Økonomisk Redegørelse. Maj 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomisk Redegørelse. Maj 2010"

Transkript

1 Økonomisk Redegørelse Maj

2 Økonomisk Redegørelse Maj

3 Økonomisk Redegørelse Maj I tabeller kan afrunding medføre, At tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls - Schultz Distribution Herstedvang, 6 Albertslund T 7 F E Distributionosendahls-schultzgrafisk.dk W Henvendelse om publikationen kan I øvrigt ske til: Finansministeriet Makropolitisk center Christiansborg Slotsplads 8 København K T 9 Omslag: BGRAPHIC Foto: Colourbox Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk Oplag:. Pris inkl. moms ISBN: Elektronisk publikation: Produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk ISBN: Publikationen kan hentes på Finansministeriets hjemmeside:

4 Forord Det går fremad i dansk økonomi. Tilliden er vendt tilbage, boligmarkedet er stabiliseret, og det private forbrug er i fremgang. Også eksporten ser ud til at være på vej op, trukket af den gradvise genopretning af verdensøkonomien. Fremgangen skyldes i høj grad den ekstraordinært lempelige økonomiske politik i Danmark og andre lande, der er gennemført for at understøtte økonomierne. Det er dermed lykkedes at skærme mod de værste konsekvenser af det kraftige tilbageslag, som hele verden blev ramt af i efteråret 8. I Danmark kan vi særligt glæde os over, at bruttoledigheden er vokset langt mindre, end vi havde frygtet. Indsatsen har haft store konsekvenser for den offentlige økonomi. Stort set alle lande skal håndtere meget store offentlige underskud og stigende gæld. Fokus i den økonomiske politik er derfor nu på konsolidering. I nogle lande med meget store underskud og gæld er man nødt til at starte allerede i år. I Danmark kan konsolideringen begynde i, uden at fremgangen i økonomien bringes i fare. De lempelser af finanspolitikken, der er gennemført i år og sidste år, vil sammen med det store fald i renten virke med stigende styrke ind i, og samlet set vil den planlagte økonomiske politik derfor fortsat bidrage til fremgang i økonomien hvis der er tillid til den økonomiske politik. Prisen for svigtende tillid til de offentlige finanser er høj og kontant. Det har vi med al ønskelig tydelighed kunnet se den seneste måneds tid, hvor renten i en række lande røg i vejret, netop fordi der er usikkerhed om viljen til at sikre en sund økonomi. Konsolidering fra vil bidrage til, at dansk økonomi står stærkere og vil være mindre sårbar i tilfælde af fornyede tilbageslag eller opblussende uro. Det er særligt vigtigt for Danmark, fordi vi står uden for euroen. Vi kan betale regningen fra krisen på en forholdsvis nænsom måde ved at holde de offentlige udgifter i ro nogle år. Vi må sætte tæring efter næring. Den udfordring har regeringen leveret klare svar på. Claus Hjort Frederiksen Finansminister

5 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Indledning Udfordringer i den økonomiske politik..... Finanspolitiske udfordringer og konsolidering i EU-landene..... Finanspolitikken og de offentlige finanser i Danmark..... Finanspolitiske udfordringer og udgifterne til offentligt forbrug Hovedtræk af det danske konjunkturbillede... International økonomi og finansielle markeder.... Realøkonomisk status.... Offentlige finanser Penge- og kreditpolitik Obligations- og aktiemarkeder Råvare- og valutamarkeder Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel Indkomster og formue Det private forbrug Boligmarkedet Erhvervsmæssige investeringer Udenrigshandel og betalingsbalance Produktion, arbejdsmarked, løn og priser Produktion.... Beskæftigelse, arbejdsstyrke, ledighed og kapacitetspres Løn Priser... Appendiks... 7

6 Offentlige finanser og finanspolitik.... Den offentlige saldo Den offentlige gæld De offentlige udgifter De offentlige indtægter Finanspolitikkens aktivitetsvirkning Den strukturelle offentlige saldo... 7 Bilagstabeloversigt Bilagstabeller Redaktionen er afsluttet den 8. maj

7

8 Kapitel. Sammenfatning. Sammenfatning. Indledning Dansk økonomi er kommet fri af den nedgang i tillid, efterspørgsel og produktion, som fulgte efter, at finanskrisen eskalerede i september 8. Boligmarkedet er stabiliseret, forbrugertilliden er tilbage på et normalt niveau, og gennem andet halvår 9 er BNP vokset med ca. ¼ pct. på årsbasis. Det er ikke langt fra det, som kræves, for at stabilisere det danske arbejdsmarked. Samtidig er detailomsætningen, bilkøbet og danske virksomheders salg på hjemmeog eksportmarkederne steget ganske pænt på det seneste, og væksten ser dermed ud til at være stigende, jf. figur.a og figur.b. Fremgangen er understøttet af et tydeligt internationalt opsving især i Asien, men også i USA, og er i vidt omfang et resultat af initiativerne rettet mod den finansielle sektor, samt den usædvanlig lempelige pengeog finanspolitik i Danmark og en række andre lande. Figur.a Figur.b Vending i verdenshandlen og dansk eksport Tegn på ny fremgang i det private forbrug Mia. kr. Indeks = Indeks jan. 7= Indeks jan. 7= Firmaernes udenlandske salg Vareeksport (UH) Verdenshandel (h.akse) Kilde: OECD, Danmarks Statistik og egne beregninger. Detailsalg (mængde) Dankortomsætning (m gl. gennemsnit) Nyregistreringer af køretøjer i hush. - (h.akse) Det ventes, at produktionen vil stige med, pct. i år og,7 pct. næste år, hvilket er en anelse mere end skønnet i december. Fremgangen i år er drevet af den økonomiske politik og et ret stort vækstbidrag som følge af, at virksomhedernes nedbringelse af lagrene ventes at ophøre. I er væksten i højere grad båret af eksport og private investeringer, og fremgangen er dermed mere selvbærende. Det er lagt til grund, at ledigheden stiger yderligere frem mod årsskiftet til i størrelsesorden. personer, hvorefter den kan begynde at aftage. Der er tale om en ret stor reduktion af ledighedsskønnet i forhold til decembervurderingen. Udviklingen i ledigheden (og bruttoledigheden, som også omfatter de aktiverede) har således overrasket positivt de seneste måneder, jf. figur.a. Bruttoledigheden er kun steget svagt, og det store fald i beskæftigelsen igennem 9 ser der- Økonomisk Redegørelse Maj 7

9 Kapitel. Sammenfatning med ud til at være bremset op. Samtidig er den registrerede ledighed faldet en anelse på det seneste som følge af et stigende aktiveringsomfang. Ledigheden i marts er godt. under det niveau, som var ventet i december, og trods den kraftige stigning siden sommeren 8, er både ledigheden og bruttoledigheden fortsat meget lav i historisk perspektiv. Risikoen for, at ledigheden sætter sig strukturelt bl.a. via større langtidsledighed kan dermed også være reduceret. Langtidsledigheden er forøget med ca.. personer fra det ekstraordinært lave niveau i sommeren 8 og vil stige yderligere, men niveauet er fortsat markant lavere end i 99 erne og i den første halvdel af erne. Internationalt sammenlignelige opgørelser peger samtidig på, at Danmark er det land i EU, hvor den mindste andel af de ledige er langtidsledige. Risikoen for et strukturelt beskæftigelsestab knytter sig derfor formentlig i højere grad til udviklingen i arbejdsstyrken, som er faldet mere end ventet med baggrund i den store nedgang i den private beskæftigelse siden starten af 8. En god del af faldet i arbejdsstyrken har dog som udgangspunkt ikke varig karakter. Faldet skyldes således blandt andet et fald i bidraget fra udenlandsk arbejdskraft i lyset af svagere jobmuligheder, og at væsentligt flere unge har søgt ind i uddannelsessystemet. Erhvervsdeltagelsen for de ældre ser ikke ud til at være særligt påvirket af de svækkede konjunkturer indtil nu. Selv om efterspørgslen efter arbejdskraft er faldet kraftigt, er der ikke tendens til, at flere er gået på efterløn. Figur.a Figur.b Ledighed lavere end ventet Finanspolitikken mest lempelig i Danmark. personer. personer Faktisk udvikling Skønnet udvikling (ØR dec. 9) af BNP DK DEU FIN LUX SWE AUT NLD FRA ESP GBR CZE SVN BEL ITA POL PRT MLT SVK BGR HU ROU GRC IRE LVA LIT EST 9 af BNP Anm.: Figur.b. viser aktive finanspolitiske lempelser ( ) og stramninger (+) målt ved direkte provenuvirkninger. Kilde: OECD, Economic Outlook 86 samt Danmarks Statistik og egne beregninger. Den samlede økonomiske politik i 9 og er mere lempelig end forudsat i december og ventes at virke med stigende styrke i år, jf. boks.. Væksten i det offentlige forbrug har således været en del større end planlagt i 9, og de korte renter er faldet mere end forudsat. Samlet skønnes finanspolitikken i 9 og samt faldet i renteniveauet siden 8 at kunne forøge aktivitetsniveauet med i størrelsesordenen ¾ pct. af BNP i år. Lempelserne i 9 og, herunder især rentefaldet, vil også give et vækstbidrag i, som med nogen usikkerhed skønnes til omkring ½ pct. 8 Økonomisk Redegørelse Maj

10 Kapitel. Sammenfatning af BNP. Det betyder, at konsolideringen kan starte i, uden at der udgår afdæmpende virkning på aktiviteten fra den økonomiske politik under ét. Den økonomiske politik over perioden 9-, inkl. den indregnede konsolidering i og faldet i renterne siden 8, vurderes således at virke positivt på den økonomiske aktivitet i, mens der fra og frem må påregnes negative vækstbidrag fra den samlede økonomiske politik. Boks. Finanspolitikken i 9 og i hovedtræk Finanspolitikken i 9 og er usædvanligt lempelig. Samlet er det vurderingen, at finanspolitikken mv. i 9 og kan forøge aktivitetsniveauet med ½- pct. i (målt med udgangspunkt i finanseffekten). Husholdningernes realindkomster skønnes at stige med ¾ pct. i, selv om beskæftigelsen og arbejdsstyrken falder i forhold til 9. Det afspejler især skattenedsættelserne fra årsskiftet, den højeste regulering af overførslerne i satsreguleringens historie og fald i rente-udgifterne som følge af det kraftige fald i de korte renter i 9. I 9 steg realindkomsterne med knap pct. Inklusive SP-midlerne mv. var stigningen på ¾ pct. De offentlige investeringer er ifølge de foreløbige opgørelser vokset med ca. pct. i 9 og er planlagt til at stige med omkring pct. i. Det er en højere realvækst end i samtlige andre OECD-lande, jf. OECD Economic Outlook, December 9. Det offentlige forbrug er steget med, pct. realt i 9, hvilket er knap pct.-enhed mere end ventet i december. Nominelt er det offentlige forbrug steget med mia. kr. fra 7 til 9 svarende til godt pct. af BNP. I er det forudsat, at realvæksten er på,8 pct. Nye oplysninger om finanspolitikken i EU, som er indsamlet i forbindelse med gennemgangen af landenes stabilitets- og konvergensprogrammer, peger samlet på, at den planlagte finanspolitik i 9 og er mere lempelig i Danmark end i de øvrige EU-lande (målt ved provenuvirkningerne), jf. figur.b. Ud af de 7 EU-lande har lande desuden lagt op til enten at føre neutral finanspolitik i eller at gennemføre stramninger allerede i år for at starte på den nødvendige konsolidering af de offentlige finanser. I Danmark og visse andre lande, som gennemgående har forholdsvis gode offentlige finanser, startes konsolideringsprocessen i. Både OECD, IMF og de generelle retningslinjer, som EU-landene er blevet enige om, anbefaler, at finanspolitikken strammes op senest fra. Underskuddet på de offentlige finanser skønnes til, pct. af BNP i og, pct. i. Det indebærer en forøgelse af den offentlige bruttogæld fra 7, i 7 til,7 pct. af BNP i. Underskuddet er klart større end grænsen på pct. af BNP i Stabilitets- og Vækstpagten, og Danmark er derfor kommet ind i proceduren for uforholdsmæssigt store underskud. Selve processen er således i gang i EU, og henstillingerne til Danmark om at gennemføre stramninger af finanspolitikken ventes inden for et par måneder. Økonomisk Redegørelse Maj 9

11 Kapitel. Sammenfatning Der er opstillet to primære mål, som finanspolitikken tilrettelægges efter, jf. Danmarks Konvergensprogram 9: Der skal være (strukturel) balance på de offentlige finanser i og langsigtet holdbarhed. Balance i kræver skønsmæssigt, at nye initiativer styrker finanserne med ca. mia. kr. frem mod i forhold til de rammer, som der hidtil er planlagt efter. Som et delmål skal de ventede henstillinger fra EU om at styrke den strukturelle saldo med ½ pct. af BNP i løbet af - indfris. Det kræver skønsmæssigt nye initiativer, som styrker finanserne med ca. mia. kr. i til i forhold til de hidtidige rammer. Det er ca. tre fjerdedele af det, som kræves for at opnå balance i. Henstillingen er således ikke udtryk for, at det overordnede ambitionsniveau i finanspolitikken forøges, eller at der skal gennemføres konsolidering, som ikke er nødvendig. Det er meldt ud, at den tidligere planlagte realvækst i det offentlige forbrug i årene - aflyses, således at det offentlige forbrug holdes i ro i perioden. Det kan samlet bidrage med godt pct. af det samlede konsolideringsbehov frem mod, og ca. pct. af udfordringen frem mod. Dermed vil forbrugsudgifternes andel af BNP nærme sig pejlemærket på 6½ pct. af BNP, hvilket fortsat er en større andel end i samtlige år fra 98 til 7. Den planlagte vækst i de offentlige forbrugsudgifter kræver betydelig disciplin i udgiftspolitikken og forudsætter en målrettet indsats i både stat, kommuner og regioner. Behovet for og fordelene ved ansvarlig finanspolitik og hurtig konsolidering er blevet helt tydelige gennem de seneste måneder, hvor usikkerhed om Grækenlands, men også andre landes, solvens har medført stigende rentespænd i landene. Samtidig frøs markederne for sydeuropæiske statsobligationer til, og europæiske banker havde (igen) svært ved at få dollarlån på interbankmarkedet. Usikkerheden ser indtil videre ud til at være inddæmmet, efter EU-landene er blevet enige om en lånefacilitet til lande, som vanskeligt kan få lån på markedsvilkår, jf. afsnit.. Forløbet er udtryk for, at finanskrisen fra efteråret 8 og den efterfølgende realøkonomiske krise er afløst af en offentlig finanskrise, som i en årrække og med varierende styrke kan medføre nervøsitet på de finansielle markeder og som i den aktuelle situation kan bremse opvinget især i Europa, allerede inden den nødvendige konsolidering af finanserne for alvor er sat i gang. Usikkerheden på markederne næres blandt andet af, at de finans- og pengepolitiske handlemuligheder i forhold til at håndtere nye tilbageslag i vidt omfang er udtømte i den vestlige verden, samtidig med at mange vestlige lande med store gældsforpligtelser i kraft af garantier og kapitalindskud mv. er eksponerede overfor den finansielle sektor. Hertil kommer, at en række banker i Europa har ret store obligationsbeholdninger fra lande med betydelige gældsproblemer, og at de statsgarantier, som Økonomisk Redegørelse Maj

12 Kapitel. Sammenfatning er givet til den finansielle sektor under finanskrisen, også mister troværdighed, hvis der opstår usikkerhed om, hvorvidt landene kan klare deres gældsforpligtelser. Der har næppe før været så mange lande, som på samme tid står overfor så store udfordringer med at genoprette de offentlige finanser. Det gælder blandt andet store lande som Storbritannien, Frankrig og USA, som har en offentlig gæld på mellem 7 og 9 pct. af BNP og budgetunderskud på i størrelsesordenen pct. af BNP. I USA, hvor den offentlige gæld skønnes at nå op på 9½ pct. af BNP i, skal finanspolitikken strammes med ca. 7 pct. af BNP (eller ca. mia. kr. efter dansk målestok) frem mod 7, blot for at sikre balance på de offentlige finanser og en gæld omkring pct. af BNP. I Storbritannien vil en tilsvarende stramning ikke være nok til at sikre balance. Inden for euroområdet er udfordringerne særligt store i Spanien, Portugal, Italien og Irland samt især Grækenland, som har bragt sig selv i en særlig svær situation. I alle disse lande er underskuddet over pct. af BNP, og gælden er høj og stigende, jf. figur.a. Der er tale om en ny økonomisk virkelighed, hvor store institutionelle investorer vil være meget opmærksomme på, hvordan landene håndterer de finanspolitiske udfordringer, og hvor prisen for uansvarlig politik er betydelig. Figur.a Figur.b Offentlige saldo og gæld i udvalgte EU-lande og USA i af BNP 6 8 DK NLD FRA ITA ESP IRE PRT GRC GBR USA DK NLD FRA ITA ESP IRE PRT GRC GBR USA Offentligt underskud Offentlig bruttogæld af BNP 8 6 Rentespænd på -årig statsobligation i forhold til Tyskland (Eurolande og DK) point 8 6 DK NLD FRA ITA ESP IRE PRT Ultimo 9 7. maj. maj point GRC 8 6 Kilde: EU-kommissionens Spring Forecast, IMF World Economic Outlook April Reuters EcoWin og egne beregninger. For et lille land som Danmark, der er uden for euroen, er tillid til den økonomiske politik en helt afgørende parameter de kommende år. Målrettet konsolidering kan ses som en forsikring, der reducerer risikoen for, at Danmark omfattes af den finansielle uro. Samtidig vil en ambitiøs og troværdig plan for genopretning af den offentlige økonomi være en betingelse for, at der skabes plads til midlertidige lempelser, hvis der skulle blive brug for det om, eller år, og som ikke udhules af pres på renter mv. Økonomisk Redegørelse Maj

13 Kapitel. Sammenfatning Udskydes indsatsen derimod, vil kravet til de offentlige finanser skærpes yderligere, navnlig hvis renten på danske statsobligationer dermed forøges og der er ikke nogen sikkerhed for, at betingelserne er mere gunstige fx i eller, hvor renterne i ind- og udland kan stige, og hvor problemerne med store offentlige budgetunderskud og håndteringen af disse kan holde væksten i de vestlige økonomier tilbage. Usikkerheden om blandt andet vækstudsigterne på - års sigt, hvor de kraftige lempelser fra 9 og ikke længere øger aktiviteten, er således usædvanligt stor. Konsolidering fra vil derfor bidrage til, at dansk økonomi står stærkere og vil være mindre sårbar i tilfælde af fornyede tilbageslag eller opblussende uro længere henne i forløbet. Konsolidering vil isoleret set dæmpe efterspørgslen i, men det skal ses i lyset af, at de danske renter kan stige i fravær af konsolidering navnlig hvis uroen på de finansielle markeder blusser op igen. Samtidig vil de seneste års lempelser af finans- og pengepolitikken som nævnt virke med tiltagende styrke ind i under forudsætning af, at der fortsat er tillid til den økonomiske politik. Reformer, som øger arbejdsudbuddet, kan bidrage til konsolideringen frem mod, men en strammere udgiftsstyring er helt central for genopretning af den offentlige økonomi i de kommende år, jf. afsnit... Samtidig kan stramme udgiftsrammer være en forudsætning for at høste effektivitetsgevinster i den offentlige sektor. I forhold til at understøtte de fremadrettede vækstmuligheder er det samtidig centralt at sikre konkurrenceevnen. De seneste overenskomster på det private arbejdsmarked er ansvarlige i den forstand, at den aftalte overenskomstramme på ½- pct. i og er på niveau med den ventede lønudvikling i udlandet. Som følge af valutakursudviklingen kan svækkelsen af konkurrenceevnen siden årtusindeskiftet dermed høre op. Til gengæld bliver det lidt dyrere at afskedige medarbejdere, hvilket kan trække i retning af lidt færre jobåbninger og nyansættelser og dermed et lidt mindre fleksibelt arbejdsmarked. Desuden indebærer overenskomsterne en marginal svækkelse af arbejdsudbuddet i kraft bedre adgang til barselsordninger. De afdæmpede lønstigninger ved et ledighedsniveau, der trods alt stadig er moderat, bekræfter billedet af et velfungerende arbejdsmarked med lav strukturledighed. Faldet i lønstigningerne skal imidlertid samtidig ses i lyset af, at der formentlig har været en selvstændig dæmpende virkning fra det bratte fald i produktionen igennem 9 og stor usikkerhed om de fremtidige beskæftigelsesmuligheder. Desuden har lønstigningerne forinden været relativt høje i en årrække, hvor der samtidig har været svag produktivitetsvækst. Som nævnt er der væsentlig usikkerhed om de kommende års økonomiske udvikling, herunder i lyset af den finansielle uro, der blussede op i kølvandet på den græske gældskrise. Et væsentligt usikkerhedselement knytter sig således til, at der igen kan opstå usikkerhed om håndteringen af de finanspolitiske udfordringer, som kan presse renterne op og svække tilliden. Det kan også ramme de danske renter, navnlig hvis Økonomisk Redegørelse Maj

14 Kapitel. Sammenfatning tilliden til den økonomiske politik svækkes, og den nødvendige konsolidering ikke gennemføres. I et sådant scenarie kan vækstudsigterne svækkes, underskuddet på de offentlige finanser forværres yderligere, og ledigheden kan fortsætte med at stige ind i, jf. boks.. Lykkes det derimod ret hurtigt at inddæmme uroen på finansmarkederne i kraft af bl.a. EUs hjælpepakke og de omfattende stabiliseringsprogrammer, landene har forpligtet sig til, kan fremgangen på eksportmarkederne samlet set fortsætte ret uanfægtet af statsgældskrisen. De danske husholdningers disponible realindkomster øges med ca. ¾ pct. i, og da opsparingskvoten i udgangspunktet er høj, mens boligmarkedet ser ud til at være stabiliseret, kan betingelserne være til stede for markant fremgang i forbruget. Med højere eksport og privatforbrug kan væksten i dansk økonomi derfor blive noget højere end ventet og understøtte en mere tydelig nedgang i ledigheden, jf. boks.. Tabel. Udvalgte nøgletal Realvækst, pct. Privat forbrug, -, -,6,, Offentligt forbrug,,6,,8, Offentlige investeringer -, -,9, 9,6 -, Boliginvesteringer, -, -6,8 -,, Erhvervsinvesteringer, -, -, -,, Lagerinvesteringer (vækstbidrag) -,, -,,, Eksport af varer og tjenester,, -,,,8 Import af varer og tjenester,6, -,,,9 Bruttonationalprodukt (BNP),7 -,9 -,9,,7 Niveau, pct. af BNP Offentlig saldo,8, -,8 -, -, Betalingsbalancen,,,,6,6 Niveau,. personer Ledighed (årsgennemsnit) Beskæftigelse Arbejdsstyrke Stigning, pct. Kontantpris på enfamiliehuse,9 -,6 -,8,, Forbrugerprisindeks,7,,,,8 Timefortjeneste i privat sektor,,6,,, Kilde: Danmarks Statistik, DA samt egne skøn og beregninger. Økonomisk Redegørelse Maj

15 Kapitel. Sammenfatning Boks. Alternative scenarier for den økonomiske udvikling Der er usikkerhed omkring det økonomiske forløb, som beskrevet i denne Økonomisk Redegørelse, bl.a. som følge af den kraftige stigning i gæld og underskud i hele den vestlige verden. Selv om der p.t. ser ud til at være faldet lidt ro på markederne, er der fortsat risiko for, at gældskrisen i Sydeuropa og konsolideringsudfordringerne i hovedparten af de vestlige økonomier kan ændre forudsætningerne for den økonomiske udvikling. Omvendt er der også fortsat mulighed for, at genopretningen i verdensøkonomien kommer til at forløbe stærkere end forudsat, og at bl.a. særligt de danske forbrugere reagerer kraftigere på den meget lempelige økonomiske politik som følge af øget optimisme og vending på boligmarkedet. I et (alternativt) negativt forløb forudsættes det, at renterne ligger pct.-enhed højere end i hovedforløbet, og at euroen deprecierer med pct. overfor dollar, hvilket fører til et fald i den effektive kronekurs på pct. Samtidig forudsættes, at fornyet uro på de finansielle markeder bl.a. i kraft af øget usikkerhed i økonomierne mindsker den økonomiske aktivitet og dermed eksportmarkedsvæksten. I lyset af den lavere økonomiske aktivitet forudsættes endvidere, at konsolideringen af de offentlige finanser i Danmark udskydes til efter, således at den offentlige forbrugsvækst er ca. pct.-enhed højere end i hovedforløbet i såvel som. I dette forløb er der på kort sigt to modsatrettede effekter i den samlede efterspørgsel. De højere renter og den lavere eksportmarkedsvækst dæmper eksportefterspørgsel, rentefølsomt forbrug og investeringer. Modsat øges den offentlige efterspørgsel, og faldet i den effektive kronekurs styrker konkurrenceevnen. De aktivitetsdæmpende effekter dominerer imidlertid, og BNP-væksten aftager i begge år, jf. tabel a. Ledigheden falder svagt det første år som følge af højt beskæftigelsesindhold i det offentlige forbrug, men i dominerer de negative effekter klart blandt andet som følge af, at højere renter slår igennem med en vis forsinkelse. Den offentlige saldo forringes som følge af øgede forbrugsudgifter og stigende ledighed i, men også som følge af øgede rentebetalinger på den voksende nettogæld. I et (alternativt) positivt forløb antages, at de internationale konjunkturer normaliseres hurtigere end ventet, således at eksportmarkedsvæksten vokser pct. hurtigere i og end antaget i konjunkturvurderingens hovedforløb. Samtidig forudsættes, at det private forbrug øges kraftigere som følge af mindsket usikkerhed og hurtigere nedbringelse af opsparingen. Den gunstigere økonomiske udvikling antages at føre til renteforøgelser på ½ pct.-enhed. Højere eksportmarkeds- og forbrugsvækst øger den samlede efterspørgsel i det positive alternative forløb, mens renteforøgelsen virker dæmpende. Samlet øges BNP-væksten med ca., pct.-enheder i hvert af de to år. Den højere vækst ledsages af lavere ledighed og en forbedring af de offentlige finanser trods rentestigningen. Tabel a Nøgletal i konjunkturvurderingen og alternative forløb Svagere global vækst Højere global vækst Hovedforløb og ny finansiel uro og privat forbrug Real BNP-vækst,,7,,7,9, Ledighed (. personer),, 8,,,, Offentlig saldo (pct. af BNP) -, -, -,6 -,8 -,9 -,8 Kilde: Egne beregninger på ADAM. Økonomisk Redegørelse Maj

16 Kapitel. Sammenfatning. Udfordringer i den økonomiske politik.. Finanspolitiske udfordringer og konsolidering i EU-landene I takt med den begyndende fremgang i den globale økonomi er den centrale udfordring i de fleste vestlige lande nu at skabe tillid til finanspolitikken og sikre en genopretning af den offentlige økonomi, der er doseret hensigtsmæssigt i forhold til konjunktursituationen, og givet at pengepolitikken fortsat ventes at være lempelig. De offentlige finanser er således kommet under stort pres mange steder efter den kraftige recession fra efteråret 8 til sommeren 9 og i lyset af de finanspolitiske lempelser, der i en række lande er gennemført for at dæmpe virkningerne af krisen. Stort set alle lande har indledt processen med at forberede den nødvendige konsolidering. I en række EU-lande, hvor udfordringerne er særligt store og rentespændet til Tyskland markant, har det været nødvendigt at igangsætte konsolideringen allerede fra 9 eller. I EU-landene koordineres indsatsen inden for rammerne af Stabilitets- og Vækstpagten, og EU-landene har vedtaget fælles principper for en exit - eller konsolideringsstrategi, der blandt andet indebærer, at konsolideringen indledes senest fra. På de finansielle markeder har der de seneste måneder været øget nervøsitet for, at de mest udsatte lande måske ikke ville være i stand til at indfri deres gældsforpligtelser. Grækenland kom således i stigende finansieringsvanskeligheder i april, hvor der blandt andet i lyset af opreviderede tal for det græske underskud samt usikkerhed om landets evne til at gennemføre de nødvendige tiltag, opstod frygt for, at gælden kunne blive nedskrevet. Grækenland måtte ved månedsskiftet april/maj søge hjælp fra de øvrige eurolande og den Internationale Valutafond (IMF) for ikke at gå i betalingsstandsning. Figur.a Figur.b Offentlig saldo og betalingsbalance i udvalgte -årige rentespænd på statsobligationer EU-lande og USA, til Tyskland, udvalgte lande og DK af BNP DK FRA ITA ESP IRE PRT GRC GBR USA Offentlig saldo Betalingsbalance af BNP Basispoint Basispoint DK ESP GRC IRE PRT FRA ITA Kilde: EU-kommissionens Spring Forecast, Reuters EcoWin.og egne beregninger. Usikkerheden om de græske statsfinanser bidrog i starten af maj til stigende nervøsitet og kraftigt øgede rentespænd også for en række andre eurolande med svage of- Økonomisk Redegørelse Maj

17 Kapitel. Sammenfatning fentlige finanser, herunder Portugal og Irland samt i mindre grad Spanien og Italien, jf. figur.a og.b. Landene er samtidigt relativt sårbare, idet de har betydelige underskud på betalingsbalancen svarende til - pct. af BNP i Irland, Italien og Spanien og helt op til - pct. af BNP i Portugal og Grækenland (9). Det afspejler blandt andet store offentlige underskud, og at lønkonkurrenceevnen i landene er blevet svækket med - pct. siden. Som reaktion på den stigende uro med pres på renterne i de nævnte lande, vigende euro og faldende aktiekurser, herunder som følge af stigende bekymring for, at mange europæiske banker kunne lide betydelige tab, og dermed sætte en ny finanskrise i gang vedtog EU-landene d.. maj en aftale til sikring af finansiel stabilitet, jf. boks.. Boks. EU-aftale til sikring af finansiel stabilitet samt euro-imf redningspakke til Grækenland EU-aftale om europæisk finansieringsmekanisme Aftalen af. maj indeholder blandt andet en finansieringsmekanisme for lande i vanskeligheder med en samlet ramme for lån og garantier på op til mia. euro (ca..7 mia. kr.). Beløbet er historisk stort og uden fortilfælde i fx IMF-hjælpeprogrammer. IMF ventes at bidrage til pakken med yderligere op til mia. euro i tilfælde af udbetalinger. Udbetaling af lån vil være knyttet til betingelser i form af krav til finanspolitisk konsolidering og reformer. Det indgår som et vigtigt element i aftalen, at alle EU-landene (både i og uden for euroen) forpligter sig til at gennemføre den nødvendige finanspolitiske konsolidering. Endvidere er det aftalt, at der om nødvendigt fremlægges yderligere konkrete tiltag i forhold de nyligt fremlagte stabilitets- og konvergensprogrammer. Portugal og Spanien har i forbindelse med aftalen forpligtet sig til at gennemføre hurtige stramninger, der er blevet fremlagt for EUs finansministre den 8. maj. Eurolandenes og IMFs redningspakke til Grækenland og krav til genopretningen Eurolandene og IMF indgik d.. maj aftale med Grækenland om et omfattende stabiliseringsprogram og hjælpepakke. Redningspakken til Grækenland stiller lån eller garantier for i alt mia. euro til rådighed over en -årig periode, heraf 8 mia. euro fra eurolandene og mia. euro fra IMF. I stabiliseringsprogrammet indgår en hurtig og kraftig konsolidering. De detaljerede finanspolitiske forslag svarer til ca. pct. af BNP over år ud over de spareplaner på godt pct. af BNP, der allerede er vedtaget for. Underskuddet skal nedbringes fra,6 pct. af BNP i 9 til under pct. i. Udbetalinger af lån fra hjælpepakken er betinget af overholdelse af programmet. Overholdelse overvåges ved kvartalsvise gennemgange med IMF, EU-Kommissionen og ECB. Grækenland vil nedsætte de offentlige lønninger og indkomstoverførsler samt private og offentlige pensioner. Moms og andre afgifter sættes op, og skattesystemet samt pensioner og arbejdsmarkedet skal reformeres. Sigtet med aftalen har været at undgå, at den stigende uro på finansmarkederne skulle udvikle sig til en ny finanskrise og et nyt tilbageslag som det, der fulgte efter finanskrisen i efteråret 8. 6 Økonomisk Redegørelse Maj

18 6 Kapitel. Sammenfatning Efter aftalen er indgået, har en række EU-lande udmeldt nye konkrete konsolideringstiltag. Presset på rentespændene er taget af, og aktiemarkederne steg i løbet af en uge med -7 pct. Portugal og Spanien fremlagde nye konsolideringstiltag for EUs finansministre d. 8. maj 8 dage efter aftalens indgåelse der blandt andet indeholder fastfrysning (og i Spanien reduktion) af offentlige lønninger og besparelser på indkomstoverførsler mv. Konsolideringsbestræbelserne fremskyndes også i en række andre lande. Frankrig annoncerede fx i starten af maj, at de primære udgifter undtagen pensioner fastfryses realt i en tre-årig periode fra. Den nytiltrådte britiske regering planlægger blandt andet budgetbesparelser allerede i indeværende år og en fastfrysning af offentlige lønninger i en periode. Disse initiativer afspejler, at der i EU-landene er udbredt enighed om, at nedbringelse af underskud og gæld har førsteprioritet. På nuværende tidspunkt har lande modtaget henstillinger om finanspolitisk konsolidering under EU s underskudsprocedure, og proceduren for uforholdsmæssigt store underskud er åbnet for yderligere lande, herunder Danmark. De fleste af de EU-lande, der har fået henstillinger, skal ifølge henstillingerne påbegynde konsolideringen af de offentlige finanser i, og nogle lande startede allerede i 9. Enkelte lande med moderate underskud kan vente til. Samtlige EU-lande, der er i proceduren, har fået henstillinger, der meget konkret vedrører krav til strukturel forbedring af de offentlige finanser i årene -. De fleste lande skal ifølge henstillingerne gennemføre konsolideringen over en treeller fire-årig periode. Det samlede krav til konsolidering varierer fra ½ pct. af BNP i Tyskland (over en tre-årig periode -) til pct. af BNP i Irland (over en femårig periode -), jf. figur.a. Danmark ventes som udgangspunkt at få en henstilling i den milde ende svarende til henstillingen til Tyskland, jf. nedenfor. Figur.a Figur.b Samlet konsolideringskrav til EU-lande ifølge Lande, der konsoliderer i : Tiltag henstillinger siden december (kumuleret) fordelt på offentlige indtægter og udgifter af BNP / / / / / / af BNP / DK DE AUT NLD ITA BEL SVN SVK CZE FRA PRT ESP GBR IRL GRC af BNP GRC LVA LTU EST ROU IRE CZE ESP HUN BGR SVN SVK GBR BEL POL FRA af BNP Lande, der fik henstilling i december Indtægter Udgifter Anm.: I figur.b indgår indsamlede oplysninger i forbindelse med gennemgangen af EU-landenes Stabilitet- og konvergensprogrammer (direkte provenuer). Økonomisk Redegørelse Maj 7

19 Kapitel. Sammenfatning De oplysninger om finanspolitikken i EU-landene, som er indsamlet i forbindelse med gennemgangen af landenes stabilitets- og konvergensprogrammer, peger på, at for de 6 lande, som strammer finanspolitikken i, er knap / af vægten lagt på udgiftssiden, mens godt / er lagt på indtægtssiden (uvægtet gennemsnit), jf. figur.b. Opgørelsen omfatter ikke de yderligere tiltag, der siden er udmeldt for blandt andet Grækenland, Portugal, Spanien, Frankrig og Storbritannien. Det er ikke kun i EU, men også i USA og andre vestlige lande, at der er behov for en flerårig indsats for at konsolidere de offentlige finanser. De nødvendige finanspolitiske stramninger i mange lande på én gang risikerer isoleret set at lægge en dæmper på efterspørgselsvæksten længere henne i forløbet, men de er samtidig en forudsætning for, at renteniveauet ikke stiger, og tilliden til den økonomiske udvikling ikke svækkes hos virksomheder, forbrugere og investorer. Den meget lempelige pengepolitik og de finanspolitiske lempelser, som er gennemført, vil formentlig understøtte væksten ganske meget også i, mens virkningen af stramningerne først slår fuldt igennem senere. Truslen mod opsvinget de næste - år er derfor primært, at usikkerheden om, hvorvidt ubalancerne genoprettes, kan skabe finansiel uro og pres på renterne. For at processen skal lykkes uden at sætte den økonomiske fremgang over styr, er det vigtigt, at landene skaber klarhed om timingen i indsatsen og ret tidligt melder ud, hvilke konsolideringstiltag, der gennemføres. Samtidig råder både EU, OECD og IMF til, at konsolideringen tilrettelægges inden for en samlet og konkret flerårig ramme, der sikrer troværdighed om de opstillede mål. Det vil blandt andet bidrage til at holde de lange realrenter nede. Finanspolitiske stramninger kan også bidrage til at dæmpe inflationsudsigterne og derigennem understøtte, at de pengepolitiske renter kan holdes lave i længere tid. OECD og IMF anbefaler generelt også, at hovedvægten i konsolideringsbestræbelserne lægges på udgiftssiden, således at det mellemfristede vækstpotentiale ikke svækkes af skattestigninger, der kan reducere arbejdsudbud eller investeringer. De internationale erfaringer med større konsolideringsepisoder synes endvidere at pege på, at konsolideringsbestræbelser har større sandsynlighed for at resultere i en varig forbedring af de offentlige finanser og nedbringelse af gældskvoten, når hovedvægten i konsolideringsindsatsen lægges på udgiftssiden, jf. boks.. Dog har konsolidering via nedbringelse af offentlige investeringer sjældent varig effekt, blandt andet fordi det ofte indebærer udskydelse af projekter, hvor udgifterne så optræder senere. Erfaringerne peger også overordnet på, at konsolideringsbestræbelser, der ledsages af relativt høj vækst, hyppigst er dem, hvor hovedvægten af konsolideringen er lagt på udgiftssiden. Det kan skyldes, at der i så fald er større sikkerhed for en vellykket genopretning, hvilket kan bidrage til lavere renter og risikopræmier. Der kan også optræde positive forventningseffekter, når tilpasning på udgiftssiden mindsker usikkerheden om fremtidig beskatning. Konsolidering via højere skat risikerer som nævnt at svække betingelserne for vækst og beskæftigelse fremadrettet, og det kan dæmpe investeringer og forbrug. 8 Økonomisk Redegørelse Maj

20 Kapitel. Sammenfatning Boks. Erfaringer med store finanspolitiske konsolideringer Der er i de senere år offentliggjort en række empiriske analyser, der belyser de internationale erfaringer med store finanspolitiske konsolideringer. Som hovedregel er der tale om enkeltlandes erfaringer, da der ikke er fortilfælde for, at så mange lande på samme tid skal genoprette finanserne, som det nu er tilfældet. Studierne peger på følgende hovedresultater for, hvad der bidrager til konsolidering, der vellykket genopretter finanserne: Konsolideringen synes at have større sandsynlighed for varig budgetforbedring, når hovedvægten i indsatsen lægges på udgiftssiden (bortset fra reduktion af offentlige investeringer) (Alesina og Ardagna, Tsibouris m.fl., McDermott og Wescott, og Alesina og Perotti). Omfattende konsolidering synes at have større sandsynlighed for at sikre varig budgetforbedring end mindre (Ardagna, McDermott og Wescott og Alesina og Perotti). Konsolideringsperioder defineres typisk med udgangspunkt i den observerede ændring i den strukturelle primære saldo. jf. tabel a. Endvidere defineres kriteriet for en vellykket konsolidering typisk ud fra, om konsolideringen vurderes at have bidraget til en varig nedbringelse af de offentlige underskud og den offentlige gældskvote. De anvendte definitioner af konsolideringsperioder og succesfuld konsolidering i analyser er vist i tabel a nedenfor sammen med en angivelse af, hvilke lande og hvilke år der indgår i de enkelte studier. Tabel a Nøgledefinitioner i en række studier af store finanspolitiske konsolideringer Studie og data Alesina og Ardagna, 9, ( OECDlande, 97 til 7) Tsibouris m.fl., 6, (6 lande, 97 til ) Ardagna,, (7 OECD-lande, 97 til ) McDermott og Wescott, 996, ( OECD-lande, 97 til 99) Alesina og Perotti, 996, ( OECDlande, 96 til 99) Kriterier for konsolideringsepisode Forbedring af den strukturelle primære saldo med mere end, pct. af BNP Forbedringer af den primære saldo, der er blandt de pct. største observerede (i forhold til BNP eller offentlige udgifter) En forbedring af den strukturelle primære saldo Forbedring af den strukturelle primære saldo på mindst, pct. af potentielt BNP over år, hvor BNP-andelen ikke øges i nogen af de to år Ændring i konjunkturrenset saldo på mindst, pct. af BNP i et år eller på mindst, pct. af BNP i to på hinanden efterfølgende år Kriterier for succesfuld konsolidering Reduktion af gældskvoten med mindst, pct. point efter tre år Konsolidering med mindre end / reversering af forbedringen i de tre år, der følger efter konsolideringen En nedbringelse af gældskvoten med mindst pct. af BNP to år efter konsolideringen En reduktion på mindst pct.- enheder i bruttogældens BNPandel to år efter afslutningen af konsolideringen Konjunkturrenset saldo i gnst. mindst pct. af BNP bedre end i sidste konsolideringsår i de tre år, der følger konsolideringen, eller gældskvoten pct.-enheder lavere end i sidste konsolideringsår tre år efter Hovedparten af analyserne peger på, at konsolidering på udgiftssiden hyppigere bidrager varigt til genopreting end konsolidering via de offentlige indtægter. Særligt fremhæves betydningen af at begrænse offentlige lønudgifter (Ardagna,, McDermott og Wescott, 996) eller overførsler (Alesina og Ardagna 9, McDermott og Wescott, 996). Studierne finder umiddelbart ikke, at reduktion af de offentlige investeringer sikrer varig konsolidering. Økonomisk Redegørelse Maj 9

21 Kapitel. Sammenfatning Boks. (fortsat) Erfaringer med store finanspolitiske konsolideringer Et særligt spørgsmål i analyserne er, om timingen af konsolideringsperioden i forhold til konjunkturerne er den centrale årsag til, om konsolidering lykkes eller ej. Chancen for vellykket konsolidering er større, når den ledsages af højere BNP-vækst i konsolideringsperioden og de efterfølgende år (McDermott og Wescott, Tsibouris m.fl. og Alesina og Perotti). Resultaterne peger i den forbindelse på, at vellykket konsolidering ikke alene er et resultat af gunstige økonomiske vækstforhold i konsolideringsperioden, men også at konsolideringen kan påvirke den makroøkonomiske udvikling i positiv eller negativ retning. Det fremgår desuden, at konsolideringsbestræbelser, der ledsages af høj vækst, hyppigst har hovedvægten af konsolideringen på udgiftssiden (Alesina og Ardagna). Tilsvarende finder (McDermott og Wescott), at af de konsolideringstiltag, der fandt sted i en periode med international højkonjunktur (98-989), er mere end halvdelen succesfulde, når hovedparten af konsolideringen ligger på udgiftssiden, mens det gælder for mindre end /, når hovedvægten er på indtægtssiden. Alesina og Perotti fremhæver i den forbindelse, at hvis succesfuld konsolidering alene afgøres af eksogene vækstfaktorer, så vil sammensætningen af konsolideringen ikke systematisk være afgørende for en succesfuld konsolidering. Finanspolitisk konsolidering har som udgangspunkt en direkte kontraktiv effekt på økonomien på kort sigt gennem lavere offentlig efterspørgsel eller højere skatter mv. En række forhold kan imidlertid modvirke den kontraktive virkning på såvel kort som langt sigt. De centrale kanaler mellem konsolidering og BNP-vækst opregnes i studierne til: ) renteeffekter som følge af øget tillid og dermed lavere risikopræmier ) forventningseffekter konsolidering i dag mindsker usikkerhed og konsolidering på udgiftssiden kan give tiltro til, at forvridende skatter ikke sættes op til skade for vækst og fremtidig indkomst. ) arbejdsmarkedseffekter i det omfang konsolidering påvirker lediges såkaldte reservationsløn og/eller ledighedssandsynlighed, kan lønstigningstakten falde og konkurrenceevnen forbedres. For så vidt angår efterspørgselseffekterne finder Mello m.fl. empirisk, at mellem og pct. af en stigning i den offentlige opsparing på kort sigt modvirkes af en tilsvarende reduktion af den private opsparing (og dermed forøgelse af det private forbrug). Det tilsvarende tal på langt sigt opgøres til 7 pct. OECD () finder, at ændret offentlig opsparing modvirkes af en modsatrettet bevægelse i den private opsparing på pct. på både kort og langt sigt. Derudover finder OECD (), at sammenhængen mellem offentlig og privat opsparing er tættere, når det offentlige gældsniveau er højt og i lande med en udviklet finansiel sektor, der bidrager til at mindske likviditetsbegrænsninger i den private sektor. Ifølge IMF() gør to særlige forhold sig gældende i de udviklede økonomier i relation til den forestående konsolideringsudfordring: ) skattetrykket er i forvejen højt, og ) den fremtidige demografiske udvikling er ugunstig. IMF peger derfor på pensionsreformer og begrænsning af offentlige udgifter i øvrigt som mulige instrumenter til at opnå en varig forbedring af den primære saldo og reduktion af gældskvoten. Ifølge IMF vil størrelsen af den påkrævede konsolidering dog betyde, at tiltag på indtægtssiden kan være en nødvendig del af løsningen i mange lande. Referencer: Alesina, A. og Ardagna S., Large Changes in fiscal policy: taxes versus spending, working paper, 9. Alesina, A og Perotti, R., Fiscal Adjustment in OECD Countries: Composition and macroeconomic effets, NBER Working paper, 996. Ardagna, S., Fiscal stabilizations: When do they work and why, European economic review,. McDermott, C. J., og Wescott, R. F., An empirical Analysis of fiscal adjustments, IMF staff paper, 996. IMF, Strategies for Fiscal Consolidation in the Post-Crisis World, Mello m.fl., Saving Behaviour and the effectiveness of Fiscal Policy, OECD, Working Party No. on Macroeconomic and Structural policy analysis, Tsibouris, C.G. m.fl. Expericence with Large Fiscal Adjustments, IMF Occasional Paper, 6. Økonomisk Redegørelse Maj

22 Kapitel. Sammenfatning.. Finanspolitikken og de offentlige finanser i Danmark Også i Danmark er de offentlige finanser kraftigt svækket som følge af den internationale økonomiske krise og den ekstraordinært lempelige finanspolitik, der er gennemført i 9 og. Under ét skønnes lempelserne at svare til ca.,6 pct. af BNP (målt ved de direkte provenuer, der indgår i finanseffektberegningen). Det vurderes som nævnt at være den mest lempelige finanspolitik blandt EU-landene. Lempelserne indebærer, at der i er underskud på den strukturelle primære saldo for første gang siden 98, jf. figur.6a. Den strukturelle primære saldo svarer til saldoen renset for midlertidige virkninger af konjunkturudsving og en række andre midlertidige forhold og eksklusiv renteudgifter. Underskuddet er udtryk for, at indtægterne er systematisk mindre end udgifterne. Det er en ubalance, som før eller siden skal rettes op. Figur.6a Figur.6b Strukturel primær saldo, 98- Faktisk og strukturel saldo, - af BNP af BNP af BNP Faktisk saldo Strukturel saldo af BNP 6 Det faktiske offentlige underskud vurderes til 88 mia. kr. i (, pct. af BNP) og skønnes inkl. den forudsatte finanspolitik at aftage til 79 mia. kr. i (, pct.), jf. figur.6b. Skønnet for den offentlige saldo i tager udgangspunkt i finansloven for, de ministerielle rammeredegørelser for statens udgifter i samt de kommunale og regionale budgetter for. De seneste oplysninger fra Danmarks Statistik viser endvidere et højere niveau for det offentlige forbrug i 9 end ventet i december. Skønnene for både og afspejler endvidere forårets aftaler, herunder Serviceeftersyn af Forårspakke. og Aftale om Grøn Vækst.. Derudover tager skønnet for de offentlige finanser i afsæt i forudsætningerne fra Konvergensprogrammet for 9, som blandt andet omfatter uændret offentligt forbrug (realt) fra til. Underskuddet på den strukturelle offentlige saldo er beregnet til,7 pct. af BNP i og, pct. af BNP i med de forudsætninger om finanspolitikken, der er lagt til grund. Det er på linje med vurderingen i Danmarks Konvergensprogram Økonomisk Redegørelse Maj

23 Kapitel. Sammenfatning På baggrund af, at det offentlige underskud i år ventes at være betydeligt større end grænsen på pct. i Stabilitets- og Vækstpagten, har Europa-kommissionen i maj igangsat EUs procedure for uforholdsmæssigt store underskud for Danmarks vedkommende. Det betyder, at Danmark inden for få måneder vil modtage en henstilling, som ventes at indebære, at den strukturelle saldo skal forbedres med (mindst) ½ pct. af BNP i løbet af -, og at Danmark skal starte konsolideringen senest i med henblik på at bringe det faktiske underskud under pct. af BNP senest i. I Danmarks Konvergensprogram 9 (KP9) er det vurderet, at der skal findes strukturelle budgetforbedringer for mia. kr. for at indfri denne henstilling, jf. tabel.. Det er fortsat vurderingen med udgangspunkt i de skøn for den strukturelle saldo, der indgår i det nuværende grundlag, og de anslåede virkninger af Folkesundhedspakken fra april (dvs. serviceeftersynet af Forårspakke.). Tabel. Konsolideringskrav for at sikre opfyldelse af centrale mål (Konvergensprogram 9) Ventet EU-henstilling Strukturel balance Konsolideringskrav mia. kr. mia. kr. Efterlevelse af den forventede EU-henstilling frem mod er ca. ¾ af vejen frem mod det centrale mål i -planen om strukturel balance i, jf. Konvergensprogram 9. Målet om strukturel balance i sikrer mod fortsat gældsopbygning og stigende rentebetalinger, der ellers vil svække de langsigtede muligheder for at afholde stigende udgifter til blandt andet sundhed, pension og ældrepleje i takt med, at der bliver flere ældre. Målet om strukturel balance er samtidig tilstrækkeligt til at sikre langsigtet finanspolitisk holdbarhed (godt og vel) med de antagelser, som indgår i de langsigtede fremskrivninger, jf. Konvergensprogram 9. Kravet for at sikre strukturel balance i er som udgangspunkt, at der kræves nye initiativer for i alt mia. kr. frem mod. Der planlægges efter, at den nødvendige finanspolitiske konsolidering indledes fra, forudsat at konjunkturerne gradvist styrkes på linje med det ventede i Økonomisk Redegørelse, december 9. Den skønnede BNP-vækst for og er overordnet på linje med skønnet fra december, mens ledigheden samtidig tegner til at stige mindre end ventet. Serviceeftersynet af Forårspakke. indebærer isoleret set, at skattereformen giver et lidt større bidrag til styrkelse af struktursaldoen fra til end forudsat i Konvergensprogram 9 (på ca.,6 mia. kr. eller knap, pct. af BNP). Det trækker isoleret set i retning af, at det beregnede krav til nye initiativer for at sikre indfrielse af den ventede EU-henstilling reduceres fra ca. ½ til ca. mia. kr. Økonomisk Redegørelse Maj

24 Kapitel. Sammenfatning Outputgabet i dansk økonomi (som et mål for, om kapacitetsudnyttelsen i økonomien ligger under normal kapacitetsudnyttelse) anslås til ca. - pct. af BNP i 9 aftagende til i størrelsesordenen -½ pct. i, jf. figur.7a. Der er stor usikkerhed om opgørelsen af outputgabet i lyset af det kraftige globale tilbageslag. Ledigheden ventes i - at være moderat højere end den strukturelle ledighed (med omkring pct.-enhed). Ledigheden er fortsat relativt lav i historisk perspektiv lavere end i samtlige år fra 97 til og den ventes at aftage gennem. Samtidig er kerneinflationen fortsat højere end i euroområdet, hvilket indebærer en yderligere forøgelse af det relative prisniveau i Danmark i forhold til euroområdet over de næste par år, jf. figur.7b. Figur.7a Figur.7b Outputgab i Danmark, euroområdet og EU Kerneinflation i Danmark og euroområdet (HICP-inflation ekskl. energi og fødevarer) DK Euroområdet EU DK (HICP) Euroområdet Anm.: Outputgabet i figur. er egne skøn for Danmark og EU-kommissionens skøn for EU7 og euroområdet. Kilde: Eurostat. Konjunkturvurderingen peger på en ret solid vækst i privatforbruget i og og i stigende grad også i erhvervsinvesteringerne. Udsigten til gradvist mere selvbærende fremgang i dansk økonomi i løbet af og understøtter, at den finanspolitiske genopretning kan begynde i som forudsat i Konvergensprogram 9. Fordelene ved og nødvendigheden af at indlede konsolideringen fra er blevet tydeliggjort af finansmarkedernes øgede fokus på landenes håndtering af de finanspolitiske udfordringer, hvor prisen for store offentlige underskud og gæld (eller svækket konkurrenceevne) hurtigt kan vise sig i form af øget rentespænd til Tyskland. Den planlagte konsolidering fra kan således yde et bidrag til, at Danmark fortsat kan være blandt de mindst udsatte lande i tilfælde af fornyet uro på de finansielle markeder. Konsolidering fra vil også bidrage til, at der igen skabes handlemuligheder i finanspolitikken, som der kan blive brug for længere henne i forløbet. Jo tidligere konsolideringen sættes ind, jo mindre vil gældsbyrden vokse, og jo mindre bliver den nødvendige stramning. Økonomisk Redegørelse Maj

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

2. Marts Konvergensprogram, 2009

2. Marts Konvergensprogram, 2009 . Marts 1 Konvergensprogram, 9 Hvad er konvergensprogrammet? Udarbejdes i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt med henblik på at redegøre for overholdelse af konvergenskriterier for euromedlemskab

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

Pressemeddelelse. Økonomisk Redegørelse, december Prognosen. 11. december 2009

Pressemeddelelse. Økonomisk Redegørelse, december Prognosen. 11. december 2009 Pressemeddelelse 11. december 2009 Økonomisk Redegørelse, december 2009 - Prognosen De fremadrettede konjunkturudsigter for Danmark vurderes at være styrket siden august navnlig i lyset af udviklingen

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Konjunkturstatus oktober 2009

Konjunkturstatus oktober 2009 Konjunkturstatus oktober 29 5. oktober 29 Vurderingen af konjunkturudsigterne i Økonomisk Redegørelse, august 29 bygger på de oplysninger om udviklingen i dansk og international økonomi, der forelå i første

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Resumé af Økonomisk Redegørelse

Resumé af Økonomisk Redegørelse Resumé af Økonomisk Redegørelse 8. december 2008 Prognosen Navnlig som resultat af den finansielle krise, svag vækst i udlandet og vigende byggeaktivitet skønnes et lille realt fald i BNP på ¼ pct. i 2009

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Ansvarlighed og varig velfærd. Finanslovforslaget 2011

Ansvarlighed og varig velfærd. Finanslovforslaget 2011 24.8.21 Ansvarlighed og varig velfærd Finanslovforslaget 211 1 Moderat BNP-vækst i 21 og 211 Pct. 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 -6 3 4 5 6 7 8 9 1 11 Maj August Pct. 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 -6 24.8.21 2 Væksten

Læs mere

Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, , 1. sektion, Side 7

Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, , 1. sektion, Side 7 Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, 13.12.2008, 1. sektion, Side 7 Af finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) Statsministeren mødes i disse dage med sine kollegaer

Læs mere

Økonomisk Redegørelse. August 2010

Økonomisk Redegørelse. August 2010 Økonomisk Redegørelse August Økonomisk Redegørelse August Økonomisk Redegørelse August I tabeller kan afrunding medføre, At tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Udfordringer og hensyn i finanspolitikken for 2010 og de kommende år kommentar til DØR-rapportens finanspolitiske anbefaling

Udfordringer og hensyn i finanspolitikken for 2010 og de kommende år kommentar til DØR-rapportens finanspolitiske anbefaling 23. oktober 2009 Udfordringer og hensyn i finanspolitikken for 2010 og de kommende år kommentar til DØR-rapportens finanspolitiske anbefaling Resumé og overordnede kommentarer Danmark fører aktuelt en

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2009

ECB Månedsoversigt Marts 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E Prognosen Den meget kraftige opgang i den internationale økonomi i de senere år er nu afløst af vigende vækst, navnlig i USA. Den internationale udvikling, der er præget af den finansielle uro, stigende

Læs mere

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Økonomisk Redegørelse. December 2010

Økonomisk Redegørelse. December 2010 Økonomisk Redegørelse December Økonomisk Redegørelse December Økonomisk Redegørelse December I tabeller kan afrunding medføre, At tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

Offentligt forbrug og genopretningsaftalen

Offentligt forbrug og genopretningsaftalen Offentligt forbrug og genopretningsaftalen 1. Indledning Med genopretningsaftalen er der indført nye og stærkere styringsmekanismer, som betyder, at det offentlige forbrug må påregnes at følge det planlagte

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse December 11 Kapitel Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. 1 Økonomisk Redegørelse December 11 Økonomisk

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Arbejdsløsheden i Europa har haft en faldende tendens set over det seneste år. Mange er dog fortsat fanget i langtidsledighed og har været arbejdsløse

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Spilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013

Spilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013 - kommentar v/ Lars H. Pedersen 6. marts 213 Budgetloven og Lov om De Økonomiske Råd Budgetlovens 4 Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om metoden for opgørelsen af den strukturelle saldo Lov

Læs mere

Danmark lysår fra græske tilstande

Danmark lysår fra græske tilstande Danmark lysår fra græske tilstande Danmark ligger fortsat i Superligaen målt på de offentlige finanser, når vi sammenligner os med de europæiske lande. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Arbejdsløsheden i Euroområdet er kommet under pct., og i oktober var ledigheden i euroområdet den laveste, som er blevet målt siden juli 29. Mere end halvdelen

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Talepapir Samråd A (L193)

Talepapir Samråd A (L193) Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Økonomisk Redegørelse. December 2015

Økonomisk Redegørelse. December 2015 Økonomisk Redegørelse December 15 Økonomisk Redegørelse December 15 Økonomisk Redegørelse December 15 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

17.000 færre offentligt ansatte i 2011

17.000 færre offentligt ansatte i 2011 17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB Boks MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF 'S STAB De nuværende økonomiske udsigter er meget usikre, da de helt afhænger af forestående politiske beslutninger og af, hvordan repræsentanter

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

Økonomisk Redegørelse. December 2009

Økonomisk Redegørelse. December 2009 Økonomisk Redegørelse December 9 Økonomisk Redegørelse December 9 Økonomisk Redegørelse December 9 I tabeller kan afrunding medføre, At tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der forelå pr. 20. november 2004, udarbejdet fremskrivninger af

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Vækst i en turbulent verdensøkonomi

Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan

Læs mere

Spareplaner truer over 55.000 danske job

Spareplaner truer over 55.000 danske job Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Dansk økonomi robust og på sporet. Dansk økonomi robust og på sporet

Dansk økonomi robust og på sporet. Dansk økonomi robust og på sporet Dansk økonomi robust og på sporet Regeringen Januar Dansk økonomi robust og på sporet Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang, 6 Albertslund Telefon 6 Fax: 6 9 69 E-mail: schultz@schultz.dk

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse August 13 Økonomisk Redegørelse August 13 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls Schultz

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

Oversigt over presseresuméer

Oversigt over presseresuméer Oversigt over presseresuméer 6. maj 9 Præsentation af Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt, maj 9 1. Konjunkturvurdering og alternative scenarier. Ledighed i 9 og 1 3. Finanspolitikken i 9 og 1. Finanspolitikken

Læs mere

Analyser og anbefalinger i

Analyser og anbefalinger i Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2010 Claus Thustrup Kreiner Nationaløkonomisk Forening Juni 2010 Disposition 1) Kort sigt: Konjunktursituationen og finanspolitikken 2) Mellemlangt sigt:

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Den 19. maj 2009. Sagsnr.: Prognose for verdensøkonomien i 2008-10

Den 19. maj 2009. Sagsnr.: Prognose for verdensøkonomien i 2008-10 Den 19. maj 29 Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, mogr@di.dk, cheføkonom Klaus Rasmussen, kr@di.dk, økonomisk konsulent Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk og økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

Global handel og eksportmarkedsvækst

Global handel og eksportmarkedsvækst Global handel og eksportmarkedsvækst Nyt kapitel Der har siden tilbageslaget i 8 været en forholdsvis træg vækst i verdenshandlen sammenlignet med væksten i den globale produktion. Den svækkede sammenhæng

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 Notat 8. oktober 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 De Økonomiske Råds vurdering af vækstudsigterne for 2013 og 2014 er overordnet set på linje med ministeriernes. Der skønnes

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2013

ECB Månedsoversigt November 2013 LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Økonomisk Redegørelse. August 2009

Økonomisk Redegørelse. August 2009 Økonomisk Redegørelse August 9 Økonomisk Redegørelse August 9 Økonomisk Redegørelse August 9 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summerer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes

Læs mere

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF?

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? Perspektiv, viden og inspiration til morgenkaffen Finanskrisen er blevet til en statsgældskrise er vi fanget i en lavvækstfælde? Professor Torben M. Andersen Aarhus Universitet

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere