Selvevalueringsrapport Realkompetencer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Selvevalueringsrapport 2006-2007. Realkompetencer"

Transkript

1 Ågård Efterskole Selvevalueringsrapport Realkompetencer En opfølgning og uddybning af selvevalueringsrapporten Udarbejdet af: Mette Sanggaard Schultz og Kirsten Storgaard Ågård den 29. august

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 2 Værdigrundlag... 3 Metode... 3 Faglige kompetencer... 4 Muligheden for udvikling af de faglige kompetencer Faglighed og skolevalg... 4 Niveaudeling... 5 Vægtning af det faglige... 5 Lektier... 5 Lærere, undervisningsmetoder og fagligt udbytte Ikke-faglige kompetencer... 5 Ansvarlighed... 6 Samarbejde... 6 Selvstændighed... 7 Sociale kompetencer... 7 Konklusion... 8 Indledning Sidste års selvevaluering havde ligeledes titlen Realkompetencer. Den tog sit udgangspunkt i en evaluering af faglighed, ansvarlighed, selvstændighed, samarbejde og social kompetence. Evalueringen, som er foretaget via et spørgeskema på skolens intranet, havde sit afsæt i de store linjer. Rapportens konklusion var som følger: Baggrunden for selvevalueringen var ønsket om at sætte fokus på den praksis, der allerede er på skolen i forbindelse med elevernes kompetenceudvikling, inden nye elementer implementeres, som følge af deltagelsen i Efterskoleforeningens realkompetenceprojekt. Overordnet set viser undersøgelsen, at såvel elever som forældre er rigtig godt tilfredse med skolens indsats, i forhold til udviklingen af både ikke-faglige og faglige kompetencer. For både den unge og forældrene var mulighederne for udvikling af såvel ikke-faglige som faglige kompetencer afgørende for valget af Ågård Efterskole, og i slutningen af året synes hovedparten af forventningerne at være indfriede. Undersøgelsens resultater i sig selv, markerer således ikke i sig selv et behov for ændringer i skolens praksis, og vi kan således konstatere, at vi har et sikkert fundament, at bygge videre på i arbejdet med realkompetencer. Vi vil dog i fremtiden se på, om det er muligt for os at udvikle de faglige kompetencer endnu bedre end tilfældet er i dag. For ikke at famle i blinde, må vi dog først undersøge en række spørgsmål nærmere, som denne undersøgelse ikke formår at gøre tilstrækkelig rede for

3 Dette arbejdes der videre med i skoleåret , hvor også Realkompetencer er overskriften for Ågård Efterskoles selvevaluering. Ideen er at afdække flere nuancer og dermed komme et spadestik dybere i forståelsen og udmøntningen af realkompetencebegrebet. Dette års selvevaluering bygger således på kvalitative interviews, der gerne skulle kaste yderligere lys på realkompetenceudviklingen på Ågård Efterskole. Rapporten vil have sit fokus på forholdene omkring de faglige kompetencer, som generelt blev vurderet lidt mere forbeholdent end de øvrige kompetencer. De ikke-faglige kompetencer behandles mere kortfattet. Den første rapport indeholder en beskrivelse af det realkompetenceprojekt som skolen også i år har været deltager i, samt en praksisbeskrivelse. Det vil være opklarende for indholdet af denne evaluering, hvis læseren kender til disse afsnit. Værdigrundlag Af skolens værdigrundlag fremgår det, at Livet betragtes som en værdifuld forpligtelse for hvert enkelt menneske til at bruge sit eget værd til gavn for sig selv og andre i fællesskabet. Dette indebærer at vi vil hjælpe og understøtte eleverne til at udvikle dette værd. Dette gøres blandt andet gennem udviklingen af den enkeltes kompetencer. Det gælder de faglige kompetencer og ikke mindst de ikke faglige kompetencer, der falder under områderne ansvarlighed, samarbejde, selvstændighed og sociale kompetencer. Metode Udgangspunktet for den forrige undersøgelse var de store træk. Målet var at få så mange som muligt til at svare anonymt på nogle overordnede spørgsmål omkring realkompetenceudviklingen på skolen. Disse overordnede spørgsmål blev besvaret af næsten alle elever og et rimelig stort antal forældre, hvorved svarene formodes at give et nogen lunde repræsentativt billede af kundernes indtryk og holdninger til emnet. Til gengæld var spørgsmålene så bredt formuleret, at mange af undersøgelsens resultater gav forskelligt rettede fortolkningsmuligheder. De kvalitative interviews giver mulighed for at komme disse muligheder nærmere. Til gengæld kan man ikke være sikker på resultatets repræsentative sikkerhed. Dertil kommer, at vi selv har gennemført interviewene, hvilket naturligvis kan sætte begrænsninger på de deltagendes tilbøjelighed til at sige deres ærlige mening. Dertil kommer, at det ikke er nogen enkel opgave at udforme interviewguide, med gode spørgsmål, der giver relevante og præcise svar. Til sammen bør de to undersøgelser dog kaste et nogenlunde pålideligt lys over elever og forældres oplevelse af kompetenceudviklingen på Ågård Efterskole. Interviewguiden er bygget op omkring to akser, der spørger henholdsvis til de fem forskellige realkompetencer og efterskolens forskellige lærings-rum, inspireret af Ulla Ambrosius Madsens tankesæt. Vi har gennemført i alt 4 interviews. To interviews med henholdsvis tidligere elever og deres forældre, samt to interviews med henholdsvis skolens nuværende ( ) andet års elever og deres forældre. Vi fandt det interessant at have begge slags elever og forældre repræsenteret. Interviewene blev gennemført med mellem 5-8 personer, som blev udvalgt tilfældigt, men med det kriterium at der var lige mange piger og drenge blandt eleverne, og at de havde boet i forskellige - 3 -

4 lejligheder. De deltagende blev inviteret skriftligt. Kriteriet for deltagelse var at eleven samt mindst en forælder skulle deltage i hvert deres interview. Interviewene blev refereret detaljeret og interviewpersonerne blev lovet anonymitet i den efterfølgende rapport. Efter interviewene blev svarene samlet i en oversigt, som vedlægges denne rapport som bilag. Faglige kompetencer Muligheden for udvikling af de faglige kompetencer. Det var kendetegnende for sidste års undersøgelse, at næsten alle mente, at der er gode muligheder for udviklingen af de ikke-faglige kompetencer på skolen. Vurderingen af mulighederne for udvikling af de faglige kompetencer var mere forbeholden, om end stadig overvejende positiv. Forældre og elever var stort set enige, med den lille afvigelse, at forældrene forholder sig mere positivt til udviklingen af de faglige kompetencer end deres børn. Det var udenfor undersøgelsens mål, at begrunde disse forhold. I fokusgruppen tegnes et mere tydeligt billede af, at det ikke er utilfredshed med det faglige der gør sig gældende, men snarere det forhold at de ikke-faglige kompetencer fylder mere i forventningerne hos både elever og forældre. I forhold til de mere positive forældre, kommer frem at de ikke har så stor indsigt i, hvad der egentlig foregår i den boglige undervisning, men at de har stor tillid il skolen desangående. Faglighed og skolevalg Sidste år kom det frem at de fleste både forældre og unge, mente at muligheden for udvikling af de ikke-faglige kompetencer har spillet en rolle, da de valgte efterskole. Mulighederne for den faglige udvikling har også spillet ind, men dog ikke for nær så mange og heller ikke i nær så høj grad som de ikke-faglige kompetencer. Fagligheden er dog vægtet højere hos forældrene. Dette års interviews bekræfter forskydningen mellem forældre og elever. Næsten alle elever angiver, at det faglige kun i ringe grad indgik i deres overvejelser omkring valget. Gymnastikken har i denne sammenhæng fyldt mere. En elev bemærker først i 8. klasse gik det op for mig, at man også skulle gå i skole. Når eleverne kigger tilbage på deres efterskoleophold får det faglige dog større betydning. Således siger en tidligere elev: Set i bakspejlet kunne jeg ikke have levet med noget fagligt useriøst. For forældrenes vedkommende er det boglige mere med i overvejelserne, selvom det heller ikke her er vigtigste prioritet. Flere forældrene giver udtryk for en slags minimumsforventning. Således angiver en f.eks. at det boglige som minimum skulle holdes ved lige, en anden at det faglige skal være platform, så man kan komme videre, men ikke er vigtigere end alt det andet, og en tredje at det ikke er niveauet, men seriøsiteten i det boglige der var vigtigt

5 Niveaudeling Der er stor enighed angående niveaudeling. De deltagende kan se mange fordele ved det niveaudelte, men der er også opmærksomhed på de kvaliteter, f.eks. sociale, der er i den samlæste klasse. Konklusionen blandt forældre og elever synes at være, at den nuværende ordning med samlæste klasser, som i perioder opdeles efter niveau er tilfredsstillende. Vægtning af det faglige Det synes at være motiverende for nogle elever, at der er mange andre aktiviteter, der blandes med det boglige: Afvekslingen styrker koncentrationen, mener en elev. Omvendt mener nogle også, at pauserne er for korte, og at det kan være svært at indstille sig på det boglige, når det veksler. Forældrene udtrykker ikke bekymring for mængden og kvaliteten af det boglige. Det pointeres, at der også skal være plads til andet end det boglige. Der er også opmærksomhed omkring det forhold, at de boglige kompetencer ikke bliver altafgørende. Det skinner igennem alt, hvad der foregår, at man kan være stærk eller svag fagligt, men at man ikke bliver mere værd som menneske. Det er dejligt. Lektier Eleverne er generelt set tilfredse med lektiemængden, selvom det kan være presset i nogle perioder. Lektiemængden kræver planlægning, idet der også skal være plads til det sociale. Som en forælder bemærker, så skal de også kunne vælge fra de er meget hele tiden man kan. Der er stor enighed om, at den daglige stilletime er væsentlig. Det er her de fleste elever får lavet deres lektier. En elev mener at man får lavet flere lektier på efterskolen end i folkeskolen, fordi der er stilletime, fordi man kender lærerne, og endelig fordi man ved at der er en konsekvens ved forsømmelse. Lærere, undervisningsmetoder og fagligt udbytte. Dette forhold, at man kender lærerne fra andre situationer synes i det hele taget at spille en rolle for undervisningen. En forælder siger således, at det spiller ind, at lærerne også optræder i andre roller end i undervisningen. Det forpligter eleverne mere. Naturligvis kan der være forskelle på, hvor godt den enkelte lærer og den enkelte elev går i spænd, men generelt vurderes lærerstaben som kompetent. Lærerne er i følge en forælders udsagn fagligt dygtige, udstråler energi og kan lide at undervise. En anden tilføjer, at Tingene er i orden og kritik bliver hørt. Eleverne mener at de møder en generelt høj faglighed, og at de er blevet godt forberedt til at komme på et højere niveau. Elever og forældre er, med en enkelt undtagelse, enige om, at det faglige udbytte har været godt. Ikke-faglige kompetencer Med hensyn til de ikke-faglige kompetencer medtages disse i undersøgelsen, og dermed også denne rapport, selv om der ikke er stillet skarpt på specifikke spørgsmål. Svarene giver dog alligevel anledning til nogle refleksioner, om end de i stor grad bekræfter den fornemmelse vi har på skolen, omkring udviklingen af disse kompetenceområder. Hvor afsnittet omkring faglighed klart forholdt sig til sidste års undersøgelse og rapport, er tjener følgende afsnit mere som opsummering og analyse af dette års undersøgelse alene

6 Opdelingen mellem de fire kompetencer skal derudover tages med forbehold, idet det i samtalen er meget svært at adskille de forskellige kompetencer. Mange spørgsmål og perspektiver involverer flere kompetenceområder, ligesom udvikling af en kompetence synes at trække andre med også. Ansvarlighed Generelt er både elever og forældre enige om, at eleverne udvikler deres ansvarlighed meget under opholdet på skolen. For elevernes vedkommende, er det tydeligt at deres egen udvikling først rigtig bliver tydelig for dem, når de vender tilbage til deres gamle tilværelse hjemme: I sommerferien gik det op for mig, hvor meget der var sket. De har en oplevelse af, at ansvarligheden flytter med hjem, hvor flere giver udtryk for, at de hjælper mere til. For andet års eleverne opleves der en klar forandring andet år på skolen. En dreng siger: Sidste år tænkte jeg, at de andre kunne slæbe redskaberne. Nu tager jeg dem!., og en anden: Jeg tysser på andre nu, i stedet for at snakke!. Forældrene kan også mærke forskellen. De taler om ansvarlighed i form af rammer. Det, at der bliver givet nogle opgaver og nogle rammer, som man kan tage ansvar indenfor. Der er konsekvenser og man skal tænke på andre. Ansvarligheden tages op i forskellige sammenhænge på skolen, både i forbindelse med livet på værelset, i lejligheden, klassen og det store fællesskab. En forælder til en andet års elev finder det Godt at de kan sætte sig mål, fordi det giver ansvarlighed at have nedfældet ord. Her tænkes på dette års forløb, hvor eleverne i langt højere grad har skullet sætte sig mål, og formulere sig skriftligt om hvad de vil gøre, for at opnå den udvikling, de ønsker. Adspurgt om sammenhængen mellem regler og ansvarlighed, synes der at være enighed om, at reglerne giver fælles grundlag og hjælper på vej. Men som en forælder siger, så skal de også komme fra en selv, dvs. give mening for den enkelte. Der er et ansvar forbundet med at overholde reglerne. Nogle forældre har indimellem overvejet om reglerne somme tider er for stramme. En forælder siger dog rammende, at det er Befriende for dem, at de er fri for at tænke over det hele at nogle rammer er givet. Min datter har netop valgt disse lidt strammere rammer. Hvis forældrene skal være kritiske, nævnes det, at det kan være problematisk at give for meget ansvar til nogle. Det kan gå ud over de andre, hvis de ikke kan klare det. Det nævnes også, at det kan være svart at skulle udlevere en kammerat, der har brudt reglerne. Hvis de vælger at lade være, bør skolen respektere dette valg. Samarbejde Samarbejde nævnes også i mange forskellige sammenhænge: i lejligheden, tjanser, værelseskammerat, gymnastik, klassetur, dreng/pigetur. Lejlighedens vigtighed går igen og i den forbindelse nævnes det også, at det er godt, at man ikke kan flytte. En forælder bemærker at det starter i lejligheden der skal de have det til at fungere. Det samme gælder med værelseskammeraten. De gode samarbejdsoplevelser på skolen, kan også bruges i det videre skoleforløb. En tidligere elev fortæller: Før jeg kom, ville jeg gerne lave alt ting selv, men efter jeg blev afhængig af andre her i lejligheden, smittede det også af på den boglige undervisning, hvor jeg blev bedre til at samarbejde. Det kan også mærkes i det nuværende skoleforløb. Det er interessant at bemærke, hvorledes afhængighed, som ofte er et negativt ladet ord, her bruges meget positivt

7 Det har været en god og udviklende oplevelse, at være afhængig af andre. Man oplever at blive en del af et fællesskab, og at dette fællesskab har en god og afsmittende effekt. Således nævner også en forælder, at selv hvis man har svært ved at samarbejde, bliver man suget ind i flokken.. Selvstændighed Igen fremhæver både de unge og deres forældre, at lejlighederne spiller en central rolle. Det er her man lærer at klare sig selv, samtidig med, at kammeratskabet og lejlighedslæreren udgør et sikkerhedsnet. Eleverne forklarer, at de andre i lejligheden støtter op om en, og forældrene antyder lejlighedslærens vigtige funktion, og samtidig også deres ansvar, når der er vanskeligheder i lejligheden. F.eks. hvis en kammerat har alvorlige problemer. I disse tilfælde skal eleverne udtrykke selvstændighed ved at sige til læreren, at dette vil jeg ikke tage ansvaret for. Selvstændighed er ikke, at klare alt ting selv, men også at vide, hvornår man skal sige fra eller søge hjælp. Projektugerne og de mange ture bidrager i følge forældrene ligeledes til selvstændigheden. En forælder udtrykker, hvorledes eleverne bliver gode til at formulere sig om sig selv og bliver bevidste om egne svage og stærke sider. Hertil nævnes det også at skolevejledningen er god. Det er interessant, hvorledes ordet selvstændighed hos eleverne får drejning, som ikke umiddelbart genfindes hos forældrene. Hvor selvstændighed for den voksne er forbundet med at klare især de praktiske opgaver selv, har det for teenagerne en yderligere ontologisk dybde, nemlig selvstændighed som det, at jeg er mig selv henholdsvis tør være mig selv. Flere elever fokuserer på det faktum, at de på skolen har lært at det er i orden at være sig selv og sige sine egne meninger. Denne dybde understreges i et udsagn som, at her kan jeg mærke, at det virker at være mig selv. Man kunne måske sige, at mange unge har en oplevelse af at spille roller i et overfladisk spil 1. På efterskolen oplever de at overfladen brydes og et dybere samliv tager form, hvor det i langt højere grad gælder om at finde ind bag rollerne. Eleverne forbinder selvstændighedsudvikling med denne proces. Sociale kompetencer Sidste års undersøgelse viste, at det er de sociale kompetencer eleverne selv mente at have udviklet mest. I denne sammenhæng nævnes åbenhed som en væsentlig ingrediens. Derudover nævnes det, at de unge lærer sig selv bedre at kende, får større perspektiv, giver sig selv, har fået venner og har udviklet sig i forhold til generthed. Meget rammende for den sociale kompetence er det vel, at navnlig den er meget svær at skille fra de øvrige, idet disse er forudsætninger for et vellykket socialt liv. Samtidig er det vel ikke så underligt, at det rent faktisk er der, eleverne oplever glæden ved deres udvikling allermest. Livet med kammeraterne er en overordentlig væsentlig del af teenagerens liv. Både elever og forældre forbinder en del af den sociale udvikling med gymnastikken og de mange opvisninger. Eleverne mener således ligefrem at det sociale kan mærkes i opvisningerne, ligesom en tidligere elev mener at kunne se på de nye elever, at de også har et godt fællesskab. I den forbindelse nævnes også weekendlivet og musical som socialt udviklende aktiviteter. 1 Under samtalen om de sociale kompetencer, beskriver en elev, hvorledes man giver sig selv og ikke spiller facadespil

8 Konklusion Baggrunden for dette års selvevaluering er ønsket om at afdække flere nuancer i forståelsen og udmøntningen af realkompetencebegrebet og realkompetenceudviklingen på Ågård Efterskole, end de store linjer sidste års spørgeskemaundersøgelse tegnede. Et af formålene med dette års undersøgelse har således blandt andet været at begrunde det forhold nærmere, at udviklingen af de ikke-faglige kompetencer, i sidste års spørgeskemaundersøgelse, syntes at træde mere i forgrunden hos forældre og elever, end udviklingen af de faglige kompetencer. Gennem fokusgruppeinterviewene tegnes et mere tydeligt billede af, at det ikke er utilfredshed med det faglige, der gør sig gældende, men snarere det forhold, at de ikke-faglige kompetencer fylder mere hos både elever og forældre i hvert fald på forventningsniveauet. Umiddelbart rettes opmærksomheden mest mod de nye sider af skolelivet, som opstår af efterskolens mulighed for udvikling af ikke-faglige kompetencer, hjulpet godt på vej af kostskoleformen. Legitimiteten af dette fokus synes, i forældreperspektivet, at bero på en forvisning om, at skolen tager forsvarligt vare på den mere traditionelle, boglige indlæring også. For elevernes vedkommende får den faglige dimension mere vægt i løbet af året, og i særdeleshed når, de kommer videre i deres skoleforløb. På afstand og med tilbageblik har de indset vigtigheden af det faglige og hovedparten synes at det faglige udbytte af deres efterskoleophold har været stort og brugbart i deres videre uddannelsesforløb. De oplever at være godt rustede til ungdomsuddannelserne. Både hvad angår fagligt indhold og studieteknik. I forhold til udviklingen af de ikke-faglige kompetencer bringes en mangfoldighed af forskellige perspektiver i spil i de fire interview. Et tilbagevendende og afgørende træk er dog lejlighedens betydning, som omdrejningspunkt for udviklingen af de ikke-faglige kompetencer. Det forhold at eleverne skal fungere med hinanden i et bofællesskab, synes at være af afgørende betydning for den enkeltes mulighed for udvikling. Elever og forældre har oplevet, kunne man sige med ordene fra vort værdigrundlag, hvorledes den enkelte kun kan virkeliggøre sit liv i fællesskab med andre. Da kontaktlærerrollen er tæt knyttet til lejlighedsstrukturen, bør det samtidig være vigtigt for os som skole, at sætte fokus på dennes mulighed for at katalysere udviklingen yderligere igennem samtale og mere strukturerede læringsforløb.. Processen har sideløbende fordret en udvikling af lærernes redskaber og kompetencer inden for dette felt. Allerede på baggrund af sidste års selvevaluering samt deltagelsen i Efterskoleforeningens realkompetenceprojekt, er sådanne processer igangsat

SELVEVALUERING Ågård Ungdomsskole Selvevaluering Realkompetencer. Faglighed Ansvarlighed Samarbejde Selvstændighed Social kompetence

SELVEVALUERING Ågård Ungdomsskole Selvevaluering Realkompetencer. Faglighed Ansvarlighed Samarbejde Selvstændighed Social kompetence Ågård Ungdomsskole Selvevaluering 2006 Realkompetencer Faglighed Ansvarlighed Samarbejde Selvstændighed Social kompetence - 1 - Indhold 1. Indledning...3 1.2 Introduktion til realkompetencer i efterskolen...3

Læs mere

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole Frøslevlejrens Efterskole Selvevaluering af den Boglige undervisning 2 Selvevaluering af den Boglige undervisning Introduktion Ifølge lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Hou Maritime Idrætsefterskole (HMI)

Hou Maritime Idrætsefterskole (HMI) 7. december 2008/sen Version 1.0 Hou Maritime Idrætsefterskole (HMI) Selvevaluering 2008 Fokus på individualisme, fællesskab og engagement 1. Indledning Selvevalueringen på HMI har de seneste år været

Læs mere

rdig r u Ågård Efterskole Kirkebakken 13 Ågård 6040 Egtved Tlf : 75 55 31 33 Fax : 75 55 35 37 post@aagaardefterskole.dk www.aagaardefterskole.

rdig r u Ågård Efterskole Kirkebakken 13 Ågård 6040 Egtved Tlf : 75 55 31 33 Fax : 75 55 35 37 post@aagaardefterskole.dk www.aagaardefterskole. væ rdig Ågård Efterskole Kirkebakken 13 Ågård 6040 Egtved Tlf : 75 55 31 33 Fax : 75 55 35 37 r u post@aagaardefterskole.dk www.aagaardefterskole.dk fæ ll es sværdigrundlag s Ågård Efterskoles værdigrundlag

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Evalueringsgenstanden: Bestyrelsen for Unge Hjem - Efterskolen i Århus besluttede på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 2006, at evalueringsgenstanden

Læs mere

12. Nyhedsmail fra Frijsenborg Efterskole. Selvevalueringens. Diagram 1. Baggrund for, - og behandling af Selvevalueringen:

12. Nyhedsmail fra Frijsenborg Efterskole. Selvevalueringens. Diagram 1. Baggrund for, - og behandling af Selvevalueringen: Kære forældre! Hammel torsdag d. 18. april 2013 12. Nyhedsmail fra Frijsenborg Efterskole Selvevalueringen 2013 Baggrund for, - og behandling af Selvevalueringen: I februar 2013 bad vi skolens elever og

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Besvarelse og konklusion. Evaluering af Skolens Boglige Profil Eisbjerghus Efterskole

Besvarelse og konklusion. Evaluering af Skolens Boglige Profil Eisbjerghus Efterskole I skoleåret 2011-2012 har skolens bestyrelse besluttet at der skal evalueres på den boglige profil: Fra skolens værdigrundlag: Vi lægger vægt på at lære både individuelt og i fællesskaber. Et godt læringsmiljø

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Elev APV Indledning

Elev APV Indledning Indledning I undersøgelsen af elevernes undervisningsmiljø er programmet Termometeret blevet brugt. Vi vil i den efterfølgende bearbejdning af undersøgelsen skitsere de forskellige svar eleverne har givet,

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den

Læs mere

Evaluering af vejledningen på Midtjysk Ungdomsskole

Evaluering af vejledningen på Midtjysk Ungdomsskole Evaluering af vejledningen på Midtjysk Ungdomsskole Udarbejdet på baggrund af data fra Efterskole Foreningens undersøgelse af vejledning på efterskoler. Midtjysk Ungdomsskole, Selvevaluering, maj/juni

Læs mere

Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskoles selvevaluering 2016

Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskoles selvevaluering 2016 Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskoles selvevaluering 2016 Indledning: HNIE s selvevalueringer skal ses som en del af en større helhed, hvorved vi kommer gennem alle dele af skolens værdigrundlag.

Læs mere

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces UCC-konference 2014 Ann Christensen Vejledning i efterskolen Efterskoleforeningens vejledningssyn Vejledning indgår som en integreret dimension

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

"Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning".

Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning. Selvevaluering 2012 Sammenfatning og konklusion. Bestyrelsen for Skanderup Efterskole og skolens ledelse har i år besluttet at spørge forældregruppen om deres tilfredshed med skoleåret. Vi finder det meget

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING. Bevægelsesglæde. Udarbejdet af: Linda Hornstrup. Maj-juni 2014

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING. Bevægelsesglæde. Udarbejdet af: Linda Hornstrup. Maj-juni 2014 Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2014 Bevægelsesglæde Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2014 1. Indledning En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens hverdag, er idræt og

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 08/09 er det tredje og foreløbig sidste år, hvor selvevalueringsobjektet er den anerkendende

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Find metoden knæk IØ-koden

Find metoden knæk IØ-koden Find metoden knæk IØ-koden Gymnasiefremmede elever runde 3, 2012/2013 FOU projekt nr. 128986 Torben Jensen, ZBC Vordingborg Hanne V. Madsen, ZBC Næstved Baggrund Iflg. bekendtgørelsen, skal hhx-uddannelsen

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Autentiske voksne. Selvevaluering 2016

Autentiske voksne. Selvevaluering 2016 Autentiske voksne Selvevaluering 2016 Udarbejdet af Sara Frølund Maj-juni 2016 1. Indledning Han Herred Efterskole (HHE) arbejder ud fra værdierne: identitetsdannelse, fællesskab, fagligt engagement og

Læs mere

Selvevaluering 2009/2010 Linjer og valgfag

Selvevaluering 2009/2010 Linjer og valgfag Selvevaluering 2009/2010 Linjer og valgfag Skolens nye tiltag omkring er linjer og valgfag er evalueret ud fra et spørgeskema til eleverne. Evalueringen tager punkt i skolens værdigrundlag Glamsbjerg Fri-

Læs mere

Odsherreds Efterskole. Selvevaluering 2009-2010. side 1 af 16. Selvevaluering Odsherreds Efterskole

Odsherreds Efterskole. Selvevaluering 2009-2010. side 1 af 16. Selvevaluering Odsherreds Efterskole Odsherreds Efterskole. Selvevaluering 2009-2010. side 1 af 16 Selvevaluering Odsherreds Efterskole 2009/2010 Odsherreds Efterskole. Selvevaluering 2009-2010. side 2 af 16 Selvevaluering 2009-2010 Selvevaluering

Læs mere

Baunehøj Efterskole Strategi 2018

Baunehøj Efterskole Strategi 2018 Baunehøj Efterskole Strategi 2018 Strategi 2018 Baunehøj Efterskoles opgave er at bidrage til en bedre verden gennem en videbegærlig, kritisk, aktiv, modig og frimodig ungdom. Vi løser denne opgave ved

Læs mere

Uddrag fra HE rapport

Uddrag fra HE rapport Uddrag fra HE rapport Tabel A viser elevernes vurdering af, om de føler de har oplevet et anderledes skoleår i forhold til deres tidligere skoleår i folkeskolen. Tabel A Føler du at du har oplevet et anderledes

Læs mere

Selvevaluering Sorø Husholdningsskole

Selvevaluering Sorø Husholdningsskole Selvevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2014-2015 Indledning Sorø Husholdningsskole (SH) har i slutningen af skoleåret 2014/2015 foretaget den obligatoriske årlige selvevaluering af skolens værdigrundlag

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

Ultimo 2011 primo 2012 Rapport vedrørende undervisningsmiljøet på Produktionsskolen Mimers Brønd

Ultimo 2011 primo 2012 Rapport vedrørende undervisningsmiljøet på Produktionsskolen Mimers Brønd Ultimo 2011 primo 2012 Rapport vedrørende undervisningsmiljøet på Produktionsskolen Mimers Brønd Indledning. Arbejdet med undervisningsmiljøet på Mimers Brønd er en løbende proces, der involverer elever,

Læs mere

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen? 85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen. ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol

Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen. ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol Evaluering 5 elementære spørgsmål: - hvad? - hvorfor? -

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE Oversigt Brev til skolen... 2 Brev 1 til skoleleder... 3 Brev til bibliotekar... 3 Brev 1 til lærere... 4 Brev til forældrene... 5 Brev 2 til skoleleder... 6 Brev

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015

Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Hvert år opstilles en evalueringsform og metode, hvor et særligt område på Stubbekøbing efterskole evalueres. I 14/15 evaluerede

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Oddense Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Oddense Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

Indhold. Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2015... 4

Indhold. Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2015... 4 Selvevaluering 2015 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2015... 4 Formål... 4 Undersøgelsen... 4 Personlig udvikling det generelle billede... 5 Personlig udvikling

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen.

Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen. Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen. I forbindelse med oprettelsen af den landsdækkende forening INOOQAT besluttede foreningen at afdække

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 8.I - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med elever

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

1. Indledning... 3. 1.1 Formål... 3. 1.2 Metode... 3. 1.2.1 Dataindsamling... 4. 2. Analyse af spørgeskemaundersøgelsen... 4. 2.1. Konflikter...

1. Indledning... 3. 1.1 Formål... 3. 1.2 Metode... 3. 1.2.1 Dataindsamling... 4. 2. Analyse af spørgeskemaundersøgelsen... 4. 2.1. Konflikter... Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Metode... 3 1.2.1 Dataindsamling... 4 2. Analyse af spørgeskemaundersøgelsen... 4 2.1. Konflikter... 4 2.2 Timerne og undervisningen... 5 2.3

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET 1 Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERSØGELSEN 2. PROFIL AF DEN TYPISKE HG-ELEV 3. EFFEKT AF DET NUVÆRENDE HG-FORLØB 4. FORVENTET KONSEKVENS

Læs mere

Evalueringsrapport projekt Styrk din Navigation

Evalueringsrapport projekt Styrk din Navigation Evalueringsrapport projekt Styrk din Navigation Indledning At sætte fokus på at styrke unges navigation har vist sig at være et yderst berigende projekt. Mit fokus har været at styrke unge i at navigere

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Undervisningsmiljøvurderingen Konklusioner - handleplaner

Undervisningsmiljøvurderingen Konklusioner - handleplaner Undervisningsmiljøvurderingen 2013-15 Undersøgelsen er baseret på skolens afsluttende online-evaluering fra 2 elevhold og forældre for perioden 2013-2015. Skolens elevtal og forældregruppen har udviklet

Læs mere

FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN. Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering

FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN. Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering INDHOLD Baggrund for selvevaluering Side 3 Værdigrundlag for Flemming Efterskole

Læs mere

Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole

Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole Vejstrup maj 2015 Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole Fokus på tilgang af drenge elever i forhold til værdigrundlagets fællesskab som det bærende element Indledning Selvevalueringen

Læs mere

GLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE

GLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE GLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE Realkompetencer Efterskolens selvevaluering 2008/2009 06-06-2009 Selvevaluering: Realkompetencer Indledning Emnet for dette skoleårs selvevaluering er Realkompetencer og den

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008 Beboerundersøgelse i Toften Udarbejdet af sbs v/benjamin Ekerot rapport, juni 2008 Indhold INDLEDNING... 2 SAMMENFATNING AF RESULTATER... 3 RESULTATER OG RESULTATBEHANDLING... 4 Stamdata og undersøgelsens

Læs mere

Allerød Kommune Dagtilbud

Allerød Kommune Dagtilbud Udvidede åbningstider Allerød Kommune Dagtilbud 1 Indledning Undersøgelsen er udarbejdet på baggrund af kommissorium om Behov for dagtilbud med udvidede åbningstider. For at inddrage så mange forældre

Læs mere

Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering. 01-06- 2010 Helle Hansen, Anne- Mette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole

Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering. 01-06- 2010 Helle Hansen, Anne- Mette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering 01062010 Helle Hansen, AnneMette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole Brugerorienteret evaluering hvad er det reelt, vi gør? Hvordan

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole Dato:Juni 2010 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juni 2013 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

Forældre-evaluering juni 2015 Foredrag af ungdomskonsulent

Forældre-evaluering juni 2015 Foredrag af ungdomskonsulent Forældre-evaluering juni 2015 Ca. halvdelen af eleverne er repræsenteret i undersøgelsen, da begge forældre har haft mulighed for at svare individuelt. I denne omgang har vi ikke undersøgt afstandenes

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Selvevalueringsrapport. Øse Efterskole. Evalueringsår 2009. Fokus: Skolens værdier udmøntet i undervisningen i husene.

Selvevalueringsrapport. Øse Efterskole. Evalueringsår 2009. Fokus: Skolens værdier udmøntet i undervisningen i husene. Selvevalueringsrapport Øse Efterskole Evalueringsår 2009. Fokus: Skolens værdier udmøntet i undervisningen i husene. Evaluering Øse Efterskole 2009 Fokus: Skolens værdigrundlag udmøntet i husarbejdet.

Læs mere

Få en lærerig oplevelse for livet

Få en lærerig oplevelse for livet Få en lærerig oplevelse for livet UNDERVISNINgen Eleverne siger om linjefagene... Er godt pga. de mange valgmuligheder. Er godt, fordi man selv har valgt det. Er meget seriøse og man lærer meget. Fedt

Læs mere

Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang

Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang Børn og Unge 21-4-2016 1 1. Baggrund og introduktion Forskere peger på, og flere undersøgelser viser, at skoletrivsel har en stærk sammenhæng

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere