Valg af virksomhedsform ved opstart af ny virksomhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Valg af virksomhedsform ved opstart af ny virksomhed"

Transkript

1 Valg af virksomhedsform ved opstart af ny virksomhed Choise of business format when starting a new business Vejleder: Anders Lützhøft Udarbejdet af: Rasmus Jensen Kandidatafhandling ved Cand.merc.aud studiet ved Handelshøjskolen i København, Juridisk institut Afleveret d. 14/ Copenhagen Business School 2009

2 Executive summary The subject of this thesis is in which business format you should start up your new business, in relation to company law and tax law aspects. And if there can be set up some guidelines for choosing a business format? The thesis encompasses a description of the business format: sole proprietorship, public limited company and private limited company, including an analysis of the difference between the business formats. The exposition showed that a sole proprietorship is regulated through optional law which lead to more flexibility and less administration than in private limited companies and public limited companies. The private limited companies and public limited companies are regulated through legislation, which lead to more structure and transparency for the company surroundings. The thesis accounts for the various categories of taxation to each of the business formats. Company owner of a sole proprietorship will as the point of departure be taxed according to the rules in Personskatteloven, but it is possible to choose to be taxed according to the rules in Virksomhedsskatteloven. Virksomhedsskatteloven provides the opportunity of choosing between virksomhedsordningen and kapitalafkastordningen. Public limited company and private limited company are understood as a self-contained tax subject. They are taxed according to the rules in Selskabsskatteloven. The thesis mounted on the basis of the analysis, advantages and disadvantages of the various business formats in relation to company law and in terms of tax aspects. The analysis of the company case showed that based on business law aspects that the most optimal business format was either the sole proprietorship or private limited company. This is primarily due to the flexibility. The analysis based on tax aspects showed that the sole proprietorship were the most optimal business format because this business format results in the lowest tax payment. The analysis showed that it was not possible to set up some guidelines for choosing a business format. The choice of business format depends on independent needs, interests, expectations and the owners economic conditions.

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Kriterier Modelvalg Målgruppe... 6 Beskrivende del 2. Den selskabsretlige regulering Det lovmæssige grundlag Den selskabsretlige aftalefrihed, valg af selskabsform De forskellige virksomhedsformer Personlige selskaber Den retslige regulering af personselskaberne Stiftelse, registrering og selskabskontrakten Udarbejdelse af regnskabs, årsrapport mm Mellemværende mellem virksomheden og ejeren Ophør af virksomheden Kort opsummering af selskabsformen enkeltmandsvirksomhed Kapitalselskaberne De selskabsretlige karakteristika Den retslige regulering af kapitalselskaberne Stiftelse, registrering og selskabskontrakten Ledelse og beslutningskompetencer Hvem kan tegner et kapitalselskab? Kapitalkrav og hæftelse Udarbejdelse af regnskabs, årsrapport mm Mellemværende mellem virksomheden og ejeren Kort opsummering af selskabsformen kapitalselskaber Det danske skattesystem Beskatning af personlig selskaber Beskatning efter personskatteloven Betingelser for beskatning efter personskatteloven Skatteformer og skattegræser Underskud Beskatning efter virksomhedsordningen Betingelser for benyttelse af virksomhedsordningen Indtræden i virksomhedsordningen Indskud af aktiver og passiver i virksomhedsordningen Mellemregningskontoen Rentekorrektion Overførsler fra virksomheden Kapitalafkast Opsparet overskud Underskud Kapitalafkastordningen Betingelser for benyttelse af kapitalafkastningsordningen Kapitalafkastningsgrundlaget og indskud af aktiver Konjunkturudligning... 39

4 6.4. Sammenfatning på beskatning af personselskaber Beskatning af Kapitalselskaber Lovgrundlaget for kapitalselskaber Skattepligtens indtræden Opgørelse af den skattepligtige indkomst Overførsler fra virksomheden til selskabsdeltageren Lån mellem selskabsdeltager og kapitalselskabet Underskud i kapitalselskaber Sammenfatning på beskatning af kapitalselskaber Delkonklusion på de skattemæssige aspekter Analyserende del 8. Forudsætninger for udregningerne samt præsentation af selskab AB Selskabets ejerstruktur Produktet Markedet, kunderne og leverandører De økonomiske og finansielle forhold Vurdering af risikoen De selskabsretlige aspekter for deltagerne i selskab AB Stiftelse, registrering og selskabskontrakten i selskab AB Ledelse og beslutningskompetencer i selskab AB Økonomiske overvejelser og kapitalkrav i selskab AB Udarbejdelse af regnskab og anden administration Hæftelse Delkonklusion på de selskabsmæssige forhold for selskab AB De skatteretslige aspekter for deltagerne i selskab AB Skatteberegningen for Jens Petersen Følsomhedsanalyse Delkonklusion på de skattemæssige forhold for selskab AB Forslag til valg af virksomhedsform Afsluttende del 12. Retningslinjer for valg af virksomhedsform Virkningerne af den nye selskabslov Konklusion Litteraturliste Anvendte forkortelser Bilagsfortegnelse... 83

5 Kapitel 1. Indledning 1. Indledning I Danmark kan virksomhedsdeltagere næsten vælge frit mellem de forskellige virksomhedsformer. Disse kan enten være enkeltmandsvirksomhed, de allerede kendte selskabsformer eller en hidtil ikke anvendt selskabsform. Der findes dog enkelte erhvervsområder, hovedsageligt finanssektoren, hvor der endnu findes lovmæssige begrænsninger. Valget af virksomhedsform afhænger af mange forskellige hensyn, herunder virksomhedens mål, risikoprofil, hæftelsesovervejelser, lovregulering, retssikkerhed, behovet for aftalefrihed, kapitalbehov, beskatningsforhold, eventuelle behov for anonymitet om selskabets forhold og antallet af selskabsdeltagere. Ideelt set burde alle virksomhedsdeltagere overveje disse hensyn på et tidspunkt og derigennem nøje vurdere, hvilken virksomhedsform der er den mest velegnede i deres specifikke situation. Dette er dog langtfra tilfældet i praksis. I de fleste danske virksomheder er valget snarere sket ud fra irrationelle motiver hos virksomhedsdeltagerne. I mange tilfælde ønsker virksomhedsdeltagerne at reducere hæftelsen mest muligt, og derigennem glemmer de at analysere andre, lige så vigtige forhold. Dette kan medføre, at der træffes valg, som ikke er hensigtsmæssige i den situation, virksomheden og dens deltagere befinder sig i. Valget bør derfor træffes efter en analyse af, hvilke ønsker og præferencer virksomhedsdeltagerne har, samt hvilket potentiale og hvilke begrænsninger der er for selve virksomheden. Samtidig er det vigtigt at fokusere på, at valget af virksomhedsform ikke er et endegyldigt valg. Det er nemlig muligt at ændre virksomhedsform, hvis det på et senere tidspunkt viser sig at være mere hensigtsmæssigt for virksomheden og dens deltagere. En nystartet virksomhed burde måske endda overveje virksomhedsformen en gang årligt pga. den kolossale udvikling, som en virksomhed gennemgår i de første leveår. Ud over de rent selskabsretlige overvejelser bør virksomhedsdeltagerne især overveje, hvilke skattemæssige konsekvenser en virksomhedsstart vil have for virksomheden og virksomhedsdeltagerne selv. Der findes forskellige muligheder for beskatning disse muligheder er afhængige af, hvilken selskabsform der vælges. Denne afhandling vil søge at skabe et overblik over de forskellige selskabsformer, herunder de selskabsretlige og skattemæssige konsekvenser for hver selskabsform. Derudover analyseres 1

6 Kapitel 1. Indledning de enkelte selskabsformer gennem et fiktivt regneeksempel med henblik på at vurdere, hvilken selskabsform der er optimal at anvende. 1.1 Problemformulering Det overordnede formål med denne afhandling er at skabe et overblik over, hvilke fordele og ulemper der er ved de enkelte virksomhedsformer ud fra de relevante selskabs- og skattemæssige aspekter. Der foretages en beskrivelse af de forskellige virksomhedsformer, samt hvilke skatte- og selskabsmæssige konsekvenser et konkret valg af en af disse vil medføre specielt med fokus på at afdække de konkrete forskelle, og hvilke parametre virksomhedsdeltagerne skal være opmærksomme på. Med udgangspunkt i den teoretiske gennemgang analyseres de enkelte virksomhedsformer ud fra et fiktivt regneeksempel. Der vil specielt være fokus på, hvilke forskelle der findes ved de forskellige selskabsformer, samt hvilken indflydelse disse må have på valget af virksomhedsform. Til sidst vurderes ud fra analysen, hvilke forhold der er vigtige ved valg af virksomhedsform, og om der kan opsættes nogle simple regler for valget. På baggrund af ovennævnte beskrivelse og analyse besvares følgende hovedspørgsmål: Hvilken virksomhedsform bør en virksomhedssdeltager vælge ved opstart af ny virksomhed? For at opnå en besvarelse af hovedspørgsmålet besvares følgende delspørgsmål: Hvilke selskabsmæssige regler findes der for de enkelte virksomhedsformer? Hvilke fordele og ulemper er der ved de enkelte virksomhedsformer? Hvilke beskatningsformer eksisterer der for de forskellige birksomhedsformer? Hvilke afgørende forskelle er der på de enkelte beskatningsformer? Kan der opsættes regler, som kan vejlede virksomhedsdeltageren ved opstart af virksomhed? 1.2 Afgrænsning Formålet med afhandlingen er at belyse de selskabsretlige og skattemæssige konsekvenser ved de enkelte virksomhedsformer, med fokus på at vælge den mest fordelagtige løsning for den enkelte virksomhed og dennes deltagere. 2

7 Kapitel 1. Indledning Afgrænsningen indeholder en opridsning af de forudsætninger, som afhandlingen bygger på, samt en afgrænsning af de områder, som ikke er gennemgået i afhandlingen. Generelt skelnes der mellem to typer af virksomhedsbeskatning: kapitalselskabsbeskatning og personbeskatning. Det er forskellen mellem de to beskatningsformer, der er hovedemnet for analysen i denne afhandling. Derfor afgrænses afhandlingen til at behandle forskellen mellem de mest benyttede kapitalselskaber, nemlig anparts- og aktieselskaber, og det mest benyttede personselskab, nemlig enkeltmandsvirksomheden. Afhandlingens fokus er ikke på selve skattelovgivningen, herunder opgørelsen af den skattepligtige indkomst samt de underliggende elementer. Derfor vil der ikke blive gået i dybden med lovgivningen på disse områder, medmindre det har relevans for analysen og konklusionerne i afhandlingen. Afhandlingen tager udgangspunkt i de små virksomheder, som i årsregnskabsloven betegnes som A- og B-virksomheder 1. Dette skyldes, at en nystartet virksomhed sjældent opnår at skulle aflægge regnskaber efter reglerne om C-virksomheder 2. Samtidig vil de store anpartsog aktieselskaber ikke være alternativer til en enkeltmandsvirksomhed. Der bliver ikke taget hensyn til særlovgivning 3 samt begrænsninger i valgmulighederne for specifikke brancher, herunder brancher inden for liberalt erhverv. Dette ville fjerne fokussen fra afhandlingens essens. Samtidig ville udregningerne blive meget komplekse og branchespecifikke. I afhandlingen inddrages der heller ikke afgifter, eksempelvis moms, da en eventuel pålæggelse af afgift er branchespecifik og ikke har indflydelse på, hvilken virksomhedsform en virksomhedsdeltager skal vælge. Det fiktive regneeksempel tager udgangspunkt i en tidsperiode på 5 år. Det kan diskuteres, om denne tidsperiode er lang nok, da en virksomheds levetid i de fleste tilfælde vil være noget længere. De 5 år er dog valgt for ikke at gøre analysen for kompleks. Samtidig vil de eksterne forhold, herunder skatteforhold, risikovillighed m.m., for både virksomheden og dens deltagere være forandrede efter 5 år, og derfor vil der være behov for en ny analyse. Der vil i afhandlingen blive taget udgangspunkt i skattesatser for indkomståret Årsregnskabsloven, 7, stk. 1 og 2 2 Årsregnskabsloven, 7, stk. 3 3 Fx reguleringen af finansielle virksomheder. 3

8 Kapitel 1. Indledning Reglerne for beskatning af personlige selskaber er meget fleksible, hvilket betyder, at man fra år til år kan skifte mellem forskellige ordninger. I afhandlingens regneeksempler forudsættes det, at virksomheden ikke benytter denne mulighed. Folketinget vedtog den 29. maj 2009 en lov der har til hensigt at modernisere selskabslovgivningen. Der bliver ikke taget højde for den ny lovgivning i besvarelsen. 1.3 Metode Hovedformålet med afhandlingen er at analysere, hvilke forhold der har indflydelse på valget af virksomhedsform, samt hvilken virksomhedsform der vil være mest fordelagtig i forskellige situationer. I afhandlingen beskrives de forskellige virksomhedsformer først med fokus på de juridiske forskelle mellem personselskaber og kapitalselskaber. Herefter gennemgås de skatte- og selskabsmæssige forskelle på personselskaber og kapitalselskaber, herunder de forskellige beskatningsmuligheder, som virksomhedsdeltagerne kan vælge imellem inden for beskatning af personlige selskaber. Analysen vil tage udgangspunkt i nogle fiktive regneeksempler, hvor de konkrete fordele og ulemper ved hver enkelt selskabsform gennem en årrække vil blive gennemgået og sammenlignet. Til sidst vurderes det, om man kan lave nogle generelle retningslinjer for valg af virksomhedsform Kriterier I forbindelse med udarbejdelsen af en afhandling kan der med fordel både benyttes primære og sekundære data 4 til at belyse problemstillingen. I denne afhandling er de primære data fravalgt, da de ikke vil give en bedre besvarelse af problemformuleringen. Derfor vil afhandlingen være baseret på sekundære data, hvilket medfører, at datamaterialet er bearbejdet af andre, så der ikke er mulighed for at få et førstehåndsindtryk af dataene. Dette er med til at sænke pålideligheden af det anvendte datamateriale. Troværdigheden vil dog være højnet i den forstand, at de sekundære data er blevet behandlet af eksperter. I afhandlingen benyttes der hovedsageligt sekundære kvantitative data. Det giver mulighed for at benytte følgende former for materiale: 4 Primære data er betegnelsen for data, som indsamles for at tilfredsstille et specielt analyseformål modsat sekundære data, som allerede foreligger, fordi de er indsamlet af andre grunde end for at løse en konkret problemstilling. 4

9 Kapitel 1. Indledning Lærebøger, love, bekendtgørelser, cirkulærer, materiale udgivet af diverse blade og magasiner, artikler på internettet mv. 1.4 Modelvalg I dette afsnit redegøres der for, hvordan strukturen i afhandlingen er. Derudover indeholder afsnittet en kort beskrivelse af de enkelte kapitler. Kapitel 2 indeholder en generel beskrivelse af den selskabsretlige regulering i Danmark. Her vil der være fokus på den selskabsretlige aftalefrihed. Kapitlet vil derudover give en god baggrundsviden før gennemgangen af selskabsformerne i de følgende kapitler. Formålet med kapitel 3-4 er at beskrive de valgte selskabsformer. Kapitlet vil give en god forståelse for de enkelte selskabsformers krav til fx stiftelse og hæftelse samt fokusere på, hvilke fordele og ulemper der findes ved de enkelte selskabsformer. Kapitel 5 giver en kort gennemgang af det danske skattesystem. Kapitlet vil kort redegøre for de begreber, som benyttes i de senere kapitler, og vil være med at give en bedre forståelse af den skattemæssige gennemgang. Kapital 6-7 redegør for de forskellige beskatningsmuligheder, der findes inden for de enkelte selskabsformer. Her vil der være fokus på kapitalafkastordningen, virksomhedsordningen samt beskatning af kapitalselskaber. Kapitlerne indeholder samtidig en sammenligning mellem de forskellige beskatningsformer. Der vil blandt andet være fokus på behandling af overskud og underskud samt mulighederne for konsolidering og udtrækning af kapital. Kapitel 8 indeholder en præsentation af forudsætningerne for det fiktive regneeksempel. I kapitel 9-12 analyseres det fiktive regneeksempel med baggrund i beskrivelsen i de foregående kapitler. Der opstilles nogle enkle retningslinjer for valg af virksomhedsform ud fra de opstillede forudsætninger. Derudover foretages der følsomhedsanalyser, som kan give svar på, om der skal foretages et anderledes valg af selskabsform, hvis forudsætningerne ændrer sig. Kapitel 13 indeholder en perspektivering til den nye virksomhedslov, her redegøres kort for de væsentligste ændringer i loven. Samt hvilken betydning det vil have på valget af virksomhedsform i relation til det fiktive regneeksempel. 5

10 Kapitel 1. Indledning Afhandlingen afsluttes med en konklusion på problemformuleringen. De enkelte kapitler vil indeholde delkonklusioner, som vil opsummere kapitlerne. 1.5 Målgruppe Den primære målgruppe for kandidatafhandlingen er revisorer, som ikke til daglig beskæftiger sig med området og ønsker at få deres viden inden for området opdateret. Derudover er forhåbningen, at afhandlingen vil være til inspiration for personer med begrænset viden om de selskabsretlige og skattemæssige regler, der ønsker at opstarte ny virksomhed, og at afhandlingen kan inspirere til et mere velovervejet valg af virksomhedsform. 6

11 Kapitel 2. Den selskabsretlige regulering 2. Den selskabsretlige regulering Kapitlet redegør for den fleksibilitet, som findes på det selskabsretlige område. Derudover gives der et indblik i den selskabsretlige aftalefrihed, hvor det er selskabsdeltagernes behov og interesser, som bestemmer valget af selskabsform Det lovmæssige grundlag Personselskaberne har indtil 1994 været reguleret efter firmaloven fra I 1994 blev loven erstattet af lov om erhvervsdrivende virksomheder (LEV). Personselskaberne er dog kun undergivet enkelte af lovens bestemmelser, herunder LEV 6, stk. 2, pkt. 1, om navnets særpræg, LEV 6, stk. 2, pkt. 2, om navnet retmæssighed, LEV 6, stk. 3, om navnets sandhed samt reglerne i LEV 7 om prokura. 5 LEV omfatter alle selskabsformer, som ikke er omfattet af reguleringen i anden selskabslovgivning, fx enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber, kommanditselskaber m.m. Kapitalselskaberne, herunder aktie- og anpartsselskaber, er selskabsretlig reguleret i henholdsvis aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven Den selskabsretlige aftalefrihed, valg af selskabsform Det er som tidligere beskrevet selskabsdeltagernes behov og interesser, som bestemmer, hvilken selskabsform som vælges. Der kan altså frit vælges mellem personselskab og kapitalselskab. For personselskaberne er reglerne deklaratoriske, hvilket betyder, at der ikke er en lovmæssig regulering for disse selskabstyper. For kapitalselskaber er reglerne præceptive, hvilket betyder, at reglerne er faste og lovreguleret gennem selskabslovgivningen. De deklaratoriske regler for personselskaber øger behovet for at udarbejde nogle regler for selskabet. Det kunne fx være en samarbejdskontrakt. Samarbejdskontrakten giver et godt regelgrundlag for at undgå problemer og konflikter. Præcisionen i udarbejdelsen af kontrakten er vigtig, da denne vil være grundlag ved eventuelle retlige konflikter. For kapitalselskaberne glæder de præceptive regler i aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven; det betyder, at reglerne i loven skal følges. I loven stilles der krav til, at virksomheden udarbejder vedtægter, og hvad disse skal indeholde. Indholdet af vedtægterne 5 Fode m.fl., Valg af selskabsform, 2007, s Munch m.fl. 2007, s

12 Kapitel 2. Den selskabsretlige regulering vil have afgørende betydning i konfliktsituationer. Derudover kan der udarbejdes aktionær- og anpartsoverenskomster, som også vil have retsvirkning. 7 Den selskabsretlige aftalefrihed indebærer, at selskabsdeltagerne, uanset hvilken karakter virksomheden har, frit kan vælge selskabsform. Derudover kan selskabsdeltagerne frit kreere nye selskabsformer, og selskabsdeltagerne har frihed til at fastsætte indholdet af selskabskontrakten. 8 7 Fode m.fl., Valg af selskabsform, 2007, s Fode m.fl., Valg af selskabsform, 2007, s. 73 8

13 Kapitel 3. De forskellige virksomhedsformer 3. De forskellige virksomhedsformer Der findes mange forskellige virksomhedsformer i Danmark. Man kan grundlæggende dele dem op i tre hovedgrupper: de personlige selskaber, kapitalselskaberne og erhvervsdrivende fonde. Langt de fleste virksomheder i Danmark er enten et kapitalselskab eller et personselskab. Afhandlingen vil kun omhandle de to første grupper, da de er relevante i forhold til problemstillingen. Derudover udgør de to grupper et reelt alternativ til hinanden Personlige selskaber Personlige selskaber kan enten drives som enkeltmandsvirksomhed, hvor selskabet ejes af en enkelt person, eller som I/S, K/S, P/S m.m. Her består ejerkredsen af flere personer i fællesskab. De vigtigste kendetegn ved disse selskaber er, at selskaberne ikke betragtes som et selvstændigt juridisk skatteobjekt, og at der ikke stilles krav om indskudskapital. Disse forhold gør, at mindst én fysisk person hæfter personligt for virksomheden. Dette medfører, at en kreditor kan få dækket et eventuelt krav mod virksomheden i mindst en af virksomhedsdeltagernes personlige formuer. Afhandlingen vil tage udgangspunkt i en enkeltmandsvirksomhed, da dette er klart den mest udbredte form for personligt selskab. Den selskabsretlige regulering for personselskaberne er overordnet meget ens og styres i høj grad af deklaratoriske regler. Enkeltmandsvirksomheden defineres som et selskab, hvor der kun er en ejer. Ejeren har eneret til at træffe beslutninger for virksomheden og virksomhedsdriften, samtidig ejer ejeren alle selskabets aktiver Den retlige regulering af personselskaberne I dansk ret er personselskaberne reguleret af deklaratorisk, hvilket betyder, at der ikke findes nogen lovgivningsmæssig regulering. 10 Alle personlige selskaber er på enkelte punkter underlagt lov om erhvervsdrivende virksomheder (LEV), jf. LEV 1, stk. 2. Det gælder også 6, som handler om virksomhedens navn (navnets særpræg, retsmæssighed og sandhed), og prokura i LEV Fode m.fl., Valg af selskabsform, 2007, s Munck m.fl., Selskabsformere lærebog i selskabsret, 2002, s Fode m.fl., Valg af selskabsform, 2007, s. 73 9

14 Kapitel 3. De forskellige virksomhedsformer 3.3. Stiftelse, registrering og selskabskontrakt Ved stiftelse af et enkeltmandsvirksomhed er der ikke tale om en reel stiftelse, da der ikke skabes en ny selvstændig juridisk enhed. Virksomheden opstår, ved at virksomhedsdeltageren påbegynder driften af virksomheden. Der er krav, jf. lov om det centrale virksomhedsregister 3, stk. 1, nr. 1, om, at virksomheden skal anmeldes i CVR-registeret. 12 Ved stiftelsen er der intet krav om, at der skal udarbejdes en selskabskontrakt. Selskabsdeltageren er eneejer, han leder den daglige drift, og han træffer alle beslutningerne i virksomheden, både de overordnede strategier og beslutningerne vedrørende den daglige drift. Selskabsdeltageren kan uddelegere sin ledelsesret til de ansatte i virksomheden. Dette vil oftest være i selskaber med større aktivitet. Enkeltmandsvirksomheden er forpligtet af de dispositioner, som ejeren foretager sig. Derudover kan virksomheden blive forpligtet af en række andre personer. Dette gælder prokurister, jf. LEV 7, samt andre ansatte i virksomheden, som via en almindelig fuldmagt eller en stillingsfuldmagt kan forpligte virksomheden. 13 Ejeren hæfter med sin egen personlige formue for virksomhedens gæld. Hæftelsesmæssigt findes der ingen opdeling mellem ejerens private kreditorer og de kreditorer, som virksomheden har. Det betyder, at enhver ubetalt kreditor gennem retsforfølgning kan gøre krav i virksomhedsindehaverens samlede formue, altså både private og erhvervsmæssige 14, 15 aktiver. Ved en eventuel konkurs vil alle aktiver indgå i boet Udarbejdelse af regnskab, årsrapport m.m. Enkeltmandsvirksomheder har ikke pligt til at aflægge årsrapport. Hvis virksomheden alligevel vælger at udarbejde en årsrapport, skal den udarbejdes efter årsregnskabslovens bestemmelser for klasse A-virksomheder. 16 Selskabet kan med fordel udarbejde et regnskab, som kan vise omverdenen, at virksomheden er solid. Fx er det normalt, at virksomhedens bankforbindelse kræver, at der udarbejdes et årligt regnskab. 12 Thomas Stampe m.fl. Valg af selskabsform Personselskaber, anpartsselskaber og aktieselskaber, Revifora 7+8, s Munck m.fl., Selskabsformere lærebog i selskabsret, 2002, s Fode m.fl., Valg af selskabsform, 2007, s Thomas Stampe m.fl. Valg af selskabsform Personselskaber, anpartsselskaber og aktieselskaber, Revifora 7+8, s Årsregnskabsloven 3, stk. 2 10

15 Kapitel 3. De forskellige virksomhedsformer Selskabsdeltageren har pligt til at indsende en selvangivelse til skattevæsenet, hvor selskabsdeltageren har opgjort den skattepligtige indkomst. Derfor vælger de fleste at udarbejde en årsrapport med hjælp fra revisor, hvor den skattepligtige indkomst er opgjort. Indsendelsen af selvangivelsen for selskabsdeltagerne skal ske inden den 30. juni efter regnskabsårets udløb. For virksomheder, som har regnskabsafslutning mellem den 1. april og den 30. juni, skal selvangivelsen først indsendes inden den 30. juni året efter Mellemværende mellem virksomheden og ejeren Ejeren kan hæve og indskyde penge i selskabet uden begrænsninger. Dette skyldes ejerens ubegrænsede hæftelse. Sådanne indskud og hævninger vil typisk blive ført via en mellemregningskonto mellem selskabet og ejeren. Der er dog ikke krav om en sådan mellemregningskonto. Selskabsformen betyder, at der ikke er noget krav om selskabskapital. Derfor kan enkeltmandsvirksomheden startes uden indskud af kapital. Typisk vil der ske et indskud af enten kapital eller aktiver, fx en bil eller maskiner, fra ejerens side, som vil så blive en del af mellemregningskontoen Ophør af virksomheden Enkeltmandsvirksomheden ophører, ved at indehaveren indstiller virksomhedsdriften. Dette kan ske, ved at virksomheden sælges eller afvikles, eller ved at virksomheden sammen med virksomhedsdeltagerens personlige aktiver inddrages i en personlig konkurs Kort opsummering af selskabsformen enkeltmandsvirksomhed Den store fordel ved enkeltmandsvirksomheden som selskabsform er, at den er simpel. Det betyder, at det er let at opstarte en virksomhed, for der findes ingen formelle regler og procedurer, som skal overholdes i forbindelse med at stifte en enkeltmandsvirksomhed. Derudover kræver det ingen kapital, hvilket gør opstarten lettere. Det er ejeren, der ene og alene foretager ledelsen af virksomheden, ligesom han alene ejer alle selskabets aktiver. Virksomhedsformen stiller ingen krav til offentliggørelse af regnskab eller revision. Dette er en fordel i forhold til at skjule oplysninger for konkurrenter, men samtidig medfører det, at tilliden 17 Fode m.fl., Valg af selskabsform, 2007, s

16 Kapitel 3. De forskellige virksomhedsformer til virksomheden mindskes, da samarbejdspartnere mv. ikke har nogen forsikring for virksomheden økonomiske situation. Ulemperne ved selskabsformen er, at ejeren ene og alene hæfter for selskabets gæld, både med hensyn til de erhvervsmæssige aktiver samt ejerens personlige aktiver. Enkeltmandsvirksomhedens adgang til kapital hænger meget sammen med ejerens personlige økonomi, og derfor kan det være svært ved at fremskaffe den nødvendige kapital til at skabe de optimale muligheder for virksomhedens udvikling. Den manglende regulering af enkeltmandsvirksomhederne kan være en ulempe i forhold til, at tilliden til virksomheden er mindre og afhænger mere af ejeren end af selve virksomheden. 12

17 Kapitel 4. Kapitalselskaberne 4. Kapitalselskaberne Dette kapitel vil redegøre for lovgivningen om og reglerne for de klassiske kapitalselskaber. De klassiske kapitalselskaber er aktieselskaberne, som reguleres i aktieselskabsloven, og anpartsselskaberne, som reguleres i anpartsselskabsloven. Kapitlet vil gennemgå de procedurer, regler og krav, som stilles ved opstart og drift af et kapitalselskab, herunder vedtægter, selskabskontrakter, ledelsesmæssige overvejelser, kapitalkrav, hæftelse, registrering m.m. Kapitlet afrundes med en opsummering af kravene til kapitalselskaberne samt en sammenligning med enkeltmandsvirksomheden med fokus på at identificere forskellene samt fordelene og ulemperne ved de forskellige virksomhedsformer De selskabsretlige karakteristika Et aktie- og anpartsselskab kan beskrives som et selskab, som er omfattet af henholdsvis aktieselskabsloven (ASL) eller anpartsselskabsloven (APL). Derudover er der krav om, at selskabet skal være registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. 18 Definitionen på aktie- og anpartsselskaber findes henholdsvis i ASL 1 og APL 1: - At Selskabet er erhvervsdrivende. - At Selskabsdeltagerne ikke hæfter personligt for selskabets forpligtelser. - At indskudskapitalen ved stiftelsen er på minimum kr. for aktieselskaber og kr. for anpartsselskaber. - At selskabets ikke er et andelsselskab jf. ASL 1, stk. 4, og APL 1, stk Kapitalselskabernes lovgrundlag I 1996 blev både aktie- og anpartsselskabsloven ændret væsentligt fra de oprindelige love fra henholdsvis 1917 og Lovene var indtil 1996 stort set identiske, men efter ændringerne i 1996, hvor anpartsselskabsloven blev forenklet, er der nu større forskel. Ændringen har medført, at anpartsselskabsloven er blevet mere enkel og smidig. Dette har dog samtidig medført en større usikkerhed om anpartsselskaberne, herunder især den retlige stilling og retssikkerheden Fode m.fl., Valg af selskabsform, 2007, s Fode m.fl., Valg af selskabsform, 2007, s Fode m.fl., Valg af selskabsform, 2007, s

18 Kapitel 4. Kapitalselskaberne I modsætning til personselskaberne er reglerne for kapitalselskaberne præceptive, hvilket medfører, at selskabsdeltagernes aftalefrihed er begrænset i forhold til personselskaberne. Detaljeringsgraden er høj, specielt for aktieselskabsloven. Dette betyder, at stiftelse af selskab, selskabsledelsen, overskudsdelingen, likvidation af selskabet, selskabskapitalen m.m. er reguleret i loven Stiftelse, registrering og selskabskontrakt Reglerne for stiftelse af et aktie- eller anpartsselskab er beskrevet i ASL kap. 2 og APL kap. 2. Der er en fast og formaliseret procedure, som skal følges. Den indebærer, at der skal udarbejdes nogle helt bestemte dokumenter, herunder stiftelsesdokument (ASL 3), vedtægter (ASL 4), vurderingsberetning fra revisor (ASL 6) og tegningslister (ASL 8). Der skal afholdes stiftende generalforsamling, hvor vedtægternes indhold godkendes, selskabet stiftes, og bestyrelsen samt revisor vælges. Herudover skal selskabets anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Dette skal ske inden for seks måneder fra datoen på stiftelsesdokumentet (fristen for anpartsselskaber er otte 22, 23 uger). Det er, først når selskabets er registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at det betragtes som en juridisk enhed, jf. ASL 12 og APL 12. Ud over registreringen hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er kapitalselskaberne ligeledes registreringspligtige i henhold til Lov Om Det Centrale Virksomhedsregister. Selskabet skal registreres hos SKAT i forbindelse med selskabsbeskatning, moms og afregning af kildeskat, såfremt selskabet har ansatte. Kapitalselskabernes indre forhold reguleres i vedtægterne, i aktionær-/anpartshaveroverenskomsten og i direktør- og andre ansættelseskontrakter. Kapitalselskaberne har som tidligere omtalt pligt til at udarbejde vedtægter for selskabet. 24 Vedtægterne og den gældende lovgivning er det regelsæt, som gælder for virksomheden. Selskabsdeltageren kan frit udforme vedtægterne, så længe de overholder mindstekravene i ASL 4 og APL 5. Der hersker en tradition for, at selskabsvedtægterne er standardiserede, især i mindre og nystartede selskaber. Dette betyder, at reguleringen af samarbejdet mellem 21 Fode m.fl., Valg af selskabsform, 2007, s Fode m.fl., Valg af selskabsform, 2007, s Munck m.fl., Selskabsformere lærebog i selskabsret, 2002,s Aktieselskabsloven 3, stk. 1, og Anpartsselskabsloven 4, stk. 1 14

19 Kapitel 4. Kapitalselskaberne selskabsdeltagerne foretages i aktionær-/anpartshaverkontrakten. Den er til forskel fra vedtægterne ikke offentligt tilgængelig. Aktionær-/anpartshaverkontrakten anvendes, ud over til ovenstående, typisk til at fastlægge stemmefordelingen ved selskabets generalforsamling. Dette kunne være, hvis selskabsdeltagerne ønsker begrænsning i aktiernes eller anparternes omsættelighed for at besværliggøre en fjendtlig overtagelse af virksomheden Ledelses- og beslutningskompetencer For kapitalselskaberne er ledelses- og beslutningskompetencerne noget anderledes end for personselskaberne. Kapitalselskabernes øverste myndighed er generalforsamlingen. På generalforsamlingen har selskabsdeltagerne møde-, tale- og stemmeret, hvilket er den eneste mulighed, de har for at yde indflydelse i selskabet. På generalforsamlingen træffes der beslutninger om vedtægtsændringer, de fleste bestyrelsesmedlemmer vælges, årsrapporten godkendes, og selskabets revisorer vælges. Den største del af bestyrelsen vælges af generalforsamlingen. Bestyrelsen er ansat af generalforsamlingen til at stå for den overordnede ledelse af virksomheden (det kunne fx være strategiske overvejelser, beslutninger af usædvanlig art, ansættelse af den daglige ledelse m.m.). Derudover er det en vigtig opgave at fastsætte retningslinjer for kontrol af direktionen samt at udføre kontrollen. Bestyrelsen skal påse, at selskabets bogføring er korrekt, at virksomheden sørger for at have kapital nok til den fremtidige drift, og fastsætte et eventuelt udbytte til ejerne. Generalforsamlingen kan ikke forhøje det af bestyrelsen fastsatte udbytte. Den daglige ledelse bliver udført af selskabets direktion, som skal følge de retningslinjer, som er udstukket fra bestyrelsens side. Ud over de faste ledelsesorganer kan generalforsamlingen nedsætte et repræsentantskab, hvis opgave er at føre tilsyn med bestyrelsen og direktionen. Derudover kan generalforsamlingen give repræsentantskabet bestemte opgaver. Som udgangspunkt bliver beslutninger på generalforsamlingen taget ved simpelt flertal. Dette gælder dog ikke ved beslutninger af større betydning for virksomheden, fx vedtægtsændringer. Her kræves der tiltrædelse af 2/3 af de afgivne stemmer ved selve 15

20 Kapitel 4. Kapitalselskaberne generalforsamlingen samt af 2/3 af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede kapital. 25 Reglen er oprettet for at beskytte de mindre aktionærer. Reglerne er på dette punkt lidt anderledes for anpartsselskaber, hvor det kun kræves, at 2/3 af de afgivne stemmer på generalforsamlingen tiltræder beslutningen, for at en vedtægtsændring kan vedtages. 26 For særligt indgribende vedtægtsændringer kræves der tiltrædelse af 9/10 af både de afgivne stemmer og af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede kapital. På dette punkt er reglerne ens for aktie- og anpartsselskaberne. 27 Aktieselskabsloven foreskriver, at et aktieselskab skal have mindst to ledelsesorganer. Mindstekravet er altså en bestyrelse og en direktion. Bestyrelsen skal bestå af mindst tre 28, 29 medlemmer, hvoraf flertallet ikke må være en del af direktionen. Direktionen vælges af bestyrelsen og skal bestå af et til tre medlemmer. 30 Her er reglerne igen lidt anderledes for anpartsselskaberne, hvor der ikke er krav om to ledelsesorganer. Det betyder, at et anpartsselskab kan nøjes med enten en direktion eller en 31, 32 bestyrelse Hvem kan tegne et kapitalselskab? Kapitalselskaberne er selvstændige juridiske personer, men da selskabet ikke kan agere på sine egne vegne, er det nødvendig at udpege fysiske personer, som kan agere på vegne af selskabet. Der kan vælges mange forskellige løsninger på, hvem der kan tegne selskabet, men som udgangspunkt kunne det være bestyrelsesmedlemmerne og/eller direktionen. Tegningsretten skal anmeldes til Erhvervs- og selskabsstyrelsen, og det er kun gennem denne anmeldelse, at personerne kan blive tegningsberettigede for et kapitalselskab Kapitalkrav og hæftelse En af de største forskelle på kapitalselskaberne og de personlige selskaber er, at der for kapitalselskaberne er krav om en selskabskapital. Selskabskapitalen skal for aktieselskaber være på mindst kr. og for anpartsselskaber på mindst kr. Kravet om en 25 Aktieselskabsloven Anpartsselskabsloven Aktieselskabsloven Aktieselskabsloven 49, stk. 1 og 2 29 Aktieselskabsloven 51, stk Aktieselskabsloven 51, stk Anpartsselskabsloven 19, stk Thomas Stampe m.fl. Valg af selskabsform Personselskaber, anpartsselskaber og aktieselskaber, Revifora 7+8, s

valg AF virksomhedsform

valg AF virksomhedsform Særudgave 2011 valg AF virksomhedsform Indledende overvejelser 2 Personligt drevet enkeltmandsvirksomhed 3 Interessentskab (I/S) 3 Anpartsselskab (ApS) og aktieselskab (A/S) 4 Holdingselskab 5 Selskab

Læs mere

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Det praktiske anvendelsesområde for virksomhedsformen... 2

Læs mere

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER Indledning Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning, hvor alle aspekter løbende bliver overvejet og vurderet. For mange virksomheder

Læs mere

2 Valg af virksomhedsform

2 Valg af virksomhedsform Særnummer-2014 2 Valg af virksomhedsform Denne publikation har til formål at bistå iværksætteren eller den eksisterende virksomhedsindehaver, der ønsker at omstrukturere sin virksomhed, med at vælge den

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

Oversigt over forskellige ejerformer

Oversigt over forskellige ejerformer Oversigt over forskellige ejerformer Juridisk enhed og antal ejere Oprettelse Krav til indskud Enkeltmandsvirksomhed I/S ApS A/S 1 person 2 eller flere 1 selskab, personer som ejes af 1 eller flere anpartshavere

Læs mere

Virksomhedsetablering

Virksomhedsetablering Virksomhedsetablering Copenhagen IT University, 8 September 2005 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Til diskussion Forretningsplanen Præsentation og diskussion Erfaringer fra brug af digital

Læs mere

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet. Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for

Læs mere

Bogen om skat for selvstændige

Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige af Søren Revsbæk Regnskabsskolen ApS 2011 Udgivet af Regnskabsskolen Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 Redaktion: Anette Sand regnskabsskolen.dk

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

Valg af virksomheds- og beskatningsform

Valg af virksomheds- og beskatningsform Valg af virksomheds- og beskatningsform Afsluttende opgave HD 2. del regnskab og økonomistyring Christian Anthoni Møller Nanna Meldgård Jensen INDLEDNING... 5 PROBLEMFORMULERING... 6 AFGRÆNSNING... 7 METODEVALG...

Læs mere

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010 SØREN THEILGAARD Advokat, møderet for Højesteret Søren Theilgaard Advokatanpartsselskab, CVR.nr. 16 93 63 08 H.C. Ørstedsvej 38. 2.th. 1879 Frederiksberg C e-mail: theilgaardlaw@gmail.com www.theilgaardlaw.dk

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Valg af selskabsform ved oprettelse af madproduktionsselskab mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune

Valg af selskabsform ved oprettelse af madproduktionsselskab mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune Valg af selskabsform ved oprettelse af madproduktionsselskab mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune Samarbejde mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune om regional og kommunal madproduktion

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

Valg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder

Valg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder HD Regnskab og Økonomistyring, Handelshøjskolecenteret Valg af virksomhedsform og beskatning En analyse af mindre virksomheders muligheder Afsluttende specialeafhandling fra HD Regnskab og Økonomistyring

Læs mere

1. Indledning og problemformulering... 1 1.1. Indledning... 1 1.2. Problemformulering... 2 1.3. Case virksomhed... 2 1.3.1. Forudsætninger for case

1. Indledning og problemformulering... 1 1.1. Indledning... 1 1.2. Problemformulering... 2 1.3. Case virksomhed... 2 1.3.1. Forudsætninger for case 1. Indledning og problemformulering... 1 1.1. Indledning... 1 1.2. Problemformulering... 2 1.3. Case virksomhed... 2 1.3.1. Forudsætninger for case virksomheden... 3 1.4. Afgrænsning... 3 1.5. Metode...

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Den 16. maj 2013 har folketinget vedtaget en række ændringer i selskabsloven. De væsentligste ændringer af loven vedrører:

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

Nye regler i selskabsloven

Nye regler i selskabsloven Nye regler i selskabsloven Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Kontakt Henrik Steffensen Telefon: 3945 3214 Mobil: 2373 2147 E-mail: hns@pwc.dk Martin Kristensen Telefon: 3945 3683 Mobil: 5120 6478

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

Virksomhedsordningen

Virksomhedsordningen HD 4. semester Erhvervsøkonomisk Institut Afsluttende projekt HD 1. del Forfatter: Lone Gabel Jensen Vejleder: Torben Rasmussen Virksomhedsordningen - med fokus på valg af beskatnings- og selskabsform

Læs mere

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S)

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) ERHVERVSSTYRELSEN INDLEDNING... 2 1. GRUNDLÆGGENDE BETINGELSER FOR EN GENOPTAGELSE... 3 1.1. SELSKABER UNDER TVANGSOPLØSNING...

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014

Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014 Deloitte Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014 Fra 1. januar 2014 bliver det muligt at stifte et iværksætterselskab med en kapital på 1 kr. og stifte et anpartsselskab

Læs mere

Lønområder Inden for det danske overenskomstforhold findes to lønområder: normallønsområdet og minimallønsområdet.

Lønområder Inden for det danske overenskomstforhold findes to lønområder: normallønsområdet og minimallønsområdet. Tidløn Tidløn er en fast løn pr. tidenhed. Medarbejderen får altid den samme løn, uanset hvor meget han/hun laver. Akkordløn Akkordløn er aflønning i forhold til den ydede præstation. Lønnen stiger i takt

Læs mere

KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre

KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre 4.1 Bestyrelsen og ejerne 4.1.1 Flere ejere 4.2 Bestyrelsen og generalforsamlingen 4.3 Bestyrelsen og direktionen 4.4 Bestyrelsen og revisionen 4.4.1 Lovgrundlag for revisionen

Læs mere

Valg af virksomhedsform

Valg af virksomhedsform Copenhagen Business School 2012 Cand.merc.aud.-studiet Juridisk institut Kandidatafhandling Valg af virksomhedsform Under hensyntagen til den erhvervsdrivendes skatteretlige og selskabsretlige stilling.

Læs mere

Må vi præsentere. Knap 200 veluddannede og engagerede medarbejdere. Heraf 29 statsautoriserede revisorer

Må vi præsentere. Knap 200 veluddannede og engagerede medarbejdere. Heraf 29 statsautoriserede revisorer Kommanditselskaber Må vi præsentere Lokalt og regionalt statsautoriseret revisions- og rådgivningsfirma i Esbjerg, Grindsted, Kolding, København, Skjern, Tørring, Vejen, Vejle og Aarhus Knap 200 veluddannede

Læs mere

K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S

K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S VEDTÆGTER For Access Small Cap A/S K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S K R O M A N N R E U M E R T, A D V O K A T F I R M A SUNDKROGSGADE 5, D K - 2 1 0 0 K Ø B E N H A V N Ø, T E

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. Stiftelse af kapitalselskab...

Læs mere

LOVFORSLAG OM ADM. LETTELSER

LOVFORSLAG OM ADM. LETTELSER LOVFORSLAG OM ADM. LETTELSER Reduktion af revisionspligten og de selskabsretlige konsekvensrettelser Reduktion af revisionspligten Virksomheder er fritaget for revisionspligt, hvis de i to på hinanden

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

VEJLEDNING OM. Stiftelsesdokument og vedtægter for et iværksætterselskab (IVS)

VEJLEDNING OM. Stiftelsesdokument og vedtægter for et iværksætterselskab (IVS) VEJLEDNING OM Stiftelsesdokument og vedtægter for et iværksætterselskab (IVS) Januar 2014 Denne vejledning er opdateret for så vidt angår angivelse af tegningskurs i stiftelsesdokumentet. 1. Indledning

Læs mere

Fyraftensmøde om selskaber

Fyraftensmøde om selskaber Fyraftensmøde om selskaber 28. maj 2013 Morten Hyldgaard Jensen Specialkonsulent Jens Faurholt Registreret revisor Agenda Generelt om selskaber Fordele og ulemper ved selskaber Hvornår skal jeg drive min

Læs mere

Valg af virksomhedsform ved opstart af ny virksomhed

Valg af virksomhedsform ved opstart af ny virksomhed Valg af virksomhedsform ved opstart af ny virksomhed (Selecting how to run business in the start up phase) Hovedopgave HDR ved Copenhagen Business School Studerende: Line Bloch Møller Sascha Tejmer Larsen

Læs mere

Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart

Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart Udarbejdet af: Martin Ernst Emil Buch-Andersen Vejleder: Marianne Mikkelsen Indholdsfortegnelse 1. Indledning & problemformulering...

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Tryg A/S. CVR-nr. 26460212

VEDTÆGTER. for. Tryg A/S. CVR-nr. 26460212 VEDTÆGTER for Tryg A/S CVR-nr. 26460212 1 Navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er "Tryg A/S". Selskabet driver også virksomhed under binavnene TrygVesta A/S og Tryg Vesta Group A/S. 2 Selskabets

Læs mere

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker Tønder kommune Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker 22. maj 2013 Chefrevisor Erik Bendtsen, BDO Kommunernes revision Skattepartner Ole Sørensen, BDO skatteafdeling Introduktion

Læs mere

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen af Søren Revsbæk Regnskabsskolen

Læs mere

Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne

Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne Ny selskabslov Tilgang i oplæg Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne Fravalgt visse emner, der omhandler et begrænset antal Fravalgt visse emner,

Læs mere

Investering i kommanditselskaber

Investering i kommanditselskaber 2015 Investering i kommanditselskaber DEN SELSKABSRETLIGE OG SKATTEMÆSSIGE BEHANDLING MANAL NAFFAH Afhandling HD 2. del Regnskab og Økonomistyring 11. maj 2015 Vejleder: Henrik Vestergaard Andersen Indholdsfortegnelse

Læs mere

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER I. HÆFTELSESFORMER 1. Indledning De fleste erhvervsvirksomheder leverer varer og tjenesteydelser på kredit, bortset fra visse detailforretninger, der sælger til

Læs mere

COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL 2014. Partnerselskab. Det bedste af to verdener? Partnership, the better of two worlds? Bettina Jørgensen og Lea Nielsen

COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL 2014. Partnerselskab. Det bedste af to verdener? Partnership, the better of two worlds? Bettina Jørgensen og Lea Nielsen COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL 2014 Partnerselskab Det bedste af to verdener? Partnership, the better of two worlds? Bettina Jørgensen og Lea Nielsen Cand.Merc.Aud. Kandidatafhandling Dato: 14. januar 2014

Læs mere

Følgende dele af loven forventes sat i kraft

Følgende dele af loven forventes sat i kraft Følgende dele af loven forventes sat i kraft Kapitel 1 Indledende bestemmelser De nye definitionsbestemmelser, der bl.a. er konsekvens af, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber samles i én lov og

Læs mere

Valg af virksomhedsform for en nystartet virksomhed

Valg af virksomhedsform for en nystartet virksomhed Cand.merc.aud. studiet Institut for Regnskab og Revision Kandidatafhandling Copenhagen Business School - 2010 Valg af virksomhedsform for en nystartet virksomhed Selecting how to run business in the start

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 CORPORATE COMMERCIAL Lovforslag om den nye selskabslov Af Advokat Jacob Christensen og Advokatfuldmægtig Husna Sahar Jahangir I forsættelse af vores nyhedsbrev af november

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL 2014 HD(R) Virksomhedsomdannelse og vejen dertil Nina Agnete Jensen HD(R) Afgangsprojekt Dato: 12. maj 2014 Antal anslag: 127.376 Antal normalsider: 56 Censor: Vejleder: Henrik

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse HD 2. Del HD(R) Afgangsprojekt 13. maj 2013 Virksomhedsomdannelse Vejleder: Anders Lützhøft Studerende: Christina Beier Andersen (xxxxxx-xxxx) Camilla Maria Skibsted Pedersen (xxxxxx-xxxx) Indhold Kapitel

Læs mere

DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND

DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND Nye bøger fra Gjellerup Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.gjellerup.dk og få information om nye bøger. DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND JYTTE HEJE MIKKELSEN & ERIK WERLAUFF Gjellerup

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler 15. september 2009 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler Kapitel 1 - Indledende bestemmelser. Kapitlet indeholder en

Læs mere

Valg af virksomhedsform set over 20 år

Valg af virksomhedsform set over 20 år Copenhagen Business School 2013 HD Regnskab og Økonomistyring Hovedopgave Valg af virksomhedsform set over 20 år Med fokus på skat som en omkostning Vejleder: Henrik Meldgaard Udarbejdet af: Mette Dahlgaard

Læs mere

Virksomhedsbeskatning. og Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsbeskatning. og Virksomhedsomdannelse Virksomhedsbeskatning og Virksomhedsomdannelse skattepligtig contra skattefri Udarbejdet af Rasmus Hemmingsen Vejleder: Henrik Vestergaard Andersen Antal anslag: 145.753 Side 1 af 83 Indholdsfortegnelse...

Læs mere

VEDTÆGTER 15. maj 2012. Investeringsselskabet Artha12 A/S

VEDTÆGTER 15. maj 2012. Investeringsselskabet Artha12 A/S VEDTÆGTER 15. maj 2012 FOR Investeringsselskabet Artha12 A/S 1 Selskabets navn og formål 1.1 Selskabets navn er Investeringsselskabet Artha12 A/S. 1.2 Selskabets formål er at skabe et gennemsnitligt afkast

Læs mere

Vedtægter for PenSam Bank A/S

Vedtægter for PenSam Bank A/S Vedtægter for PenSam Bank A/S 2 Vedtægter for PenSam Bank A/S Kapitel I Navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er PenSam Bank A/S. 2 Selskabets hjemsted er Furesø kommune. 3 Selskabets formål er at

Læs mere

Vedtægter for PenSam A/S

Vedtægter for PenSam A/S Vedtægter for PenSam A/S 2 Vedtægter for PenSam A/S Kapitel I Navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er PenSam A/S. 2 Selskabets hjemsted er Furesø kommune. 3 Selskabets formål er at levere services

Læs mere

Sporskifte. - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma

Sporskifte. - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma 1 Sporskifte - fra lønansat til interessentskab med to eller flere ejere af virksomheden 2 - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra

Læs mere

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013 VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Codan A/S. CVR-nr. 56 77 12 12. (2015-udgave)

VEDTÆGTER. for. Codan A/S. CVR-nr. 56 77 12 12. (2015-udgave) VEDTÆGTER for Codan A/S CVR-nr. 56 77 12 12 (2015-udgave) CODAN A/S 1 I. Almindelige bestemmelser 1. Selskabets navn er Codan A/S. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnet Codan Limited A/S.

Læs mere

Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur.

Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur. Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur. Indledende bemærkninger Gennem de senere år stort fokus på, om selskaber skal spille en større

Læs mere

K K/S blev stiftet den 29. juli 1992, B K/S den 10. marts 1993 og K/S C den 15. januar 1993. Stiftelsesdatoen for D K/S er ikke oplyst.

K K/S blev stiftet den 29. juli 1992, B K/S den 10. marts 1993 og K/S C den 15. januar 1993. Stiftelsesdatoen for D K/S er ikke oplyst. Kendelse af 12. maj 1998. 97-98.992. Kommanditselskab ikke anset for at være kommanditaktieselskab. Aktieselskabslovens 173, stk. 7. Lov om erhvervsdrivende virksomheder 2, stk. 2. (Merete Cordes, Suzanne

Læs mere

VEDTÆGTER. for AALBORG BOLDSPILKLUB A/S 1.0. NAVN

VEDTÆGTER. for AALBORG BOLDSPILKLUB A/S 1.0. NAVN VEDTÆGTER for AALBORG BOLDSPILKLUB A/S 1.0. NAVN 1.1. Selskabets navn er Aalborg Boldspilklub A/S med bifirmanavne AaB A/S (Aalborg Boldspilklub A/S); Aalborg BK A/S (Aalborg Boldspilklub A/S); AaB Håndbold

Læs mere

VEJLEDNING OM. Filialer af udenlandske kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Filialer af udenlandske kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Filialer af udenlandske kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen januar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Anmeldelsespligt... 2 2.1. Hvilke selskaber... 2 2.2. Hvilke aktiviteter...

Læs mere

IC COMPANYS A/S VEDTÆGTER

IC COMPANYS A/S VEDTÆGTER IC COMPANYS A/S VEDTÆGTER Selskabets navn er IC Companys A/S. NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1 Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene InWear Group A/S og Carli Gry International A/S. 2 Selskabets

Læs mere

BLIV OPDATERET PÅ SELSKABSRETTEN

BLIV OPDATERET PÅ SELSKABSRETTEN Addressed in the report. BLIV OPDATERET PÅ SELSKABSRETTEN Ved partner Monica Reib LOVGIVNINGSINITIATIVER PÅ DET SELSKABSRETLIGE OMRÅDE LBK nr. 322 af 11/04/11: SEL Lov nr. 477 af 30/05/12 (SEL 57 a: om

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52 Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2011 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed

Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed HD(R) Hovedopgave forår 2013 CBS Claus Dahlgaard Vejleder: Marianne Mikkelsen Indhold 1 Indledning...

Læs mere

Virksomhedsskatteloven

Virksomhedsskatteloven Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision HD(R) 8. semester Efterår 2013 Virksomhedsskatteloven Konsekvenser ved medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen Casper Christiansen

Læs mere

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING VIGTIG MEDDELELSE Denne informationsskrivelse er udarbejdet af Foreningen Fast Ejendom,

Læs mere

K/S. Personselskaberne Valg af selskabsform

K/S. Personselskaberne Valg af selskabsform K/S Personselskaberne Valg af selskabsform Indledning K/S karakteristika Består af to grupper af selskabsdeltagere Mindst én komplementar og mindst én kommanditist. Begge grupper kan være såvel fysiske

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47

V E D T Æ G T E R. for. RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47 J. nr. 36900 V E D T Æ G T E R for RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47 30-05-2011 1. Navn 1.1. Selskabets navn er RTX Telecom A/S. 1.2. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene: RTX Research

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere.

Udkast. Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere. Udkast Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere. I medfør af 143 og 144, stk. 4 og 5 i lov om social service,

Læs mere

VEDTÆGTER for Strandby Lystbådehavn ApS

VEDTÆGTER for Strandby Lystbådehavn ApS 323-120863 KMA/usk 22.12.2008 VEDTÆGTER for Strandby Lystbådehavn ApS 1. Navn og hjemsted 1.1 Selskabets navn er Strandby Lystbådehavn ApS. 1.2 Selskabets hjemsted er Frederikshavn Kommune. 2. Formål.

Læs mere

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Personligt regi ctr. Selskabskonstruktion herunder mulige virksomhedsformer fordele/ulemper Virksomhedsstrukturens betydning for pensionsopsparing

Læs mere

Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn

Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn Indledning Dette notat behandler skatte- og momsmæssige overvejelser ved etablering af VisitSydsjælland-Møn.

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

VEJLEDNING OM. grænseoverskridende flytning af hjemsted UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. grænseoverskridende flytning af hjemsted UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM grænseoverskridende flytning af hjemsted UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen december 2013 Indhold INDLEDNING... 3 FLYTNING UD AF DANMARK... 3 Flytteplan... 3 Flytteredegørelse... 4 Kreditorerklæring...

Læs mere

Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende

Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende HD(R) afhandling forår 2015 Copenhagen Business School Forfatter: Mette Sofie Andersen Vejleder: Henrik Bro Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende Afleveringsdato: 11. maj 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Valg af virksomhedsform

Valg af virksomhedsform Valg af virksomhedsform - i forbindelse med opstart af virksomhed Udarbejdet af: Anne Sofie Andersen - 201203510 Dato: 24.04.2014 Vejleder: Torben Rasmussen Afhandling HD regnskab Aarhus Handelshøjskole

Læs mere

1.1 Fondens navn er Den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme ( Fonden ).

1.1 Fondens navn er Den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme ( Fonden ). 28. november 2014 Vedtægt for den erhvervsdrivende Fond dansk kyst- og naturturisme 1. Fondens navn og hjemsted 1.1 Fondens navn er Den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme ( Fonden ). 1.2

Læs mere

ADVOKAr AK~ESELSKAB ET [BORCHJ. Svendborg - Rudkøbing Tif. 62 21 01 01 post @ borch-advokater.dk. Stiftelsesdokument Langeland Spildevand ApS

ADVOKAr AK~ESELSKAB ET [BORCHJ. Svendborg - Rudkøbing Tif. 62 21 01 01 post @ borch-advokater.dk. Stiftelsesdokument Langeland Spildevand ApS ADVOKAr AK~ESELSKAB ET [BORCHJ Svendborg - Rudkøbing Tif. 62 21 01 01 post @ borch-advokater.dk 6653-0001 Stiftelsesdokument Langeland Spildevand ApS Undertegnede stifter Langeland Forsyning NS Vågebjergvej

Læs mere

Responsum vedrørende etablering af juridisk person i forbindelse med udvikling/projektering og etablering af hawindmøllepark ved Samsø.

Responsum vedrørende etablering af juridisk person i forbindelse med udvikling/projektering og etablering af hawindmøllepark ved Samsø. Responsum vedrørende etablering af juridisk person i forbindelse med udvikling/projektering og etablering af hawindmøllepark ved Samsø. Formål: Formålet med nærværende responsum er at fremkomme med en

Læs mere

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling. Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet)

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling. Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet) 28. april 2011 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet) Selskabets bestyrelse indkalder hermed til ekstraordinær

Læs mere

VEDTÆGTER NRW II A/S

VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er NRW II A/S. 2. HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er i Gentofte Kommune. 3. FORMÅL 3.1 Selskabets formål er at investere direkte eller indirekte

Læs mere

VEDTÆGTER. for SKÆLSKØR BANK. Aktieselskab

VEDTÆGTER. for SKÆLSKØR BANK. Aktieselskab VEDTÆGTER for SKÆLSKØR BANK Aktieselskab 19. oktober 2009 Meddelelse nr. 31 / 2009 Side 1 af 8 BANKENS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL. 1. 1. Bankens navn er Skælskør Bank Aktieselskab. Banken driver tillige

Læs mere

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold.

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold. 1/6 Skattecenter Navn og adresse Forskudsskema 911 930 Personnummer Evt. ægtefælles personnummer Skemaet indsendes til et skattecenter Indkomst og fradrag for Skatten for opkræves normalt automatisk på

Læs mere

Vedtægter. PWT Holding A/S

Vedtægter. PWT Holding A/S Vedtægter PWT Holding A/S 1. Selskabets navn, hjemsted og formål 1.1 Selskabets navn er PWT Holding A/S. 1.2 Selskabet har hjemsted i Aalborg Kommune. 1.3 Selskabets formål er at besidde kapital, kapitalandele

Læs mere

Sådan stiftes et iværksætterselskab (IVS)

Sådan stiftes et iværksætterselskab (IVS) Sådan stiftes et iværksætterselskab (IVS) 9. januar 2014 Præsentation af Martin Mønsted Jensen HA-jur Hvad er et iværksætterselskab (IVS)? IVS ikke en ny selskabsform, men derimod et anpartsselskab med

Læs mere

Retningslinjer. for. Danske Spil A/S

Retningslinjer. for. Danske Spil A/S 20. maj 2015 Side: 1 af 5 PSO/lijo Retningslinjer for Danske Spil A/S I medfør af selskabslovens (SEL) 357 skal bestyrelsen i et statsligt aktieselskab sørge for, at der fastsættes retningslinjer, som

Læs mere

Analyse af beskatningens neutralitet afhængigt af virksomhedsform

Analyse af beskatningens neutralitet afhængigt af virksomhedsform Analyse af beskatningens neutralitet afhængigt af virksomhedsform Skrevet af: Lasse Petersen Steffen Martin Pedersen William Elias Vejleder: Ulrik Gorm Møller 0 1. Indledning...4 2. Problemformulering...6

Læs mere

Vedtægter for. Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a.

Vedtægter for. Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. Vedtægter for Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. SELSKABETS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL: 1 Selskabets navn er Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. Selskabet driver endvidere

Læs mere

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25.januar 2007 (sag nr. 41-2006-S)

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25.januar 2007 (sag nr. 41-2006-S) Side 1 af 7 Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25.januar 2007 (sag nr. 41-2006-S) K mod statsautoriseret revisor R Ved brev af 29. maj 2006 har K klaget over

Læs mere

Vedtægter. FastPassCorp A/S CVR-NR. 25 53 66 06. 1. Selskabets navn er FastPassCorp A/S med binavnet IT InterGroup A/S (FastPassCorp A/S).

Vedtægter. FastPassCorp A/S CVR-NR. 25 53 66 06. 1. Selskabets navn er FastPassCorp A/S med binavnet IT InterGroup A/S (FastPassCorp A/S). Vedtægter FastPassCorp A/S CVR-NR. 25 53 66 06 Navn 1. Selskabets navn er FastPassCorp A/S med binavnet IT InterGroup A/S (FastPassCorp A/S). Hjemsted 2. Selskabet er hjemmehørende i Danmark. Formål 3.

Læs mere

VEDTÆGT. for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN. CVR-nr.. Stk. 3. Fonden er stiftet af Københavns kommune og Frederiksberg kommune.

VEDTÆGT. for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN. CVR-nr.. Stk. 3. Fonden er stiftet af Københavns kommune og Frederiksberg kommune. VEDTÆGT for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN CVR-nr.. 1 Fondens navn og hjemsted Fondens navn er By- og Pendlercykel Fonden. Stk. 2. Fonden er etableret i henhold til bekendtgørelse af lov om erhvervsdrivende

Læs mere

Selskabsreform. selskabsrådgivning

Selskabsreform. selskabsrådgivning Erik Werlauff Selskabsreform g selskabsrådgivning (:i '"?$ THOMSON REUTERS Indhold Forkortelser 11 I. INTRODUKTION - reformen og dens baggrund 13 Fremstillingen i det følgende 15 Reformens baggrund 15

Læs mere