Millionen. Bagsiden af den danske flexicurity-model

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Millionen. Bagsiden af den danske flexicurity-model"

Transkript

1 Millionen Bagsiden af den danske flexicurity-model Af Stine Bosse, Peter Højland og Lars Haagen Pedersen Internationalt fremhæves Danmark ofte som et land, hvor velfærdssamfundet, virksomhederne og organisationerne på arbejdsmarkedet spiller positivt sammen og kombinerer social sikkerhed med fleksibilitet og omstillingsevne på arbejdsmarkedet. Udgangspunktet for denne karakteristik er, at der er relativt få jobbeskyttelsesregler på det danske arbejdsmarked. Samtidig modtager personer, der bliver ledige en kompensation, der i internationalt perspektiv er forholdsvis høj. Det betyder, at der er forholdsvis få omkostninger for virksomhederne ved at skille sig af med arbejdskraften, hvis efterspørgslen falder og derfor omvendt ikke så stor en risiko ved at ansætte flere, når der er behov for det. Velfærdssamfundet fungerer som en forsikring for de, der bliver ledige, fordi en betydelig del af udgifterne til dagpengesystemet for ledige finansieres over skatterne. Denne kombination har vi i Danmark med en vis stolthed kaldt den danske flexicurity model. Resultatet af flexicurity modellen er en stor jobomsætning på det danske arbejdsmarkedsmarked. Jobomsætningen er med til at sikre, at arbejdskraften er beskæftiget i de virksomheder, hvor den er mest produktiv. Samtidig betyder dagpengesystemets indretning med ret og pligt, at denne jobomsætning kan ske ved et ledighedsniveau, der efter europæisk standard er meget lavt. Fleksicurity erstatter således i princippet sikkerhed for et givet job med sikkerhed for beskæftigelse kombineret med en forsikring mod for store indkomstbortfald i perioden mellem to job. Modellen fungerer for den del af arbejdsmarkedet, som kan betegnes kerne-arbejdskraft. Den mindre omtalte side af flexicurity modellen er spørgsmålet om, hvordan den påvirker den gruppe, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet. Det er denne problemstilling, som vi koncentrerer os om i denne artikel. Udgangspunktet er en simpel opgørelse af antal modtagere af overførselsindkomst i den erhvervsaktive alder. I 2002 var der 1,1 mio. modtagere svarende til knap 1/3 af alle personer i den erhvervsaktive alder. Det fleksible arbejdsmarked er en vigtig brik i det billede, der samlet sikrer, at der i Danmark er høj velstand. Fleksibiliteten betyder, at de mest produktive virksomheder kan få den nødvendige arbejdskraft. Det fører på sin side til en høj værdiskabelse i de danske virksomheder. Det er grundlaget for, at reallønnen i 1

2 Danmark er høj målt i internationalt perspektiv. Det er samtidig et godt udgangspunkt for, at Danmark også fortsat kan klare sig i den konkurrence om jobbene, der følger af globaliseringen. På den anden side stiller flexicurity modellen store krav til de svagere grupper på arbejdsmarkedet. Det forholdsvis høje niveau for ydelserne i det offentlige sikkerhedsnet betyder, at også de laveste lønninger på arbejdsmarkedet er forholdsvis høje og at produktivitetskravene til disse stillinger derfor også er høje. Svagere grupper som f.eks. personer uden uddannelse eller indvandrere med begrænsede danskkundskaber kan derfor have vanskeligt ved at leve op til disse krav. Værdien af det, de producerer, kan i visse tilfælde blive utilstrækkelig til at dække lønudgiften. Disse grupper risikerer derved at være henvist til mere eller mindre permanent offentlig forsørgelse eller beskæftigelse med permanent løntilskud. Der er en betydelig risiko for, at problemet er voksende. Det skyldes, at lønningerne følger med udviklingen i produktiviteten. Hvis stigningen i produktiviteten for de lavest uddannede grupper er mindre end for de højt uddannede grupper, vil der være en tendens til, at der bliver øget lønspredning. Flexicurity modellen sætter imidlertid en grænse for lønspredningen, idet udviklingen i ydelserne i det offentlige sikringssystem følger den gennemsnitlige lønudvikling. Overførselsindkomsterne følger dermed den gennemsnitlige produktivitetsudvikling. Dette er jo netop grundlaget for at flexicurity modellen også i fremtiden fungerer som en forsikring for de beskæftigede. Men det betyder samtidig, at hvis de svagere gruppers produktivitetsudvikling ikke kan følge med den generelle lønstigning og heraf følgende stigning i overførselsindkomsterne er der risiko for, at en større andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder ikke kan klare produktivitetskravene på arbejdsmarkedet. Selv med uændrede regler for overførselsindkomsterne og uændret uddannelsessammensætning kan produktivitetsudviklingen derfor lede til at en stadigt større andel af personerne i den erhvervsaktive alder bliver henvist til længerevarende offentlig forsørgelse uden for eller på randen af arbejdsmarkedet. I tillæg hertil kommer, at gruppen af efterkommere efter indvandrere fra mindre udviklede lande i fremtiden vil udgøre en stigende andel af de årgange der kommer på arbejdsmarkedet. De hidtidige erfaringer peger på at denne gruppe har svært ved at klare sig i den danske grundskole, og at op imod halvdelen derfor forlader grundskolen med problemer med hensyn til læsefærdigheder. Det giver problemer i ungdomsuddannelsessystemet hvor mere en 60 pct. af de der starter på en erhvervsuddannelse falder fra. Der er derfor en risiko for at der også i fremtiden vil være en betydelig andel af en ungdomsårgang, som ikke får en uddannelse. Denne gruppe kan derfor risikere at få svært ved at klare sig på fremtidens arbejdsmarked. 2

3 Det siger sig selv, at der er mange gode grunde til at forsøge at undgå denne situation. Det drejer sig først og fremmest om de økonomiske og sociale problemer, som opstår for de, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet. Dernæst drejer det sig om samfundets sociale sammenhængskraft: Det er vigtig at undgå en opdeling i de, der er på arbejdsmarkedet og de, der er udenfor. Endelig drejer det sig også om det finansielle grundlag for velfærdssamfundet. Høj beskæftigelse er en forudsætning for det danske velfærdssamfund Flexicurity modellen er funderet i det velfærdsfærdssamfund, vi har opbygget i Danmark. Vores velfærdssamfund er karakteriseret ved, at velfærdsservice og overførselsindkomster stilles til rådighed for alle borgere. Adgangen til både velfærdsservice og overførsler er en rettighed. Ydelserne stilles til rådighed, når bestemte og på forhånd fastlagte kriterier er opfyldt. Som hovedregel er ydelserne ikke betinget af f.eks. arbejdsmarkedsdeltagelse. 1 Finansieringen af de offentlige ydelser sker kollektivt via skatter, som hovedsageligt fremkommer ved direkte eller indirekte beskatning af de beskæftigedes indkomst. Der er således som hovedregel ingen sammenhængen mellem finansieringen af ydelsen og den enkelte borgers forbrug. 2 Offentlige serviceydelser og offentlige overførselsindkomster reguleres forskelligt. Udgifter til offentlige overførselsindkomster fastlægges nedefra, dvs. det fastlægges, hvor meget den enkelte modtager skal have, og de samlede udgifter fremkommer som dette beløb gange med antallet af personer, der opfylder de opstillede kriterier for modtagelse af den pågældende ydelse. Omvendt fastlægges udgifterne til en række offentlige serviceydelser som hovedregel ovenfra, idet der fastlægges en samlet udgiftsramme til den pågældende type udgift. Den enkelte modtagers forbrug af servicen reguleres enten ved omfanget af den pågældende service eller ved rationering, dvs. ved at der opstår kø til den pågældende ydelse. I en situation med knappe ressourcer til de offentlige udgifter vil forskellen i fastlæggelsen af de to udgiftstyper kunne betyde en tendens til, at offentlige overførselsudgifter lægger beslag på en stadig voksende del af det offentlige budget. Det kan i særdeleshed blive tilfældet, hvis flexicurity modellen betyder at en stadig større del befolkningen i den erhvervsaktive alder er henvist til overførselsindkomst, fordi de står uden for arbejdsmarkedet. 1 Der er dog også undtagelser fra dette princip. Efterlønsordningen er et eksempel på dette, idet ret til efterløn kræver indbetaling til ordningen i 25 år. 2 Undtaget herfra er visse offentlige velfærdsserviceydelser, der har delvis brugerbetaling. F.eks. børnepasning og visse sundhedsydelser som f.eks. tandpleje og medicin. 3

4 Høj beskæftigelse er derfor i dobbelt forstand løsningen på finansieringen af velfærdssamfundet. For det første giver høj beskæftigelse et stort skattegrundlag og dermed flere indtægter til den offentlige sektor for et givet skattetryk. For det andet betyder høj beskæftigelse, at udgifterne til overførselsindkomster bliver mindre. Derfor betyder høj beskæftigelse alt andet lige at der er råd til at stille mere og bedre velfærdsservice til rådighed for borgerne. Velfærdssamfundet stiller derfor på den ene side krav om en høj erhvervsdeltagelse, og på den anden side bidrager velfærdssamfundet til at sikre, at en høj erhvervsdeltagelse er mulig. For det første sker dette ved, at velfærdssamfundet udbyder børnepasning samt pasning og pleje af ældre og syge medborgere. Det giver familierne bedre muligheder for at udbyde deres arbejdskraft og deltage på arbejdsmarkedet. For det andet betyder flexicurity modellen, at de indirekte lønomkostninger for virksomhederne reduceres, fordi den forsikring som i andre lande indbygges i ansættelseskontrakterne gennem f.eks. opsigelsesvarsler er overtaget af velfærdssamfundet. Det giver virksomhederne bedre muligheder for at efterspørge arbejdskraft. I modsat retning trækker som nævnt, at flexicurity modellen kan reducere erhvervstilknytningen for svagere grupper. Især antallet af overførselsindkomstmodtagere er øget Opbygningen af velfærdssamfundet skaber derfor principielt mulighed for at sikre, at stor en andel af befolkningen i den såkaldte erhvervsaktive alder er beskæftiget. Da den historiske udvikling af velfærdssamfundet primært er sket efter 1960, kan man finde et mål for velfærdssamfundets betydning for beskæftigelsen ved at sammenligne situationen i dag med situationen i Sammenlignes beskæftigelsen i 2002 med beskæftigelsen i 1960, er der som forventet sket en stigning. Beskæftigelsen er i denne periode vokset godt personer. Imidlertid dækker dette over, at også antallet af personer i den erhvervsaktive alder (som vi her sætter til årige) er steget med personer. Beskæftigelsen er derfor kun steget fra 70 til 74 pct., når den måles i forhold til befolkningen i den erhvervsaktive alder, jf. Tabel 1. Den beskedne stigning i beskæftigelsesandelen dækker over meget store forskelle mellem kønnene. For kvinder er beskæftigelsesfrekvensen (dvs. beskæftigede kvinder målt i forhold til kvinder i den erhvervsaktive alder) steget fra 43 pct. i 1960 til 70 pct. i For mænd er beskæftigelsesfrekvensen derimod faldet fra 96 pct. til 77 pct. i samme periode. 3 Der kan være mange grunde til, at beskæftigelsesandelen for mænd er faldet så markant. En hovedårsag er introduktionen af en række frivillige tidlige tilbage- 3 Bemærk at beskæftigelsen måles som alle beskæftigede. Beskæftigelsestallet inkluderer derfor også personer, der ikke ligger i aldersintervallet fra år. 4

5 trækningsordninger, herunder ikke mindst efterlønsordningen. En anden medvirkende årsag kan være, at det er vanskeligere for svagere grupper at leve op til de produktivitetskrav, som følger af den ret sammenpressede lønstruktur, der er en følge af flexicurity modellen. Tabel 1. Befolkning, beskæftigelse og overførselsindkomstmodtagere (1.000 personer) Personer i den erhvervsaktive alder (15-64 år) Beskæftigede Beskæftigelse pr. person i den erhvervsaktive alder Overførselsindkomstmodtagere bortset fra folkepensionister Overførselsindkomstmodtagere bortset fra folkepensionister pr. person i den erhvervsaktive alder 0,70 0,74 0, ,08 0,31 0,32 Folkepensionister Overførselsindkomstmodtagere pr. beskæftiget 0,30 0,69 0,91 Anmærkning: 2040 er Velfærdskommissionens fremskrivning med uændrede velfærdsordninger. Konklusionen på beskæftigelsesudviklingen gennem de seneste godt 40 år er således, at opbygningen af velfærdsamfundet først og fremmest har ført til en øget ligestilling mellem kønnene i forhold til arbejdsmarkedstilknytningen, mens den samlede effekt på den andel af befolkningen, der er beskæftiget, har været begrænset. Derimod har opbygningen af velfærdssamfundet fra 1960 til 2002 betydet en markant ændring i antallet af modtagere af overførselsindkomst. I 1960 var der i alt modtagere af overførselsindkomst. Heraf var folkepensionister. I 2002 var der overførselsindkomstmodtagere, hvoraf var folkepensionister. 5

6 Stigningen i antallet af overførselsindkomstmodtagere, der ikke er folkepensionister, betyder, at denne gruppe er vokset fra at udgøre knap 8 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder i 1960 til at udgøre 31 pct. i år Udviklingen betyder, at stort set hele befolkningen i den erhvervsaktive alder er enten beskæftiget eller modtager overførselsindkomst. I 1960 var der derimod omkring 1/5 af befolkningen i den erhvervsaktive alder, der hverken var beskæftiget eller modtog overførselsindkomst. Der er derfor i et samfund af vores type meget store økonomiske gevinster for den offentlige sektor ved at øge beskæftigelsen. Det skyldes, at øget beskæftigelse stort set altid fører til en samtidig reduktion i antallet af overførselsindkomstmodtagere. Den fremadrettede udvikling medfører et stigende behov for at gennemføre ændringer, der leder til en højere beskæftigelse. Med uændrede velfærdsordninger forventer Velfærdskommissionen (2006), at der fortsat vil være knap 1/3 af befolkningen i den erhvervsaktive alder, der modtager overførselsindkomst, Samtidig betyder den ændrede befolkningssammensætning med flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder, at antallet af pensionister vokser meget betydeligt, samtidig med at antallet af personer i den erhvervsaktive alder falder, jf. Tabel 1. Udviklingen betyder, at mens der i 1960 var 3 overførselsindkomstmodtagere for hver 10 beskæftigede er forholdet i 2002 vokset til 7 for hver 10 og i 2040 forventer Velfærdskommissionen, at der ved uændrede velfærdsordninger vil være 9 overførselsindkomstmodtagere for hver 10 beskæftigede. Sammensætningen af overførselsindkomstmodtagere I 1960 var der ledige, mens tallet i 2002 var I 1960 modtog modtog overførselsindkomst som følge af midlertidigt fravær fra arbejdsmarkedet (barselorlov), mens det var i Antallet af personer, der modtager overførselsindkomst som følge af sociale eller helbredsmæssige problemer er i samme periode vokset fra til personer. I tillæg til disse typer overførselsindkomst er der indført nye typer overførselsindkomst, som betyder at der i 2002 var personer på førtidig tilbagetrækning og modtog SU. Der er således en stigning i antal modtagere af alle typer af overførselsindkomst, jf. Tabel 2. 6

7 Tabel 2. Den historiske udvikling i antallet af overførselsindkomstmodtagere fordelt på typer af overførsel (1.000 personer) Uddannelse Ledighed Midlertidigt fravær Helbreds- eller sociale problemer Tidlig tilbagetrækning Overførselsindkomstmodtagere i alt bortset fra folkepensionister Folkepensionister Overførselsindkomstmodtagere i alt Kilde: Velfærdskommissionen (2006) Ses der bort fra studerende og personer, der permanent modtager overførselsindkomst, dvs. førtidspensionister og tidligt tilbagetrukne, er der i 2002 omkring 0,5 mio. personer, der modtager overførselsindkomst, som ud fra overførslernes formål er af midlertidig karakter. Blandt disse ca personer, har ca personer helt eller i hovedparten (mindst 80 pct.) af den seneste 3-årige periode været fraværende fra det ordinære arbejdsmarked og fra selvforsørgelse. Det er især indenfor denne gruppe, at der er personer for hvem, der er risiko for, at de krav som flexicurity modellen stiller til produktiviteten, fører til, at de ikke kan få fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Den samlede gruppe af personer i den erhvervsaktive alder som nærmest permanent modtager overførselsindkomst udgøres af de kontanthjælpsmodtagere samt gruppen til førtidspensionister og gruppen af tidligt tilbagetrukne. Disse tre grupper udgør tilsammen op imod personer i den erhvervsaktive alder. 7

8 Et arbejdsmarked, hvor så mange permanent er fraværende, og hvor 1/3 af befolkningen i den erhvervsaktive alder modtager overførselsindkomst er næppe det, man umiddelbart ville karakterisere som et arbejdsmarked med høj fleksibilitet og omstillingsevne. Der er således god plads til forbedring af den danske flexicurity model. Principperne for disse forbedringer bør tage udgangspunkt i at fokusere mere på egenskaber, der opfattes som centrale for det danske velfærdssamfund. Det, der primært karakteriserer et velfærdssamfund som det danske, er, at samfundet tager sig af personer, der ikke kan klare sig selv. Det er derfor vigtigt, at velfærdssamfundet tilbyder ordninger, der retter sig mod personer som pga. helbred eller sociale problemer ikke kan forsørge sig selv. Det er ligeledes vigtigt, at velfærdssamfundet fortsat bidrager til tryghed gennem at stille ordninger og service til rådighed for befolkningen, når de kommer ud for uforudsete hændelser som ledighed eller ulykker. En gennemgang af de typer overførselsindkomst, stilles til rådighed i det danske velfærdssamfund, jf. ovenfor, peger på, at det i første omgang er ordningerne vedrørende tidlig tilbagetrækning, der ikke umiddelbart løser nogen af de opgaver, som bliver centrale i en diskussion om velfærdssamfundets fremtidige opgaver. Mindst lige så vigtigt, som en prioritering af de enkelte ordninger, er det imidlertid, at velfærdssamfundets indretning generelt bidrager til, at så få personer som muligt får brug for de ordninger, der stilles til rådighed for de, der ikke kan forsørge sig selv. Som udgangspunkt for denne diskussion er det centralt at undersøge, hvordan den enkelte person kommer i den situation, at vedkommende er henvist til permanent offentlig forsørgelse. Velfærdskommissionens analyser peger på, at der er to forskellige veje, der leder til tilkendelse af førtidspension og dermed permanent forsørgelse uden for arbejdsmarkedet. Den ene vej går fra beskæftigelse via sygedagpenge til førtidspension. Omkring halvdelen af de, der får tilkendt førtidspension, har denne indgang. Den anden vej går via kontanthjælpssystemet, hvor personer efter i lang tid at have modtaget denne midlertidige ydelse ender med at blive tilkendt førtidspension. Det er ca. 1/3 af alle førtidspensionstilkendelser, der har denne indgang. De resterende førtidspensionstilkendelser (godt 10 pct. af samtlige) sker til personer, der umiddelbart inden tilkendelsen var i beskæftigelse. Den vej, der går fra beskæftigelse via sygedagpenge til førtidspension, vedrører centrale spørgsmål som arbejdsmiljø, fysisk og psykisk nedslidning, samt direkte 8

9 arbejdsskader. Disse emner løses i den danske model for arbejdsmarkedet i høj grad via arbejdsmarkedets parter i forbindelse med overenskomstforhandlinger mv. Arbejdsmarkedets parter har derfor et betydeligt ansvar på dette område. Den vej til førtidspension, der går via kontanthjælpssystemet, er derimod et spørgsmål, der direkte retter sig mod indretningen af velfærdsordningerne. Når så stor en del af de forløb, der fører til tilkendelse af førtidspension, sker ad denne vej, kan det være et udtryk for, at kontanthjælpssystemet ikke virker efter hensigten. Det er et signal om at disse personer i for høj grad er overladt til passiv forsørgelse, uden at der tages hånd om de problemer, der er årsagen til, at de ikke er selvforsørgende. Det er en vigtig opgave for indretningen af fremtidens velfærdssamfund at sikre, at der tages hånd om problemerne, så væsentligt færre tilkendes til førtidspension på denne baggrund. Arbejdsmarkedet i et dynamisk perspektiv For at bevare den sociale sammenhængskraft i et samfund, der også i fremtiden er blandt de mest velstående, er det centralt, at den gruppe, der står uden for arbejdsmarkedet bliver så lille som muligt, og at det sikres at fremtidige generationer får lige mulige for at kunne deltage på arbejdsmarkedet. I et dynamisk perspektiv er det vigtigt, at så få som muligt af de unge, der begynder på arbejdsmarkedet, kommer i en situation, hvor de er henvist til kontanthjælp. Hvis tilgangen af unge til denne gruppe kan reduceres, kan det få afgørende betydning for hvor mange der i fremtiden får brug for varig forsørgelse fra velfærdssamfundet. Velfærdskommissionen foreslår 5 trin i denne udvikling. Første trin er uddannelse. Der er i dag 20 pct. af en årgang, der ikke får kompetencegivende uddannelse. Blandt de unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år er mellem 80 og 90 pct. personer uden kompetencegivende uddannelse. 4 Det er især i denne gruppe, at der er risiko for, at fremtidens grupper med svag arbejdsmarkedstilknytning findes. Det vigtigste initiativ er derfor at søge at forhindre, at unge mennesker bliver kontanthjælpsmodtagere og i stedet starter på en uddannelse eller får et job. I gennem 1990 erne er ledigheden blandt unge reduceret meget betydeligt gennem ungeindsatsen for personer under 25 år. Ledigheden er nu lavere for denne gruppe end for den resterende del af befolkningen. Velfærdskommissionen foreslår derfor, at denne indsats udvides til personer op til 30 år. Det betyder, at ledige, der ikke har ret til dagpenge, får en sats på niveau med SU. Det kan derfor heller ikke på kort sigt betale sig ikke at tage en uddannelse. Ledige dagpengemodtagere uden uddannelse vil efter 6 måneder overgå til samme sats. 4 Tallet inkluderer personer, hvor uddannelsesbaggrunden er ukendt, hvilket f.eks. kan skyldes, at personerne er indvandrere. 9

10 Samtidig øges incitamentet til at tage uddannelse gennem en række af Kommissionens øvrige forslag. Det gælder først og fremmest skatteforslagene, der betyder, at lønnen efter skat stiger, fordi mellemskatten bortfalder og topskatten først indtræder ved en højere indkomstgrænse. Det bliver således muligt for den enkelte, der tager uddannelse, at beholde en større del af den ekstra indtægt som uddannelsen giver anledning til. Det gælder også Kommissionens forslag om senere tilbagetrækning og forslag, der skal lede til, at de unge kommer hurtigere gennem uddannelsessystemet, fordi begge typer forslag fører til en forlængelse af den periode, hvor man modtager den højere løn, som er afkastet af uddannelsen. Risikoen for at en større andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder kommer til at stå uden for arbejdsmarkedet reduceres mest effektiv ved at sikre at en større andel af fremtidige generationer får en uddannelse. Denne indsats starter allerede i grundskolen. Derfor foreslår Velfærdskommissionen en styrket grundskole, som blandt andet indebærer, at der indføres en obligatorisk heldagsskole for 6-9-årige. Formålet er at opnå en bedre fordeling af leg og læring, og at kunne bidrage med lektiehjælp til de elever der har behov, herunder ikke mindst en kvalificeret støtte til tosprogede børn. Målet er, at alle skal opnå kundskaber, så de kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Dette er det mest effektive middel til at reducere den gruppe, der potentielt kan have svært ved at leve op til produktivitetskravene på arbejdsmarkedet. Herudover betyder uddannelse i sig selv en tendens til øget beskæftigelse og erhvervstilknytning. For personer i den erhvervsaktive alder gælder generelt, at jo højere uddannelse jo højere er erhvervsdeltagelsen og jo lavere er ledigheden. En reduktion af restgruppen, der ikke får uddannelse, er derfor et vigtigt element i en strategi, der gradvist kan reducere antallet af personer, der ikke er i beskæftigelse. Det er dog et trin, der er meget længe om at få fuld effekt, fordi det kun virker på fremtidige årgange af erhvervsaktive. Andet trin er kortere varighed af ledighedsperioder. I takt med den øgede globalisering må det forventes, at jobomsætningen stiger. Det kræver en effektivisering af arbejdsmarkedet dvs. kortere gennemsnitlige ledighedsperioder hvis dette skal kunne ske uden en stigning i den samlede gennemsnitlige ledighed. Sandsynligheden for at komme ud af ledighed og i beskæftigelse falder jo længere en person har været ledig bortset fra perioden op til dagpengeperioden udløb, hvor der er en markant stigning i sandsynligheden for, at personen opnår beskæftigelse. For at reducere varigheden af ledigheden for den enkelte foreslås en reduktion i dagpengeperioden fra 4 til 2½ år. Efter dette tidspunkt modtager pensionen en basisydelse, der svarer til den nuværende kontanthjælp. Dette kombineres med en tidligere indsats med omskoling og aktivering. Intentionen er at sikre, at den enkelte så hurtigt som muligt vender tilbage til beskæftigelse og dermed bevarer sine kvalifikationer. 10

11 Effekten af dette er en permanent reduktion i den samlede ledighedsprocent og dermed stigning i beskæftigelsen og en reduktion i det samlede antal overførselsindkomstmodtagere. Effekten kommer forholdsvis hurtigt, selvom den reducerede varighed af dagpengene kun kommer til at gælde personer, der fremadrettet bliver ledige. Det tager derfor op imod 4 år før indgrebet har fuld effekt. Tredje trin er øget tilskyndelse til at melde sig på arbejdsmarkedet. For gifte personer, der ikke er berettiget til dagpenge, er der meget få incitamenter til at melde sig på arbejdsmarkedet. Det skyldes, at kontanthjælpssystemet er baseret på familieindkomst for personer, der er gift. En stigning i en ægtefælles indkomst fører til en reduktion i kontanthjælpen for den anden ægtefælle. Velfærdskommissionen foreslår en individuelt beregnet ydelse til personer, der er arbejdsmarkedsparate. Modsvaret er, at der er knyttet tidlig aktivering til modtagelse af ydelsen. Forslaget er først og fremmest rettet mod indvandrere fra mindre udviklede lande, hvor erhvervsdeltagelse er nede på ca. 50 pct. og beskæftigelsesfrekvensen er ca. 40 pct. for personer i den erhvervsaktive alder (hvor den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens er 74). Dette forslag kombineres med Velfærdskommissionens forslag om en ændret indvandringspolitik, hvor personer, der har kvalifikationer, som efterspørges på arbejdsmarkedsmarkedet, har lettere ved at opnå opholdstilladelse. Formålet med dette forslag er først og fremmest at gøre Danmark bedre rustet i forhold til globaliseringen ved at give virksomhederne bedre muligheder for at ansætte udenlandsk arbejdskraft. Men det betyder også, at f.eks. familiesammenførte, der har kvalifikationer, som efterspørges på arbejdsmarkedet, har lettere ved at opnå opholdstilladelse. Forslaget om ændrede indvandringsregler skal ses i sammenhæng med forslaget om integrationseksamen, som betyder, at en indvandrer kan få permanent opholdstilladelse, hvis vedkommende har 2 års ordinær beskæftigelse i Danmark og består en eksamen, der inkluderer en dansk- eller engelskprøve. Alle disse tre forslag har til formål på sigt at øge arbejdsmarkedstilknytningen for indvandrere mindre udviklede lande og bidrage til at reducere denne gruppes overrepræsentation blandt overførselsindkomstmodtagere. De fleste af forslagene forventes kun at få begrænset virkning på kortere sigt, men svarende til f.eks. uddannelsesindsatsen forventes effekten at være stigende over tid. Fjerde trin er øget gevinst ved beskæftigelse. Der er behov for at supplere de mere fremadrettede initiativer som uddannelse og indvandringsforslag med initiativer, der mere målrettet retter sig mod den nuværende gruppe af overførselsindkomstmodtagere. Derfor foreslår Velfærdskommissionen en række tiltag, der har til formål at øge gevinsten ved beskæftigelse uden at reducere niveauet for overførselsindkomsterne. Det mest markante blandt disse forslag er en meget markant forhøjelse af beskæftigelsesfradraget fra kr. om året i dag til kr. Hertil kommer forslag om en kontant bonus for personer, der langvarigt har 11

12 modtaget overførselsindkomst. Bonussen er på kr for den første måneds beskæftigelse. Herefter reduceres den gradvist og er helt væk efter 2 års beskæftigelse. Bonussen gælder også for nytilkomne indvandrere, der forlader introduktionsydelse eller starthjælp og finder job. Femte trin er senere tilbagetrækning. I en situation, hvor levetiden stiger, og hvor antallet af personer i den erhvervsaktive alder falder markant, er det vanskeligt at argumentere for, at den offentlige sektor skal tilskynde til tidlig tilbagetrækning gennem subsidiering. På den anden side er det ikke rimeligt at ændre tilbagetrækningsalderen pludseligt for folk, der gennem længere tid har planlagt i tillid til eksisterende regler. Velfærdskommissionen foreslår derfor, at efterlønsordningen gradvist udfases, ved at startalderen forøges med 4 måneder om året, mens slutalderen forøges med 1 måned om året, som følge af levetidsindeksering af folkepensionen. Efterlønsordningen ophører dermed at eksistere i år 2029, hvis det antages, at den helt bortfalder, når varigheden er nået ned under 1 år. Tabel 3 viser stigningen i beskæftigelsen som følge af hvert af de 5 trin. Det antages, at alle indgreb har virkning fra 2010 bortset fra ændringen af efterlønsalderen, der startes i 2009, og ændringen i pensionsalderen, der startes i Det fremgår, at uddannelseseffekten kommer gradvist og er af begrænset omfang i de første år. Til gengæld forsætter stigning frem til omkring 2070, hvor alle årgange i arbejdsstyrken har været igennem det foreslåede uddannelsessystem. Effekten af at fremrykke aktiverings- og omskolingsindsatsen kombineret med reduktionen i dagpengeperiodens længde kommer hurtigere og har fuld effekt i Forøgelsen af beskæftigelsen af dette indgreb skyldes en permanent reduktion af ledigheden med ca personer. Effekten af integrationsforslagene kommer også gradvist og skyldes dels, at en større andel af indvandrere fra mindre udviklede lande får tilknytning til arbejdsmarkedet og dels, at denne gruppes mer-ledighed i forhold til resten af befolkningen reduceres. Virkningen på beskæftigelsen af den gradvise afskaffelse af efterlønnen og levetidsindekseringen af folkepensionsalderen er en nettoeffekt af, at der bliver færre personer på de to nævnte ordninger, mens antallet af personer, der modtager sygedagpenge og førtidspension, vokser. Det ses af Tabel 3, at på langt sigt kommer størstedelen af stigningen i beskæftigelsen (og faldet i antallet af overførselsindkomstmodtagere) fra disse forslag vedrørende tilbagetrækningen. Den viste effekt af skatteforslagene er nettoeffekten af alle elementer i Velfærdskommissions skattepakke. Beskæftigelseseffekterne inkluderer således både et fald i antallet af ledige som følge af den højere gevinst ved beskæftigelse, der følger af beskæftigelsesfradraget, og en positiv beskæftigelsesvirkning af, at per- 12

13 soner i beskæftigelse øger det antal timer, de er beskæftiget, og en negativ virkning på beskæftigelsen, der følger af den stigning i ejendomsværdibeskatningen, som finansierer lempelsen af top- og mellemskatten. Tabel 3 Stigning i beskæftigelsesomfanget ved Velfærdskommissionens forslag fordelt på typer (1.000 personer) Uddannelse Arbejdsmarked Integration Tilbagetrækning Skat inkl. beskæftigelsesfradrag Øvrige I alt Anmærkning: Beskæftigelsesomfanget måles som det ekstra antal personer, der ville komme i beskæftigelse ved samme timetal og produktivitet som i forløbet uden ændringer i politikken. Særligt skattepolitikken forøger arbejdsomfanget for de beskæftigede. Reduktionen i antallet af overførselsindkomstmodtagere er derfor mindre end det viste antal. Størrelsen af effekterne af de enkelte typer politik er ikke uafhængig af rækkefølgen. Beregningerne er lavet under antagelse af, at der startes med første række, derefter første og anden række osv. Den samlede virkning af Velfærdskommissionens forslag De fem trin udgør tilsammen en vigtig del af det, som Velfærdskommissionen har benævnt beskæftigelsesstrategien. Beskæftigelsesstrategien skal bidrage til at sikre, at velfærdssamfundet er robust overfor de ændringer i befolkningens sammensætning, i levetiden og i konkurrencevilkårene, som vi forventer i fremtiden. En gennemførelse af beskæftigelsesstrategien har derfor til formål at sikre grundlaget for det velfærdssamfund, vi kender. En nødvendig forudsætning for at fastholde grundlaget for velfærdssamfundet er, at antallet af personer i den erhvervsaktive alder, som modtager overførselsindkomst reduceres fra de nuværende 1,1 mio. eller ca. 1/3 af den samlede befolkning i disse årgange. Med velfærdskommissionens samlede pakke af forslag 13

14 vurderes antallet af overførselsindkomstmodtagere at blive reduceret med ca personer i Derfor reducerer forslagene det forventede antal overførselsindkomstmodtagere til ca. ¼ af den samlede befolkning i den erhvervsaktive alder. Velfærdskommissionens opgave var at fremkomme med forslag, der vurderes som tilstrækkelige til at sikre den fremtidige finansiering af de velfærdsordninger, vi kender. Det er Kommissionens vurdering, at de fremlagte forslag er tilstrækkelige til at sikre dette. Målsætningen er imidlertid langt bredere end det rent finansieringsmæssige spørgsmål, som Velfærdskommissionen fik stillet i sit kommissorium. Det centrale er, at vi også i fremtiden kan fastholde et samfund, der hører til blandt de mest velstående samtidig med, at samfundet modarbejder fattigdom og polarisering mellem forskellige befolkningsgrupper, og hvor alle, der kan, deltager aktivt på arbejdsmarkedet og i samfundslivet generelt. Velfærdskommissionens forslag trækker i den rigtige retning, men spørgsmålet er om de er ambitiøse nok til også at sikre den fremtidige sammenhængskraft i samfundet, når der fortsat er ¼ af befolkningen i de erhvervsaktive aldre, der er afhængige af overførselsindkomst. Reference: Velfærdskommissionen (2006): Fremtidens velfærd vores valg (bind I og II), København 14

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

Arbejdsmarked og integration

Arbejdsmarked og integration Arbejdsmarked og integration Arbejdsmarkedets udfordringer Faldende arbejdsstyrke Stigende antal indvandrere/efterkommere Mangel påp arbejdskraft Omstillingsevne Efterspørgsel rgsel efter kompetencer Hver

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 Denne

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Forslag om udvidet ungeindsats

Forslag om udvidet ungeindsats Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 31. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344 af 9. juni 2016 stillet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

AMK-Øst August Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst August Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst August 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft henholdsvis 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

Resultatrevisionen for 2011

Resultatrevisionen for 2011 Resultatrevisionen for 2011 Resume Samlet set har en fra december 2010 til december 2011 på Bornholm været positiv. En Arbejdskraftreserve som samlet set er faldet med 16 % og et kraftigt fald i sager

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

AMK-Øst 24. maj Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst 24. maj Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst 24. maj 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Maj 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september

Læs mere

Loven medfører kommunale merudgifter til administration i forbindelse med behandling af ansøgninger om førtidspension.

Loven medfører kommunale merudgifter til administration i forbindelse med behandling af ansøgninger om førtidspension. for Ruderdal Kommune af lov- og cirkulæreprogrammet på Erhvervsog Beskæftigelsesudvalgets område. Beskæftigelse har i samarbejde med Økonomi vurderet det lov- og cirkulæreprogram, der indgår i aftalen

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget 1.7 1.7.1 49. Beskrivelse af sindsatsen omfatter budgetområdet vedr. indkomstoverførsler som f.eks., arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge samt arbejdsmarkedsforanstaltninger

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

AMK-Øst 22. august Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 22. august Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 22. august 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Fremtidens velfærd vores valg

Fremtidens velfærd vores valg Fremtidens velfærd vores valg December 2005 Velfærdskommissionen er en uafhængig kommission, der blev nedsat i efteråret 2003. Uddrag fra kommissoriet, som beskriver Velfærdskommissionens opgaver: I den

Læs mere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk Maj 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder

Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder 21. juni 2016 Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

Konsekvenser af en fleksibel pensionsalder for FOAs medlemmer

Konsekvenser af en fleksibel pensionsalder for FOAs medlemmer 18. maj 2016 Konsekvenser af en fleksibel pensionsalder for FOAs medlemmer En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu. Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 www. Nanoq.gl\svk

Vores velstand og velfærd kræver handling nu. Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 www. Nanoq.gl\svk Vores velstand og velfærd kræver handling nu Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 www. Nanoq.gl\svk Politiske ønsker til kommissionens forslag At højne levestandard og levevilkår At give alle mulighed

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

AMK-Øst 26. april Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 26. april Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 26. april 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland April 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Den samlede budgetramme 2015 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger:

Den samlede budgetramme 2015 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger: Vækstudvalget Den samlede budgetramme 2015 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger: Hovedområde (1.000 kr.) Nettoudgifter BF 2016 BF 2017 BF 2018 2015 Beskæftigelsesindsats 320.517.064 320.316.480

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset af allerede besluttede reformer 1 April 2007

Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset af allerede besluttede reformer 1 April 2007 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset

Læs mere

Mere velfærd kræver mere arbejde

Mere velfærd kræver mere arbejde Mere velfærd kræver mere arbejde 23. april 2008 Arbejdsmarkedskommissionen skal, i løbet af det kommende halvandet år, komme med forslag til, hvordan man varigt får danskerne til at arbejde mere end i

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg September 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland Beskæftigelsestilskuddet beregnes på baggrund af udviklingen i Aalborgs

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget Den samlede budgetramme 2013 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger: Hovedområde (1.000 kr.) Udgifter Indtægter Netto udgifter Beskæftigelsesindsats 496.191-172.911 323.280

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Dragør Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Dragør Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25 Budgetopfølgning pr. 30. juni 2013 Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Generelt: Forbrugsprocenten er på 44,53 %, lidt mindre end forventet på 50 % pr. 30.06.13. Note Område Beløb i 1.000 kr. Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden 1. Indledning Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet en deskriptiv analyse, der ser på løn- og timeudviklingen for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Velfærdsreformer og tilpasningsstrategi 1

Velfærdsreformer og tilpasningsstrategi 1 Velfærdsreformer og tilpasningsstrategi 1 Torben M. Andersen 2, professor Aarhus Universitet, tandersen@econ.au.dk Lars Haagen Pedersen, forskningsleder DREAM, lhp@dreammodel.dk Resume: Regeringens forslag

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 19. maj 2014 Resultatrevision 20 for Jobcenter Aarhus Resultaterne af jobcentrets indsats i 20. 1. Resume Landets

Læs mere

Resultatrevision for 2010

Resultatrevision for 2010 Resultatrevision for 2010 7. april 2011 Notatet redegør for Resultatrevisionen for 2010. Resultatrevisionen består af tre dele, resultatoversigten, besparelsespotentiale og scorecard på ministermål. Resultaterne

Læs mere

Efterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet.

Efterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet. Salamimetoden: 04 11 2016 vsk Over de senere år er det gradvist blevet mindre og mindre attraktivt af forsikre sig mod ledighed i en a kasse. Og i Regeringens 2025 plan lægges der op til yderligere forringelser

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K 197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet NOTAT 13. juni 2008 Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for 1. UDGAVE Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 3. kvartal 2007 Side 1 af 32 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A* Arbejdskraftreserven:

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Holbæk Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Holbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets

1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets NOTAT ØDC Økonomistyring 15-10- 1. bemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets - 20 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 13

Fleksibelt arbejdsmarked 13 Fleksibelt arbejdsmarked Hvis danske virksomheder skal være konkurrencedygtige, skal de have adgang til kvalificeret arbejdskraft. Et fleksibelt dansk arbejdsmarked sikrer, at arbejdskraften let kan finde

Læs mere