Kvalitetsstandarder. akutfunktioner i hjemmesygeplejen. - krav og anbefalinger

Transkript

1 Kvalitetsstandarder fr kmmunale akutfunktiner i hjemmesygeplejen - krav g anbefalinger HØRINGSUDKAST 2. DECEMBER

2 Kvalitetsstandarder fr kmmunale akutfunktiner i hjemmesygeplejen krav g anbefalinger Sundhedsstyrelsen, Publikatinen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Emnerd: Sprg: Dansk Versin: Høringsversin Versinsdat: 2. december 2016 Frmat: pdf Udgivet af Sundhedsstyrelsen, xxxx. Elektrnisk ISBN: xxxxx 2. DECEMBER 2016 KVALITETESSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 2/35

3 Indhld 1 Intrduktin Frmål Baggrund Lvgrundlag Værdigrundlag 7 2 Sammenfatning af krav g anbefalinger 8 3 Tilrettelæggelse af kmmunale akutfunktiner Tilgængelighed g kapacitet Akut g subakutte indsatser Organisering g sammenhæng med den øvrige kmmunale hjemmesygepleje 13 4 Målgruppe fr den kmmunale akutfunktin Målgrupper 14 5 Indsatser i kmmunale akutfunktiner Opgaver i akutfunktinen 17 6 Kmpetencer g uddannelse Vlumen Persnale i akutfunktinen Sygeplejersker Erhvervserfaring Scial- g sundhedsassistenter Erhvervserfaring Vedligehldelse af kmpetencer 21 7 Udstyr g medicin i akutfunktinen Udstyr Medicin g væsker 23 8 Kvalitetssikring af akutfunktinens indsats Kvalitetssikring g mnitrering Natinal pfølgning 25 9 Ansvar g samarbejde mellem sektrer Samarbejde Henvisning til kmmunal akutfunktin DECEMBER 2016 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 3/35

4 9.2.1 Henvisningens indhld Lægeligt behandlingsansvar Brug af medhjælp til frbehldt virksmhed Kmmunalbestyrelsens g ledelsens ansvar Sygeplejerskens ansvar Den rdinerende læges ansvar Bilagsfrtegnelse 31 Bilag 1: Kmmissrium fr arbejdsgruppen 32 Bilag 2: Arbejdsgruppens medlemmer 34 Bilag 3: Anbefaling til lkal aftale vedrørende ansvarsfrdeling fr patienter henvist fra sygehus til en kmmunal akutfunktin i hjemmesygeplejen DECEMBER 2016 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 4/35

5 1 Intrduktin 1.1 Frmål Sundhedsstyrelsen udgiver hermed kvalitetsstandarder fr kmmunale akutfunktiner. Kvalitetsstandarderne beskriver krav til indhldet i g tilrettelæggelse af kmmunale akutfunktiner. Derudver indgår anbefalinger, der mhandler samarbejdet med øvrige aktører. Frmålet med kvalitetsstandarderne er: at sikre en ensartet g høj kvalitet i de kmmunale akutfunktiner på tværs af landet at understøtte kmmunens samarbejde med sygehuse g almen praksis, sm vil kunne henvise patienter til kmmunale akutfunktiner af en kendt kvalitet g med et kendt indhld g kmpetenceniveau. Kvalitetsstandarderne tager afsæt i g erstatter Sundhedsstyrelsens anbefalinger fr kvalitet i akutfunktiner i den kmmunale hjemmesygepleje fra De mfatter krav til kmmunale akutfunktiner i hjemmesygeplejen g anbefalinger til samarbejdet med almen praksis g sygehuse. Sundhedsstyrelsen er i udarbejdelsen af kvalitetsstandarderne blevet rådgivet af en arbejdsgruppe nedsat til frmålet. Arbejdsgruppens kmmissrium g medlemmer fremgår af bilag 1 g Baggrund I juni 2016 indgik regeringen g partierne bag finanslven fr 2016 aftale m Styrket indsats fr den ældre medicinske patient en natinal handlingsplan. Handlingsplanen skal løfte den samlede indsats fr den ældre medicinske patient gennem tte indsatsmråder. Styrkelse af de kmmunale akutfunktiner er et indsatsmråde i handlingsplanen. Det skal ses i sammenhæng med de øvrige indsatsmråder, herunder særligt indsatsmrådet m flere udgående sygehusfunktiner g øget rådgivning til kmmuner g almen praksis. Kmmunale akutfunktiner er en del af den kmmunale hjemmesygepleje. Det er et tilbud til patienter 2, der har særlige bservatins-, pleje- eller behandlingsbehv, sm ikke kan varetages af den øvrige kmmunale hjemmesygepleje. Akutfunktinen har den frdel fr patienten, at indsatsen kan varetages tæt på brgerens hverdagsliv g lkalmiljø. Frmålet med indsatsen kan dels være at frebygge frværring af akut pstået eller kendt sygdm gennem en tidlig, praktiv indsats, dels at følge p på sygehusets pleje- g behandlingsindsats, hvis patienten efter udskrivelsen frtsat har kmplekse pleje- g behandlingsbehv. Herigennem kan akutfunktinen medvirke til at nedbringe antallet af frebyggelige indlæggelser g/eller hjemtage patienter, der ikke længere har behv fr en sygehusindlæggelse, men sm frtsat har brug fr en særlig sygeplejefaglig indsats. 1 Kvalitet i akutfunktiner i den kmmunale hjemmesygepleje. Sundhedsstyrelsen I kvalitetsstandarderne anvendes betegnelsen patient fr persner, der mdtager indsatser i akutfunktinen. 2. DECEMBER 2016 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 5/35

6 På nuværende tidspunkt har de fleste kmmuner en frm fr akutfunktin i hjemmesygeplejen. Organiseringen, udviklingen g indhldet af akutfunktinerne varierer dg fra kmmune til kmmune, g der er således frtsat et behv fr, at kmmunerne etablerer g videreudvikler akutfunktinerne med døgndækket sygepleje af høj kvalitet i samarbejde med almen praksis g sygehus. Målet er, at brgere i hele landet får mulighed fr at få en særlig sygeplejefaglig indsats af ensartet høj kvalitet tæt på deres hverdag, når de har brug fr det. Det er afgørende fr patientsikkerheden g kvaliteten i den kmmunale akutfunktin, at der er et velfungerende samarbejde mellem akutfunktinen, sygehus g almen praksis. Det knkrete samarbejde bør derfr aftales lkalt i relevante samarbejdsfra. 1.3 Lvgrundlag Kmmunerne er efter sundhedslvens 138 ansvarlige fr, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning til persner med phld i kmmunen, g kmmunalbestyrelsen afgør tildeling af hjemmesygepleje. Med hjemmel i sundhedslvens 139 kan sundheds- g ældreministeren fastsætte nærmere regler m mfanget af g kravene til den kmmunale hjemmesygeplejerskerdning. De kmmunale akutfunktiner er en del af den kmmunale hjemmesygepleje g følger dermed bekendtgørelse g vejledning fr hjemmesygeplejen 3+4. Det fremgår af Bekendtgørelse m sundhedskrdinatinsudvalg g sundhedsaftaler 5, at Reginsrådet g kmmunalbestyrelserne i reginen skal indgå en sundhedsaftale m varetagelsen af pgaver på sundhedsmrådet. Sundhedsaftalen mfatter både samarbejdet mellem sygehuse g kmmunale tilbud g samarbejdet mellem praksissektren g kmmunale tilbud. Aftalen mfatter derudver samarbejdet mellem sygehuse g praksissektren, herunder særligt almen praksis, hvis det er relevant fr samarbejdet med kmmunen. Frhld m fælles patienter i den kmmunale akutfunktin, herunder m kapacitet, lægebetjening g behandlingsansvar aftales således lkalt i regi af sundhedsaftalesamarbejdet. Kvalitetsstandarderne tager derudver udgangspunkt i bekendtgørelse g vejledning m autriserede sundhedspersners benyttelse af medhjælp 6, bekendtgørelse m uddannelsen til prfessinsbachelr i sygepleje 7, bekendtgørelse m autrisatin af sundhedspersner g m sundhedsfaglig virksmhed 8, vejledning m epikriser ved udskrivelse fra sygehuse mv. 9, vejledning m rdinatin g håndtering af lægemidler 10, bekendtgørelse m håndtering af lægemidler på syge- 3 Bekendtgørelse nr af 21. december 2007 m hjemmesygepleje. 4 Vejledning nr. 102 af 11. december 2006 m hjemmesygepleje 5 Bekendtgørelse nr af 16. december 2013 m sundhedskrdinatinsudvalg g sundhedsaftaler. 6 Bekendtgørelse nr af 11. december 2009 g vejledning nr. 115 af 11. december 2009 m autriserede sundhedspersners benyttelse af medhjælp (delegatin af sundhedsfaglig virksmhed). 7 Bekendtgørelse nr. 804 af 17. juni 2016 m uddannelsen til prfessinsbachelr i sygepleje. 8 Lvbekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 m autrisatin af sundhedspersner g m sundhedsfaglig virksmhed. 9 Vejledning nr af 22. februar 2007 m epikriser ved udskrivelse fra sygehuse mv. 2. DECEMBER 2016 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 6/35

7 husafdelinger g andre behandlende institutiner 11, cirkulære m afgrænsning af behandlingsredskaber, hvrtil udgiften afhldes af sygehusvæsenet (afgrænsningscirkulæret) 12, bekendtgørelse m autriserede sundhedspersners patientjurnaler (jurnalføring, pbevaring, videregivelse g verdragelse mv.) Værdigrundlag Den samlede indsats i de kmmunale akutfunktiner baseres på værdighed, patient- g pårørendeinddragelse, sammenhængende frløb samt høj kvalitet g patientsikkerhed: Værdighed g patient- g pårørendeinddragelse Alle indsatser skal have sm mål at sikre patienten en værdig behandling, pleje g msrg. Behandlingen skal baseres på patientens selvbestemmelse, uanset m den fregår på et kmmunalt tilbud eller i patientens eget hjem. Der skal lægges vægt på patientens egne ønsker g egen plevelse af livskvalitet. Den enkelte patient g eventuelle pårørende skal inddrages i planlægning g beslutninger m patientens frløb. Indsatserne skal have fkus på pårørende sm en ressurce fr patienten. Sammenhæng i patientens frløb Behandlingsfrløb g -tilbud skal integreres g krdineres på tværs af faggrupper g sektrer. Frløbet i akutfunktinen skal altid være krdineret g aftalt med de ansvarlige sundhedspersner. På samme vis skal samarbejdet på tværs af sektrer g faggrupper være præget af kntinuitet g en klar ansvarsfrdeling af pgaver i patientens frløb, ligesm det lægelige behandlingsansvar skal være klart g entydigt, så det er tydeligt fr persnalet i akutfunktinen, hvr de skal henvende sig ved spørgsmål vedrørende det knkrete patientfrløb. Der skal være klare g ensartede måder at udveksle infrmatin g en aftalt g krdineret pgaveverdragelse på tværs af sektrer g der skal freligge en behandlingsplan, når patienten starter en frløb i akutfunktinen. Høj kvalitet g patientsikkerhed Tilbuddet i den kmmunale akutfunktin har den frdel fr patienten, at pleje g behandling kan varetages tæt på brgerens hverdagsliv g lkalmiljø. Det er vigtig at understrege, at tilbuddet i akutfunktinen ikke kan erstatte en sygehusindlæggelse, hvis patienten har behv fr dette. Der skal være en ensartet høj kvalitet i behandlingen i akutfunktinerne på tværs af landet. Medarbejderne skal have de frnødne kmpetencer til at varetage behandling g pleje på frsvarlig vis. Sundhedspersner skal have let adgang til faglig rådgivning fra andre dele af sundhedsvæsenet, g der skal arbejdes systematisk med patientsikkerhed i akutfunktinen. 10 Vejledning nr af 12. februar 2015 m rdinatin g håndtering af lægemidler. 11 Bekendtgørelse nr af 7. december 2005 m håndtering af lægemidler på sygehusafdelinger g andre behandlende institutiner. 12 Cirkulære nr af 22. februar 2013 m afgrænsning af behandlingsredskaber, hvrtil udgiften afhldes af sygehusvæsenet (afgrænsningscirkulæret). 13 Bekendtgørelse nr af 28. juli 2016 m autriserede sundhedspersners patientjurnaler. 2. DECEMBER 2016 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 7/35

8 2 Sammenfatning af krav g anbefalinger Sundhedsstyrelsen krav g anbefalinger vedrørende kmmunale akutfunktiner er psummeret nedenfr. De enkelte krav g anbefalinger er uddybet i de efterfølgende kapitler. Tilrettelæggelse En kmmunal akutfunktin skal: være tilgængelig døgnet rundt alle ugens syv dage løbende g i samarbejde med almen praksis g sygehus vurdere behvet fr akutfunktinens ydelser, herunder fx varetagelse af nye målgrupper g så vidt muligt tilpasse akutfunktinens kapacitet herefter. Det anbefales: at indsatsen i den kmmunale akutfunktin er tæt integreret g krdineret med den øvrige kmmunale hjemmesygepleje, almen praksis g sygehuse samt med andre kmmunale indsatser fx trænings-, rehabiliterings- g ernæringsindsatser at kmmunerne i relevant mfang g henset til vlumen indgår i tværkmmunale samarbejder m varetagelsen af pgaver i den kmmunale akutfunktin Målgruppe En kmmunal akutfunktin skal kunne varetage: patienter med akut pstået eller frværring af kendt sygdm med behv fr bservatin, pleje g/eller behandling patienter, der efter udskrivning fra sygehus frtsat har kmplekse pleje- g/eller behandlingsbehv, der kræver de særlige sygeplejefaglige kmpetencer, sm er til stede i akutfunktinen. Indsats En kmmunal akutfunktin skal kunne varetage følgende pgaver: sygeplejefaglig vurdering g kmmunikatin, herunder: bservatin g vurdering af patienten med måling af vitale parametre (ABCDprincippet) ved behv. (Der skal kunne fretages en pfølgende sygeplejefaglig vurdering med interval på 3 timer) sikker mundtlig kmmunikatin, fx ISBAR-metden, med læge mkring bservatinsfund helhedsvurdering af frhld mkring patienten, herunder andre kmmunale indsatser. instrumentelle indsatser, herunder: 2. DECEMBER 2016 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 8/35

9 akutte bed-side bldprøver (kapillær bldprøvetagning til måling af infektinstal, bldsukker g bldprcent) intravenøs væskebehandling intravenøs g subcutan medicinadministratin, herunder smertebehandling intravenøs g parenteral ernæringsterapi, herunder pasning g genanlæggelse af snder inhalatinsbehandling, sug af luftveje pasning af palliative dræn g ascites-dræn kateteranlæggelse g pleje prøvetagning til mikrbilgisk undersøgelse, herunder pdning g urindyrkning anlæggelse af perifert venekateter. Der skal freligge lkale instrukser fr alle pgaver i akutfunktinen. Det anbefales: at der laves lkale aftaler i frhld til venøs bldprøvetagning, samt i frhld til hvilke pgaver den kmmunale akutfunktin eventuelt varetager udver de angivne. Kmpetencer g uddannelse I en kmmunal akutfunktin varetages pgaverne af erfarne sygeplejersker med følgende uddannelse g kmpetencer: autriseret sygeplejeske g have gennemført sygeplejerskeuddannelsen sm udgangspunkt tre til fem års, g minimum t års relevant, klinisk erfaring. Grundlæggende sygeplejepgaver kan under ngle mstændigheder varetages af erfarne scialg sundhedsassistenter med følgende kmpetencer: autriseret scial- g sundhedsassistent g have gennemført scial- g sundhedsassistent uddannelsen sm udgangspunkt tre til fem års, g minimum t års,, relevant klinisk erfaring. Persnalet i akutfunktinen skal vervejende være beskæftiget med de særlige pgaver, sm er kendetegnet fr akutfunktinens pgaveprtefølje. Persnalets kmpetencer skal løbende udvikles g vedligehldes 2. DECEMBER 2016 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 9/35

10 Udstyr I en kmmunal akutfunktin skal der være følgende udstyr til rådighed: udstyr til måling af vitale parametre herunder puls, bldtryk, temperatur, respiratinsfrekvens g iltmætning i bldet 23 udstyr til undersøgelse af urin i frm af urinstix g utensilier til indsendelse af dyrkning udstyr til kapillær bldprøvetagning (bldsukker, infektinstal g bldprcent) udstyr til venøs bldprøvetagning udstyr til pdninger snder g udstyr til anlæggelse af disse katetre g udstyr til anlæggelse g pleje af disse sug frstøverapparat udstyr til anlæggelse af perifært venekateter. Kvalitetssikring g dkumentatin En kmmunal akutfunktin skal: følge relevante kliniske retningslinjer løbende kvalitetssikre indsatserne, fx ved at udføre jurnalaudits g/eller ved at mnitrere g følge p på relevante indikatrer. Ansvar g samarbejde Det anbefales: at rammerne fr samarbejdet mellem akutfunktinen i hjemmesygeplejen g de reginale behandlingstilbud, herunder kmmunal kapacitet, fastlægges i en samarbejdsaftale, sm udarbejdes i regi af sundhedsaftaler g praksisplaner fr almen praksis at henvisende læge udfrmer en skriftlig henvisning på henvisningstidspunktet at læger pa sygehuse, i almen praksis sikrer de frnødne aftaler, sa det er entydigt fr persnalet i akutfunktinen, hvem de skal kntakte ved spørgsmål mkring patientens behandling at behandlingsansvaret fr patienter henvist af praktiserende læge ligger hs den praktiserende læge at behandlingsansvaret fr patienter henvist af sygehuslæge, i tilfælde hvr den igangsatte behandling på sygehuset ikke afsluttes ved udskrivelse, aftales lkalt, g at behandlingsan- 2. DECEMBER 2016 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 10/35

11 svaret ved verdragelse til den praktiserende læge sker mundtligt g efter aftale med den praktiserende læge at intravenøs medicinsk behandling sm hvedregel påbegyndes i sygehusregi, g at der fra sygehuset lægges en plan fr behandlingen, samt at det verrdnede ansvar fr den intravenøse behandling sm udgangspunkt bliver hs sygehuslægen, gsa efter udskrivelse fra sygehus til en akutfunktin at den kmmunale akutfunktin giver patientens praktiserende læge besked, når indsatsen i akutfunktinen afsluttes. 2. DECEMBER 2016 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 11/35

12 3 Tilrettelæggelse af kmmunale akutfunktiner Krav til tilrettelæggelse En kmmunal akutfunktin skal: være tilgængelig døgnet rundt alle ugens syv dage løbende g i samarbejde med almen praksis g sygehus vurdere behvet fr akutfunktinens ydelser, herunder fx varetagelse af nye målgrupper g så vidt muligt tilpasse akutfunktinens kapacitet herefter. Det anbefales: at indsatsen i den kmmunale akutfunktin er tæt integreret g krdineret med den øvrige kmmunale hjemmesygepleje, almen praksis g sygehuse samt med andre kmmunale indsatser fx trænings-, rehabiliterings- g ernæringsindsatser at kmmunerne i relevant mfang g henset til vlumen, indgår i tværkmmunale samarbejder m varetagelsen af pgaver i den kmmunale akutfunktin. 3.1 Tilgængelighed g kapacitet Den kmmunale akutfunktin er kendetegnet ved str fleksibilitet i frhld til tilgængelighed. Behvet fr bservatin, pleje g/eller behandling kan pstå på tidspunkter sm weekender g sene aften-nattetimer, hvrfr indsatserne skal kunne ydes 24 timer i døgnet alle ugens dage, ligesm de skal være tilgængelige fr telefnisk kntakt fra henvisende læger g patienter, der mdtager en indsats fra kmmunal akutfunktin, i dette tidsrum. Kmmunen skal løbende vurdere behvet fr akutfunktinens ydelser, herunder fx varetagelse af nye målgrupper, g så vidt muligt tilpasse akutfunktinens kapacitet herefter. Det er kmmunen sm visiterer til akutfunktinen, mens det er kmmunalbestyrelsen, sm fastlægger den frnødne kapacitet i akutfunktinen under hensyntagen til mkstningseffektivitet g herunder har ansvaret fr, at akutfunktinen har tilstrækkelig kapacitet til at mdtage relevante patienter døgnet rundt g året 14. Rammer fr samarbejdet mellem akutfunktinen g de reginale behandlingstilbud faslægges i en samarbejdsaftale, sm udarbejdes i regi af sundhedsaftaler g praksisplaner fr almen praksis. Samarbejdsaftalen skal blandt andet afstemme frventninger til kapacitet Akut g subakutte indsatser I frbindelse med beskrivelsen af de kmmunale akutfunktiner anvendes begreberne akut g subakut indsats på en anden måde, end de gør på sygehuse. En akut indsats er defineret sm en indsats, der etableres g leveres med krt varsel det vil sige inden fr få timer - g sm kan iværksættes på alle tider af døgnet g alle ugens dage, inklusiv søn- g helligdage. 14 Vejledning nr. 102 af 11. december 2006 m hjemmesygepleje 2. DECEMBER 2016 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 12/35

13 En subakut indsats er defineret sm en indsats, der leveres dagen efter henvendelse, g sm kan iværksættes alle dage i løbet af ugen, mens aftale herm nrmalt bør kunne ske på alle tider af døgnet Organisering g sammenhæng med den øvrige kmmunale hjemmesygepleje Varetagelsen af pgaverne i den kmmunale akutfunktin er rganiseret frskelligt i kmmunerne, ftest sm akutteams g akutpladser. Den primære frskel mellem de t rganisatinsfrmer er, at den sygeplejefaglige indsats i akutteams sker i patientens eget hjem eller plejeblig, eller sm sygeplejefaglig backup på kmmunens midlertidige døgndækkede pladser, mens den sygeplejefaglige indsats på akutpladser sker på en statinær plads på en kmmunal institutin. Samarbejdet med den øvrige kmmunale hjemmesygepleje afhænger af, hvrdan kmmunen har rganiseret sig. I akutteams dækker akutfunktinens indsats sm udgangspunkt den del af patientens frløb, der kræver særlige kmpetencer 16, g sm ikke kan varetages i den øvrige kmmunale hjemmesygepleje. Det betyder, at den samlede indsats fr patienten ydes i et tæt samarbejde mellem akutfunktinen g den øvrige kmmunale hjemmesygepleje. Dette tætte samarbejde sikrer, at patienten kan mdtage det særlige bservatins-, pleje- eller behandlingstilbud samtidig med, at de mdtager den grundlæggende sygepleje (fx stmiskift/pleje), de må have behv fr. Hvrdan kmmunerne rganiserer akutfunktinen, må ber på en knkret vurdering i den enkelte kmmune på baggrund af blandt andet beflkningsgrundlaget, gegrafien g størrelsen på kmmunen, afstand til sygehus, lægebetjening mv. Kvalitetsstandarderne gælder akutfunktiner, uanset hvrdan de er rganiseret. Da kmmunerne er frskellige, hvad angår størrelse, gegrafi, kapacitet, beflknings- g ressurcemæssige frudsætninger, kan det i ngle tilfælde være hensigtsmæssigt, at kmmunerne indgår i et samarbejde m løsning af de pgaver, der skal løses i hjemmesygeplejen, herunder i en kmmunal akutfunktin. Det kan fx fregå ved, at en akutfunktin, efter indgåelse af relevante aftaler herm, dækker flere kmmuner eller ved at lade særlige kmpetencer i akutfunktinen blive brugt på tværs af kmmuner Definitinen på subakutte g akutte kmmunale indsatser er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, Danske Reginer g KL i Fr en uddybning af de krævede kmpetencer, se kap I henhld til bekendtgørelse nr af 21/12/2007 m hjemmesygepleje, kan kmmunalbestyrelsen tilrettelægge hjemmesygeplejen ved selv eller i samarbejde med andre kmmuner at ansætte sygeplejersker, scial- g sundhedsassistenter g andet persnale. 2. DECEMBER 2016 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 13/35

14 4 Målgruppe fr den kmmunale akutfunktin Krav til målgruppe En kmmunal akutfunktin skal kunne varetage: patienter med akut pstået eller frværring af kendt sygdm med behv fr bservatin, pleje g/eller behandling patienter, der efter udskrivning fra sygehus frtsat har kmplekse pleje- g/eller behandlingsbehv, der kræver de særlige sygeplejefaglige kmpetencer sm er til stede i akutfunktinen. 4.1 Målgrupper Målgruppen fr kmmunale akutfunktiner er patienter, sm har behv fr bservatin, pleje g/eller behandling, sm bedst varetages i et sundhedstilbud med de frnødne sygeplejefaglige kmpetencer tæt på patientens hverdag, familie g netværk. Det kan fx være ældre medicinske patienter, patienter med krnisk sygdm, patienter i en terminal fase eller patienter med akut nedsat funktinsevne, fx i frbindelse med sygdm, g et manglende eller svagt scialt netværk. Det drejer sig verrdnet m følgende målgrupper: Patienter med behv fr en tidlig indsats med henblik på afklaring Patienter med akut pstået eller frværring af kendt sygdm, hvr det efter en knkret vurdering ved en praktiserende læge, vagtlæge eller læge fra vurderes, at bservatin, pleje g/eller behandling af patienten bedst varetages i en kmmunal akutfunktin. Indsatsen i akutfunktinen varetages i et samarbejde mellem akutfunktin g almen praksis samt eventuelt lægevagten. Udredning af patienten er påbegyndt eller planlagt. Det drejer sig både m patienter, der i frvejen er i kntakt med hjemmesygeplejen, g patienter der ikke er. Fr denne patientgruppe er pgaven verrdnet at yde bservatin, pleje g/eller behandling af patienten, hvr tilstanden ikke er stabil. I ngle tilfælde vil patienten stabiliseres g mbiliseres g bedre sig tilstrækkeligt uden yderligere tiltag. I andre tilfælde vil bservatin g sygeplejefaglig udredning synliggøre et behv fr en sygehusindlæggelse. Det kan endvidere være patienter, sm i frvejen har kntakt til den almindelige hjemmesygepleje, g hvr hjemmesygeplejen vurderer, at der er behv fr akutfunktinens kmpetencer. Behandlingen varetages i et samarbejde mellem akutfunktinen g almen praksis. Ofte vil der freligge en behandlingsplan, sm akutfunktinen følger. Patienter med behv fr en pfølgende indsats Den pfølgende indsats mfatter patienter, der efter udskrivning fra sygehus frtsat har kmplekse pleje- g/eller behandlingsbehv, der kræver særlige sygeplejefaglige kmpetencer (se kap. 6 m kmpetencekrav). 18 Vagtlæger g læger i 1813-rdningen benævnes fremver samlet sm vagtlæger 2. DECEMBER 2016 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 14/35

15 Indsatsen i akutfunktinen varetages i henhld til behandlingsplan fra sygehuset g i et samarbejde mellem akutfunktinen, sygehuset g almen praksis. Fr denne patientgruppe, der er henvist fra hspital, kan pgaven fx bestå i iv-behandling med antibitika eller væske, kateteranlæggelse g -pleje, sndeernæring, eller dehydrering af patienter (se gså kapitel 5 m indsatser i akutfunktinen). De knkrete målgrupper fr den kmmunale akutfunktin vil frandre g udvikle sig ver tid. Blandt andet vil nye behandlingsmetder medføre, at andre indsatser g målgrupper vil kunne varetages i den kmmunale akutfunktin. Derudver vil en stigning i antallet af patienter med samme behandlingsbehv kmbineret med løbende kmpetenceudvikling betyde, at ngle pgaver kan varetages af den øvrige kmmunale hjemmesygepleje. De knkrete målgrupper fr akutfunktinen skal aftales lkalt i regi af sundhedsaftalen g praksisplanudvalg g være afstemt med de indsatser, sm den kmmunale akutfunktin varetager. 2. DECEMBER 2016 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 15/35

16 5 Indsatser i kmmunale akutfunktiner Krav til indsats En kmmunal akutfunktin skal kunne varetage følgende pgaver: sygeplejefaglig vurdering g kmmunikatin, herunder: bservatin g vurdering af patienten med måling af vitale parametre (ABCD-princippet) ved behv. (Der skal kunne fretages en pfølgende sygeplejefaglig vurdering med interval på tre timer) sikker mundtlig kmmunikatin, fx ISBAR-metden, med læge mkring bservatinsfund helhedsvurdering af frhld mkring patienten, herunder andre kmmunale indsatser. instrumentelle indsatser, herunder: akutte bed-side bldprøver (kapillær bldprøvetagning til måling af infektinstal, bldsukker g bldprcent) intravenøs væskebehandling intravenøs g subcutan medicinadministratin, herunder smertebehandling intravenøs g parenteral ernæringsterapi, herunder pasning g genanlæggelse af snder inhalatinsbehandling, sug af luftveje pasning af palliative dræn g ascites-dræn kateteranlæggelse g pleje prøvetagning til mikrbilgisk undersøgelse, herunder pdning g urindyrkning anlæggelse af perifert venekateter. Der skal freligge lkale instrukser fr alle pgaver i akutfunktinen. Det anbefales: at der laves lkale aftaler i frhld til venøs bldprøvetagning, samt i frhld til hvilke pgaver den kmmunale akutfunktin eventuelt varetager udver de angivne. 2. DECEMBER 2016 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 16/35

17 5.1 Opgaver i akutfunktinen Det særlige ved indsatsen i den kmmunale akutfunktin sammenlignet med den øvrige kmmunale hjemmesygepleje er, at patienterne fte er ustabile g har et kmplekst sygdmsbillede præget af mskiftelighed. Samtidigt kan patientens tilstand ændre sig med krt varsel, g behvet fr en indsats kan derfr pstå på alle tider af døgnet alle ugens dage. Det er derfr kendetegnet fr pgaverne i akutfunktinen, at indsatsen skal kunne leveres hurtigt g fr ustabile patienter (jf. kapitel 4 m målgruppen fr akutfunktinen), samt at pgaverne kan varetages både på akutpladser g/eller af akutteams. Hjemmesygeplejen i kmmunerne varetager typisk planlagte sygeplejepgaver, sm kan være både almene sygeplejepgaver, der kan varetages af det meste persnale i hjemmesygeplejen, g særlige sygeplejepgaver, der kræver særlige kmpetencer hs persnalet i hjemmesygeplejen. De sygeplejepgaver, der varetages i de kmmunale akutfunktiner, kræver særlige kmpetencer hs de invlverede sundhedspersner (se kap. 6 m kmpetencekrav). Specifikt skal nedenstående pgaver kunne varetages i den kmmunale akutfunktin: Sygeplejefaglig vurdering g kmmunikatin, herunder: Observatin g vurdering af patienten med måling af vitale parametre (ABCDEprincippet) ved behv. (Der skal kunne fretages en pfølgende sygeplejefaglig vurdering med interval på tre timer) Sikker mundtlig kmmunikatin, fx ISBAR-metden, med læge mkring bservatinsfund Helhedsvurdering af frhld mkring patienten, herunder andre kmmunale indsatser Instrumentelle indsatser, herunder: Akutte bed-side bldprøver (kapillær bldprøvetagning til måling af infektinstal, bldsukker g bldprcent) Intravenøs væskebehandling Intravenøs g subcutan medicinadministrain, herunder smertebehandling Intravenøs g parenteral ernæringsterapi, herunder pasning g genanlæggelse af snder Inhalatinsbehandling, sug af luftveje Pasning af palliative dræn g ascites-dræn Kateteranlæggelse g pleje Prøvetagning til mikrbilgisk undersøgelse, herunder pdning g urindyrkning Anlæggelse af perifert venekateter. 2. DECEMBER 2016 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 17/35

18 Det er endvidere et krav, at der freligger lkale instrukser fr alle pgaver i akutfunktinen. Listen ver de pgaver, sm akutfunktinen varetager, vil være dynamisk g kan derfr ændre sig ver tid, da det frventes, at akutfunktinen vil kunne varetage nye frmer fr pgaver. Ngle kmmunale akutfunktiner kan varetage flere g andre pgaver, end de venfr anførte. Det skal aftales lkalt i regi af sundhedsaftalesamarbejdet, hvilke pgaver den kmmunale akutfunktin eventuelt varetager udver de angivne. Det kan fx være behandling af børn, behandling med kemterapi eller behandling af følger i relatin til kemterapibehandling g dialysebehandling. Herudver kræver det lkale aftaler, hvis akutfunktinen fx skal varetage venøs bldprøvetagning, da varetagelse af denne indsats i akutfunktinen afhænger af de lkale labratriers rganisering, fx i frhld til afhentning af bldprøver. 2. DECEMBER 2016 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 18/35

19 6 Kmpetencer g uddannelse Krav til kmpetencer g uddannelse I en kmmunal akutfunktin varetages pgaverne af erfarne sygeplejersker med følgende uddannelse g kmpetencer: autriseret sygeplejeske g have gennemført sygeplejerskeuddannelsen sm udgangspunkt tre til fem års, g minimum t års, relevant, klinisk erfaring. Grundlæggende sygeplejepgaver kan under ngle mstændigheder varetages af erfarne scial- g sundhedsassistenter med følgende kmpetencer: autriseret scial- g sundhedsassistent g have gennemført scial- g sundhedsassistent uddannelsen sm udgangspunkt tre til fem års, g minimum t års, relevant klinisk erfaring. Persnalet i akutfunktinen skal vervejende være beskæftiget med de særlige pgaver, sm er kendetegnet fr akutfunktinens pgaveprtefølje Persnalets kmpetencer skal løbende udvikles g vedligehldes. 6.1 Vlumen Af hensyn til kvaliteten af indsatsen g patientsikkerheden skal indsatser med, hvr patientgrundlaget er lille, frankres hs få persner med særlige færdigheder g de nødvendige kliniske kmpetencer. Det er et krav, at persnalet i akutfunktinen vervejende er beskæftiget med de særlige pgaver af akut karakter, sm er kendetegnet fr akutfunktinens pgaveprtefølje. Herved er det muligt at sikre den nødvendige vlumen i pgavevaretagelsen g understøtte, at persnalet i akutfunktinen løbende vedligehlder g udvikler deres kmpetencer, samt er pdateret i frhld til viden m de nyeste behandlingsmetder. Kmmuner med et lille patientgrundlag kan eventuelt indgå i tværkmmunale samarbejder fr at sikre et tilstrækkelig patientgrundlag til at persnalet kan vedligehlde deres kmpetencer. 6.2 Persnale i akutfunktinen Persnalet på akutfunktinerne skal besidde kliniske kmpetencer samt relatinelle, kmmunikative g samarbejdskmpetencer. Derudver skal persnalet besidde en række særlige kmpetencer relateret til akutfunktinens pgaver, fx erfaring med kmplekse frløb, akutte situatiner g brug af udstyr i relatin hertil. Indsatserne i akutfunktinen varetages sm udgangspunkt af sygeplejersker. Dele af pgaverne kan i ngle tilfælde varetages af scial- g sundhedsassistenter. Dette vil dg udelukkende være grundlæggende sygeplejepgaver. Dette frudsætter, at den behandlingsansvarlige læge ikke har angivet, at videredelegatin af pgaven ikke må finde sted. 2. DECEMBER 2016 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 19/35

20 Nedenfr beskrives kravene til sygeplejersker g scial- g sundhedsassistenters uddannelse g kmpetencer. 6.3 Sygeplejersker Sygeplejersker ansat i en akutfunktinen skal være autriserede g have gennemført sygeplejerskeuddannelsen 19 eller en uddannelse, der er blevet sidestillet hermed, fx fra et andet land. Sygeplejersker i kmmunale akutfunktiner er kendetegnet ved at skulle have særlige kmpetencer til at vurdere, diagnsticere, påbegynde initiale undersøgelser indtil der er lægelig backup, g justere i behandlingen af patienterne inden fr et afgrænset mråde. Ligeledes er det nødvendigt at have kmpetencer, der rienterer sig md brgerens livssituatin g livsverden. Det betyder, at sygeplejersker i akutfunktinen ikke kun arbejder med en instrumentel klinisk pgaveløsning. Det kræver en bred rientering g et nuanceret blik på hele patientens sundhedssituatin, hvr fx sciale g mentale sundhedsfaktrer samt ulighed i sundhed gså har betydning. Derudver skal sygeplejersken besidde pædaggiske kmpetencer, selvledelse g kunne tage ansvar fr det akutte g ufrudsigelige. Sygeplejersker med særlige kmpetencer inden fr det akutte kliniske sygeplejefelt i de kmmunale akutfunktiner skal dermed have en bred viden g kmpetencer, der rækker ud ver akutsygeplejen, således at sygeplejerskerne kan håndtere de mest kmplekse patientfrløb. Der skal freligge instrukser eller funktinsbeskrivelser fr de funktiner, der skal varetages af sygeplejersker i akutfunktinen Erhvervserfaring Rutine i varetagelse af sygeplejepgaver, herunder håndteringen af akutte patienter med kmplekse g mskiftelige prblemstillinger, pnås fr mange sygeplejersker først i løbet af ansættelser på kliniske sygehusafdelinger efter afsluttet uddannelse. Derfr skal sygeplejersker inden ansættelsen i akutfunktinen have tilegnet sig relevant erhvervserfaring, fx fra ansættelser på kliniske sygehusafdelinger g gerne gså fra hjemmesygeplejen. Sygeplejersker skal sm udgangspunkt have tre til fem års, g minimum t års, relevant erhvervserfaring i fuldtidsstilling sm sygeplejerske inden ansættelse. Erhvervserfaringen pnås fx ved ansættelse i en fælles akutmdtagelse eller fra andre enheder med patienter i akutte frløb eller tilsvarende, suppleret med erfaring fra ansættelse på øvrige kliniske sygehusafdelinger g hjemmesygeplejen. I disse ansættelser bør sygeplejersken blandt andet have pnået: færdigheder g erfaring med sygeplejehandlinger g behandling i frhld til fx patienter med smerter, patienter med ændret perceptin, patienter med ernærings- g væskeprblemer eller patienter med en infektin erfaring med teambaseret patientbehandling g sygepleje. 19 Bekendtgørelse nr. 804 af 17. juni 2016 m uddannelsen til prfessinsbachelr i sygepleje. 2. DECEMBER 2016 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 20/35

21 6.4 Scial- g sundhedsassistenter Sm nævnt venfr vil specifikke dele af pgaverne i ngle tilfælde kunne varetages af erfarne scial- g sundhedsassistenter. Scial- g sundhedsassistenter i en kmmunal akutfunktin skal være autriserede g have scial- g sundhedsassistentuddannelsen 20 eller en uddannelse, der er blevet sidestillet hermed, fx fra et andet land. Der bør knkret tages stilling til g udarbejdes ledelsesmæssige instrukser fr de funktiner, der kan varetages af scial- g sundhedsassistenter Erhvervserfaring Rutine i varetagelse af pgaver indenfr specifikke sygdmsgrupper pnår en scial- g sundhedsassistent almindeligvis først i løbet af ansættelser efter afsluttet uddannelse. Således skal scial- g sundhedsassistenter, der varetager pgaver i akutfunktiner, inden ansættelsen sm udgangspunkt have tre til fem års, g minimum t års, relevant erhvervserfaring inden ansættelse. Det anbefales dg, at scial- g sundhedsassistenterne i de kmmunale akutfunktiner har tre til fem års erfaring eller mere. Erhvervserfaringen pnås fx ved ansættelse i en fælles akutmdtagelse eller fra andre enheder med patienter i akutte frløb eller tilsvarende, suppleret med erfaring fra ansættelse på øvrige kliniske sygehusafdelinger. I disse ansættelser bør scial- g sundhedsassistenter blandt andet have pnået erfaring med: sygeplejehandlinger i frhld til blandt andet patienter med smerter, patienter med ændret perceptin, patienter med ernærings- g væskeprblemer g patienter med en infektin bservatin af den akutte g/eller dårlige patient. 6.5 Vedligehldelse af kmpetencer Vedligehldelse af kmpetencer kræver et vist vlumen af pgaver. Det er derfr afgørende, at persnalet i akutfunktinen har et tilstrækkeligt vlumen af pgaver inden fr arbejdsmrådet, så deres kmpetencer pbygges g hldes ved lige. Der kan derudver være behv fr særlige færdigheder g kmpetencer relateret til akutfunktinens pgaver g plæring i frhld til nyt udstyr eller behandlingsmetder, hvr der kræves særlige kmpetencer. Kmpetenceudvikling kan ske via fx efteruddannelse, færdighedskurser g samarbejde med sygehus m supervisin eller fælles sklebænk g kan både fregå lkalt eller ved tværsektrielt samarbejde mellem sygehuse g kmmune. Det er afgørende fr varetagelsen af pgaverne, at der er fkus på frtsat kmpetenceudvikling fr persnalet i akutfunktinen. Persnalet i akutfunktinen skal i frhld til det knkrete patientfrløb, g bør generelt, have adgang til kntinuerlig rådgivning g vejledning fra læger, sygeplejersker g andet sundhedspersnale på sygehuset. 2. DECEMBER 2016 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 21/35

22 7 Udstyr g medicin i akutfunktinen Krav til udstyr I en kmmunal akutfunktin skal der være følgende udstyr til rådighed: udstyr til måling af vitale parametre herunder puls, bldtryk, temperatur, respiratinsfrekvens g iltmætning i bldet 23 udstyr til undersøgelse af urin i frm af urinstix g utensilier til indsendelse af dyrkning udstyr til kapillær bldprøvetagning (bldsukker, infektinstal g bldprcent) udstyr til venøs bldprøvetagning udstyr til pdninger snder g udstyr til anlæggelse af disse katetre g udstyr til anlæggelse g pleje af disse sug frstøverapparat udstyr til anlæggelse af perifært venekateter. 7.1 Udstyr Akutfunktinerne skal kunne yde frskellige indsatser, sm stiller krav til udstyr g utensilier (jf. indsatser beskrevet i kapitel 5). Der stilles derfr krav til, at akutfunktinen har udstyr g utensilier, der er nødvendig fr at fretage relevant bservatin, diagnstik g behandling af en række sygdmstilstande. Det drejer sig m følgende: udstyr til måling af vitale parametre herunder puls, bldtryk, temperatur, respiratinsfrekvens g iltmætning i bldet 21 udstyr til undersøgelse af urin i frm af urinstix g utensilier til indsendelse af dyrkning udstyr til kapillær bldprøvetagning (bldsukker, infektinstal g bldprcent) udstyr til venøs bldprøvetagning udstyr til pdninger snder g udstyr til anlæggelse af disse katetre g udstyr til anlæggelse g pleje af disse 21 Jf. Tidlig pspring af sygdmstegn hs ældre medicinske patienter. Værktøjer til hverdagsbservatiner (Sundhedsstyrelsen 2013). 2. DECEMBER 2016 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 22/35

23 sug frstøverapparat udstyr til anlæggelse af perifært venekateter. Andet mere specialiseret udstyr, sm fx udstyr til behandling med intravenøs medicin g - væsker g pumper til smertebehandling følger de almindelige bestemmelser på mrådet jf. afgrænsningscirkulæret Medicin g væsker Akutfunktinen kan sm udgangspunkt ikke pbevare medicin. Opbevaring af lægemidler, sm er rdineret til en patient på fx plejecentre, midlertidige døgnpladser g andre institutiner, sm ikke er behandlende institutiner, skal ske i henhld til vejledning m rdinatin g håndtering af lægemidler 23, det vil sige hs patienten selv, medmindre det findes hensigtsmæssigt g relevant fr hjælp til pbevaring g håndtering, at institutinen stiller pbevaringsmuligheder til rådighed i frm af selvstændige bkse, skabe eller lignende. Akutfunktinen kan kun i helt særlige tilfælde pbevare medicin, sm ikke er udskrevet til en knkret patient. Det er i de tilfælde, hvr akutfunktinen kan betragtes sm en behandlende institutin 24 i henhld til bekendtgørelsen m håndtering af lægemidler på sygehusafdelinger g andre behandlende institutiner 25 eller hvr der er tale m sygeplejerskers pbevaring af adrenalin til brug i praksis, jf. bekendtgørelsen m recepter 26. Patienterne skal således købe deres lægemidler på aptek eller hs en detailfrhandler, sm har tilladelse til salg af håndkøbslægemidler, med mindre de har fået medicin med fra henvisende læge (patienten, der bliver udskrevet fra sygehus, har typisk fået udleveret lægemidler fra sygehuset, så de kan frtsætte behandlingen, indtil de kan kmme på aptek). 22 Cirkulære m afgrænsning af behandlingsredskaber, hvrtil udgiften afhldes af sygehusvæsenet (CIR 9079 af 22/02/2013), der definerer hvad behandlingsredskaber er, g afgrænser disse ver fr tilgrænsende kategrier af redskaber g hjælpemidler, hvrtil udgiften typisk afhldes af kmmunerne. 23 Vejledning nr af 12. februar 2015 m rdinatin g håndtering af lægemidler. 24 Begrebet behandlende institutin tlkes sm institutiner, sm er sygdmsbehandlende g sm er midlertidigt phldssted, inden patienten bliver indlagt til behandling på sygehus, g efter patienten er blevet udskrevet, fx hvr patienten er i et aktivt behandlingsfrløb inden g efter indlæggelsen på sygehus. Der skal til en behandlende institutin være tilknyttet en læge, sm har ansvaret fr, at bekendtgørelsen verhldes, jf. 6. Er der ikke en fast tilknyttet læge, kan ansvaret delegeres til en anden persn med tilstrækkeligt kendskab til håndtering af lægemidler. Ordinatin af lægemidler, sm pbevares i henhld til reglerne i denne bekendtgørelse, kan kun fretages af en læge, sm er tilknyttet den behandlende institutin. Sundhedsstyrelsen kan kntaktes med henblik på at få vurderet, m institutinen kan betragtes sm en behandlende institutin. En behandlende institutin kan sm udgangspunkt ikke være et plejecenter eller lignende. 25 Bekendtgørelse nr af 7. december 2005 m håndtering af lægemidler på sygehusafdelinger g andre behandlende institutiner. 26 Bekendtgørelse nr af 12. december 2013 m recepter 2. DECEMBER 2016 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 23/35

24 8 Kvalitetssikring af akutfunktinens indsats Krav til kvalitetssikring g dkumentatin En kmmunal akutfunktin skal: følge relevante kliniske retningslinjer løbende kvalitetssikre indsatserne, fx ved at udføre jurnalaudits g/eller ved at mnitrere g følge p på relevante indikatrer. 8.1 Kvalitetssikring g mnitrering Akutfunktinen skal have fkus på kvalitet g patientsikkerhed i pgaveløsningen g skal derfr arbejde evidensbaseret g følge relevante kliniske retningslinjer. Akutfunktinen skal løbende sikre, at indsatserne i akutfunktinen har den frnødne kvalitet, fx ved at gennemføre jurnalaudits samt at registrere g følge p på relevante indikatrer. Følgende indikatrer bør registreres g følges p: varighed af patientens tilknytning til akutfunktinen indsatser (på patientniveau) fra de invlverede aktører i akutfunktinen samt sundhedsvæsenet i øvrigt, fx lægefaglig behandling, sygepleje g træning mv. henvisningsårsag til akutfunktinen antal indlæggelser g genindlæggelser på sygehus fr patienter tilknyttet akutfunktinen årsag til afslutning, herunder dødsfald funktinsevne hs patienter tilknyttet akutfunktinen utilsigtede hændelser patienttilfredshed. Registreringen kan hensigtsmæssigt fretages på baggrund af eksisterende databehandlings- g indberetningssystemer. Registrering g pfølgning på indikatrerne vil bidrage til den løbende kvalitetsudvikling g - sikring af de indsatser, der leveres i akutfunktinen samt bidrage til den verrdnede tilrettelæggelse af akutfunktnen, fx i frhld til rganisering g kmpetencer, sm eventuelt ændres i takt med udviklingen af det øvrige sundhedsvæsen. 2. DECEMBER 2016 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 24/35

25 8.2 Natinal pfølgning Kmmunerne skal i august 2018 gøre status på, hvrdan midlerne er blevet anvendt til at styrke de kmmunale akutfunktiner siden 2016, samt redegøre fr hvrdan midlerne vil blive brugt fremadrettet. Endvidere afsættes midler til en løbende udvikling g pfølgning, herunder dkumentatin af de kmmunale akutfunktiner. På den baggrund gennemføres til g med 2019 en årlig status med fkus på udviklingen af de kmmunale akutfunktiner. Den årlige status bør følge p på, m kmmunerne lever p til kvalitetsstandarderne, samt i videst muligt mfang mfatte en beskrivelse af blandt andet målgrupper g leverede indsatser med henblik på en løbende vurdering af udvikling i kapacitet g pgavemfang. 2. DECEMBER 2016 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 25/35

26 9 Ansvar g samarbejde mellem sektrer Anbefalinger til ansvar g samarbejde Det anbefales: at rammerne fr samarbejdet mellem akutfunktinen i hjemmesygeplejen g de reginale behandlingstilbud, herunder kmmunal kapacitet, fastlægges i en samarbejdsaftale, sm udarbejdes i regi af sundhedsaftaler g praksisplaner fr almen praksis at henvisende læge udfrmer en skriftlig henvisning på henvisningstidspunktet at læger pa sygehuse, i almen praksis sikrer de frnødne aftaler, sa det er entydigt fr persnalet i akutfunktinen, hvem de skal kntakte ved spørgsmål mkring patientens behandling at behandlingsansvaret fr patienter henvist af praktiserende læge ligger hs den praktiserende læge at behandlingsansvaret fr patienter henvist af sygehuslæge, i tilfælde hvr den igangsatte behandling på sygehuset ikke afsluttes ved udskrivelse, aftales lkalt, g at behandlingsansvaret ved verdragelse til den praktiserende læge sker mundtligt g efter aftale med den praktiserende læge at intravenøs medicinsk behandling sm hvedregel påbegyndes i sygehusregi, g at der fra sygehuset lægges en plan fr behandlingen, samt at det verrdnede ansvar fr den intravenøse behandling sm udgangspunkt bliver hs sygehuslægen, gsa efter udskrivelse fra sygehus til en akutfunktin at den kmmunale akutfunktin giver patientens praktiserende læge besked, når indsatsen i akutfunktinen afsluttes. 9.1 Samarbejde Den kmmunale akutfunktin er afhængig af et tæt samarbejde med læger. Akutfunktinen varetager mange akutte g særlige behandlingspgaver, sm er rdineret af læger i almen praksis g på sygehus, g hvr der er behv fr frtsat samarbejde m patientens behandling. Fr at sikre en høj kvalitet, patientsikkerhed g sammenhæng i patientfrløb er det vigtigt, at der er fkus på gd kmmunikatin mellem patient/pårørende, læger, øvrige hjemmesygepleje g akutfunktinen. De specifikke rammer fr samarbejdet mellem den kmmunale akutfunktin g de reginale behandlingstilbud skal fastlægges i en samarbejdsaftale/underliggende aftaler mellem regin g kmmune i regi af sundhedsaftaler g praksisplaner fr almen praksis. De reginale behandlingstilbud er i den frbindelse både de lkale almen praksis, vagtlæger g sygehuse, herunder de fælles akutmdtagelser, samt eventuelle udgående funktiner. 2. DECEMBER 2016 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 26/35

27 Den lkale samarbejdsaftale skal af patientsikkerhedsmæssige årsager have fkus på klare rammer fr ansvarsfrdeling g pgaveverdragelsen mellem sektrer. Særligt de mundtlige aftaler frud fr patientens udskrivelser fra sygehus g verdragelse til egen læge er af str betydning fr patientsikkerheden. Endvidere skal der være aftaler i frhld til sygebesøg fr så vidt angår lægebetjening af akutfunktiner rganiseret sm statinære pladser, da patienter her kan befinde sig i mere end 15 km 27 væk fra den praktiserende læge. 9.2 Henvisning til kmmunal akutfunktin Det er kmmunen, der visiterer patienterne til den kmmunale akutfunktin. Både praktiserende læger g vagtlæger kan henvise til en kmmunal akutfunktin. Når lægen henviser til en akutfunktin skal der freligge en udrednings- g/eller behandlingsplan udarbejdet på tidpunktet fr henvisningen. Læger kan henvise patienter til akutfunktiner, såfremt de er i målgruppen (se gså kapitel 4) g har brug fr indsatser, der ydes i akutfunktinen (se gså kapitel 5), men ikke har brug fr indlæggelse. I frbindelse med henvisningen skal der ske telefnisk kntakt til akutfunktinen med henblik på en afklaring af, m patientens situatin egner sig til akutfunktinens tilbud Henvisningens indhld Med henblik på at sikre patientsikkerhed g en entydig pgaveverdragelse, anbefales det, at henvisningen indehlder: skriftligt henvisningsntat fra læge med: beskrivelse af patientens tilstand, prblemstillingen, samt hvilke tiltag der er fretaget i udredningen/behandlingen behandlings- eller udredningsplan fr patienten, herunder beskrivelse af delegerede pgaver. Ved henvisning fra sygehuslæge kan dette med frdel udgøres af epikrisen, hvri det beskrives, at patienten udskrives til indsats i akutfunktin (det kræver, at epikrisen kan sendes på henvisningstidspunktet). Behandlingsplanen skal indehlde plysninger m, hvrnår behandlingsansvaret verdrages kntaktplysninger (navn g telefnnummer) til den behandlingsansvarlige læge. Ved henvisning fra sygehuslæge kan kntaktplysningerne med frdel være på funktinsniveau, det vil sige telefnnummer på afdelingens vagthavende (bagvagt), da vagtskifte vil vanskeliggøre én behandlingsansvarlig læge kntaktplysninger på patientens nærmeste pårørende plysninger m patientens samtykke til, at der videregives plysninger m patienten til akutfunktinen. Det anbefales, at der laves lkale samarbejdsaftaler/underliggende aftaler mellem regin g kmmune, der mhandler indhldet af henvisningen fra læge til den kmmunale akutfunktin km hvis patienten har bpæl i København, Frederiksberg, Tårnby eller Dragør kmmune. 2. DECEMBER 2016 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 27/35

28 9.3 Lægeligt behandlingsansvar Det er væsentligt fr patientsikkerheden, at pgaverne i akutfunktinen varetages inden fr klare rammer g med en klar ansvarsplacering. Dette gælder generelt i hjemmesygeplejen, men er særlig vigtigt i kmmunale akutfunktiner, da persnalet i akutfunktinen i vidt mfang udfører lægefrbehldte pgaver med patientsikkerhedsmæssige risici, fx intravenøs behandling g anlæggelse af perifert venekateter. Der bør derfr aldrig være tvivl m, hvilken læge der har behandlingsansvaret fr den knkrete patient i den knkrete situatin. Det betyder, at persnalet i akutfunktinen hurtigt skal kunne tage kntakt til den rette læge ved behv fr lægefaglig sparring. Da akutfunktinen mdtager patienter både fra almen praksis g vagtlæger samt patienter udskrevet fra sygehusafdelinger, er der behv fr klare retningslinjer g tydelig kmmunikatin m, hvem der har behandlingsansvaret fr patienten. Ansvarsfrdelingen i frhld til behandling af patienter aftales sm venfr nævnt lkalt, med særlig fkus på de situatiner, hvr flere læger har behandlingsansvar fr frskellige mråder i patientens samlede frløb. Følgende frdeling af behandlingsansvar anbefales: Behandlingsansvar fr patienter henvist fra almen praksis g lægevagten Fr patienter henvist fra praktiserende læge eller vagtlæge anbefales det, at behandlingsansvaret ligger hs den praktiserende læge i dennes åbningstid, g hs vagtlæge uden fr lægens åbningstid. Behandlingsansvar fr patienter henvist fra sygehusafdeling Fr patienter, der er henvist fra sygehus, anbefales det, at behandlingsansvaret vergår til den praktiserende læge, når sygehusbehandlingen/indsatsen afsluttes ved udskrivelse. I tilfælde, hvr en igangsat behandling på sygehus ikke afsluttes ved udskrivelse, kan behandlingsansvaret ligge hs sygehuslæge eller hs praktiserende læge/vagtlæge afhængig af, m prblemstillingen vedrører den behandling, der er iværksat på sygehuset, eller vedrører en anden prblemstilling. Det anbefales, at behandlingsansvaret, så vidt det er muligt g hurtigst muligt, verdrages fra sygehuslæge til praktiserende læge, såfremt patientens praktiserende læge ser sig i stand til at vertage behandlingssvaret fr den udskrevne patient. Overdragelsen bør ske ved telefnisk kntakt mellem lægerne g med en efterfølgende skriftlig behandlingsplan. I tilfælde af længerevarende ferie hs praktiserende læge, er det den vikarierende læge, der skal tage stilling til vertagelse af behandlingsansvaret eller ikke. Fr et mere knkret frslag til en lkal aftale vedrørende ansvarsfrdeling fr patienter henvist fra sygehus til akutfunktin henvises til bilag 3. Det anbefales i frhld til intravenøs medicinsk behandling, at det sm hvedregel påbegyndes i sygehusregi, g at der fra sygehuset lægges en plan fr behandlingen, samt at det verrdnede ansvar fr den intravenøse behandling sm udgangspunkt bliver hs sygehuslægen, gså efter udskrivelse fra sygehus til en akutfunktin. Figur 1 nedenfr illustrerer Sundhedsstyrelsens anbefaling til frdeling af behandlingsansvar. 2. DECEMBER 2016 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 28/35

29 9.4 Brug af medhjælp til frbehldt virksmhed Autriserede sundhedspersner skal under udøvelse af deres virksmhed udvise mhu g samvittighedsfuldhed, jf. autrisatinslven Det er i bekendtgørelse g vejledning m autriserede sundhedspersners brug af medhjælp 29 præciseret, hvrdan en autriseret sundhedspersn kan leve p til kravet m at udvise mhu g samvittighedsfuldhed i frbindelse med sin brug af medhjælp. Bekendtgørelse g vejledning beskriver de krav g det ansvar, der stilles til medhjælpen, ledelsen g til de autriserede sundhedspersner der bruger medhjælp. Når en sygehuslæge eller en praktiserende læge fx rdinerer en behandling til en patient, sm det i henhld til autrisatinslvens regler er frbehldt læger at udføre, g akutfunktinen skal varetage udførelsen af behandlingen, er der tale m, at persnalet ved akutfunktinen arbejder sm medhjælp 30. Reglerne fr brug af medhjælp fremgår af venfr nævnte bekendtgørelse g vejledning g vil ikke blive mtalt i detaljer i disse kvalitetsstandarder. Det skal dg påpeges, at det er af allerstørste vigtighed, at persnalet i akutfunktinen er bevidst m, hvem de er medhjælp fr i relatin til patientens frskellige behandlinger, g at det altid er muligt fr persnalet at kmme i kntakt med en relevant sundhedspersn (typisk en læge), hvis der skulle pstå spørgsmål eller prblemer i relatin til patientens behandling. 28 Bekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 m autrisatin af sundhedspersner g m sundhedsfaglig virksmhed. 29 Bekendtgørelse nr g vejledning nr. 115 af 11. december 2009 m autriserede sundhedspersners benyttelse af medhjælp (delegatin af frbehldt sundhedsfaglig virksmhed). 30 Eksempler på lægefrbehldte pgaver i akutfunktinen er medicinhåndtering inklusiv intravenøs behandling g iltbehandling, anlæggelse af snder, venfln, katetre m.m., måling af bldsukker samt bldprøvetagning. 2. DECEMBER 2016 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 29/35