Millionen. Bagsiden af den danske flexicurity-model

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Millionen. Bagsiden af den danske flexicurity-model"

Transkript

1 Millionen Bagsiden af den danske flexicurity-model Af Stine Bosse, Peter Højland og Lars Haagen Pedersen Internationalt fremhæves Danmark ofte som et land, hvor velfærdssamfundet, virksomhederne og organisationerne på arbejdsmarkedet spiller positivt sammen og kombinerer social sikkerhed med fleksibilitet og omstillingsevne på arbejdsmarkedet. Udgangspunktet for denne karakteristik er, at der er relativt få jobbeskyttelsesregler på det danske arbejdsmarked. Samtidig modtager personer, der bliver ledige en kompensation, der i internationalt perspektiv er forholdsvis høj. Det betyder, at der er forholdsvis få omkostninger for virksomhederne ved at skille sig af med arbejdskraften, hvis efterspørgslen falder og derfor omvendt ikke så stor en risiko ved at ansætte flere, når der er behov for det. Velfærdssamfundet fungerer som en forsikring for de, der bliver ledige, fordi en betydelig del af udgifterne til dagpengesystemet for ledige finansieres over skatterne. Denne kombination har vi i Danmark med en vis stolthed kaldt den danske flexicurity model. Resultatet af flexicurity modellen er en stor jobomsætning på det danske arbejdsmarkedsmarked. Jobomsætningen er med til at sikre, at arbejdskraften er beskæftiget i de virksomheder, hvor den er mest produktiv. Samtidig betyder dagpengesystemets indretning med ret og pligt, at denne jobomsætning kan ske ved et ledighedsniveau, der efter europæisk standard er meget lavt. Fleksicurity erstatter således i princippet sikkerhed for et givet job med sikkerhed for beskæftigelse kombineret med en forsikring mod for store indkomstbortfald i perioden mellem to job. Modellen fungerer for den del af arbejdsmarkedet, som kan betegnes kerne-arbejdskraft. Den mindre omtalte side af flexicurity modellen er spørgsmålet om, hvordan den påvirker den gruppe, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet. Det er denne problemstilling, som vi koncentrerer os om i denne artikel. Udgangspunktet er en simpel opgørelse af antal modtagere af overførselsindkomst i den erhvervsaktive alder. I 2002 var der 1,1 mio. modtagere svarende til knap 1/3 af alle personer i den erhvervsaktive alder. Det fleksible arbejdsmarked er en vigtig brik i det billede, der samlet sikrer, at der i Danmark er høj velstand. Fleksibiliteten betyder, at de mest produktive virksomheder kan få den nødvendige arbejdskraft. Det fører på sin side til en høj værdiskabelse i de danske virksomheder. Det er grundlaget for, at reallønnen i 1

2 Danmark er høj målt i internationalt perspektiv. Det er samtidig et godt udgangspunkt for, at Danmark også fortsat kan klare sig i den konkurrence om jobbene, der følger af globaliseringen. På den anden side stiller flexicurity modellen store krav til de svagere grupper på arbejdsmarkedet. Det forholdsvis høje niveau for ydelserne i det offentlige sikkerhedsnet betyder, at også de laveste lønninger på arbejdsmarkedet er forholdsvis høje og at produktivitetskravene til disse stillinger derfor også er høje. Svagere grupper som f.eks. personer uden uddannelse eller indvandrere med begrænsede danskkundskaber kan derfor have vanskeligt ved at leve op til disse krav. Værdien af det, de producerer, kan i visse tilfælde blive utilstrækkelig til at dække lønudgiften. Disse grupper risikerer derved at være henvist til mere eller mindre permanent offentlig forsørgelse eller beskæftigelse med permanent løntilskud. Der er en betydelig risiko for, at problemet er voksende. Det skyldes, at lønningerne følger med udviklingen i produktiviteten. Hvis stigningen i produktiviteten for de lavest uddannede grupper er mindre end for de højt uddannede grupper, vil der være en tendens til, at der bliver øget lønspredning. Flexicurity modellen sætter imidlertid en grænse for lønspredningen, idet udviklingen i ydelserne i det offentlige sikringssystem følger den gennemsnitlige lønudvikling. Overførselsindkomsterne følger dermed den gennemsnitlige produktivitetsudvikling. Dette er jo netop grundlaget for at flexicurity modellen også i fremtiden fungerer som en forsikring for de beskæftigede. Men det betyder samtidig, at hvis de svagere gruppers produktivitetsudvikling ikke kan følge med den generelle lønstigning og heraf følgende stigning i overførselsindkomsterne er der risiko for, at en større andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder ikke kan klare produktivitetskravene på arbejdsmarkedet. Selv med uændrede regler for overførselsindkomsterne og uændret uddannelsessammensætning kan produktivitetsudviklingen derfor lede til at en stadigt større andel af personerne i den erhvervsaktive alder bliver henvist til længerevarende offentlig forsørgelse uden for eller på randen af arbejdsmarkedet. I tillæg hertil kommer, at gruppen af efterkommere efter indvandrere fra mindre udviklede lande i fremtiden vil udgøre en stigende andel af de årgange der kommer på arbejdsmarkedet. De hidtidige erfaringer peger på at denne gruppe har svært ved at klare sig i den danske grundskole, og at op imod halvdelen derfor forlader grundskolen med problemer med hensyn til læsefærdigheder. Det giver problemer i ungdomsuddannelsessystemet hvor mere en 60 pct. af de der starter på en erhvervsuddannelse falder fra. Der er derfor en risiko for at der også i fremtiden vil være en betydelig andel af en ungdomsårgang, som ikke får en uddannelse. Denne gruppe kan derfor risikere at få svært ved at klare sig på fremtidens arbejdsmarked. 2

3 Det siger sig selv, at der er mange gode grunde til at forsøge at undgå denne situation. Det drejer sig først og fremmest om de økonomiske og sociale problemer, som opstår for de, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet. Dernæst drejer det sig om samfundets sociale sammenhængskraft: Det er vigtig at undgå en opdeling i de, der er på arbejdsmarkedet og de, der er udenfor. Endelig drejer det sig også om det finansielle grundlag for velfærdssamfundet. Høj beskæftigelse er en forudsætning for det danske velfærdssamfund Flexicurity modellen er funderet i det velfærdsfærdssamfund, vi har opbygget i Danmark. Vores velfærdssamfund er karakteriseret ved, at velfærdsservice og overførselsindkomster stilles til rådighed for alle borgere. Adgangen til både velfærdsservice og overførsler er en rettighed. Ydelserne stilles til rådighed, når bestemte og på forhånd fastlagte kriterier er opfyldt. Som hovedregel er ydelserne ikke betinget af f.eks. arbejdsmarkedsdeltagelse. 1 Finansieringen af de offentlige ydelser sker kollektivt via skatter, som hovedsageligt fremkommer ved direkte eller indirekte beskatning af de beskæftigedes indkomst. Der er således som hovedregel ingen sammenhængen mellem finansieringen af ydelsen og den enkelte borgers forbrug. 2 Offentlige serviceydelser og offentlige overførselsindkomster reguleres forskelligt. Udgifter til offentlige overførselsindkomster fastlægges nedefra, dvs. det fastlægges, hvor meget den enkelte modtager skal have, og de samlede udgifter fremkommer som dette beløb gange med antallet af personer, der opfylder de opstillede kriterier for modtagelse af den pågældende ydelse. Omvendt fastlægges udgifterne til en række offentlige serviceydelser som hovedregel ovenfra, idet der fastlægges en samlet udgiftsramme til den pågældende type udgift. Den enkelte modtagers forbrug af servicen reguleres enten ved omfanget af den pågældende service eller ved rationering, dvs. ved at der opstår kø til den pågældende ydelse. I en situation med knappe ressourcer til de offentlige udgifter vil forskellen i fastlæggelsen af de to udgiftstyper kunne betyde en tendens til, at offentlige overførselsudgifter lægger beslag på en stadig voksende del af det offentlige budget. Det kan i særdeleshed blive tilfældet, hvis flexicurity modellen betyder at en stadig større del befolkningen i den erhvervsaktive alder er henvist til overførselsindkomst, fordi de står uden for arbejdsmarkedet. 1 Der er dog også undtagelser fra dette princip. Efterlønsordningen er et eksempel på dette, idet ret til efterløn kræver indbetaling til ordningen i 25 år. 2 Undtaget herfra er visse offentlige velfærdsserviceydelser, der har delvis brugerbetaling. F.eks. børnepasning og visse sundhedsydelser som f.eks. tandpleje og medicin. 3

4 Høj beskæftigelse er derfor i dobbelt forstand løsningen på finansieringen af velfærdssamfundet. For det første giver høj beskæftigelse et stort skattegrundlag og dermed flere indtægter til den offentlige sektor for et givet skattetryk. For det andet betyder høj beskæftigelse, at udgifterne til overførselsindkomster bliver mindre. Derfor betyder høj beskæftigelse alt andet lige at der er råd til at stille mere og bedre velfærdsservice til rådighed for borgerne. Velfærdssamfundet stiller derfor på den ene side krav om en høj erhvervsdeltagelse, og på den anden side bidrager velfærdssamfundet til at sikre, at en høj erhvervsdeltagelse er mulig. For det første sker dette ved, at velfærdssamfundet udbyder børnepasning samt pasning og pleje af ældre og syge medborgere. Det giver familierne bedre muligheder for at udbyde deres arbejdskraft og deltage på arbejdsmarkedet. For det andet betyder flexicurity modellen, at de indirekte lønomkostninger for virksomhederne reduceres, fordi den forsikring som i andre lande indbygges i ansættelseskontrakterne gennem f.eks. opsigelsesvarsler er overtaget af velfærdssamfundet. Det giver virksomhederne bedre muligheder for at efterspørge arbejdskraft. I modsat retning trækker som nævnt, at flexicurity modellen kan reducere erhvervstilknytningen for svagere grupper. Især antallet af overførselsindkomstmodtagere er øget Opbygningen af velfærdssamfundet skaber derfor principielt mulighed for at sikre, at stor en andel af befolkningen i den såkaldte erhvervsaktive alder er beskæftiget. Da den historiske udvikling af velfærdssamfundet primært er sket efter 1960, kan man finde et mål for velfærdssamfundets betydning for beskæftigelsen ved at sammenligne situationen i dag med situationen i Sammenlignes beskæftigelsen i 2002 med beskæftigelsen i 1960, er der som forventet sket en stigning. Beskæftigelsen er i denne periode vokset godt personer. Imidlertid dækker dette over, at også antallet af personer i den erhvervsaktive alder (som vi her sætter til årige) er steget med personer. Beskæftigelsen er derfor kun steget fra 70 til 74 pct., når den måles i forhold til befolkningen i den erhvervsaktive alder, jf. Tabel 1. Den beskedne stigning i beskæftigelsesandelen dækker over meget store forskelle mellem kønnene. For kvinder er beskæftigelsesfrekvensen (dvs. beskæftigede kvinder målt i forhold til kvinder i den erhvervsaktive alder) steget fra 43 pct. i 1960 til 70 pct. i For mænd er beskæftigelsesfrekvensen derimod faldet fra 96 pct. til 77 pct. i samme periode. 3 Der kan være mange grunde til, at beskæftigelsesandelen for mænd er faldet så markant. En hovedårsag er introduktionen af en række frivillige tidlige tilbage- 3 Bemærk at beskæftigelsen måles som alle beskæftigede. Beskæftigelsestallet inkluderer derfor også personer, der ikke ligger i aldersintervallet fra år. 4

5 trækningsordninger, herunder ikke mindst efterlønsordningen. En anden medvirkende årsag kan være, at det er vanskeligere for svagere grupper at leve op til de produktivitetskrav, som følger af den ret sammenpressede lønstruktur, der er en følge af flexicurity modellen. Tabel 1. Befolkning, beskæftigelse og overførselsindkomstmodtagere (1.000 personer) Personer i den erhvervsaktive alder (15-64 år) Beskæftigede Beskæftigelse pr. person i den erhvervsaktive alder Overførselsindkomstmodtagere bortset fra folkepensionister Overførselsindkomstmodtagere bortset fra folkepensionister pr. person i den erhvervsaktive alder 0,70 0,74 0, ,08 0,31 0,32 Folkepensionister Overførselsindkomstmodtagere pr. beskæftiget 0,30 0,69 0,91 Anmærkning: 2040 er Velfærdskommissionens fremskrivning med uændrede velfærdsordninger. Konklusionen på beskæftigelsesudviklingen gennem de seneste godt 40 år er således, at opbygningen af velfærdsamfundet først og fremmest har ført til en øget ligestilling mellem kønnene i forhold til arbejdsmarkedstilknytningen, mens den samlede effekt på den andel af befolkningen, der er beskæftiget, har været begrænset. Derimod har opbygningen af velfærdssamfundet fra 1960 til 2002 betydet en markant ændring i antallet af modtagere af overførselsindkomst. I 1960 var der i alt modtagere af overførselsindkomst. Heraf var folkepensionister. I 2002 var der overførselsindkomstmodtagere, hvoraf var folkepensionister. 5

6 Stigningen i antallet af overførselsindkomstmodtagere, der ikke er folkepensionister, betyder, at denne gruppe er vokset fra at udgøre knap 8 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder i 1960 til at udgøre 31 pct. i år Udviklingen betyder, at stort set hele befolkningen i den erhvervsaktive alder er enten beskæftiget eller modtager overførselsindkomst. I 1960 var der derimod omkring 1/5 af befolkningen i den erhvervsaktive alder, der hverken var beskæftiget eller modtog overførselsindkomst. Der er derfor i et samfund af vores type meget store økonomiske gevinster for den offentlige sektor ved at øge beskæftigelsen. Det skyldes, at øget beskæftigelse stort set altid fører til en samtidig reduktion i antallet af overførselsindkomstmodtagere. Den fremadrettede udvikling medfører et stigende behov for at gennemføre ændringer, der leder til en højere beskæftigelse. Med uændrede velfærdsordninger forventer Velfærdskommissionen (2006), at der fortsat vil være knap 1/3 af befolkningen i den erhvervsaktive alder, der modtager overførselsindkomst, Samtidig betyder den ændrede befolkningssammensætning med flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder, at antallet af pensionister vokser meget betydeligt, samtidig med at antallet af personer i den erhvervsaktive alder falder, jf. Tabel 1. Udviklingen betyder, at mens der i 1960 var 3 overførselsindkomstmodtagere for hver 10 beskæftigede er forholdet i 2002 vokset til 7 for hver 10 og i 2040 forventer Velfærdskommissionen, at der ved uændrede velfærdsordninger vil være 9 overførselsindkomstmodtagere for hver 10 beskæftigede. Sammensætningen af overførselsindkomstmodtagere I 1960 var der ledige, mens tallet i 2002 var I 1960 modtog modtog overførselsindkomst som følge af midlertidigt fravær fra arbejdsmarkedet (barselorlov), mens det var i Antallet af personer, der modtager overførselsindkomst som følge af sociale eller helbredsmæssige problemer er i samme periode vokset fra til personer. I tillæg til disse typer overførselsindkomst er der indført nye typer overførselsindkomst, som betyder at der i 2002 var personer på førtidig tilbagetrækning og modtog SU. Der er således en stigning i antal modtagere af alle typer af overførselsindkomst, jf. Tabel 2. 6

7 Tabel 2. Den historiske udvikling i antallet af overførselsindkomstmodtagere fordelt på typer af overførsel (1.000 personer) Uddannelse Ledighed Midlertidigt fravær Helbreds- eller sociale problemer Tidlig tilbagetrækning Overførselsindkomstmodtagere i alt bortset fra folkepensionister Folkepensionister Overførselsindkomstmodtagere i alt Kilde: Velfærdskommissionen (2006) Ses der bort fra studerende og personer, der permanent modtager overførselsindkomst, dvs. førtidspensionister og tidligt tilbagetrukne, er der i 2002 omkring 0,5 mio. personer, der modtager overførselsindkomst, som ud fra overførslernes formål er af midlertidig karakter. Blandt disse ca personer, har ca personer helt eller i hovedparten (mindst 80 pct.) af den seneste 3-årige periode været fraværende fra det ordinære arbejdsmarked og fra selvforsørgelse. Det er især indenfor denne gruppe, at der er personer for hvem, der er risiko for, at de krav som flexicurity modellen stiller til produktiviteten, fører til, at de ikke kan få fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Den samlede gruppe af personer i den erhvervsaktive alder som nærmest permanent modtager overførselsindkomst udgøres af de kontanthjælpsmodtagere samt gruppen til førtidspensionister og gruppen af tidligt tilbagetrukne. Disse tre grupper udgør tilsammen op imod personer i den erhvervsaktive alder. 7

8 Et arbejdsmarked, hvor så mange permanent er fraværende, og hvor 1/3 af befolkningen i den erhvervsaktive alder modtager overførselsindkomst er næppe det, man umiddelbart ville karakterisere som et arbejdsmarked med høj fleksibilitet og omstillingsevne. Der er således god plads til forbedring af den danske flexicurity model. Principperne for disse forbedringer bør tage udgangspunkt i at fokusere mere på egenskaber, der opfattes som centrale for det danske velfærdssamfund. Det, der primært karakteriserer et velfærdssamfund som det danske, er, at samfundet tager sig af personer, der ikke kan klare sig selv. Det er derfor vigtigt, at velfærdssamfundet tilbyder ordninger, der retter sig mod personer som pga. helbred eller sociale problemer ikke kan forsørge sig selv. Det er ligeledes vigtigt, at velfærdssamfundet fortsat bidrager til tryghed gennem at stille ordninger og service til rådighed for befolkningen, når de kommer ud for uforudsete hændelser som ledighed eller ulykker. En gennemgang af de typer overførselsindkomst, stilles til rådighed i det danske velfærdssamfund, jf. ovenfor, peger på, at det i første omgang er ordningerne vedrørende tidlig tilbagetrækning, der ikke umiddelbart løser nogen af de opgaver, som bliver centrale i en diskussion om velfærdssamfundets fremtidige opgaver. Mindst lige så vigtigt, som en prioritering af de enkelte ordninger, er det imidlertid, at velfærdssamfundets indretning generelt bidrager til, at så få personer som muligt får brug for de ordninger, der stilles til rådighed for de, der ikke kan forsørge sig selv. Som udgangspunkt for denne diskussion er det centralt at undersøge, hvordan den enkelte person kommer i den situation, at vedkommende er henvist til permanent offentlig forsørgelse. Velfærdskommissionens analyser peger på, at der er to forskellige veje, der leder til tilkendelse af førtidspension og dermed permanent forsørgelse uden for arbejdsmarkedet. Den ene vej går fra beskæftigelse via sygedagpenge til førtidspension. Omkring halvdelen af de, der får tilkendt førtidspension, har denne indgang. Den anden vej går via kontanthjælpssystemet, hvor personer efter i lang tid at have modtaget denne midlertidige ydelse ender med at blive tilkendt førtidspension. Det er ca. 1/3 af alle førtidspensionstilkendelser, der har denne indgang. De resterende førtidspensionstilkendelser (godt 10 pct. af samtlige) sker til personer, der umiddelbart inden tilkendelsen var i beskæftigelse. Den vej, der går fra beskæftigelse via sygedagpenge til førtidspension, vedrører centrale spørgsmål som arbejdsmiljø, fysisk og psykisk nedslidning, samt direkte 8

9 arbejdsskader. Disse emner løses i den danske model for arbejdsmarkedet i høj grad via arbejdsmarkedets parter i forbindelse med overenskomstforhandlinger mv. Arbejdsmarkedets parter har derfor et betydeligt ansvar på dette område. Den vej til førtidspension, der går via kontanthjælpssystemet, er derimod et spørgsmål, der direkte retter sig mod indretningen af velfærdsordningerne. Når så stor en del af de forløb, der fører til tilkendelse af førtidspension, sker ad denne vej, kan det være et udtryk for, at kontanthjælpssystemet ikke virker efter hensigten. Det er et signal om at disse personer i for høj grad er overladt til passiv forsørgelse, uden at der tages hånd om de problemer, der er årsagen til, at de ikke er selvforsørgende. Det er en vigtig opgave for indretningen af fremtidens velfærdssamfund at sikre, at der tages hånd om problemerne, så væsentligt færre tilkendes til førtidspension på denne baggrund. Arbejdsmarkedet i et dynamisk perspektiv For at bevare den sociale sammenhængskraft i et samfund, der også i fremtiden er blandt de mest velstående, er det centralt, at den gruppe, der står uden for arbejdsmarkedet bliver så lille som muligt, og at det sikres at fremtidige generationer får lige mulige for at kunne deltage på arbejdsmarkedet. I et dynamisk perspektiv er det vigtigt, at så få som muligt af de unge, der begynder på arbejdsmarkedet, kommer i en situation, hvor de er henvist til kontanthjælp. Hvis tilgangen af unge til denne gruppe kan reduceres, kan det få afgørende betydning for hvor mange der i fremtiden får brug for varig forsørgelse fra velfærdssamfundet. Velfærdskommissionen foreslår 5 trin i denne udvikling. Første trin er uddannelse. Der er i dag 20 pct. af en årgang, der ikke får kompetencegivende uddannelse. Blandt de unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år er mellem 80 og 90 pct. personer uden kompetencegivende uddannelse. 4 Det er især i denne gruppe, at der er risiko for, at fremtidens grupper med svag arbejdsmarkedstilknytning findes. Det vigtigste initiativ er derfor at søge at forhindre, at unge mennesker bliver kontanthjælpsmodtagere og i stedet starter på en uddannelse eller får et job. I gennem 1990 erne er ledigheden blandt unge reduceret meget betydeligt gennem ungeindsatsen for personer under 25 år. Ledigheden er nu lavere for denne gruppe end for den resterende del af befolkningen. Velfærdskommissionen foreslår derfor, at denne indsats udvides til personer op til 30 år. Det betyder, at ledige, der ikke har ret til dagpenge, får en sats på niveau med SU. Det kan derfor heller ikke på kort sigt betale sig ikke at tage en uddannelse. Ledige dagpengemodtagere uden uddannelse vil efter 6 måneder overgå til samme sats. 4 Tallet inkluderer personer, hvor uddannelsesbaggrunden er ukendt, hvilket f.eks. kan skyldes, at personerne er indvandrere. 9

10 Samtidig øges incitamentet til at tage uddannelse gennem en række af Kommissionens øvrige forslag. Det gælder først og fremmest skatteforslagene, der betyder, at lønnen efter skat stiger, fordi mellemskatten bortfalder og topskatten først indtræder ved en højere indkomstgrænse. Det bliver således muligt for den enkelte, der tager uddannelse, at beholde en større del af den ekstra indtægt som uddannelsen giver anledning til. Det gælder også Kommissionens forslag om senere tilbagetrækning og forslag, der skal lede til, at de unge kommer hurtigere gennem uddannelsessystemet, fordi begge typer forslag fører til en forlængelse af den periode, hvor man modtager den højere løn, som er afkastet af uddannelsen. Risikoen for at en større andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder kommer til at stå uden for arbejdsmarkedet reduceres mest effektiv ved at sikre at en større andel af fremtidige generationer får en uddannelse. Denne indsats starter allerede i grundskolen. Derfor foreslår Velfærdskommissionen en styrket grundskole, som blandt andet indebærer, at der indføres en obligatorisk heldagsskole for 6-9-årige. Formålet er at opnå en bedre fordeling af leg og læring, og at kunne bidrage med lektiehjælp til de elever der har behov, herunder ikke mindst en kvalificeret støtte til tosprogede børn. Målet er, at alle skal opnå kundskaber, så de kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Dette er det mest effektive middel til at reducere den gruppe, der potentielt kan have svært ved at leve op til produktivitetskravene på arbejdsmarkedet. Herudover betyder uddannelse i sig selv en tendens til øget beskæftigelse og erhvervstilknytning. For personer i den erhvervsaktive alder gælder generelt, at jo højere uddannelse jo højere er erhvervsdeltagelsen og jo lavere er ledigheden. En reduktion af restgruppen, der ikke får uddannelse, er derfor et vigtigt element i en strategi, der gradvist kan reducere antallet af personer, der ikke er i beskæftigelse. Det er dog et trin, der er meget længe om at få fuld effekt, fordi det kun virker på fremtidige årgange af erhvervsaktive. Andet trin er kortere varighed af ledighedsperioder. I takt med den øgede globalisering må det forventes, at jobomsætningen stiger. Det kræver en effektivisering af arbejdsmarkedet dvs. kortere gennemsnitlige ledighedsperioder hvis dette skal kunne ske uden en stigning i den samlede gennemsnitlige ledighed. Sandsynligheden for at komme ud af ledighed og i beskæftigelse falder jo længere en person har været ledig bortset fra perioden op til dagpengeperioden udløb, hvor der er en markant stigning i sandsynligheden for, at personen opnår beskæftigelse. For at reducere varigheden af ledigheden for den enkelte foreslås en reduktion i dagpengeperioden fra 4 til 2½ år. Efter dette tidspunkt modtager pensionen en basisydelse, der svarer til den nuværende kontanthjælp. Dette kombineres med en tidligere indsats med omskoling og aktivering. Intentionen er at sikre, at den enkelte så hurtigt som muligt vender tilbage til beskæftigelse og dermed bevarer sine kvalifikationer. 10

11 Effekten af dette er en permanent reduktion i den samlede ledighedsprocent og dermed stigning i beskæftigelsen og en reduktion i det samlede antal overførselsindkomstmodtagere. Effekten kommer forholdsvis hurtigt, selvom den reducerede varighed af dagpengene kun kommer til at gælde personer, der fremadrettet bliver ledige. Det tager derfor op imod 4 år før indgrebet har fuld effekt. Tredje trin er øget tilskyndelse til at melde sig på arbejdsmarkedet. For gifte personer, der ikke er berettiget til dagpenge, er der meget få incitamenter til at melde sig på arbejdsmarkedet. Det skyldes, at kontanthjælpssystemet er baseret på familieindkomst for personer, der er gift. En stigning i en ægtefælles indkomst fører til en reduktion i kontanthjælpen for den anden ægtefælle. Velfærdskommissionen foreslår en individuelt beregnet ydelse til personer, der er arbejdsmarkedsparate. Modsvaret er, at der er knyttet tidlig aktivering til modtagelse af ydelsen. Forslaget er først og fremmest rettet mod indvandrere fra mindre udviklede lande, hvor erhvervsdeltagelse er nede på ca. 50 pct. og beskæftigelsesfrekvensen er ca. 40 pct. for personer i den erhvervsaktive alder (hvor den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens er 74). Dette forslag kombineres med Velfærdskommissionens forslag om en ændret indvandringspolitik, hvor personer, der har kvalifikationer, som efterspørges på arbejdsmarkedsmarkedet, har lettere ved at opnå opholdstilladelse. Formålet med dette forslag er først og fremmest at gøre Danmark bedre rustet i forhold til globaliseringen ved at give virksomhederne bedre muligheder for at ansætte udenlandsk arbejdskraft. Men det betyder også, at f.eks. familiesammenførte, der har kvalifikationer, som efterspørges på arbejdsmarkedet, har lettere ved at opnå opholdstilladelse. Forslaget om ændrede indvandringsregler skal ses i sammenhæng med forslaget om integrationseksamen, som betyder, at en indvandrer kan få permanent opholdstilladelse, hvis vedkommende har 2 års ordinær beskæftigelse i Danmark og består en eksamen, der inkluderer en dansk- eller engelskprøve. Alle disse tre forslag har til formål på sigt at øge arbejdsmarkedstilknytningen for indvandrere mindre udviklede lande og bidrage til at reducere denne gruppes overrepræsentation blandt overførselsindkomstmodtagere. De fleste af forslagene forventes kun at få begrænset virkning på kortere sigt, men svarende til f.eks. uddannelsesindsatsen forventes effekten at være stigende over tid. Fjerde trin er øget gevinst ved beskæftigelse. Der er behov for at supplere de mere fremadrettede initiativer som uddannelse og indvandringsforslag med initiativer, der mere målrettet retter sig mod den nuværende gruppe af overførselsindkomstmodtagere. Derfor foreslår Velfærdskommissionen en række tiltag, der har til formål at øge gevinsten ved beskæftigelse uden at reducere niveauet for overførselsindkomsterne. Det mest markante blandt disse forslag er en meget markant forhøjelse af beskæftigelsesfradraget fra kr. om året i dag til kr. Hertil kommer forslag om en kontant bonus for personer, der langvarigt har 11

12 modtaget overførselsindkomst. Bonussen er på kr for den første måneds beskæftigelse. Herefter reduceres den gradvist og er helt væk efter 2 års beskæftigelse. Bonussen gælder også for nytilkomne indvandrere, der forlader introduktionsydelse eller starthjælp og finder job. Femte trin er senere tilbagetrækning. I en situation, hvor levetiden stiger, og hvor antallet af personer i den erhvervsaktive alder falder markant, er det vanskeligt at argumentere for, at den offentlige sektor skal tilskynde til tidlig tilbagetrækning gennem subsidiering. På den anden side er det ikke rimeligt at ændre tilbagetrækningsalderen pludseligt for folk, der gennem længere tid har planlagt i tillid til eksisterende regler. Velfærdskommissionen foreslår derfor, at efterlønsordningen gradvist udfases, ved at startalderen forøges med 4 måneder om året, mens slutalderen forøges med 1 måned om året, som følge af levetidsindeksering af folkepensionen. Efterlønsordningen ophører dermed at eksistere i år 2029, hvis det antages, at den helt bortfalder, når varigheden er nået ned under 1 år. Tabel 3 viser stigningen i beskæftigelsen som følge af hvert af de 5 trin. Det antages, at alle indgreb har virkning fra 2010 bortset fra ændringen af efterlønsalderen, der startes i 2009, og ændringen i pensionsalderen, der startes i Det fremgår, at uddannelseseffekten kommer gradvist og er af begrænset omfang i de første år. Til gengæld forsætter stigning frem til omkring 2070, hvor alle årgange i arbejdsstyrken har været igennem det foreslåede uddannelsessystem. Effekten af at fremrykke aktiverings- og omskolingsindsatsen kombineret med reduktionen i dagpengeperiodens længde kommer hurtigere og har fuld effekt i Forøgelsen af beskæftigelsen af dette indgreb skyldes en permanent reduktion af ledigheden med ca personer. Effekten af integrationsforslagene kommer også gradvist og skyldes dels, at en større andel af indvandrere fra mindre udviklede lande får tilknytning til arbejdsmarkedet og dels, at denne gruppes mer-ledighed i forhold til resten af befolkningen reduceres. Virkningen på beskæftigelsen af den gradvise afskaffelse af efterlønnen og levetidsindekseringen af folkepensionsalderen er en nettoeffekt af, at der bliver færre personer på de to nævnte ordninger, mens antallet af personer, der modtager sygedagpenge og førtidspension, vokser. Det ses af Tabel 3, at på langt sigt kommer størstedelen af stigningen i beskæftigelsen (og faldet i antallet af overførselsindkomstmodtagere) fra disse forslag vedrørende tilbagetrækningen. Den viste effekt af skatteforslagene er nettoeffekten af alle elementer i Velfærdskommissions skattepakke. Beskæftigelseseffekterne inkluderer således både et fald i antallet af ledige som følge af den højere gevinst ved beskæftigelse, der følger af beskæftigelsesfradraget, og en positiv beskæftigelsesvirkning af, at per- 12

13 soner i beskæftigelse øger det antal timer, de er beskæftiget, og en negativ virkning på beskæftigelsen, der følger af den stigning i ejendomsværdibeskatningen, som finansierer lempelsen af top- og mellemskatten. Tabel 3 Stigning i beskæftigelsesomfanget ved Velfærdskommissionens forslag fordelt på typer (1.000 personer) Uddannelse Arbejdsmarked Integration Tilbagetrækning Skat inkl. beskæftigelsesfradrag Øvrige I alt Anmærkning: Beskæftigelsesomfanget måles som det ekstra antal personer, der ville komme i beskæftigelse ved samme timetal og produktivitet som i forløbet uden ændringer i politikken. Særligt skattepolitikken forøger arbejdsomfanget for de beskæftigede. Reduktionen i antallet af overførselsindkomstmodtagere er derfor mindre end det viste antal. Størrelsen af effekterne af de enkelte typer politik er ikke uafhængig af rækkefølgen. Beregningerne er lavet under antagelse af, at der startes med første række, derefter første og anden række osv. Den samlede virkning af Velfærdskommissionens forslag De fem trin udgør tilsammen en vigtig del af det, som Velfærdskommissionen har benævnt beskæftigelsesstrategien. Beskæftigelsesstrategien skal bidrage til at sikre, at velfærdssamfundet er robust overfor de ændringer i befolkningens sammensætning, i levetiden og i konkurrencevilkårene, som vi forventer i fremtiden. En gennemførelse af beskæftigelsesstrategien har derfor til formål at sikre grundlaget for det velfærdssamfund, vi kender. En nødvendig forudsætning for at fastholde grundlaget for velfærdssamfundet er, at antallet af personer i den erhvervsaktive alder, som modtager overførselsindkomst reduceres fra de nuværende 1,1 mio. eller ca. 1/3 af den samlede befolkning i disse årgange. Med velfærdskommissionens samlede pakke af forslag 13

14 vurderes antallet af overførselsindkomstmodtagere at blive reduceret med ca personer i Derfor reducerer forslagene det forventede antal overførselsindkomstmodtagere til ca. ¼ af den samlede befolkning i den erhvervsaktive alder. Velfærdskommissionens opgave var at fremkomme med forslag, der vurderes som tilstrækkelige til at sikre den fremtidige finansiering af de velfærdsordninger, vi kender. Det er Kommissionens vurdering, at de fremlagte forslag er tilstrækkelige til at sikre dette. Målsætningen er imidlertid langt bredere end det rent finansieringsmæssige spørgsmål, som Velfærdskommissionen fik stillet i sit kommissorium. Det centrale er, at vi også i fremtiden kan fastholde et samfund, der hører til blandt de mest velstående samtidig med, at samfundet modarbejder fattigdom og polarisering mellem forskellige befolkningsgrupper, og hvor alle, der kan, deltager aktivt på arbejdsmarkedet og i samfundslivet generelt. Velfærdskommissionens forslag trækker i den rigtige retning, men spørgsmålet er om de er ambitiøse nok til også at sikre den fremtidige sammenhængskraft i samfundet, når der fortsat er ¼ af befolkningen i de erhvervsaktive aldre, der er afhængige af overførselsindkomst. Reference: Velfærdskommissionen (2006): Fremtidens velfærd vores valg (bind I og II), København 14

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Fremtidens velfærd vores valg

Fremtidens velfærd vores valg Fremtidens velfærd vores valg December 2005 Velfærdskommissionen er en uafhængig kommission, der blev nedsat i efteråret 2003. Uddrag fra kommissoriet, som beskriver Velfærdskommissionens opgaver: I den

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen Langsigtet økonomisk fremskrivning 26 - med vurdering af velfærdsreformen November 26 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning...4 1.1 Indledning...4 1.2 Hovedkonklusionerne...4 1.3 Hovedelementerne

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr.

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr. Regnskabsår 2013 Hele kr. budget Arbejdsmarkedsudvalget i alt Social sikring Udgifter uden overførselsadgang Positive tal = mindreudgifter 126.073.002 301.444.717 175.371.715 42 3.130.205 Negative tal

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014 Økonomisk styring Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Udenfor rammen mio. kr. Navn Budget Forbrug 30.4.2014 %-forbrug Udvalget for Arbejdsmarked og 624,038 207,238

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007 Langsigtet økonomisk fremskrivning 27 December 27 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning...4 1.1 Hovedelementerne i analysen...5 Kapitel 2 Den demografiske udvikling...7 2.1 Indledning...7 2.2 Antal

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Analyse 27. april 2012

Analyse 27. april 2012 . april 12 Ungeindsatsen får de ledige hurtigere tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at den særlige indsats for kontanthjælpsmodtagere under

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Fremtidens velstand og velfærd

Fremtidens velstand og velfærd Fremtidens velstand og velfærd Velfærdsreformer og investeringer i fremtiden April 26 Regeringen Fremtidens velstand og velfærd Velfærdsreformer og investeringer i fremtiden Fremtidens velstand og velfærd

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Hvis du har 5 12 måneder

Hvis du har 5 12 måneder Hvis du har 5 12 måneder AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSEMEDARBEJDER MORTEN JARLBÆK PEDERSEN. RESUME Danskernes arbejdsomhed er kommet politisk i fokus. Med en økonomi,

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser ACs beskæftigelsespolitiske konference d. 24 og 25 okt. 2013 Carsten Koch, BER Hvad sker der? De ledige brokker sig over politikerne,

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Velfærdssamfundet kan og skal sikres

Velfærdssamfundet kan og skal sikres Velfærdssamfundet NFT kan og 1/2005 skal sikres Velfærdssamfundet kan og skal sikres af Stine Bosse Stine Bosse stine.bosse@tryg.dk Når diskussionen handler om de grundlæggende velfærdsordninger i det

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

Fremtidens velstand og velfærd kort fortalt

Fremtidens velstand og velfærd kort fortalt Fremtidens velstand og velfærd kort fortalt Velfærdsreformer og investeringer i fremtiden April 2006 Regeringen Fremtidens velstand og velfærd kort fortalt Velfærdsreformer og investeringer i fremtiden

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1

De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1 De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1 28. august 2012 Indledning Med afsæt i mikrostudier omhandlende sammenhængen mellem indeklimaforbedringer, sygefravær

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE ARU 3. december 29 NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Arbejdsmarkedsforvaltningen Jobcenter Sagsbehandler: Anne-Mette Thordal-Christensen Afrapportering på 1-dagesplanen På Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 1. august

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

Appendiks til aftale om afbureaukratisering

Appendiks til aftale om afbureaukratisering Appendiks til aftale om afbureaukratisering Regelforenklinger på beskæftigelsesområdet Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre er enige om en gennemgribende forenkling af reglerne

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Nyt kapitel Det har fra dag 1 været en hovedprioritet

Læs mere