Mod bedre viden. AGORA - tidsskrift for forskning, udvikling og idéudveksling i professioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mod bedre viden. AGORA - tidsskrift for forskning, udvikling og idéudveksling i professioner"

Transkript

1 AGORA - tidsskrift for forskning, udvikling og idéudveksling i professioner Mod bedre viden En antologi om erfaringerne i videncentrene i CVU Storkøbenhavn beskrevet af medarbejderne af Udviklingsforum CVU Storkøbenhavn Marts

2 Agora nr 11 marts 2008 Redaktionelle rammer for AGORA - tidsskrift for forskning, udvikling og idéudveksling i professioner. Med tidsskriftet AGORA søger CVU Storkøbenhavn at fremme videndeling med forskere, praktikere og ledere i professionsområderne samt undervisere og studerende i grund-, efter- og videreuddannelse. Ansvarshavende: Peter Nygaard Mikkelsen Redaktører af dette nummer: Birte Gudiksen - Videncenter for læring og voksenuddannelse (tidl. Videncenter for ungdomspædagogik), Elvi Weinreich - Videncenter for didaktik og professionsudvikling (tidl. Videncenter for ledelse og læring) og Per Arne Rasmussen - Videncenter og it og læring "Agoraen er det offentlige rum, hvor videnskaben møder offentligheden og hvor offentligheden taler tilbage til videnskaben. Det er domænet ( ) hvor socialt robust viden fortsat testes i mens den er i færd med at blive mere robust. Hverken stat eller marked, hverken eksklusivt privat eller eksklusivt offentlig. Agoraen er stedet hvor samfundsmæssige og videnskabelige problemer udkrystalliseres og defineres og hvor det forhandles, hvad der kan accepteres som en løsning (Re-Thinking science: Knowledge and the Public in an Age of Public uncertainty Polity 2001) Side 2 af 69

3 Forord Nye store uddannelsesinstitutioner er uden særlig bevågenhed af den store offentlighed ved at vokse frem her i februar Med studentertal på op til vil det udgøre nye rammer sammenholdt med de hidtidige CVUer ikke mindst, når man sammenligner med de mange små uddannelsessteder, der stadigt er i funktion. Professionshøjskolerne skal kick-starte det samme projekt med at internationalisere og kvalitetssikre uddannelserne, som også CVUer skulle, jf. ambitionen i Undervisningsminister Ole Vigs Uddannelsesredegørelse fra 1997: En massiv national satsning på grunduddannelse, tilbagevendende uddannelse og forskning som et afgørende konkurrenceparameter i viden- og læringssamfundet og som det afgørende fundament for individualitet, fællesskab, demokrati og samfundsmæssig stabilitet. Men er der så større chance for at projektet lykkes i denne omgang, eller er politikerne blot for utålmodige? På nogle områder vil Professionshøjskoleloven gøre en stor forskel. Fra CVU-lovgivningens tvetydige styring, hvor man reelt bibeholdt de enkelte uddannelsespartnere seminarier mv. som en slags semiinstitutioner med egne (studie)bestyrelser, vil der nu blive klar entydighed i ledelsen. Derimod har lovgiverne ikke nødvendigvis bevæget sig fremover hvad angår Professionshøjskolens opgaver. Fra CVUerne tre kerneopgaver; grunduddannelse, efter/videreuddannelse og videncenterfunktion, er der nu kun én kerneopgave professionsbacheloruddannelse samt efter- og videreuddannelse i tilknytning hertil. Hertil kommer mere bløde formuleringer om videncenterfunktionen, herunder at (e)n professionshøjskole har udviklingsarbejde som en selvstændig opgave. Men med en sådan nedtoning risikerer opgaven at blive reduceret til et meget snævert uddannelsesperspektiv, hvor man mister et bredt perspektiv af livslang læring for professionerne, der også omfatter mere praksisnære kompetenceudviklingsformer, såsom organisationsudvikling, teamudvikling og arbejdspladslæring. Udviklingsformer, som CVUerne i voksende udstrækning har arbejdet med i tæt dialog med både aftagere og professioner. Til støtte for etableringen af de nye professionshøjskoler og samtidigt gøre nytte af de nuværende videncentererfaringer har vi valgt at dette 11. nummer af Agora skal være en antologi om 6 års arbejde i CVU Storkøbenhavns videncentre. Processen med at konstruere videncentre har været vanskelig, men også særdeles spændende. Målet for videncentrene har ændret sig undervejs, men det skulle det jo også, mål er jo ikke konstante men dynamiske. Målet er derfor ikke nået, men mange interessante mål er alligevel passeret, et udvalg af disse bliver præsenteret i de følgende artikler. Tak til bidragyderne for at samle trådene og væve nye mønstre til gavn for det fremtidige videncenterarbejde i professionshøjskolerne. God fornøjelse. Jørgen Thorslund, Udviklingschef i CVU Storkøbenhavn Side 3 af 69

4 Indhold 0 - Hvad var det nu egentlig vi ville? Hvilken viden kommer der ud af et videncenter?... 6 Videncentrenes grundlag... 7 Fra vision til virkelighed... 8 Betingelser for videnproduktion... 9 Videnskabelse som samarbejde mellem videncentre, uddannelser og praksisfelter Betingelserne for videnskabelse forandres hele tiden Videncenterkonsulentens kompetencer Artiklernes rækkefølge den indbyrdes sammenhæng: Omveje, genveje og hårde opbremsninger Om at starte Ministeriets mål og visioner Økonomisk bæredygtighed og indtægtsdækket virksomhed Ansøgningen Projekterne Organisationsplan De tre dilemmaer Om at sætte foden i døren Om at finde sit genstandsfelt Et CVU-internt perspektiv Et eksternt perspektiv At finde genstandsfeltet Om at forankre viden i et videncenter Et fagligt fællesskab Hvordan udvikler man viden i et videncenter? En afgrænsning af videncenterets felt Når man opdager at der også er en omverden og ikke kun et center! Og hvad så? Om at slutte Videncentre og grunduddannelser Indledning Projektet: Fremme af evalueringskulturen i folkeskolen Styrket evaluering og nationale test Pædagogiske læreplaner i dagtilbud for børn CAND naturfagsdidaktik En analysemodel Studerende som aktører i vidensinfrastrukturen Videncenterfunktion og udviklingskultur Side 4 af 69

5 Studerende undersøger videncenterets udviklingspraksis Studerende bidrager til udvikling af portfolio i læreruddannelsen Studerendes inddragelse i et EU-projekt Bachelorer på spil i uddannelse og profession Studerende i diplomuddannelsen retter kritisk blik på praksis Dilemmaer og konflikter Perspektiver Hvornår lykkes udviklingsprojekter? Indledning Hvad er et udviklingsprojekt? Et eksempel ud fra et udviklingsprojekt Udviklingsprojekter lykkes når Undersøge egen praksis Tid Resurser Ejerskab Ledelsens opbakning Videncenterkonsulenter som proceskonsulenter Redskaber til forandring Hvad vil forandring sige? Er erkendelsesformen ændret? Er italesættelsesformen ændret? Er der en vis overensstemmelse mellem italesættelserne og praksissen? Hvad er udviklingsviden? To typer af projektformuleringer to slags viden Efterskrift Side 5 af 69

6 0 - Hvad var det nu egentlig vi ville? Hvilken viden kommer der ud af et videncenter? Birte Gudiksen - Videncenter for læring og voksenuddannelse (tidl. Videncenter for ungdomspædagogik), Elvi Weinreich - Videncenter for didaktik og professionsudvikling (tidl. Videncenter for ledelse og læring) og Per Arne Rasmussen - Videncenter og it og læring Artiklerne, i dette nummer af Agora, er i sin vorden blevet til på en studietur til Kreutzberg i Berlin. På studieturen deltog en del af videncenterkonsulenterne i Udviklingsafdelingen i CVU Storkøbenhavn. Denne gang var studieturens formål ikke at besøge og udforske højskoler, som vi havde gjort to gange tidligere, formålet var derimod at forberede os til den højskoledannelse, vi selv skulle være en del af og som ville blive en realitet pr. 1. januar Af gode grunde vidste vi således ikke, hvilken videncenterstruktur og hvilket videncenterbegreb, der ville danne rammen om videncenteraktiviteterne i den nye højskole- det ved vi heller ikke i skrivende stund. Men efter godt 6 år med videncentre inden for et CVU, havde vi som videncenterkonsulenter behov for at gøre status i forhold de erfaringer, vi i fællesskab som udviklingsafdeling har haft med at etablere, udvikle og arbejde i videncentre. På det tidspunkt vi tog af sted til Berlin bestod udviklingsafdelingen af 11 videncentre, heraf fire nationale videncentre, 17 videncenterkonsulenter, udviklingschef og souschef. De fleste var med på studieturen. Tæt på vores bopæl i Kreutzberg var der en hyggelig cafe og da vejret var smukt, og cafeen havde gode udendørsfaciliteter, ja så blev cafeen, med dens friske orangejuice og caffe latte, stedet hvor vi sammen med vores bærbare computere og inspireret af skriften på væggen Bringe einen Gedanken an einen Ort an dem er sich enfalten kann begyndte vores rejse mod den nye professionshøjskole, med en status,et øjebliksbillede, af det inspirerende arbejde, vi har været med til i videncentrene i det gamle CVU Stork. Artiklerne i bladet er på den ene side en fælles erfaringsopsamling, men vil samtidig - da videncentrene i CVU Storkøbenhavn har været forskellige og haft forskellige funktioner og arbejdsbetingelser også være udtryk for særlige erfaringer inden for de enkelte videncentre. Artiklernes indhold er således bestemt af forfatterne selv og står for deres regning. Redaktionsgruppens arbejde har alene været at udstikke fælles rammer og retningslinjer for skriftet, og skrive det indledende afsnit. Herværende skrift repræsenterer således: et tilbageblik på 6 års erfaringer med videncenterarbejde, et aktuelt billede af de funktioner og forståelser der er af videncenterarbejdet, videncenterkonsulenternes rolle samt videncentrenes placering ift. hhv. grunduddannelser, efter- og videreuddannelser og professionsfelter og Side 6 af 69

7 en pejling til mulige videncenterkonstruktioner i den kommende (eller rettere nyoprettede) professionshøjskole. Selvom artiklerne i skriftet repræsenterer sig selv, har redaktionsgruppen med forfatternes tilladelse, på tværs af artiklerne fokuseret nogle væsentligste røde tråde i forhold til videncentrenes opdrag og de erfaringer og resultater, artiklerne giver udtryk for. Der er altså tale om et øjebliksbillede ikke en evaluering ud (: Dette skrift skal imidlertid ikke opfattes som en evaluering af arbejdet igennem de seneste år. Vi indleder med at præsentere grundlaget for videncenterkonstruktionen i det CVU, vi netop har lagt bag os. Videncentrenes grundlag I Grundlag for center for videregående uddannelser i CVU Storkøbenhavn, der dannede udgangspunkt for godkendelsen af CVU Storkøbenhavn i foråret 2001 bliver ideen bag og organiseringen af CVUèt Udviklingsog Videncenterfunktioner beskrevet. Der står blandt andet som følger: I henhold til CVU-loven var formålet med CVU-Storkøbenhavns udviklingsopgaver at udvikle uddannelse og videncenteraktiviteterne. En udvikling der skal ske med forskningstilknytning og omfatte hele CVU ets virksomhed. Udviklingsaktiviteterne er således en aktivitet, der ligger bag alle uddannelses- og videncenteraktiviteter og er begrundet i ønsket om kvalitetsudvikling af disse aktiviteter Videncentrene i CVU Storkøbenhavn blev etableret med afsæt i CVU loven: et CVU udfører udviklingsopgaver og fungerer som videncenter i samarbejde med interessenter fra det arbejdsmarked, herunder de professioner, som institutionens uddannelser retter sig i mod (Paragraf 27b,stk.1) Et CVU varetager de (. Grunduddannelser,.efteruddannelser og..videreuddannelser.samt i) stk 1. nævnte opgaver med forskningstilknytning.(stk. 2) Visionen for udviklingscentrene i CVU Storkøbenhavn blev beskrevet i dokumentet Den organisatoriske ramme for: Videncentre, faglige miljøer og projekter, feb Her står: I CVU-Storkøbenhavn vil udviklingsopgaverne blive organiseret i videncentre, faglige miljøer og gennem udviklings- og forskningsprojekter Udviklingsorganiseringen tænkes at tilgodese en række institutionelle mål gennem at: indhente, udvikle og anvende ny viden særligt på tværs af professionsområderne identificere behovet for kompetenceudvikling på tværs af professionerne initiere, koordinere og organisere eksisterende og nye grund -, efter - og videreuddannelser skabe kontakt, markedsføre og udbyde konsulentydelser og efter- og videreuddannelsesforløb formidle Best practice`s og nyeste udviklingstendenser på nationalt niveau. Ovenstående indbefattede samtlige af CVU Storkøbenhavns udviklingsaktiviteter. For videncentrene gjaldt desuden, at videncentrene forventedes at blive drivkraften til at styrke CVU ets evne til at indhente, udvikle og anvende ny viden særlig på tværs af professionsområderne. Side 7 af 69

8 Kendetegnene ved videncentrene skulle være: solid faglig forankring kontinuerligt arbejde med aktuelle vidensområder CVU ets valg af faglige indsatsområder Det blev endvidere præciseret at kravet om den solide faglige forankring ville komme til at indebære at videncentrene måtte basere sig på velkvalificerede medarbejderes eksisterende ekspertise og netværk. Der ville dog blive tale om en afbalancering af to delvis modstridende hensyn: ønsket om udvikling af det nye kontra styrkelse af det allerede velkendte. Slutteligt lå der også en forventning om at videncentrene skulle kunne bidrage væsentligt til at understøtte ny institutionstype med fokus på professionsområder og professionsuddannelser. Dette blev bl.a. gjort ved at forpligtige CVU Storkøbenhavn til at samtænke grund-, efter- og videreuddannelse. Videncentrenes udviklingsopgaver blev kort beskrevet som at skulle forestå: indsamling bearbejdning, og ikke mindst formidling af viden med henblik på at yde bidrag til støtte og sikre tilstrækkelig kvalitet indenfor det udvalgte område, videncentret dækkede. Medarbejdere tilknyttet videncentrene skulle tage sig af undervisningsopgaver konsulentopgaver udviklings- og forskningsopgaver Udover de opgaver, som er angivet i lovgivningen, har det været centralt i CVU Storkøbenhavn videncenterbegreb at skabe sammenhæng mellem grund-, efter- og videreuddannelser, videncentre og professioner/praksisfelt. Det betyder også at videncentrene har haft en række væsentlige funktioner, der rakte ud over de enkelte videncenters umiddelbare formål og opgaver. Som eksempel på disse funktioner kan nævnes udarbejdelse af ansøgninger til udviklingsprojekter og deltagelse i atlashusarbejde vedr. etablering af efteruddannelsesaktiviteter. Fra vision til virkelighed Her 6 år efter de første videncentre blev etableret, har det været oplagt at gøre status; mere konkret at stoppe op, reflektere og dokumentere forskellige dele af det arbejde, der har foregået og stadig foregår i videncentrene. Dokumentationen skal som nævnt ikke betragtes som en evaluering op imod nedskrevne mål eller effektmåling. Derimod indeholder artiklerne fortællinger, som analyserende og reflekterende belyser livets gang i videncentrene, rollen som videncenterkonsulent, videncentrenes funktion og betydning. Det siger sig selv at artiklerne som sådan ikke rummer den samlede historie om videncentrene som helhed, men derimod bliver læseren præsenteret for en række nedslag som ikke desto mindre kan siges at være dækkende for de erfaringer, vi i CVU Storkøbenhavn har oparbejdet omkring videncenterarbejdet. Side 8 af 69

9 Erfaringer OG diskussioner af videncenterarbejdet som vi hermed giver videre. Artiklerne sætter fokus på de forskellige vilkår hvorunder centrene har etableret sig, herunder arbejdet med at producere og udvikle viden, aktiviteterne i videncentrene og videncenterkonsulentens kompetencer og rolle. I al deres forskellighed er der dog alligevel fire elementer i artiklerne, der på flere måder relaterer sig til de forventninger, der har ligget til videncenterfunktionen. Disse kan beskrives som følgende spørgsmål der søges besvaret i artiklerne: hvordan viden kan forstås, produceres og kommunikeres, hvordan samarbejde med praksisfeltet kan etableres, hvordan det at være et videncenter kræver kontinuerlige forhandlinger såvel indadtil, som udadtil i organisationen og hvilke kvalifikationer og kompetencer videncenterkonsulenten i videncentret skal besidde og ikke mindst beherske. Grundlæggende har erfaringerne med videncentrene både været udfordrende og krævende, spændende og betydningsfuldt både for den enkelte, men også generelt for CVU et og professionerne, men det har også været et arbejde, der har synliggjort en række problemstillinger og dilemmaer. Betingelser for videnproduktion I oplægget til videncentrene lå der en forventning om at videncentrenes opgave var at indsamle, bearbejde og ikke mindst formidle viden. I fortællingerne opstår der en problematisering af denne rationelle og til dels objektive forståelse af viden. For som nogle af forfatterne udtrykker det: Hvad er videncentrets rolle, når der skal produceres, ledes efter og formidles viden? Har videncentret en neutral rolle, eller skal videncentrene påtage sig rollen som bevidst udvælgende den rette viden med afsæt i et bestemt videnskabsteoretisk ståsted? Hvis ja, peger artiklerne på at denne udvælgende rolle skal realiseres i samspillet med brugerne således at opgaven i dette samspil ikke kun bliver en formidlings-, men også en dannelsesopgave, hvor der lægges vægt på, at brugerne også opnår evnen til at forholde sig kritisk reflekterende såvel til de politiske budskaber som til teoriers opståen og relevans. De enkelte videncentre er etableret med forskellige grundlag og begrundelser: nogle videncentre er således opstået på baggrund af etablerede faglige miljøer, som hermed allerede rummede en spidskompetence, der var stærk nok til at formulere et indhold som man kunne bevæge sig ud i verden med; andre blev så at sige allerede i fødslen formuleret med et indhold, i hvert fald en overskift som der skulle fyldes mere indhold på; og atter andre videncentre er opstået som følge af et ønske om at skabe faglige miljøer og dermed opmærksomhed på særlige felter. Det er ikke nødvendigvis brugerne, dvs. CVU ets uddannelser eller de professioner, CVU et uddanner til, der har formuleret grundlaget for de enkelte videncentre historisk har de første videncentre da også kunnet etablere sig med en vis frihed ift. at kunne oparbejde en viden og en kompetence, som siden måtte vise sig om den holdt vand. Dvs. videncentrene har i starten ikke nødvendigvis skullet forholde sig til om der var et marked, til gengæld er det gennem årene blevet mere tydeligt at videncentrenes begrundelse også Side 9 af 69

10 handler om, at der er et marked: dvs. at det har stor betydning, at den viden og kunnen man har som videncenter reelt bliver efterspurgt i uddannelserne, i praksisfeltet og eller ligger højt i de politiske prioriteringer. Videncentrene er dermed løbende blevet mere markedsgjorte i den betydning, at videncentrene dels har skullet hente mere og mere finansiering ind ved at kunne sælge sine ydelser som en vare, dels er genstandsfelterne for videncentrene blevet mere og mere defineret af prioriteringer i det politiske niveau. Der ligger klart et dilemma her, fordi det enkelte videncenter og den enkelte videncenterkonsulent må navigere i et felt, hvor der er mange interesser på spil, interesser som ikke altid er overensstemmende. Dette bliver også tematiseret i artiklerne: Den viden, som produceres i videncentrene, må nødvendigvis forholde sig både til, hvad der konkret giver mening i uddannelserne, i praksisfeltet, men også til hvad der politisk er opportunt: hvad der faktisk gives midler til. Uden at man dermed giver køb på sin integritet, eller retten til at indtage en kritisk position. Men det understreger i hvor høj grad videnskabelse foregår i et felt af løbende forhandling, hvor videncentrene meget ofte positionerer sig som den aktør i feltet, der skal forsøge at få de modstridende interesser og meningstilskrivelser til at komme overens. Fortællingerne at denne position er et vilkår, men både krævende og kompleks at indtage. Det tematiseres ligeledes i mange af artiklerne at den viden, som videncentrene udvikler og producerer yderligere skal måles og vurderes/valideres på en anden måde end den universitære viden. I videncentrene udvikles og produceres udviklingsviden og praksisviden, anvendelsesorienteret viden, som netop karakteriseres af ikke at være statisk, men er viden som hele tiden ændres fordi der kommer ny viden til OG fordi denne viden til stadighed er til forhandling! Så meget desto mere grund til at holde tungen lige i munden, når man er videncenter! Videnskabelse som samarbejde mellem videncentre, uddannelser og praksisfelter Samarbejdet med praksis, repræsenteret ved studerende og medarbejdere i praksisfeltet, er et tilbagevendende tema i fortællingerne. Ligesom forventningerne oprindeligt var, at videncenterkonsulenterne skulle varetage undervisningsopgaver, konsulentopgaver, udviklings- og forskningsopgaver i grund efter og videreuddannelse og ikke mindst professionsfeltet, dokumenterer fortællingerne at disse opgaver varetages i udstrakt grad. Men igen viser det sig, at når målet er at udvikle og samskabe ny viden, så dukker kompleksiteten op til overfladen. For hvordan skabe udviklingsrum hvor studerende og medarbejderne fra praksisfeltet i et tæt samarbejde med videncentrets medarbejdere kan udvikle ny viden, opnå ny erkendelse og herudaf skabe nye handlealternativer? Forfatterne er enige om, at det kræver både et fælles engagement, tid, resurser, gensidig tillid og respekt. Når indsatsen udføres i praksisfeltet præciseres det desuden som et meget væsentligt element, at det er nødvendigt at have ledelsens opbakning. Det er her konsulentens kompleksitetshåndtering bliver en uundværlig kompetence. Den formidlende og producerende del af rollen træder til dels i baggrunden og i stedet dukker procesrollen op som forgrund. Det at kunne iværksætte og vedligeholde udviklingsprocesser bliver herved en væsentlig kompetence at erhverve sig som konsulent. Er denne kompetence ikke tilstede, kan konsulenten meget vel komme ud for, at der ikke bliver handlet og udviklet viden i det mulighedsrum / udviklingsrum, hun troede, der var blevet skabt. Side 10 af 69

11 I denne forbindelse skal det medtænkes, at der ved mange opgaver også befinder sig en rekvirent, der kan være styret af forskellige politiske holdninger. Historisk er videncentrenes opgaver således blevet mere defineret igennem forskellige politiske tiltag både på det uddannelsesmæssige og pædagogiske område. Begge elementer har konsekvens for den videnskabelse, der foregår i det enkelte videncenter. Betingelserne for videnskabelse forandres hele tiden Igennem de sidste 6 år er der sket en del udskiftning i både antallet og temaerne i videncentrenes arbejdsfelt. Forventningerne var at videncentrene skulle være solidt faglig forankret og kontinuerligt skulle arbejde med aktuelle vidensområder, der viste CVU ets skiftende valg af faglige indsatsområder. Man kunne således godt konkludere, at det har været den enkle baggrund for ovenstående åbne-lukke - aktivitet. Artiklerne nuancerer dog denne forståelse. Der synes således, på trods af at centrenes tema fremstår aktuelt og fagligt forankret, at være svære odds i relation til overlevelse. Managementprincipperne har til tider kronede dage, i hvert fald når et videncenter planlægger sine overlevelsesstrategier, for her handler det om, at kunne vise sin nytteværdi, gerne både indadtil og udadtil i organisationen. Hvad der måske er endnu mere væsentligt er, at videncenterkonsulenten skal være opmærksom på, at overlevelse ikke kun handler om at kunne forhandle sig frem til overlevelse 3 år af gangen, tværtimod er overlevelsesgarantien sat ud af drift. Det har som konsekvens, at videncenterkonsulenten også skal kunne beherske kompetencen til kontinuerligt at indgå i forhandlinger med centrets nuværende og fremtidige, interne og eksterne partnerskaber. Aftaler og beslutninger er nemlig ikke stabile milepæle, men derimod dynamiske mål, der kan og må forventes at skulle tages op til drøftelse, når der indadtil eller udadtil i organisationer sker fx lovmæssige, organisatoriske, ledelsesmæssige og økonomiske ændringer. Videncenterkonsulentens kompetencer Det er allerede nævnt at konsulentens skal kunne kompleksitetshåndtere, altså formå at gøre det komplekse overskueligt, så valg kan træffes og nuancere det forsimplede, således at en for kraftig reduktionisme undgås. Ligeledes er kompetencen til at beherske rollen som proceskonsulent og forhandler blevet nævnt. I fortællingerne ligger der dog også mere eller mindre eksplicit en fokusering på, hvordan videncenterkonsulenten kontinuerligt udvikler sin metodiske kompetence. Man fødes jo netop ikke videncenterkonsulent, men man bliver det efterhånden. I grundlaget for videncentrene tales der som nævnt om solid faglig forankring. Hvem er så det, der skal sikre videncentret denne forankring? Sådan som videncentrene har udviklet sig, er det videncenterkonsulenten der i mange tilfælde er den, der må siges at repræsentere videncentrets solide faglige forankring. Men hvordan skabes der så rum og rammer for at denne solide faglige forankring, som jo blandt andet må handle om en solid, bred og aktuelt metodekompetence holdes ved lige? I artiklerne berøres dette emne mere eller mindre eksplicit med en beskrivelse af hvordan metodekompetencen søges opøvet i praksis, hvordan mødet med praksis forventninger til metodens muligheder, kan skabe frustrationer men ikke mindst problematiseres det i fortællingerne, at en solid metodekompetence også kræver tiden og rummet til fordybelse, fornyelse, forskning- og udviklingsaktivitet på videncenterkonsulentens egne præmisser. Krav som åbner op for, bare et af de mange dilemmaer, der også viser sig i fortællingerne, dilemmaet om videncentrets økonomiske råderum. Side 11 af 69

12 Artiklernes rækkefølge den indbyrdes sammenhæng: De enkelte artikler i skriftet kan læses hver sig og uafhængigt af hinanden. Konkret har hver af de fire hovedartikler taget sit udgangspunkt i et emne, som en gruppe videncenterkonsulenter har besluttet at mødes om og skrive inden for. Det har så været redaktionsgruppens opgave at forsøge at lave nogle rimelige fælles rammer, give løbende feedback og sætte artiklerne ind i en given rækkefølge, der kunne føles logisk selvom artiklerne ikke forholder sig til hinanden eller tager over for hinanden. Redaktionsgruppen har derfor valgt at lade rækkefølgen gå i en bevægelse indefra og ud: fra videncentret som en enhed i sig selv til videncentret som samarbejdspartner og parthaver i CVU ets øvrige aktiviteter: Uddannelserne og professionerne. Den første artikel Omveje, genveje og hårde ombremsninger - tager således udgangspunkt i selve videncentrenes etablering og opbygning: Hvad vil det sige at blive et videncenter? Artiklen består af fire forskellige fortællinger fra hvert sit videncenter som har historisk forskellige udgangspunkter, med en fælles indledning og afslutning. Den følgende artikel Videncentre og grunduddannelser tager som titlen antyder fat omkring videncentrenes betydning for grunduddannelserne. Ved hjælp af cases fra tre videncentre belyses dette i et dynamisk perspektiv. Den tredje artikel Studerende som aktører i vidensinfrastrukturen belyser ligeledes gennem forskellige cases, hvorledes studerende, fra grunduddannelser OG fra efter- og videreuddannelser i CVU et, har en væsentlig betydning for videnskabelse og videnformidling også i videncentrene. Og sidst belyses gennem en eksemplarisk case videncentrenes funktion ift. videnskabelse i praksisfeltet i artiklen Hvornår lykkes udviklingsprojekter. Side 12 af 69

13 1 - Omveje, genveje og hårde opbremsninger - et tilbageblik på opbygning og udvikling af videncentre i CVU Storkøbenhavn Vi er en lille gruppe videncenterkonsulenter, som har fundet det interessant at se på de særlige problemstillinger, der har fyldt i opbygningen af vidnecentre i CVU Storkøbenhavn. Hvad er vores erfaringer med videncenterorganisering, videncenterfunktion og videncenterudvikling? Hvordan har vi arbejdet i og med videncenteropgaven? For nogle er det et arbejde som er under fortsat udvikling, og meget er stadig til diskussion. De fire videncentre vi fortæller fra har hver sin historie. Et videncenter var med fra starten i 2002 hvor CVU Storkøbenhavn etablerede sig. Et andet videncenter har skiftet fokus og sammensætning undervej og det nationale videncenter har kun et år på bagen. Vores genstandsfelter er kun lidt sammenfaldende og vores organisering har været og er fortsat yderst forskellige. For nogle videncentre gælder et VI, og for andre er der mere enegang eller der er tale om at opgaver følger personer. Dette medfører at videncenterkonsulenterne får forskelligartede opgaver og funktioner alt afhængig af de enkelte videncentre. Videncentrene i CVU Storkøbenhavn er samlet i en udviklingsafdeling. Det vil sige at vi er en samlet organisatorisk enhed hvorfra videncentrene udgår. Her spejler vi hinandens erfaringer samtidig med at vi udvikler videncentrene i forskellige retninger Dette kapitel er opbygget med udgangspunkt i fire fortællinger om, hvordan vi hver især i de enkelte videncentre har grebet opgaven - at lave videncentre an. Hvert center sin historie og sit tilbageblik, hvordan var det nu det var og samtidig en beretning om de veje vi har gået for at være der hvor vi er i dag. Der kan være tale om at vi kører af omveje, genveje, laver U-vendinger og hårde opbremsninger for alle at nå i mål - et mål som vi i videncentrene og i det samlede CVU definerer. Der er også eksempler på at vi er blevet omdirigeret undervejs enten af interne eller eksterne årsager. Vore fortællinger giver derfor et indblik i den organisationsudvikling det har været at opbygge og udvikle videncenterindhold og funktion. I den første artikel er det vores nyeste videncenter, som præsenterer sig og sin problemstilling, nemlig hvordan man organiserer sig, så man kan leve op til de målsætninger som centeret har sat sig, og som kan vise sig at være svære at få til at fungere i praksis. I den anden artikel er det spørgsmålet om en særlig videncentermetode, som er i fokus. Hvordan skal man agere som videncenterkonsulent, og hvordan kommer man i kontakt med andre inden for feltet samt brugere af feltet. I den tredje artikel er det genstandsfeltet, altså indramningen af det særlige faglige felt, når først centeret er konstitueret og skal til at arbejde, som er kerneproblematikken. Og i den sidste artikel er det spørgsmålet om forankring af viden i et videncenter som fylder. Forankring handler i denne artikel om at finde et fælles ståsted, et fælles fundament hvorfra viden kan udgå og ikke mindst samles. Side 13 af 69

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB

BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB Videnscenter for udsatte børn og unge Juni 2010 BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB TRE BØLGER AF VIDENSCENTRE Videnscenter for socialt udsatte børn og unge er led i den tredje bølge af videnscentre.

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College

Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College 1. Partnerskabets parter: Erhvervsakademi Dania Cvr-nr. 31 56 51 62 Minervavej 63 8960 Randers SØ Professionshøjskolen VIA University

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Læsning på nettet om at lave et projekt i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Helle Bonderup Grene, adjunkt i dansk, VIA UC

Læsning på nettet om at lave et projekt i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Helle Bonderup Grene, adjunkt i dansk, VIA UC side 48 Læsning på nettet om at lave et projekt i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Helle Bonderup Grene, adjunkt i dansk, VIA UC Hvem undersøger egentlig, hvad der faktisk foregår i skolen? Ja, det

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Generelle oplysninger. Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk. Skole og Ungechefen

Generelle oplysninger. Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk. Skole og Ungechefen [Skriv tekst] Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Gentofte Skole Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk Skoleleder Gentofte Kommune

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Formål at fastholde studerende i uddannelsen gennem aktiv indsats i studievejledning

Formål at fastholde studerende i uddannelsen gennem aktiv indsats i studievejledning Projektskabelon Evt. projektnummer:193211011 Projektbeskrivelse 1. Projektets titel Gennemførselsvejledning 2. Resumé Formål at fastholde studerende i uddannelsen gennem aktiv indsats i studievejledning

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 127 Offentligt (03) 28. februar 2014 Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Pædagoguddannelsen,

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Bilag om Læreruddannelsen 1

Bilag om Læreruddannelsen 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om Læreruddannelsen 1 I. Opgør med enhedsprincippet

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

to skridt frem og to skridt tilbage?

to skridt frem og to skridt tilbage? Videncentre i professionshøjskoler to skridt frem og to skridt tilbage? side 9 Af: Jørgen Thorslund, Prorektor UC Lillebælt I denne artikel vil jeg forbinde nogle tråde fra etableringen af videncentre

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at varetage to opgaver: at arbejde for at igangsætte

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet

Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet Viborg UddannelsesBootCamp 2015 Jeg vil gerne præsentere jer for Anne Perspektiv: Aarhus Universitets bidrag til viden i Annes liv Vidensbehov i konkurrencesamfundet

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Erhvervsakademier. Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.

Erhvervsakademier. Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo. Erhvervsakademier Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.dk LO s forslag til Erhvervsakademier, oktober 2000 Hvorfor

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis. Ole V. Rasmussen. Centerchef Børne- og Ungerådgivningen. www.ballerup.dk

Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis. Ole V. Rasmussen. Centerchef Børne- og Ungerådgivningen. www.ballerup.dk Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis Ole V. Rasmussen Centerchef Børne- og Ungerådgivningen www.ballerup.dk Side 2 Vidensbaseret socialrådgivning VIBASO Hvordan viden i praksis De fleste

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Videnstærke erhvervsakademier

Videnstærke erhvervsakademier Videnstærke erhvervsakademier Oplæg ved direktør Inge Mærkedahl 17. januar 2013 1 Styrket udviklings- og evidensbasering på FL13 52,3 mio. årligt til erhvervsakademierne til styrket udviklings- og evidensbasering

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

GEUS PERSONALEPOLITIK

GEUS PERSONALEPOLITIK OKTOBER 2012 GEUS PERSONALEPOLITIK G E U S FORORD Det er afgørende, at GEUS mission, vision og værdier understøttes af en personalepolitik. GEUS overordnede vision: Geologi for et samfund i forandring

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis

Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis NVL Kvalitetskonference d. 13. november 2008 Jørgen Thorslund Prorektor Disposition 1. UC Lillebælts opgaver og kvalitetsforpligtelse 2. Nogle megatrends

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9 Kvalitetssystem for Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler har formuleret et kvalitetssystem bestående af lokal kvalitetspolitik og

Læs mere

Stillings- og personprofil. Sekretariatschef Danske SOSU-skoler

Stillings- og personprofil. Sekretariatschef Danske SOSU-skoler Stillings- og personprofil Sekretariatschef Danske SOSU-skoler Marts 2015 Opdragsgiver Danske SOSU-skoler Adresse Danske SOSU-skoler Ny Vestergade 17, 2. sal 1471 København K Telefon: 42 41 35 01 Email:

Læs mere

Skatteministeriets ledelsespolitik

Skatteministeriets ledelsespolitik Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere