Køge Kommune. Personalepolitiske tiltag og nøgletal Juni 2015

Transkript

1 Køge Kommune Personalepolitiske tiltag og nøgletal Juni 2015

2 Indhold Indledning 0. Det hurtige overblik - summary 1. Personalepolitiske tiltag i den forgangne periode 2. I fokus - Udvalgte nøgletal og personalepolitiske områder a. Kønssammensætning af de store personalegrupper side 7 3. Personalepolitiske nøgletal - Lønudvikling & Personaleomsætning a. Lønudvikling side 8 b. Personaleomsætning side 10 c. Uansøgt afsked side Personalepolitiske nøgletal Sygefravær, Trivsel & Arbejdsmiljø a. Sygefravær side 13 b. Arbejdsskader side 19 c. Reaktioner fra Arbejdstilsynet side 21 2

3 Indledning De personalepolitiske nøgletal udkommer 2 gange om året med faste nøgletal suppleret med relevante nøgletal og information om personalepolitiske tiltag i den foregående periode. Alle rapporter findes på intranettet (Kjukken) under Personale/Ledelseshåndbog. Hvor ikke andet er angivet, gælder tal for månedslønnede ekstraordinært ansatte. medarbejdere, excl. Rapporten indeholder følgende afsnit: 0. Det hurtige overblik - summary 1. Personalepolitiske tiltag i den forgangne periode 2. I fokus Udvalgte nøgletal og personalepolitiske områder 3. Personalepolitiske nøgletal Lønudvikling & Personaleomsætning 4. Personalepolitiske nøgletal Sygefravær, Trivsel & Arbejdsmiljø Ad 1: Her beskrives det sidste halve års overordnede personalepolitiske tiltag. Denne gang bl.a. om den netop gennemførte før-leder uddannelse i Køge Kommune. Ad 2: I dette afsnit præsenteres løbende nøgletal til beskrivelse af medarbejderforhold i Køge Kommune samt øvrige personalepolitiske områder, der sættes fokus på. Denne gang er der sat fokus på kønssammensætningen for de store personalegrupper. Ad 3: Her præsenteres nøgletal udtrukket fra KRL 1 sammenlignet med omegnskommuner 2 og alle landets kommuner for: Lønudvikling ( dec. ) Personaleomsætning ( dec. ) Der suppleres med interne opgørelser over uansøgt afsked. Alle 3 opgørelser rapporteres hvert halve år. Ad 4: Her præsenteres hvert halve år nøgletal for arbejdsskader samt 1 gang om året tal fra KRL om sygefraværet samt oversigt over reaktioner fra Arbejdstilsynet. Denne gang præsenteres alle 3 typer af nøgletal. 1 KRL: Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, tidligere kaldet FLD (Det fælleskommunale Løndatakontor). Nøgletal udarbejdet af KRL giver mulighed for at sammenligne med andre kommuner. Nøgletal præsenteres i henhold til, hvornår de forskellige typer af data er tilgængelige i KRL. 2 Omegnskommuner i KRL er Faxe, Lejre, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns. 3

4 0. Det hurtige overblik - summary Nedenfor opsummeres nøgletal for hver af områderne i rapporten. Desuden er der udarbejdet et overblik over andre væsentlige nøgletal om personalet, der opdateres 1 gang om året (juni-udgaven). Hvor ikke andet er angivet, gælder tal for månedslønnede, excl. ekstraordinært ansatte. Opsummering af tal fra nøgletalsrapporten: Lønudvikling og Personaleomsætning Lønudvikling 2013 afgang 2013 tilgang 2013 Uansøgt afsked 1. halvår , afskedigelser Sygefravær, trivsel og Arbejdsmiljø Arbejdsskader 1. halvdel 2015 Reaktioner Arbejdstilsynet Sygefravær 122 arbejdsskader 11 reaktioner 12,3 dage 5,4 Andre nøgletal om personalet (opdateres hvert år i juni-udgaven). Tal i parentes viser data fra året før: Alder og anciennitet (de største personalegrupper) Gennemsnitsalder Pr. dec. Gennemsnitsanciennitet Pr. dec. 45 år (45) 10,5 år (10,1) Højeste Laveste Højeste Laveste 55 år Chefer 41 år Socialrådgivere/Pædagogmedhjælpere 15 år Dagplejere 4,5 år Socialrådgivere/ socialformidlere Aldersfordeling Fuldtid (årsværk) år år år år år år 191 (143) 528 (547) 983 (1014) 1068 (1070) 884 (905) 75 (54) Antal medarbejdere Fuldtid (årsværk) Excl. ekstraord. ansatte Månedslønnede Pr. dec. Personer Excl. ekstraord. ansatte Fuldtid (årsværk) Excl. ekstraord. ansatte Timelønnede Pr. dec. Personer Excl. ekstraord. ansatte 3729 (3733) 4099 (4046) 151 (129) 617 (602) Fuldtid (årsværk) Incl. ekstraord. ansatte Personer Incl. ekstraord. ansatte Fuldtid (årsværk) Incl. ekstraord. ansatte Personer Incl. ekstraord. ansatte 3769 (3811) 4152 (4136) 158 (135) 663 (643) Månedslønnede Fordelt på forvaltninger Fuldtid dec. FKF incl. Kom.dir. FAB incl. stab SSF BUF TMF Ass. virks. 221 (226) 314 (315) 1237 (1229) 1685 (1684) 262 (190) 10 (89) 4

5 1. Personalepolitiske tiltag i den forgangne periode 5 før-ledere har fået deres diplom Køge Kommune har gennem de senere år i 2 omgange gennemført før-leder forløb. Første gang i 2012/2013 i forbindelse med KL/KTO projektet Fra medarbejder til leder, hvor 8 medarbejdere deltog. Den efterfølgende evaluering viste, at der var stort udbytte af forløbet. I foråret blev det derfor besluttet, at Køge Kommune sammen med interesserede omegnskommuner skulle tage initiativ til at etablere et før-leder forløb i samarbejde med Køge Handelsskole. I september begyndte derfor endnu et før-lederforløb, hvor deltagere fra Køge Kommune har deltaget sammen med deltagere fra Næstved, Roskilde og Solrød Kommuner. Forløbet er afsluttet i maj Baggrunden har bl.a. været et ønske om fortsat at kunne rekruttere nye ledere internt de kommende år, set i lyset af, at ca. 40 af kommunens ledere er over 50 år. Formålet har bl.a. været at understøtte et systematisk arbejde med at spotte og udvikle ledertalenter samt, at deltagerne bliver afklaret i forhold til evt. lederjob, og at de føler sig bedre rustet til ledelsesopgaven. 5 før-ledere har nu afsluttet uddannelsen med bl.a. et diplom fra modulet Forandringsledelse fra Diplomlederuddannelsen. Direktionen har på baggrund af positive evalueringer valgt at igangsætte rekrutteringen til endnu et hold med opstart efteråret Køgedag om brugerundersøgelser til kommunens ledere Under titlen Brugerundersøgelser som indsatsområde i 2015 blev der den 24. april 2015 afholdt en fælles temadag for kommunens ledere. Dagen blev brugt til at få inspiration og viden om undersøgelsesmetoder anvendt på forskellige felter. Dagens oplægsholdere var både interne og eksterne, der, med en række konkrete eksempler fra metoder anvendt på forskellige målgrupper og forvaltningsområder, gav ideer til måder, der fremadrettet kan understøtte organisationens arbejde med det strategisk udmeldte indsatsområde. Kursuscentrets succeskurser Der er fortsat stor efterspørgsel på rigtig mange af Kursuscentrets efterhånden mange forskellige kurser. Især viser der sig en stor søgning til de mere trivselsrettede kursusaktiviteter. Således tegner der sig pt. et billede af, at årets topscore-emner bliver kurser og foredrag, der giver personlige redskaber til at håndtere stigende kompleksitet i opgavevaretagelsen, som fx: Fra stress til trivsel og arbejdsglæde, Mindfulness, Personlig stresshåndtering, Konfliktforebyggelse og konflikt håndtering. Herudover udbyder Kursuscentret fortsat faste kurser og aktiviteter under kategorierne: God personalehåndtering, Velkomstdag for nye ledere og medarbejdere, Introduktionsforløb for nye ledere, Kurser for administrative medarbejdere, Økonomi- og personaleadministrative kurser m.fl. Nyt personalepolitisk grundlag Hoved-MED-Udvalget har i foråret igangsat arbejdet med udarbejdelsen af et nyt personalepolitisk grundlag for Køge Kommune. Hoved-MED-Udvalget peger på behov for et værdibaseret personalepolitisk grundlag (med pejlemærker) ikke en regelpolitik. Det nye personalepolitiske grundlag skal understøtte Køge Kommune som en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejderne trives samtidig med, at pejlemærkerne viser den fælles vej, der gør os rustede til at være en vækstkommune med kommende store udviklingsprojekter. Det personalepolitiske grundlag skal være enkelt, kort og overskueligt og så skal det gøre sig bemærket, så det huskes. Processen er tilrettelagt med vægt på en bred involvering af medarbejdere i hele organisationen, bl.a. med det udgangspunkt, at det ikke kun skal være tordenskjolds soldater, der deltager i arbejdet også medarbejdere uden for MED-systemet bør være med til arbejdet med revidering af personalepolitikken. Det er i høj grad deltagelse i processen, der er med til at sikre det efterfølgende ejerskab til det personalepolitiske 5

6 grundlag. HMU har sammen med FMU erne på en temadag den 4. juni udarbejdet nogle arbejdstitler for 5 pejlemærker, som 10 arbejdsgrupper i løbet af efteråret skal arbejde med at beskrive nærmere, inden en større personalepolitisk konference den 16. november. Her skal et første udkast til et samlet personalepolitisk grundlag formuleres af i alt 250 ledere, medarbejdere, MED-repræsentanter m.m. Hurtig udredning Køge Kommune har 1. juli 2015 iværksat et nyt tilbud til medarbejderne med titlen Hurtig udredning. Tilbuddet går ud på, at en leder kan tilbyde en medarbejder med forventet langtidsfravær en rådgivningshjælp og evt. genvej til hurtigere diagnosticering / behandling. Behandling/diagnosticering er i offentligt regi. 6

7 2. I fokus Udvalgte nøgletal og personalepolitiske områder Her præsenteres fra gang til gang forskellige nøgletal, der beskriver medarbejderforhold i Køge Kommune og/eller personalepolitiske områder, der sættes fokus på. Denne gang er der sat fokus på kønssammensætningen for de store personalegrupper, idet der netop er udarbejdet en Ligestillingsredegørelse for Køge Kommune. a. Kønssammensætning af de store personalegrupper Nedenfor er vist kønssammensætning for udvalgte større personalegrupper fra Ligestillingsredegørelsen i 2015 (til sammenligning er indsat data fra Ligestillingsredegørelsen i 2013): Personalegruppe 2015 ( febr.) Fuld tid 2013 ( a) Fuld tid Kvinder Mænd Kvinder Mænd Administrativt område: Akademikere 119 (62 ) 73 (38 ) 131 (66 ) 67 (34 ) Kontor- og IT-personale 298 (80 ) 73 (20 ) 287 (81 ) 68 (19 ) Børne- og Ungdomsområde: Lærere 498 (72 ) 191 (28 ) 476 (73 ) 175 (27 ) Pæd. personale 359 (84 ) 66 (16 ) 354 (83 ) 72 (17 ) Pædagogmedhjælpere 223 (88 ) 31 (12 ) 188 (87 ) 28 (13 ) Social- og Sundhedsområde: Social- og sundhedspers. 674 (95 ) 35 (5 ) 655 (95 ) 37 (5 ) Tekniske område: Teknisk Service 11 (11 ) 86 (89 ) 11 (13 ) 68 (87 ) Ledelse: Topchefer 1 (17 ) 5 (83 ) 1 (17 ) 5 (83 ) Chefer 7 (32 ) 15 (68 ) 10 (43 ) 13 (57 ) Ledere 126 (66 ) 65 (34 ) 155 (56 ) 120 (44 ) Opgørelsen ovenfor viser, at der ikke er sket mærkbare ændringer i kønssammensætningen inden for de store personalegrupper i Køge Kommune. Der er fortsat en stor overvægt at kvinder inden for alle store personalegrupper, undtagen blandt tekniske servicemedarbejdere samt topchefer og chefer. Det kan dog konstateres, at der er sket en mindre stigning i andelen af mandlige akademikere fra 2013 til Det ses samtidig af opgørelsen, at der er i 2015 er færre kvindelige chefer og flere mandlige chefer. Samlet for Køge Kommune udgør kvinder 78 af medarbejderstyrken i februar 2015, hvilket ligger nogenlunde på niveau med landsgennemsnittet, der var 76 i februar På de enkelte personalegrupper ses samme kønsmæssige fordeling på landsplan, undtagen for chefer, hvor der på landsplan ses en højere andel af kvindelige chefer (43 ) end i Køge (32 ). 7

8 3. Personalepolitiske nøgletal - Lønudvikling & Personaleomsætning Her præsenteres data om lønudvikling samlet set samt for udvalgte personalegrupper i Køge Kommune samt tal for personaleomsætningen. Derudover præsenteres data om uansøgt afsked. a. Lønudvikling Nedenfor er vist lønudviklingen for Køge Kommune i perioden fra december 2013 til december. Den gennemsnitlige løn er inklusiv pension, genetillæg og andre tillæg, men eksklusiv overarbejdsbetaling. Der er stor forskel på, hvor meget pensionen udgør for de forskellige personalegrupper, fra 12,9 for de ufaglærte personalegrupper op til 18,8 for chefer. Antal ansatte i tabellen er ikke det samlede antal ansatte i personalegruppen, men det antal ansatte, som har været ansat hele perioden i samme stilling. Hermed bliver lønudviklingen ikke påvirket af ændringer i personalesammensætningen eller personaleomsætningen. Der er angivet antal i sstillinger. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om et øjebliksbillede, hvor lønudviklingen en valgt måned sammenlignes med samme måned året før. Det betyder, at ekstraordinære udbetalinger af tillæg én af de valgte måneder kan påvirke lønudviklingen ekstraordinært. Fx kan udbetaling af tillæg i den måned 1 år tilbage, lønnen sammenlignes med, give en negativ lønudvikling. Lønudviklingen for den enkelte personalegruppe skal derfor følges over tid. Nedenfor vises de samlede tal for alle overenskomster (personalegrupper) i hhv. Køge Kommune, hele landet og omegnskommuner. Lønudvikling sammenlignet med omegnskommuner og alle kommuner: Overenskomstområde (personalegruppe) Fuldtid Antal Køge Kommune Løn i alt Kr. Løn i alt stigning Hele Landet Løn i alt Kr. Løn i alt stigning Omegnskommuner Løn i alt Kr. Løn i alt stigning Alle overenskomster , , ,9 Det ses, at lønudviklingen fra december 2013 til december var på 2,7 for alle personalegrupper i Køge Kommune (imod 2,7 i landets kommuner som helhed og 2,9 i omegnskommunerne). Dermed ligger Køge Kommune på niveau med gennemsnittet for landets kommuner. Det gennemsnitlige lønniveau for hele Køge Kommune ligger fortsat højere end både omegnskommuner og hele landet som helhed. Dog er forskellen mindre denne gang. Differencen er 592 kr. i den månedlige gennemsnitsløn i forhold til hele landet for et halvt år siden var differencen 887 kr. I nedenstående tabel vises lønudviklingen for udvalgte personalegrupper. For de fleste personalegrupper følger tendensen for lønudviklingen i Køge Kommune omegnskommunerne og øvrige kommuner. Dog ses en lavere lønudvikling for chefer, ledere på undervisningsområdet, ledere for syge- og sundhedspersonalet, pædagogmedhjælpere, omsorgs- og pædagogmedhjælpere og tekniske servicemedarbejdere. For pædagogisk personale og specialarbejderne er der denne gang en større lønudvikling end landsgennemsnittet. For dagplejerne ses en negativ udvikling denne gang. Det bemærkes, at en negativ lønudvikling kan skyldes, at der i primo-måned, dvs. december 2013 i dette tilfælde, har været udbetalt ekstraordinære tillæg eller at tillæg er bortfaldet ultimo. Det er her vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om et øjebliksbillede den pågældende ultimo måned sammenlignet med samme måned året før. 8

9 I forhold til den overordnede difference mellem gennemsnittet for alle overenskomster i Køge Kommune og landsgennemsnittet bemærkes, at det højere lønniveau i Køge Kommune bl.a. skyldes, at Køge Kommune har nogle personalegrupper, der både størrelsesmæssigt i forhold til landsgennemsnittet og lønmæssigt i forhold til et samlet gennemsnit, trækker differencen til landsgennemsnittet op. Lønudvikling for udvalgte personalegrupper: Overenskomstområde (personalegruppe) Administrativt område: Fuldtid Antal Køge Kommune Løn i alt Kr. Løn i alt stigning Hele landet Løn i alt Kr. Løn i alt stigning Omegnskommuner Løn i alt Kr. Løn i alt stigning Akademikere 159, , , ,8 Chefer 37, , , ,2 Kontor- og It-personale 315, , , ,6 Socialrådg./socialformidlere 87, , , ,3 Børne- og Ungdomsområde: Dagplejere 51, , , ,1 Ledere m.fl., undervisnings. 40, , , ,1 Lærere m.fl. i folkesk. m.v. 562, , , ,0 Pæd. pers., daginst. m.m. 372, , , ,6 Pædagogisk udd. Ledere 56, , , ,4 Pædagogmedhj. og pæd. ass. 173, , , ,3 Social- og Sundhedsområde: Hjemmevejl. og pæd.pers. 138, , , ,1 Omsorgs- og pæd.medhj. m.m. 49, , , ,3 Social- og sundhedspersonale 521, , , ,1 Syge- og sundhedspersonale 154, , , ,9 Syge- og sundhedsper. -ledere 22, , , ,5 Tekniske område: Specialarbejdere mv. 56, , , ,5 Teknisk Service 81, , , ,1 Ser man på lønudviklingen over tid nedenfor, ses, at lønudviklingsprocenten er stigende de sidste 2 år, hvilket også har været tendensen for hele landet. For flere personalegrupper har lønudviklingen både været positiv og negativ, hvilket kan skyldes, at variable tillæg har påvirket tallene. For dagplejerne har udviklet været negativ over flere perioder, hvilket skyldes overenskomstmæssige forhold i forhold til aflønning og normeringer. 9

10 Lønudvikling sammenlignet med tidligere perioder: Overenskomstområde (personalegruppe) 2013 Fuldtid Antal Løn i alt Kr. Stigning Juni Juni Stigning Stigning I alt - alle overenskomster ,7 1,8 1,0 I alt - alle kommuner 2,7 1,8 1,4 Administrativt område: Akademikere 159, ,2 2,5 2,0 Chefer 37, ,4 1,2 1,1 Kontor- og It-personale 315, ,1 1,5-0,4 Socialrådg./socialformidlere 87, ,4 3,6 2,2 Børne- og Ungdomsområde: Dagplejere 51, ,1-0,8-1,2 Ledere m.fl., undervisningsomr. 40, ,6 1,4 0,5 Lærere m.fl. i folkesk. m.v. 562, ,7 1,4 1,0 Pæd. pers., daginst. m.m. 372, ,1 1,8 0,9 Pædagogisk udd. Ledere 56, ,0 2,0-4,4 Pædagogmedhj. og pæd. ass. 173, ,5 1,9 1,2 Social- og Sundhedsområde: Hjemmevejl. og pæd.pers. 138, ,2 1,5 0,4 Omsorgs- og pæd.medhj. m.m. 49, ,3 2,1 0,0 Social- og sundhedspersonale 521, ,9 1,7 1,9 Syge- og sundhedspersonale 154, ,2 1,4 1,1 Syge- og sundhedspers. - ledere 22, ,7 2,8 2,6 Tekniske område: Specialarbejdere mv. 56, ,4 1,7-1,0 Teknisk Service 81, ,8 2,8 5,1 b. Personaleomsætning Personaleomsætningen vises fra december 2013 til december og dækker månedslønnede medarbejdere (eksklusiv ekstraordinært ansatte). Der er angivet antal i sstillinger. Tabellen viser tal for både ekstern afgang og tilgang. Afgang i er beregnet som antal månedslønnede medarbejdere, der har forladt Køge Kommune i perioden i forhold til det antal medarbejdere, der var ved periodens start. Tilgang i er beregnet som antal månedslønnede medarbejdere, der er tilgået kommunen udefra (ekstern tilgang) i forhold til antal medarbejdere ved periodens start. Der sammenlignes i tabellen nedenfor med gennemsnit for omegnskommuner samt gennemsnit for alle kommuner. I efterfølgende afsnit er vist tabeller for udvalgte personalegrupper samt sammenligning med tidligere perioder. Tabellen nedenfor viser, at ekstern afgang for Køge Kommune fra december 2013 til december var 15 - imod en ekstern afgang på ligeledes 15 for hele landet og 15 for omegnskommunerne. 10

11 Afgangen i Køge Kommune er dermed fortsat på niveau med gennemsnittet for resten af landet. Personaleomsætning sammenlignet med omegnskommuner og alle kommuner: Overenskomstområde (personalegruppe) Køge Kommune Hele Landet Omegnskommuner Antal 2013 afgang tilgang Antal Netto -ændring afgang tilgang afgang tilgang Alle overenskomster Tabellen viser ligeledes ekstern tilgang af medarbejdere. Tilgangen eksternt fra til Køge udgør for alle overenskomster 14 (imod 14 for hele landet og 15 for omegnskommuner). Af tabellen fremgår, at antal månedslønnede medarbejdere () i Køge denne gang er faldet med 4 årsværk efter stigning i antal årsværk de sidste 2 perioder. Personaleomsætning for udvalgte personalegrupper: Overenskomstområde (personalegruppe) Køge Kommune Hele landet Omegnskommuner Antal 2013 afgang tilgang Antal Nettoændring afgang tilgang afgang tilgang Administrativt område: Akademikere 188, ,2-2, Chefer 43, ,9-2, Kontor- og It 383, ,7-23, Socialrådg./socialfor. 112, ,8 0, Børne- og Ungdomsområde: Dagplejere 57, ,0-5, Ledere, underv. 48, ,2-1, Lærere m.fl. i folkesk. 653, ,2-8, Pæd. pers., daginst. 418, ,3 7, Pæd. udd. ledere 58, ,1-0, Pæd. medhj. 202, ,2 8, Social- og Sundhedsområde: Hjem. vejl. og pæd. 164, ,8-8, Omsorgs- og pæd. 49, ,5 0, Social- og sundheds. 658, ,0-13, Syge- og sundheds. 173, ,4 22, Sund. pers. - ledere 25, ,0 0, Tekniske område: Specialarb. mv. 67, ,6-4, Teknisk Service 95, ,3-6,

12 Efter tidligere stigninger på administrationsområdet ses denne gang igen en faldende tendens i udviklingen i antal årsværk på administrationsområdet, hvilket delvist også gør sig gældende på landsplan. På børne- og ungeområdet ses faldende tendens på undervisningsområdet men en stigende tendens på det pædagogiske område. På social- og sundhedsområdet ses færre social- og sundhedsmedarbejdere og flere medarbejdere blandt syge- og sundhedspersonale. Der er fortsat fald i årsværk på det tekniske område. Personaleomsætning sammenlignet med tidligere perioder: Sammenligner man personaleomsætningen i Køge Kommune med opgørelser for tidligere perioder, ses, at tendensen med nogenlunde lige stor ekstern afgang og tilgang fortsat ses, dog betyder en mindre tilgang denne periode, at det samlede antal årsværk nu falder igen. c. Uansøgt afsked Tal for uansøgt afsked vises for 1. halvår Til sammenligning vises tallene for 2011, 2012, 2013 og Årsag I alt I alt I alt 1. halvår 2. halvår I alt 1. halvår Personlig Besparelser Sum Sygdom 32* Total *Tallet for uansøgte afskedigelser begrundet i sygdom for 2011 er ikke retvisende, da en del i 1. halvår, grundet reg. procedure i Personaleafdelingen, er registreret under personlige årsager. I 1. halvår 2015 har der været 66 uansøgte afskedigelser til fratrædelse i perioden. Dermed ses en fortsat stigende tendens. Antallet i 1. halvår 2015 overstiger 1. halvår samt desuden hele Stigningen ses især i antallet af afskedigelser grundet sygdom. 12

13 4. Personalepolitiske nøgletal Sygefravær, Trivsel & Arbejdsmiljø Her præsenteres løbende nøgletal for arbejdsskader samt 1 gang om året tal fra KRL om sygefraværet samt opgørelse over reaktioner fra Arbejdstilsynet. Desuden præsenteres løbende andre relevante nøgletal. Denne gang præsenteres alle 3 nøgletal. a. Sygefravær KRL (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) har den 1. juni 2015 udgivet sygefraværsstatistik for landets kommuner og regioner. Opmærksomheden henledes på, at KRL ikke opgør sygefraværet ud fra den samme metode som de rapporter, der trækkes fra kommunens eget OPUS-system. Der er følgende forskel: OPUS-rapporterne regner med en årsnorm på 260 dage. KRL s opgørelser for regner med en arbejdsnorm på 227 arbejdsdage. OPUS-rapporterne medtager alle sygefraværsårsagerne: almindelig sygdom, sygdom grundet tilskadekomst, 56 aftaler, nedsat tjeneste samt sygemelding i arbejdstiden. KRL medtager kun de to første fraværsårsager samt fra 2012 ligeledes sygemelding i arbejdstiden. I nedenstående rapporter er medtaget data for hele Køge Kommune, inkl. de eksterne virksomheder samt ekstraordinært ansatte. I de øvrige rapporter i De personalepolitiske tiltag og nøgletal medtages normalt ikke de eksterne virksomheder og de ekstraordinært ansatte, men da tal om kommunernes sygefravær fra KRL ofte kommenteres i pressen, medtages samme afgrænsning her af hensyn til sammenligneligheden eksternt. Sygefravær sammenlignet med omegnskommuner og alle kommuner: Overenskomstområde (personalegruppe) Køge Kommune Hele landet Omegnskommuner Alle overenskomster 12,3 5,4 12,0 5,3 12,5 5,5 Samlet set ligger Køge Kommunes sygefravær på 5,4 i, imod 5,3 for hele landet og 5,5 for omegnskommuner. Dermed ligger Køge Kommune efter 2 år under landsgennemsnittet igen over landsgennemsnittet men fortsat under gennemsnittet for omegnskommunerne. I gennemsnit var medarbejderne i Køge Kommune syge 12,3 dage i. Nedenfor er vist sygefravær for udvalgte personalegrupper. Med rødt og grønt er markeret, hvilke personalegrupper, der ligger hhv. over og under gennemsnittet for hele landet. På det administrative område ligger alle grupper, undtagen chefer, over landsgennemsnittet. På børne- og ungeområdet ligger alle personalegrupper under landsgennemsnittet, undtagen ledere på undervisningsområdet og pædagogmedhjælpere. På social- og sundhedsområdet ligger alle personalegrupper over landsgennemsnittet undtagen syge- og sundhedspersonalet. På det tekniske område ligger begge personalegrupper under landsgennemsnittet. 13

14 Sygefravær for udvalgte personalegrupper: Overenskomstområde (personalegruppe) Administrativt område: Køge Kommune Fraværs - Hele landet Fraværs - Omegnskommuner Fraværs - Akademikere, KL 6,4 2,8 6,2 2,7 6,9 3,0 Chefer, KL 2,1 0,9 2,9 1,3 3,9 1,7 Kontor- og It-personale, KL 9,4 4,1 9,0 4,0 9,4 4,2 Socialrådg./socialformidlere, KL 13,0 5,7 10,9 4,8 12,9 5,7 Børne- og Ungdomsområde: Dagplejere 10,3 4,6 12,6 5,6 11,6 5,1 Ledere m.fl., undervisningsområdet 9,4 4,1 5,8 2,6 6,7 3,0 Lærere m.fl. i folkesk. og spec. 11,3 5,0 11,8 5,2 12,4 5,5 Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. 13,6 6,0 14,1 6,2 14,3 6,3 Pædagogisk uddannede ledere 3,1 1,4 8,0 3,5 9,1 4,0 Pædagogmedhj. og pæd. ass. 16,5 7,3 14,2 6,2 15,1 6,6 Social- og Sundhedsområde: Hjemmevejledere og pæd.pers., 14,4 6,4 14,0 6,2 14,1 6,2 Omsorgs- og pæd.medhj. 19,3 8,5 14,3 6,3 15,5 6,8 Social- og sundhedspersonale, 17,2 7,6 15,2 6,7 15,6 6,9 Syge- og sundhedspersonale 9,7 4,3 10,5 4,6 10,8 4,7 Syge- og sundhedspersonale, ledere 15,8 7,0 5,8 2,6 5,2 2,3 Tekniske område: Specialarbejdere mv., KL 8,2 3,6 12,5 5,5 13,6 6,0 Teknisk Service 10,8 4,8 11,1 4,9 10,6 4,7 Det ses, at det gennemsnitlige antal sygedage år smedarbejder varierer en del fra personalegruppe til personalegruppe (se nedenfor). Gennemsnitligt antal sygedage årligt: 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 årligt medarbejder (fuld tid) 14

15 Akademikere, chefer og pædagogisk uddannede ledere har det laveste antal sygedage i gennemsnit årligt medarbejder (fra 3-6 sygedage år), mens de store personalegrupper på både børne- og ungeområdet samt social- og sundhedsområdet har sygedage år i gennemsnit. Udviklingen af sygefraværet i Køge fra 2012 til : Overenskomstområde (Personalegruppe) Alle overenskomster 11,5 5,0 11,6 5,1 12,3 5,4 Sammenligner man med tidligere år, ses ovenfor, at sygefraværet i Køge Kommune er steget 0,4 -point på 2 år. Sammenligning med tidligere år for udvalgte personalegrupper: Overenskomstområde (Personalegruppe) Administrativt område: Akademikere 6,1 2,7 4,9 2,2 6,4 2,8 Chefer 2,6 1,1 6,5 2,9 2,1 0,9 Kontor- og It-personale 9,7 4,3 9,3 4,1 9,4 4,1 Socialrådg./socialformidlere 11,6 5,1 12,4 5,5 13,0 5,7 Børne- og Ungdomsområde: Dagplejere 11,6 5,1 10,6 4,7 10,3 4,6 Ledere m.fl., undervisning 3,2 1,4 4,2 1,9 9,4 4,1 Lærere m.fl. i folkesk. m.v. 9,8 4,3 9,9 4,3 11,3 5,0 Pæd. pers., daginst. m.m. 13,1 5,7 13,9 6,1 13,6 6,0 Pædagogisk udd. ledere 4,1 1,8 3,5 1,5 3,1 1,4 Pædagogmedhj. og pæd. ass. 14,5 6,3 14 6,2 16,5 7,3 Social- og Sundhedsområde: Hjemmevejl. og pæd.pers. 14,4 6,3 15,2 6,7 14,4 6,4 Omsorgs- og pæd.medhj. 14,8 6,5 17,3 7,6 19,3 8,5 Social- og sundhedspersonale 16,9 7,4 16,5 7,3 17,2 7,6 Syge- og sundhedspersonale 9,3 4,1 11,4 5,0 9,7 4,3 Syge- og sundhedspers, ledere 6,4 2,8 7,3 3,2 15,8 7,0 Tekniske område: Specialarbejdere mv. 9,9 4,3 9,0 4,0 8,2 3,6 Teknisk Service 11,4 5,0 9,8 4,3 10,8 4,8 15

16 For følgende personalegrupper har der været en stigning over de 2 år: akademikere, socialrådgivere, ledere på undervisningsområdet, lærere, pædagogisk personale, pædagogmedhjælpere, omsorgs- og pædagogmedhjælpere samt ledere for syge- og sundhedspersonalet. Øvrige grupper har været stagnerende på nogenlunde samme niveau. Kontor- og IT-personalet samt dagplejere, pædagogisk uddannede ledere og specialarbejdere og medarbejdere inden for Teknisk Service har dog en faldende tendens. Chefer har oplevet en stigning fra 2012 til 2013 men er faldet igen i. Sammenligning af fraværsprocenter for omegnskommuner: 6,5 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 Fraværsprocent Køge og omegnskommuner Sammenligner man de enkelte omegnskommuner (til venstre) ses, at Solrød Kommune og Stevns Kommune har den laveste fraværsprocent blandt omegnskommunerne under Køge Kommune, mens Roskilde, Faxe og Ringsted samt Lejre ligger over Køge Kommune. Udviklingen i sygefraværet fra 2013 til i Køge og omegnskommuner: 6,5 Udvikling i sygefraværet i omegnskommuner fra ,0 5,5 5, ,5 4,0 Køge Roskilde Solrød Faxe Ringsted Stevns Lejre Det ses af ovenstående tabel, at sygefraværet er steget i alle omegnskommuner fra 2013 til, undtagen Ringsted og Stevns Kommuner, der er faldet. Stigningen er dog størst i Køge Kommune. 16

17 Udvikling i antal sygedage årligt for Køge Kommune: 14,0 13,5 13,0 12,5 12,0 11,5 11,0 10,5 10,0 årligt medarbejder Køge Kommune (fuld tid) Det ses af tabellen, at antal sygedage årligt medarbejder i gennemsnit er faldet fra 13,5 sygedage i 2010 til 12,3 dage årligt i, efter at have været nede på 11,5 dage i I 2009 var gennemsnittet på hele 15,1 sygedage årligt. Dermed er sygedage medarbejder faldet 2,8 sygedage smedarbejder siden 2009 dog med en stigende tendens de sidste 2 år. Fordelingen på langtids- og korttidsfravær sammenlignet med hele landet og omegnskommuner: Nedenfor ses fordelingen af fraværet. Det ses, at Køge Kommunes fravær fordeler sig nogenlunde som landsgennemsnittet, dog med lidt mere korttidsfravær (2-7 dage) end landsgennemsnittet. Periodelængde Køge Kommune Hele landet Omegnskommuner I alt 5,4 12,3 5,3 12,0 5,5 12,5 1 dag 0,5 1,1 0,5 1,1 0,5 1,2 2-7 dage 1,9 4,3 1,7 3,8 1,9 4, dage 0,3 0,8 0,3 0,8 0,4 0, dage 0,3 0,7 0,3 0,7 0,3 0, dage 0,4 1,0 0,4 1,0 0,5 1, dage 0,4 0,9 0,4 0,8 0,4 0, dage 0,2 0,5 0,2 0,5 0,2 0,5 > 120 dage 0,8 1,9 0,8 1,9 0,8 1,8 Uafsluttet 0,5 1,2 0,6 1,3 0,6 1,3 17

18 Korttids- og langtidsfravær fra 2013 til : Periodelængde 2013 I alt 5,1 11,6 5,4 12,3 1 dag 0,5 1,1 0,5 1,1 2-7 dage 2,0 4,5 1,9 4, dage 0,4 1,0 0,3 0, dage 0,3 0,8 0,3 0, dage 0,4 0,9 0,4 1, dage 0,3 0,6 0,4 0, dage 0,2 0,5 0,2 0,5 > 120 dage 0,4 0,9 0,8 1,9 Uafsluttet 0,6 1,4 0,5 1,2 Det ses af skemaet, at stigningen i fraværet fra 2013 til er sket på langtidsfraværet, især det længerevarende over 120 dage, mens det kortere fravær er faldet en smule. Aldersfordeling på sygefraværet: Aldersintervaller Køge Kommune Hele landet Antal Fraværs - Fraværs - Omegnskommuner Fraværs - I alt ,4 12,3 5,3 12,0 5,5 12,5 < ,4 7,6 5,2 11,7 5,0 11, ,6 12,7 5,4 12,2 5,3 12, ,2 11,9 5,3 11,9 5,7 12, ,2 11,9 5,3 12,0 5,7 13, ,0 13,7 5,4 12,2 5,3 12, ,5 10,3 5,1 11,6 5,4 12,3 > ,6 10,4 4,8 11,0 5,2 11,8 Det ses af ovenstående, at de årige har en højere fraværsprocent end landsgennemsnittet. Det samme gælder de årige. Omvendt har de årige en lavere fraværsprocent. Det samme gælder medarbejdere over 62 år. De unge under 20 år har ligeledes et lavere fravær end landsgennemsnittet. 18

19 Ændring i aldersfordelingen for sygefraværet fra 2013 til : Aldersintervaller 2013 Antal Antal I alt ,1 11, ,4 12,3 < ,0 11,3 33 3,4 7, ,4 12, ,6 12, ,0 11, ,2 11, ,0 11, ,2 11, ,4 12, ,0 13, ,1 11, ,5 10,3 > ,9 8, ,6 10,4 Fra 2013 til er der sket en stigning i sygefraværet for alle aldersgrupper, undtagen de helt unge og de årige. Størst er stigningen for de over 62 år og de årige. Der er samtidig en del flere medarbejdere i den øverste alderskategori. b. Arbejdsskader Køge Kommune er selvforsikret i forhold til arbejdsskader. Som forsikringsmægler anvender Køge Kommune Willis Forsikring. 1. januar 2015 overgik Køge Kommune til et nyt arbejdsskadesystem, IO Risk, hvorudfra arbejdsskadesstatistikken fremadrettet trækkes for Køge Kommune. Statistikken er opgjort ud fra anmeldte arbejdsskader, før forsikringsmægleren ud fra forsikringsmæssige principper overgiver sagerne til Arbejdsskadesstyrelsen. Samtidig er opdaterede tal for skader i tidligere perioder vist. Andelen af arbejdsskader, der anerkendes af Arbejdsskadestyrelsen, er ikke opgjort. Det nye arbejdsskadesystem bygger helt og holdent på Arbejdsskadestyrelsens skadeskategorier. Nærværende opdeling af skadesårsagerne er derfor anderledes end opdelingen i tidligere personalepolitiske nøgletal. Fordelt på forvaltning: Forvaltning I alt I alt I alt Til 14. august Børne- og Ungeforvaltningen Forvalt. f. Arb.marked og Borgerservice Fælles- og Kulturforvaltningen Social- og Sundhedsforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen I alt Tabellen ovenfor viser en stigning i antallet af anmeldte arbejdsskader fra 2013 til og tendens til stagnering for Det sker efter, at arbejdsskadesanmeldelserne i så ud til at falde. Det skal bemærkes, at anmeldelsestallet ikke er fuldstændig stationært over en etårig periode, dels fordi forældelsesfristen for anmeldelse af arbejdsskader er 1 år, og 19

20 dels fordi arbejdsskadessagerne kan flytte fra år til år i forbindelse med sagsbehandlingen i Willis. Tabellen viser fordelingen af de anmeldte skader i forvaltningerne. Ikke overraskende anmeldes de fleste skader i de to største forvaltninger. Børne- og Ungeforvaltningen ser ud til at kunne notere et fald i antal anmeldte arbejdsskader i 2015, mens anmeldelsestallet er stigende for de øvrige forvaltninger. Fordelt på skadesårsag: Skadesårsag I alt I alt I alt Til 14. august Briller, kontaktlinser o.lign Chok Flere skader Forbrænding, skoldning og forfrysning Forgiftning og infektion 2-2 Hjernerystelse og indre skader Knoglebrud Luksation, forstuvninger og forstrækninger Skader, der skyldes lyd, vibrationer og tryk Skadetype, ukendt eller uoplyst Sår og overfladiske skader Andre oplyste skader, som ikke er anført her I alt Størstedelen af de anmeldte arbejdsskader vedrører skader relateret til fysiske uheld, der har medført forstuvninger/forstrækninger, mens en mindre del har ført knoglebrud. En væsentlig del af disse ulykker er opstået i forbindelse med personforflytning eller håndtering. Antallet af anmeldte skader relateret til personforflytninger vidner om, at der fortsat er brug for fokus på den ergonomiske arbejdsmiljøindsats. Chok som skadesårsag udgør en ikke ubetydelig del af anmeldelserne. Disse årsager dækker over ulykker, der vedrører vold, trusler og vidner til udadreagerende adfærd. Køge Kommune arbejder stadigt aktivt og målrettet med voldsforebyggelse og konflikthåndtering. Antallet af anmeldelser, hvor skadesårsagen ikke er oplyst, er heldigvis meget lav. Det er positivt og givetvis resultat af den øgede opmærksomhed, som datatilvejebringelsen har fået. Det skal understreges, at en ikke-oplyst skadesårsag ikke har praktisk betydning for den enkelte skadelidte, da skadesårsagen under alle omstændigheder kortlægges af Willis i forbindelse med oversendelsen til Arbejdsskadestyrelsen for afgørelse om anerkendelse. Det hænder derfor også, at statistikken tilrettes med tilbagevirkende kraft, når en skadesanmeldelse undersøges, og skadesårsagen derved belyses. 20

21 Fordelt på konsekvens i form af uarbejdsdygtighed: Uarbejdsdygtighed I alt I alt I alt Til 14. august Mindre end 1 dag dage dage dage uger uger mdr mdr Mere end 6 mdr Ikke angivet I alt Generelt er billedet fortsat, jf. tabellen ovenfor, at størstedelen af de anmeldte arbejdsskader fører til sygefravær / uarbejdsdygtighed i mindre end 1 dag. Derudover har en pæn andel af de anmeldte skader medført uarbejdsdygtighed i få dage. Omfanget af arbejdsskader, der har medført uarbejdsdygtighed i flere dage viser dog, at arbejdsskaderne i nogen grad må forventes at være afspejlet i sygefraværsstatistikken. c. Reaktioner fra Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet kan ved tilsynsbesøg afgive følgende former for reaktioner: Forbud Strakspåbud Grove overtrædelser, retslig tiltale og administrative bødeforlæg Påbud med frist Rådgivningspåbud Undersøgelsespåbud, 21 påbud Herudover kan Arbejdstilsynet også afgive vejledninger i situationer, hvor der skal justeres, men der ikke er grundlag for en egentlig afgørelse. Derfor er vejledninger ikke medtaget i nedenstående opgørelse. Af følgende skema fremgår reaktioner afgivet af Arbejdstilsynet i fordelt på emner og type af reaktioner. Af skemaet fremgår desuden udviklingen fra 2013 til. Der er samlet set sket et fald i antallet af reaktioner fra Arbejdstilsynet, herunder navnlig i forhold til antallet af påbud. Alle reaktionerne er efterkommet. Oversigt over aktuelle reaktioner fra Arbejdstilsynet drøftes jævnligt i Hoved-MED-Udvalget og sendes til drøftelse i alle FMU ere (Forvaltnings-MED-Udvalg). Opfølgning og forebyggende indsatser sker i Arbejdsmiljøgrupperne på arbejdspladserne. 21

22 Reaktioner fra Arbejdstilsynet i sammenlignet med 2013: Emne Strakspåbud påbud påbud i alt Påbud Rådg APV - 2 Ergonomi Støj - 2 Indeklima Varme, kulde, træk - 3 Fald til lavere niveau Maskiner - - Stoffer og materialer - 1 Bygherre - 3 Høje følelsesmæssige krav - - Mobning Arbejdsmængde / tidspres - 1 Vold/traum. hændelser Ulykkesforebyggelse Instruktion i alt