- Panelundersøgelse, Folkeskolen, September Folkeskolen. Undersøgelse om syn på og erfaringer med inklusion 2012

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- Panelundersøgelse, Folkeskolen, September 2012. Folkeskolen. Undersøgelse om syn på og erfaringer med inklusion 2012"

Transkript

1 Folkeskolen Undersøgelse om syn på og erfaringer med inklusion 2012 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, september 2012 Scharling.dk Formål Side 1 af 118

2 Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes erfaringer med brugen af it i undervisningen samt erfaringer med og syn på inklusion. Endeligt afdækkes kort spørgsmål om klassen som enhed. Dele af spørgeskemaet er identisk med en lignende panelundersøgelse gennemført i marts Hvor der er overensstemmelse mellem spørgsmålsformuleringerne, præsenteres resultaterne fra marts 2012 til sammenligningsgrundlag. Metode Analysen baserer sig på en internetsurvey, hvor spørgeskemaet er distribueret via SurveyXact til hele Folkeskolens undersøgelsespanel. Spørgeskemaet blev distribueret elektronisk via d. 18/ og var åbent for besvarelse frem til d. 25/ For at få så mange besvarelser som muligt, er der sendt en rykkermail ud d. 22/ til alle de adresser, der i første omgang var forsøgt kontaktet, men som ikke havde gennemført en besvarelse. Besvarelserne er tastet ind online af respondenterne selv. Afslutningsvis forefindes i bilagsdelen de mere udførlige tabeller og statistiske tests samt det fulde spørgeskema (bilag 40). Databehandling Resultaterne er fremkommet ved, at samtlige besvarelser er blevet behandlet i en statistisk programpakke, hvor de er kontrolleret og renset for fejl. Spørgsmålene fremstilles for hvert spørgsmål i en figur med andelene angivet i procent i en grafisk illustration. Andele angives i hele procenter, og læseren skal derfor være opmærksom på, at disse ikke nødvendigvis summerer til 100 %, idet afrunding i nogle tilfælde fører til, at summen bliver lidt mindre eller lidt højere. I forlængelse heraf bliver samtlige spørgsmål krydstabuleret med de nævnte baggrundsvariabler og testet for sammenhæng via statistiske tests (for uddybning se nedenfor). Denne del af analysen har til formål at afklare hvilke sammenhænge, der kan påvises mellem baggrundsvariablerne og de øvrige spørgsmål. Forinden dette vil også de enkelte baggrundsfaktorer blive krydstabuleret med de øvrige baggrundsfaktorer, ligesom relevante sammenhænge mellem de enkelte spørgsmål bliver krydstabuleret og fremhævet. Signifikante sammenhænge vil løbende blive kommenteret, mens selve krydstabellerne forefindes i rapportens bilagsdel. Derfor anbefales det læseren at studere disse på egen hånd, hvis der ønskes et mere indgående indblik i variablenes specifikke sammenhæng. Krydstabeller testes for signifikans ved hjælp af den såkaldte gammakoefficient og chi-square (chi 2 ) samt Eta. Disse tests angiver sandsynligheden for, at der er en statistisk sammenhæng mellem to variable. Chi 2 bruges som backup til gamma, da denne kan fange sammenhænge, som gammakoefficienten ikke kan. Eta bruges til at teste variable på intervalniveau. Der testes med et konfidensinterval på 95 %, hvilket betyder, at signifikanssandsynligheden skal være over 95 %, for at der kan tales om signifikans (og således, at man kan tale om, at der er en sandsynlighed på over 95 % for, at der i virkeligheden er en sammenhæng mellem de to variable). Side 2 af 118

3 Disse sandsynlighedsmål præsenteres som decimaler, og da signifikanssandsynligheden måler sandsynligheden for, at der ikke er sammenhæng, er tallet 0,000 udtryk for en høj signifikans (høj sandsynlighed for sammenhæng) og tallet 0,05 udtryk for den fastsatte konfidensgrænse på 5 %. Det skal kort bemærkes, at baggrundsvariablen udtrykkende respondenternes alder i forhold til det statistiske arbejde med krystabuleringer for test af signifikante sammenhænge er blevet kategoriseret til en ordinalskaleret variabel med kategorierne: Under 30 år; år; år: år; 60 år og ældre. Denne omskalering er valgt, da det letter fortolkningsarbejdet for læseren af denne rapport. Endelig er der i forbindelse test af signifikante sammenhæng, hvor en eller flere variable er på nominalskaleret niveau (hvor Chi 2 anvendes som sammenhængsmål), anvendt et kriterium for antallet af celler i krydstabellen, som må indeholde færre end 5 observationer (respondenter). Således rapporteres udelukkende sammenhænge, hvor ikke færre end halvdelen (50 %) af cellerne indeholder færre end 5 observationer. Dermed sikres det, at læseren kun præsenteres for de sammenhænge, der statistisk må betragtes som rimelig sikre. Undersøgelsen er gennemført af Sven Scharling og Ulrich Thy Jensen. Dataindsamling Der er i alt 493 respondenter, der har besvaret alle spørgsmålene. Det svarer til en besvarelsesprocent på 45,0 %, som er beregnet på følgende måde: B. Gennemførte interview 493 C. Forsøgt kontaktet D. Antal uanvendelige 165 Svarprocent = B*100/C-D 45,0 % Svarprocenten udregnes med udgangspunkt i de personer, som er forsøgt kontaktet. Dog modregnes de, som det ikke kan lade sig gøre at få kontakt med pga. f.eks. ugyldige adresser, overfyldte indbakker el. lign. En svarprocent på 45,0 % vurderes som tilfredsstillende, ikke mindst når spørgeskemaets længde og den forholdvis korte indsamlingsperiode tages i betragtning. Side 3 af 118

4 Baggrundsspørgsmål Her følger respondenternes fordeling på en række baggrundsvariable. Baggrundsvariablene er desuden krydstabuleret med hinanden for at afdække eventuelle signifikante sammenhænge. Hvad er din stillingsbetegnelse? Figur 1. Stillingsbetegnelse 10 85, 8 6 5,3% 2,6% 1,4% 5,7% N = 493 Af de 419 (85,0 %) respondenter tilhørende gruppen lærer/overlærer angav 74 også at være speciallærer. Denne gruppe medtages på lige fod med de øvrige baggrundsvariable ved tests for statistiske sammenhænge. De spørgsmål, der forudsætter, at man underviser klasser af elever, er ikke stillet til skoleledere og studerende. Side 4 af 118

5 Er du mand eller kvinde? Figur ,8% 6 28,2% N = 493 Mand Kvinde Hvor er din bopæl? Figur , 5 3 8,7% 23,9% 13,4% 1 N = 493 Side 5 af 118

6 Hvad er din alder? Figur ,2% 3 24,7% 15,4% 16,8% 1 1,8% Yngre end 30 år år år år 60 år eller ældre N = 493 Der findes ingen signifikante sammenhænge de fem baggrundsvariable imellem. Side 6 af 118

7 del af større panelundersøgelse folkeskolen.dk januar 2013 Syn på og erfaringer med inklusion I det følgende beskrives respondenternes fordeling på en række spørgsmål vedrørende deres personlige syn på og erfaringer med inklusion. Hvert spørgsmål er blevet krydstabuleret med baggrundsvariablene for at afdække eventuelle signifikante sammenhænge. Der vil endvidere for en række af spørgsmålene præseteres en sammenligningsgrundlag i form af svarfordelingen på identiske spørgsmål fra marts Følgende spørgsmål er kun stillet de 460 respondenter (93,3%), som har angivet en af stillingsbetegnelserne lærer/overlærer; børnehavepædagog/børnehaveklasseleder eller andet. Spørgsmål 13) Er der elever med diagnoser som ADHD, Aspergers syndrom eller autisme i de normalklasser, hvor du underviser? Figur , ,5% 3 13,5% 1 Ja Nej Ved ikke N = 460 Ca. to tredjedele af de adspurgte respondenter (63,0 %) har elever, der er diagnosticeret med ADHD, Aspergers syndrom eller autimsme i deres normalklasser. Det tilsvarende tal for undersøgelsen i marts var 68,2 % (se figur 13A). Der findes en signifikant sammenhæng mellem antallet af respondenter med elever med diagnoser i klassen og baggrundsvariablen speciallærer (bilag 17). Således angiver en større del af de lærere, der ikke er speciallærere, at de har elever med diagnoser i klassen. Sammenhængen ser overvejende ud til at være et resultat af, at en ganske stor andel af speciallærerne svarer ved ikke (32,4 %). Årsagen er spørgsmålsformuleringen i de normalklasser, som speciallærerne ofte ikke har. Side 18 af 118

8 del af større panelundersøgelse folkeskolen.dk januar 2013 Figur 13A. Svarfordeling fra marts 2012 undersøgelse 68,2% ,6% 3 7,3% 1 Ja Nej Ved ikke Marts 2012: N = 468 Hvis du har kommentarer hertil, er du velkommen til at skrive dem her: Du må meget gerne efter din kommentar tilføje dit tlf.nr., så redaktionen får mulighed for at kontakte dig for en uddybning Samtlige kommentarer angivet af respondenterne findes i bilag 18 på siderne Enkelte af kommentarerne skal her refereres: - Elever med diagnoser er i alle klasser nu om dage. Det hedder inklusion. Man kunne også kalde det besparelse. Hvis vi på vores skole synes, at elever med særlige behov skal have et andet undervisningstilbud, koster det skolen kr pr. elev. - Mange skal ikke forvente, at læringsniveauet skal kunne bevares i normalklaserne med de mange forskellige diagnoser som findes i normalklassen. I en almindelig klasse kan der være 3-5 elever med diagnoser,samt de øvrige ikke læringsparate. Der er kommuner som virkelig burde ses efter i sømmene om de lever op til lovgivningen. - Mange skal ikke forvente, at læringsniveauet skal kunne bevares i normalklaserne med de mange forskellige diagnoser som findes i normalklassen. I en almindelig klasse kan der være 3-5 elever med diagnoser,samt de øvrige ikke læringsparate. Der er kommuner som virkelig burde ses efter i sømmene om de lever op til lovgivningen. - Jeg har en meget kritisk holdning til især ADHD-diagnostiseringen og behandlingen heraf [Ritalin]. Mig bekendt er der aldrig ført videnskabelig bevis for "sygdommen" - men amfetaminen virker, også på de fleste andre. Jeg ser en opdragelsesmæssig og ubevidsthedshandling [fra samfund og forældre] som skaber problemerne. Og det er helt hen i vejret at bekæmpe problemet kemisk. Jeg synes, jeg bruger meget tid på børn med diverse diagnoser, og så bliver den store midterflok syltet på den bekostning. Side 19 af 118

9 - Følgende spørgsmål er kun stillet de 290 respondenter (63,), som i spørgsmål 13 angav, at de har elever diagnosticeret med ADHD, Aspergers syndrom eller autisme i deres normalklasser. Spørgsmål 14) Har du fået flere eller færre elever med diagnoser som ADHD, Aspergers syndrom eller autisme i de normalklasser, hvor du underviser, i de seneste fem år? Figur ,3% ,6% 14,8% 1 1, 4,8% 2,4% Mange flere Lidt flere Samme antal Lidt færre Ved ikke Kan ikke besvare, da jeg ikke har været lærer i fem år N = 290 Ligesom ved undersøgelsen fra marts 2012 (se figur 14A) er den klart dominerende svarkategori lidt flere (her 59,3 % mod 45,3 % i marts 2012). Der findes ingen signifikante sammenhænge med baggrundsvariablene. Side 20 af 118

10 del af større panelundersøgelse folkeskolen.dk januar 2013 Figur 14A. Svarfordeling fra marts 2012 undersøgelse 45,3% 5 45% 35% 3 25% 15% 1 5% 27,6% 12,4% 8,5% 1,7% Mange flere Lidt flere Samme antal Lidt færre 4,5% 0, Langt færre Ved ikke Kan ikke besvare, da jeg ikke har været lærer i fem år Marts 2012: N = 468 Hvis du har kommentarer hertil, er du velkommen til at skrive dem her. Og tilføj gerne dit tlf.nr. Samtlige kommentarer angivet af respondenterne findes i bilag 19 på side 70. Enkelte kommentarer gengives her: Alene det faktum at klassekvotienten er forhøjet med mere end 5 giver flere diagnosebørn. Og det kræver også meget kvantitativ normalitet for at få inklusion en til at fungere- men det har masive omkostninger. Det er problematisk skaber en flugt på sigt til privatskoler. Men det er vel også det tilsigtedeså kan kommunerne spare tilskuds penge. Der er flere da man nok ikke har haft fokus på,diagnoser før i tiden. Side 21 af 118

11 Følgende spørgsmål er kun stillet de 460 respondenter (93,3%), som har angivet en af stillingsbetegnelserne lærer/overlærer; børnehavepædagog/børnehaveklasseleder eller andet. Spørgsmål 15) Føler du dig uddannelsesmæssigt rustet til at undervise/håndtere børn med diagnoser som ADHD, Aspergers syndrom eller autisme? Figur ,5% ,3% 10,2% 1 Ja Nej Ved ikke N = 460 Mindre end en fjerdedel (23,3%) af de svarpersoner, som har diagnosticerede elever i deres normalklasser, føler sig uddannelsesmæssigt rustet til at undervise/håndtere børn med diagnoser som ADHD, Aspergers syndrom eller autisme. Omvendt svarer mere end 2/3 (66,5%), at de ikke føler sig uddannelsesmæssigt rustet til opgaven. Svarfordelingen er nærmest identisk til svarfordelingen fra marts 2012 (se figur 15A). Der findes en meget stærk positiv signifikant sammenhæng mellem spørgsmålet, om respondenten føler sig uddannelsesmæssigt rustet til at undervise/håndtere børn med diagnoser, og spørgsmålet om responenten er speciallærer (bilag 20). 60,6 % af speciallærerne svarer, at de føler sig rustet mod blot 15,5 % af de respondenter, som er lærere/overlærere, men ikke speciallærere. Side 22 af 118

12 Figur 15A. Svarfordeling fra marts 2012 undersøgelse 7 67,7% ,1% 1 8,2% Ja Nej Ved ikke Marts 2012: N = 319 Hvis du har kommentarer hertil, er du velkommen til at skrive dem her. Du må meget gerne efter din kommentar tilføje dit tlf.nr., så redaktionen får mulighed for at kontakte dig for en uddybning. Samtlige kommentarer angivet af respondenterne findes i bilag 21 på siderne Det er gennemgående, at man efterlyser mere efteruddannelse på feltet, dels generelt og dels indenfor enkelte af bogstaverne. Her gengives enkelte af kommentarerne: Egentligt burde der være et både og! Jeg har som oftest fået den viden jeg har haft brug for via psykiatrisk hospitals foldere, samtaler med sygeplejersker og fra litteratur og "kloge kolleger". Føler mig rustet til at undervise børn med diagnoser MEN ikke SAMTIDIG med at jeg skal undervise en normalklasse. Både ja og nej. ADHD ja, aspergers tildels, autisme nej. Indtil nu er det gået meget godt med at undervise klasser med elever med diagnoser, men jeg ved også at det er ret individuelt for hvordan de enkelte børn reagerer. Vi arbejder på min arbejdsplads i LP grupper, ( læringsrum og pædagogisk analyse) hvor vi drøfter de udfordringer vi har, vi ser på relationer, og på os selv som fagpersoner, hvor vi i samarbejde hjælper hinanden med tiltag i klasserne. Yderligere kan vi få vejledning af kommunens psykologer på konferencer en gang om måneden. Normal folkeskolen er blevet en specialskole med nogle normale børn inkluderet. Lærerne er ikke uddannede speciallærere og får ikke som på specialskoler supervision for at klare udervisningen af disse børn og håndtere deres adfærd. Men der er grænser for hvor mange man kan håndtere i en enkelt klasse, da det oftes ikke er samme bogstavs kombination de har :-) Noget er godt for en, men skidt for en anden. Det er for simpelt et spørgsmål! Hvornår er man rustet til noget? jeg arbejder med børnfællesskaber uanset om bør har asberger, deres forældre lige er blevet skilt, eller de bare er en "sær Side 23 af 118

13 snegl". Jeg kan altid blive bedre- til alting! og nej jeg ved da ikke nok- men det er ikke nok til at det ikke kan lades sig gøre! Side 24 af 118

14 Følgende spørgsmål er kun stillet de 460 respondenter (93,3%), som har angivet en af stillingsbetegnelserne lærer/overlærer; børnehavepædagog/børnehaveklasseleder eller andet. Spørgsmål 16) Har du elever inkluderet i din klasse, som tidligere ville være i et tilbud uden for klassen? Figur ,9% 5 32,6% 3 16,5% 1 Ja Nej Ved ikke N = 460 Halvdelen (50,9 %) af repondenterne angiver, at de nu har elever i deres klasser, som tidligere ville være i et tilbud uden for klassen. Dette tal var 57,1 % i undersøgelsen fra marts 2012 (se figur 16A). Der findes signifikante sammenhænge mellem spørgsmål 16 og baggrundsvariablene stilling (bilag 22) og køn (bilag 23). For stilling gælder det, at lærere/overlærere i signifikant større omfang end de øvrige respondenter angiver at have elever inkluderet, som tidligere ville være i et tilbud uden for klassen. For køn findes en negative sammenhæng, idet signifikant flere kvinder end mænd angiver at have elever inkluderet, som tidligere ville være i et tilbud uden for klassen. Side 25 af 118

15 Figur 16A. Svarfordeling fra marts 2012 undersøgelse 6 57,1% 5 31,8% 3 11,1% 1 Ja Nej Ved ikke Marts 2012: N = 468 Hvis du har kommentarer hertil, er du velkommen til at skrive dem her. Og tilføj gerne dit tlf.nr. Samtlige kommentarer angivet af respondenterne findes i bilag 24 på siderne Det fremgår, at inklusion er en særdeles vanskelig opgave for lærerne i normalklasserne, her et par udpluk: Jeg har en elev, der ikke taler til voksne (elektiv mutisme). Hun skal bare sidde og være til stede - på 5.klassetrin. Det er ikke et kvalitativt tilbud til hende! Men de er på vej. Vi kommer nok til at mærke det mere næste skoleår. jeg har en hørehæmmet pige, der er født meget for tidligt og døv på begge ører. Det sværeste for mig er at jeg i dag har elever siddende der er rigtig dårligt begavede - de oplever bare så mange nederlag - det skær mig i hjertet Side 26 af 118

16 del af større panelundersøgelse folkeskolen.dk januar 2013 Følgende spørgsmål er kun stillet de 290 respondenter (63,), som i spørgsmål 13 angav, at de har elever diagnosticeret med ADHD, Aspergers syndrom eller autisme i deres normalklasser. Spørgsmål 17) Er den støtte, du får til elever med diagnoser i din(e) klasse(r) mere eller mindre, end du fik for fem år siden til samme type elever? Figur ,7% 3 24,8% 21,4% 10,3% 7,9% 1 4,5% 0,3% Meget mere støtte Lidt mere støtte Samme støtte Lidt mindre Meget mindre støtte støtte Ved ikke Kan ikke besvare, da jeg ikke har været lærer i fem år N = 290 Mere end halvdelen (52,1 %) af respondenter angiver, at de enten får lidt mindre eller meget mindre støtte til elever med diagnoser, end de fik for fem år siden. Blot 8,2 % svarer, at de får meget mere eller lidt mere støtte. Der findes ingen signifikante sammenhænge med baggrundsvariablene. Hvis du har kommentarer hertil, er du velkommen til at skrive dem her. Og tilføj gerne dit tlf.nr. Kommentarerne angivet af respondenterne findes i bilag 25 på side Der er en gennemgående kritisk holdning til omfanget af støtten. Side 27 af 118

17 Følgende spørgsmål er kun stillet de 290 respondenter (63,), som i spørgsmål 13 angav, at de har elever diagnosticeret med ADHD, Aspergers syndrom eller autisme i deres normalklasser. Spørgsmål 18) Er du blevet tilbudt en eller anden form for efteruddannelse i forbindelse med inklusionen? Figur ,7% Ja 30,3% Nej N = 290 Knap 7 ud af 10 (69,7 %) angiver, at de ikke er blevet tilbudt en eller anden form for efteruddannelse i forbindelse med inklusionen. Der findes ingen signifikante sammenhænge med baggrundsvariablene. Side 28 af 118

18 Følgende spørgsmål er kun stillet de 88 respondenter (30,3%), som i spørgsmål 18 angav, at de blev tilbudt en eller anden form for efteruddannelse i forbindelse med inklusionen. Spørgsmål 19) Hvilken form for efteruddannelse har du fået tilbudt i forbindelse med inklusionen? Figur 19. Et fælles kursus for hele skolen 9,7% (48) Et længere kursus (mere end en dags varighed) 6,5% (32) Temadag (for hele skolen) 5,7% (28) Et kort kursus (under en dags varighed) 4,7% (23) Coaching/supervision fra konsulent 3,4% (17) Informationsmateriale (f.eks. en folder eller lignende) Andet 3,2% (16) 1, (5) 5% 1 15% 25% 3 35% Antal afgivne svar = 169. N=88 Respondenterne har haft mulighed for at afgive mere end ét svar ved dette spørgsmål. Det fremgår af svarfordelingen, at et fælles kursus for hele skolen er den form for efteruddannelse, som respondenterne oftest har modtaget tilbud om i forbindelse med inklusionen (9,7 %). Der findes en signifikant sammenhæng med bopæl (bilag 26), idet respodenter fra Sjælland og øerne øst for Storebælt og fra København/Frederiksberg signifikant oftere angiver udsagnet et fælles kursus for hele skolen. Besvarelser tilknyttet kategorien andet findes i bilag 27. Side 29 af 118

19 del af større panelundersøgelse folkeskolen.dk januar 2013 Hvis du har kommentarer til efteruddannelsestilbud i forbindelse med inklusionen, er du velkommen til at skrive dem her. Og tilføj gerne dit tlf.nr. Samtlige kommentarer angivet af respondenterne findes i bilag 28 på side 85. Det nævnes bl.a., at nogle af de tilbudte kurser var skuffende: Det er min erfaring at god supervision i klassen er det mest effektive. Jeg har fået supervision/støtte over et forløb af en udadgående funktion fra en specialskole, og det var guld værd. Hele skolen er sendt på 4.5 dages kursus i inklusion - vi har været opdelt i indskoling, mellemtrin, udskoling og specialklasser - det dog MEGET forskellige oplevelser vi har haft at vores respektive undervisere og deres kompetencer - som om skolensledelse ikke helt har været klar over hvad de købte og som om at UCSJ ikke helt har kunne løfte opgaven med kompetente undervisere til alle hold. (Kommunenes 3 skoler har afhold "samme" kursus - samtidig). Ganske elendigt kedeligt inklusionskursus for alle ansatte i kommunen. Jeg kan ikke sige, hvad jeg har fået ud af det. Men det har været rigtig dyrt. Følgende spørgsmål er kun stillet de 460 respondenter (93,3%), som har angivet en af stillingsbetegnelserne lærer/overlærer; børnehavepædagog/børnehaveklasseleder eller andet. Spørgsmål 20) Er der på din skole sat initiativer i værk for at støtte inklusionsprocessen? Figur ,8% ,2% Ja Nej N = 460 Side 30 af 118

20 7 ud af 10 (70,8 %) respondenter svarer, at der er sat initiativer i værk for at støtte inklusionsprocessen på deres skole. Der findes ingen signifikante sammenhænge med baggrundsvariablene. Side 31 af 118

21 Følgende spørgsmål er kun stillet de 325 respondenter (70,8%), som i spørgsmål 20 angav, at der er sat initiativer i værk for at støtte inklusionsprocessen på deres skole. Spørgsmål 21) Hvilken initiativer er der sat i værk på din skole for at støtte inklusionsprocessen? Figur 21. Kursus (kortere eller længere) Temadag Støttelærer til inkluderede elever Resursecenter for inklusion Tilbud om coaching/supervision Informationsmateriale Inklusionspædagog Tolærerordning Specialpædagogisk vejleder Ændring i teamstrukturen Ændring i klassestrukturen Andet 29, (143) 25,2% (124) 23,7% (117) 19,5% (96) 19,3% (95) 13,4% (66) 11, (54) 9,5% (47) 8,1% (40) 5,1% (25) 4,7% (23) 6,9% (34) 5% 1 15% 25% 3 35% Antal afgvine svar = 864. N =325 Respondenterne har haft mulighed for at afgive mere end ét svar ved dette spørgsmål. Svarfordelingen for spørgsmål 21 viser, at de hyppigste initiativer til at støtte inklusionsprocessen er: Kursus (29,0 %), temadag (25,2 %) og støttelærer til inkluderende elever (23,7 %). Der findes i alt fem signifikante sammenhænge mellem de forskellige udsagn i spørgsmål 21 og baggrundsvariablene. For udsagnet støttelærer til inkluderende elever findes en signifikant sammenhæng med stilling (bilag 29). Lærere/overlærere angiver således dette udsagn signifikant oftere end de øvrige respondenter. For udsagnet resursecenter for inklusion findes en sammenhæng med køn (bilag 30), idet kvindelige respondenter har angivet svaret signifikant oftere end de mandlige. Side 32 af 118

22 For udsagnet inklusionspædagog findes signifikante sammenhænge med køn (bilag 31) og bopæl (bilag 32). Udsagnet angives således oftest af kvinder og respondenter fra København/Frederiksberg. Endelig findes en negativ sammenhæng mellem udsagnet tolærerordning og alder (bilag 33), idet yngre respondenter angiver udsagnet i signifikant større omfang end ældre respondenter. Besvarelser tilknyttet kategorien andet findes i bilag 34. Spørgsmål 22) Hvis du har kommentarer til problemstillingen om initiativer på din skole i forbindelse med inklusionen, er du velkommen til at skrive dem her. Og tilføj gerne dit tlf. nr. Samtlige kommentarer angivet af respondenterne findes i bilag 35 på siderne Det fremgår bl.a., at inklusionen kan betyde, at der bliver mindre tid og opmærksomhed på de svage elever, idet diagnosebørnene suger lærerens tid. Som i flere af kommentarerne hidtil nævnes den opfattelse, at der er et element af besparelse inkluderet i inklusionen. Følgende spørgsmål er kun stillet de 26 respondenter (5,2%), som identificerer sig skoleledere. Spørgsmål 23) Når skolen skal tage imod en elev med særlige behov fra en specialklasse, får skolen så ekstra penge til eleven? Figur ,9% Ja 23,1% Nej Side 33 af 118

23 N = 26 Der findes ingen signifikante sammenhænge med baggrundsvariablene. Følgende spørgsmål er kun stillet de 26 respondenter (5,2%), som identificerer sig skoleledere. Spørgsmål 24) Har du mulighed for at tildele den samme mængde støtte til elever med særlige behov i dag, som du havde før reformen? Figur ,8% 34,6% 3 23,1% 11,5% 1 Skolen har i dag mulighed for at tildele mere støtte til elever med særlige behov, end skolen havde før reformen Skolen har i dag samme mulighed for at tildele støtte til elever med særlige behov, som skolen havde før reformen Skolen har i dag mindre mulighed for at tildele støtte til elever med særlige behov, end skolen havde før reformen Ved ikke N = 26 Der findes ingen signifikante sammenhænge med baggrundsvariablene. Hvis du har kommentarer til økonomien for skolen i forbindelse med inklusionen, er du velkommen til at skrive dem her. Samtlige kommentarer angivet af respondenterne findes i bilag 36 på side 97. Side 34 af 118

24 Bilag 17 Er du specialklasselærer? Ja Nej Crosstab Spørgsmål 13) Er der elever med diagnoser som ADHD, Aspergers syndrom eller autisme i de normalklasser, hvor du underviser? Ja Nej Ved ikke Count % within Er du specialklasselærer? 59,2% 8,5% 32,4% 100, Count % within Er du specialklasselærer? 66,1% 27, 6,9% 100, Count % within Er du specialklasselærer? 64,9% 23,9% 11,2% 100, Symmetric Measures Value Asymp. Std. Approx. T b Approx. Sig. Error a Ordinal by Ordinal Gamma -,268,117-2,023,043 N of Valid Cases 419 a. Not assuming the null hypothesis. b. Using the asymptotic standard error assuming the null hypothesis. Nominal by Interval Directional Measures Value Er du specialklasselærer?,321 Eta,177 Side 68 af 118

25 Bilag 22 Hvad er din stilling? Lærer/Overlærer Børnehaveklasseleder/- Børnehavepædagog Andet Crosstab Spørgsmål 16) Har du elever inkluderet i din klasse, som tidligere ville være i et tilbud uden for klassen? Ja Nej Ved ikke Count % within Hvad er din stilling? 52, 33,2% 14,8% 100, Count % within Hvad er din stilling? 46,2% 46,2% 7,7% 100, Count % within Hvad 35,7% 17,9% 46,4% 100, er din stilling? Count % within Hvad er din stilling? 50,9% 32,6% 16,5% 100, Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2- sided) Pearson Chi-Square 20,599 a 4,000 Likelihood Ratio 16,173 4,003 Linear-by-Linear Association 10,221 1,001 N of Valid Cases 460 a. 3 cells (33,3%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 2,15. Side 78 af 118

26 Bilag 23 Hvad er dit køn? Mand Kvinde Crosstab Spørgsmål 16) Har du elever inkluderet i din klasse, som tidligere ville være i et tilbud uden for klassen? Ja Nej Ved ikke Count % within Hvad er dit køn? 45,2% 30,6% 24,2% 100, Count % within Hvad er 53, 33,3% 13,7% 100, dit køn? Count % within Hvad er dit køn? 50,9% 32,6% 16,5% 100, Symmetric Measures Value Asymp. Std. Approx. T b Approx. Sig. Error a Ordinal by Ordinal Gamma -,187,088-2,042,041 N of Valid Cases 460 a. Not assuming the null hypothesis. b. Using the asymptotic standard error assuming the null hypothesis. Nominal by Interval Directional Measures Eta Hvad er dit køn? Dependent Spørgsmål 16) Har du elever inkluderet i din klasse, som tidligere ville være i et tilbud uden for klassen? Dependent Value,126,109 Side 79 af 118

27 Bilag 26 Hvor bor du? Jylland Fyn og øerne vest for Storebælt Sjælland og øerne øst for Storebælt København/- Frederiksberg Crosstab Spørgsmål 19) Hvilken form for efteruddannelse har du fået tilbudt i forbindelse med inklusionen? (Du må godt sætte mere end eet kryds) - Et fælles kursus for hele skolen Ikke valgt Valgt Count % within Hvor bor du? 92,1% 7,9% 100, Count % within Hvor bor du? 95,3% 4,7% 100, Count % within Hvor bor du? 89,8% 10,2% 100, Count % within Hvor 80,3% 19,7% 100, bor du? Count % within Hvor bor du? 90,3% 9,7% 100, Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2- sided) Pearson Chi-Square 9,768 a 3,021 Likelihood Ratio 8,580 3,035 Linear-by-Linear Association 6,040 1,014 N of Valid Cases 493 a. 1 cells (12,5%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 4,19. Side 84 af 118

28 Bilag 27 Spørgsmål 19) Hvilken form for efteruddannelse har du fået tilbudt i forbindelse med inklusionen? (Du må godt sætte mere end eet kryds) - Andet. Noter venligst: inklusions vejledning Master LP-Modellen vi tilbydes Lp model og ressoursecenter. et modul i social inklusion (diplom) ICDP- vejlederuddannelsen, Inklusions vejleder (tre pd-moduler i social inklusion, det inkluderende læringsmiljø og et vejleder modul) undrevisnig for hele skolevæsenet Side 85 af 118

29 Bilag 29 Hvad er din stilling? Skoleleder Lærer/Overlærer Børnehaveklasseleder/- Børnehavepædagog Studerende Andet Crosstab Spørgsmål 21) Hvilke initiativer er der sat i værk på din skole for at støtte inklusionsprocessen? (Du må godt sætte mere end eet kryds) - Støttelærer til inkluderede elever Ikke valgt Valgt Count % 100, 0, 100, Count % 73,3% 26,7% 100, Count % 84,6% 15,4% 100, Count % 100, 0, 100, Count % 89,3% 10,7% 100, Count % 76,3% 23,7% 100, Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2- sided) Pearson Chi-Square 15,471 a 4,004 Likelihood Ratio 23,564 4,000 Linear-by-Linear Association 1,524 1,217 N of Valid Cases 493 a. 2 cells (20,) have expected count less than 5. The minimum expected count is 1,66. Side 87 af 118

30 Bilag 30 Hvad er dit køn? Mand Kvinde Crosstab Spørgsmål 21) Hvilke initiativer er der sat i værk på din skole for at støtte inklusionsprocessen? (Du må godt sætte mere end eet kryds) - Resursecenter for inklusion Ikke valgt Valgt Count % within Hvad er dit køn? 89,9% 10,1% 100, Count % within Hvad er dit køn? 76,8% 23,2% 100, Count % within Hvad er dit køn? 80,5% 19,5% 100, Symmetric Measures Value Asymp. Std. Approx. T b Approx. Sig. Error a Ordinal by Ordinal Gamma,458,122 3,800,000 N of Valid Cases 493 a. Not assuming the null hypothesis. b. Using the asymptotic standard error assuming the null hypothesis. Nominal by Interval Directional Measures Eta Hvad er dit køn? Dependent Value,149,149 Side 88 af 118

31 Bilag 31 Hvad er dit køn? Mand Kvinde Crosstab Spørgsmål 21) Hvilke initiativer er der sat i værk på din skole for at støtte inklusionsprocessen? (Du må godt sætte mere end eet kryds) - Inklusionspædagog Ikke valgt Valgt Count % within Hvad er dit køn? 96,4% 3,6% 100, Count % within Hvad er dit køn? 86,2% 13,8% 100, Count % within Hvad er dit køn? 89, 11, 100, Symmetric Measures Value Asymp. Std. Approx. T b Approx. Sig. Error a Ordinal by Ordinal Gamma,623,147 4,160,000 N of Valid Cases 493 a. Not assuming the null hypothesis. b. Using the asymptotic standard error assuming the null hypothesis. Nominal by Interval Directional Measures Eta Hvad er dit køn? Dependent Value,148,148 Side 89 af 118

32 Bilag 32 Hvor bor du? Jylland Fyn og øerne vest for Storebælt Sjælland og øerne øst for Storebælt København/- Frederiksberg Crosstab Spørgsmål 21) Hvilke initiativer er der sat i værk på din skole for at støtte inklusionsprocessen? (Du må godt sætte mere end eet kryds) - Inklusionspædagog Ikke valgt Valgt Count % 92,5% 7,5% 100, Count % 90,7% 9,3% 100, Count % 86,4% 13,6% 100, Count % 78,8% 21,2% 100, Count % 89, 11, 100, Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2- sided) Pearson Chi-Square 11,280 a 3,010 Likelihood Ratio 10,243 3,017 Linear-by-Linear Association 10,480 1,001 N of Valid Cases 493 a. 1 cells (12,5%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 4,71. Side 90 af 118

33 Bilag 33 Ordinalskaleret aldersvariabel Yngre end 30 år år år år 60 år eller ældre Crosstab Spørgsmål 21) Hvilke initiativer er der sat i værk på din skole for at støtte inklusionsprocessen? (Du må godt sætte mere end eet kryds) - Tolærerordning Ikke valgt Valgt Count % 66,7% 33,3% 100, Count % 85,5% 14,5% 100, Count % 88,5% 11,5% 100, Count % 93,1% 6,9% 100, Count % 94, 6, 100, Count % 90,5% 9,5% 100, Symmetric Measures Value Asymp. Std. Approx. T b Approx. Sig. Error a Ordinal by Ordinal Gamma -,311,110-2,583,010 N of Valid Cases 493 a. Not assuming the null hypothesis. b. Using the asymptotic standard error assuming the null hypothesis. Side 91 af 118

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, september 2014

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, september 2014 Svar på spørgsmål om understøttende undervisning og bevægelse, der indgik i Scharling-undersøgelse i Folkeskolens lærerpanel september 2014 Spm. 1: Har du fået mere bevægelse ind i din undervisning i fagene,

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, september 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på og forventninger til ledelse

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, september 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på og forventninger til ledelse FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på og forventninger til ledelse i folkeskolen efter de nye arbejdstidsregler/lovindgrebet 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, september

Læs mere

Panelundersøgelse, marts 2012. Folkeskolen. Undersøgelse. om syn på og erfaringer med inklusion

Panelundersøgelse, marts 2012. Folkeskolen. Undersøgelse. om syn på og erfaringer med inklusion Folkeskolen Undersøgelse om syn på og erfaringer med inklusion 2012 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, marts 2012 Scharling.dk Side 1 af 33 Formål Denne rapport har til hensigt

Læs mere

Selvstændige udenfor overenskomst

Selvstændige udenfor overenskomst Selvstændige udenfor overenskomst Udarbejdet af Scharling Research For Danske Fysioterapeuter, Maj 200 scharling.dk 1 1. Metode Der er indkommet 32 besvarelser i alt. Databehandlingen og afrapporteringen

Læs mere

Folkeskolen. Undersøgelse af fagbladet Folkeskolen. Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, maj Scharling.

Folkeskolen. Undersøgelse af fagbladet Folkeskolen. Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, maj Scharling. Folkeskolen Undersøgelse af fagbladet Folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, maj 2011 Scharling.dk Side 1 af 107 Formål Denne rapport har til hensigt at afdække

Læs mere

- Hygiejeundersøgelse for Danske Fysioterapeuter 2005 -

- Hygiejeundersøgelse for Danske Fysioterapeuter 2005 - 1. Metode Undersøgelsen bygger på 161 spørgeskemaer besvaret via e-mail af medlemmer af Danske Fysioterapeuter. Resultaterne er fremkommet ved, at samtlige spørgeskemaer er indtastet i en statistisk programpakke

Læs mere

- El & Energi. Læserundersøgelse maj/juni El og Energi Læserundersøgelse Udarbejdet af Scharling Research for El og Energi, maj-juni 2006

- El & Energi. Læserundersøgelse maj/juni El og Energi Læserundersøgelse Udarbejdet af Scharling Research for El og Energi, maj-juni 2006 El og Energi Læserundersøgelse 200 Udarbejdet af Scharling Research for El og Energi, maj-juni 200 scharling.dk 1 1. Metode Resultaterne er fremkommet ved, at samtlige besvarelser er blevet behandlet i

Læs mere

Fagbladet Folkeskolen

Fagbladet Folkeskolen Februar 2015 Fagbladet Folkeskolen Folkeskolereform og lov 409 Et år efter April 2015 For fagbladet Folkeskolen INDHOLDSFORTEGNELSE Formål... 8 Metode... 8 Databehandling... 8 Dataindsamling... 9 Baggrundsspørgsmål...

Læs mere

- Advokaten nov./dec Læseranalyse af Advokaten 2006

- Advokaten nov./dec Læseranalyse af Advokaten 2006 Læseranalyse af Advokaten 2006 Udarbejdet af Scharling Research for Advokatsamfundet, december 2006 1 scharling.dk 1. Metode Ud fra et tilfældigt udtræk fra advokatsamfundets medlemsregister er der blevet

Læs mere

Kausalitet. Introduktion til samfundsvidenskabelig metode. Samfundsvidenskabelig metode. Hvad er metode? Hvad er kausalitet.

Kausalitet. Introduktion til samfundsvidenskabelig metode. Samfundsvidenskabelig metode. Hvad er metode? Hvad er kausalitet. Introduktion til samfundsvidenskabelig metode Samfundsvidenskabelig metode IT-Universitetet September 2007 Mikkel Leihardt Hvad er metode? Metode er regler og retningslinjer for, hvordan vi undersøger

Læs mere

Ansatte i praksissektoren

Ansatte i praksissektoren Ansatte i praksissektoren Udarbejdet af Scharling Research For Danske Fysioterapeuter, Maj 2006 scharling.dk 1 1. Metode Der er indkommet besvarelser i alt. Databehandlingen og afrapporteringen er foretaget

Læs mere

Læreroplevelser af elever og deres forældre

Læreroplevelser af elever og deres forældre Fagbladet Folkeskolen og Ugebrevet A4 s undersøgelse oktober 2006 Læreroplevelser af elever og deres forældre Udarbejdet af Scharling Research for bladet fagbladet Folkeskolen og Ugebrevet A4 oktober 2006

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Personalegoder i folkeskolen

Personalegoder i folkeskolen Personalegoder i folkeskolen Rapport 2007 Udarbejdet af Scharling Research for Folkeskolens redaktion/månedsmagasinet Undervisere juni-juli 2007 Scharling.dk Side 1 af 107 Formål Månedsmagasinet Undervisere

Læs mere

Læserundersøgelse, Folkeskolen, november Folkeskolen. Læserundersøgelse af fagbladet Folkeskolen 2014

Læserundersøgelse, Folkeskolen, november Folkeskolen. Læserundersøgelse af fagbladet Folkeskolen 2014 Folkeskolen Læserundersøgelse af fagbladet Folkeskolen 2014 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2014 Scharling.dk Indholdsfortegnelse FORMÅL... 3 METODE... 3 DATABEHANDLING...

Læs mere

Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning

Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning ANALYSENOTAT 30. april 2014 Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning Danmarks Lærerforening har i april gennemført en undersøgelse, der skulle afdække

Læs mere

- Elever med diagnoser, panelrapport, juni 2010. Undervisere. Undervisning af elever med diagnoser

- Elever med diagnoser, panelrapport, juni 2010. Undervisere. Undervisning af elever med diagnoser Undervisere Undervisning af elever med diagnoser 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Undervisere, Juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 41 Formål Denne analyse udarbejdes for bladet Undervisere for at

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, september 2014 FOLKESKOLEN. Undersøgelse af folkeskolereformens virkninger på lærernes arbejdsliv

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, september 2014 FOLKESKOLEN. Undersøgelse af folkeskolereformens virkninger på lærernes arbejdsliv FOLKESKOLEN Undersøgelse af folkeskolereformens virkninger på lærernes arbejdsliv 2014 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, september 2014 Scharling.dk Side 1 af 137 Formål

Læs mere

Forældresamarbejde med to-sprogede 2008

Forældresamarbejde med to-sprogede 2008 Forældresamarbejde med to-sprogede 2008 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen December 2008 Scharling.dk 1 1. Metode...3 2. Baggrundsvariable...5 3. Problemer med forældresamarbejdet...9

Læs mere

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat. AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet

Læs mere

Medlemsundersøgelse om specialundervisning, inklusion og fællesskab i den Københavnske folkeskole.

Medlemsundersøgelse om specialundervisning, inklusion og fællesskab i den Københavnske folkeskole. Medlemsundersøgelse om specialundervisning, inklusion og fællesskab i den Københavnske folkeskole. Resultater 1. Underviser du i folkeskolens normalklasser? Ja 1.038 93,2% Nej 76 6,8% I alt 1.115 100,0%

Læs mere

Program dag 2 (11. april 2011)

Program dag 2 (11. april 2011) Program dag 2 (11. april 2011) Dag 2: 1) Hvordan kan man bearbejde data; 2) Undersøgelse af datamaterialet; 3) Forskellige typer statistik; 4) Indledende dataundersøgelser; 5) Hvad kan man sige om sammenhænge;

Læs mere

Chi-i-anden Test. Repetition Goodness of Fit Uafhængighed i Kontingenstabeller

Chi-i-anden Test. Repetition Goodness of Fit Uafhængighed i Kontingenstabeller Chi-i-anden Test Repetition Goodness of Fit Uafhængighed i Kontingenstabeller Chi-i-anden Test Chi-i-anden test omhandler data, der har form af antal eller frekvenser. Antag, at n observationer kan inddeles

Læs mere

Der findes to signifikante sammenhænge mellem spørgsmålet og baggrundsvariablene stilling (bilag 27) og køn (bilag 28).

Der findes to signifikante sammenhænge mellem spørgsmålet og baggrundsvariablene stilling (bilag 27) og køn (bilag 28). Litteraturkanonen I det følgende beskrives respondenternes fordeling på en række spørgsmål vedrørende deres personlige erfaringer med samt holdninger til den danske litteraturkanon. Hvert spørgsmål er

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning

Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning 2009 Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Evaluering af VEU-centre. Tabelrapport

Evaluering af VEU-centre. Tabelrapport Evaluering af VEU-centre Tabelrapport 1 Dette bilag til EVA s evaluering af VEU-centrene tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt konsulenter og vejledere, der rådgiver virksomheder og kortuddannede

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

Statistikøvelse Kandidatstudiet i Folkesundhedsvidenskab 28. September 2004

Statistikøvelse Kandidatstudiet i Folkesundhedsvidenskab 28. September 2004 Statistikøvelse Kandidatstudiet i Folkesundhedsvidenskab 28. September 2004 Formål med Øvelsen: Formålet med øvelsen er at analysere om risikoen for død er forbundet med to forskellige vacciner BCG (mod

Læs mere

Overlevelse efter AMI. Hvilken betydning har følgende faktorer for risikoen for ikke at overleve: Køn og alder betragtes som confoundere.

Overlevelse efter AMI. Hvilken betydning har følgende faktorer for risikoen for ikke at overleve: Køn og alder betragtes som confoundere. Overlevelse efter AMI Hvilken betydning har følgende faktorer for risikoen for ikke at overleve: Diabetes VF (Venticular fibrillation) WMI (Wall motion index) CHF (Cardiac Heart Failure) Køn og alder betragtes

Læs mere

- Ledige fysioterapeuter 2004 - Kvantitativ undersøgelse blandt ledige medlemmer af Danske Fysioterapeuter

- Ledige fysioterapeuter 2004 - Kvantitativ undersøgelse blandt ledige medlemmer af Danske Fysioterapeuter Kvantitativ undersøgelse blandt ledige medlemmer af Danske Fysioterapeuter Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter, November 2004 1 1. Hovedresultater Opfattelse af DF s tilbud til

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 Svarprocent: 45% PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

Mantel-Haenszel analyser. Stratificerede epidemiologiske analyser

Mantel-Haenszel analyser. Stratificerede epidemiologiske analyser Mantel-Haensel analyser Stratificerede epidemiologiske analyser 1 Den epidemiologiske synsvinkel: 1) Oftest asymmetriske (kausale) sammenhænge (Eksposition Sygdom/død) 2) Risikoen vurderes bedst ved hjælp

Læs mere

Regeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion

Regeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion Regeringen og kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion Regeringen og har i Aftalen om kommunernes økonomi for 2013 aftalt, at der skal ske en årlig afrapportering af status

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Bilag 1 - Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder

Bilag 1 - Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Bilag 1 - Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Bilag 1 - Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Spørgerskemaundersøgelse blandt skoleledere

Læs mere

Undersøgelsen blev udført i marts 2016, og i alt medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel svarede på spørgsmålene om kærlighed på jobbet.

Undersøgelsen blev udført i marts 2016, og i alt medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel svarede på spørgsmålene om kærlighed på jobbet. 27. april 2016 Kærlighed på jobbet Knap 1 ud af 10 af FOAs medlemmer har selv haft et forhold eller en affære med en kollega, og omkring halvdelen af medlemmerne har oplevet, at en kollega har haft en

Læs mere

Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen

Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen Danmarks Lærerforening 28. september 2009 Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen Danmarks Lærerforening har sammen med Megafon gennemført en undersøgelse om specialundervisning i perioden 25.-31.

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 45% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 8 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 62% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin)

Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og

Læs mere

1 Tabeller bag pjecen Forældresamarbejde om børns læring

1 Tabeller bag pjecen Forældresamarbejde om børns læring 1 Tabeller bag pjecen Forældresamarbejde om børns læring Følgende appendiks er en oversigt over de tabeller, som pamfletten Forældresamarbejde om børns læring bygger på. Tabellerne er krydstabeller mellem

Læs mere

Voksne med Handicap 2014

Voksne med Handicap 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Delrapport: Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Mette

Læs mere

Lejere i praksissektoren

Lejere i praksissektoren Lejere i praksissektoren Udarbejdet af Scharling Research For Danske Fysioterapeuter, Maj 2006 scharling.dk 1 1. Metode Der er indkommet 140 besvarelser i alt. Databehandlingen og afrapporteringen er foretaget

Læs mere

4. juni Resultaterne bygger på svar fra knap 900 skoler.

4. juni Resultaterne bygger på svar fra knap 900 skoler. AN AL YS E NO T AT 4. juni 2012 Udviklingen i folkeskolens serviceniveau Danmarks Lærerforening har i maj 2012 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt foreningens tillidsrepræsentanter om udviklingen

Læs mere

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker.

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Spørgeskemaer Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Hvad er et spørgeskema? Et spørgeskema består i sin bredeste

Læs mere

Undersøgelse af udviklingen i folkeskolens serviceniveau

Undersøgelse af udviklingen i folkeskolens serviceniveau 28. maj 2010 Undersøgelse af udviklingen i folkeskolens serviceniveau Danmarks Lærerforening har i maj 2010 gennemført en undersøgelse af udviklingen i det konkrete serviceniveau i folkeskolen fra skoleåret

Læs mere

Bliv ekspert i at forstå børn

Bliv ekspert i at forstå børn Bliv ekspert i at forstå børn Ulla Dyrløv og Charlotte Bjerregård fra Familiepsykologisk Praksis på Frederiksberg tilbyder et kursus til lærere og pædagoger, der ønsker at blive eksperter i at forstå børn

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring

Læs mere

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

Det fri indland. 23. mar 2015

Det fri indland. 23. mar 2015 t Det fri indland Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Der bør indføres en grænse for, hvor mange børn der maksimalt må være pr. voksen ansat i daginstitutionerne? DR 19160 23. mar

Læs mere

Voksne med Handicap 2014

Voksne med Handicap 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Delrapport: Bostøtte UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Mette

Læs mere

Hvor mange år har du arbejdet som lærer/børnehaveklasseleder?

Hvor mange år har du arbejdet som lærer/børnehaveklasseleder? Underviser du i almenklasser? Hvor mange år har du arbejdet som lærer/børnehaveklasseleder? Underviser du primært Er du lærer eller børnehaveklasseleder? Hvor mange timer i gennemsnit bruger du om ugen

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ledere og lederskab

Det siger FOAs medlemmer om ledere og lederskab FOA Kampagne & Analyse 30. marts 2009 Det siger FOAs medlemmer om ledere og lederskab Denne undersøgelse er gennemført via FOAs elektroniske medlemspanel i marts 2009. 2.031 FOA-medlemmer har medvirket

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Survey: Inklusion på de frie grundskoler Saved at May 18, :49 PM

Survey: Inklusion på de frie grundskoler Saved at May 18, :49 PM Survey: Inklusion på de frie grundskoler Saved at May 18, 2015 12:49 PM PAGE 1 Undersøgelse af inklusion på de frie grundskoler Formålet med denne spørgeskemaundersøgelse er at afdække omfanget af og tilgange

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 62 PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Svarprocent: 48% Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 45% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Det fri indland. 23. mar 2015

Det fri indland. 23. mar 2015 t Det fri indland Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: De sociale medier betyder, at jeg er mindre nærværende, når jeg er sammen med andre mennesker DR 19160 23. mar 2015 AARHUS COPENHAGEN

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 78 PATIENTOPLEVETKVALITET 3 Svarprocent: 6% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011 Trafik og bil BD272 Business Danmark juli 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Afstand til forankørende...

Læs mere

Specialundervisning, inklusion og fællesskab

Specialundervisning, inklusion og fællesskab Specialundervisning, inklusion og fællesskab Dette notat er blevet til på baggrund af KLFs arbejde med afdækning af rammer og vilkår i den københavnske folkeskole i forhold til specialundervisning, inklusion

Læs mere

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 69 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 53% Patientoplevetkvalitet 23 FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Log-lineære modeller. Analyse af symmetriske sammenhænge mellem kategoriske variable. Ordinal information ignoreres.

Log-lineære modeller. Analyse af symmetriske sammenhænge mellem kategoriske variable. Ordinal information ignoreres. Log-lineære modeller Analyse af symmetriske sammenhænge mellem kategoriske variable. Ordinal information ignoreres. Kontingenstabel Contingency: mulighed/tilfælde Kontingenstabel: antal observationer (frekvenser)

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. Voksne med Handicap 2015

Brugertilfredshedsundersøgelse. Voksne med Handicap 2015 Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2015 Rapporten er udarbejdet for: Drift og Udvikling Socialafdelingen Randers Kommune Laksetorvet 1 8900 Randers Kontakt Randers Kommune: Lise Suhr Pedersen,

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. Socialt Udsatte 2015

Brugertilfredshedsundersøgelse. Socialt Udsatte 2015 Brugertilfredshedsundersøgelse Socialt Udsatte 2015 Rapporten er udarbejdet for: Drift og Udvikling Socialafdelingen Randers Kommune Laksetorvet 1 8900 Randers Kontakt Randers Kommune: Lise Suhr Pedersen,

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe

Læs mere

Skolebestyrelsesformænds oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år

Skolebestyrelsesformænds oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år Rapport Skolebestyrelsesformænds oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år Kommenteret tabelrapport Kasper Skou Arendt, Katrine Baunkjær & Beatrice Schindler Rangvid Skolebestyrelsesformænds

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Spørgsmål 1: Kan formålet med projektet KulturXpres løftes?

Spørgsmål 1: Kan formålet med projektet KulturXpres løftes? Spørgsmål 1: Kan formålet med projektet KulturXpres løftes? Formålet med undersøgelsen var at skabe en folkelig debat om kulturpolitikken, som kan danne grundlag for folketingets diskussioner om kulturpolitikken

Læs mere

Selvevaluering af Uddannelsesvejledningen

Selvevaluering af Uddannelsesvejledningen Selvevaluering af Uddannelsesvejledningen 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Side Metode og dataindsamling 3 Præsentation af resultaterne 4 Baggrundsvariabler 4 Information om svejlederen 4 - kort sammenfatning

Læs mere

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C

Læs mere

Behandling af kvantitative data 19.11.2012

Behandling af kvantitative data 19.11.2012 Behandling af kvantitative data 19.11.2012 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau Hvilke muligheder, der er for at analysere

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere