Folsyre til kvinder, der planlægger graviditet. - kun få følger anbefalingen!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folsyre til kvinder, der planlægger graviditet. - kun få følger anbefalingen!"

Transkript

1 Folsyre til kvinder, der planlægger graviditet - kun få følger anbefalingen!

2 Folsyre til kvinder, der planlægger graviditet - kun få følger anbefalingen! En rapport fra Ernæringsrådet af Sjúrdur F. Olsen Kim Fleischer Michaelsen Lone Banke Rasmussen Vibeke K. Knudsen

3 Folsyre til kvinder, der planlægger graviditet kun få følger anbefalingen! Forsidebillede: Folsyre af latin folium: blad. Grafisk produktion: Boje & Mobeck as ISSN-nr Publikationsår: 2003 Publ. nr. 31 Ernæringsrådet Pris: 45 kr. ekskl. moms

4 Indholdsfortegnelse Forord 5 Resumé 7 Summary 9 Kommissorium Indledning Materiale og metoder Resultater Diskussion Konklusioner og anbefaling 33 Ordliste 35 Referencer 37 Bilag 1 Tilmeldings- og frameldingsskema Bedre sundhed for mor og barn 39 2 Interessekonflikterklæring 43 3

5 4 Folsyre til kvinder, der planlægger graviditet

6 Forord Kvinder med et lavt indtag af folat før og umiddelbart efter befrugtningen har en forøget risiko for at få et barn med neuralrørsdefekt. Denne medfødte misdannelse øger risikoen for spontan abort, og hvis barnet fødes med neuralrørsdefekt, kan misdannelsen give alvorlige handicap. I Danmark har man derfor siden 1997 anbefalet kvinder, der planlægger graviditet, dagligt at tage et kosttilskud med folsyre indtil graviditetens 12. uge. To informationsindsatser, i 1999 og i 2001, er siden blevet gennemført for at oplyse befolkningen om anbefalingen. I mellemtiden har man i flere lande valgt at berige fødevarer med folsyre. I 2002 nedsattes et udvalg under Fødevaredirektoratet, der skulle undersøge, om forudsætningerne var ændret i en sådan grad, at den danske strategi for forebyggelse af misdannelser med folsyre også burde lægges om. Resultaterne af dette udvalgsarbejde offentliggøres i Fødevaredirektoratets rapport Folat og neuralrørsdefekter. Skal kosten beriges?. En beslutning om strategiændring bør bygge på viden om, i hvilken grad den gældende anbefaling om at tage kosttilskud med folsyre følges af danske kvinder. Da sådanne data ikke forelå, besluttede Ernæringsrådet, i samarbejde med Fødevaredirektoratet, at gennemføre en undersøgelse heraf. Der blev nedsat et udvalg under Ernæringsrådet, som fik adgang til et nyt stort dansk empirisk materiale, indsamlet i projektet Bedre sundhed for mor og barn. Det drejer sig om en befolkningsundersøgelse, der udføres af Center for Epidemiologisk Grundforskning, og som støttes af en række nationale instanser og offentlige og private forskningsfonde. Resultaterne af analyserne bringes i nærværende rapport. 5

7 Folsyre til kvinder, der planlægger graviditet Arbejdet i de to udvalg er nøje koordineret. To af udvalgsmedlemmerne, Sjúrdur F. Olsen og Lone Banke Rasmussen, har således siddet i begge udvalg, og konklusionerne fra Ernæringsrådets rapport indgår som beslutningsgrundlag for Fødevaredirektoratets rapport. De to rapporter offentliggøres endvidere samtidigt. Bjørn Richelsen Formand 6

8 Resumé Et lavt indtag af folat i perioden omkring befrugningstidspunktet øger risikoen for misdannelser hos fosteret som følge af en mangelfuld lukning af neuralrøret. I Danmark anbefaler man derfor kvinder, der planlægger graviditet, at tage et tilskud på 400 µg syntetisk folsyre (folinsyre) pr. dag til graviditetens 12. uge. For at udbrede denne viden i befolkningen blev der i 1999 og igen 2001 gennemført to serier af oplysningsindsatser ved hjælp af pjecer, avisartikler, radio- og tv-udsendelser. Formålene med denne undersøgelse var 1) at belyse, hvorvidt anbefalingen følges, 2) at beskrive udviklingen over tid i kvinders brug af folsyre, og 3) at karakterisere kvinder, der følger anbefalingen, i forhold til kvinder, der ikke gør det. Undersøgelsen bygger på data fra Bedre sundhed for mor og barn, som er et forskningsprojekt omfattende kvinder rekrutteret tidligt i graviditeten med henblik på opfølgning af dem og deres børn. Der blev oparbejdet et datasæt med oplysninger om brug af folsyrepræparater omkring befrugtningstidspunktet for kvinder rekrutteret i perioden fra november 2000 til februar Når denne periode blev analyseret under ét, havde kun 13% af alle gravide brugt folsyre svarende til anbefalingen, og 40% havde slet ikke taget kosttilskud med folsyre i den relevante periode i graviditeten. I løbet af perioden sås en stigning i brug af folsyre blandt gravide, der havde planlagt graviditet, fra lidt under 15% til lidt over 20%. Der sås derimod ingen stigning blandt kvinder, der ikke havde planlagt deres graviditet; for denne gruppe var andelen, der tog folsyre i en mængde der svarede til anbefalingen, under 5% det meste af perioden. Der var større risiko for, at kvinden ikke havde fulgt anbefalingen, hvis hun var ung, hvis hun var ryger, og hvis hun var flergangsfødende. Der var også en tendens til, at kvinder, der var ufaglærte eller 7

9 Folsyre til kvinder, der planlægger graviditet havde korte uddannelser, sjældnere fulgte anbefalingerne, mens kvinder med lang uddannelse oftere fulgte anbefalingerne end andre. Arbejdsgruppen konkluderer, at andelen af danske kvinder, der i øjeblikket drager nytte af vor viden om den forebyggende virkning omkring befrugtningstidspunktet af folsyre på neuralrørsdefekter, er for lav. Trods den stigning man ser i undersøgelsesperioden i brug af folsyre, anbefaler arbejdsgruppen, at der iværksættes nye og anderledes effektive tiltag på området. Det anbefales desuden, at disse tiltag iværksættes med særlig tanke på at sikre, at man også skal nå de grupper i samfundet, som normalt ikke følger sundhedsråd. 8

10 Summary Low intake of folate in the periconceptional period increases the risk of neural tube malformations. Women planning pregnancy are therefore recommended to take a supplement with 0.4 mg folic acid per day until pregnancy week 12. To spread the knowledge about this recommendation in the population, two series of information campaigns were launched in Denmark, in 1999 and again in The objectives of this investigation were 1) to examine to what extent this recommendation is being followed, 2) to describe development over time of use of folic acid supplements, and 3) to characterise the women who follow the recommendation and those who do not. The investigation is based on The Danish National Birth Cohort (Better health for mother and child), which a research project comprising 100,000 women recruited in early pregnancy for long term follow up. A data set was generated with information on periconceptional use of folic acid supplements for 18,294 women recruited for the project during the period November 2000 to February For the whole period aggregated, only 13% of all women had taken folic acid according to the recommendation; 40% had taken no supplement with folic acid at all in the relevant period of the pregnancy. During the time period the proportion of compliers among women planning pregnancy rose from just below 15% to just above 20%. No rise at all was seen in women, who did not plan their pregnancy; the proportion of women who took folic acid corresponding to the recommendation in this group stayed below 5% during most of the period. Women who were young, smokers, multiparae or who had short educations had greater risk of not following the recommendation. 9

11 Folsyre til kvinder, der planlægger graviditet The working group concluded that the proportion of Danish women benefiting from our knowledge that periconceptional folate can prevent neural tube defects, is currently too low. Despite the observed increase in use of folic acid supplements during the study period, the working group recommends that new and more efficient initiatives be taken to address this issue. It is recommended that any new initiatives should take into account that groups who are usually not following health recommendations need to be particularly targeted. 10

12 Kommissorium For at forebygge medfødte misdannelser i rygmarven, neuralrørsdefekter, anbefales kvinder i Danmark, der planlægger graviditet, at tage et tilskud på 400 µg syntetisk folsyre (folinsyre) pr. dag til graviditetens 12. uge. Det er ukendt, hvor mange danske kvinder der følger anbefalingen, men det er indtrykket, at anbefalingen kun følges af et begrænset antal kvinder. I hvilken udstrækning anbefalingen følges, kan belyses på baggrund af data fra den store danske befolkningsundersøgelse Bedre sundhed for mor og barn. Med udgangspunkt i data fra Bedre sundhed for mor og barn nedsatte Ernæringsrådet i 2002 en arbejdsgruppe med følgende kommissorium: At belyse brugsmønsteret af folsyrepræparater op til graviditet i Danmark, og derved få et indtryk af problemets omfang. At beskrive udviklingen over tid i kvinders brug af folsyre. At sætte brugsmønsteret i relation til karakteristika hos kvinden (uddannelse, alder, paritet, om graviditeten er planlagt etc. ), og derved få et indtryk af, om der er særlige grupper, som man skal fokusere på i evt. fremtidige informationsindsatser. Arbejdsgruppen bestod af: Adj. professor, dr.med., ph.d. Sjúrdur F. Olsen (formand), Ernæringsrådet, professor, overlæge, dr.med. Kim Fleischer Michaelsen, Ernæringsrådet, cand.scient., ph.d. Lone Banke Rasmussen, Fødevaredirektoratet. Cand.scient. i human ernæring Vibeke K. Knudsen indgik i gruppen som faglig sekretær. Konklusionerne fra rapporten vil indgå som beslutningsgrundlag i Fødevaredirektoratets rapport om forebyggelse af neuralrørsdefekter med folsyre. 11

13 12 Folsyre til kvinder, der planlægger graviditet

14 1: Indledning Neuralrørsdefekter er medfødte misdannelser, opstået som følge af mangelfuld lukning af neuralrøret dag efter befrugtningen. Neuralrøret udvikles til hjernen og rygmarven. Der er forskellige typer neuralrørsdefekter og forskellige grader af defekter. Anencefali er en manglende udvikling af hjernen, og denne defekt medfører, at barnet er dødt ved fødslen eller dør kort efter fødslen. Spina bifida er en udposning af centralnervesystemets hinder, svarende til rygraden, med eller uden huddække og med varierende indhold af nervevæv. Spina bifida kan, alt efter niveauet af defekten, give svære handicaps, som f.eks. lammelse af benene, ufrivillig vandladning og afføring samt manglende følesans i huden. En tredie type, som er sjældnere end de øvrige, er encefalocele. Ved denne ses en brokagtig udposning af hjernevæv. Der vil hos en del være mulighed for operation og dermed overlevelse, men hovedparten af de overlevende er betydeligt psykomotorisk retarderede. Der findes ingen pålidelige opgørelser over forekomsten i hele Danmark. I Fyns Amt har alle tilfælde været registreret i perioden fra 1980 til Prævalensen i denne periode var på 11,7 per graviditeter. Ekstrapoleres dette tal til hele landet, svarer det til gennemsnitligt 76 årlige tilfælde (1). Evidens for sammenhængen mellem folat og neuralrørsdefekter Det er mere end 35 år siden, at teorien om en sammenhæng mellem folsyreindtagelsen hos moderen og misdannelser hos fosteret blev fremsat. Siden har der været udført både observerende undersøgelser og randomiserede interventionsundersøgelser, som har bekræftet denne sammenhæng. Størst vægt tillægges den såkaldte MRC undersøgelse (Medical Research Council Vitamin Study Research Group 1991) (2) samt 13

15 Folsyre til kvinder, der planlægger graviditet en ungarsk undersøgelse (3). MRC undersøgelsen undersøgte effekten af 4 mg folsyretilskud, et multivitamintilskud, samt kombinationen af folsyretilskud og multivitaminstilskud i et randomiseret faktorielt design (n=1.817). Der fandtes en signifikant lavere forekomst af neuralrørsdefekter i de grupper, som fik folsyretilskud. Risikoen for at blive gravid med et barn med en neuralrørsdefekt blev reduceret med ca. 75% ved at tage et folsyretilskud. Undersøgelsen omfattede kvinder, der alle tidligere havde været gravid med et barn med neuralrørsdefekter. I Ungarn er foretaget den eneste randomiserede undersøgelse omfattende kvinder, der ikke tidligere havde været gravide med et barn med neuralrørsdefekt. Blandt gruppen af kvinder, der fik en multivitamintablet med 800 µg folsyre, var der ingen neuralrørsdefekter, mens der var seks tilfælde i placebogruppen (n=4.862). En anden meget stor interventionsundersøgelse (n= ) udført i Kina, der dog ikke var randomiseret, har siden styrket evidensen betydeligt for en forebyggende virkning af perikonceptionelt folsyretilskud på neuralrørsdefekter (4). I den undersøgelse blev givet 400 µg folsyre pr. dag. Alt i alt er der en høj grad af evidens for, at et folsyretilskud, fra graviditeten planlægges og de første uger af graviditeten, nedsætter risikoen for neuralrørsdefekter. Den dosis, der skal til for at nedsætte risikoen diskuteres, men i de fleste lande anbefales 400 µg pr. dag. Strategier for forebyggelse af neuralrørsdefekter Der er tre mulige måder, hvorpå folsyreindtagelsen i befolkningen kan øges: 1) Kostråd 2) Berigelse af kosten 3) Anbefaling af kosttilskud med folsyre. Kostråd vurderes ikke at være en effektiv strategi, da det kræver meget af den enkelte at ændre sine kostvaner, så folatindholdet i kosten kommer op på 400 µg, og desuden er der sat spørgsmålstegn ved, om denne mængde fra kosten, hvor folat har en lavere biotilgængelighed end folsyre fra kosttilskud, er tilstrækkelig til at nedsætte risikoen for neuralrørsdefekter. 14

16 Berigelse er en effektiv måde at øge indtagelsen af et næringsstof på, men da neuralrørsdefekter er en relativt sjælden lidelse, har man foreløbig valgt ikke at indføre berigelse i Danmark. Anbefaling af kosttilskud med folsyre har den fordel, at anbefalingen kan rettes mod målgruppen, så man derved undgår øget indtagelse i de grupper, der ikke har gavn af øget folsyreindtagelse. En sådan anbefaling vil dog kun være effektiv, hvis den når ud til og bliver fulgt af målgruppen. Officiel anbefaling og informationsindsatser i Danmark I 1997 konkluderede en arbejdsgruppe, nedsat af Fødevaredirektorat, at kvinder, der planlægger graviditet, bør sikres mindst 400 µg folat dagligt, evt. gennem et kosttilskud. Den officielle anbefaling er derfor nu, at alle kvinder, der planlægger graviditet, bør tage et kosttilskud med 400 µg folsyre. Desuden anbefales kvinder, der tidligere har født et barn med neuralrørsdefekt eller har været gravid med et foster med neuralrørsdefekt, samt kvinder der selv eller hvis partner har neuralrørsdefekt, at tage et folsyretilskud på 5 mg dagligt (lægeordineret). Der har ikke været afsat ressourcer til at planlægge og gennemføre en samlet oplysningsindsats eller egentlig kampagne om anbefalingen. De tiltag, der har været for at oplyse om anbefalingen, har derfor været beskedne og spredte. I 1999 blev der udarbejdet en pjece: Husk folsyre, når du vil ha barn, hvor kvinder, der planlægger graviditet, anbefales at tage et kosttilskud med 400 µg folsyre dagligt, og kvinder med disposition for neuralrørsdefekt anbefales at tage 5 mg folsyre pr. dag, og at det skal tages fra 3 måneder før, graviditeten planlægges. Pjecen blev udsendt til praktiserende læger, speciallæger, jordemødre, apoteker og biblioteker. Anbefalingen fik desuden en begrænset medieomtale. Fra sommeren 2001 og ind i efteråret gennemførtes endnu en serie af forskellige oplysningsindsatser. Bl.a. blev pjecen genoptrykt og udsendt igen til 340 apoteker, praktiserende læger eller speciallæger og 300 MATAS butikker. I alt blev der i efteråret 2001 udsendt pjecer. De to store udsendelser til apoteker og 15

17 Folsyre til kvinder, der planlægger graviditet MATAS blev koordineret og finansieret af hhv. Apotekerforeningen og MATAS selv. Mange apoteker har siden bestilt ekstra pjecer. Ud over udsendelsen af pjecer blev anbefalingen omtalt i flere landsdækkende aviser, i flere ugeblade og på flere internetsider, ligesom den omtaltes i TV-udsendelser som Lægens bord. Anbefalingen kan stadig findes i artikler på og I ingen af disse artikler er der dog fokuseret på, at det væsentlige er at tage folsyretilskud, inden man bliver gravid. 16

18 2: Materiale og metoder Bedre sundhed for mor og barn Rapporten bygger på data fra Bedre sundhed for mor og barn, som er et forskningsprojekt, der udføres af Center for Epidemiologisk Grundforskning. Projektet omfatter kvinder, der er rekrutteret tidligt i graviditeten med henblik på opfølgning af dem og deres børn (5). Det overordnede formål er at etablere et forskningsregister, som vil kunne bruges til at belyse sammenhænge mellem livstils-, genetiske og andre faktorer, der optræder i livets første faser på den ene side og forekomsten af sygdoms- og helbredsfænomener på den anden. Projektet startede i 1996, blev landsdækkende i 1997 og siden 1998 har der været en konstant rekrutteringsrate på ca. 400 nye tilmeldinger per uge. Rekrutteringen sluttede i september 2002, hvor lidt over kvinder havde meldt sig til projektet. Data til projektet indsamles ved hjælp af en tilmeldingsblanket, fire telefoninterview af kvinden (i graviditetsuge 12 og 30 og når barnet er 6 og 18 måneder gammelt), et kostspørgeskema (udsendt i graviditetsuge 25) samt to blodprøver fra kvinden (i uge 6-8 og i uge 25) og en fra barnet (fra navlesnoren, ved fødslen). De indsamlede oplysninger bliver sammenkoblet med oplysninger fra landets helbredsregistre, herunder fødselsregisteret, landspatientregisteret, cancerregisteret etc. Denne rapport benytter data fra tilmeldingsblanketten, hvor der registreres oplysninger om kvindens brug af kosttilskud før og i starten af graviditeten, samt fra det første telefoninterview, hvor kvinden bliver spurgt om en lang række forhold, herunder hvorvidt graviditeten var planlagt, om kvinden tidligere har født, om hun ryger etc. 17

19 Folsyre til kvinder, der planlægger graviditet Tilmeldingsblanketten Frem til april 2000 benyttedes en blanket, som krævede en omfattende manuel bearbejdning af data for at fastlægge perioden for, hvornår kosttilskuddet blev benyttet; disse data dannede grundlag for en analyse angående brug af folsyrepræparater blandt danske gravide, der blev præsenteret på LMC kongressen i København i januar 2001 (6). Siden april 2000 er der blevet benyttet en revideret blanket, som danner grundlag for nærværende analyser. Tilmeldingsblanketten, som blev indført i april 2000, er opbygget på følgende måde: På bagsiden af blanketten er trykt et skema, hvori kvinden har mulighed for at notere op til otte forskellige medicineller kosttilskudsprodukter. Desuden er der en kolonne til at anføre den gennemsnitlige ugentlige dosis af det pågældende produkt i antal stk/ml/sug o.l. Endelig er der ud for hvert produkt et afkrydsningsskema, hvor kvinden har mulighed for at afkrydse, hvilke uger hun har taget det pågældende produkt. Afkrydsningsskemaet dækker perioden fra fire uger før til 14 uger efter sidste menstruations første dag, som er markeret med en rød linje. Denne dataindsamling gør det muligt at beregne det gennemsnitlige indtag af næringsstoffer fra kosttilskud for hver af de fire uger, der går forud for sidste menstruations første dag, samt for hver uge derefter indtil tidspunktet for udfyldelse af tilmeldingsblanketten, som typisk sker i gestationsuge 8-12 (se bilag 1). Indtastning af tilmeldingsblanketten Alle kosttilskud og medicinpræparater blev indtastet manuelt, dog med hjælp fra en foruddefineret liste, som indeholdt de hyppigst anvendte kosttilskud og medicinpræparater på markedet. Den gennemsnitlige ugentlige dosis blev ligeledes indtastet manuelt. Perioden for indtag blev indtastet i en indtastningsformular, som matchede afkrydsningsskemaet på tilmeldingsblanketten. Beregning ud fra tilmeldingsblanketten Alle navne på kosttilskud, som ikke stemte nøjagtigt overens med det af producenterne anførte, blev omkodet. Formålet med dette var at konvertere data, så de kunne sammenkobles med en eksisterende database, som er blevet opbygget i forbindelse med projektet, over kosttilskud på det danske marked (inklusive køb via internettet) og 18

20 deres indholdsstoffer; denne database omfatter p.t forskellige kosttilskud, hvoraf de 280 indeholder folsyre i varierende mængder. Ud fra disse oplysninger er det gennemsnitlige daglige indtag af folsyre beregnet. Dette er gjort for hver uge fra fire uger før, til seks uger efter sidste menstruations første dag. Data fra interview 1 Fra første interview blev følgende variable udvalgt: Planlagt graviditet, paritet, body mass index (BMI), alder, rygning, hvorvidt kvinden har en ægtefælle eller samlever eller ej, samt stillingsbetegnelse. Brug af folsyre i de forskellige kategorier i ovenstående variable er vist i tabel 3. Kriterium for, om anbefalingen følges For at vurdere, hvor mange af kvinderne der fulgte anbefalingerne, indførtes et kriterium for folsyreindtag. Dette blev sat til minimum 80% af den daglige anbefalede mængde, dvs. minimum 320 µg/dag i hele perioden fra fire uger før til seks uger efter sidste menstruations første dag. Denne periode er den biologisk vigtige periode i forhold til forebyggelse af neuralrørsdefekter. Studiepopulation og studieperiode Data dækker perioden 1. november 2000 til 1. marts 2002, og indeholder tilmeldinger. Starttidspunktet for denne periode blev valgt da den nye tilmeldingsblanket var i fuld brug fra denne dato. Perioden blev afgrænset til et tidsrum, hvor data fra både tilmeldingsblanketten og første interview var tilgængelige for analyse. Ud af de havde 291 meldt sig til undersøgelsen før de var i 6. graviditetsuge, og var derfor ikke egnede til at inddrage i analysen af indtaget af folsyre op til sjette uge af graviditeten. Af de resterende kvinder havde 532 kvinder (2,4%) aborteret inden første telefoninterview, og kvinder (14%) havde af anden grund ikke gennemført første interview (f.eks. tabt kontakt, udmeldelse). I alt havde (82%) gennemført første telefoninterview. Statistiske metoder Ud over simple opgørelser, blev odds ratio (OR) benyttet til at undersøge, hvilke variable der hænger sammen med brug af folsyre. Odds ratio er et mål for sandsynligheden for at følge anbefalingen mht. folsyre givet værdien af en variabel (f.eks. flergangsfødende), sat 19

21 Folsyre til kvinder, der planlægger graviditet i forhold til sandsynligheden for at følge anbefalingen givet et lavere niveau af samme variabel (f.eks. førstegangsfødende). Fordelen ved at benytte dette mål er, at man kan korrigere for confounding, dvs. ubalancer, af andre faktorer ved at inddrage dem som forklarende variable i en multipel logistisk regression. Derved kan man f.eks. korrigere for ubalancer mellem aldersgrupperne mht. andre forhold af betydning, f.eks. længden af kvindens uddannelse. Yderligere forklaring af fortolkningen af OR og korrigeret OR findes i forbindelse med beskrivelse af resultaterne i tabel 4. 20

22 3: Resultater I løbet af studieperioden fulgte 13,5% af kvinderne anbefalingen, mens (40%) slet ikke tog folsyre i denne periode (se tabel 1). Indtaget af folsyre er desuden opgjort for hver uge fra fire uger før til seks uger efter sidste menstruations første dag. Kvinderne er inddelt i grupper med forskellige niveauer af folsyreindtag: 0 µg dag, 1-99 µg/ dag, µg/dag, µg/dag, µg/dag og 400 µg/ dag og derover for hver af de 10 uger. Disse frekvenser er vist i tabel 2, og der ses en stigning i andelen af kvinder, der tager folsyre omkring uge 1 men især i uge 4 og 5, hvor nogle kvinder vil have konstateret deres graviditet. Tabel 1 Andele af kvinder der hhv. følger anbefalingen og slet ikke tager folsyre, samt alle øvrige brugere. Antal (%) Kvinder, der følger anbefalingen 2962 (13,5%) Kvinder, der slet ikke tager folsyre 8850 (40,2%) Alle øvrige brugere (46,3%) Tidsanalyser Et af formålene med denne undersøgelse var at klarlægge, om der var en stigning i forbruget af folsyre i løbet af den periode, undersøgelsen strakte sig over. Tidsudviklingen i brug af folsyre blev opgjort for hhv. planlagte, delvis planlagte samt ikke planlagte graviditeter, og resultaterne er vist i figur 1. Tendenslinjerne på kurverne viser, at den største stigning i brug af folsyre sker hos de kvinder, hvis graviditeter var planlagt, hvorimod der kun sker en ubetydelig stigning blandt kvinderne med delvis planlagte graviditeter, og blandt kvinder med ikke planlagte graviditeter ikke sker nogen stigning. 21

23 Folsyre til kvinder, der planlægger graviditet Tabel 2 Brug af folsyre fra fire uger før til seks uger efter sidste menstruations første dag. Gælder hele studieperioden. gesta µg/dag tionsuge* µg/dag µg/dag µg/dag µg/dag µg/dag og derover Uge (69,0%) 488 (2,2%) 1303 (5,9%) 1226 (5,6%) 359 (1,6%) 3455 (15,7%) Uge (71,0%) 464 (2,1%) 1228 (5,6%) 1135 (5,2%) 348 (1,6%) 3200 (14,5%) Uge (69,6%) 487 (2,2%) 1248 (5,7%) 1188 (5,4%) 368 (1,7%) 3398 (15,4%) Uge (69,0%) 493 (2,2%) 1249 (5,7%) 1205 (5,5%) 380 (1,7%) 3493 (15,9%) Uge (64,0%) 558 (2,5%) 1322 (6,0%) 1338 (6,1%) 442 (2,0%) 4253 (19,3%) Uge (63,2%) 561 (2,6%) 1311 (6,0%) 1382 (6,3%) 448 (2,0%) 4405 (20,0%) Uge (61,3%) 564 (2,6%) 1315 (6,0%) 1415 (6,4%) 464 (2,1%) 4765 (21,7%) Uge (56,8%) 602 (2,7%) 1309 (6,0%) 1484 (6,7%) 517 (2,4%) 5595 (25,4%) Uge (49,8%) 646 (2,9%) 1332 (6,1%) 1566 (7,1%) 586 (2,7%) 6924 (31,5%) Uge (44,3%) 683 (3,1%) 1269 (5,8%) 1637 (7,4%) 650 (3,0%) 8023 (36,5%) * Gestationsuge -4: Fire uger før sidste menstruations første dag procentdel, der tager folsyre i forhold til anbefaling planlagt delvis planlagt ikke planlagt nov. 00 dec. 00 jan. 01 feb. 01 mar. 01 apr. 01 maj 01 jun. 01 jul. 01 aug. 01 sep. 01 okt. 01 nov. 01 dec. 01 jan. 02 feb. 02 Figur 1 Tidsudvikling i brug af folsyre blandt kvinder med planlagt, delvis planlagt og ikke planlagt graviditet. 22

24 Forhold hos kvinden af betydning for, om anbefalingen følges Brug af folsyre i de forskellige kategorier af variablerne fra interview 1 er vist i tabel 3. Der var en større procentdel blandt dem, der havde oplyst, at deres graviditet var planlagt, der tog folsyre, i forhold til dem, der havde oplyst, at deres graviditet var delvis eller ikke planlagt. Flere førstegangsfødende end flergangsfødende tog folsyre. Ældre kvinder tog i højere grad folsyre end yngre, mens der blandt dem, der havde oplyst, at de have røget i graviditeten, var en lavere andel, der tog den anbefalede mængde folsyre i forhold til dem, som ikke havde røget. Der var færre i gruppen med BMI 30, der tog folsyre i forhold til dem, der havde BMI < 30. Blandt de kvinder der havde svaret ja til, at de havde en ægtefælle eller samlever, var der flere, der havde taget folsyre i forhold til den gruppe kvinder, der boede alene. Kvinderne blev i første interview spurgt om deres nuværende arbejdssituation. Stillingsbetegnelserne blev tildelt en fire-cifret kode svarende til Danmarks Statistiks Fagkodeklassifikation (7), og grupperet efter arbejdsfunktion og færdigheder. Yderligere blev oprettet to grupper; en for de kvinder, der var under uddannelse, samt en for dem som var ledige eller på orlov. Kvinder med lange eller mellemlange uddannelser tog i højere grad folsyre i forhold til de andre erhvervsgrupper, mens kvinder der var ufaglærte eller arbejdede inden for grønt område i lavere grad tog folsyre. Gensidig korrektion for variablerne: Multipel logistisk regression Resultaterne fra de univariate analyser i tabel 4, 5 og 6 svarer til de sammenhænge, der er vist i tabel 3, men nu udtrykt ved odds ratio (OR). OR svarer til forholdet mellem to sandsynligheder, hvor sandsynlighederne blot er udtrykt som odds. OR, der er større end 1, betyder derfor øget sandsynlighed for brug af folsyre blandt en gruppe med et højere niveau i forhold til en gruppe med et lavere niveau af variablen, der undersøges. OR mindre end 1 betyder derimod mindre sandsynlighed for brug af folsyre givet højere niveau af variablen. Hvis OR f.eks. er 0,82 for paritet, betyder det, at sandsynligheden udtrykt ved odds for at følge anbefalingen er (100% - 82%) 18% lavere for flergangsfødende (multipara, kodet 1) i forhold til førstegangsfødende (primipara, kodet 0). OR på 1,91 for variablen alder betyder, at sandsynligheden igen udtrykt ved odds for at følge 23

25 Folsyre til kvinder, der planlægger graviditet Tabel 3 Andel af kvinder, der følger anbefalingen i forhold til kvindernes karakteristika. antal 320 µg/dag kvinder og derover Planlagt graviditet Planlagt (16,4%) Delvis planlagt (5,6%) Ikke planlagt (3,3%) Paritet Primipara (14,7%) Multipara (12,4%) BMI 29, (13,8%) 30 og derover (12,0%) Alder 19 år (1,2%) år (7,9%) 25 år og derover (14,4%) Rygning Har røget i graviditeten (8,5%) Har ikke røget i graviditeten (15,3%) Ægtefælle/samlever Ja (13,8%) Nej (5,9%) Stillingsbetegnelse Øverste leder (12,1%) Selvstændig (11,4%) Lang uddannelse (18,2%) Mellemlang uddannelse (15,8%) Kontor, salg og service (11,6%) Håndværker, grønt område (9,5%) Ufaglært arbejde (7,6%) Under uddannelse (13,1%) Ledig/orlov (11,7%) Abort (13,7 %) Mangler int (12,7 %) 24

26 Tabel 4 Analyser over sammenhænge mellem sandsynligheden for at følge anbefalingerne og kvindernes karakteristika. Univariat og multipel logistisk regression. Både planlagte og ikke planlagte graviditeter. N= univariat multivariat OR 95,0% C.I. p OR 95,0% C.I. p Paritet 0,82 0,79-0,90 < 0,001 0,75 0,69-0,82 < 0,001 Alder 2,11 1,84-2,44 < 0,001 1,93 1,64-2,28 < 0,001 BMI 0,85 0,73-0,99 0,038 0,92 0,79-1,08 0,301 Rygning 1,93 1,72-2,16 < 0,001 1,69 1,50-1,90 < 0,001 Ægtefælle/samlever 0,39 0,26-0,60 < 0,001 0,52 0,34-0,80 0,003 Øverste leder 1,68 1,14-2,48 0,009 1,30 0,88-1,92 0,195 Selvstændig 1,57 0,85-2,90 0,151 1,24 0,67-2,31 0,491 Lang uddannelse 2,71 2,05-3,59 < 0,001 1,97 1,48-2,61 < 0,001 Mellemlang uddannelse 2,30 1,75-3,02 < 0,001 1,73 1,31-2,28 < 0,001 Kontor, salg og service 1,60 1,21-2,10 0,001 1,37 1,04-1,81 0,025 Håndværker, grønt område 1,28 0,84-1,97 0,252 1,45 0,74-1,76 0,538 Studerende 1,84 1,36-2,48 < 0,001 1,62 1,20-2,20 0,002 Ledig/orlov 1,62 1,20-2,18 0,001 1,58 1,17-2,13 0,003 Paritet: Primipara, Multipara (0,1) Alder: 19 år, år, 25 år ++ (1,2,3) BMI: < 30; 30 (0,1) Røget i graviditeten: Ja/nej (0,1) Ægtefælle/samlever: Ja/nej (0,1) Stillingsbetegnelse: Hver kategori inden for stillingsbetegnelse (kodet 1) er sammenlignet med kategorien Ufaglært, som derfor ikke er med i tabellen (kodet 0) anbefalingerne stiger med 91% for hver niveaustigning inden for alder (bemærk, at de tre aldersgrupper er kodet 1,2,3). OR fra de multivariate analyser i tabel 4, 5 og 6 er resultatet efter korrektion for eventuelle ubalancer (dvs. confounding). De forhold, der er korrigeret for, er listet i venstre kolonne af tabellerne. Tabel 4 viser resultaterne fra analyserne, hvori alle kvinder indgik, uanset om graviditeten var planlagt eller ej. Resultaterne viser, at sammenhængen med kvindernes paritet, dvs. om de var førstegangs- 25

Danskernes forbrug af kosttilskud

Danskernes forbrug af kosttilskud E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2014 Danskernes forbrug af kosttilskud Af Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 En opgørelse fra DTU Fødevareintituttet

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer GRAVIDES 15 år F O R E T R U K N E GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET Til dig der er gravid eller ammer På vej til at blive mor Et nyt, lille menneske er ved at blive skabt. Du er gravid, din krop ændrer sig,

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Om detailsalg af kosttilskud. Enkle råd om, hvad du må fortælle dine kunder om produkterne

Om detailsalg af kosttilskud. Enkle råd om, hvad du må fortælle dine kunder om produkterne Enkle råd om, hvad du må fortælle dine kunder om produkterne Fem råd om detailsalg af kosttilskud side 2 >> 1. Oplys gerne om produktets indhold side 3 >> 2. Oplys gerne om produktets virkning, hvis virkningen

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006

FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006 FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 20 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2008 blev der registreret 835 fødsler (2 tvillinger og 1 trillinger, 839 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,8 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2007:

Læs mere

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol Anbefalinger om kost mm Juli 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 1 Sammenfatningens forfattere Steen Møller Hansen, læge, Region Nordjylland

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION

Læs mere

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Virk.dk A one-stop-shop for businesses Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Agenda Background Status Future 16-10-2007 2 Virk.dk 16-10-2007 3 Vision Political

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Tekstrapport, telefonundersøgelse, Modtager/Afsender af SMS samt befolkning Maj 2010 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Alle

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Rygning, graviditet og fødsel

Rygning, graviditet og fødsel Rygning, graviditet og fødsel 1 Rygning, graviditet og fødsel Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 Manuskript: Projektleder Ulla Skovgaard Danielsen, Sundhedsstyrelsen Sparring: Jordemoder

Læs mere

Redegørelse over eksisterende indsatser overfor unge vedrørende seksuel

Redegørelse over eksisterende indsatser overfor unge vedrørende seksuel Bilag 1 Redegørelse over eksisterende indsatser overfor unge vedrørende seksuel sundhed I Københavns kommune foregår der forskellige indsatser allerede og nye indsatser er under udvikling. Unge, 12-20

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Godkendelse af emne for hovedopgave af vejleder og undervisningskoordinator. Læs venligst retningslinjerne sidst i dette dokument

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 28. JANUAR 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 På baggrund af 4. følgegruppemøde den 19. november 2014 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Praksys.dk. Praksys.dk. Underbilag 3.1.1 - del 9 Cases

Praksys.dk. Praksys.dk. Underbilag 3.1.1 - del 9 Cases Praksys.dk Praksys.dk Underbilag 3.1.1 - del 9 Cases Bilag 3.1.1 del 9 Cases Side 2 af 15 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 5 2 Case 1 Behandling af gule regninger... 7 3 Case 2 Yder flytter og Sikrede

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Nøgletalsrapport for vederlagsfri fysioterapi Februar 2015

Nøgletalsrapport for vederlagsfri fysioterapi Februar 2015 Nøgletalsrapport for vederlagsfri fysioterapi Februar 2015 Centerstaben for Sundhed & Pleje Vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi Vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi kan efter lægehenvisning

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Livsstil og frugtbarhed

Livsstil og frugtbarhed Merck Serono is a Livsstil og frugtbarhed Hvad kan jeg selv gøre for at øge min graviditetschance? division of Merck Fertilitet og livsstil A5 0113 FINAL.indd 1 18/01/13 13.14 Er der noget vi selv kan

Læs mere

PROFESSIONEL IT-LØSNING TIL GOLFKLUBBER

PROFESSIONEL IT-LØSNING TIL GOLFKLUBBER PROFESSIONEL IT-LØSNING TIL GOLFKLUBBER MEDIEINFORMATION 2009 Intro Høj indkomst Stor rejseaktivitet Interesse for investeringer Beskriver ovenstående DIN målgruppe?...så spiller DIN målgruppe sikkert

Læs mere

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Statistik II Lektion 3 Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Setup: To binære variable X og Y. Statistisk model: Konsekvens: Logistisk regression: 2 binære var. e e X Y P

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet

Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet lone.schmidt@sund.ku.dk National Konference om Seksuel

Læs mere

Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt.

Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt. Deltagerinformation Projekttitel: DD2 - Dansk center for strategisk forskning i type 2 diabetes Godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, journal nr. S-201000082. Søger personer med

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark

Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark Af Merete Berthu Damkjær, Anette Perslev og Finn Stener Jørgensen Biografi Merete Berthu Damkjær er cand.med. fra Københavns Universitet

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Komponenter i gestationel vægtstigning

Komponenter i gestationel vægtstigning Vægtstigning under graviditet: t Udfald hos mor og barn Jordemoder Ellen Aagaard Nøhr Lektor ved Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITET Jordemoderforeningens temadage om graviditet og overvægt Januar

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 3. kvartal Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter

Læs mere

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 3 frugt og grønt om dagen Notat til 6 om dagen Mette Rosenlund Sørensen Sisse Fagt Karsten Kørup Margit Velsing Groth Afdeling for

Læs mere

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S FERTILITETSBEHANDLINGER 2010 2012 Fertilitets 2010 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: IVF, fertilitetsbehandling,

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Thyreadeasygdomme ved graviditet

Thyreadeasygdomme ved graviditet Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Alkohol og Methotrexate - en sikker cocktail?

Alkohol og Methotrexate - en sikker cocktail? Alkohol og Methotrexate - en sikker cocktail? Janni Lisander Larsen, projektsygeplejerske, Cand.Cur., Phd. studerende Henrik Nordin M.D. Afdeling for Infektions sygdomme og Reumatologi, Rigshospitalet

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Status på kontanthjælpsreformen efter et år fokus på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere

Status på kontanthjælpsreformen efter et år fokus på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere Status på kontanthjælpsreformen efter et år fokus på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma ejet af Kim Madsen, som

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

2012 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 2011. Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København

2012 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 2011. Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København 212 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 211 Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København Forord Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning (BIF)

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere