Mod bedre viden. AGORA - tidsskrift for forskning, udvikling og idéudveksling i professioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mod bedre viden. AGORA - tidsskrift for forskning, udvikling og idéudveksling i professioner"

Transkript

1 AGORA - tidsskrift for forskning, udvikling og idéudveksling i professioner Mod bedre viden En antologi om erfaringerne i videncentrene i CVU Storkøbenhavn beskrevet af medarbejderne af Udviklingsforum CVU Storkøbenhavn Marts

2 Agora nr 11 marts 2008 Redaktionelle rammer for AGORA - tidsskrift for forskning, udvikling og idéudveksling i professioner. Med tidsskriftet AGORA søger CVU Storkøbenhavn at fremme videndeling med forskere, praktikere og ledere i professionsområderne samt undervisere og studerende i grund-, efter- og videreuddannelse. Ansvarshavende: Peter Nygaard Mikkelsen Redaktører af dette nummer: Birte Gudiksen - Videncenter for læring og voksenuddannelse (tidl. Videncenter for ungdomspædagogik), Elvi Weinreich - Videncenter for didaktik og professionsudvikling (tidl. Videncenter for ledelse og læring) og Per Arne Rasmussen - Videncenter og it og læring "Agoraen er det offentlige rum, hvor videnskaben møder offentligheden og hvor offentligheden taler tilbage til videnskaben. Det er domænet ( ) hvor socialt robust viden fortsat testes i mens den er i færd med at blive mere robust. Hverken stat eller marked, hverken eksklusivt privat eller eksklusivt offentlig. Agoraen er stedet hvor samfundsmæssige og videnskabelige problemer udkrystalliseres og defineres og hvor det forhandles, hvad der kan accepteres som en løsning (Re-Thinking science: Knowledge and the Public in an Age of Public uncertainty Polity 2001) Side 2 af 69

3 Forord Nye store uddannelsesinstitutioner er uden særlig bevågenhed af den store offentlighed ved at vokse frem her i februar Med studentertal på op til vil det udgøre nye rammer sammenholdt med de hidtidige CVUer ikke mindst, når man sammenligner med de mange små uddannelsessteder, der stadigt er i funktion. Professionshøjskolerne skal kick-starte det samme projekt med at internationalisere og kvalitetssikre uddannelserne, som også CVUer skulle, jf. ambitionen i Undervisningsminister Ole Vigs Uddannelsesredegørelse fra 1997: En massiv national satsning på grunduddannelse, tilbagevendende uddannelse og forskning som et afgørende konkurrenceparameter i viden- og læringssamfundet og som det afgørende fundament for individualitet, fællesskab, demokrati og samfundsmæssig stabilitet. Men er der så større chance for at projektet lykkes i denne omgang, eller er politikerne blot for utålmodige? På nogle områder vil Professionshøjskoleloven gøre en stor forskel. Fra CVU-lovgivningens tvetydige styring, hvor man reelt bibeholdt de enkelte uddannelsespartnere seminarier mv. som en slags semiinstitutioner med egne (studie)bestyrelser, vil der nu blive klar entydighed i ledelsen. Derimod har lovgiverne ikke nødvendigvis bevæget sig fremover hvad angår Professionshøjskolens opgaver. Fra CVUerne tre kerneopgaver; grunduddannelse, efter/videreuddannelse og videncenterfunktion, er der nu kun én kerneopgave professionsbacheloruddannelse samt efter- og videreuddannelse i tilknytning hertil. Hertil kommer mere bløde formuleringer om videncenterfunktionen, herunder at (e)n professionshøjskole har udviklingsarbejde som en selvstændig opgave. Men med en sådan nedtoning risikerer opgaven at blive reduceret til et meget snævert uddannelsesperspektiv, hvor man mister et bredt perspektiv af livslang læring for professionerne, der også omfatter mere praksisnære kompetenceudviklingsformer, såsom organisationsudvikling, teamudvikling og arbejdspladslæring. Udviklingsformer, som CVUerne i voksende udstrækning har arbejdet med i tæt dialog med både aftagere og professioner. Til støtte for etableringen af de nye professionshøjskoler og samtidigt gøre nytte af de nuværende videncentererfaringer har vi valgt at dette 11. nummer af Agora skal være en antologi om 6 års arbejde i CVU Storkøbenhavns videncentre. Processen med at konstruere videncentre har været vanskelig, men også særdeles spændende. Målet for videncentrene har ændret sig undervejs, men det skulle det jo også, mål er jo ikke konstante men dynamiske. Målet er derfor ikke nået, men mange interessante mål er alligevel passeret, et udvalg af disse bliver præsenteret i de følgende artikler. Tak til bidragyderne for at samle trådene og væve nye mønstre til gavn for det fremtidige videncenterarbejde i professionshøjskolerne. God fornøjelse. Jørgen Thorslund, Udviklingschef i CVU Storkøbenhavn Side 3 af 69

4 Indhold 0 - Hvad var det nu egentlig vi ville? Hvilken viden kommer der ud af et videncenter?... 6 Videncentrenes grundlag... 7 Fra vision til virkelighed... 8 Betingelser for videnproduktion... 9 Videnskabelse som samarbejde mellem videncentre, uddannelser og praksisfelter Betingelserne for videnskabelse forandres hele tiden Videncenterkonsulentens kompetencer Artiklernes rækkefølge den indbyrdes sammenhæng: Omveje, genveje og hårde opbremsninger Om at starte Ministeriets mål og visioner Økonomisk bæredygtighed og indtægtsdækket virksomhed Ansøgningen Projekterne Organisationsplan De tre dilemmaer Om at sætte foden i døren Om at finde sit genstandsfelt Et CVU-internt perspektiv Et eksternt perspektiv At finde genstandsfeltet Om at forankre viden i et videncenter Et fagligt fællesskab Hvordan udvikler man viden i et videncenter? En afgrænsning af videncenterets felt Når man opdager at der også er en omverden og ikke kun et center! Og hvad så? Om at slutte Videncentre og grunduddannelser Indledning Projektet: Fremme af evalueringskulturen i folkeskolen Styrket evaluering og nationale test Pædagogiske læreplaner i dagtilbud for børn CAND naturfagsdidaktik En analysemodel Studerende som aktører i vidensinfrastrukturen Videncenterfunktion og udviklingskultur Side 4 af 69

5 Studerende undersøger videncenterets udviklingspraksis Studerende bidrager til udvikling af portfolio i læreruddannelsen Studerendes inddragelse i et EU-projekt Bachelorer på spil i uddannelse og profession Studerende i diplomuddannelsen retter kritisk blik på praksis Dilemmaer og konflikter Perspektiver Hvornår lykkes udviklingsprojekter? Indledning Hvad er et udviklingsprojekt? Et eksempel ud fra et udviklingsprojekt Udviklingsprojekter lykkes når Undersøge egen praksis Tid Resurser Ejerskab Ledelsens opbakning Videncenterkonsulenter som proceskonsulenter Redskaber til forandring Hvad vil forandring sige? Er erkendelsesformen ændret? Er italesættelsesformen ændret? Er der en vis overensstemmelse mellem italesættelserne og praksissen? Hvad er udviklingsviden? To typer af projektformuleringer to slags viden Efterskrift Side 5 af 69

6 0 - Hvad var det nu egentlig vi ville? Hvilken viden kommer der ud af et videncenter? Birte Gudiksen - Videncenter for læring og voksenuddannelse (tidl. Videncenter for ungdomspædagogik), Elvi Weinreich - Videncenter for didaktik og professionsudvikling (tidl. Videncenter for ledelse og læring) og Per Arne Rasmussen - Videncenter og it og læring Artiklerne, i dette nummer af Agora, er i sin vorden blevet til på en studietur til Kreutzberg i Berlin. På studieturen deltog en del af videncenterkonsulenterne i Udviklingsafdelingen i CVU Storkøbenhavn. Denne gang var studieturens formål ikke at besøge og udforske højskoler, som vi havde gjort to gange tidligere, formålet var derimod at forberede os til den højskoledannelse, vi selv skulle være en del af og som ville blive en realitet pr. 1. januar Af gode grunde vidste vi således ikke, hvilken videncenterstruktur og hvilket videncenterbegreb, der ville danne rammen om videncenteraktiviteterne i den nye højskole- det ved vi heller ikke i skrivende stund. Men efter godt 6 år med videncentre inden for et CVU, havde vi som videncenterkonsulenter behov for at gøre status i forhold de erfaringer, vi i fællesskab som udviklingsafdeling har haft med at etablere, udvikle og arbejde i videncentre. På det tidspunkt vi tog af sted til Berlin bestod udviklingsafdelingen af 11 videncentre, heraf fire nationale videncentre, 17 videncenterkonsulenter, udviklingschef og souschef. De fleste var med på studieturen. Tæt på vores bopæl i Kreutzberg var der en hyggelig cafe og da vejret var smukt, og cafeen havde gode udendørsfaciliteter, ja så blev cafeen, med dens friske orangejuice og caffe latte, stedet hvor vi sammen med vores bærbare computere og inspireret af skriften på væggen Bringe einen Gedanken an einen Ort an dem er sich enfalten kann begyndte vores rejse mod den nye professionshøjskole, med en status,et øjebliksbillede, af det inspirerende arbejde, vi har været med til i videncentrene i det gamle CVU Stork. Artiklerne i bladet er på den ene side en fælles erfaringsopsamling, men vil samtidig - da videncentrene i CVU Storkøbenhavn har været forskellige og haft forskellige funktioner og arbejdsbetingelser også være udtryk for særlige erfaringer inden for de enkelte videncentre. Artiklernes indhold er således bestemt af forfatterne selv og står for deres regning. Redaktionsgruppens arbejde har alene været at udstikke fælles rammer og retningslinjer for skriftet, og skrive det indledende afsnit. Herværende skrift repræsenterer således: et tilbageblik på 6 års erfaringer med videncenterarbejde, et aktuelt billede af de funktioner og forståelser der er af videncenterarbejdet, videncenterkonsulenternes rolle samt videncentrenes placering ift. hhv. grunduddannelser, efter- og videreuddannelser og professionsfelter og Side 6 af 69

7 en pejling til mulige videncenterkonstruktioner i den kommende (eller rettere nyoprettede) professionshøjskole. Selvom artiklerne i skriftet repræsenterer sig selv, har redaktionsgruppen med forfatternes tilladelse, på tværs af artiklerne fokuseret nogle væsentligste røde tråde i forhold til videncentrenes opdrag og de erfaringer og resultater, artiklerne giver udtryk for. Der er altså tale om et øjebliksbillede ikke en evaluering ud (: Dette skrift skal imidlertid ikke opfattes som en evaluering af arbejdet igennem de seneste år. Vi indleder med at præsentere grundlaget for videncenterkonstruktionen i det CVU, vi netop har lagt bag os. Videncentrenes grundlag I Grundlag for center for videregående uddannelser i CVU Storkøbenhavn, der dannede udgangspunkt for godkendelsen af CVU Storkøbenhavn i foråret 2001 bliver ideen bag og organiseringen af CVUèt Udviklingsog Videncenterfunktioner beskrevet. Der står blandt andet som følger: I henhold til CVU-loven var formålet med CVU-Storkøbenhavns udviklingsopgaver at udvikle uddannelse og videncenteraktiviteterne. En udvikling der skal ske med forskningstilknytning og omfatte hele CVU ets virksomhed. Udviklingsaktiviteterne er således en aktivitet, der ligger bag alle uddannelses- og videncenteraktiviteter og er begrundet i ønsket om kvalitetsudvikling af disse aktiviteter Videncentrene i CVU Storkøbenhavn blev etableret med afsæt i CVU loven: et CVU udfører udviklingsopgaver og fungerer som videncenter i samarbejde med interessenter fra det arbejdsmarked, herunder de professioner, som institutionens uddannelser retter sig i mod (Paragraf 27b,stk.1) Et CVU varetager de (. Grunduddannelser,.efteruddannelser og..videreuddannelser.samt i) stk 1. nævnte opgaver med forskningstilknytning.(stk. 2) Visionen for udviklingscentrene i CVU Storkøbenhavn blev beskrevet i dokumentet Den organisatoriske ramme for: Videncentre, faglige miljøer og projekter, feb Her står: I CVU-Storkøbenhavn vil udviklingsopgaverne blive organiseret i videncentre, faglige miljøer og gennem udviklings- og forskningsprojekter Udviklingsorganiseringen tænkes at tilgodese en række institutionelle mål gennem at: indhente, udvikle og anvende ny viden særligt på tværs af professionsområderne identificere behovet for kompetenceudvikling på tværs af professionerne initiere, koordinere og organisere eksisterende og nye grund -, efter - og videreuddannelser skabe kontakt, markedsføre og udbyde konsulentydelser og efter- og videreuddannelsesforløb formidle Best practice`s og nyeste udviklingstendenser på nationalt niveau. Ovenstående indbefattede samtlige af CVU Storkøbenhavns udviklingsaktiviteter. For videncentrene gjaldt desuden, at videncentrene forventedes at blive drivkraften til at styrke CVU ets evne til at indhente, udvikle og anvende ny viden særlig på tværs af professionsområderne. Side 7 af 69

8 Kendetegnene ved videncentrene skulle være: solid faglig forankring kontinuerligt arbejde med aktuelle vidensområder CVU ets valg af faglige indsatsområder Det blev endvidere præciseret at kravet om den solide faglige forankring ville komme til at indebære at videncentrene måtte basere sig på velkvalificerede medarbejderes eksisterende ekspertise og netværk. Der ville dog blive tale om en afbalancering af to delvis modstridende hensyn: ønsket om udvikling af det nye kontra styrkelse af det allerede velkendte. Slutteligt lå der også en forventning om at videncentrene skulle kunne bidrage væsentligt til at understøtte ny institutionstype med fokus på professionsområder og professionsuddannelser. Dette blev bl.a. gjort ved at forpligtige CVU Storkøbenhavn til at samtænke grund-, efter- og videreuddannelse. Videncentrenes udviklingsopgaver blev kort beskrevet som at skulle forestå: indsamling bearbejdning, og ikke mindst formidling af viden med henblik på at yde bidrag til støtte og sikre tilstrækkelig kvalitet indenfor det udvalgte område, videncentret dækkede. Medarbejdere tilknyttet videncentrene skulle tage sig af undervisningsopgaver konsulentopgaver udviklings- og forskningsopgaver Udover de opgaver, som er angivet i lovgivningen, har det været centralt i CVU Storkøbenhavn videncenterbegreb at skabe sammenhæng mellem grund-, efter- og videreuddannelser, videncentre og professioner/praksisfelt. Det betyder også at videncentrene har haft en række væsentlige funktioner, der rakte ud over de enkelte videncenters umiddelbare formål og opgaver. Som eksempel på disse funktioner kan nævnes udarbejdelse af ansøgninger til udviklingsprojekter og deltagelse i atlashusarbejde vedr. etablering af efteruddannelsesaktiviteter. Fra vision til virkelighed Her 6 år efter de første videncentre blev etableret, har det været oplagt at gøre status; mere konkret at stoppe op, reflektere og dokumentere forskellige dele af det arbejde, der har foregået og stadig foregår i videncentrene. Dokumentationen skal som nævnt ikke betragtes som en evaluering op imod nedskrevne mål eller effektmåling. Derimod indeholder artiklerne fortællinger, som analyserende og reflekterende belyser livets gang i videncentrene, rollen som videncenterkonsulent, videncentrenes funktion og betydning. Det siger sig selv at artiklerne som sådan ikke rummer den samlede historie om videncentrene som helhed, men derimod bliver læseren præsenteret for en række nedslag som ikke desto mindre kan siges at være dækkende for de erfaringer, vi i CVU Storkøbenhavn har oparbejdet omkring videncenterarbejdet. Side 8 af 69

9 Erfaringer OG diskussioner af videncenterarbejdet som vi hermed giver videre. Artiklerne sætter fokus på de forskellige vilkår hvorunder centrene har etableret sig, herunder arbejdet med at producere og udvikle viden, aktiviteterne i videncentrene og videncenterkonsulentens kompetencer og rolle. I al deres forskellighed er der dog alligevel fire elementer i artiklerne, der på flere måder relaterer sig til de forventninger, der har ligget til videncenterfunktionen. Disse kan beskrives som følgende spørgsmål der søges besvaret i artiklerne: hvordan viden kan forstås, produceres og kommunikeres, hvordan samarbejde med praksisfeltet kan etableres, hvordan det at være et videncenter kræver kontinuerlige forhandlinger såvel indadtil, som udadtil i organisationen og hvilke kvalifikationer og kompetencer videncenterkonsulenten i videncentret skal besidde og ikke mindst beherske. Grundlæggende har erfaringerne med videncentrene både været udfordrende og krævende, spændende og betydningsfuldt både for den enkelte, men også generelt for CVU et og professionerne, men det har også været et arbejde, der har synliggjort en række problemstillinger og dilemmaer. Betingelser for videnproduktion I oplægget til videncentrene lå der en forventning om at videncentrenes opgave var at indsamle, bearbejde og ikke mindst formidle viden. I fortællingerne opstår der en problematisering af denne rationelle og til dels objektive forståelse af viden. For som nogle af forfatterne udtrykker det: Hvad er videncentrets rolle, når der skal produceres, ledes efter og formidles viden? Har videncentret en neutral rolle, eller skal videncentrene påtage sig rollen som bevidst udvælgende den rette viden med afsæt i et bestemt videnskabsteoretisk ståsted? Hvis ja, peger artiklerne på at denne udvælgende rolle skal realiseres i samspillet med brugerne således at opgaven i dette samspil ikke kun bliver en formidlings-, men også en dannelsesopgave, hvor der lægges vægt på, at brugerne også opnår evnen til at forholde sig kritisk reflekterende såvel til de politiske budskaber som til teoriers opståen og relevans. De enkelte videncentre er etableret med forskellige grundlag og begrundelser: nogle videncentre er således opstået på baggrund af etablerede faglige miljøer, som hermed allerede rummede en spidskompetence, der var stærk nok til at formulere et indhold som man kunne bevæge sig ud i verden med; andre blev så at sige allerede i fødslen formuleret med et indhold, i hvert fald en overskift som der skulle fyldes mere indhold på; og atter andre videncentre er opstået som følge af et ønske om at skabe faglige miljøer og dermed opmærksomhed på særlige felter. Det er ikke nødvendigvis brugerne, dvs. CVU ets uddannelser eller de professioner, CVU et uddanner til, der har formuleret grundlaget for de enkelte videncentre historisk har de første videncentre da også kunnet etablere sig med en vis frihed ift. at kunne oparbejde en viden og en kompetence, som siden måtte vise sig om den holdt vand. Dvs. videncentrene har i starten ikke nødvendigvis skullet forholde sig til om der var et marked, til gengæld er det gennem årene blevet mere tydeligt at videncentrenes begrundelse også Side 9 af 69

10 handler om, at der er et marked: dvs. at det har stor betydning, at den viden og kunnen man har som videncenter reelt bliver efterspurgt i uddannelserne, i praksisfeltet og eller ligger højt i de politiske prioriteringer. Videncentrene er dermed løbende blevet mere markedsgjorte i den betydning, at videncentrene dels har skullet hente mere og mere finansiering ind ved at kunne sælge sine ydelser som en vare, dels er genstandsfelterne for videncentrene blevet mere og mere defineret af prioriteringer i det politiske niveau. Der ligger klart et dilemma her, fordi det enkelte videncenter og den enkelte videncenterkonsulent må navigere i et felt, hvor der er mange interesser på spil, interesser som ikke altid er overensstemmende. Dette bliver også tematiseret i artiklerne: Den viden, som produceres i videncentrene, må nødvendigvis forholde sig både til, hvad der konkret giver mening i uddannelserne, i praksisfeltet, men også til hvad der politisk er opportunt: hvad der faktisk gives midler til. Uden at man dermed giver køb på sin integritet, eller retten til at indtage en kritisk position. Men det understreger i hvor høj grad videnskabelse foregår i et felt af løbende forhandling, hvor videncentrene meget ofte positionerer sig som den aktør i feltet, der skal forsøge at få de modstridende interesser og meningstilskrivelser til at komme overens. Fortællingerne at denne position er et vilkår, men både krævende og kompleks at indtage. Det tematiseres ligeledes i mange af artiklerne at den viden, som videncentrene udvikler og producerer yderligere skal måles og vurderes/valideres på en anden måde end den universitære viden. I videncentrene udvikles og produceres udviklingsviden og praksisviden, anvendelsesorienteret viden, som netop karakteriseres af ikke at være statisk, men er viden som hele tiden ændres fordi der kommer ny viden til OG fordi denne viden til stadighed er til forhandling! Så meget desto mere grund til at holde tungen lige i munden, når man er videncenter! Videnskabelse som samarbejde mellem videncentre, uddannelser og praksisfelter Samarbejdet med praksis, repræsenteret ved studerende og medarbejdere i praksisfeltet, er et tilbagevendende tema i fortællingerne. Ligesom forventningerne oprindeligt var, at videncenterkonsulenterne skulle varetage undervisningsopgaver, konsulentopgaver, udviklings- og forskningsopgaver i grund efter og videreuddannelse og ikke mindst professionsfeltet, dokumenterer fortællingerne at disse opgaver varetages i udstrakt grad. Men igen viser det sig, at når målet er at udvikle og samskabe ny viden, så dukker kompleksiteten op til overfladen. For hvordan skabe udviklingsrum hvor studerende og medarbejderne fra praksisfeltet i et tæt samarbejde med videncentrets medarbejdere kan udvikle ny viden, opnå ny erkendelse og herudaf skabe nye handlealternativer? Forfatterne er enige om, at det kræver både et fælles engagement, tid, resurser, gensidig tillid og respekt. Når indsatsen udføres i praksisfeltet præciseres det desuden som et meget væsentligt element, at det er nødvendigt at have ledelsens opbakning. Det er her konsulentens kompleksitetshåndtering bliver en uundværlig kompetence. Den formidlende og producerende del af rollen træder til dels i baggrunden og i stedet dukker procesrollen op som forgrund. Det at kunne iværksætte og vedligeholde udviklingsprocesser bliver herved en væsentlig kompetence at erhverve sig som konsulent. Er denne kompetence ikke tilstede, kan konsulenten meget vel komme ud for, at der ikke bliver handlet og udviklet viden i det mulighedsrum / udviklingsrum, hun troede, der var blevet skabt. Side 10 af 69

11 I denne forbindelse skal det medtænkes, at der ved mange opgaver også befinder sig en rekvirent, der kan være styret af forskellige politiske holdninger. Historisk er videncentrenes opgaver således blevet mere defineret igennem forskellige politiske tiltag både på det uddannelsesmæssige og pædagogiske område. Begge elementer har konsekvens for den videnskabelse, der foregår i det enkelte videncenter. Betingelserne for videnskabelse forandres hele tiden Igennem de sidste 6 år er der sket en del udskiftning i både antallet og temaerne i videncentrenes arbejdsfelt. Forventningerne var at videncentrene skulle være solidt faglig forankret og kontinuerligt skulle arbejde med aktuelle vidensområder, der viste CVU ets skiftende valg af faglige indsatsområder. Man kunne således godt konkludere, at det har været den enkle baggrund for ovenstående åbne-lukke - aktivitet. Artiklerne nuancerer dog denne forståelse. Der synes således, på trods af at centrenes tema fremstår aktuelt og fagligt forankret, at være svære odds i relation til overlevelse. Managementprincipperne har til tider kronede dage, i hvert fald når et videncenter planlægger sine overlevelsesstrategier, for her handler det om, at kunne vise sin nytteværdi, gerne både indadtil og udadtil i organisationen. Hvad der måske er endnu mere væsentligt er, at videncenterkonsulenten skal være opmærksom på, at overlevelse ikke kun handler om at kunne forhandle sig frem til overlevelse 3 år af gangen, tværtimod er overlevelsesgarantien sat ud af drift. Det har som konsekvens, at videncenterkonsulenten også skal kunne beherske kompetencen til kontinuerligt at indgå i forhandlinger med centrets nuværende og fremtidige, interne og eksterne partnerskaber. Aftaler og beslutninger er nemlig ikke stabile milepæle, men derimod dynamiske mål, der kan og må forventes at skulle tages op til drøftelse, når der indadtil eller udadtil i organisationer sker fx lovmæssige, organisatoriske, ledelsesmæssige og økonomiske ændringer. Videncenterkonsulentens kompetencer Det er allerede nævnt at konsulentens skal kunne kompleksitetshåndtere, altså formå at gøre det komplekse overskueligt, så valg kan træffes og nuancere det forsimplede, således at en for kraftig reduktionisme undgås. Ligeledes er kompetencen til at beherske rollen som proceskonsulent og forhandler blevet nævnt. I fortællingerne ligger der dog også mere eller mindre eksplicit en fokusering på, hvordan videncenterkonsulenten kontinuerligt udvikler sin metodiske kompetence. Man fødes jo netop ikke videncenterkonsulent, men man bliver det efterhånden. I grundlaget for videncentrene tales der som nævnt om solid faglig forankring. Hvem er så det, der skal sikre videncentret denne forankring? Sådan som videncentrene har udviklet sig, er det videncenterkonsulenten der i mange tilfælde er den, der må siges at repræsentere videncentrets solide faglige forankring. Men hvordan skabes der så rum og rammer for at denne solide faglige forankring, som jo blandt andet må handle om en solid, bred og aktuelt metodekompetence holdes ved lige? I artiklerne berøres dette emne mere eller mindre eksplicit med en beskrivelse af hvordan metodekompetencen søges opøvet i praksis, hvordan mødet med praksis forventninger til metodens muligheder, kan skabe frustrationer men ikke mindst problematiseres det i fortællingerne, at en solid metodekompetence også kræver tiden og rummet til fordybelse, fornyelse, forskning- og udviklingsaktivitet på videncenterkonsulentens egne præmisser. Krav som åbner op for, bare et af de mange dilemmaer, der også viser sig i fortællingerne, dilemmaet om videncentrets økonomiske råderum. Side 11 af 69

12 Artiklernes rækkefølge den indbyrdes sammenhæng: De enkelte artikler i skriftet kan læses hver sig og uafhængigt af hinanden. Konkret har hver af de fire hovedartikler taget sit udgangspunkt i et emne, som en gruppe videncenterkonsulenter har besluttet at mødes om og skrive inden for. Det har så været redaktionsgruppens opgave at forsøge at lave nogle rimelige fælles rammer, give løbende feedback og sætte artiklerne ind i en given rækkefølge, der kunne føles logisk selvom artiklerne ikke forholder sig til hinanden eller tager over for hinanden. Redaktionsgruppen har derfor valgt at lade rækkefølgen gå i en bevægelse indefra og ud: fra videncentret som en enhed i sig selv til videncentret som samarbejdspartner og parthaver i CVU ets øvrige aktiviteter: Uddannelserne og professionerne. Den første artikel Omveje, genveje og hårde ombremsninger - tager således udgangspunkt i selve videncentrenes etablering og opbygning: Hvad vil det sige at blive et videncenter? Artiklen består af fire forskellige fortællinger fra hvert sit videncenter som har historisk forskellige udgangspunkter, med en fælles indledning og afslutning. Den følgende artikel Videncentre og grunduddannelser tager som titlen antyder fat omkring videncentrenes betydning for grunduddannelserne. Ved hjælp af cases fra tre videncentre belyses dette i et dynamisk perspektiv. Den tredje artikel Studerende som aktører i vidensinfrastrukturen belyser ligeledes gennem forskellige cases, hvorledes studerende, fra grunduddannelser OG fra efter- og videreuddannelser i CVU et, har en væsentlig betydning for videnskabelse og videnformidling også i videncentrene. Og sidst belyses gennem en eksemplarisk case videncentrenes funktion ift. videnskabelse i praksisfeltet i artiklen Hvornår lykkes udviklingsprojekter. Side 12 af 69

13 1 - Omveje, genveje og hårde opbremsninger - et tilbageblik på opbygning og udvikling af videncentre i CVU Storkøbenhavn Vi er en lille gruppe videncenterkonsulenter, som har fundet det interessant at se på de særlige problemstillinger, der har fyldt i opbygningen af vidnecentre i CVU Storkøbenhavn. Hvad er vores erfaringer med videncenterorganisering, videncenterfunktion og videncenterudvikling? Hvordan har vi arbejdet i og med videncenteropgaven? For nogle er det et arbejde som er under fortsat udvikling, og meget er stadig til diskussion. De fire videncentre vi fortæller fra har hver sin historie. Et videncenter var med fra starten i 2002 hvor CVU Storkøbenhavn etablerede sig. Et andet videncenter har skiftet fokus og sammensætning undervej og det nationale videncenter har kun et år på bagen. Vores genstandsfelter er kun lidt sammenfaldende og vores organisering har været og er fortsat yderst forskellige. For nogle videncentre gælder et VI, og for andre er der mere enegang eller der er tale om at opgaver følger personer. Dette medfører at videncenterkonsulenterne får forskelligartede opgaver og funktioner alt afhængig af de enkelte videncentre. Videncentrene i CVU Storkøbenhavn er samlet i en udviklingsafdeling. Det vil sige at vi er en samlet organisatorisk enhed hvorfra videncentrene udgår. Her spejler vi hinandens erfaringer samtidig med at vi udvikler videncentrene i forskellige retninger Dette kapitel er opbygget med udgangspunkt i fire fortællinger om, hvordan vi hver især i de enkelte videncentre har grebet opgaven - at lave videncentre an. Hvert center sin historie og sit tilbageblik, hvordan var det nu det var og samtidig en beretning om de veje vi har gået for at være der hvor vi er i dag. Der kan være tale om at vi kører af omveje, genveje, laver U-vendinger og hårde opbremsninger for alle at nå i mål - et mål som vi i videncentrene og i det samlede CVU definerer. Der er også eksempler på at vi er blevet omdirigeret undervejs enten af interne eller eksterne årsager. Vore fortællinger giver derfor et indblik i den organisationsudvikling det har været at opbygge og udvikle videncenterindhold og funktion. I den første artikel er det vores nyeste videncenter, som præsenterer sig og sin problemstilling, nemlig hvordan man organiserer sig, så man kan leve op til de målsætninger som centeret har sat sig, og som kan vise sig at være svære at få til at fungere i praksis. I den anden artikel er det spørgsmålet om en særlig videncentermetode, som er i fokus. Hvordan skal man agere som videncenterkonsulent, og hvordan kommer man i kontakt med andre inden for feltet samt brugere af feltet. I den tredje artikel er det genstandsfeltet, altså indramningen af det særlige faglige felt, når først centeret er konstitueret og skal til at arbejde, som er kerneproblematikken. Og i den sidste artikel er det spørgsmålet om forankring af viden i et videncenter som fylder. Forankring handler i denne artikel om at finde et fælles ståsted, et fælles fundament hvorfra viden kan udgå og ikke mindst samles. Side 13 af 69

Workshop CVU-sektorens videncentre et mødested for produktion af udviklingsviden, kompetenceudvikling og organisatorisk læring?

Workshop CVU-sektorens videncentre et mødested for produktion af udviklingsviden, kompetenceudvikling og organisatorisk læring? Workshop CVU-sektorens videncentre et mødested for produktion af udviklingsviden, og organisatorisk læring? Torsdag den 26. oktober 2006 kl. 9-16 Symbion Jørgen Thorslund Udviklingschef CVU Storks Strategi

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Videncentre skal udvikle velfærd

Videncentre skal udvikle velfærd Videncentre skal udvikle velfærd Undervisningsministeriets videncenterpulje har bidraget til at redefinere erhvervsakademiernes og CVU ernes rolle i forhold til det omgivende samfund. Formand for videncenterpanelet

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Kronik Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Laust Joen Jakobsen En stærk sammenhæng mellem forskning, videreuddannelse og grunduddannelse er helt central for professionshøjskolerne.

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Den røde tråd Dragør Kommunes strategi for børns overgange fra børnehave til skole.

Den røde tråd Dragør Kommunes strategi for børns overgange fra børnehave til skole. Den røde tråd Dragør Kommunes strategi for børns overgange fra børnehave til skole. Den Røde Tråd er Dragør Kommunes strategi for børns overgange fra børnehave til SFO, børnehaveklasse og 1. klasse. Strategien

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB

BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB Videnscenter for udsatte børn og unge Juni 2010 BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB TRE BØLGER AF VIDENSCENTRE Videnscenter for socialt udsatte børn og unge er led i den tredje bølge af videnscentre.

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Ny drejebog for indskolingen. Peter Mikkelsen og Dorrit Christensen. CESOB

Ny drejebog for indskolingen. Peter Mikkelsen og Dorrit Christensen. CESOB Ny drejebog for indskolingen Peter Mikkelsen og Dorrit Christensen. CESOB Målet med projekt Den Røde Tråd 1. At udvikle et fælles fagligt fundament for resiliens fremmende læringsmiljøer 2. At det fælles

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Indhold UCL og partnerskaber................................side 3 Etablering og vedligeholdelse..........................side

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

PRÆSENTATION AF CENTRET

PRÆSENTATION AF CENTRET PRÆSENTATION AF CENTRET Et nationalt videncenter Nationalt Videncenter for Læsning Professionshøjskolerne drives i fællesskab mellem landets syv professionshøjskoler. Det er juridisk, økonomisk og organisatorisk

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Året 2010 - Indledning

Året 2010 - Indledning EVU 2010 (1) Året 2010 - Indledning - Resultat (Stigning i omsætning stigning i omkostninger) - Revision af diplom - Akkreditering (pilotprojekt) - Evalueringer - Administration - Større projekter EVU

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF

JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF DYNAMISK UDVIKLINGSCHEF TIL GREVE KOMMUNE Er du god til strategisk udvikling af medarbejdere og organisation? Og er du stærkt processuelt forankret og har talent

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015 Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015 Roskilde Handelsskole definerede i 2008 en strategi for perioden 2008 2010. Strategien kan sammenfattes i 2 ord værdifuld vækst. Siden 2008 har

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

Notat. Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag

Notat. Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag Notat Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag Ved en ændring af institutionslovgivningen er der fra januar 2014 indført krav om, at professionshøjskoler og erhvervsakademier

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer i UCL Denne beskrivelsesramme er udarbejdet med afsæt i UCL s Kompetencestrategi og politik. UCL har tidligere udarbejdet en Beskrivelsesramme for udannelsesfaglige

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi 2016-19 indhold 3 4 6 8 10 12 14 Hvorfor? Hvordan? Hvorhen? Vejen til hvorhen Sammenhæng Værdi Markant hvorfor? Bedre kommunikation er med til at

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

UCSJ revideret 4/11 2008.

UCSJ revideret 4/11 2008. UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Ledelsesgrundlag KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Udgivet af: Faxe Kommune 2013 Redaktion: Center for Udvikling Layout: Rune Brandt Hermannsson Foto: Colourbox.com, Faxe Kommune Tryk: HellasGrafisk www.faxekommune.dk

Læs mere

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016 Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark Oslo 29. januar 2016 Agenda Frivilligcentrene i Danmark Finansiering Frivilligheden i en brydningstid Evaluering af Frivilligcentrene

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Udviklingscentret på EUC Sjælland

Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland skaber sammenhænge mellem den overordnede kvalitetsudvikling og udviklingen af pædagogisk praksis. Udviklingscentret understøtter løbende

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Vidensgrundlag for Ergoterapeutuddannelsen

Vidensgrundlag for Ergoterapeutuddannelsen 27-08-2009 side 1 Vidensgrundlag for Ergoterapeutuddannelsen Jette Rasmussen Studierektor 27-08-2009 side 2 Professionshøjskolernes vidensbasering Professionshøjskolen har systematisk udviklingsarbejde

Læs mere