9. klasse på efterskole - et udviklingsprojekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "9. klasse på efterskole - et udviklingsprojekt"

Transkript

1 9. klasse på efterskole - et udviklingsprojekt Indholdsfortegnelse: 1. Baggrund for deltagelse i Efterskoleforeningens 9.klasse-udviklingsprojekt 2. Hvilke tiltag valgtes - og hvorfor (antagelser bag valgene) klasse-projektet på Vandel Efterskole Introforløb

2 3.2 Faglig skydeskive 3.3 Klassekonferencer 3.4 Klasse-kontaktgrupper 3.5 Relationscirkel 3.6 Fagsamtaler 3.7 Fleksible holddannelser 4. Erfaringer - fra leder-, lærer- og elevperspektiv Erfaringer fra lederperspektiv Erfaringer fra lærer- og elevperspektiv: 4.1 Introforløb 4.2 Faglig skydeskive 4.3 Klassekonferencer 4.4 Klasse-kontaktgrupper 4.5 Relationscirkel 4.6 Fagsamtaler 4.7 Fleksible holddannelser 5. Fremtidigt arbejde med 9. klasse på Vandel Efterskole 6. Anbefalinger 7. Konklusion 8. Bilag 1. Lektionsplan for de første to uger 2. Faglig skydeskive 3. Relationscirkel 4. Elevudtalelser 5. Skoleåret Baggrund for deltagelse i Efterskoleforeningens 9.klasseudviklingsprojekt Udfordringer, pejlemærker og begrundelser. På Vandel Efterskole har vi gennem en årrække haft en forholdsvis traditionel boglig undervisning i 9. klasse, med fag og timetal i henhold til folkeskolens vejledninger og med en traditionel fag- og klasseopdelt struktur. Vi er gennem de seneste år blevet udfordret på det stigende antal (prøveforberedende) fag og har (modstræbende) skabt den nødvendige plads i skemaet bl.a. på bekostning af elevernes muligheder for at vælge valgfag. 1

3 Vi har desuden sammen med resten af efterskoledanmark noteret, at vi på efterskolerne ikke i samme omfang kan måles til at forbedre det faglige resultat for eleverne i 9. klasse, som gør sig gældende for eleverne i 10. klasse. Samtidig har vi de senere år i væsentligt omfang udviklet den boglige undervisning i 10. klasse. Herigennem har vi oplevet at optimere såvel elevernes motivation for den boglige undervisning samt udbytte heraf. Opmærksomheden og interessen for at igangsætte udvikling og nye tiltag for 9. klasse har derfor været stigende. Da efterskoleforeningen bekendtgjorde udviklingsprojektet for 9. klasse, var det nærliggende for os at søge om deltagelse. Følgende områder ønskede vi at have fokus på i projektet: At styrke elevernes faglige udbytte af den boglige undervisning Skabe mere homogene 9. klasser end vi tidligere har oplevet Sikre at alle elever i 9. klasse har mindst én god relation til en faglærer Styrke lærersamarbejdet på årgangen Øge kvaliteten i samarbejdet mellem elever, forældre og faglærere Begrundelse for ovennævnte fokusområder: Som for skoleformen som helhed, topper vi ikke ranglisterne over karakterer for folkeskolens prøver for 9. klasse (FP9). Det var således også et ønske, at projektdeltagelsen kunne medvirke til et styrket fagligt udbytte for eleverne. Vi har tidligere uden nærmere kendskab, forud for skolestart delt eleverne i to klasser. Det har nogle år resulteret i to ret forskellige klasser, hvor det efterfølgende har været opfattelsen, at det ville have været mere hensigtsmæssigt, hvis opdelingen havde givet to mere homogene og ensartede klasser. Det er naturligt, at der er elever, som den enkelte lærer oplever ikke at have en stærk relation til. Ofte er det forholdsvist sent i skoleåret blevet tydeligt, at det var de samme elever, det billede gjorde sig gældende for. Med inspiration fra John Hattie (newzealandsk professor og uddannelsesforsker) der påpeger, at nogle af de vigtigste faktorer for læring er relationer og trivsel, er det målsætningen at eleverne har mindst én god relation til en lærer. Et mere fælles kendskab til den enkelte elevs deltagelse og udbytte af undervisningen forventes at ville understøtte elevens trivsel, læring og udbytte af undervisningen. De valgte pejlemærker i skolens ansøgning om deltagelse, handlede oprindeligt om unge med særlige udfordringer og om overgange til ungdomsuddannelserne. Som et felt med væsentlig betydning sås arbejdet med relationer, herunder lærer-elev-relationen. En række af de efterfølgende beskrevne eksperimenter tager derfor udgangspunkt i relationsarbejdet med eleverne. 2

4 Organisation og struktur for 9. klasserne og for projektdeltagelsen Vi har to 9. klasser på skolen. De har traditionelt været delt i 9.a og 9.b. De boglige timer ligger parallelt, således at der tidligere har været mulighed for samlæsning, storhold, holddeling og andre tiltag. Med undtagelse af tysk er der 2 lærere på i fagene. En til hver klasse. Fysik/kemi har i nogle år kørt med anden holddeling, og ikke parallelt af hensyn til fysiklokale og spejling med andre fag. Tre lærere og to ledere har deltaget i foreningens 9. klasseprojekt. De tre lærere er henholdsvis dansk-, matematik- og engelsklærer i 9. klasse. Sammen med de tre andre dansk-, matematik- og engelsklærere har de 6 lærere været de centrale personer omkring tilrettelæggelse og gennemførelse af de iværksatte tiltag. De tre lærere, der har deltaget i mødeaktiviteter omkring projektet, har fungeret som 9. klasseudvalg, og har sammen med de to fra ledelsen været tovholdere på projektet. 2. Hvilke tiltag valgtes - og lidt om antagelser bag valg Tiltag: Et særligt introforløb over 2 uger for hele årgangen (to klasser) forud for klassedeling (se 3.1) Antagelser: At et introforløb kunne skabe homogene klasser ved hjælp af en faglig og social pejling af eleverne, inden der dannes klasser. Derudover var vores formodning at en introuge kunne være med til at skabe et godt fundament i forhold til at få skabt en hurtigere og bedre relation mellem eleverne og faglærerne og eleverne indbyrdes. Tiltag: Faglig skydeskive (se 3.2) At en skydeskive på papir skal gøre det lettere at evaluere, både fremadrettet og tilbageskuende. Elevens egen oplevelse af læring og udvikling bliver synlig. Antagelser: At kendskab til elevens egen vurdering af faglige evner/formåen styrker lærerens forudsætninger for at tilpasse tiltag til den enkelte elev. Synlig læring og synlige mål er med til at motivere eleven til at stræbe efter at udvikle sig yderligere. 3

5 Tiltag: Klassekonferencer i løbet af skoleåret for de primære lærere i 9. klasse (se 3.3) Antagelser: Når de enkelte læreres kendskab til elevernes trivsel, relationer og udbytte ikke er fælles viden for lærerne, svækkes det samlede billede af eleven. Organiserede møder og samtaler mellem lærerne om elever og klasser har betydning for opbyggelsen af klassekultur, relationer og i sidste ende elevernes udbytte af undervisningen. Tiltag: Klasse-kontaktgrupper Hver klasse var delt i 3 grupper (8 elever + 1 lærer (dansk-, matematik- og engelsklærer)) (se 3.4) Antagelser: At enkelte elever i klassen tidligere kunne føle sig overset. Mangel på udveksling af erfaringer i forhold til lærer-elev relationer kunne føre til at der ikke - eller først meget sent på skoleåret blev opmærksomhed herpå. Tiltag: Relationscirklen (se 3.5) Et evalueringsredskab til elevgennemgang i forhold til målsætningen om at alle elever skal have mindst én god relation til en faglærer. Antagelser: At et helt centralt element i skabelse af frugtbare undervisningssituationer er relationen mellem elev og lærer. Tidligere kendskab til elever, der befinder sig i/nærmer sig farezonen, giver mulighed for tidligere indgriben. Tiltag: Fagsamtaler med elever og forældre (se 3.6) Antagelser: At samtaler direkte mellem elev, forældre og faglærer er med til at styrke muligheden for opfølgning og derigennem øge elevens faglige udbytte i undervisningen og trivsel i klassen. Tiltag: Fleksible holddannelser: med udgangspunkt i elevernes forudsætninger og fagenes forskellige natur, har der været eksperimenteret med følgende holddannelser: (se 3.7) Niveaudelte hold Kønsdelte hold Samlæsning af hele årgangen To stamhold 4

6 Antagelser: Eleverne har forskellige læringsforudsætninger - og disse udfordres og støttes bedst på forskellige og varierende hold klasse-projektet på Vandel Efterskole Et nyt introforløb i de første to uger forud for klassedeling Skoleåret startede med et fælles introforløb i alle de boglige lektioner for de 46 elever i 9. kl. Introforløbet havde til formål at give eleverne mulighed for en ny start på den boglige undervisning. Aktiviteterne var en blanding af teambuildingøvelser, lege, faglige undervisningsforløb og test. Introforløbet skulle også skabe grundlag for dannelse af mere homogene klasser (fagligt og socialt) og søge at give optimale muligheder for tidlig relationsdannelse (lærer/elev, elev/elev). Lektions program kan ses i bilag Faglig skydeskive og faglige målsætninger Som afslutning på de to ugers introforløb, udleveredes en faglig skydeskive (se bilag 2), hvor eleverne individuelt reflekterede over deres faglighed og målsætninger. Eleverne skulle placere sig selv i skydeskiven i forhold til deres faglige standpunkt i de boglige fag. Jo stærkere eleven følte sig i faget - jo tættere placeredes faget på midten. Derudover beskrev eleverne deres tidligere oplevelser med at gå i skole. Målet med denne øvelse var, at eleverne kunne dele tidligere skoleerfaringer og oplevelser med en lærer her på skolen - med mulighed for at udtrykke ønsker og drømme for fremtiden. De blev bedt om at komme med udsagn om følgende; Personlige/faglige mål i 9. klasse, og hvad der skal til for at de nås? Hvornår lærer du bedst? Hvilken ungdomsuddannelse forestiller du dig efter 9. klasse? Flere gange i løbet af skoleåret er der blevet evalueret på disse mål. Primært dog i forbindelse med fagsamtaler med forældre i september og samtaler i klasse-kontaktgrupper i januar. Samtalerne har taget udgangspunkt i fagenes placering i skydeskiven, og med et hvordangår-det-nu blik. 3.3 Klassekonferencer - Fra ustruktureret lærerværelsessnak og brok til systematiseret konstruktivt samarbejde om eleverne / klasserne i 9. klasse. En gang om måneden afholdtes en klassekonference, hvor dansk-, matematik- og engelsklærere deltog. Øvrige lærere på årgangen var velkomne. Konferencen kunne være klassevis, eller for hele årgangen. 5

7 9. klasseudvalget havde ansvaret for at indkalde og lave dagsorden. Mål: - at samarbejde om at give eleverne mulighed for at lære så meget som muligt. - at styrke elevernes relationer til hinanden og til lærerne. - at samarbejde om fælles årsplaner og koordinere afleveringer. - at samarbejde om klassekultur (regler, sanktioner m.m.) - at dele viden og erfaringer om eleverne. - at dele (ny) faglig viden - fx om motivation, relationsarbejde/relationsudvikling Middel: - Fælles viden og refleksioner i forhold til elevernes: - baggrund - arbejdsindsats - faglige niveau - relationer i klassen og til lærerne - ansvarlighed (aflevering af opgaver, mødetid m.m.) - Fælles opmærksomhed og reaktioner i forhold til klassens: - deltagelse i undervisningen - tegn på læring - forberedelse til undervisningen - miljø / stemning / tone - Koordinering af - forskellige holddannelser - afleveringer - temaer der kan overlappe Eksempel på dagsorden: Hvordan er klasserne i gang? Elever vi skal være ekstra opmærksomme på Klassemiljø og lærerrolle: Lektier, afleveringer og mødedisciplin m.m. Faglige skydeskiver Forberedelse til elevplaner til forældresamtalerne i september Uddannelsesparathedsvurdering 3.4 Klasse-kontaktgrupper Hver klasse var delt i 3 grupper (8 elever + 1 lærer (dansk-, matematik- og engelsklærer)). Læreren havde det primære ansvar for at samtale med egne 8 elever om ønsker og drømme for den boglige undervisning og udvikling i 9. klasse. 6

8 Med udgangspunkt i den faglige skydeskive (se ovenfor) var der elev-lærer-samtaler om det faglige udgangspunkt og elevens indstilling til den boglige undervisning, herunder ambitioner og tanker om tiden efter 9. klasse. Klasse-kontaktgrupperne blev også brugt til at følge op på elevernes indstilling, indsats og udvikling i den boglige undervisning. 3.5 Relationscirkel Som skrevet i indledningen, har der været et stort ønske om at styrke relationerne - eleverne imellem, og mellem elever og lærere. For at få et billede af elevernes forhold til deres faglærere, anvendtes et evalueringsværktøj - relationscirklen (se bilag 3). Dansk-, engelsk- og matematiklærerne placerede eleverne i cirklen. Eleverne kunne placeres i sikkerheds-, risiko- eller farezonen. Herefter gennemgik klassens lærere eleverne, og drøftede hvordan det fortsatte arbejde med eleverne og relationerne til dem skulle være. De elever der kunne være bekymring for, var der fokus på, og efterfølgende samtaler med klassekontaktlæreren. 3.6 Fagsamtaler med elever og forældre September: I forbindelse med forældrearrangement i slutningen af september inviteredes elever og forældre til en samtale med elevens kontaktlærer. Denne samtale tog primært udgangspunkt i elevens trivsel på skolen - hvordan oplevede elever, forældre og lærere at eleven var kommet i gang. Forud for denne samtale holdt 9. kl. lærere (dansk - matematik - engelsk) et møde (klassedelt), hvor klassens elever blev gennemgået i forhold til fagligt niveau, deltagelse i undervisningen, forberedelse m.m. Der blev skrevet en kort beskrivelse af hver elev. Denne tekst formidlede kontaktlæreren til den første skole-hjem samtale. Elever og/eller forældre kunne vende tilbage til faglærere med spørgsmål. November: Elever og forældre inviteredes til fagsamtaler i dansk, matematik og engelsk. I skolens idrætshal sad alle faglærere, og elever + forældre havde en ca. 10-minutters samtale med hver lærer. Der var her også mulighed for at ønske en samtale med fysik- og tysklærer. Til denne samtale var der fokus på den direkte formidling fra faglærer til elever og forældre. 3.7 Fleksible holddannelser Alle de boglige lektioner i 9. klasse har i dette skoleår ligget parallelt i skemaet. Det har givet mulighed for at afprøve - og få erfaringer med - forskellige holddannelser. Eleverne har været delt på to stamhold - 9.a og 9.b. Derudover har eleverne været: niveaudelt, delt i de to køn, været sammen på et stort hold, været delt i mindre grupper m.m. Det har været en styrke, at det var muligt at lave holddannelser der var tilpasset fagenes natur og de enkelte læreres ønsker. Eksempler på holddeling: 7

9 Idræt: Altid sammen som et storhold med to lærere. I gruppearbejdet arbejder man sammen i forskellige konstellationer. Engelsk: Inklusionselever pilles ud af klasserne. Andre elever er ellers bare i klasserne. Dansk: Altid opdelt i de to klasser, 9.A og 9.B. Meget tæt lærersamarbejde. Tysk: Enkelte gange niveauopdelt. Matematik: Oftest niveaudelt. Begge lærere er omkring alle elever således, at man nogle gange har den langsomme gruppe og nogle gange den hurtige gruppe. Blandt andet karakterer og elevplaner til eleverne, vurderes og skrives af begge lærere. Historie. Som udgangspunkt ét stort hold og to-lærere. Nogle gange kønsdelte hold og niveaudelte hold. 4. Erfaringer - fra leder-, lærer- og elevperspektiv Erfaringer fra lederperspektiv: Set med lederperspektiv et par bemærkninger til de forandringer/resultater deltagelse i projektet har skabt for eleverne. Bemærkningerne tager udgangspunkt i de 5 fokuspunkter (side 2), vi valgte. I forhold til elevernes faglige udbytte er det endnu for tidligt at sige noget om effekten. Om det i forbindelse med kendskab til prøveresultaterne vil være muligt at sige noget kvalificeret om virkningen på elevernes faglige udbytte er nok tvivlsomt. Det er en samstemmende opfattelse, at der i år er blevet dannet to ret homogene 9. klasser. Og at det har afstedkommet en meget mere gennemgående opfattelse af eleverne som én 9. årgang. Og ikke som 9.a og 9.b, evt. med et efterfølgende skudsmål som: Den gode og den dårlige klasse, den rare og den krævende klasse, den sjove og den kedelige, eller andre tillægsbeskrivelser af de to klasser. Der har været væsentligt mere fokus på relationerne. Og det har set fra et lederperspektiv betydet en styrkelse af de enkelte elevers tilhørsforhold til klassen/lærerne/skolen. Projektet har i ganske væsentlig grad betydet en styrkelse af lærersamarbejdet på årgangen. Der har tidligere været en del samarbejde mellem faglærerne især omkring det faglige stof. Den styrkede opmærksomhed omkring elevernes tilknytning og udbytte af undervisningen har betydet en ganske væsentlig styrkelse af vidensdeling omkring klassernes miljø og de enkelte elevers trivsel. 8

10 Der har været afholdt et ekstra møde mellem faglærere og elever/forældre for at styrke formidlingen om elevernes faglige standpunkt, udbytte og udvikling, hvilket har øget kvaliteten i samarbejdet mellem elever, forældre og faglærere. Erfaringer fra lærer- og elevperspektiv: 4.1 Introforløb Relativt hurtigt lærte eleverne hinanden at kende, uden at vide om de skulle gå i den ene eller den anden klasse. De var altså bare alle 9. klasses elever, hvilket gav en god fælles følelse af sammenhold og identitet. Ligeledes lærte alle lærerne i 9. klasse hurtigt samtlige elever på årgangen at kende. Samarbejdet internt i lærergruppen gav en god dynamik og en fælles motivation i forhold til at give eleverne en god start på den boglige undervisning. Det var vigtigt, at der blev leget og samarbejdet i introfasen, for at tage toppen af elevernes usikkerhed, og for at give eleverne en oplevelse af, at boglig undervisning ikke kun er formelle, målbare aktiviteter. Eleverne gav udtryk for, at de havde fået et godt udbytte af introforløbet, og at de hurtigt følte sig trygge ved lærerne og hinanden. 4.2 Faglig skydeskive Den faglige skydeskive har givet anledning til flere gode snakke med eleverne. Først og fremmest tvinges eleverne til at reflektere over eget niveau, egne ambitioner og ønsker for skoleåret i Vandel. Mindst to gange er eleverne blevet bedt om at redefinere det enkelte fags position i skydeskiven ved at sætte en pil fra faget i en ny retning, indad eller udad. På den måde bliver det meget synligt, og let at relatere til, hvordan faget er i en positiv - eller negativ - udvikling. Samtalen bliver på denne måde meget konkret og deraf også fremadrettet og konstruktiv. Skydeskiven er et redskab der både tjener til elevens og lærerens formål, som fælles evalueringsdokument. 4.3 Klassekonferencer i løbet af skoleåret for de primære lærere i 9. klasse Skoleåret startede med klassekonferencer med ca. 3 ugers intervaller. Disse klassekonferencer var velorganiserede i forhold til mødeindkaldelse, dagsorden, ledelse af mødet m.v. 9. klasseudvalget var ansvarligt for dette, og havde forberedt møderne sammen. Øvrige lærere havde mulighed for at komme med input til dagsordenen. Alle møder - på nær et - blev afholdt som fællesmøder for begge 9. klasser. Det ene klassedelte møde var en gennemgang af eleverne i klassen forud for elev-, forældre-, lærersamtaler. 9

11 Oplevelsen fra lærerperspektiv var, at møderne gav stort udbytte til en fælles forståelse af eleverne og klasserne. Der skabtes fælles fodslag i forhold til regler og eventuelle sanktioner i forhold til fx. manglende afleveringer. Det må tilstræbes at lave en årsplan. Bl.a fordi dette ikke var sket i år, gik mødeaktiviteten i stå i de sidste tre måneder af skoleåret. Ansvaret herfor lå hos 9. klasseudvalget - og en måde at imødegå at det sker næste år, vil være at lave en årsplan fra skoleårets start. 4.4 Klasse-kontaktgrupper De første samtaler i klasse-kontaktgrupper var kvalitative og oplevelsen var, at eleverne var glade for at få mulighed for at italesætte, hvilke ønsker de havde for deres udbytte af 9. klasse. Elever med faglige udfordringer gav udtryk for, at det var trygt - og en lettelse, at tale om det som synes svært for dem. Eleverne delte også tidligere (negative) skoleerfaringer med lærerne, og der blev talt om muligheder for at få andre og nye oplevelser i forhold til klassen og den boglige undervisning. I forlængelse af en klassekonference, hvor der var udtrykt bekymringer for enkelte elevers faglige udbytte eller trivsel, kunne klasse-kontaktlæreren tale med eleven om dette, og herigennem søge at optimere elevens muligheder for udvikling og trivsel. Det vurderes fra lærerperspektiv, at denne opdeling og funktion (klasse-kontaktlærer) har givet et nyt afsæt til at sikre at alle elever ses. Der er usikkerhed om, hvorvidt eleverne selv har brugt denne funktion, og taget initiativ til en samtale - hvis eleverne spørges her sidst på skoleåret, vil de nok knap kunne huske, hvem de hver især er tilknyttet! 4.5 Relationscirkel Relationscirklen har været et brugbart evalueringsredskab til at få formaliseret trivselssnakken om eleverne. Den er let og overskuelig at forstå, og når elevernes navne skrives i cirklen, bliver det synligt og tydeligt, hvem der har gode relationer, og hvem der har usikre/perifere relationer. Tidligere har snakken også været der, men det har været i form af frustrationsudbrud på lærerværelset og uformel snak over formiddagskaffen. Der er ikke nødvendigvis efterfølgende blevet fulgt op på det - hverken i forhold til kolleger eller sammen med eleverne. Fremgangsmåden er beskrevet i afsnittet ovenfor, og ved gennemgang af eleverne, viste det sig, at tre elever var i farezonen hos alle faglærerne. Derefter gik klassekontaktlæreren i dialog med de pågældende elever for at drøfte deres trivsel og deres opfattelse af relationerne til faglærerne. Fra lærerperspektiv vurderes det, at relationscirklen har været et godt og brugbart redskab til at samtale om eleverne. Det har givet lærerne en tryghed at vide, at alle elever på denne måde nås. Samtidig har det givet konstruktive samtaler med et fælles ønske om at styrke 10

12 elevens udvikling. I tilfælde af problemfyldte relationer og konflikter med elever, lykkedes det gennem fælles samtale og arbejde med eleven at fjerne fokus fra det personlige til det mere generelle. 4.6 Fagsamtaler med elever og forældre Der har gennem flere år været et ønske om, at elev-forældre-lærersamtalerne om de boglige fag kunne foregå som en direkte formidling fra faglærerne. Alle parter oplevede at dette gav en mere præcis beskrivelse af eleverne, og at samtalen om den fortsatte indsats og udvikling lettere kunne følges op i den efterfølgende undervisning. 4.7 Fleksible holddannelser Som det står anført ovenfor, har der været praktiseret forskellige holdsammensætninger indenfor fagene. Vi har været meget i tvivl om, hvorvidt dette ville fungere, og om de mange skift ville skabe forvirring og utryghed. Derfor har vi afholdt individuelle samtaler med en række elever, for at prøve at finde ud af, om vores bekymring var reel. Det viste sig, at eleverne var meget positive overfor de mange forskellige holddannelser, og at eleverne i langt overvejende grad var trygge ved hinanden - selvom holdstørrelser i de forskellige fag varierer mellem elever. Se de adspurgte elevers udtalelser i bilag Fremtidigt arbejde med 9. klasse på Vandel Efterskole Set med et ledelsesperspektiv har deltagelsen i projektet haft værdi og vil også betyde blivende forandringer for 9. klasse i den boglige undervisning. Visionen for 9. klasse er fortsat, at den boglige undervisning skal være prøveforberedende til folkeskolens prøver. Men deltagelse i projektet har givet et øget blik for de muligheder, efterskolen, som fri skole, ikke udnytter. Egne eksperimenter og tiltag har, sammen med værdifuld erfaringsudveksling med 11

13 andre deltagende skoler, skabt et godt fundament for den videre udvikling af 9. klasse på Vandel Efterskole. Det ses som afgørende, at et sådan projekt bæres af ihærdige, engagerede og udviklingsorienterede lærere. 3 lærere i 9. klasse har udgjort et Vandel 9 udvalg, som har været tovholder på projektet. Ledelsen har deltaget i en del af mødeaktiviteten og har ikke været med i den konkrete planlægning og gennemførelse af eksperimenterne. Skolen har en størrelse (138 elever), hvor det har givet mening at også øvrige lærere har været medinddraget i projektet. Øvrige lærere i de to 9. klasser i aktiviteter og tiltag, og de resterende lærere i forbindelse med 2 møder/kursusdage med projektleder Trine Juul Røttig. Skolens kultur bæres i høj grad af fælles indsigt i hele skolens liv og et bredt medejerskab, også til aktiviteter man ikke er direkte involveret i. Den forholdsvis lange udstrækning af projektet (over 1½ år), har været en udfordring. Her kunne en nøjere planlagt møde- og aktivitetskalender have været nyttig. Men takket være lærerengagementet har det kun i mindre grad betydet udfald undervejs. Det videre arbejde med udvikling af 9. klasse skal bygges på de gode erfaringer fra projektet i indeværende skoleår, og relationsarbejdet bør også blive et naturligt fokusområde fremover. Det er derfor besluttet at videreføre de tiltag vi har indført i dette skoleår. (bilag 5) 6. Anbefalinger Det anbefales, at et udvalg har ansvaret for udvikling af 9. klasse. Det anbefales, at udvalget laver en årsplan for arbejdet - og udvalget kan med fordel lave oplæg til hele lærergruppen til drøftelse af arbejdet med den boglige undervisning i 9. klasse. Det anbefales, at der afholdes klassekonferencer med cirka en måneds interval. Det anbefales at parallellægge boglige timer. Det anbefales, at der er repræsentanter fra forskellige faggrupper i skoleudviklingsprojektet. Disse repræsentanter må gerne i udgangspunktet have forskellige synspunkter og holdninger, da det kan fremme dynamikken og den gode debat. Det anbefales, at eleverne spørges i forbindelse med evaluering af udviklingsprojekter. Det anbefales ligeledes, at søge at alle lærere på skolen får en interesse i, og et medejerskab til arbejdet med 9. klasse. Det er vigtigt, at afsætte tid på pædagogiske dage til at få implementeret og videreført de drøftelser, der har været med de andre skolers lærere og ledere. Blandt ovenstående anbefalinger foreslås det, at man som det første igangsætter arbejdet med klassekonferencer. 7. Konklusion 12

14 Det har været en stor fornøjelse og til megen inspiration for såvel ledere som lærere at være en del af Efterskoleforeningens 9. klasses udviklingsprojekt. Der har været mange spændende og inspirerende oplæg og øvelser i forbindelse med kursusdagene, og det har været af stor værdi at møde kolleger fra andre efterskoler, for her at dele erfaringer og udveksle ideer. Møderne her på skolen - både med og uden ekstern deltagelse har været udviklende og givende for hele det pædagogiske personale. Når man laver udviklingsarbejde i egen praksis, kan der være forskellige barrierer. Der kan være en fare for at overføre personlige opfattelser som vurderingskriterier for den optik, der lægges ned over feltet. Egen normative erfaringsbaggrund bliver således målestok for de forhold, der er ønsket at iagttage, analysere og udvikle. Kunsten er, at forsøge at lægge afstand til det kendte og hjemlige, for således at være så objektiv som muligt. Det har været forsøgt, men det kan synes svært at hæve sig op og kigge objektivt på egen praksis. Arbejdet med 9. klasse i dette skoleår har fået et styrket fokus - ved siden af den daglige undervisning og kontakt med eleverne, har der været reflekteret over, og afprøvet nye tanker og ideer. Ved at ændre den traditionelle tænkning med 9. klasses eleverne delt i to klasser, har der været lagt op til at afprøve forskellige arbejdsformer og holddannelser. Vurderingen er, at det har haft stor betydning for arbejdet med denne årgang på skolen, og at der fortsat vil være interesse for at arbejde videre med de tiltag der har været gjort. Relationsarbejdet på skolen har fået et nyt redskab i dette skoleår (Relationscirklen), og dette søges implementeret i 10. klasse i næste skoleår - så således bærer dette udviklingsprojekt ikke blot frugt til 9. klasse på skolen, men til hele skolen. Vandel Efterskole 2. juni

15 Bilag 1: Lektionsplan for de to første uger Uge 1 Blok 1 - tirsdag Intro til 9. klasse på Vandel Efterskole m.v. Navnelege og icebreakers Danskintro 1 Blok 2 - torsdag Danskintro 2 Uge 2 Blok 1 - mandag IT intro (VIGGO, Classroom, Office 365, m.m.) Blok 2 - mandag Dansk-intro 3 Blok 3 - tirsdag Grammatikkursus (grundlæggende) Blok 4 - tirsdag Matematik-intro 14

16 Blok 5 - onsdag Engelsk-intro Blok 6 - torsdag Tysk-intro ** Der laves klasser (9.a, 9.b) torsdag ** Blok 7 - fredag (5 lektioner) lektion Skydeskive for faglige mål og -kundskaber lektion Køre afsted på tur med middagsmad, klassevis. Bilag 2: Faglig skyde skive 15

17 16

18 17

19 18

20 Bilag 3: Relationscirkel 19

21 Bi la g 4: El e v u dt al el s er 20

22 Bilag 5 - skoleåret Intro: Intro-udvalg planlægger samtlige boglige timer i de første to skoleuger I de første 2 uger planlægges en blanding af faglige og sociale aktiviteter (Vigtigt at (de fleste) 9. kl. lærere er med i intro, og også med i leg og relationer ) Eleverne bliver fordelt på 6 klasse-kontakt-grupper (med en lærer tilknyttet) Der laves klasseregler (på PostIT sedler) og snakkes om godt klassemiljø - gøres evt. synligt i klassen. Klassedeling laves ultimo uge 2 (for at spotte hvilke elever der evt. kan vise sig at være ressourcekrævende.) Introforløb med oplæg til nye prøveformer (oplysning, træning, problemformulering osv.) Klassekonference Der laves en årsplan for møder/konferencer og fælles drejebog til elevinterviews osv. Frekvens: 1 gang om måneden (Da-Ma-En og enkelte med flere fag) Temaer: kl. dannelse, samtaler, regler, klassemiljø, elevgennemgang Holddannelse Løbende holddannelse/niveaudeling er sikret ved parallel placering af boglige fag. Aktiviteter: I løbet af skoleåret arbejdes der med Faglig skydeskive som et redskab til at gøre eleverne medansvarlige for deres indsats og udvikling, og Relationscirkel som et redskab i relationsarbejdet Faglig evaluering Der planlægges fagsamtaler med elever og forældre, hvor elevens faglige udvikling, indsats og trivsel drøftes og evalueres. Synlig læring. Hvad skal der læres - hvad har vi lært 21

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Vesterdal Efterskole Afrapportering Efterskoleforeningens eksperimentproces om 9. klasse.

Vesterdal Efterskole Afrapportering Efterskoleforeningens eksperimentproces om 9. klasse. Vesterdal Efterskole Afrapportering Efterskoleforeningens eksperimentproces om 9. klasse. A. Hvilke udfordringer ville vi løse hvad blev målet med eksperimenterne og hvorfor? (Herunder pejlemærke og målgruppe)

Læs mere

1 Samarbejdet mellem skole og hjem

1 Samarbejdet mellem skole og hjem 1 Samarbejdet mellem skole og hjem Skole-hjem samarbejdet praktiseres under mange former som fx Forældremøder Skole-hjem samtaler med fokus på underretning om elevens udbytte af undervisningen og alsidige

Læs mere

Askov Efterskole, 9. kl. projekt.

Askov Efterskole, 9. kl. projekt. Askov Efterskole, 9. kl. projekt. Vi var blandt de 8 efterskoler, som var med i undersøgelsen 9 klasse på efterskole foretaget af CeFu og Damvad. Undersøgelsen pegede på 5 pejlemærker eller udfordringer

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017

Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Indledning: Denne uddannelsesplan er lavet i henhold til 13.2 jf. BEK nr. 231 af 8/3-2013. Uddannelsesplanen er et

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015

Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Hvert år opstilles en evalueringsform og metode, hvor et særligt område på Stubbekøbing efterskole evalueres. I 14/15 evaluerede

Læs mere

Friskoleloven 1b stk. 1 Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen.

Friskoleloven 1b stk. 1 Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen. Lovgivning omkring evaluering på friskoler: Friskoleloven 1b stk. 1 Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen. I Friskoleloven 1b stk. 2

Læs mere

ANTIMOBBE- HANDLEPLAN

ANTIMOBBE- HANDLEPLAN ANTIMOBBE- HANDLEPLAN Igennem de seneste 2 år har der på skolen været arbejdet en del med begrebet mobning, bl.a. gennem 10 - & 20 timersgrupper med forskellig besætning. For hele lærergruppen blev der

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar. Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

1. at flere elever i 9. klasse gennemfører en ungdomsuddannelse, med en ambition om et godt resultat

1. at flere elever i 9. klasse gennemfører en ungdomsuddannelse, med en ambition om et godt resultat Ollerup den 7. juni 2016 Ollerup Efterskole, Afrapportering på Udviklingsprojekt i Efterskoleforeningen. Del 1. Baggrunden, for at Ollerup Efterskole gik ind i projektet, var vores deltagelse i Damvad

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Formål Formålet med evalueringen er at vurdere om målene for de enkelte fag nås, om metoderne er gode nok, og om det enkelte barn udfordres

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Uddannelsesplan Langelands Efteskole

Uddannelsesplan Langelands Efteskole Uddannelsesplan Langelands Efteskole 1. Skolen som uddannelsessted Langelands Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Institutionens formål er at drive en fri og uafhængig efterskole

Læs mere

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 I forbindelse med Folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven,

Læs mere

Viborg Handelsgymnasium

Viborg Handelsgymnasium Udviklingsprojekt A: Klasserumskultur, inklusion og fraværsbekæmpelse i 1. semester. Viborg Handelsgymnasium 1 Projektmål Formålet med projektet er at sikre, at eleverne på HHX får et godt læringsmiljø

Læs mere

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf: Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

Rapport om 9.kl. projekt på Ladelund Efterskole

Rapport om 9.kl. projekt på Ladelund Efterskole Rapport om 9.kl. projekt på Ladelund Efterskole 1. Hvilke udfordringer ville man løse og hvorfor? Efter DAMVAD rapporten blev det pludselig synliggjort at elever i 9.kl på efterskoler ikke nødvendigvis

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Kære forældre på Spurvelundskolen

Kære forældre på Spurvelundskolen Kære forældre på Spurvelundskolen Så er Spurvelundskolen klar til Den Sammenhængende Skoledag pr. 1. august 2013. Derfor har vi sammensat denne skrivelse, hvori vi vil fortælle jer, hvordan jeres barns

Læs mere

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering.

Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. EVALUERINGSPLAN FOR RYSLINGE FRISKOLE Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. Evaluering er vores interne værktøj,

Læs mere

Case (skole): Hindringer for dialog og samarbejde

Case (skole): Hindringer for dialog og samarbejde Case (skole): Hindringer for dialog og samarbejde Udarbejdet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Nedenstående eksempel viser, hvordan manglende overvejelser over skriftlig kommunikation, indhold og organisering

Læs mere

Forældrefernisering - et alternativ til det traditionelle skole/hjem-samarbejde Trine Knudsen og Helle Bruun Sophienborgskolen

Forældrefernisering - et alternativ til det traditionelle skole/hjem-samarbejde Trine Knudsen og Helle Bruun Sophienborgskolen WORKSHOP 11 Forældrefernisering - et alternativ til det traditionelle skole/hjem-samarbejde Trine Knudsen og Helle Bruun Sophienborgskolen Mail: foraeldrefernisering@gmail.com Interview med elever Fernisering

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Tilsynsrapport 2014 Langsø Friskole

Tilsynsrapport 2014 Langsø Friskole Tilsynsrapport 2014 Langsø Friskole Søndag den 16. marts 2014 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten

Læs mere

SKOLEUDVIKLING PÅ BASIS AF LSP -ERFARINGER MED EVIDENSBASERET LÆRINGSLEDELSE. Første måling, december 2013

SKOLEUDVIKLING PÅ BASIS AF LSP -ERFARINGER MED EVIDENSBASERET LÆRINGSLEDELSE. Første måling, december 2013 SKOLEUDVIKLING PÅ BASIS AF LSP -ERFARINGER MED EVIDENSBASERET LÆRINGSLEDELSE Første måling, december 2013 OPLÆG FRA ULLERUP BÆK SKOLEN 1. Oplæg om LSP undersøgelsen for medarbejderne på UBS (Jan) Indledning

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

A. Fokuspunkter for evalueringen. Fagligt udbytte af undervisning Elevernes trivsel. B. Evalueringsformer der benyttes på skolen

A. Fokuspunkter for evalueringen. Fagligt udbytte af undervisning Elevernes trivsel. B. Evalueringsformer der benyttes på skolen Indhold: A. Fokuspunkter for evalueringen B. Evalueringsformer der benyttes på skolen C. Evaluering af den samlede undervisning skoleåret 2013/14 D. Plan for opfølgning på evalueringen E. Næste evaluering

Læs mere

Uddannelsesplan Hørby Efterskole LÆR SOM DU ER

Uddannelsesplan Hørby Efterskole LÆR SOM DU ER Uddannelsesplan Hørby Efterskole LÆR SOM DU ER Grundoplysninger: Navn Hørby Efterskole Adresse Snedkergaardsvej 11, 9300 Sæby Telefon 98466300 Mail he@hoerbyefterskole.dk Webadresse www.hørbyefterskole.dk

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie.

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie. NYT August 2015 Velkommen tilbage fra sommerferie. Hækken er klippet, vinduerne pudset og solen skinner. Det er dejligt at komme tilbage fra ferien og se så mange glade, friske og veloplagte elever. Flere

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Strategi for læring Daginstitution Torsted

Strategi for læring Daginstitution Torsted 2016-2017 SMTTE Pædagogisk læreplan via 2016-17 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus: Hjælpsomhed

Læs mere

Principper for den løbende evaluering

Principper for den løbende evaluering Principper for den løbende evaluering Evalueringen skal: 1. være en integreret del af undervisningen, og skal omfatte den personlige-, den sociale- og den faglige udvikling 2. Omfatte såvel lærerens som

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Indhold: Understøttende undervisning/læring Motion og bevægelse Lektiehjælp faglig fordybelse Organisation: Skoledagen Understøttende undervisning/læring

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test

Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har i forbindelse med testrunden 2011 gennemført en spørgeskemaundersøgelse med det formål at få indblik i lærernes

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem

Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem. Indholdet af dette materiale, herunder tekst, billeder og anden grafik og deres arrangement, er ophavsretligt beskyttet af EG A/S eller dets tilknyttede,

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( ) Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen

Læs mere

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1 Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1. Lovgivning Lovgivning omkring evaluering på de Frie Grundskoler findes i Friskolelovens 1b, der siger følgende: 1b stk. 1 Skolen

Læs mere