Folsyre til kvinder, der planlægger graviditet. - kun få følger anbefalingen!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folsyre til kvinder, der planlægger graviditet. - kun få følger anbefalingen!"

Transkript

1 Folsyre til kvinder, der planlægger graviditet - kun få følger anbefalingen!

2 Folsyre til kvinder, der planlægger graviditet - kun få følger anbefalingen! En rapport fra Ernæringsrådet af Sjúrdur F. Olsen Kim Fleischer Michaelsen Lone Banke Rasmussen Vibeke K. Knudsen

3 Folsyre til kvinder, der planlægger graviditet kun få følger anbefalingen! Forsidebillede: Folsyre af latin folium: blad. Grafisk produktion: Boje & Mobeck as ISSN-nr Publikationsår: 2003 Publ. nr. 31 Ernæringsrådet Pris: 45 kr. ekskl. moms

4 Indholdsfortegnelse Forord 5 Resumé 7 Summary 9 Kommissorium Indledning Materiale og metoder Resultater Diskussion Konklusioner og anbefaling 33 Ordliste 35 Referencer 37 Bilag 1 Tilmeldings- og frameldingsskema Bedre sundhed for mor og barn 39 2 Interessekonflikterklæring 43 3

5 4 Folsyre til kvinder, der planlægger graviditet

6 Forord Kvinder med et lavt indtag af folat før og umiddelbart efter befrugtningen har en forøget risiko for at få et barn med neuralrørsdefekt. Denne medfødte misdannelse øger risikoen for spontan abort, og hvis barnet fødes med neuralrørsdefekt, kan misdannelsen give alvorlige handicap. I Danmark har man derfor siden 1997 anbefalet kvinder, der planlægger graviditet, dagligt at tage et kosttilskud med folsyre indtil graviditetens 12. uge. To informationsindsatser, i 1999 og i 2001, er siden blevet gennemført for at oplyse befolkningen om anbefalingen. I mellemtiden har man i flere lande valgt at berige fødevarer med folsyre. I 2002 nedsattes et udvalg under Fødevaredirektoratet, der skulle undersøge, om forudsætningerne var ændret i en sådan grad, at den danske strategi for forebyggelse af misdannelser med folsyre også burde lægges om. Resultaterne af dette udvalgsarbejde offentliggøres i Fødevaredirektoratets rapport Folat og neuralrørsdefekter. Skal kosten beriges?. En beslutning om strategiændring bør bygge på viden om, i hvilken grad den gældende anbefaling om at tage kosttilskud med folsyre følges af danske kvinder. Da sådanne data ikke forelå, besluttede Ernæringsrådet, i samarbejde med Fødevaredirektoratet, at gennemføre en undersøgelse heraf. Der blev nedsat et udvalg under Ernæringsrådet, som fik adgang til et nyt stort dansk empirisk materiale, indsamlet i projektet Bedre sundhed for mor og barn. Det drejer sig om en befolkningsundersøgelse, der udføres af Center for Epidemiologisk Grundforskning, og som støttes af en række nationale instanser og offentlige og private forskningsfonde. Resultaterne af analyserne bringes i nærværende rapport. 5

7 Folsyre til kvinder, der planlægger graviditet Arbejdet i de to udvalg er nøje koordineret. To af udvalgsmedlemmerne, Sjúrdur F. Olsen og Lone Banke Rasmussen, har således siddet i begge udvalg, og konklusionerne fra Ernæringsrådets rapport indgår som beslutningsgrundlag for Fødevaredirektoratets rapport. De to rapporter offentliggøres endvidere samtidigt. Bjørn Richelsen Formand 6

8 Resumé Et lavt indtag af folat i perioden omkring befrugningstidspunktet øger risikoen for misdannelser hos fosteret som følge af en mangelfuld lukning af neuralrøret. I Danmark anbefaler man derfor kvinder, der planlægger graviditet, at tage et tilskud på 400 µg syntetisk folsyre (folinsyre) pr. dag til graviditetens 12. uge. For at udbrede denne viden i befolkningen blev der i 1999 og igen 2001 gennemført to serier af oplysningsindsatser ved hjælp af pjecer, avisartikler, radio- og tv-udsendelser. Formålene med denne undersøgelse var 1) at belyse, hvorvidt anbefalingen følges, 2) at beskrive udviklingen over tid i kvinders brug af folsyre, og 3) at karakterisere kvinder, der følger anbefalingen, i forhold til kvinder, der ikke gør det. Undersøgelsen bygger på data fra Bedre sundhed for mor og barn, som er et forskningsprojekt omfattende kvinder rekrutteret tidligt i graviditeten med henblik på opfølgning af dem og deres børn. Der blev oparbejdet et datasæt med oplysninger om brug af folsyrepræparater omkring befrugtningstidspunktet for kvinder rekrutteret i perioden fra november 2000 til februar Når denne periode blev analyseret under ét, havde kun 13% af alle gravide brugt folsyre svarende til anbefalingen, og 40% havde slet ikke taget kosttilskud med folsyre i den relevante periode i graviditeten. I løbet af perioden sås en stigning i brug af folsyre blandt gravide, der havde planlagt graviditet, fra lidt under 15% til lidt over 20%. Der sås derimod ingen stigning blandt kvinder, der ikke havde planlagt deres graviditet; for denne gruppe var andelen, der tog folsyre i en mængde der svarede til anbefalingen, under 5% det meste af perioden. Der var større risiko for, at kvinden ikke havde fulgt anbefalingen, hvis hun var ung, hvis hun var ryger, og hvis hun var flergangsfødende. Der var også en tendens til, at kvinder, der var ufaglærte eller 7

9 Folsyre til kvinder, der planlægger graviditet havde korte uddannelser, sjældnere fulgte anbefalingerne, mens kvinder med lang uddannelse oftere fulgte anbefalingerne end andre. Arbejdsgruppen konkluderer, at andelen af danske kvinder, der i øjeblikket drager nytte af vor viden om den forebyggende virkning omkring befrugtningstidspunktet af folsyre på neuralrørsdefekter, er for lav. Trods den stigning man ser i undersøgelsesperioden i brug af folsyre, anbefaler arbejdsgruppen, at der iværksættes nye og anderledes effektive tiltag på området. Det anbefales desuden, at disse tiltag iværksættes med særlig tanke på at sikre, at man også skal nå de grupper i samfundet, som normalt ikke følger sundhedsråd. 8

10 Summary Low intake of folate in the periconceptional period increases the risk of neural tube malformations. Women planning pregnancy are therefore recommended to take a supplement with 0.4 mg folic acid per day until pregnancy week 12. To spread the knowledge about this recommendation in the population, two series of information campaigns were launched in Denmark, in 1999 and again in The objectives of this investigation were 1) to examine to what extent this recommendation is being followed, 2) to describe development over time of use of folic acid supplements, and 3) to characterise the women who follow the recommendation and those who do not. The investigation is based on The Danish National Birth Cohort (Better health for mother and child), which a research project comprising 100,000 women recruited in early pregnancy for long term follow up. A data set was generated with information on periconceptional use of folic acid supplements for 18,294 women recruited for the project during the period November 2000 to February For the whole period aggregated, only 13% of all women had taken folic acid according to the recommendation; 40% had taken no supplement with folic acid at all in the relevant period of the pregnancy. During the time period the proportion of compliers among women planning pregnancy rose from just below 15% to just above 20%. No rise at all was seen in women, who did not plan their pregnancy; the proportion of women who took folic acid corresponding to the recommendation in this group stayed below 5% during most of the period. Women who were young, smokers, multiparae or who had short educations had greater risk of not following the recommendation. 9

11 Folsyre til kvinder, der planlægger graviditet The working group concluded that the proportion of Danish women benefiting from our knowledge that periconceptional folate can prevent neural tube defects, is currently too low. Despite the observed increase in use of folic acid supplements during the study period, the working group recommends that new and more efficient initiatives be taken to address this issue. It is recommended that any new initiatives should take into account that groups who are usually not following health recommendations need to be particularly targeted. 10

12 Kommissorium For at forebygge medfødte misdannelser i rygmarven, neuralrørsdefekter, anbefales kvinder i Danmark, der planlægger graviditet, at tage et tilskud på 400 µg syntetisk folsyre (folinsyre) pr. dag til graviditetens 12. uge. Det er ukendt, hvor mange danske kvinder der følger anbefalingen, men det er indtrykket, at anbefalingen kun følges af et begrænset antal kvinder. I hvilken udstrækning anbefalingen følges, kan belyses på baggrund af data fra den store danske befolkningsundersøgelse Bedre sundhed for mor og barn. Med udgangspunkt i data fra Bedre sundhed for mor og barn nedsatte Ernæringsrådet i 2002 en arbejdsgruppe med følgende kommissorium: At belyse brugsmønsteret af folsyrepræparater op til graviditet i Danmark, og derved få et indtryk af problemets omfang. At beskrive udviklingen over tid i kvinders brug af folsyre. At sætte brugsmønsteret i relation til karakteristika hos kvinden (uddannelse, alder, paritet, om graviditeten er planlagt etc. ), og derved få et indtryk af, om der er særlige grupper, som man skal fokusere på i evt. fremtidige informationsindsatser. Arbejdsgruppen bestod af: Adj. professor, dr.med., ph.d. Sjúrdur F. Olsen (formand), Ernæringsrådet, professor, overlæge, dr.med. Kim Fleischer Michaelsen, Ernæringsrådet, cand.scient., ph.d. Lone Banke Rasmussen, Fødevaredirektoratet. Cand.scient. i human ernæring Vibeke K. Knudsen indgik i gruppen som faglig sekretær. Konklusionerne fra rapporten vil indgå som beslutningsgrundlag i Fødevaredirektoratets rapport om forebyggelse af neuralrørsdefekter med folsyre. 11

13 12 Folsyre til kvinder, der planlægger graviditet

14 1: Indledning Neuralrørsdefekter er medfødte misdannelser, opstået som følge af mangelfuld lukning af neuralrøret dag efter befrugtningen. Neuralrøret udvikles til hjernen og rygmarven. Der er forskellige typer neuralrørsdefekter og forskellige grader af defekter. Anencefali er en manglende udvikling af hjernen, og denne defekt medfører, at barnet er dødt ved fødslen eller dør kort efter fødslen. Spina bifida er en udposning af centralnervesystemets hinder, svarende til rygraden, med eller uden huddække og med varierende indhold af nervevæv. Spina bifida kan, alt efter niveauet af defekten, give svære handicaps, som f.eks. lammelse af benene, ufrivillig vandladning og afføring samt manglende følesans i huden. En tredie type, som er sjældnere end de øvrige, er encefalocele. Ved denne ses en brokagtig udposning af hjernevæv. Der vil hos en del være mulighed for operation og dermed overlevelse, men hovedparten af de overlevende er betydeligt psykomotorisk retarderede. Der findes ingen pålidelige opgørelser over forekomsten i hele Danmark. I Fyns Amt har alle tilfælde været registreret i perioden fra 1980 til Prævalensen i denne periode var på 11,7 per graviditeter. Ekstrapoleres dette tal til hele landet, svarer det til gennemsnitligt 76 årlige tilfælde (1). Evidens for sammenhængen mellem folat og neuralrørsdefekter Det er mere end 35 år siden, at teorien om en sammenhæng mellem folsyreindtagelsen hos moderen og misdannelser hos fosteret blev fremsat. Siden har der været udført både observerende undersøgelser og randomiserede interventionsundersøgelser, som har bekræftet denne sammenhæng. Størst vægt tillægges den såkaldte MRC undersøgelse (Medical Research Council Vitamin Study Research Group 1991) (2) samt 13

15 Folsyre til kvinder, der planlægger graviditet en ungarsk undersøgelse (3). MRC undersøgelsen undersøgte effekten af 4 mg folsyretilskud, et multivitamintilskud, samt kombinationen af folsyretilskud og multivitaminstilskud i et randomiseret faktorielt design (n=1.817). Der fandtes en signifikant lavere forekomst af neuralrørsdefekter i de grupper, som fik folsyretilskud. Risikoen for at blive gravid med et barn med en neuralrørsdefekt blev reduceret med ca. 75% ved at tage et folsyretilskud. Undersøgelsen omfattede kvinder, der alle tidligere havde været gravid med et barn med neuralrørsdefekter. I Ungarn er foretaget den eneste randomiserede undersøgelse omfattende kvinder, der ikke tidligere havde været gravide med et barn med neuralrørsdefekt. Blandt gruppen af kvinder, der fik en multivitamintablet med 800 µg folsyre, var der ingen neuralrørsdefekter, mens der var seks tilfælde i placebogruppen (n=4.862). En anden meget stor interventionsundersøgelse (n= ) udført i Kina, der dog ikke var randomiseret, har siden styrket evidensen betydeligt for en forebyggende virkning af perikonceptionelt folsyretilskud på neuralrørsdefekter (4). I den undersøgelse blev givet 400 µg folsyre pr. dag. Alt i alt er der en høj grad af evidens for, at et folsyretilskud, fra graviditeten planlægges og de første uger af graviditeten, nedsætter risikoen for neuralrørsdefekter. Den dosis, der skal til for at nedsætte risikoen diskuteres, men i de fleste lande anbefales 400 µg pr. dag. Strategier for forebyggelse af neuralrørsdefekter Der er tre mulige måder, hvorpå folsyreindtagelsen i befolkningen kan øges: 1) Kostråd 2) Berigelse af kosten 3) Anbefaling af kosttilskud med folsyre. Kostråd vurderes ikke at være en effektiv strategi, da det kræver meget af den enkelte at ændre sine kostvaner, så folatindholdet i kosten kommer op på 400 µg, og desuden er der sat spørgsmålstegn ved, om denne mængde fra kosten, hvor folat har en lavere biotilgængelighed end folsyre fra kosttilskud, er tilstrækkelig til at nedsætte risikoen for neuralrørsdefekter. 14

16 Berigelse er en effektiv måde at øge indtagelsen af et næringsstof på, men da neuralrørsdefekter er en relativt sjælden lidelse, har man foreløbig valgt ikke at indføre berigelse i Danmark. Anbefaling af kosttilskud med folsyre har den fordel, at anbefalingen kan rettes mod målgruppen, så man derved undgår øget indtagelse i de grupper, der ikke har gavn af øget folsyreindtagelse. En sådan anbefaling vil dog kun være effektiv, hvis den når ud til og bliver fulgt af målgruppen. Officiel anbefaling og informationsindsatser i Danmark I 1997 konkluderede en arbejdsgruppe, nedsat af Fødevaredirektorat, at kvinder, der planlægger graviditet, bør sikres mindst 400 µg folat dagligt, evt. gennem et kosttilskud. Den officielle anbefaling er derfor nu, at alle kvinder, der planlægger graviditet, bør tage et kosttilskud med 400 µg folsyre. Desuden anbefales kvinder, der tidligere har født et barn med neuralrørsdefekt eller har været gravid med et foster med neuralrørsdefekt, samt kvinder der selv eller hvis partner har neuralrørsdefekt, at tage et folsyretilskud på 5 mg dagligt (lægeordineret). Der har ikke været afsat ressourcer til at planlægge og gennemføre en samlet oplysningsindsats eller egentlig kampagne om anbefalingen. De tiltag, der har været for at oplyse om anbefalingen, har derfor været beskedne og spredte. I 1999 blev der udarbejdet en pjece: Husk folsyre, når du vil ha barn, hvor kvinder, der planlægger graviditet, anbefales at tage et kosttilskud med 400 µg folsyre dagligt, og kvinder med disposition for neuralrørsdefekt anbefales at tage 5 mg folsyre pr. dag, og at det skal tages fra 3 måneder før, graviditeten planlægges. Pjecen blev udsendt til praktiserende læger, speciallæger, jordemødre, apoteker og biblioteker. Anbefalingen fik desuden en begrænset medieomtale. Fra sommeren 2001 og ind i efteråret gennemførtes endnu en serie af forskellige oplysningsindsatser. Bl.a. blev pjecen genoptrykt og udsendt igen til 340 apoteker, praktiserende læger eller speciallæger og 300 MATAS butikker. I alt blev der i efteråret 2001 udsendt pjecer. De to store udsendelser til apoteker og 15

17 Folsyre til kvinder, der planlægger graviditet MATAS blev koordineret og finansieret af hhv. Apotekerforeningen og MATAS selv. Mange apoteker har siden bestilt ekstra pjecer. Ud over udsendelsen af pjecer blev anbefalingen omtalt i flere landsdækkende aviser, i flere ugeblade og på flere internetsider, ligesom den omtaltes i TV-udsendelser som Lægens bord. Anbefalingen kan stadig findes i artikler på og I ingen af disse artikler er der dog fokuseret på, at det væsentlige er at tage folsyretilskud, inden man bliver gravid. 16

18 2: Materiale og metoder Bedre sundhed for mor og barn Rapporten bygger på data fra Bedre sundhed for mor og barn, som er et forskningsprojekt, der udføres af Center for Epidemiologisk Grundforskning. Projektet omfatter kvinder, der er rekrutteret tidligt i graviditeten med henblik på opfølgning af dem og deres børn (5). Det overordnede formål er at etablere et forskningsregister, som vil kunne bruges til at belyse sammenhænge mellem livstils-, genetiske og andre faktorer, der optræder i livets første faser på den ene side og forekomsten af sygdoms- og helbredsfænomener på den anden. Projektet startede i 1996, blev landsdækkende i 1997 og siden 1998 har der været en konstant rekrutteringsrate på ca. 400 nye tilmeldinger per uge. Rekrutteringen sluttede i september 2002, hvor lidt over kvinder havde meldt sig til projektet. Data til projektet indsamles ved hjælp af en tilmeldingsblanket, fire telefoninterview af kvinden (i graviditetsuge 12 og 30 og når barnet er 6 og 18 måneder gammelt), et kostspørgeskema (udsendt i graviditetsuge 25) samt to blodprøver fra kvinden (i uge 6-8 og i uge 25) og en fra barnet (fra navlesnoren, ved fødslen). De indsamlede oplysninger bliver sammenkoblet med oplysninger fra landets helbredsregistre, herunder fødselsregisteret, landspatientregisteret, cancerregisteret etc. Denne rapport benytter data fra tilmeldingsblanketten, hvor der registreres oplysninger om kvindens brug af kosttilskud før og i starten af graviditeten, samt fra det første telefoninterview, hvor kvinden bliver spurgt om en lang række forhold, herunder hvorvidt graviditeten var planlagt, om kvinden tidligere har født, om hun ryger etc. 17

19 Folsyre til kvinder, der planlægger graviditet Tilmeldingsblanketten Frem til april 2000 benyttedes en blanket, som krævede en omfattende manuel bearbejdning af data for at fastlægge perioden for, hvornår kosttilskuddet blev benyttet; disse data dannede grundlag for en analyse angående brug af folsyrepræparater blandt danske gravide, der blev præsenteret på LMC kongressen i København i januar 2001 (6). Siden april 2000 er der blevet benyttet en revideret blanket, som danner grundlag for nærværende analyser. Tilmeldingsblanketten, som blev indført i april 2000, er opbygget på følgende måde: På bagsiden af blanketten er trykt et skema, hvori kvinden har mulighed for at notere op til otte forskellige medicineller kosttilskudsprodukter. Desuden er der en kolonne til at anføre den gennemsnitlige ugentlige dosis af det pågældende produkt i antal stk/ml/sug o.l. Endelig er der ud for hvert produkt et afkrydsningsskema, hvor kvinden har mulighed for at afkrydse, hvilke uger hun har taget det pågældende produkt. Afkrydsningsskemaet dækker perioden fra fire uger før til 14 uger efter sidste menstruations første dag, som er markeret med en rød linje. Denne dataindsamling gør det muligt at beregne det gennemsnitlige indtag af næringsstoffer fra kosttilskud for hver af de fire uger, der går forud for sidste menstruations første dag, samt for hver uge derefter indtil tidspunktet for udfyldelse af tilmeldingsblanketten, som typisk sker i gestationsuge 8-12 (se bilag 1). Indtastning af tilmeldingsblanketten Alle kosttilskud og medicinpræparater blev indtastet manuelt, dog med hjælp fra en foruddefineret liste, som indeholdt de hyppigst anvendte kosttilskud og medicinpræparater på markedet. Den gennemsnitlige ugentlige dosis blev ligeledes indtastet manuelt. Perioden for indtag blev indtastet i en indtastningsformular, som matchede afkrydsningsskemaet på tilmeldingsblanketten. Beregning ud fra tilmeldingsblanketten Alle navne på kosttilskud, som ikke stemte nøjagtigt overens med det af producenterne anførte, blev omkodet. Formålet med dette var at konvertere data, så de kunne sammenkobles med en eksisterende database, som er blevet opbygget i forbindelse med projektet, over kosttilskud på det danske marked (inklusive køb via internettet) og 18

20 deres indholdsstoffer; denne database omfatter p.t forskellige kosttilskud, hvoraf de 280 indeholder folsyre i varierende mængder. Ud fra disse oplysninger er det gennemsnitlige daglige indtag af folsyre beregnet. Dette er gjort for hver uge fra fire uger før, til seks uger efter sidste menstruations første dag. Data fra interview 1 Fra første interview blev følgende variable udvalgt: Planlagt graviditet, paritet, body mass index (BMI), alder, rygning, hvorvidt kvinden har en ægtefælle eller samlever eller ej, samt stillingsbetegnelse. Brug af folsyre i de forskellige kategorier i ovenstående variable er vist i tabel 3. Kriterium for, om anbefalingen følges For at vurdere, hvor mange af kvinderne der fulgte anbefalingerne, indførtes et kriterium for folsyreindtag. Dette blev sat til minimum 80% af den daglige anbefalede mængde, dvs. minimum 320 µg/dag i hele perioden fra fire uger før til seks uger efter sidste menstruations første dag. Denne periode er den biologisk vigtige periode i forhold til forebyggelse af neuralrørsdefekter. Studiepopulation og studieperiode Data dækker perioden 1. november 2000 til 1. marts 2002, og indeholder tilmeldinger. Starttidspunktet for denne periode blev valgt da den nye tilmeldingsblanket var i fuld brug fra denne dato. Perioden blev afgrænset til et tidsrum, hvor data fra både tilmeldingsblanketten og første interview var tilgængelige for analyse. Ud af de havde 291 meldt sig til undersøgelsen før de var i 6. graviditetsuge, og var derfor ikke egnede til at inddrage i analysen af indtaget af folsyre op til sjette uge af graviditeten. Af de resterende kvinder havde 532 kvinder (2,4%) aborteret inden første telefoninterview, og kvinder (14%) havde af anden grund ikke gennemført første interview (f.eks. tabt kontakt, udmeldelse). I alt havde (82%) gennemført første telefoninterview. Statistiske metoder Ud over simple opgørelser, blev odds ratio (OR) benyttet til at undersøge, hvilke variable der hænger sammen med brug af folsyre. Odds ratio er et mål for sandsynligheden for at følge anbefalingen mht. folsyre givet værdien af en variabel (f.eks. flergangsfødende), sat 19

21 Folsyre til kvinder, der planlægger graviditet i forhold til sandsynligheden for at følge anbefalingen givet et lavere niveau af samme variabel (f.eks. førstegangsfødende). Fordelen ved at benytte dette mål er, at man kan korrigere for confounding, dvs. ubalancer, af andre faktorer ved at inddrage dem som forklarende variable i en multipel logistisk regression. Derved kan man f.eks. korrigere for ubalancer mellem aldersgrupperne mht. andre forhold af betydning, f.eks. længden af kvindens uddannelse. Yderligere forklaring af fortolkningen af OR og korrigeret OR findes i forbindelse med beskrivelse af resultaterne i tabel 4. 20

22 3: Resultater I løbet af studieperioden fulgte 13,5% af kvinderne anbefalingen, mens (40%) slet ikke tog folsyre i denne periode (se tabel 1). Indtaget af folsyre er desuden opgjort for hver uge fra fire uger før til seks uger efter sidste menstruations første dag. Kvinderne er inddelt i grupper med forskellige niveauer af folsyreindtag: 0 µg dag, 1-99 µg/ dag, µg/dag, µg/dag, µg/dag og 400 µg/ dag og derover for hver af de 10 uger. Disse frekvenser er vist i tabel 2, og der ses en stigning i andelen af kvinder, der tager folsyre omkring uge 1 men især i uge 4 og 5, hvor nogle kvinder vil have konstateret deres graviditet. Tabel 1 Andele af kvinder der hhv. følger anbefalingen og slet ikke tager folsyre, samt alle øvrige brugere. Antal (%) Kvinder, der følger anbefalingen 2962 (13,5%) Kvinder, der slet ikke tager folsyre 8850 (40,2%) Alle øvrige brugere (46,3%) Tidsanalyser Et af formålene med denne undersøgelse var at klarlægge, om der var en stigning i forbruget af folsyre i løbet af den periode, undersøgelsen strakte sig over. Tidsudviklingen i brug af folsyre blev opgjort for hhv. planlagte, delvis planlagte samt ikke planlagte graviditeter, og resultaterne er vist i figur 1. Tendenslinjerne på kurverne viser, at den største stigning i brug af folsyre sker hos de kvinder, hvis graviditeter var planlagt, hvorimod der kun sker en ubetydelig stigning blandt kvinderne med delvis planlagte graviditeter, og blandt kvinder med ikke planlagte graviditeter ikke sker nogen stigning. 21

23 Folsyre til kvinder, der planlægger graviditet Tabel 2 Brug af folsyre fra fire uger før til seks uger efter sidste menstruations første dag. Gælder hele studieperioden. gesta µg/dag tionsuge* µg/dag µg/dag µg/dag µg/dag µg/dag og derover Uge (69,0%) 488 (2,2%) 1303 (5,9%) 1226 (5,6%) 359 (1,6%) 3455 (15,7%) Uge (71,0%) 464 (2,1%) 1228 (5,6%) 1135 (5,2%) 348 (1,6%) 3200 (14,5%) Uge (69,6%) 487 (2,2%) 1248 (5,7%) 1188 (5,4%) 368 (1,7%) 3398 (15,4%) Uge (69,0%) 493 (2,2%) 1249 (5,7%) 1205 (5,5%) 380 (1,7%) 3493 (15,9%) Uge (64,0%) 558 (2,5%) 1322 (6,0%) 1338 (6,1%) 442 (2,0%) 4253 (19,3%) Uge (63,2%) 561 (2,6%) 1311 (6,0%) 1382 (6,3%) 448 (2,0%) 4405 (20,0%) Uge (61,3%) 564 (2,6%) 1315 (6,0%) 1415 (6,4%) 464 (2,1%) 4765 (21,7%) Uge (56,8%) 602 (2,7%) 1309 (6,0%) 1484 (6,7%) 517 (2,4%) 5595 (25,4%) Uge (49,8%) 646 (2,9%) 1332 (6,1%) 1566 (7,1%) 586 (2,7%) 6924 (31,5%) Uge (44,3%) 683 (3,1%) 1269 (5,8%) 1637 (7,4%) 650 (3,0%) 8023 (36,5%) * Gestationsuge -4: Fire uger før sidste menstruations første dag procentdel, der tager folsyre i forhold til anbefaling planlagt delvis planlagt ikke planlagt nov. 00 dec. 00 jan. 01 feb. 01 mar. 01 apr. 01 maj 01 jun. 01 jul. 01 aug. 01 sep. 01 okt. 01 nov. 01 dec. 01 jan. 02 feb. 02 Figur 1 Tidsudvikling i brug af folsyre blandt kvinder med planlagt, delvis planlagt og ikke planlagt graviditet. 22

24 Forhold hos kvinden af betydning for, om anbefalingen følges Brug af folsyre i de forskellige kategorier af variablerne fra interview 1 er vist i tabel 3. Der var en større procentdel blandt dem, der havde oplyst, at deres graviditet var planlagt, der tog folsyre, i forhold til dem, der havde oplyst, at deres graviditet var delvis eller ikke planlagt. Flere førstegangsfødende end flergangsfødende tog folsyre. Ældre kvinder tog i højere grad folsyre end yngre, mens der blandt dem, der havde oplyst, at de have røget i graviditeten, var en lavere andel, der tog den anbefalede mængde folsyre i forhold til dem, som ikke havde røget. Der var færre i gruppen med BMI 30, der tog folsyre i forhold til dem, der havde BMI < 30. Blandt de kvinder der havde svaret ja til, at de havde en ægtefælle eller samlever, var der flere, der havde taget folsyre i forhold til den gruppe kvinder, der boede alene. Kvinderne blev i første interview spurgt om deres nuværende arbejdssituation. Stillingsbetegnelserne blev tildelt en fire-cifret kode svarende til Danmarks Statistiks Fagkodeklassifikation (7), og grupperet efter arbejdsfunktion og færdigheder. Yderligere blev oprettet to grupper; en for de kvinder, der var under uddannelse, samt en for dem som var ledige eller på orlov. Kvinder med lange eller mellemlange uddannelser tog i højere grad folsyre i forhold til de andre erhvervsgrupper, mens kvinder der var ufaglærte eller arbejdede inden for grønt område i lavere grad tog folsyre. Gensidig korrektion for variablerne: Multipel logistisk regression Resultaterne fra de univariate analyser i tabel 4, 5 og 6 svarer til de sammenhænge, der er vist i tabel 3, men nu udtrykt ved odds ratio (OR). OR svarer til forholdet mellem to sandsynligheder, hvor sandsynlighederne blot er udtrykt som odds. OR, der er større end 1, betyder derfor øget sandsynlighed for brug af folsyre blandt en gruppe med et højere niveau i forhold til en gruppe med et lavere niveau af variablen, der undersøges. OR mindre end 1 betyder derimod mindre sandsynlighed for brug af folsyre givet højere niveau af variablen. Hvis OR f.eks. er 0,82 for paritet, betyder det, at sandsynligheden udtrykt ved odds for at følge anbefalingen er (100% - 82%) 18% lavere for flergangsfødende (multipara, kodet 1) i forhold til førstegangsfødende (primipara, kodet 0). OR på 1,91 for variablen alder betyder, at sandsynligheden igen udtrykt ved odds for at følge 23

25 Folsyre til kvinder, der planlægger graviditet Tabel 3 Andel af kvinder, der følger anbefalingen i forhold til kvindernes karakteristika. antal 320 µg/dag kvinder og derover Planlagt graviditet Planlagt (16,4%) Delvis planlagt (5,6%) Ikke planlagt (3,3%) Paritet Primipara (14,7%) Multipara (12,4%) BMI 29, (13,8%) 30 og derover (12,0%) Alder 19 år (1,2%) år (7,9%) 25 år og derover (14,4%) Rygning Har røget i graviditeten (8,5%) Har ikke røget i graviditeten (15,3%) Ægtefælle/samlever Ja (13,8%) Nej (5,9%) Stillingsbetegnelse Øverste leder (12,1%) Selvstændig (11,4%) Lang uddannelse (18,2%) Mellemlang uddannelse (15,8%) Kontor, salg og service (11,6%) Håndværker, grønt område (9,5%) Ufaglært arbejde (7,6%) Under uddannelse (13,1%) Ledig/orlov (11,7%) Abort (13,7 %) Mangler int (12,7 %) 24

26 Tabel 4 Analyser over sammenhænge mellem sandsynligheden for at følge anbefalingerne og kvindernes karakteristika. Univariat og multipel logistisk regression. Både planlagte og ikke planlagte graviditeter. N= univariat multivariat OR 95,0% C.I. p OR 95,0% C.I. p Paritet 0,82 0,79-0,90 < 0,001 0,75 0,69-0,82 < 0,001 Alder 2,11 1,84-2,44 < 0,001 1,93 1,64-2,28 < 0,001 BMI 0,85 0,73-0,99 0,038 0,92 0,79-1,08 0,301 Rygning 1,93 1,72-2,16 < 0,001 1,69 1,50-1,90 < 0,001 Ægtefælle/samlever 0,39 0,26-0,60 < 0,001 0,52 0,34-0,80 0,003 Øverste leder 1,68 1,14-2,48 0,009 1,30 0,88-1,92 0,195 Selvstændig 1,57 0,85-2,90 0,151 1,24 0,67-2,31 0,491 Lang uddannelse 2,71 2,05-3,59 < 0,001 1,97 1,48-2,61 < 0,001 Mellemlang uddannelse 2,30 1,75-3,02 < 0,001 1,73 1,31-2,28 < 0,001 Kontor, salg og service 1,60 1,21-2,10 0,001 1,37 1,04-1,81 0,025 Håndværker, grønt område 1,28 0,84-1,97 0,252 1,45 0,74-1,76 0,538 Studerende 1,84 1,36-2,48 < 0,001 1,62 1,20-2,20 0,002 Ledig/orlov 1,62 1,20-2,18 0,001 1,58 1,17-2,13 0,003 Paritet: Primipara, Multipara (0,1) Alder: 19 år, år, 25 år ++ (1,2,3) BMI: < 30; 30 (0,1) Røget i graviditeten: Ja/nej (0,1) Ægtefælle/samlever: Ja/nej (0,1) Stillingsbetegnelse: Hver kategori inden for stillingsbetegnelse (kodet 1) er sammenlignet med kategorien Ufaglært, som derfor ikke er med i tabellen (kodet 0) anbefalingerne stiger med 91% for hver niveaustigning inden for alder (bemærk, at de tre aldersgrupper er kodet 1,2,3). OR fra de multivariate analyser i tabel 4, 5 og 6 er resultatet efter korrektion for eventuelle ubalancer (dvs. confounding). De forhold, der er korrigeret for, er listet i venstre kolonne af tabellerne. Tabel 4 viser resultaterne fra analyserne, hvori alle kvinder indgik, uanset om graviditeten var planlagt eller ej. Resultaterne viser, at sammenhængen med kvindernes paritet, dvs. om de var førstegangs- 25

Epidemiologi. Sjurdur F. Olsen. Epidemiologi: Introduktion. Epidemiologi: Introduktion. Epidemiologi: Eksempel. 1. Introduktion om epidemiologi

Epidemiologi. Sjurdur F. Olsen. Epidemiologi: Introduktion. Epidemiologi: Introduktion. Epidemiologi: Eksempel. 1. Introduktion om epidemiologi Epidemiologi Sjurdur F Olsen 1 Introduktion om epidemiologi 2 Om kursets indhold 3 Epidemiologiske mål 4 Epidemiologiske studiedesign Hvad er epidemiologi? Hvad er epidemiologi? Eksempler Epidemiologi:

Læs mere

Danskernes forbrug af kosttilskud

Danskernes forbrug af kosttilskud E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2014 Danskernes forbrug af kosttilskud Af Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 En opgørelse fra DTU Fødevareintituttet

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate

Læs mere

Hvor mange gravide ryger?

Hvor mange gravide ryger? Hvor mange gravide ryger? Gravides rygemønstre 1997-2005, Gravides rygemønstre 1997-2005, Data fra Medicinsk Fødselsregister ----o---- Kirsten Egebjerg Jensen Afdeling for Virus, Hormoner og Kræft, Institut

Læs mere

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer GRAVIDES 15 år F O R E T R U K N E GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET Til dig der er gravid eller ammer På vej til at blive mor Et nyt, lille menneske er ved at blive skabt. Du er gravid, din krop ændrer sig,

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD - 1. KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400

Læs mere

Epidemiologiske mål Studiedesign

Epidemiologiske mål Studiedesign Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet

Læs mere

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8

Læs mere

Ensomhed blandt unge og betydningen af etnisk baggrund. Katrine Rich Madsen, ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ., BSc idræt

Ensomhed blandt unge og betydningen af etnisk baggrund. Katrine Rich Madsen, ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ., BSc idræt Ensomhed blandt unge og betydningen af etnisk baggrund Katrine Rich Madsen, ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ., BSc idræt Disposition Hvad er ensomhed? Baggrund for mit studie Population Anvendte variable

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard Fejlkilder Ulrik Schiøler Kesmodel Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard Fejlkilder 1. Selektionsproblemer 2. Informationsproblemer 3. Confounding Generelle overvejelser I Det estimat for hyppighed, som vi måler

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Vi vil analysere effekten af rygning og alkohol på chancen for at blive gravid ved at benytte forskellige Cox regressions modeller.

Vi vil analysere effekten af rygning og alkohol på chancen for at blive gravid ved at benytte forskellige Cox regressions modeller. Løsning til øvelse i TTP dag 3 Denne øvelse omhandler tid til graviditet. Et studie vedrørende tid til graviditet (Time To Pregnancy = TTP) inkluderede 423 par i alderen 20-35 år. Parrene blev fulgt i

Læs mere

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Præcision og effektivitet (efficiency)? Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag

Danskernes fuldkornsindtag E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 4, 2014 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2013 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle, Karsten Kørup og Tue Christensen Afdeling for Ernæring,

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Den normale undersøgelse. Klinisk mistanke om CNS-sygd? U-kursus i føtal medicin CNS. Anencephaly: early ultrasonic diagnosis and active management.

Den normale undersøgelse. Klinisk mistanke om CNS-sygd? U-kursus i føtal medicin CNS. Anencephaly: early ultrasonic diagnosis and active management. U-kursus i føtal medicin CNS Olav Bjørn Petersen RH, 7 oktober 2005 Anencephaly: early ultrasonic diagnosis and active management. Campbell S, Johnstone FD, Holt EM, May P. Lancet 1972 Dec 9;2(7789):1226-7

Læs mere

Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis.

Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis. Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis. Ulrik Schiøler Kesmodel Institut for Klinisk Medicin Københavns Universitet Gynækologisk Obstetrisk Afd. Herlev og Gentofte Hospital

Læs mere

Motorway effects on local population and labor market

Motorway effects on local population and labor market Motorway effects on local population and labor market Per Homann Jespersen Associate Professor, Roskilde University Jean P. Endres phd student, Roskilde University Trafikdage 23-08-16 Motorways and the

Læs mere

Vedtægter for styregruppen for den nationale fødselskohorte Bedre Sundhed for Mor og Barn.

Vedtægter for styregruppen for den nationale fødselskohorte Bedre Sundhed for Mor og Barn. København, 20. september 2007 Opdateret november 2014 Vedtægter for styregruppen for den nationale fødselskohorte Bedre Sundhed for Mor og Barn. 1. Baggrund for det nationale fødselskohorteprojekt og dets

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Uafhængighedstestet Eksempel: Bissau data Data kommer fra Guinea-Bissau i Vestafrika: 5273 børn blev undersøgt da de var yngre end 7 mdr og blev

Læs mere

Om detailsalg af kosttilskud. Enkle råd om, hvad du må fortælle dine kunder om produkterne

Om detailsalg af kosttilskud. Enkle råd om, hvad du må fortælle dine kunder om produkterne Enkle råd om, hvad du må fortælle dine kunder om produkterne Fem råd om detailsalg af kosttilskud side 2 >> 1. Oplys gerne om produktets indhold side 3 >> 2. Oplys gerne om produktets virkning, hvis virkningen

Læs mere

Resultater. Formål. Results. Results. Må ikke indeholde. At fåf. kendskab til rapportering af resultater. beskrivelse

Resultater. Formål. Results. Results. Må ikke indeholde. At fåf. kendskab til rapportering af resultater. beskrivelse Formål Resultater kendskab til rapportering af resultater Andreas H. Lundh Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital Anders W. JørgensenJ Øre-næse-halsafdeling, Århus Universitetshospital Mål At

Læs mere

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer) D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI

Læs mere

FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006

FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006 FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 20 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

TURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse.

TURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2 TURISME Flystatistikken 1997 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Resultaterne for 1997...2 Endagsbesøg...5 Metode...6

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august sem. Medis/Medicin, Modul 2.4.

Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august sem. Medis/Medicin, Modul 2.4. Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august 2013 2. sem. Medis/Medicin, Modul 2.4. Statistics : ESSAY-TYPE QUESTION 1. Intelligence tests are constructed such that the average score

Læs mere

Statistik for MPH: 7

Statistik for MPH: 7 Statistik for MPH: 7 3. november 2011 www.biostat.ku.dk/~pka/mph11 Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: 333-365, 381-383) Per Kragh Andersen 1 Fra den 6. uges statistikundervisning:

Læs mere

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences

Læs mere

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2002:18 4. april 2002 Familiernes brug af internet 2001 Næsten ¾ har adgang til internettet fra enten hjem eller arbejdsplads. Internetadgang er mest udbredt hos studerende (96 ) og funktionærer

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

Historiske benzin- og dieselpriser 2011

Historiske benzin- og dieselpriser 2011 Historiske benzin- og dieselpriser 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Priser i DKK Pr. liter inkl. moms Pr. 1000 liter ekskl. moms pris på servicestation

Læs mere

Logistisk regression

Logistisk regression Logistisk regression http://biostat.ku.dk/ kach/css2 Thomas A Gerds & Karl B Christensen 1 / 18 Logistisk regression I dag 1 Binær outcome variable død : i live syg : rask gravid : ikke gravid etc 1 prædiktor

Læs mere

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol Anbefalinger om kost mm Juli 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og

Læs mere

Morten Frydenberg Biostatistik version dato:

Morten Frydenberg Biostatistik version dato: Tye og Tye 2 fejl Statistisk styrke Biostatistik uge 2 mandag Morten Frydenberg, Afdeling for Biostatistik Styrkeovervejelser i lanlægning af et studie Logistisk regression Præterm fødsel, rygning, alder,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Nedenfor gennemgås målene og resultaterne et ad gangen.

Indholdsfortegnelse. Nedenfor gennemgås målene og resultaterne et ad gangen. Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan 2. kvartal Beskæftigelsesplan indeholder fire mål, der er fastlagt af Beskæftigelsesministeren og fire mål, der er specifikke for Hvidovre Kommune.

Læs mere

Mikro-kursus i statistik 2. del Mikrokursus i biostatistik 1

Mikro-kursus i statistik 2. del Mikrokursus i biostatistik 1 Mikro-kursus i statistik 2. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er hypotesetestning? I sundhedsvidenskab:! Hypotesetestning = Test af nulhypotesen Hypotese-testning anvendes til at vurdere,

Læs mere

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 1 Sammenfatningens forfattere Steen Møller Hansen, læge, Region Nordjylland

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2010 blev der registreret 856 fødsler (8 tvillinger, 1 trilling, 866 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 60,5 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2009: 621,3).

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2008 blev der registreret 835 fødsler (2 tvillinger og 1 trillinger, 839 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,8 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2007:

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2009 blev der registreret 889 fødsler (10 tvillinger, 899 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 62,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2008: 57,8). Der er

Læs mere

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Status på kontanthjælpsreformen fokus på langtidsledige

Status på kontanthjælpsreformen fokus på langtidsledige Status på kontanthjælpsreformen fokus på langtidsledige Af Kim Madsen Copyright 2016 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma, der beskæftiger sig med praksisnær dokumentation og evaluering

Læs mere

Basal statistik for sundhedsvidenskabelige forskere, efterår 2015 Udleveret 29. september, afleveres senest ved øvelserne i uge 44 (27.-30.

Basal statistik for sundhedsvidenskabelige forskere, efterår 2015 Udleveret 29. september, afleveres senest ved øvelserne i uge 44 (27.-30. Hjemmeopgave Basal statistik for sundhedsvidenskabelige forskere, efterår 2015 Udleveret 29. september, afleveres senest ved øvelserne i uge 44 (27.-30. oktober) En undersøgelse blandt fødende kvinder

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN

FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN 15. august 2008 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN AE s beregninger viser, at hver tredje forsikrede ledig ikke påbegyndte deres første aktiveringsforløb

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Forskning i fosterskader af alkoholindtagelse under graviditeten

Forskning i fosterskader af alkoholindtagelse under graviditeten Forskning i fosterskader af alkoholindtagelse under graviditeten Katrine Strandberg-Larsen Afdeling for social medicin, Institut for Folkesundhed E-mail: ksla@sund.ku.dk Alkohol kan skade barnet i mors

Læs mere

VBA-gruppens arbejde. Gode måder at rekruttere borgere til kommunale sundhedstilbud og introduktion til VBA-metoden

VBA-gruppens arbejde. Gode måder at rekruttere borgere til kommunale sundhedstilbud og introduktion til VBA-metoden VBA-gruppens arbejde Gode måder at rekruttere borgere til kommunale sundhedstilbud og introduktion til VBA-metoden Program Rekruttering til rygestop To præmisser En skabelon til 4 rekrutteringsmetoder

Læs mere

Spørgsmål om cigaretter, rygning i hjemmet og andre nikotinpræparater Røg din mor, mens hun ventede dig? Røg du, før du blev gravid?

Spørgsmål om cigaretter, rygning i hjemmet og andre nikotinpræparater Røg din mor, mens hun ventede dig? Røg du, før du blev gravid? Eksempler på spørgsmål Generelle spørgsmål til den kommende mor Civilstatus Spørgeskema 1 Fødselsland Mor's fødselsland Spørgeskema 2 Far's fødselsland Spørgeskema 3 Spørgsmål om menstruation, fertilitetsbehandling

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

SEPA Direct Debit. Mandat Vejledning 2013.03.15. Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup

SEPA Direct Debit. Mandat Vejledning 2013.03.15. Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup SEPA Direct Debit Mandat Vejledning 2013.03.15 Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Tilknyttet dokumentation... 3 1.2 Kontakt til Nets... 3 2. Krav til SEPA

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August 2017 Application form Must be completed on the computer in Danish or English All fields are mandatory PERSONLIGE

Læs mere

Diabetes i Danmark hvad siger Sundhedsstyrelsens registre?

Diabetes i Danmark hvad siger Sundhedsstyrelsens registre? Diabetes i Danmark hvad siger Sundhedsstyrelsens registre? Kontaktperson: Fuldmægtig Kirsten Frederiksen lokal 6210 Baggrund Sundhedsstyrelsen udsendte i 1994 en redegørelse vedrørende diabetesbehandlingen

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige Sundhedsstyrelsens kommentarer til Undersøgelse af befolkningens holdning, viden og adfærd i forhold til seksualitet, sexsygdomme og hiv 1 Baggrund for undersøgelsen 1 2 Hiv/aids 2 3 Klamydia 4 4 Præventionsvalg

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere.

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Videnblad nr. 1 11. maj 2011 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Peter Sunde 1, Ole Roland Therkildsen 1, Anne Sofie Hammer

Læs mere

Det fri indland. 23. mar 2015

Det fri indland. 23. mar 2015 t Det fri indland Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: De sociale medier betyder, at jeg er mindre nærværende, når jeg er sammen med andre mennesker DR 19160 23. mar 2015 AARHUS COPENHAGEN

Læs mere

Alarm symptomer på kræft i befolkningen

Alarm symptomer på kræft i befolkningen Alarm symptomer på kræft i befolkningen Forekomst og socioøkonomi Rikke Pilsgaard Svendsen, læge, ph.d. studerende Forskningsenheden for Almen praksis Syddansk universitet, Odense. rsvendsen@health.sdu.dk

Læs mere

Nøgletalsrapport Vederlagsfri fysioterapi 2012 Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Vederlagsfri fysioterapi 2012 Faxe Kommune Nøgletalsrapport Vederlagsfri fysioterapi 2 Faxe Kommune Centersekretariatet for Sundhed og Pleje Sammenfatning Indeværende notat giver en gennemgang af området vederlagsfri fysioterapi, som varetages

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Sæsonkorrigeret finansiel statistik

Sæsonkorrigeret finansiel statistik 9 Sæsonkorrigeret finansiel statistik Mette Kramer Pedersen, Statistisk Afdeling INDLEDNING Fra efteråret 2006 begynder Nationalbanken at offentliggøre finansiel statistik, hvor der er korrigeret for sæsonudsving.

Læs mere

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistiks Interviewservice, specielt til Isak Isaksen,

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

S T A T U S R A P P O R T

S T A T U S R A P P O R T Jour.nr. 1121-989 S T A T U S R A P P O R T om bivirkninger og forbrug af Ritalin og Eltroxin Lægemiddelstyrelsen Afdeling for Forbrugersikkerhed August 20 Indhold INTRODUKTION... 2 OVERVÅGNING AF LÆGEMIDDELSIKKERHED...

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

DESIGN OG ERFARINGER

DESIGN OG ERFARINGER en sundhedsfremmende indsats blandt skoleelever DESIGN OG ERFARINGER Phd-studerende, Lotte Vallentin-Holbech Forskningsassistent, Birthe Rasmussen Lektor, Phd., Christiane Stock Forskningsenheden for Sundhedsfremme,

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i?

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i? Analysenotat Fra: MMM Til: CAL Danskerne holder af deres husstandsomdelte reklamer En befolkningsundersøgelse gennemført af Dansk Erhverv i november 2011 dokumenterer, at husstandsomdelte reklamer for

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Furesø. 1. statusnotat 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Furesø. 1. statusnotat 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Furesø 1. statusnotat 2010 Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Konklusioner...3 2. Udfordringer...4 3. Målgruppen

Læs mere

1. Beskrivelse af problemet og udfordringer med måling

1. Beskrivelse af problemet og udfordringer med måling 1. Beskrivelse af problemet og udfordringer med måling Formålet med dette notat er at lave opfølgning på tre effektiviseringsforslag for jobcenteret. De berørte forslag er BU-E-01, BU-E-02 og BU-E-05,

Læs mere