes med opgangstider. Som følge af den højere vækst stiger beskæftigelsen en del mere de kommende år. I 214 øges beskæftigelsen med godt 2. personer, mens der i 215 er en fremgang på yderligere godt 3. personer. Samlet ligger beskæftigelsen i 215 i prognosens positive scenario knap 25. højere end i prognosens grundscenario og godt 45. højere end i det negative scenario. Scenarierne illustrerer således tydeligt den betydning, det har for det danske arbejdsmarked, at der kommer gang i det private forbrug og i de private investeringer igen. Det skal i relation til det positive scenario bemærkes, at situationen, hvor der kommer mere gang i den hjemlige efterspørgsel, selvfølgelig vil belaste vores betalingsbalance via importen. Det er dog kun i et omfang, der går fra 4½ mia. kr. i 214 og 18½ mia. kr. i 215. Sat i forhold til den forventede udvikling i betalingsbalancen i prognosen vil vi selv med mere gang i den hjemlige økonomi stadig have overskud over for udlandet på langt mere end 1 mia. kr. om året. 12