Hvorfor er den danske inflation forskellig fra euroområdets?
|
|
- Jesper Gregersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 26. september :13 Hvorfor er den danske inflation forskellig fra euroområdets? Af Thomas Hjorth Jacobsen. 1 På grund af den danske fastkurspolitik overfor euroen, er det forventeligt, at inflationen i Danmark på det lange sigt følger inflationen i euroområdet. De senere år har der imidlertid været væsentlige afvigelser mellem den danske inflation og euroområdets. I analysen fokuseres på NFNE-inflationen, som er inflationen uden de prisvolatile produktgrupper som energi og ikke-forarbejdede fødevarer. NFNE-inflationen regnes for at være et godt mål for den underliggende inflation. Denne analyse forsøger at forklare, hvorfor den danske NFNE-inflation adskiller sig fra euroområdets i perioden Analysens hovedkonklusioner: Danmark havde i 2014 og har også indtil nu i 2016 lavere NFNE-inflation end euroområdet, mens NFNE inflationen i Danmark lå højere end i euroområdet i Bidragene til denne afvigende udvikling kommer især fra tre faktorer: Afvigelserne i NFNE-inflationen følger samme mønster som afvigelserne for prisudviklingen på ikke-energi relaterede industriprodukter. Specielt udviklingen for beklædning, biler og møbler har bidraget. Afvigelser i inflationen for ikke-energi relaterede industrielle goder er dog ikke et rent dansk fænomen. Forbrugssammensætningen i Danmark afviger fra euroområdets, og dette har været med til at øge den danske inflation i Specielt det højere forbrug af finansielle services i Danmark har spillet en rolle. Den samlede betydning af forskelle i forbrugssammensætningen er dog marginal. Skatte- og afgiftsændringer reducerer forskellen på inflationen i Danmark og euroområdet, især for Stor tak for hjælp til Dan Knudsen, Martin Birger Larsen, Henrik Sejerbo Sørensen, Elias Stapput Knudsen, Laust Hvas Mortensen og Anne Kaag Andersen Kontakt: Thomas H. Jacobsen tsj@dst.dk Se flere analyser på:
2 Forskelle mellem inflation i Danmark og euroområdet Da Danmark har fastkurspolitik overfor euroen og den danske økonomi minder om de fleste andre økonomier i euroområdet, er det forventeligt, at Danmark på det lange sigt har samme inflation som euroområdet. Der har imidlertid været perioder, hvor den danske NFNE-inflation har afveget fra den tilsvarende i euroområdet, jf. figur 1, som viser betydningen af overophedningen i den danske økonomi før finanskrisen i slutningen af Det ses, at inflationen i både Danmark, EU og euroområdet var større i 2008 end Især steg den danske inflation kraftigt. På figuren ses også, hvordan inflationen i Danmark, EU og euroområdet med en del volatilitet har været lavere i perioden efter finanskrisens udspring. Også i de senere år har der været forskelle: I 2013, 2014 og første halvår af 2016 var inflationen i Danmark lavere end i euroområdet, mens inflationen i 2015 derimod var højere i Danmark end i euroområdet, jf. figur 2. Den danske NFNE-inflation ser hverken ud til at ligge systematisk over eller under den europæiske NFNE-inflation, se også tabel 1 i bilag 1, og på af fluktuationerne holder den danske inflation sig som forventet i omegnen af euroområdets inflation på det lange sigt, jf. figur 3. 2 Figur 1 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 0,5 NFNE-inflation i Danmark, EU og euroområdet for perioden nu Danmark Euroområdet EU Figur 2 NFNE-inflation i Danmark, EU og euroområdet for perioden nu 1,4 1,2 0,8 0,6 0,4 0,2 pr. år Danmark Euroområdet EU 2 Figurer og tabeller er generelt hentet fra Eurostat hjemmeside for HICP: 2
3 Figur 3 NFNE-prisindeks for Danmark, EU og euroområdet, fra 2005 til 2016 Indeks, 2005 = 100 Danmark Euroområdet EU I denne analyse gives en række forklaringer på, hvorfor den danske NFNE-inflation har afveget fra euroområdets i perioden fra NFNE-inflation NFNE-inflation (non-food, non-energy; altså inflation uden energi og ikke-forarbejdede fødevarer) udregnes ved at fjerne produktgrupperne for energi og ikke-forarbejdede fødevarer fra den samlede inflation og ændre de bagvedliggende vægte, så de summerer til en. Energi og ikke-forarbejdede fødevarer udgør ca. 15 procent af den samlede vægt i det harmoniserede forbrugerprisindeks, der benyttes til at sammenligne den danske inflation med den europæiske. Forklaringer på forskellen mellem dansk og europæisk inflation I det følgende analyseres nogle mulige årsager til forskellene i inflationen mellem Danmark og euroområdet de senere år. Betydningen af prisudviklingen i enkelte forbrugsgrupper Prisudviklingen for enkelte forbrugsgrupper kan have stor betydning for den danske NFNE-inflation i forhold til det europæiske gennemsnit. I det harmoniserede forbrugerprisindeks inddeler EU-landene deres forbrug efter den fælles forbrugsnomenklatur COICOP (Classification of Individual Consumption According to Purpose). Ved at benytte denne nomenklatur kan man beregne de enkelte forbrugsgruppers bidrag til den samlede NFNE-inflation. På et forholdsvis aggregeret niveau er det især gruppen af Industrielle goder ikke relateret til energi, der ser ud til at skabe det overordnede mønster i forskellen på dansk og europæisk inflation: højere danske prisstigninger i 2015 og lavere prisstigninger i 2014 og 2016, jf. figur 4 sammenlignet med figur 2. I figur 4 angiver de ikke-stiplede linjer inflationen for Industrielle goder ikke relateret til energi, i henholdsvis euroområdet og Danmark. I Danmark har inflationen i Industrielle goder ikke relateret til energi vist store svingninger i perioden Det kan være svært at finde én overordnet forklaring på denne volatilitet, men det bemærkes, at Industrielle goder ikke relateret til energi omfatter importerede produkter, såsom tøj og anden beklædning, og til en vis grad må forventes at være afhængig af internationale prisdannelser. 3 Nationalbanken(2016) dekomponerer forbrugerpriserne på blandt andet bidrag fra importpriser. Især i 2014 og 2015 minder importprisudviklingen om prisudviklingen på 3 Et kig på inflationen for biler samt på inflationen for møbler og boligudstyr, der er den næststørste og tredjestørste gruppe ikke-energi relaterede industrielle goder, afspejler også en dansk inflation, der er markant højere i 2015 end de andre år samt en dansk inflation, der ligger højere end Euroområdets i 2015 og ellers lavere. Den samlede NFNE-vægt af disse to grupper er knap 10 pct. 3
4 industriprodukterne i figur 4. Det vil sige, at importpriserne har bidraget negativt til den danske NFNE-inflation i 2014 og positivt i 2015, så den forholdsvis store forskel på de to års NFNEinflation afspejler ikke en tilsvarende forskel på den indenlandsk skabte inflation, jf. figur 33 i Nationalbanken (2016). Analysen er dog for nærværende ikke i stand til at give en entydig forklaring på årsagen til afvigelserne i importpriser. Figur 4 Inflationen for industrielle goder ikke relateret til energi samt tjenester i Danmark og euroområdet 2,5 2,0 1,5 0,5-0,5 - -1,5-2,0 Industri DK Industri Euro Tjenester DK Tjenester Euro De stiplede linjer i figur 4 angiver inflationen for tjenester i henholdsvis euroområdet og Danmark. Det ses, at inflationen for tjenester har ligget på et relativt stabilt og højt niveau i perioden 2014 til Inflationen for tjenester må hovedsagelig regnes som indenlandsk genereret, og ifølge Nationalbanken er det indenlandsk genererede bidrag til inflationen positiv i hele perioden siden Gruppen af Industrielle goder ikke relateret til energi udgør ca. 35 pct. af den samlede NFNEvægt, mens Tjenester udgør godt og vel 50 pct. af den samlede NFNE-vægt. De sidste 15 pct. udgøres af forarbejdede fødevarer inkl. alkohol og tobak. Betydningen af afvigelser i gruppen af industrielle goder ikke relateret til energi kan understøttes af figur 5, der viser den danske NFNE-inflation som den ville se ud, hvis prisudviklingen for ikkeenergi relaterede industrille goder sættes til at svare til den for den for euroområdet. Af figur 5 ses, at den danske NFNE-inflation ville være markant tættere på den for euroområdet, hvis vores prisudvikling på ikke-energi-relaterede industrille goder svarede til euroområdets. Sammenlignes summen af de kvadrerede månedlige afvigelser mellem den danske inflation og euroområdets er den 3,6 for perioden august Udregnes det tilsvarende mål for en sammenligning mellem dansk inflation med prisudviklingen i ikke-energi relaterede industrielle goder svarende til euroområdet og euroområdet i sig selv fås 0,6. Forskellig prisudvikling for ikke-energi relaterede industrielle goder er altså i høj grad med til at forklare afvigelsen i den danske NFNE-inflation fra euroområdets. 4
5 Figur 5 NFNE-inflationen i Danmark og euroområdet samt i Danmark med prisudviklingen svarende til euroområdet for ikke-energi relaterede industrielle goder 1,4 Danmark Euroområdet Danmark med Euro-tal 1,2 0,8 0,6 0,4 0,2 Figur 6 Inflationen for gruppen af ikke-energi relaterede industrielle goder for Danmark, Euroområdet og Nederlandene 2,5 2,0 1,5 0,5-0,5 - pr. år Danmark Euroområdet Nederlandene -1, Det kan være svært at finde en forklaring på denne inflationsafvigelse i gruppen af ikke-energi relaterede industrielle goder. 4 Det bemærkes, jf. figur 6, at afvigelser i forhold til euroområdet også er til stede i perioden Det kan også være relevant at illustrere om denne afvigelse er unik for Danmark. Afbildes Nederlandene, et land Danmark oftest sammenlignes med, ses det, at afvigelser i gruppen af ikke-energi relaterede industrielle goder over tid, ej heller behøver at være unik for Danmark. Betydningen af forbrugssammensætningen I forlængelse af det foregående afsnit, kunne en hypotese være, at den danske forbrugssammensætning er så markant anderledes fra den der findes i euroområdet, og at det medfører afvigelser mellem den danske og euroområdets inflation. For at undersøge dette nærmere, udregnes NFNE-inflationen for Danmark, hvor vægtene sættes til at svare til gennemsnittet for euroområdet, jf. figur 7. 4 Jf. også betragtninger om importpriser tidligere. 5
6 Figur 7 NFNE-inflation i Danmark med eurovægte i forbrugssammensætningen, samt NFNE-inflation i Danmark og euroområdet 1,4 Danmark med Euro-vægte Danmark Euroområdet 1,2 0,8 0,6 0,4 0,2 Anm: Den danske NFNE-inflation er i begge tilfælde opgjort uden gruppe 923 (Vedligehold og reparation af andre større varige forbrugsgoder til fritid og kultur- samlet NFNE-vægt ca. 3 pct.) i hele perioden. Denne gruppe opfylder i dansk sammenhæng ikke kravet om 1/1000 forbrug af samlet forbrug, før delindekset skal offentliggøres. Den danske inflation opgøres først fra 2016 med gruppe 1255( Andre forsikringer- samlet NFNE-vægt for 2016 er:0,21 pct.). Den er derfor udeladt fra beregningen for 2014 og Vægtene er anvendt på det niveau, som Eurostat offentliggør på. Figur 7 indikerer, at den danske forbrugssammensætning især i 2015 har en betydning for afvigelsen mellem den danske og den europæiske NFNE-inflation. Eksempelvis er vægten for finansielle tjenester markant højere i Danmark end i euroområdet især i 2015, samtidig med at finansielle tjenester i 2015 har én af de højeste danske prisstigninger. Bilag 3 viser vægte og prisstigning for finansielle tjenester og husleje, der begge bidrager til at løfte den danske NFNEinflation i Sammenlignes summen af de kvadrerede månedlige afvigelser mellem den danske inflation og euroområdets er den 3,5 for perioden 2014-juni Udregnes det tilsvarende mål for en sammenligning mellem dansk inflation med euroområdets vægte og euroområdet i sig selv fås 3,3. Dette kunne indikere, at forskellig forbrugssammensætning kan have en marginal betydning for, at den danske NFNE-inflation afviger fra euroområdets. Betydningen af skatter og afgifter for den danske inflation Danmark og andre europæiske lande har ret forskellige afgiftssystemer. Brugen af et harmoniseret europæisk inflationsindeks med konstante skatter illustrerer betydningen af skatter og afgifter for inflationen, og kan derfor anvendes til at undersøge, hvilken betydning afgiftssystemerne har for forskellene i inflation. Der findes ikke et EU-indeks, der svarer til det danske nettoprisindeks. 6 Men man kan bruge det såkaldte HICP-CT-indeks til at illustrere betydningen af ændringer i skatter og afgifter for inflationen. 5 For ikke at forvirre billedet af betydningen af forbrugssammensætningen er juli og august ikke afbildet i grafen. Dette skyldes en uhensigtsmæssighed i forbindelse med overgang til ny forbrugsnomenklatur, hvilket skyldes, at leje af sommerhuse er flyttet fra COICOP gruppe 4 til COICOP gruppe 11. Priserne på leje af sommerhus stiger betydeligt i juli og vægter mere i euroområdet end Danmark. 6 I nettoprisindekset renses inflationen for moms, afgifter og subsidier 6
7 HICP-CT Det harmoniserede forbrugerprisindeks, HICP, med konstante skatter (constant tax) angiver prisudviklingen renset for betydningen af ændringer i moms og afgifter. Det udregnes for Danmark ved at udregne nettoprisindekset for en given periode. Hernæst lægges afgifter og moms gældende for december året før til. På denne måde fås et inflationsmål, der tager højde for betydningen af ændringer i skatter og afgifter på inflationen. I bilag 4 illustreres det som et eksempel, hvor stor en forskel, det har på prisudviklingen for alkoholiske drikke om man bruger konstante afgifter eller ej. I dansk regi bemærkes det, at der for forbrugsgrupper, der kun er påvirket af moms, ikke er en forskel i HICP og HICP-CT. Der er heller ikke forskel i udviklingen mellem HICP og HICP-CT, hvis der ikke har været afgiftsændringer siden december året før. Figur 8 viser, hvordan NFNE-inflationen, beregnet ved hjælp af HICP-CT-metoden, udvikler sig i Danmark og Europa. Især i 2014 ligger den danske NFNE-inflation tættere på den europæiske, når det afgiftskorrigerede HICP-CT-indeks benyttes i stedet for det sædvanlige harmoniserede prisindeks. Kurverne med dansk og europæisk inflation ligger i 2014 tættere på hinanden i nedenstående figur 8 end i figur 2, hvilket indikerer, at der er lagt flere afgifter på forbruget i euroområdet end i Danmark. De europæiske afgiftsforøgelser vedrører især forarbejdede fødevarer, så afgifterne bidrager i 2014 til at supplere effekten af, at prisen på industriprodukter stiger mere i euroområdet end i Danmark, jf. figur 4. 7 Figur 8 NFNE-inflationen med konstante skatter i Danmark og euroområdet (HICP-CT-metode) 1,2 Euroområdet Danmark 0,8 0,6 0,4 0,2 Betydningen af administrativt fastsatte priser Udviklingen i ikke-markedsmæssige priser kan give den danske NFNE-inflation en særlig udvikling. Inflationen i de administrerede priser i henholdsvis Danmark og euroområdet er illustreret i figur 9. Administrerede priser vægter cirka 20 procent af den samlede NFNE-vægt for Danmark, samt godt og vel 15 procent for euroområdet. 7 Summen af de kvadrerede afvigelser for HICP-CT-metoden er 1,4. Denne forklaring ser altså også ud til at være vægtig til at beskrive afvigelserne i den danske NFNE-inflation fra Euroområdet. Det bemærkes dog, at for eksempel biler både er en vare der er kraftigt afgiftspålagt og indgår i gruppen af ikke-energi relaterede industrielle goder, hvilket kan mudre billedet en smule. Desuden er det en underliggende antagelse i HICP-CT, at afgiftsændringer med det samme overføres til forbrugeren, hvilket ikke behøver være tilfældet. 7
8 Figur 9 Inflationen i administrerede priser i Danmark og euroområdet 2,5 Euroområdet Danmark 2,0 1,5 0,5 Inflationen i de administrerede priser kan være med til at forklare, at den danske NFNE-inflation er større end den europæiske i 2015, hvor de danske administrerede priser stiger mere end det er tilfældet for euroområdet. For 2016 er inflationen i de administrerede priser også højere i Danmark end i euroområdet, hvorimod NFNE-inflationen i 2016 er lavere i Danmark end euroområdet, så i 2016 bidrager de administrerede priser ikke til at forklare forskellen på NFNE-inflationen. I 2014 er der ikke nævneværdig forskel i udviklingen i de administrerede priser i Danmark og euroområdet. Generelt har den administrerede prisinflation i figur 9 ikke et mønster, der minder om den samlede NFNE-inflation i figur 2. Det betyder, at administrerede priser ikke kan forklare hele forskellen mellem den danske og euroområdets NFNE-inflation. Pointen kan understøttes af figur 10, der i forhold til figur 9, også indeholder en grafisk afbildning af den danske NFNE-inflation, hvor prisudviklingen for administrerede priser er sat til at svare til den for den for euroområdet. Af figur 10 ses, at det især er i 2016, at de administrerede priser ikke bidrager til at forklare forskellen i NFNE-inflationen. Endelig kan et mål for variansen også benyttes til at understøtte pointen. Sammenlignes summen af de kvadrerede månedlige afvigelser mellem den danske inflation og euroområdets er den 3,6 for perioden 2014-august Udregnes det tilsvarende mål for en sammenligning mellem dansk inflation med udviklingen i administrerede priser svarende til euroområdet og euroområdet i sig selv fås 4,0. Det indebærer altså ikke mindre varians at lade prisudviklingen for administrerede priser følge den for euroområdet Figur 10 NFNE-inflationen i Danmark og euroområdet samt i Danmark med prisudvikling svarende til euroområdet for administrerede priser 1,4 Danmark med Euro-tal Danmark Euroområdet 1,2 0,8 0,6 0,4 0,2 8
9 HICP-AP Det harmoniserede forbrugerprisindeks for administrerede priser, HICP-AP, måler inflationen, når der tages højde for, at de forskellige lande kan have forskellig grad af markedsdannelse for udvalgte forbrugerprisgrupper. For eksempel er den danske inflation for administrerede priser i høj grad afhængig af indekset for husleje. I det harmoniserede forbrugerprisindeks klassificeres priserne enten som fuldt administrerede, hovedsageligt administrerede priser eller ikke-administrerede priser. Litteraturliste: Nationalbanken, Danmarks Nationalbank Kvartalsoversigt 1. Kvartal. Lokaliseret d. 23/6 på: Eurostat, HICP-AP: COICOP sub-indices( 1 ) classified as administered prices. Lokaliseret d. 13/6 på. 9
10 Bilag 1 Tabel 1 Årlige vækstrater (NFNE-inflation) (jan-maj) Danmark... 0,5 0,5 Euroområdet... 0,9 0,8 0,8 EU... 0,8 0,8 pct. Bilag 2 Figur 11 Inflationen for Beklædning og fodtøj i Danmark og euroområdet 8 Euroområdet Danmark Figur 11 viser, at der er større volatilitet i den danske prisudvikling for beklædning og fodtøj end i den tilsvarende europæiske, hvilket kan være en medforklaring af forskellene i den samlede NFNE-inflation. I 2014 ender de danske priser på Beklædning og fodtøj med at være faldet i forhold til året før, så stigningstakten på beklædning er klart faldende, i 2015 bliver prisstigningstakten overvejende positiv, og i 2016 falder priserne i forhold til året før for derefter at stige. I et længere tidsperspektiv, synes der ikke at være stor forskel mellem Danmark og euroområdet: I perioden stiger både de danske og euroområdets priser på Beklædning og fodtøj med gennemsnitligt 0,1 pct. per år. Det er i høj grad de danske beklædningsprisers volatilitet, der er større end euroområdets. Det bemærkes, at priserne på Beklædning og fodtøj i høj grad bidrager til at trække den danske NFNE-inflation ned under euroområdets i første halvdel af
11 Bilag 3 Forskellen på forbrugerprisindeksets vægte i Danmarks og euroområdet bidrager til at øge den danske inflation i forhold til euroområdets i en stor del af 2015, fordi forskellen på dansk vægt og euroområdets vægt til de N anvendte COICOP-grupper korrelerer positivt med COICOPgruppernes danske prisstigning. Korrelationen betyder, at den danske NFNE-inflation falder, hvis COICOP-gruppernes prisstigning sammenvejes med euroområdets vægte. Det kan belyses, hvilke undergrupper af NFNE-inflationen, der især bidrager til forskellen mellem det danske og det europæiske indeks. Indekset for finansielle tjenester og huslejeindekset kan især være med til at forklare en del af denne udvikling, jf. tabel 2 og tabel 3. 8 I alle tre år stiger det danske indeks for finansielle tjenester mere end euroområdets. For 2015 fås den største vægtforskel samtidig med, at priserne stiger kraftigt i denne periode. Det bemærkes også, at forskellen mellem de danske stigningstakter med og uden euro-vægte især er udtalt i sidste halvdel af I denne periode ligger de årlige danske vækstrater for finansielle tjenester på mere end 8 pct. Indekset for finansielle tjenester har en vægt på mellem 2 og 3,5 pct. af den samlede danske NFNE-vægt i perioden. Tabel 2 Årlige vækstrater (inflation) for finansielle tjenester samt forskel mellem vægte i det danske og euroområdets indeks (jan-jun.) pct. Danmark... 4,0 6,5 6,1 Euroområdet... 1,2 1,1 0,2 Forskel i vægt (Danmark i forhold til euroområdet) I alle tre år stiger den danske husleje også mere end euroområdets, men især i 2015 er stigningerne i Danmark større, samtidig med at der også i dette år er den største vægtforskel. Husleje vægter ca. 10 pct. af den samlede danske NFNE-inflation. Tabel 3 Årlige vækstrater (inflation) for husleje forskel mellem vægte i det danske og euroområdets indeks (jan-jun.) pct. Danmark... 1,7 1,9 1,6 Euroområdet... 1,4 1,1 Forskel i vægt (Danmark i forhold til euroområdet)... 8 Se også figur 5 11
12 Bilag 4 Et lille eksempel kan benyttes til at illustrere betydningen af skatter og afgifter for inflationen. I figur 12 ses en sammenligning af den danske NFNE-inflation med den tilsvarende for Sverige (HICP-metode), og i figur 13 det tilsvarende, når der måles ved hjælp af HICP-CT-metoden. Der fokuseres i eksemplet på forbrugsgruppen for alkoholiske drikkevarer og tobak, der er kraftigt beskattet i begge lande. Figur 12 Prisudviklingen for alkoholiske drikkevarer og tobak i Danmark og Sverige Indeks, 2015 = Sverige Danmark 93 Figur 12 illustrerer, at de svenske priser på alkoholiske drikkevarer udvikler sig kraftigt i opadgående retning omkring årsskiftet Dette kunne tyde på en afgiftsstigning, som figur 13 også er med til at illustrere, idet den svenske prisudvikling minder mere om den danske, når afgiftsændringerne er taget ud. Figur 13 Prisudviklingen for alkoholiske drikkevarer og tobak i Danmark og Sverige, HICP-CT-metode Indeks, 2015 = 100 Sverige 102 Danmark
13 Figur 14 NFNE-inflationen med og uden konstante skatter i Danmark og euroområdet 1,4 DK-HICP DK-CT Euro-CT Euro-HICP 1,2 0,8 0,6 0,4 0,2 Figur 14 illustrerer ligeledes, at inflationen i DK ligger tættere på den for euroområdet, når der benyttes en metode, der tager højde for afgiftsændringer. Betydningen af afgiftsstigninger i euroområdet kan desuden illustreres ved et kig på hovedgruppen for alkoholiske drikkevarer og tobak. Tabel 4 Årlige vækstrater alkoholiske drikkevarer og tobak (jan-aug.) pct. Danmark(HICP)... 0,9 0,3 0,3 Danmark(CT)... 0,7 0,3 Euroområdet(HICP)... 2,7 2,1 1,7 Euroområdet(CT)... 1,9 1,4 1,2 Ligeledes kan det nævnes, at fjernelsen af sodavandsafgiften i 2014 også har haft en mærkbar nedadgående påvirkning på inflationen i Danmark i 2014, som det ses af tabel 5. Tabel 5 Årlige vækstrater mineralvand, sodavand og juice (jan-aug.) pct. Danmark(HICP)... -9,4-3,9-5,2 Danmark(CT)... -3,0-3,9-5,2 Euroområdet(HICP)... 0,1-0,6 0,7 Euroområdet(CT)... -0,3-0,7 0,3 Danmarks Statistik ISSN
Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015
Priser 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2015 til juli 2015 steget med 0,5 pct., hvilket er det samme som i den tilsvarende periode for et år
Læs merePriser. Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2016
Priser Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2016 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2016 til juli 2016 steget med 0,2 pct., hvilket er mindre end i den tilsvarende periode for et
Læs merePriser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2017
Priser Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2017 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden juli 2016 til januar 2017 steget med 0,1 pct., hvilket er mindre end i den tilsvarende periode for
Læs merePriser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016
Priser Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden juli 2015 til januar 2016 steget med 0,7 pct., hvilket er mindre end i den tilsvarende periode for
Læs merePriser Pristallene pr. 1. januar 2014
Priser Pristallene pr. 1. januar 2014 Pristallene pr. 1. januar 2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Forbrugerprisindekset... 4 3. Reguleringspristallet... 9 4. Metode... 12 5. Udgivelser... 14 1. Indledning
Læs merePriser Pristallene pr. 1. januar 2015
Priser Pristallene pr. 1. januar 2015 Pristallene pr. 1. januar 2015 Indhold 1. Indledning 3 2. Forbrugerprisindekset 4 3. Reguleringspristallet 11 4. Metode 15 5. Udgivelser 17 1. Formålet med prisstatistikken
Læs merePriser Pristallene pr. 1. juli 2014
Priser Pristallene pr. 1. juli 2014 Pristallene pr. 1. juli 2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Forbrugerprisindekset... 4 3. Reguleringspristallet... 9 4. Metode... 12 5. Udgivelser... 14 1. Indledning
Læs merePriser 26. september 2017
Priser 26. september 2017 Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2017 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2017 til juli 2017 steget med 1,2 pct., hvilket er større end i den tilsvarende
Læs merePriser 9. oktober 2018
Priser 9. oktober 2018 Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2018 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2018 til juli 2018 steget med 0,3 pct. De halvårlige ændringer i procent i forbrugerpriserne
Læs merePriser 5. april Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2018
Priser 5. april 2018 Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2018 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden juli 2017 til januar 2018 faldt med 0,8 pct. Faldet i forbrugerpriserne skyldes primært
Læs merePristallene pr. 1. januar Revideret forbrugerprisindeks og reguleringspristal
Priser 2010:1 Pristallene pr. 1. januar 2010 Revideret forbrugerprisindeks og reguleringspristal Fra og med januar 2010 er nye vægte taget i brug i beregningen af forbrugerprisindekset og reguleringspristallet.
Læs merePriser 2012:2. Pristallene pr. 1. januar 2012
Priser 2012:2 Pristallene pr. 1. januar 2012 Indhold 1. Indledning...3 2. Forbrugerprisindekset...4 3. Reguleringspristallet...8 4. Metode...10 5. Udgivelser...12 1. Indledning Formålet med nærværende
Læs merePristallene pr. 1. juli Forbrugerpriserne er steget 2,3 pct. det seneste år. Årlig stigning i forbrugerpriserne
Priser :3 Pristallene pr. 1. juli Forbrugerpriserne er steget 2,3 pct. det seneste år Årlig stigning i forbrugerpriserne Forbrugerpriserne opgjort ved forbrugerprisindekset er steget med 2,3 pct. i perioden
Læs merePristallene pr. 1. juli 2011
Priser 2011:3 Pristallene pr. 1. juli 2011 Indhold 1. Indledning 3 2. Forbrugerprisindekset 4 3. Reguleringspristallet 7 4. Metode 8 5. Udgivelser 9 1. Indledning Formålet med nærværende prisstatistik
Læs merePristallene pr. 1. januar Forbrugerpriserne er steget 1,7 pct. det seneste år. Årlig stigning i forbrugerpriserne
Priser 2011:1 Pristallene pr. 1. januar 2011 Forbrugerpriserne er steget 1,7 pct. det seneste år Årlig stigning i forbrugerpriserne Forbrugerpriserne opgjort ved forbrugerprisindekset er steget med 1,7
Læs merePriser. De grønlandske pristal pr. 1. januar :1. Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct.
Priser 2006:1 De grønlandske pristal pr. 1. januar 2006 Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct. Stigende forbrugerpriser først og fremmest i 2. halvår Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct. fra 1. januar til
Læs merePriser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2
Priser 2003:2 De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 Halvårlig stigning i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Huslejerne er steget med 7,5 pct. Priserne på fødevarer er faldet med 0,3 pct. Priserne på sodavand
Læs merePriser. Pristallene pr. 1. juli :2. Højere inflation
Priser :2 Pristallene pr. 1. juli Højere inflation Forbrugerpriserne steg med 8,2 pct. i perioden 1. juli - 1. juli. Hermed øges inflationen væsentligt i forhold til de senere år, jf. figuren. Det er først
Læs merePriser. De grønlandske pristal pr. 1. juli :2. Fortsat stigning i forbrugerpriserne
Priser :2 De grønlandske pristal pr. 1. juli Fortsat stigning i forbrugerpriserne Stigende forbrugerpriser også i forhold til tidligere Figur Forbrugerpriserne steg med 2,9 pct. fra 1. juli til 1. juli.
Læs merePRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER
i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper
Læs merePriser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning
Priser Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen er blevet udarbejdet
Læs merePriser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct.
Priser :1 De grønlandske pristal pr. 1. januar Fra 1. juli til 1. januar er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Årlig ændring i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Prisen på olie er steget Fødevarepriserne
Læs mereKonjunkturNYT - uge 42
KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion
Læs mereSammenligning af prisindeks for stregkoder med det officielle forbrugerprisindeks
27. juli 2015 TSJ Priser og Forbrug Sammenligning af prisindeks for stregkoder med det officielle forbrugerprisindeks Implementering af stregkoder Fra og med indeks for januar 2016 bliver priserne for
Læs merePriser. Pristallene pr. 1. januar :1. Højere inflation
Priser 2008:1 Pristallene pr. 1. januar 2008 Højere inflation Forbrugerpriserne steg med 5,4 pct. i perioden 1. januar - 1. januar 2008. Hermed øges inflationen væsentligt i forhold til de senere år, jf.
Læs merePriser 1. februar 2017
Priser 1. februar 2017 Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen
Læs mereLøn- og prisudviklingen 2. kvartal 2008
08-0998 - poul - 15.09.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Løn- og prisudviklingen 2. kvartal 2008 Lønindeksene for maj måned stiger med 5,6 procent i statens område, 4,6 for den
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører
Læs mere4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester
25 4. Vægtgrundlag Vægtgrundlaget i forbrugerprisindekset opgøres på grundlag af husholdningernes udgifter til forbrug af varer og tjenester. Det anvendes ved sammenvejning af basisindeksene til prisindeks
Læs mereDokumentation for internationale prissammenligninger
1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power
Læs mereÆndringer i forbrugerprisindeksene
Forbrugerprisindekset: Stregkodedata og ECOICOP Ændringer i forbrugerprisindeksene Fra og med tallene for januar 2016 bliver en række ændringer implementeret i forbruger- og nettoprisindekset samt HICP:
Læs mereHvor længe vil reallønnen lide?
08-0998 - poul - 12.08.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Hvor længe vil reallønnen lide? Reallønnen har det ikke så godt for tiden. Årsagen er især stigende priser. Prisstigningerne
Læs mereKonjunkturNYT - uge 18
KonkturNYT - uge 8. april. maj Dank Faldende huspriser i februar Lille stigning i detailomsætningsindekset i ts Internationalt USA: Stigning i erhvervstilliden i fremstillingssektoren Euroområdet: Stigning
Læs mereÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION
24. februar 2003 Af Thomas V. Pedersen Resumé: ÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION Inflationen er stigende og ligger over udlandets. Ifølge de seneste pristal var inflationen i januar 2,6 procent (årsniveau),
Læs mereUdviklingen i centrale økonomiske indikatorer
Konjunktur 2002:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer Indledning I denne publikation redegøres for den seneste udvikling i udvalgte indikatorer for den økonomiske udvikling i Grønland. Formålet
Læs mereLønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad
Lønudviklingen. kvartal 9, International lønudvikling. juni 9 Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på, pct. i. kvartal 9,
Læs mereIndenlandsk markedsbestemt inflation
25 Indenlandsk markedsbestemt inflation Bo William Hansen og Dan Knudsen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING Inflationen målt ved den årlige ændring i forbrugerpriserne er et af de vigtigste makroøkonomiske
Læs mereDe skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet
De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet Til trods for at regeringen indførte skattestoppet i 2001, er priserne på offentligt regulerede ydelser, de såkaldte skjulte skatter, steget
Læs mereLønkonkurrenceevnen er stadig god
Lønudviklingen 4. kvartal, International lønudvikling 4. marts 19 Lønkonkurrenceevnen er stadig god Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på 2, pct. i 4. kvartal, hvilket
Læs mereInternationale prissammenligninger
Side 1 af 7 Internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i "Purchasing power parities and related economic
Læs mereTvivlsom effekt af lavere ølafgift
Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Afgifterne på øl og sodavand blev reduceret 1. juli 2013 i forbindelse med Vækstplan DK. Sigtet var at mindske grænsehandelen. En foreløbig status på afgiftsændringerne
Læs mereST Statistisk Tiårsoversigt 2004, Danmarks Statistik 1 SB Statistikbanken, www.statistikbanken.dk, Danmarks Statistik
Termer ST Statistisk Tiårsoversigt, Danmarks Statistik 1 SB Statistikbanken, www.statistikbanken.dk, Danmarks Statistik Prisindeks Et økonomisk-politisk mål som gennem tiden har påvirket den førte økonomiske
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereLEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT
November 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT Ledigheden har været svagt stigende siden årsskiftet. I september måned steg ledigheden dog markant. Stigningen udgjorde næsten
Læs mereDansk økonomi gik tilbage i 2012
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre
Læs mereProcentvis stigning over 12 måneder i forbrugerprisindekset
PRISSTATISTIK STATISTIKSERVICE 2011:4 18. maj 2011 April 2011 Det samlede forbrugerprisindeks steg i april 2,9 pct. i forhold til samme måned sidste år. Måneden før var den tilsvarende årlige stigning
Læs mereMarkante sæsonudsving på boligmarkedet
N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige
Læs mereReallønsfald for stort set alle
10-0719 - poul - 04.03.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reallønsfald for stort set alle Med tallene for lønudviklingen for 4. kvartal 2010 er der nu reallønsfald for alle sektorer
Læs mereDe usynlige skatter er steget voldsomt under VK
De usynlige skatter er steget voldsomt under VK VK-regeringen har utallige gange advaret om, at en ny socialdemokratisk ledet regeringen vil bryde med skattestoppet, og at skatterne vil stige. Faktum er
Læs mereDansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen
Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Det høres ofte i den offentlige debat, at dansk industri fortsat har et stort konkurrenceevneproblem. Sammenligner man imidlertid udviklingen
Læs mereKonjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning
Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme
Læs mereAfgiftslettelser slår endelig igennem på ølpriserne
Afgiftslettelser slår endelig igennem på ølpriserne Afgifterne på øl og sodavand blev reduceret fra 1. juli 2013 i forbindelse med Vækstplan DK. Mens der hele tiden har været en synlig effekt på sodavand,
Læs mereAKTUEL STATISTIK. Nr. 03/07 Den 16. marts 2007
AKTUEL STATISTIK Nr. 3/7 Den 16. marts 7 Hidtil højeste antal beskæftigede Beskæftigelsesindikatoren opgjort på grundlag af ATP-indbetalingerne for lønmodtagerne viste i. kvartal 6 en kraftigt stigende
Læs mereLønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten.
10-0719 - poul 14.01.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten. Danmarks Statistik (DST) har rettet tallene for lønudviklingen
Læs mereDetailbarometer November 2010
Detailbarometer November 2010 Indhold Detailhandlens omsætning og forbrugertillid... 3 Detailhandlens omsætningsbarometer Dansk Erhvervs indikator... 5 Branchespecifikke omsætningstal... 6 Fødevarer og
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser og tvangsauktioner Renter
Læs merePPP - Købekraftparitet
PPP - Købekraftparitet PPP I dens simpleste form defineres en købekraftparitet som prisforholdet mellem nationale valutaer for den samme vare eller tjeneste i forskellige lande. Hvis en bestemt vare, fx
Læs merePænt omsætningsniveau i engros
Joachim Nørgaard Strikert jons@di.dk, 3377 4844 SEPTEMBER 20 Pænt omsætningsniveau i engros Omsætningen inden for engroshandlen i årets syv første måneder er 4,3 pct. højere set ift. samme periode sidste
Læs merePRISSTATISTIK STATISTIKSERVICE. 2013:7 19. august Juli 2013
STATISTIKSERVICE PRISSTATISTIK 2013:7 19. august 2013 Juli 2013 Det samlede forbrugerprisindeks steg i juli 0,6 pct. i forhold til samme måned sidste år. Det er den laveste årlige stigning nogensinde siden
Læs mereOm boligpriserne - En opfølgning
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Peter Agger Troelsen 18. oktober 13 Om boligpriserne - En opfølgning Resumé: Nærværende papir sammenligner ADAMs boligprisindeks, som er Danmarks Statistik
Læs mereDanske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor.
NYT OM LØN Nr. 3 / 2012 *** 21. juni 2012 *** Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor. Hovedpointer Udmøntningen fra reguleringsordningen
Læs mereLønudviklingen 4. kvartal 2007
07-0347 - poul - 28.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen 4. kvartal 2007 Lønudviklingen i den private sektor er stigende. For 4. kvartal 2007 viser Danmarks Statistik
Læs mereKonjunkturNYT - uge 47
KonjunkturNYT - uge 7 9. november. november Danmark Fald i detailomsætningsindekset i oktober Lille stigning i forbrugertilliden i november Svage forventninger til industriens investeringer i Fortsat lavere
Læs mere2017/2018 Regioner 2,0 % Kommuner 1,3 % Staten 3,0 %
NYT OM LØN Nr. 2 / 2018 *** 19. december 2018 *** Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor. Hovedpointer Lønudviklingen
Læs merePriserne på bus og tog er steget voldsomt under VK
Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK De sidste ti år under VK-regeringen er det i gennemsnit blevet dobbelt så dyrt at køre med bus og tog i hovedstadsområdet. Alene i hovedstadsområdet er
Læs mereReallønnen har det skidt for nogle af os
13-0542 - Poul - 21.05.2013 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Reallønnen har det skidt for nogle af os Udviklingen i reallønnen for ansatte i den private sektor er positiv. Og tak
Læs mereDanmark er mindre urbaniseret end EU som helhed
11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema I Dansk Jobindex: Jobmarkedet i fortsat svag bedring Ugens tema II Aftale om kommunernes økonomi for 1 Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur
Læs mereHandelsvirksomhederne er optimistiske
Joachim Nørgaard Strikert jons@di.dk, 3377 4844 JUNI 20 Handelsvirksomhederne er optimistiske DI Handels medlemmer ser positivt på det kommende 3. kvartal 20, hvor forventningerne også generelt er højere
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion
Læs mereTiltagende lønstigningstakter i den offentlige sektor
Lønudviklingen 4. kvartal, Danmarks Statistik 4. marts 2019 Tiltagende lønstigningstakter i den offentlige sektor Lønnen for statsansatte steg i 4. kvartal med 3,1 pct., hvilket er 0,4 pct.-point højere
Læs mereØjebliksbillede. 4. kvartal 2013
Øjebliksbillede. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for. kvartal 13 Det afsluttende kvartal for 13 viste ikke tegn på fremgang, her faldt BNP med, % og efterlader 13 uden det store løft. Dog er der flere nøgletal,
Læs mereÅrsager til forskelle i opgørelserne af statens overskud de seneste år
5. oktober 216 216:14 Årsager til forskelle i opgørelserne af statens overskud de seneste år Af Michael Nielsen De seneste tre år har opgørelserne af statens overskud i statsregnskabet henholdsvis nationalregnskabet
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereOmkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport
3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden
Læs mereDansk industri står toptunet til fremgang
Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Lavere fart på europæisk opsving
NØGLETAL UGE 18 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Lavere fart på europæisk opsving Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge bød på tal for ledigheden frem til marts. Ledigheden steg
Læs mereNationalregnskab og betalingsbalance
Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi
Læs mereDansk udenrigshandel står stærkt
Hovedpointer Dansk udenrigshandel klarer sig godt, hvilket blandt andet afspejler sig i et solidt overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen. En dekomponering af betalingsbalancen viser, at en stor
Læs mereRåvarepriser og inflation i Danmark
77 Råvarepriser og inflation i Danmark Morten Spange, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Et af Nationalbankens overordnede formål er at sikre stabile priser. Det gøres i praksis ved at tilrettelægge
Læs mereNOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1
NOTAT 30. juni 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført et pilotprojekt
Læs mereDansk realkredit er billig
København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet
Læs mereKonjunkturNYT uge februar 2017
KonjunkturNYT uge 7. 7. februar 7 KonjunkturNyt Uge 7 7 Denne publikation er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet Kontoret for konjunktur Slotsholmsgade København K Telefon 78 Redaktionen er
Læs mereIkke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?
6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge
Læs mereEnsartet lønudvikling for alle sektorer
Lønudviklingen 1. kvartal 2019, Danmarks Statistik 3. juni 2019 Ensartet lønudvikling for alle sektorer Lønnen for statsansatte steg i 1. kvartal 2019 med 2,1 pct., hvilket er 1 pct.-point lavere end i
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2017
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og service 85 mia. kr., hvilket er en stigning i forhold til 216 på 1,5 pct. Energiteknologieksporten udgjorde 11,1 pct.
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,
Læs mereStore effekter af koordineret europæisk vækstpakke
Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk
Læs mere13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering
1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere
Læs mereINTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015
3. MARTS 216 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 21 FOR FØRSTE GANG I FEM ÅR STIGER LØNNEN MERE I DANMARK END I UDLANDET INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 1,9 pct. inden for fremstilling
Læs mereKonjunkturNYT - uge 42
KonjunkturNYT - uge 13. oktober 17. oktober 1 Danmark Stort set uændret byggebeskæftigelse i 3. kvartal 1 Producent- og importpriserne steg i september Internationalt USA: Fald i detailhandlen og stigning
Læs mereDet går godt for dansk modeeksport
ANALYSE Det går godt for dansk modeeksport Modeeksporten bidrager positivt til den samlede danske vækst Den danske modeeksport bestående af beklædningsgenstande og -tilbehør samt fodtøj beløb sig på 32,9
Læs mereDanske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor.
NYT OM LØN Nr. 2 / 2019 *** 28. maj 2019 *** Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor. Hovedpointer Lønudviklingen i den
Læs mereØkonomisk overblik. Ny oversigt
Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks
Læs mereGennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.
Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al
Læs mereØjebliksbillede. 3. kvartal 2013
Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven
Læs mereOAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012
OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af
Læs mere