Spørgsmål 1: Kan formålet med projektet KulturXpres løftes?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spørgsmål 1: Kan formålet med projektet KulturXpres løftes?"

Transkript

1 Spørgsmål 1: Kan formålet med projektet KulturXpres løftes? Formålet med undersøgelsen var at skabe en folkelig debat om kulturpolitikken, som kan danne grundlag for folketingets diskussioner om kulturpolitikken i de kommende år (DDA-2511). En søgning på Infomedia viser, at der har været mange artikler om undersøgelsen i de store landsdækkende aviser. Adskillige artikler viser, at kulturministeren var klar over, at undersøgelsens resultater ikke kunne generaliseres til at dække hele den danske befolkning. Kulturministeren sagde f.eks. at Det er rigtigt, at vi ikke kan bruge det som statistik for hele befolkningen, men det har heller ikke været meningen. Meningen har klart været at få almindelige mennesker til at debattere kulturpolitikken, og det er lykkedes. (Aktuelt 2. marts 1996, side 2). Daværende analysechef hos AIM Henrik Dahl udtalte til Berlingske Tidende, at Denne undersøgelse er ikke videnskabelig, den er ikke engang kommerciel. Man skal passe på den falske tryghed ved så store tal. Analysekøbere ville aldrig lade sig forblænde af store tal. Det er hvem, der er med i undersøgelsen, der er afgørende. (Berlingske Tidende 2. marts 1996, 2. sektion side 1). At formålet med projektet kan løftes forstås her i forhold til en påvisning af mangler og evt. forbedring af metodiske og tekniske aspekter ved undersøgelsen. Det er ikke hensigten her, at give en vurdering om en udbedring af de metodiske og tekniske mangler i større udstrækning vil bidrage til at skabe en folkelig debat om kulturpolitikken (DDA-2511), da det næppe alene er påvirket af metodiske og tekniske aspekter ved undersøgelsen. Mulighed for generalisering? Man kan på baggrund af undersøgelsernes resultater på ingen måde generalisere til hele den danske befolkning. Der har ikke på landsplan været foretaget tilfældig stikprøve udtag (Hellevik 23: ), således at man ud fra resultaterne i stikprøven kunne slutte til hele den danske befolkning (populationen). Man har antageligvis forestillet sig en eller anden form for repræsentativitet, siden man har valgt at uddele spørgeskemaet til samtlige husstande i tre byer i tre landsdele. Ligeledes har man lagt skemaerne ud på samtlige posthuse i Danmark. Den manglende form for systematik fremgår af en artikel i BT, hvor man kan læse, at også spørgeskemaerne på posthuset er så populære, at der i al hast er trykt 2. ekstra (sic)(b.t. 9. marts 1996, 1. sektion side 12). Undersøgelserne giver ingen mulighed for at generalisere i hverken rum eller tid (Hellevik 1977:314). Det gør det ikke bedre, at man aggregerer data fra fire forskellige undersøgelser. Det numeriske antal bliver større, men der vil stadig være en bias. Positivt kan man sige, at undersøgelsernes resultater kan sige noget om borgernes holdninger til kultur i Viborg, Odense og Valby. Man vil måske også kunne foretage en såkaldt analytisk generalisering (Kvale 1997:228). Virker det plausibelt, at borgernes holdninger i Viborg ikke vil være forskellige fra borgernes holdninger i f.eks. Holstebro eller Skive? Det er dog også problematisk at generalisere til borgerne i de tre udvalgte byer, da svarprocenterne er meget dårlige for alle tre byer. Lomborg finder, at en normal svarprocent ved postenquete (Hansen og Andersen 2:98) er på 5 til 7 procent (Lomborg 1997:17-18), men her svinger det fra 19 til 36 procent. På trods af den store procentandel, som ikke har svaret, er der heller ikke foretaget bortfaldsanalyser (Hansen og Andersen 2:9-93) eller hos Lomborg kaldt frafaldsanalyser (Lomborg 1997:17-18) i forhold til hvem der ikke har svaret. Endelig kan man være i tvivl om, hvem det er, der skal svare på postenqueten jævnfør nedenfor. Er det den enkelte borger eller hele husstanden? Man har ingen ide om, hvem der svarer og ikke svarer på skemaerne, der er lagt ud på posthusene. Projektet kunne metodisk og teknisk være løftet, hvis man via folkeregistreret havde udtaget et tilfældigt og repræsentativt udsnit af den danske befolkning i form af enkeltpersoner over f.eks. 18 år og sendt dem spørgeskemaet. Man skulle sende rykkere for at få en bedre svarprocent. Der burde være foretaget en bortfalds/frafaldsanalyse med henblik på at se, om der var en systematik i de personer, der ikke valgte at svare på skemaet. 1

2 Man kunne også løfte projektet ved at følge op på projektet i form af undersøgelser over tid (Hansen og Andersen 2: ) frem for kun de foreliggende tværsnitsundersøgelser (Hansen og Andersen 2: ). Ovenstående forslag til metodiske og tekniske forbedringer ville kunne have medvirket til, at kulturministeren bedre vil kunne have sagt noget om danskernes holdninger til kulturen. Kvaliteten af spørgeskemaet? Analysen er foretaget af det spørgeskema, der henvender sig til borgerne i Viborg Kommune (Spørgsmål om kunst og kultur til borgerne i Viborg 1996). Umiddelbart er det ikke muligt fra spørgeskemaet at slutte sig baglæns til den proces, der burde have lagt forud for udfærdigelsen af spørgeskemaet. Hvad var problemet/ problemformuleringen, som man ønskede at få svar på ved hjælp af undersøgelsen? (Hansen og Andersen 2:35-37) Givet er det, at undersøgelsen er deskriptiv og ikke forklarende (Hansen og Andersen 2:32-34). Overordnede betragtninger Det er vanskeligt på baggrund af spørgsmålene i skemaet at reetablere den teori, der burde have lagt bag konstruktionen af spørgsmålene (Hansen og Andersen 2:37-47). Den mulige manglende teori betyder f.eks., at der er spørgsmål, som ikke synes at passe ind i nogen kontekst. Nævnes kan spørgsmålene vedrørende politisk debat og demokrati på side 13 (Spørgsmål om kunst og kultur til borgerne i Viborg 1996). Hvordan er variablen politisk debat og demokrati teoretisk blevet defineret (nominel definition) (Hellevik 23:5)? Er politisk debat og demokrati samme variabel jævnfør overskriften på side 13 i spørgeskemaet (Spørgsmål om kunst og kultur til borgerne i Viborg 1996)? Der synes ikke at være nogen operationalisering af demokrati. Hvad forstås teoretisk ved politisk debat? Behøver det kun at vedrøre kulturområdet? De (n) manglende problemformulering, teorier, og teoretiske definitioner gør det umuligt at forholde sig til undersøgelsens definitionsmæssige validitet og datas validitet (Hellevik 23:51-54). Projektet kunne være løftet, hvis der var udviklet en eksplicit problemformulering mere end det, at man ønsker en folkelig debat. På baggrund af problemformuleringen kunne man have udviklet en teori, teoretisk defineret centrale begreber, opstillet teoretiske og operationelle hypoteser, der empirisk kunne testes ved hjælp af et spørgeskema. Spørgeskemaet ville så være et instrument til at besvare problemformuleringen og sandsynliggøre eller afkræfte hypoteserne. Afslutningsvis kunne man forholde sig til undersøgelsens validitet. Senere i besvarelsen vil der blive opstillet en mulig teoretisk model. Detaljerede betragtninger Af pladsmæssige årsager vil det ikke være muligt at kommentere alle svagheder og mulige forbedringer af spørgeskemaet. Alle spørgsmål underkastes ikke analyse. Nedenfor nævnes generelle forhold, og der gives eksempler. Respondenter skal udsættes for samme og så neutrale stimuli som muligt, når man interviewer eller anvender et spørgeskema som måleinstrument (Hansen og Andersen 2:17-18). I det foreliggende skema (Spørgsmål om kunst og kultur til borgerne i Viborg 1996) er der vignetter og ordsprog, som er tendentiøse. F.eks. Kvinderne hjem til kødgryderne (Spørgsmål om kunst og kultur til borgerne i Viborg 1996:7). Hvilken funktion har man tænkt sig at faktabokse, vignetter og citaterne skal have i skemaet? Man kunne løfte projektet ved at fjerne dem, da de antageligvis støjer og vækker forskellige og unødvendige indtryk hos forskellige respondenter. Man kunne løfte projektet ved at give hvert skema en unik kode, så man vidste, hvor mange skemaer der var sendt ud til hvem, og hvor mange der kom tilbage og fra hvem. Man indleder normalt et spørgeskema med at forklare respondenten formålet med undersøgelsen. Hvorfor skal respondenten bruge tid på det her? I det foreliggende skema starter man med en faktaboks og belærer respondenten (Spørgsmål om kunst og kultur til borgerne i Viborg 1996:2). 2

3 Hvem skal svare på spørgeskemaet? Et sted kan man læse, at du og din familie får tilbuddet om at være med (Spørgsmål om kunst og kultur til borgerne i Viborg 1996:3), men ud fra spørgsmålene ser det ud til, at det er en enkel person, der skal besvare spørgsmålene i skemaet. I skemaet anvendes du og din og f.eks. ikke I og jeres. I afsnittet Om dig selv (Spørgsmål om kunst og kultur til borgerne i Viborg 1996:14) kan man godt være skoleelev i spørgsmål 25, men værdierne på alder i spørgsmål 23 starter først ved 18 år! Det ville være bedre om man blot havde spurgt om alder og respondenterne selv angav en numerisk værdi, så man kunne analysere på forholdstalsniveau (Hansen og Andersen 2:199-12). I selve analysearbejdet kunne man udarbejde kategorier. Nu er man i den situation, at man står med et datasæt, hvor man end ikke kan udregne en gennemsnitsalder, da man er på ordinalniveau og ikke på ratio eller forholdstalsniveau (Hellevik 23: ). Hvis undersøgelsen skulle løftes ved at der f.eks. etableredes en teori omkring borgernes holdninger til kultur, ville det være oplagt at spørge ind til om respondenten bor på landet, i en landsby eller i selve hovedbyen, da det har direkte betydning i forhold til adgang til museer og idrætsfaciliteter mm. Land og by dimensionen har traditionelt været vigtig som baggrundsvariabel i samfundsvidenskabelige teorier (Hansen og Andersen 2:66-68; Elklit 1984:21-38). Denne baggrundsvariabel har man fundet irrelevant eller måske har man har glemt den? Det tyder på, at man ikke har gjort sig teoretiske betragtninger herunder opstillinger af modeller i forhold til kulturadfærd og kulturholdninger inden man designede spørgeskemaet jævnfør tidligere og senere diskussion. Hvorfor har man ikke i spørgeskemaet i afsnittet Om dig selv (Spørgsmål om kunst og kultur til borgerne i Viborg 1996:14) anvendt en alment kendt og udviklet nomenklatur (Hansen og Andersen 2: 48-73) i forhold til sociale baggrundsfaktorer? Det ville kunne have løftet projektet både teoretisk og empirisk. Flere steder i spørgeskemaet kan man som respondent være i tvivl om man må sætte flere krydser, se f.eks. spørgsmål 25. Værdierne på variablen Hvad laver du er ikke gensidigt udelukkende. Man kan f.eks. godt være både funktionær og kunster. Hvad definerer i øvrigt en kunstner? Andre steder i skemaet kan man også være i tvivl om definitioner. Hvad forstås f.eks. ved giver dig gode positive oplevelser i spørgsmål 5 (Spørgsmål om kunst og kultur til borgerne i Viborg 1996:6)? Mange steder i skemaet mangler der en forklaring på, hvad man skal som respondent. Der står f.eks., at man skal sætte et kryds, men man er i tvivl om krydset betyder ja, nej, enig eller uenig. Se f.eks. spørgsmål 12,13,16 (Spørgsmål om kunst og kultur til borgerne i Viborg 1996). Der er problemer ved, at man i samme spørgsmål spørger til flere ting jf. spørgsmål 6 som inddrager mange aspekter. I spørgsmål 19 spørger man i samme spørgsmål om respondenter er aktiv i en forening eller en interesseorganisation. Der kan kun svares ja eller nej. Ligeledes anvendes et begreb som interesseorganisation, som man ikke kan forvente, at folk i almindelighed ved, hvad dækker over. Sammenfattende kunne projektet løftes, hvis spørgsmålene blev mere entydige og med bedre svarkategorier. Mange spørgsmål og svarmuligheder synes at være på nominel- og ordinalniveau. Projektet kunne løftes, hvis spørgsmål (variable) og svar (værdier) i større udstrækning var forsøgt dannet på rationiveau, da dette ville åbne op for mere avancerede statistiske analyser med anvendelse af avancerede statiske mål. Man kunne f.eks. spørge om respondenternes bruttoårsindkomst, antal års uddannelse efter afslutning af grundskolen, antal kilometer til nærmeste teater, museum, svømmehal osv, numerisk angivelse af tilfredshed med kulturtilbud osv. På baggrund af teori omkring borgeres kulturadfærd og kulturholdninger kunne man ved hjælp af regressionsanalyser kortlægge årsager til en given kulturadfærd eller kulturholdninger. 3

4 Teoretisk model der kunne løfte projektet Nedenfor er der udviklet én af mange mulige teoretiske modeller, som vil kunne løfte projektet. Modellen anvendes også i besvarelsen af spørgsmål 2 og 3. Problemstillingen for undersøgelsen kunne være: Hvad bestemmer borgers tilfredshed med kulturtilbud i Viborg Kommune? Der kan sagtens opstille andre problemstillinger, men det vil springe opgavens rammer. Den teoretiske hypotese er, at borgers tilfredshed med kulturtilbud (afhængig variabel) er bestemt af sociale baggrundsfaktorer (uafhængige variable), som igen påvirker en række mellemliggende variable som egen brug af kulturtilbud, opfattelse af egen indflydelse af kulturtilbud, holdninger til styring af kulturtilbud, holdninger til prioriteringer af kulturtilbud og holdninger til finansiering af kulturtilbud. Modellen er søgt illustreret i figur 1. Figur 1: Teoretisk model der kunne løfte projektet Holdninger til finansiering af kulturtilbud (spg. 9,1,11,12,14 Holdninger til prioriteringen af kulturtilbud Spg. 6, 7,1,12, 14 Sociale baggrundsfaktorer (spg. 22,23,24,25) Holdninger til styring af kulturtilbud Spg. 8, 13, 15, Tilfredshed med kulturtilbud i Viborg kommune. (spg. 3,5) Opfattelse af egen indflydelse på kulturtilbud Spg. 16, 17, 18,19,2, Egen brug af kulturtilbud Spg. 1,2,4 De sociale baggrundsfaktorer antages kronologisk at ligge forud for de mellemliggende variable. I figurens kasser er indskrevet de forskellige spørgsmål fra spørgeskemaet (Spørgsmål om kunst og kultur til borgerne i Viborg 1996), som kunne være mulige operationaliseringer af modellens teoretiske variable. Nogle spørgsmål synes at være vanskelige at placere, derfor er de skrevet ind under flere variable. Den teoretiske model skulle naturligvis have været udviklet før udfærdigelsen af spørgeskemaet. Hvis man f.eks. kun så på én sammenhæng mellem holdninger til finansiering af kulturtilbud og tilfredshed med kultur tilbud kunne det være udtryk for en spuriøs sammenhæng. Variationen i begge variable er måske bestemt af en social baggrundsfaktor som uddannelsesniveau. På baggrund af modellen i figur 1 kan der genereres en række hypoteser, som man vil kunne teste empirisk. Der vil være et eksempel i besvarelsen af opgave 2 og 3 nedenfor. Nogle empirisk testbare hypoteser kunne f.eks. lyde: Funktionærer er mere tilfredse end ufaglærte arbejdere med kulturtilbudene i Viborg Kommune. Personer, der er selvstændige og driver egen virksomhed, er mindre tilfredse med kulturtilbudene i Viborg Kommune end offentlige ansatte. 4

5 Af pladsmæssige grunde er det ikke muligt nærmere at udvikle den teoretiske model i figur 1 herunder, hvordan variablene hænger sammen, spiller ind på hinanden, retningen på mulig samvariation, variablenes vægtning i forhold til hvor meget de bidrager til forklaringen af den afhængige variabel osv. Det er f.eks. klart, at de mellemliggende variable spiller ind på hinanden. Man kan ligefrem forestille sig, at den afhængige variabel påvirker nogle af de i modellen uafhængige variable. F.eks. tilfredsheden med kulturtilbuddene påvirker holdningen til finansieringen, hvorimod det i modellen antages, at holdninger til finansieringen påvirke tilfredsheden. Spørgsmål 2: Lav med udgangspunkt i datasættet et eksempel på både univariat og bivariat statistik Den bivariate statistik kommer under spørgsmål 3, hvor en hypotese testes. I tabel 1 ser man graden af respondenters tilfredshed med bibliotekerne i Viborg Kommune. Der er foretaget en omkodning. Se syntax1og 2. Syntax 1: RECODE v44 (5=SYSMIS) (9=SYSMIS) (1=4) (2=3) (3=2) (4=1) INTO Bibliotekstilfredshed. VARIABLE LABELS Bibliotekstilfredshed 'Bibliotekstilfredshed'. EXECUTE. Syntax 2: *Define Variable Properties. *Bibliotekstilfredshed. VALUE LABELS Bibliotekstilfredshed 1 'Utilfreds' 2 'Mindre tilfreds' 3 'Tilfreds' 4 'Meget tilfreds' EXECUTE. Der er tale om en variabel på ordinalniveau, hvor der således kun kan foretages en rangordning. Det betyder, at der ikke her udregnes middelværdi, varians og standardafvigelse for spredningen. Modus er værdien meget tilfreds og modalprocenten er 51. Tabel 1: Graden af respondenters tilfredshed med bibliotekerne i Viborg Kommune Antal respondenter Procent Meget tilfreds Tilfreds Mindre tilfreds Utilfreds 46 1 Total Kilde: KulturXpres,1996, DDA-2511 I figur 2 er den univariate fordeling vist i et søjlediagram. Bemærk adskillelsen mellem søjlerne, da variablen tilfredshed med bibliotekerne i Viborg Kommune er på ordinalniveau. 5

6 Figur 2: Søjlediagram som viser graden af respondenters tilfredshed med bibliotekerne i Viborg Kommune 6 5 Procent ,18% 5,71% 1 1,6% 3,5% Utilfreds Mindre tilfreds Tilfreds Bibliotekstilfredshed Kilde: KulturXpres,1996, DDA-2511 Meget tilfreds I tabel 2 og figur 3 ser man respondenters besøg på bibliotekerne i Viborg Kommune indenfor det sidste år. Der er foretaget omkodninger som fremgår af syntax 3 og 4. Syntax 3 RECODE v4 (4=1) (1=2) (2=3) (3=4) (9=SYSMIS) INTO Biblioteksbesøg. VARIABLE LABELS Biblioteksbesøg 'Brug '. EXECUTE Syntax 4 *Define Variable Properties. *Biblioteksbesøg. VALUE LABELS Biblioteksbesøg 1 'Slet ikke' 2 '1-2 gange' 3 '3-5 gange' 4 '6 eller flere gange'. EXECUTE. Tabel 2: Respondenters besøg på bibliotekerne i Viborg Kommune indenfor det sidste år Antal respondenter Procent 6 eller flere gange gange gange Slet ikke Total Kilde: KulturXpres,1996, DDA

7 Figur 3: Søjlediagram som viser respondenters besøg på biblioteker i Viborg Kommune indenfor det sidste år 6 5 Procent ,97% ,91% 13,18% 15,94% Slet ikke 1-2 gange 3-5 gange 6 eller flere gange Var på biblioteket inden for det sidste år Kilde: KulturXpres,1996, DDA-2511 Variablens skala er på ordinalniveau, hvilket ikke gør det muligt at udregne fordelingens middelværdi, varians og standardafvigelse. Modus er værdien 6 eller flere gange og modelprocenten er 56. Spørgsmål 3: Opstil med udgangspunkt i materialet en hypotese, og test denne. På baggrund af modellen i figur 1 antages det, at Viborg Kommune har en formodning om, at borgers tilfredshed med kulturtilbud er påvirket af, hvor meget de anvender tilbuddene. Den bagvedliggende teori er, at personer der ikke anvender et givet tilbud er mere utilfredse med tilbuddet end personer, der anvender tilbuddet. På baggrund af modellen i figur 1 er det muligt at opstille en teoretisk hypotese H1 der siger, at hyppigheden af respondentens brug af et givet kulturtilbud påvirker positivt respondentens tilfredshed med kulturtilbuddet jævnfør figur 4. Den positive sammenhæng illustreres ved et plus. Figur 4. Teoretisk hypotese H1 Grad af hyppighed i forhold til brug af kulturtilbud. + + Grad af tilfredshed med kulturtilbud. Det påstås her, at det er graden af brug af kulturtilbud (uafhængig variabel i hypotesen) der skaber graden af tilfredshed (afhængig variabel i hypotesen). Bemærk, at i figur 1 er brug af kulturtilbud en mellemliggende variabel, som antages at være påvirket af nogle baggrundsvariable. Man vil kunne hævde, at det er graden af tilfredshed (afhængig variabel i hypotesen) der afgør, hvor hyppigt borgerne anvender et givet tilbud (uafhængig variabel i hypotesen). Denne årsagsretning illustreres ved den stiplede pil i figur 4. 7

8 Ud fra hypotese H1 i figur 4 kan man f.eks. deducere sig frem til, at respondenter, der ikke indenfor det sidste år har anvendt et givet kulturtilbud ceteris paribus, er mere utilfredse med tilbudet, end respondenter der har anvendt tilbuddet. I et første forsøg på at falsificere hypotesen (Knudsen 199:1-15) er der her valgt biblioteksområdet. Hypotese 2 i figur 5 er en operationalisering af den teoretiske hypotese. På baggrund af datasættet skal det undersøges om respondenter, der ikke har anvendt bibliotekerne indenfor det sidste år, tenderer til at være mere utilfredse med bibliotekstilbuddene end respondenter, der har anvendt tilbuddet. Figur 5: Operationel hypotese H2 Hyppigheden af biblioteksbesøg det sidste år + + Graden af tilfredshed med bibliotekerne i Viborg Kommune. Man kan diskutere den teoretiske validitet af operationaliseringen. Hvad skal der konkret forstås ved tilfredshed med bibliotekerne? Dækker det over åbningstider, bogbestand, elektronisk materiale, personalets venlighed mm? Med andre ord er der et spring fra dels tilfredshed med et givet kulturtilbud til tilfredshed med bibliotekerne, og dels tilfredshed med hvad i bibliotekerne? Der mangler bedre teoretiske og operationelle definitioner jævnfør tidligere diskussion af spørgeskemaet. Det samme gælder brugen af et kulturtilbud. Brug kan være mange ting. På et bibliotek kan man låne bøger, læse aviser eller blot gå ind for at få varmen. Sammenfattende kunne validiteten blive bedre, hvis der var flere og mere præcise spørgsmål samt hvis den teoretiske hypotese var bedre defineret. I tabel 3 er der foretaget en krydstabulering (bivariat statistik) med henblik på at falsificere hypotesen. Tabel 3: Respondenters grad af tilfredshed med bibliotekerne i Viborg Kommune og hyppigheden af brugen ne indenfor det sidste år. Procent. Bibliotekstilfredshed Brug indenfor det sidste år I alt Slet 1-2 gange 3-5 gange 6 eller flere ikke gange pct. pct. pct. pct. pct. Utilfreds Mindre tilfreds Tilfreds Meget tilfreds I alt Procentbasis Kilde: KulturXpres,1996, DDA-2511 En hurtig diagonal aflæsning af krydstabellen viser, at værdierne i øverste venstre hjørne og nederste højre hjørne skiller sig ud. En horisontal aflæsning viser, at respondenter der slet ikke har besøgt bibliotekerne indenfor det sidste år, er klart mere utilfredse end respondenter, der oftere har besøgt bibliotekerne. De meget tilfredse respondenter findes især hos gruppen, der meget ofte besøger bibliotekerne. Krydstabellen synes ikke at kunne afvise hypotese 2 og dermed den teoretiske hypotese 1. Der synes umiddelbart at være en statistisk sammenhæng mellem graden af hyppighed i forhold til brug ne og så graden af tilfredshed med bibliotekerne uden at det kan konkluderes, hvad der er årsag og virkning. 8

9 Forskellige statistiske test viser, at der er stor sandsynlighed for, at der er en statistisk sammenhæng mellem de to variable. Som det fremgår af udskrift 1 fra SPSS giver Pearson Chi-Square test 419. Bemærk at testen ikke siger noget om retningen eller styrken i sammenhængen (Andersen og Jakobsen 24:91-92). P-værdien er,. Der er som udgangspunkt ikke nogen sandsynlighed for at -hypotesen skulle gælde, dvs. at der ikke er nogen statistisk sammenhæng mellem de to variable i hele populationen (jævnfør opgavens antagelse om generaliserbarhed). Udskrift 1 fra SPSS Bibliotekstilfredshed2 * Brug Crosstabulation Bibliotekstilfredshed2 Total Utilfreds Mindre tilfreds Tilfreds Meget tilfreds Brug 6 eller flere Slet ikke 1-2 gange 3-5 gange gange Total ,6%,9%,8%,3% 1,1% ,6% 4,% 3,2% 2,6% 3,1% ,9% 57,6% 54,2% 36,4% 44,8% ,9% 37,5% 41,8% 6,6% 51,1% ,% 1,% 1,% 1,% 1,% Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square 419,496 a 9, Likelihood Ratio 36,941 9, Linear-by-Linear Association 313,972 1, N of Valid Cases 4272 a. 1 cells (6,3%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 3,46. Ordinal by Ordinal N of Valid Cases Gamma a. Not assuming the null hypothesis. Symmetric Measures Asymp. Value Std. Error a Approx. T b Approx. Sig.,419,22 17,474, 4272 b. Using the asymptotic standard error assuming the null hypothesis. Da begge variable er på ordinalniveau kan det statistiske mål gamma anvendes. Der kan foretages en rangordning i forhold til dels hyppighed af biblioteksbesøg, og dels graden af tilfredshed. Kodningen er foretaget således, at stor hyppighed giver høj numerisk værdi (4) og meget tilfredshed også giver høj numerisk værdi (4) jævnfør syntakser 1,2,3,4 ovenfor. Gamma er på,42, hvilket er en stærk statistisk sammenhæng, da man taler om en stærk sammenhæng over +-,3 (Andersen og Jakobsen 24:93). Den er også signifikant. Der er tale om en positiv statistisk sammenhæng, således forstået, at jo mere man kommer på biblioteket jo mere tilfreds er man. I figur 6 er sammenhængen indtegnet i et koordinatsystem med henblik på at illustrere den positive lineære sammenhæng. Det er dybest set forkert, da der ikke er tale om kontinuerlige variable på interval eller rationiveau. 9

10 Figur 6: Illustration af den lineære sammenhæng mellem respondenters grad af tilfredshed med bibliotekerne i Viborg Kommune og hyppigheden af brugen ne indenfor det sidste år 4, 3,5 Bibliotekstilfredshed 3, 2,5 2, 1,5 1, Scale R Sq Linear =,74 1, 1,5 2, 2,5 3, 3,5 4, Brug Kilde: KulturXpres,1996, DDA-2511 Som det fremgår af den teoretiske model i figur 1, kunne man forestille sig, at brug af kulturtilbud og tilfredshed med kulturtilbud er påvirket af nogle baggrundsvariable. Der kan således være tale om spuriøse sammenhænge. Variationen på de to variable respondenters grad af tilfredshed med bibliotekerne i Viborg Kommune og hyppigheden af brugen ne indenfor det sidste år kunne f.eks. være bestemt af køn eller om man er privat eller offentlig ansat. En kontrol for køn viser, at der stadig synes at være en statisk sammenhæng mellem hypotesens to variable. Køn synes ikke at spille nogen rolle. Som det fremgår af udskrift 2 viser Pearson Chi-Square test, at der ingen sandsynlighed skulle være for at - hypotsen skulle gælde. Opgavens hypotese er ikke falsificeret. Når der kontrolleres for køn giver gamma for kvinder og mænd begge omkring,4 hvilket vil sige, at køn ikke synes at påvirke opgavens hypotese. P-værdien er stadig,. Der er konstrueret en variabel, hvor respondenterne er inddelt efter om de tilhører den private eller offentlige sektor. Se syntax 5. Der er kontrolleret for denne variabel, hvor der stadig synes at være en signifikant gammaværdi på omkring,4. Ansættelseforholdet synes altså ikke at have nogen indflydelse på opgavens hypotese jævnfør udskrift 3 fra SPSS. Syntax 5 RECODE v113 (1=) (2=) (3=1) (4=1) (5=SYSMIS) (6=SYSMIS) (9=SYSMIS) (11=SYSMIS) INTO Ansat. VARIABLE LABELS Ansat 'Privat eller offentlig ansat'. EXECUTE 1

11 Udskrift 2 fra SPSS Bibliotekstilfredshed2 * Brug * 22.KØN Crosstabulation 22.KØN Mand Kvinde Bibliotekstilfredshed2 Total Bibliotekstilfredshed2 Total Utilfreds Mindre tilfreds Tilfreds Meget tilfreds Utilfreds Mindre tilfreds Tilfreds Meget tilfreds Brug 6 eller flere Slet ikke 1-2 gange 3-5 gange gange Total ,2% 1,4%,9%,6% 1,7% ,1% 4,9% 4,2% 3,1% 3,6% ,3% 59,% 55,6% 39,7% 48,6% ,4% 34,7% 39,3% 56,6% 46,1% ,% 1,% 1,% 1,% 1,% ,2%,4%,8%,1%,5% ,% 3,7% 2,6% 2,4% 2,7% ,4% 55,5% 52,2% 34,1% 41,5% ,4% 4,4% 44,4% 63,3% 55,2% ,% 1,% 1,% 1,% 1,% 22.KØN Mand Kvinde Pearson Chi-Square Likelihood Ratio Linear-by-Linear Association N of Valid Cases Pearson Chi-Square Likelihood Ratio Linear-by-Linear Association N of Valid Cases Chi-Square Tests Asymp. Sig. Value df (2-sided) 197,15 a 9, 175,38 9, 146,396 1, ,859 b 9, 138,58 9, 12,382 1, 2163 a. 2 cells (12,5%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 3,29. b. 4 cells (25,%) have expected count less than 5. The minimum expected count is, KØN Mand Kvinde Ordinal by Ordinal N of Valid Cases Ordinal by Ordinal N of Valid Cases Gamma Gamma a. Not assuming the null hypothesis. Symmetric Measures b. Using the asymptotic standard error assuming the null hypothesis. Asymp. Value Std. Error a Approx. T b Approx. Sig.,412,31 12,164, 1894,397,33 1,94,

12 Udskrift 3 fra SPSS Bibliotekstilfredshed2 * Brug * Privat eller offentlig ansat Crosstabulation Privat eller offentlig ansat Selvstændig/privat ansat Offentlig ansat/offentlig virksomhed Bibliotekstilfredshed2 Total Bibliotekstilfredshed2 Total Utilfreds Mindre tilfreds Tilfreds Meget tilfreds Utilfreds Mindre tilfreds Tilfreds Meget tilfreds Brug 6 eller flere Slet ikke 1-2 gange 3-5 gange gange Total ,6%,4% 1,9%,9% 1,8% ,4% 3,4% 1,9% 2,8% 2,6% ,4% 59,7% 52,5% 36,9% 47,8% ,5% 36,5% 43,6% 59,5% 47,8% ,% 1,% 1,% 1,% 1,% ,8%,6%,4%,1%,4% ,3% 5,2% 2,5% 2,6% 3,% ,3% 57,8% 54,8% 35,6% 43,% ,8% 36,4% 42,3% 61,7% 53,6% ,% 1,% 1,% 1,% 1,% Privat eller offentlig ansat Selvstændig/privat ansat Offentlig ansat/offentlig virksomhed Chi-Square Tests Pearson Chi-Square Likelihood Ratio Linear-by-Linear Association N of Valid Cases Pearson Chi-Square Likelihood Ratio Linear-by-Linear Association N of Valid Cases Asymp. Sig. Value df (2-sided) 142,926 a 9, 134,984 9, 94,827 1, ,51 b 9, 13,177 9, 92,472 1, 1584 a. 4 cells (25,%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 2,53. b. 5 cells (31,3%) have expected count less than 5. The minimum expected count is,3. Symmetric Measures Privat eller offentlig ansat Selvstændig/privat ansat Offentlig ansat/offentlig virksomhed a. Not assuming the null hypothesis. Ordinal by Ordinal N of Valid Cases Ordinal by Ordinal N of Valid Cases Gamma Gamma b. Using the asymptotic standard error assuming the null hypothesis. Asymp. Value Std. Error a Approx. T b Approx. Sig.,46,37 1,291, 132,48,38 9,556,

13 I et forsøg på at falsificere hypotesen H1 i figur 4, er der skabt to additive indekser (Hellevik 23:313), som giver respondenter point i forhold til, hvor ofte de deltager i de forskellige kulturtilbud i Viborg Kommune, og hvor tilfredse de er med tilbuddene. De to indekser er på rationiveau (forholdstalsniveau) og giver mulighed for avancerede statistiske analyser. Nedenfor vil der blive forsøgt at foretage en regressionsanalyse. Det blev forsøgt at skabe to indekser ud fra 2 gange 11 spørgsmål (spørgsmål 1 og spørgsmål 3), men det viste sig, at der var for mange missing values i forhold til især tilfredshed med kulturtilbud. Det vil sige, at respondenter svarer ved ikke eller har ikke svaret. Det første store tilfredshedsindeks over 11 spørgsmål gav kun 358 respondenter jævnfør figur 7. Figur 7: Stort additivt indeks over tilfredshed med forskellige kulturtilbud i Viborg Kommune 8 6 Frekvens Pointal for tilfredshed med kulturtilbud i Viborg Kommune Mean = 21,52 Std. Dev. = 6,514 N = 358 Kilde: KulturXpres,1996, DDA-2511 Derfor er der skabt to mindre indekser, hvori der indgår 7 variable, der tæller med samme vægt. Variablen Brug af kulturtilbud er sammensat af 7 spørgsmål under overskriften Om din brug af kunst og kultur i Viborg (Spørgsmål 1) (Spørgsmål om kunst og kultur 1996:4). Kodningen er foregået således, at 6 gange eller flere giver 3 point, 3-5 gange 2 point, 1-2 gange giver 1 point og slet ikke giver point. Den enkelte respondents point er adderet sammen jævnfør syntax 6. Spørgsmålene omhandler brug af biblioteket, lokal teater, rock og jazzkoncert, biograf, stiftsmuseum, kvindehåndbold og superligafodbold. Indekset indeholder således ikke brug af Landsarkivet, Skovgaard museet, turneteater/gæstespil og klassisk koncert på grund af for mange missing values. Syntax 6 COMPUTE nybrug = brugbib + Brugrock + Brugstifts + brugllokalteater + Brugkvindehåndbold + brugsuperliga + Brugbiograf. EXECUTE. I udskrift 4 findes der en række statiske mål for brugsindekset, som viser spredningen i fordelingen. I figur 8 kan man danne sig et visuelt indtryk af spredningen. Da der skal foretages en række tests i forbindelsen med 13

14 gennemførelsen af regressionsanalysen, vil der af pladsmæssige årsager ikke være en nærmere analyse af spredningen. Udskrift 4 fra SPSS Statistics nybrug N Mean Median Std. Deviation Skewness Std. Error of Skewness Kurtosis Std. Error of Kurtosis Range Minimum Maximum Percentiles Valid Missing ,95 6, 3,36,316,38 -,11, , 6, 8, Figur 8: Histogram over frekvensfordelingen af respondenters pointtal for brug af udvalgte kulturtilbud i Viborg Kommune 6 5 Frekvens Pointal for hyppighed af brug af udvalgte kulturtilbud i Viborg Kommune Mean = 5,95 Std. Dev. = 3,36 N = Kilde: KulturXpres,1996, DDA-2511 Variablen Tilfredshed med kulturtilbud er sammensat af 7 af de 12 spørgsmål med overskriften Er du tilfreds med kulturtilbuddene i Viborg Kommune. (Spørgsmål om kunst og kultur 1996:4). Indekset er sammensat af spørgsmålene vedr. bibliotekerne, Viborg Stiftsmuseum, teaterforestillinger, rock og jazzkoncerter, spillesteder, sportstilbud, og biografer og film. Spørgsmålet vedr. Landsarkivet, Skovgaard 14

15 museet, andre museer, tunerforestillinger og klassiske koncerter er ikke med i indekset, da det giver for mange missing values. Kodningen er foregået således, at meget tilfreds giver 3 point, tilfreds 2 point, mindre tilfreds 1 point og utilfreds giver point. Den enkelte respondents point er adderet sammen jævnfør syntax 7. Syntax 7 COMPUTE nytilfreds = tilbibliotek + tilteater + tilfredsrock + tilfredslokalespille + tilfredslokalesport + tilfredsbiograf + Tilfredsstifts. EXECUTE. I udskrift 5 findes der en række statiske mål for tilfredshedsindekset, som viser spredningen i fordelingen. I figur 9 kan man danne sig et visuelt indtryk af spredningen. Da der skal foretages en række tests i forbindelsen med gennemførelsen af regressionsanalysen, vil der af pladsmæssige årsager ikke være en nærmere analyse af spredningen. Udskrift 5 fra SPSS Statistics nytilfreds N Mean Median Std. Deviation Skewness Std. Error of Skewness Kurtosis Std. Error of Kurtosis Range Minimum Maximum Percentiles Valid Missing , , 3, ,727,78 2,655,156 21,, 21, 12, 14, 15, Figur 9: Histogram over frekvensfordelingen af respondenters pointtal for brug af udvalgte kulturtilbud i Viborg Kommune 25 2 Frekvens Pointal for tilfredsheden med udvalgte kulturtilbud i Viborg Kommune Kilde: KulturXpres,1996, DDA Mean = 13,69 Std. Dev. = 3,37 N =

16 På baggrund af indekset vedr. brug af udvalgte kulturtilbud i Viborg Kommune og indekset vedr. tilfredsheden med udvalgte kulturtilbud i Viborg Kommune foretages der nedenfor en regressionsanalyse med henblik på at falsificere hypotese h1 i figur 4. En række forudsætninger nedenfor skal være opfyldte før det er muligt at foretage en lineær regression med én uafhængig variabel. Af pladsmæssige grunde, vil forklaringer og figuroverskrifter være korte. Forudsætning 1: Linearitet i forholdet mellem uafhængig variabel og afhængig variabel (Storm 26:8). Figur 1: Linearitet i forholdet mellem uafhængig og afhængig variabel Indeks for graden af tilfredshed med udvalgte kulturtilbud i Viborg Kommune Scale R Sq Linear 3 =, Indeks for hyppighed af brug af udvalgte kulturtilbud i Viborg Kommune Der synes at være linearitet mellem de to indeks jævnfør figur 1. Forudsætning 2: Normalfordelte fejlled/residualer (Storm 26:8). Figur 11: Fordelingen af fejlled/residualer. Afhængig Variabel: Indeks for graden af tilfredshed med udvalgte kulturtilbud i Viborg Kommune 2 Frekvens Regression Standardized Residual Mean = 6,42E-17 Std. Dev. =,999 N =

17 Figur 12: Fordelingen af fejlled/residualer. Normal P-P Plot of Regression Standardized Residual Afhængig variabel: Indeks for graden af tilfredshed med udvalgte kulturtilbud i Viborg Kommune. 1, Expected Cum Prob,8,6,4,2,,,2,4,6,8 Observed Cum Prob Det konkluderes, at det ligner en normalfordeling jævnfør figur 11 og 12. 1, Forudsætning 3: Homoscedasticitet/varianshomogenitet (Storm 26:8). Figur 13: Varianshomogenitet Scatterplot Regression Standardized Residual Afhængig variabel: Indeks for graden af tilfredshed med udvalgte kulturtilbud i Viborg Kommune Regression Standardized Predicted Value 2 R Sq Linear = -2,22E- 16 Der ser ud til at være en pæn varianshomogenitet, da punkterne ligger på hver side af linjen igennem jævnfør figur

18 Figur 14: Varianshomogenitet 3, 2, Standardized Residual 1,, -1, -2, -3, -4, R Sq Linear = 5 1 Indeks for hyppighed af brug af udvalgte kulturtilbud i Viborg Kommune 15 2 Der ser ud til at være varianshomogenitet omkring linjen igennem jævnfør figur 14. Forudsætning 4: Ingen alvorlige outliers (Storm 26:8). Udskrift 6 fra SPSS Case Number Casewise Diagnostics a Predicted Std. Residual nytilfreds Value Residual -3, ,39-12,393-3,925 13,35-13,351-3,962 13,48-13,476-3,925 13,35-13,351-3,925 13,35-13,351-3,925 13,35-13,351-3,937 13,39-13,393-3,974 13,52-13,518-3, ,64-12,644-3, ,35-11,351-3,937 13,39-13,393-3,937 13,39-13,393-3, ,48-11,476 a. Dependent Variable: nytilfreds Der er 13 som opfylder kriterierne, dvs. alvorlige outliers. Det er observationer, der har en residual på mere end 3 standardafvigelser. Nedenfor i figur 15 undersøges om der er nogle observationer, der trækker alvorligt i linjen. 18

19 Figur 15: Observationer placeret ind på en linje 8, 6, Studentized Residual 4, 2,, -2, -2,, 2, 4, 6, 8, Studentized Deleted Residual 1, Der ser ud til at være en klar 45 grades linje og der er ingen alvorlige outliers-problemer. Regressionen i udskrift 7 viser, at indekset for hyppigheden af brug af udvalgte kulturtilbud i Viborg Kommune nærmest ikke synes at forklare noget af variationen i indekset for graden af tilfredshed med udvalgte kulturtilbud i Viborg Kommune. Modellen (hypotesen H1) i figur 4 forklarer således under,2 procent mere af variationen i graden af tilfredshed frem for situationen, hvor man blot gættede. Som det fremgår nedenfor er modellen ikke signifikant (,171), dvs. at det er over en 5 procent sandsynlighed for at -hypotesen gælder. Det vil sige at der ikke er nogen statistisk sammenhæng mellem de to indeksvariable. Udskrift 7 fra SPSS Model 1 Model Summary b Adjusted Std. Error of R R Square R Square the Estimate,46 a,2,1 3,42 a. Predictors: (Constant), nybrug b. Dependent Variable: nytilfreds Model 1 Regression Residual Total a. Predictors: (Constant), nybrug b. Dependent Variable: nytilfreds ANOVA b Sum of Squares df Mean Square F Sig. 21, ,684 1,874,171 a 1379, ,571 14, Såfremt det antages at indekserne er teoretiske valide, dvs. gode operationaliseringer af den teoretiske hypotese h1 i figur 4, synes den teoretiske hypotese falsificeret. Der synes ikke at være nogen statistisk sammenhæng mellem grad af hyppighed i forhold til brug af et kulturtilbud og så grad af tilfredshed med kulturtilbud. Man bør derfor også overveje den teoretiske model i figur 1 i forhold til brug af kulturtilbud og 19

20 tilfredshed med kulturtilbud. Når der ses på biblioteksområdet er der tidligere konstateret en statistisk sammenhæng. Disse konklusioner er sagt under den forudsætning at reliabiliteten og validiteten i undersøgelsen er i orden og at der kan generaliseres. Der er som påpeget i opgaven store problemer med undersøgelsen, hvorfor det foreliggende datasæt ikke kan anvendes til at teste den teoretiske model i figur 1 og hypotese H1 i figur 4. Anvendt litteratur Aktuelt, 2. marts 1996, side 2, MASSER AF SVAR TIL JYTTE HILDEN, Infomedia. Andersen, Lars Ørum; Jakobsen, Karsen Ull (24): Introduktion til statistik med SPSS, Samfundslitteratur. Berlingske Tidende 2. marts 1996, 2. sektion side 1 Et svar er ikke altid et godt svar, Infomedia. B.T. 9. marts 1996, 1. sektion side 12, 5. svar til Hilden, Infomedia. DDA-2511, Dansk Data Arkiv, Datamateriale, KulturXpres, 1996, 1. udgave 21. Elklit, Jørgen (1984): Det klassiske danske partisystem bliver til pp i Elklit, Jørgen; Tonsgaard, Ole (1984): Valg og vælgeradfærd. Studier i dansk politik, forlaget Politica. Hansen, Jørgen Erik; Andersen, Bjarne Hjort (2): Et sociologisk værktøj Introduktion til den kvantitative metode, Hans Reitzels Forlag. Hellevik, Ottar (1977): Forskningsmetode i sociologi og statsvitenskab, Universitetsforlaget, Oslo. Hellevik, Ottar (23): Forskningsmetode i sociologi og statsvitenskab, Universitetsforlaget, Oslo. Knudsen, Christian (199): Empirisk-analytisk videnskabsteori. Del II: Fra naiv til sofistikeret falsifikationisme pp i Andersen, Heine (red.) (199): Videnskabsteori og metodelære: Introduktion, Samfundslitteratur. Kvale, Steinar (1997): InterView. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview, Hans Reitzels forlag. Lomborg, Bjørn (1997): Metodologisk vurdering af borger/bruger-undersøgelser i Århus Amts kommuner , Institut for statskundskab, Aarhus Universitet. Spørgsmål om kunst og kultur til borgerne i Viborg, 1996, Kulturministeriet. Storm, Jens (26): Modul 7: Analyse af flere variable, variansanalyse og regressionsanalyse, paper uddelt på master i evaluering, Syddansk Universitet. Peter Gorm Larsen Eksamens nr Dato: 3. december 26. 2

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

Kausalitet. Introduktion til samfundsvidenskabelig metode. Samfundsvidenskabelig metode. Hvad er metode? Hvad er kausalitet.

Kausalitet. Introduktion til samfundsvidenskabelig metode. Samfundsvidenskabelig metode. Hvad er metode? Hvad er kausalitet. Introduktion til samfundsvidenskabelig metode Samfundsvidenskabelig metode IT-Universitetet September 2007 Mikkel Leihardt Hvad er metode? Metode er regler og retningslinjer for, hvordan vi undersøger

Læs mere

Multipel Lineær Regression

Multipel Lineær Regression Multipel Lineær Regression Trin i opbygningen af en statistisk model Repetition af MLR fra sidst Modelkontrol Prædiktion Kategoriske forklarende variable og MLR Opbygning af statistisk model Specificer

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere

Program dag 2 (11. april 2011)

Program dag 2 (11. april 2011) Program dag 2 (11. april 2011) Dag 2: 1) Hvordan kan man bearbejde data; 2) Undersøgelse af datamaterialet; 3) Forskellige typer statistik; 4) Indledende dataundersøgelser; 5) Hvad kan man sige om sammenhænge;

Læs mere

Behandling af kvantitative data 19.11.2012

Behandling af kvantitative data 19.11.2012 Behandling af kvantitative data 19.11.2012 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau Hvilke muligheder, der er for at analysere

Læs mere

K.U. 29-03-2006 Metode Skriveøvelse 1 Af Marie Hammer og Steffen Tiedemann Christensen. Indholdsfortegnelse... 1. Opgave 1... 2. Opgave 2...

K.U. 29-03-2006 Metode Skriveøvelse 1 Af Marie Hammer og Steffen Tiedemann Christensen. Indholdsfortegnelse... 1. Opgave 1... 2. Opgave 2... Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Opgave 1... 2 Opgave 2... 2 Forforståelse:...2 Deskriptiv statistik:...3 Overvejelser:...12 Opgave 3... 13 Opgave 4... 15 Opgave 5... 16 Opgave 6... 17 Konklusion:...20

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Lineær regression. Simpel regression. Model. ofte bruges følgende notation:

Lineær regression. Simpel regression. Model. ofte bruges følgende notation: Lineær regression Simpel regression Model Y i X i i ofte bruges følgende notation: Y i 0 1 X 1i i n i 1 i 0 Findes der en linie, der passer bedst? Metode - Generel! least squares (mindste kvadrater) til

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, September 2012. Folkeskolen. Undersøgelse om syn på og erfaringer med inklusion 2012

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, September 2012. Folkeskolen. Undersøgelse om syn på og erfaringer med inklusion 2012 Folkeskolen Undersøgelse om syn på og erfaringer med inklusion 2012 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, september 2012 Scharling.dk Formål Side 1 af 118 Denne rapport har til

Læs mere

Løsning til eksaminen d. 14. december 2009

Løsning til eksaminen d. 14. december 2009 DTU Informatik 02402 Introduktion til Statistik 200-2-0 LFF/lff Løsning til eksaminen d. 4. december 2009 Referencer til Probability and Statistics for Engineers er angivet i rækkefølgen [8th edition,

Læs mere

Introduktion til SPSS

Introduktion til SPSS Introduktion til SPSS Øvelserne på dette statistikkursus skal gennemføres ved hjælp af det såkaldte SPSS program. Det er erfaringsmæssigt sådan, at man i forbindelse af øvelserne på statistikkurser bruger

Læs mere

Hypoteser om mere end to stikprøver ANOVA. k stikprøver: (ikke ordinale eller højere) gælder også for k 2! : i j

Hypoteser om mere end to stikprøver ANOVA. k stikprøver: (ikke ordinale eller højere) gælder også for k 2! : i j Hypoteser om mere end to stikprøver ANOVA k stikprøver: (ikke ordinale eller højere) H 0 : 1 2... k gælder også for k 2! H 0ij : i j H 0ij : i j simpelt forslag: k k 1 2 t-tests: i j DUER IKKE! Bonferroni!!

Læs mere

Chi-i-anden Test. Repetition Goodness of Fit Uafhængighed i Kontingenstabeller

Chi-i-anden Test. Repetition Goodness of Fit Uafhængighed i Kontingenstabeller Chi-i-anden Test Repetition Goodness of Fit Uafhængighed i Kontingenstabeller Chi-i-anden Test Chi-i-anden test omhandler data, der har form af antal eller frekvenser. Antag, at n observationer kan inddeles

Læs mere

Log-lineære modeller. Analyse af symmetriske sammenhænge mellem kategoriske variable. Ordinal information ignoreres.

Log-lineære modeller. Analyse af symmetriske sammenhænge mellem kategoriske variable. Ordinal information ignoreres. Log-lineære modeller Analyse af symmetriske sammenhænge mellem kategoriske variable. Ordinal information ignoreres. Kontingenstabel Contingency: mulighed/tilfælde Kontingenstabel: antal observationer (frekvenser)

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Bilag 12 Regressionsanalysens tabeller og forklaringer

Bilag 12 Regressionsanalysens tabeller og forklaringer Bilag 12 Regressionsanalysens tabeller og forklaringer Regressionsanalysens tabeller og forklaringer Regressionsanalysen vil være delt op i 2 blokke. Første blok vil analysere hvor meget de tre TPB variabler

Læs mere

En Introduktion til SAS. Kapitel 5.

En Introduktion til SAS. Kapitel 5. En Introduktion til SAS. Kapitel 5. Inge Henningsen Afdeling for Statistik og Operationsanalyse Københavns Universitet Marts 2005 6. udgave Kapitel 5 T-test og PROC UNIVARIATE 5.1 Indledning Dette kapitel

Læs mere

Skriftlig eksamen Science statistik- ST501

Skriftlig eksamen Science statistik- ST501 SYDDANSK UNIVERSITET INSTITUT FOR MATEMATIK OG DATALOGI Skriftlig eksamen Science statistik- ST501 Torsdag den 21. januar Opgavesættet består af 5 opgaver, med i alt 13 delspørgsmål, som vægtes ligeligt.

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Hvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens?

Hvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens? Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 2: Om hvad de studerende laver inden de begynder universitetsuddannelse Hvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens? Det er

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test]

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test] Anvendt Statistik Lektion 6 Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test] Kontingenstabel Formål: Illustrere/finde sammenhænge mellem to kategoriske variable Opbygning: En celle for hver kombination af

Læs mere

Analysestrategi. Lektion 7 slides kompileret 27. oktober 200315:24 p.1/17

Analysestrategi. Lektion 7 slides kompileret 27. oktober 200315:24 p.1/17 nalysestrategi Vælg statistisk model. Estimere parametre i model. fx. lineær regression Udføre modelkontrol beskriver modellen data tilstrækkelig godt og er modellens antagelser opfyldte fx. vha. residualanalyse

Læs mere

Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik

Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Statistik Lektion 1 Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Introduktion Kursusholder: Kasper K. Berthelsen Opbygning: Kurset består af 5 blokke En blok består af: To normale

Læs mere

Folkeskolen. Undersøgelse af fagbladet Folkeskolen. Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, maj Scharling.

Folkeskolen. Undersøgelse af fagbladet Folkeskolen. Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, maj Scharling. Folkeskolen Undersøgelse af fagbladet Folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, maj 2011 Scharling.dk Side 1 af 107 Formål Denne rapport har til hensigt at afdække

Læs mere

Statistikøvelse Kandidatstudiet i Folkesundhedsvidenskab 28. September 2004

Statistikøvelse Kandidatstudiet i Folkesundhedsvidenskab 28. September 2004 Statistikøvelse Kandidatstudiet i Folkesundhedsvidenskab 28. September 2004 Formål med Øvelsen: Formålet med øvelsen er at analysere om risikoen for død er forbundet med to forskellige vacciner BCG (mod

Læs mere

Multipel regression. M variable En afhængig (Y) M-1 m uafhængige / forklarende / prædikterende (X 1 til X m ) Model

Multipel regression. M variable En afhængig (Y) M-1 m uafhængige / forklarende / prædikterende (X 1 til X m ) Model Multipel regression M variable En afhængig (Y) M-1 m uafhængige / forklarende / prædikterende (X 1 til X m ) Model Y j 1 X 1j 2 X 2j... m X mj j eller m Y j 0 i 1 i X ij j BEMÆRK! j svarer til individ

Læs mere

Statistik Lektion 16 Multipel Lineær Regression

Statistik Lektion 16 Multipel Lineær Regression Statistik Lektion 6 Multipel Lineær Regression Trin i opbygningen af en statistisk model Repetition af MLR fra sidst Modelkontrol Prædiktion Kategoriske forklarende variable og MLR Opbygning af statistisk

Læs mere

Ikke-parametriske metoder. Repetition Wilcoxon Signed-Rank Test Kruskal-Wallis Test Friedman Test Chi-i-anden Test

Ikke-parametriske metoder. Repetition Wilcoxon Signed-Rank Test Kruskal-Wallis Test Friedman Test Chi-i-anden Test Ikkeparametriske metoder Repetition Wilcoxon SignedRank Test KruskalWallis Test Friedman Test Chiianden Test Run Test Er sekvensen opstået tilfældigt? PPPKKKPPPKKKPPKKKPPP Et run er en sekvens af ens elementer,

Læs mere

Reeksamen i Statistik for Biokemikere 6. april 2009

Reeksamen i Statistik for Biokemikere 6. april 2009 Københavns Universitet Det Naturvidenskabelige Fakultet Reeksamen i Statistik for Biokemikere 6. april 2009 Alle hjælpemidler er tilladt, og besvarelsen må gerne skrives med blyant. Opgavesættet er på

Læs mere

Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Sandsynlighedsregning

Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Sandsynlighedsregning Statistik Lektion 1 Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Sandsynlighedsregning Introduktion Kasper K. Berthelsen, Inst f. Matematiske Fag Omfang: 8 Kursusgang I fremtiden

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Regressionsanalyse i SurveyBanken

Regressionsanalyse i SurveyBanken Først vælges datasættet De Kommunale Nøgletal. Klik på Variable Description og derefter De Kommunale Nøgletal 2010. De enkelte variable i datasættet bliver nu oplistet og kan vælges. Klik herefter på Analysis

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

1. Lav en passende arbejdstegning, der illustrerer samtlige enkeltobservationer.

1. Lav en passende arbejdstegning, der illustrerer samtlige enkeltobservationer. Vejledende besvarelse af hjemmeopgave Basal statistik, efterår 2008 En gruppe bestående af 45 patienter med reumatoid arthrit randomiseres til en af 6 mulige behandlinger, nemlig placebo, aspirin eller

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 381 Offentligt KUNDETILFREDSHEDSMÅLING NUMMERPLADEOPGAVEN. GENNEMFØRT UGE 10/2008 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Hvad giver denne rapport svar på?...

Læs mere

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test. Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ -test og Goodness of Fit test. Anvendelser af statistik Statistik er et levende og fascinerende emne, men at læse om det er alt

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 9. Variansanalyse (ANOVA)

Anvendt Statistik Lektion 9. Variansanalyse (ANOVA) Anvendt Statistik Lektion 9 Variansanalyse (ANOVA) 1 Undersøge sammenhæng Undersøge sammenhænge mellem kategoriske variable: χ 2 -test i kontingenstabeller Undersøge sammenhæng mellem kontinuerte variable:

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Statistiske modeller

Statistiske modeller Statistiske modeller Statistisk model Datamatrice Variabelmatrice Hændelse Sandsynligheder Data Statistiske modeller indeholder: Variable Hændelser defineret ved mulige variabel værdier Sandsynligheder

Læs mere

Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen

Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen Microsoft Excel har en del standard anvendelsesmuligheder i forhold til den beskrivende statistik og statistisk

Læs mere

Konfidensintervaller og Hypotesetest

Konfidensintervaller og Hypotesetest Konfidensintervaller og Hypotesetest Konfidensinterval for andele χ -fordelingen og konfidensinterval for variansen Hypoteseteori Hypotesetest af middelværdi, varians og andele Repetition fra sidst: Konfidensintervaller

Læs mere

Supplerende materiale til. Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet

Supplerende materiale til. Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet Supplerende materiale til Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet Sune Welling Hansen, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet (swh@sam.sdu.dk)

Læs mere

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Skriftlig eksamen i samfundsfag

Skriftlig eksamen i samfundsfag OpenSamf Skriftlig eksamen i samfundsfag Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2. Præcise nedslag 3. Beregninger 3.1. Hvad kan absolutte tal være? 3.2. Procentvis ændring (vækst) 3.2.1 Tolkning af egne beregninger

Læs mere

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe

Læs mere

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Eksamen i Statistik og skalavalidering

Eksamen i Statistik og skalavalidering Eksamen i Statistik og skalavalidering 2009-studieordning Til aflevering d. 22. december 2010 Efterårssemestret 2010, Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Opgaven er udarbejdet af: Eksamensnummer

Læs mere

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Det kunne godt se ud til at ikke-rygere er ældre. Spredningen ser ud til at være nogenlunde ens i de to grupper.

Det kunne godt se ud til at ikke-rygere er ældre. Spredningen ser ud til at være nogenlunde ens i de to grupper. 1. Indlæs data. * HUSK at angive din egen placering af filen; data framing; infile '/home/sro00/mph2016/framing.txt' firstobs=2; input id sex age frw sbp sbp10 dbp chol cig chd yrschd death yrsdth cause;

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 9. Variansanalyse (ANOVA)

Anvendt Statistik Lektion 9. Variansanalyse (ANOVA) Anvendt Statistik Lektion 9 Variansanalyse (ANOVA) 1 Undersøge sammenhæng Undersøge sammenhænge mellem kategoriske variable: χ 2 -test i kontingenstabeller Undersøge sammenhæng mellem kontinuerte variable:

Læs mere

Statistik. Introduktion Deskriptiv statistik Sandsynslighedregning

Statistik. Introduktion Deskriptiv statistik Sandsynslighedregning Statistik Introduktion Deskriptiv statistik Sandsynslighedregning Introduktion Kasper K. Berthelsen, Institut f. Mat. Fag 8 Kursusgange Individuel mundtlig eksamen (7-skala) Udgangspunkt i opgaver Software:

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2 -test [ki-i-anden-test]

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2 -test [ki-i-anden-test] Anvendt Statistik Lektion 6 Kontingenstabeller χ 2 -test [ki-i-anden-test] 1 Kontingenstabel Formål: Illustrere/finde sammenhænge mellem to kategoriske variable Opbygning: En celle for hver kombination

Læs mere

Normalfordelingen. Statistik og Sandsynlighedsregning 2

Normalfordelingen. Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Normalfordelingen Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Repetition og eksamen Erfaringsmæssigt er normalfordelingen velegnet til at beskrive variationen i mange variable, blandt andet tilfældige fejl på

Læs mere

For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet

For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet Brugertilfredshedsundersøgelse For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet 2013-2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Statistik II 1. Lektion. Analyse af kontingenstabeller

Statistik II 1. Lektion. Analyse af kontingenstabeller Statistik II 1. Lektion Analyse af kontingenstabeller Kursusbeskrivelse Omfang 5 kursusgange (forelæsning + opgaveregning) 5 kursusgange (mini-projekt) Emner Analyse af kontingenstabeller Logistisk regression

Læs mere

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker.

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Spørgeskemaer Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Hvad er et spørgeskema? Et spørgeskema består i sin bredeste

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

Eksamen i statistik 2010 Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab

Eksamen i statistik 2010 Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Eksamen i statistik 2010 Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab Eksamensnummer: 16, 23

Læs mere

Kvantitative Metoder 1 - Forår 2007. Dagens program

Kvantitative Metoder 1 - Forår 2007. Dagens program Dagens program Kapitel 7 Introduktion til statistik Organisering af data Diskrete variabler Kontinuerte variabler Beskrivende statistik Fraktiler Gennemsnit Empirisk varians og spredning Empirisk korrelationkoe

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

Opgaver til ZAR II. Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Michael Sørensen Oktober Opgave 1

Opgaver til ZAR II. Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Michael Sørensen Oktober Opgave 1 Københavns Universitet Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Statistik for biokemikere Inge Henningsen Michael Sørensen Oktober 2003 Opgaver til ZAR II Opgave 1 Et datasæt består af 20 observationer.

Læs mere

Modelkontrol i Faktor Modeller

Modelkontrol i Faktor Modeller Modelkontrol i Faktor Modeller Julie Lyng Forman Københavns Universitet Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Statistik for Biokemikere 2003 For at konklusionerne på en ensidet, flersidet eller hierarkisk

Læs mere

Ikke-parametriske tests

Ikke-parametriske tests Ikke-parametriske tests 2 Dagens menu t testen Hvordan var det nu lige det var? Wilcoxson Mann Whitney U Kruskall Wallis Friedman Kendalls og Spearmans correlation 3 t-testen Patient Drug Placebo difference

Læs mere

Regneregler for middelværdier M(X+Y) = M X +M Y. Spredning varians og standardafvigelse. 1 n VAR(X) Y = a + bx VAR(Y) = VAR(a+bX) = b²var(x)

Regneregler for middelværdier M(X+Y) = M X +M Y. Spredning varians og standardafvigelse. 1 n VAR(X) Y = a + bx VAR(Y) = VAR(a+bX) = b²var(x) Formelsamlingen 1 Regneregler for middelværdier M(a + bx) a + bm X M(X+Y) M X +M Y Spredning varians og standardafvigelse VAR(X) 1 n n i1 ( X i - M x ) 2 Y a + bx VAR(Y) VAR(a+bX) b²var(x) 2 Kovariansen

Læs mere

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Rikke Holm Bramsen & Mathias Lasgaard Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Marts, 2012 1 BAGGRUND

Læs mere

Voksne med Handicap 2014

Voksne med Handicap 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus

Læs mere

Basal statistik. 30. januar 2007

Basal statistik. 30. januar 2007 Basal statistik 30. januar 2007 Deskriptiv statistik Typer af data Tabeller Grafik Summary statistics Lene Theil Skovgaard, Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

Læs mere

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Statikstik II 2. Lektion Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Sandsynlighedsregningsrepetition Antag at Svar kan være Ja og Nej. Sandsynligheden for at Svar Ja skrives

Læs mere

Statistik Lektion 17 Multipel Lineær Regression

Statistik Lektion 17 Multipel Lineær Regression Statistik Lektion 7 Multipel Lineær Regression Polynomiel regression Ikke-lineære modeller og transformation Multi-kolinearitet Auto-korrelation og Durbin-Watson test Multipel lineær regression x,x,,x

Læs mere

Normalfordelingen og Stikprøvefordelinger

Normalfordelingen og Stikprøvefordelinger Normalfordelingen og Stikprøvefordelinger Normalfordelingen Standard Normal Fordelingen Sandsynligheder for Normalfordelingen Transformation af Normalfordelte Stok.Var. Stikprøver og Stikprøvefordelinger

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, september 2014

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, september 2014 Svar på spørgsmål om understøttende undervisning og bevægelse, der indgik i Scharling-undersøgelse i Folkeskolens lærerpanel september 2014 Spm. 1: Har du fået mere bevægelse ind i din undervisning i fagene,

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Økogården. Virksomheds- og situationsbeskrivelse. Problemformuleringer. Økogården

Økogården. Virksomheds- og situationsbeskrivelse. Problemformuleringer. Økogården Økogården Økogården Virksomheds- og situationsbeskrivelse I 2008 besluttede 8 landmænd at lave et kooperativ, der som nicheproduktion skulle producere og forhandle økologiske madvarer direkte til forbrugeren.

Læs mere

Logistisk Regression - fortsat

Logistisk Regression - fortsat Logistisk Regression - fortsat Likelihood Ratio test Generel hypotese test Modelanalyse Indtil nu har vi set på to slags modeller: 1) Generelle Lineære Modeller Kvantitav afhængig variabel. Kvantitative

Læs mere

Statistik og skalavalidering. Opgave 1

Statistik og skalavalidering. Opgave 1 Statistik og skalavalidering Opgave 1 Opgavens formål: Denne opgave har, ligesom det vil være tilfældet for de fleste andre øvelsesopgaver på dette kursus, flere forskellige formål. For det første et praktisk/teknisk

Læs mere

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Statistik II Lektion 3 Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Setup: To binære variable X og Y. Statistisk model: Konsekvens: Logistisk regression: 2 binære var. e e X Y P

Læs mere

Program: 1. Repetition: p-værdi 2. Simpel lineær regression. 1/19

Program: 1. Repetition: p-værdi 2. Simpel lineær regression. 1/19 Program: 1. Repetition: p-værdi 2. Simpel lineær regression. 1/19 For test med signifikansniveau α: p < α forkast H 0 2/19 p-værdi Betragt tilfældet med test for H 0 : µ = µ 0 (σ kendt). Idé: jo større

Læs mere

VIGTIGT! Kurset består af: 1. Forelæsninger. 2. Øvelser. 3. Litteraturlæsning

VIGTIGT! Kurset består af: 1. Forelæsninger. 2. Øvelser. 3. Litteraturlæsning Intro til statistik Rasmus F. Brøndum, Institut 17 (Matematik) Hjemmeside: people.math.aau.dk/~froberg 22 forelæsninger (hvor af jeg afholder de første 13) + det samme antal øvelsesgange. Hjælpelærer:

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Mikro-kursus i statistik 1. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er statistik? Det systematiske studium af tilfældighedernes spil!dyrkes af biostatistikere Anvendes som redskab til vurdering

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

Statistik II 4. Lektion. Logistisk regression

Statistik II 4. Lektion. Logistisk regression Statistik II 4. Lektion Logistisk regression Logistisk regression: Motivation Generelt setup: Dikotom(binær) afhængig variabel Kontinuerte og kategoriske forklarende variable (som i lineær reg.) Eksempel:

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 7. Simpel Lineær Regression

Anvendt Statistik Lektion 7. Simpel Lineær Regression Anvendt Statistik Lektion 7 Simpel Lineær Regression 1 Er der en sammenhæng? Plot af mordraten () mod fattigdomsraten (): Scatterplot Afhænger mordraten af fattigdomsraten? 2 Scatterplot Et scatterplot

Læs mere

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Introduktion

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Introduktion Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Introduktion 1 Formelt Lærere: Esben Budtz-Jørgensen Jørgen Holm Petersen Øvelseslærere: Berivan+Kathrine, Amalie+Annabell Databehandling: SPSS

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Test og sammenligning af udvalgte regressionsmodeller Berit Christina Olsen forår 2008

Test og sammenligning af udvalgte regressionsmodeller Berit Christina Olsen forår 2008 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING OG PROBLEMSTILLING... 2 1.1 OVERVÆGT SOM CASE... 2 2 ANALYSEFORBEREDELSER... 4 2.1 HEPRO-UNDERSØGELSEN... 4 2.2 DEN AFHÆNGIGE VARIABEL VIGTIGHED AF ÆNDRINGEN AF VÆGT...

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Statistik Lektion 4. Variansanalyse Modelkontrol

Statistik Lektion 4. Variansanalyse Modelkontrol Statistik Lektion 4 Variansanalyse Modelkontrol Eksempel Spørgsmål: Er der sammenhæng mellem udetemperaturen og forbruget af gas? Y : Forbrug af gas (gas) X : Udetemperatur (temp) Scatterplot SPSS: Estimerede

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 4. Hypotesetest generelt Test for middelværdi Test for andele

Anvendt Statistik Lektion 4. Hypotesetest generelt Test for middelværdi Test for andele Anvendt Statistik Lektion 4 Hypotesetest generelt Test for middelværdi Test for andele Hypoteser og Test Hypotese I statistik er en hypotese en påstand om en populationsparameter. Typisk en påstand om

Læs mere

Stolpediagrammer for kategoriske data med -catplot-

Stolpediagrammer for kategoriske data med -catplot- Stolpediagrammer for kategoriske data med -catplot- [Revideret 4. oktober 2013] Kim Mannemar Sønderskov Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet ks@ps.au.dk Denne note gennemgår, hvordan resultaterne

Læs mere