Hvorfor er den danske inflation forskellig fra euroområdets?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor er den danske inflation forskellig fra euroområdets?"

Transkript

1 26. september :13 Hvorfor er den danske inflation forskellig fra euroområdets? Af Thomas Hjorth Jacobsen. 1 På grund af den danske fastkurspolitik overfor euroen, er det forventeligt, at inflationen i Danmark på det lange sigt følger inflationen i euroområdet. De senere år har der imidlertid været væsentlige afvigelser mellem den danske inflation og euroområdets. I analysen fokuseres på NFNE-inflationen, som er inflationen uden de prisvolatile produktgrupper som energi og ikke-forarbejdede fødevarer. NFNE-inflationen regnes for at være et godt mål for den underliggende inflation. Denne analyse forsøger at forklare, hvorfor den danske NFNE-inflation adskiller sig fra euroområdets i perioden Analysens hovedkonklusioner: Danmark havde i 2014 og har også indtil nu i 2016 lavere NFNE-inflation end euroområdet, mens NFNE inflationen i Danmark lå højere end i euroområdet i Bidragene til denne afvigende udvikling kommer især fra tre faktorer: Afvigelserne i NFNE-inflationen følger samme mønster som afvigelserne for prisudviklingen på ikke-energi relaterede industriprodukter. Specielt udviklingen for beklædning, biler og møbler har bidraget. Afvigelser i inflationen for ikke-energi relaterede industrielle goder er dog ikke et rent dansk fænomen. Forbrugssammensætningen i Danmark afviger fra euroområdets, og dette har været med til at øge den danske inflation i Specielt det højere forbrug af finansielle services i Danmark har spillet en rolle. Den samlede betydning af forskelle i forbrugssammensætningen er dog marginal. Skatte- og afgiftsændringer reducerer forskellen på inflationen i Danmark og euroområdet, især for Stor tak for hjælp til Dan Knudsen, Martin Birger Larsen, Henrik Sejerbo Sørensen, Elias Stapput Knudsen, Laust Hvas Mortensen og Anne Kaag Andersen Kontakt: Thomas H. Jacobsen Se flere analyser på:

2 Forskelle mellem inflation i Danmark og euroområdet Da Danmark har fastkurspolitik overfor euroen og den danske økonomi minder om de fleste andre økonomier i euroområdet, er det forventeligt, at Danmark på det lange sigt har samme inflation som euroområdet. Der har imidlertid været perioder, hvor den danske NFNE-inflation har afveget fra den tilsvarende i euroområdet, jf. figur 1, som viser betydningen af overophedningen i den danske økonomi før finanskrisen i slutningen af Det ses, at inflationen i både Danmark, EU og euroområdet var større i 2008 end Især steg den danske inflation kraftigt. På figuren ses også, hvordan inflationen i Danmark, EU og euroområdet med en del volatilitet har været lavere i perioden efter finanskrisens udspring. Også i de senere år har der været forskelle: I 2013, 2014 og første halvår af 2016 var inflationen i Danmark lavere end i euroområdet, mens inflationen i 2015 derimod var højere i Danmark end i euroområdet, jf. figur 2. Den danske NFNE-inflation ser hverken ud til at ligge systematisk over eller under den europæiske NFNE-inflation, se også tabel 1 i bilag 1, og på af fluktuationerne holder den danske inflation sig som forventet i omegnen af euroområdets inflation på det lange sigt, jf. figur 3. 2 Figur 1 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 0,5 NFNE-inflation i Danmark, EU og euroområdet for perioden nu Danmark Euroområdet EU Figur 2 NFNE-inflation i Danmark, EU og euroområdet for perioden nu 1,4 1,2 0,8 0,6 0,4 0,2 pr. år Danmark Euroområdet EU 2 Figurer og tabeller er generelt hentet fra Eurostat hjemmeside for HICP: 2

3 Figur 3 NFNE-prisindeks for Danmark, EU og euroområdet, fra 2005 til 2016 Indeks, 2005 = 100 Danmark Euroområdet EU I denne analyse gives en række forklaringer på, hvorfor den danske NFNE-inflation har afveget fra euroområdets i perioden fra NFNE-inflation NFNE-inflation (non-food, non-energy; altså inflation uden energi og ikke-forarbejdede fødevarer) udregnes ved at fjerne produktgrupperne for energi og ikke-forarbejdede fødevarer fra den samlede inflation og ændre de bagvedliggende vægte, så de summerer til en. Energi og ikke-forarbejdede fødevarer udgør ca. 15 procent af den samlede vægt i det harmoniserede forbrugerprisindeks, der benyttes til at sammenligne den danske inflation med den europæiske. Forklaringer på forskellen mellem dansk og europæisk inflation I det følgende analyseres nogle mulige årsager til forskellene i inflationen mellem Danmark og euroområdet de senere år. Betydningen af prisudviklingen i enkelte forbrugsgrupper Prisudviklingen for enkelte forbrugsgrupper kan have stor betydning for den danske NFNE-inflation i forhold til det europæiske gennemsnit. I det harmoniserede forbrugerprisindeks inddeler EU-landene deres forbrug efter den fælles forbrugsnomenklatur COICOP (Classification of Individual Consumption According to Purpose). Ved at benytte denne nomenklatur kan man beregne de enkelte forbrugsgruppers bidrag til den samlede NFNE-inflation. På et forholdsvis aggregeret niveau er det især gruppen af Industrielle goder ikke relateret til energi, der ser ud til at skabe det overordnede mønster i forskellen på dansk og europæisk inflation: højere danske prisstigninger i 2015 og lavere prisstigninger i 2014 og 2016, jf. figur 4 sammenlignet med figur 2. I figur 4 angiver de ikke-stiplede linjer inflationen for Industrielle goder ikke relateret til energi, i henholdsvis euroområdet og Danmark. I Danmark har inflationen i Industrielle goder ikke relateret til energi vist store svingninger i perioden Det kan være svært at finde én overordnet forklaring på denne volatilitet, men det bemærkes, at Industrielle goder ikke relateret til energi omfatter importerede produkter, såsom tøj og anden beklædning, og til en vis grad må forventes at være afhængig af internationale prisdannelser. 3 Nationalbanken(2016) dekomponerer forbrugerpriserne på blandt andet bidrag fra importpriser. Især i 2014 og 2015 minder importprisudviklingen om prisudviklingen på 3 Et kig på inflationen for biler samt på inflationen for møbler og boligudstyr, der er den næststørste og tredjestørste gruppe ikke-energi relaterede industrielle goder, afspejler også en dansk inflation, der er markant højere i 2015 end de andre år samt en dansk inflation, der ligger højere end Euroområdets i 2015 og ellers lavere. Den samlede NFNE-vægt af disse to grupper er knap 10 pct. 3

4 industriprodukterne i figur 4. Det vil sige, at importpriserne har bidraget negativt til den danske NFNE-inflation i 2014 og positivt i 2015, så den forholdsvis store forskel på de to års NFNEinflation afspejler ikke en tilsvarende forskel på den indenlandsk skabte inflation, jf. figur 33 i Nationalbanken (2016). Analysen er dog for nærværende ikke i stand til at give en entydig forklaring på årsagen til afvigelserne i importpriser. Figur 4 Inflationen for industrielle goder ikke relateret til energi samt tjenester i Danmark og euroområdet 2,5 2,0 1,5 0,5-0,5 - -1,5-2,0 Industri DK Industri Euro Tjenester DK Tjenester Euro De stiplede linjer i figur 4 angiver inflationen for tjenester i henholdsvis euroområdet og Danmark. Det ses, at inflationen for tjenester har ligget på et relativt stabilt og højt niveau i perioden 2014 til Inflationen for tjenester må hovedsagelig regnes som indenlandsk genereret, og ifølge Nationalbanken er det indenlandsk genererede bidrag til inflationen positiv i hele perioden siden Gruppen af Industrielle goder ikke relateret til energi udgør ca. 35 pct. af den samlede NFNEvægt, mens Tjenester udgør godt og vel 50 pct. af den samlede NFNE-vægt. De sidste 15 pct. udgøres af forarbejdede fødevarer inkl. alkohol og tobak. Betydningen af afvigelser i gruppen af industrielle goder ikke relateret til energi kan understøttes af figur 5, der viser den danske NFNE-inflation som den ville se ud, hvis prisudviklingen for ikkeenergi relaterede industrille goder sættes til at svare til den for den for euroområdet. Af figur 5 ses, at den danske NFNE-inflation ville være markant tættere på den for euroområdet, hvis vores prisudvikling på ikke-energi-relaterede industrille goder svarede til euroområdets. Sammenlignes summen af de kvadrerede månedlige afvigelser mellem den danske inflation og euroområdets er den 3,6 for perioden august Udregnes det tilsvarende mål for en sammenligning mellem dansk inflation med prisudviklingen i ikke-energi relaterede industrielle goder svarende til euroområdet og euroområdet i sig selv fås 0,6. Forskellig prisudvikling for ikke-energi relaterede industrielle goder er altså i høj grad med til at forklare afvigelsen i den danske NFNE-inflation fra euroområdets. 4

5 Figur 5 NFNE-inflationen i Danmark og euroområdet samt i Danmark med prisudviklingen svarende til euroområdet for ikke-energi relaterede industrielle goder 1,4 Danmark Euroområdet Danmark med Euro-tal 1,2 0,8 0,6 0,4 0,2 Figur 6 Inflationen for gruppen af ikke-energi relaterede industrielle goder for Danmark, Euroområdet og Nederlandene 2,5 2,0 1,5 0,5-0,5 - pr. år Danmark Euroområdet Nederlandene -1, Det kan være svært at finde en forklaring på denne inflationsafvigelse i gruppen af ikke-energi relaterede industrielle goder. 4 Det bemærkes, jf. figur 6, at afvigelser i forhold til euroområdet også er til stede i perioden Det kan også være relevant at illustrere om denne afvigelse er unik for Danmark. Afbildes Nederlandene, et land Danmark oftest sammenlignes med, ses det, at afvigelser i gruppen af ikke-energi relaterede industrielle goder over tid, ej heller behøver at være unik for Danmark. Betydningen af forbrugssammensætningen I forlængelse af det foregående afsnit, kunne en hypotese være, at den danske forbrugssammensætning er så markant anderledes fra den der findes i euroområdet, og at det medfører afvigelser mellem den danske og euroområdets inflation. For at undersøge dette nærmere, udregnes NFNE-inflationen for Danmark, hvor vægtene sættes til at svare til gennemsnittet for euroområdet, jf. figur 7. 4 Jf. også betragtninger om importpriser tidligere. 5

6 Figur 7 NFNE-inflation i Danmark med eurovægte i forbrugssammensætningen, samt NFNE-inflation i Danmark og euroområdet 1,4 Danmark med Euro-vægte Danmark Euroområdet 1,2 0,8 0,6 0,4 0,2 Anm: Den danske NFNE-inflation er i begge tilfælde opgjort uden gruppe 923 (Vedligehold og reparation af andre større varige forbrugsgoder til fritid og kultur- samlet NFNE-vægt ca. 3 pct.) i hele perioden. Denne gruppe opfylder i dansk sammenhæng ikke kravet om 1/1000 forbrug af samlet forbrug, før delindekset skal offentliggøres. Den danske inflation opgøres først fra 2016 med gruppe 1255( Andre forsikringer- samlet NFNE-vægt for 2016 er:0,21 pct.). Den er derfor udeladt fra beregningen for 2014 og Vægtene er anvendt på det niveau, som Eurostat offentliggør på. Figur 7 indikerer, at den danske forbrugssammensætning især i 2015 har en betydning for afvigelsen mellem den danske og den europæiske NFNE-inflation. Eksempelvis er vægten for finansielle tjenester markant højere i Danmark end i euroområdet især i 2015, samtidig med at finansielle tjenester i 2015 har én af de højeste danske prisstigninger. Bilag 3 viser vægte og prisstigning for finansielle tjenester og husleje, der begge bidrager til at løfte den danske NFNEinflation i Sammenlignes summen af de kvadrerede månedlige afvigelser mellem den danske inflation og euroområdets er den 3,5 for perioden 2014-juni Udregnes det tilsvarende mål for en sammenligning mellem dansk inflation med euroområdets vægte og euroområdet i sig selv fås 3,3. Dette kunne indikere, at forskellig forbrugssammensætning kan have en marginal betydning for, at den danske NFNE-inflation afviger fra euroområdets. Betydningen af skatter og afgifter for den danske inflation Danmark og andre europæiske lande har ret forskellige afgiftssystemer. Brugen af et harmoniseret europæisk inflationsindeks med konstante skatter illustrerer betydningen af skatter og afgifter for inflationen, og kan derfor anvendes til at undersøge, hvilken betydning afgiftssystemerne har for forskellene i inflation. Der findes ikke et EU-indeks, der svarer til det danske nettoprisindeks. 6 Men man kan bruge det såkaldte HICP-CT-indeks til at illustrere betydningen af ændringer i skatter og afgifter for inflationen. 5 For ikke at forvirre billedet af betydningen af forbrugssammensætningen er juli og august ikke afbildet i grafen. Dette skyldes en uhensigtsmæssighed i forbindelse med overgang til ny forbrugsnomenklatur, hvilket skyldes, at leje af sommerhuse er flyttet fra COICOP gruppe 4 til COICOP gruppe 11. Priserne på leje af sommerhus stiger betydeligt i juli og vægter mere i euroområdet end Danmark. 6 I nettoprisindekset renses inflationen for moms, afgifter og subsidier 6

7 HICP-CT Det harmoniserede forbrugerprisindeks, HICP, med konstante skatter (constant tax) angiver prisudviklingen renset for betydningen af ændringer i moms og afgifter. Det udregnes for Danmark ved at udregne nettoprisindekset for en given periode. Hernæst lægges afgifter og moms gældende for december året før til. På denne måde fås et inflationsmål, der tager højde for betydningen af ændringer i skatter og afgifter på inflationen. I bilag 4 illustreres det som et eksempel, hvor stor en forskel, det har på prisudviklingen for alkoholiske drikke om man bruger konstante afgifter eller ej. I dansk regi bemærkes det, at der for forbrugsgrupper, der kun er påvirket af moms, ikke er en forskel i HICP og HICP-CT. Der er heller ikke forskel i udviklingen mellem HICP og HICP-CT, hvis der ikke har været afgiftsændringer siden december året før. Figur 8 viser, hvordan NFNE-inflationen, beregnet ved hjælp af HICP-CT-metoden, udvikler sig i Danmark og Europa. Især i 2014 ligger den danske NFNE-inflation tættere på den europæiske, når det afgiftskorrigerede HICP-CT-indeks benyttes i stedet for det sædvanlige harmoniserede prisindeks. Kurverne med dansk og europæisk inflation ligger i 2014 tættere på hinanden i nedenstående figur 8 end i figur 2, hvilket indikerer, at der er lagt flere afgifter på forbruget i euroområdet end i Danmark. De europæiske afgiftsforøgelser vedrører især forarbejdede fødevarer, så afgifterne bidrager i 2014 til at supplere effekten af, at prisen på industriprodukter stiger mere i euroområdet end i Danmark, jf. figur 4. 7 Figur 8 NFNE-inflationen med konstante skatter i Danmark og euroområdet (HICP-CT-metode) 1,2 Euroområdet Danmark 0,8 0,6 0,4 0,2 Betydningen af administrativt fastsatte priser Udviklingen i ikke-markedsmæssige priser kan give den danske NFNE-inflation en særlig udvikling. Inflationen i de administrerede priser i henholdsvis Danmark og euroområdet er illustreret i figur 9. Administrerede priser vægter cirka 20 procent af den samlede NFNE-vægt for Danmark, samt godt og vel 15 procent for euroområdet. 7 Summen af de kvadrerede afvigelser for HICP-CT-metoden er 1,4. Denne forklaring ser altså også ud til at være vægtig til at beskrive afvigelserne i den danske NFNE-inflation fra Euroområdet. Det bemærkes dog, at for eksempel biler både er en vare der er kraftigt afgiftspålagt og indgår i gruppen af ikke-energi relaterede industrielle goder, hvilket kan mudre billedet en smule. Desuden er det en underliggende antagelse i HICP-CT, at afgiftsændringer med det samme overføres til forbrugeren, hvilket ikke behøver være tilfældet. 7

8 Figur 9 Inflationen i administrerede priser i Danmark og euroområdet 2,5 Euroområdet Danmark 2,0 1,5 0,5 Inflationen i de administrerede priser kan være med til at forklare, at den danske NFNE-inflation er større end den europæiske i 2015, hvor de danske administrerede priser stiger mere end det er tilfældet for euroområdet. For 2016 er inflationen i de administrerede priser også højere i Danmark end i euroområdet, hvorimod NFNE-inflationen i 2016 er lavere i Danmark end euroområdet, så i 2016 bidrager de administrerede priser ikke til at forklare forskellen på NFNE-inflationen. I 2014 er der ikke nævneværdig forskel i udviklingen i de administrerede priser i Danmark og euroområdet. Generelt har den administrerede prisinflation i figur 9 ikke et mønster, der minder om den samlede NFNE-inflation i figur 2. Det betyder, at administrerede priser ikke kan forklare hele forskellen mellem den danske og euroområdets NFNE-inflation. Pointen kan understøttes af figur 10, der i forhold til figur 9, også indeholder en grafisk afbildning af den danske NFNE-inflation, hvor prisudviklingen for administrerede priser er sat til at svare til den for den for euroområdet. Af figur 10 ses, at det især er i 2016, at de administrerede priser ikke bidrager til at forklare forskellen i NFNE-inflationen. Endelig kan et mål for variansen også benyttes til at understøtte pointen. Sammenlignes summen af de kvadrerede månedlige afvigelser mellem den danske inflation og euroområdets er den 3,6 for perioden 2014-august Udregnes det tilsvarende mål for en sammenligning mellem dansk inflation med udviklingen i administrerede priser svarende til euroområdet og euroområdet i sig selv fås 4,0. Det indebærer altså ikke mindre varians at lade prisudviklingen for administrerede priser følge den for euroområdet Figur 10 NFNE-inflationen i Danmark og euroområdet samt i Danmark med prisudvikling svarende til euroområdet for administrerede priser 1,4 Danmark med Euro-tal Danmark Euroområdet 1,2 0,8 0,6 0,4 0,2 8

9 HICP-AP Det harmoniserede forbrugerprisindeks for administrerede priser, HICP-AP, måler inflationen, når der tages højde for, at de forskellige lande kan have forskellig grad af markedsdannelse for udvalgte forbrugerprisgrupper. For eksempel er den danske inflation for administrerede priser i høj grad afhængig af indekset for husleje. I det harmoniserede forbrugerprisindeks klassificeres priserne enten som fuldt administrerede, hovedsageligt administrerede priser eller ikke-administrerede priser. Litteraturliste: Nationalbanken, Danmarks Nationalbank Kvartalsoversigt 1. Kvartal. Lokaliseret d. 23/6 på: Eurostat, HICP-AP: COICOP sub-indices( 1 ) classified as administered prices. Lokaliseret d. 13/6 på. 9

10 Bilag 1 Tabel 1 Årlige vækstrater (NFNE-inflation) (jan-maj) Danmark... 0,5 0,5 Euroområdet... 0,9 0,8 0,8 EU... 0,8 0,8 pct. Bilag 2 Figur 11 Inflationen for Beklædning og fodtøj i Danmark og euroområdet 8 Euroområdet Danmark Figur 11 viser, at der er større volatilitet i den danske prisudvikling for beklædning og fodtøj end i den tilsvarende europæiske, hvilket kan være en medforklaring af forskellene i den samlede NFNE-inflation. I 2014 ender de danske priser på Beklædning og fodtøj med at være faldet i forhold til året før, så stigningstakten på beklædning er klart faldende, i 2015 bliver prisstigningstakten overvejende positiv, og i 2016 falder priserne i forhold til året før for derefter at stige. I et længere tidsperspektiv, synes der ikke at være stor forskel mellem Danmark og euroområdet: I perioden stiger både de danske og euroområdets priser på Beklædning og fodtøj med gennemsnitligt 0,1 pct. per år. Det er i høj grad de danske beklædningsprisers volatilitet, der er større end euroområdets. Det bemærkes, at priserne på Beklædning og fodtøj i høj grad bidrager til at trække den danske NFNE-inflation ned under euroområdets i første halvdel af

11 Bilag 3 Forskellen på forbrugerprisindeksets vægte i Danmarks og euroområdet bidrager til at øge den danske inflation i forhold til euroområdets i en stor del af 2015, fordi forskellen på dansk vægt og euroområdets vægt til de N anvendte COICOP-grupper korrelerer positivt med COICOPgruppernes danske prisstigning. Korrelationen betyder, at den danske NFNE-inflation falder, hvis COICOP-gruppernes prisstigning sammenvejes med euroområdets vægte. Det kan belyses, hvilke undergrupper af NFNE-inflationen, der især bidrager til forskellen mellem det danske og det europæiske indeks. Indekset for finansielle tjenester og huslejeindekset kan især være med til at forklare en del af denne udvikling, jf. tabel 2 og tabel 3. 8 I alle tre år stiger det danske indeks for finansielle tjenester mere end euroområdets. For 2015 fås den største vægtforskel samtidig med, at priserne stiger kraftigt i denne periode. Det bemærkes også, at forskellen mellem de danske stigningstakter med og uden euro-vægte især er udtalt i sidste halvdel af I denne periode ligger de årlige danske vækstrater for finansielle tjenester på mere end 8 pct. Indekset for finansielle tjenester har en vægt på mellem 2 og 3,5 pct. af den samlede danske NFNE-vægt i perioden. Tabel 2 Årlige vækstrater (inflation) for finansielle tjenester samt forskel mellem vægte i det danske og euroområdets indeks (jan-jun.) pct. Danmark... 4,0 6,5 6,1 Euroområdet... 1,2 1,1 0,2 Forskel i vægt (Danmark i forhold til euroområdet) I alle tre år stiger den danske husleje også mere end euroområdets, men især i 2015 er stigningerne i Danmark større, samtidig med at der også i dette år er den største vægtforskel. Husleje vægter ca. 10 pct. af den samlede danske NFNE-inflation. Tabel 3 Årlige vækstrater (inflation) for husleje forskel mellem vægte i det danske og euroområdets indeks (jan-jun.) pct. Danmark... 1,7 1,9 1,6 Euroområdet... 1,4 1,1 Forskel i vægt (Danmark i forhold til euroområdet)... 8 Se også figur 5 11

12 Bilag 4 Et lille eksempel kan benyttes til at illustrere betydningen af skatter og afgifter for inflationen. I figur 12 ses en sammenligning af den danske NFNE-inflation med den tilsvarende for Sverige (HICP-metode), og i figur 13 det tilsvarende, når der måles ved hjælp af HICP-CT-metoden. Der fokuseres i eksemplet på forbrugsgruppen for alkoholiske drikkevarer og tobak, der er kraftigt beskattet i begge lande. Figur 12 Prisudviklingen for alkoholiske drikkevarer og tobak i Danmark og Sverige Indeks, 2015 = Sverige Danmark 93 Figur 12 illustrerer, at de svenske priser på alkoholiske drikkevarer udvikler sig kraftigt i opadgående retning omkring årsskiftet Dette kunne tyde på en afgiftsstigning, som figur 13 også er med til at illustrere, idet den svenske prisudvikling minder mere om den danske, når afgiftsændringerne er taget ud. Figur 13 Prisudviklingen for alkoholiske drikkevarer og tobak i Danmark og Sverige, HICP-CT-metode Indeks, 2015 = 100 Sverige 102 Danmark

13 Figur 14 NFNE-inflationen med og uden konstante skatter i Danmark og euroområdet 1,4 DK-HICP DK-CT Euro-CT Euro-HICP 1,2 0,8 0,6 0,4 0,2 Figur 14 illustrerer ligeledes, at inflationen i DK ligger tættere på den for euroområdet, når der benyttes en metode, der tager højde for afgiftsændringer. Betydningen af afgiftsstigninger i euroområdet kan desuden illustreres ved et kig på hovedgruppen for alkoholiske drikkevarer og tobak. Tabel 4 Årlige vækstrater alkoholiske drikkevarer og tobak (jan-aug.) pct. Danmark(HICP)... 0,9 0,3 0,3 Danmark(CT)... 0,7 0,3 Euroområdet(HICP)... 2,7 2,1 1,7 Euroområdet(CT)... 1,9 1,4 1,2 Ligeledes kan det nævnes, at fjernelsen af sodavandsafgiften i 2014 også har haft en mærkbar nedadgående påvirkning på inflationen i Danmark i 2014, som det ses af tabel 5. Tabel 5 Årlige vækstrater mineralvand, sodavand og juice (jan-aug.) pct. Danmark(HICP)... -9,4-3,9-5,2 Danmark(CT)... -3,0-3,9-5,2 Euroområdet(HICP)... 0,1-0,6 0,7 Euroområdet(CT)... -0,3-0,7 0,3 Danmarks Statistik ISSN

Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015

Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Priser 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2015 til juli 2015 steget med 0,5 pct., hvilket er det samme som i den tilsvarende periode for et år

Læs mere

Priser Pristallene pr. 1. januar 2015

Priser Pristallene pr. 1. januar 2015 Priser Pristallene pr. 1. januar 2015 Pristallene pr. 1. januar 2015 Indhold 1. Indledning 3 2. Forbrugerprisindekset 4 3. Reguleringspristallet 11 4. Metode 15 5. Udgivelser 17 1. Formålet med prisstatistikken

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2 Priser 2003:2 De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 Halvårlig stigning i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Huslejerne er steget med 7,5 pct. Priserne på fødevarer er faldet med 0,3 pct. Priserne på sodavand

Læs mere

Priser. Pristallene pr. 1. juli :2. Højere inflation

Priser. Pristallene pr. 1. juli :2. Højere inflation Priser :2 Pristallene pr. 1. juli Højere inflation Forbrugerpriserne steg med 8,2 pct. i perioden 1. juli - 1. juli. Hermed øges inflationen væsentligt i forhold til de senere år, jf. figuren. Det er først

Læs mere

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct.

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Priser :1 De grønlandske pristal pr. 1. januar Fra 1. juli til 1. januar er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Årlig ændring i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Prisen på olie er steget Fødevarepriserne

Læs mere

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning Priser Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen er blevet udarbejdet

Læs mere

Sammenligning af prisindeks for stregkoder med det officielle forbrugerprisindeks

Sammenligning af prisindeks for stregkoder med det officielle forbrugerprisindeks 27. juli 2015 TSJ Priser og Forbrug Sammenligning af prisindeks for stregkoder med det officielle forbrugerprisindeks Implementering af stregkoder Fra og med indeks for januar 2016 bliver priserne for

Læs mere

Priser. Pristallene pr. 1. januar :1. Højere inflation

Priser. Pristallene pr. 1. januar :1. Højere inflation Priser 2008:1 Pristallene pr. 1. januar 2008 Højere inflation Forbrugerpriserne steg med 5,4 pct. i perioden 1. januar - 1. januar 2008. Hermed øges inflationen væsentligt i forhold til de senere år, jf.

Læs mere

Priser 1. februar 2017

Priser 1. februar 2017 Priser 1. februar 2017 Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Ændringer i forbrugerprisindeksene

Ændringer i forbrugerprisindeksene Forbrugerprisindekset: Stregkodedata og ECOICOP Ændringer i forbrugerprisindeksene Fra og med tallene for januar 2016 bliver en række ændringer implementeret i forbruger- og nettoprisindekset samt HICP:

Læs mere

Løn- og prisudviklingen 2. kvartal 2008

Løn- og prisudviklingen 2. kvartal 2008 08-0998 - poul - 15.09.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Løn- og prisudviklingen 2. kvartal 2008 Lønindeksene for maj måned stiger med 5,6 procent i statens område, 4,6 for den

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester

4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester 25 4. Vægtgrundlag Vægtgrundlaget i forbrugerprisindekset opgøres på grundlag af husholdningernes udgifter til forbrug af varer og tjenester. Det anvendes ved sammenvejning af basisindeksene til prisindeks

Læs mere

Hvor længe vil reallønnen lide?

Hvor længe vil reallønnen lide? 08-0998 - poul - 12.08.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Hvor længe vil reallønnen lide? Reallønnen har det ikke så godt for tiden. Årsagen er især stigende priser. Prisstigningerne

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonkturNYT - uge 8. april. maj Dank Faldende huspriser i februar Lille stigning i detailomsætningsindekset i ts Internationalt USA: Stigning i erhvervstilliden i fremstillingssektoren Euroområdet: Stigning

Læs mere

De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet

De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet Til trods for at regeringen indførte skattestoppet i 2001, er priserne på offentligt regulerede ydelser, de såkaldte skjulte skatter, steget

Læs mere

Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer

Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer Konjunktur 2002:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer Indledning I denne publikation redegøres for den seneste udvikling i udvalgte indikatorer for den økonomiske udvikling i Grønland. Formålet

Læs mere

LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT

LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT November 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT Ledigheden har været svagt stigende siden årsskiftet. I september måned steg ledigheden dog markant. Stigningen udgjorde næsten

Læs mere

ÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION

ÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION 24. februar 2003 Af Thomas V. Pedersen Resumé: ÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION Inflationen er stigende og ligger over udlandets. Ifølge de seneste pristal var inflationen i januar 2,6 procent (årsniveau),

Læs mere

ST Statistisk Tiårsoversigt 2004, Danmarks Statistik 1 SB Statistikbanken, www.statistikbanken.dk, Danmarks Statistik

ST Statistisk Tiårsoversigt 2004, Danmarks Statistik 1 SB Statistikbanken, www.statistikbanken.dk, Danmarks Statistik Termer ST Statistisk Tiårsoversigt, Danmarks Statistik 1 SB Statistikbanken, www.statistikbanken.dk, Danmarks Statistik Prisindeks Et økonomisk-politisk mål som gennem tiden har påvirket den førte økonomiske

Læs mere

Internationale prissammenligninger

Internationale prissammenligninger Side 1 af 7 Internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i "Purchasing power parities and related economic

Læs mere

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Afgifterne på øl og sodavand blev reduceret 1. juli 2013 i forbindelse med Vækstplan DK. Sigtet var at mindske grænsehandelen. En foreløbig status på afgiftsændringerne

Læs mere

De usynlige skatter er steget voldsomt under VK

De usynlige skatter er steget voldsomt under VK De usynlige skatter er steget voldsomt under VK VK-regeringen har utallige gange advaret om, at en ny socialdemokratisk ledet regeringen vil bryde med skattestoppet, og at skatterne vil stige. Faktum er

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

PPP - Købekraftparitet

PPP - Købekraftparitet PPP - Købekraftparitet PPP I dens simpleste form defineres en købekraftparitet som prisforholdet mellem nationale valutaer for den samme vare eller tjeneste i forskellige lande. Hvis en bestemt vare, fx

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Afgiftslettelser slår endelig igennem på ølpriserne

Afgiftslettelser slår endelig igennem på ølpriserne Afgiftslettelser slår endelig igennem på ølpriserne Afgifterne på øl og sodavand blev reduceret fra 1. juli 2013 i forbindelse med Vækstplan DK. Mens der hele tiden har været en synlig effekt på sodavand,

Læs mere

AKTUEL STATISTIK. Nr. 03/07 Den 16. marts 2007

AKTUEL STATISTIK. Nr. 03/07 Den 16. marts 2007 AKTUEL STATISTIK Nr. 3/7 Den 16. marts 7 Hidtil højeste antal beskæftigede Beskæftigelsesindikatoren opgjort på grundlag af ATP-indbetalingerne for lønmodtagerne viste i. kvartal 6 en kraftigt stigende

Læs mere

Reallønsfald for stort set alle

Reallønsfald for stort set alle 10-0719 - poul - 04.03.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reallønsfald for stort set alle Med tallene for lønudviklingen for 4. kvartal 2010 er der nu reallønsfald for alle sektorer

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for. kvartal 13 Det afsluttende kvartal for 13 viste ikke tegn på fremgang, her faldt BNP med, % og efterlader 13 uden det store løft. Dog er der flere nøgletal,

Læs mere

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Det høres ofte i den offentlige debat, at dansk industri fortsat har et stort konkurrenceevneproblem. Sammenligner man imidlertid udviklingen

Læs mere

Om boligpriserne - En opfølgning

Om boligpriserne - En opfølgning Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Peter Agger Troelsen 18. oktober 13 Om boligpriserne - En opfølgning Resumé: Nærværende papir sammenligner ADAMs boligprisindeks, som er Danmarks Statistik

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 47

KonjunkturNYT - uge 47 KonjunkturNYT - uge 7 9. november. november Danmark Fald i detailomsætningsindekset i oktober Lille stigning i forbrugertilliden i november Svage forventninger til industriens investeringer i Fortsat lavere

Læs mere

Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten.

Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten. 10-0719 - poul 14.01.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten. Danmarks Statistik (DST) har rettet tallene for lønudviklingen

Læs mere

Reallønnen har det skidt for nogle af os

Reallønnen har det skidt for nogle af os 13-0542 - Poul - 21.05.2013 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Reallønnen har det skidt for nogle af os Udviklingen i reallønnen for ansatte i den private sektor er positiv. Og tak

Læs mere

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed 11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor.

Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor. NYT OM LØN Nr. 3 / 2012 *** 21. juni 2012 *** Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor. Hovedpointer Udmøntningen fra reguleringsordningen

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Lønudviklingen 4. kvartal 2007

Lønudviklingen 4. kvartal 2007 07-0347 - poul - 28.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen 4. kvartal 2007 Lønudviklingen i den private sektor er stigende. For 4. kvartal 2007 viser Danmarks Statistik

Læs mere

KonjunkturNYT uge februar 2017

KonjunkturNYT uge februar 2017 KonjunkturNYT uge 7. 7. februar 7 KonjunkturNyt Uge 7 7 Denne publikation er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet Kontoret for konjunktur Slotsholmsgade København K Telefon 78 Redaktionen er

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema I Dansk Jobindex: Jobmarkedet i fortsat svag bedring Ugens tema II Aftale om kommunernes økonomi for 1 Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Forbrugerprisindekset viser den gennemsnitlige prisudvikling for varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug i Danmark.

Forbrugerprisindekset viser den gennemsnitlige prisudvikling for varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug i Danmark. 7 1. Oversigt 1.1 Forbrugerprisindekset Hvad viser indekset? Anvendelse Prisbegreb Dækning af varer og tjenester Klassifikation Sammenligningsperiode Frekvens Stikprøven Indsamlingsperiode Forbrugerprisindekset

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Detailbarometer November 2010

Detailbarometer November 2010 Detailbarometer November 2010 Indhold Detailhandlens omsætning og forbrugertillid... 3 Detailhandlens omsætningsbarometer Dansk Erhvervs indikator... 5 Branchespecifikke omsætningstal... 6 Fødevarer og

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Økonomisk overblik. Ny oversigt

Økonomisk overblik. Ny oversigt Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015 3. MARTS 216 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 21 FOR FØRSTE GANG I FEM ÅR STIGER LØNNEN MERE I DANMARK END I UDLANDET INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 1,9 pct. inden for fremstilling

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

AKTUEL STATISTIK Tema: Det private forbrug

AKTUEL STATISTIK Tema: Det private forbrug AKTUEL STATISTIK Tema: Det private forbrug Nr.: / Den. oktober 'HWSULYDWHIRUEUXJ±YLJWLJVWHY NVWIDNWRULGDQVN NRQRPL Udsigterne i dansk økonomi er trods halvandet år med relativ lav vækst ikke værst. En

Læs mere

Råvarepriser og inflation i Danmark

Råvarepriser og inflation i Danmark 77 Råvarepriser og inflation i Danmark Morten Spange, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Et af Nationalbankens overordnede formål er at sikre stabile priser. Det gøres i praksis ved at tilrettelægge

Læs mere

Hvor meget dyrere er det at leve i Grønland end i Danmark?

Hvor meget dyrere er det at leve i Grønland end i Danmark? 1. marts 2017 2017:4 Hvor meget dyrere er det at leve i Grønland end i Danmark? Af Zdravka Bosanac og Daniel Schütt (Grønlands Statistik) Forbrugerpriserne er højere i Grønland end i Danmark. Men hvor

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge 13. oktober 17. oktober 1 Danmark Stort set uændret byggebeskæftigelse i 3. kvartal 1 Producent- og importpriserne steg i september Internationalt USA: Fald i detailhandlen og stigning

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal april 2014

Status på udvalgte nøgletal april 2014 Status på udvalgte nøgletal april 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling I starten af 214 har der været blandede signaler fra de økonomiske nøgletal. Et

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK

Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK De sidste ti år under VK-regeringen er det i gennemsnit blevet dobbelt så dyrt at køre med bus og tog i hovedstadsområdet. Alene i hovedstadsområdet er

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Dansk industri står toptunet til fremgang

Dansk industri står toptunet til fremgang Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Prisdannelsen i Danmark

Prisdannelsen i Danmark 45 Prisdannelsen i Danmark Ester Hansen, Morten Hedegaard Rasmussen og Jonas Staghøj, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING De danske forbrugerpriser har igennem en længere årrække udviklet sig

Læs mere

Den danske model er et værn mod langtidsledighed

Den danske model er et værn mod langtidsledighed Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark

Læs mere

Massivt reallønsfald for alle

Massivt reallønsfald for alle 10-0719 - poul - 18.11.2011 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Massivt reallønsfald for alle Løn- og prisudviklingen har været som forventet på det seneste, og det giver også det forventede

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 3 31. august. september 1 Danmark Svag fremgang i BNP i. kvartal Fald i bruttoledigheden i juli Højeste lønstigninger i kommuner og regioner i. kvartal Huspriserne faldt i juni let

Læs mere

Indhold. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 245 Offentligt

Indhold. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 245 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 245 Offentligt Indhold Executive summary... 2 1.0 Konklusioner og anbefalinger... 3 1.1 Indledning... 4 2.0 Kontekst... 4 2.1 Grænsehandlen udgør kun 4% af danskernes

Læs mere

Dansk udenrigshandel står stærkt

Dansk udenrigshandel står stærkt Hovedpointer Dansk udenrigshandel klarer sig godt, hvilket blandt andet afspejler sig i et solidt overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen. En dekomponering af betalingsbalancen viser, at en stor

Læs mere

Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen

Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE marts 2016 Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen Vi oplever i disse år fornyet vækst i forbruget. Over de sidste to år er privatforbruget steget

Læs mere

De syv magre år hos forbrugerne er endelig ovre

De syv magre år hos forbrugerne er endelig ovre ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 15 De syv magre år hos forbrugerne er endelig ovre 15 ser ud til at blive året, hvor væksten i privatforbruget endelig tager fat igen efter krisen. Efter syv magre år,

Læs mere

NOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1

NOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1 NOTAT 30. juni 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført et pilotprojekt

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2015

Status på udvalgte nøgletal marts 2015 Status på udvalgte nøgletal marts 215 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Det danske BNP steg med 1, % i 214. Det er godt nyt for dansk økonomi efter den

Læs mere

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen N O T A T Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen Med introduktionen af den nye boligmarkedsstatistik fra Realkreditforeningen og tre andre organisationer er en række interessante tal blevet

Læs mere

Lønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet

Lønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet 09-0209 - Poul - 18.08.2009 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet Danmarks Statistik har nu offentliggjort lønudviklingen for den private

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der forelå pr. 20. november 2004, udarbejdet fremskrivninger af

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 16

KonjunkturNYT - uge 16 KonjunkturNYT - uge 6 6. april. april Danmark Fortsat stigning i forbrugertilliden i april Stigning i dankortomsætningen i marts Inflationen i Danmark på niveau med euroområdet i marts Stigning i prisen

Læs mere

Boligprisudviklingen

Boligprisudviklingen Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir 17. april 2015 Boligprisudviklingen Resumé: Papiret sammenligner Danmarks Statistiks officielle boligprisindeks for enfamiliehuse med et Laspeyres indeks,

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 4. december 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

EU-harmoniseret forbrugerprisindeks

EU-harmoniseret forbrugerprisindeks FPI, HICP og NPI Nettoprisindekset (NPI) Lov om beregning af et nettoprisindeks EU-harmoniseret forbrugerprisindeks En række EU forordninger Forbrugerprisindekset Ingen direkte lovkrav Lov om beregning

Læs mere