2 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2006 NOVEMBER INDHOLD Månedens synspunkt. Vejforum lim Larsen, TL Engineering

Transkript

1 *1hZ r., ø ZC,, 0 cl) - L11 4 2

2 Er årgang INDHOLD Hvor der er vilje, er der vej Månedens synspunkt Vejforum lim Larsen, TL Engineering 8 Grå strækninger det vejen frem? 16 Praktisk anvendelse af stojreducerende slidlag 20 Erfaringer med LEAN i Gentofte kommune 54 Eftergiveligtvejudstyr, dimensionering og montering Status for vejreglerne Kenneth Kjemtrup. Vejdirektoratet 4 Vejregel for trafiksikkerhedsrevision 32 Vejreglerforåbentland nu ihering 35 Håndbog i teknisk projektering af variable vejtavler 41 Nye vejregler vedrerende vejvisning 62 Planlægning afveje og stier i åbent land KOLOFON ISSN Nemmer Udgivet af Dansk Vejtidsakrift ApS, reg. nr Medlemsblad for Daeok Amtavejiegeniorforening. Meddelelneeblad for Amtakommvnernea veivæsener, Veidirekteratet, Trafikminioteriet, Dansk Veihioterink Selskab. Produktion, regnskab, administration og annoncesalg: Grafisk Deaign Norregade 8,9648 Farve. Telf Fas E-rnail: gd@veitid.dk Regnskab/abonnement: lege Raamaasen Annoncer: lege Raomessen Abonnementspris: Kr. 460,- + moms pr. år for 11 numre. Kr. 600,- edland, + moms og porto Lessalg: Kr 80,- + moms og porto Uddannelsasinatitationer kr. 37,50 + moms og porto Medlem af: 64 Kulflyveaske og forbrændingsslagge er nu specialjordarter 76 Nye edbudsforskrifterforjordarbejder Nors Omfartsvej (åbner 17. november) Jane Birch Andersen, Vejdirektoratet 28 Åbning af Nors Dmfartsvej 48 Nors Omfartsvej Diverse geotekniske forhold 14 Miljovenlig glatforebekæmpelse betaler sig 39 Tomiddel kan binde stevl 58 FRA DEN STDRE VERDEN Trafikuheld blandt bilist 60 Vejsalt der ikke rusterl 66 Dansk Vejtidsskrift efter kommunalreformen er med alkoholproblemer 68 NarnogeterIveen 71 FRA DEN STDRE VERDEN Mere miljovenlige arbejdsrejser Virker advarselst avler 72 Eftergivelige master efter OS/EN 12767:2ggO 78 Kalenderen 79 Leverandorregister Oplag: eksemplarer if. Fagpreoaens Medie Kontrol for perioden 1. oktober nktober Indlæg i bladet dækker ikke nodvendigvie redaktinnene npfattelae. Redaktion: Civ. ing. Svend Tafting (anov. redaktor) Bygaden 48, 9000 Aalborg Telf og (aften) Fyn Iaften) Mobil: red@veitid.dk. Civ. ing. Tim Larsen )redaktnr( Parkvej 5,2830 Virem Telf Fae Mobil: tim.larven@veitid.dk Redaktionelle medarbejdere: Akademiingeninr, Carl Johan Hansen Direktor Henning Elkjær Kaas, Colan Danmark NS Kommunikationnkonsvlent Mikkel Bruun, Vejdirekeoratet Afdelingsleder Hans Faarap, Arhvv amt Professor Bent Thagesen Civilingenior, Dr Tech. Jeno Rarbech Direktar Lene Herratedt, Trafitec ApS Lokalredaktorer i amterne: Bornholm Jette Bork Dlesen Frederiksborg Jacob Wrinberg Fyn Tanya Mikkelsen Kabenhavn Henriette Kjær Nordjylland Vagn Bech Ribe Mogens Fischer Ringknbing Vibeke Kanatrvp Roskilde Birgit Knudaholt Storntrom Hans Chr. Pleidrap Sandariylland Bent Johnann Veetsiælland Frank Hagerop Viborg Ann Robertsen Arhas Gert DIsen Oansk Vejtidsskriff er på internellet: Kopiering at tekst og billeder til erhvervsmæssig benjttelse må kun ske med Dansk Vejtidsskrifts tilladelse. 2 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2006 NOVEMBER

3 TV Skilte A/S er en del af Euroskilt-Gruppen, som er Skandinaviens største virksomhed inden for vejmarkering, skiltning og trafiksikkerhed. Vi skiiter i hele Danmark V SKILTE SJÆLLAND: SALG ADMINISTRATION PRODUKTION. LAGER Tigervej DK-4600 Køge Tlf Fax JYLLAND: SALG Sdr. Tingvej 10 DK-6630 Rødding. Tlf Fax wwwtvskilte.dk

4 - Overvej - sikre veje sparer liv! Sindbi.! 4.6 D..,.6.I Ib - så kontakt os! Er du i tvivl, eller ønsker du en dialogpartner? Skal beslag, galge eller rørstander monteres fra Skal tavlen antigraffitibehandles? leverandøren, eller gør vejmanden det? Hvor skal tavlen placeres? Hvem skal give tilladelse? Hastighedsafhængig størrelse eller læsbarhed? Hvilke regler er gældende og skal overholdes? Valg at reflekstype? du bestiller tavler? næste gang følgende Færdselstavler

5 ølby HandeLsskoLe Sti-, rute- og gadenavneskilte.1 nikvej 24 3LJ Kommuner lægges sammen - gadenavne ændres og nye kommer til! Til inspiration viser vi et lille udpluk at de mange varianter, der torekommer hos kommunerne i dag. Skal skiltene se ud, som de gør nu, eller skal der tages stilling til, om skiltene skal ændres for at få et ensartet udseende? Vi producerer dagligt mange forskellige gadenavneskilte. Valg at tarver, typograti, lak eller retleksovertlader, aluminium eller støbte skilte er i dag vigtige faktorer og ikke mindst tilbehør i form at standere og galger. Flere og tiere af vore kunder vælger at tå lakeret skilt og galge i samme flotte tarve, ligesom skiltene bliver antigrattitibehandlet. Vi hjælper og rådgiver dig i forbindelse med udførelse af skilte af enhver art. FSØrO 4kket vfl B1in

6 og vejsøm - Lad os være med i dit næste projekt. svagtseende. feks. hovedindgang, eller som ledelinie for blinde og Vi har flere muligheder i faste-, oplukkelige- og til traditionel afmærkning af parkeringsbåse, henvisning til Vejsøm er en forholdsvis nyere løsning som alternativ Hvad og hvor meget skal disse kunne holde til og hvor er og reetablering. vore egne montører kan sørge for nedgravning, nedstøbning den optimale placering? Vi hjælper dig fra start til slut og selvoplukkelige bomme samt stispærrer. hængelås, dorn, gaffel- eller trekantnøgle. og er der krav, om der skal kunne åbnes ved hjælp af Skal der vælges en lakeret eller reflekterende overflade snerydning, ved flytning osv.? Er der krav om åbning for brandbiler, ambulancer, på stier og samtidig nedsætter hastigheden for knallerter Hvordan forhindrer man bedst muligt bilister i at køre ind og cyklister? punerter, rækværker Stibomme, AutoGate,

7 SPIKMA sømmede kantsten - flot afslutning langs vejene Stort sortiment r- Hurtig klargøring af underlaget Hurtigere sætning Lettere håndtering med rationelle hjælpemidler Lavere vægt end traditionelle kantsten Plastbøsninger omkring spigrene giver elastisk befæstelse I Affasede kanter i enderne så mindre ujævnheder i underlaget elimineres Dobbelte endeprofiler torøger sidetryks modstanden P Stor støtteflade øger stabiliteten SPIKMA kan monteres både før og efter udlægning at asfalt - sikre veje sparer liv!

8 information sænk i AFSPÆRRI NGSMATERI EL Vi er på forkant med udviklingen for vejarbejdere og trafikanter: i produkter til sikkerhed Information til LED tavlevogne til feks. dynamisk visning at vognbaneindsnævring - om vejarbejde - om ulykke forude - farten etc. LED tavler til visning af hastighedsbegrænsning (nem at ændre til højere hastighed efter arbejdstids ophør) LED tavlerne opfylder EU kravene iht. EN trafikanter information Sikkerhed for Afspærringsmateriel (kantatmærkning med blinklygter), som ikke bliver slynget ind i arbejdsområdet ved en påkørsel Lysballon til oplysning at arbejdspladsen Spærrebomme, som tydeligt adskiller den gående og kørende trafik med arbejdsområdet. Mobile vejbump (Safetybump) til sænkning at hastigheden. Sikkerhed vejarbejdere for Spærrebomme som forhindrer fodgængere og cyklister i at falde ned i åbne udgravninger Gule blinkende lygter som opfylder EU kravene iht. EN Vejarbejdskiltning Synlig atspærring trafikanter sikre veje sparer liv

9 B Iw (0 I. o -Ii mmm m 1

10 Eurostar Danmark A/S er en del af Euroskilt-Gruppen, som er Skandinaviens storste virksomhed inden for vejmarkering, skiltning og trafiksikkerhed Vi striber i hele Danmark UROSTÅR Vejmarkering Afdeling øst Tigervej 12-14, 4600 Koge Telefon Telefax Afdeling Syd Nyvej 23B, 5762 vester skerninge Telefon Telefax Afdeling Nord Indkildevej 12G, 9210 Aalborg 50 Telefon Telefax info@eurostar.as

11 --

12

13 nisation. ninger. Rudersdal Kommune Områdechef for Teknik & Miljø i Veje!ief Frederiksborg Amt, nu Af Al/an Carstensen, tidligere MÅNEDENS SYNSPUNKT nu bøtten alligevel skal vendes helt. formens nye vejfordeling til at fungere med vejlovene og myndighedsopgaver i forbin gøre kommunerne bedre i stand til at tolke planlægger bla. med et rejsehold, der skal ræl&e vejledninger og beskrivelser afadmi på, at der er god vilje til at fa kommunalre ordsprog. Og der er rigtig meget, som tyder den offentlige administration med en lang værktøjer og standarder, der godt nok koster penge, men samtidig giver et solidt kvali Hvor der er vilje, er der vej siger et gammelt nytænkning i stedet for plejer at gøre, når Staten har forberedt lovgrundlaget for nistration af lovgrundlaget. Vejdirektoratet delse hermed. administrationsgrundlag, løsningsmetoder giver gode muligheder for de nye myndig og overtagne udfordringer på nye forvalt arbejdsmetoder mv., som overdrages kom heder til at vurdere og beslutte fremtidigt beskrivelser af nuværende opgaver, paradig for sagsbehandling og beskrivelse af Amterne har mange steder udarbejdet munerne ved afleveringsforretninger. Det ningsområder. NOVEMBER 2006 DANSK VEJTIDSSKRIFT 3 kumentation. Desuden indføres nye fælles ajourføring, organisering, beskrivelse og do Data får generelt et intenst eftersyn med Meget kan gå galt undervejs, og noget vil undtagelse) en stærk og udbredt vilje til, at data, og et kraftigt kvalitetsiøft i anvendelse alle offentlige ansatte (så godt som uden nye ledelsesformer, forbedrede og ajourførte Det være sig i form afstyrkede kompetencer, tigt kvalitetsiøft i den kommunale sektor. selvfølgelig også gå fejl, men der er blandt ver i kombination med nytilførte opgaver strukturer for tværgående samarbejder og tive kulturer, projektbaseret opgaveløsning, skal virke fra start. Alle de gjorte forberedel ser skal bruges, og at vi skal tage de bedste vil benytte lejligheden til at tænke i innova samarbejdsformer. Jeg tror, at rigtig mange menlægning af kommuner og overførsel af medarbejdere fra amterne til de nye myn sammenlægninger og sammenbragte opga erfaringer fra alle områder med i den nye Derfor vil fremtiden også byde på et kraf herunder ikke mindst vejområdet. petencer, nye ideer og nye muligheder for at gøre tingene på en anderledes måde. Sam meget mere for at skabe en dynamisk orga Nye medarbejdere betyder også nye kom tetsiøft for mange forvaitninger, der hidtil har klaret sig med egne papirarkiver. digheder giver mulighed for nye ledelses- og organisation. på mange områder, men det er meget nød fornyelse i den kommunale sektor. afsættes ressourcer til udvikling og løbende har mange af især mindre kommuner haft dette. Det er dog et must, at der fremover Staten vil som sektoransvarlig gå foran Fremtidsperspektiverne for den offentlige pligtende til at løfte den offentlige sektor og og forstår at bruge hinanden fagligt og for kommunale grænser, myndighedsområder aktivt i økonomisk forpligtende udviklings fællesskaber med samarbejder på tværs af sektor tegner alt i alt rigtig godt. Blot vi for står at udnytte mulighederne lige foran os, udviklingsfora har haft et rimeligt omfang, vendigt, at vi i kommunerne også deltager mer. Hvor råderummet i staten og amterne til udvikling, fornyelse og deltagelse i fælles Akilleshælen for fremtidens innovation i den offentlige sektor er de økonomiske ram svært ved at skaffe plads og økonomi til og sektorer. afit med brug af fælles landsdækkende løs er der vej Hvor der er ville,

14 Vejregel for trafiksikkerhedsrevision En fly vejregel for trafiksikkerhedsrevision er nu klar statte Håndbog metode til i til behandling i Vejregelrådet. Vejreg/en trafiksikkerhedsrevision fra Vejregel for trafiksikkerhedsrevision beskriver en tra fiksikkerhedsmæssig kva/ite tssikring a f vej- og tra fikprojekter. vil er Tra fiksikkerh edsre vision er et tilbud, som vejbestyrelserne kan benytte sig helt eller delvist af. Det anbefales, at vejbestyrel serne opbygger egne lokale revisionssystemer ud fra vejreglens principper. Trafiksikkerhedsrevision kan enten indgå som en konkret indsats munens overordnede strategi for at fremme trafiksikkerhed. i den lokale trafiksikkerhedsplan eller som en del af kom Al Adriaan Scheiing, Vejdirektoratet ahs vd.dk Morten Klintø Hansen, COWI A/S mkh cowidk z1 Afinærk feks. skarpe kurver tilstrækkeligt. En ny vej regel for trafiksikkerhedorevision er nu klar til behandling i Vejregelrådet. Vejreglen vil erstatte Håndbog i trafiksildcer hedsrevision fra Vej regel for trafiksik kerhedsrevision beskriver en metode til fiksikkerhedsmæssig kvalitetssikring af vejog trafikprojekter. Trafiksikkerhedsrevision er et tilbud, som vejbestyrelserne kan nytte sig helt eller delvist af. Det anbefales, at vejbesryrelserne opbygger egne lokale visionssystemer ud fra vejreglens principper. Trafiksikkerhedsrevision kan enten indgå som en konkret indsats i den lokale fiksikkerhedsplan eller som en del af kommunens overordnede strategi for at fremme trafiksikkerhed. Trafiksikkerhedsrevision Trafiksikkerhedsrevision er en systematisk og uafhængig trafiksikkerhedsgranskning af vej- og trafikprojekter. Definitionen af pro jekter inkluderer i denne forbindelse også planer, forskrifter, retningslinier for formning mv. med indflydelse på trafiksilc kerheden. Formålet med trafiksikkerhedsrevision er at gøre nye og ombyggede veje så sikre som muligt inden de anlægges og tages i brug. Efterhånden som traf iksikkerhedsre vision far større og større udbredelse i sektoren, forventes den at bidrage væsent ligt til at forebygge uheld og personskader i trafikken. vejud vej En revision bør gennemføres af nede trafiksikkerhedsrevisorer. En trafiksik kerhedsrevisor må ikke deltage i projekterin gen, planlægningen mv. af det pågældende projekt. Trafikanter er ikke fejifri. Undersøgelser uddan fra bl.a. Havarikommissionen viser, at kantadfærd optræder som en medvirkende årsag i næsten alle uheld. I trafiksikkerheds revisionen vurderes et projekt derfor ud fra en hensyntagen til alle trafikantgruppers evner, viden, og behov. Revisoren afdækker eventuelle uhensigtsmæssige løsninger og formulerer alternative løsningsforslag. Trafiksikkerhedsrevision bør inddrages trafi så tidligt som muligt i planlægningen og projekteringen af et projekt. Det vil dig næsten altid være en fordel at foretage trafiksikkerhedsrevision flere gange i jektforløbet. For at tage højde for dette er samti pro 4 DANSK VEJTIDSSKRIFI 2006 NOVEMBER tra be tra En trafiksikkerhedsrevision er alene en sikkerheds mæssig vurdering. Det kan forekomme, at en revisor må påpege trafiksikkerhedsproblemer ved Iøsninger der er i overensstemmelse med vejreglerne. Det skyldes for det første, at vejreglerne er udtryk for en samfundsøkonomisk afvejning mellem tra fiksikkerhed, fremkommelighed, tilgængelighed, miljø, anlægs- og driftsøkonomi mv. For det andet udtrykker enhver vejregel niveauet for viden på det tidspunkt, hvor den er udarbejdet. En trafiksikkerhedsrevisor vil kunne pege på de senest dokumenterede sikkerhedsmæssige erfa ringer. 14?jled trafkanterne i komplekse situationer.

15 Finansering GPS. Vinterman tilbyder Epoke 1, u4iægning fôr skyld Epoke A/S har det totale grus-jisait. SIRIUS & SIRIUS Combi & væskesprederprogram. ware. Ny spredeskive med blandekammer giver SIRIUS befugtningsspredere og SIRIUS Combi kombinationsspredere er moderne optimal befugtning af saltet (option). ladspredere, som kombinerer gennemprøvet mekanik med den nyeste elektronik og soft saitforbruget. Ring til en af vore sælgere, som gerne hjæper med at beregne Indsats med SIRIUS giver ofte besparelser i besparelsespotentialet i dit område. GPS-styret spredning - for fuldautomatisk styring af spredning via EpoSat fra Epoke AIS er et system bedre arbejdsmiljø for chauffører og altid reduceret saltforbrug og miljøbelastning. optimal glatførebekæmpelse. Sidegevinster er Fordele ved EpoSat er bedre trafiksikkerhed, Nyhed: Rutenavigationl Ring for en demonstration af EpoSat. for finansieringstilbud, f.eks. leasing. Epoke AIS er også behjælpelig med forskellige former Kontakt en af vore sælgere for nærmere information. Epoke A/S Vejenvej 50, Askov DK-6600 Vejen Tel Fax epoke@epoke.dk Tlf.: Tlf.: Tlf.: Salgschef. Sjælland og øerne: Jylland og Fyn. joj@epoke.dk cb@epoke.dk ka@epoke.dk John 0. Jensen Christian Bjørn Kurt Antonsen din lokale sælger: Læs mere på eller kontakt EpoSat Forebyggende vedligeholdelse øger driftssik kerheden, forlænger udstyrets levetid og sikrer sprederne altid er indsatsklare, Serviceafta ler fastlagt i en årrække frem. og arbejdsløn. Fordelen er, at samt at serviceomkostningen er optimal drift. Med servicekonceptet EpoCare for serviceaftaler, der efter ønske kan indeholde sæsoneftersyn, reservedele Dataopsamling - Vinterman Light er et brugervenhigt soft wareprogram, der giver et komplet overblik det stadig vigtigere at kunne dokumentere I en moderne vinterdriftsorganisation bliver over og dokumentation af den udførte indsatsen til både internt og eksternt brug. saltspredning og snerydning. Husk, med en Epoke-spreder får du altid: Komplet igangsætning og instruktion ved levering Døgnvagt i hele sæsonen Sikkerhed for hurtig levering at reservedele Tilbud om kurser i betjening og servicering at - den sikre vej! epoke produkterne. Se kursusoversigten på 5- AIS forskellige former Light NOVEMBER 2006 DANSK VFJTIDSSKRIFT 5

16 - Høj - Blandet - Uforudsigelige givning til anlægsarbejder. med vejprojekter og trafiksikkerhed, som de beslurningstagere, der bestiller projekterne. såvel de teknikere, der til daglig arbejder Vejreglen kan benyttes som et værktøj for fem traditionelle hovedfaser for teknisk råd Adskil ;nodsatrettet hurtigkorende biltrafik. I parentes er til sammenligning angivet de godkendende myndigheders vilkår tor gennemfø relse at et projekt. (Projekteringsfasen) Trin I Forprojekt (Programfasen) Trin 2 Skitseprojekt (Fotslagsfasen) Trin 3 Detailprojekt Trin 4 Ibrugtagning (Udforelsesfasen) Trin 5 Overvågning (Drifrsfasen) Private bygherrer kan således ikke tilsidesætte de vej net. at private udbygningsprojekter til det offentlige nemgå trafiksikkerhedsrevision, f.eks. ved tilslutning krav om, at privattinansierede projekter skal gen kerhedsrevision ud over egne projekter også stille 6 DANSK VEJTIDSSKIIIFT 200B NDVEMBER at anvende trafiksikkerhedsrevision kan den for alle i vejsektoren at anvende den. Ved kanter færdes. kendskabet til metoden og gøre det muligt projekter og tagere og teknikere i vejbestyrelserne samt på lige fod med fremkom Vejreglen henvender sig til beslurnings ver veje, hvor færdselsloven gælder, og trafi Vejreglen anviser bla., hvordan trafik sion af vej- og rrafikprojekter gennemføres. Formålet med vejreglen er at udbrede har udarbejdet forslaget til vejreglen. Alle anvisninger i vej teglen har karakter af vejledninger. andre, der administrerer, planlægger og dri enkelte vejbestyrelse sikre, at sikkerheds Arbejdsgruppe7.O -Traflksikkerhedsrevision hensyn indarbejdes så tidligt som muligt i melighed, rilgængelighed, miljø mv. sikkerhedsrevision kan indføres lokalt i vej sektoren, og hvordan trafiksikkerhedsrevi Vejreglen kvrselsdæmpere. Afikærm alternativt med autoværn eller på Frihold sikkerhedszonen for faste genstande. revisionstrin: trafiksikkerhedsrevision opdelt i en række fikantadfærd og sikre vej udformninger. og opdarerer jf. udviklingen i viden om tra principper og checklisterne er restruktureret i vejreglen, at kapitlet om trafiksikkerheds gennemgang afeksisterende veje og dets for hold til revision introducerer. Trafrksikker hedsgennemgang adskiller sig fra trafiksik driften eller indgå i en prioritering af frem Derudover er de væsentligste ændringer være afgrænset til en nærmere aftalt delmængde af alle potentielle risikoparametre tidige anlægsarbejder. des afhjælpes med det samme, løbende over over tid; konstaterede problemer kan såle af en gennemgang kan desuden prioriteres for trafikanterne. Løsningsforslag som følge Samtidig er en metode til trafiksikkerheds kerhedsrevision ved, at gennemgangen kan sorarklæringen ar dokumentation for, at projektet ar at revisionen afsluttes mad revisors erklæring. Ravi blevet traflksikkerhedsmæssigt kvalitatssikrat. Endelig ar det dan projakterandes ansvar at sikre, af revisorans anbefalinger og/eller bygherrens atgø udtores at en revisor, at tage stilling til revisinnskom ansvaret tor, at tratiksikkerhedsravision bestilles og anvisninger I den forbindalse har den projekterende mentarerna og at eventuelle uenighedar mellem den projekterende udarbejder projektet atter bygharrens projekterende og revisoren forelægges bygherren til afgørelse. Projekterende gennemfører på baggrund relse herefter de nedvendiga projektændringer. Bygherren bestiller, betaler og ejer projektet. Den hedsrevision strammet op. ceduren for gennemførelse af trafiksikker I forhold til håndbogen er især pro Håndbog i trafiksikkerhedsrevision fra Vej reglen erstatter Vejdirektorarets Ændringer i forhold til håndbogen visningsøjemed, herunder af nye revisorer. Ydermere kan vejreglen anvendes i under Vejbestyrelsen kan i det lokala system for tratiksik trafik- vg hastighedsforhold. Der bor være overensstemmelse mellem vej-, handles på lignende måde. Vej- og trafikforhold, der ligner hinanden, skal be logiske og sammenhængende valg af vajudformning røtning og hastigheds-bagrænsning. og trafikragulering, herunder af tværprofil, krydsind ikke give tratikanterne unadige overraskelser Trati ter bør derfor være genkendelige og ensartede og Vejnettet bar være selvforklarende. Vejens elemen kantaccept og ønsket adfærd opnås bedst gennem situationer hurtigt og langsomt kørende / let trafik - Hastighedstorskelle - Ratningsforskalle absolut hastighed veje i størst muligt omfang at undgå: Det er først og tremmast vigtigt ved udformning at hedarna. serne. Trafikanter begår fejl. Minimer derfor fejimulig Hvis tejlan alligevel skar. Minimar konsekven Et grundprincip i trafiksikkarhedsarbajdat er at Benyt»2kv rselsveoligt vejudstyr ifeks. kryds.

17 god en vember l4elg en for alle sikker krydsudformning. Det bemærkes, at listen over trafiksikker hedsprincipper i vejreglen ikke er udtøm Sorgfor tilstrækkelig oversigt i kiyds og udkorsler Tag hensyn til alle relevante trafikantgruppei: statte en trafiksikkerhedsrevision. ste over væsentlige problemstillinger. En Checklisterne bor bruges som en huskeli sikkerheden indgår i granskningen. afkrydsning af checldisterne kan aldrig er checklisterne ikke fuldstændig dækkende. at sikre, at alle relevante forhold for trafik mende eller uforanderlig. Tilsvarende er Det er altid den enkelte revisors ansvar og din økonomi cirkel for miljøet Rëfliix - Remix udføres i én arbejdsgang uden bortskaffelse og med meget begrænset tilførsel af nyt materiale. Læs mere på Remix-metoden giver minimale ulemper for trafikafviklingen. Vejreglen er primo oktober afleveret til Status for vejreglen Vejregelsekretariatet. Det forventes, at vejreglen behandles i Vejregelrådet den 15. no Derefter udestår endnu at indarbejde: En række illustrationer med eksempler Litteraturhenvisninger I -liste på revisionsprocessen, sikre løsninger mv. En endelig ordforklaring. være offentliggjort på un lende materiale kan indarbejdes, inden hø Det forventes, at hovedparten af det mang der Vejregler 7. Auditering. ringsperioden for vej reglen starter. Vejregelforslaget vil i høringsperioden NOVEMBER 2006 DANSK VEJTIDSSKRIFT 7 ø Inreco

18 Grå strækninger 0 - Er det vejen frem? Flere og flere vejbestyrelser er / de seneste år begyndt at supplere sortpletarbejdet med udpegning, analyse og udbedring af grå strækninger, og det grå strækningsarbejde er også angivet som et af virkemid/erne i Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan Hver ulykke er én for meget. / denne artikel drøftes det, hvorvidt dette er en hensigtsmæssig udvikling. At adjunkt Michael Sørensen, Aalborg Universitet, Tratikforskningsgruppen michael plan.aau.dk Spørgsmålet I løbet af de sidste omkring 10 år er det grå strækningsarbejde kommet til at indgå som en større og større del afdet stedbundne tra fiksikkerhedsarbejde i det åbne land i flere og flere vejbestyrelser for især det overord nede vejnet. Denne udvikling ses ikke kun i Danmark, men også i flere af de andre mest trafiksikre lande som blandt andet Norge og Tyskland. Dette er primært sket som en reaktion på, at sortpletarbejdet ikke længere er så effektivt, som det tidligere har været, idet mangeårigt sortpletarbejde har betydet, at de værste sorte pletter er blevet udpeget og udbedret. Samtidig gælder det, at der på stræk ninger i det åbne land sker mange alvor lige uheld. I 2005 udgjorde eksempelvis de trafikdræbte på disse strækninger 58% af samtlige dræbte. Her er der således et stort potentiale for at reducere antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne. Imidlertid er spørgsmålet, om hvorvidt der i det hele taget findes sande grå stræk ninger på vejnettet, og hvordan det grå strækningsarbejde i givet fald skal gribes an, ikke blevet undersøgt systematisk eller be svaret i tilfredsstillende grad hverken her i landet eller på internationalt niveau. Dette spørgsmål søges derfor besvaret i nærvæ rende artikel på baggrund af resultater fra et udført Ph.d.-projekt, jævnfor faktaboks. Undersogelsesmetode På trods af, at det grå strækningsarbejde indgår som en væsentlig del af det stedbundne trafiksikkerhedsarbejde, findes der i Danmark ikke en fælles, entydig og brugbar definition af begrebet, og der er ikke ble vet formuleret en overordnet filosofi for ar bejdet. Endeligt er der ikke blevet udviklet konkrete metoder til udpegning, analyse og udbedring af grå strækninger. For at undersøge om det overhovedet gi ver mening at arbejde med grå strækninger, er det derfor nødvendigt først at definere, hvad en grå strækning er, og hvordan den skal identificeres. For at klarlægge dette er der indled ningsvis i projektet foretaget litteraturstu dier af gældende danske nationale og amtslige trafiksikkerhedsplaner og -projekter, eksisterende strækningsbaserede metoder i EU-landene, Norge og USA samt historiske og videnskabelige artikler, rapporter og læ rebøger fra Dette er suppleret med interview med trafiksikkerhedsmedar bejdere fra Vejdirektoratet og samtlige dan ske amter. Formålet med dette har været at få ideer til, hvordan en dansk metode til udpegning af grå strækninger bør være for både at være teoretisk velfunderet og anvendelig i prak sis. På denne baggrund er der formuleret en række generelle metodeanbefalinger. Med udgangspunkt i disse er der foretaget en konkret metodeudvilding af en kategori- og alvorlighedsbaseret udpegningsmetode hen holdsvis afprøvning og vurdering af meto den i konkrete cases, hvor der er foretaget udpegning, analyse og udbedring af grå strækninger i Ringkøbing og Viborg amter. Filosofien for det grå strækningsarbejde Inden det kan anbefales, hvordan grå stræk ninger skal defineres og udpeges, er det nødvendigt først at få klarlagt, hvad filoso flen for det grå strækningsarbejde bør være, idet dette har afgørende betydning for ud pegningsfasen. Her formuleres den grundlæggende filosofi for arbejdet for det første som en kombination af det overordnede princip for sottpletarbejdet henholdsvis tilgangen i mass action. Det skal forstås på den måde, at arbej det både skal have en heibredende og tilba geskuende karakter og en forebyggende og fremadskuende karakter. Her gælder det, at selve udpegningsfasen skal baseres på regi strerede uheld, og derved far en tilbagesku ende karakter lignende sortpletmetoden. Derimod får analyse- og løsningsfasen en både tilbage- og fremadskuende karak ter, idet det her anbefales, at der ikke kun tages udgangspunkt i uheldene, men også i generelle problemer og løsning af disse i form af standardfo rbedri nger. Dette tænkes blandt andet gjort ved, at helbredende for anstaltninger på uheldslokaliteter bredes ud på hele strækningen. For det andet er filosofien, at der skal fokuseres på de alvorligste uheld, og at disse skal undgås ved at reducere uheldsrisikoen for alvorlige uheld eller ved at reducere ska desrisikoen. Filosofien er endelig, at uhelds og skaderisikoen skal reduceres ved brug af vejtekniske virkemidler rettet mod både stedbundne og ikke deciderede stedbundne problemer ved at gøre vejen tilgivende og selvforklarende. Kategori og alvorlighedsbaseret udpegning Det anbefales, at der foretages en kategoriog alvorlighedsbaseret udpegning således, at 8 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2006 NOVEMBER

19 Tlf Tlf Odense Skibhusvej 52A Carl Bro - virkelighed Glostrup Granskoven 8. Tlf Tlf Tlf Aalborg SV 8240 Risskov 6000 Kolding Sofiendaisvej 94 Nordlandsvej 60 Kokbjerg 5 Når strukturreformen træder i kraft, skal de kommunale veje og vejforvaltning erne samles og fungere som sammenbragte børn en ny familie. effektivt at få overblik over den nye Der er derfor behov for hurtigt og vi får dem til at fungere som en helhed få en snak om bla. Mød os på vores stand på Vejforum og Offentligt privat sammenspil Asset Management Organisering af drift Trafikstrategi og trafikplanlægning Trafiksikkerhed Kollektiv trafik Vejforvaltning NOVEMBER 2006 DANSK VEJTIDSSKRIFT 9 Intelligent Solutions Carl Bro

20 0 Vægt for uheld med dræbte og alvorligt tilskadekomne for kategori k 17, (36,3) V(k) Registreret eller gennemsnitlig uheldstæthed for materielskadeuheld UHT. Registreret eller gennemsnitlig uheidstæthed for uheld med lettere tilskadekomne kategorier i hver af de 50 definerede vej- og kostninger, der er forbundet med disse per ninger tages der udgangspunkt i de trafi nødvendig, da den af Transport- og : Registreret eller gennemsnitlig uheldstæthed for uheld med dræbte og alvorligt tilskadekomne Denne kombination er fundet for motorkoretøjsskader. det gennemsnitlige antal tilskadekomne af trafikkategorier, og de gennemsnitlige om lerelaterede forsikringsskadesudbetalinger køkonomiske enhedspriser, mens der ved trafikøkonomiske enhedspriser og materia de materialerelaterede uheldsomkostninger tages udgangspunkt en i kombination af Ved de personrelaterede uheldsomkost som, jævnfør tabel I, vægtes på baggrund af forskellig alvorlighed i de tre alvorligheds sonskader. RPI = RVUHT GVUHT VUHT: Uheldsomkostningsvægtet uheldstæthed, enten registreret eller gennemsnitlig (4,29) RPI: Reduktionspotentialejndeks = ,70 (0) GVUHT: Gennemsnitlig uheldsomkostningsvægtet uheldstæthed for den givne kategori k = 0,96-11,85 VUHT (V(k)hcId alv UHTuheld atv +(Vlk>hld et V uo uo uo, V - UOuheId = + Xiv) + (POiet + MOUhCId v (POd,bt (POi X) UOoheId = (PO e UO,,hed,nter,eI = MOuheld UHT held let (V>k)uheid materiel UHThId materiel> RVUI-lT: Registreret ut-ieldsomkostningsvægtet uheldstæthed for den givne strækning = 0-20,75 (3,50) Forklaringer: 1, x) + MOUh,d Uheldsomkostninger: uo._ uo.,_ - uo,=., Vægte: Uheldsomkostningsvægtet uhelcfstæthed: Reduktionspotontialeindeks: 10 DANSK VEJTIOSSKRIFT 2006 NOVEMBER nemsnitlige uheldsomkostninger for de tre uheldskategorier for de givne vej- og trafikkategorier. Disse tætheder vægtes i henhold til de gen tere tilskadekomne og materielskadeuheld. sn itlig uheldsomkostningsvægtet uheldstæt matiske inddragelse af alvorlighed være en angivne formler. ningsudpegninger. Ligeledes vil den syste strækningernes reduktionspotentialeindeks, solut forskel mellem den registrerede og den dræbte eller alvorligt tilskadekomne, lettere i metodemæssig forbedring forhold til de danske vejbestyrelsers nuværende grå stræk Beregningen af registreret og gennem Beregningen omfatter tætheden af al vil udvildingen af en kategoribaseret ud metoder rent teoretisk er at foretrække, pegningsmetode bidrage med en væsentlig forbedring i forhold til nuværende metoder Udpegningen foretages på baggrund af gennemsnitlige uheldsomkostni ngsvægtede uheidstæthed. personskadeuheld, der er uheld med let gen af udpegningsmetoden er at få inddra Selvom modelbaserede udpegnings RPI, der, jævnfør tabel I, estimeres som ab vorlige personskadeuheld, der er uheld med Et af de væsentligste formål ved udviklin lighed inddrages. hed foretages på baggrund af de i tabel i i eksempelvis forskellige amter samrnenlig fire. Det anbefales at have et fælles udpeg Selve udpegningskriteriet er, at redukti else for begrebet, giver størst gennemslag effektive trafiksikkerhedsarbejde. nelige. og trafik som hensynet til uheldenes alvor og praksiser. rer størst uheldsbesparelse. Derudover med for den kategori, som strækningen tilhører. baserede risikomomenter samtidig med, at et uheldsniveau svarende til gennemsnittet fører kriteriet fokus på lokale og stræknings get uheldenes alvorlighed systematisk og i pågældende strækning efter udbedring får kraft overfor politikere og gør udpegninger større omfang, end det hidtil er gjort. dene i alvorlige personskadeuheld, lettere uheldsreduktion, der kan opnås, hvis den udpegningskriterium anbefales potentiel uheldsreduktion, idet det umiddelbart sik onspotentialeindekset skal være større end ningskritcrium, da det giver en fælles forstå potentiel uheldsreduktion, hvilket er den Alvorlighed Her anbefales det at inddrage alvorligheden ved, som beskrevet, at opdele uhel personskadeuheld og materielskadeuheld, såvel betydningen af generel vejudformning Strækningerne udpeges på baggrund af Blandt de forskellige principper for det formentlig giver det mest omkostnings PO: Personrelaterede omkostninger Pr. rapporterede lettere tilskadekommen = kr grund afresultaterfra de konkrete cases. landet, hvor parentes angiver middelværdi. Værdierne for RPJ og R VUHT er angivet på bag uheldsornkostningsvægtet uheldstæthed. Derudover angivelse afestimerede værdierfor hele Tabel J. Formler til beregning afreduktionspotentialeindeks samt registreret og gennemsnitlig xi: Antal lettere tilskadekomne Pr. uheld at den givne alvorlighedskategori Antal dræbte pr. uheld at den givne pr. alvorlighedskategori Antal alvorligt tilskadekomne uheld at den givne alvorlighedskategori UO,heId,,,ter,eI: Uheldsomkostning for materielskadeuheld = kr MO,,,,Id: Materialerelaterede omkostning pr. uheld = kr PO: Personrelaterede omkostninger pr. rapporterede alvorligt tilskadekommen kr POd,bt: Personrelaterede omkostninger pr. rapporterede dræbt = kr UO,,Jd et: Uheldsomkostning for uheld med lettere tilskadekomne = kr UOv,ev, Uheldsomkostning for uheld med dræbte og alvorligt tilskadekomne kr V(k)vev Vægt for materielskadeuheld for kategori k = V(k)h et: Vægt for uheld med lettere tilskadekomne for kategori k = 4,2-6,2 (5,1) foretages en kategorianalyse, hvor det givne ningsudpegning er det nødvendigt, at der kategori- og alvorlighedsbaserede stræk vejnet opdeles i en række kategorier, for For at kunne gennemføre den anbefalede Kategorianalyse flest alvorlige uheld er størst. pelvis være: der primært er beregnet til brug blandt med en fagteknisk definitionsformulering, Af hensyn til at få en fyldestgørende og fire. fagfolk. En mere populær udgave af defini Strækninger hvor potentialet for at spare den givne vej- og trafikkategori, er større end mellem byer og større kryds, hvor reduktions skel mellem den registrerede og gennemsnitlige uheldsomkostningsvægtede uheldstæthed for ordnede vejnet i det åbne land er følgende: operationel definition er det nødvendigt tionen, som kan benyttes i forbindelse med kommunilcation til ikke-fagfolk kan eksem metode anbefales det, at den fagtekniske definition på grå strækninger på det over 2-JO km lange, homogene strækninger På baggrund af den udviklede udpegnings potentialeindekset, beregnet som absolut for Definition gerne har en længde på 2-10 km. lingspunkter. Det anbefales, at stræknin i kategori efterfølgende benyttes som opde ling. For at sikre homogenitet skal ændring delingspunkter for at få en forståelig opde Byer og større kryds benyttes som op hensyn til årsdøgntrafik, netart, antal ko strækningerne skal være homogene med melsesvis ensartet kategori. Det vil sige, at respor, randbebyggelse, hastighedsgrænse ne. Vejnettet opdeles i strækninger med tilnær samt tilstedeværelse af cykelsti og kantba Strækningsopdeling og -længde brug som vægtningsgrundlag. regning af de materialerelaterede trafikøko nomiske enhedspriser gør disse uegnede til Energiministeriet benyttede metode til be