Selvevalueringsrapport Realkompetencer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Selvevalueringsrapport 2006-2007. Realkompetencer"

Transkript

1 Ågård Efterskole Selvevalueringsrapport Realkompetencer En opfølgning og uddybning af selvevalueringsrapporten Udarbejdet af: Mette Sanggaard Schultz og Kirsten Storgaard Ågård den 29. august

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 2 Værdigrundlag... 3 Metode... 3 Faglige kompetencer... 4 Muligheden for udvikling af de faglige kompetencer Faglighed og skolevalg... 4 Niveaudeling... 5 Vægtning af det faglige... 5 Lektier... 5 Lærere, undervisningsmetoder og fagligt udbytte Ikke-faglige kompetencer... 5 Ansvarlighed... 6 Samarbejde... 6 Selvstændighed... 7 Sociale kompetencer... 7 Konklusion... 8 Indledning Sidste års selvevaluering havde ligeledes titlen Realkompetencer. Den tog sit udgangspunkt i en evaluering af faglighed, ansvarlighed, selvstændighed, samarbejde og social kompetence. Evalueringen, som er foretaget via et spørgeskema på skolens intranet, havde sit afsæt i de store linjer. Rapportens konklusion var som følger: Baggrunden for selvevalueringen var ønsket om at sætte fokus på den praksis, der allerede er på skolen i forbindelse med elevernes kompetenceudvikling, inden nye elementer implementeres, som følge af deltagelsen i Efterskoleforeningens realkompetenceprojekt. Overordnet set viser undersøgelsen, at såvel elever som forældre er rigtig godt tilfredse med skolens indsats, i forhold til udviklingen af både ikke-faglige og faglige kompetencer. For både den unge og forældrene var mulighederne for udvikling af såvel ikke-faglige som faglige kompetencer afgørende for valget af Ågård Efterskole, og i slutningen af året synes hovedparten af forventningerne at være indfriede. Undersøgelsens resultater i sig selv, markerer således ikke i sig selv et behov for ændringer i skolens praksis, og vi kan således konstatere, at vi har et sikkert fundament, at bygge videre på i arbejdet med realkompetencer. Vi vil dog i fremtiden se på, om det er muligt for os at udvikle de faglige kompetencer endnu bedre end tilfældet er i dag. For ikke at famle i blinde, må vi dog først undersøge en række spørgsmål nærmere, som denne undersøgelse ikke formår at gøre tilstrækkelig rede for

3 Dette arbejdes der videre med i skoleåret , hvor også Realkompetencer er overskriften for Ågård Efterskoles selvevaluering. Ideen er at afdække flere nuancer og dermed komme et spadestik dybere i forståelsen og udmøntningen af realkompetencebegrebet. Dette års selvevaluering bygger således på kvalitative interviews, der gerne skulle kaste yderligere lys på realkompetenceudviklingen på Ågård Efterskole. Rapporten vil have sit fokus på forholdene omkring de faglige kompetencer, som generelt blev vurderet lidt mere forbeholdent end de øvrige kompetencer. De ikke-faglige kompetencer behandles mere kortfattet. Den første rapport indeholder en beskrivelse af det realkompetenceprojekt som skolen også i år har været deltager i, samt en praksisbeskrivelse. Det vil være opklarende for indholdet af denne evaluering, hvis læseren kender til disse afsnit. Værdigrundlag Af skolens værdigrundlag fremgår det, at Livet betragtes som en værdifuld forpligtelse for hvert enkelt menneske til at bruge sit eget værd til gavn for sig selv og andre i fællesskabet. Dette indebærer at vi vil hjælpe og understøtte eleverne til at udvikle dette værd. Dette gøres blandt andet gennem udviklingen af den enkeltes kompetencer. Det gælder de faglige kompetencer og ikke mindst de ikke faglige kompetencer, der falder under områderne ansvarlighed, samarbejde, selvstændighed og sociale kompetencer. Metode Udgangspunktet for den forrige undersøgelse var de store træk. Målet var at få så mange som muligt til at svare anonymt på nogle overordnede spørgsmål omkring realkompetenceudviklingen på skolen. Disse overordnede spørgsmål blev besvaret af næsten alle elever og et rimelig stort antal forældre, hvorved svarene formodes at give et nogen lunde repræsentativt billede af kundernes indtryk og holdninger til emnet. Til gengæld var spørgsmålene så bredt formuleret, at mange af undersøgelsens resultater gav forskelligt rettede fortolkningsmuligheder. De kvalitative interviews giver mulighed for at komme disse muligheder nærmere. Til gengæld kan man ikke være sikker på resultatets repræsentative sikkerhed. Dertil kommer, at vi selv har gennemført interviewene, hvilket naturligvis kan sætte begrænsninger på de deltagendes tilbøjelighed til at sige deres ærlige mening. Dertil kommer, at det ikke er nogen enkel opgave at udforme interviewguide, med gode spørgsmål, der giver relevante og præcise svar. Til sammen bør de to undersøgelser dog kaste et nogenlunde pålideligt lys over elever og forældres oplevelse af kompetenceudviklingen på Ågård Efterskole. Interviewguiden er bygget op omkring to akser, der spørger henholdsvis til de fem forskellige realkompetencer og efterskolens forskellige lærings-rum, inspireret af Ulla Ambrosius Madsens tankesæt. Vi har gennemført i alt 4 interviews. To interviews med henholdsvis tidligere elever og deres forældre, samt to interviews med henholdsvis skolens nuværende ( ) andet års elever og deres forældre. Vi fandt det interessant at have begge slags elever og forældre repræsenteret. Interviewene blev gennemført med mellem 5-8 personer, som blev udvalgt tilfældigt, men med det kriterium at der var lige mange piger og drenge blandt eleverne, og at de havde boet i forskellige - 3 -

4 lejligheder. De deltagende blev inviteret skriftligt. Kriteriet for deltagelse var at eleven samt mindst en forælder skulle deltage i hvert deres interview. Interviewene blev refereret detaljeret og interviewpersonerne blev lovet anonymitet i den efterfølgende rapport. Efter interviewene blev svarene samlet i en oversigt, som vedlægges denne rapport som bilag. Faglige kompetencer Muligheden for udvikling af de faglige kompetencer. Det var kendetegnende for sidste års undersøgelse, at næsten alle mente, at der er gode muligheder for udviklingen af de ikke-faglige kompetencer på skolen. Vurderingen af mulighederne for udvikling af de faglige kompetencer var mere forbeholden, om end stadig overvejende positiv. Forældre og elever var stort set enige, med den lille afvigelse, at forældrene forholder sig mere positivt til udviklingen af de faglige kompetencer end deres børn. Det var udenfor undersøgelsens mål, at begrunde disse forhold. I fokusgruppen tegnes et mere tydeligt billede af, at det ikke er utilfredshed med det faglige der gør sig gældende, men snarere det forhold at de ikke-faglige kompetencer fylder mere i forventningerne hos både elever og forældre. I forhold til de mere positive forældre, kommer frem at de ikke har så stor indsigt i, hvad der egentlig foregår i den boglige undervisning, men at de har stor tillid il skolen desangående. Faglighed og skolevalg Sidste år kom det frem at de fleste både forældre og unge, mente at muligheden for udvikling af de ikke-faglige kompetencer har spillet en rolle, da de valgte efterskole. Mulighederne for den faglige udvikling har også spillet ind, men dog ikke for nær så mange og heller ikke i nær så høj grad som de ikke-faglige kompetencer. Fagligheden er dog vægtet højere hos forældrene. Dette års interviews bekræfter forskydningen mellem forældre og elever. Næsten alle elever angiver, at det faglige kun i ringe grad indgik i deres overvejelser omkring valget. Gymnastikken har i denne sammenhæng fyldt mere. En elev bemærker først i 8. klasse gik det op for mig, at man også skulle gå i skole. Når eleverne kigger tilbage på deres efterskoleophold får det faglige dog større betydning. Således siger en tidligere elev: Set i bakspejlet kunne jeg ikke have levet med noget fagligt useriøst. For forældrenes vedkommende er det boglige mere med i overvejelserne, selvom det heller ikke her er vigtigste prioritet. Flere forældrene giver udtryk for en slags minimumsforventning. Således angiver en f.eks. at det boglige som minimum skulle holdes ved lige, en anden at det faglige skal være platform, så man kan komme videre, men ikke er vigtigere end alt det andet, og en tredje at det ikke er niveauet, men seriøsiteten i det boglige der var vigtigt

5 Niveaudeling Der er stor enighed angående niveaudeling. De deltagende kan se mange fordele ved det niveaudelte, men der er også opmærksomhed på de kvaliteter, f.eks. sociale, der er i den samlæste klasse. Konklusionen blandt forældre og elever synes at være, at den nuværende ordning med samlæste klasser, som i perioder opdeles efter niveau er tilfredsstillende. Vægtning af det faglige Det synes at være motiverende for nogle elever, at der er mange andre aktiviteter, der blandes med det boglige: Afvekslingen styrker koncentrationen, mener en elev. Omvendt mener nogle også, at pauserne er for korte, og at det kan være svært at indstille sig på det boglige, når det veksler. Forældrene udtrykker ikke bekymring for mængden og kvaliteten af det boglige. Det pointeres, at der også skal være plads til andet end det boglige. Der er også opmærksomhed omkring det forhold, at de boglige kompetencer ikke bliver altafgørende. Det skinner igennem alt, hvad der foregår, at man kan være stærk eller svag fagligt, men at man ikke bliver mere værd som menneske. Det er dejligt. Lektier Eleverne er generelt set tilfredse med lektiemængden, selvom det kan være presset i nogle perioder. Lektiemængden kræver planlægning, idet der også skal være plads til det sociale. Som en forælder bemærker, så skal de også kunne vælge fra de er meget hele tiden man kan. Der er stor enighed om, at den daglige stilletime er væsentlig. Det er her de fleste elever får lavet deres lektier. En elev mener at man får lavet flere lektier på efterskolen end i folkeskolen, fordi der er stilletime, fordi man kender lærerne, og endelig fordi man ved at der er en konsekvens ved forsømmelse. Lærere, undervisningsmetoder og fagligt udbytte. Dette forhold, at man kender lærerne fra andre situationer synes i det hele taget at spille en rolle for undervisningen. En forælder siger således, at det spiller ind, at lærerne også optræder i andre roller end i undervisningen. Det forpligter eleverne mere. Naturligvis kan der være forskelle på, hvor godt den enkelte lærer og den enkelte elev går i spænd, men generelt vurderes lærerstaben som kompetent. Lærerne er i følge en forælders udsagn fagligt dygtige, udstråler energi og kan lide at undervise. En anden tilføjer, at Tingene er i orden og kritik bliver hørt. Eleverne mener at de møder en generelt høj faglighed, og at de er blevet godt forberedt til at komme på et højere niveau. Elever og forældre er, med en enkelt undtagelse, enige om, at det faglige udbytte har været godt. Ikke-faglige kompetencer Med hensyn til de ikke-faglige kompetencer medtages disse i undersøgelsen, og dermed også denne rapport, selv om der ikke er stillet skarpt på specifikke spørgsmål. Svarene giver dog alligevel anledning til nogle refleksioner, om end de i stor grad bekræfter den fornemmelse vi har på skolen, omkring udviklingen af disse kompetenceområder. Hvor afsnittet omkring faglighed klart forholdt sig til sidste års undersøgelse og rapport, er tjener følgende afsnit mere som opsummering og analyse af dette års undersøgelse alene

6 Opdelingen mellem de fire kompetencer skal derudover tages med forbehold, idet det i samtalen er meget svært at adskille de forskellige kompetencer. Mange spørgsmål og perspektiver involverer flere kompetenceområder, ligesom udvikling af en kompetence synes at trække andre med også. Ansvarlighed Generelt er både elever og forældre enige om, at eleverne udvikler deres ansvarlighed meget under opholdet på skolen. For elevernes vedkommende, er det tydeligt at deres egen udvikling først rigtig bliver tydelig for dem, når de vender tilbage til deres gamle tilværelse hjemme: I sommerferien gik det op for mig, hvor meget der var sket. De har en oplevelse af, at ansvarligheden flytter med hjem, hvor flere giver udtryk for, at de hjælper mere til. For andet års eleverne opleves der en klar forandring andet år på skolen. En dreng siger: Sidste år tænkte jeg, at de andre kunne slæbe redskaberne. Nu tager jeg dem!., og en anden: Jeg tysser på andre nu, i stedet for at snakke!. Forældrene kan også mærke forskellen. De taler om ansvarlighed i form af rammer. Det, at der bliver givet nogle opgaver og nogle rammer, som man kan tage ansvar indenfor. Der er konsekvenser og man skal tænke på andre. Ansvarligheden tages op i forskellige sammenhænge på skolen, både i forbindelse med livet på værelset, i lejligheden, klassen og det store fællesskab. En forælder til en andet års elev finder det Godt at de kan sætte sig mål, fordi det giver ansvarlighed at have nedfældet ord. Her tænkes på dette års forløb, hvor eleverne i langt højere grad har skullet sætte sig mål, og formulere sig skriftligt om hvad de vil gøre, for at opnå den udvikling, de ønsker. Adspurgt om sammenhængen mellem regler og ansvarlighed, synes der at være enighed om, at reglerne giver fælles grundlag og hjælper på vej. Men som en forælder siger, så skal de også komme fra en selv, dvs. give mening for den enkelte. Der er et ansvar forbundet med at overholde reglerne. Nogle forældre har indimellem overvejet om reglerne somme tider er for stramme. En forælder siger dog rammende, at det er Befriende for dem, at de er fri for at tænke over det hele at nogle rammer er givet. Min datter har netop valgt disse lidt strammere rammer. Hvis forældrene skal være kritiske, nævnes det, at det kan være problematisk at give for meget ansvar til nogle. Det kan gå ud over de andre, hvis de ikke kan klare det. Det nævnes også, at det kan være svart at skulle udlevere en kammerat, der har brudt reglerne. Hvis de vælger at lade være, bør skolen respektere dette valg. Samarbejde Samarbejde nævnes også i mange forskellige sammenhænge: i lejligheden, tjanser, værelseskammerat, gymnastik, klassetur, dreng/pigetur. Lejlighedens vigtighed går igen og i den forbindelse nævnes det også, at det er godt, at man ikke kan flytte. En forælder bemærker at det starter i lejligheden der skal de have det til at fungere. Det samme gælder med værelseskammeraten. De gode samarbejdsoplevelser på skolen, kan også bruges i det videre skoleforløb. En tidligere elev fortæller: Før jeg kom, ville jeg gerne lave alt ting selv, men efter jeg blev afhængig af andre her i lejligheden, smittede det også af på den boglige undervisning, hvor jeg blev bedre til at samarbejde. Det kan også mærkes i det nuværende skoleforløb. Det er interessant at bemærke, hvorledes afhængighed, som ofte er et negativt ladet ord, her bruges meget positivt

7 Det har været en god og udviklende oplevelse, at være afhængig af andre. Man oplever at blive en del af et fællesskab, og at dette fællesskab har en god og afsmittende effekt. Således nævner også en forælder, at selv hvis man har svært ved at samarbejde, bliver man suget ind i flokken.. Selvstændighed Igen fremhæver både de unge og deres forældre, at lejlighederne spiller en central rolle. Det er her man lærer at klare sig selv, samtidig med, at kammeratskabet og lejlighedslæreren udgør et sikkerhedsnet. Eleverne forklarer, at de andre i lejligheden støtter op om en, og forældrene antyder lejlighedslærens vigtige funktion, og samtidig også deres ansvar, når der er vanskeligheder i lejligheden. F.eks. hvis en kammerat har alvorlige problemer. I disse tilfælde skal eleverne udtrykke selvstændighed ved at sige til læreren, at dette vil jeg ikke tage ansvaret for. Selvstændighed er ikke, at klare alt ting selv, men også at vide, hvornår man skal sige fra eller søge hjælp. Projektugerne og de mange ture bidrager i følge forældrene ligeledes til selvstændigheden. En forælder udtrykker, hvorledes eleverne bliver gode til at formulere sig om sig selv og bliver bevidste om egne svage og stærke sider. Hertil nævnes det også at skolevejledningen er god. Det er interessant, hvorledes ordet selvstændighed hos eleverne får drejning, som ikke umiddelbart genfindes hos forældrene. Hvor selvstændighed for den voksne er forbundet med at klare især de praktiske opgaver selv, har det for teenagerne en yderligere ontologisk dybde, nemlig selvstændighed som det, at jeg er mig selv henholdsvis tør være mig selv. Flere elever fokuserer på det faktum, at de på skolen har lært at det er i orden at være sig selv og sige sine egne meninger. Denne dybde understreges i et udsagn som, at her kan jeg mærke, at det virker at være mig selv. Man kunne måske sige, at mange unge har en oplevelse af at spille roller i et overfladisk spil 1. På efterskolen oplever de at overfladen brydes og et dybere samliv tager form, hvor det i langt højere grad gælder om at finde ind bag rollerne. Eleverne forbinder selvstændighedsudvikling med denne proces. Sociale kompetencer Sidste års undersøgelse viste, at det er de sociale kompetencer eleverne selv mente at have udviklet mest. I denne sammenhæng nævnes åbenhed som en væsentlig ingrediens. Derudover nævnes det, at de unge lærer sig selv bedre at kende, får større perspektiv, giver sig selv, har fået venner og har udviklet sig i forhold til generthed. Meget rammende for den sociale kompetence er det vel, at navnlig den er meget svær at skille fra de øvrige, idet disse er forudsætninger for et vellykket socialt liv. Samtidig er det vel ikke så underligt, at det rent faktisk er der, eleverne oplever glæden ved deres udvikling allermest. Livet med kammeraterne er en overordentlig væsentlig del af teenagerens liv. Både elever og forældre forbinder en del af den sociale udvikling med gymnastikken og de mange opvisninger. Eleverne mener således ligefrem at det sociale kan mærkes i opvisningerne, ligesom en tidligere elev mener at kunne se på de nye elever, at de også har et godt fællesskab. I den forbindelse nævnes også weekendlivet og musical som socialt udviklende aktiviteter. 1 Under samtalen om de sociale kompetencer, beskriver en elev, hvorledes man giver sig selv og ikke spiller facadespil

8 Konklusion Baggrunden for dette års selvevaluering er ønsket om at afdække flere nuancer i forståelsen og udmøntningen af realkompetencebegrebet og realkompetenceudviklingen på Ågård Efterskole, end de store linjer sidste års spørgeskemaundersøgelse tegnede. Et af formålene med dette års undersøgelse har således blandt andet været at begrunde det forhold nærmere, at udviklingen af de ikke-faglige kompetencer, i sidste års spørgeskemaundersøgelse, syntes at træde mere i forgrunden hos forældre og elever, end udviklingen af de faglige kompetencer. Gennem fokusgruppeinterviewene tegnes et mere tydeligt billede af, at det ikke er utilfredshed med det faglige, der gør sig gældende, men snarere det forhold, at de ikke-faglige kompetencer fylder mere hos både elever og forældre i hvert fald på forventningsniveauet. Umiddelbart rettes opmærksomheden mest mod de nye sider af skolelivet, som opstår af efterskolens mulighed for udvikling af ikke-faglige kompetencer, hjulpet godt på vej af kostskoleformen. Legitimiteten af dette fokus synes, i forældreperspektivet, at bero på en forvisning om, at skolen tager forsvarligt vare på den mere traditionelle, boglige indlæring også. For elevernes vedkommende får den faglige dimension mere vægt i løbet af året, og i særdeleshed når, de kommer videre i deres skoleforløb. På afstand og med tilbageblik har de indset vigtigheden af det faglige og hovedparten synes at det faglige udbytte af deres efterskoleophold har været stort og brugbart i deres videre uddannelsesforløb. De oplever at være godt rustede til ungdomsuddannelserne. Både hvad angår fagligt indhold og studieteknik. I forhold til udviklingen af de ikke-faglige kompetencer bringes en mangfoldighed af forskellige perspektiver i spil i de fire interview. Et tilbagevendende og afgørende træk er dog lejlighedens betydning, som omdrejningspunkt for udviklingen af de ikke-faglige kompetencer. Det forhold at eleverne skal fungere med hinanden i et bofællesskab, synes at være af afgørende betydning for den enkeltes mulighed for udvikling. Elever og forældre har oplevet, kunne man sige med ordene fra vort værdigrundlag, hvorledes den enkelte kun kan virkeliggøre sit liv i fællesskab med andre. Da kontaktlærerrollen er tæt knyttet til lejlighedsstrukturen, bør det samtidig være vigtigt for os som skole, at sætte fokus på dennes mulighed for at katalysere udviklingen yderligere igennem samtale og mere strukturerede læringsforløb.. Processen har sideløbende fordret en udvikling af lærernes redskaber og kompetencer inden for dette felt. Allerede på baggrund af sidste års selvevaluering samt deltagelsen i Efterskoleforeningens realkompetenceprojekt, er sådanne processer igangsat

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole Frøslevlejrens Efterskole Selvevaluering af den Boglige undervisning 2 Selvevaluering af den Boglige undervisning Introduktion Ifølge lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

rdig r u Ågård Efterskole Kirkebakken 13 Ågård 6040 Egtved Tlf : 75 55 31 33 Fax : 75 55 35 37 post@aagaardefterskole.dk www.aagaardefterskole.

rdig r u Ågård Efterskole Kirkebakken 13 Ågård 6040 Egtved Tlf : 75 55 31 33 Fax : 75 55 35 37 post@aagaardefterskole.dk www.aagaardefterskole. væ rdig Ågård Efterskole Kirkebakken 13 Ågård 6040 Egtved Tlf : 75 55 31 33 Fax : 75 55 35 37 r u post@aagaardefterskole.dk www.aagaardefterskole.dk fæ ll es sværdigrundlag s Ågård Efterskoles værdigrundlag

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Selvevaluering 2009/2010 Linjer og valgfag

Selvevaluering 2009/2010 Linjer og valgfag Selvevaluering 2009/2010 Linjer og valgfag Skolens nye tiltag omkring er linjer og valgfag er evalueret ud fra et spørgeskema til eleverne. Evalueringen tager punkt i skolens værdigrundlag Glamsbjerg Fri-

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

Evaluering af vejledningen på Midtjysk Ungdomsskole

Evaluering af vejledningen på Midtjysk Ungdomsskole Evaluering af vejledningen på Midtjysk Ungdomsskole Udarbejdet på baggrund af data fra Efterskole Foreningens undersøgelse af vejledning på efterskoler. Midtjysk Ungdomsskole, Selvevaluering, maj/juni

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 8.I - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med elever

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces UCC-konference 2014 Ann Christensen Vejledning i efterskolen Efterskoleforeningens vejledningssyn Vejledning indgår som en integreret dimension

Læs mere

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET 1 Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERSØGELSEN 2. PROFIL AF DEN TYPISKE HG-ELEV 3. EFFEKT AF DET NUVÆRENDE HG-FORLØB 4. FORVENTET KONSEKVENS

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Selvevaluering 2014/2015:

Selvevaluering 2014/2015: Selvevaluering 2014/2015: Værdigrundlag: Gør vi det, vi siger, vi gør? Kan vi gøre det bedre? Undervisning på niveau: - Holddannelse Skolen arbejder i disse år med 3 klasser i et skoleår. Der er 1 x 9.

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering. 01-06- 2010 Helle Hansen, Anne- Mette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole

Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering. 01-06- 2010 Helle Hansen, Anne- Mette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering 01062010 Helle Hansen, AnneMette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole Brugerorienteret evaluering hvad er det reelt, vi gør? Hvordan

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

STU august 2014. Samlet resultat for Syddansk Erhvervsskole. 193 besvarelser

STU august 2014. Samlet resultat for Syddansk Erhvervsskole. 193 besvarelser STU august 2014 Samlet resultat for Syddansk Erhvervsskole 193 besvarelser Resultater på Syddansk Erhvervsskole 193 skolepraktikelever (266 svar i 2013), har i 2014 givet deres mening til kende i tilfredshedsundersøgelsen

Læs mere

Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole

Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole Vejstrup maj 2015 Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole Fokus på tilgang af drenge elever i forhold til værdigrundlagets fællesskab som det bærende element Indledning Selvevalueringen

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Baunehøj Efterskole Strategi 2018

Baunehøj Efterskole Strategi 2018 Baunehøj Efterskole Strategi 2018 Strategi 2018 Baunehøj Efterskoles opgave er at bidrage til en bedre verden gennem en videbegærlig, kritisk, aktiv, modig og frimodig ungdom. Vi løser denne opgave ved

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

SELV-EVALUERING. Gitte Jørgensen. Glamsbjerg Efterskole 2014/2015: Livsstil

SELV-EVALUERING. Gitte Jørgensen. Glamsbjerg Efterskole 2014/2015: Livsstil SELV-EVALUERING Gitte Jørgensen Glamsbjerg Efterskole 2014/2015: Livsstil Forord Vi har igennem de sidste par år haft fokus på begrebet LIVSSTIL, som vi mener kan fungere som et samlet begreb for de kompetencer,

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole.

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Indledning: Da vi i skoleåret 2011/12 har fokuseret ekstra meget på vores boglige profil, har vi valgt at oprette fem boglige linjer. Disse linjer er produktet

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen) I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Selvevalueringsrapport Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole 2013/2014

Selvevalueringsrapport Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole 2013/2014 Selvevalueringsrapport Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole 2013/2014 1 Evaluanden Bestyrelsen for Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole har vedtaget og offentliggjort på skolens hjemmeside,

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole Dato:Juni 2010 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juni 2013 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Motivation og læringsmiljø i udskolingen v/ lektor Mette Pless og post.doc Peder Hjort Madsen Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet

Motivation og læringsmiljø i udskolingen v/ lektor Mette Pless og post.doc Peder Hjort Madsen Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet Motivation og læringsmiljø i udskolingen v/ lektor Mette Pless og post.doc Peder Hjort Madsen Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet Unges motivation for læring i udskolingen Hvordan kan vi forstå,

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Bliv bedre rustet til din ungdomsuddannelse

Bliv bedre rustet til din ungdomsuddannelse Vi lærer dig at studere Høj faglighed på dit niveau Bliv bedre rustet til din ungdomsuddannelse Mere faglighed Mere indflydelse Mere udvikling 10.klasse på Bjerget Efterskole er noget helt særligt. Vi

Læs mere

VVE Indholds- og aktivitetsplan

VVE Indholds- og aktivitetsplan VVE Indholds- og aktivitetsplan Generelt VVE er normeret til 80 års elever. Eleverne søges fordelt på lige mange drenge og piger. Skolen søger at målrette sig primært velfungerende grønlandske elever,

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Sagsnr.: 146.10K.271 Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Denne vejledning gennemgår kravene til offentliggørelse af oplysninger på efterskolernes hjemmeside

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen Notat Side 1 af 6 Til Børn og Unge-udvalget Til Drøftelse Kopi til Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidst i lyset af folkeskolereformen Baggrund SF har ultimo april 2015 fremsat et byrådsforslag

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Få en lærerig oplevelse for livet

Få en lærerig oplevelse for livet Få en lærerig oplevelse for livet UNDERVISNINgen Eleverne siger om linjefagene... Er godt pga. de mange valgmuligheder. Er godt, fordi man selv har valgt det. Er meget seriøse og man lærer meget. Fedt

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger Sælgeruddannelsen Den bevidste sælger Vindere i salget har en plan tabere har en undskyldning I arbejdet med salg og forbedring af performance er det vigtigt, at man konstant træner og udfordrer sig selv

Læs mere

Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015

Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015 Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) På hvilket semester

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015 Fællesskab Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2015 1. Indledning hvad er fællesskab? En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens selvforståelse

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN?

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? - EN INDSIGT I LØNTILSKUD, JOBROTATION OG VIRKSOMHEDSPRAKTIK NOVEMBER 2013 Det var en god måde at komme ud og få skabt et netværk. Ligeledes blev jeg anerkendt og

Læs mere

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 I klassen: 1. Hvilken af nedenstående påstande passer bedst til dig? (93 a. Jeg er en af de dygtigste i klassen. 16 % b. Enkelte

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere DREJEBOGENS FORMÅL OG BAGGRUND Drejebogen har til formål at give et overblik over, hvordan fase 1 i projektet tænkes grebet an, hvilke

Læs mere

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole 1 Projektbeskrivelse: I en periode over 31 uger undervises to grupper elever i aldersgruppen 15-17 år på Dybbøl Efterskole i mindfulness meditation, Buteyko

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015

Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Undersøgelsens karakteristika Formålet med undersøgelsen er overordnet at afdække generelle holdninger

Læs mere

Resultat af Undervisningsmiljøundersøgelse

Resultat af Undervisningsmiljøundersøgelse Resultat af Undervisningsmiljøundersøgelse I slutningen af skoleåret 2010/1011 gennemførte vi en undervisningsmiljøundersøgelse blandt alle skolens elever. 126 elever deltog i undersøgelsen. Undersøgelsen

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Integreret og differentieret vejledning på Å gå rd Efterskole

Integreret og differentieret vejledning på Å gå rd Efterskole Integreret og differentieret vejledning på Å gå rd Efterskole Indhold Indledning... 3 Formål for vejledning på Ågård Efterskole... 3 Fokus... 3 Metode... 3 Perspektiv... 3 Vejledning i samspil... 3 Undersøgelsens

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

4. At give eleverne et rum for fri samtale om venskab og relation

4. At give eleverne et rum for fri samtale om venskab og relation Beskrivelse af den vidtgående specialundervisning på Rudehøj Efterskole Rudehøj Efterskole (RE) arbejder med et undervisningstilbud til normaltbegavede unge med handicap. Af skolens ca. 100 elever er der

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Rødding Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Rødding Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Skole og Hjem samtalen. Hvad vil forældre høre noget om? Hvad kendetegner en god Skole og Hjem samtale? Hvad kan vi lære af det?

Skole og Hjem samtalen. Hvad vil forældre høre noget om? Hvad kendetegner en god Skole og Hjem samtale? Hvad kan vi lære af det? Skole og Hjem samtalen Hvad vil forældre høre noget om? Hvad kendetegner en god Skole og Hjem samtale? Hvad kan vi lære af det? Indledning 3 Oplæg inden debat 4 Spørgsmål 1 : Hvad er det helt konkret forældre

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Oddense Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Oddense Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Evaluering af 'Mindfulness '

Evaluering af 'Mindfulness ' 4. oktober 211 Evaluering af 'Mindfulness ' I perioden 13-5-211 til 16-9-211 blev kurset 'Mindfulness ' afholdt for 41 deltagere. I forbindelse med kurset er der foretaget en evaluering. Resultaterne af

Læs mere

Med hensyn til fordeling af klassetrin er der ikke noget at bemærke, da der næsten er lige mange elever på årgangene.

Med hensyn til fordeling af klassetrin er der ikke noget at bemærke, da der næsten er lige mange elever på årgangene. Elevtallet maj 2010 Klassetrin/køn 9. klasse 10. klasse % andel Drenge 22 18 40/111*100 = 36 % Piger 34 37 71/111*100 = 64 % % andel 56/111*100 = 50,5 % 55/111*100 = 49,5 % Tabel 1: Elevtallet maj 2010.

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse

Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse Indledning Som led i undervisningen skal skolen mindst en gang årligt foretage evaluering af elevernes udbytte af undervisningen.

Læs mere

Kort om 2. år med skolepædagog.

Kort om 2. år med skolepædagog. Kort om 2. år med skolepædagog. Projekt 2010/2012 på Iselingeskolen To år med skolepædagog i udskolingen Evalueringsrapport 1 1: Fakta om skolepædagogordningen på Iselingeskolen 2010-2012 Betegnelsen skolepædagog

Læs mere

Undervisningsevaluering på NÅE 2010/11

Undervisningsevaluering på NÅE 2010/11 Vi har i år gennemført en undersøgelse af skolens undervisning. Dette er foregået ved brug af spørgeskemaer, der er blevet uddelt i klasserne. På de følgende sider kan undersøgelsen gennemlæses, både statistisk

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere