9. klasse på efterskole - et udviklingsprojekt

Transkript

1 9. klasse på efterskole - et udviklingsprojekt Indholdsfortegnelse: 1. Baggrund for deltagelse i Efterskoleforeningens 9.klasse-udviklingsprojekt 2. Hvilke tiltag valgtes - og hvorfor (antagelser bag valgene) klasse-projektet på Vandel Efterskole Introforløb

2 3.2 Faglig skydeskive 3.3 Klassekonferencer 3.4 Klasse-kontaktgrupper 3.5 Relationscirkel 3.6 Fagsamtaler 3.7 Fleksible holddannelser 4. Erfaringer - fra leder-, lærer- og elevperspektiv Erfaringer fra lederperspektiv Erfaringer fra lærer- og elevperspektiv: 4.1 Introforløb 4.2 Faglig skydeskive 4.3 Klassekonferencer 4.4 Klasse-kontaktgrupper 4.5 Relationscirkel 4.6 Fagsamtaler 4.7 Fleksible holddannelser 5. Fremtidigt arbejde med 9. klasse på Vandel Efterskole 6. Anbefalinger 7. Konklusion 8. Bilag 1. Lektionsplan for de første to uger 2. Faglig skydeskive 3. Relationscirkel 4. Elevudtalelser 5. Skoleåret Baggrund for deltagelse i Efterskoleforeningens 9.klasseudviklingsprojekt Udfordringer, pejlemærker og begrundelser. På Vandel Efterskole har vi gennem en årrække haft en forholdsvis traditionel boglig undervisning i 9. klasse, med fag og timetal i henhold til folkeskolens vejledninger og med en traditionel fag- og klasseopdelt struktur. Vi er gennem de seneste år blevet udfordret på det stigende antal (prøveforberedende) fag og har (modstræbende) skabt den nødvendige plads i skemaet bl.a. på bekostning af elevernes muligheder for at vælge valgfag. 1

3 Vi har desuden sammen med resten af efterskoledanmark noteret, at vi på efterskolerne ikke i samme omfang kan måles til at forbedre det faglige resultat for eleverne i 9. klasse, som gør sig gældende for eleverne i 10. klasse. Samtidig har vi de senere år i væsentligt omfang udviklet den boglige undervisning i 10. klasse. Herigennem har vi oplevet at optimere såvel elevernes motivation for den boglige undervisning samt udbytte heraf. Opmærksomheden og interessen for at igangsætte udvikling og nye tiltag for 9. klasse har derfor været stigende. Da efterskoleforeningen bekendtgjorde udviklingsprojektet for 9. klasse, var det nærliggende for os at søge om deltagelse. Følgende områder ønskede vi at have fokus på i projektet: At styrke elevernes faglige udbytte af den boglige undervisning Skabe mere homogene 9. klasser end vi tidligere har oplevet Sikre at alle elever i 9. klasse har mindst én god relation til en faglærer Styrke lærersamarbejdet på årgangen Øge kvaliteten i samarbejdet mellem elever, forældre og faglærere Begrundelse for ovennævnte fokusområder: Som for skoleformen som helhed, topper vi ikke ranglisterne over karakterer for folkeskolens prøver for 9. klasse (FP9). Det var således også et ønske, at projektdeltagelsen kunne medvirke til et styrket fagligt udbytte for eleverne. Vi har tidligere uden nærmere kendskab, forud for skolestart delt eleverne i to klasser. Det har nogle år resulteret i to ret forskellige klasser, hvor det efterfølgende har været opfattelsen, at det ville have været mere hensigtsmæssigt, hvis opdelingen havde givet to mere homogene og ensartede klasser. Det er naturligt, at der er elever, som den enkelte lærer oplever ikke at have en stærk relation til. Ofte er det forholdsvist sent i skoleåret blevet tydeligt, at det var de samme elever, det billede gjorde sig gældende for. Med inspiration fra John Hattie (newzealandsk professor og uddannelsesforsker) der påpeger, at nogle af de vigtigste faktorer for læring er relationer og trivsel, er det målsætningen at eleverne har mindst én god relation til en lærer. Et mere fælles kendskab til den enkelte elevs deltagelse og udbytte af undervisningen forventes at ville understøtte elevens trivsel, læring og udbytte af undervisningen. De valgte pejlemærker i skolens ansøgning om deltagelse, handlede oprindeligt om unge med særlige udfordringer og om overgange til ungdomsuddannelserne. Som et felt med væsentlig betydning sås arbejdet med relationer, herunder lærer-elev-relationen. En række af de efterfølgende beskrevne eksperimenter tager derfor udgangspunkt i relationsarbejdet med eleverne. 2

4 Organisation og struktur for 9. klasserne og for projektdeltagelsen Vi har to 9. klasser på skolen. De har traditionelt været delt i 9.a og 9.b. De boglige timer ligger parallelt, således at der tidligere har været mulighed for samlæsning, storhold, holddeling og andre tiltag. Med undtagelse af tysk er der 2 lærere på i fagene. En til hver klasse. Fysik/kemi har i nogle år kørt med anden holddeling, og ikke parallelt af hensyn til fysiklokale og spejling med andre fag. Tre lærere og to ledere har deltaget i foreningens 9. klasseprojekt. De tre lærere er henholdsvis dansk-, matematik- og engelsklærer i 9. klasse. Sammen med de tre andre dansk-, matematik- og engelsklærere har de 6 lærere været de centrale personer omkring tilrettelæggelse og gennemførelse af de iværksatte tiltag. De tre lærere, der har deltaget i mødeaktiviteter omkring projektet, har fungeret som 9. klasseudvalg, og har sammen med de to fra ledelsen været tovholdere på projektet. 2. Hvilke tiltag valgtes - og lidt om antagelser bag valg Tiltag: Et særligt introforløb over 2 uger for hele årgangen (to klasser) forud for klassedeling (se 3.1) Antagelser: At et introforløb kunne skabe homogene klasser ved hjælp af en faglig og social pejling af eleverne, inden der dannes klasser. Derudover var vores formodning at en introuge kunne være med til at skabe et godt fundament i forhold til at få skabt en hurtigere og bedre relation mellem eleverne og faglærerne og eleverne indbyrdes. Tiltag: Faglig skydeskive (se 3.2) At en skydeskive på papir skal gøre det lettere at evaluere, både fremadrettet og tilbageskuende. Elevens egen oplevelse af læring og udvikling bliver synlig. Antagelser: At kendskab til elevens egen vurdering af faglige evner/formåen styrker lærerens forudsætninger for at tilpasse tiltag til den enkelte elev. Synlig læring og synlige mål er med til at motivere eleven til at stræbe efter at udvikle sig yderligere. 3

5 Tiltag: Klassekonferencer i løbet af skoleåret for de primære lærere i 9. klasse (se 3.3) Antagelser: Når de enkelte læreres kendskab til elevernes trivsel, relationer og udbytte ikke er fælles viden for lærerne, svækkes det samlede billede af eleven. Organiserede møder og samtaler mellem lærerne om elever og klasser har betydning for opbyggelsen af klassekultur, relationer og i sidste ende elevernes udbytte af undervisningen. Tiltag: Klasse-kontaktgrupper Hver klasse var delt i 3 grupper (8 elever + 1 lærer (dansk-, matematik- og engelsklærer)) (se 3.4) Antagelser: At enkelte elever i klassen tidligere kunne føle sig overset. Mangel på udveksling af erfaringer i forhold til lærer-elev relationer kunne føre til at der ikke - eller først meget sent på skoleåret blev opmærksomhed herpå. Tiltag: Relationscirklen (se 3.5) Et evalueringsredskab til elevgennemgang i forhold til målsætningen om at alle elever skal have mindst én god relation til en faglærer. Antagelser: At et helt centralt element i skabelse af frugtbare undervisningssituationer er relationen mellem elev og lærer. Tidligere kendskab til elever, der befinder sig i/nærmer sig farezonen, giver mulighed for tidligere indgriben. Tiltag: Fagsamtaler med elever og forældre (se 3.6) Antagelser: At samtaler direkte mellem elev, forældre og faglærer er med til at styrke muligheden for opfølgning og derigennem øge elevens faglige udbytte i undervisningen og trivsel i klassen. Tiltag: Fleksible holddannelser: med udgangspunkt i elevernes forudsætninger og fagenes forskellige natur, har der været eksperimenteret med følgende holddannelser: (se 3.7) Niveaudelte hold Kønsdelte hold Samlæsning af hele årgangen To stamhold 4

6 Antagelser: Eleverne har forskellige læringsforudsætninger - og disse udfordres og støttes bedst på forskellige og varierende hold klasse-projektet på Vandel Efterskole Et nyt introforløb i de første to uger forud for klassedeling Skoleåret startede med et fælles introforløb i alle de boglige lektioner for de 46 elever i 9. kl. Introforløbet havde til formål at give eleverne mulighed for en ny start på den boglige undervisning. Aktiviteterne var en blanding af teambuildingøvelser, lege, faglige undervisningsforløb og test. Introforløbet skulle også skabe grundlag for dannelse af mere homogene klasser (fagligt og socialt) og søge at give optimale muligheder for tidlig relationsdannelse (lærer/elev, elev/elev). Lektions program kan ses i bilag Faglig skydeskive og faglige målsætninger Som afslutning på de to ugers introforløb, udleveredes en faglig skydeskive (se bilag 2), hvor eleverne individuelt reflekterede over deres faglighed og målsætninger. Eleverne skulle placere sig selv i skydeskiven i forhold til deres faglige standpunkt i de boglige fag. Jo stærkere eleven følte sig i faget - jo tættere placeredes faget på midten. Derudover beskrev eleverne deres tidligere oplevelser med at gå i skole. Målet med denne øvelse var, at eleverne kunne dele tidligere skoleerfaringer og oplevelser med en lærer her på skolen - med mulighed for at udtrykke ønsker og drømme for fremtiden. De blev bedt om at komme med udsagn om følgende; Personlige/faglige mål i 9. klasse, og hvad der skal til for at de nås? Hvornår lærer du bedst? Hvilken ungdomsuddannelse forestiller du dig efter 9. klasse? Flere gange i løbet af skoleåret er der blevet evalueret på disse mål. Primært dog i forbindelse med fagsamtaler med forældre i september og samtaler i klasse-kontaktgrupper i januar. Samtalerne har taget udgangspunkt i fagenes placering i skydeskiven, og med et hvordangår-det-nu blik. 3.3 Klassekonferencer - Fra ustruktureret lærerværelsessnak og brok til systematiseret konstruktivt samarbejde om eleverne / klasserne i 9. klasse. En gang om måneden afholdtes en klassekonference, hvor dansk-, matematik- og engelsklærere deltog. Øvrige lærere på årgangen var velkomne. Konferencen kunne være klassevis, eller for hele årgangen. 5

7 9. klasseudvalget havde ansvaret for at indkalde og lave dagsorden. Mål: - at samarbejde om at give eleverne mulighed for at lære så meget som muligt. - at styrke elevernes relationer til hinanden og til lærerne. - at samarbejde om fælles årsplaner og koordinere afleveringer. - at samarbejde om klassekultur (regler, sanktioner m.m.) - at dele viden og erfaringer om eleverne. - at dele (ny) faglig viden - fx om motivation, relationsarbejde/relationsudvikling Middel: - Fælles viden og refleksioner i forhold til elevernes: - baggrund - arbejdsindsats - faglige niveau - relationer i klassen og til lærerne - ansvarlighed (aflevering af opgaver, mødetid m.m.) - Fælles opmærksomhed og reaktioner i forhold til klassens: - deltagelse i undervisningen - tegn på læring - forberedelse til undervisningen - miljø / stemning / tone - Koordinering af - forskellige holddannelser - afleveringer - temaer der kan overlappe Eksempel på dagsorden: Hvordan er klasserne i gang? Elever vi skal være ekstra opmærksomme på Klassemiljø og lærerrolle: Lektier, afleveringer og mødedisciplin m.m. Faglige skydeskiver Forberedelse til elevplaner til forældresamtalerne i september Uddannelsesparathedsvurdering 3.4 Klasse-kontaktgrupper Hver klasse var delt i 3 grupper (8 elever + 1 lærer (dansk-, matematik- og engelsklærer)). Læreren havde det primære ansvar for at samtale med egne 8 elever om ønsker og drømme for den boglige undervisning og udvikling i 9. klasse. 6

8 Med udgangspunkt i den faglige skydeskive (se ovenfor) var der elev-lærer-samtaler om det faglige udgangspunkt og elevens indstilling til den boglige undervisning, herunder ambitioner og tanker om tiden efter 9. klasse. Klasse-kontaktgrupperne blev også brugt til at følge op på elevernes indstilling, indsats og udvikling i den boglige undervisning. 3.5 Relationscirkel Som skrevet i indledningen, har der været et stort ønske om at styrke relationerne - eleverne imellem, og mellem elever og lærere. For at få et billede af elevernes forhold til deres faglærere, anvendtes et evalueringsværktøj - relationscirklen (se bilag 3). Dansk-, engelsk- og matematiklærerne placerede eleverne i cirklen. Eleverne kunne placeres i sikkerheds-, risiko- eller farezonen. Herefter gennemgik klassens lærere eleverne, og drøftede hvordan det fortsatte arbejde med eleverne og relationerne til dem skulle være. De elever der kunne være bekymring for, var der fokus på, og efterfølgende samtaler med klassekontaktlæreren. 3.6 Fagsamtaler med elever og forældre September: I forbindelse med forældrearrangement i slutningen af september inviteredes elever og forældre til en samtale med elevens kontaktlærer. Denne samtale tog primært udgangspunkt i elevens trivsel på skolen - hvordan oplevede elever, forældre og lærere at eleven var kommet i gang. Forud for denne samtale holdt 9. kl. lærere (dansk - matematik - engelsk) et møde (klassedelt), hvor klassens elever blev gennemgået i forhold til fagligt niveau, deltagelse i undervisningen, forberedelse m.m. Der blev skrevet en kort beskrivelse af hver elev. Denne tekst formidlede kontaktlæreren til den første skole-hjem samtale. Elever og/eller forældre kunne vende tilbage til faglærere med spørgsmål. November: Elever og forældre inviteredes til fagsamtaler i dansk, matematik og engelsk. I skolens idrætshal sad alle faglærere, og elever + forældre havde en ca. 10-minutters samtale med hver lærer. Der var her også mulighed for at ønske en samtale med fysik- og tysklærer. Til denne samtale var der fokus på den direkte formidling fra faglærer til elever og forældre. 3.7 Fleksible holddannelser Alle de boglige lektioner i 9. klasse har i dette skoleår ligget parallelt i skemaet. Det har givet mulighed for at afprøve - og få erfaringer med - forskellige holddannelser. Eleverne har været delt på to stamhold - 9.a og 9.b. Derudover har eleverne været: niveaudelt, delt i de to køn, været sammen på et stort hold, været delt i mindre grupper m.m. Det har været en styrke, at det var muligt at lave holddannelser der var tilpasset fagenes natur og de enkelte læreres ønsker. Eksempler på holddeling: 7

9 Idræt: Altid sammen som et storhold med to lærere. I gruppearbejdet arbejder man sammen i forskellige konstellationer. Engelsk: Inklusionselever pilles ud af klasserne. Andre elever er ellers bare i klasserne. Dansk: Altid opdelt i de to klasser, 9.A og 9.B. Meget tæt lærersamarbejde. Tysk: Enkelte gange niveauopdelt. Matematik: Oftest niveaudelt. Begge lærere er omkring alle elever således, at man nogle gange har den langsomme gruppe og nogle gange den hurtige gruppe. Blandt andet karakterer og elevplaner til eleverne, vurderes og skrives af begge lærere. Historie. Som udgangspunkt ét stort hold og to-lærere. Nogle gange kønsdelte hold og niveaudelte hold. 4. Erfaringer - fra leder-, lærer- og elevperspektiv Erfaringer fra lederperspektiv: Set med lederperspektiv et par bemærkninger til de forandringer/resultater deltagelse i projektet har skabt for eleverne. Bemærkningerne tager udgangspunkt i de 5 fokuspunkter (side 2), vi valgte. I forhold til elevernes faglige udbytte er det endnu for tidligt at sige noget om effekten. Om det i forbindelse med kendskab til prøveresultaterne vil være muligt at sige noget kvalificeret om virkningen på elevernes faglige udbytte er nok tvivlsomt. Det er en samstemmende opfattelse, at der i år er blevet dannet to ret homogene 9. klasser. Og at det har afstedkommet en meget mere gennemgående opfattelse af eleverne som én 9. årgang. Og ikke som 9.a og 9.b, evt. med et efterfølgende skudsmål som: Den gode og den dårlige klasse, den rare og den krævende klasse, den sjove og den kedelige, eller andre tillægsbeskrivelser af de to klasser. Der har været væsentligt mere fokus på relationerne. Og det har set fra et lederperspektiv betydet en styrkelse af de enkelte elevers tilhørsforhold til klassen/lærerne/skolen. Projektet har i ganske væsentlig grad betydet en styrkelse af lærersamarbejdet på årgangen. Der har tidligere været en del samarbejde mellem faglærerne især omkring det faglige stof. Den styrkede opmærksomhed omkring elevernes tilknytning og udbytte af undervisningen har betydet en ganske væsentlig styrkelse af vidensdeling omkring klassernes miljø og de enkelte elevers trivsel. 8

10 Der har været afholdt et ekstra møde mellem faglærere og elever/forældre for at styrke formidlingen om elevernes faglige standpunkt, udbytte og udvikling, hvilket har øget kvaliteten i samarbejdet mellem elever, forældre og faglærere. Erfaringer fra lærer- og elevperspektiv: 4.1 Introforløb Relativt hurtigt lærte eleverne hinanden at kende, uden at vide om de skulle gå i den ene eller den anden klasse. De var altså bare alle 9. klasses elever, hvilket gav en god fælles følelse af sammenhold og identitet. Ligeledes lærte alle lærerne i 9. klasse hurtigt samtlige elever på årgangen at kende. Samarbejdet internt i lærergruppen gav en god dynamik og en fælles motivation i forhold til at give eleverne en god start på den boglige undervisning. Det var vigtigt, at der blev leget og samarbejdet i introfasen, for at tage toppen af elevernes usikkerhed, og for at give eleverne en oplevelse af, at boglig undervisning ikke kun er formelle, målbare aktiviteter. Eleverne gav udtryk for, at de havde fået et godt udbytte af introforløbet, og at de hurtigt følte sig trygge ved lærerne og hinanden. 4.2 Faglig skydeskive Den faglige skydeskive har givet anledning til flere gode snakke med eleverne. Først og fremmest tvinges eleverne til at reflektere over eget niveau, egne ambitioner og ønsker for skoleåret i Vandel. Mindst to gange er eleverne blevet bedt om at redefinere det enkelte fags position i skydeskiven ved at sætte en pil fra faget i en ny retning, indad eller udad. På den måde bliver det meget synligt, og let at relatere til, hvordan faget er i en positiv - eller negativ - udvikling. Samtalen bliver på denne måde meget konkret og deraf også fremadrettet og konstruktiv. Skydeskiven er et redskab der både tjener til elevens og lærerens formål, som fælles evalueringsdokument. 4.3 Klassekonferencer i løbet af skoleåret for de primære lærere i 9. klasse Skoleåret startede med klassekonferencer med ca. 3 ugers intervaller. Disse klassekonferencer var velorganiserede i forhold til mødeindkaldelse, dagsorden, ledelse af mødet m.v. 9. klasseudvalget var ansvarligt for dette, og havde forberedt møderne sammen. Øvrige lærere havde mulighed for at komme med input til dagsordenen. Alle møder - på nær et - blev afholdt som fællesmøder for begge 9. klasser. Det ene klassedelte møde var en gennemgang af eleverne i klassen forud for elev-, forældre-, lærersamtaler. 9

11 Oplevelsen fra lærerperspektiv var, at møderne gav stort udbytte til en fælles forståelse af eleverne og klasserne. Der skabtes fælles fodslag i forhold til regler og eventuelle sanktioner i forhold til fx. manglende afleveringer. Det må tilstræbes at lave en årsplan. Bl.a fordi dette ikke var sket i år, gik mødeaktiviteten i stå i de sidste tre måneder af skoleåret. Ansvaret herfor lå hos 9. klasseudvalget - og en måde at imødegå at det sker næste år, vil være at lave en årsplan fra skoleårets start. 4.4 Klasse-kontaktgrupper De første samtaler i klasse-kontaktgrupper var kvalitative og oplevelsen var, at eleverne var glade for at få mulighed for at italesætte, hvilke ønsker de havde for deres udbytte af 9. klasse. Elever med faglige udfordringer gav udtryk for, at det var trygt - og en lettelse, at tale om det som synes svært for dem. Eleverne delte også tidligere (negative) skoleerfaringer med lærerne, og der blev talt om muligheder for at få andre og nye oplevelser i forhold til klassen og den boglige undervisning. I forlængelse af en klassekonference, hvor der var udtrykt bekymringer for enkelte elevers faglige udbytte eller trivsel, kunne klasse-kontaktlæreren tale med eleven om dette, og herigennem søge at optimere elevens muligheder for udvikling og trivsel. Det vurderes fra lærerperspektiv, at denne opdeling og funktion (klasse-kontaktlærer) har givet et nyt afsæt til at sikre at alle elever ses. Der er usikkerhed om, hvorvidt eleverne selv har brugt denne funktion, og taget initiativ til en samtale - hvis eleverne spørges her sidst på skoleåret, vil de nok knap kunne huske, hvem de hver især er tilknyttet! 4.5 Relationscirkel Relationscirklen har været et brugbart evalueringsredskab til at få formaliseret trivselssnakken om eleverne. Den er let og overskuelig at forstå, og når elevernes navne skrives i cirklen, bliver det synligt og tydeligt, hvem der har gode relationer, og hvem der har usikre/perifere relationer. Tidligere har snakken også været der, men det har været i form af frustrationsudbrud på lærerværelset og uformel snak over formiddagskaffen. Der er ikke nødvendigvis efterfølgende blevet fulgt op på det - hverken i forhold til kolleger eller sammen med eleverne. Fremgangsmåden er beskrevet i afsnittet ovenfor, og ved gennemgang af eleverne, viste det sig, at tre elever var i farezonen hos alle faglærerne. Derefter gik klassekontaktlæreren i dialog med de pågældende elever for at drøfte deres trivsel og deres opfattelse af relationerne til faglærerne. Fra lærerperspektiv vurderes det, at relationscirklen har været et godt og brugbart redskab til at samtale om eleverne. Det har givet lærerne en tryghed at vide, at alle elever på denne måde nås. Samtidig har det givet konstruktive samtaler med et fælles ønske om at styrke 10

12 elevens udvikling. I tilfælde af problemfyldte relationer og konflikter med elever, lykkedes det gennem fælles samtale og arbejde med eleven at fjerne fokus fra det personlige til det mere generelle. 4.6 Fagsamtaler med elever og forældre Der har gennem flere år været et ønske om, at elev-forældre-lærersamtalerne om de boglige fag kunne foregå som en direkte formidling fra faglærerne. Alle parter oplevede at dette gav en mere præcis beskrivelse af eleverne, og at samtalen om den fortsatte indsats og udvikling lettere kunne følges op i den efterfølgende undervisning. 4.7 Fleksible holddannelser Som det står anført ovenfor, har der været praktiseret forskellige holdsammensætninger indenfor fagene. Vi har været meget i tvivl om, hvorvidt dette ville fungere, og om de mange skift ville skabe forvirring og utryghed. Derfor har vi afholdt individuelle samtaler med en række elever, for at prøve at finde ud af, om vores bekymring var reel. Det viste sig, at eleverne var meget positive overfor de mange forskellige holddannelser, og at eleverne i langt overvejende grad var trygge ved hinanden - selvom holdstørrelser i de forskellige fag varierer mellem elever. Se de adspurgte elevers udtalelser i bilag Fremtidigt arbejde med 9. klasse på Vandel Efterskole Set med et ledelsesperspektiv har deltagelsen i projektet haft værdi og vil også betyde blivende forandringer for 9. klasse i den boglige undervisning. Visionen for 9. klasse er fortsat, at den boglige undervisning skal være prøveforberedende til folkeskolens prøver. Men deltagelse i projektet har givet et øget blik for de muligheder, efterskolen, som fri skole, ikke udnytter. Egne eksperimenter og tiltag har, sammen med værdifuld erfaringsudveksling med 11

13 andre deltagende skoler, skabt et godt fundament for den videre udvikling af 9. klasse på Vandel Efterskole. Det ses som afgørende, at et sådan projekt bæres af ihærdige, engagerede og udviklingsorienterede lærere. 3 lærere i 9. klasse har udgjort et Vandel 9 udvalg, som har været tovholder på projektet. Ledelsen har deltaget i en del af mødeaktiviteten og har ikke været med i den konkrete planlægning og gennemførelse af eksperimenterne. Skolen har en størrelse (138 elever), hvor det har givet mening at også øvrige lærere har været medinddraget i projektet. Øvrige lærere i de to 9. klasser i aktiviteter og tiltag, og de resterende lærere i forbindelse med 2 møder/kursusdage med projektleder Trine Juul Røttig. Skolens kultur bæres i høj grad af fælles indsigt i hele skolens liv og et bredt medejerskab, også til aktiviteter man ikke er direkte involveret i. Den forholdsvis lange udstrækning af projektet (over 1½ år), har været en udfordring. Her kunne en nøjere planlagt møde- og aktivitetskalender have været nyttig. Men takket være lærerengagementet har det kun i mindre grad betydet udfald undervejs. Det videre arbejde med udvikling af 9. klasse skal bygges på de gode erfaringer fra projektet i indeværende skoleår, og relationsarbejdet bør også blive et naturligt fokusområde fremover. Det er derfor besluttet at videreføre de tiltag vi har indført i dette skoleår. (bilag 5) 6. Anbefalinger Det anbefales, at et udvalg har ansvaret for udvikling af 9. klasse. Det anbefales, at udvalget laver en årsplan for arbejdet - og udvalget kan med fordel lave oplæg til hele lærergruppen til drøftelse af arbejdet med den boglige undervisning i 9. klasse. Det anbefales, at der afholdes klassekonferencer med cirka en måneds interval. Det anbefales at parallellægge boglige timer. Det anbefales, at der er repræsentanter fra forskellige faggrupper i skoleudviklingsprojektet. Disse repræsentanter må gerne i udgangspunktet have forskellige synspunkter og holdninger, da det kan fremme dynamikken og den gode debat. Det anbefales, at eleverne spørges i forbindelse med evaluering af udviklingsprojekter. Det anbefales ligeledes, at søge at alle lærere på skolen får en interesse i, og et medejerskab til arbejdet med 9. klasse. Det er vigtigt, at afsætte tid på pædagogiske dage til at få implementeret og videreført de drøftelser, der har været med de andre skolers lærere og ledere. Blandt ovenstående anbefalinger foreslås det, at man som det første igangsætter arbejdet med klassekonferencer. 7. Konklusion 12

14 Det har været en stor fornøjelse og til megen inspiration for såvel ledere som lærere at være en del af Efterskoleforeningens 9. klasses udviklingsprojekt. Der har været mange spændende og inspirerende oplæg og øvelser i forbindelse med kursusdagene, og det har været af stor værdi at møde kolleger fra andre efterskoler, for her at dele erfaringer og udveksle ideer. Møderne her på skolen - både med og uden ekstern deltagelse har været udviklende og givende for hele det pædagogiske personale. Når man laver udviklingsarbejde i egen praksis, kan der være forskellige barrierer. Der kan være en fare for at overføre personlige opfattelser som vurderingskriterier for den optik, der lægges ned over feltet. Egen normative erfaringsbaggrund bliver således målestok for de forhold, der er ønsket at iagttage, analysere og udvikle. Kunsten er, at forsøge at lægge afstand til det kendte og hjemlige, for således at være så objektiv som muligt. Det har været forsøgt, men det kan synes svært at hæve sig op og kigge objektivt på egen praksis. Arbejdet med 9. klasse i dette skoleår har fået et styrket fokus - ved siden af den daglige undervisning og kontakt med eleverne, har der været reflekteret over, og afprøvet nye tanker og ideer. Ved at ændre den traditionelle tænkning med 9. klasses eleverne delt i to klasser, har der været lagt op til at afprøve forskellige arbejdsformer og holddannelser. Vurderingen er, at det har haft stor betydning for arbejdet med denne årgang på skolen, og at der fortsat vil være interesse for at arbejde videre med de tiltag der har været gjort. Relationsarbejdet på skolen har fået et nyt redskab i dette skoleår (Relationscirklen), og dette søges implementeret i 10. klasse i næste skoleår - så således bærer dette udviklingsprojekt ikke blot frugt til 9. klasse på skolen, men til hele skolen. Vandel Efterskole 2. juni

15 Bilag 1: Lektionsplan for de to første uger Uge 1 Blok 1 - tirsdag Intro til 9. klasse på Vandel Efterskole m.v. Navnelege og icebreakers Danskintro 1 Blok 2 - torsdag Danskintro 2 Uge 2 Blok 1 - mandag IT intro (VIGGO, Classroom, Office 365, m.m.) Blok 2 - mandag Dansk-intro 3 Blok 3 - tirsdag Grammatikkursus (grundlæggende) Blok 4 - tirsdag Matematik-intro 14

16 Blok 5 - onsdag Engelsk-intro Blok 6 - torsdag Tysk-intro ** Der laves klasser (9.a, 9.b) torsdag ** Blok 7 - fredag (5 lektioner) lektion Skydeskive for faglige mål og -kundskaber lektion Køre afsted på tur med middagsmad, klassevis. Bilag 2: Faglig skyde skive 15

17 16

18 17

19 18

20 Bilag 3: Relationscirkel 19

21 Bi la g 4: El e v u dt al el s er 20

22 Bilag 5 - skoleåret Intro: Intro-udvalg planlægger samtlige boglige timer i de første to skoleuger I de første 2 uger planlægges en blanding af faglige og sociale aktiviteter (Vigtigt at (de fleste) 9. kl. lærere er med i intro, og også med i leg og relationer ) Eleverne bliver fordelt på 6 klasse-kontakt-grupper (med en lærer tilknyttet) Der laves klasseregler (på PostIT sedler) og snakkes om godt klassemiljø - gøres evt. synligt i klassen. Klassedeling laves ultimo uge 2 (for at spotte hvilke elever der evt. kan vise sig at være ressourcekrævende.) Introforløb med oplæg til nye prøveformer (oplysning, træning, problemformulering osv.) Klassekonference Der laves en årsplan for møder/konferencer og fælles drejebog til elevinterviews osv. Frekvens: 1 gang om måneden (Da-Ma-En og enkelte med flere fag) Temaer: kl. dannelse, samtaler, regler, klassemiljø, elevgennemgang Holddannelse Løbende holddannelse/niveaudeling er sikret ved parallel placering af boglige fag. Aktiviteter: I løbet af skoleåret arbejdes der med Faglig skydeskive som et redskab til at gøre eleverne medansvarlige for deres indsats og udvikling, og Relationscirkel som et redskab i relationsarbejdet Faglig evaluering Der planlægges fagsamtaler med elever og forældre, hvor elevens faglige udvikling, indsats og trivsel drøftes og evalueres. Synlig læring. Hvad skal der læres - hvad har vi lært 21